Læs om Frivillighedstjek.dk din nye bedste ven i arbejdet med frivilligheden. Sådan griber vi frivilligheden an

Transkript

1 Frivillighed i fokus Læs om Frivillighedstjek.dk din nye bedste ven i arbejdet med frivilligheden Sådan griber vi frivilligheden an Danmarks Basketball-Forbund Nr

2

3 Udgiver Danmarks Basketball-Forbund Idrættens Hus Brøndby Stadion Brøndby Telefon Redaktion Mathias Bach BILLEDER Bo Leihof o.a. Per Wied Oplag Hjemmesider: Layout og tryk FL SportMarketing Leder Har du husket at kramme en frivillig? Frivilligheden er i fokus i dette nummer af Rebound. Frivillighed er ikke bare vigtig for det enkelte hold eller den enkelte klub. Som du kan læse her i bladet er det vigtigt for hele samfundet. Det frivillige arbejde er en enorm ressource og undersøgelser viser, at lysten til at lave frivilligt arbejde lever i bedste velgående. Derfor er der også god grund til, at den enkelte klub sætter frivilligheden på dagsordenen. Jeg håber, at nogle af artiklerne i dette nummer kan hjælpe med at inspirere til det arbejde. Artiklen om DIF s nye frivilligheds-site, `frivillighedstjek.dk, kan forhåbentligt bidrage med konkrete værktøjer og inspiration til at rekruttere, organisere og fastholde den frivillige arbejdskraft. Vi har også taget en snak med BMS om hvordan de griber arbejdet med frivilligheden an, og jeg er glad for, at de vil dele deres erfaringer med resten af basketball-danmark. Vi har i dette nummer også taget en lille snak med nogle enkelte af de mange frivillige, der på den ene eller anden måde er involveret og bidrager til livet i klubberne og basketball generelt. For lige så vigtigt det er at fokusere på hvordan vi får flere frivillige i klubberne, lige så vigtigt er det at anerkende den kæmpe indsats der allerede bliver lagt i hallen, kiosken og klublokalet. Har du husket at sige tak for det store arbejde din træner, holdleder, bestyrelsesmedlem eller kasserer laver? Anerkendelse gør ikke arbejdet lettere, men det gør det måske lidt sjovere. Michael Honoré Bloch Formand Danmarks Basketball Forbund Danmarks Basketball Forbund 3

4 Frivillighed er en nøgle i det danske foreningsliv. Danmarks Idræts-Forbunds nye hjemmeside Frivillighedstjek.dk kan hjælpe klubberne med hvordan man rekrutterer, organiserer og fastholder den frivillige arbejdskraft De fleste danske basketball klubber kender problemstillingen med at rekruttere frivillige til de opgaver, der er i klubben. Hvem vasker tøjet, pumper boldene og sørger for opslagene på klubbens opslagstavle? DIF har i november måned lanceret det nye site Frivillighedstjek.dk. Portalen er til alle de foreninger, der bygger på frivillig arbejdskraft, og den skal hjælpe med at give foreningerne praktiske værktøjer til, hvordan frivillige rekrutteres og fastholdes. Folk vil gerne være frivillige Der har aldrig været så mange frivillige i Danmark som i dag. Op imod halvdelen af danskerne deltager i frivilligt arbejde, viser undersøgelsen om Danskernes Kulturvaner Alligevel oplever mange klubber det som et problem at få nok frivillige hænder til de mange opgaver. Det vil DIF ændre på med lanceringen af Frivillighedstjek.dk. Her kan man blandt andet få gode råd til rekruttering, organisering og fastholdelse af det frivillige arbejde. Man kan også finde en guide til, hvordan man laver sin egen frivillighedsstrategi. DIF og IDAN s frivillighedsundersøgelse viser, at foreninger, som har en frivillighedsstrategi, har lettere ved at rekruttere frivillige. Men kun 8 % af foreningerne har en frivillighedsstrategi. Fordi jeg blev spurgt Frivilligheden handler om mere end bare at få vasket tøj i klubben. Det frivillige arbejde har en stor betydning for hele samfundet. Samfundsforsker Jørgen Goul Andersen fortæller, at frivilligheden generelt har vind i sejlene i Danmark. Særligt i forhold til nogle af de lande vi ellers kan 4

