Min fremmede tvilling

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Min fremmede tvilling"

Transkript

1

2 DAGBOG Foto fra inst alla tion "Bedst emors v æ g - digt" af Johanna Domke og Fa tou Kande Senghor, Min fremmede tvilling Den senegalesiske billedkunstner Fatou Kande Senghor skaber sammen med sin tyske kollega Johanna Domke værket BEDSTEMORS VÆG DIGT til My World IMAGES. De to kvinders kunstneriske samarbejde kredser om Fatous mand og dennes tvillingebror, der bosatte sig i USA, brød familiens bånd og blev rodløs. Transitliv eller tilhørsted? Processen kastede disse dagbogsblade af sig.

3 Noter og tanker af Johanna Domke og Fatou Kande Senghor København, januar 2010, JOHANNA DOMKE: Her er je g, i København. Arbejder på e t projekt sammen med en kunstner fra Senegal. Emne t kredser om identit e t og tilhørsforhold. Hun har rejst verden rundt, boe t i mange forskellige lande og er farve t af alle de st eder, hun har v æ re t. I den forst and ligner vi hinanden, men der er en grundl æ ggende forskel: Hun er a lare t omkring, hvor hun ønsker a t v æ re, og hvad hun vil med sit liv. Jeg har altid v æ re t i t vivl om, hvordan jeg skal leve mit liv. Jeg har nok forestille t mig, a t de t aldrig ville blive vigtigt for mig a t svare på spørgsmål om tilhørsforhold. Men de t er pr æ cist de t spørgsmål, hun konfront erer mig med. Jeg har altid ment, a t mit arbejde vil bringe mig derhen, hvor jeg skal v æ re. Jeg har ment, a t arbejde t i sig selv vil medføre, a t jeg hører til. For nylig brød jeg med alle forbindelser fra e t tidligere liv, da jeg oplevede de t som begr æ nsende og ønskede a t finde mit virkelige jeg. Jeg begyndt e rejsen mod en horisont som forekom uendelig. Men snart blev jeg konfront ere t med de t samme spørgsmål. Jeg troede, a t jeg så a t sige kunne høre hjemme i mig selv. Men samfunde t a r æ ver en na tionalit e t, en identit e t, en adresse, e t st ed a t be t ale ska t, en familie a t besøge og en partner a t v æ re sammen med. Og dé t har v æ re t en konflikt for mig. Jeg kan ikke leve til nogle fyre, e t st ed, e t liv. Men jeg var beskuer. Og de t gjorde mig magtfuld. Jeg kunne jo altid gå igen og de t gav n æ ring til mit arbejde. I arbejde t fandt jeg hjem. I arbejde t skabt e jeg e t rum, ua æ ngigt af hvor jeg var. Rumme t kan st adig udforskes, og derfra kan der st adig skabes små kunstneriske og int ellektuelle mirakler. Og kunst fører trods alt også til kommunika tion og f æ l- lesskab. Er der overhovede t nogen, der efterlyser ande t og mere af kunstneren? Er de t ikke ne top e t af kunstnerens fortrin, a t hun kan optr æ de, skabe og handle i de omgivelser, der nu engang omgiver hende? København, januar 2010, FATOU KANDE SENGHOR: Mit navn er Fa tou. Jeg t æ nker højt over begreber som tilhørsforhold og samhørighed. Den kamp, man skal igennem for a t VÆRE, er den rigtige. I en verden, hvor masker, snilde, fiduser og smut veje er til salg, er de t of t e løf t e t om en gra tis tur til himlen, der vil gøre dit liv til e t helvede. Derfor, gå ind i kampen for a t skabe dit liv. Hvis man søger a t v æ re, så kr æ ver de t, a t man søger nogle be t ydelige komponent er (nogle gange gennem hele live t) og derefter kombinerer dem med hinanden. De t er de t, mange af os kunstnere gør i vores liv, ved a t rejse, opdage, udveksle, undervise, l æ re, undersøge og dele, så vores kunst v æ rker bliver til våben, redskaber og kilder, lige så mege t For nylig brød jeg med alle forbindelser fra et tidligere liv, da jeg oplevede det som begrænsende og ønskede at finde mit virkelige jeg. Jeg begyndte rejsen mod en horisont, som forekom uendelig. op