Kortlægning af Synscenter Refsnæs

Transkript

1 Kortlægning af Synscenter Refsnæs Beskrivelse af Synscenter Refsnæs, aktiviteter, organisationsformer, faglige aktiviteter samt faglige udfordringer i forbindelse med en ændret opgavesammensætning. Konsulent Finn Christensen Oktober

2 Forord Ministeriet for Børn og Undervisning har i samarbejde med Social- og integrationsministeriet igangsat en kortlægning af Synscenter Refsnæs. Kortlægningen afdækker udviklingen i elevgrundlaget til Synscenter Refsnæs og vurderer betydningen heraf for fastholdelsen af de relevante specialkompetencer som grundlag for indsatsen til børn og unge med synshandicap. Kortlægningen er udført af konsulent Finn Christensen, cand. pæd. psyk. for Ministeriet for Børn og Undervising. 2

3 Indhold Konklusioner 5 Historisk udvikling 6 Fra forskole til Blindeinstituttet til regionsdrevet landsdækkende institution med rådgivning, skolegang og botilbud Antal blinde og svagsynede 8 Registrering, konstant frekvens, afgrænsning af målgruppe for specialistbistand, synshandicap Synsfaglige kompetencer 10 Institutioner for blinde og svagsynede børn og unge 11 Synscenter Refsnæs, organisering og opgaver 13 Skiftende organisering, ledelse, regionsråd, aktiviteter og funktioner Skole for børn 15 Elevtal, niveaudelt undervisning Undervisning af unge og voksne 17 Elevtal og økonomi 18 Aktuel elevsammensætning, økonomi, skolefritidsordning Boophold på Synscenter Refsnæs 19 Bo-områder, antal børn, voksenbeboere, økonomi, perspektiver Rådgivning og kursusvirksomhed 22 Objektiv finansiering, individuelle undersøgelser og kurser, småbørnskurser, skolebørnskurser, medarbejderkurser, forældrekurser, særlige kurser, sommerskolen Anden rådgivning og vejledning 26 Lokale opgaver, Grønland Materialelaboratorium 26 Netværksaktiviteter 27 Lokale synskonsulenter, problemer med opretholdelse af effektive netværk, andre netværksaktiviteter 3

4 Uddannelser 29 Internationalt samarbejde 30 Internationale organisationer, andet Udviklingsprojekter på Synscenter Refsnæs 31 Klagesager og henvendelser 32 Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, VISO Udviklingen i Sverige og Norge 32 Sverige, Norge Udfordringer for Synscenter Refsnæs 33 Boophold, skolegang, rådgivning og vejledning, unge synshandicappede har behov for nye tilbud, materialelaboratoriet, netværksfunktioner/behov for sikkert fagligt netværk, behov for uddannelse Kilder 37 4

5 Kortlægning af Synscenter Refsnæs. Konklusioner Kortlægningen af Synscenter Refsnæs har været støttet af alle, der har været involveret. Der er beredvilligt givet oplysninger om aktiviteter, faktuelle tal for virksomheden og detaljerede oplysninger om økonomi og udvikling. Kortlægningen udgør således et billede af Synscenter Refsnæs, som det fremtræder i dag. Billedet er tegnet ikke blot af Synscenter Refsnæs og Region Sjælland, men også af Instituttet for blinde og svagsynede, synsfagligt personale fra Videnscentret for Handicap og Socialpsykiatri, Servicestyrelsen, Uddannelsesstyrelsen og Dansk Blindesamfund. Hertil kommer enkelte input fra lokale synscentre og forældre. Det samlede billede er positivt. Det viser en velfungerende og kvalificeret rådgivning og vejledning i et fungerende fagligt netværk. Der er få henvendelser eller klager vedrørende synshandicappede børn og unge. Der er tilfredshed med ydelserne fra Synscenter Refsnæs, der med hensyn til supplerende rådgivning af specialiseret karakter samt kursusvirksomheden udgør et nødvendigt sikkerhedsnet for de lokale synskonsulenter. Der er en imidlertid en klar udvikling i form af mindre anvendelse af Synscenter Refsnæs som bosted og skole for synshandicappede børn og unge. Udviklingen i retning af at servicere disse børn i lokalområdet er for længst gennemført i Vestdanmark, hvor brugen af Synscenter Refsnæs på disse felter har været og er minimal. Traditionen med anvendelse af Synscenter Refsnæs på dette felt på Sjælland og i hovedstadsområdet er under afvikling, og denne udvikling må forventes at fortsætte, således at Synscenter Refsnæs fremover vil få færre interne opgaver. Denne udvikling er tilsvarende sket i Norge og Sverige. Antallet af svært synshandicappede elever er konstant og så lavt, at der næppe vil kunne opbygges selvbærende og dækkende synsfaglige centre i Danmark alene baseret på lokale erfaringer og opgaver. Der er behov opretholdelse af et nationalt synsfagligt ressourcecenter, som sikrer tilgang til erfaring og viden, og som formidler viden, metoder og materialer. Synscenter Refsnæs løser nu denne opgave, men med færre interne driftsopgaver er der behov for udvikling af nye strategier, således at det synsfaglige specialiserede miljø i Danmark kan opretholdes. Synscenter Refsnæs er påbegyndt en ændring af sine aktiviteter med et mere målrettet fokus på inkluderede børn og unge. Men der er behov for en klar strategi for etablering af et udbygget netværk med lokale synscentre og for decentralisering af centrets ydelser, så flere får mulighed for at deltage. Herudover er der behov for at overveje især afgrænsning og samdrift med andre tilbud med henblik på at skabe et sammenhængende ressourcecenter for blinde og svagsynede i Danmark, og således at der kan etableres tilstrækkelige uddannelsesmuligheder for personale med opgaver i forhold til synshandicappede, og således at der kan ske udvikling af nye tilbud til unge synshandicappede. Denne opgave kan ikke løses af Synscenter Refsnæs eller af Region Sjælland alene, men forudsætter et centralt initiativ, da opgaverne i dag er spredt på regionale, kommunale og statslige aktører. Den nuværende organisation kan udvikles til en bedre og mere dækkende funktion, men en mere bæredygtig udvikling kan på længere sigt kun skabes ved etablering af en mere samordnet og 5

