Indholdsfortegnelse - Bilag

Transkript

1 Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag Oplæg til samarbejds- og opfølgningsmodel på sundhedsudspillet...2 Bilag 1: Oplæg til samarbejdsmodel til opfølgning på sundhedsudspillet...2 Bilag 2: April undersøgelse sundhed - region sjælland...9 Bilag 3: Tabelbemærkninger aprilundersøgelse opfølgning på sundhed Evaluering af væksthusene...19 Bilag 1: Resultater af væksthusevalueringen Senhjerneskadeområdet et fælleskommunalt projekt...27 Bilag 1: Status på hjerneskadeindsatsen i de 17 kommuner...27 Bilag 2: Kommissorium for det videre arbejde med senhjerneskadeområdet...36

2 2.2 Oplæg til samarbejds- og opfølgningsmodel på sundhedsudspillet

3 NOTAT Oplæg til samarbejdsmodel til opfølgning på sundhedsudspillet Baggrund De fem KKR har som opfølgning på KL s udspil om det nære sundhedsvæsen og som en naturlig forlængelse af kommunernes arbejde på sundhedsområdet sat sig en række fælles mål for udviklingen af det nære sundhedsvæsen. De fælles mål er godkendt i de enkelte kommuner og der arbejdes nu i alle regioner videre med at følge på de fastsatte mål. Målsætningerne handler bl.a. om at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om, hvilke sundhedsydelser man leverer til borgerne, og hvad man som samarbejdspart (sygehusene og de praktiserende læger) kan forvente, at alle kommuner kan løfte. Et af målene med opfølgningsprocessen er derfor også at vise en bevægelse mod ensartet kvalitet i den kommunale sundhedssektor. Den 19. marts 2013 Sags ID: SAG Dok.ID: LHT@kl.dk Direkte Mobil Weidekampsgade 10 Postboks København S Telefon Side 1/6 For at understøtte kommunernes arbejde med at styrke kvaliteten i det nære sundhedsvæsen, og for at sikre, at denne udvikling understøtter KL s interessevaretagelse på området, har KL sammen med repræsentanter fra en række kommuner beskrevet en styrket samarbejds- og opfølgningsmodel i forlængelse af den KKR-proces, der blev igangsat på sundhedsområdet i efteråret Formålet med en styrket samarbejds- og opfølgningsmodel er: - At sikre et bredt ejerskab til de vedtagne målsætninger i alle kommuner - At kommunerne får et godt fælles afsæt for drøftelserne med hinanden og regionerne om videreudvikling af sundhedsindsatsen

4 - At sikre en koordineret indsats på tværs af kommuner i udviklingsarbejdet på sundhedsområdet - At skabe fælles faglig udvikling på tværs af kommuner og regioner om indholdet i de kommunale ydelser - At de resultater der opnås bliver løftet op i KL s interessevaretagelse og anvendt i de nationale drøftelser om at styrke det nære sundhedsvæsen. I KL s interessevaretagelse er en styrkelse af det nære sundhedsvæsen et centralt tema, og dette indgår også i KL s krav til økonomiforhandlingerne for Som opfølgning på det aftalte løft i økonomiaftalen for 2013 og i forhold til den fremadrettede interessevaretagelse i de kommende års økonomiforhandlinger er det derfor væsentligt løbende at kunne fremvise resultater af den opfølgningsproces, der er igangsat i KKR. Det må endvidere forventes, at regeringen og de øvrige parter på sundhedsområdet vil stille yderligere krav til udviklingen i kommunerne i takt med, at det nære sundhedsvæsen udvikles. Det er helt centralt at den udvikling har sit omdrejningspunkt i de kommunale processer og visioner frem for i centralt fastlagte modeller fra staten. En styrket samarbejds- og opfølgningsmodel skal derfor også illustrere for regeringen, at der eksisterer et kommunalt forpligtende alternativ til nationalt fastsatte krav og standardiserede modeller, der kan levere resultater. Forslag til samarbejdsmodel Der foreslås en model baseret på følgende 3 elementer: - Politisk forpligtende fælles mål - Fælles model for opfølgning på tværs af de fem KKR er - Fælles fagligt udviklingsarbejde Politisk forpligtende fælles mål - inddragelse, ejerskab og råderum Den politiske opgave handler om træffe fælles forpligtende beslutninger om, hvor kommunernes sundhedsopgave skal flyttes hen, og at følge op på dette. Et væsentligt afsæt for arbejdet med et styrket sundhedsvæsen er, at der i den enkelte kommune, mellem kommunerne og mellem kommunerne og regionerne i regi af sundhedsaftalerne fastlægges mål for udviklingen af den kommunale sundhedsindsat. Dette bør ske med afsæt i de udfordringer, kommunen står overfor og de opgaver, som bør prioriteres for at sikre fokus på en tidlig indsats og rehabilitering. 2

5 Der er med regeringens nye sundhedsudspil Mere borger, mindre patient lagt op til en proces, hvor der sættes mål for danskernes sundhed og for kvaliteten af de kommunale tilbud, ligesom der i forbindelse med sundhedsaftalerne skal fastlægges fireårige mål. Der vil derfor løbende skulle ske en justering og tilpasning af de fælles målsætninger, så målsætningerne spiller sammen på de forskellige niveauer. Hensynet til samarbejde og fælles mål skal balanceres i forhold til at fastholde klart politisk råderum i den enkelte kommune. Hensigten er således, at der skabes synergi mellem de fælles aftalte mål og den enkelte kommunes mål på sundhedsområdet. Skal der være ejerskab til de fælles målsætninger og skal der prioriteres i en bestemt retning i den sundhedsfaglige indsats i kommunerne, er der endvidere behov for at knytte sundhedsudvalgsformænd/næstformænd tæt ind i processen. For at styrke samarbejdet mellem KKR og kommunalpolitikerne kan det i de enkelte KKR er overvejes at etablere en fast løbende dialog mellem bl.a. udvalgsformænd, der kan sikre koordinering og forankring i den kommunale udvalgsstruktur og prioriteringsproces, og som kan spille tilbage med forslag om, hvor der er behov for en fælleskommunal indsats og hvilke elementer, der med fordel kan ligge i alle kommuners indsats. Samtidig er samarbejdet med regionen et vigtigt afsæt for arbejdet og de politiske drøftelser. Der vil sammen med regionen blive opstillet en række fælles mål mellem kommuner og region i forbindelse med Sundhedsaftalerne. Sundhedsstyrelsen har opstillet en række indikatorer til opfølgning på disse mål. Opsummerende foreslås følgende elementer i arbejdet med fælles politiske mål: - At KKR i forbindelse med Sundhedsaftalen med regionen drøftes fireårige mål i samarbejde med regionen (jf. regeringens sundhedsudspil) - At kommunerne i KKR en gang årligt drøfter behovet for at revidere og supplere de fælles mål for udviklingen af de nære tilbud - At der etableres et tættere samarbejde mellem KKR og fagudvalg ved fx at inddrage sundhedsudvalgsformænd/næstformænd i opfølgningsprocessen på sundhed i kraft af halvårlige dialogmøder, temadrøftelser, drøftelse af data for opfølgning på målsætninger mv. - At KL sikrer, at de fælles politiske målsætninger, som der arbejdes med i KKR-regi indarbejdes i den løbende interessevaretagelse. 3

