Studieaktiviteter for modul 11 Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering.

Transkript

1 Studieaktiviteter for modul 11 Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering

2 Indholdsfortegnelse Studieaktiviteter for modul Studieaktivitetsmodel... 3 Studieopgaver - modul Studieopgave Case-arbejde... 4 Studieopgave Arenabeskrivelse... 5 Studieopgave Arbejdspsykologi... 7 Studieopgave Aktivitetsanalyse... 9 Opgaveforløb i tilknytning til projektarbejde Retningslinjer for ekstern prøve modul Net-adresser der er relevante på modul

3 Studieaktiviteter for modul 11 Forudsætninger for modulet Fagelementer inden for ergoterapi og de relaterede vidensfag fra modul Tema Med udgangspunkt i levevilkårenes og arbejdets betydning for sundhed, aktivitet og deltagelse rettes modulet mod sundhedsfremme og forebyggelse inden for arbejdsmiljøområdet samt mod arbejdsfastholdelse og erhvervsrettet rehabilitering. Der er fokus på arbejdsmiljøfaktorer og -rådgivning. Derudover arbejdes med det rummelige arbejdsmarked i forhold til fastholdelse og integration af medarbejdere med nedsat arbejdsevne og tab af arbejdsaktiviteter i forhold til mangel på aktivitetssammenhæng, aktivitetsuretfærdighed og aktivitetsfratagelse. Der arbejdes med undersøgelse, analyse og vurdering af balancen mellem arbejdets krav og menneskets fysiske, sociale, intellektuelle og emotionelle kapacitet. Der lægges vægt på tværfaglig tilgang og samarbejde. Mål for læringsudbytte Den studerende: Viden kan forklare regulering af arbejdsmarkedet og arbejdsmiljøet samt arbejdsmarkedets krav i forbindelse med erhvervsrettet rehabilitering kan forklare interventionsmetoder og principper i forbindelse med vejleding og rådgivning inden for arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering har kendskab til arbejdets betydning og udvikling, herunder arbejdsmiljø- og ergonomibegrebet i relation til nutidig praksis Færdigheder kan planlægge, tilpasse og anvende relevante kommunikationsstrategier og kommunikationsmetoder i formidling til og i dialog med såvel professionelle som ikkeprofessionelle samarbejdspartnere kan tilpasse og formidle hjælpemidler og forestå arbejdspladsindretning kan udvælge, tilpasse, afprøve og udvikle sundhedsfremmende og forebyggende foranstaltninger inden for arbejdsliv mestrer monofaglige og tværfaglige interventionsmetoder og -principper kan anvende og integrere relevante dele af arbejdsfysiologi i forhold til det arbejdende menneske kan anvende projektarbejdsformen og udarbejde en projektplan i relation til den konkrete intervention herunder argumentere ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Kompetencer kan argumentere for egen praksis ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden kan planlægge, udvikle, dokumentere samt reflektere over sundhedsfremmende og forebyggende foranstaltninger inden for arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering 1

4 kan tilpasse og beherske undersøgelses- og analysemetoder samt begrunde valget af disse inden for arbejdsliv kan analysere og vurdere arbejdets og arbejdsmiljøets påvirkning af mennesket samt borgernes arbejdsevne og aktivitetsudøvelse i forhold til arbejdsmarkedets krav kan tilpasse vejledning og rådgivning inden for arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering i relation til praksisstedet kan reflektere over og diskutere etiske problemstillinger i forhold til intervention mestrer og kan anvende relevant viden fra social- og arbejdsmedicin, fysiologi, sociologi, social- og sundhedspolitik og lovgivning, sundhedspædagogik og arbejdspsykologi i sammenhæng med arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering kan evaluere mestring af egen faglig formåen i forhold til egne læringsmål og kan herudfra formulere læringsbehov, som demonstrerer progression i læring kan reflektere over og argumentere for egen praksis ud fra en forståelse for arenaen for interventionen Indhold i modulet og ECTS point Fag ECTS Workload Ergoterapi 7,5 210 Social- og arbejdsmedicin 1 28 Fysiologi 0,5 14 Sociologi 2 56 Social- og sundhedspolitik og lovgivning 2 56 Pædagogik 1 28 Psykologi 1 28 I alt 15 ECTS 420 2