til kravene og har æ rligt t alt aldrig haf t behov for de t. De fl est e af mine forhold har haf t funktion af en base, jeg kunne t age hen til. Men jeg udfoldede aldrig min personlighed, for jeg var konst ant ved a t t age afst ed igen. Jeg identificerede mig aldrig med ande t end mit arbejde, fordi jeg ville v æ re utilkny t t e t og folk kaldt e mig egoist. Hele live t har jeg v æ re t i bev æ gelse, selv da jeg boede sammen med mine for æ ldre. Vi blev aldrig e t st ed i mere end tre år. Venner kom til, og jeg drog videre. De var kede af de t, og jeg var nådesløs. Men de t ske t e også en gang, a t jeg følt e mig ensom, og de t sa t t e sine spor. De t ske t e, da min familie fly t t ede til Argentina. De t var ikke en fly tning som dem, hvor man bliver pr æ sent ere t for nye klassekammera t er i en ny skole, og hvor man med de t samme ved, hvem der er de seje, og hvem der er de kedelige. Jeg voksede op sammen med to brødre og synt es, de t var kedeligt a t v æ re sammen med piger og snakke om neglelak og frisurer, så jeg gik hen til de argentinske drenge for a t snakke med dem. Men jeg blev skubbe t tilbage. Piger skulle ikke omgås drenge, l æ rt e jeg, men de t var for sent, mit image var ødelagt, og jeg var dømt til ensomhed. Gennem alle mine oplevelser med nye omgivelser v æ nnede jeg mig til a t indt age iagt t agerens position. Jeg dannede mig en mening om de nye omgivelser og handlede ud fra den. Men i Argentina blev jeg se t ned på af en grund, jeg ikke forstod, eller af e t samfund der ikke forstod mig. Jeg vendt e mig indad, holdt op med a t spise og begyndt e a t bek æ mpe mit ege t køn. Siden begyndt e jeg bevidst a t leve e t nomadisk liv. Vel var jeg rodløs, men hist og her havde jeg e t tilhørsforhold, en forbindelse som æ st e tik. Og i dag, ligegyldigt hvor vi t ager hen i live t, passer vi ind. VI ER. Vi passer ind, fordi vi Gud ske lov har accept ere t spille ts regler. VI ER, fordi vi har fåe t en opskrif t ved a t have samle t ingredienserne. Og hver enest e af os har vores egen opskrif t til a t transc endere virkeligheden. Når jeg ser tilbage på min livsbane og ønske t om a t finde ind til sandheden, kreativit e t en, live t, så går de t op for mig, hvor mege t hjert e jeg har lagt i a t v æ re verdensborger, samtidigt med, a t jeg kommer fra e t st ed som mit hjert e har s æ rlig k æ rt, e t st ed som jeg ikke vil by t t e for noge t i verden. Selvfølgelig var de t nødvendigt med kammera tskaber, og derfor valgt e jeg Kwame Nkrumah, Leopold Sedar Senghor, Aimé Césaire, W.E.B. du Bois, Cheikh Ant a Diop og andres selskab til a t sk æ rpe t æ nkningen og de t eorier, som jeg hvert øjeblik kunne verificere ude i marken. Der kom så mange svar, som søgt e a t lindre live ts m æ rker. Så mange svar blev tilbudt hen ad vejen. De t er belønningen for, a t jeg valgt e a t rejse rund t. Som barn var de t smert efuldt a t bryde op fra venner, som jeg havde sv æ rge t troskab til for live t. Men selvom mine for æ ldre var rejsende, var forbindelsen til basen der hele tiden. Tålmodig t vent ende på, a t frugt en skulle blive moden. Så kom tiden, hvor basen i modernit e t ens navn kunne virke som e t ernt st ed a t vende tilbage til. Jeg var i en proces med a t bev æ ge mig fremad, følge strømmen, surfe mellem skyskrabere, fancy café er, indkøbscentre, langsomt kørende bagved kraf t fulde motorer i e t organisere t rum, som jeg følt e jeg bidrog til. Men til sidst, da jeg havde leve t de andres liv, vandre t rundt, lånt noge t gammelt, noge t ny t, noge t Tvillingerne Senghor som sp æ de, med far, mor og most er. Fra v æ rke t: Bedst emors v æ g - digt, 2010.

