Kulturforståelse i fritidsklub som element i det pædagogisk arbejde.

Transkript

1 Kulturforståelse i fritidsklub som element i det pædagogisk arbejde. Via University College Pædagoguddannelsen Jydsk Bachelor Projekt Forår 2012 Forfatter: Jeppe Kjer Thomsen Studienr./Stamhold: /08v2 Vejleder/Eksimantor: Karsten Tuft Anslag: Indholdfortegnelse

2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Metode... 2 Målgruppe... 2 Fænomenologi... 2 Hermeneutik... 2 Min pædagogik... 2 Kultur... 2 Habitus og kapitalformer... 2 Pædagogik... 2 Filosofi... 2 Pædagogisk filosofi... 2 Samfundet... 2 Politikudvikling og erfaringsudveksling... 2 OECD uddannelsesaktiviteter... 2 Udvikling af medlemslandenes uddannelsespolitik... 2 Lovgivning... 2 Interview... 2 Analyse og fortolkning af interviews... 2 Min fortolkning af kulturforståelsen i fritidsklubben Litteraturliste... 2 Bilag... 2 Indledning Kulturforståelse handler om, at alle mennesker indgår i relationer, hvor de tager del i kulturel betydningsproduktion. Jeg har i dette bachelor projekt beskæftiget mig med, 2

3 hvordan kultur i fritidsklubben produceres. Hvilken rolle de forskellige personer der en del af kulturen spiller i den sammenhæng. Mennesker har forskellige filosofier de lever efter, dermed ser man også forskelligt på mennesket og samfundet. Faktorer der har indflydelse på hvordan man ser verdenen, er bl.a. opvækst her under opdragelse, dannelse, kultur og begivenheder der ændrer ens syn på tilværelse. Pædagogerne og det øvrige personale i klubben kommer med hver deres værdisæt og måske er filosofierne heller ikke ens. Det er noget som børnene skal forholde sig til, her vil de lære at mennesker er forskellige. Pædagogerne skal desuden viderebringe deres pædagogik til børnene i en kultur som den i en fritidsklub. Pædagoger bringer som personer en pædagogisk filosofi med ind i den pædagogiske virksomhed, det er de værdier der videregives til børnene. Hvad kræver det af det enkelte personalemedlem for at der kan skabe en fælles pædagogik? Hvor bevidst skal man være om sine egne værdier og er det ikke også rart at vide hvor ens kollegaer værdier matcher. Det er spørgsmål man må stille sig i forbindelse med kulturforståelsen i fritidsklubben når man er med i personalegruppen. Fritidsklubben er fyldt med børn, der lever i et samfund som rykker sig hele tiden. De er en del af kulturer, det kan være skole-,fritid-,familie- og klubkultur. Ungerne er altså deltagere i mange forskellige kulturer, de bliver påvirket fra mange sider. Disse forskellige kulturer skal være med til at udvikle dem til demokratiske samfundsborger. I opgaven vil jeg komme ind på følgende områder: Videnskabsteori, filosofi, pædagogik, kulturbegrebet, habitus og lovgivning. Det er emner som siger noget om kultur eller noget om hvordan kultur kan blive skabt. Når jeg vælger netop disse emner, er det fordi jeg vil dække emnet på den måde, jeg ser det bedst gjort. Problemformulering Som problemstilling for at kunne finde frem til hvordan kultur forstås i en fritidsklub har jeg stillet følgende spørgsmål: 3

4 Hvordan skabes kulturen i fritidsklubben? Hvordan sammensætter man forskellige sæt af værdier og samfundssyn til en samlet kultur i fritidsklubben? Skal man som ansat i en pædagogisk institution tilpasse sin filosofi til kulturen? Eller kan man tage det hele med 100%? Bliver børn forvirret af at blive påvirket af filosofier som måske er forskellige fra deres familiefilosofier? For at kunne finde svarene på det må man se på flere forskellige kriterier der har indflydelse på hvordan kulturen forstås. Metode For at kunne finde svaret på hvordan kultur forstås i fritidsklubben, vil jeg foretage nogle kvalitative interviews i en fritidsklub. Grunden til at jeg vælger kvalitative interviews som metode er, at jeg gerne vil i dybden med hvilke tanker der bliver gjort om kulturforståelse. Jeg mener at det er bedst gjort ved at gå i dybden med enkle interviews i stedet for at spørge kvantitativt. Jeg vil interviewe den daglige pædagogiske ledelse af klubben og nogle brugere som kommer i klubben jævnligt. Mine overvejelser omkring interviewene med brugerne er, at vil jeg have dem til at reflektere over deres rolle i kulturen og de værdier de bringer med ind. Hos lederen søger jeg nogle svar på, hvordan pædagogisk filosofi hænger sammen med den kultur, der hersker i fritidsklubben. Hvordan sætter man den rette kultur op, når man skal sammenholde de forskellige filosofier der kan forekomme i en personalegruppe. For at kunne foretage nogle gode interviews vil jeg læse teori om brugen af interview som metode til at skaffe empiri. Her går jeg ud fra Steinar Kvales beskrivelser af det kvalitative interview. Interviewene skal samlet være med til at give mig en indsigt i hvordan brugerne af fritidstilbud, unge mennesker anno 2012 og lederen tænker omkring kulturen i en fritidsklub. Sammen med mit eget syn på samt de valgte teoretikeres syn og svarene fra fritidsklubben, vil jeg analysere og diskutere, hvordan jeg forstår kulturbegrebet og hvordan man giver sine egne værdier videre. Udover metodeteori vil jeg, før jeg foretager interviews udvide min viden omkring emnerne pædagogisk filosofi og videnskabsteori. Analyse Status i samfundet har efter min mening en stor indflydelse på hvordan en kultur udvikles. Hvad der giver status er forskelligt fra kultur til kultur. Det afhænger af hvilket uddannelsesniveau og politiske tilgange der er i kulturen. Til at analysere på det vil jeg 4

