Afbud fra Lars Qvistgaard (AC), Jan Kahr (FTF), Susanne Engstrøm (FTF)

Transkript

1 Mødereferat Møde i Arbejdsmiljørådet Mødedato 15. september 2010 Deltagere Formand: Leo Bjørnskov DA: Thomas Philbert Nielsen (DA), Anders Just Pedersen (DI), Rikke B. Ørum (Dansk Erhverv), Mette Møller Nielsen (Dansk Byggeri) De offentlige arbejdsgivere: Preben Meier Pedersen (KL), Rita Jensen (Personalestyrelsen), Malene Vestergaard Sørensen (Danske Regioner) SALA: Hanne Lindberg Greisen FA: Hans Jørgen Steffensen Lederne: Lars Andersen LO: Ejner K. Holst (LO), Poul Schøning (LO), Ulrik Spannow (BAT), Bjarne Larsen (Serviceforbundet), Inger Bolwinkel (FOA), Kenneth Bergen (Dansk Metal) FTF: Signe Kofoed AC: Marianne Koch Uhre (Tandlægeforeningen), Hans Chr. Kirketerp-Møller, Arkitektforbundet Arbejdstilsynet (AT): Jens Jensen, Lis Gamborg, Bitten Højmark Døjholt (pkt. 11 & 12), Charlotte Skjoldager (pkt. 14) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA): Palle Ørbæk Indenrigs- og sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen (SUM): Margit Ulmer Sekretariatet: Eva Jensen, Jeanette Sandberg Bossen, Peter Persson, Evy Martinussen, Allan Snitker Arbejdsmiljørådets sekretariat 17. september 2010 Ref. JSB, PRP, EMA, EJE, ALS J.nr Afbud fra Lars Qvistgaard (AC), Jan Kahr (FTF), Susanne Engstrøm (FTF) Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra mødet den 16. juni og ekstraordinært møde 1. juli Meddelelser 4. Børn og unge Ny CEFU-rapport 5. Sundhedsfremme afrapportering af partnerskabsprojektet med Hjerteforeningen og Esbjerg Kommune 6. Evaluering af Arbejdsmiljørådets TV-spot-reklamer 7. Afrapportering fra BAR-seminaret d. 31. maj 1. juni Arbejdstilsynets årlige redegørelse om klagesager på arbejdsmiljøområdet i Beskæftigelsesministerens svar på rådets 66 redegørelse Nedsættelse af regeludvalg om udkast til ny samlet bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser 11. Nedsættelse af regeludvalg til behandling af ny bekendtgørelse om BAR enes arbejdsmiljøindsats, finansiering, regnskab mv. 12. AT-vejledning om køleanlæg og varmepumper 13. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forretningsorden for Arbejdsmiljøklagenævnet 14. Orientering fra Arbejdstilsynet om aktuelle EU-sager Side 1/16

2 15. Det permanente Vejledningsudvalgs behandling af udkast til nye At-vejledninger om samarbejde om sikkerhed og sundhed (AMO-vejledning) 16. Mødeplan for råds- og FU-møder i Orientering om aktuel forskning om arbejdsmiljø og organisationsteori 18. Ansøgning om midler til EU-arbejdsmiljøugen Eventuelt 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt uden bemærkninger. 2. Godkendelse af referat fra mødet den 16. juni og ekstraordinært møde 1. juli 2010 Formanden henviste til den omdelte præcisering til referat af rådsmødet den 16. juni indsendt af AC. Med denne præcisering blev begge referater godkendt uden yderligere bemærkninger. 3. Meddelelser Formanden henledte opmærksomheden på ArbejdsmiljøDagen den 2. december hvor Arbejdsmiljøprisen 2010 uddeles. I en tidligere mail sendt fra sekretariatet til rådsmedlemmerne er der opfordret til at udbrede budskabet om ArbejdsmiljøPrisen 2010 og særligt indstillingsfristen den 30. september. Formanden konstaterede, at mange har taget opfordringen til sig ved at orientere på hjemmesider m.m., men at der op til indstillingsfristen er behov for et ekstra skub. Da det i år er gratis at deltage på ArbejdsmiljøDagen opfordrede formanden til, at dette ligeledes bliver kommunikeret ud. I forhold til 2020-Arbejdsmiljøstrategien og det videre arbejde i rådet oplyste formanden, at han forventer at ministerens udspil kommer i begyndelsen af næste uge, da regeringsprocessen er ved at være færdig. Forretningsudvalget har drøftet, hvordan processen gribes an. På seneste FU-møde var der enighed om at man vil arbejde hen imod at bruge den samme proces som i foråret en arbejdsgruppe i rådet samt en skrivegruppe med repræsentanter fra FU. Formanden oplyste, at sekretariatet har sendt foreløbige mødedatoer ud, men at et endeligt forslag til en køreplan sendes, når ministerens udspil kommer. Køreplanen sendes senest en dag efter 2020-udspillet modtages. Herudover oplyste formanden, at han regner med at rådet får 4-5 uger til at behandle ministerens udspil. DA bemærkede, at der er reserveret et møde mandag den 20. september. I lyset af at udkastet til 2020-strategien endnu ikke er modtaget, spurgte DA ind til om dette møde ville blive suspenderet. AT oplyste, at man ikke kan sige præcis hvornår udspillet kommer, men at det bliver i næste uge. Formanden konstaterede, at modtagelsestidspunktet udgør afsættet for køreplanen og justeringen af de udmeldte datoer, og at processen forsinkes fra centralt hold. Derfor suspenderes det planlagte møde mandag den 20. september. Side 2/16

3 Angående den økonomiske situation oplyste formanden, at sekretariatet er underlagt det udgiftsstop for 2010 som er gældende for hele Beskæftigelsesministeriet. Når der er kommet afklaring mellem ministeriet og Finansministeriet, vil der komme en udmelding. Rådet har nogle overførte midler og det er uvist, om de bliver inddraget, men udmeldingen herom lader til at trække ud. Formanden forventer, at der foreligger en afklaring omkring den 1. oktober og der vil være en orientering til rådsmedlemmerne på det næstkommende rådsmøde. Omkring EU's arbejdsmiljøuge og den ansøgning der er på dagsordnen som pkt. 18, er det besluttet at midlerne, i alt ,- kroner, kan frigives af hensyn til den snarlige afvikling. LO henviste til det udsendte orienteringsmateriale (Redegørelse om lov om ændring af lov om arbejdsmiljø begrænsning af arbejdsgiverens strafansvar og skærpelse af straffene for visse overtrædelser, der begås af ansatte m.v.). LO bemærkede, at man heri ikke har et tilfredsstillende overblik over den retstilstand, der er indført. Der mangler tal fra før lovændringens ikrafttrædelse og der mangler viden om alvorligheden i de sager, der ikke fører til straf. LO finder det bekymrende, hvis alvorlige overtrædelser ikke fører til straf på grund af en alt for tung bevisbyrde for myndigheden. LO finder stadig, at der er behov for, at Arbejdstilsynet giver rådet en årlig redegørelse for, hvordan retstilstanden udvikler sig. DA bemærkede, at enhver har ret til at bede om flere oplysninger. DA mindede samtidig om, at rådet har været tæt involveret i processen i denne sag. Med hensyn til en årlig tilbagemelding har DA ikke noget imod at blive tættere inddraget. Dette må dog gælde for alle områder omfattet af lovovervågning. Det vil være et spørgsmål om, hvordan dette kan passe ind i rammerne for ministeriets og AT s håndtering af lovovervågning. LO henviste til det udsendte orienteringsmateriale (ang. uddannelse ved brug og opstilling af personløftere/lift) hvor af det fremgår, at der efter ATs vurdering ikke er grundlag for at anbefale et krav om liftuddannelse. LO er ikke enig i denne vurdering. LO bemærkede, at rådet har taget stilling i sagen og herunder orienteret Folketinget. LO foreslår, at rådet fastholder beslutningen om, at der skal indføres obligatorisk uddannelse og at spørgsmålet tages op i det kommende regeludvalg om uddannelsesbekendtgørelserne. DA oplyste i den forbindelse, at man i 2008 og 2009 har efterspurgt en uddannelse på liftområdet. DA finder det bekymrende, at man i orienteringsmaterialet opdager, at der er afslag på denne uddannelse. På den baggrund beder DA ligeledes om, at spørgsmålet om uddannelse på området bliver behandlet i regeludvalget. KL spurgte AT og der er noget nyt om bekendtgørelsen om samarbejde om sikkerhed og sundhed. AT oplyste, at bekendtgørelsen er på vej, men at den ligger hos ministeren. KL spurgte uddybende hvad forsinkelsen beror på. AT oplyste, at det beror på ministerens underskrift. Side 3/16

4 DA bemærkede, at de nye AMO-regler træder i kraft om få dage, og at man fra myndighedens side må have vidst meget længe, at der skal udsendes en bekendtgørelse. DA bemærkede hertil, at det er utilfredsstillende, at man endnu ikke har en bekendtgørelse til at understøtte lovgivningen. Formanden orienterede om, at der i februar er sendt en høring til rådet om virksomhedernes erfaring med anvendelse af ordningen om bindende forhåndsbesked. Tilbagemeldingsfristen var inden sommerferien. Formanden nævnte, at DA endnu ikke har svaret og spurgte ind til, hvornår der kommer et svar fra DA DA kunne oplyse, at der kommer et svar hurtigst muligt. Det sene svar skyldes en forståelse af, at det ikke hastede med en tilbagemelding. Med henvisning til en tidligere forespørgsel ang. offentliggørelse af den opsamlende rapport af evalueringen af Arbejdsmiljøreformen, hvor AT har meddelt rådet at denne ville være tilgængelig efter sommerferien, spurgte formanden igen AT om en dato for offentliggørelse. AT kunne oplyse, at de har fået rapporten i udkast. På nuværende tidspunkt er udkastet til drøftelse med COWI, der står for gennemførelse og afrapportering af evalueringen. AT oplyste, at der endnu er nogle ting i rapporten, der skal strammes op. 4. Børn og unge Ny CEFU-rapport Arbejdsmiljørådet og Arbejdstilsynet har sammen finansieret udarbejdelsen af et pilotprojekt, der skal kortlægge virksomhedernes opfattelse af, hvorledes instruktion, opfølgning og tilsyn med børn og unge foregår i fem udvalgte brancher. Målet er at kortlægge udviklingsmuligheder i den løbende overvågning af børn og unges arbejde og udviklingsmuligheder i kommunikationen til de relevante aktører om børn og unges arbejdsmiljø. Mette Lykke Nielsen (MLN) fra Center for Ungdomsforskning (CEFU) har udarbejdet rapporten Så kører det bare og fremlagde udvalgte resultater. Fremlæggelsen refereres ikke her. LO kvitterede for rapporten, som LO finder lige så spændende som den første rapport Spænd hjelmen. LO har bidt mærke i, at de to rapporter giver et modstridende udsagn om de unge og ville derfor vide om forskerne havde observeret om de virksomheder, som opfatter ungdom som et problem i sig selv, havde gjort en særlig indsats over for ungdommens overmod. MLN svarede, at i de analyserede cases gør ledelsen ikke noget specifikt for de unge. LO anførte, at sandheden nok skal findes et sted mellem de to rapporters udlægninger. I den ene ende kopierer de unge den kultur de ser i den anden ende, at de har deres egen særlige ungdomskultur. LO henviste til AT s Overvågningsrapport fra 2004, hvor der er en dobbelthed i, at når virksomhederne interviewes via spørgeskemaer svarer de ja til foranstaltninger ifht. de unge. Men hvis de observeres er svaret, at i praksis sker der ikke så meget. KL spurgte til om der er belæg for, at man sætter de unge til noget særlig farligt. Side 4/16

5 MLN svarede, at der er modstridende udsagn. Der er ikke noget der tyder på, at man har sat de unge til noget særlig farligt. Men de unge selv oplever at de bliver sat til de dårlige jobs, mens de ældre opfatter det som læring. MLN henviste til en canadisk undersøgelse, der viser afgørende forskel i jobopgaver for unge og for ældre. Der er en gradsforskel i farligheden. Personalestyrelsen bemærkede, at ensformige arbejdsopgaver kan ende med at være farlige i sig selv, fordi opmærksomheden sløves. MLN var enig i, at det kan tænkes. Omvendt kan det det kedelige arbejde også opfattes som lærerigt. Formanden takkede for fremlæggelsen og henviste til, at der i det medfølgende notat til rapporten blev peget på nogle forslag til rådets videre arbejde med børn og unge. LO støttede forslaget til, at der arbejdes på et revideret oplæg til policy indenfor området. LO finder, at rådet er nødt til fortsat at prioritere arbejdet med børn og unge på trods af ressourcebesparelser. Det er vigtigt, at overveje hvordan man får en bedre dataindsamling og hvordan resultaterne skal omsættes i praksis og kommunikeres ud. LO ser frem til et oplæg fra sekretariatet. DA udtrykte enighed i vigtigheden i aktiviteten med børn og unge. DA gav udtryk for, at man oplevede, at rådet har arbejdet særdeles effektivt med dette område. DA var lidt skeptisk over, om man skulle udvikle en helt ny policy på området, hvis det var det der blev lagt op til. Formanden anførte, at oplægget snarere skulle opfattes som en justering af køreplanen. Der er iværksat flere aktiviteter ud over rapporterne. Blandt andet bedre tilgang til Undervisningsministeriet. Sekretariatet oplyste, at der for et år siden blev udarbejdet 5 punkter i en policy, hvor rådet anbefalede forskellige aktiviteter herunder en årlig status på aktørernes arbejde på området, udvikling af kommunikation med børn og unge, forbedret overvågning osv. Forslaget skal ses som en lejlighed til at vurdere og justere hvor rådet har fået ny viden. DA fandt det fornuftigt at arbejde med en opdatering. DA vil gerne se et oplæg, før der tages stilling. Formanden bemærkede, at et revideret papir på en naturlig måde kan indgå i rådets arbejdsplan for Den økonomiske situation vil tvinge rådet til at prioritere mere i områderne. Dermed giver et ajourført papir mening. AC anbefalede, at begrebet unge udvides til op til 30-årige. AC har en lang række unge, som først gennemfører deres uddannelse, når de er knap 30 år og dermed debuterer på arbejdsmarkedet. AC finder det vigtigt, at dette inddrages i policyen. Noget af det væsentligste for den målgruppe er det psykiske arbejdsmiljø. KL fandt, at rådet har fået gode og interessante rapporter med ny viden. KL bemærkede, at indholdet stadig bevæger sig på et overordnet og generelt niveau. KL finder derfor, at der er Side 5/16

6 behov for at gøre det mere operationelt. KL påpegede, at det vil være en opgave for BAR ene at gøre det operationelt. Lederne gjorde opmærksom på, at BAR ene overvejer indsatser på dette område. Lederne foreslog derfor at supplere markedsføringen med henvendelse til BAR ene, herunder sende sekretariatets notat med. LO fandt, at rådet kan være stolt af indsatsen med at italesætte, at der er et problem med børn og unges arbejdsmiljø. LO var enig i, at der er andre aktører, hvor der er et potentiale for at samarbejde. Hvis vi kan få et fornuftigt samspil med fx BAR ene, Undervisningsministeriet og REU, vil det være et stort skridt. Med hensyn til at udvide de unge til op til 30 år finder LO, at man skal fastholde afgrænsningerne, som de ligger, så der er samspillet med statistikkerne, som viser særlig risiko i aldersgruppen år. Personalestyrelsen fandt det relevant at udvide op til 30 år. Det er også relevant at kigge på sygefraværet for unge i overvågningen. Der kan måske også godt være nogle forklaringer. DA vil kraftigt fraråde, at man udvider til 30 årige. Det vil være en udvanding af ungebegrebet. Der er nogle unge, som har nogle helt særlige problematikker. AC kan have særlige behov, som så kan løses på andre måder. AC anførte, at der er et stigende pres på kandidater om at komme hurtigt gennem uddannelsessystemet. AC finder, at der er et behov for at sætte fokus på, at der skal være et ordentligt arbejdsmiljø, når de så træder ind på arbejdsmarkedet. LO bemærkede, at rådet tillige har et særligt fokusområde på nyansatte. Den nævnte gruppe vil derfor ikke blive glemt. Formanden konkluderede at sekretariatet laver et oplæg til justering, hvor der kommer nogle prioriteringselementer ind. 5. Sundhedsfremme afrapportering af partnerskabsprojektet med Hjerteforeningen og Esbjerg Kommune Sekretariatet redegjorde kort for evalueringen af projektet og trak nogle hovedpunkter frem vedr. de erfaringer, der kan drages af projektet og oplyste, at næste skridt vil være et forslag, som vil blive forelagt rådet, om at erfaringerne fra dette projekt indgår i et elektronisk inspirationskatalog sammen med gode eksempler og værktøjer til at integrere sundhedsfremme og arbejdsmiljø på arbejdspladsen jf. rådets tidligere vedtagne anbefalinger om sundhedsfremme. LO bemærkede, at det havde været spændende at følge projektet, og pegede på, at der ligger meget læring i samarbejde på sundhedsområdet. LO påpegede samtidig, at der havde været et voldsomt ressourcetræk. LO fandt det ærgerligt, at det ikke havde været muligt at få evalueringer af virksomhedernes konkrete projekter. LO fandt, at beslutning om iværksættelse af projektet med et inspirationskatalog bør afvente en afklaring af den samlede ressourcesituation. Side 6/16

7 Sundhedsministeriet bemærkede, at relevante eksempler også ville kunne hentes i Forebyggelsesfondens projekter, hvor man ligeledes lægger vægt på den integrerede indsats mellem sundhedsfremme og arbejdsmiljø. Sekretariatet oplyste, at det bl.a. også indgik i overvejelserne at gå i partnerskab med Forebyggelsesfonden om at få disse gode eksempler opsamlet. Lederne pegede på, at erfaringerne fra det forskningsprojekt, der var omtalt under dagsordenspunkt nr. 17 om samspillet mellem HRM, arbejdsmiljø og velfærd, også er en problemstilling, der er relevant at tage op i denne sammenhæng. Formanden bemærkede, at et projekt med et eventuelt inspirationskatalog vil indgå i ressourceprioriteringen på lige fod med andre projekter, og det nærmere forslag herom vil blive forelagt særskilt for rådet, når ressourcesituationen er afklaret. DA kvitterede for afrapporteringen og var enige i, at det havde været et godt projekt. DA var enige i, at sekretariatet arbejder videre med et forslag til et inspirationskatalog. Formanden bemærkede, at der på afslutningskonferencen for partnerskabsprojektet havde været stor entusiasme omkring partnerskabstanken. Flere virksomheder havde tilkendegivet, at dette projekt havde givet den afsæt til at komme i gang med aktiviteter på dette felt. Formanden påpegede samtidig, at erfaringerne nu viste, at udfordringen i et partnerskab var, at det er meget ressourcekrævende og der skal være mere tid til planlægning og forventningsafstemning. 6. Evaluering af Arbejdsmiljørådets TV-spot-reklamer Sekretariatet orienterede om evalueringen af Arbejdsmiljørådets TV-spot-reklamer. Arbejdsmiljørådet stod som afsender på en kampagne for Godtarbejde.dk, der blev udsendt i efteråret 2009 og foråret 2010 i form af fire TV-spots på TV2-familien og i OBS!. Sekretariatet har efterfølgende fået lavet en evaluering af kampagnen gennem Norstat med 800 interviews. Det fremgår af evalueringen, at man nåede de mål man havde sat sig med hensyn til udbredelse af de fire spots. De blev således set og husket af 75 % den målgruppe (20-60 årige), der var opstillet. De fire spots blev modtaget positivt, ligesom de var med til at skabe interesse for arbejdsmiljø og skabe et positivt image om Arbejdsmiljørådet. Der er desuden lavet en særkørsel, hvor der er set på om medarbejdere fra små virksomheder har opfattet kampagnen på en særlig måde. Resultat er, at man har samme form for humor, men at man i mindre udstrækning har talt om spots ne på arbejdspladsen, måske fordi man i en lille virksomhed også har færre kolleger. Endelig blev der peget på læringen fra kampagnen, som vil være vigtig for fremtidige kampagner: Vigtigheden af at præteste på fokusgrupper en fokusgruppe kan forhindre at de værste vildspor bliver lagt Afklaret rollefordeling mellem baggrundsgruppe / teknikgruppe der skal være klarhed og tillid både i det tekniske og i det organisatoriske samarbejde Koordinering og dialog med andre arbejdsmiljøaktører vigtigt at involvere og informere de relevante samarbejdspartnere så tidligt som muligt. Side 7/16

8 LO gav udtryk for, at det havde været en god kampagne. Det var mange penge, der var på højkant hvor man fik ramt på en god måde. LO kvitterede for, at det havde været en god proces, hvor der blev arbejdet fint sammen. LO fandt desuden, at det var en fornuftig evaluering. DA gav udtryk for, at evalueringen dokumenterer, at det er en god cost-effektiv måde at få fokus på arbejdsmiljø. Man kunne ikke på andre måder nå så mange for 3,5 mio. DA fandt, at det er noget man effektivt kan bruge fremadrettet, hvis man vil noget med arbejdsmiljø. Det er oplagt at inddrage erfaringerne i 2020-overvejelserne. 7. Afrapportering fra BAR-seminaret d. 31. maj 1. juni 2010 Formanden bemærkede, at afrapporteringen viser, at der er bred enighed om, at der er behov for nytænkning af fremtidige seminarer. Der var tilslutning til formandens konklusion. 8. Arbejdstilsynets årlige redegørelse om klagesager på arbejdsmiljøområdet i 2009 Sekretariatet ridsede kort baggrunden op, og henviste til, at rådet i flere år har fået redegørelser om klagesager fra Arbejdstilsynet og nu havde fremført ønske om flere oplysninger heri. I den nu foreliggende redegørelse var der et par steder, hvor der fortsat var behov for lidt flere oplysninger, herunder om remonstration og sagsbehandlingstid. DA kvitterede for redegørelsen og tilsluttede sig de tre indstillinger. DA ønskede samtidig at få uddybet, hvordan Arbejdstilsynet følger op på de principielle afgørelser fra Arbejdsmiljøklagenævnet. DA fandt det vanskeligt at se, hvordan der bliver fulgt op overfor hele systemet og de tilsynsførende, så man sikrer sig, at afgørelserne udmøntes i praksis. DA fandt det vigtigt, at få mere viden om denne problemstilling og spurgte til betydningen af skelnen i redegørelsen mellem at tilsynets noterer sig afgørelsen eller at tilsynet tager afgørelsen til efterretning. LO pegede på, at man bør være opmærksom på, at Arbejdstilsynet træffer mange afgørelser, hvoraf en beskeden andel ender i Arbejdsmiljøklagenævnet. LO medgav også, at det ikke er i orden, hvis håndværket ikke er godt nok. LO var samtidig interesserede i at få et billede af, om det er specielle typer af sager, der ophæves. SALA ønskede uddybet, hvad der sker med de sager, der hjemvises, og fandt det interessant at vide, hvor mange sager man går videre med og hvor mange der henlægges. DA påpegede, at klagenævnets omgørelsesprocent er steget markant siden sidste år. DA henviste i den forbindelse til, at det i det tilsvarende notat fra sidste år fremgik, at den høje omgørelsesprocent den gang skyldtes noget med blanketter. DA spurgte om årsagen til den stigende udvikling og gik ud fra, at begrundelsen herfor ikke var den samme omkring blanketter. Arbejdstilsynets direktør Jens Jensen henviste til, at det var forsøgt at leve op til det lovede ved at oplyse om flere kategorier i redegørelsen og ud fra en hensigt om at være åben og transparent. Jens Jensen lovede, at tilsynet fremadrettet vil kigge på kilderne med henblik på at se, om det er muligt besvare rådets spørgsmål. Side 8/16

9 Arbejdstilsynets vicedirektør Lis Gamborg lovede, at tilsynet endvidere vil følge op på ønskerne om uddybning af, hvad der er noteret og taget til efterretning i forhold til Arbejdsmiljøklagenævnets principielle afgørelser. Lis Gamborg bemærkede endvidere, at tilsynet har kigget på rådets ønsker, hvoraf nogle vil kræve en manuel optælling. Formanden konkluderede, at rådets fremførte ønsker om supplerende oplysninger opsamles af sekretariatet og videregives til Arbejdstilsynet med henblik på en uddybende besvarelse på førstkommende rådsmøde. 9. Beskæftigelsesministerens svar på rådets 66 redegørelse Formanden orienterede om, at sekretariatet har lavet en sammenskrivning af ministerens svar og rådets 66-redegørelse, således at det er muligt at konstatere indenfor hvilke områder, ministeren imødekommer rådets anbefalinger. Det kan konstateres, at tonen i ministerens svar er venlig og sober, men det halter mere med at imødekomme de konkrete anbefalinger. En del af dette kan handle om, at der pågår en proces i forhold til den kommende 2020-strategi. En anden overvejelse kunne være, at rådets kommunikation med ministeren måske skal have noget mere kant i forhold til de konkrete anbefalinger, rådet fremkommer med. Det er relevant at overveje en fokusering på og prioritering af budskaberne til ministeren, for på den måde at få mere power på kommunikationen og gennemslagskraft til ministeren. LO kvitterede for den udsendte sammenskrivning og konstaterede ligeledes, at der ikke er noget kød på ministerens svar. LO nævnte, at det måske er rigtigt, at man venter på en 2020-strategi, og at kommunikationen med ministeren måske kan få mere kant, men at det er uhensigtsmæssigt, at man fra ministeriets side ikke udleder de konkrete anbefalinger i rådets redegørelse og giver et svar herpå. DA tog formandens bemærkninger til efterretning. DA bemærkede, at man vil lade ministerens svar indgå i det videre arbejde. Det er oplevelsen, at ministerens svar er selektivt. Nanoteknologi og tilsyn er taget op, men andre emner er ikke blevet behandlet. Det er ikke DA s opfattelse, at dette er en god måde at føre dialog på. 66-redegørelsen skal opfattes som et værktøj og en indgang til at udvikle metoder til aktiviteter. Der vil formentlig ikke være meget at hente ved, at rådet udtrykker sig med mere kant. DA finder, at de sidste års redegørelser har været overordentlig velformulerede, men at man selvfølgelig stadig skal forsøge at forbedre sig i kommunikationen med ministeren. Det er oplevelsen, af ministerens vage tilbagemelding skyldes andre ting end rådets formuleringer. DA kvitterer samtidig for den udsendte sammenskrivning. AC fandt ikke, at ministeren svarer på rådets anbefalinger i redegørelsen. 66-redegørelsen må skulle drøftes i sammenhæng med 2020-strategien og ses som en optakt til det strategiarbejde, som rådet skal indgå i. Formanden nævnte, at nogle af emnerne fra 66-redegørelsen vil indgå i diskussionen i 2020-strategien. Ministerens besvarelse giver ikke anledning til reaktioner fra rådet på nuværende tidspunkt, men at en række emner som sagt vil indgå i diskussionen af den kommende strategi. Side 9/16

10 10. Nedsættelse af regeludvalg om udkast til ny samlet bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser LO tilsluttede sig indstillingen om at nedsætte et regeludvalg, men fremhævede samtidig, at udarbejdelsen af en obligatorisk uddannelse om lift, arbejdsplatforme og teleskoplæssere med mandskabskurve skal inddrages i regeludvalgets arbejde. DA udtrykte enighed med LO og nævnte supplerende, at drøftelse af en obligatorisk uddannelse om lift bør gøres til en del af regeludvalgets kommissorium. Det er rådets suveræne ret at beslutte dette. Det kan samtidig overvejes, om sekretariatet bør indgå i udvalgsarbejdet. Der skal i regeludvalget tages udgangspunkt i rådets tidligere udarbejdede anbefalinger om en obligatorisk uddannelse om lift. Samtidig havde DA noteret sig, at udkastene til den nye samlede bekendtgørelse har ligget på borgerportalen i et stykke tid. Det betyder, at borgerne har lejlighed til at se udkastene før parterne. Det virker ikke hensigtsmæssigt. DA bemærkede, at der vel er tale et kodificeringsarbejde og ikke materielle ændringer i bekendtgørelsen. LO henviste til det modtagne orienteringsmateriale fra Arbejdstilsynet, som i modsætning til parternes forventninger om en obligatorisk uddannelse om lift, afviste dette. LO var meget overrasket over, at det ikke er medtaget i bekendtgørelsesarbejdet. LO satte samtidig spørgsmålstegn ved den metode, hvormed AT når frem til, at der ikke er et behov for uddannelsen. Der er forskellige metoder til at undersøge dødsulykker og andre ulykker på på bygge-/anlægsområdet. Den anvendte metode har været svag og gennemsigtigheden er meget begrænset. Man har fx konstateret 102 ulykker, men har ikke konstateret de 8 dødsulykker ved samme metode. Det er svært at følge de analyser, Arbejdstilsynet har taget med i denne forbindelse og dermed forstå konklusionerne. Der er tale om et bredt område, selvom kun en lille del er belyst i notatet. AT bekræftede, at der ikke er tilsigtet materielle ændringer med den nye bekendtgørelse. Der er alene tale om, at der er kommet nye krav til beskrivelsen af uddannelserne, og det forsøger man at leve op til. AT vil kigge på den omtalte analyse, men mener ikke at en uddannelse om lift skal indgå som en del af regeludvalgsarbejdet. Bekendtgørelsen er godkendt af ministeren og der er foretaget beregninger af de økonomiske og administrative konsekvenser, hvilket kan være årsagen til, at den kan findes på borgerportalen. Det betyder også, at de grundlæggende rammer er sat for bekendtgørelsen. Man skal være opmærksom på, at rammerne i dag er anderledes for regeludvalgsarbejde. Tilsynet har fået sat nogle rammer af det politiske system for udarbejdelse af en bekendtgørelse, herunder undersøgelse af de økonomiske og administrative byrder ved bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen forelægges ministeren til godkendelse, hvorefter den sendes til Arbejdsmiljørådet mhp. behandling i regeludvalg. Det er AT s opfattelse, at denne procedure har været behandlet tidligere i rådet, og at man tidligere for ca. et år siden har orienteret om den nye interne bekendtgørelsesprocedure. DA svarede, at det ikke er korrekt, at det er behandlet, men at der har været tilløb til en diskussion af den interne procedure. Man undrer sig fra DA s side over tilsynets håndtering af proceduren. Parterne har ret og pligt til at medvirke i regeldannelsen. Det er opfattelsen, at dette ikke kan overrules af interne instrukser. Hvis vilkårene for parternes medvirken i regeldannelsen er ændret eller udfordret, så har AT en pligt til at tage det op. Man er i rådet flere gange stødt på problemstillingen ad hoc. Hvis der er grundlag for at lave regimet om, så mener DA, at man skal gøre dette i stedet. Der er tale om et vigtigt område for parterne, og DA efterspørger derfor en diskussion om, hvordan det kan samordnes, så rådet får den ret- Side 10/16

11 mæssige indflydelse samtidig med at de interne procedurer varetages. Der skal være rimelige vilkår for alle. AT svarede, at man ikke ønsker at lukke af for samarbejde. Tidligere forhandlede man om, hvordan reglerne skulle se ud. I dag fremlægger tilsynet, hvordan de mener reglerne skal se ud. Der er tale om en anderledes og strammere måde at håndtere regeldannelsen på, men det er stadig muligt for parterne at komme med bemærkninger, hvilket AT vil fremlægge loyalt overfor ministeren. Regeludvalgets og rådets synspunkter vil altid indgå i den endelige vurdering af bekendtgørelsens udformning. AT nævnte igen, at man fra tilsynets side for ca. et år siden (rådsmødet den 4. februar 2009) gav en orientering om, hvordan proceduren er blevet vendt om, således at tilsynet udarbejder udkastet til en bekendtgørelse, som underkastes en beregning, forelægges ministeren og derefter præsenteres for parterne. Derefter kan der komme problemstillinger/anbefalinger frem under regeludvalgsarbejdet, som så tages op til overvejelse. Disse problemstillinger og anbefalinger skal ses parallelt med udkastet. Formanden efterspurgte en nærmere beskrivelse af den interne procedure, herunder om andre ministerier (Finansministeriet eller Økonomi- og Erhvervsministeriet) inddrages i arbejdet, inden et udkast til bekendtgørelse forelægges parterne. AT orienterede om, at CKR under Økonomi- og Erhvervsministeriet beregner byrder for erhvervslivet. Finansministeriet er ikke inde over bekendtgørelser, men Finansministeriets retningslinjer ligger til grund for beregninger af økonomiske konsekvenser. Disse beregninger er en del af beslutningsgrundlaget for bekendtgørelsesarbejdet. Formanden konkluderede, at det måtte betyde, at til forskel fra tidligere er et udkast til bekendtgørelse langt mere endeligt. LO bemærkede, at det er en ubegavet og bagvendt måde at gribe tingene an på. Parterne præsenteres for et fait accompli, som kun 90 mandater kan lave om på i stedet for i et regeludvalg. Det er ikke en hensigtsmæssig måde at lave ordentlig arbejdsmiljøarbejde på. Man får ikke et ordentligt samarbejde, når det fungerer på denne måde. Man skal i den sammenhæng huske, at samfundsøkonomien er forbundne kar. Denne metode giver ikke et ordentligt slutprodukt. DA udtrykte enighed med LO. Der er med det oplyste fra AT ikke tale om, at der er kræfter udenfor BM, som stiller krav i denne sammenhæng. Der er alene tale om interne processer. Der er kommet betydelige bindinger i forhold til bekendtgørelsesarbejdet, som må komme fra eget interne system. Det er en interessant oplysning, idet der er lovkrav om, at parterne skal have indflydelse. Det er oplevelsen, at grænsen er nået. DA anmodede i den forbindelse om, at sagen sættes på dagordenen på Forretningsudvalgsmødet næste gang, således at man kan komme til bunds i de fremtidige procedurer omkring regeludvalgsarbejde. AT bad om, at man til brug for diskussionen i Forretningsudvalget, finder det frem som AT sagde for ca. 1 år siden om de ændrede procedurer. Formanden konstaterede, at de interministerielle rammer er blevet mere snævre. Der er behov for at finde en samarbejdsform og procedure for indflydelse inden for disse rammer. Side 11/16

12 AT svarede, at der ikke tidligere har været det samme fokus på at beregne økonomiske konsekvenser på bekendtgørelsesområdet så tidligt i bekendtgørelsesarbejdet. Der er dog ofte meget økonomi i disse bekendtgørelser. Man har derfor vendt proceduren om, så man meget tidligere kender de økonomiske konsekvenser. DA nævnte, at man ikke er uenig i nødvendigheden af og procedurerne omkring de økonomiske beregninger. Man byder det velkomment. Det må bare ikke bruges som argument for, at man ikke kan diskutere ændringer. Den slags misforståelser skal fjernes. LO konstaterede, at det er fornuftigt, at der tages en drøftelse af procedurerne i Forretningsudvalget. Man kan fra LO s side ikke leve med, at man lægger økonomiske begrænsninger ned over bekendtgørelsesarbejdet på den måde. AT nævnte, at man vil undersøge spørgsmålet omkring borgerportalen. Formanden konkluderede, at der på kommende Forretningsudvalgsmøde vil blive sat et punkt på dagsordenen om procedurer for behandling af bekendtgørelsesændringer. 11. Nedsættelse af regeludvalg til behandling af ny bekendtgørelse om BAR enes arbejdsmiljøindsats, finansiering, regnskab mv. DA henviste til, at det fremgår af Arbejdstilsynets indstilling, at BAR ene kan få midler efter nærmere fastsatte vilkår og spurgte til, hvornår de nærmere vilkår bliver udmeldt. Arbejdstilsynet oplyste, at vilkårene vil blive meldt ud samtidig med udsendelsen af bekendtgørelsen. DA appellerede til, at vilkårene/overgangsordningen meldes ud hurtigst muligt, uden det nødvendigvis afventer bekendtgørelsen, da det er vigtigt at få kendskab til overgangsordningen, så snart den foreligger. KL spurgte i forhold til de udmeldte datoer, om regeludvalgsarbejdet igangsættes inden loven er vedtaget. Endvidere spurgte KL til overgangsordningen, hvor der anvendes formuleringen afvikling af igangværende projekter. Formanden pegede på, at man vel ikke startede regeludvalgsarbejdet med bekendtgørelsen, før lovforslaget er fremsat. Arbejdstilsynet bekræftede, at regeludvalgsarbejdet igangsættes når lovforslaget er 1. behandlet og oplyste til KL s spørgsmål om afvikling af projekterne, at der menes projekternes gennemførelse. KL foreslog, at ordet afvikling erstattes af gennemførelse. Der var med de faldne bemærkninger enighed om at nedsætte regeludvalg. 12. At-vejledning om køleanlæg og varmepumper Side 12/16

13 Formanden gav ordet til LO, som har bedt om at vejledningen forelægges rådet. LO indledte med at bemærke, at man er helt klar over, at At-vejledninger er Arbejdstilsynets ejendom, men gjorde samtidig opmærksom på, at vejledningsudkastet ikke er brugbart for virksomhederne, da det ikke giver en tilstrækkelig indsigt i de overordnede krav. LO meddelte, at man derfor ikke kan støtte udkastet, som det ligger. LO henstillede samtidig til, at der nedsættes et hurtigt arbejdende regeludvalg, som kan sikre, at der stilles entydige krav til virksomhederne. DA bemærkede, at der har været mange omfattende drøftelser af denne vejledning. DA oplyste, at DA som udgangspunkt støtter Arbejdstilsynets udkast, som det ligger. Dog er DA indstillet på at støtte LO for så vidt angår en ændring fra bør til skal i formuleringen af punkterne og 4.3 i udkastet, jf. punkt 4 i LO s udsendte brev herom, da en sådan ordlyd følger af en fortolkning af det bagvedliggende regelgrundlag. Derudover er DA ikke indstillet på at genåbne sagen. I lyset af DA s bemærkninger tilsluttede LO sig en fælles indstilling fra rådet vedr. ændring af punkterne og 4.3. LO bemærkede samtidig, at skulle der mod forventning vise sig ikke at være hjemmel til de foreslåede ændringer, må en sådan hjemmel skabes. DA foreslog i den forbindelse, at vejledningen sendes tilbage til vejledningsudvalget mhp. at justere udvalgets indstilling i overensstemmelse med rådets drøftelse. Arbejdstilsynet gjorde opmærksom på, at en sådan fremgangsmåde vil være i strid med proceduren. Når en vejledning er blevet forelagt rådet, kan vejledningen ikke sendes tilbage til udvalget, men afsluttes med en indstilling fra rådet, og derefter beslutter Arbejdstilsynet, hvordan vejledningen endeligt skal formuleres. Formanden konkluderede, at sekretariatet på baggrund af rådets drøftelse udarbejder et udkast til rådets indstilling, som sendes i høring i rådet, inden afsendelse til Arbejdstilsynet. 13. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forretningsorden for Arbejdsmiljøklagenævnet Formanden indledte med at bemærke, at ændringsbekendtgørelsen har til formål at offentliggøre dissenser i afgørelser truffet i Arbejdsmiljøklagenævnet. DA oplyste, at man støtter ændringsforslaget, men at forslaget bør suppleres med, at flertallets størrelse skal angives. Endvidere fandt DA det hensigtsmæssigt med en ændring af udkastet, således at man anvender begrebet mindretalsudtalelse eller dissens i stedet for begrebet særstandpunkt. KL støttede DA s bemærkninger og forslag på begge punkter. KL bemærkede endvidere, at der var sneget sig en stavefejl ind i udkastets 1, nr. 1. LO bemærkede, at LO umiddelbart var positivt stemt overfor de foreslåede ændringer, men vil gerne se et udkast til rådets svar inden endelig stillingtagen. Side 13/16

14 Formanden konkluderede, at sekretariatet udarbejder et udkast til rådets svar, som sendes i høring i rådet, inden afsendelse til Arbejdstilsynet. 14. Orientering fra Arbejdstilsynet om aktuelle EU-sager Arbejdstilsynet gav en status om aktuelle EU-sager på baggrund af det udsendte notat: Arbejdsmiljøagenturet Der er etableret et netværk, som er suppleret med et -netværk. Der er tale om et mindre netværk. Flere forskellige aktører er inviteret til -netværket. Der er i 2009 gennemført en tværeuropæisk virksomhedsundersøgelse i 31 lande, hvor ledere og medarbejdere har deltaget. Undersøgelsen har vist nogle interessante resultater i forhold til psykosocialt arbejdsmiljø og APV. Rådet får tilsendt resultatet direkte fra agenturet. Der kører en europæisk kampagne i 2010 og 2011 Hold sikkerheden ved lige. Tilsynscentrene gennemfører forskellige aktiviteter i arbejdsmiljøugen i oktober (uge 43). Midtvejsevaluering af EU-arbejdsmiljøstrategi Det spanske formandskab afholdte den 3. og 4. juni 2010 en konference om midtvejsevalueringen. På konferencen blev det påpeget, at man skal styrke implementeringen af EU-lovgivning, sikre effektivitet og ensartet håndhævelse af reglerne, og at regelværket skal simplificeres. Følgende emner blev varslet prioriteret i perioden : o Muskelskeletbesvær, kræft, grænseværdier og elektromagnetiske felter o Selvstændige o Arbejdsbetingede lidelser o Underentreprise o Rådgivere analyse af situationen o Udvikling af fælles værktøj til evaluering af arbejdsmiljødirektiver. Der mangler stadig mange ting i strategien, hvorfor det er besluttet at sætte ind i forskellige handlingsprogrammer. Status på direktivforhandlinger For så vidt angår direktivet for muskel og skeletbesvær vil der i anden halvdel af 2010 blive indkaldt en arbejdsgruppe og en specialistgruppe, som kan medvirke til at færdiggøre teksten til direktivet. En undersøgelse af de økonomiske konsekvensberegninger er sendt i udbud. Undersøgelsen forventes færdig i marts 2011, og kommissionen forventer endeligt at vedtage forslaget i fjerde kvartal LO har bedt om en udredning om grænseværdiarbejdet. Grænseværdidirektivet skal være implementeret i dansk lov inden udgangen af Her er det værd at bemærke at formaldehyd ikke indgår. AC spurgte ind til, om der var noget nyt om arbejdstidsdirektivet, hvilket AT svarede nej til. Formanden takkede for gennemgangen. Side 14/16

15 15. Det permanente Vejledningsudvalgs behandling af udkast til nye At-vejledninger om samarbejde om sikkerhed og sundhed (AMO-vejledning) Formanden henviste til notatets tidsplan for arbejdet og anmodning om senest den 21. september at modtage navne på repræsentanter for organisationerne. Der var ingen bemærkninger til forslaget, som dermed blev godkendt. 16. Mødeplan for råds- og FU-møder i 2011 Mødeplanen blev taget til efterretning. 17. Orientering om aktuel forskning om arbejdsmiljø og organisationsteori Formanden orienterede om, at punktet er en nyskabelse, som er testet af på Forretningsudvalget. Sekretariatet vil fremover screene interessante og relevante forskningsrapporter og derefter udarbejde et mindre resumé af resultaterne, som præsenteres for Forretningsudvalget og rådet. Præsentationerne skal ses som et led i, hvordan man får omsat eksisterende og ny viden til noget operationelt på det praktiske plan i arbejdsmiljøsystemet. Præsentationerne forsøger at sætte de nye forskningsresultater ind i de arbejdsmiljømæssige sammenhænge rådet i øvrigt arbejder med. LO roste initiativet og fandt, at sådanne præsentationer var en god ide, idet disse skaber et overblik over, hvad der sker indenfor forskning på arbejdsmiljøområdet. Præsentationerne kan samtidig lægge op til rådets tematiserede drøftelser. DA var enig i LO s betragtning og forhørte sig samtidig om, hvad kriterierne var for, at et forskningsprojekt-/resultat blev præsenteret for rådet. Formanden nævnte, at disse aktuelle præsentationer skulle ses som en smagsprøve. Der er ikke fastlagt nogle formelle kriterier på nuværende tidspunkt, men at projekterne naturligvis skal have aktualitet og relevans for rådet i forhold til den kommende strategi og rådets arbejdsplan, ligesom ressourcerne i sekretariatet vil sætte begrænsninger for, hvad der kan og vil blive præsenteret for rådet. Formanden gjorde samtidig opmærksom på, at rådsmedlemmerne naturligvis har mulighed for at indstille relevante rapporter til screening. Sekretariatet vil arbejde videre med ideen om, at præsentere resumeer af forskningsresultater for rådet fremover. 18. Ansøgning om midler til EU-arbejdsmiljøugen Formanden henviste til den fælles ansøgning fra DA/LO og bemærkede, at pengene er frigivet, hvis rådet tilslutter sig indstillingen. DA udtrykte støtte til indstillingen, idet DA gjorde opmærksom på, at implementeringen sker hos de relevante medlemsorganisationer. LO støttede ligeledes indstillingen. LO vil også lade implementeringen foregå via medlemsforbund. Formanden konkluderede, at ansøgningen er godkendt indenfor en beløbsramme på kr. Side 15/16

16 19. Eventuelt Intet. Side 16/16