5 Studieaktivitetsmodel Se studieplan for modul 11. Tilrettelæggelsesformer og tilknyttede læringsaktiviteter i modulet intro til modulet undervisning vejledning eksamen Initieret af: Underviser individuel studietid studieopgave projektarbejde formidling til praksis projektopgave med praksis Kategori 1 Kategori 2 Deltagelse af: Underviser & Studerende Deltagelse af underviser og studerende Initieret af underviser 79 timer Deltagelse af studerende Initieret af underviser 137 timer Deltagelse af: Studerende Kategori 4 Kategori 3 sociale aktiviteter ergoterapi for alle åben rådgivning Deltagelse af underviser og studerende Initieret af studerende 6 timer Deltagelse af studerende Initieret af studerende 198 timer selvstændige studier, formidling til praksis individuel studieplan eksamensforberedelse mm Initieret af: Studerende For nærmere uddybning af tilrettelæggelsesformer og tilknyttede læringsaktiviteter henvises til studieplan for modul 11. 3

6 Studieopgaver - modul 11 Studieopgave Case-arbejde Studieopgave Arenabeskrivelse Studieopgave Arbejdspsykologi Studieopgave Aktivitetsanalyse 18 studietimer (K2) 3 studietimer (K2) 2 studietimer (K2) 4 studietimer (K2) Studieopgave Case-arbejde 4 cases udleveres/lægges på Fronter ved introduktionen til case-arbejdet. Formål Arbejdet med cases giver de studerende mulighed for at identificere egne behov for studier af stoffet, knyttet til modul 11. Cases skal således forstås som et udgangspunkt for læsning og diskussioner, der bevæger sig ud over den konkrete case. Case-arbejdet kan dermed også medvirke til at give overblik over, hvilke materialer der er at trække på i relation til casene og - i forlængelse af det - i relation til egne projekter. Der er vejledning knyttet til studieopgaven se særskilt plan. Opgave Vælg én af de to arbejdsmiljøcases og én af de to cases, der retter sig mod erhvervsrettet rehabilitering. Arbejd med casen ved fx at sætte arbejdsgangen med den ind i CPPF eller ved at gennemgå hele casen og nedskrive stikord/emner, som knytter sig til det stof, der indtil nu er læst på modulet. Beslut derefter, hvad der skal studeres nærmere (ikke med henblik på løsninger i selve casen). Læs det hver for sig i gruppen eller sammen fremlæg og diskuter stoffet. Kom omkring flere af disse punkter: Hvilke problematikker kan trækkes frem fra casen? På hvilke niveauer findes problematikkerne? Hvordan kan arenaer beskrives? fx struktur, kultur - hvilke modeller kunne støtte en beskrivelse af arenaen? Hvor og hvordan kunne yderligere informationer om problematikkerne indhentes? Hvilke referencer teorier og modeller - kan bruges til at forstå problematikkerne? fx krav/kontrolmodellen, produktionsprocessens elementer (Drachmann), TTA (stages of Change), Antonovsky s begreb om følelsen af sammenhæng m. fl. Hvilke lovgivningsmæssige krav og muligheder er der i relation til casen? Hvilken rolle spiller arbejdsmiljøorganisationen? Hvilke modeller kunne komme i spil i forbindelse med indsatser? fx Leavit-Ry modellen, OTIPM, Handlingsrom for arbeidsdeltagelse, Sisyfos, Top-down-bottom-up, modeller om sundhedsadfærd (modul 10) m. fl. På hvilke niveauer kunne der arbejdes med indsatsen? Kan sundhedsfremme og forebyggelsesbegreberne relateres til casen? hvordan? 4