6 - At opfølgningsprocessen i de fem regioner drøftes løbende på møde mellem KKR-formandskaberne og KL Fælles model for opfølgning på tværs af de fem KKR er Fælles KL-dataindsamling og dokumentation af indsatsen KL s centrale opgave i implementeringsprocessen er at understøtte udviklingen i kommunerne ved at pege på de mest effektive løsninger, skabe et grundlag for opfølgning på mål og resultater og give ledelsen i kommunerne redskaber til at styre og prioritere indsatsen. For at give kommunerne og KKR et godt afsæt for en systematisk opfølgning på de målsætninger, som kommunerne har sat sig, foretager KL løbende dataindsamlinger, som giver en status på kommuneres arbejde på sundhedsområdet. Dataindsamlingerne skal gøre det muligt dels for kommunerne at benchmarke med hinanden og dels gøre det muligt at vurdere, om der er brug for nye tiltag for at understøtte implementeringen. Lokal politisk opfølgning på målene Det er afgørende for implementering af de fastlagte mål, at der i den enkelte kommune er opbakning til og fokus på implementeringsarbejdet og at der løbende foregår drøftelser af, hvordan de fastsatte mål kan udvikles. KL vil stille data til rådighed for disse lokale drøftelser, fra de løbende dataindsamlinger, der er igangsat som opfølgning på det nære sundhedsvæsen. Indsamlingen giver svar på, hvilke konkrete indsatser kommunen har indført, og hvilken udvikling man kan se over tid. Administrativ opfølgning i og på tværs af regioner En væsentlig del af opfølgningsprocessen handler om at konkretisere, hvad der ligger i de vedtagne mål og hvad det kræver at føre dem ud i livet. Det foreslås derfor, at der for hver enkelt KKR udarbejdes temarapporter på udvalgte områder, hvor der i det enkelte KKR gås mere i dybden med kommunerne erfaringer, indholdet i tilbuddene mv. Dette supplerer den nationale dataindsamling og kan overvejes koordineret på tværs af de fem regioner. Hensigten er at afrapporteringen kan behandles politisk i kommunerne, KKR (og evt. med sundhedsudvalgsformændene) og i KL. Det foreslås, at KL s Sundhedsstrategiske Gruppe (som består af ca. 15 sundhedsdirektører/kommunaldirektører fra de administrative styregrupper under KKR) fungerer som administrativt koordinationsforum. Gruppen 4

7 skal bl.a. følge den nationale implementering og drøfte, hvilke udfordringer der er forbundet med målopfyldelse og evt. behov for af tiltag. Det foreslås endvidere, at man i forbindelse med det årlige direktørmøde på social- og sundhedsområdet drøfter udviklingen af det nære sundhedsvæsen og opfølgning på fælles målsætninger. Kommunerne i de fem KKR er bør desuden aftale nærmere, hvordan man administrativt vil samle op på og understøtte de kommuner, som endnu ikke er i mål med fælles målsætninger. Styrkelse af klyngesamarbejde og samarbejde med sygehus og almen praksis Det er oplagt, at de enkelte kommuner og KKR er har en løbende dialog med sygehusene og almen praksis om målsætningsarbejdet for at sikre kendskab og understøttelse af indsatsen. Ift. nogle af målsætninger forudsætter implementeringen et tæt samarbejde med almen praksis og sygehusene. Der er nogle steder gode erfaringer med at kommunerne samarbejder om udmøntning af målsætninger og udviklingsprojekter på tværs af kommuner i klyngesamarbejder omkring de enkelte sygehuse. Dette arbejde kan med fordel styrkes og koordineres ift. de målsætninger, der er opstillet. Opsummerende ser den fælles model for opfølgning ud som følger: - KL gennemfører løbende indsamling af data for udbredelse af tilbud og indsatser i kommunerne. KL udarbejder sammenligninger på tværs af de fem KKR og udsender kommunefordelte data for udvalgte dele af spørgeskemaet. - Data danner udgangspunkt for lokale drøftelser og prioriteringer - KKR drøftes halvårligt status på opfølgningsprocessen pba. resultater fra KL s dataindsamling. - Der afholdes et årligt møde mellem KL og sundhedsdirektørerne i de fem regioner om udviklingen af det nære sundhedsvæsen og opfølgning på målsætninger. - Der foregår en administrativ koordinering på tværs af de fem KKR i KL s Sundhedsstrategiske Gruppe. Gruppen følger udviklingen på tværs af KKR er og for alle 98 kommuner og drøfter resultater og behovet for nye tiltag for at understøtte udvikling og implementering - Klyngesamarbejder styrkes i den fælleskommunale udmøntning af mål og beslutninger om nye udviklingsprojekter 5

8 Udvikling af fælles fagligt evidensbaseret udviklingsarbejde Kommunerne har i disse år et særligt fokus på kompetenceudvikling, kvalitetssikring og ensartning af ydelserne i det nære sundhedsvæsen. Dette afspejler sig i både lokale initiativer og en række større, tværgående projekter, som flere kommuner deltager i. I nogle KKR er har kommunerne bl.a. besluttet at arbejde med at definere et fælles minimumsindhold i de subakutte og akutte kommunale tilbud og kronikerindsatsen. Dette kvalitetsudviklingsarbejde kan med fordel foretages på tværs af de fem regioner med henblik på at understøtte større faglig ensartethed og kvalitet i kommunernes subakutte og akutte pleje og rehabiliteringsindsatser. Det foreslås derfor, at der gennemføres et fælles evidensbaseret udviklingsarbejde, der sikrer et fælles kvalitetsløft i de kommunale tilbud, så der ikke igangsættes flere forskellige udviklingsarbejder med samme formål. I arbejdet inddragelse en række kommuner og andre relevante parter som fx Sundhedsstyrelsen, faglige selskaber og regionerne. Dette arbejde skal sikre, at det bliver så klart som muligt, hvad der er bedste viden, og hvilke standarder som de enkelte sundhedsindsatser bør indeholde for at sikre en god kvalitet. Videre proces Udkast til samarbejds- og koordinationsmodel er udviklet i samarbejde med KL s Sundhedsstrategisk gruppe. Modellen kan med de justeringer som indarbejdes i løbet af processen træde i kraft fra efteråret Samarbejdsmodellen bør efter et år evalueres med henblik på evt. justeringer. 6

9 2.2 Oplæg til samarbejds- og opfølgningsmodel på sundhedsudspillet

10 Tabel 1 Borgerrettet forebyggelse og sundhedspleje Sammenholdt indsats med forebyggelsespakker Justeret indsats Sundhedspleje 1. besøg Tobak Alkohol Fysisk aktivitet Mental sundhed Justeret el. lever allerede op til grundniveau Vil følge grundpakken, men ikke implementeret endnu 1. besøg dag 1. besøg på 6.dag el. derefter Landsplan apr % 80% 76% 74% 39% 23% 58% 42% Region Sjælland apr % 79% 71% 75% 35% 12% 53% 47% okt % 64% 82% 68% 24% Kommune Faxe Greve Guldborgsund Holbæk Kalundborg Køge Lejre Lolland Næstved Odsherred Ringsted Roskilde Slagelse Solrød Sorø Stevns Vordingborg I alt Ja

11 Tabel 2 Genoptræning og rehabiliteringsindsatser Rehabiliteringstilbud til kronikergrupper Tværfaglige teams ift. komplekse genoptræningsopgaver Samarb. vedr. hjerneskade Diabetes Hjerte-kar KOL Kræft Ja Nej, men planlagt 2013 Ja Landsplan apr % 88% 100% 66% 84% 12% 74% Region Sjælland apr % 94% 100% 71% 71% 29% 94% okt % 94% 100% 94% 88% Kommune Faxe Greve Guldborgsund Holbæk Kalundborg Køge Lejre Lolland Næstved Odsherred Ringsted Roskilde Slagelse Solrød Sorø Stevns Vordingborg I alt Ja

