Åbent referat til. Udvalget for Social og Sundhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Åbent referat til. Udvalget for Social og Sundhed"

Transkript

1 Varde Kommune Åbent referat til Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: Tirsdag den 11. marts 2014 Mødetidspunkt: 8:00-12:00 Mødested: Jobcentret, Møderum 9 Deltagere: Fraværende: Referent: Thyge Nielsen, Ingvard Ladefoged, Søren Laulund, Erhardt Jull, Niels Haahr Larsen, Connie Høj, Tina Agergaard Hansen Ingen Lena Andersen

2 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Indholdsfortegnelse Side 22. Godkendelse af dagsorden Velfærdsteknologi i Varde Kommune - orientering Godkendelse af pilotprojekt vedr. vaske- og skylletoiletter Godkendelse af etablering af platform for telesundhed Tildeling af midler vedr. finanslovens ældrepakke og igangsættelse af tiltagene Sundhedspolitikken til godkendelse efter høring Sundhedsprofilen Kandidatspeciale vedr. Sundhedsbarometer i Varde Kommune Orientering - resultater fra SPACE-projektet Budgetoverførsel til 2014 Social og sundhed Regnskab Social og Sundhed Orientering om kostorganisationen på ældreområdet Politisk vinkel på kvalitetsstandarder og serviceniveau Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling Erhvervsskolereform Godkendelse af vedtægter for Handicaprådet Gensidig orientering...79 Bilagsliste...80 Underskriftsblad...81 Side 45

3 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Godkendelse af dagsorden Dok.nr.: 4736 Sagsid.: Initialer: LEAN Åben sag Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Godkendt. Side 46

4 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Velfærdsteknologi i Varde Kommune - orientering Dok.nr.: 4746 Sagsid.: 13/6262 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling Varde Kommune har valgt at definere Velfærdsteknologi, som teknologi der: har et livskvalitetsforøgende potentiale, har et arbejdskraftbesparende potentiale, og/eller har et arbejdsmiljøforbedrende potentiale. Med velfærdsteknologi menes primært teknologisk assistance, der bidrager til øget tryghed, sikkerhed, social deltagelse, mobilitet og fysisk og kulturel aktivitet, og som styrker den enkeltes evne til at mestre hverdagen til trods for social, psykisk eller fysisk nedsat funktionsevne. Velfærdsteknologi forstås også som teknologisk støtte til pårørende og som et bidrag til at forbedre tilgængelighed, arbejdsmiljø, ressourceudnyttelse og kvalitet i leverancen af velfærdsydelser. I Varde Kommune har såvel politikere som administration taget velfærdsteknologiens betydning og potentiale alvorligt og har på forskelligt niveau afprøvet og implementeret velfærdsteknologi, ligesom der er oprettet et Living Lab, der på Social- og Sundhedsområdet er det velfærdsteknologiske vindue udadtil. Der er i bilag vedlagt et strategipapir, som bidrager til, at den velfærdsteknologiske satsning i Varde Kommune bliver mere langsigtet, sammenhængende og systematisk. Det er ikke et værktøj til at vælge de enkelte teknologier til og fra, men et redskab til at sætte velfærdsteknologien i et strategisk perspektiv i Varde Kommune. Thorkild Sloth Pedersen og Ole Aasmoe fra Social- og Sundhedsafdelingen gennemgår forvaltningens overvejelser om strategi på området. Udvalget opfordres til at byde ind med idéer, perspektiver og forventninger til prioriteringer og resultatskabelse. Forvaltningens vurdering Forvaltningen vurderer, at en strategi på området vil styrke en målrettet og prioriteret indsats på området. Forvaltningen bemærker, at det er Social- og Sundhedsudvalget, der bevilger midler til konkrete velfærdsteknologiprojekter. Dette sker efter indstilling og ansøgning fra forvaltningen. Sundhedskonsekvensvurdering Velfærdsteknologiske løsninger kan i mange tilfælde forebygge behov for ressourcekrævende indsatser, fx indlæggelser. Retsgrundlag Ikke relevant. Side 47

5 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Økonomi Budgettet for 2014 udgør kr. Endvidere forventes kr. overført fra Staben Økonomi har ingen bemærkninger. Høring Strategien sendes i høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Bilag: 1 Åben Strategi for velfærdsteknologi i varde Kommune - udkast 28568/14 2 Åben Præsentation af VT 32386/14 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at strategien tages til efterretning, at udvalgets bemærkninger indarbejdes i strategien, og at strategien fremsendes til høring i henholdsvis Handicap- og Ældreråd. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 48

6 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Godkendelse af pilotprojekt vedr. vaske- og skylletoiletter Dok.nr.: 4704 Sagsid.: 14/1780 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling Forvaltningen ansøger Udvalget for Social og Sundhed om frigivelse af midler til pilotprojekt på velfærdsteknologiområdet vedr. vaske- og skylletoiletter. Baggrunden for ansøgningen er, at der er indgået en aftale mellem regeringen og KL om, at kommunerne i løbet af skal udbrede anvendelsen af vaske- og skylletoiletter i relevant omfang. Forvaltningen foreslår derfor, at der gennemføres et pilotprojekt, hvor der etableres 30 vaske- og skylle-toiletter fordelt således: 10 toiletter i borgerens eget hjem toiletter i boliger på plejecentre, fordelt på 2-3 team 2-3 toiletter på personaletoiletter (fordelt på de samme team) Da teknologien og implementeringen heraf er velafprøvet og veludviklet, er projektets hovedformål: at optimere den organisatoriske implementering, herunder få erfaringer med fysisk installation, at give feedback på visitationens stillingtagen til, hvordan visitationskriterierne skal udformes i fremtiden, samt ikke mindst at skabe en positiv holdning hertil hos borgerne og medarbejderne. Resultatet af pilotdriften præsenteres for udvalget inden yderligere investeringer planlægges. Thorkild Sloth Pedersen og Ole Aasmoe fra Social- og Sundhedsafdelingen deltager under sagens behandling. Forvaltningens vurdering Forvaltningen bemærker, at teknologien er velafprøvet og dokumenteret i forhold til effekter og økonomi. Forvaltningen vurderer, at tiltaget har positiv effekt både for borgerne i forhold til forbedret livskvalitet for borgerne og i forhold til at være arbejdstidsbesparende for personalet, der dermed frigøres til andre formål. Forvaltningen vurderer, at det er væsentligt at få afdækket de organisatoriske konsekvenser af tiltaget i et pilotprojekt, inden der udarbejdes endelig plan for indførelse af vaske- og skylletoiletter. Sundhedskonsekvensvurdering For borgere med behov for hjælp til toiletbesøg kan et vasketoilet være et vigtigt redskab til selvhjulpenhed og værdighed. Side 49

7 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Retsgrundlag Ingen Økonomi Overslag over økonomi i pilotfasen: Formål Beløb (kr.) Anskaffelse af ekstraudstyr til 30 eksisterende toiletter (á kr ) Udgifter til installation mv. (á kr ) Sum Pilotprojektet forslås finansieret af velfærdsteknologipuljen, som for 2014 udgør kr. Endvidere forventes kr. overført fra Staben Økonomi har ingen bemærkninger. Høring Ældrerådet til orientering Bilag: 1 Åben Ansøgning til Velfærdsteknologipuljen - Vasketoiletter 23427/14 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at pilotprojekt godkendes, at der frigives kr. fra velfærdsteknologipuljen til finansiering af projektet, og at projektets resultater forelægges udvalget, inden yderligere investeringer planlægges. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 50

8 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Godkendelse af etablering af platform for telesundhed Dok.nr.: 4701 Sagsid.: 11/1272 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling Forvaltningen ansøger Udvalget for Social og Sundhed om frigivelse af midler til velfærdsteknologi til afprøvning af en platform for telesundhed En platform for telesundhed vil fungere som generel infrastruktur for implementering af flere integrerede velfærdsteknologiske løsninger. Disse løsninger skal hver især levere digitalt understøttede services, hvad enten de leveres/håndteres af medarbejdere, eller anvendes af borgeren selv. Eksempler på velfærdsteknologiske løsninger, som kan understøttes af platformen, er: Det Digitale Sundhedscenter, med fokus på patientuddannelse, forebyggelsesforløb og digital understøttelse af rehabiliteringsforløb Telemedicinske løsninger, fx: Indlæggelse af borgere i eget hjem Monitorering af kronikere (borgere med KOL, diabetes, hjertesygdomme mv.) Videosamtaler i lokalpsykiatrien Platformen kan fungere som bindeled for lokale velfærdsteknologiske løsninger generelt til fællesoffentlige digitale sundhedsløsninger samt til kommunens borgerjournalsystem (Avaleo). Ved hjælp af telesundhedsplatformen kan kommunens sikre, at øvrige leverandørers løsninger fungerer sikkert og uden unødige investeringer i snitflader og infrastruktur. Platformen leveres og etableres af firmaet Next Step Citizen A/S, som er et datterselskab af SE (SydEnergi) i Esbjerg. Next Step Citizen deltager også i et OPI-projekt med Region Syddanmark og kommunerne i regionen med et tilsvarende formål, hvilket givetvis vil give stor synergieffekt i forhold til investeringer, indflydelse og muligheder for Varde Kommune på længere sigt. Inden kontraktperiodens udløb udarbejdes en kravspecifikation, som skal føre frem til et udbud på området i Thorkild Sloth Pedersen og Ole Aasmoe fra Social- og Sundhedsafdelingen deltager under sagens behandling. Forvaltningens vurdering Forvaltningen vurderer, at platformen for telesundhed er en forudsætning dels for at skabe sikker drift og for dels at kunne integrere de velfærdsteknologiske løsninger og digitale services, som findes på markedet i dag. Investering i en platform for telesundhed vil betyde, at Varde Kommune er med i front i forhold til udbredelse af velfærdsteknologiske løsninger og digitale services. Side 51

9 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Da Varde Kommune er arealmæssig stor i forhold til indbyggertal, vurderes udbredelsen og omlægning til digitale services og velfærdsteknologiske løsninger at få positive økonomiske konsekvenser på sigt. Effekten af etablering af platform for telesundhed evalueres ultimo 2014 med henblik på at vurdere fremtidige investeringer og gevinster. Sundhedskonsekvensvurdering Velfærdsteknologiske løsninger og digitale services skaber mulighed for at øge borgernes livskvalitet blandt andet gennem større selvhjulpenhed og dels gennem bedre monitorering af behandling. Retsgrundlag Ingen Økonomi Velfærdsteknologipuljen for 2014 er på kr. mio. kroner. Endvidere forventes kr. overført fra Udgifterne for etablering af en telesundhedsplatform vil udgøre kr. i Det vurderes, at driftsudgiften også udgør kr. i 2015 og 2016, men der lægges op til, at dette vurderes endeligt i efteråret Høring Ikke relevant. Bilag: 1 Åben Ansøgning til Velfærdsteknologipuljen - Telemedinsk platform 22898/14 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at ansøgning om etablering af platform for telesundhed godkendes for 2014, at der frigives kr. fra teknologipuljen i 2014, og at resultaterne, effekten og fremtidig økonomi ved etablering af platformen vurderes i efteråret Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 52

10 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Tildeling af midler vedr. finanslovens ældrepakke og igangsættelse af tiltagene Dok.nr.: 4655 Sagsid.: 13/16411 Initialer: anfi Åben sag Sagsfremstilling Ansøgning om støtte til løft af ældreområdet er imødekommet. Tilskuddet udgør i 2014 i alt 9,9 mio. kr. Arbejdet med at implementere de i ansøgningen beskrevne indsatser er gået i gang. Der er udarbejdet en oversigt over indsatserne, se bilag. Der er blevet nedsat arbejdsgrupper på alle indsatserne, hvoraf flere er gået i gang mens andre har planlagt de første møder. Der udarbejdes projektplaner på alle indsatsområder, se oversigten for dokument numre på alle projektplanerne i bilag. Økonomi arbejder med at oprette kontoplaner for alle indsatserne. Hvis indsatserne skal fortsætte uændret i 2015 vil udgifterne blive højere, idet budgettet for 2014 er udregnet på 39 uger, mens budgettet for 2015 udregnes på 52 uger. Det er dog endnu for tidligt at sige, hvor meget større udgifterne vil blive, eftersom budgettet på flere af indsatserne er beregnet ud fra en forventet efterspørgsel eller et estimeret beløb. Samtidigt er flere af udgifterne i 2014 fordelt på forskellige puljer, til eks. indkøb af træningsredskaber, efterspørgslen på disse puljer i 2015 vil måske ikke være så stort, eftersom at behovet kan blive dækket i I august vil forvaltningen udarbejde en midtvejsevaluering med en budgetgennemgang. Herefter vil det være muligt at give et mere reelt billede af budgettet for Forvaltningens vurdering Det er forvaltningen vurdering, at lederne på sundheds- og ældreområdet har taget godt imod indholdet i den endelige ansøgning, og at arbejdet med at implementere indsatserne er kommet godt fra start. Sundhedskonsekvensvurdering Det vurderes at implementeringen af ældrepuljen vil få betydning på flere områder. Den ekstra hverdagsrehabiliterende indsats forventes at få positiv betydning for målgruppens funktionsevne og dermed for deres grad af selvhjulpenhed. Graden af selvhjulpenhed kan have betydning for 1) målgruppens selvvurderede livskvalitet, som forventes at blive større, det er kendt viden at livskvalitet og sundhed hænger sammen og 2) målgruppens behov for personlig og praktisk hjælp, som forventes at blive mindre. Den ekstra indsats for mere liv på plejecentrene forventes at få en positiv betydning for 1) de ældres livskvalitet og 2) antallet af ofte demente borgere, som skaber uro om eftermiddagen og i weekenderne, fordi der ikke er aktiviteter til dem. Den ekstra indsats på demens og psykiatri området forventes at få en positiv effekt på 1) de pårørendes sociale liv og livskvalitet og derigennem deres sundhed generelt og 2) de dementes livskvalitet, idet flere daghjemspladser og aflastning i eget hjem kan være med til at holde borgeren i eget hjem i længere tid og derved skabe ro omkring borgeren. Side 53

11 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Retsgrundlag Finansloven Økonomi Det forventes, at der tilgår kr. Høring - Bilag: 1 Åben Oversigt over indsatser 27402/14 2 Åben Tilskudsbrev vedr. udmøntning af puljen Løft af Ældreområdet 34470/14 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udvalget tager orienteringen om implementeringsprocessen til efterretning, og at der foretages evaluering af indsatserne og økonomien vedr i august/september Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 54

12 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Sundhedspolitikken til godkendelse efter høring Dok.nr.: 4737 Sagsid.: 11/921 Initialer: KIRE Åben sag Sagsfremstilling Sundhedspolitikken har i perioden medio oktober til 15. december 2013 været i både intern og ekstern høring, hvor der er indkommet 42 høringssvar. Borgere, frivillige og andre interesserede blev bedt om at forholde sig til visionen samt komme med forslag til konkrete indsatser for de syv temaer: kost, rygning, bevægelse, hygiejne, mental trivsel, rehabilitering og lighed i sundhed. Som følge af høringen er politikken revideret. Høringssvarene tilkendegiver tydeligt, at den nuværende vision er for omfangsrig og kompliceret, hvorfor der ønskes en kortere vision, som er nem at huske. Flere er desuden tilhængere af indholdet i formuleringen det sunde valg er det lette valg og mener samtidig, sundhedspolitikken skal have fokus på hver dag fremfor hverdagen. Af større ændring forslås det, at mental sundhed tænkes som en generel indsats ved samtlige målsætninger på samme måde som lighed i sundhed. Konsekvensen af denne beslutning er, at der ikke skal udarbejdes en separat strategi for mental sundhed. Tilværelsens udfordringer og aktiviteter, der har indflydelse på borgernes mentale sundhed, vil blive behandlet i de andre strategier. Derudover er der indarbejdet mindre sproglige ændringer i dette fjerde udkast af sundhedspolitikken. De resterende høringssvar vil generelt blive drøftet og indgå i det videre arbejde med strategierne og handleplanerne. Det er i forlængelse af ovenstående vigtigt at understrege, at der sideløbende bliver arbejdet systematisk med Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker - et værktøj til kommunerne med faglige anbefalinger, der kan bidrage til at prioritere forebyggelsesarbejdet. Kirsten Myrup og Anette Filtenborg fra Social- og Sundhedsafdelingen deltager under sagens behandling. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at der ønskes en kort og præcis vision for Varde Kommunes sundhedspolitik. De indholdsmæssige tanker for visionen kan eksempelvis omsættes til følgende formuleringer. Det sunde valg er let tilgængeligt - hver dag Sammen kan vi gøre det sunde valg til et lettere valg hver dag Træf et sundt valg hver dag Det sunde valg er det lette valg hver dag Desuden vurderes det positivt at lade mental sundhed indgå som en overordnet paraply for alle målsætninger, da et stærkt mentalt helbred er en forudsætning for borgernes evne til at mestre tilværelsens udfordringer. Det vil således styrke indsatserne i de andre strategier, hvis denne tankegang medtages. Side 55

13 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Forvaltningen vurderer herudover, at inddragelse af de resterende høringssvar i det videre arbejde både vil styrke sundhedspolitikken samt skabe øget ejerskab i forhold til strategierne og de specifikke handleplaner. Sundhedskonsekvensvurdering Sundhedspolitikken sætter rammen for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Varde Kommune, og den forventes at have en positiv betydning for sundheden blandt borgerne ved at fremme livskvaliteten og styrke borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Retsgrundlag Sundhedsloven 119 Økonomi I forbindelse med implementeringen af den nye sundhedspolitik blev der i budgetrunden afsat kr. i 2014 til at igangsætte nogle af de konkrete indsatser i strategier og handleplaner. Det er tanken, at midlerne administreres af programstyregruppen for sundhedspolitikken. På sigt skal driften af de enkelte indsatser indeholdes i den almindelige drift i de enkelte afdelinger og fagområder. Høring Sundhedspolitikken har været sendt i både intern og ekstern høring fra medio oktober til 15. december Der er indkommet 42 høringssvar. Bilag: 1 Åben Sundhedspolitikken 4. udkast 3011/14 2 Åben Høringssvar (alle samlet) /13 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at det indstilles til Byrådet, at udvalget godkender den reviderede udgave af Sundhedspolitikken og herunder - at udvalget fastlægger visionen, - at udvalget drøfter, hvorvidt mental sundhed kan indgå som en overordnet paraply for alle målsætninger, - at udvalget drøfter de resterende høringssvar vil blive behandlet i de andre strategier, og at udvalget anbefaler, at der fortsat skal arbejdes systematisk med Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Udsættes til næste møde. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Side 56

14 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Den reviderede udgave af Sundhedspolitikken fremsendes til Byrådets godkendelse med visionen Sammen skaber vi Danmarks sundeste kommune og missionen Det sunde valg skal være det lette valg. Mental sundhed indgår som en overordnet paraply for alle målsætninger. Misbrug af alkohol er meget ofte et symptom på mistrivsel. Rusmiddelstrategien vil derfor udstikke de overordnede rammer for, hvordan vi sikrer den bedst mulige forebyggelse, behandling og opfølgning i forhold til både alkohol og illegale rusmidler. Der arbejdes fortsat systematisk med Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Side 57

15 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Sundhedsprofilen 2013 Dok.nr.: 4645 Sagsid.: 14/2398 Initialer: anfi Åben sag Sagsfremstilling Sundhedsprofilundersøgelsen "Hvordan har du det?" er den største nationale sundhedsundersøgelse i Danmark. Undersøgelsen består af et spørgeskema med 81 spørgsmål om sundhed, sygdom, trivsel og sundhedsadfærd. Region Syddanmark har gennemført undersøgelsen i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og i tæt dialog med kommunerne i regionen. Borgere fra samtlige kommuner i Danmark deltager i undersøgelsen. Det betyder, at det er muligt at sammenligne data på tværs af regionerne og kommunerne. Spørgeskemaet blev sendt ud til godt en kvart million tilfældigt udvalgte borgere i Danmark i februar I Varde Kommune har borgere modtaget et spørgeskema. Data fra sundhedsprofilundersøgelserne kan ikke hentes i andre registre og er i den forstand unikke. Både nationalt, regionalt og kommunalt er der stor interesse for de resultater som sundhedsprofilundersøgelsen kommer med. I kommunerne vil resultaterne blandt andet kunne bruges til: Politisk og administrativ gennemslagskraft i kommunen: Tallene gælder kommunens egne borgere og er ikke bare et lands- eller regionsgennemsnit. Prioriteringsredskab: Hvad er de vigtigste sundhedsmæssige problemer i kommunen? Planlægning af sundhedsindsatser: Hvem er målgrupperne Monitorering af udvikling: Hvordan er udviklingen i borgernes sundhed og livsstil? Kvalitetssikring: Har kommunen tilbud til de rigtige målgrupper jf. sundhedsprofilens resultater? Sundhedskonsekvensanalyser af kommunale beslutningsforslag: Hvilke helbredsmæssige følger kan et givet forslag have for borgerne? Hvilke borgere kan blive ramt - og hvorledes er deres sundhedsprofil? Sundhedsprofilundersøgelsen fra 2010 viste, at Varde Kommune generelt var rigtigt godt med som det sunde hjørne i Region Syddanmark. Sundhedsprofilundersøgelsen fra 2013 viser, at Varde Kommune fortsat kan betegnes som det sunde hjørne. Særligt kan fremhæves, at antallet af borgere, som ryger, er faldet meget en ud af fire rygere har kvittet smøgerne siden Også i forhold til selvvurderet helbred, livskvalitet, stress, langvarig sygdom samt smerter og ubehag ligger borgerne i Varde Kommune helt i top. Mens vi på områder som kost og overvægt samt indtaget af alkohol har plads til forbedringer. Rapporten Hvordan har du det? udleveres på mødet. Arbejdet med Sundhedsprofilen 5. marts: Sundhedsstyrelsen offentliggør den nationale Sundhedsprofil. 6. marts: Varde Kommune har udsendt pressemeddelelse med fokus på, at vi fortsat er godt med, samt de gode resultater i forhold til rygning. Side 58

16 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Marts/april: Løbende lokale pressemeddelelser om resultaterne i sundhedsprofilen Marts/april: Drøftelse af, hvordan vi i Varde Kommune bedst muligt kan bruge de mange resultater fra sundhedsprofilen. Kirsten Myrup og Anette Filtenborg fra Social- og Sundhedsafdelingen deltager under sagens behandling. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at Sundhedsprofilen er et godt værktøj, som skal benyttes i planlægningen af nye indsatser, og at Varde Kommune fortsat kan betegnes som det sunde hjørne i Regionen. Retsgrundlag Sundhedslovens 119 og 205 Baggrunden for undersøgelsen er en aftale mellem Danske Regioner, KL, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt Finansministeriet fra Regionerne fik her i opgave at organisere og finansiere sammenlignelige sundhedsundersøgelser. Økonomi --- Høring Ingen Bilag: 1 Åben Bilag til udvalgsmøde d. 11/ /14 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udvalget tager orienteringen om resultaterne i Sundhedsprofilen 2013 til efterretning, at udvalget drøfter, hvordan vi i Varde Kommune kan anvende Sundhedsprofilen, og at udvalget drøfter, hvordan resultaterne fra Sundhedsprofilen kan kommunikeres bredt ud i hele organisationen og til borgerne i Varde Kommune. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Orienteringen blev taget til efterretning. Side 59

17 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Kandidatspeciale vedr. Sundhedsbarometer i Varde Kommune Dok.nr.: 4708 Sagsid.: 11/921 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling I forbindelse med et kandidatspeciale i folkesundhedsvidenskab er der sat fokus på, hvordan sundhed måles, og hvilke faktorer i befolkningens sundhedsadfærd og omgivelser, som kan siges at have størst betydning for sundhed og trivsel. Casen i kandidatspecialet var Varde Kommune, hvor ønsket var at udvikle et sundhedsbarometer, som kan fungere som et prioriteringsværktøj, et politisk dialogværktøj, et sammenligneligt måleinstrument kommunerne imellem og som et simpelt værktøj til løbende at følge sundhedsstatus i kommunen. Kandidatspecialets resultater og anbefalinger er baseret på en gennemgang af de indikatorer, hvormed sundhed og trivsel måles i Danmark og øvrige vestlige lande. De mest betydningsfulde indikatorer for sundhed og trivsel er relateret til Varde Kommunes aktuelle sundhedsudfordringer. Disse er kost, overvægt, fysisk aktivitet, uddannelse, køn, alder og miljø, samt somatisk sygdom. På baggrund af specialets litteraturanalyse og diskussion anbefales Varde i fremtidige sundhedsindsatser, at: o o o o Kombinere en strukturel, befolkningsrettet og individuel forebyggelsesstrategi med henblik på at fremme borgernes sundhedsadfærd Skabe en solid socioøkonomisk grobund for sundhed og trivsel (fokus på at mindske ulighed i sundhed) Samtænke miljøområdet (f.eks. forurening af luft og grundvand) med borgernes sundhed og trivsel Arbejde med borgernes ressourcer og selvvurderede helbred i nedbringelsen af livsstilssygdomme (fokus på betydningen af borgernes mentale sundhed). Kirsten Myrup og Stinna Andreassen fra Social- og Sundhedsafdelingen vil præsentere sine resultater og anbefalinger på udvalgsmødet. Forvaltningens vurdering Kandidatspecialets resultater og anbefalinger inddrages i det videre arbejde med sundhedspolitikken og de underliggende strategier. Sundhedskonsekvensvurdering Resultater og anbefalinger kan underbygge den helhedsorienterede sundhedsstrategi, der lægges op til ved udmøntningen af Varde Kommunes sundhedspolitik Retsgrundlag Ingen Side 60

18 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Økonomi Ingen Høring Ingen Bilag: 1 Åben Kandidatspeciale_Stinna Andreasen.pdf 30885/14 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Orienteringen blev taget til efterretning. Side 61

19 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Orientering - resultater fra SPACE-projektet Dok.nr.: 4738 Sagsid.: 11/921 Initialer: KIRE Åben sag Sagsfremstilling Projektet SPACE rum til fysisk aktivitet har haft til formål at fremme fysisk aktivitet i hverdagen blandt børn og unge gennem en helhedsorienteret indsats. Direktionen blev første gang præsenteret for projektet den 8. maj 2013, og nu foreligger de endelige forskningsresultater om effekten af de konkrete indsatser. Der har deltaget 14 skoler i alt og deriblandt 4 fra Varde Kommune. Sct. Jacobi Skole og Lykkesgårdskolen har været indsatsskoler, mens Ølgod Skole og Blåvandshuk Skole har været kontrolskoler. Tiltagene i Varde Kommune har været rettet mod aktiv transport, skolens udendørsarealer samt etablering af playspots. De fysiske forbedringer af udendørsarealerne er blevet kombineret med bl.a. obligatorisk udefrikvarter, åben hal, legepatruljer og kickstartende gårdvagter (medarbejdere der igangsætter aktiviteter). SPACE-projektet er lykkedes med at forbedre indsatsskolernes udendørsarealer, men overordnet set har de forbedrede rammer ikke medført tilstrækkelig fysisk aktivitet med høj nok intensitet. Ibrugtagningen af de nye udearealer var samtidig forskellig afhængig af, om eleverne i forvejen var idrætsaktive uden for skolen. Erfaringen fra SPACEprojektet er bl.a. derfor, at de fysiske rammer ikke gør det alene især ikke for den inaktive gruppe af elever. Det er en kendt problematik, at der findes en gruppe af inaktive elever i skolen, som er sværere at motivere, og det er samtidig også den gruppe, der vil få mest ud af at øge deres fysiske aktivitetsniveau. Forskningsresultaterne viser altså, det ikke nødvendigvis er en forudsætning at iværksætte store anlægsprojekter for at skabe bedre rammer for bevægelse. Projektdeltagerne anbefaler derimod billige, organisatoriske tiltag og specifikke målrettede indsatser. Grundet skolernes varierende implementeringsgrad af tiltagene, er det vanskeligt præcist at konkludere, hvad der konkret har haft størst betydning. Men det er en gennemgående udmelding fra skoleledelsen og andre aktører, at kickstartende gårdvagter kombineret med udefrikvarter/åben halordninger virkelig kan gøre en forskel. Det er dog en forudsætning, at medarbejderne, som står i spidsen, selv er engageret. Involvering af både personale og elever skal derfor prioriteres, da medbestemmelse i både planlægning og gennemførelse giver ejerskab. Kirsten Myrup fra Social- og Sundhedsafdelingen deltager under sagens behandling. Forvaltningens vurdering Forvaltningen bemærker, at forskningen viser at det ikke nødvendigvis er en forudsætning at iværksætte store anlægsprojekter for at skabe bedre rammer for bevægelse. Projektet peger derimod på billige, organisatoriske tiltag og specifikke målrettede indsatser som mest effektive. Side 62

20 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Det er forvaltningens vurdering, at de endelige forskningsresultater fra SPACE-projektet allerede indgår i arbejdet med den nye skolereform. Blandt andet har fysisk aktivitet fået en mere fremtrædende rolle på skoleskemaet end tidligere, med kravet om at eleverne møder bevægelse svarende til et omfang på gennemsnitligt 45 min pr. dag. Specielt kickstarterordningen kan være en målrettet indsats, der skal motivere de inaktive elever, som kan være vanskelige at gøre mere idrætsaktive. Sundhedskonsekvensvurdering Det er dokumenteret, at bevægelse fremmer folkesundheden, ligesom det fremmer både indlærings- og koncentrationsevnen samt elevernes sociale trivsel. Retsgrundlag Intet Økonomi Projektet er primært finansieret af eksterne puljemidler. Dog har de enkelte afdelinger selv afholdt de administrative udgifter i forbindelse med projektet. Derudover er en egenfinansiering på kr. over 3 år og en halv projektlederstilling blevet finansieret indenfor Staben Social & Sundheds budget. Høring Ingen Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning, og at forskningsresultaterne fortsat indgår i det videre arbejde med den nye folkeskolereform. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 63

21 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Budgetoverførsel til 2014 Social og sundhed Dok.nr.: 4513 Sagsid.: 14/134 Initialer: sopo Åben sag Sagsfremstilling Principperne for overførsel af mindre- og merforbrug til senere budgetår fremgår af aftalestyring Varde Kommune Driftsbudgettet: Oversigt over forbrug 2013 Social og Sundhed (pr ) Korrigeret budget 2013 Forbrug 2013 Restbudget 1 indenfor rammen Udenfor rammen Lederløn Udenfor rammen med 100% overførsel Indenfor rammen Principper for overførsel: Der er fuld overførselsret for budgetposter indenfor rammen Ved merforbrug, der overstiger 5% skal der foreligge en redegørelse for tilbagebetaling til brug for den politiske behandling Ved mindre forbrug, der overstiger 5% skal der foreligge en redegørelse for formålet med opsamlingen, og en plan for hvordan midlerne tænkes brugt, Der er følgende beløb udover de 5%, der ønskes overført: Social og Sundhed: Der ønskes overført kr. vedr. konto 6 til brug for finansiering af udviklingsprojekt vedr. Koordinerende relationer. Social og Handicap: Der ønskes overført kr., der er restbeløb vedr. sundhedsscreening af flygtninge. Socialpsykiatrien: Der ønskes overført kr. til merudgifter på anlæg vedr. indretning af Vidagerhus. Der er et samlet overskud indenfor rammen på 11,3 mio. kr., hvoraf der ønskes overført 11,1 mio. kr. indenfor rammen, der er således 0,2 mio. kr., der ikke overføres. Lederlønninger: Social og Sundhed: Der er et mindre forbrug på lederlønninger på 0,2 mio.kr., der overføres til Udenfor rammen med 100% overførsel: Beløbet vedrører restbeløb på projekter, og kompetencemidler. Der er et overskud på 8,4 mio. kr., der ønskes overført til Side 64

22 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Anlægsbudgettet: Der overføres vedr. anlæg 7,9 mio. kr. Beløbet fremkommer således: Tistruplund Bo Østervang Servicearealtilskud Varmeskur, Varde Nettotab ved nedlæggelse af 4 boliger i Outrup Køb og renovering af Vidagerhus Øvrige anlægsudgifter 1,5 mio. kr. 5,4 mio. kr. -4,1 mio. kr. 0,1 mio. kr. -1,5 mio. kr. 4,1 mio. kr. 2,4 mio. kr. Økonomikonsulent Søren Poulsen deltager under sagens behandling. Retsgrundlag Styrelsesloven Økonomiregulativet Aftalestyring Økonomi Budgetoverførslerne bevilges formelt som tillægsbevillinger Høring Ingen Bilag: 1 Åben Samletoversigt Overførsel Social og Sundhed drift/anlæg 21661/14 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at det indstilles til Byrådet, at der overføres 11,1 mio. kr. indenfor rammen, at der overføres 0,2 mio. kr. vedr. lederlønninger, at der overføres 8,4 mio. kr. udenfor rammen med 100% overførsel, og at der overføres 7,9 mio. kr. vedr. anlægsbudgettet. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt, idet der dog er sket ændringer i skemaet vedr. overførsler, således: Side 65

23 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Oversigt over forbrug 2013 Social og Sundhed Korrigeret budget 2013 Forbrug 2013 Restbudget 1 indenfor rammen Udenfor rammen Lederløn Udenfor rammen med 100% overførsel Side 66

24 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Regnskab Social og Sundhed Dok.nr.: 4566 Sagsid.: 13/13971 Initialer: sopo Åben sag Sagsfremstilling Regnskab 2013 for udvalgets område fremsendes til udvalgets behandling og indstilling overfor økonomiudvalget Det regnskabsmæssige resultat for drift er: Tekst: Mio.kr. Oprindeligt budget ,8 Tillægsbevillinger vedr. budgetoverførsel fra tidligere år 24,7 Øvrige tillægsbevillinger i 2013 inkl. refusion fra -9,0 barsels- og langtidsfraværspulje Korrigeret budget inkl. overførsler 800,5 Regnskab Mindre forbrug i forhold til bevillingen 25,9 Af mindre forbruget på 25,9 mio. kr. forventes overført 19,7 mio. kr. fra 2013 til Overordnet oversigt over afvigelser inkl. budgetoverførsler: 1 Sundhedsudgifter: Sundhedsområdet i alt..3,9 mio. kr. Sundhedsfremme og forebyggelse ,2 mio.kr. Færre udgifter til genoptræning og fysioterapi...1,2 mio. kr. Øvrige sundhedsudgifter... 0,5 mio. kr. 2. Central refusionsordning Der er indregnet indtægter fra tidligere år.... 0,3 mio. kr. 3. Tilbud til ældre og handicappede:..11,9 mio. kr. Ældreboliger: Flere indtægter på husleje på grund af tilgang Søgården og Tistruplund, modsvares af flere udgifter på konto 7.. 0,6 mio. kr. Pleje og omsorg: Mindre forbruget skyldes stort set overførsel på Centerområdet og Frit valg overføres fra ,5 mio. kr. Øgede udgifter til sosuelever -4,3 mio. kr. Færre indtægter fra andre kommuner. -3,0 mio. kr. Forebyggende indsats: Mindre forbruget skyldes hovedsageligt færre udgifter til aflastningsboliger og kørsel daghjem.. 1,5 mio. kr. Hjælpemidler: Mindre forbruget skyldes hovedsageligt færre udgifter til boligændring...3,6 mio. kr. 4. Tilbud til voksne med særlige behov 9,3 mio. kr. Botilbud: Stigning i antal opholdsdøgn og yderligere takstindtægter.-0,6 mio. kr. Alkoholbehandling. Færre opholdsdøgn på behandlingshjem..0,2 mio. kr. Stofmisbrugere: Tilgang dagbehandling, og fald i døgnbehandling.0,4 mio. kr. Botilbud længerevarende ophold: Færre brugere giver besparelse på 1,1 mio. Der modsvares af betaling til Patientombuddet med 0,9 mio. kr.0,2 mio. kr. Side 67

25 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Botilbud midlertidigt ophold: Ændret refusionstilsagn har medført besparelse.. 4,0 mio. kr. Hertil kommer overførsel fra 2012 vedr. Botilbud og Søndergade... 1,5 mio. kr. Kontaktperson og ledsagerordninger: Mindre forbrug skyldes overførsel fra ,5 mio.kr. Beskyttet beskæftigelse: Budgettet er på visse områder dobbelt disponeret, og der et lille fald i antallet af brugere, hvorfor der er et mindre forbrug....3,1 mio.kr. 5. Kontante ydelser: Et lille fald i antal brugere giver netto mindre udgift 0,5 mio.kr. Det totale mindre forbrug på driften udgør....25,9 mio.kr. Heraf overføres til ,7 mio.kr. I alt mindre forbrug efter overførsel....6,2mio.kr. Oversigt over afsluttede og igangværende anlægsprojekter Der er vedlagt en oversigt over afsluttede og igangværende anlægsprojekter pr. 31. december Til ikke afsluttede anlæg overføres...7,9 mio. kr. Økonomikonsulent Søren Poulsen deltager under sagens behandling. Retsgrundlag Styrelsesloven Økonomiregulativer Økonomi ingen Høring ingen Bilag: 1 Åben Regnskabsspecifikation 2013 Social og sundhed.pdf 28823/14 2 Åben Anlæg Afsluttede anlægsprojekter / Igangværende 18887/14 anlægsprojekter 3 Åben Årsberetning udvalgsbemærkninger - UDVALGET FOR 13232/14 SOCIAL OG SUNDHED.docx 4 Åben Specielle bemærkninger regnskab 2013 Social og Sundhed 4241/14 5 Åben Opgørelse over mindreforbrug regnskab 2013 Social og Sundhed 32763/14 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at det indstilles til Økonomiudvalget: at udvalgsbemærkninger godkendes, at specielle bemærkninger godkendes, at opgjort mindre forbrug på 25,9 mio. kr. inkl. budget til overførsler godkendes, og at afsluttede anlægsregnskaber for 2013 godkendes samt økonomien vedr. igangværende anlæg godkendes. Side 68

26 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 69

27 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Orientering om kostorganisationen på ældreområdet Dok.nr.: 4652 Sagsid.: 14/2783 Initialer: elth Åben sag Sagsfremstilling Byrådet besluttede den 28. august 2007 i forbindelse med vedtagelse af kostpolitikken, at der skulle være én kostorganisation i Varde Kommune. Endvidere besluttede Byrådet, at der skulle arbejdes videre med eksempelvis organisering i selskabsform. Processen førte frem til, at Byrådet Den 1. april 2008 besluttede, at der skulle arbejdes på at danne et aktieselskab sammen med Det Danske Madhus og Den 2. september 2008 blev grundlaget for et aktieselskab med en privat partner, Det Danske Madhus og Varde Kommune som aktionærer vedtaget. Selskabets aktiekapital fordeles med 40% til Varde Kommune og 60% til Det Danske Madhus. Processen med udbud af produktion og levering af kost til plejecentre gik derefter i gang. Det Danske Madhus vandt den 1. juni 2009 udbuddet til de daværende 15 plejecentre. Kontrakten er gældende for perioden 1. juni 2009 til 31. maj Blaabjerg Pleje- og Aktivitetscenter har egen madproduktion. Det Danske Madhus godkendes endvidere som leverandører af madservice til borgere i eget hjem efter reglerne om frit valg. Efter samme regler er Hotel Outrup godkendt til alene at levere mad til borgere, hvis kost ikke kræver særlige og individuelle hensyn i tilberedningen. Kommunen har til enhver tid forsyningsforpligtelsen overfor borgerne. Udbud på ombygning af Carolineparkens køkken igangsættes, så Det Danske Madhus fremover kan producere mad efter køle-vakuum-metoden til plejecentrene og til hjemmeboende borgere. Den 1. juni 2010 startede det nye produktionskøkken op på Carolineparken. Modtagerkøkkenerne på plejecentrene bemandes af medarbejdere fra Det Danske Madhus i det omfang, der er fastlagt i kontrakten. Udvalget for Social og Sundhed godkendte den 17. december 2013 forvaltningens anbefaling om, at kontrakten med Det Danske Madhus forlænges. Hvor lang tid kontrakten skal forlænges, vurderes sammen med økonomiafdelingen. Der er mulighed for at forlænge kontrakten med et år. Endvidere er det godkendt, at udbudsforretningen kun omfatter levering af hovedmåltidet til plejecentrene. Varde Kommune vil således fremover selv bemande modtagerkøkkenerne og stå for indkøb og tilberedning af mad til alle andre måltider end hovedmåltidet. Begrundelsen for Side 70

28 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed denne ændring er, at det hermed bliver lettere at skabe sammenhæng i indsatsen omkring måltider på plejecentrene. Thorkild Sloth Pedersen deltager under sagens behandling. Forvaltningens vurdering Med nuværende kostorganisation har man kunnet opnå en høj grad af økonomisk effektivitet og et højt fagligt niveau for madproduktion til kommunens plejecentre. Det er forvaltningens vurdering, at Varde Kommune ved at overtage bemandingen af modtagekøkkenerne kan skabe større sammenhæng i indsatsen om måltider i plejecentrene. Dette vurderes, at have positive konsekvenser for beboerne, da måltiderne er en væsentlig samlende faktor i plejecentrene. Retsgrundlag Lov om social service 83 Økonomi Opgørelse Kostorganisation Frit valg udgifter Borgerbetaling Nettoudg. DDM incl. udbringning Outrup incl. udbringning I alt frit valg Plejecentre DDM incl. udbringning Blåbjerg Pleje og Aktivitetscenter I alt plejecentre Husleje DDM I alt kostorganisation Høring Ingen Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning, og at der igangsættes forsøg med bemanding af modtagekøkkener. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingvard Ladefoged Anbefalingen blev godkendt. Side 71

29 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Politisk vinkel på kvalitetsstandarder og serviceniveau Dok.nr.: 4753 Sagsid.: 14/3065 Initialer: gies Åben sag Sagsfremstilling Formålet med kvalitetsstandarder er at beskrive kommunens serviceniveau, så man som borger i Varde kommune kan se, hvilken service der kan forventes indenfor et givet område. Kvalitetstandarderne er grundlaget for, at medarbejdere i Varde Kommune kan træffe afgørelser, der afspejler de politiske beslutninger der sikrer en sammenhæng mellem det politisk fastsatte serviceniveau og den indsats, der leveres hos borgeren. I forhold til fastsættelse af serviceniveau, er der flere elementer, der spiller ind; 1. lovgivning 2. principafgørelser fra Ankestyrelsen 3. det kommunalt fastsatte serviceniveau 4. faglige skøn indenfor ovenstående rammer Det vil sige, at det kommunalpolitiske niveau, med respekt for lovgivningen, principafgørelser, har mulighed for stor indflydelse på kommunens serviceniveau, som beskrives og fastlægges i kommunens kvalitetsstandard. Med udgangspunkt i praktisk og personlig bistand jf. Servicelovens 83 og 86, vil forvaltningen gennemgå de overordnede regler og muligheder, der er for politisk at fastsætte serviceniveauet. Socialchef Gitte Eskesen deltager under sagens behandling. Retsgrundlag Ingen Økonomi Ingen Høring Ingen Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingvard Ladefoged Udsættes. Side 72

30 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling Dok.nr.: 3903 Sagsid.: 10/7129 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling I overensstemmelse med kravene i bkg. nr. 622 af 15/ om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service skal kommunerne offentliggøre deres kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandlingen. Kommunalbestyrelsen skal ifølge bekendtgørelsens 4 stk. 1 revidere kvalitetsstandarden mindst hvert andet år. Den 7. februar 2012 godkendte Udvalget for Social og Sundhed Varde Kommunes Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling. Kvalitetstandarden er nu blevet gennemgået og revideret, så den er opdateret. Socialchef Gitte Eskesen deltager under sagens behandling. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling giver borgerne en klar viden om, hvilken stofmisbrugsbehandling Varde Kommune tilbyder. Sundhedskonsekvensvurdering Kvalitetsstandarden beskriver det eksisterende serviceniveau, derfor forventes der ingen ændringer. Retsgrundlag Bekendtgørelse nr. 622 af 15/ om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service. Økonomi Da kvalitetsstandarden beskriver det eksisterende serviceniveau, har det ingen budgetmæssige konsekvenser. Høring Handicaprådet blev hørt om Kvalitetstandard for stofmisbrugsbehandling den 30. januar 2012, hvor Rådet anbefalede, at Kvalitetstandarden blev godkendt. Da Kvalitetstandarden ikke er ændret væsentligt, men blot opdateret, er det forvaltningens vurdering, at det ikke er relevant at høre Handicaprådet igen. Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard Misbrugsbehandling /12 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at Kvalitetstandard for stofmisbrugsbehandling godkendes. Side 73

31 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingvard Ladefoged Udsættes. Side 74

32 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Erhvervsskolereform Dok.nr.: 4774 Sagsid.: 14/3053 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling Den vedtagne erhvervsskolereform Faglært til fremtiden indebærer blandt andet: De nuværende 12 fællesindgange nedlægges, og der oprettes 4 nye hovedområder: Social, sundhed og pædagogik Handel og servicefag Landbrug og fødevarer Teknologi, byggeri og transport Der indføres et grundforløb på 1 år for unge, der kommer direkte fra folkeskolen. De skal først vælge deres uddannelse mod slutningen af forløbet Elever, der er fyldt 25 skal tilbydes en særlige erhvervsuddannelse målrettet voksne Der indføres adgangskrav, hvor den unge skal have bestået dansk og matematik med mindst 02 ved de afsluttende prøver i folkeskolens 9. eller 10. klasse. Det vil dog være muligt at blive optaget efter en prøve i dansk og matematik, personlig samtale og helhedsvurdering. Der indføres flere muligheder for at tilvælge fag på et højt niveau og få kompetence til at læse videre. Eleverne skal minimum undervises 25 timer om ugen i 2015 og 26 timer ugentligt fra Regeringen har oprettet 50 praktikcentre, som skal sikre, at alle elever kan gennemføre deres uddannelse, uanset om de har læreplads eller ej. En mere fokuseret vejledningsindsats, så indsatsen målrettes de, der har størst behov. Det er Regeringens mål at mindst 25 % af en ungdomsårgang i 2010 efter 9. eller 10. klasse vælger en erhvervsuddannelse. Dette mål er fastsat, da alt tyder på, at der ellers vil blive en alvorlig mangel på faglært arbejdskraft i Danmark og tilsvarende i Varde Kommune, jf. den lave ledighed. P.t. er der i 9. og 10. klasse hhv. 6% og 26% af eleverne, der søger en erhvervsuddannelse. Forvaltningens vurdering Forvaltningen vurderer, at der er brug for en bredt sammensat tværorganisatorisk og koordineret indsats, som foreslås forankret i den ungepolitiske styregruppe, der blandt andet har til opgave at koordinere indsatser på ungeområdet. Inspireret af blandt andre Herning kommunes projekt Industrien som karrierevej foreslås en projektorganisering, hvor alle centrale aktører og interessenter inddrages. Der lægges således op til et tæt samarbejde mellem blandt andet kommunens skoler herunder 1iCAmpus, forældrebestyrelser, elevråd, UU, LBR, Partnerskabet Børn og Unge, SOSU-skolen, EUC Vest, DI, de faglige organisationer, Produktionsskolen, efterskoler, Regionen og andre ungdomsuddannelser. Side 75

33 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Retsgrundlag Erhvervsskolereformen Faglært til fremtiden Økonomi Ingen Høring Ingen Bilag: 1 Åben PP-præsentation af den nye erhvervsskolereform 32582/14 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at der i regi af den ungepolitiske styregruppe udarbejdes oplæg til organisering af den indsats Varde Kommune skal igangsætte med henblik på at få flere til at vælge erhvervsuddannelser. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingvard Ladefoged Anbefalingen blev godkendt. Side 76

34 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Godkendelse af vedtægter for Handicaprådet Dok.nr.: 4623 Sagsid.: 13/15348 Initialer: elth Åben sag Sagsfremstilling Vedtægterne for Handicaprådet er senest blevet revideret og endelig godkendt af Byrådet den 6. oktober Af 9 i vedtægterne fremgår det, at vedtægterne skal revideres efter behov og senest inden udgangen af Forvaltningen har foretaget en redaktionel ændring i 7, 1. linie: Staben Social og Sundhed er sekretariat for rådet til Rådet betjenes af sekretariatet for Social, Sundhed og Beskæftigelse. I 3 er der tilføjet: Er det ikke muligt for organisationerne at få udpeget et tilstrækkeligt antal personlige stedfortrædere, kan der udpeges et antal stedfortrædere i prioriteret rækkefølge. Handicaprådet har i sit møde den 25. november 2013 godkendt de reviderede vedtægter. Retsgrundlag Lov om retssikkerhed 37 a Økonomi Ingen Høring Ingen Bilag: 1 Åben Vedtægter for Handicaprådet i Varde Kommune /13 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at det indstilles til Byrådet, at de reviderede vedtægter godkendes. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingvard Ladefoged Anbefalingen blev godkendt. Side 77

35 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Gensidig orientering Dok.nr.: 4755 Sagsid.: 14/51 Initialer: LEAN Åben sag Orientering v/formanden KL s sociale temamøde 22. og 23. maj. Orientering fra møde med LEV den 22. februar. Lægedækning i Varde. Orientering fra generalforsamling i OK-klubben. Orientering v/direktøren Orientering om, at der indledes et samarbejde mellem Berendsen Textil Service og Post Danmark om udbringning og afhentning af vasketøj til de brugere, der er visteret til ydelsen. Thueslund Der er politisk opbakning til, at der arbejdes videre med den model, som ligger bag det afsatte beløb i budget 2014 og overslagsårene. Gl. Tistruplund. Gensidig orientering Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingvard Ladefoged Taget til efterretning. Side 78

36 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Bilagsliste 23. Velfærdsteknologi i Varde Kommune - orientering Strategi for velfærdsteknologi i varde Kommune - udkast (28568/14) 2. Præsentation af VT (32386/14) 24. Godkendelse af pilotprojekt vedr. vaske- og skylletoiletter 1. Ansøgning til Velfærdsteknologipuljen - Vasketoiletter (23427/14) 25. Godkendelse af etablering af platform for telesundhed 1. Ansøgning til Velfærdsteknologipuljen - Telemedinsk platform (22898/14) 26. Tildeling af midler vedr. finanslovens ældrepakke og igangsættelse af tiltagene 1. Oversigt over indsatser (27402/14) 2. Tilskudsbrev vedr. udmøntning af puljen Løft af Ældreområdet (34470/14) 27. Sundhedspolitikken til godkendelse efter høring 1. Sundhedspolitikken 4. udkast (3011/14) 2. Høringssvar (alle samlet) (174064/13) 28. Sundhedsprofilen Bilag til udvalgsmøde d. 11/3 (31375/14) 29. Kandidatspeciale vedr. Sundhedsbarometer i Varde Kommune 1. Kandidatspeciale_Stinna Andreasen.pdf (30885/14) 31. Budgetoverførsel til 2014 Social og sundhed 1. Samletoversigt Overførsel Social og Sundhed drift/anlæg (21661/14) 32. Regnskab Social og Sundhed 1. Regnskabsspecifikation 2013 Social og sundhed.pdf (28823/14) 2. Anlæg Afsluttede anlægsprojekter / Igangværende anlægsprojekter (18887/14) 3. Årsberetning udvalgsbemærkninger - UDVALGET FOR SOCIAL OG SUNDHED.docx (13232/14) 4. Specielle bemærkninger regnskab 2013 Social og Sundhed (4241/14) 5. Opgørelse over mindreforbrug regnskab 2013 Social og Sundhed (32763/14) 35. Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling 1. Kvalitetsstandard Misbrugsbehandling (801522/12) 36. Erhvervsskolereform 1. PP-præsentation af den nye erhvervsskolereform (32582/14) 37. Godkendelse af vedtægter for Handicaprådet 1. Vedtægter for Handicaprådet i Varde Kommune (163486/13) Side 79

37 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Underskriftsblad Thyge Nielsen Ingvard Ladefoged Søren Laulund Erhardt Jull Niels Haahr Larsen Connie Høj Tina Agergaard Hansen Side 80

38 Bilag: Strategi for velfærdsteknologi i varde Kommune - udkast Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 11. marts Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 28568/14

39 Dato 25. februar 2014 Dok.nr Sagsnr Ref. MMAD/RUOL/OLAE Strategi for Velfærdsteknologi, Social og Sundhedsområdet UDKAST Indledning og baggrund Den velfærdsteknologiske virkelighed har for længst meldt sig i den kommunale virkelighed. Teknologier pibler frem, dels motiveret af det kommunale personale, dels af private virksomheder, dels af borgerne selv. I Varde Kommune har såvel politikere som administration, taget velfærdsteknologiens komme alvorligt og har på forskelligt niveau afprøvet og implementeret velfærdsteknologi, ligesom der er oprettet et velfærdsteknologisk Living Lab, der på Social- og Sundhedsområdet er vinduet udadtil. Disse indsatser til trods, har Varde Kommune indtil nu ikke haft en egentlig strategi for den velfærdsteknologiske satsning. Nok har man udvist mod og risikovillighed, når forslagene er blevet fremlagt, men man har ikke haft noget at styre beslutningerne efter, udover de enkelte projekters indbyggede argumenter og økonomi. Har velfærdsteknologien kunnet understøttet sig selv eventuelt med en smule hjælp er der blevet set velvilligt på tiltagene men uden at der er blevet skelet til andre teknologier eller tiltag. Nærværende strategipapir bidrager til, at den velfærdsteknologiske satsning i Varde Kommune bliver mere langsigtet, sammenhængende og systematisk. Det er ikke et værktøj til at vælge de enkelte teknologier til og fra, men til at sætte velfærdsteknologien i et strategisk perspektiv i Varde Kommune. Vision for anvendelse af velfærdsteknologi i Varde kommune Velfærdsteknologi skal rettes mod brugere og medarbejdere, og bidrage til en bedre kvalitet i levering af brugerens velfærdsydelser, et bedre arbejdsmiljø for medarbejderen og/eller en bedre udnyttelse af ressourcerne. Hvad er Velfærdsteknologi? Varde Kommune har valgt at definere Velfærdsteknologi som teknologi der: har et livskvalitetsforøgende potentiale, har et arbejdskraftbesparende potentiale, og/eller har et arbejdsmiljøforbedrende potentiale. Med velfærdsteknologi menes primært teknologisk assistance der bidrager til øget tryghed, sikkerhed, social deltagelse, mobilitet og fysisk og kulturel aktivitet, og som styrker den enkeltes evne til at mestre hverdagen til trods for social, psykisk eller fysisk nedsat funktionsevne. 1/4

40 Velfærdsteknologi forstås også som teknologisk støtte til pårørende og som et bidrag til at forbedre tilgængelighed, arbejdsmiljø, ressourceudnyttelse og kvalitet i leverancen af velfærdsydelser. Velfærdsteknologiske løsninger kan i mange tilfælde forebygge behov for ressourcekrævende indsatser, fx indlæggelser. Formålet med den velfærdsteknologiske indsats i Varde kommune Der er et andet og mere traditionelt aspekt i Varde Kommunes forventninger til Velfærdsteknologi. Velfærdsteknologien skal i ordets forstand byde på mere velfærd. Der skal være en klar balance mellem de ressourcer der anvendes på innovation, og de ressourcer der anvendes på kendt velfærdsteknologi med en dokumenteret effekt på borgernes velfærd. Og dette skal atter balanceres med de økonomiske perspektiver. De demografiske udfordringer alene, betyder at velfærdssamfundet i højere grad kommer til at afhænge af teknologi, ligesom presset på den kommunale økonomi må forventes at fortsætte. Det er derfor væsentligt at forholde sig til det økonomiske potentiale i velfærdsteknologi. Her tænkes ikke blot på deciderede besparelser på personalesiden altså hvor teknologien kan minimere eller erstatte arbejdsgange men også på mindskede, afledte udgifter i form af sygehusindlæggelser, tabt arbejdsfortjeneste, nedslidning af medarbejdere mv. Formålet med en velfærdsteknologiske indsats i Varde Kommune, er altså en mangesidet affære og man skal i arbejdet med velfærdsteknologi holde sig for øje, med hvilket formål man skrider frem. Her er det væsentligt at nævne borgerdelen at velfærdsteknologi skal understøtte borgeren så vedkommende kan klare sig længst tid i eget hjem, udleve en aktiv aldring m.v. Denne teknologiske understøttelse kan ske direkte eller indirekte. Varde Kommune har valgt ikke at lade det økonomiske perspektiv veje specielt tungt i sin definition af velfærdsteknologi. Dette skal ses ud fra en forestilling om, at den kommunale sektor også har et ansvar for at medvirke til den videre udvikling af teknologier. Ved at fravælge det økonomifokuserede perspektiv, er det forventningen at Varde Kommune bliver en attraktiv samarbejdspartner for udviklende virksomheder. Varde Kommune opnår til gengæld en innoverende kultur samt en placering og identitet som innoverende kommune. På længere sigt er målet, at denne indstilling medvirker til en øget vækst i Varde Kommunes erhvervsliv, idet Varde Kommune på denne måde stimulerer vækst, ved at være et velfærdsteknologisk øvelsesterræn for teknologivirksomheder. Interessenterne Varde Kommunes udvikling og anvendelse af velfærdsteknologi har mange interessenter. Kommunen leverer ydelser til borgerne, køber ydelser hos private leverandører og er underlagt politiske vinde og viljer såvel lokalt som nationalt. Dette afsnit er en analyse af interessenterne, herunder deres rolle i forhold til Varde Kommune. Varde Kommunes interesse er i al væsentlighed beskrevet i afsnittet om Formålet med den velfærdsteknologiske indsats, men som nævnt er der andre. Borgerene Der er flere aspekter i borgernes interesser. 2/4

41 Borgerne kan være efterspørgende i deres teknologi-tilgang. Dvs. at de selv tilegner sig teknologier, f.eks. smartphones eller tablets, med dertilhørende funktioner, som personalet ikke kender, og derfor ikke umiddelbart kan hjælpe med. Det kan også være at borgerne efterspørger teknologi i forventning om, at kommunen er leveringsdygtig. En anden vinkel er den umotiverede borger. Den umotiverede borger er ofte skeptisk overfor teknologi i generel forstand. Baggrunden herfor kan være manglende kompetence med, eller usikkerhed på teknologien, det kan være opfattelsen af, at teknologien erstatter en vigtigt, personlig service, samt en række etiske aspekter ved anvendelse af teknologi der skal tilgodeses. På linje med medarbejderen, er borgeren typisk slutbruger. Og ligesom medarbejderne er afgørende for en teknologis succes, er borgerne det også. Og ligesom med medarbejderne kan borgerne opfattes som ambassadører for velfærdsteknologi. Erhvervslivet Erhvervsinteresserne i Velfærdsteknologi kan opdeles i tre kategorier: 1. dem der vil sælge deres produkt til kommunen 2. dem der vil bruge kommunen til at udvikle/afprøve deres produkt 3. dem der vil begge dele Erhvervslivet er til for at tjene penge. Varde Kommune vil i den forbindelse være kunde som så mange andre kommuner. Den anden mulighed er, at en virksomhed ikke blot vil sælge sit produkt til kommunen, men bruge kommunen som platform for udvikling, naturligvis med henblik på et senere salg til Varde og/eller andre kommuner. Navnlig den sidste kategori er interessant, fordi udviklingsdimensionen er en måde hvorpå Varde Kommune kan styre erhvervsindsatsen. Kommunen kan ikke selv bestemme, hvem der skal have en given kontrakt, jf. reglerne om offentligt udbud. Men det er til gengæld muligt selv at bestemme, hvem man vil samarbejde med i f.eks. udvikling af nye produkter. Denne dimension gør velfærdsteknologien til et muligt lokalt vækstområde, såfremt man kan finde de rette samarbejdspartnere. Dette bør alt andet lige spille en rolle i samspillet med erhvervslivet. Det naturlige fokus vil være virksomheder placeret i Varde kommune, men skal ikke begrænses hertil. Der findes kun få virksomheder i Varde kommune, der kan forventes at ligge i front mht. velfærdsteknologi. Derfor vil det være forventeligt, at der skal søges samarbejder med virksomheder udenfor Varde kommune. Interesseorganisationer og private foreninger Der er nationale eksempler på, at interesseorganisationer og private foreninger har medvirket til at en teknologi og de politiske beslutninger blev fremstillet særdeles negativt (Ældresagen vs. Robotstøvsugeren) samt lokale eksempler på, at private foreninger bliver ambassadører for en teknologi, hvorefter implementeringen lettes (FOA vs. Selvvalgt Arbejdstid). På den vis ligner private foreninger borgeren, idet en forening kan være mere eller mindre interesseret/imponeret over en teknologi og kan være afgørende for teknologiens succes eller i det mindste implementeringen heraf. Kommunens institutioner Kommunens institutioner er væsentlige interessenter, da det er her velfærdsteknologien før eller siden skal implementeres. Det er samtidig de kommunale institutioner, der bedst selv identificerer behovet og mulighederne. Ligeledes er en teknologis succes afhængig af institutionens indstilling 3/4

42 dertil. En teknologi forsøgt implementeret i en institution der ikke ønsker den eller mangler basale forudsætninger for at anvende den, får hårde vilkår. Det er derfor væsentligt, at man i det strategiske perspektiv får inddraget de kommunale institutioner til såvel inspiration som udførelse og at man i den forbindelse lytter ikke kun til de kritiske røster, men får dannet et korrekt billede af institutionens motivation. Også her bør man inddrage erhvervslivet og trække på erfaringer og muligheder fra den private sektor. Det er i relation til borgeren ofte også institutionen eller medarbejderne, som bliver drivkraften i implementeringen. Erfaringer viser, at borgerne lytter til medarbejderne og indtager medarbejdernes indstilling. Medarbejderne skal således i relation til borgerne ses som teknologiambassadører. Uddannelsesinstitutioner Uddannelsesinstitutioner i flere brancher er eller bliver interessenter i udvikling og implementering af velfærdsteknologi. De institutioner der uddanner social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, fysio- og ergoterapeuter, sygeplejersker m.v. er åbenlyse samarbejdspartnere, da det er deres studerende og elever, som skal anvende teknologierne under og efter uddannelserne. Det er derfor vigtigt at betragte disse studerende som kommende ambassadører for en positiv og kompetent tilgang til velfærdsteknologiske løsninger Andre uddannelser retter sig mod et producent-segment. Ingeniører, designere og andre teknikere kan eller vil få en interesse i velfærdsteknologi ud fra et teknisk-videnskabeligt synspunkt eller ud fra markeds-/produkt-vinkler. Inddragelsen af disse institutioner kan være en betydelig fordel for den indflydelse brugerne kan få for teknologiens udformning og eventuelle succes. Der vil også være et læringsperspektiv, hvor Varde Kommune får indtryk af, hvad der rører sig på det tekniske område og omvendt. Organisering Den velfærdsteknologiske indsats i Varde Kommune organiseres på følgende måde: Styregruppen for Velfærdsteknologi fungerer som strategisk og koordinerende organ. Styregruppen omtales som Velfærdsteknologigruppen (VT-gruppen) VT-gruppen prioriterer den overordnede velfærdsteknologisk satsning på social- og sundhedsområdet og skal orienteres om alle velfærdsteknologiske projekter og tiltag i de enkelte institutioner. Et særligt fokus for VT-gruppen er at sikre tilknytningen mellem Living Lab Varde og virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne på social- og sundhedsområdet. Velfærdsteknologigruppen administrerer Velfærdsteknologipuljen og indstiller bevillingsforslag til Udvalget for Social og Sundhed. Projekter med begrænset velfærdsteknologisk indhold Såfremt en projektejer vurderer at et projekt kun i mindre omfang omhandler velfærdsteknologi, drives disse fortsat suverænt af projektejeren, og VT-gruppen skal blot orienteres. 4/4

43 Bilag: Præsentation af VT Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 11. marts Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 32386/14

44 Velfærdsteknologi only. i VardeEvaluation Kommune Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd. Ole Aasmoe

45 Hvad er vores fundament? Kommunens værdier: ú Ordentlighed Evaluation only. ú Samarbejde Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile ú TillidCopyright Aspose Pty Ltd. ú Ansvarlighed ú Dialog ú Information ú Åbenhed Velfæ rdstek n ologi

46 Hvad er vores fundament? Kommunens vision om at engagere, udvikle og udfordre med afsæt i vores kompetencer Evaluation only. Vi lægger særlig vægt på: Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile ú At udfordre Copyright Aspose Pty Ltd. ú At tænke et ja inden vi overvejer et nej ú At gå til grænsen og gerne flytte den Velfæ rdstek n ologi

47 Hvad er vores udfordringer? Markedet er præget af kreative og originale entreprenører ú De store aktørerevaluation er bagud only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile ú Sammenhængende løsninger er ikke altid muligt Copyright Aspose Pty Ltd. Vi har med mennesker at gøre: ú Borgerne er risikovillige, men vil inddrages inden valg af teknologi ú Medarbejderne er forandringsparate, men vil beherske teknologierne inden de implementeres ú Lederne er positive, og skal tage førergreb på de Velfæ rdstek nødvendige forandringer no logi

48 Hvordan gør vi? Vi arbejder projektorienteret Vi afprøver på virkeligheden, og idriftsætter det der virker Evaluation only.netværk Vi deltager i nationale og regionale Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Vi blander os i debatterne og søger at påvirke Copyright Aspose Pty Ltd. beslutningstagere Vi inddrager eksterne ressourcer og kompetencer Vi bidrager til kompetenceudvikling på uddannelserne Velfæ rdstek n ologi

49 Hvad er vores ambition? Vi vil være kendt som dem der får det til at virke Vi vil jævnligt afprøve helt nye teknologier Evaluation only. der har en god Vi vil bakke op om lokale virksomheder Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile idé Copyright Aspose Pty Ltd. Vi genanvender gerne andres dybe tallerkener hvor det giver mening Vores borgere skal føle sig inddraget Vores medarbejdere skal føle sig trygge og kompetente Vores ledere skal kunne lede forandringerne Vores leverandører skal se os som ligeværdige partnere Velfæ rdstek n ologi

50 Hvad gør vi i dag? Living Lab Varde: Eksempler på projekter: Udstilling Virtuel genoptræning Evaluation only. Udvikling Virtuel forflytning Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Uddannelse ipads påaspose KrogenPty Ltd. Copyright Sensorgulve Elektroniske låse m. fl. Velfæ rdstek n ologi

51 Hvad har vi planer om at gøre? Telesundhedsplatform Videomøder med udsatte borgere Apps til handicappede (hverdagsstyring, Evaluation only. Medicinhåndtering Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile egenmestring, social Teknologiplatform til Copyright Aspose Pty Ltd. inklusion, kommunikation) demente Intelligente infoskærme Vaske-/skylletoiletter Intelligente hjælpemidler Velfæ rdstek n ologi

52 Bilag: Ansøgning til Velfærdsteknologipuljen - Vasketoiletter Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 11. marts Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 23427/14

