Erhvervsjura. HD 1. del. 4 timer med alle hjælpemidler. Re-eksamen august 2007

Transkript

1 SYDDANSK UNIVERSITET JURIDISK INSTITUT Side 1 af 5 Erhvervsjura HD 1. del 4 timer med alle hjælpemidler Re-eksamen august 2007 Bedømmelsen foretages som en helhedsvurdering af besvarelsen

2 Side 2 af 5 Opgave 1 Kim Fuhr (KF) havde gennem flere år drevet en mindre fabrik i Holstebro, som fremstillede lamper og andet lysarmatur. Firmaets produkter blev solgt til detailhandlere, grossister samt i nogle tilfælde direkte til byggeselskaber, hoteller, konference-centre etc. I sensommeren 2005 løb KF ind i et problem med et stort landsdækkende entrepenør- og byggeselskab EB a/s af 1994 (EB), som byggede dyre ejendomskomplekser i hele landet specielt ved havnefronter. KF havde nogle måneder tidligere i juni 2005 i skarp konkurrence med flere østeuropæiske producenter indgået en aftale med EB om levering af lysarmatur til en række af selskabets projekter. Aftalen blev underskrevet på EB s flotte kontor i København, hvor selskabets direktør lidt henkastet havde nævnt, at aftalen naturligvis blev indgået på EB s normale standardvilkår, som blev anvendt over for alle leverandører. Standardvilkårene blev ikke fremlagt på mødet. I henhold til aftalen skulle KF den 1. september samme år levere lysarmatur til EB s byggeprojekt i Holbæk. Da KF imidlertid ikke kunne overholde leveringsfristen den 1. september, modtog han kort efter en meddelelse fra EB om betaling af kr. per dag, hvor leverancen blev forsinket. KF måtte erkende, at en sådan bestemmelse om konventionalbod og dennes størrelse var anført i EB s standardvilkår, som han havde fået tilsendt efter indgåelsen af aftalen. KF fandt dog, at denne bestemmelse i aftalen var klart urimelig og størrelsen af beløbet var helt ude af proportioner. 1) Hvad kan KF anføre til støtte for sit synspunkt og hvad kan tale imod? I det følgende år stod KF over for flere problemer. Medio april 2006 modtog KF således en mail fra Bent Bohn, som var direktør for et nybygget 4- stjernet hotel på Sydfyn. Hotellet havde 4 uger tidligere fra KF modtaget 60 relativt dyre lamper (600 kr. per stk.). Lamperne var blevet betalt kontant ved leveringen. Bohn have imidlertid nu (medio Maj), da lamperne skulle tages i brug, konstateret, at lamperne slet ikke havde den olivengrønne farve, som man havde aftalt med KF og i sin ovennævnte mail krævede han, at KF tog lamperne tilbage og tilbagebetalte købesummen. KF erkendte, at de til hotellet leverede lamper ikke have den korrekte farve, men han var ikke nu indstillet på at efterkomme direktør Bohn s krav. 2) Hvorledes er retsstillingen mellem KF og hotellet ved direktør Bohn?

3 Side 3 af 5 I starten af maj 2006 skulle KF levere 75 lamper til en større el-installatør EI i Roskilde. Lamperne, som var solgt med 90 dages kredit fra køber modtog varen, blev den 8. maj 2006 om morgenen overgivet til vognmand Hjul, som stod for transporten til Roskilde. Vognmand Hjul nåede frem til EI s lager i Roskilde sidst på eftermiddagen den samme dag (som det var aftalt med EI), men da han fandt lageret lukket og ikke traf nogen, der kunne modtage lamperne, bragte han disse til et nærliggende speditionsfirma S. I løbet af den 8. maj havde KF imidlertid modtaget alarmerende oplysninger om EI s dårlige økonomi, idet der havde været et par forgæves fogedforretninger mod firmaet inden for de sidste uger. KF gav herefter telefonisk besked til speditionsfirmaet om, at de 75 lamper under ingen omstændigheder måtte udleveres til EI. EI protesterede voldsomt over for tilbageholdelsen af lamperne, idet han harmdirrende gjorde gældende, at han jo netop havde fået 90 dages kredit med betaling af lamperne. 3) Hvorledes er retsstillingen mellem KF og el-installatør EI? Det tredje problem opstod i forbindelse med tilbagetagelse den 13. juli 2006 af 30 dyre lamper (2400 kr. per stk.) fra køberen, grosserer Gormsen. De 30 lamper var hovedparten af et parti på i alt 40 lamper, som KF 4 måneder forinden havde solgt og leveret til Gormsen. Lamperne var solgt med 60 dages kredit. Gormsen havde imidlertid en dårlig økonomi og da han ikke besad fornøden likviditet, blev han derfor enig med KF om, at denne som ovenfor nævnt kunne tage de 30 lamper tilbage og dermed reducere Gormsens gæld (de øvrige 10 lamper var blevet videresolgt). Gormsens likviditet blev ikke bedre tværtimod og den 28. august samme år indgav Gormsen anmeldelse til skifteretten om betalingsstandsning. Betalingsstandsningen førte ikke til noget positivt resultat, og den 10. oktober 2006 blev Gormsen erklæret konkurs. Ved gennemgangen af konkursboet stødte kurator også på KF s tilbagetagelse af lamperne, som han ikke på boets vegne kunne anerkende. 4) Hvorledes er retsstillingen mellem KF og konkursboet?

4 Side 4 af 5 Opgave 2 Anna Andersen fik i forbindelse med et jobskifte brug for en bil. Anna kiggede i en periode efter en passende bil, og hun fandt til sidst en nyere Volvo hos bilforhandler Bent Bentsen til kr. Da Anna ikke havde sparet så mange penge op, kunne hun ikke købe bilen kontant. Bent fortalte Anna, at det ikke var noget problem, da han kunne tilbyde hende at købe bilen på kredit, hvis blot Bent fik ejendomsforbehold i bilen. Bent forklarede Anna, at hvis hun som køber ikke opfyldte sine forpligtelser ifølge kreditaftalen, ville han som sælger kunne tage det solgte tilbage. Anna og Bent indgik herefter en kreditkøbsaftale vedrørende bilen indeholdende et vilkår om ejendomsforbehold. Ifølge aftalen skulle Bent tage Annas ældre Renault i bytte. Bent og Anna var enige om, at den skulle indgå i handlen med kr. Ejendomsforbeholdet blev tinglyst i bilbogen. 1 ) Redegør for om ejendomsforbeholdet er gyldigt. Anna blev hurtigt glad for sit nye arbejde. Hun blev efter forholdsvis kort tid tilbudt en firmabil, hvilket hun takkede ja til. Anna solgte derfor Volvoen til sin gamle onkel for kr. Hun informerede ikke onklen om ejendomsforbeholdet. Anna stoppede desuden med at betale ydelserne på billånet. Bent opdagede efter 1½ måned, at lånet var misligholdt, og han ønskede derfor at tilbagetage Volvoen. 2)Redegør generelt for betingelserne for tilbagetagelse af genstande solgt med ejendomsforbehold. 3) Redegør for om Bent Bentsen kan tilbagetage bilen fra onklen trods dennes køb heraf, hvis det forudsættes, at betingelserne for tilbagetagelse af den solgte genstand er opfyldt. Annas onkel var pragmatisk, og han ønskede samtidig ikke, at hans niece fik problemer. Onklen indgik derfor en aftale med Bent om køb af bilen for kr. (hvilket var dens værdi) mod at ejendomsforbeholdet blev aflyst. Bent indgav efterfølgende en fogedbegæring mod Anna med henblik på foretagelse af et udlæg for restfordringen. 4) Redegør for om Bent Bentsen er berettiget til at få foretaget udlæg for sin restfordring.

5 Side 5 af 5 Opgave 3 Bygmester Børge Byg havde gennem længere tid haft en meget anstrengt økonomi, hvilket blandt andet skyldtes, at han brugte mange penge på spil. Flere af hans kreditorer havde truet med at indgive konkursbegæring. I slutningen af januar 2007 vandt Børge Byg et betydeligt beløb i tips, og den 1. februar 2007 nedbragte han gælden til samtlige sine kreditorer med 10 %. Dette svarede til ca. halvdelen af tipsgevinsten. Efter nogen tid henvendte en af Bygs kreditorer, Karl Karlsen sig til Børge Byg. Karlsen var blevet bekendt med tipsgevinstens størrelse og forlangte nu, at Byg betalte kr., som Byg skyldte Karlsen. Byg fortalte i overensstemmelse med sandheden, at gevinsten allerede var brugt på andet spil. Men for at berolige Karlsen, som truede med at indgive konkursbegæring, fik Karlsen den 19. marts 2007 pant i et tilgodehavende, som Byg havde på Peter Petersen i forbindelse med en mindre modernisering af Petersens parcelhus. Kravet på Petersen forfaldt til betaling i juli måned Karlsen underrettede ligeledes den 19. marts 2007 på behørig vis Petersen om pantsætningen. Den 17. april 2007 foretog fogeden på vegne af en anden af Bygs kreditorer, Jørgen Jørgensen udlæg i nogle Bygs entreprenørmaskiner. Pengebanken, som var Bygs største kreditor, var nu ved at miste tålmodigheden med Byg, der ikke som lovet havde nedbragt gælden ifølge en kassekredit. Den 3. maj 2007 deltog Byg i et møde med Pengebanken, hvor spørgsmålet om konkurs blev drøftet. Under mødet nedbragte Byg, som netop havde vundet kr. i lotto, kassekreditgælden med kr. Resultatet af mødet blev, at Byg sammen med sin revisor og inden for en uge skulle fremkomme med et forslag til, hvorledes Bygs økonomiske situation kunne løses. Efter at havde holdt møde med sin revisor indgav Børge Byg den 9. maj 2007 konkursbegæring til skifteretten, og han blev senere erklæret konkurs. Der ønsker en redegørelse for, hvorvidt 1) betalingerne den 1. februar 2) pantsætningen til Karlsen den 19. marts 3) udlægget den 17. april, samt 4) nedbringelsen af kassekreditgælden den 3. maj skal respekteres af Børge Bygs Konkursbo?