5 sammenligne os med, eksempelvis USA og alpelandene: Det frivillige arbejde løser en masse sociale og samfundsmæssige opgaver. Det generer social kapital og er med til at binde samfundet sammen Udtaler Jørgen Goul Andersen, og fortsætter: Folk kan selvfølgelig have nogle individuelle årsager til at arbejde frivilligt, men for mange har det også noget at gøre med en tradition og kultur man er vokset op i, det falder dermed folk naturligt at lav frivilligt arbejde. Men hvad kan foreningerne bruge disse undersøgelser til? Når man undersøger hvorfor folk deltager i civilsamfundet, så er et af punkterne der dukker op fordi jeg blev spurgt. Den individuelle rekruttering, og det at turde spørge, er altså stadig vigtig. Men det kan være svært at få tid til at arbejde målrettet med frivillighed i en travl hverdag. Fra praktisk gris til strategisk arbejde Mange har den oplevelse, at et ja til at sidde i klubbens bestyrelse også er et ja til et væld at praktiske opgaver. Med de mange små og store praktiske opgaver kan det langsigtede perspektiv drukne i tøjvask og dommerbordskasser. Nye initiativer i klubben kan være uoverskuelige, hvis det i forvejen er svært for bestyrelsen, at få hverdagen til at hænge sammen. Få tjek på frivilligheden 5

6 Tordenskjolds soldater Det langsigtede strategiske arbejde er én ting, noget andet er oplevelsen af at være Tordenskjolds soldater. De samme mennesker har mange forskellige kasketter på, og formanden er også pølsemand, fejemand og gas- og vandmand. Det åbenlyse problem er at man risikerer at formanden bliver træt af de mange kasketter, og i stedet for at smide et par stykker af dem, smider dem alle. Her i bladet kan du læse om hvordan BMS har grebet udfordringen med at få flere frivillige an. BMS har blandt andet fået en frivilligkoordinator, hvis eneste job er at rekruttere, organisere og fastholde de frivillige. Ustabil organisation Når formanden eller kassereren vælger at smide alle kasketter og håndklædet i ringen, skaber det, for de fleste klubber, også et sort hul af viden. Alle erfaringer fra de mange år som frivillig er væk, og det er en stor opgave at finde afløsere til de mange opgaver. Derfor kan et overlap af to eller flere personer på de tunge poster være en rigtig god ide. Men det er jo lettere sagt end gjort, at have to på hver post, når det er vanskeligt at finde én. Derfor er det nødvendigt at foreningen arbejder strategisk med frivilligheden. Har din klub en frivillighedsstrategi? Et vigtigt værktøj der præsenteres på Frivillighedstjek.dk er hjælpen til udarbejdelse af en frivillighedsstrategi. De tre overordnede punkter man som klub kan tage udgangspunkt i er: - Rekruttering og fastholdelse - Ledelse og organisering - Synliggørelse og anerkendelse Til hvert af de tre punkter er der en række helt konkrete spørgsmål I kan gennemgå i klubben. Spørgsmålene, sammen med de andre værktøjer på hjemmesiden, kan hjælpe jer med at afdække hvad I allerede har styr på, og hvad I mangler at få styr på i forhold til det frivillige arbejde. Sportslig udvikling Mange udfordringer Uddannelse og basketball Bolig, haller og styrketræning i samme bygning Socialt fællesskab Kontakt Réné Jacobsen på formand@lemvigbasket.dk eller besøg os på Facebook 6