5 bruge Bourdieus begreb habitus og de kapitalformer han bruger til at afdække hvordan den sociale verden er skruet sammen. Jeg vil holde mig til et fænomenologisk syn, når jeg interviewer. Da det er interviews hvor jeg skal have interviewpersonerne til at åbne op for hvilke tanker de gør sig omkring kulturforståelsen, samt hvilke værdier de sætter pris på, uden at jeg påvirker interviewpersonernes svar ved at stille spørgsmål, der kan dreje svarene i retning af det jeg gerne vil høre. Når jeg skal diskutere og analysere på empiri og teori bliver det mere med en hermeneutisk tilgang, fordi der vil komme nogle spørgsmål ud af det, hvor jeg kommer til at inddrage mine personlige holdninger for at kunne komme med en konklusion. Min tilgang til det pædagogiske arbejde trækker i de retninger, som er beskrevet ovenfor. Når jeg vælger at bruge de tilgange syntes jeg, at det giver mig mest muligt og gør at jeg forholder nysgerrigt til emnet, som ny i faget og med et ønske om at blive ved med at udvikle mig. Målgruppe Fritidsklubbørn er en gruppe unge mennesker i alderen år, som står på vippen til at skulle være voksne, de er i en overgangsfase inden de kan deltage fuldt ud i samfundet. De har nu forladt det traditionelle institutionsliv hvor de er blevet holdt under opsyn og støtte gennem den første del af deres formelle børneliv. Nu er de i ovre i fritids og ungdomstilbudsfasen af institutionslivet, hvor de er mere fristillet og kan bestemme mere over deres egen fritid. De ældste i målgruppen er også i gang med den sidste fase af folkeskolen, hvorefter de gerne skulle videre i uddannelsessystemet. Da målgruppen spænder over en aldersgruppe, hvor der sker store personlige forandringer, er det svært at beskrive den. Der er stadig nogle der leger på traditionel vis og så er der teenageren som bestemt ikke leger mere, da det er barnligt. Der er dem som er selvstændige og der dem som skal støttes og hjælpes. Der er de stille som man næsten ikke lægger mærke til, der er dem som kommer i klubben for at snakke med de voksne. Præpuberteten (10-12 år) Deres hjerner er populært sagt under ombygning. De er i gang med at rokkere rundt på erfaringer og oplevelser så det passer ind i den nye alders måde at opleve verden. Det er en periode i livet hvor der er en vis fysiologisk spænding i kroppen, spændingen stiger og hormonerne drøner rundt i kroppen. De kan virke en smule forvirret, det skyldes at alt foregår i et hæsblæsende tempo for der er så meget de skal nå. Puberteten (12-15 år) Psykolog Ann-Elisabeth Knudsen betegner puberteten som barnets 2. selvstændighedsfase, en fase hvor teenageren for chancen for at skabe sin egen identitet. Puberteten er lig den 1. selvstændighedsfase fra foster til et barn der selv kan ånde og fordøje. Teenageren er tynget af angst, nysgerrighed, forventning og aldeles kompromisløs. De voksnes rolle er at være støtter og hjælpe til med at den unge kan overtage ansvaret for sig selv. I den periode er den unge meget følsom og opmærksom på alt hvad der bliver sagt om dem. 5

6 Fritidsklubben Der har fornyelig været en omstrukturering i området og det har kostet to pædagoger jobbet i området, den ene af disse i den klub hvor jeg har foretaget interview. Herudover er der blevet flyttet rundt på klublederne, den daværende leder fik job som leder af en anden klub i området. Der blev ikke ansat fast personale til at erstatte dem, så de mistede altså to medlemmer af personalegruppen. På nuværende tidspunkt er der 3 pædagoger, en medhjælper og en i flex job. Fænomenologi Ordet fænomen kommer fra det græske ord phainomenom som betyder det som træder frem. Fænomenologi er læren om fænomener, en generel viden om hvordan virkeligheden hænger sammen set fra menneskets synspunkt. Fænomenologi er en retning der går på at man anskuer samfundet og mennesker fri af tidligere erfaringer og viden. Det går på at man husker, sanser, håber osv. Det man oplever studeres fordomsfrit for at kunne beskrive og bestemme deres natur. Overordnet kan man sige at det man oplever er fænomener, der skal studeres som var det uopdaget territorie. De erfaringer man gør sig er grundlaget for erkendelse/forståelse og i sidste ende for de teoretiske overvejelser man gør sig, hvilken teori man vælger at benytte i løsningen af det pædagogiske arbejde. Psykologen Ernesto Spinelli opstiller tre hovedregler for metoden fænomenologi. Den første kalder han for Parentesreglen, den siger at man skal tilsidesætte den viden man mener at have om, det man observerer på. For at kunne skabe en erfaring fri af fordomme og forventninger, sætter man så at sige parentes om en allerede opnået viden om et område inden man giver sig i kast med at studerer det. Anden regel er beskrivelsesreglen, reglen kan beskrives helt kort: Forklar ikke, beskriv!. Det gælder om at fastholde og beskrive den erfaring man tilegner sig. Hvis man modsat begynder på at forklare det man oplever, med teorier og allerede oplevet erfaring. Så er der en risiko for at man kommer til at systematisere måden man tænker på, og dermed risikerer man at overse noget og beskrivelsen bliver upræcis. Den sidste regel Spinelli opstiller for fænomenologien, kalder han for ligeværdighedsreglen. I beskrivelsen af observeringer er svært ikke at udvælge hvad der er mest væsentligt og dermed sætte iagttagelser i en slags rangorden. Men det er i strid med fænomenologien som metode, reglen er derfor at man skal sørge for at holde alle gjorte erfaringer ligeværdige. Dermed sikre man sig også en åben og fordomsfri fortolkning. Som metode er fænomenologien forenelig med mange teorier. Det er en metode hvor man først ser på teoretiske fortolkning efter at man har gjort sig sine erfaringer. Og dermed er der nærmest frit spil med hensyn til valg af teoretiske retninger herefter. Mine erfaringer med brug af den fænomenologiske metode. Jeg bruger fænomenologien når jeg sætter mig ned og observerer på fx børn i en legesituation. Her søger jeg at få lavet en god beskrivelse af det jeg oplever og bagefter fortolker jeg hvad det er jeg så. Et eksempel på dette: 6

7 I min sidste praktik var vi på friluftstur, her havde vi en dreng med som har en lidt speciel adfærd. Vi var i tvivl om hvad det kunne skyldes. På selve turen gjorde en kollega og jeg nogle af observationer af drengen. Observationerne tog vi med os hjem i fritidsklubben og diskuterede dem indbyrdes og med resten af personalet. Det gav nogle fortolkninger af hvad vi havde set. Et andet sted hvor jeg har brugt den fænomenologiske metode var da jeg arbejdede i en vuggestue, her brugte jeg observationer til at forstå børnenes handlinger. Det kan jo være lidt svært at få dem til at fortælle hvorfor de gør som de gør. Som jeg ser det et par eksempler på hvordan anvendelsen af fænomenologi er brugt når det gælder observationer. Det er en metode eller tilgang jeg vil ty til, når jeg skal udforske et nyt område. Det er dog svært at lægge den viden og erfaring jeg har til side når jeg agerer i det pædagogiske arbejde, derfor vil jeg også tage hermeneutik med i betragtning. Hermeneutik Hermeneutik stammer fra det græske sprog hvor ordet hermeneuin betyder at forstå og fortolke. Hermeneutik er kunsten at kunne fortolke og forstå konkrete fænomener, herefter de teoretiske og filosofiske refleksioner over det man forstår og fortolker. Forskellen fra fænomenologien er at man her søger at forstå situationen, det gør man ved at fortolke fænomenet. Ved fortolkningen af noget har vi altid en bestemt forventning om, hvad det betyder vi har en forforståelse. Hvis den ikke slår til, kan vi spørge til, hvad det betyder, dvs. vi sætter vores forståelse på spil og lærer nyt. Forforståelsen kommer igennem de erfaringer man har gjort sig hele livet i selskab med andre mennesker. Når man tænker over ens tilværelse og deler disse tanker og erfaringer med andre mennesker. Hans Georg Gadamer taler om en forståelseshorisont, den er de fordomme vi har om forståelsen af en given situation. Den skaber de forventninger til de oplevelser vi støder på, den måde at samle forventninger og erfaringer ser Gadamer som helt karakteristisk for den måde mennesket er på. Når mennesker har forventninger og fordomme, får sproget en ret så stor betydning. Det er gennem sproget, at vi får prøvet vores forventninger og fordomme af. Man får også skabt en indsigt i andres forventninger gennem brug af sproget altså gennem samtaler med andre mennesker. Forståelsen kommer ved at man bevæger mellem en egen forståelse og en andens forståelse af samme emne, dermed bekræftes eller udvides ens forståelseshorisont. Mine erfaringer med den hermeneutiske tilgang i praksis. Man kan have forventninger til eller fordomme om hvordan andre mennesker agerer, disse forestillinger kan enten vise sig at holde stik eller de kan blive afkræftet. Viser de forventninger man har sig at være korrekte antagelser af hvordan sammenhængen er, så 7

8 har man som jeg ser det også en ide om hvilke teoretiske metoder der kan bruges. Hvis de modsat ikke holder stik, så er min tanke at man må reflektere over hvorfor ens billede af tingene ikke hænger sammen med det man oplever. Et konkret eksempel herpå kunne være at man laver en aktivitet i eksempelvis det kreative værksted. Man har nogle forventninger til hvad de er i stand at kunne udføre, hvis de forventninger ikke bliver honoreret hvilket viser sig ved at børnene kommer med udbrud af frustration og fortvivlelse. Så må man ændre aktiviteten og sine forventninger, så de passer ind i en sammenhæng. Andre ting der med til at give en større forståelse er pædagogiske debatter, og det kan være debatter man har med sine medstuderende, vejleder eller kollegaer. Disse debatter kan være med til at teste ens fordomme og forventninger, og måske rykke på ens opfattelse af hvordan tilværelsen er skruet sammen. Da jeg startede i praktik i fritidsklubben havde jeg den opfattelse at man skulle sætte gang i aktiviteter hele tiden, ikke bare uden omtanke men fordi man gennem aktiviteter kunne udvikle de unge, mine forventninger til arbejdet var at det var den måde det ville foregå på. En opfattelse der ændrede sig hen ad vejen gennem praktikken. Grunden til at jeg vælger at beskrive netop disse to videnskabsteoretiske retninger, er at det er dem som min pædagogik lægger sig op af. Samtidig vil jeg karakterisere det arbejde der bliver gjort i den fritidsklub jeg bruger som udgangspunkt som værende indenfor de subjektorienterede videnskabsteoretiske retninger. Min pædagogik Hvis jeg skal sætte tre ord på min pædagogik, der vil kunne give en beskrivelse af mit samfundssyn, menneskesyn og tilgang til det pædagogiske arbejde ville det være: Anerkendende, objektiv og tålmodighed. Jeg har den holdning at de unge skal være klædt på til at fungere bedst muligt i samfundet eller i hvert tilfælde have de bedste muligheder for at kunne fungere i samfundets komplekse struktur. En holdning der har ændret sig gennem min udvikling til at være pædagog. I starten da jeg begyndte at arbejde pædagogisk var jeg mere fokuseret på individet og hvordan det udviklede sig. Noget jeg selvfølgelig stadig gør men nu ligger det mere implicit i min pædagogik. Min videnskabsteoretiske retning er den hermeneutiske når jeg arbejder. Den har tidligere været mere i retningen af noget fænomenologisk. Men efter min erfaring og viden er blevet større indenfor det pædagogiske felt, så er det svært ikke at have teorierne med i baggrunden. Jeg vil dog stadig som tidligere i mit pædagogiske arbejdsliv søge at bruge en fænomenologisk tilgang, når jeg skal undersøge et område af det pædagogiske arbejde, hvor min erfaring ikke er særlig stor. Jeg tror på at man er herre over sig selv. Altså tror jeg ikke på at det er overladt til skæbnen. Jeg er med til skabe de unge og deres kultur. Jeg skal som der står i loven være medvirkende til at de får en forståelse for demokrati. Jeg vil her prioritere 5 værdier som er jeg mener er vigtige for mig: 8