53 Dato 14. februar 2014 Dok.nr. Sagsnr. Ref. Olae Ansøgning til Velfærdsteknologipuljen Vasketoiletter Beskriv kort teknologien Etablering af 30 vaske-/skylle-toiletter i Varde Kommune fordelt således: 10 toiletter i borgerens eget hjem (plejebolig?) toiletter i boliger på plejecentre, fordelt på 2-3 team 2-3 toiletter på personaletoiletter (fordelt på de samme team) Da teknologien og implementeringen heraf er velafprøvet og veludviklet, er projektets hovedformål: at optimere den organisatoriske implementering, herunder få erfaringer med fysisk installation, at give feedback på visitationens stillingtagen til hvordan visitationskriterierne skal udformes i fremtiden, samt ikke mindst at skabe en positiv holdning hertil hos borgerne. Det foreslås, at borgerne udvælges med afsæt i Socialstyrelsen anbefalinger, og i tæt samarbejde med visitationen og udførerorganisationen. Læs mere på Socialstyrelsens hjemmeside (resume af anbefalinger i bilag 1) Potentiale Livskvalitet hvordan, hvis overhovedet, forbedre teknologien brugerens livskvalitet? For borgere med behov for hjælp til toiletbesøg kan et vasketoilet være et vigtigt redskab til øget selvhjulpenhed og værdighed. Samtidig reduceres behovet for personlig hjælp. Socialstyrelsens pilotforsøg konkluderer: Alle de interviewede borgere mener, at vasketoilettet gør ordentligt rent De fleste borgere fremhæver, at vasketoilettet er nemt at betjene Flere borgere udtrykker, at det er rart ikke længere at være afhængig af andres hjælp ved toiletbesøg Hovedparten af de interviewede borgere ville anbefale vasketoilettet til andre Arbejdsmiljø hvordan, hvis overhovedet, forbedre teknologien arbejdsmiljøet? 1/4

54 Socialstyrelsen konklusioner på pilotdrift er: Ca. 8 ud af 10 medarbejdere oplever en forbedring, eller at situationen er uændret, i relation til hvor fysisk belastende det er at hjælpe borgerne ved toiletbesøg. 4 ud af 10 medarbejdere synes, at det er rart ikke længere at skulle klare borgerens nedre hygiejne. Omkring halvdelen af medarbejderne mener, at de i høj eller nogen grad har de nødvendige kompetencer til at betjene vasketoilettet og hjælpe borgeren. 4 ud af 10 mener, at de kun i ringe grad eller slet ikke har disse kompetencer. Langt de fleste opfatter vasketoiletterne som en nyttig opfindelse, og hovedparten vil anbefale dem til andre, men understreger samtidigt nødvendigheden af træning af både medarbejdere og borgere, samt at der udvælges borgere, der magter teknologien. Arbejdskraftbesparende hvordan, hvis overhovedet, medvirker teknologien til besparelse i arbejdskraft? Socialstyrelsen konklusioner på pilotdrift er: Omkring halvdelen af medarbejderne vurderer, at de, mens borgeren er på toilettet, kan bruge tiden på andre visiterede ydelser. Omkring en tredjedel af medarbejderne er enige i, at der er ventetid forbundet med brugen af vasketoiletterne, mens en fjerdedel svarer hverken-eller. Kun en femtedel er uenige i udsagnet om, at der er ventetid. Teknologisk niveau I hvilket omfang er teknologien nyskabende? Er der f.eks. tale om kendt teknologi måske anvendt på en ny måde, eller er det helt nyskabende? Er teknologien kompliceret eller ukendt i sin anvendelse ( High-tech eller Low-tech )? Teknologien er velafprøvet og veludviklet. Socialstyrelsen konklusioner på pilotdrift er: Omkring halvdelen af medarbejderne mener, at de i høj eller nogen grad har de nødvendige kompetencer til at betjene vasketoilettet og hjælpe borgeren. 4 ud af 10 mener, at de kun i ringe grad eller slet ikke har disse kompetencer. Pris Anfør herunder hvad teknologien koster. Husk at anføre såvel indkøb, etablering, evt. drift/vedligehold osv. Pris Antal Selvfinansiering I alt Vasketoilet kr /4

55 Inst. (gsn) kr Sum Tilbagebetaling Visse velfærdsteknologier medfører en besparelse i driften. Idéen med tilbagebetaling er, at en virksomhed får startkapital fra Velfærdsteknologipuljen, men tilbagebetaler til puljen over en periode, når besparelsen udmønter sig. Er der et tilbagebetalingspotentiale i teknologien? Hvor lang tid vil en tilbagebetaling tage? Ikke i pilotdriften - Velfærdsteknologivurdering VTV Udarbejdes senere. 3/4

56 Bilag 1: Socialstyrelsen anbefalinger på baggrund af afprøvning i 4 kommuner: På baggrund af projektets erfaringer kan der peges på en række anbefalinger til andre kommuner, der ønsker at arbejde videre med vasketoiletter. Blandt de vigtigste anbefalinger og overvejelser kan nævnes: Erfaringen fra projektet er, at man bør gå til vasketoiletterne som et hjælpemiddel, man på linje med andre hjælpemidler kan trække på i kommunen. Hvis man som kommune ønsker at arbejde videre med vasketoiletter, handler det i første omgang om, at vasketoiletterne skal gøres til en del af det sortiment af hjælpemidler, visitationen kan trække på. Det er afgørende, at vasketoilettet kun tildeles borgere, der magter og er motiveret til at benytte hjælpemidlet. Dette kræver en grundig visitationsproces. Det er derfor mest hensigtsmæssigt at vasketoiletterne løbende indgår i visitationens overvejelser, snarere end at man fra start vælger at udbrede vasketoiletterne til en større gruppe af borgere uden en forudgående individuel vurdering. Som alle andre hjælpemidler vil vasketoilettet være relevant for nogle borgere, men ikke for andre. Hvor vasketoilettet er relevant for borgeren indeholder vasketoilettet et stort potentiale, både i forhold til borgerens selvhjulpenhed og værdighed, i forhold til medarbejdernes fysiske arbejdsmiljø samt i forhold til kommunens økonomi. Omvendt er der mange andre borgere, der ikke vil kunne bruge vasketoilettet optimalt. Her vil der ikke være et tidsmæssigt potentiale. Tværtimod er der en risiko for, at medarbejderne skal bruge tid på at vente hos borgeren, ligesom det kan være en dårlig oplevelse for både medarbejdere og borgere, hvis borgeren ikke kan betjene vasketoilettet. Det afgørende for en succesfuld brug af vasketoiletterne er, at der er foretaget en grundig individuel visitation. Det er helt afgørende, at den kommunale visitation både har et indgående kendskab til borgerens funktionsniveau og et dybdegående kendskab til de typer af vasketoiletter, som kommunen kan tilbyde borgeren. Vasketoilettet indeholder kun et tidsmæssigt potentiale, hvis der skabes det rigtige match mellem borgeren og vasketoilettet. Projektet peger på, at det er vigtigt, at borgeren har et rimeligt stabilt funktionsniveau, er motiveret til at prøve noget nyt og har et kognitivt funktionsniveau, der gør, at borgeren kan betjene og være tryg ved vasketoilettet. Et vasketoilet kan ikke installeres hos alle borgere i eget hjem, hvor teknologien måtte være relevant. Vasketoilettet og toiletsædeløfteren stiller krav til de fysiske forhold på borgerens badeværelse. Det drejer sig blandt andet om afstanden fra toilet til væg. Ligeledes er afstanden fra toilet til bruser afgørende, idet der er regler om afstanden mellem elektriske apparater og vand. 4/4

57 Bilag: Ansøgning til Velfærdsteknologipuljen - Telemedinsk platform Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 11. marts Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22898/14

58 Ansøgning til Velfærdsteknologipuljen Dato 13. februar 2014 Dok.nr /14 Sagsnr. 11/1272 Ref. OLAE Telesundhedsplatform Beskriv kort teknologien Teknologien er en platform, der skal fungere som generel infrastruktur for implementering af flere integrerede velfærdsteknologiske løsninger. Disse løsninger skal hver i sær levere digitalt understøttede services, hvad enten de leveres/håndteres af medarbejdere eller anvendes af borgeren selv. Se vedlagte principtegning for platformen. Med digitalt understøttede services menes primært funktioner der bidrager til øget tryghed, sikkerhed, social deltagelse, mobilitet og fysisk og kulturel aktivitet, og styrker den enkeltes evne til at mestre hverdagen til trods for social, psykisk eller fysisk nedsat funktionsevne. Disse services kan også fungere som støtte til pårørende og herudover bidrage til at forbedre tilgængelighed, ressourceudnyttelse og kvalitet i leverancen af velfærdsydelser. Ligeledes gives kommunens medarbejder på tværs af forvaltninger adgang til services der understøtter deres samarbejde med borgeren. Det kan være faglig digital støtte, fx videoer med fortolkning af anvendelse af hjælpemidler og tekster eller læringsprogrammer og apps med adgang til rådgivning om faglige spørgsmål ved komplekse forhold, som fx diabetespleje. Adgang til enkle værktøjer, der giver overblik over borgernes samarbejde med kommune og andre myndigheder om fx personlig pleje for kronikere. Potentiale Det er vigtigt at understrege, at den telemedicinske platform skal opfattes som infrastruktur, der kun indirekte påvirker de fire potentialer som Varde Kommune ønsker at velfærdsteknologien understøtter. Livskvalitet hvordan, hvis overhovedet, forbedre teknologien brugerens livskvalitet? Beskrives ift. de konkrete velfærdsteknologier der implementeres oveni platformen. Arbejdsmiljø hvordan, hvis overhovedet, forbedre teknologien arbejdsmiljøet? Beskrives ift. de konkrete velfærdsteknologier der implementeres oveni platformen. Arbejdskraftbesparende hvordan, hvis overhovedet, medvirker teknologien til besparelse i arbejdskraft? Beskrives ift. de konkrete velfærdsteknologier der implementeres oveni platformen. 1/4

59 Teknologisk niveau I hvilket omfang er teknologien nyskabende? Er der f.eks. tale om kendt teknologi måske anvendt på en ny måde, eller er det helt nyskabende? Er teknologien kompliceret eller ukendt i sin anvendelse ( High-tech eller Low-tech )? Platformen bygger på modulære og åbne teknologier, som hver især er velafprøvede og velrenommerede. Det nyskabende består i den kommunikations- og datamæssige sammenhæng der bringes til veje i en robust, velfærdsteknologisk kontekst for Varde Kommune. Der er taget udgangspunkt i en åben platform, så andre eksterne samarbejdspartnere frit kan hente data og at platformen hurtigt kan aflevere data. Adgangen til platformen er deviceuafhængig, og kan ske via en web browser eller via apps. Det er muligt for enhver leverandør at udvikle og implementere løsninger der anvender platformen. Der er mulighed for at tilknytte et krypteret offline datalager til app'en, således at brugere som er uden mobildækning eller netværksforbindelse kan anvende applikationen. Når mobildækning etableres igen, vil data blive synkroniseret til og fra den aktuelle mobileenhed. Kommunikation til konkrete velfærdsteknologiske apparater (fx blodtryksmålere) sker via internationale standarder for denne type teknologi. Budget Budgettet omfatter platform for op til 500 brugere, samt installation/konfiguration og drift i en 2- årig periode. Hertil kommer vores egen indsats ifm. implementering og kompetenceudvikling. Post Samlet Teknisk platform (licenser) Opgraderinger Opstart Nye projekter Timeforbrug for leverandør (200 timer i perioden) Sum Tilbagebetaling Er der et tilbagebetalingspotentiale i teknologien? Nej, det er tale om en grundinvestering for at frembringe et større potentiale for de kommende implementeringer oveni platformen. Hvor lang tid vil en tilbagebetaling tage? Ikke relevant. 2/4

60 Velfærdsteknologivurdering VTV Vedlægges når den er gennemført. 3/4

61 Bilag 1: Overblik over platformens arkitektur Udviklingspotentialer 4/4

62 Bilag: Oversigt over indsatser Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 11. marts Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 27402/14

63 Indsats: Styrke hverdagsrehabiliteringsindsatsen Indsats Budget Ansvarlige Dok. nr. handleplan Hverdagsrehabilitering på plejecentrene Beskrivelse Beregning Udgift Ergoterapeut 2 stillinger x 37 timer x 39 uger x 235 kr./timen Opnormering af 7 timer/uge x 39 uger nuværende ansat x 235 kr./timen ergoterapeut Timer til privat plejecenter (gradueret ud fra antal pladser) 10 timer/uge x 39 uger x 235 kr./timen Fysioterapeut 15 timer/uge x 39 uger x 235 kr./timen Kørselsgodtgørelse Estimeret ud fra nuværende terapeut Opstartsudgifter oprettelse af arbejdspladser Samlet udgift i alt kr kr kr kr kr kr kr. Lilian Bertelsen Vibeke Biltoft Jeanette Christensen Ann-Christina Dahlgaard Rikke Mizrahi

64 Hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen Beskrivelse Beregning Udgift Opnormering af nuværende to ergoterapeut stillinger 16 timer/uge x 39 uger x 235 kr./timen Timer til private leverandører Kørsel Samlet udgift i alt 10 timer/uge gradueret ud fra leverede timer x 39 uger x 235 kr./timen Estimeret ud fra faktisk kørsel hos trænende terapeut kr kr kr kr. Lilian Bertelsen Kari Stork Bente B. Jørgensen Private leverandører Styrket rehabiliteringsindsats med borgerens egne mål Beskrivelse Beregning Udgift Indsatsen: Færden 15 timer ATA/uge x 387,46 kr./time x 39 uger Indsatsen: Forandringsprocesser Indsatsen: Funktions og ADLudredning I alt 15 timer ATA/uge x 387,46 kr./time x 39 uger 3 timer ATA/uge x 387,46 kr./time x 39 uger 33 timers ATA/uge x 387,46 kr. x 39 uger kr kr kr kr. Anette Førgaard Lilian Bertelsen Kari Stork Bente B. Jørgensen Private leverandører

65 Hjælpemidler i rehabiliteringen Beskrivelse Beregning Udgift Hjælpemidler Anslået kr. Løntimer 37 timer/ugen x kr. uger x 235 kr./timen I alt kr. Anne Grethe Andersen Lilian Bertelsen Træning på centrene som daglig aktivitet Der afsættes en pulje på kr., som plejecentrene kan søge til at indkøbe træningsredskaber. Styregruppen tager beslutningerne om de indkommende ansøgninger Træningsområdet skal stå til rådighed, hvis plejecentrene har brug for vejledning i forbindelse med indkøb af træningsredskaber. Timerne hertil tages fra de 15 timer fysioterapeut timer, som træningsområdet får tilført i forbindelse med hverdagsrehabiliteringen på plejecentrene. 3

66 Indsats: Styrke genoptræningsindsatsen Vedligeholdende holdtræning Beskrivelse Beregning Udgift Fysioterapeut 33 timer/ugen x 235 kr./timen x 39 uger I alt kr kr. Lilian Bertelsen Anette Førgaard Genoptræning af borgere med inkontinens Beskrivelse Beregning Udgift Individuel 48 borgere x 1 time 48 timer/året undersøgelse Holdtræning 72 træningsgange x 1 72 timer/året time Individuel træning og 48 borgere x 1 time 48 timer/året vejledning Afsluttende 48 borgere x 1 time 48 timer/året undersøgelse og vejledning Forberedelse til 6 hold x 3 timer 18 timer/året holdtræning Dokumentation 48 borgere x 2 timer 96 timer/året Øvrig viden, 102 timer/året udvikling, kompetenceudvikling og samarbejde. I alt 432 timer/året Beskrivelse Beregning Udgift Lønudgift 432 timer/året x 235 kr./timen I alt kr kr. Lilian Bertelsen har ansvaret for indsatsen. Genoptræningsindsatsen på inkontinensområdet skal koordineres med de øvrige indsatser på inkontinensområdet. Pt. er en arbejdsgruppe ved at se på inkontinensområdet i Varde Kommune. Arbejdsgruppen består af; Kirsten Myrup Lilian Bertelsen Lise Egholm Dorte Jensen Bente B. Jørgensen Ann-Christina Dahlgaard Anne Grethe Andersen Elin Vestergaard Jane S. Pedersen Anette Filtenborg

67 Indsats: Øge serviceniveauet på praktisk hjælp Støtte ved lægebesøg Beskrivelse Beregning Udgift Kørselsudgift I alt Estimeret beløb kr. Ann-Christina Dahlgaard og Helle Marquertsen (Borgerservice) er ved at se på området. Ann-Christina melder tilbage på opgaven, når der er nyt

68 Indsats: Styrke den sociale dimension i plejen Bedre indflytning på plejehjem Beskrivelse Beregning Udgift Indflytning (lønudgift) 10 timer pr. indflytning x 145 indflytninger x 215 kr./timen kr. Vibeke Biltoft Jeanette Christensen Ann-Christina Dahlgaard Rikke Mizrahi

69 Indsats: Kompetenceudvikling af medarbejdere Etablering af et uddannelsesakademi Samlet udgift til uddannelsesakademi: kr. Følgende økonomiske beregninger er omtrentlige udgifter, som forventes at blive brugt på kompetenceudvikling af personalet i Velfærdsteknologi Der afholdes et 3-timers kursus for hold af 20 personer. Tidlig opsporing Der afholdes et 3-dages kursus for 1 hold af 25 personer/superbrugere. Thorkild Sloth Pedersen Vibeke Biltoft Jeanette Christensen Ann-Christina Dahlgaard Bente B. Jørgensen Kari Stork Lise Egholm Lilian Bertelsen Anette Filtenborg KRAP (kognitiv ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik) til ældre af UC Syddanmark - Undervisning afvikles med max 18 deltagere pr hold. - Denne undervisningsform tilgodeser størst mulig praksisintegration, hvor teori kobles til praksis gennem uddannelsesforløbet timers undervisning fordelt over 4 dage (plus 12 timers fordybelse, opgaveløsning, studiegruppe m.m. fordelt på 7

70 2 studiedage) Der afholdes et kursus (som ovenfor beskrevet) med 18 deltagere. Demens 2 (Social og sundhedsskolen i Esbjerg) - 10 dages undervisning - Gratis for AMU-målgruppen Hygiejne Jf. Hygiejneaftale ml. Vejen Kommune og SVS er prisen årligt kr. (indbyggertal-reguleret) plus nødvendig tjenestekørsel ved levering af ydelser. Det forventes at etablere en lignende aftale i Varde Kommune. Basal palliativ omsorg fra Hospice Sydvestjylland 5 dages kursus ca kr. pr. medarbejder Kursus i Kost og ernæring for sundhedsfagligt personale - Ældre og underernæring - Underernæring - hvad kan man gøre - Hvordan kan man motivere til en sunder kost og ernæring Undervisningsforløb: 3 timer x 2 eftermiddage med en uges interval. Mellem 1. og 2. undervisnings -seancer reflekterer kursisterne i egen praksis over spørgsmål / input fra undervisningen. Undervisningen afvikles i Varde Pris: Som et specielt tilbud kan Varde Kommune (som UC Syddanmarks samarbejdspartner) få afviklet forløb for to hold kursister af ca. 20 deltagere med dækning af transportomkostninger og køretid for underviser: kr./hold - i alt kr. Hvis Varde kommune ønsker undervisning afviklet for yderligere hold er prisen for afvikling i Varde: kr./hold 8

71 Indsats: Bedre indsats målrettet personer med demens Bedre indsats målrettet personer med demens og deres pårørende Beskrivelse Beregning Udgift Struktur og sammenhæng 20 timers ATA tid/ugen x 387,49 kr./timen x 39 uger Aflastning af pårørende i eget hjem I alt 18 timers ATA tid/ugen x 414,28 kr./timen x 39 uger kr kr. Anette Førgaard Kari Stork Bente B. Jørgensen Demenskonsulent? kr. Demensdaghjem til lette og middelsvært demente Beskrivelse Beregning Udgift Leje af lokaler kr. x 8 mdr kr. Cykler til aktiviteter kr. Cykelhjelme og veste kr. Etableringsomkostninger kr. Pulje til aktiviteter kr. Social og Sundhed Vibeke Biltoft Jeanette Christensen Ann-Christina Dahlgaard Karin Viuff Kari Stork

72 Lønudgifter 24 timer/uge x 34 uger x 250 kr./timen Kørsel 10 borgere x 2 dage/ugen x 34 uger x 30 km x 23 kr./km I alt kr kr kr. Demensdaghjem til svært demente udvidelse af åbningstid Beskrivelse Beregning Udgift Ekstra åbent lørdag 24 timer x 39 lørdage kr. x 215 kr./timen Ekstra åbent fem 24 timer x kr. helligdage om året helligdage x 215 kr./timen Aftenåbent en dag om 24 timer x 39 dage x kr. ugen 215 kr./timen Kørsel 12 borgere x kr. dag/ugen x 39 uger x 30 km x 23 kr./km I alt kr. Ann-Christina Dahlgaard Vibeke Biltoft Betty Nielsen Kari Stork

73 Indsats: Flere sociale aktiviteter Mere liv på plejecentrene Beskrivelse Beregning Udgift Pkt. 1-4: Lønudgifter 215 kr./timen x 39 uger x 419 faste pladser x ca. 35 min/borger Pkt. 5: 50 timer x 39 uger x Fleksjobbere 134 kr./timen Pulje til aktiviteter I alt kr kr kr kr. Jeanette Christensen Vibeke Biltoft Ann-Christina Dahlgaard Rikke Mizrahi Koordinering af de frivilliges indsats Beskrivelse Beregning Udgift Koordinator på plejecentrene 2 timer/ugen x 12 plejecentre x 39 uger x 215 kr./timen Koordinator i hjemmeplejen og Blaabjerg I alt 2 timer/ugen x 11 områder x 39 uger x 215 kr./timen kr kr kr. Jeanette Christensen Vibeke Biltoft Ann-Christina Dahlgaard Kari Stork Bente B. Jørgensen Rikke Mizrahi Udendørsaktiviteter for kørestolsbrugere Beskrivelse Beregning Udgift Køreposer 14 plejecentre x kr. poser x 200 kr. I alt kr. Ann-Christina Dahlgaard Vibeke Biltoft Jeanette Christense

74 Indsats: Andet Hjælp til øget digitalisering Beskrivelse Beregning Udgift Lønudgift 2 stillinger x 15 timer kr. x 39 uger x 250 kr./timen Kørsel Estimeret kr. I alt kr. Med egenbetaling 7 borgere/ugen x 39 uger x 100 kr. I alt kr kr. Thorkild Sloth Pedersen Kari Stork Borgerservice Kan hjemmeplejen tænkes ind i arbejdet, da de allerede kommer ved målgruppen. Vigtigt at få det formidlet ud, så medarbejderne i kommunen ved, hvem de skal henvende sig til så vi får fat i den rigtige målgruppe

75 Bilag: Tilskudsbrev vedr. udmøntning af puljen Løft af Ældreområdet Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 11. marts Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 34470/14

76 Varde Kommune Erik Buhl Nielsen Bytoften Varde Tilskud fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold vedr. puljen Løft af Ældreområdet FL Ansøgningen om støtte til Løft af ældreområdet er imødekommet. Tilskuddet udgør i 2014 i alt kr. Ansøgningen indstilles til støtte, idet den lever op til kriterierne for puljen og bl.a. har særligt fokus på hverdagsrehabilitering, at etablere et uddannelsesakademi samt sikre en bedre indsats målrettet personer med demens og deres pårørende. I ansøgningen tilkendegives bl.a., at der søges om midler, der ligger ud over det vedtagne kommunale budget på ældreområdet. Dertil kommer, at ansøgningen i øvrigt lever op til ministeriets generelle retningslinjer for tildeling af tilskud fra puljen Løft af Ældreområdet samt de specifikke krav til denne pulje. Det forudsættes, at kommunens administration af de ansøgte midler holder sig inden for rammerne af den sociale lovgivning og de forvaltningsretlige principper, herunder princippet om ligebehandling. Puljestyring Holmens Kanal København K Tlf Direkte tlf Åbningstid kl marts 2014 Pulje: LÆO J.nr.: Init.: dpcje Det skal dog bemærkes, at tilskuddet gives under forudsætning af, at der indsendes et nyt budget, idet: Lønniveauet ikke må være højere end aftalt i kommunale overenskomster. Specificer evt. med en note til budgettet på det relevante budgetark. Kilometertakst skal afregnes efter den lave takst, idet kørselsudgifterne ikke må være højere end tilsvarende udgifter i staten. Frist for indsendelse er tre uger fra dags dato. Første udbetaling foretages når Puljestyring har modtaget og godkendt endeligt budget. Tilskuddet skal registreres med art. 8.6 Statstilskud (jvf. reglerne i Budget- og regnskabssystem for kommuner og regioner). Ministeriet skal desuden modtage udbetalingsblanketten indenfor 3 måneder fra modtagelse af tilskudsbrevet. Overholdes fristen ikke, bortfalder tilskuddet automatisk.

77 Krav til tilskud Af vedlagte bilag Betingelser for tilskudsmodtagere fremgår de generelle krav, som altid skal overholdes. Bilaget indeholder informationer om: Udbetaling af tilskuddet Ændring i aktiviteter og formål Regnskab og tilbagebetaling Afrapportering Løn, forsikring og kilometergodtgørelse De mere specifikke krav til projektet står her i brevet. Tilskudsperioden Tilskuddet skal anvendes i perioden , og må kun bruges til at dække de udgifter, som er nævnt i budgettet for ansøgningen. Tilskuddet kan ikke anvendes til: Aktiviteter i udlandet Aktiviteter for udlændinge, som ikke er bosiddende i Danmark Anskaffelse af fast ejendom Dækning af underskud Støtte til enkeltpersoners underhold Aktiviteter der fuldt ud er finansieret fra anden side Udmøntning af puljen for 2015 Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt til et permanent løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. Fordelingen af de afsatte midler i 2015 sker ligeledes på baggrund af en objektiv fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Ministeriet forventer at genudmelde puljen for 2015 i juni 2014, således at midlerne kan udmøntes pr. 1. januar Kommunen skal igen for 2015 udfylde og indsende et ansøgningsskema, hvoraf det fremgår, hvilke indsatser kommunen ønsker at iværksætte for det ansøgte beløb i Herefter gøres der status på anvendelsen af midlerne med henblik på en vurdering af, hvordan midlerne fremover skal fordeles. Rapporter, regnskaber og løbende kommunikation med ministeriet Når ministeriet har modtaget eventuelt øvrigt materiale og udbetalingsanmodning, kan udbetalingen af midler igangsættes, dog under hensyntagen til godkendt budget mv. I løbet af projektperioden skal indsendes rapport og regnskab (vejledninger ses på portalens forside.) Rapport og regnskab skal indsendes via portalen. På siden Min tilskudssag kan du under Indsend ekstra information vælge hvilken type information, der ønskes indsendt. Herefter kan skrives en besked og vedhæftes filer, som ønskes indsendt. Når der vælges send, kan det indsendte ses under Tidligere indsendt information. På siden Min tilskudssag vil desuden kunne ses, om fristen for enten rapport eller regnskab er overskredet. I tilfælde af, at der ønskes en væsentlig ændring i projektet og/eller projektets budget skal der søges om tilladelse gennem portalens mulighed for at indsende Øvrige henvendelser til ministeriet. Det er adgang hertil fra siden Min tilskudssag.

78 Revision Krav til revision fremgår af bekendtgørelse nr. 97 af 27. januar 2014 om regnskab og revision m.v. af regnskaber for modtagere af tilskud fra puljer under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Revision af tilskud på over kr. omfatter både finans- og forvaltningsmæssig revision. Revisionen af regnskabet skal udføres af en kommunal revision eller registreret revisor Ved skift af revisor skal vi have en skriftlig begrundelse for, hvorfor I skifter. Samtidig skal I sende en ny udbetalingsblanket. I skal give revisor de oplysninger og den bistand, som er nødvendig for, at revisoren kan udføre sin opgave og revidere regnskabet. Hvis revisoren ønsker at foretage yderligere undersøgelser, har I pligt til at hjælpe. Revisionen skal foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.v. Revisionen foretages ved stikprøvevise undersøgelser. Revisorens opgave er at: Revidere og påtegne regnskabet Foretage de undersøgelser og forespørgsler, som revisor mener er nødvendige Påtegningen skal indeholde informationer om hvorvidt: At tilskudsbetingelserne er opfyldt At tilskuddet er anvendt sparsommeligt At tilskuddet er anvendt til det formål, der er nævnt i ansøgningen At regnskabet er rigtigt - det vil sige uden væsentlige fejl og mangler Der er eventuelle forbehold Bliver revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelser af forskrifter af væsentlig betydning i forbindelse med tilskuddets forvaltning, skal revisor straks give besked herom. Revisor skal sikre, at der inden 3 uger gives besked til Puljestyring. I modsat fald er det revisors pligt at orientere Puljestyring. På ministeriets puljeportal kan I læse mere om de krav, der stilles til revisionen.

79 Kan ansvaret for tilskuddet overdrages? Hvis I ønsker at overdrage ansvaret for tilskuddet til en anden person end den, der er registreret som tilskudsansvarlig på nuværende tidspunkt, skal I sende en skriftlig begrundelse for overdragelsen. Hvilke frister skal overholdes? Vi skal have en elektronisk afrapportering senest den I skal anvende skabelonen, som vil være at finde på ministeriets puljeportal. Vi skal have et revideret regnskab inkl. evt. revisionsbemærkninger senest den Eventuelle spørgsmål kan rettes til: Mette de Bang for faglige spørgsmål Arne Egegård Jensen for administrative spørgsmål Med venlig hilsen Henrik Thorning Kontorchef

80 Udbetalingsblanket Denne blanket skal anvendes til udbetaling af tilskud til: Løft af ældreområdet til Varde Kommune, ved Erik Buhl Nielsen. Tilskuddet på kr. skal anvendes i perioden Ministeriet skal modtage udbetalingsblanketten indenfor 3 måneder fra modtagelse af tilskudsbrevet. Overholdes fristen ikke, bortfalder tilskuddet automatisk. Puljestyring Holmens Kanal København K Tlf Direkte tlf Åbningstid kl Tilskudsmodtager Angiv projektets CVR.nr. CVR-nummer 5. marts 2014 Angiv bankoplysninger: Reg.nr. Kontonummer Pulje: LÆO J.nr.: Init.: dpcje Evt. mærke der skal følge udbetalingen: Som tilskudsansvarlig bekræfter du med din underskrift, at du: accepterer de vilkår og betingelser, som er nævnt i tilskudsbrevet inkl. bilag, kender den ansøgning, der ligger til grund for tilskuddet. Dato Tilskudsansvarliges underskrift Dato Bogholderi, underskrift, stempel

81 Bilag: Sundhedspolitikken 4. udkast Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 11. marts Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 3011/14

82 Sag: 11/921 Dok: Januar 2014 / ANNV Sundhedspolitik for Varde Kommune Indledning Sundhedsarbejdet i Varde Kommune har udgangspunkt i et sundhedsbegreb, hvor vi ser sundhed som livskvalitet og psykisk, fysisk samt socialt velvære mere end fravær af sygdom. Derfor sætter vi fokus på både livsstil og levevilkår ved dagens valg og rammer. Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv med høj livskvalitet gennem hele livet have mulighed for at trives hver dag. Fysisk og mental sundhed er en forudsætning for at trives og udfolde sig; herunder at uddanne sig, arbejde, indgå i det sociale liv og deltage aktivt i samfundet. Udover den enkelte borgers ansvar for at tage hånd om sin egen sundhed, har samfundet også et ansvar vi har et fælles ansvar. I Varde Kommune betyder det, at vi skaber rammer, der gør det nemt for alle vores borgere at træffe et aktivt valg om at leve et sundt og godt liv. En aktiv sundhedsindsats kan understøtte kommunens kerneydelser på alle forvaltningsområder - eksempelvis læring i skolen, deltagelse på arbejdsmarkedet, sikring af rent grundvand og trivsel på plejecentrene. I forebyggelsesarbejdet tager vi udgangspunkt i de mange kontakter med borgerne, som hver dag finder sted i forbindelse med kommunens kerneydelser. I daginstitutionen, på jobcenteret og i hjemmeplejen kan kommunens medarbejdere og de fysiske rammer være med til at fremme sundheden og forebygge sygdom og mistrivsel hos borgerne. Vi ønsker at samarbejde med frivillige og foreninger for at skabe sammenhæng og værdi for den enkelte borger. Barndommen danner grundlaget for de sundhedsmæssige vaner, som er sværere at bryde, jo ældre vi bliver. Derfor ønsker Varde Kommune, at sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende rammer skal medvirke til, at sunde vaner grundlægges allerede i barndommen. Som i resten af Danmark er social ulighed i sundhed også en udfordring i Varde Kommune. Borgere med en høj indkomst og en lang uddannelse lever i gennemsnit længere og har flere raske leveår end borgere med kortere uddannelse og lavere indkomst. Derfor har Varde Kommune særlig fokus på, at implementering af sundhedspolitikken sker under hensyntagen til alle borgeres forskellige sociale og økonomiske forudsætninger. Én metode til at mindske den sociale ulighed er at fremme antallet af borgere i arbejde. Derfor vil Varde Kommune have særligt fokus på beskæftigelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Derudover har vi som kommune et særligt ansvar for de borgere, der rammes af midlertidig eller kronisk sygdom, som svækkes af alderdom eller som af anden grund ikke er i stand til at tage hånd om egen sundhed. Derfor prioriterer vi en styrket sygeplejeindsats, ligesom vi arbejder aktivt med rehabilitering og hjælp til egenomsorg. 1

83 Sag: 11/921 Dok: Januar 2014 / ANNV 1.1 Vision for området Det sunde valg er det lette valg hver dag! 1.2 Afgrænsning af politikområdet Sundhedspolitikken er én af Varde Kommunes overordnede politikker. Politikken er tværgående og skal sikre, at der er sammenhæng, systematik og kvalitet i den samlede sundhedsmæssige indsats. Sundhedspolitikken skal være med til at skabe synlighed, fælles fokus på sundhed og tydeliggøre, at vi i Varde Kommune tør gå forrest og være frontløber, når det gælder sundhed. 1.3 Målgruppe Sundhedspolitikken gælder og gavner alle borgere i Varde Kommune. 2 Målsætninger I perioden vil Varde Byråd arbejde for at styrke borgernes handlekompetencer, mestring og mulighed for egenomsorg. Der skal gøres en aktiv indsats for at fremme alle borgers mulighed for at leve et sundt og godt liv uanset ressourcer. Vi vil derfor have særlig fokus på lighed i sundhed og mental sundhed, da de har stor indflydelse på trivsel og livskvalitet. Både social ulighed og mental sundhed bliver grundlæggende i arbejdet med de fem målsætninger, som byrådet særligt vil fokusere på de næste fire år, og de kommer til at knytte sig an til de enkelte tværgående strategier og indsatser. Bevægelse bliver en naturlig del for alle borgere. Bevægelse har bl.a. en forebyggende effekt på en række hyppigt forekommende livsstilssygdomme og en sundhedsfremmende virkning i forhold til mental sundhed. Indsatsen skal tilrettelægges, så der tages højde for borgernes forskellige forudsætninger, behov, muligheder og interesser for fysisk aktivitet. Dermed sikrer vi, at alle får mulighed for at bevæge sig mere hver dag. Sund mad og drikke i borgernes tilværelse. Sunde mad- og drikkevaner fremmer et godt helbred og forebygger overvægt, underernæring og livsstilsrelaterede sygdomme. Varde Kommune har gennem kerneydelser på især børne-, special- og ældreområdet en særlig mulighed for at gøre en indsats for sundere mad og drikke. God hygiejne på alle områder. Hygiejne er en hjørnesten i den forebyggende indsats, hvad enten det handler om tandbørstning og håndvask eller rent grundvand og effektiv rottebekæmpelse. En styrket rehabiliteringsindsats. Den enkelte borger skal have mulighed for at leve et selvstændigt og meningsfyldt liv. Derfor ønsker Varde Kommune en helhedsorienteret og sammenhængende indsats. Røgfri kommune. Rygning har betydning for udviklingen af en lang række sygdomme. Derfor skal antallet af rygere reduceres gennem rygestop og ved at forebygge rygestart, særligt blandt børn og unge. På baggrund af de politiske målsætninger vil der i samarbejde på tværs af forvaltningsområder og i samarbejde med frivillige og civil samfundet blive udarbejdet strategier og handleplaner, der udfolder og 2

84 Sag: 11/921 Dok: Januar 2014 / ANNV beskriver de enkelte indsatser. Herved opsættes konkrete succeskriterier samt mål og ord omsættes til praksis. Visionen i sundhedspolitikken bliver på den måde nærværende for alle borgere i Varde Kommune. 3

85 Bilag: Høringssvar (alle samlet) Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 11. marts Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

86 Dok nr: Sag: Programstyregruppens forslag til behandling af høringssvar Indarbejdes i sundhedspolitikken Indgår som inspiration i det videre arbejde Taget til efterretning Afsender af høringssvar Vision Bevægelse Mad og måltider Hygiejne Røgfri Rehabilitering Mental sundhed Lighed i sundhed Generelt MED-Udvalget for Handicap, Bo og Beskæftigelse De kan tilslutte sig visionen, hvor der er fokus på hverdag og livskvalitet. De syv målsætninger er på mange allerede indarbejdet som en naturlig del af borgernes hverdagsliv. LokalMED, Centerområde SydØst Erstat godt liv med aktivt liv Der bør lægges vægt på sammenhængen mellem kost og helbred, når kosttilbuddet på ældreområdet er i udbud. Den rehabiliterende tankegang vinder mere ind overfor vore ældre og demente, men ikke alt hører under rehabilitering. En sammenhængende indsats kan handle om en fælles tilgang - fx Edens tankegang Sikre tilbud der rammer borgere, som ikke selv kan frekventere offentlige tilbud - her tænkes på ældre, demente og misbrugere. Bestyrelsen i den selvejende institution Regnbuen S/I Hver institution skal udfærdige en sundhedspolitik. Det skal være lettere at vælge sundt i hverdagen, bl.a. ved at øge børnenes kendskab til fødevarer, - hvad er sundt, og hvad er mindre Holde fokus på vigtigheden af grundig vask af hænder. Få regelmæssigt besøg af en tandplejer, som fortæller sundt? Hvilke madvarer er specielt godt børnene om vigtigheden af at for hjertet, hjernen osv.? Lær børnene børste sine tænder. Hvad er Der er behov for at uddanne personalet til hvor maden oprindeligt kommer fra, lad godt og mindre godt for i større grad at tænke bevægelse ind i dem være med til at passe en tænderne, og hvorfor? Vi hverdagen. Evt. ved hjælp af en instruktør køkkenhave. Vi forbinder hygge med mener, det fanger bedre, hvis udefra eller en værktøjskasse med inspiration og materialer. usunde madvarer i Danmark, -hvem siger, det skal være sådan? der kommer en udefra og fortæller dette. Et barn trives i en institution, når det føler sig tryg ved at være der. Dette opnås bedst ved små enheder, hvor der er plads og varme hænder til at drage omsorg og holde fokus på det enkelte barn. Derved bliver barnet også udviklet og vejledt ift. sociale relationer. Der findes allerede trivselsskemaer, som selvfølgelig skal fortsætte. Inklusionsindsatsen: skal selvfølgelig stadig have tildelt de nødvendige ressourcer (fx ved hjælp af øget personale specialisering og flere hænder). Derved kan personale gå fra til en specifik opgave uden først at skulle søge forvaltningen om støtte, men blot informere. Man når derved at fange barnet inden det bliver ældre, hvor omkostningerne ofte er meget større til fx plejefamilier eller aflastning. Uanset hvilken vision eller tema man har fokus på (både nu og fremadrettet), er det særlig vigtigt, den tidlige indsats bliver prioriteret. Det er mens børnene er små, at man kan danne de gode sociale relationer, vaner og mønstre. Dette kan kun ske, hvis de rette midler og et godt samarbejde mellem institution og forældre er til stede. Handicaprådet Der skal være fokus på hver dag, frem for hverdagen. Rådet støtter de gode målsætninger, og finder det er et godt værktøj fremadrettet. Rådet anbefaler, at der er tilgængelighed for alle grupper af handicappede til målsætningerne. Ældrerådet Rådet sætter den mentale sundhed højt og lægger vægt på den enkelte borgers frie valg ift egen sundhed. Ældrerådet støtter de gode målsætninger. MED-Udvalget og Forældrebestyrelsen i Dagtilbuddet Varde Vest Sundhedspolitikken har et godt afsæt - sundhed skal være tilgængeligt for alle. Et godt liv med høj livskvalitet og at trives i/med hverdagen, skal altid vurderes med udgangspunkt i det enkelte menneskes livsvilkår og forhold. Vi skal give børnene og forældrene mulighed for at vælge 'det sunde', men respektere den enkeltes frihed til at bestemme over sit eget liv - også når det gælder sunded.

87 Dok nr: Sag: Lisbeth Thastrup, Esbjerg Kommune Ved spørgsmål kontaktes på tlf Fælles kostpolitik i alle institutioner med børn. Stordriftskøkkener: Der laves mad i store mængder på ældreområdet og der leveres skolemad. Det foreslås, at indsatsen udbygges med et tilbud til borgere om at få leveret mad fra stordriftskøkkenerne. Småbørnsfamilier der ikke har tid til at lave mad, kan således få et ernæringsrigtigt måltid til hele familien som et alternativ til junkfood. For at kombinere med at reducere social ulighed kan socialt udsatte familier tilbydes gratis mad som en social ydelse frem for andre økonomiske tilskud. Således sikrer man at udsatte familier får ernæringsrigtig Krav om fysisk aktivitet i alle institutioner mad, frem for at give dem penge, der med børn (1 time) a la Esbjerg Kommune. bruges på uhensigtsmæssige ting. Tænk jeres tilbud mere på tværs af forvaltninger, da der kan være en økonomisk gevinst ved dette. Eksempelvis kunne nogle aktiviteter og måske endda institutioner for ældre, handicappede og børnehaver lægges sammen. Der kan laves forskellige kreative og fysiske aktiviteter på tværs, som kan give mental og fysisk sundhed og styrke sociale kompetencer ved alle typer af borgere. Tandplejens MED-Udvalg Mad og måltider bør også omhandle drikkevarer, idet kostråd nr. 10 fra Sundhedsstyrelsen, pilotprojektet indenfor skolesundhedsprofiler og vores erfaringer indenfor tandplejen peger på, at der med fordel kan sættes fokus på at drikke vand - eller 1/2 l mælk om dagen. Tandplejen er meget positiv overfor forslaget til sundhedspolitikken, som den foreligger. De opgaver, som vi er sat i verden for at løse i Tandplejen, er indeholdt i politikken. Specielt er vi glade for indledningens omtale af det fælles ansvar for løsningen af sundhedsopgaven. Helene Bjødstrup, Jeg synes, ovenstående er et rigtig flot tiltag, men konklusioner i lægeerklæringer og arbejdsprøvninger bør respekteres, og det bør indskærpes over for sagsbehandlere og lægekonsulenter, at de ikke skal hverken diagnosticere eller behandle syge borgere, i forløbet. MED-Udvalget ved Center for Sundhedsfremme Temaet bevægelse er vi meget enige i - i forhold til indsatsområder kan vi pege på fortsat fokus på byplanlægning, understøtte foreningslivet, og have fokus på geografiske udfordringer for borgerne i forhold til fysisk aktivitet, ikke mindst for de borgere, som har problemer i forhold til transport kan være såvel unge som ældre. Sund mad og måltider er et vigtigt indsatsområde vi vil gerne pege på, at man spiser ikke kun med munden måltidet skal gerne være en positiv oplevelse for såvel øjne, næse og mund og kan der skabes hyggelige rammer, er det perfekt. De nye regler om økologi, som ikke fremgår af sundhedspolitikken, er på mange måder et godt tiltag, men giver ikke nødvendigvis mere sundhed og vil være en økonomisk udfordring fremover. Hygiejne er et vigtigt indsatsområde, vi vil pege på er de offentlige toiletter. De kan være bakteriebomber samtidig med, at de for kommunens turister,også kan være det offentliges ansigt udadtil Røgfri kommune ærgerligt kommunen som arbejdsplads ikke indførte røgfri arbejdstid hvis kommunen var gået foran, kunne man efterfølgende have henvendt sig til virksomhederne i kommunen med opfordring til det samme. Der arbejdes med rygestop og forebyggelse af rygestart i kommunen også i CFS og indsatsen vil fortsætte blandt andet med udvikling af digitale rygestoptilbud. Rehabilitering i forhold til teksten så fremgår det, at kommunen ønsker en helhedsorienteret og sammenhængende indsats hvad mener man med det? fra CFS vil vi pege på at kommunens personale og institutioner skal arbejde med samarbejde på tværs med borgeren i centrum, og som redskab vil bruge den teoretiske ramme omkring relationel koordinering, idet rehabilitering ses som en tværfaglig samarbejdsproces. Mental sundhed er i disse år et meget vigtigt område. Vi vil her pege på vigtigheden af det brede forebyggende arbejde, der foregår i såvel foreningslivet som f.eks. på Medborgerhuset. Ikke mindst i dette indsatsområde er det vigtigt, at der er fokus på ulighed i sundhed. Der bør i forhold til nye initiativer ses på målgrupper vi peger på ældre og unge. I forhold til lighed i sundhed, som er den sidst nævnte indsats hvor der efterfølgende er beskrevet, at det er et grundlæggende aspekt så burde det stå allerøverst, så man fra starten ved, at det er en forudsætning og eftersom der ikke skal udarbejdes strategier og handleplaner for emnet, så synes vi ikke det behøver at stå som selvstændigt tema. Anette Brodde Formuleringen 'fremmer indlæring ' bliver erstattet med 'læring', som er det udtryk, man anvender i dag på skole og dagtilbudsområdet.

88 Dok nr: Sag: Sanne B. Andreasen, Nikolaikirkestræde 3, 6800 Varde Tlf / Inddrag den viden, der findes om alternative sundhedsfremmende foranstaltninger. Varde Kommune bør nedsætter en gruppe, der skal arbejde for at fremme samarbejdet mellem vores etablerede sundhedsvæsen og de alternative behandlere. Der findes megen viden om alternativ sundhedsfremme (...) Jeg forestiller mig, der på sigt bliver oprettet et Center for Alternativ Sundhedsfremme. Der skal i så fald opbygges en database med dokumenteret viden, registrering af alternative behandlere og brugererfaringer. Der er specielt meget at hente på det forebyggende område, og det er ikke kun til gavn for den enkelte borger, men også en gevinst for samfundet - hvis der kan spares på sygedagpenge, hospitalsindlæggelser og på medicinkontoen. Kultur og Fritid Forslag til en ændring i indledningen: Sundhedsarbejdet i Varde Kommune har udgangspunkt i et sundhedsbegreb, hvor vi ser sundhed som livskvalitet og psykisk, fysisk og socialt velvære mere end fravær af sygdom Dermed bringes det positive frem først. Indholdet i visionen er god, men sætningen er for langt til at huske. En vision bør være nem at huske. Kultur og Fritid ser der er interessante samarbejder mellem Sundheds og Kultur- og Fritidsområdet som vil styrke arbejdet med visionen og målsætningerne. For at visionen og målene kan realiseres er det vigtigt at der på Sundhedsområdet også er afsat økonomi til at gennemføre de fælles projekter. MED-Udvalg Social og Sundhed Vi gør det sunde valg til DIT lette valg - hver dag! Det sunde valg er det lette valg. Hver dag! Gør valget let: sundhed hver dag! Det sunde valg er lettilgængelig - hver dag. Bevægelse skal være en naturlig del af alle borgeres hverdag, hvorfor vi gerne vil fremhæve vigtigheden i, at man også fokuserer på at gøre bevægelse til en naturlig del af arbejdspladsen og de kommunale medarbejderes arbejdsdag. Varde Kommune skal være rollemodel og frontløber på området. Det forslås, at mental sundhed medtænkes som en generel indsats ved samtlige målsætninger ligesom lighed i sundhed hvorfor der heller ikke skal udarbejdes en separat strategi for dette indsatsområde. Flere faktorer, der påvirker mental sundhed, vil automatisk blive behandlet i de andre strategier, hvorfor det giver mening at samle de konkrete og målrettede indsatser vedrørende mental sundhed i de relevante strategier.

89 Dok nr: Sag: Team Plan og Byudvikling I forbindelse med næste planrevision af kommuneplanen vil byrådets mål blive tilrettet den nye vision for sundhedspolitikken (skaber overensstemmelse mellem den politiske vision og det politiske mål indskrevet i kommuneplanen). Det nuværende mål strider ikke mod den kommende politiske vision for sundhedspolitikken. Spørgsmålet omhandler mere en sproglig præcisering af fokus i visionen kontra byrådets mål. Byrådets mål for børn og unge vil ved næste revision blive tilføjet ønsket om, at sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende rammer skal medvirke til at sunde vaner grundlægges allerede i barndommen. Målsætningen om, at bevægelse bliver en naturlig del af borgernes hverdag er relevant ift. den fysiske planlægning og administration. De nuværende retningslinjer for den fysiske planlægning i Kommuneplan 2013 indarbejder ønsket om, at bevægelse bliver en naturlig del af borgeres hverdag. Retningslinjerne i: Tema 9 sundhed indarbejdet ønsket om bevægelse i forhold til infrastruktur blandt andet mht. tilgængelighed, lokalplanlægning mht. stisystemer og fælles opholdsarealer samt etablering, lokalisering og tilgængelighed af natur og grønne områder. Tema 10 børn og unge indarbejder ønsket om bevægelse som en naturlig del af hverdagen i forhold til grønne områder og udearealer i forbindelse med skoler og dagtilbud. Tema 18 det åbne land om ny natur og tilgængelig sikrer, at der prioriteres ny natur i forbindelse med byer for blandt at fremme muligheden for bevægelse og at der skabes gode alsidige adgangsforhold ved planlægning af nye stier. Forslaget til sundhedspolitikken er i overensstemmelse med Kommuneplan Jens Bytoft, KomUd Det sunde valg er det lette valg. Hver dag! Gør valget let: Sundhed hver dag! Vi gør det sunde valg til det lette valg - hver dag! Vi gør det sunde valg til DIT lette valg - hver dag! Hver dag er en sund dag! (I Varde er) hver dag en sund dag! Christian Rabjerg Madsen Biblioteket Børnehaverne Nord-øst, MED-udvalg Skabe livskvalitet i en hverdag, hvor det sunde valg er det lette valg Et godt liv til hverdag, hvor det sunde valg er det lette valg. Lettere at leve sundt - hver dag. Et godt liv hvor det sunde valg er det lette valg. Et godt liv med fokus på sundhed i hverdagen, hvor det sunde valg er det lette valg. Skabe en god hverdag, hvor det sunde valg er det lette valg. Et godt liv skabes ved at gøre det sunde valg til det lette valg. Livskvalitet gennem en sund hverdag. Den er formuleret konkret og præcist. Biblioteket understøtter sundhedspolitikken med interne og eksterne arrangementer og via formidling af sundhedsmaterialer. I det øjeblik visionen er vedtaget, vil Dagtilbuddet NordØst i samarbejde med bestyrelsen forholde os til konkrete handlinger, der omsætter visionen til handling i daglig pædagogisk praksis. Outrup Skole, MED-udvalg Skepsis ift. høringen om Røgfri Arbejdstid: skal det gælde i hele arbejdstiden - specielt ved pauser, eksempelvis hvis du kører i egen bil fra A til B i arbejdstiden. Vi ser også en udfordring ved lejrskoler. Bakker op om forslaget till den nye sundhedspolitik i Varde Kommune. Vi ser politikken som et fint og sundhedsfremmende forslag.

90 Dok nr: Sag: Daginstitution Højgårdsparken, MEDudvalg Vi tilslutter os sundhedspolitikken, vi finder politikken brugbar og i god tråd med de værdier, vi arbejder ud fra. Dagtilbuddet Øst, Forældrebestyrelsen Mere fokus på mental sundhed og en større uddybning omkring dette. Ønsker konkrete handlingsplaner for de syv områder i sundhedspolitikken. Bedre Psykiatri, lokalforening i Varde. Foreningen for pårørende til psykisk syge. Hvis vore psykisk syge skal blive aktive brugere er det ikke nok, at de forskellige tilbud er tilgængelige. Der skal afsættes ressourcer til at støtte og motivere den enkelte. Mange vil ikke komme afsted uden den hjælpende hånd. Økonomien er en barriere, nu hvor flere psykisk syge skal klare sig for en kontakthjælp. 'Idræt for sindslidende' kan tilføjes flere midler for derigennem at styrke indsatsen for et sundere liv for en stor gruppe af borgere. Hjemmeplejen MidtVest, Lokal MED Lokal MED udtrykker generel tilfredshed med politikkens udformning og vision, som tilgodeser en stor del af Varde Kommunes borgere. Lokal MED anerkender at den enkelte borger har ansvar for at tage hånd om egen sundhed og ser mulighed for at være mere præcis på, hvordan visionen kommer de borgere til gode, som ikke har ressourcer til at føre et ønsket valg ud i livet på egen hånd. Visionen skal åbne mulighed for at alle borgere i Varde Kommune kan: Komme udenfor hver dag og deltage i en ønsket aktivitet (sammenhæng mellem politikkens hensigt og indsatserne). Ved at tilbyde undervisning i at lave sund mad til børn og ældre vil borgere 'midt i livet' kunne opnå en større effekt og fremme gode vaner på den lange bane. Borgere midt i livet er ofte forældre, bedsteforældre eller pårørende til ældre borgere. Sund mad til medarbejderne - der bør være et reelt valg om sund kost til alle Varde Kommunes ansatte. Horne Tistrup Skolener, kantinen Dagtilbuddet Øst, MEDudvalg Hvad menes med kerneydelser? Et IT program som kommunen betaler licens til, så alle kan bruge det, når madens kvalitet skal evaluers. Det er en fordel med ét program, så alle skoler kender det samme. Formulering: 1.3 Målgruppe. Ændres til: I fællesskab skal vi opnå sundhedspolitikken, som gælder og gavner alle borgere i Varde Kommune. I den nuværende tekst viser 'som' tilbage til Varde Kommune, hvilket er lidt uklart. Vi ønsker forslag til konkrete indsatser på de 7 områder, beskrevet i sundhedspolitikken. Sundhedspolitikken er et meget godt bud på en politik, men vi vil gerne have uddybet, hvordan Varde Kommune aktivt vil skabe de rammer, der gør det nemt for vores borgere at træffe et aktivt valg om at leve et sundt og godt liv. Pinden omkring rehabiliteringsindsatsen, kunne vi ønske os uddybet: gælder det også medarbejdere, der kommer tilbage efter en længerevarende sygemelding. Mental sundhed skal opprioriteres, når vi taler sundhed, også set i lyset af, at sygefraværet i Varde Kommune er steget. Her kunne vi ønske os, at der blev givet midler til kurser i for eksempel mindfullness og til ekstern coaching. Vi vil gerne vide omkring det økonomiske: hvem vil betale for det? Hvis det skal være ens for alle, skal der også være samme økonomiske vilkår.

91 Dok nr: Sag: Dagtilbuddet Øst, MEDudvalg 6 Pinden omkring rehabiliteringsindsatsen, kunne vi ønske os uddybet: gælder det også medarbejdere, der kommer tilbage efter en længerevarende sygemelding. Mental sundhed skal opprioriteres, når vi taler sundhed, også set i lyset af, at sygefraværet i Varde Kommune er steget. Her kunne vi ønske os, at der blev givet midler til kurser i for eksempel mindfullness og til ekstern coaching. Vi vil gerne vide omkring det økonomiske: hvem vil betale for det? Hvis det skal være ens for alle, skal der også være samme økonomiske vilkår. Tilbud om deltagelse i sundhedsfremmende aktiviteter for alle medarbejdere i Varde Kommune enten ved rabat eller ved gratis tilbud. Tilbuddet skal kunne gælde alle, også i yderområder for som der står: Det sunde valg er det lette valg. Tilbuddene kan være: Fitnesscenter, kostvejleder, massage mm. Lokale indsatser der giver mulighed for socialt samvær bør understøttes. Oplysninger om tilbuddet må gerne prioriteres, så de bliver meget synlige. Centerområde NordVest, MED-udvalg Vi er tilhængere af at visionen siger, at det sunde valg, er det lette valg. Livskvalitet tænker vi også kan indeholde mindre sunde valg, måske ligefrem usunde valg - og det skal der være plads til. Kommunens rygepolitik kunne indeholde røgfri arbejdstid, i stedet for at sige røgfri arbejdsplads. Den personlige frihed vil være respekteret. Det er vigtigt at tilbud på sundhedsområdet udbydes decentralt, så alle har let tilgængelighed til at deltage. Så det sunde bliver det lette valg. Afsnittet, hvor der siges at vi løser de udfordringer der kommer, er vel en selvfølge, hører ikke så meget ind under visioner. De sidste to afsnit kunne udelades. ( fortæl hvad vi kan, i stedet for hvad vi ikke kan). Formuleringer, der understøtter at indsatserne vil give en positiv tilgang og ikke en reparerende tilgang. Ungdomsskolen Denne vision bakker Ungdomsskolens bestyrelse op om, således at man fortsat har fokus på at skabe synlighed og tydeliggøre Kommunens ambition at gå forrest og være frontløber på sundhedsområdet. på børne-/ungeområdet er det rigtig vigtigt at have fokus på sund mad, da det er med til at fremme indlæringen. Desuden har vi en pointe her, nemlig at passe på omgivelserne, så vi fortsat har rent og fint drikkevand. I Ungdomsskolen tilbydes rygestopkurser til medarbejderne. Desuden skal vi selvfølgelig være med til at forebygge rygestart, særligt blandt børn og unge. Vi finder, man skal have stor fokus på at begrænse og helst helt undgå mobning. Højgårdsparken, Bestyrelsen Vi kan tilslutte os visionen og de overordnede emner og synes, at det fremstår meget overskueligt. Vores egen rolle i sundhedsperspektivet, kan vi genkende, da vi allerede inden for de givne økonomiske rammer, gennem flere år har valgt have fokus på sundheden i S/I Højgårdsparken. I forbindelse med strategierne og handleplanerne vil vi anbefale, at der fokuseres på at holde dem lige så overskuelige som visionen. Det er vigtig, at der inden for politikken gives en klar og tydelig ramme, men at der samtidig bliver givet plads til en høj grad af frihed inden for de enkelte områder og enheder.

92 Dok nr: Sag: Aflastningstjenesten (Vågetjeneste, besøgstjeneste, frivillige på plejecentre) Positivt der er fokus på at mindske den sociale ulighed samt prioriteringen af en styrket sygeplejeindsats. Der er meget fokus på at styrke borgerens egenomsorg - relevant og vigtig prioritering. Bekymring: vil de svageste og mest syge ældre fortsat få den hjælp og omsorg, de har brug for? Varde Kommune yder god pleje og omsorg til de allersvageste medborgere, hvilket vi også håber vil blive prioriteret højt fremover. Fx vore medborgere på plejecentren kan få hjælp til tiltag som bad, frisk luft og socialt samvær i den udstrækning, de ønsker/har behov for det. Det bør derfor fremgå tydeligt af handleplanerne, at den enkeltes ressourcer grundigt vurderes fagligt og menneskeligt, så støtte, hjælp og omsorg bliver en selvfølgelige, når det er nødvendigt. Lunden, Medarbejderne i MED-udvalget Mulighed for billigere eller gratis tilbud for socialt udsatte og funktionshæmmede til at bruge fitnesscentre, svømmehal o. lign. Bedre økonomiske tilskudsordninger i forbindelse med transport for den målgruppe, som kun kan benytte særlige Overordnet finder vi handicapvenlige tilbud, men geografisk sundhedspolitikken som et bor langt væk og er økonomisk dårligt godt forslag til, hvordan stillet. Kampagneuger med fokus på det Varde Kommune kan nå sunde liv. Tiltag og aktiviteter omkring visionen om at være en sund motion, madlavning og kommune. naturarrangementer. På Lunden har vi aktivitetstilbud og vederlagsfri fysioterapi til mennesker med erhvervet hjerneskade. Vi tror der i kommunen kunne være flere At der gives mulighed for billigere eller gratis mennesker der kunne få glæde af medlemskab /kontingent for socialt udsatte og vores tilbud. Derudover mener vi, funktionshæmmede i foreningslivet. Vi ser det at tilbuddene i forhold til øvre som en mulighed for i højere grad at blive aldersgrænse bør følge den inkluderet i et fællesskab, som kan medvirke til stigende pensionsalder fremme borgernes trivsel og livskvalitet, og proportionelt. forebygge ensomhed. For Socialt udsatte, og borgere der er funktionshæmmede, kan det være vanskelig på egen hånd, at skabe et sundt og indholdsrigt liv. Vi mener derfor det er vigtig, at der er opmærksomhed på at have de nødvendige ressourcer til rådighed, i form af praktisk hjælp, mental støtte og vejledning til det enkelte menneske. Børneuniverset, Bestyrelsen Jytte Haahr Jensen, Østerlundvej 24, Heager Nordenskov, 6800 Varde Tlf mobil Visionen 'Et sundt og godt liv med fokus på hverdagen og på livskvalitet, hvor det sunde valg er det lette valg' er god. Særligt fokuseret er bestyrelsen på den sidste del om, at det sunde valg skal være det lette valg. Samtidig er det en vision, der forpligtiger. Visionen forpligtiger således, at der skal skabes rammer i de kommunale dagtilbud, hvor børnene oplever en hverdag med trivsel og livskvalitet, og at de indenfor disse rammer guides til at tage det lette valg - nemlig det sunde. Vi skal sikre, at de miljøer, der er omkring børnene, opfordrer dem til at blive nysgerrige på bevægelse. Derfor skal der fokuseres på at skabe nogle rum, hvor det er muligt. De voksne i institutionerne skal være rollemodeller for børnene og udvise glæde ved fysisk aktivitet. For at sikre at personalet har de faglige kvalifikationer og den fysiske robusthed til dette, er det nødvendigt at tilgodese personalets behov for sundhed. Her ser vi forebyggende indsatser som massage, fysioterapi og træning som særdeles relevant. Desuden kunne man overveje at tilbyde dem en sundhedsforsikring, der sikrer hurtig behandling og kortere tid fra institutionen ved sygdom. I andre tilbud i Varde Kommune har man truffet det lette valg for borgerne og udelukket de sunde alternativer. Børneuniverset vil gerne give vores forældregruppe samme mulighed, nemlig ikke at skulle vælge de usunde alternativer, men at tilbyde dem de sunde (og nemme) og gode alternativer. Vi foreslår, at der i alle Varde Kommunes institutioner inkluderes frugtordning i egenbetalingen. Den enkelte institution kan så mod merbetaling fra forældre vælge om ordningen skal drives økologisk. Vi i Børneuniverset vil gerne tilbyde os som forsøgsordning på dette område. Det giver alle børn mulighed for at opleve lighed i sundhed, da alle vil blive tilbudt et sundt og frisk alternativ til eftermiddags snack. Hun foreslår 3 konkrete projektforlag (se høringssvar dok nr for uddybbelse): Lave mad på Nordenskov Skole (forældre byder ind) Invitere forældre og børn med i skolekøkkenet for at tilberede mad sammen Fars køkkenskole Vi foreslår, at god hygiejne på alle områder opprioriteres til et politisk fokuspunkt i Det er vigtigt at beskytte de børn, der har en øget modtagelighed over for infektioner. Forskning viser, at nogle af de børn, der klarer sig godt trods socialt udsatte positioner, er børn med god hygiejne. Vi mener, Varde Kommunes institutioner skal være røgfrie. Vi skal skabe rammer for børnene, hvor de kan lære og ikke bliver belært. Visionen forpligtiger til, at der skal være anerkendende rum, hvor det enkelte barn kan udvikle sig med udgangspunkt i det enkelte barns udvikling. Vi har ligeledes drøftet mulighederne for at ovenstående vision bliver håndterbar og begribelig for børnene og forældregruppen i Børneuniverset. Der er selvfølgelig en graduering i relevansen af alle syv temaer, men qua den betydning som institutionerne har fået i børnenes og familiernes liv, er det relevant, at vi forholder os i videst muligt omfang til alle syv.

93 Dok nr: Sag: Sygeplejen Alslev Skole, Skolebestyrelsen, Sundhedsudvalg og MEDudvalg Dagtilbud, Lokal MED MED-Udvalget 10iCampus Skolebestyrelsen på Horne- Tistrup Skolerne MED-Udvalget i Økonomiafdelingen MED-Udvalget Ansager Skole Skolebestyrelsen Ansager Skole Jobcentrets MED-Udvalg Enig i visionen Vi foreslår fortsat udbygning af cykelstier til sikring af sund skolevej. Fortsat at udbygge motionstilbud til alle borgere sikre lige adgang for alle borgere. Det er vigtigt at mulighederne for bevægelse findes i lokalsamfundene. Til sikring af foreningers arbejde for at tilbyde aktiviteter til ældre borgere, samt sikre lige adgang til motion for alle borgere, foreslås det, at tilskudsregler til foreningsaktiviteter også gælder borger > 65 år. Sundhedspolitikken og borgertilfredsheden skrives ind i det materiale der udarbejdes med beskrivelse af kriterier for udbud. Vi foreslår, at ansætte hygiejnesygeplejerske/ ressourceperson, som kan samle viden, og igangsætte projekter/ initiativer på kommunens skoler, institutioner samt offentlige og private arbejdspladser. Hygiejnesygeplejerske/ ressourceperson kan tænke god hygiejne ind i alle arbejdsgange. Tilbud til ældre - se indsats bevægelse Vi tilslutter os fuldt ud den foreslåede politik g regner med, at man tilfører de nødvendige økonomiske midler. Det er en god vision og målsætninger, der er lagt op til i materialet. Nu venter vi bare spændt på at se en strategi og handleplan for at få tingene implementeret i praksis. Vi kan tilslutte os visionen og har ikke pt. Konkrete nye forslag til, hvilke indsatser der skal til, for at målsætningerne bliver til handling. Bestyrelsen kan tilslutte sig politikkens intentioner og ser frem til at se udmøntningen på skoleområdet. Der er tale om en fin ramme og spændende initiativer i den kommende sundhedspolitik. Ingen bemærkninger. Ingen bemærkninger. Ingen bemærkninger.

