Mobilt usability Specialiseringsprojekt E2008 Vejleder: Anders Drachen

Transkript

1 Mobilt usability Specialiseringsprojekt E2008 Vejleder: Anders Drachen Esben Juul-Nielsen DDK Cpr: Magnus Kjøller Lou DDK Cpr:

2 Indhold 1 Indledning Problemformulering Undersøgelsesspørgsmål Motivation Afgrænsning Teori Usability Flow EverettRogers PoulDourish/Heidegger Metoderogundersøgelsesdesign Kronologiforundersøgelsesdesignet Kvantitative Kvalitative Metodeovervejelser Validitetienkvantitativmetode Validitetikvalitativmetode Reliabilitetienkvantitativundersøgelse Reliabilitetikvalitativmetode Metodekritik Indledendeundersøgelse Testmetoder Indledendeundersøgelse Analyse Del konklusion Udviklingaftestmetoder Funktionsoplevelse Designoplevelse Testafbrugeroplevelsesmetode Udførselaftesten Analyse Analytisktilgang Funktionsoplevelser Designoplevelser

3 7.4 Flow Socialeogsamfundsmæssigeforhold Diskussionaftestresultater Samletkonklusionogperspektivering Referencer Bøger Artikler Onlineressourcer Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Fokusgruppe Usabilitytest Flowtest Bilag bilag7 LYD

4 1 Indledning Sidenmobiltelefonenforalvorslogigennemblandtalmindeligeforbrugereislutningenaf 1990 erne, har markedet for mobiltelefoni gennemgået en voldsom udvikling, og det samme har mobiltelefonerne. I dag har over 90% af danskerne en mobiltelefon, og den harovertagettelefonmarkedetfrafastnettelefonen 1. Mobiltelefonenharisammeperiodeændretkarakteristik.ApplesintroduktionafiPhone harmedførtstoropmærksomhedpåtouchphones 2,ogdetatselvNokiaharintroduceret en mobiltelefon med touchscreen er en indikation af, at markedet for touchphones for alvorervedatfåfodfæste.hvorenmobiltelefontidligerevarnetopenmobiltelefon,eren mobiltelefon nu et device, der også indeholder kalender, e mail, webbrowser, musik og filmafspillerogandrefunktioner,somførvarforbeholdtpda'erellerpc'er. Mobiltelefoneneraltsåblevetremedieret 3 ogernuetmultimodaltmedie,derikkekunhar et praktisk formål, men også giver brugeren mulighed for oplevelse. Samtidig giver det brede udvalg af mobiltelefoner på markedet brugeren mulighed for at vælge netop den modelderpassertilvedkommendesønskeromudseende,udtrykogidentitet.dettegiver osanledningtilatdiskuterehvadbrugeroplevelsenpåenmobilenhedkanindeholde. 1.1 Problemformulering Formålet med denne rapport er at belyse emnet testmetoder til mobile devices, og igennemdenneprocesatsammensættenyemetodertilattestedettemedie,medsærligt fokus på brugeroplevelsen. Metoderne baseres på allerede anerkendte brugervenlighedstestmetoder,samtmetodertiltestafbrugeroplevelsebenyttetindenfor softwareudvikling.dettelederosfremtilfølgendeproblemformulering: Hvilke testmetoder kan anvendes til at teste brugervenligheden og brugeroplevelsen på mobiltelefoner? 1.2 Undersøgelsesspørgsmål Hvadkarakterisererenbrugeroplevelse? Hvordankanmantestebrugeroplevelser? Hvordanmålesenbrugeroplevelse,oghvilkefaktorerkandermålespå? Hvaderbrugervenlighediforholdtiletmobiltinterface? Hvilkenrollespillerbrugervenlighedforenbrugeroplevelse? Hvadbetyderbrugs konteksten? 1.3 Motivation Voresmotivationfordenneundersøgelseer,atpåtrodsafdenstoreudviklingindenfor mobiltelefoner, så er testmetoder til brug i designfasen af mobiltelefoner og mobilsoftware et forholdsvis ubeskrevet felt. Det står klart efter at have foretaget et interviewmedandersschrøder,someransathosnokiaogerekspertindenforusability påmobiltelefoner. 1IT telestyrelsen 2Mobiltelefonmedtouchskærm 3Nårétmedietilegnersigandreteknologiersform. 3

5 Mobiltelefonenanvendesfordeflestebrugeresvedkommendemangegangedagligt.Forat den kan virke som et mobilt kommunikationsredskab stiller det krav til designet af interfacet for at brugeren får en problemfri interaktion. Dette fordrer brug af usabilitytesting under udvikling og produktion af mobiltelefoner. Her er traditionelle usability testmetoderikkeumiddelbartanvendelige.detteskyldes,atdeusabilitymetoder vierkendtmed,primærtbeskriverusabilityiforholdtilgrafiskebrugergrænseflader,som tænkt ved brug af computere. På nuværende tidspunkt er det efter vores kendskab kun mobiltelefon industrien der udvikler metoder til brug på mobile enheder, og de er ikke interesseredeiatderesresultaterbliveroffentliggjort. Ifølge vores egen forståelse, så er der desuden flere elementer der er væsentlige at forholdesigtiliudviklingsfasenafmobiltelefoner.vimener,atdesignetogoplevelsenaf brugenafenmobiltelefonsfunktionligeledesharenindvirkningpåenssamledeoplevelse af en mobiltelefon. Derfor mener vi, det er nødvendigt at tænke ud over de traditionelle testmetoder omkring brugervenlighed, og udarbejde en række metoder, som vil kunne belyse alle vinkler på oplevelsen og brugen af mobile enheder. Med introduktionen af Android 4 måmanforventeatmobiltelefonerifremtidenvilkunnekøremedopen source styresystemer, som muliggør mange flere aktører på markedet indenfor udvikling af interfacestilmobileenheder.detservisometvæsentligtargumentforattestmetodertil mobileenheder,påliniemedtraditionelleusabilitymetoder,bliveråbenttilgængelige. 1.4 Afgrænsning Vivilanvendetestevoresmetoderpåfærdigudvikledesystemer,ogmedbrugerensegne telefoner.derforvilnogleafmetodernemåskeikkeegnesigienudviklingsfase. 2 Teori Idetteafsnitvilvikortpræsenteredeiopgavenanvendteteorier,samtenbegrundelsefor hvorfordisseudvalgteteorierunderstøttervoresundersøgelse.vivilinddrageteori,der dels vil omhandle funktioner og brugervenlighed, samt oplevelse af design. Til at understøtte oplevelsen af funktion fokuseres der specielt på teori omkring usabilitytests på grafiske brugergrænseflader. Indenfor design fokuseres der på flowteori, som er en metodederblandtandetbenyttestilatundersøgehvorvidtenbrugerbliveropslugtafen aktivitet, indenfor spiludvikling. Derudover benyttes Rogers teorier om hvordan en innovation spredes gennem diffusion, samt adoptantkategorier til at danne et overblik overmålgruppen. 2.1 Usability Vivilidetteafsnitkortlæggehvilkebrugervenlighedstestderegnersigtilmobileenheder sommobiltelefoner. Brugervenlighed et velbeskrevet emne indenfor informationsarkitekturen, og især inden for design af grafiske brugergrænseflader. Her har der de seneste årtier været megen fokus på graden af brugbarhed, og mange har bidraget med deres bud på hvordan man tester for brugervenlighed. Morgan Kaufmann definerer brugervenlighed, som vi forholderostilden,således: Theextenttowhichaproductcanbeusedbyspecifiedusersto achievespecifiedgoalswitheffectiveness,efficiencyandsatisfactioninaspecifiedcontextof 4Opensourcestyresystemtilmobiltelefonerudvikletafgoogle. 4