7 Studieopgave Arenabeskrivelse Formål At blive fortrolig med litteraturen om organisation, herunder begreber og modeller. Opgave Lav på baggrund af nedenstående case en organisationsanalyse brug de teoretiske begreber og/eller de modeller, I finder velegnede eller vil afprøve. Spørgsmål opstået i forbindelse med arbejdet med opgaven kan drøftes i Vejledning 1 i sammenhæng med eget projekts arena. Case Daginstitutionen Daggry er en af de 5 daginstitutioner, der dækker kommunens distrikt Øst. Der er en institutionsleder, som skal sørge for disse institutioners overordnede rammer. På lignende måde dækkes distrikterne Nord, Syd og Vest af et antal daginstitutioner under 3 andre institutionslederes ansvar. De 4 institutionsledere samarbejder med Børn og Ungeforvaltningen om økonomi, budgetter, politikker m.v. for de 4 distrikter. De 5 daginstitutioner i distrikt Øst ledes af hver sin daglige leder. Daggry har 4 stuer en vuggestue og 3 børnehavestuer med børn i alderen 3-6 år. Der er plads til lige mange børn på hver af de 3 børnehavestuer. Åbningstider og dagsrytme med spisning, middagssøvn mv. er den samme på stuerne, så forældrene ikke skal føle, der gøres forskel på børnene. Det er dog pædagoger og medhjælpere på den enkelte stue, der selv sørger for at fordele feriedagene, vagterne og opgaverne i løbet af dagen. Det er ikke altid så nemt at få til at gå op, og især de, der selv har børn, prøver på at undgå vagterne på ydertidspunkterne, hvilket ind imellem giver en dårlig stemning. Idet kommunen mangler vuggestuepladser, har man pålagt Daggry at rykke vuggestuebørnene op i børnehaven allerede, når de er fyldt 2½ år for at leve op til pasningsgarantien. Det betyder, at pædagoger og medhjælpere i børnehaven skal bruge mere tid på putning, bleskift, hjælp til spisning m.v. tid som går fra mere pædagogiske aktiviteter. Det belaster medarbejderne, der dog ikke er vant til at beklage sig. Man holder en god og behagelig tone, af hensyn til børnene, og er optaget af at give børnene uanset alder en tryg og udviklende hverdag. Lederen er da også stolt af sine medarbejdere og fremhæver gerne det faglige engagement og Daggrys pædagogiske værdier for forældre, i informationsmaterialet om daginstitutionen og overfor institutionslederen. Daginstitutionen har gennem den senere tid fået flere såkaldte inklusionsbørn børn med forskellig adfærdsforstyrrelse. Der er flest på rød stue, da der her er en nyuddannet pædagog, Lise, som lederen har vurderet vil være den bedst egnede til at håndtere dem og være til støtte for de øvrige medarbejdere. Hun føler sig dog, som de øvrige pædagoger, noget usikker i de daglige situationer, hvor børnene reagerer på måder, hvor den pædagogiske linje, de anvender overfor de andre børn, bare ikke virker. Flere har det skidt med ikke at gøre det godt nok for inklusionsbørnene samtidig med, at det går ud over de almindelige børn. Nogle har i frokostpausen talt om, at man måske kunne bløde op mellem stuerne og benytte personaleresurserne på tværs, mens andre mener, at det vil være synd for børnene, at der kommer flere voksne ind og ud af stuerne. Det er dog kun de, der har nået at spise deres frokost sammen, der har haft lejlighed til at tale om dette der er blevet dårligere muligheder for at spise frokost sammen p.g.a. travlheden. 5

8 Lise blev for nylig Daggrys AMiR, da den tidligere fratrådte p.g.a. alder. Der er netop lavet en APV, men Lise synes ikke rigtig spørgeskemaet giver mulighed for at komme ud med problemerne, den giver derfor ikke rigtigt indtryk af problemer, da sygefraværet ikke er særlig højt. Hun har foreslået lederen, at arbejdsmiljø bliver et fast punkt på dagsordenen på de personalemøder, som lederen indkalder medarbejderne til en gang imellem ikke særlig jævnligt eller ofte, da de skal afholdes om aftenen, når der ikke er børn. Lise overvejer nogle gange en anonym henvendelse til Arbejdstilsynet m.h.p. en vurdering af arbejdsmiljøet. Men hun synes også, det er lidt voldsomt, og vil i hvert fald først tage kontakt til Else, som er AMiR i MED-udvalget på daginstitutionsområdet. 6