7 Hvem er ansvarlig for de frivillige? Klubberne har en formand og en kasserer, og måske endda en sponsoransvarlig. Men hvem har ansvaret for de frivillige? På trods af at den frivillige arbejdskraft er helt central for næsten alle klubber, er posten som frivillighedsansvarlig, eller formand for frivillighedsudvalget, en overset størrelse i de fleste klubber. Det er paradoksalt, da det frivillige arbejde ofte er den klart største ressource klubben har. En investering med afkast Ved at investere tid i arbejdet med de frivillige kan der skaffes flere hænder i klubben. Det er muligt at komme væk fra Tordenskjolds soldater. Men de frivillige kommer sjældent af sig selv, og som Jørgen Goul Andersen påpegede, så er fordi jeg blev spurgt en væsentlig årsag for mange, til at tage de første spæde skridt som frivillig. Talentudvikling udenfor banen Vi har i basketball-danmark et væld af dygtige og engagerede folk både på og udenfor banen. Frivilighedstjek.dk kan forhåbentligt bidrage til at vi spotter alle de talenter der går rundt udenfor banen. Hvad end det er Mette-Mormor der brygger verdens bedste kop kaffe, eller Far-Finn der arbejder som grafiker og derfor i et snuptag kan lave den fede plakat til klubben, så er det talenter der skal spottes og dyrkes. Her i bladet præsenterer vi nogle enkelte af de mange dejlige frivillige vi har i dansk basketball. Fælles for dem er, at de oplever en glæde ved at bidrage og bliver inspirerede af at være en del af foreningen. Du kan finde mere information og tage et frivillighedstjek på Hvis du er interesseret i at lære mere om hvad der rykker indenfor frivillighed kan du tilmelde dig Forskningsnetværk for civilsamfund og frivillighed s nyhedsbrev på Vidste du at - - I 2004 bidrog den frivillige sektor med næsten 100 milliarder kroner til den danske samfundsøkonomi. Regner vi værdien af den frivillige indsats med, stiger tallet til knap 135 milliarder kr. - eller godt 9% af BNP. - - Opgøres omfanget af det ulønnede, frivillige arbejde i Danmark svarede det til fuldtidsstillinger % af eleverne på klassetrin svarer, at de gerne vil være frivillige i fremtiden. 7

8 Sådan får vi Vi har taget en snak med BMS om klubbens arbejde med frivillighed Lars Nygaard, formand for BMS og Martin Briand, klubbens frivilligkoordinator, deler her ud af deres erfaringer med frivillighed i klubben. Hvorfor er det vigtigt for jer at have fokus på frivillighed i klubben? -- Martin: For os handlede det om at få løftet nogle af opgaverne væk fra trænerne og bestyrelsesmedlemmerne, så de i højere grad har mulighed for at fokusere på medlemmerne i klubben. Desuden er organisationen meget skrøbelig jo færre der er involveret. Og så kan vi jo se de mange gode initiativer der kun er mulige takket være alle dem der allerede er frivillige i klubben. -- Lars: Der har været en tendens til at mange småopgaver endte hos de folk der allerede var involverede, uden egentlig at undersøge om der var folk i vores netværk der havde tiden, lysten og kompetencerne til at udføre de opgaver. De fleste klubber kender vel problemstillingen med ikke at kunne skaffe nok hænder til opgaverne Hvad har I gjort for at rekruttere frivillige? -- Lars: Vi startede med at lave en liste over de opgaver vi gerne ville have blev varetaget af frivillige i klubben. Derefter prioriterede vi opgaverne efter Need-to-have og Nice-tohave. Det gav os nogle helt konkrete ting vi kunne spørge om hjælp til. -- Martin: Listen med specificerede opgaver gør også at når vi spørger om hjælp til en opgave, og personen siger nej tak, så er der måske en anden opgave på listen som folk i langt højere grad har lyst til at lave og føler sig bedre kvalificerede til. På den måde forsøger vi at ramme de kompetencer og interesser som vores frivillige har. Hvad gør I for at organisere frivilligheden i klubben? -- Lars: Et centralt punkt i organiseringen af frivilligheden, er at få fat i en koordinator der kun står for de frivillige. Det er vigtigt for os at vores frivilligkoordinator har fokus på den opgave, og at vi ikke drukner ham i en masse andre små-opgaver. Desuden er vores frivilligkoordinator en fast del af bestyrelsen. Den post er lige så vigtig som kassereren, formanden og andre i bestyrelsen, for uden frivillige ingen forening. Vi har desuden arbejdet med nogle it-værktøjer der gør de store planlægnings- og registreringsopgaver mere overskuelige. 8

9 tjek på frivilligheden Lars Nygaard, Formand BMS Martin Briand, Frivilligkoordinator BMS 4gode råd om frivillighed Frivillig koordinator Martin Briand giver 4 gode råd til frivillighedsarbejdet i jeres klub -- Martin: Den opgavebeskrivelse som klubben har lavet for opgaverne, har vi i et fælles dokument i google-docs. På den måde er det klart for alle hvad der bliver lavet. Det giver også mulighed for de frivillige for at rette i opgavebeskrivelserne. Det er jo ofte sådan at dem der laver opgaverne har den bedste fornemmelse for hvad der er vigtigt, og hvordan opgaven løses smartest. På den måde holder vi også fast i de frivilliges gode erfaringer, og dem er der mange af. Vi håber også at de tungere opgaver kan deles af to eller flere. Ikke bare for at gøre det nemmere for den enkelte, men også for at sikre at al viden på området ikke går tabt fordi der er en enkelt frivillig der stopper. Hvad gør I for at fastholde nye og eksisterende frivillige? -- Martin: Jeg syntes det er afgørende at folk får frihed til at udføre opgaven på deres egen måde. Det betyder ikke at de frivillige skal overlades til sig selv. Det er vigtigt at de frivillige ikke får fornemmelsen af at klubben siger py-ha, nu slap vi af med den opgave, så er vi fri for at tænke mere på det En vigtig del af min opgave som frivilligkoordinator er at følge op på den enkelte frivillig. Så får vi tjekket af om der er noget rent praktisk i opgaveløsningen vi skal have ændret, men også givet et klart signal om at vi tager den frivillige seriøst og skønner på arbejdet. Hvad vil I gerne arbejde på fremover? -- Martin: Vi arbejder på vores frivillighedsstrategi. Vi er i gang med at skrive ned og formulere de tiltag vi allerede har gjort på området, og mon ikke vi så får øje på endnu flere ting vi kan arbejde med? Vi håber desuden at kunne nå til et punkt hvor vi løbende har nogle frivillige der er på vej ind. Det skal ikke være som at slukke en ildebrand hver gang der er en frivillig der stopper. -- Lars: Vi vil gerne blive endnu bedre til at anerkende og synliggøre det frivillige arbejde der bliver lavet i klubben. Vi arbejder med forskelige ideer til hvordan det kan gøres, og prøver at være gode til at sige tak for hjælpen. Det er igen vigtigt at det ikke kun overlades til vores frivilligkoordinator, for det er vigtigt for alle i klubben. Udnævn er frivilligkoordinator som sidder i bestyrelsen, da det er vigtigt, at opgaverne prioriteres og uddelegeres i forhold til klubbens strategi og mål. Roller og ansvar skal være klart defineret for den nye frivillige ved uddelegering af opgaver (en funktionsbeskrivelse vil være det optimale). De frivillige skal motiveres i deres arbejde via støtte, opfølgning og dialog fra koordinatoren. Husk at værdsætte deres arbejde ved en evt. årlig sammenkomst eller lign. Skab en frivillig bank med potentielle kommende frivillige, så der er suppleanter til at tage over ved frafald eller ved nye opgaver. 9

10 Dansk Basketball Forbund har ansat en talentchef og sportschef. De kommer til at arbejde tæt sammen om at løfte niveauet for dansk basket. De vil have, at Danmark spiller på én måde på både landsholdene for de unge og seniorerne. Der skal være en rød tråd og et klart koncept, så nye trænere ikke skal begynde forfra, mener de. Af Jeff Jørgensen Foto: Bo Leihof Talentchef Jesper Krone Foto af: 36 år, bor i Kokkedal med sin gravide kone og deres to børn Uddannet folkeskolelærer og har en bachelor i international studies fra USA Lærer på Bellahøj Skole Københavns Idrætsskole. Hvad skal du lave som talentchef? Ledelse af ungdomslandsholdene og lave et sportsligt koncept for dem. Jeg skal vejlede spillere og trænere. Jeg kommer til at lave meget i samarbejde med sportschef Hrannar Holm. Hvad er dine planer for jobbet? Min vision er, at ungdomslandsholdene arbejder mere systematisk sammen, så vi får en rød tråd i den måde, de spiller på, for at arbejde frem mod landsholdets måde at spille på. Der skal være en klar linje i udviklingen fra U14 til U15 til U16 osv. så trænerne ved, hvad de har lært på de forskellige niveauer. Jeg vil forsøge at gøre det synligt for alle trænerne. 10

11 Hvad glæder du dig mest til? Til at arbejde med ungdomslandsholdene. Og på den lange bane at hjælpe klubberne med at udvikle talenter. I dag er der for mange klubber, der fokuserer på at vinde mesterskaber på bekostning af talentudvikling. Jeg vil gerne have de fokuserer på at udvikle hver enkelt spiller ved at stille mål op for den enkelte frem for at de som hold vinder. Lidt kynisk sagt, så handler det om at lave spillere, der er gode nok til landsholdet. Derfor skal trænerne se det fælles projekt og ikke bare gå efter, at deres hold vinder. Hvordan kan du gøre en forskel? Jeg har jo været igennem helle møllen fra ungdomslandholdene til seniorlandsholdet, spillet i USA på college som professionel. Jeg har prøvet de ting, som en dansk spiller typisk kan opnå. Det betyder, jeg ved, hvad der skal til for at blive en god basketballspiller. Og så har jeg nogle gode folk at spørge til råds. Lidt kynisk sagt, så handler det om at lave spillere, der er gode nok til landsholdet. Derfor skal trænerne se det fælles projekt og ikke bare gå efter, at deres hold vinder. Talentchef Jesper Krone Hvorfor er det nødvendigt med en talentchef? Landstrænerne på ungdomslandsholdene skal selvfølgelig sætte deres præg på træningen, men de er en Foto: del af et større fællesskab og skal ikke kun måle deres succes på, om holdet klarer sig godt. Der skal skabes en rød tråd på tværs af holdene, og det kan en talentchef sætte i system. Målet er sammen med sportschefen at lave et koncept, som Danmark spiller efter fra U14 til Landsholdet, uanset hvilke trænere, der er. Problemet er, at mange af trænerne udskiftes ofte. Derfor er der brug for et koncept, som en ny træner kan overtage i stedet for at begynde fra bunden selv. Men vi kan jo ikke pakke alle trænere ind i vores set-up, trods alt. Hvordan kom du til at spille basketball? Jeg begyndte som seksårig i Åbyhøj i Det var min onkel, der var med til at stifte klubben, og han fik mig med. Jeg spillede, indtil jeg var 28 år, hvor jeg blev tvunget til at stoppe pga. en nakkeskade, der efterhånden var blevet så slem, at jeg måtte tage piller hver dag for at komme ud af sengen. Så var det ikke sjovt længere. Jeg har siden været træner i Amager, SISU og Vium. Et liv udover basketball? Jeg er interesseret i sport generelt, ikke kun basketball. Jeg hører meget musik. Bruce Springsteen, Guns n Roses og U2 for eksempel. Ellers har jeg min familie og prøver at få hverdagen til at hænge sammen. Beskriv dig selv med tre ord? Pålidelig. Glad. Og stædig og viljestærk i forhold til at nå det, jeg har sat mig for. Sportschef Hrannar Holm Bo Leihof Foto af: James Hjertholm 48 år. Født på Island, men bor i dag i Charlottenlund med sin islandske kone. De har to børn. Uddannet MA i sport fra Tübingen Universität i Tyskland og MBA i ledelse fra Cranfield University i England. Arbejder delvis som selvstændig rådgiver i strategi, finans, køb og salg af virksomheder og delvis hos HGG partners og Virksomhedsbørsen. Derudover træner for SISU s damehold i ligaen. Hvad skal du lave som sportschef? Jeg skal fokusere på eliten i dansk basketball, og målet er at løfte niveauet på elitebasket i Danmark, både hos klubber og vores seniorlandshold. Vi skal sammen med klubberne lægge en strategi for, hvordan vi gør det. Vi har i de sidste år haft gode ungdomslandshold og spillere, så nu er det tid til at fokusere mere på seniorlandsholdet. Vi har ikke haft et seriøst landshold i nogle år. Skal vi for eksempel deltage i kvalifikationen til EM? Det skal vi beslutte snart. Det tror jeg vil motiverer spillerne. Hvad er dine planer for jobbet? Jeg er i gang med at snakke med klubberne om, hvad vi som forbund skal fokusere på, og hvordan vi kan løfte spil- og 11

12 12

13 Foto: Bo Leihof Foto: Bo Leihof træningsniveauet. Det handler ikke kun om økonomi, men om at vi tager træningen mere alvorligt. Vi har for få gode hold og træner for få timer og mindre end i mange andre sportsgrene. Vi skal også helst spille oftere i internationale konkurrencer mod bedre spillere for at løfte niveauet. Vi bliver nødt til at træne flere timer og tage træningen mere seriøst, hvis vi skal løfte niveauet. Sportschef Hrannar Holm Hvad bliver mest udfordrende? Det bliver svært at få flere penge ind i basketballsporten. Og så ligger der en udfordring i at blive enige på tværs af klubberne om, hvad det er vi skal gøre for at løfte niveauet. Hvordan kan du gøre en forskel? Jeg har fået erfaring fra mange vinkler, både som spiller, træner, manager og præsident i klub, på landshold og på internationalt niveau i tre forskellige lande. Jeg vil arbejde meget målrettet på at hæve niveauet i Danmark. Jeg tror, at jeg kan samle klubberne om det projekt. Hvad har du tidligere lavet? Inden for basketball har jeg været træner siden 1982 med 10 års pause mellem 1998 og Det har mest været i Islands bedste liga. Jeg har været præsident for Islands største basketballklub, Keflavik, og for landsholdsudvalget i Island. Jeg har styret herrelandsholdet på Island i nogle år. Uden for basket har jeg været hos KPMG og Capacent som direktør og rådgiver. Jeg har også været gymnasielærer. Hvordan kom du til at spille basketball? Min far var basketballspiller, og jeg begyndte som årig, og spillede på Island og i Tyskland indtil jeg var 25 år. Et liv udover basketball? Om sommeren spiller jeg golf med et handicap på 3,5. Jeg interesserer mig meget for sport, både som tilskuer og deltager. Men ellers hygger jeg mig med venner og familie og kan godt lide at rejse. Beskriv dig selv med tre ord? Energisk, ambitiøs og positiv håber jeg. Har du en kæphest? Vi bliver nødt til at træne flere timer og tage træningen mere seriøst, hvis vi skal løfte niveauet. 13

14 VOXPOP om Frivillighed Susanne Fløe, 53 år, klubudviklingsudvalget i Danmarks Basketball Forbund Og aktiv i Aabyhøj basketball Hvad laver du af frivilligt arbejde? Jeg har været i bestyrelsen i cirka 10 år, været holdleder for børnenes hold og jeg er stadig aktiv i Aabyhøj med ad hoc opgaver. Det kan være at stå i kiosken, være med til at arrangere loppemarked og jeg er selv med til at finde frivillige. Hvornår startede du med at lave frivilligt arbejde? Jeg startede med at sidde på lægterne da børnene spillede basketball. I basketball sammenhæng har jeg været aktiv i cirka 16 år, men jeg har lavet frivilligt arbejde stort set hele livet. Jeg fik det ind med modermælken, det var noget man bare gjorde i min familie. Leif Larsen, 56 år, nøgle og dommerbordskasse-ansvarlig i BMS Hvad giver det dig at være frivillig? Det er en del af min opdragelse og kultur at man giver en hånd med, kaster sig ud i tingene og er aktiv i de omgivelser man færdes i. Det har givet mig meget at være holdleder og lære børnenes kammerater at kende. Det har været dejligt at bidrage til de gode oplevelser. Det at træffe andre, der også tror på at de kan gøre en positiv forskel, er altid en fornøjelse - og de er som regel også de sjoveste mennesker! Hvad er vigtigt når vi beskæftiger os med frivillighed? Det er vigtigt at klubberne husker at sige tak og husker ikke at skælde ud, hvis folk laver opgaven på deres egen måde. Følg op på den frivillige indsats så folk føler sig set, hørt og taget alvorligt. Folk vil generelt gerne hjælpe, men det kan være nødvendigt at indrette opgaver så de går mere på den frivilliges præmisser. Det skal være i orden at sige nej tak til en opgave, uden dårlig samvittighed, i det lange løb vil det trække flere til. Hvad laver du af frivilligt arbejde? Jeg hjælper med at lave nye nøgler og få de gamle hentet ind hvis der er nogen der stopper. Desuden hjælper jeg med at holde styr på dommerbordskasserne. Dommerbordskasserne tjekker jeg cirka hver 14. dag og nøgler er når der er brug for det. Hvornår startede du med at lave frivilligt arbejde? Jeg har givet en hånd med i hallen, med små forfaldende opgaver, når jeg alligevel var deroppe. Efter sommerferien blev jeg så spurgt om en meget konkret og godt beskrevet opgave, og den ville jeg gerne hjælpe med. 14

15 Birte Krummelbein, 48 år, Senior Supporten i Lemvig basketball Hvad laver du af frivilligt arbejde? I Senior Supporten arbejder vi blandt andet med at få flere til kampene. Vi er en gruppe der hovedsageligt har haft børn der spillede i klubben, men som stadig gerne vil være aktive i klubben. Vi laver arrangementer for alle i Senior Supporten, men også for sponsorer og andre i klubben. Det kan være et sponsorarrangement eller fastelavn for børnene. Vi forsøger at afholde arrangementerne i forbindelse med dobbeltkampe, så det både bliver en hyggelig begivenhed og får folk i hallen. Hvornår startede du med at lave frivilligt arbejde? Jeg har været involveret i mange år, ca. 15 år. Det startede med et par vagter til Limfjordscup en gang om året, og greb så efterhånden om sig, og i 2008 startede så Senior Support. Hvad giver det dig at være frivillig? Jeg er en del af et socialt sammenhold. Det er rart at mærke den gode opbakning. Vi lærer hinanden bedre at kende og styrker det sociale netværk i byen. Vi har det sjovt med det vi laver og der er god stemning, humør og sammenhold. Hvad er vigtigt når vi beskæftiger os med frivillighed? Man skal føle sig velkommen som ny frivillig. Der skal være én til at tage hånd om, at nye bliver budt ordentligt velkommen. Venlighed og smil er den bedste måde at tage imod folk. Anerkend den gode indsats, hvad end det er med en middag til generalforsamlingen, eller et takkebrev fra formanden. Bestyrelsens fokus på den frivillige indsats betaler sig, og gør det muligt at tiltrække flere frivillige. Hvad giver det dig at være frivillig? Jeg har to børn som tit er i hallen, og vi bor tæt på, så jeg tænkte at jeg lige så godt kunne hjælpe med noget, når jeg alligevel var i hallen af og til. Det at bestyrelsen har beskrevet nogle konkrete opgaver gør at det er nemt at gå til. Og så er det rart at kunne hjælpe med noget. Hvad er vigtigt når vi beskæftiger os med frivillighed? Beskriv opgaven så den er nem at gå til for en ny frivillig og afgræns området. Det er vigtigt med en holdånd, der gør at man ikke føler at man står alene med opgaven, men er en del af et fællesskab. 15

16 Jannie Vium, 31 år, DGI basketball landsforum, Odense Hvad laver du af frivilligt arbejde? Jeg er medlem af DGI basketball landsforum, hvor vi beslutter hvordan ressourcerne skal bruges. Vi arbejder også med fondsansøgninger, projektbeskrivelser og meget mere. Hvornår startede du med at lave frivilligt arbejde? Jeg har lavet frivilligt arbejde i ca. 20 år. Det har været alt fra bestyrelsesarbejde, som træner, ungdomsleder, at stå for sociale arrangementer, til de små ting som seddelskrivning og forældrekontakt. Hvad giver det dig at være frivillig? Jeg laver frivilligt arbejde fordi det er sjovt. Det giver meget at se glade børn 16

17 når tingene lykkes. Jeg har selv fået mange gode oplevelser igennem basketball og jeg håber at børnene får lyst til selv at give noget videre. Så er det spændende at være med til skabe en kultur der strækker sig længere end bare den næste kamp og den næste sæson. Den bedste måde at påvirke kulturen er, efter min mening, at byde ind med de værdier jeg syntes er vigtige. Hvad er vigtigt når vi beskæftiger os med frivillighed? Klubberne skal huske også at værdsætte de frivillige der gør de små ting. Det skal være acceptabelt at byde ind med lidt. Hver time skal værdsættes lige meget. Det tror jeg også er måden at få folk ind der ikke allerede er aktive. Simon Hamborg, 23 år, træner, Aalborg basketball Hvad laver du af frivilligt arbejde? Jeg er træner i Aalborg basketball, hvor jeg træner U14 drenge. Der er cirka 20 drenge. Jeg er involveret i Gam3 i løbet af sommeren. Hvornår startede du med at lave frivilligt arbejde? Jeg har været træner i 4 år. Hvad giver det dig at være frivillig? Det er sjovt! Vi har fokus på talentudvikling og det langsigtede perspektiv. Jeg får dyrket min passion for basketball og vil gerne give noget videre. Det er en fornøjelse at træne og undervise, og så får jeg skærpet mine egne kompetencer på en sjov og udfordrende måde. Hvad er vigtigt når vi beskæftiger os med frivillighed? Der skal være samarbejde om et langsigtet perspektiv. Man skal kunne mærke at vi er flere der trækker i samme retning og arbejder for et fælles projekt. En holdleder der giver mulighed for at fokusere på spillerne - det er super. Jeg vil da godt lige benytte muligheden for at sige tak til min egen holdleder, som er med til at gøre mine opgaver meget sjovere. 17

18 Sønderjyllands Allé Frederiksberg Tlf

19

20