4

5

6 dansk og noge t fra Burkina Faso, begyndt e mine egne af tryk a t rot ere om mig gennem drømme, som drog gamle minder frem om duf t e, lyde, billeder, smagsindtryk. Da dé t ske t e, var de t de t perfekt e tidspunkt a t vende tilbage og slå mig ned. Jeg slog mig ned blandt mine egne med en entusiasme, som overraskede min omgangskreds, der opfordrede unge til a t flygt e fra den økonomiske tørke i Afrika. Men jeg genskabt e e t udsøgt univers, alt imens jeg gravede dybere ned i den afrikanske jord og plant ede mine rødder. Jeg slubrede dyrebare øjeblikke og ritualer i mig igen og igen. N æ gt ede dikotomien mellem forf æ drenes arv og muslimske skikke, kombinerede dem på forunderlig vis, lod dem v æ re i mig og fortrød de t aldrig. Jeg løf t ede mig selv op over frygt en og uvidenheden og valgt e tilhørsforholde t. Jeg ser mig selv som e t tr æ. Et sundt tr æ med blade som er spiselige. K æ re Senghor, k æ re Nkrumah, k æ re Césiare, k æ re du Bois, k æ re Diop, I havde re t: Den besejredes gud bliver vinderens dj æ vel, den hånd som giver er den hånd, som befaler. Vi véd, og vi vil ikke vent e med h æ nderne tomme til brydekampen st art er, vi vil v æ re derude og åbne øjne, sind og hjert er, så folk vil v æ lge æ rlighed, virkelighed og til sidst l æ re, hvordan man tr æ kker vejre t og lever. Lad sandheden blive sagt. De t er indlysende, S æ t dig ved bedst emors v æ g, hvis du vil vide hvem, hvad og Dakar, januar 2010, Etienne James Senghor (den t villingebror, der bor i USA, red.) komment erer not en BEDSTE MORS VÆG - DIGT": De t er indlysende. I enhver situa tion repr æ sent erer jeg den anden. Hjemme, hvor jeg blev født, er jeg den vestliggjorde anden. Der hvor jeg be t aler ska t, er jeg den uddannede eksotiske anden. Den dag jeg forlod mit hjem, forkast ede jeg ikke mit barndomshjems struktur. Jeg valgt e blot min ska t t eadresse som domicil. Min t villingebror slog sig ned i Senegal. Vi er forskellige og ens. Nogle gange sk æ ndes vi - fordi jeg n æ gt er a t forherlige mine rødder. Febrilsk forsøger jeg a t huske vores ritualer. Men i virkeligheden har jeg glemt dem. Eller forandre t dem. Jeg arbejder på a t tilpasse dem til den nye ska t t eadresse og de strukturer, der hører den til. Jeg forsøger a t kombinere den eksist erende struktur med stumper og st ykker fra en anden struktur - mine for æ ldres ritualer. Jeg forsøger a t skabe enshed og forskel derhjemme og derhjemme. Men ok... ritualerne udgør en dybde, som lokkende kalder under mine usikre fødder. Istanbul, februar 2010, JOHANNA DOMKE: Mit navn er Johanna e t gammeldags navn, som i disse dage igen er bleve t popul æ rt. Men i min barndom mødt e jeg aldrig nogen med samme navn Jeg ser mig selv som et træ. Et sundt træ med blade som er spiselige. Kære Senghor, kære Nkrurnah, kære Césiare (...)I havde ret: Den besejredes gud bliver vinderens djævel, den hånd som giver er den hånd, der befaler. Tvillingerne Senghor, fra v æ rke t: Bedst emors v æ g - digt, 2010 hvor om tingene, og så vil du måske opdage hvorfor. Bedst emor ville altid lade én v æ re alene i stuen for a t m æ rke ens forf æ dre eft er e t l æ ngere frav æ r. Da vi var børn, sad vi dér i stilhed, fnisende, og vent ede på a t blive sluppe t fra forf æ drenes greb. Og så husker jeg, hvordan jeg l æ ngt es efter disse spirituelle øjeblikke af forbunde thed, når kulden skar gennem mit kød i byer, som n æ gt ede a t blive fortrolige m ed mig. De t er indlysende, Bedst emor vidst e godt, a t vi ikke ville komme så langt uden e t refill. Hun vidst e, vi ville komme tilbage. Omhyggeligt samlede hun st ykkerne og h æ ngt e dem op på v æ ggen. Vi var nødt til a t komme tilbage til hendes v æ g og t age e t dybere og bedre kig på fotografierne og på sporene fra fortiden, for a t få fa t i energien, i overbevisningen, i brøle t for a t forst å, hvordan vi skulle forsvare os, hvordan vi skulle holde st and, hvordan vi skulle genforhandle De t er indlysende, Fodtrinene kunne fort æ lle historien om denne familie, denne klan, denne na tion: Hvem vi var engang, hvad vi er på vej hen til, hvis vi ikke tilføjer vores m æ rke til hendes v æ g. De t t e indebar a t holde v æ ggen i live og bidrage til den, de t indebar a t t age ansvar for a t v æ re en del af noge t større end os selv, som kunne skade os eller besky t t e os, a æ ngig af, hvordan vi håndt erede informa tionen. De t er indlysende, tiden er inde eller allerhøjst en eller to gange, og de t gav mig kuldegysninger. Hvorfor var jeg ikke unik!? Da jeg var pige, begyndt e folk a t kalde mig Hanni, da mine for æ ldre nok synt es, de t var sådan e t æ rligt navn, og de t navn bruger mine få barndomsvenner den dag i dag. På e t tidspunkt blev de t til Honey i forbindelse med en k æ rest e. Hanni var en lillebit t e pige, som altid var en anelse for t ynd, og som elskede a t lege ligesom drengene og altid havde e t favorittr æ, som hun ville kla tre op i for a t gemme sig og drømme. Hendes mor forsøgt e a t give hende kjoler på, men gav op, da kjolerne alligevel ikke passede sammen med pigens kort e hår og de blå m æ rker på hendes arme og kn æ. Hun var faktisk en smule genert, men hun havde sine meningers mod. Hun kunne finde på a t gemme sig en hel dag for a t få bevis for, a t der faktisk var nogen, som holdt af hende. Men når hendes æ ldre bror kom for t æ t på hende, gav hun sig til a t kradse ham og skrige også selv om han ikke var ude på a t genere hende. Hanni og hendes familie fly t t ede of t e, og i forbindelse med e t skif t af omgivelser beslut t ede hun sig for a t blive Jojo. Jojo havde fåe t langt hår, som hun sa t t e op i en hest ehale bag de t ene øre, som en lille cirkusakroba t, og hun elskede farverige klude. Hun var lidt af en hoppebold, en Jojo, som stødt e hovede t ind i for mange ting og st ak n æ sen for dybt ned i ting og endt e med a t falde på halen. Hun havde sv æ rt ved a t ly t t e til autorit e t er og hjalp sine venner med a t sige deres mening. Hun var i fuld gang med a t dist ancere sig fra sin familie for a t finde sin egen sti, da hun blev kast e t tilbage som en Jojo, som pludselig bliver grebe t af den hånd, som ellers får den til a t flyve gennem luf t en. Hun fly t t ede langt v æ k med familien, og de t samfund, hun

