Ledelse giver ro i klassen

Transkript

1 Nummer Nummer 2/10 Tema om ro og trivsel Læreren som leder side 3 Ledelse giver ro i klassen Snak, grin og råb ødelægger undervisningen i landets klasselokaler... Gør mere af det gode side 4-7 Mange trives men side 8 i dette nummer besøger vi Ribe Sådan lød det, da Berlingske Tidende i februar foretog en rundspørge blandt 269 lærere. 7 ud af 10 lærere gav forældrene skylden og mente, at uro i timerne skyldes dårlig opdragelse. Men det fritager ikke lærerne og skolen for ansvar, mente formanden for Skolelederne, Anders Balle, som rettede blikket mod lærerens fremtoning over for eleverne: Som lærer har man en lederopgave både over for eleverne og forældrene, lød det fra formanden, som mener at skolerne skal blive bedre til at forklare, hvilke forventninger, der hviler på forældrene. Klare regler I dette tema har vi valgt at se nærmere på, hvad der kan gøres for at skabe mere ro og trivsel i klassen. Det har de et bud på i Esbjerg Kommune, hvor Pædagogisk Udvikling siden 2008 har kørt det såkaldte KASA-projekt på to af kommunens skoler. Et projekt, der går ud på at skabe tydelige rammer for undervisningen, klare regler for, hvordan børnene omgås og relationer mellem elever og lærere, som er præget af anerkendelse og en positiv tilgang. Alle skolens klasser har lavet deres egne regler for adfærd i klassen Vi har besøgt Vadehavsskolen i Ribe, som efter halvandet års arbejde med projektet oplever, at det langsomt har ændret relationerne mellem lærere og elever og skabt ro og trivsel i klassen. Klasseledelse Udgangspunktet er, at lærerne sætter fokus på det, de ønsker, at børnene skal gøre mere af, og at de fremhæver de gode eksempler, frem for at fokusere på de dårlige, siger udviklingskonsulent Malene Birgertoft fra Esbjerg Kommune. At der ER problemer med uro i klassen, viser den seneste undersøgelse fra DCUM: 55 pct. af eleverne fra klasse oplever, at der er problemer med larm og støj, og 23 pct. synes, at der sjældent eller aldrig er den nødvendige ro i klassen. Noget må gøres. ó

2 Tema om ro og trivsel Af Ole Peltola, Skoleleder på Skuldelev Skole Synspunkt Skolebestyrelsen udgives af Kommuneforlaget A/S Nr. 2, april 2010, 19. årgang. Skolebestyrelsen udkommer 6 gange årligt. ISSN I redaktionen: Annette Wiborg (Ansv.red.), journalist, wiborg@deadlinepress.dk Jan Nielsen skoleleder, Arden Skole, Mariagerfjord Kommune Per Udesen Skolechef i Gladsaxe Kommune Annette Egetoft skolebestyrelsesformand, Hvalsø Skole i Lejre Kommune Redaktion: Skolebestyrelsen Kommuneforlaget A/S Holmens Kanal København K Telefon post@kommuneforlaget.dk Årsabonnement for 2010 Abonnementspakke med: 1 eksemplar 340,- kr. 1 eks. + 6 pdf-filer 890,- kr. 1 eks pdf-filer 1.200,- kr. 5 eksemplarer 1.430,- kr. 5 eks. + 6 pdf-filer 1.610,- kr. 5 eks pdf-filer 1.780,- kr. 10 eksemplarer 1.630,- kr. 15 eksemplarer 1.990,- kr. 100 eksemplarer 9.830,- kr. ekskl. moms Ekspedition og kundeservice Kommuneforlaget A/S Holmens Kanal København K Telefon post@kommuneforlaget.dk Artikler i Skolebestyrelsen kan citeres mod kildeangivelse, jvf. ophavsretslovens bestemmel - ser om citatretten. Hvis intet andet fremgår, er artiklerne skrevet af journalist Annette Wiborg. Tryk: InPrint A/S Layout og dtp: Kommuneforlaget A/S Fotos: Alle fotos ekskl. side 2 er taget af Sonja Iskov på Vadehavsskolen ved Ribe. Sæt større fokus på trivsel Det danske folk har brug for en folkeskole, som leverer varen i form af dygtige elever. Men vi har også brug for en folkeskole, som bobler af initiativ med elevernes alsidige udvikling for øje, og en folkeskole, som sikrer elevernes trivsel, tryghed og arbejdsglæde. Det opridses i de to tredjedele af folkeskolens formålsparagraf, men det har ingen i folketinget øje for i dag. Derfor har de ansatte i folkeskolen i dag usle vilkår på dette område. De kæmper vedholdende for at få hele børn ud af den flok, de har fået ansvaret for. Men tidens mange faglige krav og de sparsomme ressourcer, som pasnings- og skoledelen tildeles, forhindrer de ansatte i at bruge sig selv i fuldt omfang. Konsekvensen er, at børnene langt fra altid oplever den nødvendige dybde i de menneskelige relationer til de voksne. Dybe menneskelige relationer er helt nødvendige, for det er videnskabeligt dokumenteret, at personlige relationer er én af de tre væsentligste faktorer i forhold til elevers udbytte af skolegangen. De to andre faktorer er klasseledelse og fagfaglige kvalifikationer hos lærerne. God investering Lærere og pædagoger når slet ikke i hverdagen at komme helt ind under huden hos hver eneste elev. Denne opgave er af mange forskellige årsager også sværere end nogensinde. Men elever, som ikke oplever og lærer at opbygge relationer til andre, marginaliserer sig ofte i en klasse. De kan ikke tage det nødvendige ansvar for sig selv, hverken i samværet eller rent fagligt. Denne marginalisering ser vi bl.a. udtrykt som modsætningsforhold til skole og samfund. Det helt store udviklingspotentiale i folkeskolen i dag ligger derfor i at arbejde med elevernes trivsel. Elever med gode, dybe relationer til omverdenen ligger nemlig normalt højt på karakterskalaen til slut. Det er altså en god investering at arbejde med de menneskelige relationer. Giv ansvaret tilbage I dag er lærere og pædagoger i mange sammenhænge frataget ansvaret og dermed mulighederne for nytænkning og udvikling. De skal have ansvaret tilbage, for de skal sikre elevernes trivsel. At give ansvaret tilbage til de ansatte forudsætter en værdibaseret fællesskabsfølelse, og den kommer ikke uden tid til debat og samarbejde. Man kommer heller ikke uden om at se på uddannelse og efteruddannelse af de ansatte, som både skal mestre opbygningen af menneskelige relationer og kunne påtage sig ansvaret for gruppe/klasseledelse i hverdagen. Det er ekstremt vigtigt, at de på rygmarven har de nødvendige teknikker og færdigheder, som hjælper dem til at kunne inkludere elever uanset, hvor grænsen sættes for, hvad en skole skal kunne inkludere. Efteruddannelse De ansattes værktøjskasser skal bare være i orden til enhver lejlighed, og derfor bør efteruddannelse på dette felt prioriteres højere end den faglige efteruddannelse. Mit råd til alle, som tænker på folkeskolens ve og vel, er at nedtone det voldsomme fokus på færdigheder og kundskaber. I stedet må vi se på, hvordan elevernes opvækst kan forbedres, så de efter endt skolegang fremstår som hele mennesker, der kan indgå i samfundet på en ansvarsfuld måde det sikrer bedst det danske folks trivsel og fremskridt. ó

3 Tema om ro og trivsel Læreren skal være leder God undervisning er afhængig af lærerens evne til at påtage sig ledelsen af klassen, mener forskere Der er mange bud på, hvad der er årsagerne til, at der er uro i klassen. Og lige så mange bud på, hvad der skal til for at skabe et roligt undervisningsmiljø, hvor læreren kan undervise og eleverne lære. Et af svarene er klasseledelse et begreb, der efterhånden har vundet indpas i mange skoler i erkendelse af, at god undervisning er afhængig af lærerens evne til at påtage sig ledelsen af klassen. I disse dage udkommer en ny bog, Læreren som leder klasseledelse i folkeskole og gymnasium, som bl.a. følger seks gode lærere i deres undervisning. En af de fire forfattere er lærer og udviklingskonsulent i KLEO, Jytte Vinther Andersen. Her fortæller hun, hvordan klasseledelse kan være med til at forebygge uro og stimulere læring i klassen. Regler og rutiner Hvis en klasse ikke fungerer, er læreren nødt til at bruge energi og opmærksomhed på at få eleverne til at ændre adfærd. Det går der meget undervisnings- og læringstid tabt med. Regler kan ikke undværes, men de kan ikke stå alene, og der skal helst ikke være for mange af dem. De skal være meningsfulde og udvikle sig til gode rutiner og fornuftige vaner, som man ikke skal bruge tid og energi på at genforhandle, siger Jytte Vinther Andersen, der mener, det er meget vigtigt, at reglerne laves af eller i dialog med eleverne. Her kommer klasseledelse ind: Klasseledelse handler meget om at skabe et miljø, hvor Det er vigtigt, at læreren tager ledelsen og kommer spørgsmålene i forkøbet eleverne er inddraget, men hvor læreren er den tydelige leder, der sætter rammerne for inddragelsen. Det handler om procedurer for det, der skal foregå. Det kan være helt banale ting som at tydeliggøre, hvornår undervisningen starter og slutter, og at det er læreren, der bestemmer, hvordan det foregår, når eleverne skal arbejde i grupper eller parvis. Det handler også om, at læreren skal sørge for, at der er afveksling i undervisningen og en fornuftig balance imellem, hvor meget læreren skal forklare, og hvor meget eleverne skal arbejde selv. Hvad er planen Men hvis undervisning skal lykkes, må læreren sørge for, at eleverne er med på lærerens faglige intention med sin undervisning: Hvad er lærerens plan med det, vi skal lave? Det behøver ikke at give mening her og nu, men eleverne skal kunne forstå sammenhængen i det, der foregår, siger Jytte Vinther Andersen. Hvis ikke, kan det skabe stor frustration og uro. Rigtig mange elever bliver forstyrrede og bruger energi på at forstå, hvad man skal, og hvad man må. Må man godt arbejde sammen osv. En række spørgsmål popper lynhurtigt op i elevernes hoveder. Derfor er det vigtigt, at læreren har taget ledelsen og kommer spørgsmålene i forkøbet. Hvis læreren tydeligt og klart fortæller, hvordan det skal foregå, kan eleverne slappe af og høre efter det næste, der kommer. God klasseledelse handler om at komme de mange forstyrrelser og forvirringer i forkøbet. Det kræver, at man som lærer har gennemtænkt, hvordan det skal lykkes på den måde, man gerne vil. Nogle af årsagerne til uro i klassen er, at eleverne keder sig, mener Jytte Vinther Andersen: Der er for meget ventetid. Måske fordi læreren skal hjælpe nogle elever, der ikke har forstået, hvad de skal, eller fordi han eller hun fortsætter med samme undervisningsform hele timen for at undgå de skift, der giver kaos. Det handler derfor om at få indarbejdet nogle rutiner i forhold til skiftet fra en aktivitet til en anden, siger hun og slutter: Eleverne vil rigtig gerne lære noget i skolen. Men de vil også rigtig gerne være sammen med deres kammerater. Så det at komme det sociale behov i møde i undervisningen ved at lade eleverne arbejde sammen er også med til at motivere deres læring. Men det skal vel at mærke ske i en styret proces. ó 3

4 Tema om ro og trivsel Gør mere af det gode På Vadehavsskolen mødes eleverne med anerkendelse og samværsregler, som de selv har været med til at lave. Det giver trivsel og arbejdsro Forældrene hoppede i sæderne første gang, de på et forældremøde blev præsenteret for projekt KASA: Skulle lærerne nu til at sidde og skrive krydser i en sort bog, hver gang børnene snakkede i timerne? Var det ikke en tilbagevenden til den gammeldags disciplinære skole? Skepsissen var stor. Ikke bare hos forældrene, men også blandt mange af lærerne, da Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Pædagogisk Udvikling i Esbjerg foreslog, at Vadehavsskolen gik ind i projekt KA- SA Konsekvent, Anerkendende og Systematisk Adfærdsledelse. Målet var på længere sigt at støtte særligt udfordrende elever, så de kunne inkluderes i klassens fællesskab. En af de forældre, som deltog i forældremødet dengang for to år siden, er Per Birgertoft, som siden blev ansat som AKTlærer på skolen: Vi frygtede, at lærerne ville fokusere alt for meget på det, vores børn gjorde forkert. Men i virkeligheden er det lige omvendt. På min tidligere skole brugte jeg en del tid på at skælde ud, og jeg var ofte helt drænet, når jeg kom hjem. Her er det ikke nødvendigt at skælde ud, fordi vi har et system, der sætter fokus på noget andet. I stedet for at fokusere på det, eleverne gør forkert og straffe dem for det, skal vi få dem til at gøre mere af det, de gør godt og træne dem i at blive bedre til det, de ikke gør så godt. KASA projektet har fået midler fra satspuljen "Mindre specialundervisning, styrket faglighed og øget rummelighed" og er inspireret af det engelske Classroom Management, der bygger på en adfærdspsykologisk tankegang. Men i Esbjerg og Ribe har de udviklet en blødere pædagogisk metode. Læs mere på Positiv tilgang KASA er en kompleks metode, der med klasseledelse som undervisningsform går ud på at skabe et positivt undervisningsmiljø. Der er tydelige rammer for undervisningen, klare regler for, hvordan børnene omgås, og relationerne mellem elever og lærere er præget af anerkendelse og en positiv tilgang. Foreløbig er det Vadehavsskolen syd for Ribe og Vestervangskolen i Esbjerg, der kører projektet med Malene Birgertoft fra Pædagogisk Udvikling i Esbjerg Kommune som projektleder. Men tanken er, at ideen skal udbredes til mange flere skoler i kommunen. Siden KASA-projektet startede i 2008, har det langsomt ændret lærernes måde at tænke og arbejde på og elevernes samvær og måde at modtage undervisning på. Den grundlæggende holdning til eleverne er, at Alle prøver på at gøre det så godt, de kan. Og den anerkendende og positive tilgang til eleverne går hånd i hånd med faste regler, siger Malene Birgertoft fra Pædagogisk Udvikling i Esbjerg. Udgangspunktet er, at lærerne sætter fokus på det, de ønsker, at børnene skal gøre mere af, og at de fremhæver de gode eksempler, frem for at fokusere på de dårlige. I stedet for at skælde ud på den dreng, der for en gang skyld kommer til tiden, siger den anerkendende lærer fx Jeg er glad for, at du kommer til tiden i dag! For gode eksempler smitter. Børn vil, hvis de kan, mener Malene Birgertoft Regler for adfærd Hver klasse fra har lavet nogle enkle klasseregler, der er vedtaget i fællesskab. En for sprog, en for adfærd i frikvarteret og en for adfærd i klassen. Og det er nok, fortæller Per Birgertoft: Formuleringerne kan være forskellige, alt efter om det er 2. eller 6.klasse, men de dækker over det samme: Der skal være roligt i klassen, vi skal tale pænt til hinanden, og vi skal gå roligt på gangene. Det afgørende er, at eleverne har været med til at lave reglerne og ikke skolelederen eller læreren. Hvis vi skulle lave dem, ville det måske ende med de samme regler, 4

5 God klasseledelse kommer forstyrrelser i forkøbet men så ville eleverne ikke have samme ejerskab til dem. Det betyder meget for os som lærere, at vi har de regler, fortsætter Line Birkedal, som er klasselærer for 4.a. Før var det et spørgsmål om at nå sin personlige grænse. Nu kan vi nøjes med at konstatere, at de fælles regler er overtrådt, og vi skal ikke ud og opfinde forskellige sanktioner. Det giver en tryghed, både for lærerne og for eleverne. Ud over de tre samværsregler, har eleverne også en stopregel, der går på, hvad man skal gøre, hvis der er en kammerat, der fx driller eller taler grimt. Når det går galt Hvis det ind imellem går galt alligevel og det gør det jo er der faste procedurer for, hvad der skal ske. AKT-lærer Per Birgertoft fortæller: På lærerens bord i klassen ligger der en protokol, og det er her, man bliver skrevet op og kan ende med at få et kryds, hvis man bliver ved med at overtræde reglerne. Men der går en lang proces forud. For selvom drengen laver ballade, er der nogle justeringer, der skal foretages. Der er nok en grund til, at han forstyrrer. Bogen er for svær, eller han har haft en dårlig morgen. Man kan sige, at det er dét, der foregår inden krydserne, der er vigtigt. Protokollen har sin faste plads på bordet, så dén lærer, der skal have klassen, hurtigt kan danne sig et indtryk af, hvordan eleverne har det i dag. Hvis eleverne gør noget, der ikke er hensigtsmæssigt i det sociale fællesskab, ser lærerne først på, om der er noget, de som lærere kan justere på. I stedet for kun at se problemerne i eleven, ser vi på, om der er noget ved tingene rundt om eleven, vi kan ændre på. Vi handler ud fra den ideologi, at børn vil, hvis de kan, siger Malene Birgertoft. De fem krydser Eleverne kan få op til 5 krydser, hvilket dog er sjældent. Det første kryds får de, hvis de fortsætter med at forstyrre, Vadehavsskolen ligger syd for Ribe i Esbjerg Kommune og er 2-sporet fra 0.-6.klassetrin med 214 elever, 18 lærere og 8 pædagoger i SFO Sælen. Adr.: Egebækvej 28, 6760 Ribe. Tlf , det andet kryds betyder, at de får 10 minutters timeout uden for klassen, hvor læreren tager en kort snak med eleven. Det tredje kryds gives, hvis eleven bliver ved, og så bliver eleven fulgt over i en anden klasse og får en seddel med hjem, som skal underskrives af forældrene. Hvis eleven stadig forstyrrer undervisningen, når han er tilbage i klassen, får han eller hun det fjerde kryds. Det femte kryds indebærer, at eleven kommer i tænkeboks til en mere dybdegående snak med AKT-læreren, og forældrene bliver kaldt op på skolen til en snak med læreren og skoleledelsen. Resultatet er trygge rammer, arbejdsro og trivsel i et klassefællesskab, hvor næsten alle børn bliver inkluderet. Som Line Birkedal, siger: Vi troede, KASA-systemet ville være en indsnævring af rammerne for vores undervisning. Det talte vi meget om lige til den dag, vi gik i gang! I dag glemmer vi nærmest, at KASA er der, for det er så integreret en del af skolen, at ingen hverken børn eller voksne kan undvære det. Der er en grundtone af, at det er rigtig rart, at der er mere arbejdsro og mere tid til undervisning. Og forældrene? Flere forældre har indrømmet, at de var meget imod det fra starten, men hold da op, hvor det fungerer hvor er her roligt og dejligt at være!, siger de nu. De oplever, at der er meget mere fokus på det enkelte barn og relationerne til barnet. ó 5

6 Tema om ro og trivsel Vi er sammen om det Hvad siger eleverne selv til reglerne? Et besøg i 4.a på Vadehavsskolen Børnene sidder dybt koncentrerede og lytter. Udenfor ligger sneen hvid på kælkebakken, men herinde er fyrfadslysene tændt, og vi er midt i Astrid Lindgrens univers. Læreren, Line Birkedal læser højt fra Mio min Mio om Landet i det fjerne, hvor Mio skal drage ud og møde den onde ridder Kato Det er lige som om, naturen er levende, lyder det fra en af pigerne. Så ryster de stemningen af sig, for Line Birkedal lægger bogen til side og siger: Nu har I hvilet hovederne, så nu går vi tilbage til ordklasserne! Ordklasserne er en grøn opgave. Det vil sige, at det er reglen på det grønne kort, der gælder, nemlig: Fri snak om arbejdet. Man går hen til den, man vil tale med. Var kortet rødt, ville det betyde, at der skulle være fuldstændig ro, mens gult kort betyder, at der skal være arbejdsro, men at man gerne må snakke stilfærdigt med sidemanden. Hvis der alligevel er uro, klares det som regel ved, at læreren rækker en hånd i vejret. Eleverne svarer ved at gøre det samme, og når alle hænder er oppe, er der stille. I kender reglerne I løbet af nul komma fem er alle børn på gulvet. I kender reglerne, siger Line, hvorefter børnene går rundt og udveksler kort og gradbøjer tillægsordene fra hinandens kort: God, bedre, bedst Et godt æble osv. Da de er færdige med ordklasserne, spørger Line, hvad de synes om det: Ud på gulvet og gradbøje tillægsordene på hinandens kort det skaber variation i undervisningen Det er rigtig sjovt, for det er en anden måde at lære på, end bare at sidde på sin numse, siger Josefine. Lige siden eleverne gik i 2. klasse, er de blevet undervist ud fra KASA-metoden, og de synes alle, at de har fået et meget bedre sammenhold i klassen. Samværsregler for 4.a 1 Der skal være roligt i klassen vi bruger rødt, gult, og grønt kort 2. Vi skal tale pænt til hinanden vi bruger girafsprog, vi bruger stop-reglen 3. Vi skal gå stille på gangene og vise hensyn Ligesom i de andre klasser har de selv været med til at beslutte de tre samværsregler, der gælder for klassen, og dem er de glade for. Som en af pigerne siger: Jeg kan godt lide, at det er noget, vi alle er sammen om. At det ikke bare er noget, DU siger, at vi skal, Line! Girafsprog Før KASA-metoden blev indført på skolen, syntes eleverne i 4 a selv, at de var slemme til at tale grimt. Hvis vi snakkede i timerne, blev læreren sur og sagde lad nu være og hold nu op! Men nu giver Line bare en henstilling, og så stopper jeg for det meste, fortæller Pernille. Hvad betyder stopreglen? Jo, hvis nogen driller, skal vi sige stop tre gange, og hvis de ikke holder op, går vi hen og siger det til en lærer, fortæller Kamilla. Klassens maskot er tøjgiraffen Gunda, og børnene bruger girafsprog i konfliktsituationer. Girafsprog er en måde at kommunikere på, som betyder, at man taler ud fra sine behov, følelser og iagttagelser til forskel fra ulvesprog, som er anklagende og kritiserende. Giraffen snakker om, hvordan den selv har det, og den SKAL lytte til den anden. Ulven taler ikke pænt, og den snerrer. Jeg kan godt lide girafsprog, fordi giraffen siger Jeg bliver ked af det i stedet for at bruge ulvesprog og sige du er også dum og det er din skyld!, lyder det fra en af pigerne. I har også nogle lyttenøgler, hvad er det? Det betyder, at man ikke må forstyrre, når fx Emilie læser en historie. Så skal vi alle sammen sidde og kigge på hende og acceptere, at læreren siger, vi skal være stille. Man skal ikke afbryde, men nøjes med at tænke og hvis der er én, der er gået i stå, skal man spørge, hvis man vil hjælpe, fortæller Maja. 6

7 Kort nyt Jeg ved jeg er ok! En gang om ugen holder 4.a et klassemøde. Sidst talte de om, hvad der skaber en god klasse: Vi fandt ud af, at det er vigtigt, at ingen driller, at vi kan stole på hinanden, at vi kan samarbejde, at der ikke kun er én leder i klassen og at vi skal blive ved med at være venner, selvom der er små uenigheder. En anden forklarer: Når der er én, der driller for sjovt, skal vi stoppe hende, inden vi bliver uvenner. Og så skal vi hjælpe dem, der er generte, til at sige deres mening. Man tror, de er sure, men det er de ikke! Oppe på tavlen hænger en seddel, hvor der står Jeg er ok og du er ok. Den lavede klassen sidste år, husker Sebastian. Det betyder, at man skal acceptere hinanden, for vi har alle sammen nogle små fejl. Emilie giver et eksempel: Inden vi fik KASA, var der mange lukkede lege ude i skolegården. Men nu tør jeg godt gå hen og spørge, om jeg må være med i legen, fordi jeg ved, at de ikke vil drille, siger hun og tilføjer: Det er fordi jeg ved, at jeg er ok! Da alle fik krydser Oppe på lærerens bord ligger protokollen, og børnene viser os ivrigt, hvordan den fungerer. Er man bange for at få et kryds i protokollen? Nej, svarer Josefine, jeg synes ikke, vi går rundt og er bange. Vi tænker ikke rigtig på det. Vi tænker mere på, hvad vi gør. Jeg tror slet ikke, jeg har fået nogen krydser, siger Emilie. Men det er også, fordi man ved, at man får krydser, hvis man larmer, og så lader man være! Ja, før sagde læreren STOP, STOP, og så kunne man risikere at ryge op på kontoret med det samme. Det er jo svært at læse lærerens tanker og vide, hvornår hun tænder af. Nu ved vi, hvad der skal ske. Det er rart, synes Jonas. Der var nu en dag, hvor næsten hele klassen fik krydser: Kan I huske den dag? spørger Line med et smil. Det var lige før jul. Hold da op, der var rigtig mange, der fik et black out. I hoppede rundt på bordene. Dér havde I det sjovt I trængte nok til juleferie! ó Er uroen vokset? I 1996 blev der foretaget en stor undersøgelse af Urolige elever i folkeskolens almindelige klasser. Den påviste, at 30 pct. af eleverne var lejlighedsvis urolige, 10 pct. forstyrrede mere eller mindre konstant, 2 pct. forstyrrede konstant og 1 pct. så voldsomt, at lærerne ville ekskludere dem fra undervisningen. En tilsvarende nutidig undersøgelse er endnu ikke foretaget. Men den ene af de to professorer bag undersøgelsen, Niels Egelund, udtaler til det nyeste nr. af DPU s blad, Asterisk, at han mener, at uroens omfang er vokset: Vi hører stadig oftere om nye slags problemer med elever, som bruger timen på at chatte, benytter et grimt sprog og om lærere, som føler sig truede, siger han og fastslår, at en bedre klasserumsledelse er vejen til at komme uroen til livs Fremme af god orden En ny disciplinærbekendtgørelse er trådt i kraft 1. marts Den fastsætter bl.a. at følgende: 1. Skolebestyrelsen fastsætter skolens ordensregler og værdiregelsæt og kan fastsætte principper for anvendelse af foranstaltninger over for elever, der ikke overholder ordensreglerne, værdiregelsættet eller i øvrigt almindelige normer for god opførsel, herunder anvendelse af foranstaltninger i anledning af elevadfærd, der er udvist uden for skolen, hvis adfærden har haft en direkte indflydelse på god orden i skolen. Stk. 2. Værdiregelsættet skal være retningsgivende for god adfærd og give pejlemærker for, hvordan der opnås god trivsel på skolen og et godt psykisk undervisningsmiljø med respektfulde relationer mellem skolens elever indbyrdes og mellem elever og ansatte. Værdiregelsættet skal herunder indeholde en overordnet antimobbestrategi. Stk. 3. De af skolebestyrelsen fastsatte ordensregler og det fastsatte værdiregelsæt gælder for alle skolens tilbud til eleverne, herunder skolefritidsordningen. Stk. 4. Skolens leder oplyser ved hvert skoleårs begyndelse eleverne og forældrene om skolens ordensregler og værdiregelsæt. 2. Eleverne og forældrene skal i samarbejde med skolens leder og medarbejdere medvirke til et godt undervisningsmiljø i skolen og i de enkelte klasser og til, at eleverne får forståelse for skolens ordensregler, værdiregelsæt og i øvrigt almindelige normer for god opførsel. Stk. 2. Hvis en elev ikke overholder skolens ordensregler m.v., skal årsagen hertil søges afklaret gennem samtaler med eleven og forældrene med henblik på at bibringe forståelse for nødvendigheden af at overholde ordensreglerne m.v. Kan I huske den dag, næsten hele klassen fik krydser? spørger Line Birkedal. Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen jvfr. 52 i lov om folkeskolen. ó 7 7

8 Rigtig mange trives, men Mobning, støj og uro er stadig et problem, viser nyeste tal fra Termometeret.dk Rigtig mange elever kan lide at gå i skole. Men der er stadig børn, der slås med store problemer som mobning, støj og dårligt undervisningsmiljø. Det er måske ikke overraskende. Men nu er problemerne blevet dokumenteret af ikke mindre end elever fra klasse, som har besvaret spørgsmål om undervisningsmiljøet på Termometeret.dk. Dansk Center for Undervisningsmiljø har gennem en årrække udviklet et elektronisk spørgeskema, som tager temperaturen på elevernes fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø. Svarene er offentliggjort i en rapport, som viser, at mange elever har det godt og trives i skolen. Men at problemerne vokser med alderen. Så længe eleverne går i indskolingen, er de fleste glade for deres klasse og for deres klasselærer, men over halvdelen af dem 53 pct. har dog oplevet at blive kede af det, fordi de er blevet drillet. 11 pct. synes tit, der bliver talt grimt i klassen, og 17 pct. er ofte triste eller kede af det. 10 pct. keder sig i timerne, og rigtig mange 57 pct. synes ikke, at toiletforholdene er i orden. 37 pct. synes ikke, der er nok steder på skolen, hvor man kan være i fred og ro. Mange elever lider under, at der tales grimt i klassen. På Vadehavsskolen bruger de girafsprog i konfliktsituationer og det har hjulpet, synes eleverne. Relationen til læreren Men når børnene når op til mellemtrinnet og i overbygningen, stiger antallet af utilfredse elever markant. For det første er der stadig problemer med mobning. Inden for de sidste to måneder er 17 pct. af eleverne i klasse blevet mobbet af andre elever, 37 pct. har været vidne til mobning, og 15 pct. er blevet mobbet af en lærer. 21 pct. synes, at der tales grimt i klassen, 67 pct. at konflikter tit giver en dårlig stemning i klassen, og 27 pct. synes ikke, at konflikterne bliver løst på en god måde. Det, der i indskolingen ofte er et godt og kærligt forhold til klasselæreren, ændrer sig også, efterhånden som eleverne kommer op på mellemtrinnet og i udskolingen. 11 pct. af eleverne oplever kun lidt eller slet ikke, at deres klasselærer viser interesse for dem, og 12 pct. får sjældent eller aldrig ros af læreren. Og så bliver der larmet: 55 pct. oplever, at der er problemer med larm og støj i klassen. 23 pct. synes, at der sjældent eller aldrig er den nødvendige ro i klassen, og 27 pct. synes ikke, der er steder nok, hvor man kan være i fred og ro. Og så føler 28 pct. sig tit stressede på grund af lektier, og 30 pct. keder sig meget tit eller tit i timerne. Der er ikke nok muligheder for at få rørt sig fysisk, hverken ude eller inde, synes hhv. 54 og 38 pct. af eleverne. Og indeklimaet lader meget tilbage at ønske. 36 pct. oplever, at de har problemer med temperaturen i klasselokalet, og pct. oplever problemer med udluftning, ventilation og rengøringsniveau. Tag fat på miljøet Der er altså stadig en del, der kan tages fat på, når det gælder om at få eleverne til at trives i deres undervisningsmiljø. DCUM har udgivet en række materialer, som kan bruges Næste nummer som udgangspunkt for en snak på skolen om, hvad man gør ved problemerne. Der er fx inspirationsmateriale til En dag om undervisningsmiljø, som er en guide til, hvordan skolerne kan skabe en temadag om undervisningsmiljøet. Der er også pjecer, der giver inspiration til, hvordan skolerne kan arbejde med generende støj, ligesom der er udgivet en lille rapport, som handler om toiletterne på skolen. Og så har DCUM udarbejdet en Skabelon til Antimobbestrategi med tilhørende vejledning, som skolerne kan bruge, når de går i gang med at lægge en strategi. Læs mere på ó Tema om den praktiske dimension Vi tager til Aars Skole, som har oprettet værksteder, hvor eleverne kan få praktiske udfordringer og større fagligt udbytte og glæde ved at gå i skole Skolebestyrelsen 3/10 udkommer 27. maj 8