12 Tabel 3 Tidlig opsporing i ældreplejen og sygeplejefaglige akuttilbud Særlige forebyggelsesindsatser i ældreplejen Akuttilbud Henvisning til akuttilbud Opkvalifice ring medarb. Tidlig opsporing Særlig indsats medicinhåndtering Faldforeby ggelse Særlige indsats sårpleje Akutplads døgndæk. sygepleje Midlertid. plads terapeutfaglig komp. Aflastn. plads færdigbeh andlede Akutteam Henviser almen praksis til akuttilbud Landsplan apr % 65% 72% 63% 76% 64% 40% 70% 23% 54% Region Sjælland apr % 53% 82% 71% 94% 53% 29% 88% 18% 47% okt % 59% 71% 71% - - Kommune Faxe Greve Guldborgsund Holbæk Kalundborg Køge Lejre Lolland Næstved Odsherred Ringsted Roskilde Slagelse Solrød Sorø Stevns Vordingborg I alt Ja

13 Tabel 4 Samarbejde på tværs af sektorer Opfølgende hjemmebesøg Samarb om udskrivn. Opgave- overdr. sygehus Tværsektorielt samarbejde med sygehus eller almen praksis Ja Ja, forvent. indført i 2013 Ja Ja Integr. samarb. om kapacitet el lokale Integr. samarb. m fælles ejerskab/drift Landsplan apr % 18% 92% 39% 14% 16% Region Sjælland apr % 6% 82% 24% 24% 24% okt % 82% 6% Kommune Faxe Greve Guldborgsund Holbæk Kalundborg Køge Lejre Lolland Næstved Odsherred Ringsted Roskilde Slagelse Solrød Sorø Stevns Vordingborg I alt Ja

14 Tabel 5 Personale og ledelsesinformation Personale pr. 1. februar 2013 Udarbejdes der systematisk ledelsesinformation til politikerne Autoris. sundhedspers. pr indb. Antal sygepl. pr indb. Antal SOSUassistenter pr indb. Antal fys/ergoterapeuter pr indb. Ja, om sygehusforbrug Ja om sygehusforbr ug for modt. i ældrepleje mv. Ja, om de kommunale sundhedstilb ud Ja, om dele af de kommunale sundhedstilbud Landsplan apr ,48 1,49 3,49 1,23 44% 24% 39% 47% Region Sjælland apr ,26 1,36 3,61 1,02 41% 18% 35% 35% Kommune Faxe 6,52 1,28 4,01 0, Greve 4,48 0,91 2,40 0, Guldborgsund 7,13 1,54 4,49 0, Holbæk 5,82 1,19 3,43 0, Kalundborg 6,20 1,54 3,76 0, Køge 5,48 1,23 3,13 0, Lejre 6,20 1,38 3,55 1, Lolland 9,13 1,44 6,19 1, Næstved 6,30 0,92 3,81 1, Odsherred 7,61 2,03 4,40 0, Ringsted 6,92 1,38 3,85 1, Roskilde 5,81 1,55 2,48 1, Slagelse 4,70 1,39 2,16 0, Solrød 3,64 0,74 1,85 0, Sorø 9,47 1,99 6,02 1, Stevns 6,29 1,80 3,59 0, Vordingborg 6,86 1,28 4,24 1,

15 2.2 Oplæg til samarbejds- og opfølgningsmodel på sundhedsudspillet

16 N OTAT Tabelbemærkninger vedr. undersøgelse af kommunernes sundhedsindsats april 2013 KL har i oktober 2012 og april 2013 gennemført en spørgeskemaundersøgelse vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser til opfølgning på KL s sundhedsudspil og økonomiaftalen for Data anvendes til brug for opfølgningsprocessen i KKR og den fortsatte dialog om fælles målsætninger på sundhedsområdet. Spørgeskemaerne er besvaret af hhv. 97 og 98 kommuner. 97 kommuner har svaret på begge skemaer. Tabellerne viser udvalgte resultater, der knytter sig til områder af særlig relevans for opfølgningsprocessen på sundhedsområdet i KKR. Hertil kommer udvalgte data fra Kommunernes og Regionernes løndatakontor vedr. personaleforbrug i tabel 5. Nedenfor beskrives de konkrete spørgsmål eller datakilder for de enkelte tabeller. Den 1. juni 2013 Sags ID: SAG Dok.ID: NMI@kl.dk Direkte Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1/3 Tabellerne er bygget op, så der fremgår kommunefordelte data i de enkelte regioner under tabellen. Øverst i tabellen fremgår en procentsats for andelen af kommunerne, som har svaret ja til spørgsmålet. For at kunne sammenligne med undersøgelsen i oktober indgår alene de kommuner, der har svaret på begge undersøgelser. Denne procentsats fremgår på de områder, hvor der er sammenlignelighed i data mellem oktober 2012 og april Er der svaret ja i spørgsmålet angives det med et +, mens et nej angives med et -. Hvor spørgsmålet ikke er besvaret fremgår et blankt felt.

17 Tabel 1: Borgerrettet forebyggelse Kolonne 1-4: Spørgsmålet der er besvaret er: Har kommunen sammenholdt den aktuelle indsats med følgende af sundhedsstyrelsens forebyggelsespa k- ker: tobak, alkohol, fysisk aktivitet og mental sundhed? Kolonne 5-6: Spørgsmålet der er besvaret er: Har kommunen sammenholdt den aktuelle indsats med Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker? Og har kommunen justeret indsatsen i forhold til forebyggelsespakkerne? Kolonne 5 viser svar givet i kategorierne Ja vi har justeret indsatsen og Vi lever allerede op til grundniveau i forebyggelsespakkerne mens kolonne 6 viser de kommuner, der har svaret, at de vil følge grundpakkerne men ikke har implementeret dem endnu. Kolonne: 7-8: Angiver om sundhedsplejerskens 1. besøg i hjemmet ved normale ukomplicerede forløb typisk ligger på dagen (kommuner der har svaret på dagen og dagen ) eller 6. dagen eller derefter. Tabel 2: Genoptræning og rehabiliteringsindsatsen Kolonne 1-4: Angiver de kommuner, der har patientrettede forebyggelsestilbud til personer med diabetes, hjerte-kar-sygdom, KOL eller kræft. For tilbud til kræftramte angives andelen af kommuner, der har svaret Ja, vi har allerede et tilbud, mens ja, vi har besluttet at etablere et tilbud, der står klar inden sommeren 2013 ikke indgår i opgørelsen. Der sammenliges ikke med oktober pga. manglende sammenlignelighed i svarkategorierne. Kolonne 5-6: Angiver hvilke kommuner, der har etableret tværfaglige teams i forhold til komplekse genoptræningsopgaver på eksempelvis børneområdet eller hjerneskadeområdet. Kolonne 7: Angiver kommuner der har indgået et formaliseret samarbejde med kommuner eller andre aktører for at sikre, at borgere med komplekse hjerneskader får genoptræning og rehabilitering af høj faglig kvalitet. Tabel 3: Tidlig opsporing i ældrepleje og sygeplejefaglige akuttilbud Kolonne 1-5: Angiver hvilke indsatser kommunen har iværksat mhp. at forebygge indlæggelser indenfor kategorierne: opkvalificering af medarbejdere, tidlig opsporing, medicinhåndtering, faldforebyggelse eller sårpleje. Kolonne 6-9: Kolonne 6 angiver kommuner, der har akutpladser med sygeplejefaglig indsats i hele døgnet (herunder akutpladser med særlig fokus på genoptræning og rehabilitering). Kolonne 7 viser døgnrehabiliteringspladser med terapeutfaglige kompetencer. Kolonne 8 døgn- eller aflastningspladser til færdigbehandlede uden døgndækket sygepleje eller terapeutfaglige kompetencer og kolonne 9 akutteams. Der sammenlignes ikke med svar fra oktober 2012, da kategorierne ikke er sammenlignelige. Kolonne 10: Angiver hvorvidt kommunen vurderer, at de praktiserende læger og/eller vagtlægerne evt. via en kommunal visitator henviser til kommunens tilbud, fx akutteams og/eller akutpladser med henblik på at forebygge indlæggelser. 2