7 fly t t ede til, var ikke noge t spejl for hende hun ville ikke engang se ind i de t. Og således blev Jojo til Jo kun halvdelen af den, hun var. Jo var en v æ ske som ikke ville opløses i vand, og som blev bragt l æ ngere og l æ ngere ud på have t af bølgerne, indtil hun ikke mere kunne se kyst en. Kamp og vilje fi k hende til a t strande i e t ernt land. Hun var vokse t og var klar til a t t age sine n æ st e skridt som Johanna. Pludselig opdagede jeg mit navns kvalit e t er de t er sj æ ldent men int erna tionalt, og hvert sprog farver de t med sin egen farve. Jeg maskerede den spanske udgave Juana. Jeg følt e mig begr æ nse t af denne na tions ramme, og dens måde a t udt ale mit navn på var en kr æ nkelse. Jeg følt e mig godt tilpas ved de t svenske Johanna (hvor man udt aler a erne n æ st en som o er). De t lyder en smule anonymt, og de t er lige sådan svenskerne er men de giver en e t ege t rum. Alle engelske versioner af mit navn JohAnna med e t langt A er sjove men lidt vulg æ re, og danskerne forsøger altid a t gøre de t til Johanne, hvilke t jeg forsøger a t st å imod. Jeg synes, a t mit navn bør beholde sin st yrke med e t A i slutningen. Jeg forelskede mig i en t yrkisk dreng, som kaldt e mig Joanna uden e t h og e t st emt J. De t fi k mig til a t vågne op til e t liv, som følt es som en bred horisont, som uberørt sne. Jeg fylder de t t e nye navn med nye oplevelser, jeg lever med de t og jeg g æ t t er på, de t er vil ikke smelt e sammen med de nye omgivelser. De t er generelt denne tilst and, vi stiler efter nogle gange endda uden selv a t vide de t. Vi v æ lger a t t age af st ed ud fra en misbilligelse af noge t, som vi bliver konfront ere t med igen i en ny form, og beslut t er os for a t accept ere de t t e. Se t gennem eksotismens farvefulde briller, kan vi endda godt lide de t, som vi ellers ville foragt e i vores egen kont ekst. De t er som om de krydderier, vi aldrig brød os om i vores ege t køkken, pludselig får en anden smag i de t fremmede lands køkken. Hvor er jeg? Jeg befinder mig i denne her mands hus. Han arbejder for kulturminist erie t og kan lide de t projekt, som jeg arbejder på han siger, jeg skal bruge hans hjem som e t a t elier, mens han er ude a t arbejde. Jeg har ikke noge t arbejdsst ed, så de t er derfor, jeg er her. Men mens jeg er her, kan jeg ikke holde op med a t t æ nke på denne mands liv. Ved siden af mig st år en skål med suppe, som er spist halv t op sandsynligvis fra i går af t es. Sporene forts æ t t er til sofaen, hvor der ligger en st ak appelsinskaller, som dokument a tion for en af t en med god og sund underholdning. Denne fyr elsker a t ryge der ligger en masse piber og tobak rundt omkring. Men der findes ikke nogen bedre måde a t l æ re en person a t kende på end ved a t t age e t kig på bogreolen. De t er ikke så mege t bøgernes titler som jeg er int eressere t i de Pludselig opdagede jeg mit navns kvaliteter - det er sjældent, men internationalt, og hvert sprog farver det med sin egen farve. de t, der er mig nu. Forleden dag overv æ rede jeg en diskussion mellem en person, som var fly t t e t fra sit land, fordi han af forskellige grunde foragt ede sit oprindelsesst ed, og en person som boede i sit ege t land, og som despera t ønskede a t fly t t e til den anden persons hjemland. De var begge ulykkelige i den kont ekst, de var født ind i og ønskede a t dist ancere sig fra deres respektive tilhørsst eder. Da den ene var utilfreds med de t st ed den anden l æ ngt es efter, fi k de t mig til a t spekulere på, hvad de t t e begreb om de t ande t st ed i grunden d æ kker over? Hvad best år denne higen efter a t v æ re e t ande t st ed i? Hvad er de t, vi ønsker? Ikke a t skulle rela t ere til sin egen kont ekst? Den østrigske forfa t t er Thomas Bernhard fly t t ede til Spanien på e t tidspunkt i sit liv, hvor han ikke kunne fordrage a t ly t t e til de middelmådige samtaler, han blev udsa t for, når han sad på barer og cafe er i Wien. Han nød lyden af spansk, lige indtil de t gik op for ham, a t han var fly t t e t langt v æ k blot for a t blive konfront ere t med en kode t version af den samme kedsommelighed som den, der havde fåe t ham til a t forlade Østrig. Men af en eller anden grund var de t nemmere a t b æ re, da der ikke var nogen trang til identifi ka tion. De t var endda en trøst a t generalisere og skabe ka t egorier, for de lokale omgivelser gjorde de t nemt a t handle i den fremmede kont ekst. Med denne følelse af utilkny t t e thed er vi i st and til a t klare situa tioner, som ville give anledning til en konflikt for os i vores egen kont ekst, fordi vi ville skulle rela t ere til dem. De t er denne forestilling, som bliver indbegrebe t af den anden for os, som er t ålelig, ne top fordi den ikke vedrører os. Vi bev æ ger os i denne sf æ re ligesom i en opløsning, som er uigennemtr æ ngelig for os. Men hvem er vi i denne herme tisk lukkede tilst and? Vi vil ikke v æ re en repr æ sent ant for den oprindelse, som vi har lagt bag os, og vi fl est e er på t yrkisk, og jeg forst år kun de int erna tionale koder som urbanit e t, modernit e t, ideologi f æ lleslinke t mellem alle kulturarbejdere. De t er snarere de t, som er gemt v æ k imellem bøgerne, som tiltr æ kker sig min opm æ rksomhed. En t egning, e t foto, e t postkort, en plastpose med noge t indhold, som ikke fandt noge t ande t st ed a t bo. Disse mere personlige genst ande giver st ede t en følelse af noge t st a tisk som om der er t ale om e t liv, som pludselig stoppede i al stilhed. Personen, som spiser suppen og appelsinerne, ryger pibe og bladrer sine bøger igennem, er frav æ - rende, men samtidig mege t tilst edev æ rende, som følge af sine personlige spor. Mine t anker drages af tingenes tilst edev æ relse, l æ gger forbindelser mellem dem og dukker op som små historier eller personlige bekendelser. Jeg er vant til a t bev æ ge mig rundt i andre menneskers personlige rum, og de t er virkelig forblø ende, hvordan en person kan v æ re tilst ede på forskellige måder, alt imens vedkommende er bort e. At tr æ nge ind i denne sf æ re s æ t t er altid en friktion i gang, som af t ager i t akt med den tid, du bruger på denne energi. Lidt efter lidt giver din egen anerkendelse af st ede t og den anden person dig plads til a t forme dig selv igen man indånder en andens luf t og udånder den igen som noge t, der er mere dig nu end før. Dakar, februar 2010, FATOU KANDE SENGHOR: Hvad t æ nker du på? Konceptualisering af st eder. Du tilhører mig Jeg stod i kø i Dakars int erna tionale luf thavn. Bedrøve t tog en midaldrende mand afsked med sin kone og sine små børn, og han efterlod dem uden a t vende sig om en sidst e gang for a t fastholde e t billede af perfektion. Senere så jeg ham igen, da vi landede i København, hvor han skif t ede til noge t varmere tøj, så han kunne give sig i kast med den kolde vint er, som lå i vent e. Der var virkelig

