Kapitel december Rottefængeren

Transkript

1 Kapitel december Rottefængeren En tanketur Sigurd var også et dragemenneske, en meget gammel en af slagsen. Han var lidt af en særling, men på den positive måde. Der går disse her historier fra meget gamle dage om, at han skulle fjerne nogle rotte fra en rotteplaget by. Det arbejde skulle han have en betaling for. Så fjernede han rotterne, blandt andet ved hjælp af sin magiske fløjte. Men da rotterne var væk, ville beboerne ikke betale Sigurd. Det blev han unægtelig temmelig sur over, og ved hjælp af sin føjte, fik han alle byens børn til at følge efter sig, på samme vis som han havde fået alle rotterne til at følge efter sig. Rotterne havde han ledt ud i en flod, så de druknede, men det gjorde han ikke ved børnene. Han holdt dem blot ude i skove i syv dage og nætter. Børnene fik masser af mad og havde det ganske sjovt. De var væk fra datidens hårde pligter og disciplin og havde haft det ganske herligt. Efter de syv dage førte Sigurd børnene tilbage til byen. Men der var sket noget med børnene, for det var ikke de samme børn der kom tilbage. Det her var børn, som i syv dage havde smagt på friheden, havde lært andre at kende, og som havde fået en anden form for selvstændighed, end de havde haft før de syv dage med Sigurd. Det var anderledes, det de havde oplevet, anderledes en de lag af tørre tæsk som var hverdagen for mange af dem. Alle byens fine børn havde også lært en lektion, nemlig at de andre børn også var børn og havde krav på respekt. Den historie var skrevet ned som et eventyr af brødrene Grimm. I deres historie er handlingen den, at ingen af børnene kom tilbage igen. Det er rigtigt nok, på sin vis, for de var anderledes efter turen i skoven. Hvis man læser i Brødrenes Grimms eventyrbog, vil man rent faktisk finde flere historier med mennesker der spillede på fløjte. De fleste af disse historier kunne henføres til nogle af Sigurds oplevelser. 1.

2 Det Sigurd kunne med sin føjte var, at han kunne spille på den, så han hypnotiserede alle. Hypnose var hans dragemenneske evne. En evne han mestrede til fuldkommenhed. Det gjorde ham jo unægtelig til en noget farlig mand, fordi han med sit spil kunne få mennesker til at agere anderledes end de normal ville have haft gjort. Jeg ville se, om jeg kunne overtale ham til at komme og spille for Elverkongens kæreste. Spille en hypnosemelodi, der ville få hende til at sige sandheden og kun sandheden. For vi kunne jo stadigvæk ikke være helt sikre på, at hun havde skrevet det anonyme brev. Det var indtil videre kun en antagelse. Klokken var for mange til at jeg kunne ringe til ham nu, det måtte vente til i morgen. I mellemtiden kunne præsidentens mænd lige undersøge om telefonnummeret stadigvæk var det rigtige. Vi skulle også finde en anledning, der var så spændende at Elverkongen som også er et dragemenneske - ville komme med kæresten til advokaternes kontor. Vi havde diskuteret mange forskellige muligheder, men der var ingen af disse muligheder der sikrede at både Elverkongen og kæresten ville komme. Her var det præsidentens mænd der kom med løsningen. De skar igennem alle de pæne invitationer som vi ville have haft sendt til parret, og indkaldte Elverkongen og partner foran Dragerådet på grund af den verserende sag imod mig. En indkaldelse fra Dragerådet var man mødt til at møde op til. Man kunne selvfølgelig aftale et andet tidspunkt, hvis der var et eller andet ekstremt vigtigt, men det var meget meget sjældent at et indkaldt tidspunkt blev ændret. Det var langt mere udsædvanligt end det umiddelbart lyder denne indkaldelse - for normalt inddrager vi ikke andre i en sag, end dem der er aller højst nødvendigt. 2.

3 Elverkongen havde overhovedet ikke været nævnt i nogen af anklageskrifterne og heller ikke i det anonyme brev. Han var på ingen måde en del af dette. Det. at Dragerådet ville indkalde ham og kæresten var totalt udsædvanligt. Hvis kæresten havde skrevet det anonyme brev, så vidste hun som dragemenneske for det vidste vi at hun var, ikke blot ud fra Karens udtalelser om, at det var en meget gammel kvinde der havde skrevet brevet, men også fordi hun var en del af det registrerede dragesamfund - at jeg aldrig ville have inddraget Elverkongen. Derfor ville hun helt givet få et chok, over at Elverkongen pludseligt også var inddraget. Præsidentens mænd udformede et brev og sørgede for at det blev afleveret til Elverkongen personligt. Da Elverkongen var i sit område ved Stevns, var det en sag der hurtigt var gjort. Det medførte at han kunne være sammen med kæresten i København hos min advokat og præsidentens mænd allerede i morgen ved 10 tiden. Tilsvarende sørgede præsidentens mænd for at Sigurd blev transporteret til København. Sigurd blev dog ikke indkaldt, det var nødvendigt at han ville komme der frivilligt. Sigurd var et meget gammelt dragemenneske, som ikke var så mobil som han havde været. Det irriterede ham grænseløst, for han var en meget aktiv sjæl, der hadede at bentøjet ikke fungeret så godt, som det havde gjort. Det irriterede ham også, at det moderne samfund til en vis grad umuliggjorde, at man bare vandrede ud i det blå. Man kunne ikke lægge sig ned og sove hvor man ville eller spise det som man nu kom forbi. I det hele taget så vidste jeg af Sigurd kedede sig bravt. Derfor var jeg helt sikker på, at han ville sige ja til at komme til København. Det var en ændring, det var en oplevelse, der gjorde at hans daglige rutiner blev brudt og skabte noget spænding i hans dagligdag. Det ville samtidig vise omverden, at hans fløjtespil og hans specielle evner stadigvæk var yderst værdsatte. 3.

4 Præsidentens mænd havde foreslået et yngre dragemenneske til projektet, men jeg havde insisteret på at Sigurd skulle varetage denne del af missionen. Jeg havde nemlig et skjult ønske om, at præsidentens mænd ved selvsyn kunne se hvor god Sigurd var, og give ham mulighed for at undervise andre dragemennesker der også havde fået disse evner. Det ville give hans liv noget mere indhold, hvis han stadigvæk kunne se at der var brug for ham. Præsidenten mænd kontaktede Sigurd og fik, som jeg havde forventet, hans accept hans ja. Jeg havde også en anden skjult hensigt. Sigurd var ved at blive mærkelig ja, han har altså altid været mærkelig, men mere mærkelig end mærkelig fordi han tilbragte så megen tid alene i eget selskab. Alle mennesker, nisser, drager, elvere og trolde bliver mærkelige af at være for længe alene i deres eget selskab. Men jo ældre man bliver som dragemenneske, jo vanskeligere er det at finde en mage, en livspartner. Hvis Sigurd skulle finde en menneskekvinde der svarede til han egen alder, skulle hun være fra 67 og op. De er for det meste gift eller enker, som ikke ønsker et nyt forhold. At møde et dragemenneske kvinde på hans alder, var heller ikke sådan lige til. Godt nok havde vi radioudsendelser for dragemennesker, men kontaktannoncer var ikke en del af det. Desuden ville Sigurd aldrig gå på Netdating, for han havde absolut ikke tiltro til sådan noget moderne pjat. Hvis stjernerne vil at jeg skal møde en ny livsledsager, så vil stjernerne sørge for det. Det var hans faste overbevisning. Se, nu var det var sådan, at Karen også havde været alene i meget lang tid, og hun var også begyndt at blive lidt sær. Hun boede i et område med mulighed for mange og lange vandreture. Det var lige noget for Sigurd. Ja, jeg havde tænkt mig at introducere disse to mennesker for hinanden, under et eller andet påskud, og give stjernerne en hjælpende hånd. De to gamle drager kunne passe godt sammen, det var jeg overbevist om. 4.

5 Jeg involverede Freja og Torben i planen. Torben syntes jeg var tåbelig, Freja syntes det var sejt og romantisk. Freja kom med forslag til hvordan vi skulle få det til at fungere, og hendes plan var god, så det var den vi kørte efter. Vi skulle få Karen til København igen, under påskud af, at det var godt at have hende til at kunne læse tings historier. Det var ikke sikkert at det blev nødvendigt at bruge hendes specielle evner, med der var godt at have muligheden. Vi vidste udmærket godt, at det ikke ville blive nødvendigt, men det var blot et påskud til at få hende med over til advokaten. Jeg ringede til Karen og fik hende overtalt. Freja fik overtalt Næsetiptop til at hente Karen, ved at fortælle ham hele historien, og selvfølgelig vil en nisse gerne hjælpe i kærlighedens spil. Når Sigurd var færdig med sit spil, var der heller ikke mere for ham at gøre, så nu ville der sidde to drager i advokatens kedelige forkontor og bare vente på os andre. For at gøre ventetiden kortere, så ville Freja bestille frokost på et dejligt sted i nærheden af advokat kontoret og få en taxi til at køre de to dragemennesker derhen. Og så måtte tiden bare vise om kemien mellem dem også passede. Næsetiptop syntes også at det var en god plan, og henfaldt i tanker i dagdrømme om ham og kromutter. De sidste par dage havde hele huset jo arbejdet med en plan for, hvordan vi kunne bevise at jeg ikke var en terrorist, en plan for hvordan anklagerne mod mig kunne bliver frafaldet. Det var et arbejde som jeg ikke var med i, fordi alle de andre mente at det var bedst at jeg ikke blandende mig. Jeg var nok også lidt for nærtagende på det punkt i øjeblikket. 5.

6 Den plan skulle de have gjort klar til i morgen kl. 10, så hele huset i Blåvand summede af aktivitet. Elverne havde afkoblet varmen til swimmingpoolen så der nu igen var strøm nok. Den hektiske aktivitet havde medført, at det stående spørgsmål fra Sven om at han skulle snakke med sin kone, som præsidentens mand havde sagt, var skudt i baggrunden. Viggo, Næsetiptop og Krusepersille så vi ikke meget til, for de arbejdede med deres del af projektet med at få glaskuglestumpen destrueret. I den anledning havde Viggo være i København, som museets repræsentant, og se glasstumpen. Han måtte ikke få den udleveret, fordi den var bevismateriale, men han havde fotograferet den fra alle vinkler, undtagen undersiden, fordi han ikke måtte røre ved den. Viggo havde fået et specielt 3-dimentionelt kamera fra elverne. Det havde nær bragt Viggo i vanskeligheder, fordi den politimand som ledsagede Viggo selv var fotointeresseret, og ikke kendt hverken mærket, linserne og alt sådan noget, ved dette kamera. Viggo havde dog reddet sig ud af suppedasen, ved at fortælle at det var et specialbygget kamera, der blev brugt ved udgravninger af historiske og arkæologiske områder. Jeg var så nysgerrig over hvad Sven, Lai og Kasper samt præsidentens mænd arbejdede med, at jeg havde svært ved at koncentrere mig om mine egne gøremål, nemlig planlægningen af mødet med Olaf i Paris. Jeg var så stresset, at jeg ikke kunne huske hvad jeg havde gang i. Jeg kunne slet ikke fokusere på opgaven. Mange gange var jeg inde og forstyrre dem for og høre om der var noget jeg kunne hjælpe med. Deres høflige afvisninger blev efterhånden mindre og mindre høflige, indtil Freja slæbte mig væk ud i en taxi og kørte med mig til Varde, for at kigge på juleudstillingen i denne lille by. Torben kom ikke med, for han var travl optaget af at hjælpe Viggo. Hvad var det de andre havde gang i? 6.

7 Ville det frifinde mig, åh jeg var bare så nervøs. 7.