18 Tabel 4: Samarbejde mellem sektorer Kolonne 1-2: Angiver om kommunen har et samarbejde med almen praksis om opfølgende hjemmebesøg. Der er angivet kommuner, der allerede har indført initiativet eller har planer om det i Kolonne 3: Angiver om kommunen har iværksat initiativer i samarbejde med sygehuset for at sikre den gode udskrivning (udskrivningskoordinatorer eller andet formaliseret samarbejde). Kolonne 4: Angiver om kommunerne har indgået aftale om konkrete opgaveoverdragelser fra sygehus til kommune. Kolonne 5-6: Angiver om kommunen har et integreret samarbejde med sygehus eller almen praksis om en fælles kapacitet/fælles lokaler og om kommunen har et integreret samarbejde med sygehuset/almen praksis i form af fælles ejerskab samt fælles drift. Kommuner der har svaret ja, men uden delt finansiering og ja med delt finansiering Tabel 5: Personale og ledelsesinformation Kolonne 1-4: Angiver udvalgte data fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor vedr. personaleforbrug for autoriseret sundhedspersonale pr. indbygger (SOSU-assistenter, sygeplejersker, ergo/fysioterapeuter og sundhedsplejersker). Kolonne 2-4 opgør hhv. antal sygeplejersker pr. indbygger, antal SOSU-assistenter pr. indbygger og antal fysio-/ergoterapeuter pr. indbygger. Alle grupper er opgjort ekskl. ekstraordinært ansatte. Afgræsningen af grupper følger de sundhedsfaglige uddannelser. Det betyder, at gruppen af SOSU-assistenter er opgjort ekskl. gamle grupper som fx sygehjælpere. Alle tal er opgjort pr. 1. februar 2013 og hentet fra Kommunerne og Regionernes løndatakontor. Kolonne 5-8: Angiver om kommunen vurderer at udarbejde systematisk ledelsesinformation til politikerne om hhv. 1) sygehusforbrug for parametre (forebyggelige diagnoser, genindlæggelser mv.) 2) sygehusforbrug (forebyggelige diagnoser, genindlæggelser mv.) blandt modtagere i ældrepleje, sygepleje mv. 3) kommunens sundhedsindsatser (genoptræning, sundhedscenter, kronikertilbud) 4) dele af kommunens sundhedsindsatser (genoptræning, sundhedscenter, kronikertilbud). 3

19 2.4 Evaluering af væksthusene

20 NOTAT Resultater af væksthusevalueringen 2013 Som del af aftalen fra 2009 mellem KL og regeringen om kommunernes overtagelse af finansieringsansvaret for væksthusene, har konsulentvirksomheden Iris Group evalueret væksthusene for KL og Erhvervsstyrelsen. Evalueringen dækker perioden , og er afsluttet april Det er sekretariatets opfattelse, og også væksthusenes, at der er tale om en grundig og lødig evaluering, der kan bidrage til at videreudvikle erhvervsservicen. Væksthusene sætter nu et strategiarbejde i gang, der skal følge op på anbefalingerne. Dette papir gennemgår i hovedtræk evaluators konklusioner og anbefalinger, og sætter fokus på de forbedringspotentialer hhv. KL i samarbejde med staten, KKR og væksthusene må adressere. Det må forventes, at særligt erhvervsorganisationerne og også væksthusenes samarbejdspartnere vil følge op på, om evalueringens resultater fører til ændringer. Den 12. april 2013 Sags ID: MDR Dok.ID: LJO@kl.dk Direkte Mobil Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1/7 Konklusioner: Væksthusene blev, som del af kommunalreformen, etableret som et redskab til at udmønte en politisk målsætning om, at Danmark i 2020 skal være blandt de lande, hvor flest nye virksomheder udvikler sig til vækstvirksomheder. Evalueringen har derfor forholdt sig til, hvor langt væksthusene er ift. at indfri målsætningen. Konklusionerne er i hovedtræk, at: Der er et stærkt rationale bag Væksthusene. Virksomhederne har udbredt behov for uvildig sparring i et neutralt miljø. Det kommer til udtryk både fra virksomheder og private rådgivere. Halvdelen af virksomhederne vurderer, at dialogen med væksthuset styrker deres strategi

21 og vækstambitioner. Væksthusenes sparring fører til øget køb af privat rådgivning. Væksthusene skaber mere vækst hos kunderne Kundernes vurdering af, om væksthusene bidrager til deres udvikling deler sig i 3 grupper. En 1/3 vurderer, at brugen af væksthuset i høj grad har påvirket virksomhedens udvikling. 1/3 mener, at brugen af væksthuset har haft moderat påvirkning. Sidste 1/3 har ikke oplevet nogen påvirkning. Målt ift. en kontrolgruppe af tilsvarende virksomheder viser en effektmåling mervækst i omsætningen hos væksthuskunder på 11 pct. 2 år efter vejledning. Det svarer til en meromsætning på 2,2 mia. kr., hvoraf ca. 50 pct. kan tilskrives væksthusene, da en del af omsætningen ville være blevet realiseret uden brug af væksthusene. På beskæftigelsessiden drejer det sig om mellem 560 til 770 jobs. Det svarer til, at der for 1 offentlig kr. investeret i væksthusene skabes samfundsøkonomisk værdi for 2,6 kr. over en toårig periode. Væksthusene løfter knudepunktsfunktionen Væksthusenes rolle som knudepunkter er generelt styrket. Alle væksthuse har udviklet et tættere samarbejde med nationale erhvervsfremmeaktører, som Eksportrådet og Vækstfonden. Relationerne til private rådgivere og den lokale erhvervsservice er også styrket. Der peges dog på betydelige regionale forskelle, og at et styrket regionalt samarbejde bør være et fremadrettet fokus i de regionale samarbejdsaftaler. Den største udfordring vedrører indsatsen om kompetenceudvikling af væksthusene og den lokale erhvervsservice, som en årrække har været det kommunale aftryk i den nationale væksthusaftale. Dels er der forskelle i de økonomiske rammer for indsatsen, dels er væksthusenes prioritering af opgaven og engagementet fra kommunerne og øvrige erhvervsserviceaktører forskellig. Evaluator påpeger, at kompetenceudvikling er et område, som kræver øget bevågenhed. Væksthusene har beskeden kontakt til vækstlaget En væsentlig forventning til væksthusene må være, at de er i kontakt med vækstlaget. Dette viser sig at være væksthusenes største udfordring. De har kun beskeden kontakt til vækstlaget. Kun 6 pct. af vækstvirksomhederne har benyttet væksthusene i et sparringsforløb. Særligt i Hovedstadsregionen og Sjælland er andelen af vækstvirksomheder, der anvender væksthuset lavt. Regionalt forskellige udfordringer Evaluator beskriver de regionale forskelle, som forskelle i to økosystemer. Det ene økosystem for iværksætteri omfatter Nord- og Midtjylland. Det 2