94 Bilag: Bilag til udvalgsmøde d. 11/3 Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 11. marts Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 31375/14

95 Dato Dok.nr Sagsnr Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling år år år år år år 75 år Antal indbyggere Varde 13,0 11,5 15,8 18,5 17,1 13,5 10, Region Syddanmark 13,9 12,5 16,0 18,0 16,1 13,7 9, Uddannelse Grundskole Kort uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang Videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Uoplyst Varde 33,8 44,4 4,1 11,5 2,5 3,6 100,0 I alt Region Syddanmark 31,7 41,9 4,3 14,2 4,3 3,6 100,0 Stikprøve og svarprocent (se bortfaldsprocent på side 28) Antal inviterede Procent af inviterede Antal besvarelser Svarprocent i 2013 Svarprocent i 2010 Varde , ,8 64,2 Region Syddanmark , ,9 64,6 I gennemgangen af rapporten er Varde Kommunes placering i forhold til de andre Syddanske kommuner regnet ud fra kolonnen OR 1, som tager hensyn til køn og alder. Det er også dette tal, der er blevet brugt til farvelægningen af kommunekortene. 1/15

96 Helbred og trivsel Selvvurderet helbred side Tabel side 46 og Tabel side 47-85,9 % af borgerne i Varde kommune vurderer deres helbred som fremragende, vældig godt eller godt, er næsten det samme som i 2010, hvor det var 86,1 % (-0,2 procentpoint) samlet i Region Syddanmark er det 83,5 %. - Varde Kommune er blandt de tre kommuner, hvor flest borgere vurderer deres helbred som fremragende, vældig godt eller godt. Tabel side % af borgerne i Varde Kommune føler sig friske nok til at gennemføre det, som de har lyst til at gøre samlet i Region Syddanmark er det 71,2 %. - Varde Kommune er sammen med Fanø Kommune de to kommuner, hvor flest borgere føler sig friske nok til at gennemføre det, som de har lyst til at gøre. Livskvalitet side Tabel side 62-83,7 % af borgerne i Varde Kommune vurderer, at de har særdeles god eller god livskvalitet samlet i Region Syddanmark er det 79,3 %. - Varde Kommune er sammen med Fanø Kommune de to kommuner, hvor flest borgere vurderer, at de har særdeles god eller god livskvalitet. Fysisk og mentalt helbred side Tabel side 72 og Tabel side 73-10,7 % af borgerne i Varde Kommune vurderer, at de har et dårligt fysisk helbred, det er lidt færre end i 2010, hvor det var 11.3 (-0,6 procentpoint) samlet i Region Syddanmark er det 11,6 %. - Varde Kommune er blandt de fem kommuner, hvor færrest borgere vurderer at de har et dårligt fysisk helbred. Tabel side 76 og tabel side 77-6,2 % af borgerne i Varde Kommune vurderer, at de har et dårligt mentalt sundhed, det er lidt færre end i 2010, hvor det var 6,9 % (- 0,7 %) samlet i Region Syddanmark er det 10,9 %. 2/15

97 - Varde Kommune er den kommune i Region Syddanmark, hvor færrest vurderer, at de har en dårligt mental sundhed. Stress side Tabel side 82 og Tabel side 83-9,9 % af borgerne i Varde Kommune føler sig meget ofte eller ofte nervøse eller stressede, det er flere end i 2010, hvor det kun var 8,1 % (+ 1.8 procentpoint) samlet i Region Syddanmark er det 14,7 %. - Varde Kommune er den kommune i Region Syddanmark, hvor færrest borgere meget ofte eller ofte føler sig nervøse eller stressede. Tabel side 86-17,8 % af borgerne i Varde Kommune vurderes at have et højt stressniveau. Samlet for Region Syddanmark er det 23,5 % af borgerne. - Varde Kommune er den kommune i Region Syddanmark, hvor færrest borgere vurderes at have et højt stressniveau. Søvn side Tabel side 92 og Tabel - 8,6 % af borgerne i Varde Kommune føler, at de aldrig eller næsten aldrig får søvn nok til at føle sig udhvilet samlet i Region Syddanmark er det 10,6 %. - Varde Kommune er blandt de fire kommuner i Region Syddanmark, hvor færrest borgere føler, at de aldrig eller næsten aldrig får søvn nok til at føle sig udhvilet. Belastende livsomstændigheder s Tabel side ,5 % af borgerne i Varde Kommune har følt sig belastet af deres økonomi inden for de sidste 12 måneder samlet i Regionen er det 13,6 %. - Varde Kommune er blandt de tre kommuner i Region Syddanmark, hvor færrest borgere har følt sig belastet af deres økonomi inden for de sidste 12 måneder. Tabel side 106-6,7 % af borgerne i Varde Kommune vurderer deres egen eller deres families økonomiske situation som dårlig eller meget dårlig samlet i Region Syddanmark er det 8,3 %. - Varde kommune er sammen med Esbjerg de to kommuner i Region Syddanmark, hvor færrest borgere vurderer deres egen eller deres families økonomiske situation som dårlig eller meget dårlig. 3/15

98 Tabel side 110-3,8 % af borgerne i varde Kommune svarer, at de af økonomiske grunde har måtte undvære at købe frisk frugt eller grønt inden for de seneste seks måneder. Gennemsnittet for Region Syddanmark er på 5,0 % af borgerne. - Varde Kommune er blandt de fire kommuner i Region Syddanmark, hvor færrest borgere har måttet undvære at købe frisk frugt eller grønt inden for de seneste seks måneder. 4/15

99 Sygelighed Langvarig sygdom s Tabel 3.2.1, side 122 og Tabel 3.1.3, side ,7 % af borgerne Varde Kommune vurderer, at de har en langvarig sygdom (sygdom af mindst seks måneders varighed). Det er lidt flere end i 2010, hvor det var 30,7 % (+1,0 procentpoint). Samlet i Region Syddanmark er det 35,3 %. - Varde Kommune er den kommune, hvor færrest borgere vurderer at have en langvarig sygdom. Specifikke sygdomme og lidelser s Tabel side 130 og Tabel side 131 (slidgigt) - 20,2 % af borgerne i Varde Kommune svarer, at de har slidgigt. Det er flere end i 2010, hvor det var 18,6 % (+1,6 procentpoint) af borgerne. Samlet i Region Syddanmark er det 20,8 %. - Varde Kommune er blandt de seks kommuner, hvor færrest borgere svarer at have slidgigt. Tabel side 134 og Tabel side 135 (forhøjet blodtryk) - 19,2 % af borgerne i Varde Kommune svarer, at de har forhøjet blodtryk. Det er flere end i 2010, hvor det var 18,4 % (+0,8 procentpoint) af borgerne. Samlet i Region Syddanmark er det 20,0 %. - Varde Kommune ligger lidt under det regionale gennemsnit i forhold til andelen af borgere med forhøjet blodtryk. Tabel side 138 og Tabel side 139 (Allergi) - 17,2 % af borgerne i Varde Kommune svarer, at de har allergi. Det er lidt flere end i 2010, hvor det var 17,0 % (+ 0,2 procentpoint) af borgerne. Samlet i Region Syddanmark er det 19,7 %. - Varde Kommune er blandt de tre kommuner, hvor færrest borgere svarer at de har allergi. Tabel side 142 og Tabel side143 (Migræne eller hyppig hovedpine) - 12,9 % af borgerne i Varde Kommune svarer, at de har migræne eller hyppig hovedpine. Det er færre borgere end i 2010, hvor det var 13,5 % (-0,7 procentpoint) af borgerne. Samlet i Region Syddanmark er det 15,2 %. - Varde Kommune er blandt de to kommuner, hvor færrest borgere svarer at de har migræne eller hyppig hovedpine. Tabel side 146 og Tabel side 147 (Diskusprolaps eller andre rygsygdomme) - 12,7 % af borgerne i Varde Kommune svarer, at de har diskusprolaps eller andre rygsygdomme. Det er færre end i 2010, hvor det var 13,8 % (-1,1 procentpoint) af borgerne. Samlet i Region Syddanmark er det 14,4 %. - Varde Kommune er blandt de to kommuner, hvor færrest borgere svarer, at de har diskusprolaps eller andre rygsygdomme. 5/15

100 Tabel side 150 (Psykisk lidelse af mindre end seks måneders varighed) - 4,4 % af borgerne i Varde Kommune svarer, at de har en psykisk lidelse af mindre end 6 måneders varighed. Samlet i Region Syddanmark er det 6,2 %. - Varde Kommune er blandt de tre kommuner, hvor færrest borgere svarer, at de har en psykisk lidelse af mindre end seks måneders varighed. Tabel side 154 og Tabel side 155 (astma) - 6,7 % af borgerne i Varde Kommune svarer, at de har astma. Det er flere end i 2010, hvor det var 5,7 % (+1,0 procentpoint) af borgerne. Samlet i Region Syddanmark er det 7,9 %. - Varde Kommune er blandt de fire kommuner, hvor færrest borgere svarer, at de har astma. Tabel side 158 og Tabel side159 (leddegigt) - 5,5 % af borgerne i Varde Kommune vurderer at have leddegigt. Det er lidt flere end i 2010, hvor det var 5,2 % (+0,3 procentpoint) af borgerne. Samlet i Region Syddanmark er det 6,4 %. - Varde Kommune er blandt de fem kommuner, hvor færrest borgere svarer, at de har diabetes. Tabel side 162 og Tabel side 163 (diabetes) - 4,2 % af borgerne i Varde Kommune svarer at de har diabetes. Det er lidt færre end i 2010, hvor det var 5,0 % (-0,8 procentpoint) af borgerne. Samlet i Region Syddanmark er det 5,4 %. - Varde Kommune er blandt de to kommuner, hvor færrest borgere svarer, at de har diabetes. Tabel side 166 og Tabel side 167 (kronisk lungesygdom) - 4,1 % af borgerne i Varde Kommune svarer at de har en kronisk lungesygdom. Det er lidt flere end i 2010, hvor det var 4,0 % (+0,1 procentpoint) af borgerne. Samlet i Region Syddanmark er det 4,8 %. - Varde Kommune er blandt de otte kommuner, hvor færrest borgere svarer at de har en kronisk lungesygdom. Tabel side 170 (psykisk lidelse af mere end seks måneders varighed) - 6,1 % af borgerne i Varde Kommune vurderer at have en psykisk lidelse af mere end seks måneders varighed. Samlet i Region Syddanmark er det 8,5 %. - Varde Kommune er blandt de to kommuner, hvor færrest borgere svarer at de har en psykisk lidelse af mere end seks måneders varighed. Tabel side 174 og Tabel side 175 (osteporose (knogleskørhed)) - 3,6 % af borgerne i Varde Kommune svarer at de har osteporose. Det er lidt flere end i 2010, hvor det var 3,5 % (+0,0 procentpoint) af borgerne. Samlet i Region Syddanmark er det 3,7 %. - Varde Kommune er lidt over det regionale gennemsnit i forhold til andelen af borgere, der svarer, at de har osteporose. 6/15

101 Smerter og ubehag s Tabel side 180 og Tabel side ,2 % af borgerne i Varde Kommune svarer at de har haft meget generende smerter eller ubehag inden for de seneste 14 dage. Det er flere end i 2010, hvor det var 32,8 % (+2,4 procentpoint) af borgerne. Samlet i Region Syddanmark er det 40,3 %. - Varde Kommune er den kommune, hvor færrest svarer at de har have haft meget generende smerter eller ubehag inden for de seneste 14 dage. Sygefravær s Tabel side 186 og Tabel side ,8 % af borgerne i Varde Kommune svarer at de har haft sygefravær inden for de seneste 14 dage. Det er flere end i 2010, hvor det var 11,9 % (+2,9 procentpoint) af borgerne. Samlet i Region Syddanmark er det 16,6 %. - Varde Kommune er blandt de fem kommuner, hvor færrest svarer at de har haft sygefravær inden for de seneste 14 dage. Tabel side 190 og Tabel side 191-3,0 % af borgerne i Varde Kommune svarer at de har haft langvarigt sygefravær inden for de seneste 14 dage. Det er færre end i 2010, hvor det var 3,2 % (-0,2 procentpoint) af borgerne. Samlet i Region Syddanmark er det 4,4 %. - Varde Kommune er den kommune, hvor færrest svarer, at de har haft langvarigt sygefravær inden for de seneste 14 dage. 7/15

102 Sundhedsadfærd Rygning s Tabel side 200 og Tabel side 201 (daglig rygning) - 16,1 % af borgerne i Varde Kommune angiver, at de ryger dagligt. Det er færre end i 2010, hvor det var 20,7 % (-4,6 procentpoint) af borgerne. Samlet i Region Syddanmark er det 19,0 %. - Varde Kommune er den kommune, hvor færrest angiver at ryge dagligt. Tabel side 204 og Tabel side 205 (storrygning mere end 15 cigaretter/dagen) - 8,7 % af borgerne i Varde Kommune angiver, at de er storrygere. Det er færre end i 2010, hvor det var 10,5 % (-1,8 procentpoint) af borgerne. Samlet i Region Syddanmark er det 9,7 %. - Varde Kommune er blandt de fire kommuner, hvor færrest angiver, at de er storrygere. Tabel side 208 og Tabel side 209 (borgere, der aldrig bar røget) - 53,4 % af borgerne i Varde Kommune angiver, at de aldrig har røget. Det er flere end i 2010, hvor det var 50,2 % (+3,2 procentpoint) af borgerne. Samlet i Region Syddanmark er det 48,3 %. - Varde Kommune er den kommune, hvor flest angiver aldrig at have røget. Tabel side 214 (passiv rygning (mindst ½ time om dagen)) - 7,7 % af ikke-dagligrygere i Varde Kommune angiver, at de er udsat for passiv rygning mindst ½ time om dagen. Samlet i Region Syddanmark er det 9,4 %. - Varde Kommune er blandt de tre kommuner, hvor færrest angiver at være udsat for passiv rygning mindst ½ time om dagen. Alkohol s Tabel side 222 og Tabel side 223-7,0 % af borgerne i Varde Kommune angiver, at de overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtagelse. Det er lidt flere end i 2010, hvor det var 6,7 % (+0,3 procentpoint) af borgerne. Samlet i Region Syddanmark er det 8,1 %. - Varde Kommune er blandt de syv kommuner, hvor færrest overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtagelse. Tabel side 226 og Tabel side ,0 % af borgerne i Varde Kommune angiver, at de overskrider Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtagelse. Det er lidt færre end i 2010, hvor det var 17,3 % (-0,3 procentpoint) af borgerne. Samlet i Region Syddanmark er det 19,1 %. - Varde Kommune er blandt de syv kommuner, hvor færrest overskrider Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtagelse. 8/15

103 Tabel side ,8 % af borgerne i Varde Kommune angiver, at de jævnligt drikker (hver måned) fem eller flere genstande ved samme lejlighed. Samlet i Region Syddanmark er det 26,7 %. - Varde Kommune er blandt de seks kommuner, hvor flest borgere jævnligt drikker (hver måned) fem eller flere genstande ved samme lejlighed. Tabel side 234 og Tabel side ,8 % af borgerne i Varde Kommune vurderes at have et problematisk alkoholforbrug. Det er færre end i 2010, hvor det var 11,7 % (-0,9 procentpoint) af borgerne. Samlet i Region Syddanmark er det 13,2 %. - Varde Kommune er blandt de to kommuner, hvor færrest vurderes at have et problematisk alkoholforbrug. Kost s Tabel side 244 og Tabel side ,5 % af borgerne i Varde Kommune vurderes at have et usundt kostmønster. Det er flere end i 2010, hvor det var 15,8 % (+2,8 procentpoint) af borgerne. Samlet i Region Syddanmark er det 17,0 %. - Varde Kommune er blandt de fem kommuner, hvor flest angiver at have et usundt kostmønster. Tabel side 248 og Tabel side ,4 % af borgerne i Varde Kommune angiver at spise fugt dagligt. Det er færre end i 2010, hvor det var 67,4 % (-6,0 procentpoint) af borgerne. Samlet i Region Syddanmark er det 59,2 %. - Varde Kommune er blandt de fire kommuner, hvor flest angiver at spise frugt dagligt. Tabel side ,1 % af borgerne i Varde Kommune angiver at drikke sodavand, læskedrik eller frugtsaft med sukker fem gange om ugen. Samlet i Region Syddanmark er det 13,3 %. - Varde Kommune er blandt de ti kommuner, hvor flest angiver at drikke sodavand, læskedrik eller frugtsaft med sukker fem gange om ugen det er over det regionale gennemsnit. Tabel side ,5 % af borgerne i Varde Kommune angiver at spise fastfood (pizza, burger, pølser, shawarma m.m.) mindst én gang om ugen. Samlet i Region Syddanmark er det 13,0 %. - Varde Kommune er blandt de ni kommuner, hvor flest angiver at spise fastfood (pizza, burger, pølser, shawarma m.m.) mindst én gang om ugen det er over det regionale gennemsnit. Tabel side ,8 % af borgerne i Varde Kommune angiver at spise kage, chokolade, is eller slik mindst fem gange om ugen. Samlet i Region Syddanmark er det 12,4 %. - Varde Kommune er blandt de otte kommuner, hvor flest angiver at spise kage, chokolade, is eller slik mindst fem gange om ugen det er over det regionale gennemsnit. 9/15

104 Fysisk aktivitet s Tabel side 272 og Tabel side ,4 % af borgerne i Varde Kommune angiver at dyrke moderat til hård fysisk aktivitet i fritiden. Det er lidt flere end i 2010, hvor det var 26,6 % (+0,8 procentpoint) af borgerne. Samlet i Region Syddanmark er det 26,7 %. - Varde Kommune er blandt de fire kommuner, hvor flest angiver at dyrke moderat til hård fysisk aktivitet i fritiden. Tabel side 276 og Tabel side ,7 % af borgerne i Varde Kommune angiver at have stillesiddende fritidsaktivitet. Det er flere end i 2010, hvor det var 14,0 % (+1,8 procentpoint) af borgerne. Samlet i Region Syddanmark er det 17,6 %. - Varde Kommune er blandt de to kommuner, hvor færrest angiver at have stillesiddende fritidsaktivitet. Overvægt og undervægt s Tabel side 286 og Tabel side 287-2,1 % af borgerne i Varde Kommune angiver at være undervægtige. Det er færre end i 2010, hvor det var 2,5 % (-0,4 procentpoint) af borgerne. Samlet i Region Syddanmark er det 2,6 %. - Varde Kommune er blandt de seks kommuner, hvor færrest angiver være undervægtige. Tabel side 290 og Tabel side ,3 % af borgerne i Varde Kommune angiver at være moderat eller svært overvægtige. Det er flere end i 2010, hvor det var 50,9 % (+3,4 procentpoint) af borgerne. Samlet i Region Syddanmark er det 50,8 %. - Varde Kommune er blandt de fem kommuner, hvor flest angiver være moderat eller svært overvægtige. Tabel side 294 og Tabel side ,3 % af borgerne i Varde Kommune angiver at være svært overvægtige. Det er flere end i 2010, hvor det var 14,4 % (+1,9 procentpoint) af borgerne. Samlet i Region Syddanmark er det 15,8 %. - Varde Kommune er blandt de ti kommuner, hvor færrest angiver svært overvægtige dermed ligger andel af svært overvægtige borgere i Varde Kommune præcis på det regionale gennemsnit. Ophobning af risikofaktorer s Tabel 4.6.3, s.305-4,8 % af borgerne i Varde Kommune har ophobning af 3-5 risikofaktorer. Det er flere end i 2010, hvor det var 4.1 % af borgerne. Samlet i Region Syddanmark er det 5,1 %. - Varde Kommune er blandt de ti kommuner, hvor færrest har ophobning af 3-5 risikofaktorer det er under det regionale gennemsnit. 10/15

105 Kontakt til egen læge Kontakt til egen læge s Tabel 5.5 side314-74,4 % af borgerne i Varde Kommune har været ved egen læge inden for seneste 12 måneder. Det er lidt flere end i 2010, hvor det var 74,2 % af borgerne. Samlet i Region Syddanmark er det 77,3 %. - Varde Kommune er blandt de to kommuner, hvor færrest borgere har været ved egen læge inden for seneste 12 måneder. Sociale relationer Sociale relationer s Tabel 6.3 side 324 og Tabel 6.4 side 325-7,0 % af borgerne i Varde Kommune svarer, at de sjældent eller aldrig har kontakt med familie. Det er lidt flere end i 2010, hvor det var 6,2 % (+0, 7 procentpoint). Samlet i Region Syddanmark er det 7,7 %, som sjældent eller aldrig har kontakt med familie. - Varde Kommune er blandt de otte kommuner hvor færrest borgere sjældent eller aldrig har kontakt med familie. Tabel 6.6 side 328 og Tabel 6.7 side 329-6,7 % af borgerne i Varde Kommune har sjældent eller aldrig kontakt med venner. Det er lidt flere end i 2010, hvor det var 6,3 % af borgerne (+0,4 procentpoint). Samlet i Region Syddanmark er det 8,4 %. - Varde Kommune er blandt de tre kommuner, hvor færrest borgere svarer, at de sjældent eller aldrig har kontakt med venner. Tabel 6.9 side 332 og Tabel 6.10 side 333-4,3 % af borgerne i Varde Kommune svarer, at de ofte er uønsket alene. Det er næsten det samme som i 2010, hvor det var 4,4 % (-0,1 procentpoint). Samlet i Region Syddanmark er det 6,0 %, som svarer, at de ofte er uønsket alene. - Varde Kommune er blandt de tre kommuner, hvor færrest svarer, at de ofte er uønsket alene. Tabel 6.12 side 336 og Tabel 6.13 side 337-4,9 % af borgerne i Varde Kommune svarer at de aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte. Det er flere end i 2010, hvor tallet var 3,8 % (+ 1.1 procentpoint). Det samlede tal i Region Syddanmark er 4.6 %, som svarer, at de aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte. - Varde Kommune er blandt de otte kommuner, hvor flest svarer, at de aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte. 11/15

106 Oversigt Spørgsmål Borgeren vurderer sit helbred som fremragende, vældigt godt eller godt Borgeren føler sig frisk nok til at gøre det han/hun har lyst til. Borgeren vurderer sin livskvalitet som særdeles god eller god Borgeren vurderer selv at have et sårligt fysisk helbred Borgeren vurderer selv at have et dårligt mentalt helbred Borgeren føler sig meget ofte eller ofte nervøs eller stresset Ud fra flere spørgsmål vurderes det om borgeren har et højt stressniveau Borgeren føler at han/hun aldrig eller næsten aldrig får søvn nok til at føle sig udhvilet. Borgeren har følt sig belastet af egen økonomi inden for de sidste 12 måneder Borgeren vurderer egen eller familiens økonomiske situation som dårlig eller meget dårlig Varde Kommune sammenlignet med de syddanske kommuner Kommentar Sammen med Fanø kommune, er Varde den kommune hvor flest borgere vurderer, at de føler sig friske nok til at gøre det de har lyst til. Sammen med Fanø kommune, er Varde den kommune hvor flest borgere vurderer deres livskvalitet som særdeles god eller god. Varde er den kommune hvor færrest borgere selv vurderer, at de har et dårligt mentalt helbred Varde er den kommune hvor færrest borgere føler sig stresset eller nervøs. Varde er den kommune hvor færrest borgere vurderes at have et højt stress niveau. Sammen med Esbjerg kommune, er Varde Kommune den kommune hvor færrest borgere vurderer deres økonomi som dårlig eller meget dårlig. 12/15

107 Borgerne svarer, at de af økonomiske grunde har måtte undvære at købe frisk frugt eller grønt inden for de sidste seks måneder Borgeren svarer, at han/hun har en langvarig sygdom (mere end seks måneder) Slidgigt Forhøjet blodtryk Allergi Migræne eller hyppig hovedpine Diskusprolaps eller andre rygsygdomme Psykisk lidelse af mindre end seks måneders varighed Astma Leddegigt Diabetes Kronisk lungesygdom Psykisk lidelse af mere end seks måneders varighed Osteporose Borgeren svarer, at han/hun har haft meget generende smerter eller ubehag inden for de seneste 14 dage Borgeren svarer, at han/hun har haft sygefravær inden for de seneste 14 dage Borgeren svarer, at han/hun har haft langvarigt sygefravær inden for de seneste 14 dage Borgeren svarer, at han/hun ryger dagligt Varde Kommune er den kommune, hvor færrest borgere svarer, at de har en langvarig sygdom Varde er sammen med Fanø den kommune, hvor færrest borgere svarer, at de har migræne eller hyppig hovedpine Varde er sammen med Billund den kommune, hvor færrest borgere svarer, at de har diskusprolaps eller andre rygsygdomme Varde er sammen med Fanø den kommune, hvor færrest borgere svarer, at de har diabetes Varde er sammen med Fanø den kommune, hvor færrest borgere svarer, at de har psykisk lidelse af mere end seks måneders varighed Varde Kommune er den kommune, hvor færrest svarer, at de har haft meget generende smerter eller ubehag inden for de seneste 14 dage Varde Kommune er den kommune hvor færrest svarer, at de har haft langvarigt sygefravær inden for de seneste 14 dage Varde Kommune er den kommune, hvor færrest angiver at ryge dagligt 13/15

108 Borgeren svarer, at han/hun ryger mere end 15 cigaretter dagligt Borgeren svarer, at han/hun aldrig har røget Borgeren (ikke ryger) svarer, at han/hun dagligt er udsat for passiv rygning i mere end 30 min/dagen Borgeren svarer, at han/hun drikker mere end 21/14 genstande/ugen Borgeren svarer, at han/hun drikker mere end 14/7 genstande om ugen Borgeren svarer, at han/hun drikker mere end fem genstande ved samme lejlighed Borgeren vurderes ud fra en række spørgsmål at have et problematisk alkoholforbrug Borgerne vurderes ud fra en række spørgsmål at have et usundt kostmønster Borgeren svarer, at han/hun spiser frugt dagligt Borgeren svarer, at han/hun drikker sodavand, læskedrik eller saftevand med sukker fem gange om ugen Borgeren svarer, at han/hun spiser fastfood mindst en gang om ugen Borgeren svarer, at han/hun spiser kage, chokolade eller slik mindst fem gange om ugen Borgeren svarer, at han/hun dyrker moderat til fysisk hård aktivitet i fritiden Borgeren svarer, at han/hun har stillesiddende fritidsaktivitet Undervægt BMI over 25 BMI over 30 Ophobning af 3-5 risikofaktorer Borgeren svarer, at han/hun har været ved egen læge inden for de seneste 12 måneder Varde Kommune er den kommune, hvor flest svarer, at de aldrig har røget Varde er sammen med Vejen den kommune, hvor færrest borgere vurderes at have et problematisk alkoholforbrug Varde er sammen med Fanø den kommune, hvor færrest borgere svarer, at de har stillesiddende fritidsaktivitet Varde er sammen med Ærø den kommune, hvor færrest borgere svarer, at de har været ved egen læge inden for de seneste 12 måneder 14/15

109 Borgeren svarer, at han/hun sjældent eller aldrig har kontakt med familie Borgeren svarer, at han/hun sjældent eller aldrig har kontakt med venner Borgeren svarer, at han/hun ofte er uønsket alene Borgeren svarer, at han/hun aldrig eller næsten aldrig har nogen at snakke med, ved problemer eller brug for støtte 15/15

110 Bilag: Kandidatspeciale_Stinna Andreasen.pdf Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 11. marts Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 30885/14

111 Syddansk Universitet Campus Esbjerg Sundhedsbarometer Et systematisk litteraturstudie af indikatorer for sundhed og trivsel i Varde Kommune Kandidatspeciale i folkesundhedsvidenskab November 2013 Vejleder: Pernille Tanggaard Andersen Stinna Andreasen Antal tegn i alt:

112 Abstract Indledning Introduction: The broad health concept makes it hard to define which indicators have the greatest influence on public health. The Danish municipalities have the responsibility for health promotion and prevention. The Municipality of Varde experience problems in monitoring and communicating health challenges simple and accessible. The Municipality of Varde has a request for a practical applicable tool, based on health indicators. This master thesis aims to define health indicators with the purpose of developing a health barometer. The research question is: Based on a systematic literature review it is examined by which indicators health can be measured, and how this knowledge can be applied in the context of a Danish Municipality (Municipality of Varde) to qualify and prioritize indicators of the citizens' health in the future? Method: The method used to answer the research question is a systematic literature review based on a biopsychosocial health paradigm. 15 selected reports around health profiles and health political visions and strategies are used to identify the most important indicators for individual health and wellbeing. These are analyzed to understand their impact on health and discussed on the context of the Municipality of Varde. Results: Four main themes of indicators are selected. These are prioritized in relation to the current health issues in the Municipality of Varde and the accessed impact of interventions within this context. The prioritization is as follows: Health related behaviors (diet, body weight, physical activity), socio-demographic factors (education, sex, age),the physical environment and mental and somatic health (considering the self-accessed health). A general focus on an environmental health promotion strategy is found necessary to qualify the indicators for future health interventions. Conclusion: Based on the literature review it is concluded which indicators are important for health and therefore should be prioritized. It is concluded how this knowledge can be used in the Municipality of Varde to qualify and prioritize the efforts towards improved health outcomes in the future. Finally it is concluded which work lies ahead to further develop an applicable health barometer and cost effective intervention from the indicators of health. 2

113 Forord Indledning Dette speciale markerer afslutningen på kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab ved Syddansk Universitet. Specialet er et bidrag til den stigende interesse for at kvalificere kommunernes sundhedsindsats, og er udarbejdet på baggrund af en konkret ambition om at udvikle et kommunalt sundhedsbarometer i Staben Social og Sundhed i Varde Kommune. Jeg vil gerne benytte dette forord til at rette en stor tak min vejleder, Pernille Tanggaard Andersen, for en retningssættende, inspirerende og opmuntrende vejledning gennem hele processen. Også en stor tak til social og sundhedsdirektør, Erling S. Pedersen, og sundhedschef, Kirsten Enevoldsen Myrup, i Staben Social og Sundhed, Varde Kommune, for at give et spændende indblik i deres konkrete udfordringer og ønsker til fremtidens kommunale arbejde med folkesundhed. I den forbindelse også tak til AC-medarbejder, Kathrine Biltoft Hansen, for løbende kontakt og sparring gennem specialets udarbejdelse. God læselyst. Stinna Andreasen November

114 Indholdsfortegnelse Indledning Forord... 3 Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund Det brede sundhedsbegreb Historik og monitorering af sundhed Sundhedsfremme og forebyggelse i en dansk kommunal kontekst Strukturreformen Forebyggelsespakkerne Varde Kommune som case Formål Problemformulering Underspørgsmål Specialets disposition Metode Specialets forståelsesramme og sundhedsopfattelser Dataindsamlingsmetode Baggrundsempiri Søgeafgrænsninger Søgestrategi Databasesøgning Søgestrategi i statslige institutioner og mellemstatslige organisationer Beskrivelse af søgning Manuel søgning Kædesøgning Databasesøgning Søgning i udvalgte statslige institutioner og mellemstatlige organisationer Udvælgelsesproces og søgeresultat Beskrivelse af udvalgt materiale Materiale anvendt i diskussionen Resultater og litteraturanalyse Empiriens begrundelse for inkluderede indikatorer Første del: Udvælgelse af indikatorer for sundhed og trivsel Analyseredskab Indikatorer for sundhed og trivsel Andel del: Analyse af indikatorer for sundhed og trivsel Indikatorer for sundhed og trivsel i sundhedshjulet Individuelle uforanderlige indikatorer Sundhedsadfærd Mental og fysisk sundhed Sociodemografiske faktorer Samfund Sammenfatning af indikatorer for sundhed og trivsel Diskussion Første del: Diskussion af udvalgte indikatorer i relation til Varde Kommune Sundhed og trivsel i Varde Kommune Indikatorer for sundhed og trivsel i Varde Kommune Prioritering af indikatorer for sundhed og trivsel i Varde Kommune Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker

115 Indledning 5.2 Anden del: Metodediskussion Litteraturstudiet som metode Diskussion af specialets empiri Kritisk vurdering af resultater Anbefalinger til Varde Kommune Kombiner en strukturel, befolkningsrettet og individuel forebyggelsesstrategi Skabe en solid socioøkonomisk grobund for sundhed og trivsel Samtænke miljøområdet med borgernes sundhed og trivsel Nedbringe livsstilssygdomme og tage borgernes selvvurderede helbred i betragtning Konklusion Referencer Bilag Bilag

116 1 Indledning Indledning Dette speciale omhandler monitoreringen af sundhed og trivsel med særligt fokus på udviklingen af et kommunalt sundhedsbarometer. Hensigten er at afdække indikatorer for sundhed og trivsel med opmærksomheden rettet mod at identificere særligt betydningsfulde indikatorer for borgerne i Varde Kommune, samt at vurdere betydningen af disse med henblik på at kvalificere indikatorer for borgernes sundhed og trivsel i fremtiden. 2 Baggrund En af de vigtigste opgaver vi har som samfund er at fremme befolkningens sundhed og trivsel. Forudsætningen for at gøre dette, er at have en dybdegående forståelse for årsagerne til befolkningens aktuelle sundhedsstatus og de rammer, hvori deres dagligdag udspilles. Denne forståelse opnås blandt andet gennem viden om sundhedsbegrebet, samt om monitorering af sundhed og trivsel og den kontekst, hvori man ønsker at højne folkesundheden (1). 2.1 Det brede sundhedsbegreb Sundhed og forebyggelse er en højaktuel politisk agenda, og i Regeringens seneste nationale mål og strategier for folkesundheden Sundhed hele livet forsøges at definere, indramme og uddybe forståelsen af, hvad sundhed er, med det formål at opnå en samlet indsats, som kan imødekomme de store udfordringer, der venter i den danske befolkning (2). Det er dog vanskeligt at fremstille en præcis definition af sundhed, da mange forskellige faktorer er med til at forme et sundt og godt liv. Den første egentlige formulering og stadig aktuelle definition på sundhed fremgår af Verdenssundhedsorganisationens (WHO) forfatning fra 1948: A state of complete physical, social and mental well-being, and not merely the absence of disease or infirmity (3,s.1). Definitionen introducerer et bredt sundhedsbegreb. Den beskriver et syn på menneskets sundhed som værende bestemt af mere end blot fysiologiske (og psykologiske) fejl, som leder til sygdom. Således ønskes med definitionen at tage afstand fra den objektiverende tilgang, som findes i et biomedicinsk sygdomsbegreb. Det er anvendelsen af begrebet well-being, som tilfører sundhedsbegrebet en ny forbindelse til de individuelle situationsbestemte faktorers betydning for sundhed. Dermed opfattes sundhed og sygdom i højere grad som værende bestemt af den virkelighedskontekst, som individet lever i. Endelig introduceres med begrebet well-being (oversættes til trivsel) et perspektiv på sundhed som kan sidestilles med det gode liv og menneskelig lykke (4). Det problematiske i denne opfattelse består i, at sundhed dermed bliver et element af en kompleks sammenhæng, der i definitionen beskrives som fysisk, socialt og mental trivsel. Det medfører en grænseløs årsagssammenhæng af underliggende faktorer, som har betydning for sundhed. Hermed inddrages flere og flere menneskelige forhold i opnåelsen af det gode liv. Helhedstænkningen medfører dermed et sundhedsbegreb, der breder sig på alle livsområder, da det gode liv også påvirkes af eksempelvis indkomst, boligforhold og sociale relationer (5). Således indebærer det brede sundhedsbegreb, at det er yderst komplekst at fastsætte de faktorer, som har mest betydning for individets sundhed og trivsel. 6

117 Baggrund De grundlæggende betingelser for sundhed beskrives på den første internationale konference om sundhedsfremme i Ottawa i 1986 som fred, bolig, uddannelse, mad, indkomst, et stabilt øko-system, bæredygtige ressourcer, social retfærdighed og lighed. Tilstedeværelsen af disse grundlæggende forhold blev fremstillet som en betingelse for en forbedret sundhedstilstand (3). Den brede og situationsbestemte forståelse af de forudsætninger, som er afgørende for et godt liv, understøttes af WHO. Ifølge WHO benævnes de faktorer, der påvirker sundhed, som The range of personal, social, economic and environmental factors which determine the health status of individuals or populations (6,s.6). Dermed er det udfordrende at anvende det brede sundhedsbegreb som handlingsanvisende målsætning for fremme af folkesundheden (5). Et forsøg på at skabe overblik over den lange række determinanter, som har indflydelse på sundhed, illustreres i Dahlgreen og Whiteheads internationalt anvendte og anerkendte begrebsmodel Policy Rainbow (Figur 1) (7). Modellen beskriver indflydelsen på sundhed som opdelt i nært forbundne lag omkring det enkelte individ. Begrebsmodellen inkluderer uforanderlige faktorer som alder, køn og genetik, og rummer desuden påvirkelige faktorer i forskellige lag såsom livsstil, sociale netværk samt generelle socioøkonomiske, kulturelle og miljømæssige forhold (7, 8). Figur 1: Dahlgreen og Whiteheads "Policy Rainbow"(7,s.11) I Policy Rainbow modellen tydeliggøres interaktionen mellem den individuelle livsstil, forvaltningen af denne samt samfundsforhold og individets levevilkår, som værende bestemmende for graden af sundhed og trivsel (8). Dermed pointeres den komplekse tilgang til sundhedsbegrebet som værende den bedst beskrivende, når det handler om at opnå en forståelse for sundhed ud fra et holistisk menneskesyn og ikke blot ud fra fraværet af sygdom. Ovenstående hænger i høj grad sammen med den førnævnte brede forståelse af de forhold, som påvirker befolkningsgruppers sundheds og trivsel og dermed de rammer, hvori nutidens indikatorer for sundhed og trivsel identificeres (9). En identificering, som jævnfør Policy Rainbow kræver betydelig indsigt i adskillige individuelle og samfundsmæssige forhold. 7

118 Baggrund Dermed kan sundhed siges at være et flerdimensionelt, komplekst og foranderligt begreb, som dækker over en tilstand såvel som en ressource. Et begreb, hvis determinanter til stadighed forsøges kortlagt i initiativer fra nationale institutioner og mellemstatlige organisationer, som for eksempel WHO, OECD, EU (10-13). 2.2 Historik og monitorering af sundhed Som præsenteret ovenfor kan modeller og koncepter anvendes til at simplificere og skabe overblik over det brede sundhedsbegreb. De kan skabe et rationale for at udvælge og organisere passende indikatorer i relation til sundhedsbegrebet, samt en basis for fortolkning af den enkelte indikator og sammenhængen mellem de øvrige. En indikator defineres under udviklingen af det europæiske sundhedsfremme monitoreringssystem (EUPHID) som a construct to be expressed in quantitative or qualitative terms, reflecting an important unique aspect of an underlying phenomeon (14,s ). De konstruerede indikatorer henviser dermed til en bagvedliggende determinant for sundhed, hvorfor sundhedsbegrebets kompleksitet ikke ligefrem egner sig til at lade sig monitorere (15). Indikatoren dækker over en risikofaktor eller et forhold, som i sidste ende påvirker individets risiko for sygdom eller død. Der kan, som illustreret i Policy Rainbow, være tale om en kæde (lag) af risikofaktorer, hvor sammenhængen er mere eller mindre direkte med individets risiko for sygdom og død (16). Den første egentlige publikation, som introducerer visionære internationale sundhedsmål, er WHO s strategiske koncept i publikationen Sundhed for alle år 2000 fra 1981 (17). Formålet er at opnå indblik i befolkningens sundhed og trivsel, som strækker sig ud over den hidtil udførte måling af den økonomiske fremgang. I målene ligger et eksplicit krav om at opnå specifikke resultater vedrørende sundheden indenfor en bestemt tidsperiode. Hvert enkelt regionale kontor i WHO s medlemslande udvikler egne målsætninger svarende til de udfordringer, som landet oplever. WHO i Europa fremsætter en fyldestgørende liste med 38 mål dækkende flere aspekter af sundhed. Forløbet med Sundhed for alle år 2000 har tilskyndet flere regeringer til at udvikle nationale strategier med det formål at forbedre folkesundheden ud fra en bred sundhedsforståelse (18). Sundhed for alle år 2000 følges op af den første internationale konference om sundhedsfremme i 1986 arrangeret af WHO. Det medfødte førnævnte Ottawa Charter om sundhedsfremme. Dokumentet præsenter, foruden ovenstående grundlæggende betingelser for sundhed, fem hovedstrategier: build healthy public policy, create supportive environments, strengthen community action, develop personal skills og reorient health services (3). Disse fem strategier for sundhedsfremme udgør stadig grundstene for sundhedsfremme i praksis, og ovenstående dokumenter fra WHO har også i Danmark fungeret som inspirationsgrundlag for nationale sundhedssprogrammer, og som medvirkende til at pointere de samfundsmæssige sektorers ansvar for folkesundheden (19, 20). Danmark har en lang tradition for monitorering af sundhed i befolkningsundersøgelser. Befolkningsundersøgelserne har sammen med udenlandske undersøgelser været med til at afdække risikofaktorer for en række kroniske sygdomme. Til trods for den allerede eksisterende store viden om årsagen til væsentlige kroniske sygdomme, som eksempelvis hjertesygdom, er det vigtigt at fortsætte udviklingen af befolkningsundersøgelserne. Undersøgelserne kan give det første signal om ændringer i forekomsten af sygdom. Gennem data om eksempelvis sygelighed og risikofaktorer kan fortælles noget om både den nuværende sundhedsstatus og fremtidige udfordringer. Det er vigtigt at kommende befolkningsundersøgelser inddrager nye faktorer, hvis der er begrundet mistanke om, at de har en 8

119 betydning for udviklingen af kroniske sygdomme. Dermed skabes et ansvarligt vidensgrundlag for kommende generationers sundhed (21). Baggrund De danske kommuners mulighed for at planlægge indsatser og monitorere befolkningens sundhed kan med fordel ske ud fra det brede sundhedsbegreb, som blev lanceret i ovenstående publikationer, og som illustreres i Dahlgreen og Whiteheads Policy Rainbow (Figur 1) (19). 2.3 Sundhedsfremme og forebyggelse i en dansk kommunal kontekst Som fundet ovenfor er løbende overvågning af udviklingen i borgernes sundhedstilstand en forudsætning for prioriteringsarbejdet og for tidlig erkendelse af nye tendenser med henblik på en rettidig og målrettet forebyggende indsats (21). Monitorering af sundhed og trivsel i sundhedsprofiler danner derfor grundlag for kommunernes sundhedspolitik eller strategi, som definerer, hvad kommunen aktivt ønsker at arbejde videre med i den borgerrettede forebyggelse (22). Samtlige danske kommuner indhenter viden om borgernes sundhed gennem Den nationale sundhedsprofil og de fem regionale sundhedsprofiler (23), som blev gennemført første gang i Baggrunden for dette er, at der i januar 2009 blev indgået en aftale om organisering og finansiering af sammenlignelige sundhedsprofiler for alle regioner og kommuner. Aftalen blev indgået mellem Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Finansministeriet. De regionale sundhedsprofiler gentages med en frekvens på fire år. Hermed er et system etableret for monitorering af sundhedstilstanden på landsplan, som kan levere viden til faglige og politiske beslutningstagere i landets regioner og kommuner. Oplysninger om borgernes sundhed bliver i de kommende år brugt såvel i den praktiske tilrettelæggelse af sundhedsarbejdet som til forskning, der kan bidrage til at forbedre folkesundheden. Samtidig er der en fælles kerne af spørgsmål, som muliggør sammenligninger på tværs af landets 98 kommuner og fem regioner (24). Endelig bidrager sundhedsprofilerne til at sikre, at de planlagte aktiviteter gennemføres som forventet og har den ønskede kvalitet og effekt (25). Sundhedsstyrelsen (SST) beskriver blandt andet, at Monitorering er en forudsætning for kvalitetssikring, faglig udvikling og for den løbende prioritering af forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatsen i kommunen (25,s.27) Strukturreformen I Danmark har alle borgere adgang til skattefinansierede velfærdsydelser, som er styret og kontrolleret af den offentlige sektor. En længerevarende debat om den offentlige sektors indretning resulterede i 2002 nedsættelsen af en strukturkommission med henblik på en reform af den offentlige sektors struktur. Kritikken lød at opgavefordelingen i den offentlige sektor på flere områder var uhensigtsmæssig. Det medførte i 2004 en aftale om en strukturreform, som blandt andet indbefatter anbefalinger om inddelingsændringer af den offentlige sektor samt opgaveflytninger (26, 27). Forud for strukturreformen har det danske velfærdssystem siden 1970 erne været præget af en række decentraliserende reformer, som i sundhedssektoren betyder, at amterne overtager driften af både psykiatriske og somatiske hospitaler. Desuden spiller centralt bestemte krav fra SST og ministerier til standarder og kvalitet i kommuner og amters sundhedsindsats en stadig større rolle. Det frie sygehusvalg i 1993 skaber desuden et økonomisk incitament for at øge effektiviteten og kvaliteten i den offentlige sektor. Endelig møder den danske sundhedspolitik i perioden fra 70 er og op til 00 erne i stigende grad nye udfordringer; en aldrende befolkning, øgede 9

120 Baggrund sundhedsproblemer, som især betinget af en kraftig udvikling af livsstilsrelaterede kroniske sygdomme, hurtig udvikling i nye dyre behandlingsmuligheder, et dominerende forventningspres fra såvel befolkningen og mediebilledet, samt endelig et øget behov for at kontrollere de stigende omkostninger (26, 27). Den nye strukturreform træder i kraft i januar Det betyder, at daværende 215 kommuner reduceres til 98 med et gennemsnitligt indbyggertal på De 13 amter og tre kommuner med amts-funktion erstattes af fem nye regioner, som har mellem og 1.5 mio. indbyggere. Foruden denne geografiske inddelingsændring sker markante opgaveflytninger og finansielle ændringer. Opgaveflytningen betyder især, at kompetencer flyttes fra de daværende amter til kommunerne. Regionerne er dog stadig ansvarlige for ledelsen af et kvalitetsbevidst og effektiv hospitalsvæsen. De større kommuner har fået udvidet ansvaret for omsorg, rehabilitering samt sundhedsfremme og forebyggelse. De respektive opgaver for kommune og region kræver et solidt samarbejde for at sikre det bedst mulige patientforløb. De finansielle ændringer gennemføres med det princip, at pengene følger de opgaver, som flyttes fra de tidligere amter til kommunen (26, 27). Sundhedsloven gav i forbindelse med strukturreformen kommunerne ansvaret for nye opgaver på sundhedsområdet indbefattende sygdomsforebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering. Kommunen skal dermed spille en central rolle for folkesundheden, tilrettelægge rammerne og etablere forebyggende tilbud for borgerne således, at kommunens borgere har den sundest mulige hverdag. Kravet fremgår af sundhedslovens 119: 119 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne (28) Begrundelsen for at placere dette ansvar i netop kommunerne er ifølge SST (25), at: o o o sundhedsfremme og forebyggelse foregår bedst tættest på, hvor borgerne færdes i deres hverdag. nærheden forbedrer muligheden for at fremme og påvirke borgernes sundhed. Kommunerne har blandt andet en tæt kontakt til en stor del af borgerne via hjemmepleje, sundhedspleje, institutioner og øvrige velfærdstilbud. kommunen som arbejdsgiver for en stor gruppe borgere har god adgang til en væsentlig andel af målgruppen. Kommunernes forebyggelses- og sundhedsfremmeopgaver omfatter både en borgerrettet forebyggelse med fokus på sygdom og ulykker, og delvist en patientrettet forebyggelse, der skal forebygge, at en sygdom udvikler sig yderligere og begrænse eller udskyde komplikationer. Kommunen har alene ansvaret for den borgerrettede forebyggelse, hvorimod den patientrettede vil foregå i samarbejde med regionen (25) Forebyggelsespakkerne Med de nye lovmæssige krav til landets kommuner fulgte i 2012 til 2013 udgivelsen af SST s forebyggelsespakker. Disse indeholder faglige anbefalinger til kommunal sundhedsfremme og forebyggelse og fungerer som et værktøj til at 10

121 Baggrund implementere følgerne af strukturreformen. SST vurderer et behov for at udvikle og fastholde kommunernes generelle sundhedsfremmende og forebyggende indsats på væsentlige risikofaktorområder, som af SST forventes at kræve betydelig opmærksomhed de kommende år (23). 2.4 Varde Kommune som case 1 I relation til ovenstående er Varde Kommune blot én af de danske kommuner, som i øjeblikket arbejder med implementeringen af SST s nyligt udkomne forebyggelsespakker. Der gøres aktuelt status over, hvilke handlinger kommunen allerede har udført i arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse i henhold til anbefalingerne. Det er hensigten, at forebyggelsespakkerne skal danne grundlag for udarbejdelsen af Varde Kommunens kommende sundhedspolitik, som er gældende fra begyndelsen af Sundhedspolitikken skal sikre, at der er sammenhæng, systematik og kvalitet i det samlede arbejde i kommunen. Desuden skal sundhedspolitikken skabe synlighed, og fremsætte et fælles fokus for kommunens samlede sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats (29). Sundhedsforvaltningens løbende forpligtigelse til at fastsætte mål baseret på den konkrete sundhedstilstand blandt borgerne i Varde Kommune samt evaluere de søsatte strategier og politikker, vil derfor være afhængig af et monitoreringsredskab, der er brugbart internt og eksternt i kommunen. Ledelsen i Staben Social og Sundhed i Varde Kommune anser ikke Region Syddanmarks befolkningsundersøgelse Hvordan har du det? fra 2010 som tilstrækkelig. Der peges eksempelvis på, at de 52 nationale spørgsmål og de supplerende 8 regionale spørgsmål i befolkningsundersøgelsen ikke monitorerer de risikofaktorer, som SST præsenterer i forebyggelsespakkerne. Det drejer sig eksempelvis om pakkerne seksuel sundhed, solbeskyttelse, hygiejne og indeklima i skoler. Det medfører vanskeligheder i prioriteringen af forebyggelsespakkerne. Yderligere er begrundelsen for efterspørgslen af et nyt redskab, at Varde Kommune søger et simpelt politisk dialogværkstøj, der er anerkendt og meningsfuldt internt i kommunen blandt politikerne, på tværs af forvaltninger samt i dialogen med eksterne samarbejdspartnere. Redskabet skal danne en fælles forståelig referenceramme baseret på et videnskabeligt grundlag. Ønsket er et enkelt og klart indtryk af kommunens sundhedstilstand, som let lader sig formidle internt i kommunen, eksternt blandt kommunens interessenter og endelig nationalt kommunerne imellem. Forvaltningen oplever aktuelt vanskeligheder forbundet med formidlingen af borgernes sundhedsstatus internt. Fremstillingen af resultater og fremtidige målsætninger drukner ofte i komplekse flerdimensionelle beskrivelser af borgernes sundhed. Der ønskes derfor en enkel fremstilling, der kan fungere som en umiddelbar men nødvendig øjenåbner og motivation til at udforske de mere komplekse bagvedliggende årsagssammenhænge i folkesundheden. Den enkle beskrivelse af borgernes sundhed formodes derfor at give anledning til en mere dybdegående årsagssøgende vurderinger af borgernes sundhed. SST underbygger ovenstående problematik samt behovet for effektiv formidling af sundhed i praksis, da de beskriver, at Kommunerne har et tydeligt behov for enkle værktøjer til at udføre analyser, som gør sundhedsprofiler og registerdata mere brugbare i den politiske beslutningsproces (30,s.15). I et notat fra Kommunernes Landsforening, 1 Afsnittet er baseret på et indledende informantinterview med Social og Sundhedsdirektør, Erling S. Pedersen, og Sundhedschef, Kirsten Enevoldsen Myrup, i Staben Social og Sundhed i Varde Kommune (Lydfil findes i Bilag 1). 11

122 Baggrund hvis formål er at skabe overblik over aktuelle indsatsområder, målgrupper, og mål i 25 kommuners sundhedspolitik, fremgår det desuden, at flere kommuner ytrer ønske om en mere effektiv og forbedret sundhedsprofil (31). På sigt er ambitionen, at et sådant måleinstrument indikerer en retning, hvormed kommunen opnår de mest effektive forbedringer i folkesundheden. Dermed opnås et navigationsværktøj, som kan styrke den sundhedsfaglige og politiske legitimitet med henblik på at underbygge kommunens prioriteter i det brede og ressourcekrævende forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. Nationalt ser Varde Kommune ifølge informantinterviewet yderligere en fordel ved opnåelse af et sammenligneligt måleinstrument, da det åbner muligheden for en øget erfaringsudveksling og vil give konkurrence på tværs af landets kommuner indenfor sundhedsområdet. Opsummerende efterspørger Varde Kommune dermed et sundhedsbarometer, som til deres kommende arbejde kan fungere som: o o o o Et enkelt monitoreringsredskab, der med én enkelt værdi løbende angiver borgernes aktuelle sundhedsstatus Et simpelt og dermed motiverende politisk dialogværktøj Et prioriteringsredskab i et oplevet spindelvæv af indsatsområder Et sammenligneligt måleinstrument kommunerne imellem Med udgangspunkt i beskrivelsen af problematikken omkring monitoreringen af det brede sundhedsbegreb, de danske kommuners aktuelle forpligtigelser, og de konkrete udfordringer, som opleves i Varde Kommune, fremstilles i det følgende specialets formål. Beskrivelsen af ovenstående specifikke problematik i Varde Kommunes udgør genstandsfeltet for udarbejdelse af specialet. 2.5 Formål Jeg ønsker ved en litteraturgennemgang af relevante sundhedsprofiler samt af mål og strategier for sundheden i Danmark, vestlige lande og mellemstatlige organisationer at kortlægge specifikke indikatorer for den generelle sundhed i en dansk befolkning. De indikatorer, som vurderes afgørende og nødvendige for enkelt og pålideligt at beskrive og værdisætte borgernes sundhed og trivsel, udvælges og overføres til konteksten i Varde kommune. Specialets overordnede formål er dermed at danne et videnskabeligt fundament for den videre udvikling af Vardes kommunalpolitiske redskab Sundhedsbarometeret. 2.6 Problemformulering Med baggrund i ovenstående sigter specialet dermed at undersøge følgende problemformulering: Ud fra et systematisk litteraturstudie undersøges med hvilke indikatorer sundhed måles, og hvordan denne viden kan anvendes i en dansk kommunal kontekst (Varde Kommune) til at kvalificere og prioritere indikatorer for borgernes sundhed i fremtiden? 12

123 2.6.1 Underspørgsmål Baggrund Specialet vil således tilstræbe at besvare følgende tre underspørgsmål, som vil fungere strukturerende for specialet: 1) Hvad påvirker individets og dermed befolkningens sundhed og trivsel, og hvad er mest afgørende for et sundt liv? 2) Hvilke indikatorer bør prioriteres, hvis man ønsker et monitoreringsredskab, som giver et præcist billede af folkesundheden i Varde kommune i fremtiden? 3) Hvordan kan Varde Kommune i fremtiden prioritere deres sundhedsindsats? Specialets disposition I følgende skematiske fremstilling gives en oversigt over specialets overordnede opbygning fra problemformuleringen til konklusionen, og dermed videregives et overblik og fornemmelsen for processen i specialet. Figur 2: Skematisk oversigt over specialets disposition fra problemformulering til konklusion 13

124 3 Metode Metode Specialets problemformulering og baggrunden for denne har afgørende betydning for de metodologiske overvejelser og valg. Metodologien er bestemmende for, hvordan der opnås viden til besvarelsen af specialets problemformulering. Derfor fremstilles i følgende afsnit specialets forståelsesramme og opfattelse af sundhedsbegrebet. Desuden beskrives kort den indsamlede baggrundsempiri samt metoden til indsamling af empiri til det systematiske litteraturstudie - herunder søgekriterier, søgestrategi samt en detaljeret fremstilling af de enkelte søgninger. Sidst beskrives søgeresultatet og den udvælgelsesproces, hvormed specialets empiri fastlægges. 3.1 Specialets forståelsesramme og sundhedsopfattelser Herunder beskrives, hvordan der i specialet reflekteres over metodologien, og ud fra hvilket paradigme problemformuleringen søges besvaret. Folkesundhedens årsagssammenhænge er karakteriseret ved en kompleks debat og konstant forandring, som gør det vanskeligt at fastsætte, hvilke indflydelseskilder, der har størst indflydelse på individets sundhed og folkesundheden generelt (32). Jævnfør specialets introduktion til det brede sundhedsbegreb, består og udvikles sundhed i et kompliceret samspil mellem biologiske, psykologiske, sociale sammenhænge (33). Det biologiske niveau rummer individets genetik, og måden, hvorpå kroppen fysiologisk fungerer. Dernæst handler det psykologiske niveau om individets reaktion på hændelser gennem livet, og individets samspil med omgivelserne. Endelig inddrages det sociale niveau, hvor individet er en del af sociale netværk og strukturer, som har betydning for, hvad den enkelte udsættes for og den enkeltes handlemuligheder (33). Specialet tager derfor udgangspunkt i det interdisciplinære biopsykosociale paradigme, som rummer en holistisk opfattelse af, hvad der er betydningsfuldt for sundhed og trivsel. Paradigmet anskuer ikke kun sundhedsvidenskaben ud fra det klassiske biomedicinsk paradigme, hvor sundhed defineres ud fra kausale årsagssammenhænge og fraværet af sygdom eller ej. Heri dominerer en kvantificering og mekanisering af mennesket sundhed til fysiske symptomer og medicinske diagnoser. Sundheden anskues i stedet som værende foranderlig og afhængig af en lang række faktorer i og omkring individet (5). 3.2 Dataindsamlingsmetode Til at besvare problemformuleringen udføres et litteraturstudie. Et litteraturstudie er a written summary of articles, books, and other documents that describes the past and current state of knowledge about the topic (34,s.38). Litteraturstudiet bidrager til klarlægning af den nuværende viden indenfor specialets emne vedrørende monitorering af sundhed. Det skaber mulighed for at basere egen forskning i en større kontekstuel videnssammenhæng. Hermed skabes muligheden for at bygge ovenpå den viden, som allerede er bevist betydningsfuld. Litteraturstudiet kan synliggøre uudforskede områder, samt påvise modstridende fund i litteraturen (34). Denne metode til indsamling af data er derfor hensigtsmæssig, da der ønskes en klarlægning af, hvordan og med hvilke indikatorer sundhed måles, og videre hvordan den allerede eksisterende viden om dette emne kan overføres til en kommunal kontekst Baggrundsempiri Indledende udførtes enkelte formøder med relevante personer i Staben Social og Sundhed i Varde Kommune. Ved møderne blev tanker, som afdelingen har gjort sig om behovet for et sundhedsbarometer drøftet. Som opfølgning på disse møder udførtes et informantinterview med social og sundhedsdirektør, Erling S. Pedersen, og sundhedschef, 14

125 Metode Kirsten Enevoldsen Myrup (som beskrevet indledningsvist i afsnit 2.4). Informantinterviewet er relevant at bruge, da det giver et betydningsfuldt førstehåndskendskab til den problematik og det behov, som udforskes i specialet (35). 3.3 Søgeafgrænsninger Alle søgninger i specialet er underlagt følgende inklusions- og eksklusionskriterier. Kriterierne afgrænser søgningen i litteraturstudiet således, at der inddrages relevant materiale til besvarelsen af specialets problemformulering. Søgeafgrænsningerne er for overskuelighedens skyld inddelt under temaerne indhold, videnskabelighed, tidsrum samt geografi og sprog. Indhold Det holistiske perspektiv på sundhed bevirker, at specialets søgning inkluderer materiale med et perspektiv på sundhedsmonitorering som synonym med monitorering af det gode liv og menneskelig lykke. Materiale som er sygdoms- (cancer, depression etc.) eller indikatorspecifikt (overvægt, sociale relationer, mental sundhed etc.) ekskluderes, da der ønskes materiale til en samlet analyse af indikatorer, som har indflydelse på den generelle folkesundhed. Materiale, som udelukkende omhandler monitorering af den patientrettede forebyggelse samt hospitalsvæsenets funktion, eksluderes, da det ifølge Sundhedsloven (28) er placeret udenfor kommunernes primære ansvarsområde. Videnskabelighed Der inkluderes kun videnskabelige artikler med tilgængelige abstracts og/eller fuldtekst for at kunne vurdere artiklens relevans. Der inddrages kun officielt materiale udarbejdet af eller i samarbejde med statslige institutioner, universiteter eller mellemstatlige organisationer for at sikre høj kvalitet af det indsamlede materiale. Tidsrum Kun videnskabelig artikler publiceret i tidsrummet inkluderes, da det vurderes, at materiale, som er ældre end 10 år, er irrelevant i forhold til den nuværende folkesundhedsdebat. Publicerede rapporter vedrørende nationale og lokale sundhedsprofiler samt sundhedspolitiske mål og strategier fra tidligere end 2008 ekskluderes, da en løbende udvikling og hyppig udgivelse af disse rapporter stiller høje krav til aktualiteten. Geografi og sprog Der inddrages i søgningen dansk-, svensk-, norsk- og engelsksproget litteratur, da den sproglige forståelse er essentiel for videre bearbejdelse af empirien. Der søges kun litteratur udgivet fra vestlige lande med henblik på at inkludere så sammenlignelige sundhedsudfordringer som i den danske befolkning. Grundet specialets omfang og kriteriet om betydningen af den sproglige forståelse af materialet afgrænses søgningen til at omfatte følgende syv lande: Danmark, Sverige, Norge, England, USA, Canada og Australien. 15

126 Metode Foruden de syv udvalgte lande inkluderes materiale fra følgende fire internationale mellemstatslige organisationer: Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i Europa, Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling (OECD), den Europæiske Union (EU) samt Forenede Nationer (FN). De udvalgte mellemstatslige organisationer er fremkommet ved gennemgang af Syddansk Universitets biblioteks relevante sundhedsvidenskabelige fagportaler samt gennem kædesøgning fra øvrige publikationer. De mellemstatlige organisationer vurderes at have væsentlig indflydelse på udviklingen i monitorering af folkesundheden i den vestlige verden. I databasesøgningen opsættes limits ud fra ovenstående kriterier. Funktionen anvendes kun, hvor det findes muligt og relevant at afgrænse søgningen. Yderligere specifikationer angående anvendelsen af limits fremstilles i afsnit Søgestrategi Søgestrategien er opdelt i to sideløbende strategier for at sikre, at al materiale, som har relevans for besvarelsen af problemformuleringen, inkluderes. Der foretager derfor 1) en databasesøgning efter relevante videnskabelige artikler samt 2) en søgning rettet mod væsentlige rapporter udgivet af statslige institutioner og universiteter i de udvalgte vestlige lande samt af de udvalgte mellemstatslige organisationer. Søgestrategierne uddybes enkeltvis i følgende afsnit Databasesøgning Søgetermerne er udvalgt ved en analyse af de aspekter, som problemformuleringer rummer, for at klarlægge dets begrebsbestanddele (36). Herefter opsættes synonymer for hvert aspekt i blokke (Figur 3). Med disse blokke udføres en bloksøgning, som er en metode, der handler om at samle og kombinere relevante søgetermer. Metoden er hensigtsmæssig ved mere komplekse problemstillinger. Søgetermer og blokke sammenkædes med booleske operatorer AND og OR (37). Disse hjælper med at præcisere søgningen og indhente artikler, der er relevante for problemstillingen. Ikke alle bokse anvendes i samtlige søgninger, men søgningerne baseres på sammensætningerne af søgetermerne, som boksene illustrerer. Nedenfor ses de grundlæggende søgetermer og de kombinationer, som anvendes i søgningen. Tilsvarende er udvalgt danske søgetermer. 16

127 Metode Figur 3: Grundlæggende søgetermer på engelsk og dansk samt kombinationer af søgetermer I databasesøgningen anvendes kontrollerede emneord 2, som udvælges omhyggeligt, således at det fremkomne materiale er så tæt på det ønskede emne som muligt. Brugen af emneord findes og tilpasses den enkelte database. Desuden anvendes trunkeringerne * og? i enkelte tilfælde før og efter udvalgte søgetermer for dermed at inkludere alle grammatiske bøjninger af den anvendte søgeterm. Søgningen foretages i fem databaser: PubMed, Web of Science, Scopus, Sociological Abstracts, bibliotek.dk samt tidsskriftet Annual Review of Public Health. Databaserne er vurderet relevante for specialets søgning efter materiale, der omhandler indikatorer, som har indflydelse på befolkningens generelle sundheds og trivsel, samt for en undersøgelse af hvilke indikatorer, der bør prioriteres i fremtidens monitorering af sundheden. I Bilag 2 fremgår en kort beskrivelse af de enkelte databaser og deres relevans Søgestrategi i statslige institutioner og mellemstatslige organisationer Det er af afgørende betydning for besvarelsen af specialets problemformulering at følgende statslige institutioner og mellemstatslige organisationer inkluderes i søgestrategien med henblik på at frembringe relevante rapporter. Langt fra alle internetsider er valide og er derfor ikke inkluderet i et litteraturstudiet. Der er dog også megen værdifuld information at finde på internettet. Her tænkes f.eks. på information fra statslige og regionale hjemmesider (36) Information from governmental sources ( ) would be appropriate for a literature review (34,s.41). Nedenstående statslige institutioner, universiteter og mellemstatlige organisationer er vurderet som værende værdifulde og valide kilder, og følgende er inkluderet i specialets litteratursøgning: (38) Danmark Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2 Kontrollerede emneord er en organiseret liste af godkendte søgetermer som i den enkelte database bruges til at kontrollere, at man benytter et korrekt søgeord og gøre søgningen mere specifik (38). 17

128 Metode Sundhedsstyrelsen Kommunernes Landsforening Region Syddanmark (samt de fire øvrige regioner) Vestlige lande Statens Folkhälsoinstitut og Socialstyrelsen, Sverige Folkehelseinstituttet, Norge Department of Health, England National Institute of Health and Clinical Excellence, England Australian Institute of Health and Welfare, Australian Government Australian Centre on Quality of Life, Deakin University Public Health Agency of Canada Health Council of Canada Statistics Canada, Government of Canada National Institute of Health (NIH), USA US Department of Health and Human Services, USA Center for Disease Control and Prevention, USA Mellemstatslige organisationer Verdenssundhedsorganisationen i Europa Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling Europæiske Union (EU), Europakommissionen: Health and Consumers, Public Health Forenede Nationer På baggrund af beskrivelsen af de to sideløbende søgestrategier beskrives nedenfor den udførte søgning i henhold til de to strategier. 3.5 Beskrivelse af søgning Herunder fremstilles og beskrives søgningen i relation til den indledende søgning, databasesøgningen, og endelig beskrives søgningen i de udvalgte statslige institutioner og mellemstatlige organisationer Manuel søgning Indledende udførtes brede fritekstsøgninger på dansk i bibliotek.dk. Databasen giver oversigt over, hvad der er udgivet i Danmark, og hvad der findes på danske offentlige folke- og forskningsbiblioteker (39). Ligeledes anvendtes indledende GoogleScholar til søgninger på dansk og engelsk primært som citationssøgning ud fra allerede kendt litteratur Kædesøgning Yderligere suppleres den indledende søgningen med en gennemgang af referencelisten af i forvejen kendt materiale. 18

129 Metode Ved søgning i PubMed og Web of Science udvides kædesøgningen i enkelte tilfælde til at inkludere databasens foreslåede relaterede artikler. Ved kædesøgningen blev der fundet i alt 7 relevante overskrifter Databasesøgning De udvalgte databaser gennemgås primært med det formål at frembringe relevant litteratur til analyse af specialets problemstilling. Sideløbende rettes opmærksomheden mod litteratur, som findes relevant i diskussionen af specialets problemformulering Søgning i databasen PubMed I Pubmed udføres fire søgninger. De søgetermer, som findes som kontrollerede emneord, kombineres med fritekstsøgning af de resterende søgetermer. Generelt gav søgningen meget irrelevant materiale. Derfor forsøges flere forskellige kombinationer af kontrollerede emneord og fritekstsøgning. 19

130 Metode Søgning i databasen Web of Science I Web of Science udføres fem søgninger. Søgetermer kombineres som emne-ord i de første søgninger. I femte søgning anvendes titel-ord i søgningen for at præcisere søgningen og minimere irrelevant materiale. 20

131 Metode Søgning i Scopus I Scopus foretages to søgninger. Søgningerne foretages som fritekstsøgning i titel, abstract og keywords for at brede søgningen ud og finde relevant materiale, som ikke fremkom i de øvrige databaser Søgning i databasen Sociological Abstracts I databasen Sociological Abstracts udføres tre søgninger. I databasen findes og benyttes kontrollerede emneord benævnt SU.EXACT i de enkelte søgninger for at sikre den mest præcise søgning Søgning i tidsskriftet Annual Review of Public Health Tidsskriftet er en del af PubMed, men da søgningerne i PubMed ofte medfører en stor mængde irrelevant sygdomseller domænespecifikt materiale (eksempelvis i relation til miljø, vacciner eller kvinder) foretages en direkte søgning i tidsskriftet. I tidsskriftet udføres fire søgninger i hele artiklens tekst, abstract og i titlen. 21