8 koldt, og der var falde t mere sne, end lande t havde opleve t i lang, lang tid. Han passerede os, hans ansigt havde skif t e t til en anden form, og han var klar til a t v æ re denne her immigrant, langt v æ k hjemmefra, som var t age t af st ed for a t brødføde sine egne. Jeg beundrer de t t e øjeblik, hvor man gør de t, man skal gøre. Når man v æ lger opofring, ensomhed, nost algi, selvforn æ gt else og hårdt arbejde for a t opnå e t bedre liv. I den f æ lles tro derhjemme, hvor han og jeg kommer fra, er hjemme ikke e t st ed, man handler med. Senegaleserne er flit tige rejsende, og de er spredt over hele verden, men ligegyldigt hvor de ender henne, så holder de fast i de t, jeg kalder for deres ridsninger, alt imens de str æ ber efter a t v æ re bedre verdensborgere. De lever lykkeligt e t st ed, de kalder hjem for en kort tid, og slider i de t i andre verdensdele de t mest e af tiden. De t er nok e t udbredt ordsprog i de fl est e kulturer a t verden er lille, og man kunne tilføje i dag mere end nogensinde, så de t er nok selvsagt, a t de fl est e af os er klar over, a t st eder og kulturer st år overfor nogle skif t, som vi ikke l æ ngere kan ignorere. Folk fly t t er rundt. Eller burde jeg sige: Folk fly t t er st adigv æ k rundt. De medbringer dele af deres arv og tilføjer dem til andre folks arv, som også er fly t t e t v æ k fra andre st eder for a t bygge nye f æ llesskaber, nye økonomier. Gr æ nserne er skudt i småstumper eller har Nogle af immigrant erne siger som e t forsvar Hvem ville dog opfostre en familie e t sådant st ed. Er dialogen overhovede t mulig? Dertil siger jeg, a t jeg tror, a t e t hjem er sk æ bnebest emt, a t de t er alle st eder og ingen st eder, så hvorfor bruge kr æ f t er på a t genskabe é t hjem eller én hjemst avn i minia tureudgave e t ande t st ed? Svare t lyder: Hvordan kan vi lade som om, vi ikke bor i ghe t- toer på disse st eder, som har brug for vores arbejdskraf t. I unge er overbevist e om, a t I passer ind alle vegne, og a t I har fåe t lige vilkår, men vi ved, a t de t ikke g æ lder for os. Afrika er sådan e t komplekst st ed. Kontinent e t frigiver sine sønner og døtre til rest en af verden, og tilbage i lande t st år de ts folkeslag overfor kampen om identit e t og tilhørsforhold. Nogle n æ gt er a t st å sammen eller åbne op, nogle mist er de bedst e v æ rdier fra deres f æ llesskaber og er ude af st and til a t holde fast i deres ungdom. De t er som ønsker de a t blive universelle m æ nd og kvinder. Nogle trues af nye t eknologier. Afrika har st adig e t image som e t st ed, hvor identit e t ikke rigtigt er noge t issue. Goree Island, marts 2010, FATOU KANDE SENGHOR: Jeg tilhører dig????? Æ gt eskab og død. Vi sv æ rger for vores elskede: Jeg tilhører dig, og den elskede Når jeg er død, så mind alle om, hvor dyrebar Afrika var i mit hjerte. Og om, hvordan mit liv var en smuk halskæde lavet af de perler, jeg fandt hist og pist rundt omkring i verden. genskabt sig selv omkring nye koncept er, hvorved de bevirker, a t kulturer bliver omdefinere t i disse nye områder. Når vi s æ t t er spørgsmålst egn ved historien, bliver vi klar over, a t de t er migra tionens bølger, som har forme t de t unikke ved e t st ed. Historien fremmanes for dens fortids skyld, og alligevel er vi fortsa t midt i skabelsen af denne historie. Derfor har vi bevis for, a t int e t st ed kan v æ re eksklusiv t i forhold til e t ande t st ed. Folkeslag krydser st adigv æ k gr æ nser i stor stil, og de bidrager til en omskabelse af geografien. De t er kun indlysende a t kultur også følger de t t e mønst er. Den historiske sammenblanding har generere t kosmopolit anisme i århundreder. Den senegalesiske immigrant, som jeg så i luf thavnen, hvor han efterlod sin k æ re familie, er ikke en af de immigrant er, som i dag tror på kosmopolit anisme. Af de få ord, vi udvekslede, fremgik de t, a t han havde e t problem med danskerne, som tilbød ham arbejde, men samtidig n æ gt ede a t have noge t med ham a t gøre. Han fort alt e, a t de t mindede ham om e t bal engang, da en ung mand i en bl æ ndende smoking og skinnende sko gik gennem dansesalen, mens alles øjne hvilede på ham, og bød en fant astisk ung dame op til dans med en kompliment, hvorefter hun afslog invit a tionen med de t varmest e smil og fortsa t t e sin samtale med veninderne. Me t aforen sa t t e sig som tristhed i hans ansigt, og så gik han sin vej. De fl est e af m æ ndene fra denne genera tion, som har forladt Senegal for en stund, tror ikke på global kultur. De har brug for, a t deres arvinger er dybt forankrede, inden de omfavner andre kulturer. Of t e v æ lger de a t holde deres familie i en oprindelig kont ekst og gå gennem smert en ved a t v æ re v æ k fra dem. Man siger, de t hj æ lper dem med a t fokusere på målene. De t er som om de st eder, som byder dem velkommen, gør modst and mod de ny tilkomnes spor. Deres s æ dvaner, deres tro og religiøse praksis, deres hudfarve. svarer os fra dybt inde i sine øjne: Jeg tilhører også dig, jeg er helt igennem din, jeg vil dø for dig. I k æ rligheden går be t ydningen af a t høre til hinsides menneskelig geografi, og de t mest e af tiden er de t ud fra ren og sk æ r oprigtighed, a t vi ikke kan sv æ rge troskab til en na tion, e t f æ llesskab, en klan, e t st ed. Geografi og kultur kan blive til en trussel for den homo sapiens, som vi er i denne tid. I sådanne forhold ved vores ansvarlighed, hvad der st år på spil, vi er os bevidst e om graden af engagement, derfor bek æ mper vi den følelsesløshed og henrykkelse, som kun sand k æ rlighed og lidenskab kan bevirke. Vi ønsker a t v æ re rodf æ st e t e t st ed til en vis grad, og alligevel l æ nges vi efter horisont er, hvor vi ville v æ re frie til a t formulere egne ønsker og behov. Vores ege t koncept af hjem, land, identit e t, er omgive t af modsigelser, mens vi k æ mper med den anden, som allerede er os af grunde, som vi tror, vi ønsker a t holde int akt e, men som vi ønsker skal v æ re mere universelle. I en sand k æ rlighedsa æ re derimod str æ ber vi efter en sammensmeltning i vores forskellighed. De t er lidenskab, ja, som er en sådan forenings v æ ske. V æ sken har holdt sammen på de fl est e af de æ gt eskaber,som jeg kender til, inklusiv mit ege t. Holdt dem fra a t gå i forskellige re tninger, indtil de når urozonen, du ved, de t t e øjeblik, hvor individerne har brug for luf t efter a t have dv æ le t i en dyb forbindelse i så lang tid, og så int enst. I k æ rlighedens navn, i ens idealismes navn. Jeg fascineres af æ gt eskabe t, af denne forening af to individer i den hellige æ gt est and. Vi æ gt er en anden og må udfordre individualit e t en med de t nye vi. Opgaven bliver personlig, lokalt og globalt, mens vi sigt er efter salighed og samhørighed. Kæ rligheden river os ud af balance og æ ndrer vores forhold til identit e t og tilhørsforhold. Den slører vores dømmekraf t, og vores kulturelle identit e t bliver forbunde t med e t ande t individ, som også har en