22 andet omfatter, Syddanmark, Sjælland og Hovedstadsregionen. Beskrivelsen viser, at de to systemer er startet op på vidt forskeligt grundlag. Mens Midt og Nord har haft rammer af en relativt udbygget lokal erhvervsservice, en stor og lang historik med programmer, en rådgiversektor der henviser til væksthuset, så har de øvrige væksthuse i højere skal skulle bygge arbejdet op fra bunden. Den lokale erhvervsservice er særligt i Hovedstadsregionen men også i Sjælland beskedent udbygget, de er kommet senere i gang med programaktiviteter for vækstforum og der har fra start været færre relationer til private rådgivere. For de to økosystemer peger evaluator på, at der for begge dele er nogle udfordringer, der skal tages fat på. For Nord- og Midtjylland er der tale om, at programaktiviteten i et vist omfang har skabt en tilskudskultur, hvor virksomhederne i nogle tilfælde får tilskud til aktiviteter, de ville have gennemført alligevel. Der peges desuden på et uudnyttet potentiale ift. at bringe væksthusenes kompetencer i spil. Virksomhederne udfordres ikke nok ift. deres strategi, mål og forretningsmodel. Salg af programpakker kan skygge for behovet for vækstsparring. For Syddanmark, Sjælland og Hovedstadsregionen peger evaluator for det første på, at især de to sidstnævnte har svagt tag i vækstlaget. Kunderne her er ofte meget små, og der er langt mellem kunder med stort vækstpotentiale. Det betyder, at konsulenterne nogle gange kommer ud i situationer, hvor de har for få erfaringer med højvækstvirksomheder til at kunne give dem sparring på højt niveau. For det andet gør de fleste brugere, der henvises til privat rådgivning ikke brug af den, og for det tredje bruges for meget tid på vejledning, der har karakter af basal erhvervsservice dette gælder igen særligt i væksthus Hovedstadsregionen og Sjælland. Forskellig udbygning af den lokale erhvervsservice Det fremgår, at den forskellige udbygning af kommunernes lokale erhvervsservice påvirker væksthusenes mulighed for at fokusere på vækstindsatsen. En kompetent og velfungerende lokal erhvervsservice er vigtig for, at væksthusene kan udvikle deres profil og fokusere på vækstlaget. Evaluator konkluderer, at den meget forskelligartede udbygning af den lokale erhvervsservice nødvendiggør overlap i kompetencerne lokalt og i væksthusene. Evaluator vurderer desuden, at det er en urealistisk ambition at opstille en skarpt afgrænset arbejdsdeling mellem den lokale erhvervsservice og væksthusene. Aftalesystemet - resultatstyringen 3

23 Væksthusene måles i dag via den nationale og de regionale væksthusaftaler på aktivitetsmål, kvalitetsmål og effektmål. Evalueringen viser, at målene samlet set ikke har virket efter hensigten. Aktivitetsmålet har domineret de øvrige mål ift. at påvirke adfærden i væksthusene. De har medvirket til at skabe en fluebenskultur i dele af konsulentkorpset. Evaluator foreslår på den baggrund en revision af målene, så der bliver færre mål og større fokus på, hvordan vejledningen stimulerer adfærd, mål og ambitioner i den enkelte virksomhed. Der lægges bl.a. op til, at antallet af virksomheder, der skal vejledes fremadrettet fastlægges af KKR i stedet for KL og Erhvervsstyrelsen. Et nyt effektmål kan være, at mindst 30 pct. af kunderne skal være højvækstvirksomheder målsætningen den rigtige vækstmodel er ikke fundet, endnu Ift. målsætningen om, at Danmark i 2020 skal være blandt de lande, hvor flest nye virksomheder udvikler sig til vækstvirksomheder, konkluderer evaluator, at væksthusenes indsats og resultater endnu kun i beskedent omfang har manifisteret sig i flere højvækstvirksomheder. Evaluator peger på fem forklaringer på, hvorfor nogle virksomheder får mere ud af væksthusene end andre. 1) Konsulentkompetencerne. Effekterne af indsatsen er afhængige af den enkelte konsulents kompetencer. 2) Adgangen til programmer. Effekten er større for de virksomheder, der har deltager i programmer. Basisvejledningen, som kommunerne betaler, giver mindre effekt alene. 3) Kerneydelsen er begrænset. Forløbene er for korte, og der følges ofte ikke op. 4) Virksomhedens udviklingsfase. Væksthusene skaber flest resultater i vækstvirksomhedens tidlige udviklingsfaser. 5) Brugersegmentering. Væksthusene mangler specialiserede tilbud til virksomheder med højt vækstpotentiale. Det er evaluators vurdering, at skal 2020 visionen indfries, så haster det med at gennemføre en reform af væksthusenes ydelser, og de programmer, som udbydes til virksomheder med vækstpotentiale. Selvom evalueringen også viser, at væksthusene flere steder er i gang med at videreudvikle deres indsatser, så er der behov for, at væksthusene samlet set redefinerer sig selv, og at der udvikles fælles, overordnede modeller for, hvordan man udvikler vækstvirksomheder i alle regioner. 10 anbefalinger til en ny vækstmodel Evaluator har 10 anbefalinger til, hvordan væksthusenes indsats kan styrkes: 1) Ydelserne bør differentieres mere, så væksthusene har tilbud til virksomheder med særligt højt vækstpotentiale. 2) Brug en større andel af ressourcerne på virksomheder med stort vækstpotentiale og opstil ambitiøse mål og milepæle, som skal 4

24 indfries for yderligere træk på væksthusenes ressourcer og programmer. 3) Der er skal udvikles metoder til talentspotting til tidligt at understøtte iværksættertalenter med stort vækstpotentiale. 4) Organiser flere fælles forløb og netværk mellem virksomheder med ensartede udfordringer. 5) Skab mindre linearitet i vejledningen og højere grad af vekselvirkning mellem sparring og rådgivning. 6) Skab længerevarende relationer mellem erhvervsservicesystemet og virksomheder med højt vækstpotentiale og styrk opfølgning i takt med virksomheden kommer ind i nye udviklingsfaser. 7) Etabler udviklingsforløb til virksomheder med særligt højt vækstpotentiale (hvor hver region fokuserer på egne styrkepositioner). 8) Fortsæt udviklingen i programtilbuddene med henblik på at sikre opfølgning og professionalisering af virksomhederne. 9) Styrk samarbejdet mellem væksthusene på internationaliseringsområdet og del specialistkompetencer på tværs af husene. 10) Lav skarpe kompetenceprofiler og kommunikér Væksthusenes kompetencer, samt hvad de kan bruges til. Evaluator har desuden givet sit bud på, hvordan en ny fælles vækstmodel, der tager højde for anbefalingerne, kan se ud. Det er sekretariatets vurdering, at det er et interessant bud, hvis regionale holdbarhed skal drøftes mere indgående med bl.a. væksthusene og Erhvervsstyrelsen. Det videre arbejde næste skridt Evalueringens konklusioner peger på en række forhold, der bør adresseres, hvis 2020 målsætningen skal nås. Flere af evaluators anbefalinger går direkte på indsatsen og forbedring af ydelserne. Disse skal derfor naturligvis adresseres af væksthusene selv. Men en række af konklusionerne, herunder de forskellige regionale strukturer og barrierer for, at væksthusene får fat i vækstlaget bør adresseres og drøftes i regi af KKR og væksthusene. På nationalt niveau er der behov for, at KL og Erhvervsstyrelsen drøfter, hvordan aftalesystemet i højere kan udformes, så det fører til vækst i virksomhederne, og der er behov for en dialog mellem KL, væksthusene og styrelsen om forslaget til en ny vækstmodel. I den forbindelse lægger væksthusenes formænd vægt på, at aftalen understøtter øget arbejde med eksport og internationalisering, og at væksthusene samarbejder om specialistkompetencer. Evaluators forslag om, at formulering af måltal for antal vejledninger lægges ud til KKR, vil forudsætte en fælleskommunal faglighed, der kan estimere regionens vækstlag og potentielle vækstvirksomheder og på den baggrund 5