6 use 5.Fokusbørdermedværepåihvorstorgradetproduktkanbrugestilatudføreen opgave, om det er effektivt og om brugeren opnår tilfredshed med interaktionen med produktetiudførelsenafopgaven. Entestafbrugervenlighedkanudførespåstortsetalleformerforprodukter.Sålængedet er muligt at interagere med produktet, er det muligt at foretage en test for brugervenligheden. Ifølge Scott Weiss (2002) er en test af en mobil enhed typisk en kvalitativ test, hvor der måles på effektiviteten i udførelsen af en opgave. Men mobiltelefonen har en række egenskaber, som gør at interaktionen ikke kan sidestilles med traditionelle GUI 6 : Ifølge Weiss (2002) er det faktorer som mediets mobilitet, skærmens begrænsede størrelsen, interaktionsformen, krav til robust design og at enheden indeholder mange funktioner. Disse faktorer har dermed indflydelse på hvilke brugervenlighedstest der vil kunne gøre sig gældende på en mobil enhed, og betyder at udvalget af test metoder begrænses. Udfærdigelsen af vores testmetode vil benytte de overståendebegrænsningersomguideline. Alt efter hvilke dele af et produkt der skal testes, er det vigtigt at gennemtænke hvilke brugervenlighedsfaktorer der skal måles på. Hvis man ønsker at teste dagligdags funktioner, som det at en skrive en sms besked på en mobiltelefon, er det fornuftigt at teste for hvor hurtigt en opgave kan udføres, hvorimod det er mindre væsentligt for en funktionsomkunbrugessjældent.sørenlaursen(2005)harsatfølgendematrixopover brugervenlighedsfaktoreroghvornårdeerbedstanvendelige. Figur2.1:Matrixoverbrugervenlighedsfaktorer En undersøgelse fra Aalborg Universitet udarbejdet af J. Kjeldskov og J. Stage (2003) diskuterer om der skal nye metoder til for at kunne teste mobile systemer for brugervenlighed. De har udarbejdet i alt seks test metoder, hvor de fem af testene udsætterrespondenterneforfysiskbetonedebelastninger. 5Stone et al. (2005), User Interface Design and Evaluation, Morgan Kaufmann/Elsevier, s. 6 6Graficuserinterfaces 5

7 Igennem disse seks undersøgelser konkluderer Kjeldskov og Stage (2003), at de traditionelletestmetoder,hvorrespondentensidderietlaboratorium,erbedstegnedetil at finde usability problemer, i modsætning til tests hvor respondenten udsættes for kognitivbelastning.detteskyldeshovedsageligtatrespondentenitraditionelletestskun skal koncentrerer sig om finde fejl på enheden, hvorimod respondenten i test med kognitiv belastning også skal bruge mental energi på at bevæge og orientere sig. Dette medføreratdeoverseroplagtebrugervenligheds problemer.ligeledeskonkludererde,at testmetodermedkognitivbelastningerbedreegnettilatfindeproblemermeddesignetaf selve enheden. Disse problemer kan eksempelvis være af ergonomisk eller kosmetiske karakterer. Undersøgelserne fra J. Kjeldskov og J. Stage(2003) vil i nærværende opgave blive brugt som inspiration til udviklingen af usabilitytests, der tager forbehold for user context 7. Mental belastning af en testperson skal simulere en brugssituation. Ifølge New Techniques For Usability Evaluation of Mobile Systems (2003) er der dog også andre faktorer,somspillerindpåbrugerensoplevelse.herargumenteresderforatmanbørtage højdeforhvilkensocialogtemporalsituationmobiltelefonenanvendesi.dettesøgerviat tagehøjdevedatinkluderekulturelleogsamfundsmæssigeforholdibrugerensoplevelse afmobiltelefoneriundersøgelsen. VoresudviklingaftestshardesudenværetinspireretafAndersSchrøders 8 erfaringerom brugervenlighedstestpåmobiltelefoner. 2.2 Flow Teorien om flow blev første gang præsenteret af den ungarske professor i psykologi, Mihály Csíkszentmihályi i midten af 1970, der forskede i hvilke faktorer der kunne definereglæde: Flowrepresentsthefeelingofcompleteandenergizedfocusinanactivity,withhighlevelof enjoymentandfulfillment 9 Flow beskriver altså den tilstand man er i, når man under udførelsen af en opgave er så koncentreret at man mister fornemmelsen af tid og sted. Csíkszentmihályi identificerede otte hovedpunkter som kan karakterisere flow, men det er ikke en nødvendighed at alle dissefaktorerertilstede.viharderforudvalgtdeelementervimenerderkanapplikeres tilmobiltelefonstests.dermedmenervi,atflowkanopståpåmobileenhedernår: Brugerenhartilstrækkeligeevnertilatbetjeneenmobiltelefon. Dererklaremålforhvadderskaludførespåmobiltelefonen. Koncentrationomkringudførelsenafopgaver. Brugerenskalføleatdenneharkontroloverenheden. HovedpointeniCsíkszentmihályisteorieratflowopnås,ienbalanceimellembrugerens evner,ogsværhedsgradenafdetsystemderbetjenes. 7Densituationmobiltelefonenbrugesi. 8BrugergrænsefladedesignerfraNokia 9Debold,EFlowwithsoul:AninterviewwithMihályCsíkszentmihályi. 6

8 Figur2.2:Flowfigur Hvis brugeren udsættes for opgaver der ligger over dennes kompetencer, stiger irritationen og betingelserne for flow forsvinder. Hvis opgaverne er for nemme stiger fornemmelsenafkedsomhedogbrugerenmisterligesåsitflow. Mobile enheder har ligesom computerspil rigtig mange forskellige slutbrugere, som kræver forskellige niveauer af udfordringer. Derfor kan det være problematisk at lave systemer,hvorallemålgrupperkanopnåflow. Flow teorien har sit udgangspunkt i udviklingen af computerspil, men kan ifølge Jenova Chensagtensapplikerestilandreindustrierendvideospilsindustrien: Flowcanemergefromanykindofactivity,whetherit safiveminutepinballgameora10 yearresearchproject 10. Ifølge Chan kan man altså benytte denne teori på stort set alle former for aktivitet, der indeholderinteraktionmellemmenneskerogmaskiner,uansetlængdenafopgaven.blot nogenafmihalyspunkterfraflowteorienertilstede. Ifølge vores interview med Anders Schrøder benytter mobilindustrien ikke af flow i forbindelsemedbrugertestsafmobileenheder.udfradeundersøgelserdererforetaget indenfor spiludvikling kan de positive effekter flow kan have på menneskets psykiske tilstand, betyde at brugeren kan blive opslugt af et produkt. Hvis dette kan overføres til mobilindustrien vil det dels være en gevinst for industrien, men samtidig en væsentlig forbedring af brugerens oplevelse. Derfor bruges denne metode i forbindelse med den udarbejdedebrugertest. 2.3 EverettRogers Rogersarbejderudfrahvordaneninnovationspredesgennemdiffusion.Rogersteoriom diffusion opstiller fem kriterier som karakterisere en forholdene omkring en innovation nårdendiffusionerersudietnetværk. Relativfordel:Oplevermodtagerenenfordelvedinnovationen? 10Chen,Jenova(2007) 7

9 Kompatibilitet:Erinnovationenkompatibelmedmodtagerenseksisterendesætaf kulturellemønstre,behovogvaner? Kompleksitet:Ihvilkengradvirkerinnovationenforståeligogbrugbarellererden sværogutilgængeligatbenytte? Testbarhed:Kaninnovationenafprøvessikkertognemt? Observerbarhed:Erinnovationensynligforandre? De ovenstående variabler påvirker adoptionsraten, der angiver hvor hurtig man er til at adoptere en ny innovation. Rogers opstiller fem adoptantkategorier, der bruges til at danneetoverblikovermålgruppen. Innovative Deinnovativeerdem,derførstadopterereninnovation.Deinnovativeerkarakteriseret vedatværekosmopolitiske,chancebetonedeogmedhøjsocioøkonomiskstatus. Tidligeadoptanter Detidligeadoptantererpositivtstemteoverforennyinnovation.Deerkarakteriseretved atværelederpersonlighedermedhøjsocialstatusogstoresocialenetværk. Tidligmajoritet Dentidligmajoriteterpositivtstemteomendmereusikrepånyeinnovationerendde tidligeadoptanter.dentidligemajoritetharendelsocialekontakter,menermindre meningsdannendeenddeinnovative. Senmajoritet Densenemajoriteterskeptiskeoverfornyeinnovationer.Deadoptererførstnårandre harafprøvetinnovationenogvundetfordeleheraf.densenemajoritetharlaveresocial statusenddeinnovativeogfærreøkonomiskemidler. Efternølere Efternølerneerkritiskeoverfornyeinnovationer.Deadoptererførsthvisdereråbenlyse fordele, der gør det værd at overvinde besværet. Efternølerne er ofte konservative/ traditionelle, har lav social status, et lille kommunikationsnet og er dårligt økonomisk stillet. Figur2.3:viserfordelingenafadoptantkategorierne. 8

10 De innovative udgør ca. 2,5% af adoptanterne. De tidlige adoptanter udgør 13,5%. Den tidligemajoritetudgør34%.densenemajoritetudgør34%,ogefternølerneudgør16%. Nåreninnovationopnårenkritiskemasse(10 25%afpopulationen),bliverinnovationen selvkørende.derkanværenoglebarriererforatnådenkritiskemasse,somfxøkonomi, tid,ressourcer,etik,ellerandreprioriteringer. Det er væsentlig at forholde sig til målgrupper indenfor mobiltelefoner. Telefonerne benyttes af stort set alle aldersgruppe og i et utal af situationer, fra lighter lys i en koncert situation, til håndværkeren på byggepladsen. Vi bruger Rogers fem adoptant kategoriertilatbeskrivemobiltelefonersmålgrupperogdesocialeogkulturellefaktorer der vil blive præsenteret i den indledende undersøgelse. Rogers kan langt fra give et repræsentativbilledeafmålgruppenmenkanværemedtilatforklarehvilkebarriereder kanværeispredningenafeninnovationsomeksempelvistouchtelefoner. 2.4 PoulDourish/Heidegger Poul Dourish (2001) mener at der i interaktionen mellem mennesker og maskiner skal være en kobling mellem brugerens forståelse af hvordan man interagere med maskinen, og den måde man faktisk interagerer med maskinen. Koblingen er det samme som Heidegger 11 definerede som ready to hand og present to hand, hvor det første er et system som virker intuitivt for brugeren og det sidste kræver oplæring før anvendelse. Heideggerbrugerenhammersometeksempelpåeninteraktionsform,somersåintuitiv forallemenneskeratdetikkekræveroplæring Metoderogundersøgelsesdesign I analysen arbejdes overordnet med to hovedværktøjer, en kvalitativ og kvantitativ tilgang. Der er lagt vægt på at udnytte forskellige metoder i analysen, hvilket gør det muligt at gøre brug af metodetriangulering 13. Ved metodetriangulering sikrer man sig forskelligevinklerpåundersøgelsenogafbalancerereventuellestyrkerogsvaghederved deenkeltemetoder. 3.1 Kronologiforundersøgelsesdesignet For at besvare undersøgelsesspørgsmålene opstillet i forbindelse med problemformuleringenerfølgendeundersøgelsesdesignvalgt: UstruktureretInterviewafAndersSchröderfraNokia Spørgeskemaudsendttilinterntnetværkforatfindeudafhvilkeforholdbrugerne finderinteressante Analyseafspørgeskematilargumentforudviklingafmetoder Udviklingafmetoderpåbaggrundafteoriogindledendeundersøgelse. Testafmetoder:interview,fokusgruppe,spørgeskema Evalueringaftestmetoder For at sikre en valid undersøgelse har undersøgelsesspørgsmålene været brugt som en rød tråd igennem opgaven. Bilag 1 viser et matrix over hvordan 11Dourishkap Dourishkap Kvale(1994) 9

11 undersøgelsesspørgsmålene operationaliseres teoretisk og konkret igennem både kvalitativogkvantitativeundersøgelser.ligeledesviserdethvordandenudvalgteteorier indarbejdetiundersøgelsesspørgsmålene. Opgavenerdeltopitoundersøgelser.Denindledendeundersøgelseerrepræsenteretafet spørgeskema. Her søges der viden om hvilke forhold ved mobiltelefonen målgruppen finder interessante og dermed hvilke metoder vi skal koncentrere os om at udvikle. Den andenundersøgelseerentestafdebrugeroplevelsesmetoderviudviklerpåbaggrundaf denindledendeundersøgelse.dervilderforforekommetodel konklusionerogensamlet konklusion. 3.2 Kvantitative Den kvantitative tilgang er repræsenteret i form af to spørgeskemaer. Det første spørgeskema blev udsendt til omkring 500 personer via webapplikationen Facebook. Undersøgelsen indeholdte 12 spørgsmål, en blanding af Åbne, halvåbne og lukkede spørgsmål. SpørgeskemaetprogrammeredeviselviPHPogMySqlogskulleundersøgehvilkeforhold brugerenfandtsærligtinteressantevedderestelefon.såledesvarderspørgsmålderdels omhandlede brugerens forhold til telefonens funktionalitet og dels til deres forhold omkringtelefonensudseende.detteskulledannegrundlagforensituationsanalyse,som ville vise hvilke forhold af mobil telefonen testmetoderne skulle tage særlig hensyn til. Dette gjorde vi ved at stille spørgsmål til hvilke funktioner respondenten brugte daglig, ugentligtogmånedligt,oghvilkefaktorerrespondentenfandtvæsentligenårdennekøbte en ny mobiltelefon. Vi stillede også en række personlige spørgsmål for at danne os et indtrykafdenenkelteinformantssocialebaggrund 14.Spørgeskemaetgav204besvarelser hvilketvartilfredsstillendeantalbesvarelsersetilysetafprojektetstørrelse,menkandog ikkeregnesforetrepræsentativtudsnitafmålgruppen. Det andet spørgeskema var en del af den dataindsamlingen vi foretog til testen af vores testmetoder. Dette spørgeskema skulle fortrinsvis undersøge brugerens forhold til sin mobiltelefon, samt viden om respondenternes livssituation, sociale og samfundsmæssige forhold. Spørgeskemaet blev besvaret af de fire respondenter der deltog i vores tests. Dette spørgeskema betragtes derfor ikke som en repræsentativ del af det kvantitative datamateriale. 3.3 Kvalitative Denkvalitativetilgangerrepræsenteretafflereforskelligemetoder.Førsteteksplorativt interview med Anders Schröder som er brugergrænseflade designer på Nokia. Han har tidligere gået på IT Universitetet og skrevet en afhandling om brugervenlighed på mobiltelefoner,somindgårivoreslitteratur 15.Detteinterviewskullegiveosenbredere indsigt i hvordan industrien forholder sig til usability, og i særdeleshed hvordan de forholdersigtilbrugeroplevelserpåmobileenheder. 14SeBilag2forspørgeskema 15Schrøder(2005) 10

12 3.4 Metodeovervejelser Begrebetreliabilitetdækkeroverundersøgelsesresultaterneskonsistensogpålidelighed. Reliabiliteten vurderes ud fra, hvorvidt bearbejdningen samt den efterfølgende fremstilling af det indsamlede materiale er gennemskuelig for andre. For at opnå høj reliabiliteterledendespørgsmålundgåetibådedeindledendeinterviews,usabilitytesten, flowtesten og fokusgruppen. Reliabiliteten er ligeledes højnet gennem intersubjektive fortolkningaftransskriptionerneogentilstræbetobjektivfremstillingafundersøgelsens resultater Validitetienkvantitativmetode I den kvantitative undersøgelse er det ligeledes vigtigt at resultatet modsvarer virkeligheden. Kriteriet for den ydre validitet er repræsentativitet. Der er tre former for validitet 17 : Prædiktivvaliditet 18 Indholdsvaliditet 19 Konstruktvaliditet 20 I denne undersøgelse benyttes de tre former for validitet til at sikre at spørgsmålene til spørgeskemaeterformuleret,sådekanbesvareundersøgelsesspørgsmålene Validitetikvalitativmetode Begrebetvaliditetdækkerienakademiskkontekstover,hvorgyldigdenanvendtemetode er i forhold til undersøgelsens problemstilling 21. For at styrke validiteten i denne undersøgelseerderbenyttetmetodetriangulering 22.Undersøgelsenerløbendeanalyseret iforholdtilkvalessyvvalideringsstadieriforholdtildenkvalitativemetode 23 : Tematisering Design Interview Transskribering Analyse Validering Rapportering Undersøgelsesspørgsmål,undersøgelsesdesign,interviews,spørgeskema,transskribering, analyse og rapportering er alle udført med vægt på at besvare problemformuleringen så gyldigtsommuligt. I tematiseringen lægges der vægt på at undersøgelsens teoretiske forudsætninger er valideiforholdtilunderspørgsmålene.iundersøgelsesdesignetlæggesdervægtpåatde 16Nielsen(1983) 17Nielsen (1983). 18Drejer sig om måleinstrumentets forudsigelseskraft. 19Belyser måleinstrumentets evne til at måle det aktuelle fænomen 20Belyser om et givent mål er et udtryk for det man har villet måle. 21Halkier (2007). 22Kvale(1994). 23Kvale (1994). 11

13 anvendte metoder er hensigtsmæssige i forhold til problemformuleringen. I transskriberingen højnes validiteten i kraft af, at udsagn er transskriberet så tro mod respondentens udtalelser som muligt. I analysen er validiteten højnet ved atflere fortolkere har skabt konsensus omkring fortolkning. Validering og rapportering af undersøgelsensresultatererforetagetienakademiskkontekst,hvorderlæggesvægtpå atgengiveundersøgelsensresultatersåobjektivtsommuligt Reliabilitetienkvantitativundersøgelse Derfindesfireformerforreliabilitetikvantitativeundersøgelser 24 : Subjekt reliabilitet 25 Observatør reliabilitet 26 Instrument reliabilitet 27 Situations reliabilitet 28 Der kan i spørgeskemaet ikke tages højde for subjekt relibiliteten, fordi det ikke vides hvilket humør respondenten er i, når spørgeskemaet besvares. Observatør reliabiliteten tilstræbesvedatgørebrugafflerefortolkere.instrument reliabilitetenertilstræbetved atspørgsmåleneispørgeskemaeterudformetpåensådanmådesåmisforståelsersåvidt muligt undgås. Fejl i instrument reliabiliteten i spørgeskemaet er forsøgt undgået ved at gennemlæse spørgeskemaet systematisk og ved at lave flere pilottests. Situationsreliabiliteten kan der ikke tages højde for, da det ikke vides, hvilke omgivelser respondenten befinder sig i. Spørgeskemaet er udformet med brug af filtre mellem de enkelterelevantespørgsmål.detsikrer,atinformantenikkebliverspurgtindtilbrugenaf entouchphone,hvismanharsvaret,atmanikkeharentouchphone Reliabilitetikvalitativmetode Begrebet reliabilitet dækker over undersøgelsesresultaternes konsistens og pålidelighed 29. Reliabiliteten vurderes ud fra, hvorvidt bearbejdningen samt den efterfølgendefremstillingafdetindsamledematerialeergennemskueligforandre 30.For at opnå høj reliabilitet er ledende spørgsmål undgået i både de indledende interviews, fokusgruppeinterviewet og spørgeskemaet. Reliabiliteten er ligeledes højnet gennem intersubjektiv 31 fortolkningaftransskriptionerneogentilstræbetobjektivfremstillingaf undersøgelsensresultater. 24Nielsen (1983). 25Hvordan respondenten har det på målingstidspunktet. 26Fortolkningen af respondenternes svar. 27Konstruktionen og den tekniske udfærdigelse af spørgeskemaet. Virker de måleinstrumenter man anvender. 28Hvordan omgivelserne påvirker indsamlingssituationen. 29Kvale (1994). 30Halkier (2007). 31Når to personer forholder sig til samme materiale. Kvale (1994). 12

14 3.5 Metodekritik Indledendeundersøgelse Spørgeskemaetkanikkebetragtessomrepræsentativt,dadeterprimærtvennerogbekendteder har besvaret undersøgelsen snarere end en repræsentativ sample af den totale målgruppe for mobiltelefoner(touchogpad).ydermereerprocentdelenafstuderendeisvargruppenstørreend forgennemsnittetidendanskebefolkning,detvilsigeatderogsåerenskævvridningafsampleni forholdtilhvordandendanskebefolkningersammensat.detteerdenvæsentligstefaktorforatder ervalgtatfokuserepåsegmentet20 35år.Yderligereårsageratdettesegmenterinteressantfor mobiltelefonselskaberne, da de er relativt teknologisk vante og købestærke, samt villige til at investereinyteknologi.hvordererenlangtstørreprocentdeldererstuderende,endidendanske befolkning Testmetoder Indenviafprøvedeflowtestenpårigtigerespondenterlavedevienpre testmedhinanden. Havderessourcerneværettilstedehavdevibrugtenpersonsomikkehavdekendskabtil undersøgelsens diskurs. Selvom vi havde pre testet vores spørgeguides viste de sig at være svære at anvende. Spørgsmålene til flowtesten skulle have været opbygget som et struktureret interview, underbygget af en række undersøgelsesspørgsmål. Dette havde sikretosenrødtrådideevaluerendespørgsmålderblevstilleteftertesten. 4 Indledendeundersøgelse Den overordnede målsætning med den indledende undersøgelse er at belyse hvilke forholdvedmobiltelefonenderervæsentligeforbrugeren.undersøgelsenerudfærdiget ud fra en forforståelse om, at der for brugerne af mobiltelefoner er flere aspekter end usabilityderpåvirkerbrugerensvalgafmobiltelefon. 4.1 Analyse Undersøgelsenpegerpåatvoresforforståelseafsituationenerkorrekt,ogatdererandre faktorerendblotbrugervenlighedogfunktionalitetderharindflydelsepåenbrugersvalg afmobiltelefon.såledesviserspørgeskemaetatprisen,udseendetogbrugervenlighedenvar nogle af de vigtigste parametre for brugerne i en købssituation. 85 % af de adspurgte mente at prisen var en væsentligt parameter for valget af telefon 32, 75 % mente at telefonens udseende havde betydning for valget 33, 63 % mente at brugervenligheden spilledeenrolle 34 og55%mentefunktionernevarvigtige 35.Detinteressanteerat75% mener at telefonens udseende er væsentligt 36, hvorimod kun 55 % mener at funktionerne er vigtige, hvilket bevidner at designet har en betydning for brugerens oplevelseafenmobiltelefon Bilag3 dataforspørgeskemanote1. 33Bilag3 dataforspørgeskemanote2. 34Bilag3 dataforspørgeskemanote3. 35Bilag3 dataforspørgeskemanote4. 36Bilag3 dataforspørgeskemanote5. 37Bilag3 dataforspørgeskemanote1. 13

15 Funktionersombenyttesdagligt Antalbrugere 50 0 Figur4.1:Funktionerderbenyttesdagligt Ifigur fremgårdetatdefunktionerderoftestbenyttesidagligdagenerfunktioner med lav oplevelsesværdi, som tale og sms. Dette viser at mobiltelefonerne fornemste opgavestadigeratformidlekontakt. 200 Funktionersombenyttesugentligt 150 Antalbrugere Figur4.2:Funktionersombenyttesugentligt. Ser man på figur , som er en oversigt over hvilke funktioner der bruges ugentligt, viser det at oplevelsesfunktioner som kamera og video har en lille stigning. Dette kan 38Bilag3 dataforspørgeskemanote5. 14

16 tolkessomettegnpåatdissefunktionerbenyttes,menikkesåoftesomdetraditionelle funktioner. At funktioner med høj oplevelses værdi ikke benyttes i samme omfang som traditionelle funktioner kan skyldes at de fleste telefoner i undersøgelsen ikke giver brugerenmulighedforatudføreoplevelsesfunktioner.såledeserdetkunca.11% 40 afde adspurgtederharentouchphone,somudfravoresforforståelseihøjeregradunderstøtte funktionermedhøjoplevelses værdi.atfærresvareratdebenyttertaleogsmsugentligt, endtilfældeterforsvareneomkringdetdagligebrugmåtilskrivesatnårdeltagernehar afkrydsetforbrugeni dagligt,ogsåledesikkekrydserafunderugentligt.detteskyldes enulogiskopbygningafspørgeskemaetogmåformodesatværeenfejl,somdermedbør sesbortfra. Spørgeskemaetsblevbesvaretaf204respondenterhvor49%varkvinderog51% 41 var mænd hvilket deler målgruppen ligeligt imellem mænd og kvinder. Alderen spænder fra 16 67århvor75%liggerialdersgruppen23 28år 42.88% 43 afmålgruppenbetragtersig som øvede it brugere og 58% 44 er studerende, hvilket fortæller at det er en informationsstærkmålgruppe. 4.2 Del konklusion Påbaggrundafanalysenafvoresspørgeskemakanvikonkludere,atbådemobiltelefonens designogbrugervenlighedervigtigtfordeltagerneiundersøgelsen,hvorimodantalletaf funktioner spiller en mindre rolle. Som vist i figur 4.1 i analysen, så er funktionerne brugerne hyppigst bruger funktioner med lav oplevelses værdi. Dette burde give anledning til at fokusere på usability på mobiltelefoner frem for oplevelse. Disse tal kan dogbegrundesmed,atkunca.11%afdeltagerneiundersøgelsenharentouchphone.ud fra vores forforståelse om, at brugerens oplevelse afhænger af skærmstørrelsen, så vil brugernemedpad phones 45,ogdermedmindreskærme,imindregradhavemulighedfor at få en oplevelse på deres mobiltelefon. Mobiltelefonens funktioner med stor oplevelsesværdivildermedværemindreinteressanteforbrugeren.mendetteargument som baggrund vil vi basere vores videre undersøgelse på både funktions og designoplevelsen 46. Dette udgangspunkt dannede grundlag for opstilling af en model over en brugers oplevelse af brugen af en mobiltelefon. Brugeroplevelse, eller user experience, er et velkendt begreb især inden for udvikling af websites og informationsmanagement produkter. Mike Kuniavsky (2003) definerer termen user experience som en kombinationaftreoverordnedekategorier:informationsarkitektur,interaktionsdesignog identitydesign. UdfraKuniavsky steoriomuserexperiencebørmanikkekuntagehøjdeforfunktionog design. Herigennem fremgår det også, at i brugeroplevelsen indgår kulturelle og 39Bilag3 dataforspørgeskemanote6. 40Bilag3 dataforspørgeskemanote7. 41Bilag3 dataforspørgeskemanote10. 42Bilag3 dataforspørgeskemanote12. 43Bilag3 dataforspørgeskemanote11. 44Bilag3 dataforspørgeskemanote13. 45Traditioneltelefonmedtrykknapper. 46Sefigur4.3 15

17 samfundsmæssigerelationerogdenenkeltebrugersassociationertilf.eks.andremedier oghistorieiøvrigt. Med dette udgangspunkt opstilles brugeroplevelsen for brugen af en mobiltelefon på følgendevis: Figur:4.3:Definitionafbrugeroplevelse Funktionsoplevelse: Oplevelsen ved interaktion med telefonens funktioner; såsom tale, sms,video,kamera,mms,samtnavigationenimenustruktur.telefonensbrugervenlighed, delydedengiverfrasigharbetydningfordensamledeoplevelse. Designoplevelse: Beskriver de oplevelser der opstår omkring telefonens udseende, kvalitetogudstråling. Sociale og samfundsmæssige forhold: Placering i samfundet, informantionsstyrke, økonomi og social arv. Har betydning for hvilke funktioner eller telefon brugeren har behovfor. Behov:hvilkefunktionellebehovharbrugeren. Skill:Brugerensinformationsstyrke 5 Udviklingaftestmetoder I dette afsnit sammensættes metoder til test af brugeroplevelsen, inddelt i henholdsvis afsnitmedudgangspunktifunktionsoplevelseogdesignoplevelse. 5.1 Funktionsoplevelse I undersøgelsen af funktionsoplevelsen har vi valgt at fokusere på effektiviteten af brugerens interaktion med mobiltelefonen. Dette valg er taget dels på baggrund af spørgeskemaundersøgelsenogdelspåbaggrundafteoretiskeargumenterfrascottweiss, (2002) om usabilitytest på mobiltelefoner. Det viser sig at 97 % af de adspurgte 16