9 Studieopgave Arbejdspsykologi Tema Vold, stress, chikane, mobning. Formål Øge viden om konkrete emner inden arbejdspsykologi, reflektere over handlemuligheder og finde konkrete redskaber i forhold til intervention. Der arbejdes med en case, da det ofte ikke er så til gængeligt at komme til at arbejde konkret med psykisk arbejdsmiljø i projektarbejdet. Indhold Find viden om emnet Analyser problematikken: Hvad kan baggrunden for problematikken være? tænk i organisering af arbejde, værdier, kultur, arbejdskraften etc. Drachmanns model På hvilke niveauer kan der sættes ind og med hvad? - tænk i IGLO-modellen Find vidne og konkrete redskaber på diverse hjemmesider, der kan bruges til at arbejde med problematikken i Krydderihaven Struktur Holdstørrelsen bestemmer hvor mange grupper der laves og store de er. o X antal grupper arbejder med stress o X antal grupper arbejder med vold o X antal grupper arbejder med mobning og chikane Holdstørrelse bestemmer hvor mange grupper der laves og store de er. Gruppe arbejde 2 lektioner Formidling 1 lektion Formidling og feedback: Der formidles til holdet og underviser, med efterfølgende dialog og spørgsmål. Case: Arena Krydderihaven er et Socialpsykiatrisk døgntilbud med 60 ansatte. Der er èn leder og 3 teamansvarlige samt en pedel og en sekretær. Der er 4 sygeplejersker, en ergoterapeut og en fysioterapeut, resten er social- og sundhedsassistenter og pædagoger - rengøring købes udefra. Mange medarbejdere har været ansat i mange år. Nogle er på grund af omlægninger blevet flyttet fra andre institutioner til Krydderihaven. Samtidig har der de sidste 5 år ikke været prioriteret penge til kompetenceudvikling. Der er dog kommet et par nyuddannede SOSU-assistenter til for 2 år siden. Beboerne er sindslidende, med komplekse problemstillinger. De kan ikke længere klare sig uden døgnstøtte. Der har i institutionen de seneste par år været øget fokus på det lovbestemte krav om at arbejde med handleplaner, og organisationen har varslet fokus på at indføre en rehabiliterende tilgang. APV Der blev for 1/4 år siden gennemført en APV - en skriftlig spørgeskemaundersøgelse. 7

10 Det viste sig, at der var 4 medarbejdere, der havde oplevet uønskede berøringer, sjofle kommentarer eller vittigheder, der opfattedes som personligt krænkende, fra nogle beboere. 6 medarbejdere angav, at de inden for det sidste år har været udsat for trusler om vold. De pågældende medarbejdere tilkendegav på spørgeskemaet, at de har været udsat for trusler om vold eller truende adfærd fra beboeren gentagne gange inden for det sidste år. 25 % af medarbejderne føler sig udkørte, og 10 % af medarbejderne føler, at arbejdet giver stærke stresssymptomer, og har været sygemeldt. Lederen er overrasket over det resultat, da han selv er inde over den overordnede prioritering af arbejdsopgaverne. Lederen er i tvivl om, hvor og hvordan han skal sætte ind i forhold til stressproblematikken. Dertil kommer, at der er 2 medarbejdere, der angiver, at de oplever sig mobbet af det øvrige personale. Lederen tager straks handling på den problematik og indkalder sine teamansvarlige for at høre, om de kender noget til, hvem det kunne være. Det viser sig at være 2 SOSU-assistenter i team 3, der er meget optaget af at komme i gang med det rehabiliterende arbejde og synes, det går for langsomt med at komme i gang. De har på selvstændig vis taget initiativ til, at nogle beboere selv skal gøre rent i deres lejlighed. De oplever, at deres arbejde bliver destrueret, særlig er et par af pædagogerne efter dem, og SOSU erne oplever kold luft. 8

11 Studieopgave Aktivitetsanalyse Formål Øvelse i at bruge aktivitetsanalyse i relation til arbejdsmiljø. Opgave Lav en aktivitetsanalyse af en af de aktiviteter, I har observeret på projektstedet, m.h.p. at identificere resurser og begrænsninger for en sikker og hensigtsmæssig udførelse af arbejdet samt finde frem til, hvilke gradueringsmuligheder aktiviteten rummer. Alternativt Lav en aktivitetsanalyse af nedenstående case som er observationer af en plejeopgave på et plejecenter. Organisering Anvend halvdelen af tiden til at løse opgaven og halvdelen til gensidig formidling med en anden gruppe. Stil spørgsmål til analysen og giv feedback på forståelighed, tydelighed og evt. mangler. Feedback: Opståede spørgsmål drøftes i Vejleding 2. Case: Hr. Pedersen er paraplegiker som følge af en komplet rygmarvsskade i forbindelse med en arbejdsulykke. Han har boet på plejecenteret i ca. 4 år, da han har fået tiltagende vanskeligheder med at klare basale daglige aktiviteter p.g.a. demenslignende kognitive forstyrrelser. Han har dårlig blodcirkulation og har derfor brug for massage og behandling med fugtig creme to gange dagligt. Opgaven for medarbejderen på plejecentret er, efter hr. Pedersen middagslur, at sørge for at gnide fødder og hæle grundigt ind i cremen. Medarbejderen har godt fodtøj på til arbejdet, har placeret sig med strakte knæ for enden af sengen for at kunne komme til begge fødder uden at skulle flytte sig sådan plejer hun at gøre. Hun løfter hr. Pedersens højre ben med den venstre hånd og trækker strømpen af med den højre. Mens hun holder benet, drejer hun sin krop mod højre for at nå cremen, som hun har sat på en taburet ved siden af sengen, hvor hun også har lagt en frottéklud til at tørre evt. overskydende creme af med senere. Hun tager creme på fingrene på den højre hånd, drejer kroppen tilbage og gnider fod, ankel og hæl ind, mens hun holder benet med skiftevis venstre og højre hånd. Da hun er færdig og har givet hr. Pedersen sokken på igen, gentager hun proceduren med hr. Pedersens venstre ben. 9

12 Opgaveforløb i tilknytning til projektarbejde Opgaveforløb i tilknytning til problemorienteret projektarbejde i praksis modul 11 Hver projektgruppe knyttes til en virksomhed, som Ergoterapeutuddannelsen har indgået samarbejdsaftale med. Der arbejdes i grupper på 3 studerende. I tilknytning til det første besøg på projektstedet udarbejdes der ud fra litteratur om projektplan 1 - en foreløbig projektplan (ca. 1 side), som kan anvendes som udgangspunkt for formidlingen på holdet. Grupperne lægger projektplanerne på Fronter inden formidlingen. Det efterfølgende opgaveforløb har 3 delopgaver. Disse følger nedenstående opbygning af opgaver og videnskabelige arbejder ud fra Katzenelson (2001) 2 og tilpasset modul 11. Resume Emne/problembaggrund En redegørelse for baggrund for indsatsen og en beskrivelse af arenaen for indsatsen Beskrivelse af problemfeltet med brug af viden og forskning på området Problemformulering Der opstilles en eller flere problemformuleringer Metode Redegørelse for hvor og hvordan der er indsamlet information og empiriske data Redegørelse for hvilke teorier/modeller, der er benyttet i analysen af data Resultater Analysen af de indsamlede data præsenteres. Konklusion Konklusion på baggrund af en vurdering af resultaterne Forslag til sundhedsfremmende/sygdomsforebyggende foranstaltninger inden for arbejdsmiljø eller erhvervsrettet rehabilitering og vurdering af forslagenes konsekvenser Formidling Plan over formidling af arbejdet, herunder overvejelser i forhold til formål og målgruppe(r). Opgaveforløb Der arbejdes med de forskellige opgaveelementer via følgende plan: Delopgave 1 Grupperne afleverer delopgave 1 til vejleder på senest kl dagen før vejledningen. Indhold problembaggrund, herunder arena for indsatsen viden og forskning på området (husk biblioteket tilbyder løbende workshops i litteratursøgning) foreløbig problemformulering Omfang min. 1½ side max. 2 sider 1 Dahlerup, Hanne og Thomas Hanberg Sørensen (2010). Projektledelse i sundhedsvæsenet fra idé til resultat. Gads Forlag s , afsnittet om projektbeskrivelse 2 Katzenelson, Boye (2001). Disposition. I: Vejledning i udarbejdelse og affattelse af universitetsopgaver og videnskabelige arbejder. Virum: Psykologisk Forlag s

13 Ved vejledning feedback og dialog samt fremadrettet vejledning med fokus på mulige modelvalg Delopgave 2 Grupperne afleverer delopgave 2 til vejleder på senest kl dagen før vejledningen. Indhold beskrivelse af hvor og hvordan, der er indsamlet information og empiriske data (eventuelle undersøgelsesredskaber vedlægges som bilag) overvejelser om anvendelse af modeller foreløbige resultater og vurdering af disse Omfang min. 1½ side, max. 2 sider Ved vejledning feedback og dialog Delopgave 3 Eksamensopgave se retningslinjer for ekstern prøve modul

14 Retningslinjer for ekstern prøve modul 11 Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering. Iflg. bekendtgørelse nr. 832 af 13. august 2008 om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi under Undervisningsministeriet skal prøven være bestået før bacheloreksamen. Desuden henvises til bekendtgørelse nr. 714 af 27. juni 2012 om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser (OBS ny: bekendtgørelse nr af 13. december 2013 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser) og bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse. Studerende på modulet tilmeldes automatisk til prøven. Iflg. 6. stk. 3. i bekendtgørelse nr af 13. december 2013 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser fremgår det, at den studerende kan være tilmeldt 3 gange til den samme prøve. Det betyder, at en framelding til eksamen betyder et eksamensforsøg. Prøvens udstrækning og form Modulprøven er en ekstern mundtlig prøve, placeret i slutningen af modulet. Prøven er tilrettelagt som gruppeprøve med deltagelse af maksimalt 3 studerende. Studerende har ikke mulighed for at vælge individuel prøve. Forudsætning og udgangspunkt for den mundtlige prøve er en skriftlig opgave udarbejdet i grupper på baggrund af det projektarbejde i praksis, den studerende har deltaget i. Den mundtlige prøve disponeres således: Gruppen afleverer en disposition for det fælles oplæg på max. én side ved eksaminationens start. Fælles oplæg fra gruppen af studerende indeholdende: o præsentation af de væsentligste data o præsentation af analyse og vurdering af resultater o præsentation af og begrundelse for indsats samt formidling på projektstedet, herunder præsentation af det materiale, der er produceret til projektstedet. Dette materiale kan have karakter af en pjece, en poster, en række plancher eller andet, der knytter sig til målgruppen og formålet med formidlingen. Materialet indgår i prøvebedømmelsen o Der afsættes 20 min til en grupper med 3 og 15 min til grupper med 2 til det fælles oplæg. Eksaminator stiller med udgangspunkt i projektarbejdet spørgsmål til gruppen og de enkelte studerende relateret til modulets læringsudbytte o Der afsættes 20 min til grupper med 3 og 15 min til grupper med 2 til besvarelse af spørgsmål o Der afsættes 10 minutter til votering pr. studerende incl. tilbagemelding til den enkelte studerende om den individuelle bedømmelse 12

15 Bedømmelse af læringsudbytte Ved den mundtlige prøve demonstreres det, at den studerende kan: planlægge, udvikle og gennemføre sundhedsfremmende og forebyggende foranstaltninger inden for arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering beherske undersøgelses- og analysemetoder samt begrunde valget af disse inden for undersøgelse, analyse og vurdering af arbejdets og arbejdsmiljøets påvirkning af mennesket samt borgerens arbejdsevne og aktivitetsudøvelse i forhold til arbejdsmarkedets krav beherske monofaglige og tværfaglige interventionsmetoder og principper tilpasse og formidle hjælpemidler og forestå arbejdspladsindretning vejlede og rådgive inden for arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering anvende relevante kommunikationsstrategier og -metoder i formidling til og dialog med såvel professionelle som ikke-professionelle samarbejdspartnere reflektere over og diskutere etiske problemstillinger begrunde og argumentere for egen praksis ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden beherske og anvende relevant viden fra social- og arbejdsmedicin, fysiologi, sociologi, social- og sundhedspolitik og lovgivning, pædagogik og psykologi i sammenhæng med arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering evaluere egen faglige formåen og herudfra identificere læringsbehov og demonstrere progression i læring Den mundtlige gruppeprøve foretages på baggrund af praksisprojektet og den skriftlige opgave. Der foretages en individuel helhedsbedømmelse af den studerendes præstation. Helhedsbedømmelsen er en samlet vurdering af den studerendes individuelle præstation ved den mundtlige gruppeprøve og den skriftlige opgave, som gruppen har ligeligt ansvar for. Desuden indgår det til projektstedet udarbejdede formidlingsmateriale i bedømmelsen. Den eksterne prøve i modul 11 bedømmes ud fra 7-trins-skalaen med beståelseskarakteren 02, jævnfør bekendtgørelse nr. 262 af 20/03/2007 om karakterskala og anden bedømmelse. Reeksamination Reeksamination afholdes efter konkret aftale med den studerende og eksaminator. Der henvises til retningslinjer for afholdelse af prøver for studerende ved Ergoterapeutuddannelsen i Odense. 13

16 Den skriftlige opgave udarbejdes efter nedenstående retningslinjer og indeholder: Resume Et kort resume, der redegør for, med hvad og hvordan der er arbejdet, og resultaterne af det. Emne/problembaggrund En kort redegørelse for baggrund for indsatsen og en beskrivelse af arenaen for indsatsen. Problemformulering Der opstilles en eller flere problemformuleringer. Metode Redegørelse for, hvor og hvordan der er indsamlet information og empiriske data Redegørelse for hvilke teorier/modeller, der er benyttet i analysen af data Resultater Analysen af de indsamlede data præsenteres. Konklusion Konklusion i form af sundhedsfremmende/sygdomsforebyggende foranstaltninger inden for arbejdsmiljø eller erhvervsrettet rehabilitering og vurdering af forslagenes konsekvenser. Formidling Plan over formidling af arbejdet, herunder overvejelser i forhold til formål og målgruppe(r). Udover de ovenfor beskrevne krav til det skriftlige projekt, der primært produceres af hensyn til den eksterne prøve, skal der udarbejdes et konkret materiale i forbindelse med formidlingen til virksomheden / institutionen. Dette materiale kan have karakter af en pjece, en poster, en række plancher eller andet, der knytter sig til målgruppen og formålet med formidlingen. Materialet præsenteres ved den eksterne prøve og indgår i bedømmelsen. Bilag Der vedlægges som minimum følgende bilag: søgeprofil med oplysninger om søgeord, database/søgemaskine, dato for søgning, antal fund, antal læste fund, anvendte fund dataindsamlingsinstrumenter, fx interviewguide Vedlægges mere end 3 bilag, skal bilagene gives egen forside samt sidetal. 14

17 Formelle krav til den skriftlige opgave Der henvises til De formmæssige krav til skriftlige opgaver i University College Lillebaelt Opgaven udarbejdes i grupper på max. 3 studerende. Forside: Opgaven kan forsynes med en grafisk forside. Dette er frivilligt. Titelbladet: skal oplyse om opgavens titel, som er "Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering og evt. en projekttitel. Desuden påføres forfatternavne, modul 11, ekstern prøve (= opgavens art), institutionens navn (logo må ikke anvendes), Ergoterapeutuddannelsen, vejleders navn, dato for aflevering, antal anslag inkl. mellemrum. Desuden påføres følgende: Denne opgave eller dele heraf- må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af (LBK nr 1144 af 23/10/2014 på adressen er gældende) Nederst på siden skrives endvidere følgende: "Denne opgave er udarbejdet af studerende ved Ergoterapeutuddannelsen under University College Lillebælt, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger u-rettet og u-kommenteret fra uddannelsens side og er således udtryk for de studerendes egne synspunkter. Da opgaven alene tjener som øvelse og led i de studerendes uddannelse og foreligger u-rettet og u- kommenteret fra uddannelsesinstitutionens side, kan det ikke udleveres til virksomheder eller institutioner, der har stillet sig til rådighed, eller andre, der måtte anmode om det. Opgaven skal påføres Ikke til udlån. Omfang: Max anslag inkl. mellemrum excl. forside, evt. indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag. Den skriftlige opgave skal anonymiseres, således at de personer, projektet omhandler, ikke kan identificeres. Den skriftlige opgave afleveres på WISEflow se nærmere på: Her er også information om Tro og love erklæring, der dækker uretmæssig hjælp, tilladelse/ikke tilladelse til udlån af eksamensopgave samt bekræftelse på, at der ikke er anvendt flere anslag i opgaven end tilladt. Studiesekretariatet kontrollerer, at omfang overholdes, og projektet vil ikke blive videregivet til eksaminator, hvis dette ikke er overholdt. Dermed er prøven ikke bestået. Afleveringstidspunkt for den skriftlige opgave er kl. 12. Dato fremgår af undervisningsplanen. 15

18 Net-adresser der er relevante på modul 11 Flere af adresserne har links til en række andre anvendelige adresser Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø Arbejdstilsynet Videncenter for arbejdsmiljø Arbejdsmiljørådet Branchearbejdsmiljøråd Arbejdsliv i det offentlige og i finanssektoren Dansk Center for Undervisningsmiljø Center for Alternativ Samfundsanalyse Statens Institut for Folkesundhed Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsesministeriet Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Specialfunktionen Job & handicap Virksomhedsnetværk for socialt ansvar Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Ministeriet for sundhed og forebyggelse Moderniseringsstyrelsen, Finansministeriet Fagforum for Sundhed og Arbejdsmiljø For ergoterapeuter og fysioterapeuter Ergoterapifagligt selskab for Ergoterapeuter i Arbejdsliv Retsinformation 16