9 sløre t dømmekraf t. Vi opgiver st eder og laver af t aler om e t f æ lles ny t st ed, vi skal v æ re. Sådan er de t, til live t forlader os. Så vil vi gerne sendes hjem igen, hjem til de t område, hvor vi fi k vores rødder og hvor fl ere husker os, vores navn og hvad vi stod for. Når jeg er død, så svøb mig i sort fløjl med gyldne bogst aver fra den hellige koran, ligesom Ousmane Sembe. Når jeg er død, så begrav mig ved siden af den elskede og lad mine døtre komme til mig dagen efter, så snart dagen gryr, for a t synge vores k æ rlighedshymne og h æ lde vand på min grav. Når jeg er død, så mind alle om, hvor dyrebar Afrika var i mit hjert e. Og om hvordan mit liv var en smuk halsk æ de lave t af de perler, jeg fandt hist og pist rundt omkring i verden. Johanna Domke er født i Kiel i 1978, men tog sin afgangseksamen fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2006 og bor og arbejder i dag i København, Berlin og Istanbul. Inden da studerede hun ved Muthesius Kunsthochschule i Kiel og på Kunsthögskolan i Malmø. I 2003 modtog hun publikumsprisen ved ZKM Internationaler Medienkunstpreis for værket Let the Wind Blow og Brockmannprisen fra Stadtgalerie Kiel. Johanna Domke beskæftiger sig med individuelle og kollektive handlingsmønstre i konkrete situationer i det o entlige rum, hvor mennesker er underlagt overordnede sociale mønstre og systemer. Selvom de portræ tterede mennesker står midt i et menneskemylder eller sover side om side, synes de alligevel at befinde sig i et eget afgrænset rum, skabt af Domkes kamera: Hverdagens travlhed er trukket helt ud af de trafikale knudepunkter, som almindeligvis emmer af liv, støj og aktivitet. Med dette greb bliver de filmiske fort ællinger små fort æ ttede stilbilleder, som i de korte øjeblikke de fastholdes af kameraet, får et eget liv uden for den kontekst, de er optaget i. Fatou Kande Senghor er kunstnernavnet for Fatoumata Bintou Kande født 1971 i Dakar, Senegal. Fatou Kande Senghors opvækst i en række afrikanske og europæiske lande har givet hende en enestående kulturel spændvidde og indføling med forskelligartede nuancer og traditioner, som går igen i flere af hendes værker. Hendes konceptuelle kunst tager ofte form af artscience, et videnskabeligt eksperiment, der afdækker temaer som økologi, miljø, moderne teknologi, teknik og politik. Den nuværende base for hendes kunstneriske udforskning er Waru Studio i Dakar et navn der understreger, hvad det handler; på lokalsproget wolof betyder Waru nemlig forundring. Fatou Kande Senghor er ikke tilhænger af kunst for kunstens egen skyld, men er overbevist om, at kunst er et e ektivt våben i kampen for at behandle og løse mange af Afrikas problemer. Helt konkret bruger Fatou Kande Senghor medier som fotografi, video og print til at skabe øget bevidsthed om sine målsæ tninger. Fatou Kande Senghor under arbejdet med hendes og Johanna Domkes installation Bedstemors v æ g-digt, 2010.

