Små ændringer kan forbedre udviklingen hos for tidligt fødte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Små ændringer kan forbedre udviklingen hos for tidligt fødte"

Transkript

1 Pressetekst Små ændringer kan forbedre udviklingen hos for tidligt fødte Ny svensk praksis og tankegang kan forbedre udviklingen for tusinder af for tidligt fødte børn i Danmark hvert år. På Uppsala Universitets Hospital i Sverige er det lykkedes for professor Uwe Ewald og hans team at mindske presset på neonatalafdelingen; De har forkortet indlæggelsesperioden og øget hyppigheden af vellykkede amninger. Hans opskrift er meget ligetil: ingen adskillelse af barnet fra forældrene, maksimal hud mod hud-kontakt og solid støtte til amningen. Professor Uwe Ewald taler på Medelas symposium om amning og mælkedannelse i april i København og om sin afdelings erfaringer fra Uppsala. Det tekniske udstyr på neonatal-afdelinger har i dag en så høj standard, at dødeligheden blandt for tidligt fødte er minimal i forhold til tidligere. Men der er også en anden side, som bør dyrkes mere i det daglige: Nemlig den menneskelige og naturlige kontakt, for her er beviserne for en synlig effekt meget positive. Amningshyppigheden er forbedret, og udskrivningstidspunktet har også vist sig at være tidligere. Det ved professor Uwe Ewald og hans team i Uppsala. De har en særlig plejemodel, der fremmer involveringen af forældrene i alle aspekter af plejen af deres spædbarn. Det kræver en optimering af hospitalets plejeområde, der muliggør maksimal eller endda kontinuerlig kontakt mellem mor og spædbarn samt øvrige familiemedlemmer. Forlader hospitalet tidligere end før Brystmælk er afgørende for at støtte det for tidligt fødte barns vækst, udvikling og immunforsvar. På det grundlag er amning et absolut afgørende punkt på neonatal-afdelingen på Uppsala Universitets børnehospital. Det kan være et meget ømtåleligt emne for både mor og spædbarn, og derfor er behovet for hjælp til amningen døgnet rundt afgørende for, at amningen lykkes. "For tidligt fødte børn og deres mødre har brug for intensiv pleje og medfører derfor en omkostning for samfundet, men med den rigtige indstilling, konsensus og strenge retningslinjer er det lykkedes for os at implementere en anden form for pleje, der tillader forældrene at være sammen med deres barn døgnet rundt uden nogen udvidelse af budgettet," siger professor Uwe Ewald, som understreger, at hud mod hud-kontakt i gennemsnitligt timer er normalt på hans afdeling. Og hvis der var enestuer til rådighed for alle forældre, ville de fleste forældre naturligvis være der hele døgnet. Han fortsætter: "Hvis vi behandler for tidligt fødte børn uden at adskille dem fra deres forældre, kan vi se en øjeblikkelig forbedring hos både mor og spædbarn. Forældrene føler sig mere trygge og har en tendens til at tage hjem med deres spædbørn tidligere. Vi har også bemærket, at mødrene fortsætter med at amme, efter de forlader hospitalet, og at de gør det i længere tid." Et spørgsmål om holdning Ragnhild Måstrup, som har arbejdet med neonatale børn i mere end 20 år, og som til daglig er sygeplejerske og leder af Videnscenter for amning af børn med specielle behov på Neonatal-klinikken på Rigshospitalet i København, mener at danske hospitaler kan lære

2 meget af Uppsala-modellen, fordi den kontinuerlige mor-barn-kontakt er meget vigtig, men desværre er der jo ikke altid rum og sengepladser til den model herhjemme. Ifølge hende er der ikke kun fordele på det fysiske plan med hud-mod-hud kontakten. Barnet får en roligere vejrtrækning og en bedre og dybere søvn samtidig med, at barnet har et søvnmønster, der svarer til børn, som er født til tiden. Endvidere bliver hormonet oxytocin, som både har med amning og velvære at gøre, frigivet under hud-mod-hud-kontakten og gavner både forældre og barn, samtidig med at moderen får mere mælk til sit barn. Og på det overordnede plan kommer forældrene hurtigere og bedre ind i forældrerollen, hvilket kan være svært med et for tidligt født barn, hvor mistrivslen historisk set kan ligge lige om hjørnet, siger Ragnhild Måstrup. På Rigshospitalet på Ragnhild Måstrups afdeling er et holdningsskifte fra nice to do til need to do da også i fuld gang, da man for cirka to år siden begyndte at have mødrene direkte fra fødslen over på neonatal-afdelingen, hvis pladsen og tiden er der. Samtidig er kutymen, at alle for tidligt fødte oplever hud-mod-hud-kontakt med forældrene flere timer i døgnet. I Uppsala har alle forældre en fuld sengeplads med høje krav om amning og gerne 24 timers hud-til-hud-kontakt. På neonatal-afdelinger i Danmark, er der langt fra plads til alle forældre, og det burde være den naturligste ting i verden både for barnet, for forældrene, men også for os som samfund, for gevinsten er evident på alle planer, slutter Ragnhild Måstrup, der netop har fået publiceret en artikel i Journal of Human Lactation", hvor hun beskriver rammerne for amning og forhold for forældre og non-separation på neonatal-afdelingerne i Danmark. 1 Berigelse af brystmælk til de mindste spædbørn Professor Uwe Ewald gennemfører også fremsynet forskning inden for målrettet berigelse af modermælk, som han præsenterer på Medelas ammekonference. Berigelse gør det muligt for babyen at få optimalt udbytte af modermælken. Selvom modermælk indeholder tilstrækkelig næring til raske spædbørn, har meget for tidligt fødte spædbørn generelt yderligere ernæringsmæssige behov. I disse tilfælde opfylder moderens egen mælk eller donormælken, hvis moderens mælk ikke er tilgængelig, muligvis ikke disse behov. Ifølge Uwe Ewald, er det også en delikat proces, da moderen ikke må få den opfattelse, at hendes mælk ikke er tilstrækkelig og god nok, derfor bliver moderens mælk først pumpet ud, herefter bliver kvaliteten målt, for så evt. herefter at tilsætte fx protein. "Der findes berigelsesstoffer, der er almindeligt anvendt på neonatalafdelinger i dag, men de kan ikke erstatte modermælk. De anvendes kun til at øge protein- og mineraloptagelsen hos for tidligt fødte børn. Der mangler imidlertid stadig faste beviser for, hvordan man når en sammensætning, der i tilstrækkelig grad opfylder den enkelte babys behov uden at det går ud over moderens egen forsyning af brystmælk til barnet og opstarten af amningen," udtaler Uwe Ewald. Maastrup R, Bojesen SN, Kronborg H, Hallström I. Breastfeeding Support in Neonatal Intensive Care: A National Survey. J Hum Lact. 2012;28(3):

3 Fremadstormende trend i verden Eneste udfordring ved Uppsala-modellen er, ifølge professor Uwe Ewald, at personalet skal være forandringsvillige, da forældrene får en ledende og autonom rolle. Hospitals-personalet må derfor være indstillet på også at bruge tid på coaching og uddannelse af forældrene. En omstillingsproces, der tager tid, ifølge Uwe Ewald, samtidig er det nok den vej, verden bevæger sig, da især yngre forældrepar generelt tager en ledende rolle. Uwe Ewalds afdeling har været med til at sætte skub i trenden med at knytte forældre til for tidligt fødte børn over hele verden, de steder, hvor man er i gang med at modernisere sygehusene. Uwe Ewald har derfor haft besøg fra hele verden fra fx Thailand, Polen, Japan, USA og også fra Danmark af blandt andre Ragnhild Måstrup fra Rigshospitalet. Tilmelding, talernes biografier og emneoversigter til symposiet: Løbende info på Twitter: #msymp For mere information:martin Elbel, Medela AG, Head of Corporate Communications, tlf (fastnet), (mobil) Eller via: Crosstown Kommunikation, Susanne Faber og Charlotte Sørensen Mobil: +45/ og +45/ Om Medela Medela fokuserer på de to forretningsområder amning og healthcare og er specialiseret inden for anvendelse af vakuumteknologi i medicinske suge-apparater. Medela udvikler produkter på baggrund af forskningsresultater fra verdens førende amme-eksperter og tilbyder teknologisk-udviklede brystpumper og amme-tilbehør baseret på den seneste forskning i høj kvalitet til ammende mødre over hele verden. Den familieejede virksomhed har hovedsæde i kantonen Zug i Schweiz og blev grundlagt i 1961 af svenske Olle Larsson. Medela har 16 datterselskaber i Europa, Nordamerika og Asien og forhandler sine produkter i mere end 90 lande og beskæftiger medarbejdere over hele verden.

4 Fakta Danmark har 5,5 millioner indbyggere og registrerede fødsler om året, hvoraf 6,7 pct. er for tidlige fødsler. I Sverige, der har fødsler om året, er 5,9 pct. før termin. I Norge er 6 pct. af fødsler før termin. 2 Der er 15 millioner for tidlige fødsler over hele verden hvert år. 1,1 million af disse babyer dør af komplikationer i forbindelse med for tidlig fødsel 3. Reducering af dødelighed og morbiditet Fremskridtene inden for udviklingsmæssig pleje i det seneste årti har reduceret dødeligheden markant. Udviklingen af NIDCAP (Newborn individualized developmental care and assessment programme program for individuel udviklingsmæssig pleje og vurdering af nyfødte, i 2001 har især hjulpet med at opfylde målsætningerne om at reducere dødelighed og morbiditet. Programmet er designet til at levere uddannelse og specifik træning i udviklingsmæssig observation og vurdering for sundhedspersonale, der plejer højrisikobabyer og deres familier. Forskning omdannet til innovative løsninger Anatomi, fysiologi og pumpning: I 2000 resulterede professor Hartmanns gennembrydende forskning i udviklingen af et nyt pumpemønster, som kommer meget tæt på en babys naturlige ammerytme, f.eks. stimuleringsmodus (ikkenærende sutning med henblik på hurtig stimulering af udløbsrefleksen for mælken) og tømmemodus (med henblik på en nænsom og effektiv tømning). Dette 2-fasesystem blev standard i alle Medelas brystpumper fra Herefter førte yderligere undersøgelser som følge af ultralydsresultater inden for rammerne af denne forskning til en komplet revurdering af den anatomiske model af det ammende bryst en model, der havde eksisteret siden Dobbeltpumpning: Endelig viste forskning på UWA i , at dobbelt pumpning, f.eks. samtidig pumpning (begge bryster sammen), sammenlignet med enkelt eller på hinanden følgende pumpning producerer op til 18 pct. mere mælk med et højere energiindhold, hvilket også kan være til gavn for for tidligt fødte babyer. Takket være øget brysttømning hjælper det også med at opretholde eller endda øge mælkeproduktionen (eller mælkedannelsen). Endelig reducerer dobbelt pumpning pumpetiden til halvdelen, og der opnås den samme mængde brystmælk. Medela har allerede i flere år udviklet dobbeltbrystpumper til hospitalsbrug og personlig brug. 2 World Health Organisation (2012). Born too soon The global action report on preterm birth 3 World Health Organisation (2012). Born too soon The global action report on preterm birth 4 Kent JC, Ramsay DT, Doherty D, Larsson M, Hartmann PE. Brysternes reaktion på en elektrisk brystpumpes forskellige stimuleringsmønstre. J Hum Lact 2003 May;19(2):179-86, 5 Ramsay DT, Kent JC, Hartmann RA, Hartmann PE. Anatomy of the lactating human breast redefined with ultrasound imaging. J Anat 2005 Jun;206(6):525-34, 6 Prime DK, Garbin CP, Hartmann PE, Kent JC. Samtidig brysttømning hos ammende mødre er mere effektiv end på hinanden følgende brysttømning. Breastfeed Med 2012 Oct 5,

5 Babyamning og helt ny sut til madning med brystmælk: Studier af bl.a. Donna Geddes, University of Western Australia, som også er foredragsholder på Medelas symposium om amning i København, viste i 2008, at vakuum er essentielt for, at babyer kan drikke ordentligt fra brystet. Babyer lærer meget tidligt, at de skal frembringe et vakuum, for at brystmælken kan strømme. Forskningsbaseret Medela understøtter i høj grad forskning i mælkedannelse og udvikling af pionerprodukter baseret på forskningsresultater. I løbet af de seneste 15 år har Medela udviklet et tæt samarbejde med professor Peter Hartmanns forskningsgruppe inden for mælkedannelse hos mennesker på University of Western Australia. Derudover støtter Medela også forskning i amning på andre udvalgte institutioner og fremmer udvekslingen mellem renommerede forskere på området for modermælk. For mere information: Professor Uwe Ewald, chef for neonatology ved Uppsala University Hospital, Sverige, mobil , Leder og sygeplejerske, Ragnhild Måstrup, ved Videnscenter for amning af børn med specielle behov på Neonatal-klinikken på Rigshospitalet i København telefon , mail: Martin Elbel, Medela AG, Head of Corporate Communications, tlf (fastnet), (mobil) Eller via: Crosstown Kommunikation, Susanne Faber og Charlotte Sørensen Mobil: +45/ og +45/

DIALOGPAPIR OM ØGET INDDRAGELSE AF PATIENTER OG PÅRØRENDE AUGUST 2014

DIALOGPAPIR OM ØGET INDDRAGELSE AF PATIENTER OG PÅRØRENDE AUGUST 2014 DIALOGPAPIR OM ØGET INDDRAGELSE AF PATIENTER OG PÅRØRENDE AUGUST 2014 0 Indhold Indledning... 2 Hvorfor satse på patientinddragelse?... 2 Hvorfor øget inddragelse af patienter og pårørende?... 5 Inddragelse

Læs mere

AMNING. - en tryg start

AMNING. - en tryg start AMNING - en tryg start Indhold Tillykke med jeres barn 3 Hjælp hinanden 4 Lær barnet at kende 4 Barnets omstilling 5 Depoter med til de første dage 5 Mælken dannes allerede i graviditeten 6 Råmælken 7

Læs mere

Forebyggelse er fremtiden

Forebyggelse er fremtiden Forebyggelse er fremtiden et forslag til en National handleplan for sundhedsfremme og forebyggelse 2007 2011 Forebyggelse er fremtiden et forslag til en National handleplan for sundhedsfremme og forebyggelse

Læs mere

Strategisk oplæg Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter

Strategisk oplæg Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter Patientstøtte & Lokal Indsats, 2014 Forord Kræftens Bekæmpelse ønsker at sætte fokus på en forbedring af indsatsen for de

Læs mere

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Hvad er brugerinddragelse i sundhedsvæsenet? VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet

Læs mere

Jo før jo bedre. Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle

Jo før jo bedre. Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle Jo før jo bedre Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle August 2014 Jo før jo bedre Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle August 2014 Jo før jo bedre

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Virksomheders klimapåvirkning, forhold til menneskerettigheder eller miljøbelastning

Læs mere

GOD ARBEJDSLYST INDEKS 2015

GOD ARBEJDSLYST INDEKS 2015 Rapport udarbejdet i et partnerskab mellem Krifa og Institut for Lykkeforskning i samarbejde med TNS Gallup GOD ARBEJDSLYST INDEKS 2015 En kortlægning af danskernes arbejdslyst INSTITUT FOR LYKKEFORSKNING

Læs mere

Far til et ammebarn. Ammenet.dk. Indhold Hvorfor er det bedst at amme?... 3. Informationsfolder udarbejdet af ammenet.dk, 2008. Det første møde...

Far til et ammebarn. Ammenet.dk. Indhold Hvorfor er det bedst at amme?... 3. Informationsfolder udarbejdet af ammenet.dk, 2008. Det første møde... 2 Far til et ammebarn Informationsfolder udarbejdet af ammenet.dk, 2008 Fordi modermælk giver den bedste start på livet, er det vigtigt at bakke op om amningen. Det kan dog være svært, hvis man som far

Læs mere

amning en håndbog for sundhedspersonale

amning en håndbog for sundhedspersonale amning en håndbog for sundhedspersonale 2009 amning en håndbog for sundhedspersonale 2009 Amning en håndbog for sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 ISBN (trykt version):

Læs mere

Sundhedsprofessionelles forståelser

Sundhedsprofessionelles forståelser Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse En kvalitativ undersøgelse VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Sundhedsprofessionelles

Læs mere

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse En spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte på hospitaler I samarbejde med Lægeforeningen og

Læs mere

KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder

KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen

Læs mere

12:19 ET LIV I EGEN BOLIG ANALYSE AF BOSTØTTE TIL BORGERE MED SINDSLIDELSER STEEN BENGTSSON MARIA RØGESKOV

12:19 ET LIV I EGEN BOLIG ANALYSE AF BOSTØTTE TIL BORGERE MED SINDSLIDELSER STEEN BENGTSSON MARIA RØGESKOV Et liv i egen bolig Analyse af bostøtte til borgere med sindslidelser 12:19 Steen Bengtsson Maria Røgeskov 12:19 ET LIV I EGEN BOLIG ANALYSE AF BOSTØTTE TIL BORGERE MED SINDSLIDELSER STEEN BENGTSSON MARIA

Læs mere

Velfærdsdanmark skal innovere sig ud af udgiftsklemmen

Velfærdsdanmark skal innovere sig ud af udgiftsklemmen Velfærdsdanmark skal innovere sig ud af udgiftsklemmen HOVEDPUNKTER Radikal innovation er den offentlige sektors eneste svar på udgiftspresset Nye innovative velfærdsløsninger kan hjælpe politikerne med

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Regeringen lægger afgørende vægt på, at dansk erhvervsliv udviser samfundsansvar

Læs mere

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Vejen ud En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk

Læs mere

KL-udspil om udsatte børn og unge Marts 2015. De udsatte børn. Fremtiden er deres

KL-udspil om udsatte børn og unge Marts 2015. De udsatte børn. Fremtiden er deres KL-udspil om udsatte børn og unge Marts 2015 De udsatte børn Fremtiden er deres Dette udspil er en del af debatten, som er skudt i gang på KL s Børn & Unge Topmøde den 29-30. januar 2015. Fotos: Colourbox

Læs mere

Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme

Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme Enheden for Brugerundersøgelser Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet

Læs mere

En styrket integrationspolitik

En styrket integrationspolitik En styrket integrationspolitik November 2012 2 3 En styrket integrationspolitik Regeringen ønsker en integrationspolitik, der afspejler, at Danmark er et samfund, hvor indvandring skal bidrage positivt,

Læs mere

Evaluering af D2i -Design to innovate

Evaluering af D2i -Design to innovate Evaluering af D2i -Design to innovate Udarbejdet af LB Analyse og SDU for for D2i - Design to innovate Februar 2015 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Formål og målgruppe... 3 1.2 Aktiviteter i projektet...

Læs mere

NATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET 2015-2018 APRIL 2015

NATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET 2015-2018 APRIL 2015 NATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET 2015-2018 APRIL 2015 1 Vision for fremtidens kvalitetsarbejde på sundhedsområdet Det er en hjørnesten i det danske velfærdssamfund, at vores fælles sundhedsvæsen

Læs mere

Ligeværd nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser. En langsigtet plan

Ligeværd nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser. En langsigtet plan Ligeværd nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan Maj 2014 Ligeværd nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan 5 Indhold Forord...........................................................................................................................................................................

Læs mere

HER ER FAMILIEN DANMARK

HER ER FAMILIEN DANMARK HER ER FAMILIEN DANMARK Der er cirka 800.000 børnefamilier i Danmark, men en børnefamilie er faktisk et vidt begreb, og det kan man for alvor få syn for, hvis man dykker ned i Danmarks Statistiks tal om

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om tvang i psykiatrien. Magt og afmagt i psykiatrien

Det Etiske Råds udtalelse om tvang i psykiatrien. Magt og afmagt i psykiatrien Det Etiske Råds udtalelse om tvang i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien Det Etiske Råds udtalelse om tvang i psykiatrien Medlemmer af Det Etiske Råd pr. 1. juni 2012 Jacob Birkler formand Lillian

Læs mere

Hvis du ikke ammer, så...

Hvis du ikke ammer, så... Hvis du ikke ammer, så... Fordelene ved at amme er så små, at videnskaben dårligt kan måle dem, men presset for at amme er til at tage og føle på. Sundhedsstyrelsen leder med ufine midler an i klapjagten

Læs mere

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Vækst med vilje Trykt i Danmark, maj 2002 Oplag: 4000 ISBN: Trykt udgave 87-7862-141-0 ISBN: Elektronisk udgave 87-7862-143-7 Produktion: Schultz Grafisk

Læs mere