132 Metode Søgning i bibliotek.dk Søgningen i databasen bibliotek.dk skaber et stort indblik i dansk publiceret materiale. I databasen findes primært relevante rapporter, som dannede baggrund for en videre kædesøgning. Således er det beskrevet, hvordan de enkelte søgninger er foretaget i de udvalgte databaser og i et enkelt tidsskrift. I det følgende afsnit beskrives søgningen rettet mod at finde relevante rapporter Søgning i udvalgte statslige institutioner og mellemstatlige organisationer Samtlige udvalgte statslige institutioner og mellemstatlige organisationer gennemsøges med henblik på, at finde relevante sundhedsprofiler eller sundhedspolitiske mål og strategier, som kan danne grundlag for at undersøge, hvordan og med hvilke indikatorer sundhed og trivsel måles. Søgningen udføres således, at de statslige institutioner og mellemstatslige organisationernes internetsider gennemgås omhyggeligt for information og publikationer, som er relevante til besvarelsen af specialets problemformulering. I enkelte tilfælde foretages søgninger ved hjælp af internetsidernes interne søgefunktion. Der findes meget store mængder viden relateret til de udvalgte statslige institutioner og mellemstatlige organisationer. Der findes flere relevante sundhedsprofiler samt sundhedspolitiske mål og strategier. Det vurderes relevant at inkludere begge typer rapporter, da de begge siger noget om, hvilke indikatorer, som er betydningsfulde for sundhed og trivsel. 3.6 Udvælgelsesproces og søgeresultat Gennem databasesøgningen findes flere artikler med en relevant titel. Flere artikler gentages dog i den enkelte søgning, og i databasesøgningen findes 23 relevante artikler ud fra deres titel. Ud fra de relevante artikler og i forvejen kendt materiale findes ved kædesøgning syv relevante artikler og rapporter ud fra deres titel. Endelig findes i søgningen relateret til de statslige institutioner og mellemstatlige organisationer 27 umiddelbart interessante rapporter. Således findes i alt 57 relevante artikler og rapporter, hvor hhv. abstract og indledning gennemlæses. Heraf udelukkes 23 artikler og rapporter på grund af søgekriterier og det resterende materiale gennemlæses. Herefter udelukkes 19 artikler og rapporter på grund af søgekriterier. Søgningen ender dermed med 15 rapporter til den videre litteraturanalyse. Endelig identificeres enkelte artikler, som findes relevante at inddrage i specialets diskussion. I Figur 4 nedenfor illustreres udvælgelsesprocessen. 22

133 Metode Figur 4: Udvælgelsesproces af relevante artikler og rapporter Der identificeres ingen videnskabelige artikler i databasesøgningen, som er relevante at inddrage i analysen af specialets problemstilling, da de som oftest omhandler specifikke sygdomme eller domæner, som er et eksklusionskriterium. Søgning efter videnskabelige artikler omhandlende en beskrivelse eller vurdering af sundhedsindikatorer, som tilsammen skildrer generel sundhed og trivsel i en befolkning, gav derfor ingen relevante artikler. Manglen på eksisterende videnskabelige artikler underbygger behovet for specialets undersøgelse. Der findes i alt 27 rapporter ved søgning i de udvalgte statslige institutioner og mellemstatslige organisationer. Der udvælges i alt 15 rapporter omhandlende sundhedsprofiler samt sundhedspolitiske mål og strategier. De ekskluderede rapporter udgøres af bl.a. fire af i alt fem regionale sundhedsprofiler fra henholdsvis Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Sjælland og Region Hovedstaden. Årsagen til, at fire af disse udelukkes, er, at regionernes sundhedsprofiler i det væsentligste er identiske, da de består af 52 kernespørgsmål, som indgår i Den nationale sundhedsprofil. Region Syddanmark er derfor udvalgt som eneste region, da den repræsenterer regionen, hvori Varde Kommune er beliggende. De resterende udelukkede rapporter skyldes hovedsageligt, at der ikke findes tilstrækkelig baggrundsinformation om rapporternes inkluderede indikatorer. I det følgende ses de 15 identificerede rapporter, som inkluderes i litteraturstudiet, opdelt i tre kategorier Danmark, Vestlige lande og mellemstatlige organisationer: 23

134 Metode Danmark 1. Sundhedsstyrelsen (2011). Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? (40) 2. Region Syddanmark (2011). Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom bland voksne i Region Syddanmark 2010 (41) 3. Region Syddanmark (2012). Det Gode Liv-Indeks (42) Vestlige lande 4. Statens folkhälsoinstitut (2013). Nationella folkhälsoenkäten - Hälsa på lika villkor. Sverige (43) 5. Folkehelseinstituttet (2013). Folkehelseprofil 2013, Kommunehelse Oslo. Norge (44) 6. Department of Health (2012). The Public Health Outcome Framework for England, : Healthy Lives, Healthy People: Improving Outcomes and supporting transparency. England (13) 7. Australian Unity and Deakin University (2010). Australian Centre on Quality of Life: Australian Unity Wellbeing Index. Australien (45) 8. Australian Institute of Health and Welfare, Australian Government (2012). Australia s Health Australien (46) 9. University of Waterloo (2012). Canadian Index of Wellbeing Report - How are Canadians really doing? Canada (47) 10. US Department of Health and Human Services (2010). Healthy People USA (48) Mellemstatslige organisationer 11. The National Public Health Institute and European Union (EU) (2008). European Health(11) 12. World Health Organisation (WHO), Regional Office for Europe (2012). Health 2020: Policy Framework and Strategy (32) 13. OECD (2011). How s Life?- Measuring wellbeing (15) 14. OECD (2012). Health at Glance (49) 15. The Earth Institute, Columbia University (2012). World Happiness Report (50) (Bemyndiget af FN) 3.7 Beskrivelse af udvalgt materiale I et systematisk litteraturstudie er det vigtigt, at materialet er kvalitetsbedømt (51). Alle rapporter, som inkluderes i specialet, er udgivet af eller i samarbejde med anerkendte statslige institutioner eller mellemstatslige organisationer, hvilket vurderes at forudsætte et tilfredsstillende niveau af den bagvedliggende evidens og videnskabelighed. De udvalgte rapporter, herunder sundhedsprofiler samt sundhedspolitiske mål og strategier, siger alle noget om hvilke forhold, der har indflydelse på individets sundhed og trivsel. I det følgende gives en kort beskrivelse af det udvalgte materiale. Materialet beskrives i ovenstående præsenterede rækkefølge. De inkluderede rapporter har i forskelligt omfang fokus på enten sundheds- og/eller trivselsaspektet, som begge er en del af det brede sundhedsbegreb. 24

135 Metode Danmark Den nationale sundhedsprofil er udgivet af SST i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed. Sundhedsprofilens formål er at måle den voksne befolknings sundhed, trivsel og sygdom. Det er den største undersøgelse af befolkningens sundhed i Danmark nogensinde tilfældigt udvalgte borgere fra 16 år og derover med bopæl i Danmark besvarede spørgeskemaet. Svarprocenten var dermed 59,5 procent (40). Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom bland voksne i Region Syddanmark 2010 er udarbejdet af Region Syddanmark som en del af ovenstående nationale sundhedsprofil. Formålet er at beskrive forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed i den voksne befolkning i Region Syddanmark. Sundhedsprofilen omhandler borgernes selvvurderede helbred, sundhedsvaner og motivation for sundhedsfremme. I Region Syddanmark er der 1,2 mio. indbyggere, hvoraf er udvalgt til undersøgelsen. Der opnås besvarelser fra borgere (41). Det Gode Liv-indeks er i 2012 udviklet af Region Syddanmark i samarbejde med Aalborg Universitet som et nødvendigt supplement til mere traditionelle økonomiske vækstmål. Formålet er at følge udviklingen i borgernes livskvalitet i regionen. Indekset består af fem parametre med tilsammen 45 individ- og samfundsindikatorer, som giver et billede af det gode liv. Studiepopulationen består af borgere i Regions Syddanmark (42). Der findes en begrænset baggrundsinformation om indekset, men det er alligevel medtaget i litteraturstudiet, da det udgør et nyt politisk redskab omhandlende væksten i det gode liv i Syddanmark. Indekset er verdens første regionale lykkemåling, og er inspireret andre landes lykke-målinger (blandt andet The Australian Unity Wellbeing Index, som er inkluderet i specialet) (52). Vestlige lande Sundhedsprofilen Hälsa på lika villkor udarbejdes årligt siden 2004 af Sveriges Statistik for Statens Folkhälsoinstitut i Sverige. Formålet er at følge udviklingen i befolkningens sundhed og ulighed i sundhed, som opfølgning på den nationale folkesundhedspolitik. Studiepopulationen består af kohorte på tilfældigt udvalgte personer i alderen år (svarprocent procent) (43). I specialet anvendes rapporten Syfte och bakgrund till frågorna i nationelle folkhälsoenkäten, da den beskriver baggrunden for de udvalgte indikatorer (53). Sundhedsprofilen Folkehelseprofil 2013 foretages af Kommunehelsa Statistikkbanken for Folkehelseinstituttet i Norge. Formålet med sundhedsprofilen er at beskrive sundheden blandt borgerne. Sundhedsprofilerne skal bidrage til udarbejdelsen af kommunale planer for bedre folkesundhed. Folkesundhedsprofilerne udgives årligt som særskilte rapporter for hver kommune. I specialet anvendes den tilknyttede statistikbank, hvor indikatorerne beskrives (44). Department of Health i England ønsker med Public Health Outcome Framework, som består af tre delrapporter, at introducere den overordnede vision for folkesundheden i England, de ønskværdige udkom, og endelig de indikatorer, som hjælper til en forståelse af, hvordan vi forbedrer og tager vare på sundheden. Visionen for det engelske sundhedsministerium er at beskytte nationens sundhed og trivsel samt at reducere ulighed i sundhed (13). (54) 25

136 Metode The Australian Unity Wellbeing Index er et fælles projekt mellem Australian Unity 3 og Australian Center for Quality of Life, Deakin University. Undersøgelsen er Australiens mest regelmæssige og omfattende mål for borgernes trivsel. Formålet med undersøgelsen er at fremsætte et videnskabeligt og dækkende mål for selvvurderet personlig og national trivsel relateret til forskellige aspekter som blandt andet sociale relationer, sundhed og levestandard. Der interviewes to gange årligt nye australske borgere. I hvert rapport er tillægsspørgsmål omhandlende et specifikt emne - f.eks. ægteskabets indflydelse på trivsel (45, 55). Undersøgelsen Australia s Health 2012 udføres hvert 2. år af Australian Institute of Health and Welfare, Australian Government. Undersøgelsen er den største og mest omfattende sundhedsundersøgelse i Australien. Undersøgelsens formål er at indsamle data fra hele Australien om sundhed, herunder sundhedsstatus, risikofaktorer og socioøkonomiske forhold. Rapporten bygger på data indhentet fra adskillige databaser f.eks. Australian Cancer Database (46). Trivselsindekset Canadian Index of Wellbeing Report - How are Canadians really doing? er udarbejdet af University of Waterloo i samarbejde med Statistics Canada, hvorfra data er indhentet. Canadas trivselsindeks giver et omfattende billede af canadiernes trivsel inkluderende social forhold, sundhed, økonomi og miljøfaktorer, som alle bidrager til individets livskvalitet. Et redskab, som skal sikre, at fremtidens beslutninger er evidensbaserede, ligeværdige og bæredygtige (47). Healthy People 2020 er 42 videnskabelige nationale målsætninger, som skal guide sundhedsfremme og forebyggelse i USA. Målsætninger er udarbejdet af U.S. Department of Health and Human Services. Formålet er at fremme sundhed, forebygge sygdom og invaliditet, fjerne ulighed samt øge livskvaliteten hos den samlede amerikanske befolkning. Baggrundsviden om de nationale målsætninger er indhentet fra den tilknyttede online-database HealthyPeople.gov (48). Mellemstatlige organisationer Den Europæiske Union (EU) har i samarbejde med National Public Health Institute udarbejdet European Community Health Indicators (ECHI), hvis formål er at fremstille den kortest mulige liste af indikatorer, som giver et hensigtsmæssigt og troværdigt overblik over sundheden og sundhedssystemer på tværs af Europa. Visionen er et fælles brugbart og politisk relevant monitoreringssystem, som allerede er en del af regelmæssige internationale datasamlinger (11). ECHI fungerer ofte som inspiration for øvrige monitoreringssystemer som f.eks. i OECD s Health at Glance, der også er inkluderet i specialet. WHO Regional Office for Europe fremsætter i 2012 Health 2020: Policy Framework and Strategy. Politikken og strategien udgør WHO s europæiske sundhedspolitiske ramme. Formålet er at støtte sundhedsindsatsen på tværs af regeringer og samfund til at forbedre sundhed og trivsel, reducere ulighed, styrke folkesundheden samt sikre universel og lige adgang til borgerettede sundhedsydelser af høj kvalitet (32). De seks politiske målsætninger i Health 2020 er meget brede, så der tages i specialet udgangspunkt i en ekspertgruppes (nedsat af WHO Europe) forslag til 3 Australian Unity er en national privat sundhedsforsikrings-, investerings- og pensionsbaseret selskabet, som udbyder tjenester til mere end en halv million australiere. Selskabet har i de seneste ti år samarbejdet med Deakin University om Australian Unity Wellbeing (54) 26

137 indikatorer, der med fordel kan anvendes til monitorering af målsætningerne (56). Politikken er evidensbaseret og peer-reviewed (57). Metode OECD s How s Life? - Measuring wellbeing fra 2011 er første forsøg på at fremstille et sammenligneligt og omfattende sæt indikatorer, som måler befolkningens trivsel i OECD landene. Rapporten har til formål at imødekomme behovet for bedre information om trivsel samt at opnå et mere præcist billede af det samfundsmæssige fremskridt til politiske beslutningstagere. Indikatorerne leverer data til online-redskabet Your Better Life Index, hvor 34 OECD-lande performer på 11 indikatorer, som tilsammen skaber et godt liv (15). OECD Health at Glance fra 2012 er den anden udgivelse af monitoreringen af indikatorer for sundhed og sundhedssystemer på tværs 35 vestlige lande. Formålet med rapporten er, at præsentere data af høj kvalitet, som kan fungere som erfaringsudveksling til, hvorledes handling bedst muligt kan forbedre sundhed for europæerne. Rapporten er i høj grad inspireret af ECHI indikatorerne og er primært baseret på et samarbejde mellem OECD, Eurostat og WHO Europa (49). Undersøgelsen World Happiness Report er publiceret af The Earth Institute, Columbia University i Rapporten er iværksat og bemyndiget af FN som følge af en resolution i 2011, der opfordrer alle FN-lande til at øge lykken for deres borgere (58). Rapporten formål er at måle social og økonomisk trivsel internationalt samt at fremsætte forslag til, hvordan lykke kan blive et politisk mål. Rapporten tager udgangspunkt i, hvordan videnskaben om lykke kan forklare personlige og nationale variationer i trivsel (50) Materiale anvendt i diskussionen Litteraturanalysens fund vil i specialets diskussion løbende diskuteres ud fra anden teori og forskning, hvormed det er muligt at argumentere for hvilke indikatorer, som i fremtiden bør prioriteres i en kvalificering af indikatorer for borgernes sundhed og trivsel i Varde Kommune. Materiale, der i litteratursøgningen fandtes relevant at anvende i specialets diskussion, præsenteres og beskrives løbende i specialets diskussion, således at den viden, som materialet tilfører argumentationen, præsenteres i sammenhæng med det område, som ønskes diskuteres. På baggrund af ovenstående fremstilling af specialets metodologiske overvejelser præsenteres i følgende afsnit en litteraturanalyse af den udvalgte empiri. 27

138 4 Resultater og litteraturanalyse Resultater og litteraturanalyse Følgende afsnit skal bidrage med en udvælgelse og analyse af de indikatorer, som i den indsamlede empiri fremgår at have størst indflydelse på sundhed og trivsel. Litteraturanalysen fremstiller rapporternes vurdering af de udvalgte indikatorer samt af eventuelle udfordringer, som er forbundet med måling af sundhed og trivsel. Hensigten med denne udvælgelse og analyse af indikatorer for sundhed og trivsel er, at understøtte en diskussion af hvilke indikatorer, der bør prioriteres i en kvalificeret og enkel monitorering af folkesundheden i Varde Kommune. Afsnittet er opdelt i to dele, som kort beskrives i det følgende: I første del udvælges de indikatorer, som i de identificerede rapporter forekommer at have størst betydning for befolkningens sundhed og trivsel. Dette sker ved fremstilling af et analyseredskab, som skaber overblik over rapporternes fremstillede indikatorer, samt en efterfølgende udvælgelsesproces af de indikatorer, som i rapporterne findes at optræde oftest. I anden del analyseres de udvalgte indikatorer enkeltvis for at opnå en dybere forståelse for indikatorernes betydning for sundhed og trivsel. Dette med henblik på at understøtte den efterfølgende diskussion af, om enkelte indikatorer kan siges at være mere afgørende for en befolkningsgruppes sundhed end andre, og dermed om enkelte indikatorer kan prioriteres i målingen af sundhed og trivsel i Varde Kommune. Der analyseres med udgangspunkt i en viden om kompleksiteten af det brede sundhedsbegreb, og analysen struktureres derfor efter inspiration fra de forskellige lag, som er præsenteret i Dahlgren og Whiteheads begrebsmodel Policy Rainbow (Figur 1). 4.1 Empiriens begrundelse for inkluderede indikatorer Forud for litteraturanalysen af indikatorer for sundhed og trivsel er det væsentligt at opnå indsigt i rapporternes begrundelse for de inkluderede indikatorer, da det har betydning for kvaliteten af den viden, som indhentes gennem empirien. Det er derfor vigtigt, at der i rapporterne i et vist omfang findes en beskrivelse af den videnskabelige sammenhæng mellem indikatoren og befolkningens sundhed og trivsel. Der er flere eksempler i empirien på, at der ofte gives en videnskabelig beskrivelse af de inkluderede indikatorers sammenhæng med og betydning for folkesundheden (11, 44, 48, 53, 59). I rapporter fra eksempelvis OECD, University of Waterloo og U.S Department of Health and Human Services fremsættes detaljerede kriterier for udvælgelsen af de inkluderede indikatorer på baggrund af metodiske overvejelser og betragtninger (47, 48, 50). Kriterierne omhandler ofte kvaliteten af de underliggende data, datatilgængelighed, sensitiviteten for politisk forandring samt evnen til at indhente relevant og nuanceret information om befolkningens sundhed og trivsel (41, 47, 56, 60). Derimod er der i Den nationale sundhedsprofil (40) kun i et begrænset omfang fremstillet en begrundelse for de inkluderede indikatorer. Generelt findes dog i et rimeligt omfang tilgængelig viden om indikatorernes relevans for befolkningens sundhed og trivsel. 28

139 4.2 Første del: Udvælgelse af indikatorer for sundhed og trivsel Resultater og litteraturanalyse I det følgende udvælges de indikatorer for sundhed og trivsel, som i rapporterne findes hyppigst anvendt Analyseredskab Analyseredskabet udgør første del af en struktureret litteraturanalyse af specialets 15 identificerede rapporter. Alt empiri gennemarbejdes omhyggeligt med henblik på at identificere de indikatorer, som fremstilles i rapporterne. Til at skabe overblik over de anvendte og præsenterede indikatorer udarbejdes et skema. I skemaet underordnes de præsenterede indikatorer seks temaer, der er inspireret af begrebsmodellen Policy Rainbow. De seks temaer i specialets analyseredskab er: Individuelle uforanderlige faktorer Sundhedsadfærd Mental sundhed Fysisk sundhed Sociodemografiske faktorer Samfund Analyseredskabet fungerer således, at de identificerede indikatorer indsættes i skemaet under ovenstående temaer, hvorefter de opnår en markering for hver rapport, som indikatoren indgår i. Det fremgår af skemaet, hvilken rapport indikatorerne er tilknyttet. Dernæst er det synligt, at de indikatorer, som har opnået flest markeringer, anvendes i flest rapporter (Tabel 1-Tabel 6). De identificerede indikatorer fremgår direkte af rapporterne. Eksempelvis vil indikatoren beskæftigelse kun indgå i specialets analyseredskab, hvis den inddrages og benævnes direkte i den pågældende rapport. Variationen og kompleksiteten i rapporternes mange præsenterede indikatorer er dog simplificeret i skemaet således, at alle indikatorer omhandlende eksempelvis fysisk aktivitet er samlet og markeret i én kolonne under overskriften Fysisk aktivitet (Tabel 2). Eksempelvis kan variationen i indikatoren fysisk aktivitet dække over deltagelse i sportslige aktiviteter i fritiden (53) til et fokus på monitoreringen af unges fysiske aktivitetsniveau (49). På samme måde er flere af de øvrige indikatorer for overskuelighedens skyld samlet under én overskrift, som dækker over variationen i rapporternes indikatorer. Ud af de 15 rapporter er der i seks rapporter (11, 48-50, 55, 56) præsenteret indikatorer, hvis formål er at beskrive kvaliteten af og ressourcer i sundhedsvæsenets behandlende tilbud. Disse indikatorer inddrages ikke i analyseredskabet, da de ikke vurderes relevante i en dansk kommunal kontekst. Af samme årsag indgår indikatorer vedrørende privat sundhedsforsikring i relation til det behandlende sundhedsvæsen ikke i specialets analyseredskab. 29

140 Tabel 1: Analyseredskab vedrørende indikatorer for individuelle uforanderlige faktorer Resultater og litteraturanalyse Individuelle uforanderlige faktorer Forskningsrapport nr. (40) (41) (42) (53) (44) (59) (55) (46) (47) (48) (11) (56) (15) (49) (50) Køn x x x x x x x x x x x Alder x x x x x x x x x x x x Genetik x Sundhedsadfærd Forskningsrapport nr. (40) (41) (42) (53) (44) (59) (55) (46) (47) (48) (11) (56) (15) (49) (50) Kost x x x x x x x x x Rygning x x x x x x x x x x x x Alkohol x x x x x x x x x x Overvægt og fedme x x x x x x x x x x x x x Sygefravær x x Fysisk aktivitet x x x x x x x x x x Euforiserende stoffer x x x x x Hygiejne Tabel 2: Analyseredskab vedrørende indikatorer for sundhedsadfærd Solbeskyttelse Ludomani x x Mental sundhed Tabel 3: Analyseredskab vedrørende indikatorer for mental sundhed Forskningsrapport nr. (40) (41) (42) (53) (44) (59) (55) (46) (47) (48) (11) (56) (15) (49) (50) Mentale lidelser (depression, angst, stress, demens) x x x x x x x x x x x x x x x Sociale relationer (herunder civil og samlivsstatus) x x x x x x x x x x x Sygefravær x x x x x x x Holdning til eller indsigt i sundhedsfremme x x (sundhedsforståelse) Selvrealisering og præstationer x x Tryghed, tillid eller sikkerhed (diskrimination, racisme, x x x x x x x x mobning) Tilhørsforhold x x Spiritualitet og religion x x x Fritid (frivilligt arbejde, rejser, foreningsliv) x x x x Familie vs. arbejde (Work and life balance) x x x x Selvmord og selvmordsforsøg/-tanker x x x x x x x x Arbejde i hjemmet (shopping, vasketøj, omsorg for børn/ældre) x x Dødsfald af nær pårørende x 30

141 Tabel 4: Analyseredskab vedrørende indikatorer for fysisk sundhed Resultater og litteraturanalyse Fysisk sundhed Forskningsrapport nr. (40) (41) (42) (53) (44) (59) (55) (46) (47) (48) (11) (56) (15) (49) (50) Langvarig somatisk sygdom (Cancer, hjerte-kar, diabetes, x x x x x x x x x x x x x x x astma, fraktur, forhøjet blodtryk, invaliditet etc.) Smerte (led, hovedpine, organer) x x x x x x x Børnesundhed (inkl. amning) x x x x x x x Organtransplantation x Vaccination og screening x x x x x x x x Tandsundhed x x x x Syn og hørelse x x x x x Seksuel sundhed og homoseksualitet x x x Fertilitet x x Infektionssygdomme x x x x x Sociodemografiske faktorer Forskningsrapport nr. (40) (41) (42) (53) (44) (59) (55) (46) (47) (48) (11) (56) (15) (49) (50) Indkomst (herunder fattigdom) x x x x x x x x x x Husstandssammensætning/ Antal børn i husstanden / Enlig (forsørger) x x x x x x x Beskæftigelse (arbejdsløshed, pension) x x x x x x x x x x x x x Levestandard (boligforhold, gæld og forbrug, hjemløs) x x x x x x x x Uddannelse og faglighed (alle alderstrin) x x x x x x x x x x x x Etnicitet eller immigration x x x x x x Arbejdsmiljø og relateret sundhedsrisiko x x x Tabel 5: Analyseredskab vedrørende indikatorer for sociodemografiske faktorer Samfund Forskningsrapport nr. (40) (41) (42) (53) (44) (59) (55) (46) (47) (48) (11) (56) (15) (49) (50) Civilt engagement og (tillid til) regeringen/sociale x x x x x institutioner National sikkerhed (terror, epidemier, naturkatastrofer) x x x x x Kontakt til egen læge (psykolog, kiropraktor etc.) x x x x x x Miljø (bæredygtig energi, forurening, drikkevand etc.) x x x x x x x x x x x Sundhedsvæsen (antal indlæggelser) og forebyggende x x x x x sundhedstilbud x Indeklima og trivsel i skoler x x Medicinsk behandling og medicinforbrug x x x x Kriminalitet, hærværk og vold x x x x x x x Udgifter til sociale ydelser x x Trafikuheld og skader (fx ved fald) x x x x x x x x x Omgivelser (rekreative grønne områder) x x x Befolkningstilvækst og fødselsrate x x Tabel 6: Analyseredskab vedrørende indikatorer for samfund I de seks ovenstående afkrydsningsskemaer fremgår de indikatorer, som indgår i litteraturstudiets udvalgte rapporter. Indikatorerne er underordnet seks temaer: Individuelle uforanderlige faktorer, sundhedsadfærd, mental sundhed, fysisk sundhed, sociodemografiske faktorer og samfund. Afkrydsningerne i skemaet er i følgende afsnit bestemmende for hvilke indikatorer, der udvælges for sundhed og trivsel i specialet. 31

142 4.2.2 Indikatorer for sundhed og trivsel Resultater og litteraturanalyse På baggrund af ovenstående analyseredskab foretages den endelige udvælgelse af de indikatorer, som findes at have størst indflydelse på folkesundheden i en dansk kommunal kontekst. Dette fremstilles for overskuelighedens skyld i nedenstående skema, hvor det i tre trin fremstilles og beskrives, hvilke indikatorer, som udvælges til anden del af analysen. Af første nedenstående Tabel 7 fremgår de oftest inddragede indikatorer i de 15 rapporter fordelt på kategorierne Danmark, Vestlige lande (Sverige, Norge, England, Australien, USA og Canada) og mellemstatslige organisationer (EU, WHO, OECD og FN). Indikatoren er inkluderet, hvis den indgår i over halvdelen af rapporterne indenfor hver enkelt af de ovenstående tre kategorier. Det vil sige, at eksempelvis indikatoren køn er inkluderet i skemaet i alle tre kategorier, da den indgår i minimum to ud af i alt tre rapporter fra Danmark, i minimum fire ud af i alt syv rapporter fra vestlige lande og endelig i minimum tre ud af i alt fem rapporter fra mellemstatlige organisationer. Stjerne-markeringen symboliserer, at indikatoren optræder i samtlige rapporter i én enkelt kategori, hvorfor den må tillægges væsentlig betydning for sundhed og trivsel. Indikatoren rygning indgår eksempelvis i alle tre rapporter (40-42) fra Danmark. Kategori Danmark Vestlige lande Mellemstatslige organisationer 1. Mest anvendte indikatorer Køn Alder Køn Alder Køn Alder Kost Rygning* Alkohol Overvægt* Fysisk aktivitet Mentale lidelser* Sociale relationer* Mentalt ubehag Langvarig somatisk sygdom* Smerte Indkomst Husstandsssammensætning Beskæftigelse* Uddannelse Etnicitet Civilstatus Kontakt til egen læge Kost Rygning Alkohol Overvægt Fysisk aktivitet Euforiserende stoffer Mentale lidelser* Sociale relationer Tryghed Selvmord Langvarig somatisk sygdom* Børnesundhed Vaccination og screening Tandsundhed Indkomst Husstandssammensætning Beskæftigelse Levestandard Uddannelse Etnicitet Kost Rygning Alkohol Overvægt Fysisk aktivitet Mentale lidelser* Sociale relationer Selvmord Langvarig somatisk sygdom* Børnesundhed Vaccination og screening Indkomst Beskæftigelse Uddannelse Miljø Trafikuheld og skader Miljø* Sundhedsvæsen og forebyggende sundhedstilbud Kriminalitet og vold Trafikuheld og skader Tabel 7: Første trin: Indikatorer, som forekommer i overhalvdelen af rapporterne indenfor kategorierne Danmark, Vestlige lande og mellemstatlige organisationer, *samt de indikatorer, som optræder i samtlige rapporter i én enkelt kategori. 32

143 Resultater og litteraturanalyse I andet trin (Tabel 8) fremgår de indikatorer under hver kategori Danmark, Vestlige lande og mellemstatslige organisationer, som vurderes at have størst indflydelse på befolkningens sundhed og trivsel, da de indgår hyppigst i rapporterne. Kriterierne for inklusion i andet trin er, at indikatorerne optræder i alle tre kategorier i ovenstående skema, eller hvis indikatoren optræder i samtlige rapporter i én enkelt kategori (enten Danmark, Vestlige lande eller mellemstatlige organisationer) symboliseret med *markering i Tabel 7). 2. Indikatorer med størst indflydelse på sundhed og trivsel Køn Alder Kost Rygning Alkohol Overvægt Fysisk aktivitet Køn Alder Kost Rygning Alkohol Overvægt Fysisk aktivitet Køn Alder Kost Rygning Alkohol Overvægt Fysisk aktivitet Mentale lidelser Sociale relationer Mentale lidelser Sociale relationer Mentale lidelser Sociale relationer Langvarig somatisk sygdom Langvarig somatisk sygdom Langvarig somatisk sygdom Indkomst Beskæftigelse Uddannelse Indkomst Beskæftigelse Uddannelse Indkomst Beskæftigelse Uddannelse Miljø Tabel 8: Andet trin: Indikatorer, som optræder under alle tre kategorier (Danmark, Vestlige lande og mellemstatlige organisationer) eller optræder i samtlige rapporter i én enkelt kategori (symboliseret med *markering i Tabel 7). Her i tredje og sidste trin (Tabel 9) er de udvalgte indikatorer fra andet trin for overskuelighedens skyld opstillet under temaerne: Individuelle uforanderlige faktorer, sundhedsadfærd, mental og somatisk sundhed, socioøkonomiske faktorer og samfund. Temaerne anvendes strukturerende for anden del af analysen. Tema Individuelle uforanderlige faktorer Sundhedsadfærd og livsstil Mental og somatisk sundhed Sociodemografiske faktorer Samfund 3. Udvalgte indikatorer Køn Alder Kost Overvægt Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Sociale relationer Langvarig somatisk sygdom Mentale lidelser Beskæftigelse Indkomst Uddannelse Miljø Tabel 9: Tredje trin: Endelig udvalgte indikatorer organiseret under strukturerende temaer. Således fremgår af tredje trin de endelige indikatorer, som indgår i analysens anden del. Indikatorerne er udvalgt med det formål at præcisere hvilke indikatorer, som er mest afgørende for sundhed og trivsel. De i alt 14 udvalgte indikatorer, som indgår i analysens anden del, er: køn, alder, kost, overvægt, rygning, alkohol, fysisk aktivitet, sociale relationer, langvarig somatisk sygdom, mentale lidelser, beskæftigelse, indkomst, uddannelse og miljø. 33

144 Resultater og litteraturanalyse 4.3 Andel del: Analyse af indikatorer for sundhed og trivsel I analysens anden del gennemarbejdes empiriens beskrivelse af de udvalgte indikatorer med henblik på at undersøge mere dybdegående, hvad der er bestemmende for folkesundheden, samt hvilke udfordringer, der kan være forbundet med måling af sundhed og trivsel Indikatorer for sundhed og trivsel i sundhedshjulet Litteraturanalysen er som tidligere beskrevet inspireret af begrebsmodellen Policy Rainbow. På denne baggrund er udarbejdet et Sundhedshjul (Figur 5), som rummer specialets udvalgte indikatorer for sundhed og trivsel. Hermed dannes overblik over de indikatorer, som i litteraturanalysen findes betydningsfulde for sundhed og trivsel samt indikatorernes placering i forhold til hinanden og det enkelte individ. Samfund Miljø Sociodemografiske faktorer Uddannelse Beskæftigelse Indkomst Sociale rammer (relationer) Sundhedsadfærd Alkohol Rygning Fysisk aktivitet Kost Vægt Individuelle uforanderlige faktorer Alder Køn Mental og fysisk sundhed Figur 5: Sundhedshjul modificeret ud fra Policy Rainbow med de endelig udvalgte indikatorer, som indgår i litteraturanalysens andel del. Analysen af indikatorerne vil ske fra Sundhedshjulets midte og ud gennem de forskellige lag med indflydelse på sundhed og trivsel - inkluderende den aktuelle sundhedsstatus (mental og fysisk sundhed). Forud for litteraturanalysen af de inkluderede indikatorer beskrives kort rapporternes anvendte metoder til måling af sundhed og trivsel herunder selvvurderet helbred og sammensatte sundheds- og trivselsmål med henblik på at opnå en bredere forståelse for mål, hvormed sundhed og trivsel ofte monitoreres. 34

145 Resultater og litteraturanalyse Mål for sundhed og trivsel Det er forskelligt, hvilke metoder rapporterne anvender til monitorering af sundhed og trivsel. Registerdata suppleres både i Danmark og internationalt med selvrapporteret data. Et ofte anvendt mål til monitorering af generel sundhed og trivsel ved selvrapporteret data er trivselsmålet selvvurderet helbred (11, 15, 40-42, 46-50, 53, 55, 59). Selvvurderet helbred er et internationalt anerkendt mål, som opsummerer og reflekterer individets opfattelse af egen sundhed inkluderende fysiske, sociale og følelsesmæssige aspekter 4 (11, 15). Målet er bevist at være en god prædiktor for sygdom og død (15, 40, 49, 50, 53, 59). Foruden selvvurderet helbred anvendes ofte sammensatte sundheds- og trivselsmål (11, 15, 44, 47, 53), som et generelt mål for en befolkningsgruppes sygelighed og dødelighed. Eksempelvis kan nævnes målene healthy life years (HLY) (11, 49), disability adjusted life years (DALY) (46, 53) og quality adjusted life years (QALY) (53). Disse mål baseres generelt set på levealder justeret henholdsvis for funktionsnedsættelse og livskvalitet (46, 53) og er nyttige mål, når det ønskes belyst, om et længere liv også er ensbetydende med flere leveår med et godt helbred (49) Individuelle uforanderlige indikatorer Individuelle uforanderlige faktorer rummer, som det første tema i midten af Sundhedshjulet (Figur 5), indikatorerne køn og alder. Disse fremgår af hovedparten af specialets empiri (11, 15, 40, 41, 44, 46-48, 50, 53, 55, 56). Ofte er data opdelt på køn og alder, da disse medfødte faktorer i mange henseender har indflydelse på folkesundheden (40, 41, 53). Generelle problematikker i folkesundheden, som er relateret til alder og køn, er, at kvinder oftere har et dårligere fysisk og mentalt helbred sammenlignet med mænd - men kvinder lever dog længere både i Danmark og Europa (40, 41, 44, 47, 56). Modsat vurderes tilfredsheden med eget helbred dog størst blandt kvinderne i hovedparten af livets forløb (Figur 6). Figur 6: Sammenhæng mellem tilfredshed med eget helbred og alder fordelt på kvinder og mænd (45,s.30). (15) Endelig har kvinder generelt en sundere livsstil end mænd (med undtagelse af fysisk aktivitet) (40, 41). At være mand eller kvinde samt ung eller ældre er derfor vigtige indikatorer for sundhed og trivsel, og indikatorerne bør derfor inkluderes som baggrundsindikatorer i en monitorering af folkesundheden. Indikatorer kan fungere som indikator for 4 OECD fremhæver f.eks., at how people experience a set of circumstances is as important as the circumstances themselves (15, s.265). 35

146 Resultater og litteraturanalyse aldersspecifikke tendenser i folkesundheden, da andelen med dårligt helbred øges med stigende alder hos både for mænd og kvinder (40, 41) Sundhedsadfærd Sundhedsadfærd rummer individuelle livsstilsrelaterede risikofaktorer som kost, overvægt, rygning, alkohol og fysisk aktivitet. Indikatorerne er udvalgt, da de benyttes i en stor del af empirien Kost Indikatoren kost er inddraget i ni (11, 40, 41, 46, 48, 49, 53, 56, 59) ud af 15 rapporter. Kostvaner har blandt andet stor betydning for børns udvikling og læring (46, 48, 49) og en sund alderdom (41). Et usundt kostmønster kan medføre livsstilssygdomme som type-2-diabetes, cancer og hjerte-kar-sygdomme (41, 46, 48, 49, 59). I Danmark har 13 procent af den danske befolkning et decideret usundt kostmønster og 62 procent et middelsundt kostmønster i forhold til SST s kostanbefalinger (40). Det medfører at ca. otte procent af den samlede mængde dødsfald i Danmark kan relateres til et for lille indtag af frugt og grønt og et for stort indtag af fedt. Danskernes kostvaner er dog blevet sundere de seneste 15 år, da voksne danskere i stigende grad spiser mere grønt og mindre fedt (41). Dog er energiindtaget stigende samtidig med at det fysiske aktivitetsniveau er faldende (41, 46). Denne udvikling vurderes i Australien og Danmark, som en af de største fremtidige udfordringer for folkesundheden (41, 46). Kostvaner er blandt andet associeret med køn (40, 46, 53), alder (40, 53), uddannelse, beskæftigelse, civilstatus (40) samt kulturelle normer (43), og er forbundet med socioøkonomisk status (40, 46, 48, 49, 53). Dertil kan strukturelle forhold som prisen på alternative fødevarer (49) og tilgængelighed af sunde fødevarer være afgørende for individets kostvaner (48, 49). Flere rapporter (15, 41, 44, 48, 50, 55, 56) inddrager ikke indikatorer vedrørende kost. Der findes ingen begrundelse for udelukkelsen af indikatoren, men en forklaring kan formentlig være, at flere af ovennævnte rapporter (15, 41, 44, 55, 56) benytter indikatorer relateret til overvægt og fedme Overvægt og fedme Indikatoren overvægt og fedme er inkluderet i 13 (11, 15, 40-42, 44, 46, 48, 49, 53, 55, 56, 59) ud af 15 rapporter. Vægt er stærkt påvirket af kostens sammensætning og kalorieindhold (41), og indikatoren har derfor stor sammenhæng med den foregående indikator kost. I Danmark er næsten halvdelen af den voksne befolkning overvægtige (40). Overvægt og fedme defineres af WHO, som abnormal or excessive fat accumulation that may impair health (46,s.209). Overvægt kan klassificeres ud fra Body Mass Index (BMI) (40, 41, 49, 53). Grænseværdierne for BMI hos voksne er fastsat i forhold til helbredsrisikoen forbundet med graden af overvægt (15, 44). I den selvrapporterede data underestimeres forekomsten af overvægt ofte specielt hos kvinder (15, 53). Af samme årsag baserer flere rapporter formentlig data om vægt på baggrund af registerdata (11, 15, 42, 46, 53). 36

147 Resultater og litteraturanalyse Overvægt er ligesom et usundt kostmønster et stærkt stigende folkesundhedsproblem (40, 41, 46, 48, 53, 59). Den stigende forekomst er primært relateret til kostindtag og manglende fysisk aktivitet (41). Overvægt er associeret med køn, alder, beskæftigelse og civilstatus (40), og der ses en tydelig social gradient 5 i forekomsten af overvægt (46, 53). Desuden er et varigt vægttab blandt overvægtige voksne vanskeligt at opnå (44), og overvægt blandt børn udgør en betydelig risiko for fortsat overvægt senere i livet (49, 59). Endelig er overvægt og fedme forbundet med betydelige omkostninger for det danske sundhedsvæsenet (40, 41), da det øger risikoen for udviklingen af en lang række livsstilssygdomme som diabetes, hjerte-kar-sygdomme og cancer (11, 15, 41, 44, 46, 48, 53, 59) samt mentale lidelser (44, 49, 55). Af Figur 7 fremgår en tydelig sammenhæng mellem overvægt og trivsel. Figur 7: Sammenhæng mellem vægt (BMI) og trivsel hos mænd og kvinder i Australien (45,s.31) Der findes kun én rapport, som ikke inkluderer indikatorer omhandlende overvægt og fedme (50). Desuden vælger Norges Folkhelseinstitut (44) kun at måle overvægt blandt mænd ved session til militæret i alderen år. Dette skyldes formentlig et ønske om, at anvende så værdineutral data som muligt Rygning Sundhedsadfærdsindikatoren rygning er, som de øvrige livsstilsindikatorer ofte anvendt og optræder i 12 (11, 40-42, 44, 46-49, 53, 56, 59) ud af 15 rapporter. Rygning er i Danmark og England den risikofaktor, som har størst betydning for dødeligheden (41, 59), og samtidig den største forebyggelige risikofaktor for sundhed i Europa (49). Antallet af rygere er i de seneste årtier faldet med ca. en tredjedel i Danmark (40). Alligevel angiver ca. 20 procent af den danske befolkning over 15 år at ryge dagligt, hvoraf halvdelen er storrygere (ryger mindst 15 cigaretter dagligt) (40). Rygning er i Danmark medvirkende årsag til hvert fjerde dødsfald blandt mænd og hvert femte dødsfald blandt kvinder (41). Foruden den øgede dødelighed har rygning også stor indflydelse på sundhed og trivsel, så længe man lever (44). Livsstilssygdomme, som primært er forbundet med rygning, er hjerte-kar-sygdomme, lungekræft og kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) (41, 44, 48, 49, 53). (61) 5 Den sociale gradient kan ifølge SST defineres som: et udtryk for, at sygdomsbyrden stiger i takt med faldende uddannelse og indkomst. De bedre uddannede og dem med højere indtægter har dermed en relativt længere middellevetid og flere raske leveår end borgere med kortere uddannelser og lavere indtægt (61,s.8) 37

148 Resultater og litteraturanalyse Der ses en social skæv fordeling i sygdomsbilledet, hvor helbredseffekten af rygning er størst blandt de mindre ressourcestærke (44). Desuden er der stærk evidens for en socioøkonomisk forskel i intensiviteten af rygning, hvor de lavere sociale grupper ryger mest (49). Rygning er i Danmark især associeret med alder, uddannelse, beskæftigelse, og civilstatus (41). Konsekvenser af rygning er for de lavere sociale grupper så omfattende, at hvis ingen røg, halveres forskellen i dødelighed mellem de højeste og laveste sociale grupper i Europa (49). Det samlede samfundstab i Danmark på grund af rygning udgør over 28 mia. årligt, som er fordelt på udgifter til sundhedsvæsenet og det produktionstab, der følger af, at rygere dør tidligere og går tidligere på førtidspension end ikke rygere (41). De store omkostninger for både individet og samfundet understreger vigtigheden af, at denne indikator inkluderes i et samlet mål for borgernes sundhed og trivsel. Rygning er ikke inkluderet i tre rapporter (15, 50, 55). Der findes ingen præcis begrundelse for dette Alkohol Livsstilsindikatoren alkohol er en af de faktorer, som også har stor indflydelse på folkesundheden i Danmark (41). Indikatoren er medtaget i 10 (11, 40, 41, 46, 48, 49, 53, 55, 56, 59) ud af 15 rapporter. Alkohol er den tredjestørste årsag til sygdom næstefter rygning og forhøjet blodtryk i Europa, som er den region, der har det største alkoholforbrug i verden (49, 59). I Danmark overskrider ca. 10 procent af den voksne befolkning SST s (40) højrisikogrænse for alkohol i en typisk uge, som er 21 genstande ugentligt for mænd og 14 genstande for kvinder (40). Desuden angiver 24 procent at overskride lavrisikogrænsen. Næsten 30 procent angiver at drikke mere end fem genstande ved samme lejlighed hver måned, som er karakteristisk ved det danske forbrug (især bland unge mænd) (40, 49). Et stort alkoholforbrug er blandt andet forbundet med sygdomme (53) som cancer, mave-tarm-sygdomme, fosterpåvirkning (46) og leverlidelser (41, 50). I Danmark kan fem procent af alle dødsfald således relateres til alkohol som værende primær eller medvirkende årsag (41). Desuden har misbrug og afhængighed af alkohol sociale og mentale konsekvenser for individet (41). Alkoholindtagelse er i nogen grad associeret med køn, alder og uddannelsesmæssig baggrund (40, 41). Tendensen er, at færre årige med lang videregående uddannelse overskrider alkoholgrænsen end dem uden erhvervsuddannelse. Det modsatte gør sig dog gældende for begge køn i aldersgruppen over 65 år samt blandt kvinder i aldersgruppen år (Figur 8). Det kan heraf udledes, at højt alkoholforbrug er en vigtig risikofaktor og dermed indikator for den samlede danske befolknings sundhed og trivsel, som ikke kan isoleres til enkelte socioøkonomiske grupper. 38

149 Resultater og litteraturanalyse Figur 8: Andel i Region Syddanmark (fordelt på køn), der overskrider SST s højrisikogrænse ved alkoholindtagelse i en typisk uge i forskellige alders- og uddannelsesgrupper (41,s.165). I Australien findes dog, at de mennesker, som aldrig drikker alkohol, har lavere trivsel end både de, som har et lavt og højt alkoholindtag til trods for, at trivslen falder ved indtagelse af mere end tre genstande dagligt (hvilket dog ikke er gældende for unge fra år) (55). Indikatoren kompliceres derfor af, at et mindre alkoholforbrug også i Danmark synes at have en positiv effekt på individets sundhed og trivsel (41, 55). Ud af de 15 rapporter har fem (15, 42, 44, 47, 50) ikke inddraget indikatoren alkohol, og der er ikke begrundelse for dette fravalg Fysisk aktivitet Endelig er indikatoren fysisk aktivitet udvalgt som den sidste indikator for sundhedsadfærd. Indikatoren indgår i 10 (11, 15, 40, 41, 46-49, 53, 59) ud af 15 rapporter. Fysisk aktivitet er en forudsætning for befolkningens sundhed og trivsel i alle aldre (46, 48, 53, 59). Fysisk aktivitet er en menneskelig adfærd med et bredt spektrum af aktiviteter, der kan inddeles i adskillige dimensioner. Det australske institut for sundhed og velfærd udtrykker det således: Physical activity can be performed as deliberate exercise or sports (such as running), incidental movement (for example, hanging out the washing) or work-related activity (such as heavy lifting) (46,s.203). De brede rammer, hvorunder individet kan være fysisk aktivt, bevirker sandsynligvis, at der er ikke fundet en sikker metode, hvormed graden af fysiske aktivitet i en befolkning kan monitoreres (41). Fysisk inaktivitet er den fjerde største risikofaktor for dødelighed på verdensplan (41, 59). Dette hænger formentlig sammen med, at den fysiske belastning på arbejdsmarkedet er faldende i blandt andet de Vestlige lande (41). Alt tyder dog på, at det fysiske aktivitetsniveau i fritiden de seneste år er steget i Danmark til trods for, at fysiske krav i dagligdagen har været faldende de seneste generationer (41). 7-8 procent af alle dødsfald i Danmark associeret med fysisk inaktivitet (41), som er forbundet med en øget risiko for overvægt og fedme (49, 53) samt hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, cancer og depression (41, 48, 53). 39

150 Resultater og litteraturanalyse Foruden den mere fysiologisk betingede forebyggelse ved fysisk aktivitet, kan bevægelse desuden medvirke til at skabe sociale relationer (i f.eks. sportsklubber) og øget mental sundhed (53). Graden af fysisk aktivitet er associeret med køn, alder (47), uddannelse, beskæftigelse og civilstatus (40). Desuden kan børn og især unges fysiske aktivitetsniveau fungere som et udtryk for aktivitetsniveauet senere i livet samt risikoen for f.eks. overvægt og dertil relaterede sygdomme (49, 59). Fysisk aktivitet har derfor stor indflydelse på befolkningens livslange sundhed og trivsel. Der er seks rapporter (15, 42, 44, 50, 55, 56), som ikke har inkluderet fysisk aktivitet. Årsagen til dette er ikke begrundet yderligere Sammenfatning sundhedsadfærd Sundhedsadfærd er uden tvivl afgørende for forebyggelsen og opretholdelsen af sundhed og trivsel. Det er derfor væsentligt at inddrage indikatorer vedrørende kost, rygning, alkohol, overvægt samt fysisk aktivitet, da de alle har stor effekt på individets sundhed og trivsel, og tilsammen er årsag til langt de fleste af de sygdomme, som danskerne dør af i dag. Dermed opnås en indikation af befolkningens sundhed og ikke mindst en god prædiktorer for, hvilke helbredsmæssige udfordringer befolkningen og samfundet står overfor i fremtiden. En klar fordel ved monitorering af sundhedsadfærd er den tilstedeværende mulighed for at forebygge de sygdomme, der hyppigt opstår på baggrund af den belyste uhensigtsmæssige adfærd Mental og fysisk sundhed I det følgende analyseres temaet mental og somatisk sundhed, hvortil indikatorerne sociale relationer samt langvarig somatisk sygdom og mentale lidelser er udvalgt og indgår. Mental og fysisk sundhed udgør to separate skemaer i analyseredskabet (Tabel 3 og Tabel 4), men er i analysen samlet under et tema. Ovenstående risikofaktorer, som er en del af vores sundhedsadfærd, kan som beskrevet medføre en lang række langvarige eller kroniske sygdomme (40). Sundhedsadfærden er derfor medvirkende til at begrunde relevansen af indikatorer vedrørende langvarig somatisk sygdom og mentale lidelser. Langvarig sygdom benyttes i det følgende som synonym for kronisk sygdom. Somatisk sygdom og mentale lidelser er derfor afgørende risikofaktorer for sundhed og trivsel. Men ifølge en videnskabelig undersøgelse fra USA, som ikke er en del af litteraturstudiet, tyder det også på, at følelsen af ensomhed for især ældre over 60 år kan medføre alvorlige sundhedsproblemer og død. Faktisk findes i en kohorteundersøgelse i USA blandt ældre borgere, at en følelse af stor ensomhed øger risikoen for at dø for tidligt med op til 45 procent (62). Det er derfor væsentligt at rette blikket mod øvrige indikatorer end blot individets sundhedsadfærd, somatiske sygdomme og mentale lidelser. 40

151 Resultater og litteraturanalyse Sociale relationer Indikatorer vedrørende sociale relationer er inkluderet, da den er inddraget i 11 (11, 15, 40-42, 47, 48, 50, 53, 55, 59) ud af 15 rapporter. Sociale relationer har en central placering i folkesundheden, fordi mennesker er sociale væsener, som er afhængig af samvær med andre (15). Der findes adskillige dokumenterede sammenhæng mellem sociale relationer og sundhed (53). Stærke sociale relationer medfører lavere dødelighed, mindre sygdom og bedre mulighed for at overvinde sygdom. Personer med stærke sociale relationer har flere gode leveår uden langvarig sygdom end personer med svage sociale relationer (11, 15, 40, 41, 53, 59). I Danmark kan to procent af alle dødsfald sammenkædes med svage sociale relationer (41). Sociale relationer har derfor afgørende indflydelse på opretholdelsen af sundhed og trivsel, samt i forebyggelsen af både mentale og somatiske lidelser. Personer med svage sociale relationer kan defineres som personer, der sjældent eller aldrig træffer familie, eller personer, som ikke regner med at kunne få hjælp i tilfælde af sygdom (41,s.262). Den Nationale Sundhedsprofil fokuserer ligeledes på ensomhed med spørgsmålet Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du mest har lyst til at være sammen med andre? (40,s.75). EU tager et andet perspektiv og definerer indikatoren social support, som the percieved availability of people whom the individual trusts and who make one feel cared for, loved, esteemed and valued as a person (11,s.115). Hermed lægges der i højere grad vægt på det, som den sociale relation følelsesmæssigt bibringer individet. Ovenstående perspektiver på sociale relationer kan beskrives som havende en strukturel og funktionel dimension (41). Den strukturelle dimension udgør den kvantitative del. Altså hvor mange, hvor ofte og hvilke personer, individet har kontakt med. Den funktionelle dimension udgør derimod den såkaldte kvalitative del, der kan beskrives som den følelsesmæssige støtte, hjælp, bekymring eller anden værdi, som relationen giver eller tillægges af individet (41). Som ovenstående eksempler illustrerer, fokuseres oftest på den strukturelle dimension af sociale relationer i målingerne - altså ensomhed, og i mindre grad på den funktionelle dimension, som relationer bibringer. Formentlig fordi det er vanskeligere at monitorere den funktionelle dimension. Det beskrives af Statens Folkhälsoinstitut i Sverige, at det er vanskeligt at måle kompleksiteten i sociale relationer og deres indflydelse på individets sundhed, da det endnu er uklart, hvilke mekanismer, som ligger bag sammenhængen mellem sociale relationer og sundhed (53). I den svenske folkesundhedsundersøgelse beskrives, at visse typer sociale relationer ligefrem virker hæmmende for kvinders mentale sundhed (53). Dette bakkes op af en ældre amerikansk undersøgelse, som ikke er en del af litteraturstudiet, hvor det tyder på, at det ikke altid er fordelagtigt for kvinders trivsel, at have flere tætte sociale relationer (63). 41

152 Resultater og litteraturanalyse Figur 9: Andel i Danmark, der ofte er uønsket alene fordelt på køn og aldersgrupper (40,s.171) Svage sociale relationer er negativt associeret med alderdom (Figur 9), lav uddannelse og fattigdom (40). Veludviklede sociale relationer kan derimod skabe tillid og tolerance i samfundet, samt et fundamentet for øget social kapital 6 med opnåede fælles værdier og normer (15) Social capital embodies the idea that social connections ( ) generate benefits above and beyond the intrinsic pleasure that comes from them (15,s.171). Indikatoren sociale relationer udgør dermed en betydningsfuld indikator, som i høj grad er forbundet med flere øvrige indikatorer med betydning for sundhed og trivsel. Samtidig har indikatoren sociale relationer afgørende betydning for både individet og samfundet. Endelig forstærkes indikatorens relevans af en stigende tendens til, at folk lever alene, hvorfor flere mennesker ikke har tætte relationer umiddelbart tilgængelig ved behov (15). Indikatoren er uden forklaring ikke inkluderet i fire ud af 15 rapporter (44, 46, 49, 56) Langvarig somatisk sygdom og mentale lidelser Litteraturanalysen har i det ovenstående og vil i det efterfølgende omhandle indikatorer, som er tilknyttet individets sundhedsadfærd, sociodemografiske baggrund samt fysiske- og sociale omgivelser. Foruden disse disponerende faktorer er det væsentligt at monitorere den aktuelle somatiske og mentale sundhedsstatus. Længerevarende somatiske sygdomme og mentale lidelser forekommer at have afgørende betydning for sundhed og trivsel (Figur 10). Det er derfor nødvendigt at kende forekomsten og fordelingen af sygdomme og lidelser ved planlægning af forebyggelsesaktiviteter (41). 6 Social kapital kan defineres som: the degree of social cohesion which exists in communities. It refers to the processes between people that establish networks, norms, and social trust, and which coordination and cooperation for mutual benefits (6,s.19) 42

153 Resultater og litteraturanalyse Figur 10: Sammenhæng mellem udvalgte somatiske sygdomme og mentale lidelser og deres indflydelse på oplevet trivsel hos Australiens borgere (45,s.30) (6) Alle rapporter, som er inkluderet i specialet, inddrager i større eller mindre omfang indikatorer, som omhandler langvarige somatiske sygdomme og mentale lidelser. Langvarig somatisk sygdom Langvarig sygdom er i stigende grad kommet i fokus som et dominerende folkesundhedsproblem, hvor det tidligere var blandt andet infektionssygdomme og ernæringsmæssige forhold, der udgjorde de største trusler mod folkesundheden (41). SST definerer langvarig sygdom, som sygdom af mindst 6 måneders varighed (40,s.31). Langvarige somatiske sygdomme som oftest inddrages i rapporterne er hjerte-kar-sygdomme (11, 15, 41, 44, 46, 48-50, 55, 56, 59), cancer (11, 15, 41, 44, 46, 48, 49, 55, 56, 59), diabetes (11, 15, 41, 44, 46-49, 53, 55, 56), astma (11, 15, 41, 46, 48, 49, 53, 55, 56), KOL (11, 41, 44, 46, 48, 49, 56, 59), muskel og skeletsygdomme (11, 15, 41, 44, 46) samt forhøjet blodtryk (41, 48, 53, 55). Forklaringen på det ændrede sygdomsbillede kan dels findes i en hurtigt voksende aldrende befolkning, hvor livsstilssygdomme er mere udbredte (46, 56), forbedrede behandlingsmuligheder samt det forhold, at de langvarige sygdomme i høj grad er betinget af en livsstil, hvor især fysisk aktivitet er minimeret væsentligt i de seneste år (41). Eksempelvis stiger antallet af diabetesramte så hurtigt, at det globalt har nået epidemiske højder (49), og cancer og hjerte-kar-sygdomme forårsager tilsammen trefjerdedele af dødsfaldene i Europa (56). Sygdomme som i høj grad er betinget af individets livsstil. Region Syddanmark påviser i deres seneste sundhedsprofil, at hos danskere, som har en langvarig sygdom, findes der en større andel, som ryger, er fysisk inaktive eller svært overvægtige, sammenlignet med borgerne, der ikke har en langvarig sygdom (41). Ligeledes beskriver OECD, at langvarig sygdom er forårsaget af livsstilsfaktorer, som rygning, nedsat fysisk aktivitet og stort alkoholforbrug (15). 43

154 Resultater og litteraturanalyse Størstedelen af den danske befolkning vil derfor opleve én eller flere gange i deres liv at have en længerevarende sygdom (41). Det er således individets sundhedsadfærd, som har afgørende betydning for risikoen for at udvikle en længerevarende sygdom samt for prognosen ved behandling af langvarig sygdom (41) i overensstemmelse med ovenstående del af analysen vedrørende sundhedsadfærd. Borgere med langvarig sygdom er oftere ensomme, og mange har sjældent eller aldrig kontakt til venner sammenlignet med borgere uden langvarig sygdom. Endelig er langvarig sygdom ofte negativt associeret med beskæftigelse, alder, uddannelse (41) og indkomst (47). Dermed påvises en flerdimensionel og gensidig sammenhæng mellem langvarig sygdom, sundhedsadfærd, sociale relationer samt socioøkonomisk status (41). Mentale lidelser De mest omtalte mentale lidelser i rapporterne er depression (11, 15, 41, 46-48, 50, 55), angst (15, 41, 46, 50, 55) og demens (11, 15, 46, 48). OECD fremhæver det stigende antal mentale lidelser som angst og depression, forårsaget af livsstilsfaktorer som nedsat fysisk aktivitet og et stort alkoholindtag (15). Altså igen betinget af individets sundhedsadfærd. Mentale lidelser udgør alene den anden største sygdomsbyrde i Europa, og er en stor bidragyder til og konsekvens af ulighed i sundhed og trivsel (56). Socioøkonomisk ophobningen af risikofaktorer og lidelser forstærkes af det forhold, at personer med en svær mental lidelse også oftere er udsat for en somatisk sygdom (46, 50). The Earth Institute, Columbia University beskriver, at mentale lidelser er særdeles invaliderende, og at depression vurderes at udgøre en 50 procent større sygdomsbyrde end en langvarig somatisk sygdom som astma, diabetes og hjerte-kar-sygdom (50). Ifølge en kilde (64), som ikke er en del af litteraturstudiet, tegner det sig også i Danmark således, at danskere med langvarig sygdom har op til tre gange så stor risiko, som den resterende befolkning for at have mentale helbredsproblemer. Mentale lidelser er en stigende folkesygdom, som rammer hver tiende dansker, og ca. fem procent af voksne danskere har diagnosticeret depression eller angst Sammenfatning mental og somatisk sundhed Sociale relationer har stor betydning for individets sundhed og trivsel. Ingen eller få svage relationer, der medfører ensomhed, udgør en risikofaktor for død på niveau med rygning og alkohol (135). Kvantiteten og kvaliteten af sociale relationer har foruden effekten på individet sundhed og trivsel også en afgørende betydning for samfundets vitalitet og sammenhængskraft. Mentale lidelser og langvarig somatisk sygdom er en stigende sundhedsudfordring, som i høj grad er betinget af individets sundhedsadfærd og har store konsekvenser for befolkningens sundhed og trivsel. Ved monitorering af den aktuelle sundhed og trivsel findes det derfor væsentligt at klarlægge befolkningens mentale og somatiske helbredsproblemer, da monitoreringen indikerer, om de forebyggende indsatser medfører en lavere forekomst af mentale lidelser og langvarige somatiske sygdomme. Dermed skabes mulighed for at prioritere og målrette de mange forebyggende indsatser samt underbygge planlægningen af kommende sundhedspolitiske strategier. 44

155 4.3.5 Sociodemografiske faktorer Resultater og litteraturanalyse De ovenfor beskrevne indikatorer vedrørende sundhedsadfærd samt fysisk og mental sundhed har en direkte indflydelse på individets sundhed og trivsel sammenlignet med sociodemografiske faktorer som i højere grad kan siges at være betingende for individets sundhedsadfærd. Således udgør beskæftigelse, indkomst og uddannelse (og sociale relationer) individets ressourcer for at leve et godt og sundt liv. Faktorerne har afgørende indflydelse på individets viden og personlige valg og den heraf følgende sundhedsadfærd (15, 56). Sammenhængen illustreres tydeligt i Sundhedhjulet (Figur 5) Beskæftigelse og indkomst Indikatorerne beskæftigelse og indkomst beskrives i følgende afsnit sammen, da de typisk er tæt forbundet. Begge indikatorer er essentielle for individets sundhed og trivsel (15, 50). Indikatorerne beskæftigelse og indkomst er inkluderet i hhv. 13 (11, 15, 40-42, 44, 47, 48, 50, 53, 55, 56, 59) og 10 (11, 15, 40, 42, 44, 47, 50, 53, 55, 56) rapporter ud af i alt 15 rapporter. Effekten af det økonomiske udbytte, som opnås ved beskæftigelse, er størst hos de borgere, der tjener mindst (Figur 11). Figur 11: Sammenhæng mellem oplevet trivsel og husholdningens samlede indkomst hos Australiens borgere fordelt på indkomstgrupper (45,s.24). At være arbejdsløs har stor negativ effekt på mental og fysisk sundhed (15) - specielt hos mænd (Figur 12). At blive eller være arbejdsløs er ofte forbundet med flere konsekvenser for individets trivsel end det at miste sin indkomst (15). Eksempelvis kan nævnes tab af social status, selvtillid og sociale relationer (50). Den forringede trivsel, som individet oplever ved at miste sit job, opleves typisk lige så stort, som at blive separeret fra sin ægtefælde (50). Foruden individet selv har arbejdsløshed også negativ indflydelse på den nærmeste familie (50). 45

156 Resultater og litteraturanalyse Figur 12: Sammenhæng mellem fuldtidsbeskæftigelse eller arbejdsløshed og oplevet trivsel hos Australiens borgere fordelt på køn (45,s.32) Efterløn eller pension ser ikke ud til at have en sammenhæng med sundhed og trivsel. Dog har det en effekt, hvis individets tvinges på efterløn eller førtidspension, hvilket kan hænge sammen med årsagen til den tvungne pension altså et forringet helbred (50). Indikatorerne beskæftigelse og indkomst er, som det fremgår ovenfor, ikke inkluderet i ganske få rapporter. Der findes ingen begrundelse for dette Uddannelse Begrundelsen for at inkludere denne indikator i litteraturanalysen er, at 10 (11, 15, 40, 41, 44, 46, 47, 50, 53, 59) ud af 15 rapporter inddrager uddannelse. Der er veldokumenterede sammenhænge mellem uddannelse og sundhed og trivsel (44). Udvikling af færdigheder er værdifuldt for mennesket og opfylder et grundlæggende behov for at lære (50). Uddannelse påvirker (som beskæftigelse og indkomst) individets sundhed og trivsel (15, 50), da uddannelse bl.a. leder til bedre materielle levekår grundet den højere indtægt (50). Højere uddannelse medfører desuden oftere sundere arbejdsforhold end lav uddannelse (15). Desuden findes uddannelsesniveauet at have stor sammenhæng med individets sundhedsadfærd. I Figur 13 ses, at højere uddannelse generelt er forbundet med en bedre sundhedsadfærd (med undtagelse af alkoholindtagelse) (41). Endelig har uddannelse i sammenhæng med ovenstående betydning for individets vidensniveau (større evne at indsamle og håndtere viden om f.eks. sunde fødevarer), engagement i samfundet, evnen til at integrere sig, kriminalitet, social sammenhørighed og samfundets økonomiske vækst (15). Uddannelsesniveauet er derfor associeret med økonomiske såvel som sociale og adfærdsmæssige sammenhænge både for individet og for samfundet som helhed (15). 46

157 Resultater og litteraturanalyse Figur 13: Sundhedsadfærdens sammenhæng med uddannelsesniveau. Køns- og aldersjusteret odds ratio (41,s.15). The Earth Institute, Columbia University, argumenterer dog for, at effekten af uddannelse på individets sundhed og trivsel ikke er entydigt påvist. Årsagen er, at individer, som i forvejen trives, i højere grad påbegynder og fastholdes i et længere uddannelsesforløb (50). Det er derfor nødvendigt at sammenkæde mål for uddannelse med øvrige dimensioner af betydning for individets sundhed og trivsel, for at kunne skabe et fyldestgørende billede af indflydelseskilder på individets helbred (15). Dette gøres f.eks. i Den nationale sundhedsprofil, hvor der er indhentet registerdata vedrørende både uddannelse og beskæftigelse med henblik på at belyse social ulighed i sundhed (41). Endelig er sammenhængen mellem uddannelse, arbejdsmarked og sundhed yderligere kompliceret på kommuneniveau. Når det gælder uddannelse er forholdet blandt andet afhængig af det lokale arbejdsmarked. Desuden kan den forventede risikoadfærd, som er knyttet til lav uddannelse modvirkes af lokale forhold (livsstil, holdninger) (44) Sammenfatning sociodemografiske faktorer Beskæftigelse, indkomst og uddannelse udgør individets ressourcer til at leve et godt liv, og medvirker derfor til at beskrive den sociale ulighed i sundhed (fordelingen af risikofaktorer på tværs af befolkningsgrupper). Derfor kan indikatorerne hjælpe til at pege på dele af befolkningen, hvor sundhed og trivsel er lavest. Arbejdsløshed og lav indtægt har en direkte effekt på sundhed og trivsel, da beskæftigelse styrker individets identitet, sociale relationer og socioøkonomiske status. Uddannelse har betydning for individets levestandard samt for økonomiske og sociale sammenhænge i samfundet. Effekten af uddannelse er dog ikke entydig, da det kan være sandsynligt, at de som fastholdes i et længere uddannelsesforløb i forvejen trives. Det kan derfor være en fordel at kombinere ovenstående sociodemografiske faktorer for at opnå det mest pålidelige billede af fordelingen af sundhed og trivsel. Desuden kan lokale data om uddannelsesniveau være stærkt afhængige af øvrige forhold i de omgivende rammer som f.eks. det lokale arbejdsmarked. 47