6 sammenhængende struktur af bestående institutioner. Dette er forudsætningen for at opnå tilstrækkelig volumen til nyudvikling og til at skabe mere varierede og sammenhængende tilbud. Historisk udvikling Starten 1898 Synscenter Refsnæs, Kystvejen 112, 4400 Kalundborg, blev oprettet som forskole til Det Kongelige Blindeinstitut, og i 1898 startede de første 20 blinde børn i alderen 6 12 år. Allerede 5 år efter var der 30 børn på skolen, der var en kostskole. De fleste blinde børn fra hele landet blev sendt til skolen, hvor de blev til det 12. år, hvorefter de overgik til Det Kongelige Blindeinstituts forsorg. Først i 1918 blev blindeskolen på Refsnæs en selvstændig skole med egen leder, og i 20erne optoges udover blinde også svagsynede elever. Undervisningspligt for blinde 1926 I 1926 blev der undervisningspligt for blinde elever i Danmark, og nu kunne eleverne forblive på Refsnæsskolen indtil konfirmationen for herefter at overgå til Blindeinstituttet efter det 14. år. Undervisningen var en del af blindeforsorgen, og i 1933 blev staten forpligtet til at betale herfor, hvis forældrene ikke havde råd. I 1950 fik Refsnæsskolen en forældreforening, en forløber for forældreråd og skolebestyrelse. Skolen var blinde børns eneste mulighed for undervisning, men den lukkede kostskoleverden, isoleret fra det øvrige samfund og fra forældrene, gav anledning til kritik og ønsker om alternativer. I 1963, et par år efter at der var skrevet en betænkning om bedre specialundervisning i folkeskolen med støtte til elever med særlige behov på hjemskolen, kom der kraftig kritik fra forældre til elever på Refsnæsskolen. De stillede krav om at få dispensation fra bestemmelserne i Blindeloven om skolegang på Refsnæs, således at blinde børn også kunne gå i almindelige folkeskoler og blive boende hjemme hos forældrene. Der var modstand fra skolens side herimod, men man kunne ikke længere tvinge forældrene til at sende deres børn på kostskole i 6-årsalderen. For de elever, der var på Refsnæs, blev der nu i 1966 åbnet for, at de kunne rejse hjem i week-enderne. Nye former for blindeundervisning Refsnæsskolen begyndte i 60erne at producere undervisningsmaterialer på lyd som supplement til punktskrift,, og skolen leverede nu sådanne materialer også til børn, der forblev i hjemskolen. Med kommunalreformen i 1970 fik amtskommunerne mulighed for at etablere specialundervisning og at ansætte specialpædagogiske konsulenter. Hovedparten af amtskommunerne ansatte i løbet af 70erne synskonsulenter, der rådgav og vejledte om blinde børns undervisning samt vejledte pædagoger og lærere og forældrene, så de kunne forblive i hjemmet i skoletiden. Amtskommunerne betalte udgifterne hertil, selv om der ikke var lovgivningsmæssig pligt hertil, og i løbet af 70erne blev stort set alle blinde og stærkt svagsynede børn undervist i hjemskolen eller i den lokale specialskole. Refsnæs modtog fortsat børn fra lokalområdet samt børn med særlige vanskeligheder ud over synshandicappet til kostskoleophold fra hele landet. Refsnæsskolen producerede undervisningsmaterialer til synshandicappede børn i skolen og opbyggede en kursusvirksomhed for elever, forældre, pædagoger og lærere. 6

7 Blindeforsorgen nedlægges 1980 I 1980 blev Blindeloven ophævet i forbindelse med kommunernes og amtskommunernes overtagelse af ansvaret for både undervisningsmæssige og sociale ydelser til blinde og svagsynede. Refsnæsskolen fortsatte som en landsdækkende institution, men nu drevet af Vestsjællands Amtskommune. Alle amtskommuner betalte efter objektive kriterier for konsulentydelser og kursusvirksomhed på Refsnæsskolen. Refsnæsskolen forblev det centrale element i specialundervisningen for blinde, idet det var herfra, der hentedes undervisningsmaterialer, og det var her, de amtslige synskonsulenter havde deres faglige basis. For lærere og pædagoger var det uddannelsesstedet for at erhverve sig blindepædagogiske kompetencer, og Refsnæsskolen var sikkerhedsnettet for både konsulenter, professionelle og forældrene i forhold til problemer med blinde børns opvækst. Den påbegyndte kursus- og rådgivningsvirksomhed udvikledes og fungerede som en forudsætning for etableringen af bæredygtige lokale tilbud. Herudover opbyggede Refsnæsskolen en konsulenttjeneste for børn under skolealderen, og man varetog specialrådgivningen for børn med multihandicap, bl.a. på de amtskommunale specialskoler. I takt med udviklingen i folkeskolen fortsatte de blinde børn kontakten til Refsnæs nu indtil det 18 år, hvorefter servicen for målgruppen overgik til Instituttet for blinde og svagsynede. Lokale synscentre 1990 Med den stærke udbygning af specialundervisningen for både børn og voksne i perioden oprettede mange amtskommuner synscentre, enten som dele af kommunikationscentre eller som selvstændige institutioner. Dette rejste spørgsmål ved Refsnæsskolens fremtidige funktioner, fordi alle blinde efterhånden kunne få deres basale service lokalt, mens Refsnæsskolen i forhold hertil primært fungerede som et møde- og samlingssted og som et supplement til den lokale service. Den teknologisk udvikling gav nye muligheder, og erfaringsopsamlingen skete i høj grad på basis af kontakten via konsulenterne til børn og unge, som blev undervist lokalt. Refsnæsskolen havde fortsat et relativt stort antal børn i boophold på skolen, men klientellet blev mere og mere præget af multihandicap. Refsnæsskolen virkede også som et lokalt synscenter med konsulentbistand for undervisningstilbud til hjemmeboende børn samt som specialskole. For mere fjerntliggende dele af landet var Refsnæsskolen primært et sikkerhedsnet for de mest komplicerede børn og et bindeled og en formidlende enhed via kursusvirksomhed, kortvarige ophold og uddannelsesforløb samt specialrådgivning som supplement til den lokale synsrådgivning og børn i almen- og specialskoler. Decentralisering af rådgivning 2004 I 2004 blev småbørnsrådgivningen og specialskolerådgivningen flyttet fra Refsnæsskolen til amtskommunerne, således at der nu kunne ydes regional service til alle aldersgrupper på blinde- og svagsynsområdet. Refsnæsskolen fik imidlertid samtidig tillagt specialiserede rådgivningsfunktioner vedrørende Spielmeyer Vogt Syndromet, der er en progredierende lidelse i centralnervesystemet, der starter med synsproblemer i 5-8 årsalderen, og som medfører bortfald af alle funktioner i løbet af en årrække med tiltagende invalidering. Døden indtræffer i års alderen. Der er konstant ramte personer i alt, hvor Refsnæsskolen har ansvaret for specialrådgivningen på landsplan. Herudover blev Refsnæsskolen ansvarlig for rådgivning og vejledning m.v. på Grønland og Færøerne, og den varetog fortsat amtskommunal 7

8 synskonsulentfunktion i en del kommuner og tilbød også et specialundervisningstilbud i lokalområdet. For amtskommunerne i Jylland og på Fyn blev Refsnæsskolens virksomhed nu primært et rådgivnings- og uddannelsessted som et supplement til den lokale rådgivning og et sikkerhedsnet i forbindelse med udredning og afprøvning i forhold til konkrete elever. Refsnæsskolen skiftede navn til Synscenter Refsnæs i 2008 efter en 110 års funktion. Undervejs er funktionerne blevet udvidet fra kun at være kostskole for blinde børn til at være et center med landsdækkende rådgivningsfunktioner kombineret med undervisning af børn, unge og voksne samt bosted for svært handicappede børn og et kursus- og uddannelsesstedsted samt et materialelaboratorium. Refsnæs blev udviklet til et center, hvor der var specialiseret viden og erfaring, og hvor synskonsulenterne fra lokale synscentre hentede uddannelse samt viden, og hvor de opsamlede erfaring gennem konferencer, seminarer og kurser. Regionsdrevet landsdækkende institution Kommunalreformen har placeret Refsnæsskolen som en regionalt drevet institution med Region Sjælland som driftsherre. Der er nu specificeret et klart grundlag for driften, hvor de landsdækkende rådgivnings- og servicefunktioner er finansieret efter objektive kriterier, hvor kommunerne betaler i forhold til børnetal, mens botilbud og undervisningstilbud følger de ordinære betalingsregler med takstbetaling, dog med en reduktion i takstbetalingen finansieret via objektive kriterier. Forældrerådet og skolestyrelsen for Refsnæsskolen har udtrykt bekymring for Refsnæsskolens fremtidige muligheder for at yde specialiseret støtte, hvor der nu er et faldende antal børn og unge henvist til boophold. Problemstillingen har reelt eksisteret i en længere årrække, men omlægningerne af nogle af opgaverne i 2004 og kommunalreformen i 2006 har overskygget en mere dybtgående drøftelse af, hvorledes der fremtidig i Danmark kan sikres en sikker og kvalificeret service for blinde og svagsynede, der er en forholdsvis lille gruppe, med institutioner, der har færre og færre interne elever. Problemstillingen er imidlertid blevet påtrængende i en situation med et udbygget decentralt regionalt og kommunalt rådgivningssystem, hvor nye betalingsordninger og en strammere økonomi medfører skarpere prioritering af både ydelser og arbejdsopgaver, således at der på trods af den objektive finansiering af en del af centrets ydelser sker en begrænsning af det tætte og uformelle samspil, der hidtil har været grundlaget for opretholdelse af et tæt synsfagligt netværk. Grundlaget for opretholdelse af den synsfaglige ekspertise kan smuldre, hvis der ikke den stærke decentralisering ikke modsvares af en sikker struktur for videns- og praksisopsamling, bearbejdning og formidling. Antal blinde og svagsynede Registrering Siden 1979 har børn og unge i alderen 0-18 år med nedsat synsfunktion skulle tilmeldes synsregisteret ved Kennedy Centret i henhold til Lov om social service, LBK nr. 81 af 4. februar Alle børn med synsnedsættelser på 6/18 eller derunder på det bedst seende øje skal anmeldes. Centret administreres af Kennedy Centrets Øjenklinik. 8

9 Konstant frekvens Antallet af blinde og stærkt svagsynede børn og unge er ret konstant med en frekvens på pr indbyggere under 18 år. Pr. år tilmeldes i alt ca. 230 personer, og der er registreret ca i alt. Samlet er der synshandicappede registreret pr indbyggere med flest i Region Nordjylland. I førskolealderen er der registret i alt 516 børn og i skolealderen 1019 børn i klasse. 517 er i 9.klasse eller derover indtil det 18. år. Tallene viser, at en del kommuner (22) slet ikke havde nye synshandicappede i 2010, og at hovedparten havde meget få nytilkomne synshandicappede om året. Registeret viser også, at 59 kommuner har under 20 synshandicappede børn og unge i alt, og at kun fire kommuner har over 50 synshandicappede børn og unge. Langt hovedparten af registrerede synshandicappede lider af medfødte synsskader enten af genetiske årsager og sygdomme eller problemer opstået under graviditeten. Antallet af nytilkomne registrerede i synsregisteret har over en periode på 20 år været svagt stigende. En del af stigningen skyldes flere børn og unge i aldersgruppen. Stigningen herudover skyldes formentligt tidligere og bedre diagnosticering og dermed flere og tidligere tilmeldinger til synsregisteret i nogle af regionerne. Antallet af blinde og svært synshandicappede børn og unge med behov for særlig hjælp forventes derfor at være ret konstant. Der er flere drenge end piger med synshandicap, hvilket kun kan forklares ud fra genetiske forhold. Mere end halvdelen af registrerede børn har et synshandiap mellem 6/18-6/60. Det betyder, at de er svagsynede, der ved hjælp af specialoptik og hensyn i form af rigtigt lys og placering kan hjælpes, således at de kan fungere med synsresten som seende. Disse børns undervisning kan forudsætte bistand fra synskonsulenter, men de vil almindeligvis ikke kræve en særlig blindepædagogik. Praktisk blindhed og social blindhed omfatter omkring 550 børn og unge i alt eller ca. 30 pr. år. Heraf er hovedparten multihandicappede, hvor afgrænsningen i forhold til kognitive og andre handicap kan være vanskelig, og hvor nogle også er døvblinde. Disse børn forudsætter en omfattende specialpædagogisk bistand, der ud over synshandicappet tager hensyn til andre funktionsnedsættelser. De forudsætter også en specialiseret synskonsulentbetjening. Afgrænsning af målgruppe for specialistbistand Gruppen af synshandicappede børn i skolen er registreret som ca. 125 pr. årgang. Mere end halvdelen af disse børn er svagsynede og har kun behov for en begrænset form for støtte i form af hjælpemidler m.v. Gruppen af blinde og svært svagsynede børn, der forudsætter en særlig blindepædagogisk tilgang uden andre handicap er kun ca. 25 nye børn om året, således at der i alt er ca. 400 børn og unge i alderen 0-18 år, der er så svagsynede og synshandicappede, at de fordrer særlig synsfaglig hjælp i form af blindepædagogik. I skolealderen er der ca Heraf er der årligt 3-5 blindfødte uden andre vanskeligheder, således at antallet af egentligt blinde børn er ca. 40 i alt i skolealderen. Målgruppen for synsfaglig bistand er på synscentrene splittet op mellem småbørn under skolealderen, svagsynede børn i skolealderen med et mindre behov for bistand, svært multihandicappede børn i skolealderen med et massivt behov for specialiseret bistand og svært synshandicappede børn, herunder blinde, hvor der er behov for en særlig blindepædagogisk tilgang med anvendelse af punktskrift m.v. For alle grupper gælder, at forekomsten er så lille, at der ikke kan opbygges en tilstrækkelig specialiseret bistand uden støtte fra kvalificerede synskonsulenter. 9

10 Synshandicap Definitionen på blindhed er, at synsevnen skal være nedsat til under 6/60, hvilket betyder, at man kun kan se det på 6 meters afstand, som normaltseende kan se på 60 meter. Synsregisteret omfatter som nævnt tidligere også børn og unge med stærkt nedsat syn, hvor grænsen er 6/18. Reelt er der mange andre faktorer, der har betydning for anvendelse af synet. Det kan være et indsnævret synsfelt, svag lysfølsomhed, synsretningsforstyrrelser, farvesyn, afstandsproblemer og hovedkontrol. Der kan også være tale om både misdannelser i selve øjet og synsnerven, progredierende sygdomme og om neurologisk betingede lidelser. Udredning af synsvanskeligheder er i ukomplicerede tilfælde relativ nemt, men kan også for især børn med neurologisk betingede skader være særdeles vanskelig og langvarig. Mange synshandicap er forbundet med andre funktionsnedsættelser. Således er der multihandicappede børn med svære synsproblemer på mange specialskoler for psykisk udviklingshæmmede, hvor synshandicappet er det sekundære problem, ligesom der findes en gruppe børn, der er døvblinde. Døvblinde har deres eget undervisnings- og rådgivningstilbud i Aalborg. Region Nordjylland driver et landsdækkende Center for døvblindhed og høretab, hvorfra der udgår en service i form af rådgivning og vejledning samt uddannelsesvirksomhed, og her tilbydes både skolegang og boophold. Med det relativt lave antal børn og unge med synshandicap, og med den store spredning af disse børn, der næsten alle er hjemmeboende og med skolegang i enten hjemskolen eller i den lokale specialskole, er der behov for et sikkert faglige netværk. Det er forudsætningen for en kvalificeret pædagogisk og undervisningsmæssig støtte til disse børn. Synsfaglige kompetencer Synet er afgørende for udvikling af kommunikation, motorik, relationer og adfærd. Et alvorligt synshandicap påvirker også barnets sociale og personlige udvikling og trivsel. Synshandicappet medfører store begrænsninger i barnets automatiske indlæring baseret på efterligning af andres adfærd erhvervet gennem visuel kommunikation. Rolleindlæringen, der både omfatter fysisk adfærd, udtryk og reaktioner, bliver stærkt begrænset. Hertil kommer, at den motoriske udvikling, der også i høj grad er afhængig af synet, påvirkes. Den manglende eller svage visuelle evne er en væsentlig hindring for i forhold til skolens anvendelse af visuelle symboler som tal og bogstaver samt i forhold til den massive information, der kommer fra TV og andre visuelle medier. Synsfaglige kompetencer består i viden om og fortrolighed med anvendelsen af et bredt spektrum af kompenserende metoder, teknikker og materialer, der kan afhjælpe de begrænsninger, synshandicappet medfører. Den praktiske viden skal imidlertid anvendes sammen med en grundig viden om synsnedsættelsens karakter og omfang samt om børns kognitive, sociale, motoriske, taktile og personlighedsmæssige udvikling. Der er tale om et felt, hvor praktiske erfaringer og viden skal kunne anvendes under hensyn til den forskellighed, der i øvrigt kendetegner børn og familie. Det synshandicappede barn kan primært lære på basis af sprog og lydopfattelse samt ved anvendelse af den taktile sans. For det lille barn handler det bl.a. om at lære at kommunikere, at 10

11 spise og at bevæge sig i hjemmet. Men det handler også om at bruge relevant legetøj og om udviklende lege, om træning i sproganvendelse, i motorisk udfoldelse og mobilitet. Men også hygiejne og erfaring gennem berøring skal læres. Den specialiserede synsfaglige ekspertise forudsætter et solidt kendskab til udviklingsmuligheder og kompenserende metoder og teknikker samt materialer, således at barnets tidlige udvikling støttes. Synsfaglige kompetencer omfatter også et kendskab til synsnedsættelsens art og omfang og muligheden for at kompensere herfor ved hjælp af fx hjælpemidler og lyssætning, således at eventuelle synsrester i videst muligt omfang kan anvendes. For det større barn er oplæring i anvendelse af punktskrift og taktile indlæringsmaterialer vigtigt. Ud over et godt kendskab til skolens didaktik består den synsfaglige ekspertise i indgående viden om læring baseret på auditive og taktile metoder samt i brugen af it-baserede hjælpemidler, der spiller en væsentlig rolle for det synshandicappede barn undervisning. Et særligt felt er det synshandicappede barns motorik og bevægelighed, hvor der både skal læres særlige teknikker for selvstændig færdsel og anvendelse af særlige hjælpemidler. En væsentlig del af den synsfaglige bistand omhandler hjælp til støtte for barnets sociale og personlige udvikling. Det blinde barn forbliver ofte helst i de trygge rammer i hjemmet eller i klassen, og isoleres derfor let, hvis der ikke tages initiativ til udadvendte aktiviteter, hvor der kan gøres nye erfaringer med nye sociale relationer og skabes en personlig udvikling. Synsfaglig ekspertise forudsætter både særlig opmærksomhed herpå, viden om muligheder og erfaringer. Synsfaglig ekspertise består således både af kompetencer opbygget gennem daglig praksis i omgangen og arbejdet med synshandicappede børn og viden om metoder og hjælpemidler, der kan kompensere for handicappet. Hertil kommer også en solid viden om fysiologiske, motoriske, sociale og personlighedsmæssige forhold og udvikling. Hovedparten af synskonsulenter har enten en pædagog- eller en lærerudannelse, som efter nogle års praksis er suppleret med nogle kurser af synsfagligt indhold i forbindelse med arbejdet med synshandicappede børn. Nogle har herudover suppleret med diplomkurser. Den synsfaglige ekspertise i Danmark er opbygget omkring dels Instituttet for blinde og svagsynede for unge og voksne, dels Synscenter Refsnæs for børn og unge. Praksisdelen er imidlertid de sidste 50 år i højere og højere grad rykket bort fra institutionerne, der fungerer som et sikkerhedsnet, hvor lokalt ansatte synskonsulenter bidrager til opbygning af den praktiske ekspertise. Det afgørende for bevarelse af en synsfaglig ekspertise i Danmark er, at der fortsat er et institutionelt sikkerhedsnet, der opsamler, bearbejder og formidler den synsfaglige ekspertise. Dette kræver i et lille land en klar og samordnet opgavefordeling, et stærkt netværk af alle involverede og en systematisk bearbejdning af viden og erfaringer samt evne og midler til metode- og materialeudvikling og introduktion og afprøvning af nye støtteformer i et decentralt system. Institutioner for blinde og svagsynede børn og unge I kortlægningen af Synscenter Refsnæs er en række centrale aktører vedrørende blinde og svagsynede børn og unge inddraget. Primært har Refnæsskolen medvirket ved at belyse 11

12 udviklingen og ved oplysninger om faktuelle og økonomiske forhold for centrets funktioner. Synscenter Refsnæs er med sine mange små afdelinger en institution med ca. 200 ansatte. Synscenter Refsnæs har aktiviteter, især for unge og voksne, der er i et vist omfang overlapper aktiviterne ved Instituttet for blinde og svagsynede, der er en landsdækkende institution for rådgivning, vejledning, undervisning og uddannelse af årige blinde og svagsynede. Denne institution, der i mange år har udgjort en søsterinstitution, som en fortsættelse af Refsnæsskolen, er beliggende i Hellerup, og drives som en landsdækkende institution af Københavns Kommune. Instituttet har bidraget med oplysninger om sin samlede virksomhed og erfaringer samt beredvilligt bistået med faktuelle oplysninger om serviceydelser og bistand. Instituttet har nu kun 7 fastboende, og hovedvirksomheden består af rådgivnings- og vejledningstilbud finansieret efter objektive kriterier samt af kursustilbud, træning og uddannelse med takstfinansiering. Instituttet har nu efter nogle år med nedgang i aktiviteterne ca. 110 ansatte. Herudover er Videnscentret for Handicap og Socialpsykiatri s fagområde for synshandicap inddraget med oplysninger om serviceydelser, der herfra udgår vedrørende børn og unge med synshandicap. Tidligere var denne ydelse organiseret som selvstændig institution som videnscenter for syn, placeret på Instituttet for blinde og svagsynede i det faglige miljø for blinde unge og voksne. Pr. 1. januar 2011 er denne enhed fusioneret med andre videnscentre i en nyoprettet organisation, drevet af Servicestyrelsen, og placeret i lokaler i København. Fagområdets medarbejdere har bidraget til kortlægningen med oplysninger om synscentre og synskonsulenter i Danmark samt om forholdene for blinde og svagsynede børn og unge i Norge og Sverige samt om projekter og udviklingsarbejder vedrørende synsområdet. Dansk Blindesamfund er en væsentlig aktør med hensyn til udvikling af service for blinde og stærkt svagsynede, og organisationen har belyst foreningens synspunkter om Refsnæsskolens aktiviteter samt bekymringerne vedrørende opretholdelse af den nuværende ekspertise i et samfund, hvor der både på statslig, regional og kommunalt niveau opleves en decentralisering af ekspertisen. Dansk Blindesamfund er især bekymret for unge synshandicappedes vilkår, hvor inklusionen ikke synes at give bedre muligheder for uddannelse og erhverv, og hvor der opleves et behov for nyudvikling af især støtten til unge med henblik på uddannelse og beskæftigelse, hvor status nu er dårligere end tidligere. Foreningen finder, der er et behov for udvikling af nye kursusformer og for en mere entydig og koordineret organisering af de bestående tilbud med henblik på at sikre fortsat professionel faglig udvikling. Dansk Blindesamfund ejer og driver institutionen Fuglsangcentret i Fredericia, der er et kursusog feriecenter for voksne blinde og svagsynede. Region Sjælland, der er direkte ansvarlig for driften af Synscenter Refsnæs, har bistået med oplysninger om institutionens organisatoriske udvikling samt om belægningstal, elevernes tilhørsforhold og om centrets økonomi. Endvidere er redegjort for budgettet og driftsaftalen med Synscenter Refsnæs samt for iværksatte kvalitets- og udviklingsprogrammer. Kennedycentret, det nationale forskningscenter for genetik, synshandicap og mental retardering, Øjenklinikken, har bidraget ved oplysninger om synsregisteret og antallet af børn og unge med synsproblemer samt om udviklingen i registrerede synshandicap for børn og unge. 12

13 Herudover er inddraget oplysninger fra Center for døvblindhed og høretab i Aalborg, der er en landsdækkende institution og fra Geelsgårdskolen, Virum, om undervisning og ophold for døvblinde børn og unge, bosiddende øst for Storebælt. Endelig har der været inddraget synspunkter belyst i en rapport om blinde børn og unge i skolen, udarbejdet af SFI, Blinde børn integration eller isolation?, hvor der er redegjort for, hvilke problemer, der opleves i forbindelse med skolegang på hjemskolen og overgangen til voksentilværelsen med uddannelse og beskæftigelse, og hvor Refsnæsskolens rolle i forhold til eleverne er beskrevet, set ud fra brugernes oplevelser. I forbindelse med kortlægningen har det været overvejet, om der skulle indsamles oplysninger fra de kommunale og regionale syns- eller kommunikationscentre, fordi de ofte er de direkte brugere og rekvirenter af ydelser fra Synscenter Refsnæs. Der er imidlertid ikke sket en systematisk registrering af disse centres ønsker og holdninger, idet deres konkrete brug af ydelser er registreret, dels af Synscenter Refsnæs og tildels af Region Sjælland. Disse centre spiller imidlertid en central rolle i et netværk sammen med Synscenter Refsnæs med hensyn til opretholdelse af en faglig kvalificeret specialviden vedrørende synshandicappede børn og unge. Derfor er der indhentet udsagn fra enkelte institutioner til belysning af samspillet og opgavefordelingen i forhold Synscenter Refsnæs. Synscenter Refsnæs, organisering og opgaver Synscenter Refsnæs er beliggende i egne bygninger ved Kalundborg fjord, et stykke fra Kalundborg by. Området er naturskønt og placeret som andre forsorgsinstitutioner ved forrige århundredskifte i smukke omgivelser og noget isoleret i forhold til det øvrige samfund. Der er bybus ca. 1 gang i timen fra Kalundborg. Synscenter Refsnæs indgår i Region Sjælland, og der er udarbejdet en driftsaftale, der beskriver centrets virksomhed i Her beskrives centret som et rådgivnings-, skole- og botilbud for børn og unge i alderen 0-21 år med synshandicap fra hele landet samt fra Grønland og Færøerne. Skiftende organisationsformer Synscenter Refsnæs er som organisation ikke ret gammel. Den etableredes i den nuværende organisation i 2008 med ansættelse af ny centerleder, den 1. september Forud var gået nogle år med skiftende organisationsformer. Indtil 1. januar, 2003 blev institutionen kaldt Refsnæsskolen, Institut for blinde og svagsynede børn og unge i Danmark, og der var en fælles leder for alle funktioner. Med henblik på at få større gennemskuelighed og bedre styring af udgifterne gennemførtes en konsulentundersøgelse, der pegede på en opsplitning i mere overskuelige og adskilte enheder. Dette gennemførtes, den fælles forstander fratrådte, og der oprettedes i 2004 tre selvstændige driftsenheder, omfattende henholdsvis et skoletilbud, et bo- og fritidstilbud samt rådgivningen, hver med egen ledelse. Denne opsplitning medførte imidlertid hurtigt ulemper, og der opstod et behov for tværfaglige helhedstilbud og en større koordinering af de forskellige landsdækkende tilbud. Der var en tendens til, at kræfterne blev anvendt mere på interne forhold end på udvikling af en strategi, der kunne imødekomme fremtidens opgaver og udvikling af de samlede tilbud. Derfor nedsattes en 13

14 arbejdsgruppe, som udarbejdede en ny strategiplan for perioden indtil Den foreslog genindførelse af en helhedsorganisation med en fælles leder med henblik på at opnå større sammenhæng i ydelserne og større effektivitet og kvalitet. Denne struktur blev indført pr. januar 2008, således at organisationen nu igen blev opbygget som en enhed, men med en række områdeog afdelingsledere, der referer til centrets leder. Navnet er herefter Synscenter Refsnæs. Synscenter Refsnæs har således sideløbende med kommunalreformen har været igennem både en opsplitning og en omstrukturering. Sådanne omstillinger er belastende for en institutions evne til tilpasning til ydre forhold, fordi ressourcerne bruges internt. Dette kan være en medvirkende forklaring på, at spørgsmålet om sikring af institutionens specialfunktioner under ændrede vilkår først nu bliver aktuel. Ledelse (Synscenter Refsnæs har omkring 200 ansatte, omregnet til 174,29 fuldtidsstillinger pr. juni 2011) Synscenter Refsnæs opererer med 3 ledelsesniveauer med i alt 13 lederstilliner I. Øverste ledelse udgøres af centerlederen og en vicecenterleder, der også er skoleleder. II. Næste niveau udgøres af såkaldte områdeledere, hvor der er i alt 5, 1. Skolelederen. 2. Lederen af Rådgivningen. 3. Lederen af en boafdeling for lettere handicappede. 4. Lederen af en boafdeling for multihandicappede og 5. Lederen af en afdeling for Materialer, Sundhed og Service. Lederne på niveau I og II udgør institutionens samlede ledelse. Denne nye ledelsesstruktur trådte endeligt i kraft den 1. august III: Hvert af disse områder har flere underafdelinger med hver deres afdelingsleder, som referer til områdelederne. Region Sjælland Synscenter Refsnæs er en del af Region Sjællands sociale afdeling og indgår som sådan i regionens kvalitetsudviklingsprogrammer for sociale institutioner. Der er opstillet en række fælles servicemål for regionsrådets sociale institutioner, som bl.a. omfatter kvalitetsudvikling og en markedsføringsstrategi. Region Sjælland ser udfordringerne for Synscenter Refsnæs primært som et økonomisk pres på grund af den dalende belægning i boafdelingerne og de højere krav om konkurrencedygtighed på pris, tilbud og kvalitet i en tid med begrænset kommunal økonomi. Regionsrådet peger derfor på, at Synscenter Refsnæs skal finde en platform i den kommunale verden, og i den forbindelse peges på revurdering af nogle af de eksisterende tilbud, herunder en strukturændring på boområdet samt synliggørelse og markedsføring af institutionen samt på interessentanalyser. Man er især opmærksom på udvikling af kursusafdelingens tilbud, idet den betragtes som den centrale fødekæde til det øvrige tilbud i skolen og til boafdelingerne. Regionsrådet ser således primært Synscenter Refsnæs som en social institution, hvor den interne opgaveløsning i form af boophold og undervisning er de primære ydelser. 14

15 Der er gennemført en kompetenceudviklingsplan for personalet, som i et vist omfang har gennemført diplomuddannelser, og der er fokus på yderligere opkvalificering af personalet i bl.a. mobility-undervisning og i brugen af it-hjælpemidler for blinde. Med hensyn til centrets fysiske rammer arbejdes på at etablere bedre skiltning og på etablering af en ny hjemmeside. Endvidere er påbegyndt et bygningsrenoveringsprogram af den samlede bygningsmasse, der er nedslidt og trænger til renovering til tidssvarende forhold. Region Sjælland har iværksat et udviklingsprogram, der skal sikre, at Synscenter Refsnæs er kvalificeret til at varetage specialiserede opgaver fremover, og der peges i den forbindelse især på udbygning af kursustilbuddene. Aktiviteter/funktioner Synscenter Refsnæs har følgende områder med hver sin områdeleder. 1. Skolen med 41,29 fuldtidsstillinger 2. Boafdeling for lettere handicappede unge og unge med 30,52 fuldtidsstillinger 3. Boafdeling for multihandicappede børn og unge med 35,60 fuldtidsstillinger 4. Kursus- og vejlednings/rådgivningsafdeling med 22,23 fuldtidsstillinger 5. Materialelaboratorium og institutionens tværgående aktiviteter med i alt 41,63 fuldtidsstillinger. Stillingstallet er opgjort i juni 2011 og er med den reducerede belægning siden reduceret. Skole for børn Undervisning på skolen på Synscenter Refsnæs sker efter henvisning fra kommunerne. Tidligere betalte kommunerne et taksgebyr, der lå væsentligt under omkostningerne, som blev afholdt af hjemstedsamtskommunen, der havde den endelige godkendelse. Denne ordning var gældende for både hjemmeboende børn henvist til Refsnæsskolen og for børn med boophold på institutionen. Efter kommunalreformen er henvisningen kommunal med en begrænset takstbetaling, hvor Region Sjælland opkræver betaling ved de henvisende kommuner. Skolen tilbyder både undervisning i henhold til folkeskoleloven og i form af et uddannelsestilbud i henhold til Loven om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Nogle elever undervises endvidere i henhold til Lov om specialundervisning for voksne, idet en del elever forbliver på skolen til det 21. år. Der er ikke på centret skelnet skarpt mellem undervisning i henhold til Loven om uddannelse for unge med særlige behov og Loven og specialundervisning for voksne. Der er ingen elever på stedet over 21 år. Hovedparten af eleverne kommer fra skolens botilbud, men ca. 1/3 er hjemmeboende elever fra omegnskommunerne, der modtager deres undervisning på centrets interne skole. Denne ordning er speciel. I den øvrige del af Danmark henvises sådanne børn til specialskoler for fortrinsvis psykisk udviklingshæmmede eller til specialklasser for elever med flere handicap. 15

16 Der føres tilsyn med den regionale specialundervisning fra Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, hvor det ved tilsynsbesøg er bemærket, at eleverne får undervisning i henhold til folkeskolelovens bestemmelser herom, og at der under hensyn til elevernes handicapgrad søges gennemført deltagelse i folkeskolens afgangsprøver i videst muligt omfang. Elevtal Skolens elevtal er faldende, og der er løbende sket en tilpasning af personale hertil. Synscenter Refsnæs har registreret udviklingen og har følgende forventninger til elevtal, idet det bemærkes at prognosen er ret sikker, da Synscenter Refsnæs i forvejen kender mulige elever fra centrets kurser for småbørn og fra samarbejdet med de lokale synskonsuleneter prognose Børn Voksne Fyrrehøj (unge) 6 0 I alt Prognosen om stærkt nedadgående elevtal hænger primært sammen med forventning om væsentligt færre børn og unge med boophold på centret. Tilgangen er svag, og der forventes en stor afgang på grund af alder i de kommende år. Udviklingen har været præget af en nedgang i pladser på børneskolen fra 41 til 31 og en stigning i voksenskolen fra 10 til 20 pladser. Da opholdet på centret er begrænset til det 21 år, forudses et stort fald på grund af elevernes alderssammensætning. Budgettet er for 2012 reduceret med i alt 6 pladser, og centrets driftsindtægter reduceret tilsvarende. Niveaudelt undervisning Hovedparten af børnene på Synscenter Refsnæs har ud over synshandicappet andre vanskeligheder. Det kan være bevægehandicap, epilepsi, mental retardering, autisme og hørenedsættelse. Undervisningen af eleverne er meget individuel, da der er tale om elever med meget forskellige handicap. Af hensyn til at skabe mest muligt udfordrende rammer har skolen opdelt undervisningen i 3 afdelinger, afhængigt af elevernes funktionsniveau. S-klasserne, hvor de kognitivt bedst fungerende elever undervises i folkeskolens traditionelle fagrække, og hvor der så vidt muligt stiles mod folkeskolens afgangsprøver. Der lægges vægt på de faglige krav og elevernes sociale og kommunikative udvikling. Det er især denne elevgruppe, der forventes at svinde betydeligt ind, fordi de ikke længere henvises til at bo på synscentret. 16

17 C-klasserne, hvor der undervises børn med flere handicap, der modtager en meget individualiseret undervisning med hovedvægten på udvikling af elevernes praktiske, sociale og kommunikative kompetencer. F/T-klasserne, hvor børnene har svære multible funktionsnedsættelser. Her arbejdes der i undervisningen ikke efter fagopdeling men efter at skabe de bedste rammer for udvikling af elevernes basale funktionsniveauer. Fælles for undervisningen er det synsfaglige undervisningsmiljø, hvor der ud over skolemæssig faglighed lægges vægt på at lære eleverne kompenserende teknikker og give dem mulighed for motorisk, musik og auditiv opmærksomhed. Skolens lærere arbejder tæt sammen med fysioterapeut, ergoterapeut, psykolog og pædagoger samt træner i mobility. For en del af eleverne er det en udfordring at afklare funktionsniveau og udviklingsmuligheder. Det kræver en sundhedsmæssig og pædagogisk psykologisk udredning, der forudsætter specialistkompetencer på flere fagfelter, som er til rådighed på Synscenter Refsnæs. Undervisning for unge og voksne Ud over undervisning i henhold til folkeskolen er der også tilbudt undervisning for unge i alderen år i henhold til loven om specialundervisning for unge/voksne. Det er et undervisningstilbud, som er en videreførelse af den forlængede skolegang, som tidligere har været almindelig for unge svært handicappede. Det er en undervisning, som primært retter sig mod unge, der ikke forventes at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Uddannelsen beskrives også som ydet i henhold til loven om ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov. Synscenter Refsnæs har herudover etableret en lille boafdeling, Fyrrehøj med 6 pladser for unge i henhold til bestemmelserne i loven om ungdomsuddannelsesforløb for unge med særlige behov, hvor der er lagt vægt på praktiske aktiviteter. Uddannelsesforløbet på 3 år er her opdelt i to grupper, henholdsvis C/F-huset, hvor unge ud over et synshandicap har andre funktionsvanskeligheder, fx spastikere, kørestolsbrugere, autisme eller forskellige typer af indlæringsvanskeligheder, samt S-huset, hvor de unge har et synshandicap samt evt. indlæringsvanskeligheder. Undervisning på skolen kombineres med praktisk træning, mobility og praktikophold i institutioner og virksomheder. Der er tale om projektorienteret undervisning med mange udadvendte aktiviteter. Der lægges vægt på anvendelse af synskompenserende hjælpemidler og it-anvendelse. Ud over beskæftigelsessigtet arbejdes med musikundervisning, madlavning og udvikling af interesser. For multihandicappede elever i C/F-huset lægges der vægt på anvendelse af talemaskiner, basal kommunikation, og anvendelse af piktogrammer, svømmeundervisning, og mobility. Der sker endvidere en afklaring af mulighederne for beskyttet beskæftigelse. Generelt må ungdomsuddannelsestilbuddene ses som et tilbud, der primært retter sig mod unge med flere handicap, og hvor forventningen til fremtidig beskæftigelse er et beskyttet værksted eller tilsvarende sociale tilbud. Det er på dette felt, at der nu forventes et markant fald i elevtal 17

18 Elevtal og økonomi Aktuel elevsammensætning i undervisning Synscenter Refsnæs har på skolen både elever fra lokalområdet og elever fra kostafdelingerne. Pr. 1. august 2011 var der følgende elevsammensætning: Klassetrin USB1. USB2. USB3. I alt Antal , heraf 32 i folkeskolen. Af de 32 elever i folkeskolen er i alt 13 hjemmeboende med skolegang på Refsnæs. Heraf er 5 er fra Kalundborg, 2 fra Slagelse, 2 fra Sorø, 2 fra Holbæk(nedgang på 3 fra 2009/10) og 1 fra Lejre og 1 fra Odsherred kommune. Tallene tyder på, at elevtallet fremover vil være på lidt over 2 elever pr. årgang med i alt elever i den regionale specialskoleafdeling. USB vil med det meget lave elevtal være vanskelig at opretholde på længere sigt. Økonomi Udgifterne til undervisningen dækkes ved betaling af et takstbeløb for hvert barn fra de enkelte kommuner. Takstbeløbet herfor reduceres med et beløb finansieret ud fra objektive kriterier, der fordeles efter samtlige kommuners børnetal under 18 år. Reduktionen i den direkte takst sker med 10 % af taksten op til 1100 kr. pr. dag. For takster herover betales 25 % af det overskydende beløb via udgifter fordelt efter objektive kriterier. (Undervisningsministeriets Bekendtgørelse om udgifterne ved de regionale undervisningstilbud for børn og voksne af 19. maj, 2006). Ordningen medfører, at alle kommuner bidrager til betalingen, men at de henvisende kommuner betaler den væsentligste del. Skolens takst for undervisning af de eleverne på folkeskoleniveau er i 2011 efter budgettet 1.026,00 kr. pr. dag eller årligt ,00 kr. Denne takst reduceres med 10 % svarende til 103 kr., således at brugerkommuner med børn på skolen betaler 923 kr. pr. dag eller kr. pr. år. Den samlede objektive finansiering for skolens elever opkræves fordelt på samtlige kommuner i forhold til 0-17 årige, og den udgør i ,95556 kr. pr. indbygger i den pågældende alder. En kommune med eksempelvis i alderen 0-17 år vil således skulle betale ,40 kr. til Region Sjælland, uanset om de har brugt tilbuddet eller ej. For undervisning af de voksne elever er budgettet i 2011 på 1.178,00 kr. pr. dag eller årligt ,00 kr. Også her er der en reduktion i forhold til reglerne om objektiv finansiering. For de unge i den særlige ungdomsuddannelse(usb) er prisen 553,00 kr. pr. dag eller kr. årligt. Her er der ingen form for objektiv finansiering. 18

19 Skolefritidsordning Synscenter Refsnæs har i tilknytning til undervisningen etableret en skolefritidsordning, der er normeret til 15 pladser, hvoraf de 4,5 pladser også omfatter morgenåbning. Prisen herfor er 420 kr. pr. dag for eftermiddagsordning og yderligere 126 kr. pr. dag for morgenåbning. Ordningen er rettet mod de børn og unge, der går i skole på centret, men som er hjemmeboende, således at de har muligheden for en hel dag på skolen. Der er fælles personale med undervisningen, og der arbejdes med leg og læring, hvor der skabes udviklende rammer for børnenes aktiviteter med en synsfaglig tilgang. Ordningen fungerer også i skolens ferieperioder, og der er kun lukket i weekender og den 24. december og 31. december. Den daglige åbningstid er mandag til torsdag fra 8.00 til 16.00, om fredagen 8.00 til Boophold på Synscenter Refsnæs Botilbuddene på Synscenter Refsnæs er opdelt i to områder, hver med 2-3 afdelinger. For tiden er der i alt 5 små boafdelinger, budgetteret i 2011 med sammenlagt 48 pladser. Heri indgår aflastnings- og akutpladser, der ikke anvendes fuldtids. Der er ikke fuld belægning på alle budgetterede pladser, der i år forventes at få en samlet belægning på 45 pladser med et fald i den reelle fuldtidsbelægning i slutningen af året til omkring 32 pladser. Det kraftige fald hænger sammen med, at en del unge og voksne afslutter opholdet på Refsnæs ved skoleårets afslutning. Bo-område 1 Dette område retter sig mod relativt velfungerende børn og unge, hvor synshandicappet er det primære. Dette boområde råder over 3 afdelinger med sammenlagt 26 normerede pladser: Fyrrehøj med 6 pladser, Vest med 14 pladser, og Fyrrehøj med 6 pladser. Det er på dette område, der forventes en omfattende afgang af elever i det kommende år, således at der i slutningen af 2011 kun vil være 18 anvendte pladser, og hvor prognosen peger på et yderligere fald, fordi beboerne har en høj alder, der medfører, at de forlader Refsnæs for at overgå til voksenforanstaltninger. Bo-område 2 Dette botilbud retter sig mod børn og unge, der udover synshandicappet har multible funktionsnedsættelser. Flere er udadreagerede og selvmutilerende. Det er børn og unge, der har et massivt behov for omsorg og tryghed, og hvor undervisningen retter sig mod udvikling af basale færdigheder af social og praktisk art. Disse børn har behov for professionel omsorg og pleje, og som ikke forventes at kunne få en selvstændig tilværelse. Bo-området omfatter 2 afdelinger med i alt 22 normerede pladser, Egehuset og Birkehuset, hver med 11 pladser. Den faktiske belægningsgrad er imidlertid lavere, idet der kun opholder sig

20 børn og unge i afdelingerne i Dette niveau forventes imidlertid at kunne bibeholdes i de kommende år. Oversigt over børnebeboere opdelt efter hjemsted på Synscenter Refsnæs, : Region Sjælland Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Syddanmark (Heraf hovedparten fra Fyn) Færøerne/Grønland I alt Det ses, at hovedparten af bopladserne benyttes af kommuner i Region Hovedstaden og Region Sjælland, mens kommunerne i Jylland næsten ikke benytter tilbuddet. Faldet skyldes især færre henvisninger fra Region Hovedstaden. Det bemærkes, at nogle af beboerne kun har været på kortere ophold, og således ikke tæller fuldt med i belægningen af de normerede pladser. Voksenbeboere Der bor også nogle unge på 18 til 21 år på Synscenter Refsnæs, idet der er tilbud også efter loven om specialundervisning for voksne og ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov. Her var det samlede antal beboere i 2007: 16, i 2008: 20, i 2009: 23 og i 2010: 18. Også her var hovedparten af beboerne fra Region Hovedstaden og Region Sjælland og med en reduktion i brugen især fra Region Hovedstaden. Økonomi Taksten for et døgnophold på Synscenter Refsnæs er i kr. pr. døgn eller kr. årligt. Taksten afspejler, at der er tale om meget handicappede børn og unge, der generelt anbringes uden for eget hjem. Elevnormeringen for 2012 er nedsat med 11 pladser og budgettet er tilsvarende reduceret. Perspektiver i forhold til færre boende elever på Synscenter Refsnæs. Boafdelingerne er helt centrale for anvendelsen af skoletilbuddet på Synscenter Refsnæs. Derfor er faldet i anbringelserne i Bo-område 1, der omfatter de bedst fungerende elever, af stor betydning for skolens fremtid. 20