10

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke

Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke Der var engang Ja, sådan starter et rigtigt eventyr. Det der følger er også et eventyr, som man ikke har kendt mage. Lad eventyret begynde: Der var engang

Læs mere

Eksotisme og svinkeærinder

Eksotisme og svinkeærinder Eksotisme og svinkeærinder Vær med på en lytter når kunstnere fra Danmark og Senegal taler om magtstrukturer, tvillinger, landskaber og tavshed mens de arbejder på deres kommende udstilling Face a Face,

Læs mere

Spring ud i livet 8 veje mod et bevidst og værdifuldt liv

Spring ud i livet 8 veje mod et bevidst og værdifuldt liv Spring ud i livet 8 veje mod et bevidst og værdifuldt liv 1. Kend de faktorer, der fastholder dig i smerte og lidelse. 2. Forstå, hvordan automatpiloten styrer dit liv. 3. Bliv bevidst, så du kan gøre

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

at jeg forstod, at hun havde kræft.

at jeg forstod, at hun havde kræft. at jeg forstod, at hun havde kræft. I dag er løgplænen smukkere end nogensinde. Jeg står og beundrer den side om side med et gammelt ægtepar og en mand med barnevogn. Dorthealiljerne ser misfornøjede ud,

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12 Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7,

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7, 1 Allehelgen: Mt.5.13-16. Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, 732. 732, 31, 549 / 571, 321v6-7, 787.... H/B.061116. Åb.21.1-7. Så vær hos os i sorgen, og lad det under ske, at vi din påskemorgen må gennem

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Voksen Tourette Træf den September 2017

Voksen Tourette Træf den September 2017 Voksen Tourette Træf den 15. - 17. September 2017 Fredag: Denne weekend er vi lidt spændte, da de gamle ejere af Treldenæs Camping har solgt, og nye er kommet til. Vi er en lille gruppe på 10 pers. Denne

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

LEKTIE. Vågn op lille pige! Parat til at undervise. Vi tjener Gud når vi beder for de syge.