25 fastsætte et måltal, som kommunerne politisk kan stå på mål for. KKR har p.t. ikke et fagligt apparat, der kan definere et fælleskommunalt måltal. Dette vil derfor ikke være sekretariatets anbefaling. For den del af udfordringerne, der går på behovet for en velfungerende lokal erhvervsservice, har Erhvervsstyrelsen rettet særskilt henvendelse til KL. Lov om erhvervsfremme åbnes Erhvervsstyrelsen har orienteret KL s sekretariat om, at man ifbm. overgangen til en ny strukturfondsperiode skal justere lov om erhvervsfremme. Loven regulerer også den kommunale erhvervsservice, og styrelsen har, uden at blive konkret, tilbudt KL, at der samtidig kan indføres lovændringer for den kommunale erhvervsservice. Målet er at styrke, at væksthusene i højere grad kan koncentrere sig om den specialiserede erhvervsservice og at reducere overlap i indsatsen ift. den lokale erhvervsservice. Det har ifbm. kommunalreformens evaluering flere gange været skrevet ind i teksten, at der er overlap mellem væksthusene og den lokale erhvervsservice. Det er lykkedes for KL at få det ud, men særligt erhvervsorganisationer er kritiske overfor, at der er overlappende indsatser. Dette var, sammen med et mål om større kritisk masse, et af hovedkriterierne for at etablere et regionalt baseret væksthussystem. KL vil derfor snart blive afkrævet et svar på, hvordan kommunerne vil undgå overlappende indsatser. KL vil også blive afkrævet svar på, om kommunerne ønsker en ændring af lov om erhvervsfremme. Erhvervsserviceopgaven er frivillig for kommunerne, og det er helt op til den lokalpolitiske prioritering, hvor meget der investeres i den lokale indsats. En opgørelse fra 2010 viste et spænd fra 8 kr. pr. indbygger i Hovedstadsregionen til 29. kr. i Nordjylland. Det er sekretariatets vurdering, at der i kølvandet på væksthusenes evaluering kan forme sig den analyse, at kommunernes forskelligartede prioritering af den lokale erhvervsservice er en barriere for at løfte 2020 målsætningen. Analysen er nærliggende. Erhvervsstyrelsen og erhvervsorganisationerne er opmærksomme på den. Der kan dog kun gisnes om, hvorvidt de vil lægge pres på, at kommunerne opgraderer indsatsen. For staten vil definitionen af fx et mindste niveau resultere i et DUT krav fra kommunerne. Fra erhvervsorganisationerne kan der dog godt komme et politisk pres for at erhvervsservice opprioriteres og professionaliseres. 6

26 Fra kommunal side vil man derfor stå sig godt ved en proaktiv tilgang, hvor KL anerkender udfordringen, og opfordrer kommunerne til at gå i dialog med væksthusene om, hvordan en velfungerende lokal erhvervsservice kan sammensættes, så væksthusene kan løfte vækstindsatsen. Det er sekretariatets vurdering, at en politisk dialog i hver region vil være at foretrække fremfor en ændring af loven, hvor frivillighedsprincippet kan sættes ud af spil. 7

27 2.5 Senhjerneskadeområdet et fælleskommunalt projekt

28 NOTAT: Status på hjerneskadeindsatsen i de 17 kommuner - afrapportering 22. maj 2013 KKR Sjælland besluttede den 5. februar 2013 at igangsætte et projekt til synliggørelse af kommunernes indsats i forhold til borgere med erhvervet hjerneskade i den erhvervsaktive alder. Synliggørelsen skulle have fokus på sammenhængen mellem indsatsen og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for voksne med erhvervet hjerneskade og KL s 10 anbefalinger for styrkelse af den specialiserede hjerneskadeindsats. På den baggrund blev der nedsat en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde en status for hjerneskadeindsatsen i de 17 kommuner og herudfra komme med forslag til det videre arbejde. Arbejdsgruppen har bestået af Jan Hansen, Holbæk Kommune (frem til 30. april), Lone Nørgaard Larsen, Holbæk Komune, Jonna Andersen, Slagelse Kommune, Vibeke Møller Lund, CSU Slagelse og er suppleret med Ann Tenis, Næstved Kommune, Åse Irminger, RS17 sekretariatet og Flemming Hansen, Roskilde Kommune. Arbejdsgruppen har til dette formål udarbejdet to spørgeskemaer og afholdt en workshop, som tilsammen afdækker indsatsen. De to spørgeskemaer er: 1) Spørgeskema 1 har konkret fokus på kommunernes arbejde med anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forløbsprogram: Rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade. Spørgeskemaet har således fokus på indsatsen på en række faglige delområder. 2) Spørgeskema 2 har generelt fokus på kommunernes indsats på hjerneskadeområdet, herunder samarbejdspartnere. Spørgeskema 2 kan dermed bl.a. relateres til de anbefalinger i KL s udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade, som omhandler opgaver, der typisk skal løses tværkommunalt eller ved inddragelse af eksterne specialiserede tilbud. Et kort uddrag fra Sundhedsstyrelsens forløbsprogram kan ses i bilag 1 i dette notat, og KL s 10 anbefalinger kan findes som bilag 2. Begge spørgerskemaer har været udformet som en bred screening af området, med speciel fokus på at identificere problemstillinger, hvor kommunerne med fordel kan arbejde sammen eller hvor den enkelte kommunes opgaveløsning bør understøttes. Spørgeskemaerne har været forelagt kommunernes hjerneskadekoordinatorer og andre med kendskab til området samt Netværk for Voksne Handicappede på et møde den 26. februar Efterfølgende er begge spørgeskemaer sendt til de 17 kommuners hjerneskadekoordinatorer med deadline 15. marts kommuner har svaret på spørgeskema 1 og 16 kommuner har svaret på spørgeskema 2. Den 12. april 2013 er der afholdt en workshop, hvor resultaterne fra spørgeskema 1 er blevet drøftet med henblik på identificering af problemstillinger, hvor det vil være en fordel, at de 17 kommuner fremadrettet arbejder sammen om opgaveløsningen.

29 Side2/8 Resultater fra undersøgelserne I det følgende vil de væsentligste resultater fra spørgeskemaundersøgelserne og workshoppen blive præsenteret. Gennemgående vil kun de væsentligste konklusioner blive trukket frem. Der er således ikke tale om en samlet afrapportering, men i højere grad fokus på, hvor kommunerne selv opfatter, at de kan blive bedre. Der er i alle kommuner stor fokus på hjerneskadeindsatsen. Dette skyldes for det første, at der er tale om en opgave med borgerforløb af stor kompleksitet, der stiller krav til kommunernes evne til at arbejde på tværs internt mellem afdelinger og forvaltninger, og evne til at udrede borgerne med en så tilpas høj kvalitet, at kommunen kan inddrage eksterne partnere. For det andet skyldes den store fokus, at der er stor national opmærksomhed på kommunernes evne til at tilbyde en højt kvalificeret indsats til borgere med erhvervet hjerneskade. Den nationale opmærksomhed er bl.a. blevet synliggjort med Sundhedsministeriets pulje på 150 mio. kr. til kompetenceudvikling i kommunerne i perioden Samtidig har der været fokus på området i både regeringens evaluering af kommunalreform og sundhedsudspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen. Kommunernes store fokus afspejles i besvarelserne. Selv om en del kommuner (7) svarer, at de i 2012 modtog mindre end 50 borgere fra sygehusene med en genoptræningsplan på baggrund af en erhvervet hjerneskade, er det kun tre kommuner, der oplyser, at de ikke har en hjerneskadekoordinator. Ligeledes oplyser 13 kommuner, at de enten har et koordinerende team for området, eller har et sådant team på vej. I Sundhedsstyrelsens forløbsprogram opstilles 32 indsatsområder for borgere med erhvervet hjerneskade. Kontaktpersonerne er blevet bedt om, at angive om de for hvert af de 32 indsatsområder mener, at der er behov for en yderligere indsats enten i kommunerne selv eller hos eksterne partnere. I nedenstående figur fremgår besvarelsen. Som udgangspunkt kan det siges, at man altid kan forbedre indsatsen. Imidlertid står det klart, at der er en række områder, hvor det er mere oplagt, at der sættes fokus på forbedringer. I figuren er de indsatser, hvor mindst halvdelen af kommunerne mener, at indsatsen bør forbedres markeret med rød farve.

30 Side3/8 Det interessante i figuren er ikke i sig selv de enkelte indsatser, men de kompetencer, der skal til for at hæve niveauet i kommunernes indsats. På Workshoppen blev det uddybet, at de faglige kompetencer der efterspørges er neuropsykologiske kompetencer, ergo- og fysioterapeutiske kompetencer på specialiseret niveau, audiologopæder (hørelse) og optometrister (syn). Der ligger ikke i besvarelserne, at de kommunale repræsentanter forventer, at de enkelte kommuner selv skal kunne løse opgaven. Det er således indarbejdet i alle kommuner, at man leverer indsatsen i samarbejde med eksterne partnere. 69 % af kommunerne angiver, at de aldrig eller kun i mindre omfang har egne tilbud, der kan levere indsatser til borgere med en hjerneskade, der kræver en specialiseret indsats. 63 % af kommunerne har indgået formelle tværkommunale samarbejdsrelationer målrettet borgere, der har behov for en specialiseret indsats og 56 % af kommunerne har tilsvarende formelle samarbejdsrelationer med specialiserede tilbud. De kommunale kontaktpersoner angiver også, at der er en række specialiserede indsatser, som det ikke er muligt at få løst inden for regionens geografiske område. Disse indsatser bliver fx leveret af Neurocenter Hammel, Vejlefjord, Center for Hjerneskade i København og Børnecenter for Rehabilitering i Virum. Sidstnævnte er dog målrettet børn, og dermed uden for undersøgelsens fokusområde. Det vurderes generelt, at de ydelser der udbydes af specialiserede tilbud lever op til kommunernes behov. Kun fem af de 16 kommuner, der har svaret angiver, at tilbuddene kun i nogen grad lever op til behovene. De fem kommuner oplyser, at de forhold, der især er behov for, er muligheder for at: Købe delydelser frem for hele pakker og tilsvarende, at man kan tilpasse ydelserne til de enkelte borgerforløb. Lokalt baserede tilbud der er ofte lang køreafstand. Der er ventetid. Tilbuddene er meget dyre, og at der mangler sammenhæng mellem borgernes ophold ved et tilbud og den indsats, der gives efterfølgende. Samlet vurderes det af arbejdsgruppen, at der er et stort behov for et tværkommunalt samarbejde for at sikre, at de nødvendige tilbud er til rådighed for kommunerne. Når 69 % af kommunerne angiver, at de aldrig eller i mindre omfang har egne tilbud på specialiseret niveau, er der gennemgående en stor afhængighed for eksterne tilbud. En sidegevinst vil være, at et sådant tværkommunalt samarbejde vil stille kommunerne stærkere når der skal stilles krav til de eksterne tilbud. Enkelte kommuner har desuden peget på behovet for planlægning af kompetenceudvikling i fælleskommunalt regi af andre faggrupper end ergo- og fysioterapeuter. Det kan fx være sygeplejersker, myndighedspersoner eller socialpædagoger. I forhold til samarbejdet med sygehusene oplyser 14 af de 16 kommuner, at de ofte eller altid deltager ved udskrivningsmøder på sygehuse. Ydermere betragtes det som vigtigt eller meget vigtigt for planlægningen af borgerforløbene, at kommunen deltager ved udskrivningsmøderne. Samarbejdet med sygehusene står således centralt, men der er gennemgående kritik af de genoptræningsplaner som sygehusene udarbejder. 6 af de 16 kommuner angiver således, at der sjældent er tilstrækkelig information

31 Side4/8 vedrørende borgerens rehabiliteringsbehov i genoptræningsplanen og 9 af de 16 kommuner oplyser, at genoptræningsplanerne ikke er dækkende i forhold til kommunens behov for tilrettelæggelse af genoptræningen. Det pointeres især, at den neuropsykologiske del mangler samt, at der er forskel mellem de enkelte sygehuse og afdelinger. Anbefalinger for det videre arbejde På baggrund af screeningen af hjerneskadeindsatsen i de 17 kommuner foretaget ved de to spørgeskemaer og workshoppen anbefales det, at der arbejdes videre ud fra en målsætning om, at de 17 kommuner i Region Sjælland kan leve op til kravene i Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade, og til KL s 10 anbefalinger for styrkelse af den specialiserede hjerneskadeindsats som beskrevet i En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade. Kommunerne skal så vidt muligt kunne leve op til kravene selv eller ved inddragelse af tilbud inden for Regions Sjællands geografiske område. Screeningen peger endvidere på, at der for at kommunerne fuldt ud kan leve op til målsætningen, er behov for en bedre koordinering og monitorering af indsatsen. Arbejdsgruppen er af den opfattelse, at der kan peges på fire konkrete aktiviteter, hvor der bør ske en yderligere afklaring af indsatsen og kommunernes behov med henblik på at komme med konkrete forslag til løsninger. Det drejer sig om: 1. Løbende dokumentation af indsatsen 2. Understøttelse af den specialiserede indsats inden for Regionens geografiske område 3. Ramme for tværkommunalt samarbejde for hjerneskadeindsatsen 4. Konkretisering af gensidige forventninger i samarbejdet med Regionen Ad 1: Løbende dokumentation af indsatsen I KL s anbefalinger til en styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade anbefales det, at alle kommuner skal dokumentere deres indsats på hjerneskadeområdet (anbefaling nr. 10). Arbejdsgruppen har gennem de to spørgeskemaer foretaget en indledende screening af kommunernes indsats og det selvopfattede udviklingsbehov. Screeningen viser efter arbejdsgruppens opfattelse, at der er et behov for løbende at følge de 17 kommuners indsats på hjerneskadeområdet. De anvendte spørgeskemaer har haft som målsætning at afdække problemstillinger, og har således været en del af workshoppen med deltagelse af kommunernes hjerneskadekoordinatorer. Spørgeskemaerne er imidlertid ikke egnet til løbende at følge området dertil er spørgsmålene for målrettet de efterfølgende debatter på workshoppen. For at kunne følge området systematisk, er det arbejdsgruppens opfattelse, at der bør ske en årlig opfølgning på kommunernes indsats og inddragelse af eksterne parter. Ved at de 17 kommuner står for den samlede undersøgelse sikres det, at kommunerne kan sammenligne egen indsats med nabokommunerne bedst muligt. Desuden bliver det muligt at dokumentere kommunernes samlede indsats for området. Det anbefales derfor, at: Der udarbejdes et præcist og velafgrænset spørgeskema, der er egnet til en årlig opfølgning af området. Kommunerne spørges første gang efteråret 2013, Denne undersøgelse vil efterfølgende danne baseline for de følgende årlige undersøgelser. Den årlige undersøgelse er forankret i RS17 Sekretariatet Rammeaftale Sjælland

32 Side5/8 Ad 2: Understøttelse af specialiserede indsats inden for regionens geografiske område I KL s anbefalinger til en styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade anbefales det, at alle kommuner skal sikre, at borgerne har adgang til specialiseret hjerneskaderehabilitering, enten i egne tilbud, i tværkommunale tilbud eller ved samarbejde med specialiserede tilbud (anbefaling nr. 1), at der skabes økonomisk bæredygtighed for de mest specialiserede tilbud (anbefaling nr. 2) og at der sker en konsolidering blandt de specialiserede tilbud på hjerneskadeområdet, som resulterer i få særligt stærke vidensmiljøer, som både kan bistå kommunerne i rehabiliteringsarbejdet og understøtter den faglige udvikling og forskning (anbefaling nr. 3). Det har i både besvarelserne af spørgeskemaerne og ved den afholdte workshop stået klart, at kommunerne gennemgående har et stort behov for at kunne trække på specialiserede kompetencer. Der peges navnlig på behovet for inddragelse af neuropsykologer, men der peges også på behovet for at kunne inddrage andre specialister fx audiologopæd, optometrister og på brugen af specialiserede enheder som specialundervisningscentre, Synscentralen, VISP mv. Spørgeskemaerne påpegede således, at de kommunale hjerneskadekoordinatorer finder behov for udvikling af indsatsen inden for bl.a. områder, hvor der kræves viden om neuropsykologi, audiologopædi eller synsvanskeligheder. Det anbefales derfor, at: Kommunernes behov og ønsker for adgang til at trække på specialiserede kompetencer inden for såvel udredning som indsatser undersøges systematisk. Der beskrives 2-3 modeller for, hvordan der skabes adgang for de 17 kommuner under hensyntagen til den fælles målsætning for området. Der skal for hver model tages højde for finansiering og juridiske forhold. Ad 3: Ramme for tværkommunalt samarbejde for hjerneskadeindsatsen Spørgeskemaundersøgelsen og workshoppen afdækkede konkrete behov, hvor de enkelte kommuner kan have vanskeligt ved selv at løse opgaven, eller står en situation, hvor de hver især er i gang med at opfinde hver sin dybe tallerken. Fra undersøgelsen fremstår udvikling af pårørendesamarbejdet som et konkret eksempel på en type af opgave, hvor næsten alle kommunerne ser et behov for udvikling af indsatsen. Det står i undersøgelsen ligeledes klart, at kommunerne har behov for løbende kompetenceudvikling af medarbejdere, der arbejder med borgere med erhvervet hjerneskade. Alle kommuner har fået tildelt midler til kompetenceudvikling fra Sundhedsministeriet. Midlerne udmøntes i 2013 og Når dette kompetenceløft er sket vurderes det, at der ikke vil være volumen i de enkelte kommuner til at tilrettelægge og afholde den efterfølgende og løbende kompetenceudvikling. Arbejdsgruppen er af den opfattelse, at der løbende vil være behov for afklaring og udvikling af konkrete problemstillinger. Ved undersøgelsens udarbejdelse blev der eksempelvis udtrykt behov for udvikling af pårørendesamarbejdet. På andre tider vil der være behov for udvikling af andre problemstillinger. Til at løse sådanne problemstillinger anbefales det, at der etableres et tværkommunalt samarbejde, hvor de relevante kommunale medarbejdere løbende kan udveksle erfaringer med at løfte nye problemfelter. Det tværkommunale samarbejde bør endvidere koordinere såvel tilbud om kompetenceudvikling samt brugen af specialiserede eksterne enheder.

33 Side6/8 Det anbefales derfor, at: Behovet for et tværkommunalt samarbejde udredes og hvis det på baggrund af udredningen findes relevant, præsenteres forslag til etablering af et sådant samarbejde. Ad 4: Konkretisering af gensidige forventninger i samarbejdet med Region Sjælland Spørgeskemaundersøgelsen har understreget vigtigheden af et godt samarbejde mellem kommunerne og sygehusene i forbindelse med udskrivningen af borgerne. Imidlertid fremgår det, at der mangler kvalitet og fælles systematik i genoptræningsplanerne. Det er desuden tilkendegivet, at der også mangler en formaliseret systematik i forhold til udskrivningen. Indkaldelse til udskrivningsmøder fungerer, men det er ofte baseret på personligt oparbejdede relationer. Det anbefales derfor, at: Der tages kontakt til Region Sjælland med henblik på udarbejdelse af fælles retningslinjer i forbindelse med at borgere med erhvervet hjerneskade indlæggelse og udskrivelse. Retningslinjerne kan fx indarbejdes i sundhedsaftalen eller anvendes til udarbejdelse af forløbsbeskrivelse som det fx er gjort i den fælles forløbsbeskrivelse for skizofreni. Organisering af det videre arbejde De medarbejde i de enkelte kommuner, der arbejder med hjerneskadeområdet er disponeret til de projekter for udvikling af hjerneskadeindsatsen som alle kommuner har igangsat på baggrund af udmøntningen af Sundhedsministeriets pulje på 150 mio. kr. Det hidtidige arbejde har således vist, at der er et behov for styrkelse af de ressourcer, hvis der skal opnås de nødvendige resultater ved det videre arbejde med at udmønte ovenstående anbefalinger. Det findes vigtigt, at der sker en overordnet monitorering og koordinering mellem de 17 kommuner i regionen. Screeningen viser, at 69 % af kommunerne aldrig eller kun i mindre omfang har egne tilbud, der kan levere indsatser til borgere med en hjerneskade, der kræver en specialiseret indsats. Dette tyder på en stor afhængighed af eksterne tilbud. Ydermere viser screeningen, at mange kommuner har behov for at kunne trække på særlig specialiseret viden i forhold til fx neuropsykologi, audiologopædi og synsudredning. Endelig peges der i tre af KL s 10 anbefalinger på et behov for koordinering kommunerne imellem for samlet at kunne løfte opgaven. Det anbefales derfor, at: Der udpeges en projektkoordinator, der bistås ved ansættelse eller frikøb af nødvendig arbejdskraft eller lignende for op til kr., der afholdes inden for budgettet af RS17. Projektkoordinatoren får til opgave at forelægge en endelig projektbeskrivelse for styregruppen med henblik på endelig godkendelse til september Projektbeskrivelsen skal indeholde forslag til udmøntning af anbefalingerne ovenfor. Projektkoordinatoren er ansvarlig for, at de 17 kommuner inddrages i arbejdet gennem arbejdsgrupper bestående af praktikere fra de enkelte kommuner.

34 Side7/8 Bilag 1: Sundhedsstyrelsens forløbsprogram og kommunernes ansvar I Sundhedsstyrelsens forløbsprogram beskrives rehabiliteringsforløbet for borgere med erhvervet hjerneskade i fire faser. Faserne er illustreret i nedenstående figur. Det slås således fast i Sundhedsstyrelsens forløbsprogram, at genoptræning efter udskrivelse fra sygehus er en kommunal myndighedsopgave, hvor der dog kan være behov for fortsat ambulant genoptræning i sygehusregi. Ud fra ovenstående model svarer det til, at kommunen overtager ansvaret ved overgang C, og forestår og/eller koordinerer indsatsen i fase III og eventuelt fase IV. Derudover kan der peges på, at kommunen har en generelt forebyggende opgave, samt at kommunen i fase I og II har opgaven med at afhjælpe akutte problemer af social karakter, fx familiemæssige, arbejdsmæssige og økonomiske indsatser. Kommunens opgaver i forhold til voksne borgere med erhvervet hjerneskade er: Genoptræning af bevægelsesfunktioner, mentale funktioner og andre relevante kropsfunktioner Støttende og kompenserende indsatser Sygedagpenge og pension Udredning af arbejdsevne og revalidering Specialundervisning for voksne Vejledning om erhverv og uddannelse til unge under 25 år Støtte til pårørende, herunder til eventuelle mindreårige børn Praktisk og personlig hjælp og pleje Hjælpemidler Patientrettet forebyggelse Transportmuligheder Koordinering af rehabiliteringsforløb efter udskrivelse Planlægning af udskrivelsen i samarbejde med sygehuset Samarbejde med og indhente rådgivning fra sygehuset og almen praksis i forhold til konkrete personer med erhvervet hjerneskade Medvirke til udviklings- og forskningsarbejde