18 respondenter i spørgeskemaundersøgelsen dagligt sender SMS beskeder 47, og 50 % bruger deres kalender 48. Disse funktioner kræver god og effektiv interaktion med mobiltelefonen. For at finde den rette metode til test af effektiv interaktion tages der udgangspunktiscottweiss(2002),dermeneratusabilitytestafmobiltelefonerbørbestå afetkvalitativtinterviewafenellerflerepersoner.testpersonerneskaludføreenrække udvalgteopgaverderunderstøtterdetderønskestestet 49. DererligeledestrukketpåSørenLauesens(2005)definitionafusabilityfaktorer,udviklet tildesignafgrafiskebrugergrænseflader.viharvalgtatbenytteen TaskEfficiency som usabilitymetodeog TaskTime sommålemetode.dennemålemetodemålerhvorlangtid enbrugertageromatudførerengivenopgave.testopgavernetilusabilitytestenkomtilat sesåledesud: 1. Tilføjnummeret itelefonbogenundernavnet Magnustest 2. SkrivenSMSbeskedmedtekstenfra LillePeterEdderkop. 3. Tilføjenkalendereventd.3.Novmedoverskriften usabilitytestpåitu 4. Skifttilennyringetoneefteregetvalg. MedinspirationfraKjeldskovogStage(2004)harvivalgtatudføretestentogange,idetvi ville undersøge hvilken virkning det havde på effektiviteten, at respondenten blev udsat for kognitiv belastning. Testen bliver derfor først udført som en traditionel usabilitytest, hvor respondenten sidder i et lokale og kun koncentrerer sig om at udføre opgaverne. I anden udførelse af testen udførtes de samme opgaver med kognitiv belastning, som dermedskullesøgeatsimuleredenkonteksthvoritelefonenbruges.idettetilfældef.eks. når brugeren går på gaden eller på metrostationen, hvor brugeren bliver udsat både for larm fra omgivelserne, samt andre personer eller trafik, samtidig med at brugeren interagerer med sin mobiltelefon. Vi valgte på denne baggrund to former for mental belastning.. Anden test blev derfor udført ved at respondenten på signal fra moderator skullegåfremogtilbagepåenforudbestemtafstandpåengangpåituietfastmenfor informanten almindeligt gå tempo. En stol var opstillet ved hvert vendepunkt, som informantenskullegåomkring.foratgengivedenauditivebelastningfikinformantenen MP3 afspiller udleveret, og skulle dermed udføre testen med et stykke populærmusik i ørene.nåropgavenvarudførtskullerespondentenrækkehåndenivejret. 5.2 Designoplevelse Iudviklingenafmetodertiltestafdesignoplevelseharviladetosinspirererafflowteori kendt fra spiludvikling. Det interessante ved flow er at det blandt andet betegner hvor opslugt en bruger er af at bruge et system. For at sikre at brugerne har tilstrækkelige evnertilatbetjenemobiltelefonen,harvivalgtatbrugerespondenternesegnetelefoner. Dette sikrer at respondenten føler sig hjemme i telefonens struktur, hvilket også giver følelseafathavekontroloverenheden.foratrespondentenskalføleatdereretklartmål meddeopgaverderskaludføres,blevetarkhvorhverenkelopgavevartydeligtforklaret udleveret 50. For at sikre respondentens fulde koncentration, og fornemmelsen af kontinualiteteniudførelsenafopgaverne,søgtevisommoderatoreratholdeossåmegeti 47Bilag3 dataforspørgeskemanote8. 48Bilag3 dataforspørgeskemanote9. 49ScottWeiss(2002)s Seinterviewguidesbilag4 17

19 baggrundensommuligt.destilledeopgavervarudfravoresegenopfattelsehverkenvar for svære eller for lette at løse og altså tilpasset de brugere som skulle deltage i testen. Opgavernevarsomfølger: 1. Indstiltidenentimetilbage 2. Gåudpågangenogtagetbilledeafnogetdusyneserflotellerduharlysttilat tageetbilledeaf. 3. Visbilledettilmoderator 4. Gåpånettetogfindennyhedpådr.dk 5. Tagetbilledeafdinmoderatorogsenddettil Magnustest (alleredeindtasteti usabilitytesten.) Da dette er en ny og endnu ikke afprøvet metode på mobile enheder, har vi brugt flere forskellige metodiske værktøjer til dataindsamling. Dette har vi gjort for at sikre os så mangevinklerpåflowtestensommuligt.etspørgeskemaogenfokusgruppeskullesåledes hjælpemedatskabekonvergensidenindsamlededata. Vi ved fra den indledende undersøgelse at telefonens udseende spiller en stor rolle for brugerne.såledesmener75%afdeadspurgteattelefonensudseendespilledeenrolleda dekøbteden.spørgeskemaetiforbindelsemedfokusgruppenskullesåledessikreosviden om respondenternes forhold til deres telefoners design, samt en viden om hvilke funktionerderfordemvarvigtigst.ligeledesstilledevispørgsmålsomskulleafdækkeom dehavdeoplevetathaveetflowmedderestelefoner 51. Fokusgruppenskulletjenesammeformål,nemligatafdækkerespondenternesforholdtil derestelefoner.diskussionentogudgangspunktifirespørgsmål,somskullesørgeforatvi fikafdækketbådederesforholdtildesignoplevelseogderesoplevelseafdeudførtetests. Spørgsmålenevar: 1. Hvadfikdigtilatanskaffenetopdentelefonduharnu? 2. Erdubevidstomhvilkesignalerdintelefonudsender? 3. Vælgentelefon? 4. Hvadkanfådigtilatmistefornemmelsenaftidnårdubrugerdintelefon? Opgave 3 var en test af hvilke telefoner brugerne ville vælge hvis de frit kunne vælge imellemdetelefonervihavdetilrådighedpåtestaftenen.detteskullevisehvilketelefoner dervardemestattraktive. 6 Testafbrugeroplevelsesmetode 6.1 Udførselaftesten Udførelsen af brugeroplevelsestesten tager udgangspunkt i Weiss (2002) beskrivelse af usabilitytests på mobiltelefoner. Vi valgte at udføre hele testen på IT Universitet på Amager,daomgivelsernepåITUerneutraleforinformanterne.Vifandtfeminformanter fra vores interne netværk, fire til selve testen og en i reserve i tilfælde af sygdom. Informanterne var imellem år og en blanding af en ufaglært arbejder, en arbejdssøgende og to studerende. Udvælgelsen af informanter byggede dels på et ønske om at få en heterogen sammensætning af fokusgruppen og dels på at få fire forskellige 51Sespørgeskemabilag2 18

20 telefoner at teste på. Grundet flowtesten skulle vi teste på deltagernes egne telefoner. Vi ville gerne have to telefoner med traditionel pad interaktion og to med touchscreen. Informanternes fire telefoner var henholdsvis en iphone 3g, Samsung SGH F480, Sony Ericsson W810i og en Nokia 6610, disse telefoner opfyldte vores kriterier som to padphones 52 ogtotouchphones 53. Figur6.1:Billederafdetestedetelefonerfravenstre:iPhone,Samsung,SonyEricsson, Nokia Informant Alder Beskæftigelse Telefon Klaus 24 Supporter iphone 3g Louise 28 Studerende Samsung F480 Søren 24 Studerende Sony Ericsson W810i Ann 28 Arbejdsløs Nokia 6230 Informanterneblevpåtestdagenintroduceretfordetdeskulleigennemoghvadprojektet gik ud på. Der var sandwich, frugt, øl og sodavand så informanterne kunne føle sig godt tilpas.tidsplanenvarsomfølger: 1. Introduktion 2. Udfyldningafspørgeskema(iventetiden) 3. Individuelletestes 4. Fokusgruppe(45min) I den første usabilitytest skulle informanten løse 5 opgaver 54. Dette skete i et rum hvor informantenkunnesideuforstyrret.moderatorenhavdeeninterviewguide 55 tilatnotere informanternestiderpåløsningafopgaverne,ognoteritilfældeafekstraobservationer. Derefter skulle informanterne løse de samme fem opgaver med tilføjelse af kognitiv belastning(sefigur6.2). 52Traditionelmobiltelefonmedknapper 53Mobiltelefonmedtouchskærm. 54Seinterviewguidebilag4 55Bilag4 19

21 Figur6.2:Usabilitytestmedkognitivbelastning Efterfølgende skulle informanten udføre en flowtest. Den startede i et rum, hvor vi præsenterede dem for en liste med de 5 opgaver56, og de blev bedt om at gennemføre disse opgaver kontinuerligt, som var det en stor opgave. Testen blev optaget på en diktafon, og de blev bedt om at tænke højt, så vi efterfølgende kunne analysere gennemgangen af flowtesten. Vi havde som moderatorer en interviewguide med flow relaterede spørgsmål og mulighed for notater. Efter de havde gennemført flowtesten stilledeviinformanterneevaluerendespørgsmåltildetretests. Denventetidinformanternehavdemellemdeenkeltetestsogfokusgruppen,blevbenyttet til at udfylde spørgeskemaet. Til sidst gennemførte vi fokusgruppeinterviewet. Det blev ligeledesoptagetpådiktafontildenefterfølgendeanalyse. Figur6.3:Fokusgruppe 7 Analyse 7.1 Analytisktilgang Ifølgendeafsnitbehandlesdenindsamledeempiri.Daempirienertilgåetmedforskellige metoderkræverdetforskelligebearbejdning.dekvalitativeanalyserdererhenholdsviset ustruktureretinterview,usabilitytest,flowtestogfokusgruppeneralleoptagetpåbåndog 56Selisteoveropgavertilflowterstbilag4 20

22 efterfølgendetransskriberetigennem,enmeningskondenserendeogmeningsfortolkende analyse.altmaterialeeranonymiseret. I det kvantitative spørgeskema, som blev udarbejdet til den indledende undersøgelse, er derbrugtunivariatanalysemetoderhvorderharværetbehovforenkeltedataudtræk.de stederhvordetharværetnødvendigtatkrydsedatamedhinandenerderbrugtbivariant analyse Funktionsoplevelser Vi ved fra den indledende undersøgelse at brugervenlighed spiller en stor rolle for de adspurgte, og det samme gjaldt for deltagerne i vores testpanel. Ifølge deltagerne i fokusgruppeinterviewet, så er størrelsen af skærmen en væsentlig faktor for at have en god funktionsoplevelse. Ifølge en af deltagerne, valgte hun telefonen direkte på grund af skærmstørrelsen. Jeg købte den fordi den har en stor skærm, det kan jeg godt li når jeg skriversms eratmankansedethele. 58 Enafdeandrerespondenterhavdetagetetbilledemedsintelefonogdahunskullevise detfrem,kunnehungrundetskærmensstørrelseikkesehvaddetvarhunhavdetagetet billede af. Er det den der? Arhh det lignede jo noget helt andet. 59 Dette bevidner at skærmensstørrelsespillerenrolle.etandeteksempelpånetopdette. Jegernoglegange lidtirriteretnårjegskalbrugekameraetientelefon,såerdetenmegetlilleskærm.deter ikkeligesåbehageligtsomatbrugeetrigtigtkamera. Denneinformanterisærutilfreds medskærmensstørrelse,nårhanskalbrugesintelefonskamera.hanvælgerderforofteat benytteetrigtigtkameraistedet. Også kvaliteten af skærmen er afgørende for dens brug. Tre ud af fire deltagere i fokusgruppeinterviewet kunne godt forestille sig at se video på deres telefon hvis skærmensopløsningerhøjnok.eninformantsammenlignerdetmedonlinestreamingpå hendescomputer: Jegsidderogstreamerserierpånettetogdeerikkemegetstørreenddet der. En anden deltager sammenligner telefonens skærm med sin ipod: Jeg har set rejseholdetpåminipoditoget.detgikdafintnok.nårmanførstvendersigtilstørrelsen,så tænker man lige pludselig ikke over det. 60 Her er ipods ens skærmstørrelse fint tilfredsstillende for informanten, idet skærmens kvalitet er høj nok til at hun kan følge medidenafspilledevideo.dettevidneromatisærkvalitetenafskærmenspillerenrolle for informanterne, men også skærmen størrelse har indvirkning på hvilket brug informanterneharafderesmobiltelefoner. I vores testpanel deltog to informanter med touchphones og to informanter med padphones, og her var alle var enige om, at interaktionen og den generelle brugervenlighed varetvigtigtelementforvalgetaftelefon. En af deltagerne fastslog at knappernes udformning på hans mobiltelefon var vigtig for hansvalg: Entingjegfandtveddennetelefondajegkøbtedenvar,atknappernevartilpas 57Kvale(2004) 58Sebilagfokusgruppebilag4 59sebilagflowtestbilag4 60Louise 21

23 store til at jeg ikke ramte to på en gang(9:40) 61 Brugeren havde i sin leden efter en ny telefonaltsåhaftsværtvedatfindeentelefonmedpassendestørrelseknapper.enanden deltager forklarer under usabilitytesten om fordelene ved at vælge en touchphone: I stedetforattrykkepåmangeforskelligeknappersåstyrermanherdethelemedsinfinger. På en almindelig telefon skal man sidde med et lille joystik eller knapper. Her trykker man baremeddetsammeogpådenmådesparermanmegettid. 62 Deltagerne i fokusgruppen var dermed ikke enige i valget af interaktionsform. En informant der foretrækker knapper sagde: Jeg synes det handler om følelsen af at trykke på noget, om man bedre kan lide den ene eller den anden fornemmelse. Altså, man kan jo vænnesigtilatbrugedembegge.jegtrorikkejegvillesynesdetersværereatskriveensms på en touchscreen, men jeg kan bedre lide den med knapper 63. Andre foretrækker touchskærm; Detdertouchscreensyntesjegvarmegetfedt. 64 Valgetafinteraktionsform erderforifølgetestdeltagernemereetspørgsmålompersonligsmag. Resultaterne af usabilitytestene understøtter dette, idet der ikke er den store forskel på effektiviteten af interaktionsformerne. I nedenstående test kan det aflæses, at vores respondenter med henholdsvis touch og padphones gennemsnitligt er lige hurtige til at gennemføretestene. Uden belastning Telefon sms tilføj nummer tilføj kalenderevent skift ringetone Samsung (touch) 1:55 0:35 1:10 0:58 Iphone (touch) 1:10 0:30 0:28 0:24 Nokia (pad) 1:56 0:20 1:21 0:41 Sony Ericsson (pad) 1:00 0:22 0:44 0:19 Det samme gør sig gældende i usability testen hvor vi tilfører respondenterne kognitiv belastningunderudførelsen.detteunderstregerligeledes,atdetikkeharnogenbetydning ommanbrugerentouchphoneellerenalmindeligpadphonenårdethandleromeffektiv interaktion: Med belastning Telefon sms tilføj nummer tilføj kalenderevent skift ringetone Samsung(touch) 1:44 0:32 0:43 0:24 Iphone(touch) 0:40 0:24 0:29 0:14 Nokia (pad) 1:43 0:28 0:39 0:25 Sony Ericsson (pad) 1:02 0:25 0:28 0:20 61Søren 62Klaus 63Sørem 64Louise? 22

24 Etelementderogsåpåvirkerenfunktionsoplevelseerhvilketelefonerbrugerenhidtilhar benyttet. Ifølge vores undersøgelser har det at man er vant til at benytte et system stor betydning for brugervenligheden. De fleste moderne mobiltelefoner er opbygget med sekventiel menustruktur 65, og indeholder mange af de samme funktioner. Men de forskellige mærker adskiller sig stadig fra hinanden i forbindelse med f.eks. tekst input, navigationiundermenuerognavngivningaffunktioner.dettebetyderatbrugerneholder sigtildetsammemærkeafmobiltelefonogatderskalstørregradafoverbevisningtilatfå enbrugertilatskiftemobilmærke. EgentligvillejeghelsthavehaftenNokiafordijegsynes deermerebrugervenlige.mendeterfordijegharværetvanttilnokia 66.Denneinformant havdevalgtatskiftemobilmærke,påtrodsafatvedkommendehavdeenforforståelseaf, athendestidligeremærkevarmerebrugervenligt.atetskiftafmobilmærkekanpåvirke brugerens interaktion kan ses hos en anden af informanterne under flowtesten: Jeg prøveratfindeettelefonnummer,menjegkanikkefindeudafdetpådennehertelefon.det erfordideterikkesålogiskformigsompåensonyericsson.jegervanttilsonyericsson. 67 Ibeggetilfældeharmærketaltsåenbetydningforbrugerensvalgaftelefon,ogdetatman er vant til at benytte et system er væsentligt. Også valget mellem interaktionsform kan derfor blive påvirket af hvad brugerne hidtil har benyttet. Dette understreges af en af respondenterne, da det for ham krævede tilvænning at skifte interaktionsform fra en traditionelpadphonetilentouchphone: Jegtrorligemanskalvendesigtildet.Nuharmanbrugtfysisketasteride8 10årmanhar haftenmobiltelefon.såmanskalvendesigtilatdeterlidtmerefølsomt.påenalmindelig telefon skal man trykke til, her skal man bare lige ramme ved siden af Men jeg er blevet hurtigereenddajegfiktelefonen,såjegtrordeterettilvendingsspørgsmål. 68 I spørgeskemaundersøgelsen ses ligeledes, at mærket har betydning. Ca. 53 % af deltagerne svarer, at mærket har en betydning for valget af en ny telefon. Dette tal inkludererdogbådesvarderermotiveretafønsketomatfåentelefonmedenbekendt menustruktur,ogsvarsomermotiveretafbrugerensønskeomatidentificeresigmeddet enkeltebrandsidentitet. 7.3 Designoplevelser Designet er en anden væsentlig del i brugerens samlede oplevelse af at bruge en mobiltelefon. Her handler det ikke kun om målbare faktorer. Her spiller også brugerens følelser ind. Og udseendet er vigtigt for brugerne når de skal vælge en ny telefon. Dette viser spørgeskemaet, idet 75 % 69 siger at udseendet spiller en rolle når de vælger ny telefon. Det samme siger de tre informanter i fokusgruppen, som selv havde valgt deres telefon.desynesatderestelefonerflot,imodsætningtildensidsteinformantsomhavde fåetsintelefonforæretafsinfar. Idiskussionenafhvadenflotdesignettelefoner,såerdegennemgåendetrækattelefonen skalvære enkelogstilren 70.IfokusgruppenvarderenighedomatiPhonenharetflot 65Lindholm,Christian,Keinonen,Turkka(2003).S louise 67Ann 68Klaus 69Bilag3 dataforspørgeskemanote2. 70Spørgeskema/fokusgrp 23

25 design.ispørgsmåletomhvilkentelefondeforetrækkerafvalgmulighederne,sombestod afdefireinformanterstelefonerplusdetomoderatorers,såvarvalgetdogalligevelikke entydigt. Dette skyldes at informanterne baserer deres valg af telefon på forskellige kriterier.deneneinformantgårmegetopitelefonensstørrelse: Jegvilgernehaveenlille, heltvildttyndtelefon,derikkefyldersærligtmeget.måskeénderminderomenipodnano eller sådan noget. Denne informants valg faldt derfor på Samsung telefonen med touch: Jeg synes den er mere feminin end iphonen. iphonen er for stor for mig. Den her er bare lækker og flot, synes jeg. 71 En anden informant foretrækker telefoner med trykknapper, menudtrykkeralligevelinteresseforiphonen,dahansynesdenvirkersmart. Udseendet kan i nogle tilfælde have så stor betydning, at det hos brugerne overskygger telefonernes funktionsoplevelse. En af informanterne beskrev, at hun tidligere har benyttetengammeltelefonalenepågrundafdensudseende,tiltrodsfordensmanglende funktionalitet: Jeg går også op i om det er godt design. Jeg er gået tilbage til en telefon, selvomdenfungerederigtigdårligt. 72 Menogsåandretingendudseendetspillerenrolleforbrugerensdesignoplevelse.Detkan være materialets kvalitet, telefonens vægt og udformning. Der må også godt være lidt tyngdeiden.såfølesdenafkvalitet. 73 Enandeninformantsynesathanstelefonsstyrke vardensholdbareogrobustedesign.dettevilogsåværehansprimæreforudsætningfor valgetafennytelefon,oghanvilsåledesikkevælgeentelefonmedetskrøbeligtdesign. Denermegetrobustsynesjeg.Jegkanikkelideklap ogtouch telefoner,dajegfrygteratde gåristykker. 74 Detteindikerer,atfaktorersomtelefonensvægtogmaterialetskvaliteter endelafbrugerensdesignoplevelse. Deltagerne i fokusgruppeundersøgelsen er bevidste om de signaler de udsender med deres telefoner og dermed den indvirkning det har på omgivelsernes opfattelse af dem som personer. En informant beskriver her hans følelser efter han fik en iphone: Da jeg købtedenvardenheltnyogdervaringendergikmeddenpågaden.jegblevpinligtberørt nårjegtogdenopaftasken,ellerskulleskriveenbesked.jegvarbangeforatfolkkiggedepå mig eller fik den opfattelse af at jeg tror jeg er smart fordi jeg har en dyr telefon. Informantenhavdealtsåenforforståelseaf,atfolkhanmødtevillesættehamibåssomen person,dervilleføresigfrem,ogsøgtederforistartenatskjulesintelefon. En anden informant beskriver netop denne situation: Jeg synes godt ting kan blive for flashy.ikkeatiphonennødvendigviserdet,menjegharihvertfaldtænktnårjegharkigget påtelefoner,atdenikkebehøveratværemetalblå.jegkangodtli atdenfølesgodtogser godtud.menjegforetrækkeréndererhvidellersort. 75 Denneinformantønskerentelefon som udstråler godt design, men som ikke nødvendigvis tiltrækker for meget opmærksomhed. På samme vis kan en gammel telefon også sende signaler til det offentlige rum om telefonensejer.såledeserentredjeinformantikkestoltoverhendesgamlenokia telefon: 71Informant 72louise 73Søren 74Søren 75Søren 24