9 Tryghed Tolerance Hjælpsomhed Humor Udvikling Disse værdier er nogle jeg sætter højt i mit samvær med andre mennesker, de er ikke prioriteret efter hvor vigtige de er for mig, men det er de værdier jeg vil sætte pris på er til stede i en kultur. Kultur Ordet kultur betyder for mig noget der opstår når mennesker er sammen. Ens personlige grundværdier er med til at påvirke/udvikle kulturer. Pædagogen er med til at dyrke en kultur hvor børnene er planter der skal udvikles. Men det er svært at give en egentlig definition af begrebet kultur pga. de mange forskellige vinkler på begrebet og mange forskellige definitioner. Ordet kultur er latin og betyder det dyrkede" i modsætning til ordet natur, som betyder det fødte". For at tage et udgangspunkt har jeg valgte at bruge Edgar Scheins definition af begrebet. Ifølge Schein er kultur et sæt normer, som deles i fællesskabet, med henblik på at sikre strukturel stabilitet i gruppen og samtidig at integrere normerne i et større paradigme. (Schein, 2012) I den forstand af kulturen, som jeg forstår det hvor normer og værdier har en essentiel plads i definitionen er det et sæt spilleregler som man skal kunne indordne sig under, hermed sikres at alle deltager i gruppen kan fungere sammen på en ordentlig måde. Men hvordan opstår sådan et sæt af værdier og normer? Personer der deltager i en kultur har jo som jeg ser det hver deres personlige sæt af værdier. Og med mindre man er meget heldig at de er fuldstændig ens, så skal der være plads til at alle kan være der med deres forståelse af det sæt normer og værdier. Som Schein beskriver er med til at sikre strukturel stabilitet. For mig er det en lidt for simpel måde at beskrive begrebet kultur, jeg ser begrebet kultur som noget man er, noget man kan være og noget man har. Når man fx er i fritidsklubben enten som personale eller som bruger, så er man deltager i kulturen på lige fod med de andre der bruger klubben. I det øjeblik man træder ind i klubben og dens kultur indtager man en rolle, her kan man fx være den stille og meget reflekterende eller den udadvendte og snakkende. Men det kan også være mere konkrete roller i forhold til strukturen i fritidsklubben. I en personalegruppe i en fritidsklub er der forskellige roller man kan indtage, man har sine spidskompetencer, interesser og måske også ansvarsområder. Regler for hvad der er tilladt at gøre når man er i klubben og for hvilket ansvar man har overfor for at agere på en måde så kulturen lever op til det sæt af normer og værdier der er gældende for klubben. Alt dette mener jeg er med til forme kulturen om det så er i fritidsklubben eller hjemme i familien. Når jeg siger fx man kan være..., så mener jeg at en kultur er noget vi/man har. 9

10 Da jeg i mit interview med lederen bad ham om at give mig en beskrivelse af kulturen i fritidsklubben, kom han først med sin definition af hvad begrebet kultur betyder ham: Det er jo noget man som mennesker frembringer, noget man skaber sammen. For mig er kultur også tæt forbundet med begrebet flow. For at en kultur skal kunne fungere optimalt, er det vigtigt at alle er med i kulturen, har en følelse af at de kan udvikle sig, gennem samværet med de mennesker de møder i klubben. Hvis ikke man kan se udviklingspotentialet i kulturen, er det enten fordi man keder altså at man ikke bliver udfordret svarende til de evner man besidder. Hvis det modsatte er tilfældet, at man ikke kan klare opgaven eller håndtere det ansvar man bliver stillet overfor. Så vil man blive frustreret over at man ikke kan løfte opgaven. I børnenes tilfælde vil det resultere i at de ikke længere vil benytte de tilbud klubben har at byde på. Når en kultur som den i fritidsklubben dannes af flere forskellige mennesker, og deres medbragte forståelse af værdierne i kulturen, er det vigtigt at kigge på hvilken kultur de kommer fra og er opvokset i. Fordi som jeg ser det udvikler man sig som person, ved deltagelse i kulturer og dermed bliver man præget og ens grundværdier bliver skabt og udviklet her. Det ser jeg som værende nært beslægtet med, hvad Bourdieu beskriver som habitus han taler også om forskellige kapitalformer som habitus bliver dannet igennem. Det vil jeg beskrive i det kommende kapital, og derefter give min mening om hvordan det har indflydelse på hvordan kulturen i fritidsklubben bliver skabt. Habitus og kapitalformer Hvad er det»i os«, som formes gennem socialisationsprocesserne? Ifølge den franske sociolog Pierre Bourdieu er svaret en symbolsk kapital i form af en habitus. Bourdieu siger, at habitus er kropsliggørelsen af vores objektive livsvilkår (Jerlang, 2003, s. 371). Det Bourdieu beskriver med sit habitus begreb er at vi gennem vores opvækst og de socialiseringsprocesser vi gennemgår heri, danner noget som er med til at styre den måde vi fremover handler og tænker på. Det vil altså sige at alt det vi bliver påvirket af gennem vores liv, sociale erfaringer, sproglige og kropslige bliver lagret på vores indre harddisk. Og er med til at gøres os den til vi er, det Bourdieu vil kalde for vores habitus. De handlinger der er styret af vores habitus, det er handlinger der er førbevidste. Det vil sige at det er handlinger og tanker, der forekommer umiddelbart uden at der er gjort tanker om konsekvenser heraf. I takt med at vores erfaringer bliver udbygget, det vil sige at vi bliver ældre og dermed er blevet påvirket mere da vi har haft flere oplevelser heriblandt også gentagelser. Så vil vi som jeg ser det, blive klogere på hvordan vi handler og tænker, dermed vil vi også blive mere bevidste om vores handlinger. Eller være i stand til at reflektere over, hvorfor vi gør som vi gør. Habitus er ikke noget man selv kan bestemme hvordan den skal udformes, det sker gennem de påvirkninger vi bliver udsat for gennem livet. Basen for vores habitus bliver skabt i barndommen, men det man lærer i barndommen kan stadig udvikles i ens videre liv. Som pædagoger er vi også med til at skabe habitus for de børn vi arbejder med, men også for hinanden gennem de debatter man har om forståelsen af praksis. 10

11 For at sammenfatte kan man sige at habitus er en struktur som hjælper til at skabe en mening og meningsfuldhed i vores praksis, og de forskellige måder man reagerer på i forskellige situationer, er afhængige af vores habitus. Ifølge Bourdieu vil bestemte grupper have en nogenlunde ensartet habitus, eller rettere en habitus og en kulturel kapital med fælles træk (Jerlang, 2003, s. 380). Personer med samme livsvilkår, vil gøre sig samme type erfaringer med hensyn til hvad, der kan lade sig gøre, fx muligheden af at tage en uddannelse. Det vil sige at befolkningen i det geografiske område hvor klubben ligger, gør sig de samme typer af erfaringer. Dermed ville de tanker og handlinger som de børnene i klubben også minde om hinanden. Bourdieu taler om, at forskelle i individers habitus kan beskrives gennem deres muligheder for at udvikle kapital (Jerlang, 2003, s. 382). Kapital er altså hos Bourdieu ikke kun økonomisk kapital, men i høj grad noget der repræsenterer magt, indflydelse og social status. Bourdieu deler det op i grundlæggende former som kapital optræder i: Den økonomiske-, kulturelle- og den sociale kapital, til sidst ender kapitalen i en fjerde form som er den symbolske kapital. Økonomisk kapital kan kort sagt forstås som adgang til penge og materielle goder. Det vil sige, når man er i besiddelse af økonomisk kapital. Så har man adgang til høje indtægter og ressourcer i kraft af netværket af relationer. Kulturel kapital er dannelse og sproglige kompetencer, der er afgørende for hvordan man kan begå sig i samfundets højere kredse som fx uddannelsessystemet. Det er de investeringer forældre har gjort i deres børn med hensyn til opdragelse, indføring i kultur. Kulturel kapital eksisterer i individet i form af habitus. Så det er altså den måde hvorpå individet udtrykker sig i alle situationer. Det er også udtryk for det billede som klubben sender udad til samfundet. Social kapital henviser til den værdi man har i kraft af sit sociale netværk eller gennem medlemskab af en specifik gruppe. Det sociale netværk for børnene i fritidsklubben består blandt andet af skolekammerater, venner fra andre fritidsaktiviteter, familie og pædagoger og lærere. Den specifikke gruppe som bliver nævnt kunne fx være fritidsklubben eller andre fritidsaktiviteter, som børnene går til. Symbolsk kapital der er anerkendelse er ikke en kapital form i sig selv, men det er de tre andre kapitalformer bliver til. Når de vinder anerkendelse i de kulturer hvor de ses som legitim værdi. Social og kulturel kapital kan investeres og omdannes til økonomisk kapital og omvendt. Med hensyn til børnene jeg har interviewet er det generelt forholdsvis tydeligt at se de er i besiddelse af en anseelig mængde af den kulturelle kapital. De er gode til begå sig blandt andre mennesker, der er meget få konflikter både mellem børnene og mellem børnene og de voksne. Faktisk oplevede jeg ikke nogle konflikter, af nævneværdig karakter. Generelt set er der ingen af de medlemmer klubben har, der mangler noget. I hvert tilfælde ikke af materielle goder, det er ikke noget de giver udtryk for. Modsat taler de en del om hvad der 11

12 er hot eller not, hvilket jo ikke er unormalt for børn i den alder. Det udtryk de sender er at de ikke mangler noget på den materielle side. I mine interview med børnene spørger jeg helt faktuelt til hvordan deres liv ser ud, det gør jeg for at kunne se hvilke kapitaler de er i besiddelse af. Pædagogik Pædagogik er både videnskab og praksis. Videnskaben er de metoder, fortolkninger, mål og resultater der kan opsættes for en given pædagogisk opgave. Metoderne er de samme som i mange andre videnskaber. Men pædagogikken har sine helt egne problemstillinger, specielt når man kommer ind på dannelse. Problematikken med dannelse i pædagogikken opstår når den sættes i en specifik politik, historisk eller kulturel sammenhæng. Problemer af den karakter kan ikke løses ved hjælp af empiriske metoder, da der er tale om filosofiske problemer, som der kan findes flere forskellige svar på, afhængig af det udgangspunkt man tager. Psykologi og sociologi er videnskaber der ligger tæt op ad pædagogikken, men selvom man læser tykke bøger om psykologi og sociologi, finder man heller ikke endegyldige svar på pædagogikkens problemer. Det er derfor en god ide, at ens filosofiske standpunkt ligger tydeligt i bevidstheden når man arbejder med pædagogiske opgaver. Pædagogiske teorier passer mere eller mindre godt sammen med bestemte kulturer i samfundet. I hvert tilfælde hvis man ser på det med sociologiske øjne. Men hagen ved at det hænger godt sammen er, at man glemmer at forholde sig kritisk til arbejdet. En pædagogik der er fuldstændig fri for værdier eksisterer ikke, der ville altid være værdier i en given pædagogik. Da alle har en grundfilosofi de lever ud fra og dermed kommer der automatisk værdier ind i pædagogikken. Udover det indgår der også værdier i pædagogiske debatter som for eksempel: Skal man have læreplaner i daginstitutionerne?. I sådanne debatter forekommer der sjældent fuldstændig enighed om hvordan tingene skal være. Dette skyldes at man ser med forskellige øjne på debatemnet, afhængigt af ens grundfilosofi og fra hvilken videnskabsteoretisk position man indtager, om man er pædagog eller politiker. Filosofi Filosofi er spørgsmål der ikke kan gives et empirisk svar på. Det er at forholde sig spørgende til tilværelsen. Man kan sige at der med filosofien er forbundet en del naivitet og uskyldig underen (Ebbe Vestergaard 2007, s. 19). Som voksen bliver det sværere og sværere at opretholde denne naive underen, som svar på det ser jeg det at man gennem livet opbygger man erfaringer. De erfaringer man gør sig, er med til at gøre at man 12

13 hurtigere drager konklusioner. I stedet for at blive ved med at forholde sig undrende, faren ved ikke lægge den underen til side er at man bliver dogmatisk. Hvis evnen til at filosofere er ved at forsvinde bør man som voksen søge at opdyrke den igen, så man kan blive ved med at forholde sig spørgende til tilværelsen. Ebbe Vestergaard taler om tre forskellige discipliner inden filosofien som er interessante i forhold til den pædagogiske verden. De stiller hver især nogle spørgsmål til den pædagogiske debat disse spørgsmål vedrører forskellige områder. Spørgsmålene er vedrører viden, etik og politik. De tre filosofiske discipliner er erkendelsesfilosofien, videnskabsfilosofien og værdifilosofien. Erkendelsesfilosofien er som ordet siger en filosofi der beskæftiger sig med erkendelse, det drejer sig filosofiske spørgsmål/overvejelser som går på vores viden og erkendelse. Kan vi stole på den viden vi har? Erkendelsesfilosofien handler om erkendelsens gyldighed, oprindelse og grænser. Videnskabsfilosofi kan beskrives som en filosofi der er nært beslægtet med erkendelsesfilosofien. Den søger at stille spørgsmål til videnskaberne, spørgsmål som hvad er videnskabelige påstandes natur, måderne hvorpå de produceres, hvordan de giver os magt over vores miljø, videnskabens konsekvenser for samfundet og for videnskaberne selv. Jeg syntes at der er en vis skepsis over videnskabsfilosofien. Til sidst er der værdifilosofien, den beskæftiger sig med værdier. Det kan være værdier der bestemmer om noget er smukt eller grimt, det kan være religiøse værdier eller samfundsværdier. Mange af de problemer og heraf spørgsmål man finder indenfor pædagogikken er af etisk karakter eller værdi. Pædagogisk filosofi Hvis man så sætter titlerne på de to foregående kapitler sammen får man begrebet pædagogisk filosofi. Hvilken størrelse det er, vil jeg komme ind på i dette kapitel. Pædagogisk filosofi er spørgsmål der drejer sig pædagogik. Filosofien kan opfattes på forskellige måder hvilket er afgørende for hvilke spørgsmål man stiller til samfundet og hvem man stiller disse spørgsmål til. Der skal gøres nogle overvejelser om hvordan man 13

14 vil løse det pædagogiske arbejde, de tanker og overvejelser er det man vil kalde pædagogiske filosofi. Analytiskfilosofi Er som ordet siger en filosofi som går på at man analyserer sig frem til en forståelse af de pædagogiske problemer. Man ønsker at forholde sig videnskabeligt og analyserende til filosofiske problemer. Idealistisk Idealistisk filosofi kan ses som en modsætning til analytisk filosofi, det kommer fra ordet idé og mennesker der arbejde ud fra en idealistisk filosofi søger at opbygge teorier ud fra deres egen ideologi. Dialektisk Dialektisk filosofi bygger på at man kommer med teser og så kommer der antiteser, som gerne skulle ende med at blive til en syntese altså en sammensmeltning af teser og antiteser. Disse måder at opfatte de forskellige filosofidiscipliner på handler i bund og grund om hvordan ens samfundssyn og menneskesyn er. Man kan så sige at bestemte kulturer i samfundet vil passe godt sammen med en af de tre opfattelser, fx en naturvidenskabelig kultur vil umiddelbart gå godt i spænd med en analytisk pædagogik. Samfundet Samfundet er også med til at forme hvordan kulturen er i fritidsklubben, dog på et mere indirekte plan end den indflydelse personale og medlemmer har. Myndighederne som har indflydelse på lovgivningen enten som dem der former dem eller som dem der er med til at stikke retningslinjer ud hvordan og hvilke mål der skal arbejdes med inden for lovens rammer. Der er også politiske organisationer der samarbejder på tværs af landegrænser for udviklingen af det moderne videnssamfund, en af disse er organisation for Economic Co-operation and Development (Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling) 14

15 som blev dannet i 1961 og omfatter i dag 34 medlemslande, der er karakteriseret ved demokratiske styreformer og markedsøkonomi. Politikudvikling og erfaringsudveksling OECD er et forum, hvori landene kan sammenligne og udveksle deres erfaringer med politikudvikling, søge svar på fælles problemstillinger, identificere gode praktiske løsninger og koordinere den nationale og internationale politik på fælles interesseområder. Til brug for dette formål indsamler OECD's sekretariat data, afdækker udviklingsmønstre, analyserer og forudsiger den økonomiske udvikling; men sekretariatet forsker også i sociale forandringer, mønstre og sammenhænge i udviklingen indenfor handel, miljø, landbrug, teknologi og uddannelse. OECD uddannelsesaktiviteter OECD's arbejde på uddannelsesområdet varetages af et selvstændigt uddannelsesdirektorat, men OECD udvikler også strategier i horisontale projekter, der involverer flere direktorater fx Innovation Strategy og Skills Strategy. Direktoratet arbejder ud fra en række strategiske mål, som blandt andet omfatter evaluering og forbedring af udbyttet af uddannelse, fremme af arbejdsmarkedsrelevante uddannelsestilbud, fremme af livslang læring, fremme af kvalitetsundervisning og at skabe social sammenhængskraft gennem uddannelse. Udvikling af medlemslandenes uddannelsespolitik OECD bidrager til udviklingen af medlemslandenes uddannelsespolitik gennem empiriske data og i kvalitative analyser. Det empiriske arbejde giver sig udtryk i indsamling, analyse og publicering af data i den årlige publikation Education at a Glance, samt i gennemførelse og publicering af tematiske undersøgelser, surveys og tests som eksempelvis PISA. Det kvalitative analysearbejde gennemføres ofte i form af reviews, hvor et lands samlede uddannelsessystem eller særlige funktionsområder i uddannelsessystemet bliver gennemanalyseret af en til opgaven særligt sammensat ekspertgruppe. Danmark deltager sammen med de øvrige OECD-lande og et stort antal associerede lande aktivt i PISA. Danmark har gennem de senere år deltaget i flere reviews, der indgår i den politiske proces reviewet Quality and Equity in Danish Schools fra 2003 var et vigtigt afsæt for reformerne på grundskoleområdet. Dette er for nylig blev fulgt op med reviewet Assessment and Evaluation Systems to Improve School Outcomes (UVM, 2012) Fælles for OECD og andre politiske myndigheder og organisationer er at de arbejder ud fra data samlet fra medlemslandene. Jeg mener godt, at man kan diskutere om det er den rigtige måde at gøre det på, som jeg ser problematikken er det lidt som at sammenligne pærer og bananer. Da måden samfundet anskues på ikke er ens i de forskellige lande. Det er ikke det samme at være 15

16 ung i USA og i Danmark. Det er selvfølgelig kommet markant tættere på efter at videnssamfundet er etableret, da det er lidt de samme vilkår der gælder for at klare sig i fremtiden nemlig viden. Men den måde samfundene er sammensat, er ikke sammenlignelige fx velfærdssamfundet er to diamentrale modsætninger. Men hvis man gerne ville have os alle til at være ens så værsgo. Men vi kan ikke alle være ens, så for mig er det en kunstig konkurrence, som ikke tjener et godt formål. Jeg ser som det ideelle at pædagogiske institutioner og skoler kunne være fri for politisk indflydelse, og at man havde en større tillid til at personalet er godt nok uddannet. Eller i hvert tilfælde at den blev beskåret og at lærerne er med på råd, når det fx gælder udviklingen af uddannelsessystemet mere end at man sætter sin lid til test som svar på om systemet er godt i Danmark. Lovgivning En del danske love er det man vil kalde for en rammelov, det vil sige at det er folketinget der som lovgivende magt skriver en lov og så er det op til den enkelte kommune at bestemme hvordan arbejdet skal udføres, så det lever op til loven. Dagtilbudsloven 1. Formålet med denne lov er at: 1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud, 2) give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker. 3) forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og 4) skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. 65. Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge skal i samarbejde med børnene og de unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati. Klubtilbud m.v. skal som led heri bidrage til at udvikle børns og unges evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber. Stk. 2. Klubtilbud m.v. indgår i kommunens generelle fritidstilbud til større børn og unge og skal efter kommunalbestyrelsens beslutning også kunne rette sit arbejde mod større børn og unge med behov for støtte. Aktiviteterne i tilbuddene skal afspejle målgruppens alder og bredde. Stk. 3. Klubtilbud m.v. skal give større børn og unge kendskab til øvrige aktivitets-, kultur- og fritidstilbud, så børnene og de unge bliver i stand til selv at tilrettelægge deres fritidsliv, når de ikke er i klubtilbud m.v. 16

17 Stk. 4. Klubtilbud m.v. skal støtte de større børn og unge i deres fremtidige muligheder på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen fastsætter retningslinjer, der sikrer børns og unges indflydelse på indholdet i det enkelte tilbud. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at reglerne om forældrebestyrelser, jf , skal finde anvendelse på visse tilbud. Ungdomsskoleloven I Aarhus kommune er fritidsklubberne lagt ind under ungdomsskolen og dermed også ungdomsskoleloven. 1. Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. 3. Stk. 3 Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at ungdomsskoletilbuddet skal omfatte klub- og anden fritidsvirksomhed. Når man sammenligner de to lovgivninger, så siger de stort set det samme, det er nærmest kun ordlyden der er forskellig. Begge love handler om at udvikle og styrke kundskaber og indførsel i det demokratiske samfund for de mennesker der berøres af lovene. Interview Jeg foretog interviews i fritidsklubben med lederen og tre børn. De tre børn går i sjette klasse. Jeg valgte at interviewe dem individuelt, da der ellers kunne være en fare for at jeg ikke fik helt ærlige og oprigtige svar. Jeg ville altså have at vide, hvad de virkelig mener og ikke hvad de mener i fælleskab, da der så er en risiko for at der er nogle hemmeligheder, der ikke kommer frem. De spørgsmål jeg søgte svar på, handlede om hvordan deres liv er og hvordan de ser på det at gå i fritidsklub. Det var vigtigt at jeg gjorde nogle overvejelser over, hvordan jeg skulle stille spørgsmålene, de skulle være konkrete for at være sikre på at de blev forstået og give mulighed for at de kunne reflektere over dem. Da jeg var færdig med de individuelle interviews havde vi en fælles samtale om venskab og dens betydning for deres måde at være på. Jeg kendte på forhånd børnene, hvilket 17

18 også gjorde det nemmere at udforme spørgsmålene og udføre interviewene, jeg havde en idé om, hvordan jeg kunne få dem til at åbne op. Udover børneinterviewene foretog jeg også et interview med den daglige leder af fritidsklubben. Spørgsmålene til dette interview Spørgsmålene til dette interview gik på klubbens værdier og kultur, personlige værdier og samfundets værdier. Analyse af interview Jeg vælger at bruge metoden hermeneutisk meningsfortolkning til at analysere mine interviews (Kvale 2009, s. 233). Denne metode bruges til at fortolke svarene i interviewet. Man fortolker svarene ud fra hvordan man selv opfatter temaet i spørgsmålet, Det vil sige at jeg har en fortolkning af et svar, som jeg ser en sammenhæng med et af temaerne i mit projekt. Jeg vælger denne metode til at analysere, så jeg kan lægge fortolkninger af svarene ind under de tema jeg arbejder med. Og dermed skabe et overblik over hvad de mener om emnet. Det er en Hermeneutisk metode hvor man fortolker, det vil sige at jeg forsøger at trække en fortolkning ud af det svar interviewpersonen har givet. Herefter vil jeg holde fortolkningerne op mod min egen forståelse af temaerne, lovgivningen og teorierne som har jeg valgt bruge i mit bachelor projekt. I min analyse kalder jeg børnene et nummer. Det er selvfølgelig for at anonymisere det, men at man stadig kan skelne at der er tale om tre forskellige børn. Analyse og fortolkning af interviews Spørgsmålene til de enkelte interviews findes i deres helhed, som bilag efter selve opgaven. Interview med klublederen: Klubbens værdier Lederen er hurtig til at give sin definition af begrebet kultur, så han har i hvert tilfælde gjort sig nogle tanker om hvad begrebet betyder for ham. Han nævner personale og børn som dem, der primært er med til at skabe kulturen. Han beskriver kulturen som en afslappet kultur, hvem er det der kan slappe af? Han beskriver det ikke yderligere, så det er det svar han kommer med når han bliver spurgt om han kan beskrive kulturen i fritidsklubben. Han beskriver i stedet hvilke personer og faktorer der har indflydelse på dannelse af kulturen i klubben. Han sætter ikke lige med det samme navn op specifikke værdier på, men dækker dem ind under nogle overordnede kategorier. Er det et tegn på at de ikke er bevidste eller enige om hvad der for nogle værdier der er vigtige i kulturen i klubben? Mangler en klarhed om hvordan der arbejdes med værdier fra kommunen. Det lyder som der ikke er tænkt over det. Lederen kan dog nævne Aarhus kommunes hovedværdier for arbejdet med børn og unge. Han mener ikke at det har nogen indflydelse på klubbens værdier, hvor børnene kommer fra. Men at det er personalet som bestemmer værdierne for kulturen i fritidsklubben. Det er 18

19 lige meget hvad børnene kommer med. De skal passe sig ind under de værdier som er fastsat af klubbens personale. Men hvilke værdier? Han modsiger sig selv lidt med hensyn til hvem der er med til at skabe kulturen. Det er svært at se at han taler for en personalegruppe, på intet tidspunkt siger han vi. Personlige værdier Lederen ser det som værende meget vigtigt at man er tro mod sine egne værdier og at de fuldt ud er i stand til at være det. Han nævner værdier som dialog, respekt og troværdighed, det er værdier som siger noget om at man skal komme ud med sin holdning når der diskuteres og at dette skal respekteres. Det gælder også, når lederen selv taler. Frustration over at man ikke kan få lov at udføre sit arbejde på den måde man gerne vil i institutionen, fordi der kommer ordrer oppe fra. Han tager kampen op. Og præger de steder man kan. Fortæller om hvad man syntes der kunne gøres bedre. Hvis ikke man deltager i dialogen, så kan det være svært at få lov at beholde sine værdier. Det kan være frustrerende når man ikke bliver hørt pga., der for mange organisatoriske lag op til dem, der har noget at skulle have sagt. Lederen udtrykker det er vigtigt for at kunne holde en vis form for integritet i sit arbejde. Lederen mener at der en divergens mellem praksis og embedsmandssystemet, et synspunkt som gør at han ikke ser på forvaltning som nogen der kan hjælpe ham. Men mere nogen som prøver at presse noget ind i praksis, der ikke har noget med virkeligheden at gøre ud fra hans optik. Samfundets værdier Han venter på at politikerne kommer med guidelines for hvordan arbejdet skal udføres. Han ser gerne at der mere og bedre samarbejde mellem de forskellige instanser som er i berøring med de børn og unge der er i området. Interview med børn: Jeg har valgt at samle alle tre interviews under samme analyse, da svarene ikke er så forskellige fra hinanden. Deres liv 19

20 De oplever tryghed og omsorg i familien, skilsmisse eller ej. Det er en generel fortolkning af første del af interviewet med alle tre børn. Deres dagligdag Både barn 2 og 3 udtrykker at de er meget glade for at gå i skole, modsat barn 1 som giver udtryk for at hun ikke er så glad for det. Udover når hun er sammen med to specifikke veninder. De er alle tre glade for at gå i fritidsklub. Det er pga. kulturen i skole og presset her fra, at barn 1 ikke er glad for at gå i skole. hun siger at hun bedst kan lide pædagogerne i klubben, fordi de laver noget sammen med dem, hun føler sig tryg i samværet med pædagogerne. Barn 1 og barn 3 gør sig flere konkrete tanker og overvejelser om deres tilværelse og fremtiden end barn 2 gør. Hun er genert og en anelse usikker på sig selv. Hun har ikke nogen drømme for fremtiden, de tog andre har det enten planlagt, ellers så har de nogle konkrete drømme. Tiden i fritidsklubben De tager ikke alene af sted til klubben, men sammen med venner og veninder. Personalet i klubben tager ikke initiativ til aktiviteter, når de unge kommer i klubben. Børnene må lave lige hvad de vil, der er ingen løftede pegefingre. De får lov til at lave lige hvad de har lyst, hvis de spørger de voksne til råds, får de ideer til hvad de kan lave indenfor det område, de gerne vil lave noget. Barn 3 nævner at det er nemmere at komme i gang med fx kreative projekter i klubben, end det er derhjemme. Grunden til det er, at personalet er der og kan hjælpe hende hvis det for bliver lidt svært. Min fortolkning af kulturforståelsen i fritidsklubben. Man kunne godt stille sig tvivlende overfor om lederen er bekendt med lovteksten i ungdomsskoleloven, der er den lov, som danner rammen for det arbejde der udføres i alle fritidsklubber i Aarhus kommune. Hvis han er bekendt med hvad loven siger, så behøver man jo ikke sidde og vente på hvad lokalpolitikerne siger. Det er jo som tidligere nævnt en rammelov, hvilket vil sige at der som udgangspunkt ikke er nogle regler for hvordan det skal gøres blot at det bliver gjort indenfor disse rammer. For mig er det et must at man kender til lovgivning på det område man arbejder indenfor, og jeg er bestemt ikke nogen paragrafrytter, men det vil spare en masse bekymringer om de retningslinjer, der måtte komme oppe fra i systemet om det pædagogiske arbejde. 20

21 Med hensyn til børnene må man sige at de har et godt liv uden de store problemer at tumle med. De har et bagland bestående af forældre og familie, der tager hånd om dem og hjælper dem på vej gennem livet. Fundamentet for en god tilværelse hvor de har mulighed for at klare sig godt er i orden. Forudsætningerne er der i form af økonomisk- og kulturelkapital. De rejser og oplever andre dele af verdens ud over den danske kultur. De har gjort sig overvejelser over hvad fremtiden byder dem. Kulturen i fritidsklubben virker i lederens interview, som en kultur der passer godt ind under Scheins definition af kulturbegrebet med et sæt normer og værdier. I stedet for at det er noget de skaber sammen som lederen beskriver, er det nogle værdier eller normer der styrer kulturen som jeg ser det. Men om de overhovedet kunne prioritere hvilke værdier der er vigtige i klubkulturen. Jeg kunne godt have min tvivl, da der ikke af sig selv nævnes nogle. Lederen nævner kun Aarhus kommunes grundværdier, så det lyder ikke som om der tænkt yderligere over hvilke værdier der er vigtigst for dem i arbejdet med børnene? Jeg må sige at jeg syntes det ærgerligt, at man ikke kan se positivt på fremtiden og have en tro på at arbejdssituationen kan blive bedre. Det betyder jo at det må være svært at have sine personlige værdier med i arbejdet. I stedet for at være så opmærksom på at det er noget djøfferi. Så ville jeg få lavet et godt solidt værdigrundlag som indeholdt nogle værdier der kan leve op til og rummes indenfor lovens rammer. Et værdigrundlag skulle gerne kun sige noget om hvordan der arbejdes med de værdier der præger kulturen i fritidsklubben. Børnene nævner ikke nogle værdier i deres beskrivelse af hvordan det er at gå i fritidsklubben. Men den måde de fortæller om hvad de laver når de er i klubben, siger mig at det er en kultur som har nogle værdier som fx. Ligeværdighed, tryghed, tolerance, handlefrihed og udfoldelse bare for at nævne et par stykker. Hvis man sammenfatter det han siger om kulturen i fritidsklubben og det børnene udtrykker gennem deres interview, og holder det op mod lovgivning og kommunale politikker, så ser jeg ikke helt den samme divergens i værdierne som han godt kan give udtryk for, i ungdomsskoleloven står der i 1 at de som personale i klubben skal give de unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet sammen med kommunes værdier på området: Engagement, troværdighed og respekt. Så er der en god sammenhæng med det børnene siger og det som myndighederne foreskriver. En grund til at de ikke er mere bevidste om hvad deres kultur indeholder, kunne være at børnene er så ressourcestærke, og dermed passer ind i en idealistisk værdifilosofi, som jeg vil betegne den pædagogisk filosofi personalet arbejder ud fra, hvor værdier der giver plads til udfoldelse er i højsæde super fint sammen. Men der er en fare når pædagogiske filosofier passer så godt sammen med den struktur der i det samfund hvor den udøves. Nemlig at man glemmer at forholde sig til det stykke arbejde man laver og derfor arbejder lidt i blinde. Det kunne også godt gå hen og blive forklaringen på, at lederen er så fokuseret på de oven liggende lag i den kommunale organisationsstruktur, hvilken indflydelse de kunne komme til at have på hans arbejde. Et fælles værdigrundlag kan bidrage til, at medarbejderne kan øge deres ansvarlighed og beslutningsevne. Processen med at afklare mål og visioner er lige så vigtig som selve resultatet. Hvis vi alle havde de samme værdier og prioriterede dem ens, så ville det være 21