158 4.3.6 Samfund Resultater og litteraturanalyse I specialet er indikatoren miljø udvalgt og beskrives i det følgende. Miljøet påvirker individets sundhed og trivsel gennem de omgivende ydre rammer, som f.eks. effekten af at leve i områder, hvor luftforurening påvirker individets fysiske omgivelser og dermed muligheden for at leve et sundt liv (56). U.S. Department of Health and Human Services henviser til WHO s definition på miljøets relation til sundhed, som all the physical, chemical, and biological factors external to a person, and all the related behaviors (65). I denne brede definition kan det argumenteres for, at miljøet rummer alt, som ikke er genetisk forudbestemt. I specialet begrænses indikatoren miljø dog til at rumme de fysiske miljøfaktorer i individets omgivelser og den dertil relaterede påvirkning af individets sundhed og trivsel. Årsagen til denne afgrænsning findes i analysens første del, hvor det i analyseredskabet (Tabel 6) oftest findes at være aspekter som bæredygtig energi, forurening og rent drikkevand som anvendes i rapporterne Miljø Indikatoren miljø er anvendt i 11 (11, 15, 42, 44, 46-48, 50, 53, 55, 59) ud af 15 rapporter. Det er ikke begrundet, hvorfor indikatoren miljø ikke indgår i de resterende fire rapporter (40, 41, 49, 56). Miljøet er ekstremt kompleks, og de fysiske omgivelser har stor indflydelse på menneskets sundhed og trivsel (15). Luftforurening (11, 46, 50, 59) - herunder passiv rygning (48), giftige stoffer (50), rent drikkevand (44, 46, 50) og støj (50, 59) i miljøet er påvist at have stor indflydelse på befolkningers sundhed (50). Faktisk spiller faktorer i miljøet en rolle i udviklingen af 80 procent af alle større sygdomme i OECD landene (15), og i den europæiske region er ét ud af fem dødsfald relateret til miljøassocierede sygdomme (56). Konsekvensen af miljøfaktorernes indflydelse på sundhed er dog langt større i de mindre udviklede OECD lande end i Danmark (15). Det er dog oftest ikke muligt at påvise den direkte sammenhæng mellem miljømæssige faktor og en specifik sygdom. Alligevel peger de estimerede resultater på, at miljøet forårsager sygdom og død, som i høj grad er muligt at forebygge (46). Endelig har miljøets tilstand en betydning i den forstand, at folk værdsætter og trives bedre i bæredygtige og frodige fysiske omgivelser (15, 50). Fokus på miljøet monitoreres ofte ud fra et forureningsmæssigt perspektiv (11, 42, 44, 48, 50, 55, 59). Luftforurening kan bidrage til eksempelvis cancer, hjerte-karsygdom og astma, og forurenet drikkevand kan medføre gastroenterologisk sygdom (48). I OECD s rapport fremgår det, at sammenhængen mellem fin-partikel forurening og hjerte-og luftvejssygdomme er medieret af mange faktorer, herunder erhvervsmæssig eksponering, alder, køn, underliggende sygdom, rygning, livsstil, BMI, uddannelse og indkomst (15). Desuden findes det, at indsatser, hvis formål er at forbedre det fysiske miljø, kan kombineres med indsatser rettet mod fremme af individets sundhedsadfærd og livsstil. Eksempelvis kan nye forbedrede og attraktive cykelstier og stisystemer påvirke både individets adfærd og miljøet, da det fremmer fysisk aktivitet og reducerer luftforurening fra biltransport (48). Dermed uføres et rammesættende forebyggende tiltag - også kaldet strukturel forebyggelse (uddybes senere i afsnit ) Sammenfatning af indikatorer for sundhed og trivsel I ovenstående litteraturanalyse er de enkelte indikatorer gennemgået med henblik på at understøtte en diskussion af hvilke indikatorer, der bør prioriteres i en kvalificeret og enkel monitorering af folkesundheden i Varde Kommune. 48

159 Resultater og litteraturanalyse Gennem analysen er opnået en dybere forståelse for hvilke indikatorer, som bør anvendes i målingen af sundhed og trivsel, og i hvilken grad de influerer folkesundheden. Litteraturanalysen er struktureret efter specialets Sundhedshjul (Figur 5), som illustrerer de lag, hvori indikatorerne, som i analysens første del oftest er fundet anvendt til at beskrive sundhed og trivsel, er placeret. Litteraturanalysen af de udvalgte indikatorer kom frem til følgende betydningsfulde indikatorer for sundhed og trivsel, som præsenteres i Tabel 10 nedenfor: Tema KRAM-faktorer 7 Mental og somatisk sundhed Sociodemografiske faktorer De omgivende rammer Indikatorer Kost, overvægt, rygning, alkohol, fysisk aktivitet Sociale relationer, mentale lidelser og langvarig somatisk sygdom Beskæftigelse, indkomst, uddannelse, køn, alder Miljø Tabel 10: Oversigt over væsentlige indikatorer fremfundet i litteraturanalysen og de fire temaer, som anvendes i diskussionen relateret til Varde Kommune. At litteraturanalysen kommer frem til netop disse indikatorer er måske ikke overraskende. Men ikke desto mindre er det centrale indikatorer, som alle bør medtænkes i udarbejdelsen af en fyldestgørende og balanceret sundhedsstrategi og politik, hvor ambition er at højne folkesundheden og samtidig mindske den sociale ulighed i sundhed. Indikatorerne afspejler samtidig betydningen af det brede sundhedsbegreb, hvor sundhed bør ses som mere end blot fravær af sygdom, men også influeret af individets livsstil, sociale relationer og levevilkår. Endelig læner SST s forebyggelsespakker sig i det væsentligste op af specialet udvalgte indikatorer for sundhed og trivsel. (66) Diskussion tager i det efterfølgende udgangspunkt i temaerne præsenteret i Tabel 10: KRAM-faktorer, mental og somatisk sundhed, socioøkonomiske faktorer og de omgivende rammer. 7 Betegnelsen KRAM stammer fra et projekt, som Statens Institut for Folkesundhed gennemførte i kommunerne i Undersøgelsen blev kaldt KRAM, da den omhandlede ovenstående livsstilsindikatorer som Kost, Rygning, Alkohol og Motion (herunder overvægt, som går lidt på tværs af de fire KRAM-faktorer) (66). 49

160 Diskussion 5 Diskussion Af ovenstående fremgår de indikatorer, som i litteraturanalysen er fundet betydningsfulde for sundhed og trivsel. I det følgende diskuteres og argumenteres for, hvorledes disse indikatorer i praksis kan anvendes i Varde Kommune til at kvalificere og ikke mindst prioritere indikatorer for borgernes sundhed og trivsel i fremtiden. Diskussionen opdeles i følgende to dele: I diskussionens første del foretages en diskussion af litteraturanalysens resultater med henblik på at besvare specialets problemformulering, som relateres til Varde kommune. Specialets fund vil, som sagt, løbende sammenholdes med og diskuteres ud fra anden teori og forskning. Sidst sammenholdes specialets resultater med SST s forebyggelsespakker, der aktuelt er rammesættende for den danske kommunale sundhedspolitik og forebyggende indsats. I diskussionens anden del foretages en kritisk metodediskussion. Her vurderes besvarelsen af specialets problemformuleringen, samt specialets eventuelle metodiske og empiriske svagheder og begrænsninger identificeres og diskuteres. Endelig gives på baggrund af analysen og diskussionen af de udvalgte indikatorers betydning for sundhed og trivsel anbefalinger for, hvorledes Varde Kommune med fordel kan medtænke og eventuelt integrere specialets fund i deres fremtidige sundhedsindsats. 5.1 Første del: Diskussion af udvalgte indikatorer i relation til Varde Kommune Som beskrevet indledningsvist efterspørger Varde Kommune et sundhedsbarometer, der udgør et sundhedspolitisk redskab, som enkelt kan kommunikere kommunens sundhedsudfordringer til borgere, politikere og administrative beslutningstagere. Desuden er intentionen, at redskabet kan bidrage til at målrette og prioritere de sundhedsindsatser, der er opstået i kølvandet af kommunalreformen fra Endelig er ønsket i Varde Kommune på sigt at opnå et sammenligneligt og konkurrencefremmende måleinstrument kommunerne imellem. For at imødekomme Varde Kommunes behov for en kvalificeret og enkel fremstilling af indikatorer for sundhed og trivsel og besvare specialets problemformulering, relateres fund i litteraturanalysen til kommunens aktuelle helbredsstatus. Forud for dette er det væsentligt at opnå en generel indsigt i forekomst og fordeling af sundhed og trivsel i Varde Kommune. 50

161 5.1.1 Sundhed og trivsel i Varde Kommune Diskussion Varde Kommune har ikke udført en sundhedsprofil for borgerne i kommunen. Derfor beskrives borgernes sundhed, sygelighed og trivsel ud fra data indhentet i Region Syddanmarks sundhedsprofilundersøgelse Hvordan har du det? 8 fra 2010 (41) samt online-databasen Sundhedsprofil2010.dk (67). Databasen er etableret i tilknytning til publiceringen af Den nationale sundhedsprofil og giver mulighed for en national sammenligning af data om Varde Kommunes sundhed og trivsel. Data indhentet fra sundhedsprofilundersøgelsen Hvordan har du det? er omfattende og rummer adskillige aspekter af sundhed, sygelighed og trivsel. Undersøgelsens resultater er dog præget af en stor bortfaldsprocent i enkelte subgrupper til trods for vægtning for non-response. Frafaldet er størst i befolkningsgrupper med anden etnisk baggrund end dansk, blandt unge mænd og ældre kvinder samt ugifte borgere (41). Bortfaldet i disse grupper medfører problemer i generaliseringen af data til hele befolkningen (68), og mindsker formentlig synligheden af sociodemografiske indikatorers betydning for sundhed og trivsel. Det kan konkret betyde, at der i sundhedsprofilen ikke opnås tilstrækkelig indsigt i, om eksempelvis ældre kvinder oplever at være mere ensomme end yngre kvinder, eller om borgere med anden etnisk baggrund spiser mere eller mindre sundt end borgere med dansk etnicitet. Disse forhold kan medføre en væsentlig bias, som er vigtig at være opmærksom på i fremstillingen og anvendelsen af nedenstående data fra undersøgelsen. I 2010 er der indbyggere i Varde Kommune. Af disse indbyggere findes en lidt større andel ældre borgere (over 75 år) sammenlignet med den øvrige befolkning i Region Syddanmark. Aldersfordelingen ligger dog generelt tæt op af det regionale gennemsnit (41). Borgerne i Varde Kommune er relativt lavt uddannede. Fordelingen af højest fuldførte uddannelse placerer Varde Kommune en del under regionsgennemsnittet, hvad angår lang og mellemlang videregående uddannelse og over gennemsnittet i forhold til kort videregående uddannelse, kort uddannelse og ingen erhvervsuddannelse (41). Eksempelvis har 3,9 procent af borgerne i Region Syddanmark en høj videregående uddannelse sammenlignet med Varde Kommune, hvor samme gruppe udgøres af kun 2,4 procent af befolkningen, hvilket er blandt de laveste andele i Region Syddanmark (41). Generelt vurderer et større antal borgerne i Varde Kommune det selvvurderede helbred bedre end regions- og nationalgennemsnittet - også når der tages højde for alder, køn og uddannelse. En større andel af borgerne i Varde Kommune (11,5 procent) vurderer at have dårligere fysisk helbred end det nationale gennemsnit (10 procent). Specielt kvinder vurderer eget fysisk helbred lavt. Varde Kommune er blandt de kommuner, som vurderer eget fysisk helbred lavest (Figur 14). (41) 8 Undersøgelsen Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 er en tværsnitsundersøgelse, hvis formålet er at beskrive sundhed, sygelighed og trivsel i Regionen Syddanmark og dens 22 kommuner. Ud af borgere i Varde Kommune udvælges tilfældigt borgere i alderen 16 år og derover. Heraf besvarer 1606 borgere (svarprocent 64,2 procent) det selvadministrerede spørgeskema (41). 51

162 Det selvvurderede mentale helbred vurderes dog bedre en det regionale gennemsnit faktisk blandt det bedste i regionen (41). Det samme gør sig gældende i en national sammenligning (67). Diskussion Figur 14: Andel med dårligt selvvurderet fysisk helbred fordelt på landets kommuner. Køns- og aldersstandardiserede forekomster (67) Langvarig sygdom har den laveste forekomst i Varde Kommune sammenlignet med Region Syddanmark, selvom der er justeret for alder, køn og uddannelse. Ved specifikke sygdomme ses en generel lav forekomst. Dog ses ved sygdomme som diabetes og forhøjet blodtryk en gennemsnitlig forekomst eller en forekomst lidt under regionsgennemsnittet. Desuden ses en lav forekomst af sygefravær i Varde Kommune sammenlignet med befolkning i Syddanmark (41) og Danmark (67). Sundhedsadfærd vedrørende daglig rygning er under det regionale gennemsnit (41). Dog er andelen, der ønsker at holde op med at ryge (17,1 procent), lidt lavere end nationalgennemsnittet (17,8 procent) (67). Derimod ønsker flere end regionsgennemsnittet at nedsætte alkoholforbruget blandt den relativt lille andel, som overskrider SST s højrisikogrænse (41). Varde Kommune er en af de kommuner, hvor færrest overskrider SST s højrisikogrænse for alkoholforbrug. Det samme er gældende for SST s lavrisikogrænse, binge drinking og alkoholafhængighed (41). Ved national sammenligning ses der ligeledes ingen tegn på et problematisk alkoholforbrug i Varde Kommune (67). Et usundt kostmønster er dominerende blandt borgerne i Varde Kommune, som er blandt de højeste i regionen (15,3 procent) (41). Det samme fremgår ved national sammenligning, hvor 13,3 procent har et usundt kostmønster (Figur 52

163 Diskussion 15) (67). Det er primært mænd (21,6 procent), som spiser usundt i Varde Kommune. Flere end gennemsnittet spiser fedtstof på brødet og væsentligt færre spiser fisk 1-2 gange ugentligt. Flere borgere end gennemsnittet angiver dog at spise frugt dagligt. En væsentlig mindre andel af de borgere (51 procent), som spiser usundt, ønsker at spise mere sundt sammenlignet med landsgennemsnittet (57,1 procent). Kun en mindre andel (4,2 procent) end gennemsnittet i landets øvrige kommuner (4,9 procent) vurderer sine kostvaner som usunde eller meget usunde (67). Figur 15: Andel med usundt kostmønster fordelt på landets kommuner. Køns- og aldersstandardiserede forekomster (67). Varde Kommune ligger på regionsgennemsnittet, hvad angår moderat til hård fysisk aktivitet i fritiden, og andelen med stillesiddende fritidsaktivitet er væsentlig mindre end regionsgennemsnittet. Anderledes ser det dog ud ved national sammenligning. Borgere med hård/mellemhård fysisk aktivitet i fritiden er i Varde Kommune lavere (26,7 procent) end nationalt (28,9 procent). Færrest kvinder er fysisk aktive (21,1 procent). Af de borgere, som har en stillesiddende fritid, ønsker væsentligt færre borgere i Varde (61,0 procent) end nationalt (67,5 procent) mere bevægelse i hverdagen. Det kan eventuelt hænge sammen med, at en mindre andel (20,2 procent) af borgerne i Varde Kommune vurderer egen fysisk form som dårlig sammenlignet med landets øvrige kommuner (22,7 procent). Overvægt er på næsten samme niveau som regionsgennemsnittet. Men ved national sammenligning er 50 procent af borgerne i Varde Kommune overvægtige (BMI over 25) sammenlignet med 46,7 procent i Danmark. Mænd er oftest overvægtige i Varde Kommune (57,4 procent). En større andel borgere i Varde Kommune er desuden svært overvægtige. En mindre andel end gennemsnittet i regionen ønsker at ændre sundhedsadfærd til at spise sundere ved 53

164 Diskussion svær overvægt. Faktisk er det den laveste andel borgere regionen, som ønsker at ændre kostvaner. Næsten det samme billede tegner sig ved ønsket om at dyrke mere fysisk aktivitet ved svær overvægt. Endelig er andelen, der i høj grad vil tabe sig i Varde Kommune (17,3 procent) lavere end i Danmark (18,9 procent), og færre borgere i Varde Kommune (12,8 procent) end nationalt (13,1 procent) vurderer deres vægt som for høj (41). Ofte ses en tendens til ophobning af livsstilsrelaterede risikofaktorer, som forstærker risikoen for at få hjertekarsygdom, kræft og for tidlig død. Disse ophobninger ses ofte i enkelte befolkningsgrupper, og hænger ikke kun sammen med alder, køn og uddannelse men kan optræde i en kæde af årsagssammenhænge. Således at en svær overvægtig borger uanset alder, køn og uddannelse også ofte har stillesiddende fritidsaktiviteter og evt. et usund kostmønster. Heraf har en kun mindre andel borgerne (4,1 procent) i Varde Kommune en ophobning af 3-5 risikofaktorer sammenlignet med regionsgennemsnittet (5,1 procent) (41). Sammenlignet med regionsgennemsnittet er det en væsentlig mindre andel borgerne i Varde Kommune, som sjældent eller aldrig har kontakt med familie og venner, er uønsket alene, eller som aldrig eller næsten aldrig har nogle at tale med ved problemer eller behov for støtte (41). Kvinder er sjældnere uønsket alene end mænd, hvorimod kun halvt så mange kvinder (2,9 procent) oplever at have nogen at tale med sammenlignet med mænd (5,2 procent) (67). Samlet set fremstår borgerne i Varde Kommune som værende sunde og trives gennemsnitligt eller endda ofte bedre end øvrige borgere i Region Syddanmark og Danmark. Trods Varde Kommunens fine placering både regionalt og nationalt har borgerne alligevel væsentlige sundhedsrelaterede udfordringer. Opsummeret er de mest fremtrædende sundhedsrelaterede udfordringer i Varde Kommune (sammenlignet med regionalt og nationalt gennemsnit): Stigende andel ældre borgere Lavt uddannelsesniveau Lavt selvvurderet fysisk helbred, oftest kvinder (forekomst af langvarig sygdom og specifikke sygdomme ikke over nationalt gennemsnit) Usundt kostmønster, primært mænd (kun gennemsnitlig andel borgere vurderer selv at have usundt kostmønster) Nedsat fysisk aktivitet, oftest kvinder (en mindre andel vurderer egen fysisk form som mindre god eller dårlig sammenlignet nationalt gennemsnit) Overvægt, oftest mænd (færre borgere end gennemsnittet vurderer sin vægt som alt for høj sammenlignet med nationalt gennemsnit) Ønsker ikke at ændre sundhedsadfærd (især mænd (67)). Specielt problematisk vedrørende kost, fysisk aktivitet og overvægt. 54

165 5.1.2 Indikatorer for sundhed og trivsel i Varde Kommune Diskussion I følgende afsnit sammenholdes de fremhævede sundhedsrelaterede udfordringer og tendenser i Varde Kommune med temaerne fremkommet i litteraturanalysen (Tabel 10). Hensigten er at diskutere og argumentere for, hvilke indikatorer, der bør prioriteres i Varde Kommune, for at opnå en kvalificeret og enkel fremstilling af indikatorer for borgernes sundhed og trivsel i fremtiden KRAM I Varde Kommune er KRAM-faktorerne i det væsentligste bedre placeret end regions- og landsgennemsnittet. Således er der i Varde Kommune en lavere forekomst af rygning og skadelig indtagelse af alkohol, som er de to faktorer, der findes at have størst indflydelse på sygdom og dødelighed i Danmark. Faktisk placerer lægetidsskriftet The Lancet Danmarks sundhed og levealder på en bundplacering blandt 19 undersøgte lande på grund af usund livsstil med for meget røg og alkohol kombineret med usunde kostvaner (69). Specielt de usunde kostvaner er en dominerende risikofaktor i Varde Kommune. Derforuden dyrker færre borgere fysisk aktivitet, og flere borgere er overvægtige end landsgennemsnittet. Varde Kommune overstiger både det regionale og nationale gennemsnit, da 15,3 procent af borgerne har et usundt kostmønster mod 13,3 procent nationalt (67). Som i det øvrige Danmark, er tendensen i Varde Kommune, at indtagelsen af kostkomponenten frugt og grønt er mindre problematisk, mens en større andel end det nationale gennemsnit findes at indtage for meget fedtstof på brødet, og færre borgere spiser fisk 1-2 gange ugentligt. Som fremkommet i litteraturanalysen kan et usundt kostmønster medføre alvorlige livsstilsrelaterede sygdomme som type-2-diabetes, cancer og hjerte-kar sygdomme. Usund kost kan, som fundet i analysen, relateres til 8 procent af alle dødsfald i Danmark. Det er derfor væsentligt at tage højde for denne risikofaktor. Risikofaktoren er desuden negativt associeret med blandt andet høj alder samt lavt uddannelsesniveau, som findes i Varde Kommune. På trods af det udbredte usunde kostmønster i Varde Kommune, findes det, at en mindre andel end nationalgennemsnittet vurderer egne kostvaner som usunde eller meget usunde. Det tyder derfor på, at borgernes egen vurdering ikke afspejler det faktiske kostmønster. Det kan enten skyldes en uvidenhed om hvilke kostvaner, der regnes for sunde og usunde, eller skyldes en overrapportering af egne sunde kostvaner. Endelig kan forklaringen være, at de udvalgte monitorerede kostkomponenter (frugt og grønt, fedtstof på brødet, fisk 1-2 gange ugentligt) ikke giver et fuldent billede af borgernes faktiske kostvaner. I litteraturanalysen findes det, at det især er befolkningens øgede energiindtag (kulhydrater), som er medvirkede til en af de største fremtidige folkesundhedsudfordringer. Det nuværende energiindtag kendes dog ikke i Varde Kommune. Energiindtaget kan derfor være betydningsfuldt at inddrage i monitoreringen af borgernes kost for at opnå et fuldendt billede af borgernes kostvaner. (70, 71) En undersøgelse udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet af danskernes kost og oplevelsen af sunde kostvaner viser, at oplevelsen af at have sunde kostvaner især forbindes med fødevarer, som oftest er fremtrædende i kampagner og tidligere indsatser - f.eks. frugt og grønt og fisk 9 (72). Indtaget af mættet fedt, som i Varde Kommune ligger over regionsgennemsnittet, forbindes formentlig ikke af borgerne med tidligere indsatser, hvorfor kostkomponenten ikke 9 Her kan eksempelvis nævnes den nationale kampagne for frugt og grønt 6 om dagen (71) samt fiske-kampagnen 2 gange om ugen (70). 55

166 Diskussion opleves som havende samme sundhedsmæssige signalværdi (risiko), som indtagelsen af f.eks. frugt og grønt (72). Det kan være årsagen til, at en stor andel af borgerne i Varde Kommune angiver at spise sundt, da deres vurdering kan være baseret på indtaget af frugt og grønt, som ligger over gennemsnittet. En sådan sammenhæng antyder, at borgerne (især mænd) mangler viden om hvilke kostkomponenter, der regnes for sunde og usunde. Usunde kostvaner er stærkt associeret med risikoen for overvægt. Denne sammenhæng fremgår også i Varde Kommune, hvor de usunde kostvaner ligesom overvægt specielt ses udbredt hos mænd. I analysen findes en tydelig social gradient i forekomsten af overvægt. Problematikken er derfor yderst væsentlig for Varde Kommune, da overvægt er forbundet med betydelige omkostninger for det danske sundhedsvæsen. Desuden fremgår det, at en meget lille andel af mændene (7,4 procent) i Varde Kommune vurderer sin vægt som alt for høj. Det modsatte gør sig gældende for kvinder (18,5 procent). Det indikerer, at især mændene ikke i samme grad er opmærksomme på deres vægt som kvinder. I øvrigt angiver mændene i ringe grad et ønske om at tabe sig ved overvægt. Det er dog vigtigt, at være opmærksom på, at forskellen i overvægt mellem kønnene i Varde Kommune sandsynligvis er mindre i virkeligheden, da der, som fundet i litteraturanalysen, er en sandsynlighed for, at kvinder underestimerer egen vægt. Endelig er det moderate og hårde fysiske aktivitetsniveau i fritiden i Varde Kommune lavere end nationalt, hvilket i analysen findes at være forbundet med en øget risiko for overvægt samt en lang række somatiske sygdomme og mentale lidelser, som f.eks. diabetes og depression. Færre kvinder end mænd er i Varde Kommune moderat og hårdt fysisk aktive. Alligevel er en mindre andel af borgerne end den gennemsnitlige dansker motiveret til at være mere fysisk aktive. Formentlig på grund af, at en lille andel borgere i Varde Kommune sammenlignet med landgennemsnittet vurderer egen fysisk form som mindre god eller dårlig. Deltagelsen i sportslige aktiviteter findes desuden i analysen at fremme sociale relationer og mental sundhed. Fysisk aktivitet er derfor stærkt forbundet med borgernes livslange sundhed og trivsel. Desuden er fysisk aktivitet negativt associeret med blandt andet høj alder og lav uddannelse, hvilket begrunder relevansen af indikatoren for Varde Kommune, da et tilstrækkeligt aktivitetsniveau oftest findes hos ressourcestærke borgere. Ifølge Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed ses i Danmark generelt en stigende inaktivitet i arbejdslivet såvel som i borgernes daglige liv i øvrigt. Dette kan blandt andet skyldes en livsstil, som i stigende grad domineres af tv, computer og dagligdagens hjælpemidler som eksempel vaskemaskiner (73) Mental og fysisk sundhed Det generelle selvvurderede helbred og den mentale sundhed er i Varde Kommune væsentligt bedre end både det regionale og nationale gennemsnit. Derimod angiver borgerne i Varde Kommune at have dårligere fysisk helbred end det nationale gennemsnit til trods for, at forekomsten af langvarig somatisk sygdom og øvrige somatiske sygdomme ikke overstiger det nationale gennemsnit (med enkelte undtagelser vedrørende lidelserne grå stær og osteoporose). Varde er blandt de kommuner, som vurderer eget fysisk helbred lavest. Det lavt selvvurderede fysiske helbred opleves oftest af kvindelige borgere. At det er kvinder, som vurderer eget fysisk helbred lavest, er forventeligt, da det fremgår 56

167 Diskussion af litteraturanalysen, at kvinder i Danmark generelt har et dårligere fysisk helbred end mænd. Men det registerdata 10, som indikerer den lave forekomst af langvarig sygdom i Varde Kommune, afspejler ikke de fysiske gener, som især de kvindelige borgere angiver ved det selvvurderede helbredsmål. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på den uoverensstemmelse, som eksisterer mellem det selvvurderede helbred og de indhentede registerdata (uddybes nærmere i Afsnit 5.2.3). (41) Borgerne i Varde Kommune er sjældnere uønsket alene og har oftere familie eller venner at tale med ved brug for støtte eller problemer sammenlignet med borgere i øvrige kommuner i Danmark. Den funktionelle dimension af borgernes relationer - altså den følelsesmæssige støtte og værdi, som borgeren tillægger relationen er således opfyldt, da borgerne føler, at de opnår støtte og hjælp ved problemer. Det findes i litteraturanalysen, at netop denne dimension kan have afgørende betydning, da det ikke blot er et spørgsmål om ensomhed, men om de værdier, som de sociale relationer bibringer individet. Det fremgår, at kvinder i Varde Kommune sjældnere er uønsket alene end mænd, hvorimod kvinder kun næsten halvt så ofte som mænd oplever at have nogen at tale med ved problemer eller brug for støtte. Som fundet i analysen indgår kvinder oftere i sociale relationer, hvor den funktionelle dimension tillægges negativ værdi, og har indflydelse på kvinders trivsel. Dette kan formentlig også være tilfældet for kvinderne i Varde Kommune. Grundet de stærke sociale relationer og det sunde mentale helbred, som generelt findes i Varde Kommune, kan den heraf følgende sociale kapital benyttes og sandsynligvis forstærkes i forebyggelsen af sundhedsrelaterede problemer i kommunen. I Storbritannien søsættes i 2010 en række initiativer af den britiske regering benævnt Big Society (74) (herefter benævnt Det store samfund). Tanken er at øge det offentliges samarbejde med borgerne. Fokus er på fælles planlægning og levering af offentlige ydelser, som forbedrer kvaliteten i velfærdssamfundet. Den offentlige sektors rolle nytænkes, og borgernes ofte frivillige initiativer understøttes. Det store samfund anses som en mulighed for, at reformere den måde borgerne inddrages i offentlige aktiviteter under betegnelsen samproduktion. Samproduktionen skaber dialog om indholdet i de offentlige ydelser samt involverer og engagerer borgerne i skabelsen af nye innovative løsninger (74, 75). Som opbakning til idéen om samproduktion findes, at frivillighed er meget udbredt i Danmark. Med omkring 40 procent af den danske befolkning involveret i frivilligt arbejde i 2012, er danskerne blandt verdens mest engagerede borgere (76). Den frivillige sektor er karakteriseret ved at reagere hurtigt og innovativt på samfundets aktuelle udfordringer, og samarbejdet mellem kommuner og den frivillige sociale sektor er allerede steget markant de seneste par år herunder større formaliserede samarbejdsaftaler (76). Blandt allerede eksisterende initiativer, som i det væsentligste er baseret på civilsamfundets engagement og frivillige arbejdskraft, kan nævnes patientforeninger, skolebestyrelser, besøgsvenner, Natteravnene samt diverse rådgivende telefonlinjer. Så potentialet for en øget frivillig indsats og inddragelse af borgerne i Varde Kommunes sundhedsindsats er formentlig allerede eksisterende. Modsat kan idéen om Det store samfund anses som et spareprojekt, hvis formål er at spare på de offentlige aktiviteter og overlade dem til borgerne selv. Spørgsmålet er, om motivationen bag frivillighed og foreningsliv kan bære at blive forpligtet og styret med henblik på at levere tilstrækkelig kontinuitet, professionalisme og faglighed (74). En 10 Data indhentet gennem blandt andet landspatientregistret og Danmarks Statistik (41) 57

168 Diskussion udfordring, som ifølge de frivillige i danske kommuner konkret viser sig ved, at det er vanskeligt for den kommunale institution at forstå, at frivillige primært agerer af lyst og ikke af pligt (76). Til trods for udfordringer og uafklarede omstændigheder er det vigtigt at holde fast i, at frivillige indsatser med stor sandsynlighed kan bidrage med en større ligeværdighed og fortrolighed end det offentlige. Det frivillige arbejde kan være båret af et engagement og en nytænkning, som virkelig kan gøre en forskel for især den sociale dimension af kommunal sundhedsfremme og forebyggelse. Frivilligheden skal formentlig anses som et styrkende supplement frem for en erstatning af de offentliges aktiviteter. Dermed kan idéen om Det store samfund fungere som inspiration til, hvorledes Varde Kommune ved samproduktion kan udnytte borgernes stærke sociale relationer til en styrket inddragelse af deres ressourcer i kommunens fremtidige udfordringer. Det kan konkret være i tilknytning til at øge sund adfærd eller trivslen blandt de ældre borgere, som i analysen generelt forekommer at være mere ensomme end yngre borgere Sociodemografiske faktorer I Region Syddanmarks undersøgelse Hvordan har du det? (41) samt i den tilknyttede online database (67) inddrages desværre ikke indikatorer vedrørende beskæftigelse og indkomst på kommunalt niveau, hvorfor der i det følgende præsenteres data fra en anden kilde vedrørende disse indikatorer. I følge Danmarks Statistik er 5,2 procent af arbejdsstyrken i Varde Kommune ledig (77). Ledigheden er i Region Syddanmark 6,9 procent, og i hele landet er 6,6 procent af arbejdsstyrken ledig (77). Ledigheden i Varde Kommune er derfor væsentlig lavere end regionalt og nationalt gennemsnit. Aktuelt findes indikatoren beskæftigelse derfor ikke mere problematisk i Varde Kommune end i resten af Danmark. Den gennemsnitlige årlige indkomst (i 2011) per borger i Varde Kommune er kr. Det er kun en smule under det nationale gennemsnit på kr. (78). Den lavere gennemsnitlige indkomst i Varde Kommune er formentlig associeret med det relativt lave uddannelsesniveau, hvorfor effekten af den lavere indkomst sandsynligvis findes i denne borgergruppe. Generelt vurderes den lidt lavere gennemsnitlige indkomst per borger i Varde Kommune på baggrund af litteraturanalysen fund (jævnfør Figur 11) ikke at have udpræget indflydelse på borgernes sundhed og trivsel. Ved hjælp af data fra Danmarks Statistik (79) beregnes, at Varde Kommune (foruden den nuværende større andel ældre borgere end landsgennemsnittet) i fremtiden kan forvente flere ældre borgere end gennemsnittet i Danmark. Af Figur 16 ses, at der hvert 5. år forventes en stigning i gennemsnitsalderen på 1,09 år i Varde Kommune, hvorimod gennemsnitalderen i Danmark i samme tidsrum kun forventes at stige 0,60 år. Da alder i mange henseender har indflydelse på folkesundheden, er det væsentligt at være opmærksom på denne tendens i befolkningen i Varde Kommune. Alder er derfor en væsentlig baggrundsindikator for Varde Kommune i fremtiden. 58

169 Diskussion Figur 16: Stigning i borgernes gennemsnitlige alder fra 2008 til 2023 i Varde (rød) og Danmark (blå). Af grafernes ses hvert 5. år en forventet stigning i gennemsnitsalderen i Varde på 1,09 år. I Danmark i samme periode forventes gennemsnitsalderen at stige 0,60 år (79). Det er dog vigtigt at bemærke, at en stigende gennemsnitlig alder også kan være et positivt udtryk for en øget gennemsnitlig levealder på grund af, at Varde Kommune på mange områder er sundere end de fleste øvrige danske kommuner. Dog forventes det, som fundet i litteraturanalysen, at andelen med dårligt helbred (specielt langvarige sygdomme) øges med stigende alder. Ifølge en dansk videnskabelig undersøgelse af fremtidens udfordringer i industrilandenes aldrende befolkning forventes, at antallet af diabetestilfælde globalt vil stige til over det dobbelte i 2030 alene på grund af den ventede stigning i befolkningsgruppen over 65 år (forudsat at prævalensen af overvægt er stabil i perioden) (80). Diabetes er dermed et eksempel på en alvorlig kronisk sygdom, som i højere grad kan imødekommes og forebygges, hvis Varde Kommune er opmærksom på borgernes aldersrelaterede sundhed og trivsel. Det beskrives i en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd om ældres ressourcer og behov i Danmark, at fysisk aktivitet er en af de vigtigste områder for opnåelse af succesfuld aldring 11. Ældre, som motionerer jævnligt, kan næsten fordoble deres chance for at forblive selvhjulpne hele livet (81). Dermed begrundes samtidig betydningen af indikatoren fysisk aktivitet set i sammenhæng med den stigende gennemsnitsalder i Varde Kommune. (81) Tilsvarende udgør det relativt lave uddannelsesniveau i Varde Kommune en risikofaktor for sundhed og trivsel. Uddannelse findes at have en veldokumenteret sammenhæng med individets sundhed og trivsel. Eksempelvis viser en dansk undersøgelse om social ulighed i dødelighed en markant forskel i dødelig mellem personer med den korteste og længste uddannelse (82). Desuden findes i specialets analyse, at uddannelse generelt har sammenhæng med individets engagement i samfundet, og landets (eller lokalområdets) økonomiske vækst. Et lavt uddannelsesniveau 11 Begrebet succesfuld aldring involverer flere faktorer, hvoraf de primære begrænsende faktorer er sygdom og reducering af funktionsniveau (81). 59

170 Diskussion kan derfor have betydelige konsekvenser for både individets sundhed og trivsel samt Varde Kommunes sociale og økonomiske position. Det findes dog i litteraturanalysen, at enkelte omstændigheder vedrørende indikatoren uddannelse komplicerer sammenhængen med sundhed og trivsel. Uddannelsesniveauets effekt på sundhed er ikke altid entydigt påvist. I analysen fandtes, at individer, som i forvejen trives, i højere grad påbegynder og fastholdes i et længere uddannelsesforløb. Desuden findes, at antallet af uddannede borgere samt den tilknyttede risikoadfærd er påvirkelig af lokale forhold. Som eksempel kan det tænkes, at mængden af arbejdspladser i lokalområdet, som efterspørger højtuddannet arbejdskraft, eller tilstedeværelsen af attraktive uddannelsesinstitutioner i kommunen påvirke antallet af uddannede borgere. Dette gør sig naturligvis også gældende i Varde Kommune. Indikatoren uddannelse er derfor et eksempel på, at det ikke er retvisende at monitorere folkesundheden ud fra et meget begrænset antal socioøkonomiske indikatorer, når der ønskes et klart billede af henholdsvis årsag til og effekten af sund levevis. Indikatoren køn, der indgår under dette tema, er løbende inddraget i diskussionen vedrørende blandt andet sociale relationer, overvægt og kost. Den løbende inddragelse begrunder derfor litteraturanalysens fund; at køn altid bør inkluderes som baggrundsindikator i en monitorering af folkesundheden. Det samme gør sig gældende for de øvrige sociodemografiske faktorer alder og uddannelse såvel som indkomst og beskæftigelse De omgivende rammer Der foreligger ingen data om miljøets indflydelse på borgerne i Region Syddanmarks sundhedsprofil (41, 67). Men da denne indikator findes at have væsentlig betydning for borgernes sundhed og trivsel, kan det anbefales at inkludere indikatorer målrettet de omgivende rammer med henblik på en øget strukturel forebyggelse. Varde Kommune kan eksempelvis tænke på tværs af kommunens forvaltningsområder og integrere kommunens Renhedsbarometer 12 (Figur 17) i kommunens kommende strategier og handleplaner på sundhedsområdet. (83) 12 Renhedsbarometret er udviklet af Varde Kommune i samarbejde med Aalborg Universitet for at synliggøre, hvorvidt målsætningen om at være landets reneste kommune i 2016 opfyldes (83). 60

171 Diskussion Figur 17: Renhedsbarometeret illustrerer i ni udvalgte temaer, hvor langt Varde Kommune er mod at nå målsætningen om at være landets reneste kommune i 2016 (83). Renhedsbarometerets funktion er at opstille måleparametre med henblik på at begrænse flere risikofaktorer i borgernes omgivende rammer (83), som i specialets analyse findes at have betydning for borgernes sundhed og trivsel (f.eks. samlet mængde CO 2 -udledning og drikkevandskvalitet). I Danmark findes det, at den menneskeskabte sundhedsskadelige luftforurening forårsager omtrent for tidlige dødsfald årligt (84). Luftforening kan formentlig øge risikoen for lungekræft med procent. Altså sammenligneligt med den skadelige effekt af passiv rygning (84). De to mest sundhedsskadelige kilder til luftforurening, som medfører de højeste helbredsrelaterede omkostninger for samfundet, findes ifølge en dansk videnskabelig undersøgelse af sundhedsomkostninger ved luftforurening i Danmark (og Europa), at være landbruget (ammoniakdampe) og trafik (CO 2 -udledning) (85). Faktisk bidrager landbruget til ca. 35 procent af samfundets helbredsrelaterede omkostninger ved luftforurening, hvor den motoriserede trafik bidrager til ca. 15 procent (85). Undersøgelsen bekræfter, at luftforurening konstituerer en alvorlig trussel mod folkesundheden. Endvidere påpeges at eksempelvis landbruget, som i Varde Kommune udgøres af 1100 landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold (86), sandsynligvis bidrager til en stor andel for tidlige dødsfald og helbredsrelaterede omkostninger. At Varde Kommune er opmærksom på reguleringen af landbruget samt fører tilsyn med miljøforholdene på landbrugsejendommene og deres indflydelse på borgernes sundhed, er derfor et betydningsfuldt anliggende for kommunal folkesundhed. Foruden ovenstående fokus på luftforurening findes også øvrige indsatsområder i miljøet, som kan medtænkes i en kommunal sammenhæng. Eksempelvis at nedbringe partikelforurening fra brændeovne, at reducere støj fra trafikken 61

172 eller at sikre en ikke forurenet natur (87). Indsatsområdernes betydning afhænger naturligvis af forhold som geografisk placering og trafikbelastning (87). Diskussion Således er relevansen af de udvalgte indikatorer for sundhed og trivsel i det ovenstående vurderet i forhold til Varde Kommune. Følgende afsnit vil på baggrund af denne vurdering udføre en prioritering med fokus på de relevante indikatorer Prioritering af indikatorer for sundhed og trivsel i Varde Kommune I besvarelsen af specialets problemformulering udføres en prioritering med fokus på de indikatorer for sundhed og trivsel, som i ovenstående afsnit især er fundet relevante for Varde kommune. Disse indikatorer er præsenteret i Tabel 11 (markeret med fed skrift) i relation til fire overordnede temaer. Prioriteringen bidrager til en vægtning og kvalificering af de indikatorer, som skaber et præcist og enkelt billede af folkesundheden i Varde Kommune i fremtiden. Tema KRAM-faktorer Mental og somatisk sundhed Sociodemografiske faktorer De omgivende rammer Indikatorer Kost, overvægt, rygning, alkohol, fysisk aktivitet Sociale relationer, mentale lidelser og langvarig somatisk sygdom Beskæftigelse, indkomst, uddannelse, køn, alder Miljø Tabel 11: Temaer og indikatorer udvalgt i relation til Varde Kommune (markeret med fed skrift). Prioriteringen er i specialet udført ved hjælp af et planlægningsværktøj, som indgår i første del af Intervention Mapping (88). Intervention Mapping er et omfattende og nyttigt redskab ved planlægning og udvikling af effektive sundhedsindsatser. I Intervention Mapping udføres forud for prioriteringen af de udvalgte indikatorer en behovsvurdering, hvor årsagerne til sundhedsproblemer i en befolkningsgruppes adfærd og omgivelser klarlægges. Som en del af denne behovsvurdering udføres til sidst en prioritering af de fremfundne årsager til befolkningens sundhedsproblemer med henblik på at opnå så effektiv en sundhedsfremmende og forebyggende indsats som muligt (88). Dette er gøres ud fra en vurdering af indikatorernes betydning for sundhed og trivsel samt foranderligheden af de sundhedsrelaterede problemfelter (88, 89). Således er vurderingen af kriterierne betydning og foranderlighed bestemmende for prioriteringssætning af de indikatorer, som i specialet er fundet at have indflydelse på sundhed og trivsel i Varde Kommune. Planlægningsværkstøjet (Tabel 12) er udarbejdet på baggrund af Green og Kreuters anbefalinger til vurderingen af indikatorernes betydning og foranderlighed (88, 89). Planlægningsværktøjet danner således rammen om prioriteringen af specialets indikatorer for borgernes sundhed og trivsel i Varde Kommune, hvorfor der er taget udgangspunkt i de indikatorer, som er fundet problematiske i netop denne kontekst. 62

173 Diskussion Foranderlighed Lav Høj Betydning Lav Ingen indsats Lav prioritet - med undtagelse af at demonstrere indledende motiverende forandring Høj Prioritet ved innovative indsatser; evaluering er nødvendig Høj prioritet for indsatsfokus Tabel 12: Planlægningsværkstøj (88, 89) til prioritering af indikatorer for sundhed og trivsel i Varde Kommune. Da indsigten i borgernes sundhed og trivsel i Varde Kommune hovedsageligt er baseret på den data, som er tilgængelig i Regions Syddanmarks sundhedsprofil Hvordan har du det? og Den nationale sundhedsprofil (41, 67), kendes kun i et begrænset omfang årsagen til borgernes sundhed og trivsel. Eksempelvis fremgår baggrunden ikke for, hvorfor en stor andel borgerne ikke ønsker at spise sundere, tabe sig i vægt, eller dyrke mere motion, udover, at mange borgere angiver ikke at være bevidste om problematikken. Desuden findes der ikke tilgængelig data på kommunalt niveau om de problematiske forholds sammenhæng med borgernes socioøkonomiske status samt miljøets indflydelse på borgernes sundhed og trivsel. Specialets udvalgte indikatorer er alle fundet relevante for sundhed og trivsel, hvorfor de indikatorer, som i ovenstående afsnit er relateret til Varde Kommune, anses som værende betydningsfulde. Prioriteringens fokus vil derfor hovedsageligt være på potentialet for forandring af de problematiske indikatorer i Varde Kommune. Vurderingen af forandringspotentialet begrundes løbende med øvrig eksisterende viden om indikatorernes generelle foranderlighed, da den konkrete baggrund for sundhedsproblematikkerne, som sagt, ikke kendes i relation til Varde Kommune. Det kan argumenteres for, at prioritering af indsatsområder ikke er det samme som at prioritere monitoreringsindikatorer. Eksempelvis kan uddannelsesniveauet i en kommune være en yderst betydningsfuld og generel beskrivende indikator for sundhed og trivsel (og ikke mindst ulighed i sundhed). Imidlertid er uddannelse ikke det højest prioriterede indsatsområde, da indsatser for at højne uddannelsesniveauet har en relativt langsigtet effekt (Uddybes i afsnit nedenfor om sociodemgrafiske faktorer). Derimod kan kost være et oplagt indsatsfokus, da det kan være forbundet med en hurtigere foranderlighed (Uddybes i afsnit om KRAM-faktorer nedenfor). Men da Varde Kommune ønsker en beskrivende og relativt hyppig udført monitorering af borgernes sundhed og trivsel, vil tidsperspektivet for forandring være et omdrejningspunkt for diskussionen af prioriteringen af de udvalgte indikatorer for Varde Kommune Forebyggelsesstrategi Endelig er det afgørende for foranderligheden, hvilken forebyggelsesstrategi, som anvendes til f.eks. at fremme en sundere livsstil i befolkningen (90). Forebyggelsesstrategierne inddeles traditionelt i tre typer, som introduceres ganske kort i det følgende (samt løbende i afsnittet): 63

174 Diskussion Individuel højrisikostrategi Befolkningsstrategi Strukturel strategi Den individuelle højrisikostrategi handler om at målrette forebyggelsesindsatsen mod netop de individer, som er i særlig risiko for sygdom - f.eks. personer, der spiser usundt, er ensomme eller lavtuddannede. Befolknings- eller massestrategien handler om, at man ved hjælp af sundhedsoplysning søger at påvirke hele befolkningen uanset den individuelle risiko. Den tredje strukturelle- eller miljøstrategi handler ligeledes om, at påvirke hele befolkningen, her er fokus dog på ændringer i de omgivende rammer (90, 91). I en kommunal kontekst vil den strukturelle forebyggelse typisk sigte mod at fremme sund adfærd eller hæmme uhensigtsmæssig adfærd ved enten at skabe øgede muligheder eller decideret regulere adfærden. Det kan som i Figur 18 nedenfor illustreres i fire dimensioner. Dimensioner adresserer de metoder, hvormed det er muligt at arbejde med kommunal strukturel forebyggelse (92). Figur 18: Dimensioner i strukturel forebyggelse i en kommunal kontekst (92,s.14). Der findes adskillige argumenter for og imod de tre ovenstående forebyggelsesstrategier, som løbende inddrages i det følgende afsnit (93-95). Den hidtidige anvendelse af individorienteret forebyggelse og massekampagner (befolkningsstrategi) har i Danmark kun haft en forbigående og ringe effekt, hvorimod strukturelle ændringer påvirker store dele af befolkningen og medfører forbløffende ændringer i folkesundheden på kort sigt (93-95). Litteraturen viser, at kroniske sygdomme kan reduceres markant ved strukturelle indsatser, og at ansvaret for relevante strukturelle ændringer netop kan og bør varetages af blandt andet kommunale politikere og sundhedsmyndigheder (73, 96). Forebyggelsespolitikken har i mange år været centreret om, at borgerne træffer et informeret valg, og langt de fleste borgere kender rådene om sund levevis, men mindre end en fjerdedel lever efter rådende (96). Derfor er der i højere grad behov for at integrere strukturelle strategier i kommunal sundhedsfremme og forebyggelse (95). Et eksempel på effekten af strukturelle indsatser (i kombination med massestrategier og individuelle indsatser) findes i den måde, hvorpå det danske politiske initiativ til reducering af rygning med stor succes har introduceret langt flere strukturelle indsatser i løbet af det seneste årti (eksempelvis indførelsen af rygeforbud på alle offentlige steder i 2007) (94). De strukturelle indsatser har medført et historisk fald i antallet af rygere (94). På baggrund af disse erfaringer er 64

175 Diskussion det derfor fremadrettet yderst relevant at understøtte den fremtidige sundhedsfremme og forebyggelse med flere strukturelle indsatser i Varde Kommune. Vurderingen og diskussionen af hvilke indikatorer, som bør prioriteres frem for andre, er struktureret efter temaerne KRAM-faktorer, sociodemografiske faktorer, de omgivende rammer samt mental og somatisk sundhed som præsenteret i Tabel KRAM-faktorer I Varde Kommune ses især, at de primære problemfelter er kost, fysisk aktivitet og overvægt. Dette er specielt forbundet med, at der blandt borgerne findes et manglende ønske om at ændre sundhedsadfærd. Den problematiske sundhedsadfærd, som findes i Varde Kommune, kan både ifølge specialets analyse og øvrige kilder (95, 97) ofte skyldes strukturelle forhold og manglende strukturel forebyggelse. Eksempelvis kan usunde kostvaner, som fundet i litteraturanalysen, skyldes strukturelle forhold som prisen på alternative fødevarer og tilgængeligheden af sunde fødevarer. KRAM-faktorerne kan forandres gennem ovenstående forebyggelsesstrategier. Individ- eller befolkningsrettede indsatser målrettet KRAM-faktorerne, såsom informerende eller rådgivende forebyggende indsatser, kan eksempelvis omhandle rygestopkurser, kostvejledning eller borgerrettet uddannelse om, hvordan livsstilsbetingede langvarige sygdomme undgås. Disse informerende indsatser placeres, ifølge en videnskabelig funderet model benævnt Health Impact Pyramid 13, som de indsatser, der generelt er mindst effektive. Dette på trods af, at de ofte anses som essensen af folkesundhedsindsatser (98). Årsagen er, at indsatsens forandringspotentiale forudsætter, at den øgede viden engagerer og motiverer borgeren til forandring (98). Information om vigtigheden af en ændring medfører dog ikke nødvendigvis en ændring i sig selv. Eksempelvis lever kun 15 procent af danske borgerne op til samtlige af SST s anbefalinger om ikke at ryge, drikke under genstandsgrænserne, være fysisk aktive i mindst 30 minutter dagligt og spise sundt (99). (98) Behovet for at tilskynde adfærdsændringer gennem individrettede indsatser, er symptom på en øget tilstedeværelse af svigtende omgivende rammer, hvori borgernes sunde adfærd ikke understøttes optimalt (98). Forudsat at borgerne i Varde Kommune ikke er motiverede til at ændre kostvaner, så vil foranderligheden ved informerende indsatser være lav, selvom betydningen af adfærdsændringen er høj for individets fremtidige sundhed og trivsel. Derimod kan den individ- og borgerrettede, informerende og rådgivende med større sandsynlighed bidrage til forandring, hvis det er borgernes uvidenhed om hensigtsmæssig sundhedsadfærd, som medfører en manglende forståelse for risikoen ved deres nuværende adfærd. Den ofte anvendte individbaserede indsats kan ved konsekvent og gentagen anvendelse medføre en overvejende effekt på en mindre gruppe borgere (98). Effektive befolkningsrettede informations- og rådgivningskampagner i kommunen vil formentlig også kunne nå ud til så mange borgere, at de påvirker sociale normer relateret til eksempelvis sund kost i kommunen, hvormed sandsynligheden for foranderlighed øges. 13 En lagdelt pyramide, som beskriver virkningen af forskellige folkesundhedsinterventioner samt betingelser for fremme af sundheden (98). 65

176 Diskussion Det handler i ovenstående i høj grad om, man ønsker at anvende en relativt stor mængde ressourcer på de få, som er i særlig risiko for sygdom, eller i stedet ønsker at prioritere indsatser, som rammer hele befolkningen uanset individuel risiko. Det er påvist, at forebyggende strukturelle tiltag har større effekt på borgernes sundhed og trivsel end senere individrettede sundhedsfremmende tiltag (98). Årsagen kan ifølge epidemiologen Geoffrey Rose, eventuelt findes i, at den individuelle højrisikostrategi ikke afbryder den fortsatte tilstrømning af nye individer med høj risiko (90, 100). Dog er effekten på det enkelte individ ved befolkningsstrategien eller strukturel forebyggelse relativt mindre, da en stor del af befolkningen (i hvert fald i en årrække) havde klaret sig fint foruden indsatsen (100). Alligevel fremhæver Rose, at for opnåelse af en effektiv langsigtet forandring, må man i højere grad tilstræbe forandring af risikofaktorens distribution frem for kun at målrette indsatsen de individer, som allerede er i højrisikogruppen (100). Derfor bør kontekstuelle ændringer anses som et højt prioriteret indsatsfokus med høj sandsynlighed for forandring, da det ofte indenfor en kort tidsramme kan forme omgivelserne således, at den enkelte borger skal yde en speciel indsats for ikke at drage nytte af interventionen (som i eksemplet ovenfor med indførelse af rygeforbud). Hermed målrettes indsatsen også de borgere i Varde Kommune, som ikke er motiveret til at ændre sundhedsadfærd i forbindelse med vægttab, usunde kostvaner og nedsat fysisk aktivitet. Imidlertid kræver de strukturelle indsatser ofte fundamentale forandringer, som ofte ikke er en del af det traditionelle sundhedspolitiske syn på ansvars- og indsatsområder i folkesundheden (98). De strukturelle interventioner forudsætter stort politisk engagement og anses oftest som værende mere kontroversielle end individrettet rådgivende indsatser, som kræver mindre politisk engagement og handlekraft (98). Men som tænketanken Mandag Morgen i et debatoplæg om forebyggelse beskriver, så er forudsætningen for en ændret forebyggelsespolitik, at det offentlige politiske niveau i højere grad svinger taktstokken og holder op med at betragte den moderne verdens sundhedseffekter som følger af en selvvalgt livsstil (95). Til trods for, at flere af de politiske ansvarsområder, som sagt, er placeret hos staten udenfor kommunernes indflydelse, findes der utallige områder, hvor Varde Kommunen kan forandre de omgivende rammer. Eksempelvis er forsknings- og udviklingsprojektet Sundhed og Lokalsamfund 14 (SoL) på Bornholm et eksempel på, hvordan strukturelle ændringer kan integreres lokalt til fremme af bevægelses- og spisevaner. Projektet har fokus på børnefamiliers mad og bevægelse (101), og indsatserne involverer foruden børnefamilier også et partnerskab med lokale organisationer, børneinstitutioner, supermarkeder og medier (101). Et succeskriterium for projektet er blandt andet, at salg og indtag af sunde fødevarer stiger med 15 procent (102). (102) Det er vanskeligt, at prioritere KRAM-faktorerne i Varde Kommune, da baggrunden for borgernes manglende ønske om at ændre sundhedsadfærd har stor betydning for graden af foranderlighed. Vurderes KRAM-faktorerne alene ud fra individbaserede indsatser, fremstår de ikke som havende høj foranderlighed. Den endelige vurdering af KRAMfaktorernes prioritet må derfor ses i sammenhæng med den strukturelle forebyggelsesstrategi, hvor der opnås effektive indsatser, som er målrettet alle uanset social baggrund. Derfor må monitoreringen af KRAM-faktorerne ligeledes centreres om forandringen knyttet til strukturelle tiltag. 14 Projektet SoL startede i efteråret 2011 og afsluttes i Projektet ønsker at modvirke udbredelsen af livsstilssygdomme. Projektet fokuserer ikke på sygdoms- og trusselsbilleder men på lokalsamfundets ressourcer (102). 66

177 Diskussion Sociodemografiske faktorer De sociodemografiske faktorer, herunder indikatorerne beskæftigelse, indkomst, uddannelse samt alder og køn påvises i specialets analyse at have veldokumenterede sammenhænge med befolkningens generelle sundhed og trivsel. Indikatorerne kan siges at være grobund for sundhed og trivsel, hvorfor individets forudsætning for at leve et sundt og godt liv i høj grad er baseret på sociodemografiske forhold. Det medfører, som sagt, ofte en ophobning af risikofaktorer hos enkelte befolkningsgrupper, f.eks. lavtuddannede eller ældre borgere. På baggrund af specialets analyse og diskussion er udfordringen i Varde Kommune især forbundet med, at borgerne i kommunen er lavtuddannede, samt at der ses en stigende gennemsnitsalder og en udpræget negativ sammenhæng mellem især det mandlige køn og den livsstilsbetingende risikoadfærd. Forbedringer af indikatoren uddannelse er relativt langsigtet, hvorfor foranderligheden af indikatoren vurderes lav. Forandringens lange tidsperspektiv hænger i høj grad sammen med forældrenes sociale position (103) - også kaldet social arv 15. Den sociale arv, herunder forældrenes uddannelsesmæssige baggrund, er tæt forbundet med næste generations sandsynlighed for et højnet uddannelsesniveau (103). Social arv kan derfor være et udtryk for barnets chance for at få en videregående uddannelse (103). Dette forhold udgør dermed en væsentlig udfordring ved ønsket om at forandre uddannelsesniveauet i Varde Kommune. Endvidere foreligger der stærkt begrænset evidens for, hvilke offentlige indsatser, der bedst skaber lige adgang til uddannelse (104). Dette placerer umiddelbart indikatoren uddannelse i kategorien Prioritet ved innovative indsatser. Dog findes et eksempel på en virkningsfuld, igangværende innovativ indsats med henblik på at højne uddannelsesniveauet i blandt andet Varde Kommune i Region Syddanmarks Syddansk Uddannelsesaftale (105). Her understøtter alle parter i uddannelsessektoren, herunder regionens kommuner, at flere unge tager en uddannelse. En indsats, som er baseret på samarbejde på tværs af forvaltninger, sektorer og kommuner (105). Tværgående indsatser som ovenstående eksempel udgør dermed et væsentligt bidrag til en samlet langsigtet uddannelsesindsats i kommunen. En indsats som i høj grad kan ses i sammenhæng med kommunens sundhedspolitik. (106) Endvidere kan betydningen af de videregående uddannelsesinstitutioners geografiske placering have afgørende indflydelse for uddannelsesniveauet i en kommune (107). Det viser sig, at 70 procent af personerne med en videregående uddannelse bliver boende lokalt til gavn for både vækst, erhvervsudvikling (107) og ikke mindst borgernes samlede sundhed og trivsel. Derfor bør Varde Kommune understøtte den regionale uddannelseskæde fra folkeskole til universitet ved at fremhæve mellemlange- og lange videregående uddannelsesinstitutioner i lokalområdet. Her tænkes eksempelvis på det store udbud af professions- og universitetsuddannelser i nabokommunen, Esbjerg. Adskillige nationalpolitiske forhold har betydning for i hvor høj grad befolkningen vælger og har mulighed for at tage en videregående uddannelse. Eksempelvis udgør SU-systemet, som er reguleret af staten, et fundament for, at unge har mulighed for at tage en uddannelse uanset opvækst, social baggrund og forældrenes økonomiske situation (108). Kommunal forandring af indikatoren uddannelse kan derfor være begrænset af nationalpolitiske rammer og 15 Social arv (også benævnt social ulighed) drejer sig ifølge SST om forskelle i viden, uddannelse og adgang til information (106). 67

178 Diskussion bestemmelser på uddannelsesområdet. Men da en kommune udgør et naturlig bindeled mellem grundskole, ungdomsuddannelse og jobcentre samt det lokale erhvervsliv og den næste generations forældre, er det væsentligt at monitorere indikatoren uddannelse, da kommunen har indflydelse på og ansvar for disse forholds sammenhæng, og dermed dets indvirkning på sundhed og trivsel i kommunen. Fordelen ved at anvende indikatoren uddannelse som udtryk for social ulighed i sundhed er ved sammenligning med indkomst og beskæftigelse, at uddannelse ikke i lige så høj grad har en omvendt kausal sammenhæng med sundhed og trivsel som de to øvrige indikatorer (106). Forstået således, at sygdom løbende kan bevirke, at borgeren mister muligheden for at gå på arbejde, hvilket indebærer en væsentligt lavere indtægt. Derfor vurderes indikatoren meget beskrivende for fordelingen af sundhed og trivsel blandt borgerne i Varde Kommune. Det fremsættes i modellen Health Impact Pyramid (98), som også er anvendt i relation til KRAM-faktorerne, at interventioner, som retter sig mod forandring af socioøkonomiske indikatorer, har større indvirkning på sundheden altså skaber større forandring end individuel adfærdsændring. Årsagen er, at disse interventioner forbedrer mulighederne for et godt liv hos især de mindre ressourcestærke og udsatte grupper i samfundet (98). Et øget sigte mod at højne uddannelsesniveauet i Varde Kommune vil dermed på sigt skabe et solidt fundament for lokalsamfundet som helhed og for de enkelte borgere i kommunen. Foranderligheden af indikatoren uddannelse kan ikke ses isoleret som et kommunalt anliggende, men må på flere områder ses i sammenhæng med overordnede nationalpolitiske rammer og beslutninger. Men som det fremgår af ovenstående har kommunen alligevel på baggrund af sin tætte kontakt til borgerne livet igennem og dets indsigt i lokale forhold mulighed for på sigt at skabe væsentlige forandringer vedrørende uddannelse lokalt. Samme billede vil formentlig tegne sig ved en vurdering og prioritering af indikatorerne beskæftigelse og indkomst. Det faktum, at køn og alder er uforanderlige sociodemografiske faktorer, gør dem mindre interessante i en sammenhæng, hvor en kommune ønsker at udvikle indsatser, som fremmer borgernes sundhed og trivsel. Kommunen har meget begrænset indflydelse på borgernes alder og køn. Det er dog væsentlige indikatorer, som har afgørende betydning i monitoreringen af sundhed og trivsel. Specielt er alder en betydningsfuld risikofaktor for sundhed og trivsel i Varde Kommunen på grund af den forventede stigning i borgernes gennemsnitsalder De omgivende rammer Miljøet er, som fundet i specialets analyse, tæt forbundet med borgernes sundhed og trivsel. Desværre findes ingen data vedrørende miljøets betydning for borgernes sundhed og trivsel i netop Varde Kommune. Det vurderes dog, at Varde Kommune er godt på vej i forandringen og monitoreringen af forhold i miljøet, som i specialet findes betydningsfulde for borgernes sundhed og trivsel. Dette skyldes, som sagt, udviklingen af kommunens Renhedsbarometer, hvor monitoreringen af ni udvalgte områder danner rammen om kommunens miljø og klimaindsats. Et redskab som med fordel kan anvendes som inspiration til, hvorledes miljøet sættes på dagsordenen i landets øvrige kommuner. Ved en aktiv inddragelse af redskabets resultater i den samlede vurdering af borgernes sundhed og trivsel i Varde Kommune, kan det medvirke til at skabe et solidt overblik over miljøindikatorer relateret til borgernes helbredsstatus. Det kan dog supplerende være nødvendigt at rette blikket mod forskningen, hvor det som 68

179 Diskussion tidligere beskrevet, er væsentligt at medtænke landbruget som betydningsfuld kilde til hovedparten af den sundhedsskadelige luftforurening. Et forhold som vurderes at være yderst relevant i Varde Kommune. Foranderligheden af dette meget omfangsrige område vil primært - eller i hvert fald som udgangspunkt - være baseret på strukturelle indsatser for at minimere eksempelvis luftforurening. Ifølge en rapport (87) udgivet af SST med henblik på at give forslag til, hvordan kommunerne kan prioritere og tænke sundhed ind i det forebyggende arbejde, fremstilles blandt andet eksempler på strukturel forebyggelse. I rapporten prioriteres, i overensstemmelse med fund i specialet, at blandt andet indsatser, som er rettet mod landbruget, er væsentlige for kommuner i landzonen (som Varde Kommune). Desuden nævnes nedbringelse af partikelforurening fra brændeovne og energibesparende indeklima som relevante prioriteringer for netop landzone-kommuner. Endvidere beskriver SST, at blandt andet indsatser rettet mod at ændre borgerens viden om miljørigtig adfærd, kan påvirke borgerne til en bedre forståelse for miljøets betydning for sundhed og trivsel (87). Indikatorens bredde gør det vanskeligt at vurdere foranderligheden (altså muligheden for en effektiv reduktion af den sundhedsskadelig eksponering fra miljøet) samt tidsperspektivet for, hvornår de forebyggende effekter viser sig. Indsatser rettet mod strukturelle ændringer kan formentlig gennemføres på relativt kort tid, men for opnåelse af en væsentlig forandring af eksempelvis samtlige ni udvalgte områder i Varde Kommunes Renhedsbarometer, må sandsynligvis afsættes en langsigtet forandringsproces Mental og somatisk sundhed Mental lidelse og langvarig somatisk sygdom findes i litteraturanalysen at have stor betydning for sundhed og trivsel. Borgere i Varde Kommune har imidlertid færre mentale lidelser og langvarige somatiske sygdomme end det regionale og nationale gennemsnit, hvorfor foranderligheden af netop denne indikator ikke prioriteres højest. I analysen forekommer det dog væsentligt at monitorere de aktuelle somatiske og mentale helbredsproblemer, da det er nødvendigt at kende forekomsten og fordelingen af sygdomme ved planlægning af forebyggelsesaktiviteter. Indikatoren adskiller sig desuden fra de øvrige indikatorer, da den afspejler udkommet af de ovenstående risikofaktorer for sundhed og trivsel (som illustreret i Sundhedshjulet, Figur 5). Det medfører, at indikatoren ikke kan siges at være direkte foranderlig i en kommunal sammenhæng, da foranderligheden er afhængig af de forudgående disponerende faktorer altså i en logisk rækkefølge af årsagssammenhænge. I Varde Kommune handler det i stedet om, at forebygge de ofte livsstilsbetingede langvarige somatiske sygdomme og mentale lidelser. Som fundet tidligere i diskussionen (afsnit ) kan de stærke sociale relationer og heraf formodede høje sociale kapital ses i en sammenhæng med indsatser rettet mod borgernes sundhedsadfærd eller ældres sociale forhold. Indsatser baseret på frivillige kræfter og fællesskaber kan med stor sandsynlighed fungere som et effektivt og styrkende supplement til Varde Kommunes borgerrettet sundhedsfremmende og forebyggende indsatser, og endda underbygge den eksisterende sociale kapital (109). Dermed kan ideen om Det store samfund inspirere til oprettelsen af fællesskaber og frivilligt funderede indsatser, som kan understøtte en positiv forandring eller udvikling mod sundhedsfremmende sociale miljøer i Varde Kommune. 69

180 Diskussion Opsamling prioritering Interventioner, der skaber forandring af borgerens omgivelser, er fundet at have stor betydning for sundhed og trivsel. Disse interventioner minimerer risikofaktorer i borgernes omgivelser, og gør dermed det sunde valg let - eller ligefrem uundgåeligt. Interventionerne har en effekt uanset uddannelse, indkomst eller øvrige sociale forhold. Prioriteringen af indikatorerne i Varde Kommune er derfor opstillet således, at de strukturelle indsatser i relation til borgerens sundhedsadfærd (KRAM-faktorer) prioriteres højest. Således inkluderes også de svageste grupper i samfundet, hvor man kan forvente størst sundheds- og samfundsmæssig gevinst. Strukturelle interventioner underbygger en adfærdsændring hos de borgere i Varde Kommune, som ikke er motiveret til at ændre livsstil, eller som ikke oplever at have stærke sociale relationer i modsætning til det lavere potentiale for forandring ved de mere traditionelt anvendte forebyggelsesstrategier. Herunder skabes yderligere mulighed for at supplere eksisterende indsatser med samproduktion (frivillighed) inkluderende den relativt store gruppe ressourcestærke borgere i Varde Kommune. Dernæst prioriteres de sociodemografiske indikatorer (især uddannelse), da disse trods den relativt langsigtede foranderlighed (effekt) udgør fundamentet for et sundt og godt liv samt for kommunens sociale og økonomiske position. Endvidere bør opmærksomheden rettes mod køn og alders sammenhæng med borgernes helbredsstatus. I sidstnævnte er der dog ikke muligt at skabe forandring, men køn og alder udgør ligesom de øvrige sociodemografiske faktorer en vigtig kilde til viden om mulige tendenser og mønstre i fordelingen af sundhed og trivsel. Herefter prioriteres miljøet, da den samlede indsats i Renhedsbarometeret vurderes relativt langsigtet. Dertil vurderes det, at Varde Kommune med Renhedsbarometeret allerede har etableret et godt afsæt for effektiv monitorering af miljø og klima i Varde Kommune. Ved hjælp af supplerende relevante indsatsområder, danner barometret et solidt udgangspunkt for et overblik over miljøets sammenhæng med borgernes sundhed og trivsel. Endelig prioriteres langvarig somatisk sygdom og mentale lidelser på baggrund af den logiske rækkefølge af årsagssammenhænge i foranderligheden. Indikatoren kan på længere sigt fungere som en indikation af i hvor høj grad forandringen af de øvrige udvalgte indikatorer er lykkedes eller ej. Herunder tænkes også på forandringen af det selvvurderede helbred. Indikatoren er derfor vigtig i en monitorering af de iværksatte indsatser for fremme af sundhed og trivsel. 70

181 Diskussion Prioriteringen er derfor som fremstillet i Figur 19: Figur 19: Temaer og indikatorer udvalgt og prioriteret i relation til Varde Kommune. * Indikatorer som er specielt fremhævet i relation til de aktuelle sundhedsrelaterede udfordringer i Varde Kommune. ** Indikator som ikke med sikkerhed er problematisk i netop Varde Kommune, men som er fundet relevant og endvidere væsentlig at medtænke i en monitorering af borgernes sundhed og trivsel. *** Her fokuseres især på vigtigheden af at tage det lavt selvvurderede fysiske helbred i betragtning i monitoreringer af borgernes sundhed og trivsel i Varde Kommune. På trods af, at de strukturelle adfærdsforandrende og sociodemografiske indsatser og monitoreringen heraf er prioriteret højest (da indikatorerne generelt har større potentiale for forandring), er det ikke ensbetydende med, at den individuelle højrisiko- og massestrategi skal udelukkes. Det er blot en anerkendelse af, at for opnåelse af en effektiv og langsigtet indsats, er det nødvendigt at søsætte interventioner, som i høj grad baserer sig på strukturelle indsatser. Hermed betragtes de mindre ressourcestærke borgeres sundhed og trivsel ikke isoleret ud fra individets livsstil. Ovenstående skal selvfølgelig foregå i en velovervejet kombination med de øvrige forebyggelsesstrategier, der blandt andet bidrager til en betydningsfuld kognitiv bearbejdning af viden om centrale sundhedsbudskaber (98) Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Som beskrevet indledningsvist er den kommunale sundhedsindsats aktuelt centreret om de nyligt udkomne nationale anbefalinger til kommunal sundhedsfremme og forebyggelse, som er beskrevet i SST s forebyggelsespakker. Det giver derfor god mening at sammenholde specialets resultater med de anbefalinger, som er gældende for samtlige danske kommuner. 71

182 Diskussion Formålet med forebyggelsespakkerne er med et sundhedsfagligt udgangspunkt at styrke folkesundheden i danske kommuner (23). Forebyggelsespakkerne udgør adskillige faglige anbefalinger indenfor 11 udvalgte risikofaktorområder, som af SST forventes at kræve betydelig opmærksomhed de kommende år. De 11 risikofaktorer i forebyggelsespakkerne er tobak (110), alkohol (111), fysisk aktivitet (112), mental sundhed (113), seksuel sundhed (114), hygiejne (115), indeklima i skoler (114), mad og måltider (116), solbeskyttelse (117), overvægt (118) og euforiserende stoffer samt et tværgående værktøj om ulighed i sundhed (119). Hensigten er, at anbefalingerne anvendes som styringsværktøj til planlægning og implementering af effektive indsatser rettet mod folkesundheden i samtlige danske kommuner. Forebyggelsespakkerne anses af SST som et værktøj til at implementere følgerne af strukturreformen i 2007 (23). Det er op til kommunerne selv, at prioritere mellem pakker og anbefalinger, hvilket flere kommuner finder vanskeligt (120). Heriblandt også Varde Kommune (jævnfør informantinterviewet, afsnit 2.4). Indikatorerne, som er udvalgt i specialets litteraturanalyse, stemmer overens med flere af de risikofaktorer, som forebyggelsespakkerne fremlægger. Her tænkes på risikofaktorerne tobak, alkohol, fysisk aktivitet, overvægt, mad og måltider samt mental sundhed. Dermed bekræftes indikatorernes inklusion i specialet samt betydningen af KRAMfaktorerne og mental sundhed for kommunal sundhed og trivsel. Derforuden inkluderer forebyggelsespakkerne risikofaktorer, som i specialet ikke er fremhævet som de mest betydningsfulde for sundhed og trivsel. Disse risikofaktorer er seksuel sundhed, hygiejne, indeklima i skoler, solbeskyttelse, euforiserende stoffer samt et tværgående redskab om ulighed i sundhed 16. Dog er sidstnævnte brede risikofaktor vedrørende ulighed i sundhed også inkluderet på tværs af specialets udvalgte indikatorer og høj grad i betydningen af sociodemografiske faktorer. Endvidere er de faktorer, som er udvalgt i specialet men ikke er direkte præsenteret i forebyggelsespakkerne, sociale relationer, langvarig somatisk sygdom samt miljø. Ud af de 11 forebyggelsespakker retter ni sig mod individets sundhedsadfærd, og de resterende to omhandler mental sundhed og indeklima i skoler. SST s anbefalinger til den forebyggende indsats i kommunerne lægger derfor op til hovedsageligt at rette tiltag og indsatser i kommunen mod ændringer i individets sundhedsadfærd. Men som fundet i specialet, anbefaler SST også, at kommunens indsatser baseres på både information og undervisning samt rammesættende indsatser. Eksempelvis anbefales i forebyggelsespakken omhandlende mad og måltider, at kommunen med fordel kan informere om sund mad på kommunens hjemmeside og relevant materiale kan gøres tilgængelig i kommunens idrætshaller, biblioteker osv. Tilsvarende inddrages de omgivende rammer, hvor det anbefales at inddrage forældrebestyrelser i arbejdet med implementering af mad- og måltidspolitikken samt etablere frivilligt baserede skolemadsordninger (116). Således er der også i forebyggelsespakkerne fokus på nødvendigheden af, at forebyggende indsatser foregår på flere niveauer for dermed at medvirke til at udligne den sociale ulighed i sundhed samt ramme den store gruppe borgere, som ikke føler tilstrækkelig motivation til at ændre sundhedsadfærd. Der fremgår desværre ikke en begrundelse for, hvorfor fokus i forebyggelsespakkerne er rettet mod netop de 11 udvalgte risikofaktorer frem for andre. Som eksempel kan nævnes risikofaktoren indeklima i skoler. Det fremgår ikke, 16 Heraf er de to sidstnævnte forebyggelsespakker om euforiserende stoffer og ulighed i sundhed endnu ikke publiceret, hvilket hindrer en nærmere indsigt i pakkernes reelle indhold. 72

183 Diskussion hvorfor f.eks. indeklima i børneinstitutioner og på arbejdspladser er nedprioriteret i denne sammenhæng, samt hvilket belæg der er for netop at prioritere denne risikofaktor frem for øvrige miljøassocierede risikofaktorer. Manglen på tydelig videnskabelig begrundelse gør det vanskeligt at vurdere SST s belæg for udvælgelsen af deres 11 risikofaktorer samt for pakkernes indhold. I en analyse foretaget af Kommunernes Landsforening i 2012 fremstilles de indsatsområder, som er inkluderet i kommunale sundhedspolitiker. Her indgår netop miljø og fysiske rammer i op mod halvdelen af de 25 adspurgte kommuners sundhedspolitik. Men ingen kommuner fremhæver hygiejne, solbeskyttelse og indeklima i skoler som centrale indsatsområder (121). Hermed ikke sagt, at de ikke er en væsentlige risikofaktorer for sundhed og trivsel. Men indikatorerne prioriteres ikke i eksisterende indsatser i landets kommuner og findes ikke i specialet blandt de mest betydningsfulde indikatorer for sundhed og trivsel. Det forekommer derfor ugennemskueligt, hvorfor SST prioriterer netop hygiejne, solbeskyttelse og indeklima i skoler i forebyggelsespakkerne. Alligevel må forebyggelsespakkerne dog anses som et betydningsfuldt skridt på vejen mod en vidensbaseret og ensrettet forebyggelsesindsats i landets kommuner. 5.2 Anden del: Metodediskussion I det følgende vurderes besvarelsen af problemformuleringen, og specialets metodiske egnethed diskuteres kritisk. Metodediskussionen består af en vurdering af de egenskaber i empirien, der medfører, at specialets fund er gyldige, når de metodiske fordele og ulemper er taget i betragtning Litteraturstudiet som metode Der er både fordele og ulemper knyttet til brugen af et systematisk litteraturstudie til besvarelsen af specialets problemformulering. Som skrevet i metoden har litteraturstudiet medført en mængde empiri, som giver en stor indsigt i og forståelse for, hvorledes sundhed og trivsel aktuelt monitoreres, samt indikatorernes generelle betydning for folkesundheden Litteraturstudiet har ligeledes belyst en videnskløft, da det ud fra specialets søgestrategi ikke var muligt at finde videnskabelige artikler, som omhandler udvælgelsen og prioriteringen af indikatorer for befolkningens generelle sundhed og trivsel. I stedet beskriver og udforsker litteraturen enten én enkelt indikator eller flere indikatorer i relation til en bestemt målgruppe. Litteraturstudiet har således påvist et behov for en systematisk gennemgang af hvilke indikatorer, der kan påvises at have størst indflydelse på folkesundheden. Dermed har det ikke har været muligt at basere udvælgelsen af indikatorer for sundhed og trivsel i Varde Kommune på en sammenligning af i forvejen udvalgte og prioriterede indikatorer. Besvarelsen af problemformuleringen har derfor krævet en afdækning af den viden, som foreligger og aktuelt anvendes i praksis til målsætning og monitorering af sundhed og trivsel. Til trods for ovenstående har litteraturstudiet på baggrund af udvalgte rapporter sikret, at specialets fund er baseret på en identificering af indikatorer, som i Danmark, øvrige vestlige lande og på mellemstatsligt niveau har vist sig som værende effektive mål og betydningsfulde indikatorer for borgernes sundhed og trivsel. Endelig har det systematiske litteraturstudie af aktuelle sundhedsprofiler og sundhedspolitiske mål og strategier bevirket, at specialets fund er 73

184 Diskussion baseret på en direkte indsigt i empirien og ikke øvrige forskeres fortolkning og sammenfatning af hvilke indikatorer, som optræder oftest eller har størst indflydelse på folkesundheden. En ulempe ved litteraturstudiet er, at det ikke medfører et innovativt udsyn. Således forstået, at metoden forudsætter, at der tages udgangspunkt i eksisterende viden. Derfor fremkommer ikke viden om nye indikatorer, som findes at være endnu mere beskrivende for borgernes sundhed og trivsel. Til gengæld sammenfatter specialet international viden om indikatorer for sundhed og trivsel til anvendelse i en dansk kontekst. Dette skaber et solidt fundament for udvælgelsen af netop de indikatorer, som af centrale institutioner og organisationer er vurderet betydningsfulde for folkesundheden. Dermed opnås et nuanceret perspektiv på problemstillingen omkring monitorering af sundhed og trivsel i Varde Kommune. Søgestrategien har naturligvis haft stor betydning for hvilket materiale, der er identificeret og inkluderet. De udvalgte søgetermer og valgte databaser er influeret af specialets udgangspunkt i det brede sundhedsbegreb. Det samme er gældende for udvælgelsen af rapporter. De omfangsrige databaser vurderes som værende dækkende for specialets problemstilling. Det kan dog ikke udelukkes, at en søgning i andre eller flere databaser kan frembringe andet relevant materiale Diskussion af specialets empiri De 15 rapporter, som er udarbejdet af eller i samarbejde med statslige institutioner og mellemstatslige organisationer, danner grundlag for specialets resultater. Rapporterne, som omhandler både sundhedsprofiler samt sundhedspolitiske mål og strategier, antages at være baseret på tilstrækkelig videnskabelig kvalitet til at inkludere i et systematisk litteraturstudie. Rapporterne rummer et massivt datagrundlag, og langt de fleste rapporter beskriver grundigt baggrunden for valget af indikatorer. En generel mangel er dog, at rapporterne ikke beskriver, hvorledes de er fremkommet til netop de inkluderede indikatorer. Eksempelvis kan nævnes Det Gode Liv-Indeks fra Region Syddanmark (42), som eksempelvis ikke fremstiller, hvorfor indikatoren alkohol ikke inddrages i vurderingen af det gode liv i Syddanmark. En indikator, som i litteraturanalysen findes at have stor indflydelse på befolkningens sundhed og trivsel. Dermed findes ikke en tilgængelig begrundelse for, hvorfor rapporterne udelukker alternative indikatorer, hvilket gør rapporternes endelige indikatorfremstilling unuanceret. Desuden kan det tænkes, at variationen i, hvad udvælgelsen af indikatorer afhænger af i såvel de statslige institutioner som i de mellemstatslige organisationer, kan være influeret af den gældende politiske dagsorden eller aktuelle mediebevågenhed. Dette kan også være tilfældet i SST s forebyggelsespakker. Endelig reproducerer rapporterne ofte hinandens viden og konklusioner. Eksempelvis er OECD Health at Glance, som er inkluderet i specialet, i det væsentligste baseret på ECHI-indikatorer. Empirien, som består af rapporter fra USA, Australien, Canada, England, Sverige, Norge og Danmark samt de mellemstatlige organisationer EU, OECD, WHO og FN, vurderes at kunne overføres til en dansk kontekst. Derfor betragtes de udvalgte indikatorer, der i empirien beskriver eller målsætter folkesundheden, som værende relevante i en dansk kommunal sammenhæng. Trods store ligheder fremgår det dog af empirien, at de øvrige vestlige lande ofte adskiller sig fra Danmark på grund af indikatorer vedrørende sundhedsforsikring, personlig frihed, tillid til staten osv. 74

185 Diskussion Altså eksisterende forhold i Danmarks velfærdsstatsregime, der så vidt muligt er udelukket fra specialets litteraturanalyseanalyse Kritisk vurdering af resultater Med ovenstående metodiske og empiriske fordele og ulemper taget i betragtning vurderes i det følgende gyldigheden af specialets endelige fund. Desuden beskrives en mulig videreudvikling mod et praktisk anvendeligt sundhedsbarometer, som opfylder Varde Kommunes ønske og ambitioner. Inklusionen af indikatorer for borgernes sundhedsadfærd samt mentale og fysiske helbredsstatus er gennemgående og dominerende i langt de fleste rapporter. I specialets empiri findes dog en tydelig international, national og lokal interesse for nødvendighed af at inddrage indikatorer, som relaterer sig til det brede sundhedsbegreb samt for at skabe rammer, hvori borgerne trives. Eksempelvis begrundes denne nødvendighed i World Happiness Report med, at the fact that happiness measures are predictive of sickness and death feeds back to strengthen the case for collecting measures of happiness as a regular part of health maintenance (50,s.18). Hermed opnås et mere balanceret perspektiv på sundhed afspejlende det holistiske biopsykosociale sundhedsparadigme. Derfor findes i de udvalgte rapporter et meget bredt spektrum af indikatorer, hvorfor specialets endeligt udvalgte indikatorer ikke vurderes mulige at indsnævre til færre indikatorer. Konsekvensen heraf er dog, at kompleksiteten af monitoreringen bliver stor. Endelig er det dog muligt at begrænse monitoreringen af borgernes sundhed og trivsel til de indikatorer, som i den gældende kontekst findes problematiske (jævnfør Figur 19). I udviklingen af et sundhedsbarometer, som ifølge Varde Kommunes ønske skaber mulighed for sammenligning af kommunens helbredsstatus med øvrige kommuner, er det væsentligt, at specialets fund rummer en vis grad af overførbarhed også kaldet ekstern validitet. Ekstern validitet er i kvalitative studier et udtryk for, hvorvidt en forklaring kan generaliseres til et større problemfelt end selve undersøgelsens materiale (122). I specialets litteraturstudie vurderes derfor generaliserbarheden af de udvalgte indikatorer til en monitorering af folkesundheden i øvrige danske kommuner. Til trods for, at specialets fokus hovedsageligt hviler på de indikatorer, som i Varde Kommune er fundet problematiske for sundhed og trivsel, anslås en ganske høj ekstern validitet. Det begrundes med, at flere indikatorer og prioriteringerne af disse i høj grad vurderes anvendelige i øvrige kommuner, idet der i diskussionen flere steder inddrages materiale, som forholder sig til nationale sundhedsrelaterede problemfelter. En forudsætning er dog, at kommunen også er en landkommune i Danmarks yderområde med sammenlignelige sundhedsudfordringer I analysen fandtes en iøjnefaldende forskel mellem den registerdata, som indikerer en lav forekomst af somatisk sygdom i Varde Kommuner, og de fysiske gener og ubehag, som angives i den selvvurderede data. Som beskrevet i analysen, er selvvurderet helbred bevist at være en god prædiktor for sygdom og død. Anvendelsen af det selvvurderede helbredsmål er et resultat af, at fokus ved introduktionen af det brede sundhedsbegreb flyttes fra illbeing til well-being (123). Begrebet well-being ligger op til, at der foruden den indhentede data om sygdomsaspekter også fokuseres på målgruppens egne forestillinger om det gode liv. Det er vigtigt, at disse forestillinger ikke forbigås men gøres til genstand for refleksion og debat (124). Som supplement til registerdata (hvor viden om borgerens fysiske helbred kun fremgår, hvis borgeren har været i kontakt med sundhedsvæsenet) må 75

186 Diskussion selvvurderet helbred anses som værende en betydningsfuld og evidensbaseret prædiktor for generel sundhed, sygdom og levetid 17 (125). Det er derfor væsentligt at være opmærksom på, at kvinder i Varde Kommune vurderer eget fysiske helbred lavt til trods for, at dette ikke fremgår at den tilknyttede registerdata. Indikatorer, der ikke er fremhævet i relation til Varde Kommune som eksempelvis rygning, er, som det fremgår af specialets analyse langt fra uvæsentlige for borgernes sundhed. Men hvis fokus skal prioriteres i en mere enkel monitorering af folkesundheden må de fremhævede indikatorer tillægges størst værdi for opnåelse af større sundhed og trivsel i kommunen. Endelig er det væsentligt at være opmærksom på, at de indikatorer, som i specialet fremhæves relevante for Varde Kommune er baseret på data, som er indsamlet i SST s sundhedsprofil i I foråret 2014 publiceres en ny og mere aktuel sundhedsprofil, hvorfor det kan være væsentligt at revurdere indikatorer for monitorering af borgernes sundhed og trivsel i henhold til den nyeste viden om borgernes helbredstilstand og årsagen til denne Barometerværdi for sundhed og trivsel i Varde Kommune Ambitionen i Varde Kommune er at skabe et sundhedsbarometer, som med én enkelt værdi kan angive borgernes sundhedsstatus. I specialets litteraturanalyse er fremkommet de indikatorer, som i Danmark, udvalgte vestlige lande og mellemstatlige organisationer findes beskrivende for sundhed og trivsel. Ved en sammenligning med Varde Kommunes aktuelle helbredsstatus er fremhævet de indikatorer, som aktuelt findes problematiske risikofaktorer for borgernes sundhed og trivsel. Indikatorerne angiver, hvor det er nødvendigt at kommunen retter sit fokus for at højne folkesundheden, men også med hvilke indikatorer monitoreringen angiver, om Vade Kommune har øget borgernes sundhed og trivsel. Varde Kommunes fulde ambition om et færdigudviklet Sundhedsbarometer lader sig dog ikke løse indenfor specialets metodiske ramme. Her følger en kort gennemgang af en mulig fortsættelse af arbejdet mod udviklingen af en barometerværdi, som kan underbygge prioriteringen af de enkelte indikatorers betydning for sundhed og trivsel. (125) Barometerværdien skal, som tidligere nævnt, være en værdisætning af sundheden i kommunen, et øjebliksbillede. Ved værdisætning af sundhed findes en række anvendelige mål. Det simplest anvendelige mål til dette formål er Healthy Years of Life Gained (HYLG). Dette mål inddrager både funktionsnedsættelse og levetid, hvilket er relevant, da det er den samlede sundhed i kommunen, som ønskes vurderet. Målet vil bestå af et antal år, som er sammensat af den tidsperiode, hvor sygdom er undgået samt de antal år levetiden er forlænget. HYLG udgør den øgning i sunde leveår, som interventionen bibringer (126). En udbygning af målet HYLG er det alternative mål Disability-Adjusted Life Years (DALYs). Forskellen består i at DALYs er vægtede HYLG ud fra alder, hvilket gør målet mere omdiskuteret, idet denne vægtning udføres på baggrund af den sociale og kulturelle kontekst (126). Yderligere er vægtningen fastsat af personale i sundhedssektoren (16). Det vurderes i henhold til forståelsen af det brede sundhedsbegreb mest relevant at benytte måleenheden Quality Adjusted Life Years (QALY). Mens HYLG og DALYs begrænses til at se på funktionsnedsættelse, rummer det mere datatunge helbredsmål QALY (kvalitetsjusterede leveår) den helbredsrelaterede livskvalitet (126). En fordel ved QALY er, at den er baseret på præferencevægte, hvor 17 Faktisk er et højt selvvurderet helbred ifølge et nyligt amerikansk litteraturstudie bevist at tilføre op til 4-10 år til levetiden sammenlignet med et lavt vurderet helbred (125). 76

187 Diskussion værdisætningen er foretaget af repræsentanter fra den generelle danske befolkning (16, 127). De kvalitetsjusterede leveår er dermed et udtryk for den samlede mængde vundne leveår en person forventes at have korrigeret for tiden med lavere livskvalitet (126, 127). For at opnå et sammenligneligt mål ved hjælp af kvalitetsjusterede leveår internt i kommunen over tid og kommunerne imellem, er det nødvendig at udregne det gennemsnitlige antal kvalitetsjusterede leveår per borger i kommunen. Eksempelvis kan Varde Kommune vurdere deres gennemsnitlige antal kvalitetsjusterede leveår per borger op imod Esbjerg Kommune. De kvalitetsjusterede leveår kan udregnes på baggrund af den gennemsnitlige levealder i kommunen fratrukket kvalitet af leveårene. Kvaliteten af leveårene vægtes i intervallet 0 til 1, hvor 1 er perfekt sundhed og 0 er død. Værdien af leveår under 1 (livskvalitetsfaktoren) multipliceres med antallet af leveår med den nedsatte kvalitet (127). Heraf kan udregnes de reducerede antal leveår/dage på grund af nedsat livskvalitet. Disse fratrækkes således den gennemsnitlige levealder, hvorved et bud på en barometerværdi fremstår altså det gennemsnitlige antal kvalitetsjusterede leveår per borger. Kvalitetsjusteringen skal udregnes på baggrund af hver enkelt indikator for dermed at opnå den samlede kvalitetsjustering. Her kan eksempelvis tages udgangspunkt i de i specialet prioriterede indikatorer for derigennem at afdække de områder, som påvirker kvalitetsjusteringen, og dermed den akkumulerede justering, som ses i forhold til den gennemsnitlige levealder. Med udgangspunkt i denne prioriterede opstilling kan udviklingen i Varde Kommunes sundhed og trivsel enkelt belyses og sammenholdes med øvrige kommuners helbredstilstand. For yderligere at opfylde Varde Kommunes ambition kan det være en mulighed at underbygge prioriteringen af de enkelte indikatorers påvirkning på sundhed og trivsel ud fra af en sundhedsøkonomisk tilgang. Den kommunale sundhedsindsats er naturligvis underlagt begrænsende økonomiske midler, hvorfor det er interessant at finde den mest omkostningseffektive prioritering af interventioner. På den måde belyses hvilke indikatorer, der bør prioriteres, hvis man ønsker størst mulig sundhedsgevinst for hver anvendte krone (127). Sundhedsprojekter kan evalueres og prioriteres ved hjælp af en række værktøjer, som ofte varierer med kompleksiteten af projekterne (126). Set i forhold til udviklingen af et sundhedsbarometer, er der behov for at sammenligne forskellige interventioner, sygdomme og aldersgrupper. Til dette formål anbefales en vægtet cost-effectiveness analyse. Denne analyse bygger på to faktorer - effekt og omkostninger. Når der er tale om en vægtet cost-effectiveness analyse, består vægtningen af den betydning, som tillægges henholdsvis funktionsnedsættelse og tabt levetid i forhold til hinanden (126). Det første skridt i en sådan sundhedsøkonomisk analyse er en vurdering af de fordele (positive effekter), som en intervention vil bibringe. Dette mål for effekten af en intervention kan, som beskrevet i det ovenstående, baseres på det øgede antal kvalitetsjusterede leveår, en given intervention medfører(126). Når effekten af en intervention kendes, er det nødvendigt at estimere omkostningerne ved interventionen. Nogle omkostninger kan henføres direkte til de konkrete offentlige udgifter ved en intervention, f.eks. en forebyggelsesindsats, som kan udregnes på baggrund af materiale og arbejdskraft. Dertil kan komme en række øvrige andre forhold, som skal medregnes. Eksempelvis samfundsøkonomiske konsekvenser forbundet med øget levetid. Yderligere kan sundhedstiltag i kommunen have effekt på flere områder, hvorved det er vanskeligt at estimere omkostningerne for hvert interventionsområde (126, 128). 77

188 Diskussion En sundhedsøkonomisk evaluering af alternative og sammenhængende interventioner i Varde Kommune kan derfor give betydelige udfordringer, som forudsætter et omfangsrigt arbejde. Den økonomiske evaluering vil dog kunne give en enkelt overblik over, hvor Varde Kommune med fordel kan sætte ind for at opnå mest mulig folkesundhed (her flest mulige kvalitetsjusterede leveår) for pengene, og dermed opnå den bedst mulige barometerværdi. Det er blot vigtigt at være opmærksom på, at langt de fleste forebyggende indsatser ikke lader sig afspejle i en sådan barometerværdi indenfor hverken en halv- eller helårlig tidsperiode, hvorfor den politiske opbakning må være langsigtet. I forbindelse med ovenstående kan det diskuteres, om man overhovedet kan værdisætte og sammenligne menneskers livskvalitet. Opfattelsen af, hvor stor betydning et mindre godt helbred har for livskvaliteten vil variere mellem mennesker. Kan otte leveår med en livskvalitet, der kun er halvt så god som det teoretiske maksimum sidestilles med fire leveår med maksimal livskvalitet? Og hvad er egentlig et perfekt helbred? En værdisætning af leveår (for at opnå en ensartet korrigering af leveår med perfekt helbred) som grundlag for en økonomisk prioritering, kan derfor være forbundet med flere etiske problemstillinger. På den anden side er prioriteringen nok en uundgåelig udfordring for at sikre, at de begrænsede økonomiske midler bliver anvendt, hvor de gør mest mulig nytte for flest mulige borgere i Varde Kommune. Den sundhedsøkonomiske analyse kan og bør derfor ikke stå alene, men blot udgøre et supplement til kommunens samlede vurderings- og prioriteringsgrundlag. 78

189 Anbefalinger til Varde Kommune 6 Anbefalinger til Varde Kommune I det følgende afsnit fremsættes anbefalinger baseret på den viden, som er fremkommet i specialets analyse og diskussionen samt under specialets prioritering af indikatorer for sundhed og trivsel i Varde Kommune. Anbefalingerne tilstræbes derfor fremsat i en tematisk prioriteret rækkefølge. Idet flere anbefalinger relaterer sig til indsatser eller forebyggelsesstrategier, som går på tværs af de udvalgte indikatorer, vil anbefalingerne ofte være målrettet forebyggelsen af flere indikatorer samtidig. Kommunal sundhedsfremme og forebyggelse er i høj grad en opgave, som ligger op til samarbejde på tværs af kommunens forvaltningsområder, samt til aktiv involvering af borgerne i lokalmiljøet. Derfor lægger flere anbefalinger op til samarbejde på tværs - både internt og eksternt i kommunen. Der findes utallige metoder, hvormed sundhedsindsatser kan udføres i praksis. Det er håbet, at følgende anbefalinger kan understøtte allerede igangværende indsatser eller fungere som inspiration til den fremtidige tilrettelæggelse af væsentlige sundhedsfremmende indsatsområder i Varde Kommune. 6.1 Kombiner en strukturel, befolkningsrettet og individuel forebyggelsesstrategi Med hovedvægten på den strukturelle forebyggelsesstrategi suppleres med indsatser, som retter sig mod de grupper af borgere, som allerede er i øget risiko for at udvikle sygdom, samt befolkningsrettet information om betydningen af en adfærdsændring. Fremme tilgængeligheden af sund kost Det anbefales, at Varde Kommune indgår samarbejde med supermarkeder i udvalgte lokalmiljøer vedrørende fremme af sunde fødevarer. Samarbejdet kan konkret handle om placeringen af sunde fødevarer i supermarkedet, hvor varen frister mest muligt. Eksempelvis kan fuldkorsprodukter placeres centralt i butikken, eller grøntsager kan opstilles ved siden af det kød, som er på tilbud den pågældende uge. Således kan borgeren fristes til at træffe et sundere valg (se yderligere tiltag ifølge SoL-projekt på Bornholm) (101). I sammenhæng med ovenstående kan Varde Kommune regulere eller indføre kvoter for repræsentationen af fastfoodudbydere i socialt belastede nærmiljøer eller i undervisningsinstitutionernes nærområde. Således hæmmes muligheden for at vælge hurtige usunde måltider. Sund kost i kommunens skoler, institutioner og plejehjem Da en stor del af Varde Kommunes borgere (især børn, unge og ældre) tilbringer meget tid på kommunens skoler, institutioner og plejehjem, kan det anbefales af øge indsatsen på disse områder. Et kreativt forslag, som også knytter sig til ovenstående samarbejde med lokalområdet supermarkeder, kan være, at børnene i institutionerne laver tegninger af deres yndlingsfrugt/grøntsag, som i butikkerne kan byttes til et stykke frugt eller en grøntsag. Dermed øges børnenes bevidsthed om sunde fødevarer, og børnene forbinder efterfølgende 79

190 Anbefalinger til Varde Kommune supermarkeder med sunde fødevarer. Endvidere kan der laves story-telling i kommunens institutioner og mindste folkeskoleklasser med fokus på børnenes udlægning af, hvad der er med til at fremme og hæmme det sunde liv i hverdagen. Story-telling kan ved hjælp af tegninger og fotos danne et sundhedsteater, som fremføres for børnenes forældrene (101). Endelig kan Varde Kommune udnytte deres tætte daglige kontakt til borgerne med indførelsen af et krav om sund kost på samtlige af kommunens institutioner, skoler og plejecentre. Eksempelvis kan der i folkeskolen etableres kantiner med udbud af sunde fødevarer til billige priser. Fremme de fysiske omgivelser Varde Kommune er beliggende i et flot område med skov, strand og et hyggeligt bymiljø. Kommunen anbefales derfor at fremhæve dens attraktive beliggenhed med byplanlægning og faciliteter, som motiverer til bevægelse i de mange hyggelige og smukke områder, der findes i såvel byerne som på landet og ved stranden. Her kan eksempelvis hentes inspiration fra større byer, som har arbejdet med at skabe sundhedsfremmende faciliteter i bymiljøer. Foruden ovenstående kan udarbejdes et aktivitetsprogram over regelmæssige ture eller events i kommunen med fokus på mangfoldigheden af bevægelsesrelaterede aktiviteter, som findes i naturen. Aktiviteterne kan eventuelt arrangeres af entusiastiske frivillige borgere og kan med fordel målrettes ældre borgere eller de kvinder, som ikke er motiveret til at dyrke motion. Ændre sundhedsadfærd på arbejdspladsen Da Varde Kommune fungerer som arbejdsplads for en stor gruppe borgere, kan kommunen med fordel opfordre arbejdspladser både internt men også eksternt i kommunen til at skabe rammer og indsatser, som stimulerer og motiverer til øget fysisk aktivitet. Desuden kan opfordres til at benytte aktiv transport til og fra arbejde. Eksempelvis kan i højere grad arrangeres walk-and-talk møder. indrettes fitnesslokaler på arbejdspladsen eller tilbydes rabatter til medlemskaber til fitnessklubber eller lokale idrætsforeninger (90). Arbejdspladsen har desuden den fordel at være er en velegnet arena til at skabe ændringer i mænds sundhedsadfærd, da mænd er mindre tilbøjelige til deltage i forskellige sundhedstiltag. Sundhedsfremmende ændringer på arbejdspladsen er specielt effektive ved forandring af mænds fysiske aktivitetsniveau og kostvaner. Konkurrenceelementet samt humoristiske og troværdige formuleringer er nogle af de bedst fundne indgangsvinkler til sundhedsfremmende tiltag hos mænd (90). Benytte de lokale og sociale medier Lokale medier kan være vigtige samarbejdspartnere (101), da Varde Kommune hermed får muligheden for at nå bredt ud til lokalbefolkningen. Aktivt brug af medierne kan formentlig påvirke borgernes normer og holdninger samt viden om sunde mad- og bevægelsesvaner. Eksempler på relevante medier kan være den lokale radio og avis. Foruden massemedierne kan oprettes en facebook-side, hvor Varde Kommune og lokale borgere kan dele erfaringer om bevægelse i nærmiljøet og sund kost. Desuden kan kommunen som supplement til massemedierne formidle 80

191 Anbefalinger til Varde Kommune borgerrettet tilbud om eksempelvis kurser i sund madlavning, løbeklubber osv. Internettet spiller en stadig større oplysningsrolle også blandt mindre ressourcestærke (90). Endvidere kan de sociale medier sandsynligvis danne grobund for sociale initiativer. 6.2 Skabe en solid socioøkonomisk grobund for sundhed og trivsel Det er i specialets analyse og diskussion tydeligt, at de socioøkonomiske faktorer udgør fundamentet for borgernes sundhed og trivsel. Derfor findes borgere i Varde Kommune med lav socioøkonomisk status særligt udsatte for social ulighed i sundhed. I Varde Kommune findes særligt indikatoren uddannelse problematisk, hvorfor denne fremhæves. Højne uddannelsesniveauet Foruden den eksisterende indsats i Region Syddanmarks Syddansk Uddannelsesaftale (som primært har fokus på gymnasiale og tekniske uddannelser) kan Varde Kommune, som nævnt, anbefales aktivt at fremhæve de videregående uddannelsesmuligheder (professionshøjskoler og universiteter), som findes i lokalområdet. Hermed sikres det, som fundet i diskussionen, at en langt større andel af den højtuddannede befolkning bosætter sig i kommunen (107). I sammenhæng med ovenstående anbefales det, at Varde Kommune medvirker til at skabe brobygning mellem universiteter og lokale virksomheder. Det kan medføre et stærkere fagligt miljø med innovative medarbejdere, som kan øge virksomhedernes omstillingsparathed. Det stærke faglige miljø blandt kommunens arbejdspladser kan bidrage til at tiltrække nye virksomheder og medarbejdere til kommunen (107). Endelig kan Varde Kommune lægge op til at skabe specialiserede uddannelsesmiljøer på erhvervs- og ungdomsuddannelserne med rodfæste i den erhvervsudvikling, som findes i regionen. Her tænkes eksempelvis på den hurtigt udviklende offshore industri i Esbjerg Kommune. Således sikres kvalificeret arbejdskraft i nærmiljøet og ikke mindst gode jobmuligheder for de nyuddannede borgere (se yderligere anbefalinger ifølge Danske Regioners oplæg til opnåelse af vækst i Danmarks yderområder) (107). Udarbejde sundhedsprofil af mindre ressourcestærke borgere Da Varde Kommunes indsigt i de mindre ressourcestærke borgeres sundhed og trivsel er meget begrænset, vil en forudsætning for at give målrettede anbefalinger være, at kommunen udarbejder en sundhedsprofil blandt socialt udsatte og ressourcesvage borgere. Hermed opnås en dybere forståelse årsagerne til den manglende hensigtsmæssige sundhedsadfærd. I monitoreringen er det væsentligt at inddrage mål for de strukturelle forholds indflydelse. Indikatorerne alder, køn og uddannelse, beskæftigelse og indkomst bør altid anvendes som baggrundsindikatorer i en sådan monitorering. 81

192 6.3 Samtænke miljøområdet med borgernes sundhed og trivsel Anbefalinger til Varde Kommune I fremtiden er det betydningsfuldt at Varde Kommune tænker sundhed og trivsel ind i miljøet. En proces som kan tage afsæt i eksisterende initiativer i kommunen. Tænk sundhed og trivsel ind i miljøet Det anbefales, at Varde Kommune integrerer Renhedsbarometeret i kommunens sundhedsindsats for dermed at synliggøre, at forbedringer i miljøet er betydningsfuldt for borgernes sundhed og trivsel. Da Varde Kommune er en landkommune, anbefales det som sagt, at kommunen fører tilsyn med miljøforholdene på landbrugsejendommene for at minimere denne væsentlige risikofaktor i miljøet. Desuden er det vigtigt, at kommunen løbende retter blikket mod forskningen, hvor der som i ovenstående eksempel findes nye betydningsfulde sammenhænge og opgørelser over miljøets vidtfavnende effekter på befolkningens helbred. Det kan sideløbende anbefales, at Varde Kommune iværksætter oplysningskampagner og fordelagtiggører alternative miljørigtige valg for borgerne. En strukturel forebyggelsesstrategi kan eksempelvis styrke den kollektive trafik samt styrke et sammenhængende net af gang- og cykelstier i byer og naturområder. Endvidere kan kommunen udarbejde informationsmateriale om energibesparelser og betydningen af et sundt indeklima (se yderligere anbefalinger i SST s publikation om sundhedsfremme og forebyggelse på miljøområdet) (87). 6.4 Nedbringe livsstilssygdomme og tage borgernes selvvurderede helbred i betragtning Varde Kommune er overordnet set en sund kommune. Faktisk lever en relativt mindre andel af borgerne i Varde Kommune med langvarige somatiske sygdomme, mentale lidelser og ensomhed end det regionale og nationale gennemsnit. Det gode ressourcefundament kan udnyttes til yderligere at fremme sundheden. Borgerinddragelse - hente inspiration fra idéen om "Det store samfund En mulighed for at udnytte borgernes sunde helbred og stærke sociale relationer kan være ved at hente inspiration fra specialets præsenterede idéer om Det store samfund. Den øgede borgerinddragelse har den positive effekt at medføre empowerment - forstået som den proces, hvor igennem individ og/eller lokalsamfund øger handleevnen og muligheden for at tage kontrol og føle ejerskab over egen livssituation og de livsvilkår, der påvirker sundheden (129). En proces, som er i overensstemmelse med WHO s definition af sundhedsfremme 18 (6). Borgerinddragelsen kan således medføre en slags magtdecentralisering fra Varde Kommune til borgerne. (6) Eksempelvis kan i Varde Kommune fokuseres på aktiv inddragelse af engagerede ældre borgeres initiativer med henblik på at gennemføre innovative indsatser, som er målrettet og tilpasset de ældres behov og interesse. Her tænkes bl.a. på indsatser vedrørende fysisk aktivitet. Aktiviteterne kan varetages af frivillige instruktører. Endvidere kan en sådant tilbud på sigt tænkes at rumme et udslusningstilbud til rehabiliteringsindsatsen. Tilbuddet kan eventuelt 18 Health promotion is the process of enabling people to increase control over, and to improve their health (6,s.1). 82

193 Anbefalinger til Varde Kommune udarbejdes i samarbejde med praktiserende læger, medarbejdere på genoptræningscentre og privatpraktiserende fysioterapi. Være opmærksom på borgernes selvvurderede helbred Til trods for det sunde helbred ses der i borgernes selvvurderede fysiske helbred indikationer på, at en stor andel borgerne i Varde Kommune oplever fysiske gener og begrænsninger. Det anbefales derfor, at Varde Kommune er opmærksom på, at den viden som borgerne selv kan give om, hvordan de føler og oplever egen sundhed og trivsel, er værdifuld for opnåelsen af effektivt forebyggende indsatser. Den allerede eksisterende viden om, at en stor gruppe borgere vurderer eget fysiske helbred lavt bør derfor anvendes til at skabe dybere indsigt i hvilke forhold, som har betydning for denne vurdering. Det kan for eksempelvis ske gennem et fokusgruppeinterview, hvor borgernes perspektiv fremhæves. Sidst skal det dog understreges, at den registerbaserede monitoreringen af livsstilsbetingede sygdomme og lidelser ikke bør nedprioriteres som målemetode. Den er et vigtigt supplerende udtryk for i hvor høj grad indsatserne relateret til ovenstående anbefalinger er lykkedes. I en erkendelse af, at findes der utallige metoder, hvormed det er muligt at monitorere og fremme borgernes sundhed og trivsel, giver ovenstående anbefalingerne blot nogle bud på indsatsområder, som ud fra specialets fund kan være væsentlige at prioritere i den fremtidige sundhedsindsats i Varde Kommune. Desuden kan Varde Kommune gøre brug af det sundhedsøkonomiske perspektiv (som beskrevet i afsnit ), hvormed der opnås indsigt i hvilke indsatsområder, der omkostningseffektivt medfører flest mulige leveår med godt helbred blandt kommunens borgere. 83

194 Konklusion 7 Konklusion Formålet med dette speciale er på baggrund af et litteraturstudie af relevante sundhedsprofiler samt mål og strategier for sundheden at klarlægge specifikke indikatorer for den generelle sundhed i befolkningen. Dertil ønskes en udvælgelse af de indikatorer, som vurderes afgørende for enkelt at beskrive og værdisætte befolkningens sundhed og trivsel i Varde Kommune. Derfor lyder specialets problemformulering: Ud fra et systematisk litteraturstudie undersøges med hvilke indikatorer sundhed måles, og hvordan denne viden kan anvendes i en dansk kommunal kontekst (Varde Kommune) til at kvalificere og prioritere indikatorer for borgernes sundhed og trivsel i fremtiden? En uddybende besvarelse af specialets problemformuleringen tager i det følgende afsæt i specialets tre nedenstående underspørgsmål: 1) Hvad påvirker individets og dermed befolkningens sundhed og trivsel, og hvad er mest afgørende for et sundt liv? 2) Hvilke indikatorer bør prioriteres, hvis man ønsker et monitoreringsredskab, som giver et præcist og enkelt et billede af folkesundheden i Varde kommune? 3) Hvordan kan Varde Kommune i fremtiden prioritere deres sundhedsindsats? Når man taler om individets og befolkningens generelle sundhed og trivsel, findes det nødvendigt og betydningsfuldt at tage udgangspunkt i det brede sundhedsbegreb. Hermed rummes alle de indikatorer, som tilsammen er en forudsætning for og danner rammen om det gode liv. Til at skabe overblik over det vidtfavnende sundhedsbegreb findes Dahlgreen og Whiteheads begrebsmodel Policy Rainbow anvendelig. Begrebsmodellen danner derfor rammen om specialets litteraturanalyse. Indikatorer for sundhed og trivsel Litteraturstudiet, som gennemføres med udgangspunkt i det brede sundhedsbegreb, bidrager til en stor indsigt i hvilke indikatorer, som har indflydelse på befolkningens sundhed og trivsel. Ud fra en databasesøgning, kædesøgning og søgning i statslige institutioner med baggrund i udvalgte søgetermer og -kriterier blev 15 rapporter udvalgt. Disse danner grundlag for specialets litteraturanalyse. Rapporterne omhandler aktuelle sundhedsprofiler samt mål og strategier for folkesundheden, og vurderes relevante for besvarelsen af specialets problemformulering. Til udvælgelse af rapporternes talrige indikatorer for sundhed og trivsel er i specialet udviklet et analyseredskab, som illustrerer forekomsten og fordelingen af indikatorer for sundhed og trivsel i de enkelte rapporter. Følgende indikatorer (præsenteret i Tabel 13) er hyppigst anvendt til at beskrive borgernes sundhed og trivsel i Danmark, vestlige lande (Sverige, Norge, England, Australien, Canada og USA) og mellemstatlige organisationer (WHO, OECD, FN og EU). 84

195 Konklusion Tema Sundhedsadfærd Mental og somatisk sundhed Sociodemografiske faktorer De omgivende rammer Udvalgte indikatorer Kost Overvægt Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Sociale relationer Langvarig somatisk sygdom Mentalt helbred Køn Alder Beskæftigelse Indkomst Uddannelse Miljø Tabel 13: Udvalgte indikatorer for sundhed og trivsel underordnet strukturerende temaer Sundhedsadfærd har stor indflydelse på individets sundhed og trivsel, og de enkelte indikatorer er tilsammen årsag til langt de fleste af de sygdomme, som danskerne dør af i dag. Sundhedsadfærden er endvidere end god prædiktor for, hvilke langvarige somatiske sygdomme og mentale lidelser, som sundhedsvæsenet står overfor i fremtiden. Mentale lidelser og langvarige somatisk sygdomme er en stigende sundhedsudfordring, som selvsagt har stor indflydelse på borgernes sundhed og trivsel. Det er derfor nødvendigt at kende forekomsten og fordelingen af sygdomme og lidelser ved planlægning af forebyggelsesaktiviteter. De mentale og somatiske helbredsproblemer indikerer samtidig den langsigtede effekt af de forebyggende og sundhedsfremmende tiltag. Endelig findes sociale relationer i høj grad bestemmende for udviklingen af langvarig sygdom og for tidlig død. Sundhedsadfærd, mentale lidelser og langvarige somatiske sygdomme er ofte knyttet til de sociodemografiske faktorer. De sociodemografiske faktorer sætter rammerne for individets vilkår og muligheder, og medfører ulighed i både sygelighed og dødelighed. Individets levevilkår findes yderligere påvirket af miljøet i de fysiske omgivende rammer. Det bredtfavnende miljø er betydningsfuldt for individets sundhed og trivsel, og anskues ofte ud fra et forureningsmæssigt perspektiv. Indikatorerne afspejler nødvendigheden af, at sundhed ses som mere end blot fravær af sygdom, men også influeret af individets livsstil, sociale relationer og levevilkår. Endvidere fremgår af analysen en stærk indbyrdes forbundenhed mellem de udvalgte indikatorer, som tilsammen findes at danne et billede af forudsætninger for befolkningens sundhed og trivsel. En generel udfordring i måling af sundhed og trivsel findes derfor at være, at indikatorerne er forbundet i en sådan grad, at det er vanskeligt, at bedømme den generelle sundhed og trivsel ud fra enkeltstående eller meget få indikatorer. 85

196 Konklusion Prioritering af indikatorer for sundhed og trivsel i Varde Kommune Borgerne i Varde Kommunes er på langt de fleste områder sundere og trives bedre end regions- og nationalgennemsnittet. Alligevel findes væsentlige sundhedsrelaterede problemfelter, som danner grundlag for udvælgelsen af indikatorer for borgernes sundhed og trivsel. Hermed sikres, at de udvalgte indikatorer er relevante for de borgeres sundhed og trivsel, som ønskes forandret. De grundlæggende problemfelter er: o o o o o o o Stigende andel ældre borgere Lavt uddannelsesniveau Usundt kostmønster Nedsat fysisk aktivitet Overvægt Borgerne ønsker generelt ikke at ændre deres sundhedsadfærd Lavt selvvurderet fysisk helbred Ud fra specialets analyse og den foreliggende viden om borgernes helbredsstatus i Varde Kommune er udvalgt indikatorer, inden for hvilke det i sammenhæng med ovenstående problemfelter vurderes særligt betydningsfuldt at skabe forandring. Disse indikatorer er kost, overvægt, fysisk aktivitet, uddannelse, køn, alder og miljø. Yderligere fremhæves somatisk sygdom, da en stor andel borgere vurderer eget fysiske helbred lavt. Prioriteringen af indikatorer for sundhed og trivsel bør ifølge Green og Kreuter foretages ud fra spørgsmålet om indikatorernes betydning for borgernes sundhed og trivsel samt potentialet for forandring i den givne kontekst. Ud fra denne betragtning findes i Varde Kommune, at de adfærdsrelaterede indikatorer bør prioriteres højest. Dette er på grund af, at KRAM-faktorerne skaber størst potentiale for forandring gennem en strukturel forebyggelsesstrategi. Den strukturelle forebyggelsesstrategi er betydningsfuld for borgerne i Varde Kommune, da strategien medfører en effektiv forandring, som inkluderer en stor gruppe borgere, som ikke findes at være motiveret til adfærdsændring. Det er derfor væsentligt, at Varde Kommune inddrager den strukturelle forebyggelsesstrategi i deres kommende sundhedsindsats samt monitorerer KRAM-faktorerne, da de er bestemmende for udviklingen af fremtidige livsstilssygdomme. De sociodemografiske faktorer er betydningsfulde for borgernes sundhed og trivsel i Varde Kommune. Dette med fokus på betydningen af at højne uddannelsesniveauet i Varde Kommune. Uddannelsesniveauet er ligesom de øvrige sociodemografiske faktorer stærkt associeret med ovenstående risikoadfærd, hvorfor disse forhold må anses som værende fundamentet for opnåelsen af sundhed og trivsel. Derfor bør Varde Kommune rette opmærksomheden mod betydningen af de sociodemgrafiske faktorer både i en monitorering af sundheden såvel som i fremtidige indsatsområder i forhold til afdækning af målgrupper. Miljøet findes generelt at have stor betydning for sygdom og dødelighed, hvorfor Varde Kommune bør tænke sundhed og trivsel ind i miljørelaterede indsatser, samt i monitoreringen af den generelle folkesundhed. Ligesom indsatser målrettet borgernes sundhedsadfærd, kan der med fordel anvendes en strukturel forebyggelsesstrategi. 86

197 Konklusion Varde Kommune findes dog allerede at have skabt et godt afsæt for monitoreringen af miljø ved hjælp af kommunens Renhedsbarometer., hvilket der kan drages nytte af i et sundhedsbarometer. Sidst bør Varde Kommune prioritere monitoreringen af langvarig somatisk sygdom og mentale lidelser, da disse har stor betydning for borgernes sundhed og trivsel. Indikatoren adskiller sig dog, som sagt, fra de øvrige faktorer, da den afspejler udkommet af ovenstående disponerende faktorer. Foranderligheden er derfor afhængig af effekten af de indsatser, som rettes mod de øvrig udvalgte indikatorer. Prioriteringen af indikatorer for opnåelse af et monitoreringsredskab, som giver et præcist og enkelt et billede af folkesundheden i Varde kommune, er derfor som følger: Figur 20: Temaer og indikatorer udvalgt og prioriteret i relation til Varde Kommune Det er givet, at betydelige ændringer i befolkningens sundhedsadfærd, vil have stor indflydelse på det fremtidige helbred blandt borgerne i Varde Kommune. Det er blot spørgsmålet om, hvorvidt strategien til at udføre disse ændringer skal prioriteres på baggrund af den mindre gruppe borgere, som allerede er i en øget risiko for at blive syge, eller om strategien skal målrettes de mange borgere, som med tiden er i potentiel risiko for at havne i samme højrisikogruppe. Forebyggelsesstrategierne udelukker ikke hinanden, men skal ses i en supplerende sammenhæng. Så længe det ikke i højere grad er lykkes at nedbringe årsagerne til den usunde adfærd, må underbyggende indsatser rettet mod de allerede udsatte borgere iværksættes. I forlængelse af dette prioriteres den strukturelle forebyggelsesstrategi højest. Strategien er på baggrund af tidligere erfaringer bevist effektiv til at modvirke omgivelsernes underliggende årsager til borgernes nedsatte sundhed og trivsel uanset uddannelsesmæssig baggrund, alder eller øvrige sociodemografiske faktorer. Hermed forebygges at flere borgere havner i risikogruppen samtidig med at sundhed og trivsel fremmes hos de allerede udsatte borgere. SST s forebyggelsespakker kommer med mange fornuftige bud på, hvordan en strukturel forebyggelsesstrategi skal udfoldes i en dansk kommunal kontekst. Det er blot ikke alle 11 udvalgte risikofaktorområder, som vurderes velbegrundede og relevante ved en sammenligning med specialets udvalgte indikatorer for sundhed og trivsel i Varde Kommune. Derfor bør Varde Kommune være opmærksom på, at prioritere netop de indikatorer, som vurderes mest betydningsfulde for deres borgere. 87

198 Konklusion I en videre udvikling af sundhedsbarometeret i Varde Kommune kan måleenheden kvalitetsjusterede leveår anvendes som et mål for borgernes sundhed og trivsel. Anvendes et gennemsnit af kvalitetsjusterede leveår per borger i kommunen opnås et enkelt og let sammenligneligt udtryk for borgernes generelle helbredsstatus, om end denne måleenhed byder på udfordringer ved praktisk anvendelse. Værdisætningen af kvalitetsjusterede leveår kan sandsynligvis baseres på de i specialet konkluderede prioriterede indikatorer. I en yderligere forlængelse af sundhedsbarometeret kan fremtidige interventioner prioriteres på baggrund af en omkostningseffektivitetsanalyse, hvori effekten af interventionerne samt omkostningerne indgår. Derved er der i specialet kort berørt den videreudvikling, der kræves, for at indfri ønsket om et praktisk anvendeligt sundhedsbarometer. Det overordnede ambition om at skabe et videnskabeligt fundament for den videre udvikling af Vardes kommunalpolitiske redskab Sundhedsbarometeret vurderes derfor i et vidt omfang indfriet. Anbefalinger til Varde Kommunes sundhedsindsats På baggrund af specialets litteraturanalyse og diskussion anbefales Varde Kommune i fremtidige sundhedsindsatser, at: o Kombinere en strukturel, befolkningsrettet og individuel forebyggelsesstrategi ved blandt andet at fremme tilgængeligheden af sund kost, fremme de fysiske omgivelser, ændre sundhedsadfærd på arbejdspladsen og benytte de lokale og sociale medier i sundhedsindsatsen o Skabe en socioøkonomisk solid grobund for sundhed og trivsel gennem en højnelse af uddannelsesniveauet samt ved udarbejdelse af en sundhedsprofil målrettet mindre de ressourcestærke borgere o Samtænke indsatser på miljøområdet med borgernes sundhed og trivsel o Nedbringe livsstilssygdomme og tage borgernes selvvurderede helbred i betragtning, hvortil der med fordel kan lægges vægt på øget borgerinddragelse Hermed er konkluderet, hvilke indikatorer der ud fra litteraturanalysen bør prioriteres som beskrivende for sundhed og trivsel, og hvordan denne viden kan anvendes i Varde kommune til at kvalificere og prioritere sundhedsindsatsen i fremtiden. Endvidere gives anbefalinger til, hvorledes Varde kommune kan tilrettelægge deres fremtidige sundhedsindsat samt til videreudvikling af specialets indikatorer til et praktisk anvendeligt sundhedsbarometer. 88

199 Referencer 8 Referencer 1. Harvey J. Basic Concepts. In: Harvey J, Taylor V, editors. Measuring Health and Wellbeing. London: Sage Publications; Regeringen. Sund hele livet: De nationale mål og strategier for folkesundheden WHO Regional Office for Europe. Ottawa Charter for Health Promotion. København: Forchhammer H, Nissen M. Psykologiske sundhedbegreber i et subjektvidenskabeligt perspektiv. In: Uffe Juul Jensen PFA, editor. Sundhedsbegreber filosofi og praksis. Aarhus: Philosophia; Otto L. Et robust helbred eller et lykkeligt liv. In: Jensen UJ, Andersen PF, editors. Sundhedsbegreber - filosofi og praksis. Aarhus, Danmark: Philosophia; World Health Organization. Health Promotion Glossary. Geneva: Dahlgren G, Whitehead M. Policies and strategies to promote social eguity in health: Background document to WHO - Strategy paper for Europe. Stockholm: Institut för Framtidsstudier, Davies M, Macdowall W. Determinants of Health. In: Davies M, Macdowall W, editors. Health Promotion Theory: Open University Press; Kamper-Jørgensen F. Analyse af sundhedsproblemer. In: Kamper-Jørgensen F, Almind G, Jensen BB, editors. Forebyggende sundhedsarbejde. 5. udgave ed. København: Munksgaard Danmark; WHO Regional Office for Europe. Social Determinants of Health: The Solid Facts. København: National Public Health Institute (KTL) and European Union. European health indicators: Development and initial implementation - Final report of the ECHIM project. Helsinki 2008: OECD. OECD Guidelines on Measuring Subjective Well-being Department of Health. The Public Health Outcome Framework for England, : Healthy Lives, Healthy People: Improving Outcomes and supporting transparency Bauer G, Davies JK, Pelikan J, Noack H, Broesskamp U, Hill C. Advancing a theoretical model for public health and health promotion indicator development: proposal from the EUHPID consortium. European journal of public health. 2003;13(3 Suppl): Epub 2003/10/ OECD. How's Life?: Measuring well-being Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark WHO Regional Office for Europe. Targets for Health for All. Targets in support of the European regional strategy for health for all. Copenhagen: Srivastava D, McKee M. The Emergence of Health Targets: Some Basic Principles. In: Wismar M, McKee M, Ernst K, Srivastava D, Busse R, editors. Health Targets in Europe. European Union: European Observatory on Health Systems and Policies; Gulis G, Gry P, Kræmer SRJ. Sundhedskonsekvensvurdering - fra teori til praksis Kamper-Jørgensen F. Nationale folkesundhedsprogrammer i de nordiske lande. Ugeskrift for læger. 2004;166(44): Jørgensen T. Hvorfor er befolkningsundersøgelser så vigtige? Ugeskrift for læger. 2004;166(15-16):

200 Referencer 22. Sundhedsstyrelsen. Sundhedsregistre og befolkningsundersøgelser i Danmark - til brug vd planlægning af borgerrettet forebyggelse i kommunen. København: Sundhedsstyrelsen. Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Larsen FB, Ankersen PV, Poulsen S. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Voksne Sundhedsstyrelsen. Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen - en vejledning til Sundhedsloven 119 stk. 1 og 2. København: Andersen PT, Jensen J-J. Healthcare reform in Denmark. Scandinavian Journal of Public Health. 2010;38(246): Økonomi- og Indenrigsministeriet. Evaluering af kommunalreformen Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Sundhedsloven. Retsinformation2010 [cited Lov nr. 913]; Available from: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=130455&exp=1#k Varde Kommune. Sundhedpolitik Varde Kommune Didrichsen F, Nygaard E, Bonde A. Samarbejde mellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet. København: Kommunernes Landsforening. Notat: Kommunale sundhedspolitikker - en oversigt over indsatsområder, målgrupper og mål i 25 ommuner World Health Organization Regional Office for Europe. Health policy framwork and strategy Iversen L, Christensen U, Lund R. Indledning. In: Iversen L, Christensen U, Lund R, editors. Medicinsk sociologi - sociale faktorers betydning for befolkningens helbred. 2. udgave ed Cottrell R, McKenzie JF. The Literature Review. Health Promotion and Education Research Methods: Usinf the Five-Chapter Thesis/Dissertation Model. Sudbury: Mass Jone and Baitlett Publishers; p Andersen I. Spørgeteknikker. Den skinbarlige virkelighed - om vidensproduktion inden for samfundsvidenskaberne. 4. udgave ed: Forlaget Samfundslitteratur; Christina Forsberg YW. Att göra systematiske litteraturstudier. Stockholm: Författarna och Bokförlaget Natur och Kultur; Det Informationsvidenskabelige Akademi. Booleske operatorer. Informationsordbogen: Ordbog for informationshåndtering, bog og bibliotek: Københavns Universitet; Garrard J. Health sciences litterature review made easy: The Matrix method. 3. edition ed. United States of America: Jones and Bartlett Learning; Wallin JA. Litteratursøgning: Introduktion til sundhedsvidenskabelig litteratursøgning. Syddansk Universitet; 2013 [cited april]; Available from: 40. Sundhedsstyrelsen. Den nationale sundhedsprofil Hvordan har du det? Region Syddanmark og Statens Institut for Folkesundhed. Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Region Syddanmark. Det Gode Liv-Indeks [cited september]; Available from: 43. Statens folkhälsoinstitut. Nationella folkhälsoenkäten - Hälsa på lika villkor. [cited september]; Available from: 90

201 Referencer 44. Folkehelseinstituttet. Kommunehelsa. [cited september]; Available from: 45. Australian Unity; Deakin University - Australian Centre on Quality of Life. What makes us Happy? Ten years of the Australian Unity Wellbeing Index Australian Institute of Health and Welfare. Australia's health Canberra: Canadian Index of Wellbeing and University of Waterloo. How are Canadians Really Doing The 2012 CIW Report. Waterloo: U.S. Department of Health and Human services. Healthy People ; Available from: 49. OECD. Health at Glance: Europe The Earth Institute: Columbia University. World Happiness Report Forsberg C, Wengström Y. Att göra systematiska litteraturstudier : Värdering, analys och presentation av omvårdnadsforskning. Stockholm: Författarna och Bokförlaget Natur och Kultur; Region Syddanmark. Væksten i det gode liv: Nyt politisk redskab i Syddanmark Statens folkhälsoinstitut. Hälsa på lika villkor: Syfte och bakgrund till frågorna i nationelle folkhälsoenkäten Australian Unity. Available from: 55. Australian Unity; Deakin University's Australian Centre on Quality of Life. Australian Unity Wellbeing Index. Survey 28.0: "The Wellbeing of Australians - The Impact of Marriage" WHO Regional Office for Europe. Developing indicators for the Health 2020 targets WHO Regional Office for Europe. About Health Available from: 58. United Nations. Resolution adopted by the General Assembly on 19 July 2011: 65/309. Happiness: toward a holistic approach to development Department of Health. Healthy Lives, Healthy People: Improving outcomes and supporting transparency. Public Health Outcome Framework : Part Office of Disease Prevention & Health Promotion, U.S. Department of Health and Human Services. Healthy People Objective Selection Criteria. 2009; Available from: 61. Hvass LR, Manghezi A, Folker AP, Sandø N. Social ulighed i sundhed - hvad kan kommunen gøre? Perissinotto CM, Cenzer IS, Covinsky KE. Loneliness in Older Persons A Predictor of Functional Decline and Death. Archives of Internal Medicine. 2012;172(14): Antonucci TC, Akiyama H, Lansford JE. Negative effects of close social relations. Family Relations. 1998;47(4): Christensen SI, Ola Ekholm MD, Juel K. Sundhed og sygelighed i Danmark og udviklingen siden Statens Institut for folkesundhed, U.S. Department of Health and Human Services. HealthyPeople.gov: Environmental Health. 2013; Available from: 66. Juel K. Store helbredsmæssige konsekvenser relateret til KRAM-faktorerne. 2006; Available from: 91

202 Referencer 67. Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed. Sundhedsprofil2010.dk [updated 26. september 2013]; Available from: 68. Christensen AI, Ekholm O, Glümer C, Andreasen AH, Hvidbjerg MF, Kristensen PL, et al. The Danish National Health Survey Study design and respondelt characteristics. Scandinavian Journal of Public Heakth. 2012;40: Larsen P. Danskerne dør for tidligt. Kommunernes Landsforening; Fiskebranchens Oplysningsudvalg. 2 gange om ugen. Available from: 71. Landbrug & Fødevarer. 6 om dagen. Available from: 72. DTU Fødevareinstituttet. Danskernes fatiske kost og oplevelse af sunde kostvaner Hundborg L. Sundhed frem for effektivitet. Nyt om Forebyggelse: Tema: Strukturel forebyggelse - Et paradigmeskift. 2008: Wier M. "Big Society" på dansk? AKF Nyt. 2011: Vrangbæk K. Fremtidens velfærd - i borgernes hænder. AKF Nyt december: Center for frivilligt socialt arbejde. Frivilligrapport 2012: Den frivillige sociale indsats Danmarks Statistik. Fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken (endelig opgørelse) efter område, alder og køn [updated 27. september 2013]; Available from: 78. Danmarks Statistik. Personer efter område, enhed, køn og indkomsttype [updated 20. september 2013]; Available from: 79. Danmarks Statistik. FRKM113: Befolkningsfremskrivning 2013 efter kommune, alder og køn. Available from: 80. Christensen K, Doblhammer G, Rau R, Vaupel JW. Ageing populations: the challenges ahead. Lancet. 2009;374(9696): Lauritzen HH, Brünner RN, Thomsen P, Wüst M. Ældres ressourcer og behov: Status og udvikling på baggrund af ældredatabasen. København: SFI - Det nationale forskningscenter for velfærd, Juel K, Koch MB. Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Varde Kommune, Aalborg Universitet. Renhedsbarometeret. Varde Kommune; Available from: 84. Kjøller M, Juel K, Kamper-Jørgensen F. Folkesundhedsrapport Danmark Brandt J, Silver JD, Christensen JH, Andersen MS, Bønløkke JH, Sigsgaard T, et al. Contribution from the ten major emission sectors in Europe and Denmark to the health-cost externalities of air pollution using the EVA model system an integrated modelling approach. Atmospheric Chemistry and Physics. 2013;13(15): Metcalfe Rd. Landbrug. Varde Kommune; 2013; Available from: 87. Sundhedsstyrelsen. Tænk sundhed ind i miljøet: Et prioriteringsværktøj og inspiration til kommunernes forebyggende indsats. København, Danmark: Bartholomew LK, Parcel GS, Kok G, Gottlieb NH, Fernández ME. Intervention Mapping Step 1: Needs Assessment. Planning Health Promotion Programs: An Intervention Mapping Approach. Third Edition ed. United States of America: Jossey-Bass;

203 Referencer 89. Green LW, Kreuter MW. Ecological and Educational Diagnosis. Health Program Planning: An Educational and Ecological Approach. 4th Edition ed: McGraw-Hill; Forskningscenter for Forebygelse og Sundhed, Region Hovedstaden. Udredningsopgave for Fødevareministeriet: Sund livsstil - hvad skaber forandring? Fødevareministeriet, Due P, Holstein B. Sundhedsadfærd. In: Kamper-Jørgensen F, Almind G, Jensen BB, editors. Forebyggende Sundhedsarbejde. 5. udgave ed. København: Munksgaard Danmark; Sundhedsstyrelsen. "Gør det sunde valg let" - muligheder for strukturelle indsatser i kommunerne: Afsluttende afrapportering Jørgensen T. Vi kan lære af fortiden. Nyt om Forebyggelse: Tema: Strukturel forebyggelse - Et paradigmeskift. 2008: Verwohlt B. Den rygende revolution: Interdependent medikalisering mellem stat, borger og epidemiologi: Aalborg Universitet; Huset Mandag Morgen, TrygFonden. Er sundhed et personligt valg? - et debatoplæg om forebyggelse i Danmark Jørgensen T, Krogh J, Assenholm P, Glümer C, Husby I, Luthman J, et al. Paradigmeskift i forebyggelsen. Ugeskrift for læger. 2013;175(12): L. Kay Bartholomew, Guy S. Parcel, Gerjo Kok, Nell H. Gottlieb, María E. Fernández. Enviroment-oriented Theories. Planning Health Promotion Programs: An Intervention Mapping Approach. United States of America: Jossey-Bass; Frieden TR. Framework for Public Health Action: The Health Impact Pyramid. American Journal og Public Health. 2010;100(4): Glümer C, Hilding-Nørkjær H, Jensen HN, Jørgensen T, Andreasen AH, Steen L. Sundhedsprofil for region og kommuner Rose G. Sick individuals and sick populations. International Jounal of Epidemiology. 2001;30: Aalborg Universitet, Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Steno Center for Sundhedsfremme. Sundhed og Lokalsamfund - SoL. Available from: Aalborg Universitet, Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Steno Center for Sundhedsfremme. Sundhed og Lokalsamfund - Bornholm Hansen EJ. Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv. 2. udgave ed. København: Hans Reitzel; Arendt JN. Analyse: Kan en tidlig indsats bryde den sociale arv?2012 [cited oktober]. Available from: Region Syddanmark. Syddansk Uddannelsesaftale. Available from: Didrichsen F, Andersen I, Manuel C. Ulighed i Sundhed - årsager og indsatser. København: Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner. Vækst i hele Danmark - yderområdernes udfordringer og muligheder Styrelsen for Videregående Uddannelser. SU - Betingelser. [cited ]; Available from: Due P, Holstein B. Social kapital, forebyggelse og sundhed. In: Kamper-Jørgensen F, Almind G, Jensen BB, editors. Forebyggende Sundhedsarbejde. 5. udgave ed: Munksgaard Danmark; Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke - Tobak

204 Referencer 111. Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke - Alkohol Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke - Fysisk Aktivitet Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke - Mental sundhed Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke - Indeklima i skoler Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke - Hygiejne Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke - Mad og måltider Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke - Solbeskyttelse Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke - Overvægt Sundhedsstyrelsen. Kommunal sundhedsplanlægning: Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Available from: Sundhedsstyrelsen. Høringsnotat: Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, forår Kommunernes Landsforening. Notat: Kommunale sundhedspolitikker - en oversigt iver indsatsområder, målgrupper og mål i 25 kommuner Riis O. Kvalitet i kvalitative studier. In: Jacobsen MH, Jensen SQ, editors. Kvalitative udfordringer. København, Danmark: Hans Rietzels Forlag; Eckersley R. Population Measures of Subjectice Wellbeing: How Useful are they? Soc Indic Res. 2009;94: Jensen BB. Sundhedspædagogiske kernebegreber. In: Kamper-Jørgensen F, Almind G, Jensen BB, editors. Forebyggende sundhedsarbejde. 5. udgave ed: Munksgaard Danmark; Diener E, Chan MY. Happy People Live Longer: Subjective Well-Being contributes to Health and Longevity. Applied Psychology: Health and Well-being. 2011;3(1): Belli P, Anderson J, Barnum H, Dixon J, Tan J-P. Economic Evaluation of Health Projects. Handbook on Econmic Analysis of Investment Operations: World Bank; Pedersen KM, Wittrup-Jensen K, Brooks R, Gudex C. Værdisætning af sundhed: Teorien om kvalitetsjusterede leveår og en dansk anvendelse. Odense: Syddansk Universitetsforlag; Forebyggelseskomissionen. Vi kan leve længere og sundere. Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats Minkler M, Wallerstein N. Improving Health through Community Organization and Community Building: Perspectives from Health Education and Social Work. In: Minkler M, editor. Community Organizing and Community Building for Health and Welfare. Third Edition ed. New Brunswick, USA: Rutgers University Press; PubMed Medline [database on the Internet] Web of Science [database on the Internet] Scopus [database on the Internet] Sociological Abstracts [database on the Internet] Annual Review of Public Health [database on the Internet] Holt-Lundstad J, Smith TB, Layton JB. Social Relationships and Motality Risk: A Meta-analytic Review. PLoS Med 7(7);

205 Bilag 1 Bilag 1 Lydfil: Indledende informantinterview med Social og Sundhedsdirektør, Erling S. Pedersen, og Sundhedschef, Kirsten Enevoldsen Myrup i Varde Kommune. 95

206 Bilag 2 Bilag 2 Beskrivelse af databaser anvendt i litteraturstudiet PubMed er en af de mest benyttede internationale sundhedsvidenskabelige databaser. Databasen indeholder mere end 23 mio. referencer fra biomedicinsk videnskabelig litteratur. Kontrollerede emneord (benævnt MeSH-termer) findes i et kontrolleret og avanceret emneordssystem, som i databasen anvendes til at lave specifikke emnesøgninger. PubMed dækker flere emneområder - herunder folkesundhed (39, 130). Web of Science er et kompleks af tre databaser indenfor teknik, natur- og lægevidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. Alle databaser på Web of Science inkluderes samtidig i specialets søgning, da der foretages søgninger indenfor folkesundhed, som falder mellem de klassificerede læge- og socialvidenskabelige områder. Databasen indeholder ikke kontrollerede emneord (39, 131). Scopus er en omfattende videnskabelig database af peer reviewed artikler med 46 mio. referencer, hvor sundhedsvidenskab udgør godt en tredjedel af databasen. Scopus adskiller sig fra PubMed, da den rummer sundhedsvidenskab, der i mindre grad er domineret af den kliniske sundhedsvidenskab, hvilket gør databasen særdeles relevant. Databasen indeholder ikke kontrollerede emneord (39, 132). Sociological Abstracts databasen indekserer den internationale litteratur om sociologi og relaterede discipliner i sociale og adfærdsmæssige videnskaber. Databasen indeholder resumeer af tidsskriftsartikler fra over tidsskrifter. I databasen kan gøres brug af kontrollerede emneord (39, 133). Tidsskiftet Annual Review of Public Health beskriver udviklingen inden for folkesundheden, herunder især forandringer med hensyn epidemiologi og biostatistik, miljø- og arbejdsmiljømæssige forhold, sociale omgivelser og adfærd, sundhedsydelser, samt det offentlige sundhedsvæsen (134). 96

207 Bilag: Samletoversigt Overførsel Social og Sundhed drift/anlæg Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 11. marts Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 21661/14

208 Budgetoverførsler fra 2013 til 2014 Udvalg: Social og Sundhed Anlæg Anlægsprojekter Konto (sted) Korr. budget 2013 Regnskab 2013 Budgetoverførsel fra 2013 til 2014 Dok.nr. Overføres + = overskud, - = underskud 10 Servicearealer, Aktivitetscenter Ølgod Afsluttet, overføres ikke 10 Ældreboliger, Aktivitetscenter Ølgod Afsluttet 10 Servicearealer Ansager områdecenter Ældreboliger, Ansager områdecenter Servicearealer Tistruplund Ældreboliger, Tistruplund områdecenter Salg af grund af grund til 4 alm. og Ældreb, bygninger til handic. Tistruplund I Oksbøl i alt 4 Servicearealer, Bo Østervang Varde Serviceareal tilskud 5 handicap Boliger Bo Østervang Hensat Beløb Bo Østervang Varde almene boliger Bi Østervang, Varde Salg af grund og boligdelen Bo Østervang Afsluttet Servicearealer, Æblehaven Næsbjerg Afsluttet overføres ikke 5 Servicearealtilskud, Aktivitetscenter Ølgod Serveceareal tilskud, Ansager Servicearealtilskud Tistrup Lund Servicearealtilskud Botilbud Oksbøl Varmeskur i Varde By Notto Komm. Tab v/nedlæggelse af 4 boliger i Outrup Anlægspluje ældreboliger Afsluttet overfres ikke 0 9 Køb og Renovering af Vidagerhus Omlægning af madproduktion Carolineparken Afsluttet overføres ikke 10 Servicearealer, Krogen Varde Afsluttet overføres ikke 10 Nednrydning af bygn samt etab. Af Plads Solhøj Servicearealer Skovhøj, Oksbøl Afsluttet, overføres ikke 10 Servicearealer, Botilbud afdeling ll. Oksbøl Afsluttet, overføres ikke 10 ABA-anlæg, trædemåtter, nødkaldsforb. Mm Renovering af sygepleje gruppen Tistruplund Gårdhave ved dagcenteret Carolineparken Lunden Living LAB Lunden, Trådløst kaldeamnlæg og Telefonanlæg Til- og ombyrgning af handicapboliger i Ølgod Afsluttet overføres ikke 10 Flere Døgntilbud til Sidslidedne Ombygning af Køkken Linde Alle Servicearealtilskud Skovhøj Oksbøl Afsluttet, 10 4 almene ældreboliger boafdeling ll Oksbøl Afsluttet overføres ikke I alt MINDREFORBRUG Resbeløb afsluttede anlægsregnskaber overføres ikke Overføres

209 Budgetoverførsler fra 2013 til 2014 Udvalg: Social og Sundhed Drift Aftaleholder/område: Konto (sted) Korr. budget 2013 Regnskab 2013 Budgetoverførsel fra 2013 til 2014 Dok.nr. Indenfor rammen: + = overskud, - = underskud 103 Økonomiafdelingen Fagstab Social 488/532 og Sundhed mindre overskud konto Nedskrev et til5% Social og handicapservice 482/ Nedskrev 401 et til5% Overskud Screening til 401 jobcenter Sundheds centeret 402 m.fl Frit Valg Nord/Øst Fælles Frit Valg Fælles overførsel nedsætte til 5% af nettobudg ettet indenfor 403 rammen Frit Valg Nord/Øst 403 egen FritValgA ministrati on Respirat 403 orteam FritValg Midt/Vest Frit Valg Midt/Vest Overførse l nedsætte s til 5% af afregning sbeløb Centero mråde 406 Midt Centero mråde Syd/øst Centero mråde Nord/ Vest Krogen Lunden Handicap Bo og beskrætig 413 else Botilbud Boøstervang

210 Værksted erne Viaduktvej/ Skovlunde 414 n / Socialpsykiatrien 553/ Socialpsy kiatrien: Overførse l nedsætte s til 5% af nettodrift indenfor rammen Overflyttet til anlæg Vidagerhu 415 s Hjemmes ygepleje 417 n Hjælpem iddeldep 418 ot Borgerse 601 rvice Tandplej en (Social og Sundhed 608 ) Pensionat Center 610 Bøgely / Udenfor Rammen tilretninger 0 Lederlønni 3 nger Social og 105 Sundhed udenfor rammen med 100% overførsel Projekt Den Gamle Købmand 103 sgård Fagstab Social og 105 Sundhed Projekter og trepartmid ler 488/ Social og 401 Handicap Sundheds centeret 402 Projekter Frit Valg Nord Øst 403 Fælles Frit Valg NORD 403 Øst Frit Valg Midt vest personalef 404 rening Centerom 406 råde Midt Centerom råde Syd/ 407 Øst Centerom råde Nord/ 409 Vest Lunden Længerev arende 412 botilbud /13

211 Handicap og Beskæftig 413 else arv /13 Socilapsy kiatrien Slotsgade 415 Brugere Hjemmes ygeplejen projekter og kompeten 417 cemidler Hjælpemi ddeldepot 418 projekter Bøgely Kompeten ceudviklin 610 gsmidler / I alt Budgetoverførsel fra 2013 til Overførsel BUF vedr. Børn og Kultur grund orgs,ændringer I alt overførsel Social og sundhed

212 Bilag: Regnskabsspecifikation 2013 Social og sundhed.pdf Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 11. marts Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 28823/14

213 Regnskabsspecifikationer hæfte :08:12 1 Tekst Korr. budget Regnskab 2012 Regnskab 2013 Korr. budget Mer /mindrefor brug i Udvalget for Social og Sundhed Byudvikling, bolig og 8 miljøforanstaltninger 25 Faste ejendomme 8 11 Beboelse 8 04 Sundhedsområdet Sundhedsudgifter m.v Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundshedsvæsenet 82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 84 Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut 85 Kommunal tandpleje Sundhedsfremme og forebyggelse Andre sundhedsudgifter Sociale opgaver og beskæftigelse Central refusionsordning Indtægter fra den centrale refusionsordning 25 Dagtilbud m.v til børn og unge Særlige dagtilbud og særlige klubber 28 Tilbud til børn og unge med særlige behov 20 Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge 21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 23 Døgninstitutioner for børn og unge 32 Tilbud til ældre og handicappede Ældreboliger Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede 33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede 34 Plejehjem og beskyttede boliger Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring 37 Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning af døende i eget hjem 35 Rådgivning Rådgivning og rådgivningsinstitutioner 38 Tilbud til voksne med særlige behov 42 Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( ) 44 Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede (sundhedslovens 141) 45 Behandling af stofmisbrugere (efter servicelovens 101 og sundhedslovens 142) 50 Botilbud til længerevarende ophold ( 108) 52 Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) 53 Kontaktperson og

214 Regnskabsspecifikationer hæfte :08:12 2 Tekst Korr. budget Regnskab 2012 Regnskab 2013 Korr. budget Mer /mindrefor brug i ledsageordninger ( 45,97 99) 58 Beskyttet beskæftigelse ( 103) Aktivitets og samværstilbud ( ) 57 Kontante ydelser Sociale formål Fællesudgifter og administration m.v. 52 Lønpuljer Løn og barselspuljer Sociale opgaver og beskæftigelse (EKSTERNE KONTI) 38 Tilbud til voksne med særlige behov 52 Botilbud Total ('Udgift') Total ('Indtægt') Total ('Netto')

215 Bilag: Anlæg Afsluttede anlægsprojekter / Igangværend e anlægsprojekter Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 11. marts Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 18887/14

216 Økonomiudvalget Igangværende anlægsprojekter Anlæg Økonomiudvalget Bevilling Forbrug Korr. budget 2013 Regnskab 2013 Uforbrugt beløb Overførsel fra 2013 til 2014 Statusbeskrivelse Salg af Kirkegade 1, Oksbøl Salg af Sønderbro 39 B, Ansager (matr. 13bh) Salg af areal ved Sønderskovevej 11, Nordenskov Køb af Torvegade 10, Varde - Shell grunden Salg af Blåvand Skole - Blåvand Aktivitetscenter Salg af ejd til selskaber under Varde Forsyning A/S Energibesp. foranst. - Fælles for energikonti Energibesp.foranst. - Tilskud til energibesparelser Vestervold 11 A, Varde - udskiftning af tag + indv. Ren Samling af brand- og redningsberedskab i anden byg Energibesp.foranst. - Andre faste ejendomme Pulje til bygninger/ældreboliger - som skal afvikles Salg af Frisvadvej 1B, Varde Salg af tandklinikker i Agerbæk og Ølgod Salg af Engparken 13, Outrup Udbud Lerpøtvej 8, Varde Salg af Søndergade 38, Tistrup (tidligere Plejehjem) Bygninger på Vangsgade 31, Ølgod - nedrivning/udstyk Opkøb af faldefærdige bygninger Tilbygning til Lægehuset i Oksbøl Ventilationsanlæg til Musik & Billedskolen, Vestervold Nedrivning af Barakker ved Helle Hallerne Energibesparende foranstaltninger - Materielgårde Energibesparende foranstaltninger - skolerne Energibesparende foranst. - Skolefritidsordninger Energibesparende foranst. - Idrætsfaciliteter børn/unge Energibesparende foranst. - Ungdomsuddannelse Energibesparende foranst. - Museum Energibesparende foranstaltninger - børnehaverne Engergibesp. foranst. - Integrerede daginstitutioner Energibesparende foranst. - Ældreboliger

217 Energibesparende foranst. - Ældreboliger Administrationsbygning - projekt 7-2, Borgercenter Projekt 7-2, Bytoften Digitalisering af byggesagsarkiv Salg af Toften 2, Årre Energibesparende foranst. - Rådhuse Standardisering af infrastruktur Fortællinger i "Naturpark Vesterhavet" - Nordea Fortællinger i "Naturpark Vesterhavet" - Grøn Vækst Investeringer vedr. energibesp.foranstaltn Total Økonomiudvalget Afsluttede anlægsprojekter Anlæg Økonomiudvalget Bevilling Forbrug Korr. budget 2013 Regnskab 2013 Uforbrugt beløb Anlægsregnskab Dok nr Salg af Skolegade i Ølgod Salg af Kirkegade 1, Oksbøl Salg af Houstrupvej 150. Ubebygget grund Salg af areal i Ansager - langs Ansager Å Nedrivning af dyrskuehallerne Finansieret af "Nedrivningspuljen" Salg af Lynevej 48 A og B, Strellev Omkostninger ved Salg af Lindbjerg Skole, Lindbjerg Omkostninger ved Salg af Skovlund Skole, Skovlund Blåvandshuk fyr - Renovering Finansieret af Central-pulje Nedrivning af Svanehøjvej 34, Gårde Finansieret af "Nedrivningspuljen" Salg af Lindealle 1, Ølgod - tidl. Brandstation Agerbæk skole - udskiftning af tag Finansieret af Central-pulje Børnehaven Regnbuen - Udskiftning af tag og vinduer Finansieret af Central-pulje Salg af Kirkegade 5, Oksbøl - Rådhus Total

218 Plan og Teknik Igangværende anlægsprojekter Anlæg Plan og Teknik Bevilling Forbrug Korr. budget 2013 Regnskab 2013 Uforbrugt beløb Overførsel fra 2013 til 2014 Statusbeskrivelse Ølgod - friareal omkring Storegade og Torvet i Ølgod (Apotekerhaven) Forventes afsluttet Ølgod - områdefornyelse i Ølgod by Bygningsfornyelse - Varde Kommune, generel Afsluttes i Ølgod - Bygningsfornyelse (del af områdefornyelse) Bygningsfornyelse (byfornyelse) generel Bygningsfornyelse (byfornyelse) generel Støtte fra indsatspuljen Bro fra Arnbjerg til Varde Sommerland Færdiggøres i Hvidbjerg Strand Pier Påbegyndes i Naturcenter Blaavand Påbegyndes i Midler til projekter inden for Grøn vækst puljen Del af program for Byfornyelse i Ølgod. Refusion fra Staten forudsætter at projektet er afsluttet senest Der indsendes regnskaber til ministeriet ultimo Der vil stadig være kommunale udgifter til projektet i Fælles Friareal Storegade, Jernbanegade og Mejerivej - Del af program for Byfornyelse i Ølgod. Projektet afsluttet efterår Afsluttes sammen med Områdefornyelse Støtte til privat bygningsrenovering og forventes afsluttet 2014 I 2011 blev det vedtaget at anvende restmidlerne til nedriv.af forfaldne bygninger, se også dok Rammen skal anvendes senest i Fået udsættelse til 2014 I 2011 blev det vedtaget at anvende restmidlerne til nedriv.af forfaldne bygninger, se også dok Rammen skal anvendes senest i Fået udsættelse til Projekt - Genopretning af Varde Ådal Igangværende - projekter med tilskud fra Staten Projekt - "Planlægning af plejeprojekt i Varde Ådal" Igangværende - projekter med tilskud fra Staten Projekt - "Planlægning af plejeprojekt i Alslev Ådal" Igangværende - projekter med tilskud fra Staten Natura etab. naturlige vandstandsforhold Igangværende - projekter med tilskud fra Staten Forprojekt for Holme Å-projekt Kommunale projekter om boringsnære beskyttelsomr Igangværende - projekter med tilskud fra Staten Energibesparende foranst. - Gadebelysning Igangværende - restbeløb anvendes i Anlæg af P-plads, Henne Strand Forventes afsluttet i 2014

219 Anlæg af P-plads - Ølgod Forventes afsluttet i Forskønnelsestiltag i Varde Midtby Færdiggøred i Varde Bymidte - planlægning - Pulje Varde Bymidte Cykelsti Nymindegabvej Færdig - men mangler rest tilskud fra staten Optimering af krydset Vestre Landevej/Ndr. Boulevard Afventer planlægning om butikker Cykelsti Næsbjerg - Varde Udskiftning af jernbanebroen ved Viadukvej, Ølgod Igangværende Cykelsti Vejers Havvej - Delvis af Puljen fra Staten Fodgængertunnel under banen Plantagevej, Varde Igangværende Separering af kloak ved kommunale ejendomme Igangværende Afsluttet - projektet er i 2014 tilført kr. ved opgørelse af anlægssager - godkendt i BY den Projektering er igangsat - forventes færdig i 2014 Bevillingen er i 2014 forhøjet med 1,0 mio kr. Godkendt i BY den Udskiftning af vejafvanding fbm kloakseparering Er opstartet - forventes færdig i 2014 og 2015 Total Plan og Teknik Afsluttede anlægsprojekter Anlæg Plan og Teknik Bevilling Forbrug Korr. budget 2013 Regnskab 2013 Uforbrugt beløb Renovering af friluftsscenen i Arnbjerg J-BY Opsætning af legepladser, hvor redskaber er udtjente Gadelys - Styring af tændtiderne Vedligeholdelse af rækværk, Viadukten i Varde J-BY Køb af areal Hvidbjerg Strandvej Gl.Varde - cykelstier i forbindelse med ny Sct. Jacobi skole. Stianlæg langs Krogen. Stianlæg langs Kærvej fra Vesterport til Vestervold. Stianlæg langs Vestervold J-BY Forskellige projekter i.fbm. Skoleveje J-BY Ølgod - stier J-BY Stianlæg over for Skolevej, Varde J-BY Trafikregulering af krydset Pramstedvej/Vestervold, Varde J-BY Anlægsregnskab Dok nr.

220 Vejdir. Plan for "Sanering af jernbane og driftsoverkørsel" J-BY Campus - ny stamvej i forbindelse med lokalplan 22 og Campus J-BY Ombygning af en strækning af Blåvandvej i Blåvand by J-BY Cykelsti Kvong (tilskud fra Staten) J-BY Cykelsti Gunderupvej (tilskud fra Staten) J-BY Cykelsti Strandvejen J-BY Vestre Landevej/Ndr. Boulevard J-BY Cykelsti Nordenskov - Øse J-BY Sammenbinding af indfrastruktur i Nr. Nebel J-BY Cykelstien langs Klintingvej, Stausø - forlængelse J-BY Cykelstien Strandvejen fra Klintingvej til N.Fiddevej J-BY Sideudvidelse af Gl.Grindstedvej J-BY Parkering ved Campus J-BY Parkeringsareal Lerpøtvejvej - ny tandlægeklinik J-BY Ren.af Vestbanens krydsning af Nordre Boulevard J-BY Cykelsti langs Porsmosevej J-BY Total

221 Børn og Undervisning Igangværende anlægsprojekter Anlæg Børn og Undervisning Bevilling Forbrug Korr. budget 2013 Regnskab 2013 Uforbrugt beløb Overførsel fra 2013 til 2014 Statusbeskrivelse Indefrosne midler, frigivet i 2013 Nørre Nebel skole, renovering af fliser lang klyngerne Overføres til færdiggørelse i Nørre Nebel Skole, hjemkundskabslokale Overføres til færdiggørelse i Jacobi Skole udearealer Overføres til færdiggørelse i Jacobi skole, to toiletter ved udeskole Projektet udføres i Thorstrup skole, renovering af legepladser Overføres til færdiggørelse i Årre Skole, Renovering lokaler og legeplads Overføres til færdiggørelse i 2014 Renovering og etablering af lejepladser skoler/ dagtilbud Overføres til færdiggørelse i Sct. Jacobi Skole cykelprojekt Overføres til færdiggørelse i 2014 Overføres til 2014 i forbindelse med Lykkesgårdskolen renovering ombygning og renovering IT forsøgsprojekt på 3 overbygningsskoler Videreføres i Sct. Jacobi skole - etablering af ungdomsmiljø Overføres til færdiggørelse i Lykkesgårdskolen - renovering og nybyggeri Videreføres i 2014 Overføres til færdiggørelse af Renoverings-og anlægspulje, skoler og dagtilbud igangværende projekter i Indefrosne midler, frigivet i 2013: Tistrup SFO - klogetrappe og skur Overføres til færdiggørelse i Jacobi Skole SFO - udearealer Overføres til færdiggørelse i 2014 Anlægsregnskab udarbejdes i sammenhæng med sted nr SFO 2 og SFO 3 i Varde By ved projektafslutning Indefrosne midler, frigivet i 2012: Sct Jacobi SFO, renovering af legeplads Overføres til færdiggørelse i Sct Jacobi SFO, indretning af ny SFO 2 og Overføres til færdiggørelse i Ølgod SFO - Etablering af Birkely Overføres til færdiggørelse i Ølgod SFO - færdiggørelse af Lærkely Overføres til færdiggørelse i 2014 Skolen ved Tippen, tilbygning og etablering Projektet er under projektering og toiletter udføres i 2014

222 Skolen ved Tippen, tilbygning og etablering Projektet er under projektering og toiletter udføres i Ungdomshus Projektet videreføres i Merudgiften i 2013 udlignes af tilskudsbeløb fra LAG-midler Renovering og anlægspulje på Overføres til færdiggørelse i daginstitutionsområdet. Salg af Vangsgade 31, Ølgod Overføres vedr. ejd. Udbudt til salg Indefrosne midler, frigivet i 2013: Børneuniverset - opgradering af læringsmiljøer i de 3 dagtilbud Overføres til færdiggørelse i Indefrosne midler, frigivet i 2012: Oksbøl Børnehave, etablering af legeplads Overføres til færdiggørelse i Hedevang, Alslev, solsejl og udendørs værksted Overføres til færdiggørelse i års pladser Oksbøl, etableringsudgifter Overføres til færdiggørelse i Oksbøl masterplan (børnepasning) Overføres til færdiggørelse i Firkløveret, Solsikken, renv. af legeplads Overføres til færdiggørelse i Tippen døgn, tilbygning af lokaler Projektet er under projektering og udføres i Tippen, udskiftning af oliefyr Projektet er under projektering og udføres i 2014 Total

223 Børn og Undervisning Afsluttede anlægsprojekter Anlæg Børn og Undervisning Bevilling Forbrug Korr. budget 2013 Regnskab 2013 Uforbrugt beløb Anlægsregnskab Dok nr Indefrosne midler, frigivet i Ansager Skole, multibane og læringsrum Nordenskov Skole og SFO, renovering af lokaler og garderober Renovering og anlægspulje skolerne Space Tistrup Skole skur Horne skole - forbedring af medarb.faciliteter Tistrup skole - forbedring af medarb.faciliteter Specialundervisningsområdet Opgradering af skole-it og løbende udskiftning Ølgod SFO - cykelskur Indkøb af inventar Varde STUcenter Ombygning af Lerpøtvej Anlægsregnskab godkendt i Byrådet d Ny børnehave i Agerbæk Anlægsregnskab godkendt i Byrådet d Ny dagtilbudsstruktur i Ølgod Anlægsregnskab godkendt i Byrådet d Bhv. Lundparken Mælkevejen, etablering af vikingeboplads Outrup bvh. Indlægning af cand til madpakkehuset Institution Ølgod, etablering af børnehave Indefrosne midler, frigivet i 2012: Nord-Øst, energibesparende vandhaner Teglhuset, mødelokaler/kontor/overdækket terrasse Naturligvis, overdækket terrasse års pladser Agerbæk, legeplads og etb.udgifter BUF - indretning af lokaler, Lysningen 13, Varde BUF - skriveborde, I-phones, PC-ere - flytning

224 Total

225 Kultur og Fritid Igangværende anlægsprojekter Anlæg Kultur og fritid Bevilling Forbrug Korr. budget 2013 Regnskab 2013 Uforbrugt beløb Overførsel fra 2013 til 2014 Statusbeskrivelse Kunststofbane i Varde Tilskud til energirigtig renovering - idrætsanlæg Flytning af Rød Pavillon til Stålværks- og Trådspinde Projekt Stålværks- og Trådspinderigrunden Total Kultur og Fritid Afsluttede anlægsprojekter Anlæg Kultur og fritid Bevilling Forbrug Korr. budget 2013 Regnskab 2013 Uforbrugt beløb Anlægsregnskab Dok nr Ren af toiletbygning i tidligere Varde Sommeland Varde Museum, Lundvej Tirpitz Indkøb af musik- og lydanlæg Total

226 Social og sundhed Igangværende anlægsprojekter Social og sundhed Bevilling Forbrug Korr. budget 2013 Regnskab 2013 Uforbrugt beløb Overførsel fra 2013 til 2014 Statusbeskrivelse Servicearealtilskud, Aktivitetscenter i Ølgod Servicearealtilskud, Æblehaven, Næsbjerg Overføres ikke Servicearealer Ansager Områdecenter Servicearealer Tistruplund Servicearealtilskud, Ansager Servicearealtilskud, Tistruplund Servicearealtilskud, Botilbud afdeling II, Oksbøl Servicearealer, Bo Østervang Varde Servicearealtilskud, 5 alm. boliger v/ Bo Østervang Hensat beløb - Bo Østervang, Varde Ældreboliger, Ansager Områdecenter Ældreboliger, Tistruplund Områdecenter Netto komm.tab v/nedlægg. af 4 boliger i Outrup almene handicapboliger ved Bo Østervang, Varde Salg af grund og bygninger Tistruplund ABA-anlæg, trædemåtter, nødkaldsforb. mm Renov. af lokaler til sygepl.gruppen - Tistruplund Nedbrydning samt etab P-plads v/solhøj, Nordenskov Gårdhave ved dagcentret på Carolineparken Varmeskur i Varde by Lunden, Living Lab Lunden, Trådløst kaldeanlæg samt telefonanlæg Køb og renovering af Vidagerhus, Janderup Flere døgntilbud til sindslidende Ombygning af toilet og køkken - Lindealle, Ølgod skal overføres kommer indt. Total

227 Social og sundhed Afsluttede anlægsprojekter Social og sundhed Bevilling Forbrug Korr. budget 2013 Regnskab 2013 Uforbrugt beløb Servicearealer, aktivitetscenter i Ølgod Servicearealer Krogen, Varde Servicearealer Skovhøj, Oksbøl Servicearealer, Botilbud afdeling II, Oksbøl Servicearealtilskud, Skovhøj, Oksbøl Ældreboliger, Aktivitetscenter i Ølgod almene ældreboliger, Botilbud afdeling II, Oksbøl Kostprojekt vedr. køkkenet Carolineparken Anlægspulje til plejeboliger (netto) Salg af grund og bygninger til boligdelen, Bo Østervang Til- og ombygning af handicapboliger i Ølgod Total

228 Sag / Dok

229 Økonomiudvalget Byggemodning, bolig- og erhvervsformål Salgsindtægter Bevilling Forbrug Korr. budget 2013 Regnskab 2013 Uforbrugt beløb Overførsel fra 2013 til 2014 Statusbeskrivelse Byggemodning vedr budgetbeløb Kløvervænget, Ølgod Hyldehaven, etape 3, Varde Skorrehovej, Tofterup Kirke Alle, Tistrup Hejrevej, Ansager Åbrinken, etape 3, Varde Bl. Bolig - og erhvervsomr. Askærgårdvej, Sig Åbrinken, etape 4, Varde Mejlvangvænget, Ølgod Budgetoverførsel fra 2010 til Salg af grunde Hegnsgårdsvej, Årre Etape Skovkanten, Ølgod Tranebærvej, Agerbæk - Etape Areal ved Holmevej, Billum Tinksmedevej, Janderup Smedegade, Gl. Grindstedvej, Stadionvej, Tofterup Total Overføres ikke Dok

230 Plan og Teknik Byggemodning, bolig- og erhvervsformål Bevilling Forbrug Korr. budget 2013 Regnskab 2013 Uforbrugt beløb Overførsel fra 2013 til 2014 Udstykninger Fælles udgifter og indtægter, boligformål Højgårdsparken Varde - 15 grunde Kærhøgevej, Varde Færdiggørelse eksisterende områder Rammebeløb til byggemodning - Vedtaget Budget Vestervang, Tistrup Hejrevej, Ansager Åbrinken - etape 4, Varde Hjørngårdsvej, Kvong Bjælkager - etape 1 + 2, Skovlund Stadionvej - etape 1 + 2, Outrup Frejasvej, Oksbøl Degnevænget, Tistrup Amalievej, Sig Hegnsgårdsvej, Årre - Etape Skovkanten - etape 1, Ølgod Skovkanten - etape 2, Ølgod Frejasvej - etape 2, Oksbøl Tranebærvej - etape 2, Agerbæk Areal ved Holmevej, Billum Fælles udgifter og indtægter, erhvervsformål Hammeren/Ambolten, Varde Jeppe Skovgaards Vej, Varde Statusbeskrivelse I alt

231 Økonomiafdelingen Tilslutningsbidrag hvor kontoen står i forskud og bliver nedbragt efterhånden som grundene sælges Åbrinken - etape Hjørngårdsvej - Kvong Bjælkager Stadionvej etape 1+2, Outrup Frejasvej - Oksbøl Degnevænget - Tistrup Amalievej - Sig Hegngårdsvej - Årre etape 1 og Udstykningsområdet "Skovkanten" Udstykningsområdet "Frejasvej - etape 2" Udstykningsområdet "Tranebærvej - etape 2" I alt Total for byggemodning + tilslutningsbidrag

232 Total - anlægsprojekter pr Igangværende anlægsprojekter Total Bevilling Forbrug Korr. Budget Regnskab Uforbrugt Overførsel beløb fra 2013 til 2014 Økonomiudvalget Plan og Teknik Børn og Undervisning Kultur og Fritid Social og Sundhed Bolig/erhverv - salgsindtægter Bolig/erhverv - udstykning Bolig/erhver - forskud for tilslutningsbidrag Total anlæg Afsluttede anlægsprojekter Total Bevilling Forbrug Korr. Budget Regnskab Afvigelse i forhold til budget Økonomiudvalget Plan og Teknik Børn og Undervisning Kultur og Fritid Social og Sundhed Bolig/erhverv - salgsindtægter Bolig/erhverv - udstykning Total anlæg

233 Bilag: Årsberetning udvalgsbemærkninger - UDVALGET FO R SOCIAL OG SUNDHED.docx Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 11. marts Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 13232/14

234 Udvalget for Social og Sundhed Udvalget varetager opgaver indenfor områderne: Sundhedsområdet Ældreområdet Voksne med særlige behov (handicap, psykiatri, misbrug og socialt udsatte) Sundhed og forebyggelse Sideløbende med, at kommunerne overtager stadig flere og mere komplekse opgaver fra sygehusene, bliver der arbejdet målrettet med at tilgodese borgernes behov. Der er fokus på at realisere det nære sundhedsvæsen derned behovet for at løse sundhedsfaglige opgaver i de nære lokalområder så tæt på borgeren som muligt. Målet er at være med til at forebygge både indlæggelser og genindlæggelser, hvilket er til gavn for patienter og pårørende - og samtidig er det med til at reducere de kommunale udgifter til medfinansiering. Samtidig tager det nære sundhedsvæsen imod borgere, der bliver udskrevet fra sygehuse, og som stadig har behov for behandling, sygepleje og rehabilitering. En foreløbig opgørelse for de syddanske kommuner viser, at Varde Kommune en af de laveste udgifter i regionen til indlæggelser. Varde Kommune har i 2013 etableret en akutfunktion i Sygeplejen. Tanken er, at den skal styrke indsatsen for tidlig opsporing af symptomer på sygdom, en tidlig og fokuseret indsats i borgerens eget hjem - både for at forhindre unødig indlæggelse, og - efter indlæggelse - ved behov for fortsat behandling. Blandt andet har terminale borgere nu mulighed for at være hjemme med drop med væske og ernæring. Sygeplejerskerne i akutfunktionen er også med til at give et kompetenceløft, faglig sparring og sidemandsoplæring på ældreområdet. Der er oprettet døgnrehabilitering på Plejecentret Carolineparken. Formålet er at styrke indsatsen for borgere, der har behov for ekstra træning og rehabilitering. Også virtuel genoptræning er indført. Der er ansat sygeplejersker og en terapeut til at styrke kvaliteten og fagligheden på plejecentrene. Der har været særligt fokus på hverdagslivet og træning i hverdagssituationer samt på dokumentation. Der er afsat midler til forløbskoordination for ældre medicinske patienters samlede behandlings- og plejeforløb. Målgruppen er særligt svækkede ældre mennesker med komplekse forløb og dårlig egenomsorg. Varde Kommune har i løbet af 2012 haft særligt fokus på indsatsen på KOL-området, både forebyggelse af rygestart, tilbud om rygestop samt rehabilitering af borgere med KOL. Desuden er der sket en kompetenceudvikling af medarbejdere både i forhold til KOL og i forhold til diabetes. Implementering af den nationale strategi for telemedicinsk sårbehandling er kommet godt i gang. Det drejer sig om diabetiske fod- og bensår. Sygeplejerskerne bruger digitale redskaber i behandlingen, der bliver overvåget af læger på sygehuset. I 2012 blev der sat fokus på dokumentation og evaluering samt på koordinering og sammenhæng i opgaveløsningen. Center for Sundhedsfremme har arbejdet med at udvikle og tilbyde forskellige former for forebyggelse - eksempelvis livsstilssamtaler, som både de praktiserende læger og sygehuset henviser til. Desuden er der tilbud om rådgivning med hensyn til kost, rygning, motion samt misbrugsrådgivning. Af andre tilbud kan nævnes hjerterehabilitering til patienter med hjerteproblemer, Vejen videre til borgere med KOL, diabetes og/eller hjerteproblemer samt Nye kræfter, hvor tilbuddet er både træning af og samtale med borgere, der har en kræftsygdom.

235 I 2013 har Center for Sundhedsfremme desuden taget hul på Det digitale Sundhedscenter. Ideen er, at rådgivning, forebyggelse og behandling kan foregå via internettet, så den enkelte borger kan kommunikere med medarbejderne, uden nødvendigvis at skulle møde op på centret. Indtil videre bliver de digitale muligheder blandt andet brugt i forbindelse med rygestop, tilbud til overvægtige børn og unge samt tilbud til borgere med kroniske hjertesygdomme, diabetes, lungelidelser og lignende. De forebyggende hjemmebesøg har i den forbindelse også haft særligt fokus på ruste de ældre borgere til de digitale muligheder. Det samme er tilfældet hos Medborgerhuset. Sundhed kan være et middel til at komme i beskæftigelse. Derfor arbejder Center for Sundhedsfremme også tæt sammen med Jobcentret for at hjælpe ledige borgere i beskæftigelse. Sundhed er en del af det rehabiliterende team. To nye plejehjem taget i brug Den plejeboligplan, der blev vedtaget af byrådet i 2008, er ved at være ført ud i livet. I 2013 blev en række væsentlige elementer i planen realiseret: Søgården i Varde blev taget i brug til misbrugere med plejebehov. Et nyt plejehjem i Ansager blev færdigt. Et nyt plejehjem i Tistrup blev færdigt. Søgården har 14 pladser til misbrugere med plejebehov. Fire af pladserne er til midlertidigt ophold. Søgården er en del af Plejecentret Lyngparken. Det nye plejehjem i Ansager rummer 25 boliger af høj kvalitet. Det blev taget i brug i april Nogle måneder senere, den 1. august, blev det nye plejehjem i Tistrup taget i brug. Her er der 24 pladser. Begge plejehjem er udstyret med den nyeste, moderne velfærdsteknologi - blandt andet sensorgulve, der kan registrere, hvis en beboer falder. Det betyder, at faldet omgående bliver opdaget af personalet, så hjælp og assistance hurtigt kan træde til. I forbindelse med ibrugtagningen af plejehjemmet i Ansager er der lukket otte utidssvarende boliger på Helle Plejecenter i Starup. I alt er der 474 plejeboliger på de 12 plejecentre i Varde Kommune. Den del, der mangler i gennemførelsen af plejeboligplanen, er en renovering af dele af Helle Plejecenter. Det sker i 2015 og Varde Kommune har deltaget i et projekt med elektroniske låse hos borgere med nødkald i egen bolig. Projektet er gennemført i Oksbøl-området. Resultatet er positivt. Der er tale om en meget nem betjening af låsene. Efter er et udbud er Varde Kommune ved at rulle et nyt omsorgssystem ud på ældre- og sundhedsområdet. I omsorgssystemet registreres data om sygdom og behandling, mv. hos borgere, som modtager hjælp fra kommunen. Systemet - Avaleo Omsorg - sikrer, at der er sammenhæng, helhed og mindre bureaukrati i tilbuddene på såvel sundheds- som ældreområdet. Voksne med særlige behov Der har været en fortsat tilgang af brugere til aktivitets- og samværstilbuddene på Skovlunden i Varde samt til det kommunale tilbud i Ølgod. For at få mere plads - og for at udvide viften af aktiviteter - er der åbnet en genbrugsbutik i Ølgod. I Alslev er et midlertidigt døgntilbud til handicappede taget i brug. Det er placeret i ældreboligcentret Thueslund. Det er tre brugere, som alle bliver flyttet til Østervang i Varde, når udvidelsen her står færdig i 2014 Fra døgntilbuddet Krogen Ung i Varde er den første bruger flyttet ud i egen lejlighed, og flere er vej. Krogen Ung har gennemført et meget succesrigt projekt, hvor brugerne har lært at bruge ipads - både til hjælp i hverdagen og til sociale formål.

236 I årets løb er Krogens døgntilbud til handicappede børn vokset til syv brugere. På hjerneskadeområdet har puljemidler gjort det muligt at sætte gang i et projekt, der skal sikre en bedre udredning af og en mere sammenhængende indsats overfor personer mellem 18 og 65 år, som får en svær hjerneskade. Bo- og Genoptræningscentret Lunden har - sammen med Esbjerg Kommune - markeret sig som videnscenter på hjerneskadeområdet. Andre kommuner kan købe rådgivning og undervisning i videnscentret. Center Bøgely har sluttet Projekt Eget Hjem, der har haft til formål, at misbrugere lykkes med at fungere i og fastholde egen bolig. I projektet er der afprøvet nogle specifikke metoder. Projektet har levet op til forventningerne. Living Lab Varde er spydspidsen i Varde Kommunes velfærdsteknologiske satsning. Living Lab har på alle indsatsområder oplevet en markant vækst i Indsatsområderne er: Undervisning, udstilling og udvikling (af velfærdsteknologiske løsninger sammen med private virksomheder). Plejecentret Vidagerhus blev ultimo 2013 nedlagt og godkendt til drift af botilbud for 10 psykisk syge. Samtidig blev det nuværende botilbud i Søndergade lukket. Værestedet Slotsgade har ændret sin visiterede målgruppe fra kun at være førtidspensionister til også at omfatte øvrige borgere i Varde kommune. Baggrunden herfor er tilpasning i forhold til arbejdsmarkedsreformerne. Værestedet Lindely i Ølgod er blevet renoveret såvel udvendig som indvendig og fået forbedrede faciliteter for brugere og personale. Jobcentret har, som led i arbejdsmarkedsreformerne, væsentligt øget køb af mentorstøtte fra Bostøtten på Lerpøthus. Anlægsprojekt Regnskab Bo Østervang Nedbrydning ved Solhøj Gårdhave - Carolineparken Ombygning - Lindealle, Ølgod Vidagerhus Ældreboliger - Ansagerområdecenter Tistruplund Øvrige Forbrug på anlægsprojekter i alt

237 Bilag: Specielle bemærkninger regnskab 2013 Social og Sundhed Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 11. marts Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 4241/14

238 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab 2013 Udvalg: Hovedkonto: Hovedfunktion: Udvalget for Social og Sundhed 04 Sundhedsområdet 62 Sundhedsudgifter Samlet regnskab: Korrigeret budget Regnskab Forskel Overført til kommende budgetår Netto mer-/mindre forbrug Hele kroner Specificeret regnskab: Regnskab 2012 Regnskab 2013 Korrigeret Budget Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet 82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 84 Vederlagsfri fysioterapi Kommunal Tandpleje Sundhedsfremme og forebyggelse Andre Sundhedsudgifter I alt regnskab Hele kroner Overførsel mellem årene Der overføres mio. kr., der er fordelt således: Staben Social, Sundhed og Beskæftigelse kr. Center for Sundhedsfremme kr. Social og Handicap kr. Borgerservice kr. Den kommunale Tandpleje kr. Heraf vedrører kr. projekter, som forløber over flere år. Beskrivelse af området Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Siden kommunesammenlægningen i 2007, har kommunerne være medfinansierende på de Regionale sundhedsudgifter, idet der betales et aktivitetsbestemt bidrag, hver gang en borger benytter et regionalt sundhedstilbud. I forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007 blev det besluttet, at kommunerne skulle være medfinansierende på Regionens sundhedsudgifter, i form af aktivitetsbestemte bidrag, der betales hver gang én af kommunens borgere benytter et regionalt sundhedstilbud. Grundtanken i medfinansieringen var at styrke det kommunale incitament til en effektiv plejeog forebyggelsesindsat, så forebyggelige indlæggelser blev undgået. Den aktivitetsbestemte medfinansiering er opdelt på stationær og ambulant somatik, stationær og ambulant psykiatri, genoptræning under indlæggelse samt praksissektoren (Sygesikringen). 1

239 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab 2013 Kommunernes samlede udgifter til medfinansiering bliver kompenseret via bloktilskud. I forbindelse med økonomiaftalen mellem KL og staten, som forhandles hvert år i juni måned, skønnes den forventede udgift til aktivitetsbaseret medfinansiering samlet for alle kommuner, som så ligger til grund for den kompensation som kommunerne modtager via bloktilskuddet. Hvis kommunen skal have en økonomisk gevinst af en styrket forebyggelsesindsats, forudsætter det derfor, at kommunen er bedre til at forebygge end de andre kommuner, idet en samlet nedgang i sundhedsudgifterne også vil medføre en samlet nedgang i det beløb kommuner bliver kompenseret via bloktilskuddet. Forklaring til afvigelser mellem korrigeret budget og regnskabstal KL udsender hvert år en vejledning til budgetlægning, hvori de skønner den enkelte kommunes budget på baggrund af Regionens budget, tidligere års forbrug, samt reguleringer for aktiviteter, der forventes igangsat i løbet af budgetåret. Dette skøn fra KL ligger til grund for budgetlægningen i Varde Kommune i Samlet set har der på medfinansieringen af sundhedsvæsenet været et lille mindre forbrug på kr. Nedenstående graf viser den totale udgift til medfinansiering for kommunerne i Region Syddanmark, udregnet pr. indbygger. Varde Kommunes udgifter ligger under Regionens gennemsnitlige udgifter og landsgennemsnittet. Der er dog tale om en foreløbig opgørelse, idet sidste afregning for 2013 endnu ikke er modtaget. Kilde: esundhed 2

240 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab Kommunal Genoptræning og Vedligeholdelsestræning Overførsel mellem årene Der er overførsler fra 2013 til 2014 på kr. Beskrivelse af området Området omfatter indsatsen i forbindelse med genoptræning af borgere efter udskrivning fra sygehus (Sundhedslovens 140) samt genoptræning og vedligeholdelsestræning (Serviceloven 86). Genoptræning efter udskrivning fra sygehus opdeles i specialiseret og almindelig genoptræning. Den specialiserede genoptræning foregår på sygehusene, da det kræver speciel ekspertise og udstyr, men den finansieres 100 % af kommunen. Det er sygehuslægerne, der visiterer, så kommunen har reelt ingen indflydelse på udgiften. Den almindelige genoptræning er en kommunal opgave, som i Varde Kommune dels varetages af Center for sundhedsfremme og dels er udliciteret til en privat leverandør. Derudover dækker området vedligeholdelsestræning efter Servicelovens 86, som udføres af Center for Sundhedsfremme. I slutningen af 2011 har den almindelige genoptræning af borgere efter udskrivning fra sygehus (Sundhedslovens 140) været sendt i udbud, og der blev indgået nye kontrakter pr. 1. januar Der blev ikke skriftet leverandør i forbindelse med udbuddet, så det er fortsat Varde Fysioterapi og træning der varetager opgaven i samarbejde med Center for Sundhedsfremme. Forklaring til afvigelser mellem korrigeret budget og regnskabstal Afvigelserne i regnskabet i forhold til budget fordeler sig således: Ambulant specialiseret genoptræning kr. Staben social og sundhed kr. (overføres til 2014) Social og handicap (visitator genoptræning) kr. (overføres til 2014) Mellemkommunale betalinger kr. Kørsel til genoptræning kr. Afregning til privat leverandør kr. Kommunal genoptræning, Center for Sundhedsfremme kr. (overføres til 2014) Budgettet til ambulant specialiseret genoptræning er fra 2012 til 2013 nedsat med kr., så budgettet nu passer med forbruget. 84 Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut Beskrivelse af området Området vedrører vederlagsfri behandling hos fysioterapeut samt vederlagsfri ridefysioterapi i henhold til Sundhedslovens 140a. Opgaven er overgået fra Regionerne til kommunerne pr. 1. august 2008 og kommunerne blev i den anledning kompenseret via bloktilskuddet. Det er de praktiserende læger, der henviser, og primært de privat praktiserende fysioterapeuter, der udfører opgaven. På børneområdet har kommunens PPR siden 2007 udført en del af opgaven, overfor de svært fysisk handicappede. 3

241 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab 2013 I 2011 blev det godkendt, at også Lunden og Center for sundhedsfremme fik adgang til at udføre vederlagsfri fysioterapi. Der er frit valg på området, så det er borgeren selv der vælger hvilken klinik de vil benytte. Lunden modtager borgere, med handicaps som følge af senhjerneskade og Center for Sundhedsfremme tilbyder alene holdtræning. Kommunen har reelt ingen indflydelse på udgiften, som de finansierer 100 %. Forklaring til afvigelser mellem korrigeret budget og regnskabstal Der er et restbudget på kr kr., som skyldes at der ved budgetopfølgningen pr. august 2013 er givet tillægsbevilling på 2,2 mio. kr. Generelt har udgiften til vederlagsfri fysioterapi været stigende, siden opgaven overgik til kommunerne i august 2008: Varde Kommunes udgift til vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi: Budget Regnskab kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. 85 Den kommunale Tandpleje Overførsel mellem årene Der overføres kr. fra 2013 til Beskrivelse af området Området omfatter Omsorgstandpleje iflg. Sundhedslovens samt specialtandpleje i følge Sundhedslovens Omsorgstandpleje vedrører udgifter til tandpleje for personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysiske eller psykiske handicaps kun vanskeligt kan benytte de almindelige tandplejetilbud. Pr. 1. februar 2012 er opgaven udliciteret til privat leverandør. Specialtandpleje er for sindslidende, psykisk udviklingshæmmede, m.fl., der ikke kan benytte de almindelige tilbud i den kommunale tandpleje, i praksistandplejen eller i omsorgstandplejen. Specialtandplejen udføres på regionens klinikker. Der er et mindreforbrug på kr., som ikke overføres til 2014, da området ligger udenfor rammen. 4

242 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab Sundhedsfremme og forebyggelse Overførsel mellem årene Der er overførsler fra 2013 til 2014 på kr. - hvoraf kr. vedrører projekter, som afvikles over flere år. Lederlønninger kr. Center for Sundhedsfremme (CfS) kr. Projekter i CfS kr. Sundhedsudgifter i Staben kr. Projekter i Staben kr. Screening af nyankomne flygtninge kr. Beskrivelse af området Foruden Center for Sundhedsfremme omfatter området også sundhedspersonale ansat i staben social og sundhed, samt sundhedsprojekter som hører under staben. Sundhedscenterets opgave vedrører udgifter til sundhedsfremme og forebyggelse efter sundhedslovens 119. I 2013 har der blandt andet været følgende aktiviteter i sundhedscenteret: Patientuddannelse: Vejen Videre tilbud til borgere med KOL, hjerte og diabetes, Nye Kræfter tilbud til borgere med en kræft sygdom, Hjerterehabilitering tilbud om træning til borgere med hjertesygdom, Kroniske Smerter tilbud til borgere med kroniske smerter, kursustilbud til borgere med angst og depression. Projekter: Health 25 EU projekt målrettet unge uden for arbejdsmarkedet, Forstærket indsats for borgere med type 2 diabetes, Tryg med nyt Netværk tilbud til enkemænd, Bevæg og Bevar dig glad tilbud til borgere med demens, Det Digitale Sundhedscenter et projekt sammen med Region Syddanmark, Vejle og Fåborg Midtfyns kommuner, særlig indsats i forhold til KOL, herunder indsats i forhold til landmænd, oprettelse af KOL-kor mm. Digitale indsatser Der er afholdt flere webinarer for flere forskellige målgrupper som fx ældre - hold balancen - snyd ambulancen, hjerterehabilitering med fokus på efterfølgende seksuelle problemer og depression, undervisning af forældre med børn i Rend og Hop mm. Sidst på året har der været opstart af digitalt rygestop. Anvendelsen af facebook både som informationskanal, men ikke mindst udviklingen og brugen af lukkede rum for kursister har indtil videre været meget positivt. Samarbejde med Jobcenteret: Sundhedstilbud tidligere kaldet 10-timers tilbud, Idræt dit springbræt tilbud om motion til psykisk sårbare, Varmtvandstræning. Deltagelse i det rehabiliterende team, for at understøtte sundhedsfremme og forebyggelse i indsatsen. Børn og Unge: Time Out tilbud til elever på handelsskolen og gymnasiet, Cafe Rend og Hop tilbud til overvægtige børn. Åben rådgivning i forhold til alkohol og narko, deltagelse i Du vælger selv mm. Ældre: Forebyggende hjemmebesøg og demenskonsulenter. 5

243 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab 2013 KRAM området: Livsstilssamtaler, Diætistsamtaler, motionsvejledning, rygestop, Step by Step tilbud til overvægtige voksne Andet: Diverse kampagner og events, undervisning af frontpersonale. Forklaring til afvigelser mellem korrigeret budget og regnskabstal Der har i 2012 været et samlet mindre forbrug på kr., som overføres til I staben social og sundhed har der været et mindre forbrug på ca. 1,6 mio. kr. som primært vedrører projekter, der løber over flere år. Det drejer sig om Det nære sundhedsvæsen, Implementering og udvikling af sundhedspolitikken, Kræftplan III, samt projektet vedr. Hjerneskadekoordinering. Center for Sundhedsfremme overfører kr. til 2014, hvoraf kr. vedrører projekter, som afvikles over flere år. 90 Andre Sundhedsudgifter Overførsel mellem årene Der overføres kr. vedr. begravelseshjælp og kørsel til læge/speciallæge. Udgifter til hospice og færdigbehandlede patienter ligger udenfor rammen, og mindreforbruget overføres derfor ikke. Beskrivelse af området Området vedrører udgifter til hospiceophold, betaling for færdigbehandlede patienter på sygehusene, begravelseshjælp samt befordringsgodtgørelse til læge og speciallæge. Forklaring til afvigelser mellem korrigeret budget og regnskabstal Mindre forbruget på kr. fordeler sig således: Hospice: kr. Færdigbehandlede patienter: kr. Begravelseshjælp: kr. Befordringsgodtgørelse til læge/speciallæge kr. Udvikling i antal sengedage på hospice og for færdigbehandlede patienter: Antal sengedage Hospice Færdigbehandlede patienter - Somatik Færdigbehandlede patienter - psykiatri Hospice Sydvestjylland har 12 sengepladser. Det er sygehuslægerne, der visiterer til hospice, så kommunen har reelt ingen indflydelse på udgiften. Antallet af færdigbehandlede patienter på sygehusene forsøges altid holdt på et minimum, men der kan være individuelle faktorer, som gør at det ikke helt kan undgås. 6

244 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab 2013 I 2013 har det været 164 sengedage på det somatiske område. Kommunen er i øjeblikket i dialog med Sydvestjysk Sygehus om udgiften på de 151 dage, som vi forventer bliver tilbageført i Begravelseshjælp og kørsel til læge og speciallæge: Der er et mindre forbrug på udbetaling af begravelseshjælp. Kommunen har ingen indflydelse på udgiftens størrelse. På kørsel til læge og speciallæge er der et mindre forbrug på kr. 7

245 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab 2013 Udvalg: Hovedkonto: Hovedfunktion: Udvalget for Social og Sundhed 05 Sociale opgaver og beskæftigelse 22 Central Refusionsordning Samlet regnskab: Korrigeret budget Regnskab Forskel Overført til kommende budgetår 0 0 Netto mer-/mindre forbrug Hele kroner Specificeret regnskab: 07 Indtægter fra den centrale refusionsordning Regnskab 2012 Regnskab 2013 Korrigeret Budget I alt regnskab Hele kroner Beskrivelse af området Med virkning fra 2012 er det vedtaget at ændre konteringen af refusionsindtægter for særligt dyre enkeltsager. Dette sker for at skabe større gennemskuelighed i forhold til kommunernes reelle forbrug på det specialiserede socialområde. Grænsebeløbene for 2013 udgør: 25 % refusion: udgifter kr kr. 50 % refusion: fra kr. Social og Handicap: Der har været 42 sager, hvor der har været refusionsindtægter, heraf er der 6 sager hvor udgifterne oversiger kr. Børn og Kultur: Der har været 420 sager, hvor der har været refusionsindtægter, heraf er der 5 sager, hvor udgifterne overstiger kr. Forklaring til afvigelser mellem korrigeret budget og regnskabstal Der er indregnet berigtigelserfra tidligere år med kr. 8

246 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab 2013 Udvalg: Hovedkonto: Hovedfunktion: Udvalget for Social og Sundhed 05 Sociale opgaver og beskæftigelse 25 Dagtilbud til børn og unge Samlet regnskab: Korrigeret budget Regnskab Forskel Overført til kommende budgetår 0 Netto mer-/mindre forbrug Hele kroner Specificeret regnskab: Regnskab 2012 Regnskab 2013 Korrigeret Budget Særlige dagtilbud og særlige klubber I alt regnskab Hele kroner Beskrivelse af området Området vedrører de særlige dagtilbud til børn og unge i henhold til servicelovens 32 og 36. I udgifterne indgår betaling til andre kommuner og specialbørnehaven Solsikken, der pr. 1. januar 2012 er overgået til Børn, Unge og Familie. Der var i sager à kr. i 2012 med merindskrivning på Solsikken. Der har ikke været udgifter i Fra 2014 er området flyttet til Udvalget for Børn og Undervisning. Forklaring til afvigelser mellem korrigeret budget og regnskabstal Overskuddet skyldes, at der er sager som er overflyttet til konto 550, længerevarende ophold. 9

247 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab 2013 Udvalg: Hovedkonto: Hovedfunktion: Udvalget for Social og Sundhed 05 Sociale opgaver og beskæftigelse 28 Tilbud til børn og unge med særlige behov Samlet regnskab: Korrigeret budget Regnskab Forskel Overført til kommende budgetår Netto mer-/mindre forbrug Hele kroner Specificeret regnskab: Regnskab 2012 Regnskab 2013 Korrigeret Budget Plejefamilier og opholdssteder, mv. for børn og unge 21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 23 Døgninstitutioner for børn og unge I alt regnskab Hele kroner Overførsel mellem årene Der er overført kr. der vedr. Krogen, og kr. til Borgerservice. Beskrivelse af området Området vedrører handicappede børn og unge, der er anbragt i plejefamilier, netværksfamilier på egne værelser og opholdssteder jf. Servicelovens Plejefamilier og opholdssteder, mv. for børn og unge Der har været: Antal sager Børn anbragt i plejefamilier Børn anbragt på opholdssteder Kost- og efterskoler Betalinger til og fra kommuner netto Forklaring til afvigelser mellem korrigeret budget og regnskabstal: I 2013 er der ingen sager med betaling til andre kommuner, men derimod 2 sager med betaling fra andre kommuner. 10

248 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Beskrivelse af området Området vedrører forebyggende foranstaltninger for handicappede børn og unge bl.a. for at undgå anbringelser. Det drejer sig om aflastningsordninger, kontaktpersonsordninger og anden form for støtte. Der har i 2013 været: 3 børn har fået praktisk pædagogisk støtte i hjemmet 2 børn har fået familiebehandling 38 børn i aflastningsordninger på krogen 10 børn har været tilknyttet fast kontaktperson 3 børn har fået anden hjælp. Herudover er det betalt anden økonomisk støtte til 6 børn for at undgå anbringelse. Forklaring til afvigelser mellem korrigeret budget og regnskabstal Overskuddet på kr. skyldes hovedsageligt, at der er flyttet sager til Servicelovens 108 konto Døgninstitutioner for børn og unge Overførsel mellem årene Overførselsbeløbet vedrører Krogen, der overfører kr. fra 2012 til 2013 og kr. vedr. tidligere år. Der er således en samlet overførsel på kr. Beskrivelse af området Området vedrører regionale, kommunale og selvejende døgninstitutioner for handicappede børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet efter Servicelovens 66. For Varde Kommunes vedkommende drejer det sig om aflastningsinstitutionen Krogen og betaling til og fra andre kommunernes døgninstitutioner. På Krogen har der i været følgende belægning: Ophold Krogen Afdeling År 2012 År 2013 Belægningsprocent Antal døgn Varde Andre kommun er Belægning s-procent Antal døgn Varde Andre kommune r Krogen Jægumsvej Krogture Særforanstaltninger Krogen Botilbud for Børn Forklaring til afvigelser mellem korrigeret budget og regnskabstal Mer forbruget på mio. kr. skyldes: Mindre takstindtægter Flere betalinger til andre myndigheder Driftsoverskud Krogen inklusiv overførsel kr kr kr. 11

249 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab 2013 Udvalg: Hovedkonto: Hovedfunktion: Udvalget for Social og Sundhed 05 Sociale opgaver og beskæftigelse 32 Tilbud til ældre og handicappede Samlet regnskab: Korrigeret budget Regnskab Forskel Overført til kommende budgetår Netto mer-/mindre forbrug Hele kroner Specificeret regnskab: Regnskab 2012 Regnskab 2013 Korrigeret Budget Ældreboliger Pleje og omsorg, mv. af ældre og handicappede 33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede 34 Plejehjem om beskyttede boliger Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring 37 Plejevederlag og hjælp til sygeartikler og lignende ved pasning af døende i eget hjem I alt regnskab Hele kroner Overførsel mellem årene Der er overført kr. der vedrører: Økonomiafdelingen (vedrørende Møllegården) Staben Social, Sundhed og Beskæftigelse Social og Handicap Sundhedscenter Frit Valg Hjemmeplejen Centerområdet Hjemmesygeplejen kr kr kr kr kr kr kr. 30 Ældreboliger Beskrivelse af området Området vedrører boliger, der er opført efter Lov om almene boliger mm., der er forbeholdt ældre og handicappede. 12

250 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab 2013 Oversigt over antal boliger: Område Plejeboliger Midlertidige boliger Demenspladser Øst: Ølgod Aktivitetscenter 37 8 Vinkelvejcentret 1 (demens) 32 Sognelunden 25 Ansager 25 Helle Plejecenter 37 8 I alt Midt: Carolineparken 61 (*55 løbende) 14 (*20 løbende) Alternative plejehjem 10 4 Lyngparken I alt Vest: Poghøj 25 5 Skovhøj 2 (demens) 12 Møllegården 21 Tistruplund 23 (*24 i 2013) 4 (*0 i 2013) Blaabjerg Pleje- og Aktivitetscenter (Diakon) 38 4 I alt Varde Kommune I alt (*357) (*55) *Fordeling af antallet af plejeboliger, midlertidige pladser på plejecentrene i Varde Kommune efter afslutning af diverse til- og ombygninger i løbet af 2013 og Der er udbetalt mio. kr. i tomgangshusleje i 2013 ved en gennemsnitlig husleje på kr. pr. måned svarer dette til ca. 48 helårsboliger. I 2012 var der ca. 58 helårsboliger, hvortil der blev udbetalt tomgangshusleje. Forklaring til afvigelser mellem korrigeret budget og regnskabstal Øget indtægter på kr. skyldes hovedsageligt tilgang af lejeindtægter på Tistruplund og Søgården. Disse indtægter modsvares af ekstra afdrag og renter der konteres på konto 7 (Økonomiudvalget). 32 Pleje og omsorg for ælder og handicappede Beskrivelse af området Området vedrører: Personlig og praktisk hjælp efter Servicelovens 83 og 94. Tilskud til personligt og praktisk hjælp som modtageren selv antager, Servicelovens Hjemmesygeplejen Serviceydelser for personer i plejeboliger. Dagtilbud til ældre Driftsudgifter vedrørende servicearealer Fremstilling og udbringning af mad til ældre og handicappede Udgifter til private leverandører. 13

251 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab 2013 Ledelsessekretariatet Korrigeret budget 2013 Regnskab 2013 Mer/mindre udgifter I alt Området vedrører rengøring og vinduespolering af plejecentre. Økonomiafdelingen Korrigeret budget 2013 Regnskab 2013 Mer/mindre udgifter I alt Området vedrører udgifter til forsikringer på Grunde og Bygninger af plejecentre. Staben Social, Sundhed og Beskæftigelse Korrigeret Budget 2013 Regnskab 2013 Mer/mindre udgifter Indenfor rammen Fælles udgifter /indtægter udenfor rammen SOSU/SSH elever Nørre Nebel Pleje- og Aktivitetscenter Kostorganisation Madservice Hotel Outrup Lederlønninger Projekter og kompetencemidler med 100 % overførsel I alt Fællesudgifter/indtægter indenfor rammen, lederlønninger og Projekter med 100 % overførsel overføres til 2014, der er et merforbrug på kr. der bl.a. skyldes merudgifter til SOSU/SSH elever. Merforbruget på elever skyldes bl.a. Udbetaling fra præmiebonusordningen for 2013 sker ultimo Der er ikke kommet refusion fra ASE for sidste kvartal, dette sker i Herudover er der et merforbrug på kr. der vedrører kørselsgodtgørelse til elever. Social og Handicapservice Korrigeret budget 2013 Regnskab 2013 Mer/mindre udgifter Tilskud og praktisk hjælp BPA SL 94, 95 og Private leverandører Ressourcetildeling centerområde og frit valg Betaling for hjemmehjælp Udenfor rammen med 100 % overførsel I alt Der har været 16 modtagere af hjælp efter Servicelovens 94, 95 og

252 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab 2013 Der indgår kr. i 2013 regnskabet vedr. refusion på BPA-ordninger. Private leverandører: Centerområdet, Blåbjerg Pleje- og Aktivitetscenter: Der er til den ressourcestyrende andel afregnet 9,7 mio. kr. der er 38 boliger. Frit Valg: Der er 10.2 mio. kr. til 6 frit Valgs leverandører svarende til timer. Merforbruget på skyldes hovedsageligt fald i mellemkommunale betalinger der udgør kr. Beløbet modsvares af indtægt på BPA ordninger på kr. Frit Valg: Korrigeret budget 2013 Regnskab 2013 Mer/mindre udgifter Fritvalgsområde Nord/øst Fritvalgsområde Midt Vest I alt Ovenstående er inklusiv indtægter fra ressourcestyringen. Der overføres til 2014 Der er tale om nulbudget i ressourcestyringen og overskuddet skyldes hovedsageligt overførsel der udgør kr. Ressourcestyringen fordeler sig således: Frit Valgs område EGNE LEVERANDØRER Midt/Vest Nord/Øst I alt Antal timer i alt Personlig pleje og praktisk hjælp Sygeplejeydelser ydelser Nattevagt Andre omkostninger I alt Det samlede forbrug til Frit Valg udgør kr. i 2012 og kr. i

253 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab 2013 Centerområder - kommunal andel: Centerområde i alt Beregning af regnskab 2013 Ressourcestyring centerområdet egne Beregnet på grundlag af Uge Ydelse Takst pr. uge Enheder i alt Beløb i alt Centerområde midt antal enheder Centerområde Syd Centerområde Vest Fast afregning Pr. bolig Pr. midlertidig bolig Pr. speciel plads F-tillæg Daghjemsplads Variabel afregning pr. beboer Kategori A , , ,5 Kategori B , ,5 57 Kategori C , , Tillæg Antal boliger med ægtepar Tillæg D Tillæg E + Kategori B I alt Afregningen har i 2012 udgjort mio. kr. og kr. i 2013 Udgifter centerområdet udenfor ressourcestyring, der dækker fast løndel og udgifter til aktiviteter og servicearealer: Centerområdet Korrigeret budget 2013 Regnskab 2013 Mer/mindre udgifter Midt Syd Øst Nord Vest I alt Den samlede udgift på centerområder er kr. Hjemmesygeplejen Korrigeret budget 2013 Regnskab 2013 Mer/mindre udgifter Hjemmesygeplejen Hjemmesygeplejen er en rammestyret virksomhed, og der foretages ikke afregning. Der er ca. 59 heltidspersoner i hjemmesygeplejen. Der er en tilgang på 6 personer i forhold til 2012 på grund af AKUT funktion. Udgifterne i 2012 er på kr. Stigning i udgifter skyldes bl.a. indførelse af AKUT funktion i forbindelse med det næresundhedsvæsen. 16

254 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab 2013 Forklaring til afvigelser (rest budget) mellem korrigeret budget og regnskabstal Indenfor rammen Udenfor rammen Leder lønninger projekter med 100 % overførsel Driftsresultat Ledelsessekretariat Økonomiafdelingen Staben Social og Sundhed Social og handicap Frit Valg Centerområdet Hjemmesygepleje Hjælpemiddeldepot I alt I alt Overførsel vedr. projekter udgør kr. Staben Social, Sundhed og Beskæftigelse Merforbruget udenfor rammen skyldes manglende tilpasning af elevbudgettet, samtidig med at der er indtægter, som vedrører 2013, men som først indgår i Social og Handicap: Der er et fald i betalinger fra kommuner Frit Valg og Centerområdet Mindre forbruget skyldes hovedsageligt overførsel fra Forebyggende indsats for ældre og handicappede Overførsel mellem årene Samlet overførsel fra 2013 til 2014 udgør , som vedrører Den Gamle Købmandsgård, Medborgerhuset og forebyggende hjemmebesøg. Beskrivelse af området Området vedrører: Afløsning, aflastning til ældre og handicappede med betydeligt nedsat funktionsevne Generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Forebyggende hjemmebesøg Den Gamle Købmandsgård i Lunde. Medborgerhuset i Varde Aflastningsordninger: Der er 51 lejemål inkl. Blåbjerg Pleje og Aktivitetscenter, der vedrører midlertidige boliger. Husleje - inklusiv el, vand og varme - udgør kr. Herudover er der intern aflastning til børn på mio. kr. 17

255 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab 2013 Medborgerhuset: Medborgerhuset har fortsat et højt aktivitetsniveau. Huset oplever endvidere en stigende tilslutning fra borgere fra oplandet. Forklaring til afvigelser mellem korrigeret budget og regnskabstal Overførsel til Den Gamle Købmandsgård Mindre forbrug tomgangshusleje Overførsel medborgerhuset Mindre forbrug vedrørende øvrige driftsudgifter på dagcentrene Besparelse kørsel daghjem kr kr kr., kr kr. 34 Plejehjem og beskyttede boliger Beskrivelse af området Området vedrører boligdelen på plejehjem og beskytte boliger efter Servicelovens 192. For Varde kommunes vedkommende drejer det sig om 1 borger i anden kommune. Forklaring til afvigelser mellem korrigeret budget og regnskabstal Den månedlige opholdsbetaling udgør kr. pr. måned. Der er afregnet for 9 måneder = kr. 35 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Overførsel mellem årene Der overføres kr. der vedrører restbeløb vedrørende velfærdsteknologipuljen. Beskrivelse af området Området vedrører hjælpemidler, forbrugsgoder, støtte til biler, boligindretning og individuel befordring efter Servicelovens 117. Der er tilgang fra velfærdsteknologipuljen med mio. kr. og optikske synshjælpemidler med kr. Ved budgetopfølgningen oktober2013 er der givet tillægsbevilling på kr. til inkontinenshjælpemider. Der i 2013 sket en omlægning af høreapparater til regionen, hvorfor budgettet til hjælpemidler er reduceret med kr. ved budgetopfølgningen april

256 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab 2013 Forklaring til afvigelser mellem korrigeret budget og regnskabstal mio.kr. Social og Sundhed Overskud velfærdsteknologipuljen overføres til Social og Handicapservice: Merforbrug - støtte til køb af hjælpemiddelbil, Mindre forbrug - optiske synshjælpemidler Mindre forbrug - høreapparater (ændret tildelingsregler) Mindre forbrug - optiske hjælpemidler Merforbrug - inkontinens- og stomi-hjælpemidler Mindre forbrug - andre hjælpemidler herunder sprøjter og kanyler Mindre forbrug - hjælp til boligindretning Betaling til andre kommuner Overførsel - projekt Det sunde liv i kørestol Hjælpemiddeldepot Mindre forbrug APV-hjælpemidler I alt Plejevederlag og hjælp til sygeartikler og lignende ved pasning af døende i eget hjem Beskrivelse af området Området vedrører plejevederlag og sygeplejeartikler til pasning af døende i eget hjem jf. Servicelovens 118 og 122. Der er 42 modtagere med et gennemsnitligt plejeforløb på 2,4 måneder à kr. Forklaring til afvigelser mellem korrigeret budget og regnskabstal Der har været 8,4 helårsbrugere mod budgetteret 9. 19

257 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab 2013 Udvalg: Hovedkonto: Hovedfunktion: Udvalget for Social og Sundhed 05 Sociale opgaver og beskæftigelse 35 Rådgivning Samlet regnskab: Korrigeret budget Regnskab Forskel Overført til kommende budgetår Netto mer-/mindre forbrug Hele kroner Specificeret regnskab: Regnskab 2012 Regnskab 2013 Korrigeret Budget Rådgivning og rådgivningsinstitutioner I alt regnskab Hele kroner Overførsel mellem årene Der bliver overført kr. på hjælpemiddeldepotet og kr. vedr. konsulent teamet på social og handicap. Herudover har hjælpemiddeldepotet køb Vaskemaskine til hjælpemidler, hvilket gør at der indenfor rammen er et underskud på kr. inklusiv overførsler fra tidligere år ( kr.) Beskrivelse af området Området vedrører rådgivningsinstitutioner, herunder lands- og landsdelsdækkende rådgivningsinstitutioner og videncentre for børn og unge (Servicelovens 11) børnepsykiatrisk rådgivning, der ikke er sygehusydelse samt etablering og drift af hjælpemiddeldepoter. For Varde Kommunes vedkommende drejer det sig om betaling til fællesfinansiering af hjælpemiddelcentralen, kommunikationscenteret, blindeinstituttet og center for døve. Hjælpemiddeldepotet i Varde og konsulentteam i Social- og Handicap hører ligeledes under området. Forklaring til afvigelser mellem korrigeret budget og regnskabstal Ingen bemærkning 20

258 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab 2013 Udvalg: Hovedkonto: Hovedfunktion: Udvalget for Social og Sundhed 05 Sociale opgaver og beskæftigelse 38 Tilbud til voksne med særlige behov Samlet regnskab: Korrigeret budget Regnskab Forskel Overført til kommende budgetår Netto mer-/mindre forbrug Hele kroner Specificeret regnskab: Regnskab 2012 Regnskab 2013 Korrigeret Budget Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( ) 44 Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede (Sundhedslovens 141) 45 Behandling af Stofmisbrugere (Servicelovens 101 og Sundhedslovens 142) 50 Botilbud til længerevarende ophold ( 108) 52 Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) Kontaktpersoner og ledsagerordninger ( 45,97-99) 58 Beskyttet Beskæftigelse ( 103) Aktivitets- og samværstilbud ( 104) I alt regnskab Hele kroner Overførsel mellem årene Der overføres kr. der vedrører: Staben Social, Sundhed og Beskæftigelse Lunden Social og Handicap Handicap Bo og Beskæftigelse Beskæftigelsen Psykiatrien Center Bøgely kr kr kr kr kr kr kr. 42 Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( ) Beskrivelse af området Området vedrører botilbud til personer med særlige sociale problemer efter Servicelovens 109 og 110 herunder Center Bøgely, efterværn der varetages af Center Bøgely og ophold på forsorgshjem og krisecentre i andre kommuner. Der ydes 50 % statsrefusion på området. 21

259 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab 2013 Ophold på Center Bøgely: Belægningsprocent År 2012 År 2013 Antal Varde Andre Belægningsprocent Antal Varde døgn kommuner døgn Andre kommuner Center Bøgely På andre kommuners forsorgshjem har der i 2013 været 33 brugere med døgn svarende til gennemsnitlig kr. pr. døgn. Forklaring til afvigelser mellem korrigeret budget og regnskabstal Social og Handicap Stigning i antallet af opholdsdøgn på andre kommunernes forsorgshjem svarende til ca. 970 døgn i forhold til 2012 merudgift kr. 44 Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede (Sundhedslovens 141) Beskrivelse af området Området vedrører ambulant behandling, dag- og døgnbehandling for alkoholskadede efter Sundhedsloven. For Varde Kommunens vedkommende drejer det sig om: Tilskud til sprøjter og kanyler Tilskud til Paraplyen Rusmiddelpolitik fra 1. maj 2012 Betaling for borgerens brug af Alkoholambulatorium Center for misbrug i Esbjerg 105 Staben Social, Sundhed og Beskæftigelse: Der er i 2013 bevilget et rammebeløb som tilskud til sprøjter og kanyler, budgettet udgør kr. og forbruget har været kr. Paraplyen er et værested i Varde Kommune, der bliver drevet af KFUM s Sociale arbejde. Der er ca. 70 daglige brugere. Der er i 2013 overført kr. hvoraf restbeløbet kr. til kampagne for Rusmiddelstrategi overføres til Social og Handicap: Dagbehandling, 3 brugere: på Alkoholambulatoriet i Esbjerg svarende til 127 dage a 471,68 kr. Døgnbehandling, 5 brugere: Der har været 171 opholdsdøgn á kr. på Ringgården i Middelfart, og 85 opholdsdøgn á 1590 kr. på Sydgården, Haderslev. Ambulantbehandling, 78 brugere: Der har været opholdsdøgn á 69 kr. døgn 22

260 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab 2013 Forklaring til afvigelser mellem korrigeret budget og regnskabstal Social og Sundhed: Der er et mindre forbrug på kr. der skyldes færre udgifter til sprøjter og kanyler, samt endnu ikke fuld integration af rusmiddelpolitikken. Psykiatri og Voksenservice: Der er et mindre forbrug på kr. da der er færre i døgnbehandlingstilbud, som dog i nogen grad modsvares af ambulante tilbud. Kontoafsnittet skal ses i sammenhæng med konto Behandling af Stofmisbrugere ( 101 og Sundhedslovens 142) Beskrivelse af området Området vedrører midlertidig døgnbehandling, ambulant og dagbehandling jf. Servicelovens 101 og sundhedslovens 142 af stofmisbrugere under og over 18 år. Dagbehandling: Der har været 48 brugere i dagbehandling på Center for Misbrug i Esbjerg - svarende til dage á 392 kr. Der har været 38 brugere i motivationsbehandling på Center for Misbrug - svarende til 1856 dage á 562 kr. Der har været 71 brugere i substitutionsbehandling på Center for Misbrug - svarende til dage á 86 kr. Døgnbehandling: Der har været 19 brugere i døgnbehandling på Center for Misbrug i Esbjerg - svarende til 1032 døgn á kr. Forklaring til afvigelser mellem korrigeret budget og regnskabstal Tilgang ambulant og dagbehandling kr. Besparelse døgnbehandling kr. 50 Botilbud til længerevarende ophold ( 108) Beskrivelse af området Området vedrører botilbud til længevarede ophold for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og personer med særlige sociale problemer. For Varde Kommune drejer det sig om Lunden og Bo Østervang. Hertil kommer betalinger til andre kommuners boinstitutioner. Der er enkeltmandsprojekter i andre kommuner med særlig stor takstbetaling. 23

261 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab 2013 Antal pladser på Lunden: antal pladser Opholdsdøgn Belægnings % I alt Varde Andre kommuner I alt Varde Andre kommuner Afdeling Lundbo 1 og , Lundbo Genoptræning 7 0 6, Dagtilbud 7 3, Antal pladser på Bo Østervang: antal pladser antal opholdsdøgn I alt Varde Andre kommuner Belægnings % I alt Varde Andre kommuner Bo Østervang Betalinger til andre kommuner - Social og Handicap: Antal beboere Ultimo 2010 Ultimo 2011 Ultimo 2012 Ultimo 2013 Birkevangen, Bramming Botilbud, Billund Ribelund, Ribe Andre opholdssteder Forklaring til afvigelser mellem korrigeret budget og regnskabstal 103 Økonomiafdelingen: Mindre indtægter vedr. takster udgør 105 Staben Social, Sundhed og Beskæftigelse: Der er betalt afregning til Patientombudet som følge af antal klagesager i 2013, Da antallet klager har været væsentligt mindre i 2013 i forhold til 2012 forventes der tilbagebetaling i Social og Handicap: Færre udgifter vedr. betalinger som følge af deponering af udgift i sag vedrørende betalingskommune 412 Lunden: Indenfor rammen: der er et mindre forbrug inklusiv overførsler Udenfor rammen med 100% overførsel 413 Bo Østervang: Indenfor rammen kr kr kr kr kr kr. 601 Borgerservice: Udgifter til kørsel kr. I alt kr. 24

262 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab Botilbud til midlertidig ophold ( 107) Beskrivelse af området Området vedrører kommunale botilbud til midlertidige ophold for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og personer med særlige sociale problemer (Servicelovens 107). For Varde Kommune drejer det sig om Handicap og Botilbud, Social Psykiatrien - Søndergade 44, tilskud til drift Østbækhjemmet og betalinger til Familieplejen i Ribe Amt. Der er følgende brugere i Varde Kommunes botilbud: antal pladser antal opholdsdøgn I alt Varde Andre kommuner Belægnin gs % I alt Varde Andre kommuner Østbækhjemmet, Ølgod Social og Handicap: Oversigt over antal brugere Andre kommuner Antal brugere Heraf familiepleje Der har været øget fokus på opsigelse af refusionstilsagn overfor andre kommuner, hvilket har nedsat udgifterne med kr. Voksenservice - Psykiatrien: Antal Brugere Private opholdssteder Andre kommuner Søndergade 44, Varde De Gule Huse, Ølgod 2 2 Intern 77 Forklaring til afvigelser mellem korrigeret budget og regnskabstal Social og Handicap: besparelse eksterne betalinger og andre offentlige myndigheder på grund af færre brugere grundet ændret refusionstilsagn Handicap, Bo og Beskæftigelse: Overskud skyldes overførsel tidligere år Socialpsykiatrien: Overskud Søndergade 44, Varde kr kr kr. I alt kr. 25

263 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab Kontaktperson og ledsagerordninger ( 45,97-99) Beskrivelse af området Området vedrører ledsagerordninger for personer med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne og støtte- og kontaktpersonordninger for sindslidende og døvblinde efter 45, 97, 09 og 99 i serviceloven. For Varde Kommune drejer det sig om ledsagerordninger, støtte- og kontaktpersonordninger, Støttecenteret i Varde, De gule huse i Ølgod, væresteder i Blåbjerg, Helle Hallen og Oksbøl. Der har i 2012 været 101 borgere vedrørende ledsagerordninger. Forklaring til afvigelser mellem korrigeret budget og regnskabstal Social og handicap: Der er et overskud på fast personale på kr. der modsvares af et merforbrug på kr. ledsagerordninger med kr. Sundhedscenter: Breddeidrætskoordinator kr. Overskud Socialpsykiatrien inkl. overførsel 2012 til kr. I alt kr. 58 Beskyttet beskæftigelse ( 103) Beskrivelse af området Området vedrører beskyttet beskæftigelse til personer under 65 år med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og personer med særlige problemer - herunder personer i stofmisbrug efter Servicelovens Social og Handicap Job I Erhverv, Esbjerg Ny marks vej, Billund Smedevej, Esbjerg Tinghøj gård Varde Gymnasium Værkstedet i Bramming Å center, Ringkøbing Den Gamle mejeri LBV 4 4 Andre I alt Social og Handicap Voksen service Selvejende institutioner 2 4 6,5 Værkstedet i Bramming Ny marks vej I alt Voksenservice ,5 Med virkning fra 2013 indgår Voksenservice i Social og Handicap. 26

264 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab 2013 Forklaring til afvigelser mellem korrigeret budget og regnskabstal Social og Handicap Der er et mindre forbrug på kr. der skyldes fald i antallet af brugere med Aktivitets- og Samværstilbud ( 104) Overførsel mellem årene Værkstederne Viaduktvej og Skovlunden overfører kr. og Værestedet Slotsgade overfører kr. fra 2012 til Beskrivelse af området Området vedrører aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige problemer. For Varde Kommune drejer det sig om Værkstedet Skovlunden i Varde, Værkstedet Viaduktvej i Ølgod begge er for handicappede, og Værestedet Slotsgade, Varde som er for sindslidende antal pladser Antal opholdsdage I alt Varde Andre Belægni I alt Varde Andre kommu ner ngs % komm uner Skovlunden Dagcenter Skovlunden Daghjem Viaduktvej, Ølgod Energivej Ølgod Beskæftigelsen Skovlunden 108 og Ølgod Aktivitet og Samvær Slotsgade, Varde Der er fra 2013 sket en sammenlægning af værksteder i Varde og Ølgod Kontoområdet skal i øvrigt ses sammen med kontoområde 5.58 beskyttet beskæftigelse. Forklaring til afvigelser mellem korrigeret budget og regnskabstal Økonomiafdelingen - færre taksindtægter i forhold til budget Social og Handicap - besparelse interne betalinger Ledelsessekretariat - merudgifter til rengøring af boliger under beskæftigelse Beskæftigelsen - som følge af overbelægning Socialpsykiatrien - overskud Slotsgade I alt kr kr kr kr kr kr. 27

265 Varde Kommune Bemærkninger - regnskab 2013 Udvalg: Hovedkonto: Hovedfunktion: Udvalget for Social og Sundhed 05 Sociale opgaver og beskæftigelse 57 Kontante ydelser Samlet regnskab: Korrigeret budget Regnskab Forskel Overført til kommende budgetår 0 0 Netto mer-/mindre forbrug Hele kroner Specificeret regnskab: Regnskab 2012 Regnskab 2013 Korrigeret Budget Sociale Formål I alt regnskab Hele kroner Beskrivelse af området Området vedrører særlige kontante ydelser efter Servicelovens bestemmelser samt hjælp i særlige tilfælde efter kap. 10 og 10a i Lov om aktiv socialpolitik samt merudgifter vedrørende forsørgelse af børn og voksne med nedsat funktionsevne efter serviceloven. Det drejer sig om: Merudgifter vedr. børn med nedsat funktionsevne (Servicelovens 41), overgår fra 2014 til udvalget Børn og Undervisning Merudgifter for voksne med nedsat funktionsevne (Servicelovens 100) Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, mv. ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne (Servicelovens 42) Udgifter i forbindelse med køb af træningsredskaber, kurser, hjælpere, mv. i forbindelse med hjemmetræning (Servicelovens 32 stk. 8). Der ydes 50% statsrefusion på området, dog ikke på Hjemmetræning efter Servicelovens 32, stk. 8. Ca. antal modtagere Antal Gennemsnitlig Gennemsnitlig Antal udgift pr. sag i kr. udgift pr. sag i kr. 1. Merudgifter Børn Merudgifter Børn 42 Tabt arbejdsfortjeneste Merudgifter vedr. Voksne Hjemmetræning Forklaring til afvigelser mellem korrigeret budget og regnskabstal: Der er et fald på 9 brugere i forhold til 2012, hvorfor der er et mindre forbrug på kr. 28

266 Bilag: Opgørelse over mindreforbrug regnskab 2013 Social og Sundhed Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 11. marts Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 32763/14

267 Opgørelse over mindre forbrug efter overførsel Indenfor Rammen Mindre forbrug, der ikke overføres Udenfor Rammen Sundhedsudgifter: Mindre forbrug på genoptræning og fysioterapi Centralrefusionsordning: Regulering refusion fra tidligere år 0,2 mio. kr. 1,1 mio. kr 0,3 mio. kr. Tilbud til ældre og handicappede merforbrug: Merforbruget fremkommer således: Øget forbrug Sosu Elever pga. senere udbetaling af refusion og tilskud ekstra ordinære elever.-4,3 mio. kr. Mindre forbrug Budget og Demografipulje..1,0 mio. kr. Mindre forbrug kostorganisation..0,7 mio. kr. Mindre forbrug hjælpemidler.1,8 mio. kr. Mindre forbrug tomgangshusleje 0,7 mio. kr. Øget forbrug vedr. afregning frit Valg (Eksterne og Interne)..-0,4 mio. kr. -0,5 mio. kr. Tilbud til Voksne med særlige behov Flere brugere på andre kommunernes forsorgshjem.-0,7 mio. kr. Besparelse på Alkohol- og Stofmisbrugsbehandling 0,5 mio. kr. Deponering af udgift vedr. 1 sag om betalingskommune 3,0 mio. kr. Færre udgifter beskyttet beskæftigelse der modsvares af Stigning i Aktivitets og samværstilbud 2,3 mio. kr. I alt mindre forbrug efter overførsel 5,1mio.kr. 6,2 mio. kr.

268 Bilag: Kvalitetsstandard Misbrugsbehandling Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 11. marts Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

269 Dato for godkendelse Varde Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandlingen Standardens godkendelse Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold Formålet Standarden er godkendt af Udvalget for Social og Sundhed d. (ny dato) Kvalitetsstandarden revideres hvert andet år, som del af kvalitetsopfølgning på stofmisbrugsområdet. Kommunalbestyrelsen kan ved behov justere standarden løbende. 1. Rammer 2. Visitation og tildeling 3. Indhold 4. Udførelsen af ydelsen 1. Rammer Denne kvalitetsstandard er udarbejdet af Social- og Sundhedsafdelingen. Herved fremstår kvalitetsstandarden at dække stofmisbrugsområdet for unge fra 18 år og voksne. For børn og unge under 18 år henvises til Børn, unge og Familie. Formålet med kvalitetsstandarden er at skabe gennemskuelighed for borgerne, således at borgerne let kan opnå viden om tilbud til behandling af stofmisbrug. Kvalitetsstandarden fastlægger desuden sagsbehandlingsrutiner, og medvirker til tværkommunal erfaringsudveksling samt til at sammenligne ydelsesniveauer og typer af tilbud både indenfor regionerne (Tilbudsportalen) og mellem kommunerne indbyrdes. Endelig rummer kvalitetsstandarden mulighed for at skabe sammenhæng i tilbuddet i forhold til den enkelte borger, herunder eventuelle børn og pårørende samt i forhold til Varde Kommunes og samarbejdspartneres indsats på området. Det formelle grundlag Den lovgivning, der regulerer den forebyggende indsats, behandlingsindsatsen, efterbehandling og social opfølgning på stofmisbrugsindsatsen - såvel på det overordnede niveau som på borgerniveau - forudsætter, at der finder et tæt samarbejde sted såvel mellem sektorer, som mellem forvaltninger, fagfolk og mellem kommune og region. Lov om social service 101 og 107: Varde Kommune sørger for tilbud om behandling af stofmisbrugere senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen eller til Center for Misbrug i Esbjerg. Fristen kan dog fraviges, hvis borgeren vælger at blive behandlet i et andet offentligt eller godkendt privat tilbud end det, kommunen har visiteret til. En borger, der er visiteret til behandling, kan vælge at blive behandlet i et andet offentligt behandlingstilbud eller godkendt privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til. Retten til at vælge kan 1

270 Dato for godkendelse begrænses, hvis hensynet til vedkommende taler herfor. Varde Kommune sørger for, at der er det nødvendige antal pladser til midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, der har behov for behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte. For så vidt angår stofmisbrugere har kommunen visitationskompetencen til behandling i sådanne foranstaltninger. Varde Kommune henviser til Center for Misbrug i Esbjerg og sørger herved for den lægelige behandling af stofmisbrugere (substitutionsbehandling). Kvalitetsmål At der visiteres og leveres hjælp, efter gældende lovgivning og det politisk udmeldte serviceniveau, til borgere der falder indenfor målgruppen. Er der særlige hensyn at tage og hjemmet som arbejdsplads Kvalitets- Opfølgning Har borgeren hjemmeboende børn under 18 år opfordres til samarbejde mellem myndighed, borgeren og dennes familie. Alle offentlige ansatte og myndigheder har en skærpet underretnings pligt. Der foretages løbende vurdering af kvaliteten for hver henvendelse der kommer fra Center for Misbrug til Myndighedsfunktionen i Varde kommune. Klagemuligheder De afgørelser, som kommunen træffer efter den sociale lovgivning, kan indbringes for Ankestyrelsen. Ansvarlig for opgaven, herunder krav til kompetencer Målgruppen - hvem er berettiget til ydelsen De nærmere regler om sagsbehandling og klageadgang er beskrevet i detaljer og er tilgængelige på Varde Kommunes hjemmeside. 2. Visitation og tildeling Efter henvendelse i den åbne rådgivning udredes den enkelte borgers behandlingsbehov og situation, hvorefter der indenfor rammerne af behandlingsgarantien iværksættes en foreløbig handleplan. Center for Misbrug sender den foreløbige handleplan til Myndighedsfunktionen i Varde Kommune, dvs. Social og Handicap. Generelt er målgruppen socialt og psykisk medtagne borgere; unge og voksne med symptomer som stofmisbrug evt. kombineret med kriminalitet. Stoffri behandling: Målgruppen er borgere, der ønsker at arbejde med stoffrihed som mål. Center for Misbrug kører løbende projekter baseret på den nyeste viden indenfor misbrugsbehandling samt på borgernes ønsker. Dette kunne fx være projekter, hvor reduktion i forbruget er målet i stedet for stoffrihed. For viden om hvilke projekter der kører aktuelt henvises til Center for Misbrug. Substitution: Målgruppen er fortrinsvis personer over 20 år med et mangeårigt misbrug af heroin og/eller andre morfinlignende præparater. Behandlingen er en mulighed for personer, der ønsker hjælp til at ophøre med eller få kontrol over deres misbrug, men som ikke umiddelbart kan overskue et behandlingsforløb med stoffrihed som det primære mål. 2

271 Dato for godkendelse Der kan træffes aftale om social støtte enten med Center for Misbrug eller med Varde Kommune. Kriterier for tildeling Såfremt borgeren er motiveret for behandling og er omfattet af målgruppen sørger Varde kommune for tilbud om behandling senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen eller til Center for Misbrug i Esbjerg. Varde Kommunes borgere kan henvende sig direkte til Center for Misbrug i Esbjerg eller kontakten kan etableres gennem læge, Psykiatri og Voksenservice, Center for Sundhedsfremme, SSP, misbrugskonsulenten, Kriminalforsorgen eller anden offentlig/privat organisation. Pris Krav til dokumentati on Kvalitetskrav for visitationen Behandling iværksat af Varde Kommune er gratis. Dog kan der forekomme egenbetaling for kost og logi. Varde Kommune har ikke en fast takst for borgernes egenbetaling af kost og logi. Denne fastsættes med baggrund i en vurdering af forhold vedrørende borgerens økonomiske formåen. Center for Misbrug foretager denne vurdering. Center for Misbrug dokumenterer løbende til Myndighedsfunktionen i Varde Kommune, dvs. til Social og Handicap Umiddelbart efter henvendelse til Center for Misbrug iværksættes der en udredning, som indeholder beskrivelse af borgerens baggrund samt aktuelle situation af den sagsstyrende socialrådgiver i samarbejde med borgeren. Relevante samarbejdspartnere inddrages i dette arbejde. Med baggrund i dialogen mellem borgeren og den sagsstyrende socialrådgiver udarbejdes indenfor 14 dage en handleplan for intervention på kort sigt og på længere sigt. I motivationsbehandlingen præsenteres borgeren for de forskellige behandlingsretninger og informeres om muligheden for frit at vælge behandlingsform. Målet er at sikre et godt fagligt grundlag for valg af intervention - herunder at borgeren inddrages aktivt og således støttes i sin motivation for forandring. Når handleplanen er udarbejdet fremsendes den foreløbige handleplan inden 14 dage til myndighedsrådgiver hos Social og Sundhed i Varde Kommune med henblik på koordination. Al dokumentation samles på borgerens sag. Krav til opfølgning Ansvarlig for opgaven Omfang Handleplanen er herefter styreredskab for behandlingsforløbet og justeres løbende efter behov. 3. Indhold Center for Misbrug i Esbjerg er ansvarlig for, at handleplanen følges. De overordnede mål for indsatsen er Nem og synlig adgang til behandling. Behandling tilpasset den enkelte. At styrke indsatsen i forhold til psykiske syge misbrugere. At sikre en optimal kvalitetsstyring på området. 3

272 Dato for godkendelse Varde Kommunes overordnede målsætning på stofmisbrugsområdet er, at sikre let og synlig adgang til en række differentierede behandlingstilbud. Dette gøres ved, at borgeren igennem strukturerede samtaler og motivationsbehandling visiteres til den behandling, der matcher den enkelte borgers reelle behandlingsbehov. Åben Rådgivning Borgere, der ønsker behandling samt andre med behov for rådgivning, henvises til at møde i den åbne rådgivning, som finder sted hver onsdag fra kl Der kræves ingen henvisning hertil. Rådgivning ydes til alle borgere, eksempelvis misbrugere, pårørende, fagpersoner, studerende, arbejdsgivere, interesseorganisationer m.fl. Den første kontakt er en sonderende samtale med en socialrådgiver, hvor borgerens aktuelle situation udredes. Samtidig gives der en orientering om behandlingstilbud i forhold til misbruget eller andre mulige hjælpeforanstaltninger. Efterfølgende udarbejdes en udredning, jf. behandlingsgarantien om borgerens aktuelle misbrug og sociale forhold. En helbredsmæssig undersøgelse ved centerlægen afgør, om der kan tilbydes medicinsk behandling, såfremt dette ønskes. Med udgangspunkt i den sociale udredning og evt. lægeundersøgelse udarbejdes en handleplan i samarbejde med borgeren. Såfremt der gives afslag på den ansøgte behandling vil der, som udgangspunkt, blive peget på en anden mulighed for hjælp i forhold til misbruget, ligesom der vil blive givet en klagevejledning. Motivationsbehandling Center for Misbrug og MotivationsHuset har indgået samarbejde omkring varetagelse af motivationsbehandlingen. Motivationsbehandlingen hos MotivationsHuset foregår på adressen Kongensgade 39, 1., 6700 Esbjerg, hvortil borgere der har henvendt sig i den åbne rådgivning på Bakkevej visiteres. Borgere, der ønsker stoffri behandling i enten dag- eller døgnregi, skal som udgangspunkt have gennemgået motivationsbehandlingen. Borgere visiteret til dette tilbud møder mandag, onsdag, torsdag og fredag fra kl. 9 til kl. 14. Målet med motivationsbehandlingen er at give borgeren et mere klart og nuanceret indtryk af, hvad det indebærer at leve et liv uden stoffer samt hjælp og støtte til at nå dette mål, og hjælpe med at opstille egne definerede mål for behandlingen. Indholdet i motivationsbehandlingen er modulopbygget og tilpasset den enkeltes behov. I motivationsbehandlingen arbejdes der ud fra et helhedsorienteret og 4

273 Dato for godkendelse løsningsfokuseret perspektiv, og behandlingens indhold veksler mellem arbejde i grupper, individuelle samtaler, coaching, fysisk træning, undervisning/workshops og skriftlige opgaver. Der er derudover tematiserede forløb med fokus på bl.a. nye målsætninger, økonomisk restrukturering, arbejde/uddannelse og relationsrestrukturering. De borgere, der er indskrevet i motivationsbehandlingen, vil blive screenet på områder som: Misbrugstype, stadie af afhængighed, opvækstbetingelser, mental & følelsesmæssig status, behandlingshistorie, tilbagefaldshistorie, psykiatrisk historie, medicinsk behandlingshistorie, kriminalitetshistorie og fængselshistorie. Døgnbehandling Centret benytter en bred vifte af behandlingssteder, som er forskellige i struktur og behandlingskoncepter. Der lægges vægt på, at borgerne ses som individuelle individer, og at det konkrete behandlingstilbud matcher den enkeltes problemsæt. Hovedkoncepter: Minnesotainstitutioner Socialpædagogiske opholdssteder Terapeutiske institutioner Phoenix House modellen Specialinstitutioner: Familiebehandling Ved valg af en konkret foranstaltning lægges der vægt på borgerens egen motivation, da fastholdelse er en nødvendig forudsætning for et vellykket behandlingsforløb. Opgaven er således at etablere et miljø og en dagligdag, hvor borgeren kommer til at opleve og møde forskellige sider af sig selv. Personer i døgnbehandling bliver tilknyttet en konsulent fra Dagcenter for Misbrug. Konsulenten følger pågældende i hele behandlingsforløbet. Det vil sige, at konsulenten jævnligt aflægger besøg på behandlingsinstitutionen. Behandlingen, hvoraf sidste del foregår i dagregi, afsluttes med et efterbehandlingsforløb. Dagbehandling Dagbehandling foregår på Dagcenter for Misbrug, som er en selvstændig afdeling under Center for Misbrug. Målgruppen er borgere, der ønsker at arbejde med stoffrihed som mål, og hvor det vurderes, at den behandlingsmæssige intervention kan ske i dagregi. Behandlingen er gruppeopdelt: Primærbehandling Kombinationsbehandling, hvor borgeren færdiggør den behandling, der er påbegyndt i døgnregi Tilbagefalds- og tilbagefaldsforebyggende behandling Ambulante samtaler Der vil inden opstart i dagbehandling blive afholdt forsamtaler med henblik 5

274 Dato for godkendelse på at afklare, hvordan borgeren bedst kan hjælpes. Der kræves 4 ugers stoffrihed før dagbehandling iværksættes. Dette kan man få hjælp til via en kortvarig afgiftning i døgnregi. Dagbehandlingen kan tilrettelægges, så der tages hensyn til borgere i arbejde eller under uddannelse. Behandlingens længde og indhold varierer, idet der lægges stor vægt på individuel behandling, hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes liv og problemstllinger, så vedkommende bliver rustet bedst muligt til et liv uden stoffer og misbrug. Borgerens samlever eller nærmeste familie tilbydes korte pårørendekurser for at kunne støtte borgeren under og efter endt behandling. Substitutionsbehandling Formålet men substitutionsbehandling er at forene den læge- og socialfaglige indsats i forhold til borgeren med henblik på at bringe et illegalt stofmisbrug til ophør eller få kontrol over misbruget - herunder at forsøge mindsket de såvel fysiske som psykiske og sociale skader. At ophøre med den kriminelle adfærd og om muligt - via den sociale handleplan - at opnå tilknytning til arbejde eller uddannelsesfremmende foranstaltninger. Substitutionsbehandling er fortrinsvis for personer over 20 år med et mangeårigt misbrug af heroin og/eller andre morfinlignende præparater. Behandlingen er en mulighed for personer, der ønsker hjælp til at ophøre med eller få kontrol over deres misbrug, men som ikke umiddelbart kan overskue et behandlingsforløb med stoffrihed som det primære mål. Borgere, der ønsker behandling, henvises til at møde i den åbne rådgivning, som finder sted hver onsdag fra kl kl Lægeordineret Heroin I december 2010 åbnede Centret sit tilbud om heroinbehandling (lægeligt ledet). Når borgeren er undersøgt af Centrets læger, er tilbuddet tilrettelagt således, at borgeren skal møde to gange dagligt i Centrets klinik for at injicere heroinen under overværelse af sundhedspersonalet. Den læge- og sundhedsfaglige indsats bygger på Sundhedsstyrelsens vejledning. Centret betragter heroin på lige fod med de øvrige præparater, som Centrets læger kan ordinere i forbindelse med stofmisbrugsbehandlingen. Esbjerg-modellen Behandlingen, der er blevet til i et samarbejde mellem Esbjerg Arrest, Esbjerg Politi, Esbjerg Kommune, Kriminalforsorgen i Esbjerg samt Center for Misbrug, blev indledt i 2000 finansieret af satspuljemidler. Der er nedsat en følgegruppe med repræsentanter fra de involverede myndigheder. Disse repræsentanter har til opgave dels at følge de konkrete forløb i Arresten og dels overfor Justits- og Socialministeriet at være ansvarlig for udførelsen af forløbene. Målet med forbehandlingen er at forbedre den indsattes forudsætninger for stoffri behandling efter endt afsoning eller eventuelt tidligere. Den konkrete behandlingsindsats tilrettelægges og udføres af 6

275 Dato for godkendelse behandlingsmedarbejdere fra Center for Misbrug. Forbehandlingen strækker sig - som udgangspunkt - over 8 uger og består af gruppe- og enesamtaler med behandlingsmedarbejderen. Der bliver under hele forløbet arbejdet med både skriftlige og mundtlige opgaver. Den indsatte observeres med hensyn til motivation, ansvarlighed, åbenhed, udvikling m.v. samt for andre former for misbrug eller lidelser. Omfatter ikke Fleksibilitet og bytteret Efter 8 uger udarbejdes der i samarbejde med den enkelte indsatte et konkret behandlingstilbud under hensyntagen til den enkeltes situation. Der kan være tale om behandlings- eller afsoningstilbud. Direktoratet for Kriminalforsorgen har besluttet at der fra 2007 skal være et tilsvarende tilbud i samtlige arresthuse i Danmark. Borgere der skal udtrappes af lægeordineret medicin. Her gælder, at det er den praktiserende læge der skal forestå udtrapningen. En borger, der er visiteret til behandling, kan vælge at blive behandlet i et andet offentligt behandlingstilbud eller godkendt privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til. Retten til at vælge kan begrænses, hvis hensynet til vedkommende taler herfor. Krav til dokumentati on Center for Misbrug dokumenterer løbende overfor Social og Handicap. Kvalitetskrav At borgerne er tilfredse med den hjælp der leveres indenfor det politisk udmeldte serviceniveau. Såfremt en borger ikke er tilfreds, opfordres der til at man henvender sig hos sagsbehandleren i Social og Handicap som følger op på sagen. Krav til opfølgningen Ansvarlig for opgaven, herunder krav til kompetencer Opfølgning foretages løbende af Social og Handicap. 4. Udførelsen af ydelsen Da Varde Kommune henviser til Center for Misbrug i Esbjerg, er Center for Misbrug ansvarlige for behandlingen af stofmisbrug. Opgaveløsningens bredde i forhold til centrets indsatsområder lader sig kun gengive stikordsmæssigt; da der er mange variabler i løsningens karakter. Et grundigt udredningsarbejde betyder, at Center for Misbrug matcher såvel den ambulante som den døgnmæssige behandling i forhold til den enkelte borgers behandlingsbehov. I forhold til døgnbehandling arbejder Center for Misbrug med forskellige behandlingskoncepter. Formålet er, at iværksætte en konstruktiv personlighedsudvikling, så livet kan leves på en mere hensigtsmæssig måde under hensyn til borgerens specifikke problemsæt og udviklingsmuligheder. I forhold til dagbehandling arbejder Center for Misbrug ud fra en kognitiv referenceramme med inddragelse af elementer fra det socialpædagogiske felt med henblik på at give borgerne redskaber til at holde sig fri af stoffer i et udviklingsforløb. 7

276 Dato for godkendelse Behandlingen er gruppebaseret med opdeling i forhold til såvel alder som problemkompleks. Endvidere tilbydes individuelle samtaleforløb og pårørendekurser. I forhold til substitutionsbehandling arbejder Center for Misbrug på, at medvirke til at give den enkelte borger et liv med en højnet livskvalitet samt undgå evt. kriminalitet. Dette udfører Center for Misbrug ved at tilbyde rådgivende støttesamtaler samt hjælp til evt. særlige foranstaltninger i samarbejde med Varde Kommune. Substitutionsbehandlingen er december 2010 udvidet til også at omfatte behandling med lægeordineret heroin. Opgaveløser Center for Misbrug i Esbjerg løser opgaven med behandling af stofmisbrug for Varde kommune. Center for Misbrugs Åbne Rådgivning findes på Bakkevej 6 i Esbjerg, hvor der er åbent hver onsdag fra kl Tilbagemeldingspligt Krav til dokumentati on Center for Misbrug, Esbjerg, orienterer løbende Social og Handicap i Varde kommune. Center for Misbrug dokumenterer løbende overfor Social og Handicap, således at der er en løbende dialog om borgerens videre forløb. Kvalitetskrav At alle borgere med behov for misbrugsbehandling tilbydes et behandlingsforløb tilpasset den enkeltes behov, som beskrevet ovenfor. Krav til opfølgningen I forbindelse med udløbet af den visiterede aktivitet evaluerer leverandøren handleplanen og giver besked til visitationen, om målet for aktiviteten er indfriet. 8

277 Bilag: PP-præsentation af den nye erhvervsskolereform Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 11. marts Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 32582/14

278 Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne

279 Aftale om reform af erhvervsuddannelserne Evaluation only. Mål Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Aftalens indhold Copyright Aspose Pty Ltd. Implementering Side 2

280 Fire klare mål Evaluation only. 1.Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse. Copyright Aspose Pty Ltd. 3.Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige, som de kan. 4.Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes. Side 3

281 Reformens hovedelementer Et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø Enklere og mere overskuelig struktur Evaluation only. Bedre videreuddannelsesmuligheder Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Ny attraktiv vej fra ufaglært til faglært for voksne på 25 år og derover Copyright Aspose Pty Ltd. Klare adgangskrav Ny erhvervsrettet 10. klasse (EUD10) Mere og bedre undervisning, herunder kompetenceløft Styrket uddannelsesgaranti Ny Kombineret Ungdomsuddannelse Fokusering af vejledningsindsatsen Side 4

282 Model for EUD Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd. Side 5

283 Det merkantile område Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd. Side 6

284 SOSU-uddannelserne Samme grundforløbsstruktur som øvrig eud. Langt flere skal starte på grundforløbet end i dag. 7 ugers færre skoleundervisning (grundfag) Evaluation only.på hovedforløbene til hhv. hjælperuddannelsen (trin 1) og PAU. Uddannelsernes samlede Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile varighed består (med 7 ugers ekstra praktik ). Copyright Aspose Pty Ltd. Uddannelsernes samlede indhold og niveau ændres ikke. Opkvalificerende forløb for voksne (EUV-pakke) Ophævelse af to særregler: 50/50-reglen og den institutionsfordelte dimensionering. Arbejdsgiverne kan fremover selv beslutte, hvem de vil ansætte. Side 7

285 EUX Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd. Side 8

286 Bedre videreuddannelsesmuligheder Alle erhvervsuddannelser med en normeret varighed på mindst 3 år Evaluation only. vil give adgang til erhvervsakademiuddannelserne. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Højniveaufag på EUD sidestilles med gymnasiale fag ift. at opfylde Copyright Aspose Pty Ltd. specifikke adgangskrav på videregående uddannelser. Bedre overgang til professionsbacheloruddannelser og universitetsbacheloruddannelser. Side 9

287 Ny erhvervsuddannelse for voksne på 25 år og derover (EUV) Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd. Side 10

288 Mere og bedre undervisning Minimumstimetal: 25 klokketimer om ugen i 2015, 26 timer fra Evaluation only. Øget brug af undervisningsdifferentiering Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Øget brug af niveaudeling og talentspor, fx udbud og udvikling af fag Copyright Aspose Pty Ltd. på flere niveauer Bedre kobling af skole og praktik Styrkelse af praksisrelateret undervisning Systematisk forberedelse til og opsamling på praktikperioder Analyse og strategi for Den digitale erhvervsuddannelse Side 11

289 Kompetenceløft Lærere: Faglig opkvalificering Evaluation via only. virksomhedsforløb Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Markant pædagogisk kompetenceløft, Copyright Aspose Pty Ltd. 10 ECTS Ledere: Lederudvikling i praksis (LUP) Pædagogiske ledelseskompetencer (videreførelse ) På institutionsniveau: Skoleudvikling i praksis (SIP ) Læringskonsulenter Side 12

290 Styrket uddannelsesgaranti (I) 1. Elever, som gennemfører grundforløbet i en uddannelse, som udbydes med skolepraktik har sikkerhed for, at kunne gennemføre Evaluation only. hele uddannelsen, hvis eleven opfylder kravene om egnethed, Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile geografisk mobilitet og aktiv praktikpladssøgning. Copyright Aspose Pty Ltd. 2. Elever, som gennemfører grundforløbet i en uddannelse, som ikke udbydes med skolepraktik, har sikkerhed for at få tilbud om optagelse til 2. del af et grundforløb i en uddannelse, som udbydes med skolepraktik eller uden praktik og med mest mulig merit for allerede gennemførte og beståede elementer. Dette tilbud gives højst to gange. Side 13

291 Styrket uddannelsesgaranti (II) Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd. Side 14

292 Fokusering af vejledningsindsatsen Alle skal have vejledning, men ikke alle individuel vejledning Individuel vejledning fokuseres til elever med et særligt vejledningsbehov Evaluation only. Styrket Uddannelse og Job-orientering i udskolingen i samarbejde Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile med UU Copyright Aspose Pty Ltd. Uddannelsesparathedsvurderingen rykkes frem fra 9. til 8. klasse Obligatoriske introduktionskurser til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i 8. klasse Særlig indsats for de ikke-uddannelsesparate Mere og bedre brug af ug.dk, evejledning og kollektiv vejledning til elever uden særlige vejledningsbehov Prioriteret videreførelse af Ungepakke 2 Side 15

293 Ny EUD10 - s tyrker elevernes forudsætninger for erhvervsuddannelse Evaluation only. Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Målgruppe: elever som er motiverede for en Copyright Aspose Pty Ltd. erhvervsuddannelse men ikke parate Som 10. klasse med betoning på EUD Samarbejde erhvervsskole - min. 30 pct. af tiden Valgfri del introducerer erhvervsuddannelserne Side 16

294 Kombineret Ungdomsuddannelse (KU) 2-årig uddannelse til unge, der ikke har tilstrækkelige kompetencer for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller gymnasial ungdomsuddannelse Evaluation only. Optag på max elever årligt. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Målrettet beskæftigelse med mulighed for overgang til uddannelse. Copyright Aspose Pty Ltd. Hold- og projektundervisning med fleksibilitet for den enkelte. Evalueres efter 3 og 5 år, herunder med følgeforskning. KU ophører august 2021 med mindre andet besluttes af aftalekredsen. Midlerne reserveres fremadrettet til et uddannelsestilbud til målgruppen. Side 17

295 Implementering Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd.

Åbent Referat. til. Virksomheds-MED, Social- og Sundhedsafdelingen

Åbent Referat. til. Virksomheds-MED, Social- og Sundhedsafdelingen Åbent Referat til Mødedato: Fredag den 22. november Mødetidspunkt: 8:00-9:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Titan - Mellemgang 1. sal Christel Zøhner, Pia Maria Nielsen, Sanne Schroll, Kirsten

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Åbent referat fra ekstraordinært møde i. Udvalget for Social og Sundhed

Åbent referat fra ekstraordinært møde i. Udvalget for Social og Sundhed Åbent referat fra ekstraordinært møde i Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: Mandag den 5. januar 2015 Mødetidspunkt: 16:30-17:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Mødelokale 9, BCV Thyge

Læs mere

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Hanne Klit,

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap 2015-2018 område 618 Psykiatri og Handicap Indledning område 618 Psykiatri og Handicap omfatter udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området omfatter udgifter til følgende:

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Åbent Referat. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åbent Referat. til. Udvalget for Kultur og Fritid Åbent Referat til Mødedato: Onsdag den 17. april 2013 Mødetidspunkt: 14:00-15:00 Mødested: Mødelokale 1, Bytoften Deltagere: Lisbet Rosendahl, Ingvard Ladefoged, Peter Nielsen, Bøje Meiner Jensen, Hans

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Referat til. Fælles-MED Social, Sundhed og Beskæftigelse

Referat til. Fælles-MED Social, Sundhed og Beskæftigelse Referat til Mødedato: Mandag den 2. september 2013 Mødetidspunkt: 9:00-11:00 Mødested: Jobcenter, møderum 3 Deltagere: Fra medarbejdersiden: Michael Frandsen, FTF, Jobcenter Varde Nikolaj Dybdal Winther,

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Åbent referat til. Udvalget for Social og Sundhed

Åbent referat til. Udvalget for Social og Sundhed Varde Kommune Åbent referat til Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: Tirsdag den 4. februar 2014 Mødetidspunkt: 8:00-12:00 Mødested: Jobcentret, Frisvadvej 35 Møderum 3 Deltagere: Fraværende: Referent:

Læs mere

Åbent Referat. til. Ældrerådet

Åbent Referat. til. Ældrerådet Åbent Referat til Mødedato: Onsdag den 24. april 2013 Mødetidspunkt: 14:00-16:00 Mødested: Mødelokale 2, Bytoften Deltagere: Edna Jessen, Anne-Marie Søndergaard, Rigmor Jensen, Gerda Møller Nielsen, Anette

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26.

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. september

Læs mere

Egebjerg Kommune. Kulturudvalget. Referat

Egebjerg Kommune. Kulturudvalget. Referat Egebjerg Kommune Kulturudvalget Referat Dato: Starttidspunkt for møde: Kl. 14.00 Sluttidspunkt for møde: Kl. 17.00 Tirsdag den 14-august-2001 Mødested: Udvalgsværelse 2 Udsendelsesdato: Afbud fra: Fraværende:

Læs mere

Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner

Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner 22.4.2010 1 Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner J.nr.: 16.21.12.G00 Sagsid: 997520 Initialer: Kam.sf Sagsfremstilling I maj/juni

Læs mere

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 2. Mødedato Onsdag den 14.

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 2. Mødedato Onsdag den 14. Dagsorden med vedtagelser Åben Mødested Administrationscentret Mødelokale 2 Mødedato Onsdag den 14. april 2010 Mødetidspunkt Kl. 13.00 Bemærkninger Møde med Væksthus Hovedstadsregionen kl. 13.15-14.15

Læs mere

Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 30. oktober 2013 Mødested: Meldahls Rådhus Udvalgsværelset Mødetidspunkt: Kl. 15:00-17:00 Medlemmer: Formand:

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested. Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested. Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk Dagsorden med vedtagelser Åben Mødested Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk Mødedato Onsdag den 6. april 2011 Mødetidspunkt Kl. 13.15 Bemærkninger Medlemmer Fra forvaltningen BEMÆRK ændret mødested

Læs mere

Åbent Referat. til. Udvalget for Børn og Undervisning

Åbent Referat. til. Udvalget for Børn og Undervisning Åbent Referat til Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: Mandag den 26. november 2012 Mødetidspunkt: 15:00-16:30 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Mødelokale 2, Bytoften Karl Haahr, Keld

Læs mere

Åbent Referat. til. Integrationsrådet

Åbent Referat. til. Integrationsrådet Åbent Referat til Integrationsrådet Mødedato: Onsdag den 22. oktober 2014 Mødetidspunkt: 19:00-21:30 Mødested: Deltagere: Kantinen, BCV (lille del) Abder Razak Jenayah, Saida Guled, Lone H. Pedersen, Keld

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale: Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Fraværende: Carsten Dinsen Andersen Gruppemøder: 20. februar 2006 19 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 Social-, Børne- og Integrationsministeriet Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og baggrund

Læs mere

REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30

REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30 REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30 1 Indholdsfortegnelse 1 Åben - Valg af formand og næstformand for Sundhedsuvalget 2 Åben - Meddelelser til udvalgets

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

HANDICAPRÅDET FOR NORDFYNS KOMMUNE

HANDICAPRÅDET FOR NORDFYNS KOMMUNE HANDICAPRÅDET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 28 TIRSDAG DEN 8. DECEMBER 2009, KL. 16.30 PÅ SØNDERSØ RÅDHUS, MØDELOKALE 3 Handicaprådet 8. december 2009 Side: 2 Fraværende: Til behandling forelå:

Læs mere

Åbent Referat. til. Dialogmøde Økonomiudvalg / Hoved MED-udvalg

Åbent Referat. til. Dialogmøde Økonomiudvalg / Hoved MED-udvalg Åbent Referat til Dialogmøde Økonomiudvalg / Hoved Mødedato: Onsdag den 28. august 2013 Mødetidspunkt: 11:30-12:30 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Mødelokale 1K1, BCV (stor del) Keld Jacobsen,

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Regnskab 2014 Sundheds- og Psykiatriudvalget Politikområde Psykiatri og handicap. Korr. budget. Øvrige udvalgsrammer 139.803 149.375 148.008-1.

Regnskab 2014 Sundheds- og Psykiatriudvalget Politikområde Psykiatri og handicap. Korr. budget. Øvrige udvalgsrammer 139.803 149.375 148.008-1. Resultat på drift Psykiatri og Handicap (tal i 1.000 kr.) Samlet resultat: Note Opr. Budget Korr. Regnskab 2014 Mer-/mindre forbrug (i f.t. korr. ) 145.595 150.698 146.029-4.669 Budgetramme 1 1 149.535

Læs mere

Ordinært møde. Dato 26. juni 2014. Tid 09:00. Sted ML 2.77. NB. Gæst: kl. 11.30 deltager IT Projektleder Hanne Engholm under pkt. 10.

Ordinært møde. Dato 26. juni 2014. Tid 09:00. Sted ML 2.77. NB. Gæst: kl. 11.30 deltager IT Projektleder Hanne Engholm under pkt. 10. Referat Ældrerådet Ordinært møde Dato 26. juni 2014 Tid 09:00 Sted ML 2.77 NB. Gæst: kl. 11.30 deltager IT Projektleder Hanne Engholm under pkt. 10 Fraværende Poul-Erik Andersen Stedfortræder Medlemmer

Læs mere

Varde Kommune. Åbent Referat. til. Beredskabskommission. Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013. Mødetidspunkt: 12:00-15:00

Varde Kommune. Åbent Referat. til. Beredskabskommission. Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013. Mødetidspunkt: 12:00-15:00 Åbent Referat til Beredskabskommission Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013 Mødetidspunkt: 12:00-15:00 Mødested: BCV - Mødelokale 5.3.4 Frisvadvej 35, Varde Deltagere: Fraværende: Referent: Gylling Haahr,

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012 Notat Til: Økonomiudvalget og Byrådet Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal der hvert kvartal - henholdsvis ultimo marts, ultimo

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT for Sundhedsudvalgets møde den 8. februar 2007 Kl. 16.30 Mødelokale 2 v. Kultur og Fritid Tilgår pressen Fraværende: Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Konstituering af Sundhedsudvalget

Læs mere

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Indholdsfortegnelse 001. Orientering fra formanden 3 002. Orientering fra administrationen 4 003.

Læs mere

Dato 24. april 2015. Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262

Dato 24. april 2015. Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262 Dato 24. april 2015 Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262 Ref. OLAE Afrapportering velfærdsteknologiprojekter Hermed en statusrapportering på velfærdsteknologiprojekterne i Varde Kommune med afsæt i dels en

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Følgende sager behandles på mødet

Følgende sager behandles på mødet Sundhedsudvalget Referat fra ordinært møde Kenneth Kristensens kontor Torsdag 27.09.2012 kl. 16:00 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Interesseforum på Louiselund 3 Implementering af

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Referat. fra. FællesMED Børn og Unge

Referat. fra. FællesMED Børn og Unge Referat fra FællesMED Børn og Unge Mødedato: Onsdag den 14. januar 2015 Mødetidspunkt: 13:00-15:10 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Mødelokale 2 på BCV Louise Raunkjær, Anette Brodde, Flemming

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Sundhedsudvalg REFERAT. Mødedato: Torsdag den 02-04-2009

Sundhedsudvalg REFERAT. Mødedato: Torsdag den 02-04-2009 REFERAT Sundhedsudvalg Mødedato: Torsdag den 02-04-2009 Mødested: København Starttidspunkt: Kl. 15:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Afbud: Anna Grethe Smith deltog til og med pkt. 51 Fraværende: Bemærkninger:

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 13 TIRSDAG DEN 7. OKTOBER 2008, KL. 17.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Folkeoplysningsudvalget 7. oktober 2008 Side: 2 Fraværende: Kurt

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers.

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers. Udover denne folder står Sundhedsstyrelsen også bag inspirations materialet Sundhed på tværs. Begge publikationer tager udgangspunkt i undersøgelsen Gør det sunde valg let, som er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber

Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber Rådet for Socialt Udsatte har lavet denne guide til jer i de lokale udsatteråd

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Centerområde Midt 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Centerområde Midt 2015 Aftalestyring Dok# 145289-14 Aftale mellem Varde Byråd og Centerområde Midt 2015 Varde Kommunes overordnede vision - Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst.

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 10. april 2015 Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst. Anlægsbevilling

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Referat Dato: Tirsdag den 20. august 2013 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 074 mødelokale på Rådhuset Anette Eriksen, Flemming Wetterstein, Ingolf

Læs mere

Egebjerg Kommune. Kulturudvalget. Dagsorden

Egebjerg Kommune. Kulturudvalget. Dagsorden Egebjerg Kommune Kulturudvalget Dagsorden Dato: Starttidspunkt for møde: Kl. 14.00 Sluttidspunkt for møde: Kl. 17.00 Tirsdag den 14-august-2001 Mødested: Udvalgsværelse 2 Udsendelsesdato: Afbud fra: Fraværende:

Læs mere

Patientinddragelsesudvalget

Patientinddragelsesudvalget Referat Mødedato: Mandag den 29. september 2014 Mødetidspunkt: 13:00-15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Vejle Center Hotel, Vejle Kit Winther, Peter Skov Jørgensen, Hanne Grønborg, Merete Helgens, Annelise

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter

Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter Arbejdsmarkedsudvalget Referat Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter Afbud/fraværende: Irene Kristensen indkaldes kl. 13.05 til punkt 42 Susanne Strunk indkaldes kl. 13.20 til punkt 43 Pkt. Tekst

Læs mere

Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2

Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2 Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2 Indholdsfortegnelse 039. Meddelelser til Ældrerådets møde den 27. august 2010 75 040. Budget 2011-2014

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Generel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice.

Generel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice. Generel information om hjemmehjælp 2015 Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice. Hvem kan få hjemmehjælp? I Nyborg Kommune har vi en

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Notat Vedrørende Status og disponering af ældrepuljen 2015

Notat Vedrørende Status og disponering af ældrepuljen 2015 Vedrørende Status og disponering af ældrepuljen 2015 Status og disponering af ældrepuljen 2015 Baggrund Der er i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til et varigt

Læs mere

Åbent referat til. Fælles-MED Social, Sundhed og Beskæftigelse

Åbent referat til. Fælles-MED Social, Sundhed og Beskæftigelse Åbent referat til Fælles-MED Social, Sundhed og Beskæftigelse Mødedato: Tirsdag den 24. marts 2015 Mødetidspunkt: 13:30-15:30 Mødested: Deltagere: Mødelokale 9, BCV Fra medarbejdersiden: Michael Frandsen,

Læs mere

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst

Læs mere

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING 3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget, at

Læs mere

Korr. budget. Opr. Budget

Korr. budget. Opr. Budget Resultat på drift Note Opr. Budget Korr. budget Faktisk regnskab mer- /mindre Forven tet s-% (tal i 1.000 kr.) Samlet resultat: 145.491 150.475 78.553 150.475 0 100% Budgetramme 1 149.376 154.464 78.141

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 22. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

Byrådet. Tillægsdagsorden. Dato: Tirsdag den 30. august 2011. Mødetidspunkt: 18:00

Byrådet. Tillægsdagsorden. Dato: Tirsdag den 30. august 2011. Mødetidspunkt: 18:00 Tillægsdagsorden Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 18:00 Mødelokale: Medlemmer: Byrådssal Michael Ziegler (borgmester) (C), Annette Johansen (A), Bjarne Kogsbøll (C), Conny Trøjborg Krogh (F), Daniel Donoso

Læs mere

Åbent Referat. til. Udvalget for Social og Sundhed

Åbent Referat. til. Udvalget for Social og Sundhed Åbent Referat til Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: Tirsdag den 6. maj 2014 Mødetidspunkt: 8:00-12:00 Mødested: Jobs 3 Deltagere: Fraværende: Referent: Thyge Nielsen, Ingvard Ladefoged, Søren Laulund,

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013.

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013. Dialogbaseret aftalestyring mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Organisationen tilbyder

Læs mere

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Indledning Frederikssund Kommune har på baggrund af inspirationsmaterialet fra ansøgningspuljens anvendelsesområder og med inspiration fra Ældrekommissionens og

Læs mere

Referat for Beskæftigelsesudvalgets møde den 03. april 2008 kl. 15:30 i Jobcenter

Referat for Beskæftigelsesudvalgets møde den 03. april 2008 kl. 15:30 i Jobcenter Referat for Beskæftigelsesudvalgets møde den 03. april 2008 kl. 15:30 i Jobcenter Indholdsfortegnelse 107. Udmøntning af budgetaftale 2008 for Vesthimmerlands Daghøjskole 3 108. Udmøntning af budgetaftale

Læs mere

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 14. januar 2008 Lokale: Mødelokale 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 13.15-14.45 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/66 Institutionsbesøg...

Læs mere

Projektbeskrivelse. Fremtidens behov for boliger til ældre og handicappede i Stevns kommune

Projektbeskrivelse. Fremtidens behov for boliger til ældre og handicappede i Stevns kommune Projektbeskrivelse Projektets navn: Fremtidens behov for boliger til ældre og handicappede i Stevns kommune 1. Baggrund På grund af vigende efterspørgsel på ældre- og handicapboliger i Stevns Kommune er

Læs mere

Ældrerådet. Ældrerådets møde mandag den 13. april 2015 kl. 10.00 Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 2A

Ældrerådet. Ældrerådets møde mandag den 13. april 2015 kl. 10.00 Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 2A Ældrerådet Ældrerådets møde mandag den 13. april 2015 kl. 10.00 Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 2A Ann Marie Cordua X Jens T. Larsen X Anne Marie Kristensen X Kirsten Feld X Dorthe Friis

Læs mere

Strategi for velfærdsteknologi

Strategi for velfærdsteknologi Strategi for velfærdsteknologi 1. Baggrund Hørsholm Kommune ønsker, også i fremtiden, at levere den samme kvalitet i de forskellige indsatser på sundheds- og omsorgsområdet. Samtidig vil kommunen give

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

1. Økonomirapport pr. 30.04.2005. Åben sag 2. Forslag til Kommuneplan 2005 Åben sag 3. Fælles omsorgssystem til Ny Frederikshavn Kommune.

1. Økonomirapport pr. 30.04.2005. Åben sag 2. Forslag til Kommuneplan 2005 Åben sag 3. Fælles omsorgssystem til Ny Frederikshavn Kommune. Page 1 of 9 Referat Socialudvalget Ordinært møde Dato Tid Sted NB. 7. juni 2005 17:00 Mødelokale 8 Fraværende Til stede Indholdsfortegnelse 1. Økonomirapport pr. 30.04.2005. Åben sag 2. Forslag til Kommuneplan

Læs mere

Fagudvalgets bemærkninger:

Fagudvalgets bemærkninger: Nr. 57 Projektnavn: Aftaleholder: Kategori: Indsatsområde: Fagudvalg: Adm. prioritering: ANLÆG Kontorfaciliteter på Tingager Plejehjem Plejecenter Øst Andet --- Socialudvalg Funktion: 05.32.32 1 Fagudvalgs

Læs mere

Handicaprådet. Årsberetning 2013

Handicaprådet. Årsberetning 2013 Handicaprådet Årsberetning 2013 Indledning I forbindelse med kommunalreformen og i henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 37a nedsatte sammenlægningsudvalget for den 22.

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Fritids- og Kulturudvalget

Fritids- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den Mødetidspunkt: 18:00 Mødelokale: Medlemmer: Mødelokale B105 Daniel Donoso (F), Ekrem Günbulut (A), Frederik A. Hansen (V), Jesper Kirkegaard (C), Merete Scheelsbeck (C), Steffen

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Referat fra ekstraordinært møde i OmrådeUdvalg for Social, Sundheds og Kultur området

Referat fra ekstraordinært møde i OmrådeUdvalg for Social, Sundheds og Kultur området Referat fra ekstraordinært møde i OmrådeUdvalg for Social, Sundheds og Kultur området Dato: 17. september 2013 kl. 9.00-9.30 Mødested: Odder Rådhus, møderum 6 Mødelokalet er reserveret til formøde for

Læs mere

Bilag 2:Likviditetsopretning. Økonomiudvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015

Bilag 2:Likviditetsopretning. Økonomiudvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015 Bilag 2:Likviditetsopretning udvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015 1. Ingen arrangementer på Fredtoften i 2015 Der er i budget 2015 afsat 0,3 mio. kr. til arrangementer på Fredtoften.

Læs mere

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16.

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16. Økonomiudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16.15 Medlemmer Jan Petersen (A) (Formand) Jytte Schmidt (F) Torben

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 11. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 6577 Jour. nr.: 16.08.00P23/M3/2003/00983

Læs mere

FREDERIKSHAVN KOMMUNE

FREDERIKSHAVN KOMMUNE FREDERIKSHAVN KOMMUNE REFERAT FRA DET SOCIALE UDVALG 18-01-2000 Mødedato: 18-01-2000 Mødetidspunkt: kl. 15.00-17.30 Mødested: B101, Børne- og ungdomsforvaltningen Fraværende: # 56136/20-01-2000 18-01-2000

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: Mandag den 04-02-2008 Mødested: Mødelokale 1, Kløvervænget Starttidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:10 Afbud: Fraværende: Bemærkninger: Arbejdsmarkedsudvalget,

Læs mere

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed

Læs mere

Strategiske Mål for 2016

Strategiske Mål for 2016 Strategiske Mål for 2016 Hvert år konkretiseres det kommende års arbejde med de fire strategiske emner i 1-årige mål først tværgående og derefter for de enkelte centre i organisationen. Idet alle mål skal

Læs mere

Referat for Ældrerådsmøde den 11. september 2007 kl. 09:30 På administrationsbygningen i Farsø Lokale 500

Referat for Ældrerådsmøde den 11. september 2007 kl. 09:30 På administrationsbygningen i Farsø Lokale 500 Referat for Ældrerådsmøde den 11. september 2007 kl. 09:30 På administrationsbygningen i Farsø Lokale 500 Indholdsfortegnelse 39. Orientering fra Ældrerådets formand... 48 40. Orientering fra Sundhedsforvaltningen...

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere