Job for personer over 60 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Job for personer over 60 år"

Transkript

1 Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne beskæftiget på fuld tid eller nedsat tid. Velfærdsaftalen og tilbagetrækningsaftalen havde begge til formål at udsætte tilbagetrækningen i arbejdsstyrken, og efterlønsalderen er allerede hævet fra 60 år i 2013 til 62 år i 2017, men hvordan klarer seniorerne sig på arbejdsmarkedet er et interessant spørgsmål. Målet med notatet er at beskrive seniorernes position på arbejdsmarkedet. Side 1 af 11 Analysens hovedkonklusioner Seniorer er i høj grad beskæftiget inden for de samme brancher, som før de fyldte 60 år En af årsagerne er, at seniorer ikke skifter arbejdssted eller virksomhed så hurtigt som de yngre beskæftigede Mange stopper helt med at arbejde, men nogle vælger at trappe arbejdstiden ned Selvstændige fortsætter i højere grad med at arbejde end lønmodtagere Lønmodtagere over 60 år på fuld tid fastholder ofte deres indkomst på samme niveau, som da de var 59 år

2 Indhold 1 Tilbagetrækningsreformer og job for seniorer Metode og data Stigende erhvervsdeltagelse blandt seniorer Seniorernes beskæftigelse Job for seniorer på arbejdsmarkedet Seniorer skifter ikke job så ofte som yngre Selvstændige trækker sig tilbage senere Seniorer overgår gradvis mere til deltid Seniorer kan fastholde deres indkomst... 9 Bilag 1 Overskrift Side 2 af 11 1 Tilbagetrækningsreformer og job for seniorer Velfærdsreformen fra 2006 og tilbagetrækningsaftalen fra 2011 har udskudt det tidspunkt, hvor det er muligt at få efterløn og pension for årgang 1954 og de efterfølgende årgange. Efterlønsalderen blev fra 2014 hævet til 60½ år og den er efterfølgende blevet hævet til 62 år i 2017 og 63 år i Folketinget har også vedtaget, at pensionsalderen hæves fra 65 år i 2018 til 67 år i Det betyder, at overgangen til pensionisttilværelsen er blevet udskudt for personer født i 1954 og senere, hvorfor der fremover vil være langt flere i 60'erne i arbejdsstyrken. Allerede inden efterlønsalderen blev forhøjet, var erhvervsfrekvensen blandt personer i 60'erne dog begyndt at stige. Det var især personer i alderen år, som fortsatte med at arbejde, men også flere personer over den nuværende pensionsalder på 65 år fortsætter med at arbejde. Spørgsmålet er, om seniorerne forbliver i de job, som de var beskæftiget i, da de var i 50'erne, eller om de finder andre positioner på arbejdsmarkedet. Det kunne være en form for retrætejob med særlige opgaver, vikarjob inden for samme område, eller det kunne være job inden for helt andre områder end deres tidligere beskæftigelse, som i større grad er tilpasset seniorers kompetencer og ønsker. De selvstændige er her en særlig gruppe, idet nogle af de selvstændige har mulighed for at fortsætte deres virksomhed i det omfang, som de ønsker. Samtidig kan det også være problematisk for selvstændige at afhænde deres virksomhed, idet der ikke nødvendigvis er købere til virksomheden. De selvstændige kan således have et anderledes tilbagetrækningsmønster end lønmodtagere.

3 2 Metode og data Analyserne er foretaget på registerdata for personer mellem 55 og 74 år med bopæl i Danmark. De analyserede personer er i alderen 60 år til 74 år, mens personerne i alderen år er en kontrolgruppe i forhold til analysepopulationen. De anvendte registerdata er sammenkørt og anonymiseret af Danmarks Statistik, som også har indsamlet og bearbejdet data. Danmarks Statistik har primært indsamlet data, der er opbygget med henblik på offentlig administration som eksempelvis Skat og Folkeregistret, hvor personer registrerer deres indkomster henholdsvis bopæl. Data er sammenkørt ved brug af cpr-numre, som efterfølgende er anonymiseret, inden Danmarks Statistik giver data videre til forskere. Side 3 af Stigende erhvervsdeltagelse blandt seniorer Et overordnet resultat af arbejdet med registerdata er, at erhvervsfrekvensen har været stigende for seniorerne på arbejdsmarkedet, der er fyldt 60 år, jf. figur 2.1. Figur 2.1: 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Erhvervsfrekvens for seniorer Note: Der er et større skift i de anvendte data mellem 2007 og 2008, hvilket har påvirket resultaterne. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik Det er især erhvervsfrekvensen for de årige, der er steget siden årtusindskiftet, og den ligger i 2015 mere end 20 pct.point højere end i De seneste år har velfærdsreformen og tilbagetrækningsreformen betydet, at alderen for at gå på efterløn er blevet hævet til 61 år i 2015 og 62 år i 2017.

4 3 Seniorernes beskæftigelse Seniorerne på arbejdsmarkedet er typisk beskæftiget inden for de samme brancher som den aldersgruppe, der er lidt yngre end de 60 år. Dette er på trods af, at der er en del forskel i erhvervsdeltagelsen mellem personer med en grundskoleuddannelse og personer med en videregående uddannelse. Til gengæld skifter seniorerne ikke arbejdssted så tit, som de yngre beskæftigede, hvilket forklarer deres stabile beskæftigelse. 3.1 Job for seniorer på arbejdsmarkedet Side 4 af 11 Et af de interessante spørgsmål vedrørende seniorer på arbejdsmarkedet er, om de fortsætter i de samme job, som de har haft, eller om de er beskæftiget i job, der adskiller sig fra deres tidligere beskæftigelse og som kan have karakter af at være retrætejob i forhold til deres tidligere beskæftigelse. Et retrætejob kan være et valg, eller det kan være resultatet af, at seniorer kan blive presset ud af deres tidligere job. Seniorerne er i høj grad beskæftiget inden for de samme brancher som personer på 59 år, og det gælder især for aldersgruppen år, hvor branchefordelingen er stort set den samme, jf. figur 3.1. Ændringer er større, når de årige sammenlignes med personerne på 59 år. Her er der færre inden for offentlig administration, undervisning mv. samt Fremstilling og primære erhverv. Derimod er der flere inden for brancherne Kultur, fritid mv., Handel og transport samt Erhvervsservice. Opdeles arbejdsstyrken efter uddannelse, er det grupperne af personer med grundskoleuddannelse henholdsvis en faglært uddannelse, som er de store grupper. I gruppen med en grundskoleuddannelse er der forholdsvist færre beskæftiget inden for fremstillingsindustri i arbejdsstyrken i alderen år, mens der inden for aldersgruppen år er relativt færre inden for fremstillingsindustri, social og sundhed samt rengøring, når der sammenlignes med gruppen sidst i 50'erne. Inden for gruppen af personer med en erhvervsuddannelse er der relativt færre inden for social og sundhed i alderen år sammenlignet med personerne i slutningen af 50'erne. Det samme gør sig gældende for aldersgruppen år, hvor der også er relativt færre inden for fremstillingsindustrien. Endelig er der inden for personerne med en mellemlang videregående uddannelse eller en bachelor uddannelse omtrent den samme fordeling i alderen år, mens der er færre i alderen år inden for social og sundhed og flere inden for fremstillingsindustri.

5 Figur 3.1: Branchetilknytning for seniorer på arbejdsmarkedet Kultur, fritid mv. Offentlig administration mv. Finans, erhvervsservice Handel og transport Branche 2015 Side 5 af 11 Bygge og anlæg Fremstilling, primære Note: Såvel branche som alder er registreret i november måned. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Denne udviklingen blive endnu mere tydelig, når vi sammenligner beskæftigelsen for de årige med de beskæftigede i alderen 59 år. Her er andelen beskæftiget inden for offentlig administration, undervisning mv. over 30 pct. lavere, og beskæftigelsen inden for Fremstilling er 25 pct. lavere. Derimod er den ca. 25 pct. højere inden for Handel mv. og Erhvervsservice. Endelig er beskæftigelsen næsten tre gange så høj blandt de årige inden for Kultur mv. end den var for de 59-årige. Kun få skifter branche Det er dog kun en mindre andel af lønmodtagerne, som skifter branche efter de er fyldt 59. Langt de fleste synes at forblive i den samme branche, indtil de trækker sig tilbage. Det er især tilfældet for personer med job inden for finansielle forhold eller forsikring. En nærliggende forklaring på stabiliteten i beskæftigelsen er, at seniorerne herved kan udnytte den branchespecifikke og måske også virksomhedsspecifikke viden, som de har. Det betyder, at deres viden kan sikre dem en højere løn og/eller en bedre ansættelse, end det vil være tilfældet i en virksomhed inden for en anden branche. 3.2 Seniorer skifter ikke job så ofte som yngre Seniorerne forbliver i større grad på arbejdsmarked, og de er mere stabile i relation til deres arbejdssted end de yngre på arbejdsmarkedet. Jobskifte er langt mere hyppigere blandt unge end blandt seniorerne på arbejdsmarkedet, jf. figur 3.2. Det betyder ikke nødvendigvis, at deres arbejdsfunktion er den samme, men det kontrolleres, om de arbejder på det samme arbejdssted.

6 Her er mere end halvdelen af de personer i alderen år på det samme arbejdssted, som de var på det forrige år, såfremt de fortsat er på arbejdsmarkeder. Vi har her taget højde for, at en del personer i den aldersgruppe vælger at gå på pension. Antallet af personer med skift af job set i forhold til antallet af beskæftigede synes generelt at falde med alderen, når den måles som antallet af beskæftigede, der har skiftet arbejdssted set i forhold til antallet af personer, der også var i beskæftigelse forrige år. Seniorerne er mere trofaste i forhold til deres arbejdsplads, end de yngre, som i højere grad "shopper rundt" til forskellige job. Ud fra registreringerne er det ikke muligt at identificere, om det er et ønske hos seniorerne, at forblive på den samme arbejdsplads, eller det er en konsekvens af, at det kan være blevet vanskeligere at finde anden beskæftigelse. Side 6 af 11 Figur 3.2: Andel af lønmodtagere der skifter arbejdssted i forhold til året før 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Jobskift Note: Skift af job er her målt som skift af arbejdssted i forhold til året før. Hvis det i stedet havde været som skift af virksomhed i forhold til året før, så ville niveauet for skift af job have været lavere. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik 3.3 Selvstændige trækker sig tilbage senere Selvstændige fortsætter med at arbejde i flere år end lønmodtagere, hvis de to grupper sammenlignes med udgangspunkt i deres beskæftigelse som 59- årig, jf. figur 3.3. Et år efter er 19 ud af 20 selvstændige fortsat i beskæftigelse, mens det samme gælder for knap 18 ud af 20 lønmodtagere. Tre år efter er 17 ud af 20 selvstændige fortsat aktive, mens det kun er tilfældet for 11½ af de 20 lønmodtagere.

7 Figur 3.3: Selvstændige og lønmodtageres erhvervsdeltagelse Selvstændige 2009 Lønmodtagere Side 7 af 11 Selvst. Lønm. Selvst Lønm. Note: Personerne er opdelt efter deres registrerede erhvervsdeltagelse i Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Forskellen i tilbagetrækning mellem de oprindelige selvstændige og lønmodtagere øges op til fem år efter udgangspunktet, hvor godt 30 pct. af lønmodtagerne fortsat er i beskæftigelse, mens der er 70 pct. af de oprindelige selvstændige i beskæftigelse. Knap 10 pct.point af de selvstændige er dog blevet lønmodtagere i mellemtiden, men de er forsat på arbejdsmarkedet. Derimod er det kun en lille andel af lønmodtagerne, som har valgt at blive selvstændige. Billedet er det samme uanset, om udgangspunktet for tilknytningen til arbejdsmarkedet er 2008, 2010 eller 2012, og i alle tilfælde fastholder de selvstændige en højere tilknytning til arbejdsmarkedet. De 59-årige i 2012 forbliver dog i højere grad beskæftigede. Forskellen skyldes ikke den uddannelsesmæssige sammensætning af de selvstændige, da uddannelsessammensætningen for selvstændige og lønmodtagere er omtrent den samme. Der er lidt flere selvstændige med en faglært uddannelse og lidt flere lønmodtagere med en mellemlang videregående uddannelse. Opdeles grupperne efter køn trækker de selvstændige sig fortsat senere tilbage end lønmodtagerne, og mændene trækker sig senere tilbage end kvinderne i begge grupper. De selvstændige kvinder trækker sig fortsat senere tilbage end de mandlige lønmodtagere. Landmænd fortsætter med at arbejde Landmændene er nogle af de mest ivrige for at fortsætte med at arbejde op i 60'erne, mens finans- og forsikringsfolk trækker sig tilbage efter de er fyldt 62 år, jf. figur 3.4. Det resultat finde man ved at opdele seniorernes erhvervsdeltagelse efter deres branchetilknytning som 59-årig. Indtil de bliver 62 år er landmænd, finansfolk og ejendomsmæglere mv. de mest erhvervsaktive, men efter de er fyldt 62 år, trækker finansfolk sig hurtigere tilbage, mens landmændene fortsætter med at være erhvervsaktive.

8 Figur 3.4: Andel af lønmodtagere der skifter arbejdssted i forhold til året før Kultur, fritid og anden service Offentlig administration mv Erhvervsservice Ejendomshandel og udlejning Finansiering og forsikring Information og kommunikation Handel og transport mv. Bygge og anlæg Industri, råstof og forsyning Landbrug, skovbrug og fiskeri Erhvervsdeltagelse for brancher 0,00 20,00 40,00 60,00 80,00 100,00 Side 8 af år 64 år 62 år 60 år Note: Skift af job er her målt som skift af arbejdssted i forhold til året før. Hvis det i stedet havde været som skift af virksomhed i forhold til året før, så ville niveauet for skift af job have været lavere. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik Derimod er afgangen fra personer inden for industrien og den offentlige administration mv. relativ høj allerede tidligt i 60'erne, og tilknytningen til arbejdsmarkedet er også blandt de laveste, når personerne bliver 65 år og har ret til folkepension. Resultaterne ser ud til at være de samme for personer, som var 59 år i 2012, Det var den sidste årgang, der ikke blev påvirket af tilbagetrækningsreformen. 3.4 Seniorer overgår gradvis mere til deltid Langt de fleste mandlige lønmodtagere er i beskæftigelse på fuld tid, men andelen af deltidsbeskæftigede er større blandt de kvindelige lønmodtagere. Helt frem til de er 63 år, er pct. af de mandlige lønmodtagere på fuld tid, mens det kun er tilfældet for knap 60 pct. af de kvindelige lønmodtagere. Her er kun inddraget de erhvervsaktive lønmodtagere, idet erhvervsdeltagelsen blandt de 62-årige i 2015 ligger lavere end blandt de 59-årige. Lønmodtagere på 63 år eller mere er i stigende grad beskæftiget på deltid eller en del af året, og efter de 65 år falder andelen af de mandlige lønmodtagere på fuld tid til under halvdelen, mens kun en tredjedel af de kvindelige lønmodtagere er på fuld tid ved 66 år.

9 Figur 3.5: Beskæftigelse i årene efter lønmodtagere over 58 år, % Beskæftigelse, mandlig lønmodtager 100% Beskæftigelse, kvindelig lønmodtager 80% 60% 40% 20% 0% ,25 0,25-0,50 0,50-0,90 Fuld tid 80% 60% 40% 20% 0% ,25 0,25-0,50 0,50-0,90 Fuld tid Side 9 af 11 Note: Personerne er lønmodtagere og 59 år i Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. 3.5 Seniorer kan fastholde deres indkomst Indkomsten er en af de væsentligste årsager til at fortsætte med at arbejde, og seniorerne synes at generelt at fastholde deres indkomst. Seniorerne har en stor erfaring fra deres tidligere arbejde både i form at viden om jobbet og om samarbejde, som kan bruges til at forbedre indkomsten. Omvendt kan de yngre have en fordel ved f.eks. at have gennemført en uddannelse senere og derved stiftet bekendtskab med nyere metoder ligesom yngre medarbejdere kan have fysiske fordele. Yngre medarbejdere kan også have et større ønske om at gøre karriere end seniorer. Ude fra teorierne om indkomstdanne er der således argumenter for at seniorer kan følge med den generelle indkomstudvikling, ligesom der er teorier for at de kan sakke agterud i forhold til yngre kolleger. Mange af seniorerne på fuld tid synes dog at kunne fastholde deres relative løn, og det gælder stort set uanset hvilken uddannelsesmæssig baggrund, at seniorerne har. Konkret er det analyseret, i hvilken grad at seniorer har kunne opretholde deres løn som 59 årig sammenlignet med den generelle lønudvikling. Analysen har set på de lønmodtagere, som har været beskæftiget på fuld tid både som 59-årig og som 60+, idet det er svært at sammenligne indkomster for personer, hvor indsatsen har ændret sig. Nogle af de fuldtidsbeskæftigede har fået en højere løn, mens andre har fået en lavere, men medianen dvs. senioren med den midterste indkomstudviklingen, har stort set fulgt den generelle lønudvikling, jf. figur 3.6. Det gælder i særdeleshed for personer med en kort videregående uddannelse, som synes at opretholde deres indkomst, men såvel de ufaglærte som personerne med en lang videregående uddannelse opretholder stort set deres lønindkomst og følger næsten med lønudviklingen. Ufaglærte har i gennemsnit den mest stabile løn over livet, mens personer med en lang videregående uddannelse har den mest varierende og den højeste indkomst.

10 Figur 3.4: Relativ løn for lønmodtagere ift. deres løn som 59-årig 1,02 1,00 0,98 0,96 0,94 0,92 0,90 Lønindkomst for 60+ Side 10 af 11 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år Note: Indkomsten som 59-årig er fremskrevet med den generelle lønudvikling. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik For alle uddannelsesgrupper aftog den gennemsnitlige indkomst efter 60 år, jf. De Økonomiske Råd (2011). Tilbagetrækningsreformen har dog udskudt tilbagetrækningen siden 2014, og flere fortsætter med at være beskæftiget på fuld tid. Derfor er det ikke overraskende, at alle uddannelsesgrupper opretholder deres indkomst fra de fylder 59 år i 2014 til 60 år i Herefter er det gruppen med en lang videregående uddannelse, som har sværest ved at opretholde deres indkomst, men indkomsttabet i forhold til da de var 59 år er for medianen er kun 3 pct. Analysen har kun set på de fuldtidsbeskæftigede, og den gruppe har måske klaret sig bedre rent lønmæssigt, end dem som har trukket sig tilbage eller er gået på nedsat tid. Hvis de ikke har kunne opretholde deres indkomst, har de måske valgt at trappe deres arbejdsindsats ned, hvilket er svært at belyse. De selvstændiges indkomst er langt mere varierende, men ud af gruppen af selvstændig på 59 år i 2011, så er knap 75 pct. fortsat selvstændige i 2015, mens godt 10 pct. er blevet lønmodtagere og godt 15 pct. har forladt arbejdsmarkedet. De tilbageværende selvstændige klarer sig generelt lige så godt, som da de var 59 år, selvom der er betydelige udsving i både negativ og positiv retning. Indkomsten som selvstændig synes således generelt ikke at være forværret for seniorer. Bilag 1 Overskrift Seniorernes beskæftigelse fordelt på brancher er i stigende grad forskellig fra de 59-åriges beskæftigelse, idet forskellene vokser i takt med seniorernes alder. Forskellene synes at være større i 2008 end de er i 2015, jf. figur B1.1 og figur 3.1. Det ses især for offentlig administration mv.

11 Figur B1.1: Branche 2008 Kultur, fritid mv. Offentlig administration mv. Finans, erhvervsservice Handel og transport Side 11 af 11 Bygge og anlæg Fremstilling, primære Note: Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere.

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere. A nalys e Langdistancependlere Af Nadja Christine Andersen Denne analyse belyser, hvilke karakteristika langdistancependlere har og om deres pendlingsmønstre er vedvarende over tid er langdistancependling

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint.

I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint. Marts 2017 Der er fortsat store forskelle på kvinder og mænds lederchancer Djøf har på baggrund af Danmarks Statistiks registre foretaget en analyse af kvinder og mænds sandsynlighed for at blive leder.

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper 1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 2.juni 216 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 29.juni 16 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at:

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Status på København januar

Status på København januar 1 Status på København Status på København er en opdatering af relevante nøgletal, som fortæller en samlet historie om Københavns styrker og udfordringer. Status på København opdateres to gange årligt.

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet

Læs mere

Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013

Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2014: Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013 En sammenlignende analyse af 17 udvalgte kommuner

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE...

KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE... KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE... 4 2.1. DEN SENESTE BEFOLKNINGSUDVIKLING... 4 2.2. ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE...

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 23-01-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort

Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort Marts 2014 Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort I samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har Djøf foretaget en analyse af forskellen på mænds og kvinders chancer for at blive

Læs mere

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil I denne analyse foretages en beregning af potentialet for større i de forskellige dele af landet idet der tages højde for de kommunale forskelle i erhvervsstrukturen. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

TAL OM: Læsø Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Læsø Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Læsø Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give et hurtigt

Læs mere

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse VÆKSTIVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING Indhold Baggrund og analyse I kølvandet på den

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere

Læs mere

Konsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer

Konsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer 18. maj 2016 Konsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Faktaark: Iværksætternes fortrop

Faktaark: Iværksætternes fortrop Juni 2014 Faktaark: Iværksætternes fortrop Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvem der bliver iværksættere,

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper 3F ere har en forventet restlevetid som 6-årige, der er kortere end eksempelvis personer med en lang videregående uddannelse. Det betyder færre år på

Læs mere

Fakta ark: Thisted Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Thisted Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Fakta ark: Thisted Kommune 212 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

AUGUST MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 8

AUGUST MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 8 AUGUST MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen (ikke opdateret) Efterspørgselen på arbejdskraft (ikke opdateret) Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål (ikke opdateret)

Læs mere

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder 21. juni 2016 Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Beskæftigelsen voksede med 29.000 i 2015 Akademikere står for over 1/3 af den samlede beskæftigelsesfremgang fra i 2015 (jf. figur 1) Akademikerne

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud

Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 12, 24. juni 2011 Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud, side 1 20.000 udenlandske statsborgere arbejder i Danmark,

Læs mere