LEKTIE. Vågn op lille pige! Parat til at undervise. Vi tjener Gud når vi beder for de syge. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 1 Vågn op lille pige! Ugens tekst og referencer: Mark 5,21-43. Den store Mester, kap. 36. Huskevers: Frem for alt ønsker jeg, at du må have det godt og være rask. (3 Joh 1,2)

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

studie Kristi genkomst

studie Kristi genkomst studie 14 Kristi genkomst 81 Åbningshistorie En aften, mens jeg gik i gymnasiet, sad jeg og spiste sammen med en af mine klassekammerater, og vi talte om Jesu genkomst. Som teenager havde jeg mange spørgsmål

Læs mere

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til:

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: 1 Professoren -udforsker Skoven! 2016 af Kim Christensen Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: Lars. Naturstyrelsen Til minde om

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

De sande værdier (2) Sø d. 18. september

De sande værdier (2) Sø d. 18. september De sande værdier (2) Sø d. 18. september Forvaltning af værdierne Luk 16:2 Så tilkaldte han forvalteren og spurgte: Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning Resumé: Time og dag

Læs mere

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse. Hvem ka? Gud ka! -1 Betty Baxters liv og omvendelse. Mål: I denne undervisning kommer vi ind på frelsens budskab. Vi vil skabe plads til, at børn kan åbne deres hjerte op for Jesus, som Betty Baxter gjorde.

Læs mere

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Dag 5: Identificerer din mur Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Frygt barrieren opstår, når du begynder at lukke hullet mellem der, hvor du er nu og dine mål. Den

Læs mere

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED I-tegnesættelse af børns kultur og symboler Projektforløb for ældstegruppen Sommerfuglen i Børnehuset Bagterp, Hjørring. Udformet og afviklet af Lina Franke Hedegaard

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

R E T R E A T S F O R P A R. LIV i kærligheden. Modul 5: Frihed og Ansvar

R E T R E A T S F O R P A R. LIV i kærligheden. Modul 5: Frihed og Ansvar R E T R E A T S F O R P A R LIV i kærligheden Modul 5: Frihed og Ansvar At trække sig tilbage sammen - og træde frem på ny Under overskriften LIV I KÆRLIGHEDEN inviterer vi til en række retreats for par,

Læs mere

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert Mester Westphaler Leonard Udgivet af Dansk Dukketeaterforening 2004 Scenen forestiller en gade på Holbergs tid. Når tæppet går op, står på scenen. kommer ind. Godmorgen, lille pige. Jeg så, du kom ud fra

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr).

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). 2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). Salmer: 268-87- (273)/ 274- (473)- 80 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»og der skal ske tegn

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Hvis Sevel Skole lukkede, så ville vi feste hele natten. * Hvis der ingen træer var Sevel, så ville verden blive dårligere. * Hvis heste fik klove,

Hvis Sevel Skole lukkede, så ville vi feste hele natten. * Hvis der ingen træer var Sevel, så ville verden blive dårligere. * Hvis heste fik klove, MULIGHEDER Hvis der ikke var dyr, så ville min ko skrige højt. Hvis der fandtes superbabyer, så ville vi alle ikke kunne sove. Hvis Sevel Kirke var lyserød, så ville vi ikke spise citronmåne. Hvis citronmåne

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Skabelon og vejledning til udfærdigelse af handlingsplan

Skabelon og vejledning til udfærdigelse af handlingsplan Skabelon og vejledning til udfærdigelse af handlingsplan Når skolen bliver opmærksom på mobning eller lignende er den forpligtet til at udarbejde en handlingsplan for den konkrete situation. Dansk Center

Læs mere

Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 fyldt af glæde 28 De dybeste lag i mit hjerte 414 Den mægtige finder vi ikke 412 v.4-5 Af som vintræs grene 266 Mægtigste Kriste

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Jeg er aldrig flov over min mor

Jeg er aldrig flov over min mor Jeg er aldrig flov over min mor Mennesker, der lever af at være humoristiske er ikke nødvendigvis særligt sjove derhjemme, men det er Lisbet Dahl, forsikrer hendes yngste søn Gustav. Især når hun slår

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn.

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn. MULIGHEDER Hvis mennesker havde fire ben, så ville alt gå i stykker. Hvis der ikke var kæledyr i Sevel, så ville København blive en landsby. Hvis Sevel var hovedstad i Danmark, så ville himlen blive grøn

Læs mere

Kill Your Darling. Manuskript af Michael Valentin og Lin Alluna. Gennemskrivning: 7. Dato: 31/3-2008

Kill Your Darling. Manuskript af Michael Valentin og Lin Alluna. Gennemskrivning: 7. Dato: 31/3-2008 Kill Your Darling Manuskript af Michael Valentin og Lin Alluna Gennemskrivning: 7. Dato: 31/3-2008 1 Scene 1 INT. FORHAL På SGI (STATENS GENINSTITUT) - DAY Lægen (30) går gennem forhallen og hilser på

Læs mere

Hanne Hegers bog er en gave til alle vi, der på et tidspunkt har gjort noget i vores liv, der var dårligt for os. Været i de forkerte parforhold.

Hanne Hegers bog er en gave til alle vi, der på et tidspunkt har gjort noget i vores liv, der var dårligt for os. Været i de forkerte parforhold. Min vej ud af medmisbruget af Hanne Heger En bog om misbrug for os alle... Hanne Heger Min vej ud af medmisbruget 20 år med en alkoholiker 142 sider Kr. 199 Borgens Forlag Hanne Hegers bog er en gave til

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere