Referat Kommunalbestyrelsen mandag den 27. august 2012

Transkript

1 Referat Kommunalbestyrelsen mandag den 27. august 2012 Kl. 18:00 i Rådssalen, Allerslev Afbud: Erik Falkenberg (O) Lena Holm Jensen (V) Ole Møller (F)

2 Indholdsfortegnelse 1. KB - Spørgetid KB - Godkendelse af dagsorden KB - Orientering ØU - Post Doc projekt, Producentforeningen Økologisk Jordbrug i Lejre ØU - Anvendelse af frigjorte kommunale bygninger ØU - Arealoverdragelse (mageskifte) på Stationsvej i Kr. Hyllinge ØU - Kostpolitik for Lejre Kommune SSÆ - Sagsbehandlingsfrister på det sociale område 2012 med høringssvar BU - Skolebyggeri Allerslev, Igangsætning af byggeri BU - Visionen for det fælles skolevæsen. Behandling efter dialogmøde BU - Sammenlægning af Kr. Såby Børnehave og Fuglemarken SSÆ - Godkendelse af udbudsmodel for hjælpemiddelområdet SSÆ - Tilsynspolitik for personlig pleje og praktisk hjælp m.v med høringssvar Lukket - SSÆ - Udbudsmateriale for drift af genbrugshjælpemiddeldepot i Lejre Kommune...46

3 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 1 1. KB - Spørgetid Sagsnr.: 12/12 Resumé: Kommunalbestyrelsens åbne møder indledes med spørgetid, hvor fremmødte borgere kan stille spørgsmål til Kommunalbestyrelsen. Der er kun spørgetid ved Kommunalbestyrelsens ordinære møder. Der er ikke spørgetid i forbindelse med Kommunalbestyrelsens 2. behandling af budgettet. Indstilling: Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Ingen spørgsmål Afbud: Gitte Geertsen (F) Richard Bentzen (Fokus) Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: Spørgsmålet kan stilles skriftligt eller mundtligt. Enhver borger i Lejre Kommune bortset fra Kommunalbestyrelsens medlemmer kan stille spørgsmål til Kommunalbestyrelsen. Borgmesteren svarer på vegne af Kommunalbestyrelsen. Borgmesteren kan give ordet til ét af Kommunalbestyrelsens øvrige medlemmer. Borgmesteren kan som mødeleder fastsætte begrænsninger i den spørgendes og den svarendes taletid. Skriftlige spørgsmål skal være administrationen i hænde senest 3 hverdage før Kommunalbestyrelsens møde. Skriftlige spørgsmål besvares kun, hvis spørgeren er til stede blandt tilhørerne. Der kan stilles spørgsmål om alle kommunale forhold. Spørgsmålet skal dog have en generel interesse for lokalbefolkningen, og besvarelserne skal respektere tavshedspligt. Hvis et spørgsmål ikke umiddelbart kan besvares, sender borgmesteren et skriftligt svar senest 10 hverdage efter Kommunalbestyrelsens møde. Selvom spørgetiden ikke er en del af Kommunalbestyrelsens møde, noteres spørgsmål og svar i Kommunalbestyrelsens protokol. Skriftlige besvarelser tilstilles kommunalbestyrelsens medlemmer. Besvarelse af spørgsmål stillet på sidste kommunalbestyrelsesmøde: Kopi af brev til Karin Zwisler er vedlagt dagsordenen.

4 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 2 Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Bilag: 1. Svar KB til Karin Zwisler

5 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 3 2. KB - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: 12/13 Resumé: Indstilling: Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Godkendt. Afbud: Gitte Geertsen (F) Richard Bentzen (Fokus) Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

6 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 4 3. KB - Orientering Sagsnr.: 12/14 Resumé: Siden sidste Kommunalbestyrelsesmøde er følgende publiceret på PolitikerPortalen under: A. Referat Lejre Spildevand A/S generalforsamling den 29. maj 2012 (vedlagt) B. Referat Lejre Forsyning Holding A/S generalforsamling den 29. maj 2012 (vedlagt) C. Referat Lejre Vand A/S generalforsamling den 29. maj 2012 (vedlagt) D. Referat Lejre Forsyning Service A/S generalforsamling den 29. maj 2012 (vedlagt) E. Referat kredsrådsmøde i Midt- og Vestsjællands Politi den 11. juni 2012 (vedlagt) Indstilling: Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Orientering taget til efterretning. Afbud: Gitte Geertsen (F) Richard Bentzen (Fokus) Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Bilag:

7 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 5 1. Referat Lejre Spildevand A/S 2. Referat Lejre Forsyning Holding A/S 3. Referat Lejre Vand A/S 4. Referat - Lejre Forsyning Service A/S 5. Referat - kredsrådsmøde i Midt- og Vestsjællands Politi den 11. juni 2012

8 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 6 4. ØU - Post Doc projekt, Producentforeningen Økologisk Jordbrug i Lejre Sagsnr.: 12/1759 Resumé: Producentforeningen Økologisk Jordbrug i Lejre har fremsendt ansøgning om tilskud til et Post Doc projekt, som med afsæt i ideerne og tankerne bag projektet om økologiske matrixbrug i Lejre Kommune skal arbejde med nye metoder for afsætning af økologiske produkter. Kommunalbestyrelsen vedtog den 14. februar 2012, at der ydes et begrænset tilskud under forudsætning af, at Producentforeningen Økologisk Jordbrug i Lejre tilvejebringer den resterende, lokale medfinansiering, og at mindst halvdelen af den lokale finansiering betales af lokale producenter og virksomheder. Kommunalbestyrelsen vedtog endvidere, at det er en forudsætning for at yde tilskuddet, at tilskuddet kan gives inden for kommunalfuldmagtsreglerne. Der er indhentet en udtalelse fra Statsforvaltningen. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller, 1. at tilskuddet udbetales, når der er modtaget dokumentation for den lokale medfinansiering fra producenter og virksomheder. Udbetaling af tilskud for 2013 dog forudsat, at beløbet afsættes i budget 2013, 2. at tilskuddet til Producentforeningen tydeligt øremærkes til det beskrevne post doc projekt. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Flemming Jensen (V) kan ikke anbefale indstillingen. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Et flertal af Kommunalbestyrelsen bestående A, B, C, F, Fokus og I tiltrådte Økonomiudvalgets indstilling. Venstre kan ikke tiltræde indstillingen fra Økonomiudvalget, idet partiet ikke ønsker at støtte private virksomheder. Afbud: Gitte Geertsen (F) Richard Bentzen (Fokus) Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen behandlede den 14. februar 2012 en ansøgning fra Producentforeningen Økologisk Jordbrug i Lejre om tilskud til et Post Doc projekt, som med afsæt i ideerne og tankerne bag projektet om økologiske matrixbrug i Lejre Kommune skal arbejde med nye metoder for afsætning af økologiske produkter.

9 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 7 Det samlede budget for projektet er kr., hvoraf halvdelen finansieres af Aalborg Universitet og halvdelen skal finansieres lokalt. Kommunalbestyrelsen vedtog, 1. at der ydes tilskud på kr. for 2012 under forudsætning af, at Producentforeningen Økologisk Jordbrug i Lejre tilvejebringer den resterende, lokale medfinansiering, og at mindst halvdelen af den lokale medfinansiering, dvs kr. pr. år betales af lokale producenter og virksomheder, og 2. at der ydes tilskud på kr. for 2013 under tilsvarende forudsætninger og med forbehold for, at der afsættes et beløb i budget 2013 til dækning af tilskuddet. Kommunalbestyrelsen vedtog endvidere, at det er en forudsætning for at yde tilskuddet, at tilskuddet kan gives inden for kommunalfuldmagtsreglerne. Administrationen har indhentet en udtalelse fra Statsforvaltningen om lovligheden af tilskuddet. Derudover er Producentforeningen Økologisk Jordbrug i Lejre kontaktet med henblik på at få nødvendig dokumentation for lokal medfinansiering. Udtalelser: Administrationen har indhentet udtalelse fra Statsforvaltningen. Statsforvaltningen vurderer, efter gennemgang af en række relevante hensyn, samlet set og således som sagen foreligger oplyst for Statsforvaltningen, at Lejre Kommune i medfør af kommunalfuldmagtsreglerne vil kunne yde den anførte støtte til post doc projektet. Omkring støtte til foreninger anfører Statsforvaltningen, at kommuner kan yde støtte til private foreningers varetagelse af kommunale opgaver. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at samtlige de aktiviteter, som foreningen varetager, vil kunne varetages af kommunen selv. En kommune er dog normalt ikke afskåret fra at yde støtte til en kommunal aktivitet, som varetages i foreninger, der også varetager ikke-kommunale formål. Kommunen må imidlertid i så fald sikre sig, at det kommunale tilskud alene anvendes til den støtteberettigede aktivitet. Støtten må således øremærkes til de aktiviteter, som kommunen kan støtte. Statsforvaltningen gør opmærksom på, at Statsforvaltningen ikke har forholdt sig konkret til foreningen, der har søgt om støtten (Producentforeningen Økologisk Jordbrug i Lejre), og Statsforvaltningen henviser derfor til det anførte vedrørende foreninger, herunder spørgsmålet om øremærkning af støtte. Udtalelsen fra Statsforvaltningen er i sin helhed vedlagt som bilag. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at det på baggrund af Statsforvaltningens udtalelse vil være lovligt at støtte det ansøgte forskningsprojekt, såfremt støtten øremærkes til formålet. Producentforeningen Økologisk Jordbrug i Lejre har til formål at formidle generel information om økologisk jordbrugsproduktion at producere information om økologisk jordbrug som understøtter formidlingsaktiviteterne blandt producentforeningens medlemmer

10 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 8 at sikre de bestemmelser der gælder for økologisk jordbrugsproduktion overholdes og udvikles mod fremtidens landbrug. Producentforeningens formål er således umiddelbart i god tråd med Lejre Kommunes intentioner for projektet den Økologiske Kommune. Det kan dog ikke udelukkes, at foreningen vil kunne have aktiviteter, herunder kommercielle aktiviteter, der ikke vil kunne varetages af Lejre Kommune. Som følge heraf anbefaler administrationen, at tilskuddet til Producentforeningen tydeligt øremærkes til det beskrevne post doc projekt. Det bør således præciseres i tilsagnet, at tilskuddet kun må anvendes til det bekrevne post doc projekt, og at det skal tilbagebetales i det omfang, det ikke fuldt ud måtte blive anvendt til projektet. Efter afslutning af projektet skal der fremsendes redegørelse og dokumentation for tilskuddets anvendelse. Det bemærkes, at producentforeningen endnu ikke har fremsendt dokumentation for, at mindst halvdelen af den lokale medfinansiering, dvs kr. pr. år betales af lokale producenter og virksomheder. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Med vedtagelsen af budget 2012 blev der for 2012 afsat en pulje på kr. til bæredygtige tiltag. Det fremgår af budgetaftalen, at midlerne primært skal understøtte økologisamarbejdet, som Kommunalbestyrelsen besluttede at igangsætte før sommerferien. Tilskuddet på kr. i 2012 vil kunne finansieres af den afsatte pulje, mens tilskud på kr. for 2013 forudsætter, at beløbet afsættes i budget Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Ansøgning fra producentforeningen med bilag 2. Brev til Statsforvaltningen vedr. støtte til post doc 3. Udtalelse fra Statsforvaltningen

11 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 9 5. ØU - Anvendelse af frigjorte kommunale bygninger Sagsnr.: 11/25284 Resumé: På baggrund af temadrøftelse i Økonomiudvalget den 24. april 2012 har administrationen undersøgt begrænsninger og muligheder for anvendelse af en række frigjorte kommunale ejendomme. Administrationen foreslår en endelig løsning for fremtidig anvendelse af de frigjorte kommunale bygninger, som er afledt af Skoleplan 2011 og Samling af administrationen på to rådhuse. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at den frigjorte del af bygning 1 på Skolevang 2 i Sonnerup anvendes til Dagplejens administration. 2. at administrationen bemyndiges til at iværksætte de foreslåede bygningsændringer i bygning 1 på Skolevang At der meddeles anlægsbevilling på kr. til bygningsændringerne i bygning 1 på Skolevang at anlægsbevillingen finansieres af provenuet fra salg af skolebygningen på Hornsherredvej 446, Kirke Hyllinge. 5. at udgifter til flytning af Dagplejens administration finansieres af provenuet fra salg af skolebygningen på Hornsherredvej 446, Kirke Hyllinge. 6. at fremtidig anvendelse af bygning 2 på Skolevang 2 i Sonnerup afventer den politiske behandling af Dagtilbudsplan at fremtidig anvendelse af bygning 4 på Alfarvejen 13 i Osted afventer politisk behandling af Budget at bygning 4, Bogøvej 9 i Kirke Såby anvendes til placering af PPR og i nødvendigt omfang som eksterne mødefaciliteter for Familiehuset m.m. 9. at administrationen undersøger ombygningsbehovet for bygning 4 på Bogøvej 9 og fremlægger konkret forslag med tilhørende finansieringsforslag. 10. at bygning 5 på Alfarvejen 41D i Osted anvendes som flygtningebolig for én familie, når der er fundet anden placering til PPR. 11. at der gives en tillægsbevilling som en anlægsbevilling på kr. til ombygning af Alfarvejen 41D. 12. at anlægsbevillingen lånefinansieres. 13. at børnehaven Birken kan disponere over de tidligere musiklokaler i bygning 6 på Hornsherredvej 446, Sæby, Kirke Hyllinge, med undtagelse af et enkelt lokale, som reserveres til placering af teknikrum til ny kedelcentral. 14. at bygning 7, Lyndby Rådhus, udbydes til salg til en af Kommunalbestyrelsen fastsat mindstepris, når der er truffet beslutning om placering af administrative funktioner som følge af sagen vedrørende Samling af administrationen på to rådhuse. 15. at administrationen indhenter ny vurdering af Lyndby Rådhus hos ejendomsmægler og fremlægger resultat af vurderingen sammen med sagen om Samling af administrationen på to rådhuse i efteråret At Lyndby Rådhus anvendes til placering af administrative funktioner indtil bygningen sælges.

12 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side at bygning 8 på Hovedvejen 10D forsøges udlejet på markedsvilkår til en produktionsskole eller lignende. 18. at bygning 9, SFO Lageret, i Lejre udbydes til salg snarest muligt. Beslutning Økonomiudvalget den : 1. at anbefales 2. at anbefales 3. at anbefales 4. at det anbefales, at finansieringen af anlægsbevillingen til bygningsændringer i bygning 1 på Skolevang 2 afklares i Forventet Regnskab at det anbefales, at udgifter til flytning af Dagplejens administration afklares i Forventet regnskab at anbefales 7. at det anbefales, at fremtidig anvendelse af bygning 3 på Alfarvejen 13 i Osted afventer politisk behandling af Budget at anbefales 9. at anbefales 10. at anbefales 11. at anbefales 12. at anbefales 13. at anbefales 14. at udgår 15. at anbefales 16. at anbefales 17. at anbefales Økonomiudvalget ønsker undersøgt, om det er muligt at foretage en ejerlejlighedsopdeling af Glim Skole, således at hal og idrætsfaciliteter kan fortsætte i kommunalt regi efter salg af den øvrige del af skolebygningerne (bygning 8) 18. at anbefales Der indledes en dialog med skytteforeningen, som har lokaler på Lageret. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets indstilling med bemærkninger blev tiltrådt. Afbud: Gitte Geertsen (F) Richard Bentzen (Fokus) Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: Administrationen har med afsæt i temadrøftelse i Økonomiudvalget den 24. april 2012 afdækket muligheder for anvendelse af frigjorte kommunale ejendomme i Lejre Kommune. Nærværende sagsfremstilling tager udgangspunkt i nedenstående beslutninger og vedrører kun i begrænset omfang øvrige potentielt frigjorte bygninger. Kommunalbestyrelsen besluttede den 26. april 2011 vedrørende "Skoleplan Plan for udvikling af skolerne i Lejre Kommune" at lukke Glim Skole og Sæby-Gershøj Skole, idet undervisningen flyttes til henholdsvis Allerslev Skole og Kirke Hyllinge Skole. Det blev samtidig besluttet, at Kirke Sonnerup skole lukkes, idet undervisningen flyttes til

13 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 11 Bramsnæsvigskolen, og at skolebygningerne i Kirke Sonnerup fremover skal huse specialskolen Firkløverskolen. Kommunalbestyrelsen tiltrådte den 31. oktober 2011 Økonomiudvalgets anbefaling om, at der træffes principbeslutning om at udbyde ledige ejendomme til salg ved offentligt udbud med en mindstepris, som fastsættes af Kommunalbestyrelsen. Såfremt ejendommen ikke sælges til fast mindstepris udlejes ejendommen på markedsvilkår. Oplægget til Dagtilbudsplan er medtaget i nærværende sagsfremstilling. Konkret anvendelse af potentiel frigjorte bygninger efter Dagtilbudsplanen er dog ikke medtaget i nærværende sag, da sagen afventer politisk behandling i september I alt ni bygninger er berørt i nærværende sagsfremstilling, jf. kortbilag 1. Bygning 1, Skolevang 2, Sonnerup Det blev besluttet i Kommunalbestyrelsen den 30. april 2012, at Firkløverskolen placeres på Kirke Sonnerup skole samt dele af Firkløverskolens nuværende bygning på Skolevang 2 i Sonnerup. Bygning 1 på Skolevang 2 rummer som følge heraf 135 m2 frigjorte lokaler pr. 1. august Bygning 2, Skolevang 2, Sonnerup Bygning 2 på Skolevang 2 er placeret på samme matrikel som netop nævnte bygning, jf. bilag 2. Bygningen er frigjort pr. 1. august, da det tidligere SFO Hjørnet er fraflyttet bygningen. Bygning 3, Alfarvejen 13, Osted Firkløverskolens tidligere bygning på Alfarvejen 13 i Osted er frigjort pr. 1. august 2012 i forbindelse med sammenlægningen af Firkløverskolen. Bygning 4, Bogøvej 9, Såby Firkløverskolens tidligere bygning på Bogøvej 9 i Såby er frigjort pr. 1. august 2012 i forbindelse med sammenlægningen af Firkløverskolen. I henhold til lokalplanen kan bygningen kun anvendes til skoleformål. Bygning 5, Alfarvejen 41D, Osted Bygningen frigives potentielt, da Psykologisk Pædagogisk Rådgivning (PPR), som i dag er placeret i bygningen, efterspørger anden placering. Bygning 6, Børnehaven Birken, Hornsherredvej 446, Kirke Hyllinge Musiklokaler for det tidligere Sæby-Gershøj skole har været placeret i lokaler i børnehaven Birkens bygning. Lokalerne er frigivet pr. 1. juli 2012 i forbindelse med skolesammenlægningen. Bygning 7, Lyndby Rådhus, Lyndby Gade 19, Lyndby Lyndby Rådhus huser i dag Center for Social & Familie samt Dagplejens administration. Kommunalbestyrelsen traf den 27. februar 2012 principbeslutning om, at administrationen samles på rådhuset i Hvalsø og rådhuset i Allerslev, jf. sag 12/539. Når administrationen er samlet på de to rådhuse, og der er fundet anden placering til Dagplejens administration, frigives Lyndby Rådhus. Initiativgruppen Lyndby Landsbyhus har af flere omgange henvendt sig til administrationen med anmodning om at anvende Lyndby Rådhus til landsbyhus. Bygning 8, Hovedvejen 10D, Osted Bygningen, der tidligere har huset Glim Skole, er frigjort pr. 1. august Hallen, som er en integreret del af skolebygningen jf. bilag 3, anvendes dog stadig af idrætsudøvere

14 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 12 og af Langvad gymnastikforening. Yderligere anvender dagplejen i Osted en pavillon på matriklen til legestue et par gange om ugen. Det fremgår af Lokalplanen nr. 1 for Glim Skole, at området kun må anvendes til offentlige formål, skole, bibliotek og andre offentlige formål, som efter Kommunalbestyrelsens skøn finder naturlig plads i området. Anvendes Glim skole til andre formål end skole vil det kræve en lokalplansændring. En initiativgruppe ønsker at oprette en produktionsskole i Lejre Kommune og er interesseret i at leje den frigjorte bygning på Glim skole. Bygning 9, SFO Lageret, Smedegården 19, Lejre Udvalget for Børn & Ungdom besluttede den 8. maj 2012 vedrørende placering af Allerslev SFO, at SFO 2 og 3 indrettes i Linden, jf. sag 11/ Det betyder, at SFO en Lagerets nuværende bygning på Smedegården 19 i Lejre frigives inden udgangen af Det blev ikke besluttet på mødet, hvad der skal ske med Osted/Lejre Skytteforening, som har skydebane ved SFO Lageret. I henhold til lokalplan nr. 36 for Lejre, må området kun anvendes til boligformål samt til offentlige formål og fælles formål, såsom børneinstitution, ungdomsgård, forsamlingshus og lignende. Bygningen består i dag af SFO en Lageret samt skydebane for Osted/Lejre Skytteforening. Udtalelser: Administrationen har indhentet udtalelser fra en række af de kommunale interessenter, som er berørt af nærværende sag. Bygning 1, Skolevang 2, Kirke Sonnerup Dagplejens administration er i dag placeret på Lyndby Rådhus, men udtaler at en placering i den ene fløj på Skolevang 2 kan fungere som permanent placering for Dagplejens administration, jf. bilag 4. Firkløverskolen ønsker, at der ved placering af andre kommunale funktioner i Firkløverskolens bygning på Skolevang 2 i Sonnerup etableres separat indgang og alarm. Bygning 2, Skolevang 2012 Dagplejens administration har i vinteren 2011 udtalt, at de ønsker etablering af heldagslegestue for Kirke Sonnerup i træbygningen på Skolevang 2, som alternativ til legestuens nuværende lokalelån i Aktivitetshuset på Skolevang 1 i Sonnerup. Bygning 3, Alfarvejen 13, Osted Osted Bylaug har i efteråret 2011 fremsendt notet til administrationen med anmodning om at anvende Firkløverskolens tidligere bygning i Osted som kultur- og medborgerhus vederlagsfrit, jf. bilag 5. Bygning 4, Bogøvej 9, Såby PPR skriver notat, jf. bilag 6 som blev forelagt Økonomiudvalget den 24. januar 2012, jf. sag 11/25284, at PPRs nuværende fysiske rammer på Alfarvejen 41D i Osted ikke opfylder PPRs behov. PPR har behov for fire kontorer samt en række mindre grupperum og mødelokaler til PPRs udekørende konsulenter samt til kurser for forældregrupper, som i dag gennemføres i lånte lokaler på Lejre Kommunes skoler. PPR ønsker placering mere geografisk centralt i kommunen for at mindske afstanden til samarbejdspartnere, herunder Center for Social & Familie. PPR har på administrationens anmodning forholdt sig til eventuelt placering på Bogøvej 9 i Såby og Alfarvejen 13 i Osted og vurderer jf. bilag 6, at begge bygninger er egnede til placering af PPR.

15 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 13 Familiehuset i Ejby udtalte i efteråret 2011, at de har brug for flere mødefaciliteter. Grundet Familiehusets samarbejdsrelationer med PPR, Sundhedsplejen og socialrådgiverne ønskes mødelokalerne placeret i umiddelbar nærhed til disse enheder. Familiehuset har intet ønske om konkret placering. Bygning 6, Børnehaven Birken, Hornsherredvej 446, Kirke Hyllinge Børnehaven Birken i Sæby-Gershøj har i foråret 2012 anmodet om at disponere over de frigjorte lokaler i Birkens bygning, som tidligere har været musiklokale og sundhedspleje for Sæby-Gershøj Skole, er frigivet i forbindelse med skolesammenlægningen. Bygning 8, Hovedvejen 10D, Osted Ledende halinspektør i Lejre Kommune udtaler, at det reelle antal brugere og aktivitetsniveau i hallen på Glim skole er begrænset, og at det vil være muligt at flytte brugerne og budgettet til andre lokaliteter, såfremt bygningen på Hovedvejen 10D i Osted sælges. Bygning 9, SFO Lageret, Smedegården 19, Lejre Osted/Lejre Skytteforening, som har skydebane ved SFO Lageret, har fremsendt høringsvar i forbindelse med høring om skolebyggeri ved Allerslev skole, jf. bilag 7. Osted/Lejre Skytteforening foreslår, at der i forbindelse med tilbygning til Allerslev skole bygges kælderlokaler som kan anvendes til indretning af skydebane. Administrationens vurdering: Administrationen har alene vurderet på de bygninger, som frigives i forbindelse med Skoleplan 2011 og Samling af administrationen. Bygningernes placering fremgår af kortet i bilag 1. Bygning 1 og bygning 2 er placeret på samme matrikel og fremgår af bilag 2. Administrationen anbefaler følgende løsninger for de berørte bygninger: Bygning 1, Firkløverskolen, Skolevang 2, Kirke Sonnerup Det er besluttet, at Firkløverskolen fortsat anvender en del deres nuværende bygning på Skolevang 2. Det er administrationens vurdering, at de resterende 135 m2 i bygningen kan anvendes til Dagplejens administration. Administrationen vurderer at Dagplejens administration og Firkløverskolen kan dele hovedindgang samt nuværende alarmsystem. Bygning 2, Skolevang 2, Kirke Sonnerup Administrationen vurderer, at den tidligere bygning for klubben FC Hjørnet kan anvendes til heldagslegestue, jf. forslag til Dagtilbudsplan I dag låner legestuen lokaler i Aktivitetscenteret på Skolevang 1. Forslagets gennemførelse afhænger dog af den politiske behandling af Dagtilbudsplan Bygning 3, Alfarvejen 13, Osted Det er administrationens vurdering, at Firkløverskolens nuværende bygning på Alfarvejen 13 i Osted kan anvendes af Osted Bylaug til kultur- og medborgerhus i henhold til budgetønske for 2013 på kultur- og fritidsområdet. Forslagets gennemførelse afhænger af den politiske behandling af Budget Bygning 4, Bogøvej 9, Kirke Såby Administrationen vurderer, at bygningen kan anvendes til placering af PPR og som eksterne mødefaciliteter for Familiehuset. Bygning 5, Alfarvejen 41D, Osted Administrationen vurderer, at PPRs nuværende bygning på Alfarvejen 41D i Osted kan omdannes til flygtningebolig for én eller to familier. Der er på nuværende tidspunkt

16 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 14 mangel på flygtningeboliger i Lejre Kommune jf. sag 12/8170, der blev behandlet på Økonomiudvalgets møde den 19. juni Det er dog en forudsætning af PPR, som på nuværende tidspunkt er placeret i bygningen, placeres andetsteds, jf. ovenfor. Bygning 6, Børnehaven Birken, Hornsherredvej 446, Kirke Hyllinge De tidligere musiklokaler for Sæby-Gershøj skole er placeret i børnehaven Birkens bygning. Musiklokalerne er frigivet i forbindelse med skolesammenlægningen. Det er administrationens vurdering, at lokalerne kan anvendes af børnehaven Birken fra august I Dagtilbudsplanen er der forslag om at etablere legestue i disse lokaler, dog først fra Administrationen vurderer, at et enkelt lokale i bygningen bør allokeres til placering af teknikrum til en ny kedelcentral til den kommunale del af bygninger på matriklen, herunder Sæby-Gershøj Svømmebad, Multisalen og børnehaven Birken. Bygning 7, Lyndby Rådhus, Lyndby Gade 19, Kirke Hyllinge: Det er administrationens vurdering, at ejendommen kan udbydes til salg i overensstemmelse med beslutning i Kommunalbestyrelsen den 31. oktober 2011, når der er fundet anden placering til Dagplejens administration og Center for Social & Familie, som i dag er placeret på rådhuset i Lyndby. Såfremt Dagplejens administration placeres i en anden bygningen, kan de frigjorte kontorer på Lyndby rådhus anvendes som midlertidige kontorarbejdspladser for rådhuspersonalet i forbindelse med eventuel renovering af Allerslev Rådhus og Hvalsø Rådhus, jf. projekt Samling af administrationen på to rådhuse. Bygning 8, Hovedvejen 10D, Roskilde: Administrationen vurderer, at det tidligere Glim Skole kan udbydes til salg i overensstemmelse med beslutning i Kommunalbestyrelsen den 31. oktober Det er administrationens vurdering, at et salg af det tidligere Glim skole er forbundet med en række udfordringer. Udbydes Glim skole til salg, skal der findes andre idrætsfaciliteter for Glimhallens nuværende brugere og dagplejens legestue. Sælges Glim skole vil salget således også omfatte idrætsarealet med pavillon samt Glimhallen. Som følge af Lejre Kommunes nuværende overskudskapacitet af bygninger og det nuværende boligmarked, vurderer administrationen at udlejning af det tidligere Glim skole på markedsvilkår i en kort eller kortere periode kan være en mulighed. En produktionsskole har henvendt sig til Lejre Kommune med anmodning om at leje det tidligere Glim skole. Bygning 9, SFO Lageret, Smedegården 19, Lejre: Det er administrationens vurdering, at ejendommen og skydebanen kan udbydes til salg i overensstemmelse med beslutning i Kommunalbestyrelsen den 31. oktober Det er administrationens vurdering, at bygningen kan sættes til salg allerede nu med henblik på overdragelse til eventuelle købere, når SFO Lageret er lagt sammen med Allerslev SFO og SFO Linden med udgangen af Det er administrationens vurdering, at der på nuværende tidspunkt ikke findes alternative lokaler til Osted/Lejre Skytteforening, som i dag råder over skydebanen ved Lageret på Smedegården 19. Såfremt bygningen ikke kan sælges, vurder administrationen at SFO-bygningen bør nedrives som følge af manglende anvendelse og bygningsmæssig dårlig stand. Handicappolitik:

17 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 15 Økonomi og finansiering: Bygning 1, Skolevang 2, Sonnerup Såfremt den frigjorte del af Firkløverskolens bygning på Skolevang 2 i Kirke Sonnerup anvendes til Dagplejens administration, og en opdeling af bygningen er nødvendig, estimeres etablering af indvendig dør at koste kr. Forudsat at alarmsystemet kan zoneopdeles estimeres omkostninger til opdeling af alarmsystemet at koste 5000 kr. Der må ligeledes påregnes udgifter til flyttefirma m.m. Udgifterne er på nuværende tidspunk ikke kendt af administrationen. Bygning 2, Skolevang 2, Sonnerup: Udgifter og finansiering af etablering af heldagslegestue afdækkes i forbindelse med Dagtilbudsplan , som behandles i løbet af efteråret Bygning 3, Alfarvejen 13, Osted Udgifterne til etablering af kultur- og medborgerhus indgår i den politiske behandling af Budget Bygning 4, Bogøvej 9, Såby Såfremt bygningen anvendes som kontorfaciliteter for andre kommunale enheder vil der muligvis være en række udgifter forbundet med etablering af netværksstik m.m. De konkrete udgifter kendes ikke af administrationen, da de afhænger af bygningens anvendelse og placering den fysiske placering af funktioner i de enkelte lokaler. Bygning 5, Alfarvejen 41D, Osted Anvendes bygningen på Alfarvejen 41D i Osted til en eller to flygtningeboliger, kan udgiften til erhvervelse og indretning af ejendommen til udlejning til beboelse ske i henhold til integrationsloven. I henhold til lånebekendtgørelsen har kommunen automatisk låneadgang til at erhverve og indrette boliger til flygtninge. Omdannelse til én flygtningebolig estimeres at koste Omdannelse til to flygtningeboliger estimeres at koste kr. Bygning 6, Børnehaven Birken, Hornsherredvej 446, Kirke Hyllinge Der er ingen udgifter forbundet med at lade børnehaven Birken råde over de frigjorte musiklokaler i samme bygning som børnehaven selv. Der gøres i øvrigt opmærksom på, at den nuværende overskudskapacitet af kommunale ejendomme i Lejre Kommune er forbundet med en række udgifter til energi, udvendig vedligeholdelse og alarmsystemer. Udgifterne afholdes indtil videre af bevillingen til ejendomsvedligeholdelse, så længe bygningerne står tomme. Det drejer sig konkret om følgende bygninger: Bygning 2, Skolevang 2, Sonnerup. Bygning 3, Alfarvejen 13, Osted Bygning 4, Bogøvej 9, Såby Bygning 8, Hovedvejen 10, Osted De økonomiske konsekvenser og den specifikke fordeling af udgifter mellem de enkelte bevillinger behandles i efteråret Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen

18 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 16 Bilag: 1. Bilag 1 2. Bilag 2 3. Bilag 3 4. Bilag 4 5. Bilag 5 6. Bilag 6 7. Bilag 7

19 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side ØU - Arealoverdragelse (mageskifte) på Stationsvej i Kr. Hyllinge Sagsnr.: 12/12492 Resumé: Ejeren af Stationsvej 11 i Kirke Hyllinge har opført en carport på vejareal. På samme adresse ligger en matrikel, som er vejareal. Der søges om arealoverdragelse (mageskifte) mellem ejer af Stationsvej 11 og Lejre Kommune. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at der sker arealoverdragelse mellem Lejre Kommune og ejeren af Stationsvej 11 i Kirke Hyllinge i henhold til vedlagte bilag. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt. Afbud: Gitte Geertsen (F) Richard Bentzen (Fokus) Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: Administrationen ved Center for Byg & Miljø behandlede i foråret 2012 en ansøgning om om- og tilbygning af ejendommen Stationsvej nr. 11 (matrikel nr. 13 i) i Kirke Hyllinge. Administrationen konstaterer under sagsbehandlingen, at der var opført en carport på ejendommen, uden der var søgt tilladelse hertil. I den efterfølgende dialog med ejeren af Stationsvej 11 bliver det klart, at carporten er opført ud over skellet mod Stationsvej i et grønt område, der grænser ind mod Stationsvej 14, som er kommunalt ejet. Da det samtidigt viser sig, at der til Stationsvej nr. 11 også hører matrikel nr. 13 ao, som er vejareal (fortov og vej), foreslår ejeren af Stationsvej 11, at denne overdrager matriklen 13 ao til Lejre Kommune mod at Lejre Kommune overdrager den del af Stationsvej, hvor carporten er opført, til nr.11. Se vedhæftede bilag. Ansøger er indstillet på at betale omkostningerne til en landinspektør, da han ønsker at bevare carporten, som er helt ny (opført i 2012). Hvis skellet ændres, vil der kunne gives tilladelse til carporten fra byggemyndighederne. Udtalelser: Forslaget har været forelagt vejmyndigheden, der bekræfter, at matrikel nr. 13 ao er 48 m² vejareal, som indgår som en del af Løvkjærgårdsvej og er identisk med den del af Stationsvej, der ønskes arealoverført.

20 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 18 Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at en arealoverførsel (mageskifte) mellem de to arealer umiddelbart virker som en fornuftig løsning, da det i praksis vil være en berigtigelse af de faktiske forhold. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Der er ingen udgifter for Lejre Kommune forbundet med arealoverdragelsen, da ejeren af Stationsvej 11 betaler landinspektøren. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. pdf Stationsvej 11 Krike Hyllinge.pdf

21 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side ØU - Kostpolitik for Lejre Kommune Sagsnr.: 12/2385 Resumé: Administrationen har udarbejdet udkast til kostpolitik for Lejre Kommune. Udkastet er udarbejdet på baggrund af Lejrestrategien samt Lejre Den Økologiske Kommune, hvor ét af delprojekterne Økologisk bespisning i Lejre Kommune har til formål at fremme udbuddet af økologiske råvarer i de offentlige køkkener. Økonomiudvalget har på sit møde den 19. juni 2012 besluttet, at udkast til Kostpolitik for Lejre Kommune sendes i høring i fagudvalgene med henblik på en endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen. Kostpolitikken indeholder, at 75% af det offentlige fødevareforbrug er økologisk i 2016, og at en række centrale værdier formuleret fra Lejrestrategien og Den Økologiske Kommune tænkes ind ved implementeringen. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udkast til Kostpolitik for Lejre Kommune godkendes. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingen anbefales. Afbud: Thomas Stokholm (V) Jens K. Jensen (V) Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen anbefales. Flemming Damgaard Larsen (V) og Henning Nielsen (V) er positive overfor kostpolitikken, men implementeringen af yderligere økologi skal være frivillig for institutionerne og udgiftsneutral for kommunen. Udvalget anbefaler, at kostpolitikken sendes i høring hos Ældreråd, Handicaprådet og Bruger-pårørenderåd. Afbud: Martin Stokholm (A) Richard Bentzen (Fokus) Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstilling anbefales. Laila Torp Madsen (V) er positiv overfor kostpolitikken, men implementeringen af yderligere økologi skal være frivillig for institutionerne og udgiftsneutral for kommunen. Afbud: Thomas Stokholm (V)

22 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 20 Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Indstilling anbefales. Ole Reinholdt (V) er positive overfor kostpolitikken, men implementeringen af yderligere økologi skal være frivillig for institutionerne og udgiftsneutral for kommunen. Afbud: Jens K. Jensen (V) Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Indstillingen anbefales, med tilføjelse fra Lena Holm Jensen (V) og Flemming Damgaard Larsen (V), idet de er positive overfor kostpolitikken, men implementeringen af yderligere økologi skal være frivillig for institutionerne og udgiftsneutral for kommunen. Beslutning Økonomiudvalget den : Økonomiudvalget anbefaler koncerndirektionens indstilling. Flemming Jensen (V), Grethe N. Saaby (C) og Jan Vedel Heine (I) kan ikke anbefale indstillingen, idet implementeringen af yderligere økologi skal være frivillig for institutionerne og udgiftsneutral for kommunen. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Et flertal i Kommunalbestyrelsen bestående af A, B og F tiltrådte Økonomiudvalgets indstilling. Et mindretal bestående af C, I og V kan ikke tiltræde Økonomiudvalgets indstilling, idet implementering at yderligere økologitiltag skal være frivillig for institutionerne og udgiftsneutral for kommunen. Afbud: Gitte Geertsen (F) Richard Bentzen (Fokus) Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: En enig kommunalbestyrelse besluttede i april 2011, at Lejre Kommune skal deltage i projekt Den Økologiske Kommune, der med afsæt i 10 delprojekter bl.a. skal skabe flere økologiske landbrugsarealer samt øge forbruget af økologiske og gerne lokalt producerede fødevarer med henblik på at skabe lokal grøn vækst og tiltrække flere borgere til kommunen. I Lejrestrategien fremgår, at kommunen ønsker en ernæringsrigtig og økologisk kostpolitik, der dækker alle kommunale institutioner. Udkast til kostpolitik i Lejre Kommune er et foreløbigt resultat af delprojektet Økologisk bespisning i Lejre Kommune, som er ét af ti delprojekter i det samlede projekt og som er startet op med en målsætning om at få flere økologiske råvarer i de offentlige køkkener. Økologiske råvarer er en garanti for mad uden sprøjtemiddelrester, madsminke og GMO. Produktionen sikrer endvidere et stadig fokus på forbedret dyrevelfærd, sikring af

23 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 21 grundvand samt en rigere og renere natur, jf. 10 gode grunde til økologi som er vedhæftet. Delprojekt Økologisk bespisning i Lejre Kommune ledes i et samarbejde mellem Økologisk Landsforening, Københavns Madhus og Lejre Kommune. Hvorfor økologisk bespisning i Lejre Kommune Delprojektet bidrager til formålet for Lejre Den Økologiske Kommune af flere grunde: Omlægning af de lokale offentlige køkkener til økologi er et konkret eksempel på et nyt afsætningspotentiale for lokale landmænd. Øgede lokale afsætningsmuligheder vil medføre større interesse for lokal omlægning til økologisk drift. Iflg. direktør for Økologisk Landsforening ville en omlægning af de offentlige køkkener til 60 % økologi give fundamentet for at min ha. kan omlægges til økologisk drift. Omlægning af Lejre Kommunes offentlige køkkener vil skabe overensstemmelse mellem formålet for Lejre Den Økologiske Kommune og konkrete målsætninger i kommunens kerneydelser og dermed skabe endnu en trædesten på vejen mod visionen om Lejre som Sjællands spisekammer. Samlet set vil en omlægning af de offentlige køkkener i Lejre Kommune virke som drivkraft for såvel fremdriften af Lejre den Økologiske Kommune som udvikling og vækst i landbruget i Lejre. Kostpolitik for Lejre Kommune Med Kostpolitik for Lejre Kommune viser kommunen, at det offentlige ønsker at gå foran og vise nye veje til udvikling til gavn for hele kommunen. Formålet med kostpolitikken er at tilbyde Lejres borgere attraktive måltider samt at fremme en mere alsidig landbrugsproduktion uden brug af sprøjtegifte til gavn for natur, drikkevand, biodiversitet og lokal grøn vækst. Målsætning I politikken lægges op til, at Kommunalbestyrelsen har som mål, at mindst 75 % af det offentlige fødevareforbrug er økologisk i Denne andel skal nås indenfor samme kostbudget som i dag. I Fødevareministerens økologipolitiske udspil fra november 2011 er formuleret en målsætning om, at alle offentlige køkkener har mindst økologisk spisemærke i sølv i Sølvspisemærket svarer til en økologiandel på 60 90% af det samlede råvareindkøb. Et nationalt netværk af grønne kommuner i Danmark de såkaldte Green Cities har fælles mål om en økologiandel på minimum 75%. Udover et konkret måltal bygger politikken på en række værdier, der kan tænkes ind ved implementeringen. Erfaringer fra andre kommuner viser, at en klar politisk stillingtagen til kosten ikke bare betyder mere økologi i de offentlige måltider, men også en styrkelse af fagligheden i køkkenerne via kurser, efteruddannelse og rådgivning samt mere ernæringsrigtig og kulinarisk attraktiv mad til kommunens borgere.

24 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 22 Værdier bag kostpolitikken bygger endvidere på væsentlige værdier bag Lejrestrategien og Den Økologiske Kommune f.eks. fokus på fællesskab, det lokale potentiale og sundhed. Den videre proces og implementering Økonomiudvalget har den 19. juni 2012 indstillet, at udkast til kostpolitik sendes i høring i alle fagudvalg, således at den kan behandles samlet i Kommunalbestyrelsen. Høringen kan i det enkelte fagudvalg involvere relevante interessenter. Efterfølgende skal kostpolitikken gennemføres ved konkrete handlinger i de enkelte køkkener. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at Kostpolitik for Lejre Kommune er væsentlig for gennemførsel af omlægning til økologisk bespisning. Kostpolitikken vil definere en retning og en ramme for selve implementeringen. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Sagen har ikke umiddelbart en økonomisk konsekvens, men der vil være udgifter forbundet med en omlægning af de offentlige køkkener. Københavns Madhus vurderer, at en økologisk omlægning af offentlige køkkener i Lejre Kommune vil koste ca. 1,9 mio. kr. over to-tre år. Heraf ansøges en statslig pulje om 1,4 mio. kr., og Lejres egenfinansiering vil således blive ca kr. årligt i omlægningsperioden. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. KM_Økologi i Lejre_ pdf gode grunde- i love øko version.pdf 3. Udkast kostpolitik for Lejre Kommune

25 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side SSÆ - Sagsbehandlingsfrister på det sociale område 2012 med høringssvar Sagsnr.: 11/20265 Resumé: Hermed forelægges årlig evaluering af sagsbehandlingsfristerne samt forslag til ændringer af eksisterende sagsbehandlingsfrister til politisk behandling. Evaluering samt forslag til ændringer har været i høring i Handicapråd og Ældreråd. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at høringssvar fra henholdsvis Handicaprådet og Ældrerådet vedr. resultat af evaluering af sagsbehandlingsfrister på det sociale område 2012 samt administrationens forslag til ændring af sagsbehandlingsfrister 2012 tages til efterretning, 2. at resultat af evaluering af sagsbehandlingsfrister på det sociale område 2012 tages til efterretning, 3. at administrationens forslag til ændring af sagsbehandlingsfrister på det sociale område godkendes. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Udvalget anbefaler de indstillinger der vedrører udvalgets område. Afbud: Thomas Stokholm (V) Jens K. Jensen (V) Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Udvalget kan ikke anbefale, at sagsbehandlingsfristerne for 85, 107 og 108 forlænges. De nuværende sagsbehandlingsfrister anbefales fastholdt, idet det forventes, at 95% af sagerne behandles inden for fristen i henhold til Kommunalbestyrelsens beslutning af 28.november 2011 vedrørende vejledende principper for fastlæggelse af sagsbehandlingsfrister. Det forudsættes, at begrundelsen for eventuelle forlængelser er dokumenteret. Koncerndirektionens øvrige indstillinger anbefales. Udvalget ønsker at få forelagt en sag, hvor Lejre Kommunes definition på sagsbehandlingsfrister i lyset af lovgivningens rammer fastsættes. Flemmings Damgaard Larsen (V) er ikke enig i sagsbehandlingsfristen for 104 og 103, men anbefaler 8 uger. Flemming Damgaard Larsen (V) er ikke enig i sagsbehandlingsfristen for 97 og 98, men anbefaler 5 uger. Afbud: Martin Stokholm (A) Richard Bentzen (Fokus) Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den :

26 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 24 Udvalget anbefaler de indstillinger der vedrører udvalgets område. Afbud: Thomas Stokholm (V) Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingerne fra Udvalget for Job & Arbejdsmarked, Udvalget for Social, Sundhed & Ældre, Udvalget for Børn & Ungdom anbefales. Flemming Jensen (V) tager forbehold. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt. Afbud: Gitte Geertsen (F) Richard Bentzen (Fokus) Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: Lejre Kommune er jf. 3 i Retssikkerhedsloven forpligtet til at behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse. Ved Kommunalbestyrelsens første godkendelse af sagsbehandlingsfrister på det sociale område i 2008 blev det besluttet at fristerne skulle evalueres en gang årligt. Administrationen har derfor i lighed med 2011 gennemført en evaluering i Ved evalueringen i 2012 er påbegyndt omlægning til ny model for evalueringen af sagsbehandlingsfristerne. Målet er, at evalueringen på sigt kan indeholde målinger på samtlige sagsområder. På baggrund af årets evaluering og input fra de sagsansvarlige enheder har administrationen udarbejdet forslag til ændringer af eksisterende sagsbehandlingsfrister. Overordnet resultat af evaluering af sagsbehandlingsfrister 2012: Evalueringen omfatter i år 53 af i alt 134 sagsområder på det sociale område. Til sammenligning blev der målt på 23 sagsområder ved evaluering i Samlet er der registreret 1354 afsluttede sager på de sagsområder, som er omfattet af evalueringen. 96,7 % af de registrerede sager er blevet behandlet indenfor den vedtagne sagsbehandlingsfrist, hvilket er et lille fald i forhold til sidste år, hvor tallet var 97 %. Resultat af evalueringen gennemgås nærmere i vedlagte bilag.

27 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 25 I forbindelse med evaluering er der kun tilkendegivet ændringsforslag inden for sagsområder, der er dækket af Udvalget for Social, Sundhed & Ældre. Baggrund for ændringsforslag er de sagsbehandlende medarbejderes egen vurdering af realistisk sagsbehandlingstid set i sammenhæng med kompleksitet og kvalitetskrav inden for det enkelte sagsområde. Sagsområde Nuværende frist Foreslået ændring Aktivitets- og 20 uger 16 uger samværstilbud, jf. Serviceloven 104 Beskyttet beskæftigelse, jf. 20 uger 16 uger Serviceloven 103 Støtte kontaktperson 5 uger 10 uger ordning, jf. Serviceloven 85 Kontaktperson til 10 uger 8 uger døvblinde, jf. Serviceloven 98 Ledsagerordning, jf. 12 uger 8 uger Serviceloven 97 Længerevarende botilbud 6 uger 26 uger (pensionister), jf. Serviceloven 108 Længerevarende botilbud 4 uger 26 uger (ikke-pensionister), jf. Serviceloven 108 Midlertidigt botilbud, jf. 6 uger 26 uger Serviceloven 107 Udarbejdelse af handleplaner, jf. Serviceloven uger for simple. 16 uger for komplekse. 4 uger for alle sager Udtalelser: Evaluering og forslag til ændring af sagsbehandlingsfrister på det sociale område har været i høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Handicaprådet udtaler: Lejre Kommunes Handicapråd indgiver hermed høringssvar angående sagsbehandlingsfrister på det sociale område Ved sammenligning med andre kommuner af samme størrelse har Lejre Kommune allerede væsentligt længere sagsbehandlingsfrister på handicapområdet. Handicaprådet kan derfor ikke støtte op om, at fristerne på handicapområdet forlænges yderligere. Handicaprådet erklærer sig enig i de kommentarer, som DH-Lejre har fremsendt. Kommentarerne er vedlagt som supplerende kommentarer til rådets høringssvar. Ældrerådet udtaler: Ved gennemgang af sagsbehandlingsfristerne på det sociale område noterer Ældrerådet sig, at man har undladt at evaluere sagsbehandlingstiderne på de områder som overgår til Udbetaling Danmark i 2013 Det er Ældrerådets mening, at sagsbehandlingsfristerne på disse områder er relevante, så længe sagsbehandlingen foregår i Lejre Kommunes regi.

28 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 26 I forbindelse med sagsbehandlinger, hvor en væsentlig andel af sagerne (mellem 11,4 % og 100 %) har overskredet den fastsatte maksimale sagsbehandlingsfrist, finder Ældrerådet det kritisabelt, at der kun i få tilfælde foreligger en relevant begrundelse for overskridelsen af sagsbehandlingstiden. Ældrerådet mener, at det kan være på kant med borgernes retssikkerhed, at der inden for visse områder kan være op til 66 % af sagerne, som ikke behandles inden for den fastlagte frist, uden der foreligger en begrundelse, ligesom vi mener, at problemer med ny version af Acadre og Office pakken i evalueringsperioden eller at sagsbehandler på opgave ophørte og at der var en kort vakant periode på opgaven må være problemer som løses i de relevante afdelinger, uden gener for borgerne. I forvaltningens forslag til nye sagsbehandlingsfrister bemærker vi os, at fristerne i forbindelse med 85, 107 og 108 foreslås væsentligt forøget tag f.eks. ved 107 hvor der er tale om midlertidige botilbud - en sagsbehandlingstid på op til 26 uger på et midlertidigt tilbud synes urimelig lang. Ældrerådet bemærker sig dog også, at der på adskillige områder foreslås nedsættelse af sagsbehandlingsfristerne, hvilket vi naturligvis påskønner. Med ovenstående bemærkninger tager Ældrerådet evalueringen af sagsbehandlingsfristerne på det sociale område til efterretning. Administrationens vurdering: Administrationen tager høringssvarene fra Ældrerådet og Handicaprådet samt supplerende høringssvar fra DH-Lejre til efterretning. Administrationen har følgende bemærkninger. Spørgsmål om hjælp skal behandles hurtigst muligt. Der vil dog altid vil være en andel af ansøgningerne, hvor det ikke er muligt at overholde den politisk besluttede sagsbehandlingstid på grund af særlige omstændigheder. Det kan f.eks. være at sagen afventer indhentning af oplysninger fra eksterne samarbejdspartnere eller tilfælde, hvor sagsbehandlingen afventer yderligere oplysninger fra borger. Disse årsager har ikke været specifikt genstandsfelt for evalueringen og er kun beskrevet i de tilfælde, hvor sagsbehandlere af egen drift har kommenteret på datamaterialet. Det er aldrig tilfredsstillende for nogen parter, når en sagsbehandlingsfrist ikke kan overholdes på grund af problemer med nye versioner af it-systemer eller lignende. Dog vil der ikke være tale om et brud på borgerens retssikkerhed, såfremt borgeren i de tilfælde, hvor sagsbehandlingsfristen ikke kan opfyldes, oplyses herom og om hvornår der kan forventes en afgørelse. Administrationen anbefaler de foreslåede ændringer for sagsbehandlingsfrister, idet det vurderes, at de er realistiske set i sammenhæng med at den enkelte sagsbehandler skal kunne sikre den nødvendige kvalitet og inddragelse af borger og pårørende i sagsbehandlingen. Det kan eksempelvis være i sager hvor borger er boplaceret midlertidigt og sagsbehandleren i samarbejde med den enkelte borger og eventuelt pårørende skal vurdere om borgeren eksempelvis skal på et længerevarende botilbud (SEL 108) eller bo i egen bolig med støtte (SEL 85). Her er det vigtigt, at der er den fornødne tid til at afsøge behov, ønsker og handlemuligheder. Samtidig skal det understreges, at sagsbehandlingen altid skal ske på en måde, så borgerens individuelle forhold og behov inddrages, fx når der er akut brug for bo-ophold eller socialpædagogisk støtte i egen bolig i forbindelse med udskrivning fra behandlingspsykiatri. Administrationen har fravalgt at evaluere på de 13 sagsområder, der overgår til Udbetaling Danmark pr En del af disse områder blev evalueret sidste år, hvilket ikke gav anledning til nærmere opfølgning.

29 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 27 Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Ingen bemærkninger Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Om evaluering af sagsbehandlingsfrister på det sociale område Notat - samlet data vedr. evaluering af sagsbehandlingsfrister Supplerende høringssvar fra DH-Lejre vedr. sagsbehandlingsfrister på det sociale område

30 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side BU - Skolebyggeri Allerslev, Igangsætning af byggeri Sagsnr.: 11/11369 Resumé: Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. november 2011, at der skulle arbejdes videre med planlægningen af skolebyggeriet på Allerslev Skole og bemyndigede administrationen til at vælge en rådgiver, der skulle udarbejde udbudsmateriale. Rådgiverfirmaet White har i samarbejde med administrationen udarbejdet et udbudsmateriale til byggeprojektet. Byggeprojektet er i hovedentreprise udsendt i indbudt licitation og 5 entreprenørfirmaer er indbudt til at give tilbud. Licitationen afholdes den 13. august Resultatet vil foreligge på mødet i Udvalg for Børn & Ungdom den 14. august Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til finansiering af byggeriet og frigive anlægssummen. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at der meddeles anlægsbevilling på 16,5 mio. kr. til Skolebyggeri Allerslev, Igangsætning af byggeri 2. at anlægsbevillingen finansieres delvis af det på investeringsoversigten for 2012 afsatte rådighedsbeløb på 11,0 mio. kr. til Skoleanlæg Allerslev, afledt af ny skoleplan 3. at anlægsbevillingen finansieres delvis af det på investeringsoversigten for 2012 afsatte rådighedsbeløb på 5,1 mio. kr. til Anlægspulje til brug for initiativer på børne- og ungeområdet 4. at anlægsbevillingen finansieres delvis af restbeløb på 0,4 mio. kr. fra det overførte rådighedsbeløb fra 2011 vedr. Ændringer og forbedringer af skolelokaler/faglokaler 5. at tidligere meddelte anlægsbevillinger på samlet set 1,5 mio. kr vedr. Skolebyggeri Allerslev, Igangsætning og planlægning overføres til Skolebyggeri Allerslev, Igangsætning af byggeri 6. at administrationen bemyndiges til at vælge entreprenør Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstilling anbefales. Brev af 14. august 2012 vedrørende afholdt licitation den 13. august 2012 er vedhæftet som bilag. Afbud: Thomas Stokholm (V) Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen fra Udvalget for Børn & Ungdom anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den :

31 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 29 Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt. Afbud: Gitte Geertsen (F) Richard Bentzen (Fokus) Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: På Kommunalbestyrelsens møde den 28. november 2011 blev det besluttet at administrationen kunne igangsætte udarbejdelsen af et byggeprojekt for udvidelsen af Allerslev Skole, således at SFO 1 flyttes til skolen, og SFO 2 og 3 samles enten på Linden eller på Lageret. På Udvalget for Børn og Ungdoms møde den 8. maj 2012 besluttede udvalget, at SFO 2 og 3 skal samles på Linden, når SFO 1 flyttes op på Allerslev Skole. Samtidig besluttede udvalget, at byggeprojektet skulle udarbejdes i henhold til nedenstående principper/beskrivelser og sendes i udbud. Udbuddet er et samlet udbud for både skolen og Linden. Hermed følger et resume af projektets indhold: Udbygning til Indskoling/SFO For at udvide indskolingens kapacitet lægges der 6 nye stamlokaler i en tilbygning i skolens nordøstlige hjørne. Stamlokalerne er grupperet to og to og ligger i forbindelse med et fællesareal, der giver plads for gruppearbejdspladser og opholdsmuligheder. I forbindelse med integreringen af SFO og indskoling er der lagt vægt på at etablere et SFO-basisområde, som kan rumme de nødvendige funktioner. Basisområdet er lagt med adgang til gårdsplads og det er centralt beliggende i indskolingen. Der er lagt vægt på at skabe et fleksibelt miljø, hvor alle kvadratmeter udnyttes så effektivt som muligt til både leg og læring. Faglokaler I forbindelse med ombygningen skabes der en sammenhængende stribe af værksteder i indskolingens nordside. Striben vil i første omgang rumme træ-, tekstil og grov værksted. Værkstederne ligger ideelt med henblik på at styrke de kreative aktiviteter i SFO-tiden. Hjemkundskabslokalet bevares i den nuværende placering, men bliver renoveret. Fællesarealer Fællesarealerne vil i forbindelse med ombygningen få en bearbejdning, hvorved der etableres mindre opholds nicher- og zoner. I forbindelse med at faglokalerne åbnes op vil disse arealer komme til at få en stor betydning som aktive og bidragende arealer til undervisning og SFO. På torvet og andre udvalgte steder vil der endvidere blive etableret ovenlys, som gør rummene mere attraktive at opholde sig i. Administration og personale Der etableres nyt personalerum, hvor der i dag er håndarbejde. Denne placering giver mulighed for indretning af garderobe, ophold og lærerforberedelse. Administration indrettes i de rum, hvor der i dag er lærerværelse. Denne placering giver god mulighed for at etablere en reception, der åbner op mod hovedindgangen. Udearealer

32 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 30 I forbindelse med om- og tilbygning af indskolingen forbedres udearealerne, så disse både kan tilgodese indskoling og SFO. Landskabsarkitekten vurderer den afsatte ramme som værende lille set i forhold til de behov, der skal tilgodeses. Der er nedsat en arbejdsgruppe på skolen, som skal give input til processen med planlægningen af udearealerne. Linden På Linden etableres SFO 2 og 3. Linden opdateres til de ældre elever. Der ændres på nogle af lokalernes sammenhænge med etablering af dobbeltdøre. Endvidere fjernes garderober og skabe i gangene, og der males, hvor det trænger. Der etableres flere computerarbejdspladser og i kælderen indrettes til musikværksted. Arbejdet med at opdatere gymnastiksalen udelades til fordel for gennemførelse af planerne for udearealerne på Allerslev Skole. Tidsplanen for byggeriet Arkitektfirmaet har i samarbejde med skolens parter og byggestyregruppen udarbejdet et udbudsmateriale til byggeprojektet. Byggeprojektet har været sendt i udbud og licitationen afholdes den 13. august entreprenørfirmaer er indbudt til at give tilbud. På mødet i Udvalget for Børn & Ungdom den 14. august 2012 vil foreligge resultatet af licitationen og indstilling om gennemførsel af anlægsprojektet. Byggeriet forventes igangsat i oktober 2012, og forventes færdigt til overtagelse primo juni Udfordringer i den kommende proces Den efterfølgende myndighedsbehandling kan afdække et behov for yderligere ventilation, i det område, der både skal rumme indskoling og SFO. Dette er der ikke taget højde for i den fremlagte plan. I forhold til de pædagogiske aktiviteter, der skal kunne foregå i udeområderne, er den afsatte økonomi til dette delprojekt i den fremlagte plan ikke tilstrækkelig. Der er på skoleledelsens foranledning udarbejdet en helhedsplan for brug af udenoms arealerne for hele skolen. Denne skal danne baggrund for en trinvis udvikling af arealerne. Midlertidige foranstaltninger: I det kommende skoleår bliver børnehaveklasserne undervist på Linden, samtidig med, at man på skolen indretter natur/teknik lokalet til klasseundervisning. SFO 1 aktiviteterne forbliver på Linden indtil august Lagerets aktiviteter, SFO 2 og 3 forventes først at blive flyttet i efteråret Administrationens vurdering: Udarbejdelsen af det endelige projekt er foregået i et tæt samarbejde med skolens parter og byggestyregruppen. Undervejs har Udvalget for børn og ungdom behandlet principperne for byggeprojektet, og udvalget tilsluttede sig principperne for byggeriet, og for at SFO 2 og 3 samles på Linden, når SFO 1 flyttes til skolen. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Ved Kommunalbestyrelsens behandling af byggeprojektet den 28. november 2011, blev det samlede projekt ud fra de anførte forudsætninger estimere til 18 mio. kr. Der blev i forbindelse med Kommunalbestyrelsens behandling ikke taget stilling til finansieringen.

33 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 31 I 2011 er i alt frigivet 1,5 mio. kr. til planlægning og projektering af anlægsprojektet. Der er således behov for at finansieres de resterende 16,5 mio. kr. I Budget 2012 er der på investeringsoversigten og anlægsbudgettet afsat følgende rådighedsbeløb på skoleområdet; 11 mio. kr. til skoleanlæg Allerslev afledt af ny skoleplan. 3 mio. kr. til vedligeholdelse- og renoveringsprojekt på folkeskolerne. 5,1 mio. kr. til anlægspulje til at gennemføre initiativer på børne- og ungeområdet. 3,282 mio. kr. til ændring og forbedring af skolelokaler / faglokaler. Der er endnu ikke truffet beslutning om, hvilke skolelokaler/faglokaler, der skal renoveres. Det er planen, at der i løbet af efteråret 2012 udarbejdes en plan, så anlægsprojekterne vil understøtte realiseringen af den nye skolevision. Der forventes at være behov for at renovering af skolelokaler på Kirke Hyllinge skole og faglokaler på de resterende skoler. 0,45 mio. kr., resten af den overførte anlægsbevilling fra 2011 til forbedring af skolelokaler / faglokaler. Bevillingen var oprindelig på 3,9 mio. kr. Fra 2011 blev der til 2012 overført 2,4 mio. Af de overførte midler er der i 2012 frigivet 1,95 mio. kr. til indretning til Firkløverskolen på Kirke Sonnerup Skole, og til ombygning på Grønhøjgaard til garderober og toiletter i forbindelse med sammenlægningen af Kirke Sonnerup SFO og Grønhøjgaard SFO. Finansieringen af de 18 mio. kan sammensættes af følgende: 1,5 mio. kr. allerede frigivet fra bevillingen til faglokaler mio. bevillingen til skoleanlæg på Allerslev Skole 5,1 mio. bevilling til at gennemføre initiativer på børne- og ungeområdet 0,4 mio. rest af bevillingen til faglokaler fra 2011 I skoleplanen var udbygningen af Allerslev Skole budgetteret til 11,8 mio. kr. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. (Lukket bilag)

34 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side BU - Visionen for det fælles skolevæsen. Behandling efter dialogmøde Sagsnr.: 10/24607 Resumé: Formålet med udarbejdelsen af en vision for skolevæsenet, er at skabe fælles opbakning til det nye fælles skolevæsen blandt alle interessenter. På den baggrund kan indsatsområder og handlingsplaner iværksættes og lykkes. Forslag til en fælles vision for skolerne i Lejre fremlægges i 3. udkast til behandling i Udvalget for Børn og Ungdom. På dialogmødet mellem Skolebestyrelserne og Udvalget i juni måned blev 2. udkast til vision drøftet. På baggrund af dialogmødets drøftelse er der udarbejdet et 3. udkast. Efter behandling af dette 3. udkast i Udvalget kan visionen indstilles til behandling i Kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan derefter beslutte at sende forslaget i høring på skolerne, og på baggrund af høringssvarene udforme en endelig vision for skolerne i Lejre Kommune, der besluttes i Kommunalbestyrelsen. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Udvalget for børn og ungdom indstiller visionen: Suveræne skoler i Lejre Kommune til behandling i Kommunalbestyrelsen. 2. at Udvalget for Børn og Ungdom indstiller til Kommunalbestyrelsen, at visionen sendes i høring i perioden fra 28. august 2012 til 18. september 2012 Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstilling anbefales. Afbud: Thomas Stokholm (V) Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen fra Udvalget for Børn & Ungdom anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt. Afbud: Gitte Geertsen (F) Richard Bentzen (Fokus) Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: Ud fra beslutningen i Skoleplanen fremgik det, at der skulle gennemføres en proces, hvor interessenterne kunne uddybe og udfolde visionen for det fælles skolevæsen. Visionen skal beskrive den fælles ramme og retning for skolerne i Lejre Kommune.

35 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 33 Den 4. januar 2012 gennemførte Center for Skoletilbud et visionsseminar, hvor skolernes bestyrelser, lokaludvalg og Kommunalbestyrelsen deltog. Seminarets arbejdsmateriale blev overdraget til en redaktionsgruppe bestående af både medarbejdere, skoleledere og forældre. Redaktionsgruppen har bearbejdet materialet og har udarbejdet udkastet til en vision for det fælles skolevæsen. På Udvalget for Børn og ungdoms møde i juni blev det andet oplæg til vision for skolerne i Lejre Kommune behandlet. Ligeledes blev dette oplæg behandlet i udvalgets dialogmøde med skolernes bestyrelsesformænd og skoleledere. Ud fra disse drøftelser er der udarbejdet et tredje udkast til vision, dette udkast er udarbejdet i samarbejde med grafiker og kommunens kommunikationsafdeling. Visionen: Suveræne skoler i Lejre Kommune er udarbejdet med fokus på de værdier og hovedtemaer, som arbejdsmaterialet fra den 4. januar tydeligst angav. Visionen beskrives i følgende temaer: Berigende fællesskaber skaber grundlaget for læring og overskud. en inkluderende folkeskole ambitiøs og meningsfuld læring udfordring af de ældste elever digitale frontløbere sundhed kompetente og ambitiøse ansatte fleksible og inspirerende læringsmiljøer et stærkt fællesskab med forældrene Skolen herfra min verden går. Visionen skal kunne ses og mærkes i alle Lejre Kommunes Skoler. Nogle indsatsområder vil blive fælles indsatsområder for alle skoler i kommunen, nogle vil blive udvalgt på den enkelte skole. Efter behandling i udvalget kan visionen indstilles overfor Kommunalbestyrelsen, og det kan indstilles at Kommunalbestyrelsen behandler visionen og sender forslaget i høring på skolerne. På baggrund af høringssvarene kan en vision endelig udarbejdes og besluttes i Kommunalbestyrelsen. Administrationens vurdering: Visionen er rammesættende for de initiativer, der skal prioriteres, og som skal have et særligt fokus på skolerne i de nærmeste år. Visionen vil derfor være grundlaget for de mange initiativer, der skal tages i forlængelse af vedtagelsen af skoleplanen. Det gælder både beslutninger om indsatser på kommunalt plan og på de enkelte skoler. Folkeskolelovens formål, regler og rammer gælder overordnet visionen. På alle kommunens skoler er man allerede nu i gang med at arbejde efter nogle af visionens beskrivelser, og på alle kommunens skoler vil der her efterfølgende skulle tages stilling til, i hvilken grad skolen vurderer at leve op til visionen. Ud fra skolernes status, vil der blive valgt fælles og individuelle indsatsområder. Dette tredje udkast til visionen er i lighed med tidligere bearbejdet i samarbejde med en grafiker. Handicappolitik: Økonomi og finansiering:

36 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 34 Ingen Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Skolevision2012_Layout_150712_opslag.pdf 2. Skolevision2012_Layout_150712_enkeltsider.pdf

37 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side BU - Sammenlægning af Kr. Såby Børnehave og Fuglemarken Sagsnr.: 12/9333 Resumé: Kommunalbestyrelsen besluttede på deres møde den 25. juni 2012 at Kr. Såby Børnehave og Fuglemarken sammenlægges pr. 1. august 2012, med forbehold for at Civilstyrelsen godkender nedlæggelsen af den selvejende institution Kr. Såby Børnehave. Civilstyrelsen har godkendt nedlæggelsen af Kr. Såby Børnehave og sagen genoptages med henblik på at frigive kr. til at afholde udgifter på ca kr. i forbindelse med overdragelse af Kr. Såby Børnehave til Lejre Kommune. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at der meddeles anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb på kr. til overdragelse af ejendommen Kr. Såby Børnehave beliggende på Magnolievej 22, 4060 Kr. Såby, 2. at anlægsbevillingen finansieres af budgetusikkerhedspuljen. Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstilling anbefales. Afbud: Thomas Stokholm (V) Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen fra Udvalget for Børn & Ungdom anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt. Afbud: Gitte Geertsen (F) Richard Bentzen (Fokus) Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: Bestyrelsen i den selvejende institution Kr. Såby Børnehave fremsendte den 17. januar 2012 en underskrevet erklæring, hvori bestyrelsen anmodede om at den selvejende institution Kr. Såby Børnehave blev nedlagt og overgik til kommunal drift. Kommunalbestyrelsen imødekom på deres møde den 27. februar 2012 at Lejre kommune ønsker at fortsætte driften. Kommunalbestyrelsen besluttede på deres møde den 25. juni 2012 at Kr. Såby Børnehave og Fuglemarken sammenlægges pr. 1. august 2012.

38 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 36 Det fremgår af vedtægterne for institutionen, at institutionens formue ved dennes nedlæggelse skal opgøres og anvendes til et andet lignede socialt eller sundhedsmæssigt formål, for børn og unge. I forbindelse med forberedelsen til nedlæggelsen af institutionen, blev der afholdt et møde mellem repræsentanter fra bestyrelsen Kr. Såby Børnehave, og Lejre kommune. På mødet blev det aftalt, at ejendom, samt inventar overdrages kommunen. Administrationens beregninger viser, at der formentlig er en friværdi på kr. Lejre kommune har løbende vedligeholdt ejendommen, dækket driftsunderskud, opsat nyt køkken i forbindelse med etablering af madordning, samt udbygget institutionen. Repræsentanter fra Forældrebestyrelsen fra Kr. Såby Børnehave oplyste på mødet at de er enige i opgørelsen, og ønsker at beløbet på de kr. kommer børnene i Kr. Såby til gode, og anvendes til et socialt og sundhedsmæssigt sigte. De ønsker at de kr. indsættes i en fond som bestyrelsen i den sammenlagte institution kan råde over. Derudover forventes udgifter på kr. til at afholde udgifter til udarbejdelse af skøde og andre udgifter i forbindelse med overdragelse af bygningen. Overdragelsen af ejendom og inventar kan nu finde sted, da Civilstyrelsen har godkendt fondens nedlæggelse. Administrationens vurdering: Administrationen har været i løbende dialog med bestyrelsen om overdragelse af ejendom og inventar. Overdragelsen af ejendom og inventar kan nu finde sted da Civilstyrelsen har godkendt fondens nedlæggelse. Administrationen anbefaler at der afsættes kr. hvoraf kr. afsættes i en pulje, som administreres af Lejre kommune men disponeres af forældrebestyrelsen i den sammenlagte institution. Resten af beløbet går til udarbejdelse af skøde og andre udgifter i forbindelse med overtagelse af ejendommen. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: I budget 2012 er der afsat et rådighedsbeløb på kr. i en budgetusikkerhedspulje. Det forventes at de samlede udgifter beløber sig til kr. dette beløb vil kunne afholdes fra budgetusikkerhedspuljen. Der vil blive afsat kr. efter overdragelse af ejendom i en pulje som skal anvendes til sociale formål som udflugter eller lignende ud over fastlagt budget i den nye sammenlagte institution. Derudover forventes udgifter på kr. til at afholde udgifter til udarbejdelse af skøde og andre udgifter i forbindelse med overdragelse af bygningen. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen

39 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side SSÆ - Godkendelse af udbudsmodel for hjælpemiddelområdet Sagsnr.: 12/4385 Resumé: Sagen blev udsat på Udvalget for Social, Sundhed & Ældres møde den 12. april 2012, da KL rapporten fra Greve Kommune endnu ikke var modtaget. Genbrugshjælpemidler skal udbydes således, at aftalen med den nye leverandør træder i kraft pr. 1. januar Ved udbud af indkøb af hjælpemidler, kan Lejre Kommune tilknytte sig den løbende aftale der er resultatet af et fællesudbud i Fælles Udbud Sjælland (FUS) regi. Her har Lejre Kommune allerede indgået kontraktaftaler om hjælpemidler, der købes i forbindelse med APV hjælpemidler for eksempel plejesenge. Der er tilføjet et nyt afsnit i sagsfremstillingen siden Udvalget for Social, Sundhed og Ældres behandling af sagen samt nye indstillinger, punkt 8 og 9. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at den overordnede ramme for tidsplanen godkendes 2. at der godkendes en model, hvor depotdrift af genbrugelige hjælpemidler sættes i udbud 3. at det godkendes, at Lejre Kommune ejer hjælpemidlerne 4. at det godkendes, at Lejre Kommune tilknytter sig til fællesudbuddet FUS for indkøb af genbrugelige hjælpemidler 5. at der godkendes en tillægsbevilling i 2012 på 7,5 mio. kr. til køb af hjælpemidlerne af Zealand Care, som afdrages efter vilkår for intern leasing 6. at det godkendes, at der i 2013 afsættes kr. til implementeringsressourcer til Visitation & Bestiller fra bevillingsområdet hjælpemidler og tilskud m.v. 7. at der fra 2013 overføres kr. fra bevillingsområdet Hjælpemidler til hhv. Fællesudgifter og Servicepersonale vedr. løn og drift for medarbejder til afhentning og udbringning etc. af hjælpemidler, Koncerndirektionen indstiller yderligere: 8. at der bevilliges en anlægsbevilling i budget 2013 på 7,5 mio. kr., og 9. at finansieringen af denne indgår i investeringsoversigten 2013 i budget Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingerne pkt. 1-4 og pkt. 6-7 godkendes Indstillingen pkt. 5 anbefales og oversendes til Kommunalbestyrelsen. Afbud: Richard Bentzen Beslutning Økonomiudvalget den : Økonomiudvalget anbefaler 8. og 9. at. Flemming Jensen (V) anbefaler 5. at i indstillingen fra Udvalget for Social, Sundhed & Ældre.

40 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 38 Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Et flertal i Kommunalbestyrelsen bestående af A, B, C, F og I tiltræder Økonomiudvalgets indstilling. Venstre kan ikke tiltræde Økonomiudvalgets flertalsindstilling, idet Venstre går ind for 5. i indstilling fra Udvalget fra Social, Sundhed og Ældre. Afbud: Gitte Geertsen (F) Richard Bentzen (Fokus) Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: Den nuværende kontrakt med Zealand Care udløber den 31. december Ved kontraktens udløb er Lejre Kommune kontraktmæssigt forpligtet til at tilbagekøbe de genbrugshjælpemidler der er udlånt til borgerne. Administrationen har indhentet en estimeret beregning fra Zealand Care. Her fremgår det, at tilbagekøbsprisen udgør ca. 7 mio. kr. i Eftersom udgiften til genbrugshjælpemidler er stødt stigende, vil en tilbagekøbspris i efteråret 2012, formentlig ligge over det angivet skøn. Der er en helt klar tendens til at kommunerne vælger at eje de genanvendelige hjælpemidler selv, således at det udelukkende er depotdriften der konkurrenceudsættes. Siden begyndelsen af 2010 har følgende K-17 kommuner hjemtaget ejerskabet over de genanvendelige hjælpemidler: Næstved Kommune Sorø Kommune Vordingborg Kommune Stevns Kommune Odsherred Kommune Køge Kommune Kalundborg Kommune Faxe Kommune Greve Kommune Disse har dannet en nogenlunde ensartet struktur, hvor en privat leverandør varetager depotdrift og kommunen ejer genbrugshjælpemidler. Udgifterne for tilbagekøb af genbrugshjælpemidler anslås til kr. i Der er udarbejdet en tidsplan for udbudsrunden og processen. Tidsplanen er tilrettelagt således, at de lovpligtige tidsfrister for annoncering m.v. kan overholdes. Vedlagte bilag til sagen: Tidsplan for udbudsprocessen Ved udbud af indkøb af hjælpemidler, kan Lejre Kommune tilknytte sig til den løbende aftale der er resultatet af et fællesudbud i FUS regi. Her har Lejre Kommune allerede indgået kontraktaftaler om de hjælpemidler, der købes i forbindelse med APVhjælpemidler ex. plejesenge etc.

41 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 39 Der er for 2010/2011 arbejdet med egen kørsel af mindre hjælpemidler og APVhjælpemidler i egen drift. I det kommende udbud vil dette være en del af aftalen med leverandøren, idet Lejre Kommune ville kunne indhente en lang større økonomisk gevinst. Desuden er der andre gevinster i form af bedre og hurtigere service til borgerne i Lejre Kommune, samt hurtigere muligheder for afhentning og reparationer af et hjælpemiddel. De kørsler der omhandler de tunge hjælpemidler vil bliver konkretiseret i udbuddet, f.eks. de tunge hjælpemidler der ved forflytning kræver 2 medarbejdere. Derudover ville det kræver et helt andet transportmiddel med lift m.m. Ved overgangen til evt. ny leverandør og/eller overgang fra leje til ejemodel betyder det, at der må afsættes ca. et ½ års-værk i Visitation & Bestiller til at få ændringerne implementeret det første år efter overgangen. Eftersom det er gældende uanset udbudsmodel som vælges, vil dette ikke influere på valg af model. Det gælder ressourcer til hele logistikken og udarbejdelse af procedure og instruks for området, samt indsætning og registrering af hjælpemidler i omsorgssystemet etc. I andre kommuner har man i samarbejde med leverandøren indkørt registrering af hjælpemidlerne tilknyttet kommunernes omsorgssystem. Administrationens vurdering: Administrationen anbefaler en model, hvor depotdrift sættes i udbud og hvor Lejre Kommune ejer hjælpemidlerne, hvilket er det mest fordelagtige økonomisk. Administrationen anbefaler, at kørsel af hjælpemidler fremover bliver efter den model, der er afprøvet i 2010 og 2011 i Lejre Kommune. Kørsel af hjælpemidler bør organiseres på den mest fordelagtige måde både økonomisk og effektivt. Det har vist sig, at denne model skaber større fleksibilitet i hurtigere leveringer af hjælpemidler, afhentning og reparationer af hjælpemidler og enkelte serviceydelser til borgerne i Lejre Kommune. De kørsler der omhandler de tunge hjælpemidler vil bliver konkretiseret i udbuddet. F.eks. kræver de tunge hjælpemidler ved forflytning ofte 2 medarbejdere. Dette ville ikke kunne svarer sig økonomisk i eget regi og kræver en anden form for transportbil. Administrationen anbefaler, at for indkøb af hjælpemidler kan Lejre Kommune tilknytte sig til den løbende aftale der er resultatet af et fællesudbud i FUS regi. Her har Lejre Kommune allerede indgået kontraktaftaler om hjælpemidler, der købes i forbindelse med APV hjælpemidler ex. plejesenge etc. Administrationen anbefaler ved overgangen til evt. ny leverandør og/eller overgang fra leje til ejemodel, at der må afsættes ressourcer til Visitation & Bestiller til at få ændringerne implementeret det første halvår i Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Der er indhentet en estimeret beregning fra Zealand Care. Her fremgår det, at tilbagekøbsprisen udgør ca. 7 mio. kr. i Eftersom udgiften til genbrugshjælpemidler løbende er stigende, vil en tilbagekøbspris i efteråret 2012, formentlig ligge over det angivet skøn. Denne udgift skulle gerne indhentes i bevillingen for hjælpemiddelsområdet over de næstkommende 2 år, da udgift til depotdrift hos privat leverandør mv. contra fortsat leje af hjælpemidler hos Zealand Care, skønnes at generere færre omkostninger. Bevillingen for hjælpemidler er uden overførselsadgang, hvorfor et evt. mer- eller

42 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 40 mindreforbrug umiddelbart påvirker kassen. Beløbets størrelse betyder, at området ser sig nødsaget til at søge tillægsbevilling i Leje omkostning Kørsels omkostning Service omkostning Udlån indtægt Brutto omkostning: Indtægt fra udlån: Netto omkostning: Antal brugere pr. dec Antal hjælpemidler pr dec. Vedr. udbuddet af indkøb af hjælpemidler kan Lejre Kommune tilknytte sig det allerede igangværende fællesudbud i FUS regi. Her har Lejre Kommune allerede indgået kontraktaftaler om hjælpemidler, der købes i forbindelse med APV hjælpemidler ex. plejesenge etc. Mange af disse indkøb gøres nu inden for budgetrammen. Fortsat ansættelse af medarbejder til afhentning og udbringning etc. af hjælpemidler i eget regi, hvor der overføres i alt kr. fra bevillingen Hjælpemidler og tilskud m.v., med lønbudget på kr. til Plejecentre og aflastningsboliger, servicepersonale og med driftsbudget vedr. transport m.v. på kr. til Fællesudgifter. Under alle omstændigheder vil overgangen til evt. ny leverandør og/ eller overgang fra leje til ejemodel betyde, at der må afsættes ½ års værk i Visitation & Bestiller til at få ændringerne implementeret det første år 2013 efter overgangen. Eftersom det er gældende uanset udbudsmodel som vælges, vil dette ikke influere på valg af model. Disse udgifter estimeres til kr., og overføres til konto 6 bevilling Budgetramme Center for Velfærd & Omsorg fra bevillingen Hjælpemidler og tilskud m.v. som engangsudgift i Tilføjet sagsfremstillingen den 16. august 2012: Den nuværende kontrakt med Zealand Care udløber den 31. december 2012 er kommunen kontraktmæssigt forpligtet til at tilbagekøbe de genbrugshjælpemidler, der er udlånt til borgerne. En estimeret beregning fra Zealand Care viser en skønnet tilbagekøbspris på 7,5 mio. kr. Da dette er en større udgift som giver en væsentlig forskydning i driftsudgiftsniveau, er beløbet søgt henført til anlæg. Bevillingen kan ikke afholde 7,5 mio. kr. inden for budget i 2013, men det skønnes muligt at afdrage beløbet over 3 år ( ). I 2011 var der større forbrug end budget på bevillingen, og da der p.t. kun er estimater for udgifterne er det ikke p.t. muligt at vurdere bevillingens budgetbehov fremadrettet. Der er endnu ikke taget politisk stilling til finansieringsmodel. Scenarier for finansiering af de 7,5 mio. kr.:

43 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 41 Intern leasing af 7,5 mio. kr. med afdrag over 3 år ( ) fra driftsbevilling, hvor efter reelt kassetræk i 2013 bliver 5 mio. kr.. Den interne leasing sker ved at driftsbevilling i Budgetforslag 2013 i de 3 år reduceres med 2,5 mio. kr., således at der i oprindelig budget sker en reduktion af serviceramme. Anlægsramme udvides i 2013 med 7,5 mio. kr. Intern leasing af 7,5 mio. kr. med afdrag over 3 år ( ) fra driftsbevilling, hvor efter reelt kassetræk i 2013 bliver 5 mio. kr.. Den interne leasing sker ved at der i de nævnte års første kvartalsregnskab sker en reduktion af korrigeret driftsbudget og dermed servicerammen. Dvs. at servicerammeniveau bibeholdes ved oprindelig budget, men reduceres i korrigeret budget Reelt kassetræk på 7,5 mio. kr. til anlægsbevilling for tilbagekøb af genbrugshjælpemidlerne. Varig budgetreduktion af driftsbevilling på 2,5 mio. kr. fra 2013, som fx. kan imødegå budgetudfordring med moderniseringsaftalen eller andre budgetudfordringer Finansiering på 7,5 mio. kr., indarbejdes i investeringsoversigten for Varig budgetreduktion af driftsbevilling på 2,5 mio. kr. fra 2013, udgør det kommunale bidrag til gensidighedsaftalen. Det skal bemærkes, at der i budgetudkast er forudsat følgende: a. Det kommunale bidrag til gensidighedsaftalen er indregnet med en besparelse på 2,5 mio.kr., b. Der er ikke anvist finansiering af tilbagekøbsprisen på 7,5 mio.kr. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen

44 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side SSÆ - Tilsynspolitik for personlig pleje og praktisk hjælp m.v med høringssvar Sagsnr.: 12/432 Resumé: Ifølge Servicelovens 151 c er kommunalbestyrelserne pr. 1. januar 2012 forpligtet til at udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik for alle tilbud efter Servicelovens 83, som omhandler personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i eget hjem. Tilsynspolitikken skal danne rammen for den kommunale myndigheds indsats med tilsyn og opfølgning på den leverede personlige pleje og praktiske hjælp til borgere i eget hjem. Med denne sag præsenteres forslag til tilsynspolitik for Lejre Kommune med høringssvar fra Ældrerådet og Handicaprådet. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at den nye tilsynspolitik for Servicelovens 83 Personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i eget hjem godkendes. 2. at Handicaprådet og Ældrerådet inddrages i brugertilfredshedsundersøgelserne fremadrettet i Lejre Kommune. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen anbefales. Afbud: Martin Stokholm (A) Richard Bentzen (Fokus) Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen fra Udvalget for Social, Sundhed og Ældre anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt. Afbud: Gitte Geertsen (F) Richard Bentzen (Fokus) Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: Folketinget vedtog den 24. maj 2011, at kommunalbestyrelserne fra 2012 skal have udarbejdet og offentliggjort en tilsynspolitik i forhold til hjemmeboende borgere, der modtager personlig pleje og praktisk hjælp.

45 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 43 Tilsynspolitikken skal omfatte retningslinjer og procedurer for, hvordan der føres tilsyn med både kommunale og private leverandører samt med hjælpens udførelse, og hvordan der følges op på tilsynsresultaterne. Der skal i tilsynspolitikken indgå, hvordan der følges op på, at hjælpen til borgere svarer til borgernes aktuelle behov, og hvordan den løbende tilbagemelding fra leverandører af ydelserne til den kommunale myndighed skal foregå. Samtidig skal det fremgå, hvordan kommunalbestyrelsen udfylder de allerede eksisterende lovmæssige rammer for tilsyn og opfølgning. Der sker allerede i dag en systematisk opfølgning for hjemmeboende borgere i Lejre Kommune. Dette sker blandt andet ved de løbende revurderinger af borgernes ydelser for personlig pleje og praktisk bistand. Af bilag 1 til sagen fremgår forslag til tilsynspolitik for 2012 for hjemmeboende borgere. Som det er foreskrevet i lovgivningen samler tilsynspolitikken de forskellige indsatser, der allerede i dag finder sted i forhold til opfølgning på indsatsen for hjemmeboende borgere. For Visitation & Bestiller udarbejdes en spørgeskemaundersøgelse i samarbejde med en repræsentant fra KL og andre kommuner, som varetages når der laves revurderinger på de ydelser borgeren er tildelt. Visitatorerne er ude ved borgeren i denne anledning og derfor bliver det ikke et stort ekstra forbrug for at udfører denne opgave. Den kvantitative del af spørgeskemaundersøgelsen handler om kontrol af den leverede tid. Den tid kan i dag hentes hos de kommunale leverandører via tidsregistrering på PDA og i omsorgssystemet. De private leverandører, der leverer praktisk hjælp og personlig pleje, anvender ikke PDA i dag, så her vil kontrollen være i form af spørgsmål til borgeren. I den fremtidige kontrol vil der i kontrakterne med de private leverandører blive formuleret et krav om brug af den elektroniske omsorgsjournal, til de leverandører der leverer personlig pleje i Lejre Kommune og desuden vil der være krav om anvendelse af disponering. Ældrerådet og Handicaprådet orienteres efterfølgende om den besluttede tilsynspolitik og efterfølgende vil tilsynspolitikken offentliggøres på Lejre Kommunes hjemmeside. Lejre Kommunes tilsynspolitik for området meldes ud til leverandørerne, når der afholdes leverandørmøde løbende over første kvartal Bilag vedlagt sagen: Forslag til tilsynspolitik for Udtalelser: Lejre Kommunes Handicapråd har indgivet følgende høringssvar 18. juni 2012: Handicaprådet bemærker, at det er yderst fornuftigt med faste rammer for tilsyn med praktisk hjælp i hjemmet Handicaprådet indstiller til, at der sikres, at brugerne faktisk forstår de stillede spørgsmål og formålet med tilsynet og at pårørende inddrages særligt for de borgere med kognitive vanskeligheder. DH Lejre har supplerende kommentarer vedr. tilsynspolitikken: At politikken sprogligt tilpasses den konkrete organisation, og at pårørende og andre, der ønsker påtale nogle forhold omkring leverandørens kvalitet har muligheden for, at henvende sig til

46 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 44 Lejre Kommune og at der efterfølgende bliver fulgt op på evt. henvendelser. Der indstilles til, at handicaprådet inddrages omkring brugertilfredshedsundersøgelserne. Lejre Kommunes Ældreråd har indgivet følgende høringsvar den 19. juni 2012: Ældrerådet tager tilsynspolitikken til efterretning. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at der føres tilsyn med at de kommunale opgaver bevilget efter Servicelovens 83 og 84, leveres i overensstemmelse med Lejre Kommunes serviceniveau og kvalitetsmål. Dette sker i dialog med borgeren, hvor den måles på den oplevede kvalitet af den leverede hjælp. Administrationen anbefaler, at orientere Ældrerådet og Handicaprådet om den besluttede tilsynspolitik og efterfølgende vil tilsynspolitikken offentliggøres på Lejre Kommunes hjemmeside. Desuden information om, at pårørende og andre, der ønsker at påtale nogle forhold omkring leverandørens kvalitet, har mulighed for at henvende sig til Lejre Kommune, og at der efterfølgende bliver fulgt op på alle henvendelser. Visitatorerne der udfører opgaven er opmærksomme på, at brugerne faktisk forstår de stillede spørgsmål og formålet med tilsynet, samt at pårørende inddrages særligt for de borger med kognitive vanskeligheder. Det sidste gøres allerede i praksis i forbindelse med revurderingen af borgernes ydelser for personlig pleje og praktisk hjælp. Administrationen har tilpasset tilsynspolitikken sprogligt i forhold til den konkrete organisation. Administrationen anbefaler, at inddrage Handicaprådet og Ældrerådet i brugertilfredshedsundersøgelserne fremadrettet i Lejre Kommune. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Tilsynet vil blive udført samtidigt med den årlige revurdering. Det vil dog være en ekstra arbejdsopgave dels ude ved borgerne og dels ved registrering i skema specialark i omsorgssystemet. Desuden vil der årligt skulle leveres en rapport som opfølgning på tilsynet. Sagen vil ikke have nogen budgetmæssige konsekvenser. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Udkast til Tilsynspolitik for personlig pleje og praktisk hjælp m.v. i Lejre Kommune 2. Høringssvar fra Ældrerådet af Tilsynspolitik for personlig pleje og praktisk hjælp for Lejre Kommune.doc 3. Handicaprådets høringssvar vedr. Tilsynspolitik for personlig pleje og praktisk hjælp.docx 4. Supplerende høringssvar fra DH-Lejre - tilsynspolitik 83_godk.doc

47 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 45

48 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side Lukket - SSÆ - Udbudsmateriale for drift af genbrugshjælpemiddeldepot i Lejre Kommune Sagsnr.: 12/12925 Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingerne anbefales. Afbud: Martin Stokholm (A) Richard Bentzen (Fokus) Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen af Udvalget for Social, Sundhed & Ældre anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt. Afbud: Gitte Geertsen (F) Richard Bentzen (Fokus) Flemming Damgaard Larsen (V)

49 Bilag: 1.1. Svar KB til Karin Zwisler Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. august Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 56182/12

50 Karin Zwisler Sendt på mail Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Lone Lykke Jobcenter D E loly@lejre.dk Dato: 2. juli 2012 J.nr.: 12/12 Spørgsmål stillet på KB den 25. juni 2012 På Kommunalbestyrelsens møde d. 25. juni 2012 blev stillet følgende spørgsmål: Kan og må man som sagsbehandler anvise/ ordinere medicin og/eller behandling til borger uden en lægefaglig udtalelse? Kompetencespørgsmålet er blevet undersøgt i administrationen i Jobcentret samt Social Behandling, som kan oplyse følgende: Sagsbehandlere visiterer til beskæftigelsesrettede indsatser eller sociale indsatser og bevilger ydelser i henhold til de sociale love. Beslutningsgrundlaget kvalificeres ved, at der indhentes relevante oplysninger til sagsbehandlingen, herunder lægefaglige udtalelser. Lægefaglig behandling kan sagsbehandlere ikke foretage. Sagsbehandlere har således ikke kompetence til at ordinere medicin eller ordinere lægefaglig behandling. Med venlig hilsen Lone Lykke Marker Job- og Arbejdsmarkedschef

51 Bilag: 3.1. Referat Lejre Spildevand A/S Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. august Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 69390/12

52 Generalforsamlingsprotokollat Lejre Spildevand A/S Ordinær Generalforsamling 29 maj 2012 Mødested. Mødelokale 1, Rådhuset i Allerslev, Lejrevej 15, 4320 Lejre Dirigent: Borgmester Mette Touborg Dagsordenen var i henhold til kapitel 3 i selskabets vedtægter som følger: 1) Valg af dirigent 2) Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår AD 3) 1 Forelæggelse Valg af dirigent af revideret årsrapport til godkendelse 4) Beslutning om decharge for direktionen og bestyrelsen Beslutning: 5) Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den Borgmester godkendte Mette Touborg årsrapport blev valgt som Dirigent 6) Valg af revisor 7) Eventuelt Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt i henhold til selskabets vedtægter og at generalforsamlingen var beslutningsdygtig i henhold til tegningsreglerne for Lejre Forsyning Holding A/S. AD 2 - Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår Beslutning: Generalforsamlingen tog Bestyrelsens beretning til efterretning. AD 3 Forelæggelse af revideret årsrapport til godkendelse. Beslutning: Generalforsamlingen godkendte den reviderede Årsrapport for regnskabsåret AD 4 Beslutning om decharge for direktionen og bestyrelsen Beslutning: Generalforsamlingen fulgte beslutningen på generalforsamlingen for Lejre Forsyning Holding, og dermed et uændret decharge for bestyrelsen. (samlet for alle selskaberne i koncernen modtager formand 60 tkr/år, næstformand 25 tkr/år og menig bestyrelsesmedlem 20 tkr/år).

53 Generalforsamlingen fulgte beslutningen på generalforsamlingen for Lejre Forsyning Holding, og dermed, at bemyndig bestyrelsen til at forhandle evt. regulering af ansættelseskontrakt med direktøren. Side 2 af 2 AD 5 Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport. Beslutning: Generalforsamlingen besluttede at lade det i den godkendte årsrapport anførte underskud dække af selskabets egenkapital. AD 6 Valg af revisor. Beslutning: Generalforsamlingen valgte Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab som selskabets revisor for regnskabsåret AD 7 Eventuelt. Generalforsamlingen blev hævet kl

54 Bilag: 3.2. Referat Lejre Forsyning Holding A/S Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. august Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 69388/12

55 Generalforsamlingsprotokollat Lejre Forsyning Holding A/S Ordinær Generalforsamling 29 maj 2012 Mødested. Rådsalen, Rådhuset i Allerslev, Lejrevej 15, 4320 Lejre Dirigent: Borgmester Mette Touborg Dagsordenen var i henhold til kapitel 3 i selskabets vedtægter som følger: 1) Valg af dirigent 2) Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår AD 3) 1 Forelæggelse Valg af dirigent af revideret årsrapport til godkendelse 4) Beslutning om decharge for direktionen og bestyrelsen Beslutning: 5) Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den Borgmester godkendte Mette Touborg årsrapport blev valgt som Dirigent 6) Valg af revisor 7) Eventuelt Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt i henhold til selskabets vedtægter og at generalforsamlingen var beslutningsdygtig i henhold til tegningsreglerne for Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune. AD 2 - Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår Beslutning: Generalforsamlingen tog Bestyrelsens beretning til efterretning. AD 3 Forelæggelse af revideret årsrapport til godkendelse. Beslutning: Generalforsamlingen godkendte den reviderede Årsrapport for regnskabsåret AD 4 Beslutning om decharge for direktionen og bestyrelsen Beslutning: Generalforsamlingen besluttede et uændret decharge for bestyrelsen. (samlet for alle selskaberne i koncernen modtager formand 60 tkr/år, næstformand 25 tkr/år og menig bestyrelsesmedlem 20 tkr/år).

56 Generalforsamlingen besluttede, at bemyndig bestyrelsen til at forhandle evt. regulering af ansættelseskontrakt med direktøren. Side 2 af 2 AD 5 Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport. Beslutning: Generalforsamlingen besluttede at lade det i den godkendte årsrapport anførte tab dække af selskabets egenkapital. AD 6 Valg af revisor. Beslutning: Generalforsamlingen valgte Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab som selskabets revisor for regnskabsåret AD 7 Eventuelt Generalforsamlingen spurgte til koordinering af anlægsarbejder med kommunens asfaltarbejder. Formanden redegjorde for at der var en fin koordinering, f.eks. i Sæby hvor kommunen og Lejre Forsyning i fællesskab retablerer asfalt i størstedelen af byen. Generalforsamlingen spurgte til hvad Lejre Forsyning foretog sig i relation til strmøudfaldet og det deraf følgende udledning af spildevand ved pumpestationen ved Blakledsvej. Formanden redegjorde for at der arbejdes på beredskabsplaner til at håndtere bla. denne situation.. Generalforsamlingen blev hævet kl

57 Bilag: 3.3. Referat Lejre Vand A/S Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. august Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 69387/12

58 Generalforsamlingsprotokollat Lejre Vand A/S Ordinær Generalforsamling 29 maj 2012 Mødested. Mødelokale 1, Rådhuset i Allerslev, Lejrevej 15, 4320 Lejre Dirigent: Borgmester Mette Touborg Dagsordenen var i henhold til kapitel 3 i selskabets vedtægter som følger: 1) Valg af dirigent 2) Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår AD 3) 1 Forelæggelse Valg af dirigent af revideret årsrapport til godkendelse 4) Beslutning om decharge for direktionen og bestyrelsen Beslutning: 5) Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den Borgmester godkendte Mette Touborg årsrapport blev valgt som Dirigent 6) Valg af revisor 7) Eventuelt Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt i henhold til selskabets vedtægter og at generalforsamlingen var beslutningsdygtig i henhold til tegningsreglerne for Lejre Forsyning Holding A/S. AD 2 - Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår Beslutning: Generalforsamlingen tog Bestyrelsens beretning til efterretning. AD 3 Forelæggelse af revideret årsrapport til godkendelse. Beslutning: Generalforsamlingen godkendte den reviderede Årsrapport for regnskabsåret AD 4 Beslutning om decharge for direktionen og bestyrelsen Beslutning: Generalforsamlingen fulgte beslutningen på generalforsamlingen for Lejre Forsyning Holding, og dermed et uændret decharge for bestyrelsen. (samlet for alle selskaberne i koncernen modtager formand 60 tkr/år, næstformand 25 tkr/år og menig bestyrelsesmedlem 20 tkr/år).

59 Generalforsamlingen fulgte beslutningen på generalforsamlingen for Lejre Forsyning Holding, og dermed, at bemyndig bestyrelsen til at forhandle evt. regulering af ansættelseskontrakt med direktøren. Side 2 af 2 AD 5 Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport. Beslutning: Generalforsamlingen besluttede at lade det i den godkendte årsrapport anførte overskud indgå i selskabets egenkapital. AD 6 Valg af revisor. Beslutning: Generalforsamlingen valgte Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab som selskabets revisor for regnskabsåret AD 7 Eventuelt. Generalforsamlingen blev hævet kl 21.29

60 Bilag: 3.4. Referat - Lejre Forsyning Service A/S Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. august Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 69386/12

61 Generalforsamlingsprotokollat Lejre Forsyning Service A/S Ordinær Generalforsamling 29 maj 2012 Mødested. Mødelokale 1, Rådhuset i Allerslev, Lejrevej 15, 4320 Lejre Dirigent: Borgmester Mette Touborg Dagsordenen var i henhold til kapitel 3 i selskabets vedtægter som følger: 1) Valg af dirigent 2) Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår AD 3) 1 Forelæggelse Valg af dirigent af revideret årsrapport til godkendelse 4) Beslutning om decharge for direktionen og bestyrelsen Beslutning: 5) Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den Borgmester godkendte Mette Touborg årsrapport blev valgt som Dirigent 6) Valg af revisor 7) Eventuelt Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt i henhold til selskabets vedtægter og at generalforsamlingen var beslutningsdygtig i henhold til tegningsreglerne for Lejre Forsyning Holding A/S. AD 2 - Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår Beslutning: Generalforsamlingen tog Bestyrelsens beretning til efterretning. AD 3 Forelæggelse af revideret årsrapport til godkendelse. Beslutning: Generalforsamlingen godkendte den reviderede Årsrapport for regnskabsåret AD 4 Beslutning om decharge for direktionen og bestyrelsen Beslutning: Generalforsamlingen fulgte beslutningen på generalforsamlingen for Lejre Forsyning Holding, og dermed et uændret decharge for bestyrelsen. (samlet for alle selskaberne i koncernen modtager formand 60 tkr/år, næstformand 25 tkr/år og menig bestyrelsesmedlem 20 tkr/år).

62 Generalforsamlingen fulgte beslutningen på generalforsamlingen for Lejre Forsyning Holding, og dermed, at bemyndig bestyrelsen til at forhandle evt. regulering af ansættelseskontrakt med direktøren. Side 2 af 2 AD 5 Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport. Beslutning: Generalforsamlingen besluttede at lade det i den godkendte årsrapport anførte underskud dække af selskabets egenkapital. AD 6 Valg af revisor. Beslutning: Generalforsamlingen valgte Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab som selskabets revisor for regnskabsåret AD 7 Eventuelt. Generalforsamlingen blev hævet kl

63 Bilag: 3.5. Referat - kredsrådsmøde i Midt- og Vestsjællands Politi den 11. jun i 2012 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. august Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 69384/12

64 Beslutningsreferat af møde nr i Kredsrådet for Midt- og Vestsjællands Politi mandag den 11. juni 2012 Deltagere: LEDELSESSEKRETARIATET Skovbogade Roskilde Den 9. august 2012 Jour.nr.: Telefon: Medlemmer af Kredsrådet: Politidirektør Anders Linnet Borgmester Joy Mogensen, Roskilde Kommune Borgmester Hans Barlach, Greve Kommune Borgmester Søren Kjærsgaard, Holbæk Kommune Borgmester Martin Damm, Kalundborg Kommune Borgmester Marie Stærke, Køge Kommune Borgmester Thomas Adelskov, Odsherred Kommune Borgmester Niels Ulrich Hermansen, Ringsted Kommune Borgmester Niels Hörup, Solrød Kommune Øvrige deltagere: Kommunalbestyrelsesmedlem Leif Nielsen, Lejre Kommune Kommunaldirektør Torben Gaardsbo, Lejre Kommune Projektchef Katrine Egaa Molin, Det Kriminalpræventive Råd Vicepolitidirektør Anne Tønnes, Midt- og Vestsjællands Politi Chefanklager Karin Thostrup, Midt- og Vestsjællands Politi Chefpolitiinspektør Sten Skovgaard Larsen, Midt- og Vestsjællands Politi Politiinspektør Jens Børsting, Midt- og Vestsjællands Politi Politiinspektør Christen Østergaard, Midt- og Vestsjællands Politi Politiinspektør Lene Sørensen, Midt- og Vestsjællands Politi Sekretariatschef Jesper Kofoed, Midt- og Vestsjællands Politi Anklager Mette Frøstrup Christensen, Midt- og Vestsjællands Politi (referent) Afbud: Borgmester Mette Touborg, Lejre Kommune Borgmester Poul Arne Nielsen, Stevns Kommune Dagsorden: 1. Velkomst 2. Godkendelse af referatet af Kredsrådsmøde nr. 1/ Orientering fra Midt- og Vestsjællands Politi 4. Orientering fra kommunerne 5. Orientering om Det Kriminalpræventive Råds invitation til samarbejde om projekter i DKRs samarbejde med TrygFonden 6. Orientering om Midt- og Vestsjællands Politis projekt vedrørende trinvis omlægning af politibetjeningen i politikredsens landområder

65 7. Status på den borgervendte og utryghedsskabende kriminalitet i politikredsen, jf. strategi 2011 (vold i nattelivet, tyveri fra borger, utryghedsskabende knallertkørsel) 8. Status på indbrudssituationen, herunder status på lokalrådenes arbejde med bekæmpelse af indbrud, jf. samarbejdsplanens pkt. 4 b) 9. Orientering om bandesituationen og indsatsen i Midt- og Vestsjællands politikreds, herunder om projekt Bryd fødekæden til rocker- og bandemiljøet i de særligt udsatte boligområder i Køge og Greve 10. Status på iværksatte og evaluerede projekter i medfør af den strategiske kriminalpræventive indsats overfor børn og unge, jf. samarbejdsplanens pkt. 4 a) 11. Status på opstarten af arbejdet i Ungesamrådet, jf. samarbejdsplanens pkt. 4 e) 12. Eventuelt, herunder sejladsreglement Ad pkt. 1 Velkomst Anders Linnet bød velkommen, herunder en særlig velkomst til politikredsens nye linjechef for lokalpolitiet, politiinspektør Lene Sørensen. Leif Nielsen henledte opmærksomheden på, at han til dagligt gjorde tjeneste ved Midt- og Vestsjællands Politi, men at han i sin egenskab af byrådsmedlem i Lejre Kommune, deltager i Kredsrådsmødet som stedfortræder for borgmester Mette Touborg. Ad pkt. 2 Godkendelse af referat af kredsrådsmøde nr. 1/2012 Referatet blev godkendt uden bemærkninger. Ad pkt. 3 Orientering fra Midt- og Vestsjællands Politi Anders Linnet orienterede kort om politikredsens strategi for 2012, og oplyste i den forbindelse, at den endelige resultatkontrakt netop var kommet, hvilket alene indebærer ganske få ændringer på detailniveau i forhold til det tidligere udmeldte. Ad pkt. 4 Orientering fra kommunerne Niels Ulrich Hermansen oplyste, at Borgerservice i Ringsted Kommune havde været udsat for en ubehagelig episode, hvor en gerningsmand havde kastet sten mod deres rude og fremsat truende udtalelser. Borgerservice havde kontaktet politiet, som først var ankommet til stedet ca. 20 minutter senere. Gerningsmanden var ved politiets ankomst blevet sigtet og afhørt, men havde herefter kunne forlade stedet. Dette havde resulteret i, at han senere samme dag var vendt tilbage igen. Personalet var blevet meget utrygge ved situationen, og Borgerservice havde derfor set sig nødsaget til ansætte et privat vagtværn. Anders Linnet bemærkede hertil, at han desværre ikke var bekendt med den konkrete sag, men at episoden ville blive undersøgt nærmere. Sten Skovgaard Larsen tilføjede, at det ikke var politikredsens politik at have en responstid på ca. 20 minutter ved episoder som den omtalte. [Hændelsesforløbet er efterfølgende undersøgt nærmere, og der henvises til bilag vedhæftet referatet] Niels Hörup bemærkede, at han også havde kendskab til flere tilfælde, som havde givet anledning til lignende bekymringer. Kommunen havde således det seneste stykke tid oplevet en eskalering af reaktioner

66 fra borgerne, hvorfor de havde allieret sig med det lokale vagtselskab. Politiet var taget med i dialog herom, og løsningen har fungeret meget tilfredsstillende. Niels Hörup bemærkede endvidere, at der efter positiv omtale i dagspressen af Karlstrup Kalkgrav havde været en større tilstrømning af mennesker til stedet. Dette havde afstedkommet en række initiativer fra det lokale politi og andre organisationer, og det gode samarbejde havde været medvirkende til at opretholde trygheden for borgerne i området. Politiet havde også ved andre lejligheder grebet forebyggende ind og havde afværget optrin på meget tilfredsstillende vis. Sten Skovgaard Larsen oplyste, at politiet er bekendt med kommunernes bekymringer vedrørende sager om vold og trusler mod offentligt ansatte, hvilket også er årsagen til, at han flere gange har deltaget i informationsmøder i kommunerne vedrørende dette emne. Hvis kommunerne havde ønske herom, vil politiet gerne igen komme ud og orientere personalet i jobcentre, borgerservice mv. om fremgangsmåden og efterspillet ved disse episoder. Langt de fleste sigtelser havde ført til domfældelse, så det var vigtigt at foretage anmeldelse. Thomas Adelskov bemærkede, at Odsherred Kommune i den seneste periode havde haft fokus på indbrud i sommerhuse. I samarbejde med det lokale politi har de udarbejdet en pjece med råd og vejledning til borgerne, ligesom der var blevet oprettet en hotline. Projektet havde fået rigtig god respons, og der er en generel opfattelse af, at indsatsen har gjort en forskel. Statistikken viser også, at der var blevet begået færre indbrud i 2012, og det var blandt andet lykkedes for politiet at anholde en større indbrudsbande. På spørgsmål fra Martin Damm om mulighederne for at få udstedt polititilhold til personer, som havde chikaneret offentligt ansatte, oplyste Sten Skovgaard Larsen, at en af mulighederne er, at utryghedsskabende borgere efter aftale med politiet orienteres om, at deres tilstedeværelse på kommunekontoret ikke længere er ønsket, således at kommunens samtaler med den pågældende i stedet foregår på den nærliggende politistation. Politiet ville gerne være behjælpelig med udformningen af disse breve, men der er ikke tale om et egentligt polititilhold. Niels Hörup tilføjede, at Solrød Kommune i flere tilfælde havde sendt breve til borgere om, at de ikke måtte henvende sig i Borgerservice i et år, men i stedet skulle give møde på politistationen. Forbuddene havde vist sig at være virksomme. Niels Ulrich Hermansen foreslog, at Kredsrådsmøderne fremover skulle afholdes på skift i kredsen. Anders Linnet bemærkede, at forslaget var noteret. Ad pkt. 5 Orientering om Det Kriminalpræventive Råds invitation til samarbejde om projekter i DKRs samarbejde med TrygFonden Katrine Egaa Molin orienterede kort om Det Kriminalpræventive Råd (DKR), og oplyste herunder, at DKR er et uafhængigt sagkyndigt organ, der arbejder projektorienteret med indsamling af viden på kriminalitetsområdet. DKR har til formål at forebygge kriminalitet og skabe tryghed i samfundet. Rådet har et forretningsudvalg på ca. 50 medlemmer, som bl.a. består af rigspolitichefen, to politidirektører, Kommunernes Landsforening m.fl. DKR har en samarbejdsaftale med Trygfonden, der løber frem til 2016, hvor formålet er at nedbringe antallet af indbrud og hjemmerøverier, vold og hærværk i det offentlige rum samt seksuelle overgreb. Samarbejdet består af en portefølje af 9 projekter, og har et økonomisk grundlag på ca. 80 mio. kr. Katrine Egaa Molin orienterede endvidere om 4 projekter med særlig relevans for Kredsrådet:

67 1) GAVN, som er et analyseprojekt med det formål, at give lokalrådene et bedre prioriteringsgrundlag til kriminalitetsforebyggelse. Konceptet bygger på lokale geografiske tryghedsmålinger foretaget blandt kommunens borgere. 2) Nabohjælp, som er et projekt til forebyggelse af indbrud i private hjem ved motivation og aktivering af borgerne til selv-hjælp og nabohjælp ved at være noget mere. Analyser viser, at effektiv nabohjælp kan nedbringe indbrud med ca. 16 pct. DKR ville gerne appellere til kommunerne om at deltage i en planlagt kampagne om nabohjælp med opstart november ) Forebyggelse af ungdomskriminalitet, hvor formålet er at nedbringe antallet af de mest kriminelle unge. Det har stor betydning for projektet, at kommunerne ville indgå i et samarbejde og stille nøglepersoner til rådighed. Det er tanken, at etablere et nationalt vidensnetværk baseret på systematiske indsamlinger af viden om virksomme metoder og implementeringsprocesser til forebyggelse af ungdomskriminalitet. 4) Den Kriminalpræventive Dag er tænkt som en årlig tilbagevendende begivenhed med kriminalitetsforebyggelse på dagsordenen. På dagen vil den seneste viden om effektive metoder og processer blive præsenteret. Deltagelse fra lokalrådene mv. har stor betydning for projekterne på grund af den efterfølgende mulighed for at få kanaliseret informationerne ud i det daglige arbejde. Katrine Egaa Molin orienterede endvidere kort om Rådets øvrige projekter, herunder om cost/bennefit analysen vedrørende kriminelle unge, projektet om tryghed og mindre kriminalitet ved byplanlægning, forældrenetværksprojektet, projektet om forebyggelse af grupperelateret vold ved mentor og fritidsordninger samt projektet om forebyggelse af seksuelle overgreb. Katrine Egaa Molin understregede slutteligt betydningen af et samarbejde med såvel politiet som lokalrådene og Kredsrådet, og henviste til DKRs hjemmeside (dkr.dk) for yderligere information. Joy Mogensen udtrykte stor tilfredshed med Rådets initiativer, og bemærkede, at de nævnte projekter ramte kernen af de problemer, som kommunerne sad med. Det var meget formålstjenligt at få sat tal på forebyggelse, som ville gøre prioriteringen nemmere i det daglige arbejde. Joy Mogensen tilkendegav endvidere, at hun ville orientere lokalrådet i Roskilde om vigtigheden i at få etableret et samarbejde med DKR. På spørgsmål fra Søren Kjærsgaard oplyste Katrine Egaa Molin, at initiativet til samarbejde kunne komme fra såvel Rådet som kommunerne selv. Rådet var meget åbent over for forskellige samarbejdsmodeller, men lokalrådene er velkomne til selv at trække på DKRs udgivelser mv. På spørgsmål fra Niels Ulrich Hermansen oplyste Katrine Egaa Molin, at de omtalte 80 mio. kr. var øremærket til forskellige projekter, herunder til aflønning af projektledelser, vidensindsamling, forskningsprojekter på universiteterne samt møder for ambassadørnetværket mv. På spørgsmål fra Niels Ulrich Hermansen oplyste Katrine Egaa Molin, at fonden gav mulighed for at finansiere projekter, som kommunerne ikke selv anvender ressourcer på. Snitfladen til de offentlige opgaver var forsøgt afgrænset. Niels Ulrich Hermansen bemærkede, at det var vigtigt med realitetsnære projekter, og forespurgte til kommunernes hidtidige inddragelse i udformningen af projekterne. Katrine Egaa Molin oplyste hertil, at flere af projekterne var udarbejdet i samarbejde med kommunerne/kl, herunder særligt med SSP-Rådet.

68 Anders Linnet foreslog, at Kredsrådets medlemmer hver især overvejer mulighederne for deltagelse i projekterne. Emnet kunne være et punkt på næste dagsorden. På spørgsmål fra Thomas Adelskov om hensigtsmæssigheden i at udarbejde et samlet forslag fra Kredsrådet bemærkede Katrine Egaa Molin, at DKR i de større projekter, herunder eksempelvis Nabohjælp, gerne vil have et samlet felt med, så de kunne gå mere systematisk til værks. I forhold til de mindre projekter, vil der derimod ikke være problemer i at samarbejde individuelt med de forskellige kommuner. Niels Hörup bemærkede, at det var gode og meget relevante initiativer, og at han forestiller sig, at DKR vil kunne bidrage i forbindelse med lokalrådsmøde i Solrød i oktober, hvor kriminalitetsforebyggelse er på dagsordenen. Lene Sørensen oplysten i relation til GAVN-projektet, at dansk politi i en årrække havde indsamlet meget analytisk materiale på kriminalitetsområdet, og at Rigspolitiet var i gang med at udarbejde en analyse omkring de mest kriminelle personer med henblik på en fremtidig strategi på området. Katrine Egaa Molin bemærkede hertil, at DKR var i tæt dialog med Rigspolitiet omkring deres arbejde, og at DKRs materiale ville kunne inddrages i politiets analyser. På spørgsmål fra Jens Børsting oplyste Katrine Egaa Molin, at formålet med Rådets arbejde først og fremmest var at hæve vidensniveauet og udarbejde en effektvurdering heraf, men at evalueringerne fra politiets projekter fra de problemfyldte områder i en mindre udstrækning havde været inddraget. Anders Linnet bemærkede slutteligt, at hvis der var enighed om at tage eventuelle forslag med til næste Kredsrådsmøde, kunne input sendes til Kaj Schmidt fra Forebyggelsessekretariatet i Midt- og Vestsjællands Politi på ksc002@politi.dk. Ad pkt. 6 Orientering om Midt- og Vestsjællands Politis projekt vedrørende trinvis omlægning af politibetjeningen i politikredsens landområder Anders Linnet bemærkede indledningsvist, at Kredsrådet ved sidste møde var blevet informeret om det påbegyndte arbejde med en trinvis omlægning af politibetjeningen i kredsens landområder, og at borgmestrene ligeledes efterfølgende havde fået en telefonisk opdatering af status på området. Anders Linnet tilføjede, at omlægningen af politikredsens landområder havde givet anledning til en del offentlig debat og skriftlige henvendelser. Ledelsen havde i den anledning blandt andet deltaget i et Byrådsmøde i Roskilde, og var inviteret til borgermødet i Jyllinge den 25. juni Anders Linnet orienterede herefter om baggrunden for projektet. Landpolitiordningen har som et af meget få af politiets aktivitetsområder ikke været ændret i forbindelse med politireformen, og der var således god grund til at se nærmere herpå. Midt- og Vestsjællands Politi havde i øjeblikket ca. 15 landbetjente, men de er ikke nødvendigvis placeret de steder, hvor behovet for politiindsatsen var størst. Problemområderne i kredsen er ikke statiske, hvorfor der er behov for den størst mulige fleksibilitet, så politiet kan sætte ind der hvor problemerne opstår. Det var ligeledes konstateret, at henvendelserne til lokalpolitistationerne havde været faldende siden reformen, hvor mange ekspeditionsopgaver er overgået fra politiet til kommunerne. Anders Linnet understregede, at politikredsen i en tid med faldende bevillinger og stigende udfordringer (herunder bl.a. organiseret og grænseoverskridende kriminalitet) må nyttiggøre sine ressourcer bedst muligt ikke mindst på ressourcetunge områder, hvor opgaverne må søges løst med færre ressourcer. Det har på den baggrund været naturligt at se nærmere på den forholdsvis omkostningstunge landpolitiordning. Han

69 understregede, at landpolitiordningen flere steder har været velfungerende, men at ikke alle dele af politikredsen har landbetjente, hvilket har skabt et noget uensartet serviceniveau på tværs af politikredsen. Anders Linnet tilføjede, at formålet med omlægningen ikke er at nedprioritere det borgernære område, men derimod at frigøre ressourcer, som skal komme kredsen som helhed til gode. Politiopgaverne vil stadig blive løst på tilfredsstillende vis for borgerne - blot på en anderledes måde og med en anderledes form for nærhed. Landpolitiets nuværende arbejdsopgaver vil fremover blive ledet og prioriteret fra de lokale politistationer, og således at politikredsen også bl.a. i lyset af nyere forskningsresultater på området skal vurdere, hvilke lokale politiopgaver, som giver mest valuta for pengene, og som politiet derfor skal prioritere i nærpolitiindsatsen. Der kan derfor fremover være enkelte opgaver, som politiet ikke længere ville være involveret i på samme måde, som det er tilfældet på nuværende tidspunkt. De hastende politiopgaver berøres derimod ikke af omlægningen. Anders Linnet oplyste endelig, at det allerede nu er besluttet, at 3 lokale tjenestesteder med placering i henholdsvis Stevns, Kalundborg og Odsherred kommuner, som er de ydreområder, der har længst til en politistation, opretholdes/etableres også efter omlægningen. I øjeblikket arbejdes med en plan for udformningen af den fremtidige politibetjening i landområderne. Forslagene ville blive drøftet både internt og eksternt på kredsrådsmødet i september. Såfremt der i kommunalt regi eller hos borgerne er input af forskellig art, er dette selvfølgelig velkomment. Lene Sørensen tilføjede, at arbejdsgrupperne blandt andet så på fremtidens borgernære opgaver. Underliggeren for politiets arbejdsopgaver skal undersøges nærmere, ligesom der vil være overvejelser om mere projektorienterede opgaver, idet disse indtil videre havde vist rigtigt gode resultater. Projekterne kan med fordel tilrettelægges der, hvor udfordringerne opstår. Der skal mere generelt arbejdes på at lave en strategi- og uddannelsesplan for det kriminalitetsforebyggende arbejde. Thomas Adelskov udtrykte ønske om, at omlægningen ville ske med respekt for de velfungerende landpolitiordninger navnlig således, at der ikke ville blive trukket to polititjenestemænd ud af Odsherred Kommune. Det er helt afgørende, at den fremtidige ordning bygger på fakta og ikke på, hvem som råber højest. Thomas Adelskov tilføjede, at selv om politiets kerneopgaver er defineret ved lov, så skal politiet være varsom med at nedprioritere de opgaver, hvor fokus ikke kun er rettet mod problemer og kriminalitet, men hvor politiet møder borgerne i f.eks. forebyggelsesøjemed. Dette ud fra en betragtning om, at den goodwill som det vil give politiet, vil man også kunne trække på i en konfliktsituation. Joy Mogensen bemærkede, at politiet ved Byrådsmødet i Roskilde havde redegjort ganske klart for deres rationale bag planen for omlægningen af politibetjeningen i landområderne. Bemærkningerne om betydningen af at have et politi, som ikke kun var problemfokuseret, men som også udførte forebyggende arbejde, er helt rigtige, men den skitserede ændring tager ikke højde for lokalpolitistationernes forebyggende arbejde. Politi og nærhed er meget vigtige faktorer for borgerne. Særligt landpolitiordningen i Jyllinge er meget velfungerende og omlægningen vil derfor komme til at møde stor modstand lokalt. Joy Mogensen bemærkede yderligere, at det fremstår meget uvist for den enkelte borger, hvad der vil blive sat i stedet for den eksisterende landbetjentordning. Hun erindrede om, at Marie Stærke på sidste kredsrådsmøde givet politiet et godt råd om at gøre det klart og tydeligt, hvad der vil blive sat i stedet for den eksisterende ordning. Leif Nielsen tilsluttede sig indledningsvist det fremførte, og udtrykte desuden bekymring for, hvilke konsekvenser omlægningen vil have for Lejre Kommune. Kommunen føler sig særligt hårdt ramt, eftersom ingen af de 3 nuværende landbetjente fastholdes efter omlægningen. Det anerkendes, at der kan være behov

70 for ændringer, men der er en vis bekymring i forhold til den fremtidige varetagelse af de opgaver, som landbetjentene varetager i dag. Kommunen vil meget gerne informeres om de fremtidige planer, og der er sendt et brev til ledelsen i Midt- og Vestsjællands Politi med anmodning om deltagelse i et byrådsmøde. Marie Stærke tilføjede, at der stadig er mange usikkerheder forbundet med de nye planer, og at argumenterne for omlægningen ikke var særligt klare. Det fremgår ikke tydeligt nok, hvordan politiet vil sikre synligheden, og hvor mange ressourcer, der vil kunne frigives ved en omlægning. Marie Stærke tilføjede yderligere, at det efter hendes opfattelse var et demokratisk problem i, at det ikke havde været muligt at bidrage med formelle høringssvar i processen. Borgmestrene kommer gennem orienteringerne i bl.a. Kredsrådet lidt i klemme i forhold til borgerne, som ikke forstår, hvad der foregår. Politiet blev derfor inviteret til møde med Byrådet i august til en nærmere orientering om, hvad borgerne i Køge Kommune kan forvente af den nye løsning. Hans Ulrich Hermansen tilsluttede sig det fremførte, og udtrykte bekymring i forhold til politistationen i Ringsted. Politiets synlighed er en meget vigtigt del af det forebyggende arbejde, og kommunernes egne initiativer må ikke påvirke politiets indsats på området. Bekymringen er, at politiet gennem besparelser skaber udgifter for kommunerne til eksempelvis aftaler med private vagtværn. Martin Damm tilsluttede sig de øvrige bemærkninger om, at det er farligt at satse udelukkende på et problemorienteret politi, idet de forebyggende indsatser har stor værdi. Mange af borgerne kan identificere sig med politiet på gaden, og der er en almindelig respekt og anerkendelse af politiets arbejde. Det har således stor betydning for borgerne, at politibetjente fortsat deltager ved færdselsprøver i skolerne mv. Søren Kjærsgaard erklærede sig enig i synspunkterne om betydningen af det forebyggende arbejde, ligesom han understregede betydningen af en åben dialog på Kredsrådsmøderne. Han tilføjede, at politiets omlægning af landpolitiordningen ikke adskiller sig fra den proces og udvikling, som kommunerne har været og stadig er i, i forhold til tilpasning af f.eks. kommunekontorer, skoler, dagsinstitutioner mv. Det er i den forbindelse meget vigtigt, at få formidlet budskaber omkring omlægninger og ændringer på en sådan måde, at der ikke skabes unødig utryghed hos borgerne. Niels Ulrich Hermansen erklærende sig uenig heri. Anders Linnet bemærkede hertil, at han var enig i, at omlægningen af landpolitiordningen på mange måder ligner det, som kommunerne allerede selv havde udført på en lang række områder. Han bemærkede yderligere, at der vil komme til at ske ændringer, men det vigtigste og det som vil være ledestjernen for udformning af den fremtidige ordning - er, at politiopgaverne i landområderne også fremover vil blive løst på en tilfredsstillende måde Anders Linnet tilføjede, at de fremførte bemærkninger om såvel betydningen af det forebyggende arbejde som vigtigheden i en informativ og konkret orientering til borgerne, er taget til efterretning. En detaljeret redegørelse ville følge på et senere tidspunkt, når den fremtidige ordning er udformet, ligesom politiet nu såvel som fremover vil stille op til dialog og orientering, hvis og når der fremsættes ønske herom. Borgmestrenes holdninger til omlægningen er politiet bekendt, men politiledelsen er ansvarlig for, at den samlede varetagelse af politiopgaverne i kredsen løses på en effektiv og ressourcebevidst måde. Leif Nielsen bemærkede, at Lejre Kommune gerne ville tage imod tilbuddet om en orientering - særligt vedrørende de nye tiltag. Ad pkt. 7 Status på den borgervendte og utryghedsskabende kriminalitet i politikredsen, jf. strategi 2011 (vold i nattelivet, tyveri fra borger, utryghedsskabende knallertkørsel)

71 Sten Skovgård Larsen redegjorde kort for status på den borgervendte og utryghedsskabende kriminalitet i politikredsen, og oplyste i den forbindelse, at såvel antallet af anmeldelser for vold i nattelivet og tyveri fra borger, som antallet af sigtelser for kørsel med konstruktivt ændrede knallertkørsel, ligger på niveau med de fastsatte mål. Ad pkt. 8 Status på indbrudssituationen, herunder status på lokalrådenes arbejde med bekæmpelse af indbrud, jf. samarbejdsplanens pkt. 4 b) Sten Skovgaard Larsen bemærkede, at der indtil videre i 2012 er modtaget færre anmeldelser vedrørende indbrud end det gennemsnitlige niveau for Ad pkt. 9 Orientering om bandesituationen og indsatsen i Midt- og Vestsjællands politikreds, herunder om projekt Bryd fødekæden til rocker- og bandemiljøet i de særligt udsatte boligområder i Køge og Greve På spørgsmål fra Niels Hörup oplyste Christen Østergaard, at der ikke var sket en decideret forøgelse af antallet af bandemedlemmer i politikredsen, men at der fortsat består stærke modsætningsforhold mellem personer tilknyttet bandegrupperingerne her i politikredsen. Christen Østergaard oplyste endvidere, at antallet af fængslede bandemedlemmer fortsat ligger over det fastsatte måltal. Ad pkt. 10 Status på iværksatte og evaluerede projekter i medfør af den strategiske kriminalpræventive indsats overfor børn og unge, jf. samarbejdsplanens pkt. 4 a) Det aftaltes, at punktet af tidsmæssige årsager bliver gennemgået ved næste kredsrådsmøde den 24. september Ad pkt. 11 Status på opstarten af arbejdet i Ungesamrådet, jf. samarbejdsplanens pkt. 4 e) Karin Thostrup oplyste, at arbejdet i Ungesamrådet har haft en god opstart med 3 afholdte møder, hvor spilleregler og retningslinjer for samarbejdet drøftes og prøves af. Der er foreløbig behandlet 3 konkrete ungesager. Ad pkt. 12 Eventuelt, herunder sejladsreglement Jesper Kofoed orienterede kort om udkastet til det nye sejladsreglement, der indføres på grund af en ny bekendtgørelse om sejlads med vandscootere mv. Udkastet til reglement er udarbejdet efter høring af kommunerne, og skal efter planen træde i kraft inden badesæsonens start. På spørgsmål fra Thomas Adelskov oplyste Jesper Kofoed, at det ikke med den nye vandscooterbekendtgørelse er muligt at indføre et generelt forbud mod vandscootersejlads i et større kysteller fjordområde. Jens Børsting bemærkede, at der netop nu i et samarbejde mellem politi og kommuner arbejdes med nummerering af badestrande, hvilket eventuelt fremover kunne anvendes til identifikation af de i reglementet nævnte badestrande. Der var ikke yderligere bemærkninger til dette punkt.

72 Anders Linnet Formand Joy Mogensen næstformand

73 Bilag: 4.1. Ansøgning fra producentforeningen med bilag Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. august Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 9630/12

74 From:Peter Østerbye To:Peter Østerbye Subject:VS: Michael Svane - Fra: michael@hesselbjerggaard.dk [mailto:michael@hesselbjerggaard.dk] Sendt: 14. december :46 Til: Mette Touborg (Borgmester - F) Emne: Michael Svane - Kære Mette Jeg har et godt tilbud, (som dyne Larsen kunne have sagt det) som jeg vil høre, om du kunne se Lejre Kommune være med til at financiere. Jeg har fortalt dig lidt om tankerne tidligere, og du sagde, at jeg skulle vende tilbage med et konkret forslag. Som sagt så gjort. Vedhæftet er projektbeskrivelsen og et stillingsopslag som er på vej. De beskriver hvad det er vi vil. I projektbeskrivelsen er der budget så du kan se hvordan financieringen er sat sammen. Projektet er et afsætningsfremmne og formidlingsprojekt med udgangspunkt i den økologiske matrixbedrift i Lejre i samarbejde med AAU. Matrixbedriften er repræsenteret ved interrim foreningen Økologisk Jordbrug i Lejre som det fremgår af projektbeskrivelsen. Jeg kan forstå at GUDP projektet sammen med Københavns Madhus, Økologisk Landsforening og AAU ikke blev bevilget. Det er ikke mindst derfor, at jeg foreslår dig at blive medinvestor i det nye Lejre baserede projekt. Der er to muligheder, som jeg ser det. 1. Lejre kommune påtager sig en del af medfinancieringen, f.eks ,- kr pr. år. 2. Lejre kommune påtager sig den fulde medfinanciering på ,- kr pr. år med forventning om at lægge dette projekt ind i "Region Sjællands Grøn Vækst-program", (200 mill. kr puljen) som medfinancierer efter krone til krone princippet. Det vil gøre ansøgningen til Region Sjælland "tungere", d.v.s. øge chancerne for succes, samtidig med at det modtagne beløb af tilsvarende størrelse vil kunne blive anvendt til andre gode ting i Lejres økokommune sammenhæng.

75 Du må meget gerne ringe hvis der er spørgsmål. Prof. Niels Heine Kristensen fra AAU og undertegnede kommer gerne forbi så vi kan belyse sagen yderligere. Kærlig hilsen Michael Svane

76 Beskrivelse af Post doc projekt. Samarbejdsaftale mellem AAU,FINe og Producentforeningen Økologisk Jordbrug i Lejre 1 Ny afsætningsmetodik for økologiske landbrugsprodukter. Der mangler viden om hvordan afsætning og et stærkere samarbejde mellem primærproducenter med et lokalt udgangspunkt kan integreres med hinanden. Alt for ofte bliver forskning og udvikling enten skilt fra hinanden, eller fokus bliver på enten afsætningen, forarbejdning eller på samarbejde på primær siden. Analysen af hvor åbningerne er på det eksisterende marked vil blive suppleret af analyser af hvordan nye modeller på afsætningssiden kan være med til at generere helt nye typer af efterspørgsel. De modeller som der vil blive arbejdet med tager deres afsæt i Italien og Spanien, men også fra USA. Den viden som projektet ønsker at producere er helt afhængig af at der pågår en faktuel udvikling som muliggør en sådan produktion af viden. Som det fremgår af baggrundsmaterialet på de efterfølgende sider, så er det tilfældet. Den kontekst af viden og de aktørnetværk som er i bevægelse er repræsenteret ved. Organisatorisk forandring i form af etablering af en økologisk matrixbedrift i Lejre området. Lokalt kommunalt ejerskab gennem Lejre Øko-kommune aktiviteterne. Regional vækst gennem en øget fokus på efterspørgslen fra den offentlige sektor både til Lejre, Roskilde og København. En gunstige markedssituation som mere generelt skaber baggrunden for en efterspørgsels drevet udvikling i det økologiske fødevaremarked. Metodisk læner denne form for videns produktion sig op af aktionsforsknings,- og interventionsforsknings traditioner. Traditioner som AAU har en lang erfaring indenfor. Projektet har potentiale til at bidrage væsentligt til denne type forskning. Teoretisk fordi projektet bidrager til ny public management og markedsforståelser. Metodisk, fordi aktiviteterne, med både den bredde og dybde der ligger bag, giver et aktionsforskningsperspektiv som er lovende i forhold til at producere den ønskede viden. Projektet skal arbejde med nye metoder for udvikling af afsætning med udgangspunkt følgende tre niveauer. Detailsalg, markedssalg herunder samarbejde mellem gårdbutikker. Salg til indkøbsforeninger, bofællesskaber. Leverance til fødevarefællesskaber i København og i Leje. Foodservice samarbejde. Afsætning enten direkte til institutioner eller via foodservice sektoren. Aktuelt er de to første niveauer i rivende udvikling, men hvis niveau tre, etablering af leverandøraftaler på food service sektor vilkår, skal vokse, så er der brug for at tænke nyt, herunder tænke i nye modeller. Udvikling af nye metoder i afsætning på foodservice niveau er vigtigt af tre årsager. Områdets store godser (Ledreborg, Ryegaard, Vallø) lægger først om når der er skabt tillid til at deres store volumen kan afsættes. 1 Vedtægter fremgår af Bilag 2. 1

77 Den effekt som samarbejdspartnerne i Lejre arbejder på lykkes først når alle tre niveauer er i spil samtidig. Fokus på handlemuligheder indenfor Indkøbs,- leverandøraftaler i relation til først og fremmest Roskilde/Lejre kommuner, men også Københavns Madhus, er så stor og så komplekse problemstillinger, at der er brug for forskningsbaseret ophæng. Publikations,- undervisnings og formidlingsaktivitet. Post.doc forløbet skal resultere i. 1. En videnskabelig artikel om året. 2. Deltagelse i planlagte formidlingsaktiviteter knyttet til den økologiske fødevare festival på Roskilde Dyrskue. 3. Vejledning af en Ph.D. i Design af Fødevareudstillinger. En stilling som formodentlig slås op i et samarbejde mellem AAU, Roskilde Dyrskue, Madkulturen og Roskilde Kommune. Forhandlinger forventes afsluttet ultimo Januar Tidsplan. Projektet er på 27 mdr. Start: 1. feb 2012 Slut: 1 maj 2014 Budget. Se bilag 1 2

78 Baggrund Lejre som lokal tilpasset strategi Gennem de sidste to år er der arbejdet med etableringen af en egentlig økologisk matrixbedrift i Lejre. Fra åbningskonferencen 2010 på Ledreborg gods 2, over offentligt møde på Lyngby Landbrugsskole 2011, med i alt 46 deltagende landmænd, til nu en producentforening. Udviklingen af matrixbedriften ledes af VfL. Der udarbejdes i denne sammenhæng et varekatalog baseret på medlemmernes produkter. Et varekatalog som dette projekt tager sit udgangspunkt i. Parallelt med producent samarbejdets etablering, er Lejre kommune & DN 3, gået sammen om projekt Økologisk Kommune. Et tre årligt udviklingsprojekt, fra 1 sept til ultimo Øko-kommune projektet løber under hele forløbet af indeværende projekt. Øko-kommune projektets målsætning er at hæve den økologiske overlægger for Lejre kommune og borgere/forbrugere i samarbejde med ØLF og L&F samt rådgivere fra VfL og Gefion. Det ambitiøse udviklingsarbejde blev søsat i de landsdækkende medier 4 d.28 september Formålet er at øge hastigheden på omlægningen af landbrugsjorden, øge offentligt forbrug af økologiske fødevarer og generelt i forhold til forbrugere, øget fokus på miljøansvarlighed i indkøb og adfærd. Udviklingen i Lejre understøttes af væksten i afsætningen af økologiske landbrugsprodukter i andre sektorer. Den lokale og nære verden indgår i en kontekst af global økonomi. Drivkræfterne i denne globale kontekst vil kort blive præsenteret. Motivationen til at arbejde med nye lokale afsætnings muligheder, har rod i de åbninger som er på vej, men uden den trækkraft som den globale økonomis repræsenterer, vil succes næppe være mulig. Regionale fødevare projektaktiviteter I Roskilde regionen er der et væld af aktiviteter som generelt understøtter udviklingen af ovennævnte aktiviteter i Lejre. De nævnes fordi der her, skabes viden, netværk og aktiviteter som er med til at muliggøre indeværende post.doc projekt. Herom senere i projektbeskrivelsen. Det drejer sig om følgende regionale projektaktiviteter. Fødevareprojektet om Mad og måltider i Region Sjælland. Et projekt til samlet 37 mill. Kr. som arbejder med Innovation, oplevelser, og kompetenceudvikling med henblik på at skabe økonomisk og beskæftigelsesmæssig vækst og udvikling i hele fødevareerhvervets værdikæde i Region Sjælland. Konkret er målsætninger at; 1. Skabe afsætning regionalt, nationalt og internationalt 2. Sikre et generelt kompetanceløft i hvert enkelt le3d i værdikæden 3. Øge erhvervets innovationsevne og innovationernes succesrate 4. Skabe øget værdi og beskæftigelse i Regionens fødevarevirksomheder Regional Madkultur i Øresund. Et tre årigt Interreg IVA landdistrikts projekt på Slagteriskolen i Roskilde. Projektets mål er; 2 Afrapportering fra Open Space konferensen på Ledreborg Gods 3 DN s annoncerig af Lejre samarbejdet interview med Borgmester Mette Touborg 4 DR s annoncering af Lejre samarbejdet 3

79 1. At synliggøre den lokale madkultur især i yderområderne af Skåne, Sjælland, Lolland-Falster og Møn 2. Fremme udvikling af regionale fødevarer 3. At skabe erfaringsudveksling og samarbejde på tværs af grænser 4. At gøre kompetenceudvikling og produktudvikling tilgængelig for virksomheder 5. Udvikle events og kendskab til lokale produkter i erhvervsuddannelserne 6. At synliggøre de lokale fødevarevirksomheder 7. At tiltrække flere kunder, gæster, turister til landdistrikterne Madkulturen som national vidensinstitution. Aktivitetsområder er endnu ikke fastlagt, men følgende ligger fast. 1. Visionen: Madkulturens vision er at styrke madkulturen i Danmark.Madkulturen vil løfte diskussionen om bedre fødevarekvalitet og maddannelse til et politisk, folkeligt og konkret niveau. 2. Missionen:Madkulturens mission er at være et innovativt kraftcenter, der sætter dagsordenen og samler tværfaglige kompetencer i en målrettet indsats for at styrke madkulturen i Danmark. Madkulturen vil højne kvaliteten af den mad, vi spiser i det offentlige rum og hjemme ved spisebordet samt fremme udviklingen og afsætningen af kvalitetsfødevarer. 3. Brandløftet: Madkulturens løfte til omverdenen er: Bedre mad til alle. Brandløftet fortæller, hvorfor Madkulturen er sat i verden nemlig at gøre bedre fødevarer, sunde måltider og gode smagsoplevelser tilgængelige for alle uanset alder, indkomst, social baggrund og geografisk placering. Roskilde Dyrskue og den nye Roskilde Tekniske Skole (Fusionerer med Slagteriskolen) rummer ligeledes en lang række aktiviteter som er værdifulde samarbejdspartnere for Post.doc projektet mål. Generelt om markedssituationen for økologiske fødevarer Økologien erobrer fortsat markedsandele Markedet Salget af økologiske varer stiger i Danmark. Vi er det land i verden, hvor økologien har den største markedsandel. Det er især mælkeprodukter, æg, havregryn, mel, pasta samt visse typer frugt & grøntsager, som danskerne i stor stil køber som økologiske. Der bliver solgt flere og flere økologiske varer i Danmark. Danmark er det land i verden, hvor økologien har den største markedsandel, ligesom vi er den nation i verden, der per indbygger bruger flest penge på økologi. Samlet set udgjorde salget af økologiske føde- og drikkevarer i detailhandlen ifølge Danmarks Statistik 7,2 pct. i 2010 mod 4 pct. i Øget fokus på miljø og sundhed i befolkningen koblet med den økologiske sektors fokusering på produktudvikling og branding har været med til at øge danskernes interesse for at købe økologisk. Den markante stigning i omsætningen for økologiske fødevarer i butikkerne og den voksende markedsandel afspejler sig dog ikke i en tilsvarende stigning i den danske produktionen af 4

80 økologiske råvarer. Årsagen er, at importen er stigende. Det er mange grunde hertil, som ikke vil blive uddybet her yderligere her. Økologien eksporteres og hjælper på betalingsballancen Nye øko-eksporttal fra Danmarks Statistik cementerer økologiens succes. Danmarks øko-eksport er tredoblet til 857 mio.kr. fra 2006 til 2010, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Især salget af frugt og grønt, æg og mejeriprodukter i Tyskland driver den danske øko-eksport fremad. Det er meget positivt, at økologieksporten fortsætter den flotte udvikling gennem de sidste år, hvor finanskrisen har haft sit tag i Europa. Det er især det tyske marked, der har trukket læsset, blandt andet for mejerierne Med regeringens nye økologi-initiativer forventes den flotte udvikling i 2011 at fortsætte ind i Særligt udviklingen inden for bær, frugt og grøntproduktionen styrkes. Økologien hjælpes på vej i erhvervspolitikken Den ny regeringen har en målsætning om mindst en fordobling af det økologiske areal i Danmark i Målet bakkes op af en handlingsplan Der er samlet set afsat 456 mio. kr. over de næste to år til at fremme økologien. Heraf går 250 mio. kr. til at videreføre eksisterende initiativer som fx omlægningsstøtte, information og markedsføring, økologiforskning og udvikling af biogasløsninger. De resterende 206 mio. kr. er nye midler, der går til en række initiativer, hvoraf nogle allerede har været på vej under den tidligere regering, og nogle er nye initiativer, som den nuværende regering har fået på plads sammen med Enhedslisten. Det drejer sig om: 40 mio. kr. Investeringer i økologiske bedrifter 28 mio. kr. Omstilling af offentlige køkkener til økologi 10 mio. kr. Eksportindsats 10 mio. kr. Investeringer i forarbejdning af økologiske råvarer 5 mio. kr. under Fonden for Økologisk Landbrug til fremme af klima, natur, dyrevelfærd 5 mio. kr. Etableringsstøtte til frugttræer og bærbuske 5 mio. kr. Økologisk sortsudvikling og - afprøvning Økologien er et nyt vækstlokomotiv Økologien stiller krav om ny viden. Ny viden omsættes i form af teknologier som virker tilbage på produktionen. FØJO programmerne har gennem et årti produceret F&U som har været med til at løfte økologien til det nuværende niveau. Med udgangspunkt i Videnssyntesens anbefalinger blev ICROFS programmet skabt, og i forlængelser heraf CORE Organic programmet. Fokus på fødevaresystemer og en global økonomi er nye tiltag. Vækst, robusthed og troværdighed blev kodeordene i det nye Organic RDD program under GUDP. DD delen blev forsøgt styrket. På teknologisiden søges økologien styrket disse år ved en satsning på økologisk biogas. I takt med at udfasningsplanens tids terminer rykker tættere på, skal der satses på nye teknologier. Klima og miljø dagsordener presser på for nye tekniske løsninger. Landbrugssektoren presser på for at være med til de nye bæredygtige løsninger. Meget vil afhænge af resultatet af de igangværende energiforhandlinger. Biogasløsningen er vigtig for næringsstoftilførslen på Sjælland, og dermed også for succesmulighederne for den økologiske matrixbedrift i Lejre. Bilag 1 5

81 Budget - Post Doc projekt (Producentforeningen Økologisk Jordbrug i Lejre) Finansiering Budget Total Lejre AAU 50% 50% **Lønninger: Postdoc Overhead, 20% I alt Betalingsfrister: Tilskud der betales februar Tilskud der betales februar Tilskud der betales februar I alt ** Lønninger er baseret på følgende satser incl. soc.omk. og pension: 12 mdr. a kr ,- 12 mdr. a kr ,- 3 mdr. a kr ,- Bilag 2. Vedtægter for Foreningen Økologisk Jordbrug i Lejre. 6

82 1 Navn Producentforeningens navn er Økologisk jordbrug i Lejre. Herefter benævnt Foreningen. Foreningens hjemsted: Lejre Kommune. Hesselbjerggaard, Buesøvej 12 Kattinge 4000 Roskilde Tel el ; Michael@hesselbjerggaard.dk. 2 Formål Foreningens formål er: at formidle generel information om økologisk jordbrugsproduktion at producere information om økologisk jordbrug som understøtter formidlingsaktiviteterne blandt producentforeningens medlemmer at sikre de bestemmelser der gælder for økologisk jordbrugsproduktion overholdes og udvikles mod fremtidens landbrug. 3 Medlemmer Foreningens medlemmer er foreløbigt følgende producenter 1. Hesselbjerggaard. Buesøvej 12 Kattinge 4000 Roskilde. V. Gdr. Birgitte Ravn Olesen 2. Hjørnegaard I/S. Hjørnegårdsvej 1 St. Karleby Kirke Hyllinge. V. Gdr. Per Thommassen (Formand) 4 Generalforsamling Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Det er generalforsamlingens opgave at analysere, diskutere og udstikke hovedlinier for foreningens virksomhed. Ordinær generalforsamling afholdes inden udgangen af August måned og indkaldes med mindst 14 dages varsel. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være fremsendt til formanden senest 8 dage før generalforsamlingen. Stemmeret ved generalforsamlingen har de fremmødte medlemmer. Bestyrelsen træffer beslutning om hvem der i øvrigt skal indbydes til generalforsamlingen. Bestyrelsen beslutter generalforsamlingens dagsorden, der mindst skal indeholde følgende punkter: 1. Valg af stemmetællere og dirigent 2. Beretning ved formanden 3. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse. 4. Indkomne forslag 5. Fastsættelse af kontingent 6. Valg til bestyrelsen 7. Valg af revisor 8. Eventuelt Generalforsamlingen er beslutningsdygtig, når den er lovligt indvarslet. Alle økonomiske dispositioner skal godkendes af bestyrelsen. Manglende godkendelse medfører at beslutningen bortfalder. 7

83 Bortset fra vedtægtsændringer, træffes alle beslutninger ved simpelt flertal. Vedtægtsændringer kræver at 2/3 af de fremmødte stemmer. Blanke stemmesedler medregnes ikke. Afstemning sker ved håndsoprækning. Ethvert medlem kan dog begære skriftlig afstemning. Generalforsamlingen kan nedsætte udvalg til løsning af særlige opgaver. 5 Ekstraordinær generalforsamling Ekstraordinær generalforsamling afholdes efter beslutning i bestyrelsen, eller hvis en femtedel af foreningens medlemmer fremsætter ønske herom. Når der er fremsat ønske om en ekstraordinær generalforsamling, er bestyrelsen pligtig at afholde generalforsamlingen senest 1 måned efter, at anmodningen, med angivelse af forslag, der ønskes behandlet, er indsendt til bestyrelsen. På den ekstraordinære generalforsamling behandles kun de forslag, der har givet årsag til indkaldelsen. 6 Hæftelse Foreningen hæfter alene med dennes formue. 7 Bestyrelsen Bestyrelsen sammensættes af 2 personer. For medlemmer er valgperioden 2 år. Det første år vælges 2 bestyrelses-medlemmer dog kun for 1 år, således at halvdelen af bestyrelsen er på valg hvert år. Suppleanter er på valg hvert år. Der vælges 2, 1 er på valg hvert år. Bestyrelsen fastlægger foreningens holdning i principielle spørgsmål. Bestyrelsen behandler og tager beslutning i alle sager vedrørende foreningen. Bestyrelsen fastsætter honorarer og lønninger og foretager bevillinger til foreningens arbejde. Tegningsberettiget er to medlemmer af bestyrelsen hvoraf den ene skal være formanden. Bestyrelsen konstituerer sig med valg af formand, næstformand og kasserer. Bestyrelsen kan etablere et forretningsudvalg, der består af formand og kasserer. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 2 af dens medlemmer er til stede. Afgørelser i bestyrelsen sker ved almindelig stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Afstemninger i bestyrelsen skal være skriftlige, hvis blot et medlem forlanger det. Såfremt bestyrelsen beslutter at nedsætte et forretningsudvalg udarbejder bestyrelsen en forretningsorden for dette udvalg. 8 Foreningens daglige virksomhed Formanden varetager foreningens interesser, og foranlediger at de løbende forretninger bliver besørget. Han påser at protokoller og regnskaber er i behørig orden og sørger for, at alle af generalforsamlingen og bestyrelsen trufne beslutninger bringes til udførelse på bedste måde. 8

84 Han indkalder til møderne, leder forhandlingerne samt orienterer fra bestyrelsen om foreningens virksomhed og andre spørgsmål som kan være af interesse for foreningen. Bestyrelsesmøde skal afholdes efter behov, dog min. 2 gange årligt. Næstformanden overtager i formandens fravær alle dennes forretninger og pligter. Han bistår endvidere formanden i alt hvad der angår foreningens virksomhed og interesser. Kassereren har ansvaret for, at der føres kartotek over foreningens medlemmer og disses bidrag. Kassereren drager omsorg for, at der føres et omhyggeligt og overskueligt regnskab for foreningen. Kassereren drager endvidere omsorg for, at regnskabet bliver revideret samt forelægger det på den ordinære generalforsamling. 9 Kontingent Kontingent til foreningen foreslås af bestyrelsen og godkendes af generalforsam-lingen. Ved såvel indmeldelse som udmeldelse af foreningen betales fuld kontingent i indmeldelses- og udmeldelsesåret. 10 Foreningens midler Der føres bogholderi over foreningens løbende indtægter og udgifter samt aktiver og passiver. Bortset fra nødvendig kontant beholdning, anbringes foreningens midler i penge-institut. 11 Regnskab / revision Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Regnskabet revideres af en statsautoriseret revisor. 12 Organisationens opløsning Bestemmelse om organisationens opløsning kan kun træffes på en generalforsamling, der er indvarslet med dette formål og kan kun træffes, hvis mindst ½-delen af de stemmeberettigede er repræsenteret. Beslutning om ophævelse forudsætter endvidere, at mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer går ind herfor. Er der ikke mødt ½-delen af de stemmeberettigede, sammenkaldes til en ny generalforsamling, der kan træffe beslutning uanset antal fremmødte stemmeberettigede. I øvrigt er proceduren den samme som ved den første generalforsamling. Den sidste generalforsamling nedsætter et likvidationsudvalg, der sammen med den sidst fungerende bestyrelse afvikler foreningens aktiver og passiver. Foreningens formue tilfalder ved opløsning medlemmerne. Således vedtaget på den stiftende generalforsamling den 23. februar 2011 Kattinge d Formand Gdr. Per Thomasen 9

85 Position no.. Job vacancy at AAU Copenhagen, Department of Planning. 27 month postdoc opportunity at the University of Aalborg Copenhagen in the field of Regional development of strategies for conversion to organic agriculture and farmer-consumer partnerships The research group Foodscapes, Innovation & Networks (FINe) at AAU Copenhagen has started a regional development program for organic and sustainable food. This project is targeted the cooperation with actors in the municipality of Lejre, and it is a part of an extended cooperation between the municipalities and regions on Sealand and AAU Copenhagen. AAU Copenhagen has a strategy of being one of the leading research institutes in sustainable and culinary food production. This position as Postdoc in regional development of strategies and methods for improving growth of organic agriculture and farmer-consumer partnerships is targeted cooperation with Lejre. The overall aim of the project is to facilitate the development of locally embedded organizations that can help overcome barriers on the market, in the distribution and in the institutional frameworks. The development of matrix farming systems will be an integrated part of this postdoc research. The Postdoc will be part of an active and internationally recognised multidisciplinary research team at AAU Copenhagen and will be collaborating with the affiliated phdstudents, postdocs and senior members on the following key tasks: Conducting research, teaching and supervision Publication of research results in peer reviewed journals Contributing to developing and elaborating the research agenda on local food networks Preparing (inter)national research proposals The postdoc will also be connected to the new master program in Integrated Food Studies, to the PhD courses and summer schools that FINe offers at AAU Copenhagen as teacher and supervisor. Profile: For this Postdoc project we are recruiting a full-time post-doctoral candidate with a degree in one of the social sciences, science technology studies or technical sciences with a strong interest in questions related to food and technology in society. The successful candidate will have a good track record of academic publications, will demonstrate a motivation to work in a multi-disciplinary team in an academic environment and will preferably have experiences from professional work with similar projects. They will be enthusiastic with good communication skills and with strong written and spoken English. The postdoc position will be offered to a qualified candidate as soon as possible, preferably starting 1. February 2012 For more information contact research secretary Dortea Koldborg Jensen dkj@plan.aau.dk or professor Niels Heine Kristensen, nhk@plan.aau.dk. See for more information on the research group. Deadline: To apply for this position, please fill in the application form including your resume and list of publication, through the link below, before 30. December 2011 Qualification requirements:

86 Appointment to Postdoc presupposes scientific qualifications at PhD level or similar scientific qualifications. The research potential of each applicant will be emphasized in the overall assessment. Appointment as a Postdoc cannot exceed a period of four years in total at Aalborg University (appointment at Postdoc level cannot exceed a period of eight years in total in Denmark, however max. six years at Assistant Professor level - which includes Postdoc- at the same institution). The application must contain the following: A motivated text wherein the reasons for applying, qualifications in relation to the position, and intentions and visions for the position are stated A current curriculum vitae Education (copies of documentation for degrees obtained) Scientific qualifications. A complete list of publications must be attached with an indication of the works the applicant wishes to be considered. You may attach up to 5 publications Dissemination qualifications, including participation on committees or boards, participation in organisations and the like Teaching qualifications Additional qualifications in relation to the position References/recommendations Personal data. Agreement Appointment and salary according to the agreement between the Ministry of Finance and the Danish Confederation of Professional Associations (AC) on Academics in the State (with the Ministry of Finance Circular of June 13, 2007 on the employment structure at Danish Universities).

87 Bilag: 4.2. Brev til Statsforvaltningen vedr. støtte til post doc Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. august Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 29081/12

88 Statsforvaltningen Sjælland Dronningensgade Nykøbing F Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Tina Unger Center for Byg & Miljø D Vedr. støtte til post doc i nye metoder for afsætning af økologiske E tiun@lejre.dk produkter Dato: 28. marts 2012 J.nr.: 12/1759 Lejre Kommune deltager i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening i projekt Den økologiske kommune. Samarbejdet omfatter kommunens deltagelse i et samlet projekt bestående af en række delprojekter med økologi som hovedtema. Fælles for alle delprojekter er, at de har fokus på at afdække barrierer og muligheder ved økologi fra drift til bruger og samlet set skal fremme videnopbygning og metodeudvikling indenfor området. I den forbindelse har Lejre Kommune modtaget ansøgning fra Producentforeningen Økologisk Jordbrug i Lejre om tilskud til et Post Doc projekt, som med afsæt i idéerne og tankerne bag delprojektet om økologiske matrixbrug i Lejre Kommune skal arbejde med nye metoder for afsætning af økologiske produkter. Post Doc projektet foregår i samarbejde med Aalborg Universitet, København. Ansøgning fra Producentforeningen Økologisk Jordbrug i Lejre er vedlagt som bilag. Ansøgningen blev behandlet af kommunalbestyrelsen 27. februar 2012 og kommunalbestyrelsen besluttede, at støtte projektet med kr. under forudsætning af, at Statsforvaltningen vurderer, at tilskuddet kan gives inden for kommunal-fuldmagtsreglerne. Lejre Kommunes vurdering Lejre Kommune deltager i Den økologiske kommune ud fra en overordnet interesse om at beskytte natur og miljø. Lejre Kommune har væsentlige drikkevandsinteresser, der kræver en særlig opmærksomhed omkring jordudnyttelsen omkring kildepladser. Økologisk jordbrug anses som én af flere mulige indsatser af betydning for beskyttelse af grundvandet. Ydermere ser Lejre Kommune væsentlige potentialer i udviklingen af turisme i området og projektet har åbnet nye veje herfor. Videnopbygning og metodeudvikling indenfor nye metoder for samarbejde inden for økologisk jordbrug anses som en væsentlig forudsætning for udviklingen af økologisk jordbrug i Danmark og specifikt for projekt Den

89 økologiske kommune og hermed en metode til at understøtte Lejre Kommunes interesse i projekt Den økologiske kommune. Aalborg Universitet er garant for den forsknings- og udviklingsmæssige kvalitet, samt at de i projektet opnåede resultater og analyser vil være offentligt tilgængelige og således ikke udelukkende vil komme Producentforeningen Økologisk Jordbrug i Lejre til gavn. Det er Lejre Kommunes vurdering, at der kan ydes støtte til det konkrete forskningsprojekt, idet det er direkte relateret til kommunens lovbestemte opgave med at sikre grundvandsinteresserne i kommunen. Derudover har kommunen en saglig interesse i at udvikle turismeområdet og det er vurderingen, at en bedre viden om økologisk jordbrug kan bidrage til en øget andel af økologiske jordbrug i kommunen og dermed en skærpelse af kommunens profil på dette område. Derudover er det Lejre Kommunes vurdering, at der kan trækkes en direkte parallel til skrivelse af 14. august 1986 fra Indenrigsministeriet hvor ministeriet udtalte, at det var lovligt for en amtskommune at ansætte en konsulent i økologisk landbrug med henblik på at denne kunne yde rådgivning for jordbrugere, som ønskede at overgå til alternativ dyrkning. I Lejre Kommunes tilfælde er der alene tale om støtte til et forskningsprojekt, som fremadrettet vil kunne anvendes som vidensgrundlag for alle jordbrugere, der måtte ønske at overgå til økologisk dyrkning. Resultater og analyser vil blive lagt offentligt ud, således at alle interesserede vil kunne få gavn af projektet. Med venlig hilsen Mette Touborg Borgmester Torben Gaarskær Kommunaldirektør Bilag Ansøgning fra Producentforeningen Økologisk Jordbrug i Lejre Side 2 af 2

90 Bilag: 4.3. Udtalelse fra Statsforvaltningen Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. august Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 65260/12

91 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Møllebjergvej Hvalsø TILSYNET STATSFORVALTNINGEN SJÆLLAND DRONNINGENSGADE NYKØBING F JOURNAL NR.: /1082 SAGSBEHANDLER: TILSJL DIREKTE TELEFON: Vedr. Lejre Kommunes henvendelse om støtte til projekt efter kommunalfuldmagtsreglerne j.nr. 12/1759 Lejre Kommune har i brev af 28. marts 2012 henvendt sig til statsforvaltningen om lovligheden af et kommunalt tilskud på kr. til et post doc projekt i nye metoder for afsætning af økologiske produkter. TELEFON: TELEFAX: GIRO: EAN-NR sjaelland@statsforvaltning.dk Kommunens oplysninger Det fremgår af henvendelsen, at Lejre Kommune deltager i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening i projekt Den økologiske kommune. Samarbejdet omfatter kommunens deltagelse i et samlet projekt bestående af en række delprojekter med økologi som hovedtema. Fælles for alle delprojekter er, at de har fokus på at afdække barrierer og muligheder ved økologi fra drift til bruger og samlet set skal fremme videnopbygning og metodeudvikling indenfor området. I den forbindelse har Lejre Kommune modtaget ansøgning fra Producentforeningen Økologisk Jordbrug i Lejre om tilskud til et post doc projekt, som med afsæt i idéerne og tankerne bag delprojektet om økologisk matrixbrug i Lejre Kommune skal arbejde med nye metoder for afsætning af økologiske produkter. Post doc foregår i et samarbejde med Aalborg Universitet, København. Lejre Kommune deltager i Den økologiske kommune ud fra en overordnet interesse om at beskytte natur og miljø. Lejre Kommune har væsentlige drikkevandsinteresser, der kræver særlig opmærksomhed omkring jordudnyttelsen omkring kildepladser. Økologisk jordbrug anses som én af flere mulige indsatser af betydning for beskyttelse af grundvandet. Ydermere ser Lejre Kommune væsentlige potentialer i udviklingen af turisme i området og projektet har åbnet nye veje herfor.

92 Kommunen oplyser, at videnopbygning og metodeudvikling inden for nye metoder for samarbejde inden for økologisk jordbrug anses som en væsentlig forudsætning for udviklingen af økologisk jordbrug i Danmark og specifikt for projekt Den økologiske kommune og er hermed en metode til at understøtte Lejre Kommunes interesse i Den økologiske kommune. Aalborg Universitet er garant for den forsknings- og udviklingsmæssige kvalitet, samt at de i projektet opnåede resultater og analyser vil være offentligt tilgængelige og således ikke udelukkende vil komme Producentforeningen Økologisk Jordbrug i Lejre til gavn. Det er Lejre Kommunes vurdering, at der kan ydes støtte til det konkrete forskningsprojekt, idet det er direkte relateret til kommunens lovbestemte opgave med at sikre grundvandsinteresserne i kommunen. Derudover har kommunen en saglig interesse i at udvikle turismeområdet, og det er vurderingen, at en bedre viden om økologisk jordbrug kan bidrage til en øget andel af økologiske jordbrug i kommunen og dermed en skærpelse af kommunens profil på dette område. Derudover er det Lejre Kommunes vurdering, at der kan trækkes en direkte parallel til skrivelse af 14. august 1986 fra Indenrigsministeriet, hvor ministeriet udtalte, at det var lovligt for en amtskommune at ansætte en konsulent i økologisk landbrug med henblik på at denne kunne yde rådgivning for jordbrugere, som ønskede at overgå til alternativ dyrkning. I Lejre Kommune er der alene tale om støtte til et forskningsprojekt, som fremadrettet vil kunne anvendes som vidensgrundlag for alle jordbrugere, der måtte ønske at overgå til økologisk dyrkning. Resultater og analyser vil blive lagt offentligt ud, således at alle interesserede vil kunne få gavn af projektet. Statsforvaltningens vurdering Efter de uskrevne kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse de såkaldte kommunalfuldmagtsregler kan kommuner varetage opgaver, der ikke er reguleret i lov. Kommunalfuldmagtsreglerne viger for den skrevne lovgivning. Hvis der er udstedt regler på et område, er det således væsentligt at vurdere, om der er tale om en udtømmende regulering, idet det i givet fald indebærer, at kommunalfuldmagtsreglerne ikke gælder for den pågældende opgavevaretagelse. Statsforvaltningen lægger på baggrund af Lejre Kommunes henvendelse om kommunalfuldmagtsreglerne til grund, at den skrevne lovgivning ikke udtømmende regulerer kommuners mulighed for at varetage hensyn til drikkevandsforsyningen/beskyttelse af grundvandet. SIDE 2

93 Kommuner har adgang til i medfør af kommunalfuldmagtsreglerne bl.a. at varetage miljøhensyn, fremme turisme og generel erhvervsudvikling. En kommune kan også yde støtte til konkret afgrænsede forskningsaktiviteter, hvis det er af væsentlig betydning for kommunens lov- eller ulovbestemte opgaver. Miljøhensyn Det er navnlig miljøhensyn af sygdomsforebyggende karakter fx rent drikkevand hvortil en kommune kan yde støtte. Vi henviser til Indenrigsministeriets udtalelse af 29. august 1997 om kommuners adgang til at erhverve jord med henblik på grundvandsbeskyttelse, hvoraf det bl.a. fremgår, at specielt miljøforbedringers sygdomsforebyggende karakter udgør en interesse, som en kommune lovligt kan varetage. Ministeriet udtaler bl.a. også, at det er en forudsætning for en kommunes adgang til at varetage opgaver på grundlag af kommunalfuldmagtsreglerne, at den skrevne lovgivning ikke indeholder bestemmelser, der regulerer kommunens adgang til at varetage de pågældende hensyn (hensynene til miljøet og folkesundheden) f.eks. ved påbud eller forbud. Vi henviser også til Jens Garde og Karsten Revsbech, Kommunalret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2005, 2. udgave, side 17, om miljøhensyn, hvoraf det bl.a. fremgår, at kommunerne i dag har så omfattende lovbestemte opgaver vedrørende miljøbeskyttelse, at dette i hvert fald i marginalsituationer kan begrunde, at kommuner påtager sig at udføre eller støtte aktiviteter ud fra miljøhensyn, selvom der ikke er lovhjemmel for disse aktiviteter. Man henviser den forbindelse til ovennævnte udtalelse af 29. august 1997 fra Indenrigsministeriet. Karsten Revsbech oplyser i Kommunernes opgaver, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2. udgave, 2010, side 198, bl.a., at: En kommune kan næppe påtage sig en opgave ud fra abstrakte miljøhensyn. Kommunen kan på ulovbestemt grundlag kun anvende sine økonomiske midler til at varetage miljøopgaver, der knytter sig nært til og afrunder lovhjemlede opgaver og/eller løser kommunens egne problemer med bortskaffelse af affald mv. (se sagerne om genanvendelsesvirksomhed og jordrensning omtalt ovenfor i nærværende afsnit), og kan i øvrigt kun anvende økonomiske midler ud fra miljøhensyn i det omfang, reguleringslovgivningen ikke er tilstrækkelig til at nå kommunens miljømæssige mål (og i det omfang miljølovgivningen ikke må fortolkes således, at den udelukker kommunal støtte). Turisme Fremme af turismen i kommunen er over de senere årtier blevet et væsentligt kommunalt formål. Vi henviser til Karsten Revsbech i Kommunernes opgaver, Juristog Økonomforbundets Forlag, 2. udgave, 2010, side 55, og Inger SIDE 3

94 Mogensen og Dario Silic, Kommunalfuldmagtsreglerne i praksis, Nyt Juridisk Forlag, 2004, side 12 og 185. Generel erhvervsudvikling Lejre Kommune har henvist til Indenrigsministeriets udtalelse af 14. august 1986 om ansættelse af en konsulent i økologisk landbrug med henblik på gratis rådgivning for jordbrugere i amtet. Der er tale om et eksempel på, at en kommune også i et vist omfang kan formidle viden om forhold af produktionsmæssig karakter. Karsten Revsbech anfører (Kommunernes opgaver, Juristog Økonomforbundets Forlag, 2. udgave, 2010, side 175), at det ved en kommunes formidling af viden om forhold af produktionsmæssig karakter må være et krav, at disse forhold har en mere almen betydning, fx. for miljø og sundhed. Han henviser til ovennævnte udtalelse fra Indenrigsministeriet, hvorefter en amtskommune lovligt kunne medvirke til at fremme bredere miljøog sundhedsmæssige interesser gennem iværksættelse af generelle foranstaltninger, herunder generelle rådgivningsordninger. Endvidere udtalte ministeriet, at det ikke er nogen betingelse for en sådan rådgivningsvirksomhed, at der opkræves betaling for benyttelsen. Støtten skal afspejle lokale fællesbehov. Forskning Forskningsstøtte falder som udgangspunkt uden for kommunalfuldmagten, da der er tale om en statsopgave. Kommunal støtte til forskning forudsætter derfor lovhjemmel. For så vidt angår forskerparker henvises til erhvervsfremmeloven, hvor der er hjemmel til, at kommuner kan iværksætte erhvervsudviklingsaktiviteter i form af bl.a. forskerparker. Det antages som modifikation til ovennævnte forbud mod forskningsstøtte at en kommune inden for rammerne af kommunalfuldmagten kan støtte konkrete forskningsaktiviteter i det omfang, det er af væsentlig betydning for kommunens lov- eller ulovbestemte opgaver. Vi henviser til Betænkning nr. 1153/1988, Kommunerne og erhvervspolitikken, side 92, og til Karsten Revsbech, Kommunernes opgaver, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2. udgave, 2010, side 281f. Almennytte, lokalitetsprincip mv. I følge kommunalfuldmagtsreglerne antages en kommunes adgang til uden lovhjemmel at gennemføre foranstaltninger eller støtte hertil blandt andet at være afgrænset af, hvad der traditionelt er betegnet som et almennyttekriterium. Det indebærer bl.a., at kommunen som udgangspunkt kun kan varetage opgaver, som kommer alle kommunens borgere eller en sagligt afgrænset kreds af SIDE 4

95 kommunens borgere til gode. Dette udgangspunkt indebærer, at en kommune normalt ikke uden lovhjemmel kan gennemføre foranstaltninger, som udelukkende eller i det væsentligste er motiveret i varetagelsen af individuelle interesser hos enkeltpersoner eller enkelte virksomheder eller grupper heraf. En yderligere afgrænsning af kommunalfuldmagten følger af lokalitetsprincippet, hvorefter kommunen kun kan støtte eller varetage opgaver, som interessemæssigt er knyttet til kommunen. En kommune kan som udgangspunkt kun yde støtte til aktiviteter, der er begrundet i almene interesser hos kommunens egne borgere. En kommune kan ikke støtte eller varetage opgaver, der alene eller i det væsentlige er af interesse for borgere udenfor kommunen. Der ses således på, om støtten i det væsentligste kommer kommunens borgere til gode. Det er dog generelt antaget, at princippet har mindre vægt ved afgrænsningen af kommunalfuldmagten. Princippet viger, hvis der foreligger væsentlige, relevante modhensyn. Kommuner kan yde støtte til private foreningers varetagelse af kommunale opgaver. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at samtlige de aktiviteter, som foreningen varetager, vil kunne varetages af kommunen selv. En kommune er dog normalt ikke afskåret fra at yde støtte til en kommunal aktivitet, som varetages i foreninger, der også varetager ikke-kommunale formål. Kommunen må imidlertid i så fald sikre sig, at det kommunale tilskud alene anvendes til den støtteberettigede aktivitet. Støtten må således øremærkes til de aktiviteter, som kommunen kan støtte. Vurdering Det er statsforvaltningens vurdering, at de ovenfor beskrevne hensyn er relevante ved vurderingen af, om Lejre Kommune kan yde støtte til projektet. Det er vores vurdering, at lovligheden af en støtte må vurderes ud fra de ovenfor beskrevne rammer for lovlig kommunal opgavevaretagelse. Samlet er det, således som sagen foreligger oplyst for statsforvaltningen, vores vurdering, at Lejre Kommune i medfør af det ovenfor beskrevne om kommunalfuldmagtsreglerne vil kunne yde den anførte støtte til post doc projektet. Vi henviser til de konkrete miljøhensyn og hensynet til fremme af turisme, som kommunen har beskrevet. Vi henviser også til hensynet om generel erhvervsudvikling, herunder ministeriets udtalelse fra 1986 om ansættelse af en konsulent i økologisk landbrug. Kommunen vil efter vores vurdering medvirke til at fremme bredere miljø- og sundhedsmæssige interesser gennem iværksættelse af den generelle foranstaltning, forskningsprojektet, som ikke udelukkende vil komme Producentforeningen Økologisk Jordbrug i Lejre til gavn, men vil være tilgængelig for alle. SIDE 5

96 Vi henviser endvidere til, at der er tale om støtte til et konkret forskningsprojekt, der har lokal forankring/udgangspunkt, og som er af væsentlig betydning for kommunens interesse i projekt Den økologiske kommune. Vi vurderer, at lokalitetsprincippet ikke er til hinder for støtten. Vi henviser til kommunens oplyste væsentlige konkrete interesse i projektet, der supplerer og understøtter projektet Den økologiske kommune, herunder at post doc projektet har lokal forankring ved at tage udgangspunkt i den økologiske matrixbedrift i Lejre Kommune. Der ses derfor at være den fornødne interessemæssige tilknytning til kommunen. Statsforvaltningen har ikke forholdt sig til foreningen, der har søgt om støtten (Producentforeningen Økologisk Jordbrug i Lejre), og vi skal derfor henvise til afsnittet ovenfor om støtte til foreninger, herunder spørgsmålet om øremærkning af støtte. Vi foretager os ikke videre på det foreliggende grundlag. Med venlig hilsen Susann Starzet SIDE 6

97 Bilag: 5.1. Bilag 1 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. august Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 67154/12

98 Nørre Hyllinge Biltris Bygning 6 Gershøj Kyndeløse Kirke Hyllinge Sæby Ejby Store Karleby Jenslev Rye Lyndby Nord Rye Bygning 7 Lyndby Herslev Englerup Bygning 1 Kirke Sonnerup Ordrup Bygning 2 Vester Såby Torkilstrup Bygning 4 Kirke Såby Abbetved Gevninge Kattinge Kornerup Gammel Lejre Bygning 9 Glim Bygning 8 Kirke Hvalsø Kisserup Lejre Højby Langvad Gøderup Skov Hastrup Allerslev Huse Særløse Skovholm Bygning 3 Ny Tolstrup Bygning 5 Osted Lindeskovhuse Manderup meter

99 Bilag: 5.2. Bilag 2 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. august Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 67155/12

100 2 Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Skolevang Bygning 1 Bygning meter Lejre Kommune Teknik & Miljø Lejrevej 15, 4320 Lejre Tlf , Mail: post@lejre.dk Skolevang 2 Dato: J.Nr. Mål: 1:500 Init.: kikr

101 Bilag: 5.3. Bilag 3 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. august Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 67153/12

102 10A 10A Pavillon 10B 10B Hal 10D 10D Skole 10C 10C Lejre Kommune Teknik & Miljø Lejrevej 15, 4320 Lejre Tlf , Mail: meter meter Hovedvejen 10D Dato: J.Nr. Mål: 1:700 Init.: kikr

103 Bilag: 5.4. Bilag 4 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. august Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 5215/12

104 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Per Eriksson Dagplejen D E peer@lejre.dk Behovsafdækning for afdelingerne Dato: 6. januar 2012 J.nr.: Hvad skal hver afdelingsfunktion bruge for at udføre det daglige arbejde udover computer, skrivebord og telefon? Er der særlige forhold for arbejdsfunktionen, der skal tages hensyn til - eksempelvis mødelokaler, plads til papirarkiv, kort afstand til printer etc.? Dagplejen kan placeres på et rådhus eller andre lokaler i kommunen. Nedenfor er angivet hvad der bør rådes over eller være adgang til såfremt placering sker andet steds end på et rådhus, hvor der jo normalt er adgang til nogle fælles faciliteter: 3 enkelt- og 3 dobbeltkontorer til i alt 9 personer. PC arbejdsstationer skal have opkobling til kommunens servere. Farveprinter/fotokopieringsmaskine, da vi bl.a. selv trykker pjecer og brochurer Frankeringsmaskine, da vi udsender en hel del post til borgere og de 112 ansatte dagplejere Mødelokale med plads til personer Gang, garderobe og toilet Køkkenfaciliteter med opvask, køleskab, kaffemaskine og service til 20 personer. Arkiv/depot ca. 40 m2 til legetøj, madrasser samt papirvarer mm. Adgang til P-pladser til biler Involverer arbejdsfunktionen borgerkontakt? Hvis ja, hvad genererer borgerkontakten af krav i forhold til venterum, antal af mødelokaler, alarmknap mm., og gælder dette kun i den officielle åbningstid? Det er ganske få forældre og dagplejere, som møder op på rådhuset i Lyndby. Så uanset hvor dagplejen bliver placeret vil der ikke umiddelbart være brug for venterum og alarmknapper på kontorerne.

105 Er der samarbejde på tværs af afdelingerne, der medfører krav om fysisk placering tæt på andre afdelinger? Er der i den forbindelse afdelingsfunktioner uden for rådhusene, som rent fysisk bør placeres i rådhusbygningerne? Dagplejen behøver ikke nødvendigvis at være placeret på et rådhus, hvis der ikke kan skabes plads til os. I det daglige har dagplejen et tæt samarbejde med sundhedsplejen, hvorfor det vil være rart at sidde tæt ved dem. Andet? Dagplejen er af lokalefordelingsgruppen blevet bedt om at vurdere og kommentere forskellige mulige placeringssteder ligesom dagplejen selv har nogle mulige forslag til fremtidig placering af dagplejekontoret. 1. Rådhuset i Lyndby, Lyndby Gade 19 Hvis rådhuset i Lyndby fortsat kommer til at eksistere som en kommunal bygning eller udlånes/lejes ud til en forening, som ønsker at drive et "Landsbyhus" på stedet, så kan det overvejes, at dagplejen fortsat kan have kontor der sammen med andre aktiviteter. Fordele: Vi synes at vores nuværende placering har fungeret glimrende for os, i forhold til at køre ud til tilsyn, der er etableret de arbejdspladser vi har brug for, køkken, toilet, parkeringsforhold og mødelokale, depotplads, så det vil være en billig løsning, hvis rådhuset ikke kan blive solgt. Der vil også være mulighed for at få plads til sundhedsplejerskerne i bygningen, hvis det er interessant for dem Ulempe: Det bliver en økonomisk udfordring, i forhold til stigende driftsudgifter, hvis vi pludselig skal til at betale en form for husleje og elforbrug, olie, vand, porto, kopiering m.m., hvis ikke dagplejens driftsramme bliver øget med disse evt. meromkostninger. 2. Firkløverskolen, Bogøvej 9, Kr. Såby Når K1-klassen flytter til Firkløverskolen på Kr. Sonnerup Skole, sommeren 2012, vil de frigivne lokaler med fordel kunne bruges af dagplejekontoret såfremt der indrettes PC arbejdsstationer til 9 medarbejdere med opkobling til kommunens servere. Fordele: Vi vil her komme til bo uhyre centralt i kommunen, i forhold til at køre på tilsyn i alle dele af kommunen. Der vil være lokaler nok i den gl. lærerbolig i stueetagen og tagetagen til dagplejens behov. Sundhedsplejerskerne vil der formentlig også kunne blive god plads til hvis tilbygningens lokaler blev set i sammenhæng med den gl. lærerbolig. Det forudsætter selvfølgelig Side 2 af 5

106 at sundhedsplejerskerne kan se den samme fordel i et bofællesskab, som dagplejen kan. Ulempe: Det bliver en økonomisk udfordring, i forhold til stigende driftsudgifter, hvis vi pludselig skal til at betale en form for husleje og elforbrug, olie, vand, porto, kopiering m.m., hvis ikke dagplejens driftsramme bliver øget med disse evt. meromkostninger. 3. Hjørnet, Skolevang 2, Kr. Sonnerup Når Kr. Sonnerup Skole og SFO lukkes og flyttes til Bramsnæsvigskolen og hvis Firkløverskolens A-klasse etableres på Kr. Sonnerup skole som specialskole vil Hjørnets lokaliteter formentlig blive frigjorte helt eller delvist og kan bruges af dagplejekontoret. Der skal dog etableres 9 PC arbejdsstationer til medarbejderne med opkobling til kommunens servere. Fordele: Vi vil godt nok ikke komme til at bo centralt i kommunen, i forhold til at køre på tilsyn i alle dele af kommunen. Men der vil kunne etableres de nødvendige lokaler til dagplejen i de lokaler, der ligger til venstre ved hovedindgangen til Hjørnet. Sundhedsplejerskerne og måske PPR vil der formentlig også kunne blive god plads til hvis lokalerne til højre for hovedindgangen ses i sammenhæng med annekshuset. Det forudsætter selvfølgelig at sundhedsplejerskerne og evt. PPR kan se den samme fordel i et bofællesskab, som dagplejen kan. Ulempe: Det bliver en økonomisk udfordring, i forhold til stigende driftsudgifter, hvis vi pludselig skal til at betale en form for husleje og elforbrug, olie, vand, porto, kopiering m.m., hvis ikke dagplejens driftsramme bliver øget med disse evt. meromkostninger. 4. Firkløverskolen, Alfarvejen 13, Osted Når Firkløverskolens heldagsskole flyttes og etableres på Kr. Sonnerup skole som specialskole vil heldagsskolens lokaler blive frigjorte og kan anvendes til andet formål, som kunne være dagplejekontoret. Der skal dog der etableres 9 PC arbejdsstationer til medarbejderne med opkobling til kommunens servere. Fordele: Vi vil godt nok ikke komme til at bo centralt i kommunen, i forhold til at køre på tilsyn i alle dele af kommunen. Men der vil kunne etableres de nødvendige lokaler til dagplejen i stueetagen. Sundhedsplejerskerne vil der formentlig også kunne blive plads til hvis lokalerne i tagetagen indrettes med nogle gode kontorlokaler. Det forudsætter selvfølgelig at sundhedsplejerskerne kan se den samme fordel i et bofællesskab, som dagplejen kan. Side 3 af 5

107 Ulempe: Det bliver en økonomisk udfordring, i forhold til stigende driftsudgifter, hvis vi pludselig skal til at betale en form for husleje og elforbrug, olie, vand, porto, kopiering m.m., hvis ikke dagplejens driftsramme bliver øget med disse evt. meromkostninger. 5. Kirke Sonnerup Skole, Skolevang 1, Kr. Sonnerup Når Firkløverskolen etableres på Kr. Sonnerup skole som specialskole vil der muligvis blive lokaler frigjorte, som kan anvendes til andet formål, som kunne være dagplejekontoret. Der skal dog der etableres 9 PC arbejdsstationer til medarbejderne med opkobling til kommunens servere. Fordele: Vi vil godt nok ikke komme til at bo centralt i kommunen, i forhold til at køre på tilsyn i alle dele af kommunen. Vi kan ikke se en fordel i at blive placeret sammen med en specialskole. Ulempe: Der vil blive store omkostninger ved etablering af de nødvendige kontorlokaler og faciliteter, som vi betragter som en forudsætning for etablering af dagplejekontor på skolen. Herudover bliver det en økonomisk udfordring, i forhold til stigende driftsudgifter, hvis vi pludselig skal til at betale en form for husleje og elforbrug, olie, vand, porto, kopiering m.m., hvis ikke dagplejens driftsramme bliver øget med disse evt. meromkostninger. 6. Børnehaven Fuglemarken i Kr. Såby. En mulig etablering af dagplejekontor i bygningen vil forudsætte at institutionen lukkes i forbindelse med etablering af en ny integreret daginstitution i området. Det vil der blive taget stilling til i forbindelse med godkendelse af en kommende Dagtilbudsplan, som vil ske i 2012 Fordele: Vi vil være meget centralt beliggende i kommunen, i forhold til at køre på tilsyn. Der vil være plads til indretning af de kontorpladser vi har brug for, der er køkken og toiletforhold og der er mulighed for et mødelokale. Der vil også være det antal parkeringspladser vi har brug for. Ulempe: Er afhængig af den kommende Dagtilbudsplan. Der skal etableres kontorarbejdspladser til 9 personer. Det bliver ligeledes en økonomisk udfordring, i forhold til stigende driftsudgifter, hvis vi pludselig skal til at betale en form for husleje og elforbrug, olie, vand, porto, kopiering m.m., hvis ikke dagplejens driftsramme bliver øget med disse evt. meromkostninger. Side 4 af 5

108 7. Søhus Børnehave, Hvalsø En mulig etablering af dagplejekontor i bygningen vil forudsætte at institutionen lukkes i forbindelse med etablering af en ny integreret daginstitution i området. Det vil der blive taget stilling til i forbindelse med godkendelse af en kommende Dagtilbudsplan, som vil ske i Fordele: Vi vil få et stort hus som vi vil kunne dele med sundhedsplejerskerne, der vil både være plads til indretning af kontorer, depotrum og mødelokale. Ulempe: Er afhængig af den kommende Dagtilbudsplan. Der skal etableres kontorarbejdspladser til 9 personer. Det bliver ligeledes en økonomisk udfordring, i forhold til stigende driftsudgifter, hvis vi pludselig skal til at betale en form for husleje og elforbrug, olie, vand, porto, kopiering m.m., hvis ikke dagplejens driftsramme bliver øget med disse evt. meromkostninger. 8. Børnehaven Remisen, Hvalsø En mulig etablering af dagplejekontor i bygningen vil forudsætte at institutionen lukkes i forbindelse med etablering af en ny integreret daginstitution i området. Det vil der blive taget stilling til i forbindelse med godkendelse af en kommende Dagtilbudsplan, som vil ske i Fordele: Der vil både være plads til indretning af kontorer, depotrum og mødelokale. Der er køkken og toiletforhold. Ulempe: Er afhængig af den kommende Dagtilbudsplan. Der skal etableres kontorarbejdspladser til 9 personer. Det bliver ligeledes en økonomisk udfordring, i forhold til stigende driftsudgifter, hvis vi pludselig skal til at betale en form for husleje og elforbrug, olie, vand, porto, kopiering m.m., hvis ikke dagplejens driftsramme bliver øget med disse evt. meromkostninger. En central placering vil gøre det optimalt for pædagogerne at komme rundt til kommunens dagplejere på tilsyn og vil kunne mindske arbejdstiden og kilometerforbruget på vejene. Det vil samtidig skabe gode muligheder for at have et tæt kollegialt samarbejde, som kan sikre kontinuitet i opgaveløsningen samt fortsat udvikling af dagplejen når vi dagligt mødes og når vi holder vores fælles pædagogiske møder samt personalemøder. For at øge udnyttelsen af sekundære lokaler (køkken, toilet(ter), garderobe, printer og mødelokale) vil der kunne være god driftsøkonomi i at samle funktioner som Sundhedsplejen i nogle kontorer tæt ved dagplejen. Side 5 af 5

109 Bilag: 5.5. Bilag 5 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. august Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 5211/12

110

111

112 Bilag: 5.6. Bilag 6 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. august Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 2491/12

113 PPR Lejre Kommune Alfarvejen 41D, Osted, 4320 Lejre Telefon: D Vedrørende PPR s flytning. PPRs medarbejdergruppe er pt. på 24 personer fordelt på 7 forskellige faggrupper. Der er i forbindelse med ny organisationsplan inden for Center for Social & Familie overvejelser vedrørende øget antal medarbejdere. Der er behov for individuelle kontorer til: leder, souschef, konsulent og sekretær. Der er behov for grupperum: i varierende størrelse til mellem 2 og10 personer samt et større mødelokale, hvor der er plads til samtlige medarbejdere. Det er vigtigt, at der er passende parkeringsforhold til 24 biler + evt. gæstebiler. Der skal være opbevaringsplads/arkiveringsplads. Journaler opbevares i 10 år efter endt skolegang/flytning. Der skal være plads til administration i forbindelse med kopiering/makulering m.m. Vi har fået tilsendt plantegninger over henholdsvis Gl. lærerbolig ved Kr. Såby Skole og Heldagsklassen, Alfarvejen 13. Begge bygninger er klart bedre end vores eksisterende forhold! I Kirke Såby: Her er fordelen, at PPR bliver mere centralt placeret i kommunen, hvilket får stor betydning for overholdelse af vores kørselsbudget. Vi vil generelt få kortere afstand til skoler og institutioner og kortere afstand til vores nærmeste samarbejdspartnere, sagsbehandlergruppen, der pt. er placeret på rådhuset i Lyndby. Ulempen er, at der er mange små grupperum og huset nogle steder er lidt upraktisk i forhold til mødeaktiviteter med forældre og eksterne samarbejdspartnere, i det mange rum samtidig har karakter af gangareal. Ændring af enkelte ruminddelinger kan blive nødvendigt.

114 I fald løsningen bliver flytning til Kirke Såby, er det nødvendigt at PPR har rådighed over hele huset. Det er derfor ikke muligt at dele huset andre virksomheder/administrative enheder. I Heldagsklassen: Her er fordelen, at der er ideelle parkeringsforhold både for PPR medarbejdere og gæster. Rummene har en god størrelse og man kan med mobile vægge lave nogle gode arbejdspladser. For forældre opleves det som en fordel, at PPR er placeret et neutralt sted, hvor man er mere anonym, end hvis man møder ind på PPR i forbindelse med en skole/daginsitution. Størrelsesforholdene og fysisk placering gør det muligt at bruge huset til kursusvirksomhed f.eks. til stammekurser for forældregrupper/vitre kurser for forældre/elev, lærer. Pt. er PPR i den situation at mødeaktivitet af den karakter må lægges eksternt og kræver megen logistik i forhold til dialogen med skoler og udlån af lokaler. Ulempen er: at vi fortsat er placeret i et yderdistrikt, hvorfor der vil være en del kørsel for nogle faggrupper. Vi kunne godt have ønsket os et større antal lokaler, fordi en del bliver anvendt af ledelse og administration. I forhold til antallet af kvadratmeter er Heldagsklassen, Alfarvejen bedre udnyttet, hvorfor dette er vores 1. prioritet. Den mest optimale løsning ville fortsat være en placering sammen med børnesagsbehandlergruppen, da det vil medføre mindre kørsel og smidigere sagsgange. Med venlig hilsen Vivi Anker og Trine Lundager Side 2 af 2

115 Bilag: 5.7. Bilag 7 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. august Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 67120/12

116 Osted/Lejre Skytteforening Tårnbjerggårdsvej 6, 4320 Lejre. Tlf / Lejre, den 1. November Udvalget for børn og ungdom Lejre kommune. Emne: Svar på høring om skolebyggeri ved Allerslev Skole. Skytteforeningens lokaler på Lejrevej 1A. Der er indrettet en skydebane med 8 baner a 15 meter. Hver bane er forsynet med elektrisk skivetræk, og et kuglefang af meget kraftige stålplader. Hver bane er forsynet med et elektrisk drevet hæve-sænkebord og sidevægge som kan afvaskes. Bag skydebordene er der ca. 2 meter plads til skytterne samt til en monteret ventilationspose, der blæser krudtgasser ud i et ventilations-/udsugningsanlæg. Ventilationsanlægget blev monteret i 2005 i forbindelse med en renovering af banen og kostede ca kr. Hver banes hæve-sænkebord koster ca kr. Hvad de øvrige indretningsudgifter kan løbe op i kan foreningen ikke udtale sig om, før der indhentes tilbud. Foreningen skønner at ventilationsanlægget måske kan genanvendes ved eventuel flytning. Der er indrettet et foreningslokale hvor der kan sidde 36 personer. Der er et lille Wc med håndvask samt et køkken. Der er ligeledes et kontor, hvor der er adgang til foreningens box-anlæg, hvor der opbevares våben og ammunition. Udover den indbyggede box har foreningen 2 boxskabe. Alle lokalerne er el-opvarmede og da bygningsstandarden ikke er tidssvarende, bruges der ekstraordinært meget el til opvarmning og drift af ventilationsanlægget. Lokalerne er endvidere forsynet med et alarmanlæg til alarmcentral, hvilket er et krav fra Midt- og Vestsjællands Politi i forbindelse med godkendelse af lokalerne til skytteaktiviteter. Politiet er i besiddelse af en fortegnelse over bestyrelsen, og et af bestyrelsesmedlemmerne skal være til stede når lokalerne anvendes.

117 Bemærkninger til byggeriets modeller. Skytteklubben har noteret sig, at Udvalget for Børn og Ungdom anbefaler model 2, hvilket, ifølge model 2B forandringsoversigt, indebærer at tilbygning kan anvises som alternativ til inddragelse af skytteklub. Skytteklubben går ud fra, at der er tale om tilbygning til Allerslev skole, og under henvisning til skytteforeningens foranstående omtale om indretning og anvendelse af lokalerne, skal skytteforeningen foreslå, at tilbygningen bygges med kælderlokaler, som kan anvendes til indretning af skydebane og endvidere kan anvendes som sikringslokaler samt til øvrige diverse faciliteter. Det skal oplyses, at rigtig mange skytteforeninger anvender klublokaler beliggende i kælderlokaler på skoler og i idrætshaller. Det gælder f.eks. på Tjørnegårdsskolen i Roskilde og på Fløng skole og i idrætshallen i Gundsø. Skytteforeningen står gerne til rådighed for eventuelle yderligere oplysninger, og deltager gerne i eventuelle møder. Med venlig hilsen på skytteforeningens vegne Hans Rubi Klausen Formand

118 Bilag: 6.1. pdf Stationsvej 11 Krike Hyllinge.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. august Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 56788/12

119

120 Bilag: 7.1. KM_Økologi i Lejre_ pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. august Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 49843/12

121 Økologi-notat til Lejre Kommune Dato Lejre Kommune går økologisk også når det gælder kommunens egne gryder. Københavns Madhus anbefalinger til Lejre kommunes politikere: En økologisk omlægning med fokus på at skabe øget kvalitet i de offentlige måltider. Københavns Madhus vurderer på baggrund af tilgængeligt materiale og efter dialog med centrene, at der er basis for at kommunalbestyrelsen tager en overordnet beslutning om at gøre mindst 75 procent af Lejres fødevareforbrug økologisk. Økologimålet indfries inden for de eksisterende driftsøkonomiske rammer via en omlægning af såvel hoveder og gryder. Med en sådan overordnet beslutning vil Lejre kommune ikke alene arbejde for at landbruget og markerne i kommunen gøres økologisk, men kommunen vil med en økologisk omlægning af sine køkkener sørge for, at kommunen som offentlig forbruger også selv handler økologisk. En politisk beslutning om minimum 75 procent økologi i Lejres offentlige måltider betyder, at der skal startes en økologisk omlægningsproces af den mad der produceres og serveres i kommunens institutioner. Dette sker ved at involvere alle kommunens forskellige typer måltider, og omlægningen tilpasses og gennemføres således, at den tager hensyn til de enkelte institutioners særlige forudsætninger og motivation forgangsinstitutioner skal vise vejen for de andre. Med 75 procent økologi vil Lejre opnå samme resultater som f.eks. Albertslund og København. Og kommunen vil være den første landkommune, der bakker op om regeringens ambitiøse nationale økologimål. Københavns Madhus anbefaler, at de enkelte centre i den kommende tid - gerne sammen med os - skaber et mere præcist overblik over de nuværende madtilbud. I særlig grad i forhold til at sikre en sammenhæng mellem økologimål, måltidspolitikker, kosttilbudenes omfang og driftsøkonomien i disse. Det anbefales ligeledes, at det bliver tydeliggjort, hvorledes økologiprojektet om nødvendigt kan medvirke til at løfte kvaliteten af de kommunale måltider (det kan være den kulinariske kvalitet, ernæringskvaliteten eller fagligheden), og at projektet på børneområdet også bruges til at igangsætte eller planlægge yderligere måltidstilbud til Lejres instituitionsbørn i fremtiden.

122 Københavns Madhus anbefaling: At der vedtages en politisk beslutning om, at Lejre senest inden udgangen af 2016 vil gøre 75 procent af sine fødevarer økologiske. At omlægningen sker inden for de eksisterende økonomiske budgetrammer. At man sammen med økologiomlægningen øger frokosttilbuddet i børnehaverne ved at gøre det kvalitativt så godt, at mindst 65 procent af børnehaveforældrene siger ja tak. (dette vil kræve en plan for køkkenforbedringer) At ældreboligerne og de sociale institutioner involveres og forpligtiges via inspiration og uddannelse. At Lejre overvejer muligheden for også at involvere sportshallerne. At der skabes en løsning for hvordan de hjemmeboende ældre også kan tilbydes minimum 40 procent økologisk mad. Københavns Madhus vurderer, at en økologisk omlægning som en engangsinvestering vil koste ca. 1,9 2,2 mio. kr. over to-tre år. Det forventes at Lejres omlægning vil kunne opnå statslig omlægningsstøtte via puljen til økologi fremme. Omlægningen tager minister Mette Gjerskov på ordet og forventes, at få en positiv behandling via en ansøgning til puljen sammen med Københavns Madhus i august Lejre kommune skal forvente selv at skulle investere omkring årligt i omlægningen. Projektet igangsættes snarest og senest 1. januar Omlægningen omhandler De vigtigste initiativer, der bør indgå som en del af omlægningsarbejdet, for at sikre 75 procent økologi er: o At ældremaden og maden på de sociale institutioner bliver en del af omlægningen og gøres 75 procent økologisk. Det er Madhusets anbefaling, at en sådan omlægning skal ske samtidig med at der ses nærmere på den nuværende spisekvalitet til borgerne, og at ændringerne sker med stor respekt for hvad netop borgerne selv værdsætter ved deres måltider. o At det eksisterende madtilbud i daginstitutionerne gøres 90 procent økologisk, og at der udvikles et frokosttilbud til de resterende Side 2

123 børnehaver, der bliver så godt at mindst 65 procent af forældrene siger ja tak til de fælles måltider. Dette gøres fra starten også 90 procent økologisk. Det er Københavns Madhus vurdering, at udvidede frokosttilbud i daginstitutionerne vil kunne realiseres inden for budgetrammen, og at den eksisterende forældrebetaling i en kombination med det statslige børnemadstilskud rækker til 90 procent økologi. En udvidelse vil dog medføre, at der skal investeres i opgradering og anlæg af køkkener, der kan producere frokostmåltiderne lokalt. o At maden til de hjemmeboende pensionister i fremtiden vil blive udbudt med krav om mindst 40 procent økologi eller at man internt i kommunen kan/vil finde en løsning. På sigt vil et øget skolemadstilbud også kunne indgå som et nyt madtilbud til Lejres skoleelever, men dette er ikke en forudsætning for at opnå 75 procent økologi. Idrætsanlæggenes madtilbud og eksisterende fødevareindkøb, og kommunens mødeservering er ikke blevet Madhuset oplyst og er derfor ikke en del af vores analyse. Vi vurderer det samlet set udgør en minimal andel af indkøbsvolumen, og at det i øvrigt bør kunne gøres mindst 75 procent økologisk og gerne inddrages i omlægningen. I nedenstående tabel anslås det samlede fødevareforbrug i kroner, og vi har som det fremgår af bilag A udarbejdet forskellige prognoser for omlægningen. Her af fremgår det, at potentialet i det eksisterende måltidstilbud anslået er mindst 60 procent økologi inden for de eksisterende rammer. Hvis børnemaden udbredes til flere børn vil økologiprocenten kunne blive mindst 75 procent. Fødevareforbrug 2011 Anslået økologisk forbrug i 2011 Omlægningspotentiale ved eksisterende forbrug Forbrug ved udvidet madtilbud i Anslået økologisk forbrug i Fødevareindkøb, pr. år (anslået) Samlet økologiprocent, anslået kr kr kr kr kr. 5 procent 63 procent 74 procent Hvad betyder økologisk omlægning? Når kommunen vælger at gøre sit fødevareforbrug økologisk og ø-mærket, bliver Lejre som offentlig forbruger selv aktiv medvirkende til at sikre sin offensive strategi om at gøre jorden i kommunen økologisk dyrket - med stor betydning for Side 3

124 naturen fra bier til grundvand. Når man som kommune målsætter sig på denne måde, bør beslutningen afspejles ved målopfølgning i forhold til såvel centre som den enkelte institution. Og bør f.eks. også udtrykkes i eventuelle kommende indkøbsaftaler, hvor Madhuset meget gerne medvirker til at sikre lovligheden ved den lokale fødevareforsyning i og fra Lejre. Når en kommune eller et køkken vælger en omlægningsstrategi frem for en omkostningstung konverteringsstrategi, vil økologi samtidig betyde at både mad, måltider og indkøb ændres. Omlægningen af køkkener, indkøb og menuer ændrer på såvel indkøbsvaner, køkkenproduktion som sammensætningen af maden på tallerkenerne, hvor f.eks. de sæsonbestemte grøntsager fylder mere, egenproduktionen øges og madspild reduceres for at finde økonomisk råderum til merudgifterne ved økologiske varer. Disse tiltag falder fint i tråd med de generelle kostanbefalinger. Men det er også en omlægning der passer til et mål om Co2 reduktion og bæredygtighed. Erfaringerne viser, at en succesfuld omlægning kræver en politisk beslutning, der klart bakker op om omlægningen, og investering i en omlægningsproces, hvor køkkenerne kompetenceløftes til at kunne håndtere en økologisk produktion. Erfaringerne fra bl.a. København viser, at en styrkelse af fagligheden i køkkenerne via kurser, efteruddannelse og rådgivning ikke blot understøtter indfrielsen af kommunens økologimål, men også medfører mere ernæringsrigtig og kulinarisk attraktiv mad til kommunens borgere. Lejres økologiske potentiale og prognoser for det økologiske mål Omlægningen skal planlægges med udgangspunkt i det konkrete forbrug, de eksisterende madtilbud og kommunens ønsker i forhold til måltiderne. I 2011 købte Lejres institutioner ind for anslået 9,3 mio. kr. og den samlede økologiprocent vurderes til at være omkring 5 procent. Økologiprocenten er højest i daginstitutionerne, hvor den anslået er 30 procent. Københavns Madhus har udarbejdet to prognoser for økologisk omlægning i Lejre, der er vedlagt i bilag A: Model 1: Den første prognose er en moderat model med 63 procent økologi, hvor der omlægges inden for de eksisterende rammer, og hvor det forudsættes, at der hverken tages eller gives yderligere midler til maden. Her er det Madhusets vurdering, at der kan opnås ca. 63 procent økologi inden for de eksisterende rammer, hvis der investeres i omlægning. Dette kræver, at ældremaden i boenhederne og maden på de sociale institutioner gøres 75 procent økologisk. Og at de eksisterende børnemadstilbud gøres 90 procent økologisk. Maden til de hjemmeboende pensionister er målsat til 0 procent økologi. Model 2: Den anden prognose er en udvidet model med mål om 75 procent økologi. Her indarbejdes udvidelse af madtilbuddene til børnehavebørnene, og madtilbuddet gøres så attraktivt at 65 procent af forældrene siger ja tak til børnemaden inden udgangen af Børnemaden vil fortsat være 90 procent Side 4

125 økologisk. Udover maden til de ældre i boenhederne og de sociale institutioner gøres 75 procent økologisk indeholder denne model også at maden til de hjemmeboende pensionister gøres mindst 40 procent økologisk. Indkøbet vil stige til ca. 11,3 mio. kr. og den økologiske andel stiger til 8,3 mio kr. Der er naturligvis flere modeller med mindre ambitiøse målsætninger. Den mest nærliggende vil være at nøjes med børnemaden. Hvis børnemaden gøres 90 procent økologisk med de udvidede tilbud, og hvis f.eks. kun 30 procent af ældremaden og de sociale institutioner bliver økologisk vil Lejres samlede økologiprocent blive ca. 45. En sådan model vil efter Madhusets vurdering ikke nødvendiggøre en større samlet omlægningsindsats og vil dermed naturligvis heller ikke kunne sikre markant tilskud fra staten, ligesom det ikke vil passe med Lejres ambitøse økologimål. Forskellige målsætninger til forskellige institutioner i forskellige modeller: nuværende økologiprocent Økologiprocent model 1 økologiprocent model 2 Børnemad Skolemad Ikke medregnet Ikke medregnet Ikke medregnet Ældremad Kantiner og cafeer ingen Ingen Ingen Sociale institutioner Sportshallerne Ikke medregnet Ikke medregnet Ikke medregnet I alt De enkelte køkkentyper og centerområder muligheder og udfordringer: Udover at Madhuset ser et stort potentiale for omlægning af de eksisterende madtilbud, er det også tydeligt, at der er mulighed for at udvide madtilbuddene på børne- og ungeområdet og dermed øge det samlede økologiske forbrug: Side 5

126 Daginstitutionerne med mere mad til flere børn og mål om 90 procent økologi: Københavns Madhus anbefaler, hvilket er i tråd med kommunens egne overvejelser, at der arbejdes på at udbrede madordningerne i daginstitutionerne til at omfatte flere børn. Implementering af børnemad i flere institutioner kan indarbejdes som en del af økologiomlægningsprojektet, som vil give synergi mellem mere økologi og flere børnemåltider. I dag får alle vuggestuebørn fuld forplejning (morgenmadstilbud, mellemmåltider, mælk og frokost). Budgettet for råvarerne er i vores beregninger anslået til at være 12,50 kr. pr. barn om dagen beregnet på 244 dage på et år. Vi er usikre på, om det er det korrekte beløb, da der i anden forbindelse er oplyst 17,00 kr. Hvis det er de 17 kr der er gældende, er det et flot beløb. Hvis det er 12,50 kr vurderer Madhuset at, det niveau er acceptabelt og identisk med det budgettal, der indgår i Madhusets digitale menuplan for vuggestuebørnene (12,50 kr.). Kombineres dette med Lejres norm for køkkenpersonale er det vurderingen, at der kan opnås guldmærke og 90 procent økologi til vuggestuebørnene. I dag får kun 98 ud af 1152 børnehavebørn den kommunale frokost. Den afsatte budgetramme på 12,50 til råvarer burde være dækkende for, hvad et frokostmåltid koster forudsat at lønmidlerne har et acceptabelt niveau, og rammen er til at kunne sikre et økologisk guldmærke med 90 procent økologi. Når vi ser på både budgettal, og forældrebetalingen på 710 kr. månedligt (i 11 mrd.) er dette på niveau, med budgettet i København. Der er oplyst at ca. halvdelen af børnehaverne serverer mælk og der tilbydes morgenmad til de tidlig indmødte børn. Eftermiddagsmaden er aftalt individuelt i de enkelte institutioner og en del steder er det en del af fælles ordninger. Lejres behov for søskenderabat og fripladser er Københavns Madhus ikke bekendt med. Vi anslår at dette kan dækkes af det årlige statstilskud til børnemaden. Den nuværende status på køkkenerne for børnehaverne i Lejre viser i en screeningsrapport (feb. 2010), at ingen af børnehavekøkkenerne er godkendte til A-køkken, hvor maden produceres fra bunden. Køkkenerne er hovedsaglig godkendt til B-køkken (Smørselv med lune retter, de lune retter tilberedt fra bunden) eller til C-køkken (Modtage færdigtilberedt mad direkte til spisebord). De anlægsudgifter, der er anslået i den nuværende statusrapport, er på ca. 5 mio. kr. og dette er lavet med udgangspunkt i at højne køkkenerne til B-køkken. Københavns Madhus anbefaling er, at man målsætter sig til A-køkken gerne med et perspektiv der rækker ud i fremtiden eller kun dækker et vist antal køkkener. Omkostningerne forbundet med opgradering til A-køkken, forudsætter en nærmere analyse, som vil kunne være en del af omlægningsprojektet. De væsentligste forskelle fra København er: At de eksisterende køkkenforhold i Lejre har en for lille kapacitet til egenproduktion Side 6

127 At der ikke tilbydes mellemmåltider som en del af rammen til børnehavebørnene. Dette kan særligt i de 20 rene børnehaver gøre det svært at få frokostnormeringen til at være attraktiv som en madmorstilling. At vuggestuemaden er en del af rammen og ikke er på valg. I Lejre kommune har man en vurdering om, at frokosten der skal tilbydes børnene i daginstitutionerne hovedsagligt skal bestå af rugbrød med pålæg. I Københavns Madhus vil vi anbefale at dette undersøges nærmere f.eks ved en forældreundersøgelse, da det er vores erfaring, at forældrene som en del af forudsætningen for at stemme ja til børnemaden, ønsker en mere alsidig kost, end det rugbrødet kan give børnene. Ligeledes er det langt lettere at sikre en ernæringsrigtig og varieret mad, hvis denne ikke kun består af rugbrød. De landsdækkende erfaringer fra børnemadsvalget i 2010 var, at forældrene fravalgte frokosttilbuddet, hvis der ikke var lokale køkkener og madmødre (eller fremtidig lovning herfor), og hvis pædagogerne ikke bakkede op om madordningerne. Ønskes et stort ja fra forældrene i forbindelse med efterårets børnemadsvalg, bør der derfor ses på, hvorledes det er muligt at forbedre køkkenfaciliteterne i daginstitutionerne og herunder hvad anlægsudgifterne vil være hertil. Evt. kunne der som en del af økologiomlægningen lægges en plan for, hvorledes madtilbuddene gennem perioden frem til 2016 udvides i takt med at kommunen har råd til opgradering af køkkenerne. Der bør også i den nærmeste fremtid arbejdes med hvilket madtilbud, man ønsker at give de institutioner, der ikke har egne køkkener. Hvordan skal tilbuddet være, skal der laves et udbud til nye private leverandører? I København udbød kommunen denne del af maden og havde et krav om procent økologi. I alt får ca. 20 ud af ca. 550 institutioner i dag denne form for børnemad. Mere børnemad vil primært have til formål at skabe bedre børneliv i institutionerne. Mere børnemad er en satsning på forebyggelse og bedre folkesundhed og madordningerne skal medvirke til at styrke maddannelsen hos den opvoksende generation. Samtidig vil økologisk børnemad bidrage til at øge andelen af økologiske varer i kommunen. Ældremad mindst 60 procent økologi i respekt for både måltidskvalitet og rationel kostøkonomi: I alt er der 680 spisende ældre, der får mad via kommunens tilbud. Hhv. i de lokale boenheder fordelt på 3 plejehjem og som udbringningsmad til hjemmeboende der kun får et dagligt hovedmåltid (disse udgør 275 af de 680). Vi har ikke fået det fulde overblik over budgetforventninger og forbruget. Men ser vi på det oplyste årsbudget til mad for den enkelte ældre beboer i boenhederne, er budgettet væsentligt højere end budgettet i København. I Lejre er råvarebudgettet pr. beboer på årligt på kr.(2.200 kr. pr. mdr.) eller ca. 72 kr. om dagen. I københavn er råvarebudgettet til sammenligning på 45,80 kr. om dagen. Side 7

128 Med et sådant budget burde det være muligt, at realisere ambitionen om at blive økologisk foregangskommune også på ældreområdet. Men mulighederne herfor vil kræve en kortlægning, som vil ske i samarbejde med Centret. Kortlægningen vil tage udgangspunkt i at vurdere fagligheden og de nuværende måltider i forhold til at indfri de politiske mål for kvaliteten. Normeringstallene for køkkenpersonalet ser tilstrækkelige ud, men det vil være Madhusets anbefaling, at der enten prioriteres i køkkenfaglig opkvalificering af eksisterende personale og/eller at der arbejdes på en anden organisering, hvor der vil være tilgang af køkkenfagligt personale. Det er Københavns Madhus erfaring, at en prioritering af køkkenfagligt personale i boenheder kan være en god investering, fordi denne personalegruppe har bedre forudsætninger for at tilberede kulinarisk attraktiv mad, og mad der ernæringsmæssigt er målrettet til de ældre. Og med offentlige anbefalinger der i dag peger på, at mad til ældre beboere på plejecentre og i plejeboliger som standard bør være kost til småtspisende bliver opgaven en del mere udfordrende. Vi kender ikke indtægtssiden for mødeforplejning og personalebespisning. Vi har heller ikke set på forbruget i detaljer, ligesom vi ikke har udarbejdet en analyse af menuer og arbejdstilrettelæggelse. Da Madhuset ikke blot beskæftiger sig med økologi, men også med madkvalitet, måltider og ernæring, har vi i forhold til ældremaden behov for at rejse et spørgsmål, der handler om hvilket madtilbud Lejre ønsker til sine ældre i fremtiden. Og vi vil anbefale, at der i denne sammenhæng også ses på de anbefalinger ældrekommissionen har til den kommunale mad på plejehjemmene. Ældrekommissionen har 4 enkle anbefalinger i forhold til det gode måltid: For at skærpe appetitten skal der dufte af mad forud for måltidet Maden på plejehjem bør følge årstiderne, have smag samt være af ernæringsrigtig og god kvalitet Beboerne skal inddrages i menuplanlægningen og deltage i madlavningen Medarbejderne skal spise med, så de kan inspirere beboerne til at spise mere og bidrage til at skabe en hyggelig stemning (ældrekommissionen, februar 2012) Vi ser at en kommende økologisk omlægning, kan indgå som en naturlig del af den fortsatte udvikling. Og mener, at dette skal tænkes ind i forhold til et kommende projekt. Det sociale område en økologisk omlægning til 75 procent økologi på beboernes præmisser Vi har rigtig gode erfaringer med at arbejde med økologi i sociale institutioner og boenheder i København. På dette område vil der også blive foretaget en køkkenfaglig kortlægning for, at vurdere hvilke behov der er for faglig opkvalificering i forhold til at kunne leve op til de politiske målsætninger. Dette skal Side 8

129 ske i fuld respekt for at de spisende (som på plejehjemmene er borgere i eget hjem) og at alle initiativer skal ske i sparring med det pædagogiske personale og de konkrete beboere. Der er 3 sociale institutioner med forskellige madtilbud og et dagtilbud. I alt er der ca. 138 dagligt spisende. Københavns Madhus har kun fået sparsomme oplysninger, men vurderer på baggrund af dem vi har fået, at der er potentiale for at nå 75 procent økologi. Det skal dog tages med forbehold i, at de sociale tilbud er af forskellig karakter, hvilket betyder, at der er forskellige muligheder som vil blive afdækket af en kortlægning. Skolemad et fremtidsprojekt der naturligvis også bliver økologisk Der er pt. ikke en samlet kommunal skolemadsordning i kommunen, og det er ikke blevet Københavns Madhus oplyst, om der forefindes diverse tilbud på de 11 folkeskoler i Lejre. Madhuset har ikke besøgt skolerne og kender ikke de præcise løsninger, men går ud fra at der ikke er tale om stor udbredelse. Hvis der skal iværksættes skolemadsordning i kommunen ud fra samme grunde om sundhed, læring og kvalitetsløft som mht. børnemaden, vil skolemaden være en ekstra driftsudgift for kommunen, da der ikke er statstilskud til skolemaden, og da den ikke forventes at kunne blive fuldt dækket af forældrebetalingen alene. I forbindelse med økologiprojektet indarbejdes ressourcer til at afdække muligheder og interesse for yderligere skolemad, ligesom de eksisterende ordninger undersøges. Ovenstående initiativer er ikke en forudsætning for at kunne iværksætte en økologisk omlægning. Omvendt vil omlægningen kunne bidrage til at sikre såvel undersøgelse af samt implementering af disse mere madekspansive ideer. Sportshaller og sportscafeer behov for kortlægning, nye mål og forpagtningsaftaler før der kan indføres økologi. Konkret vil økologi i hallernes køkkener kræve nye forpagtningsaftaler og at kommunen i forbindelse med et udbud, beslutter sig for hvor langt og hvordan man vil gå til værks. I respekt for både økologimål og at der skal være en attraktiv forretning for forpagterne. Side 9

130 Hvordan hænger omlægningen sammen med de andre politiker på de forskellige områder f.eks. kostpolitik eller andre tiltag, som politikerne har vedtaget? Som udgangspunkt vil en økologisk omlægning i af måltiderne lægge sig op af de officielle anbefalinger for næringsindhold til de forskellige målgrupper. Erfaringen er, at når der foretages en kortlægning af de eksisterende madtilbud i forbindelse med omlægningen, bliver det synligt i hvilken grad institutionerne efterlever anbefalingerne. Hvis de ikke gør det, er det noget omlægningen vil være med til at sikre at de kommer til at gøre. I forhold til kommunens målsætninger vedrørende mad og måltider vil økologiomlægningen kunne medvirke til, at støtte op om de mål der er fastsat i forhold til kulinarisk kvalitet og friske sæsonbetonede råvarer. I alle projekter Københavns Madhus indgår i, arbejder Københavns Madhus med udgangspunkt i Københavns Madhus værdigrundlag, Køkkenløftet (vedlagt som bilag). Oplæg til plan for aktiviteter og proces i forbindelse med omlægning 16. august 2012 er der ansøgningsfrist til den statslige omlægningspulje. I den forbindelse er det Københavns Madhus ambition at indsende en samlet projektansøgning med deltagelse fra ca. 5 kommuner heriblandt Lejre. Under hele projektperioden, der forventes at løbe fra efteråret 2012 til 2016 vil der løbende være sparring med centrene vedrørende mål, målopfyldelse, indkøbsaftaler, udbud mm. Vi forestiller os, at ansøgningen bygger på delprojekter for den enkelte kommune, der udformes i samarbejde med og bygger på den enkelte kommunens særlige forhold både hvad angår maddriften og omlægningsarbejdet. Den enkelte kommunens køkkener skal ikke omlægges af andre de skal omlægge sig selv. Vi skal i fællesskab beskrive et projekt der forankres i centrene og i de enkelte institutioner, men hvor Madhusets viden og kapacitet bruges direkte i omlægningen. Inden august vil Lejre kommune og Københavns Madhus i et tæt samarbejde skulle udarbejde en projektplan for implementeringen af økologien. I den forbindelse skal de mere udviklingsmæssige sider af madtilbuddene indarbejdes således at de spiller sammen med indførelse af økologi. En mere detaljeret tidsplan vil blive udarbejdet i forbindelse med ansøgningen. Beskrivelse af, hvordan selve implementeringen foregår I forbindelse med ansøgningen vil der blive udarbejdet en tidsplan der beskriver omlægningens forskellige faser. Side 10

131 Når Københavns Madhus, forhåbentligt har fået positivt svar på ansøgningen vil arbejdet begynde. De første institutioner der vil blive lagt om, vil blive det ud fra en fælles prioritering mellem Lejre kommune og Københavns Madhus. Udgangspunktet for udvælgelsen af institutioner er at omlægge de lavthængende frugter først, så der er nogle til at vise vejen for de andre. Kriterierne for udvælgelsen er, at institutionerne er motiverede og/eller at der ligger et politisk eller centermæssigt ønske om at tage nogle først. I forhold til processen er det desuden vigtigt, at institutionerne omlægges typemæssigt og eventuelt sammen med medarbejdere fra andre kommuner, så fx daginstitutionerne omlægges sammen, så det er muligt at lave fælles uddannelses- og træningsforløb. Projekt og processtyring Projekt og processtyring af kommunens omlægningsproces, herunder forventningsafstemning, implementering og forankring af den lokale projektorganisering sker før, projektet igangsættes, og forløber under hele perioden. Indsatsen omfatter ressourcer til den nødvendige dialogskabende og involverende forandringstilgang i arbejdet, herunder intern kommunikation om omlægningen i kommunen. Fastlæggelse af madmæssige mål Andre madmæssige mål lægges fast inden projektet startes op for alvor: de kan efter hvad behovet er f.eks. handle om at forbedre ernæringen, have fokus spisekvalitet, mad- og måltidspolitik, eller sammenhæng med beskæftigelsesindsats eller miljøafdelingens arbejde. Igangsætning af det lokale projekt Inspirationsdage og anden rådgivning for beslutningstagere. Fællesmøder for køkkenpersonalet og institutionsledelserne. Kortlægning og analyse Når de første institutioner er udvalgt, vil der i samarbejde med den enkelte institution blive udarbejdet en detaljeret kortlægning og analyse af institutionens økonomi, produktion og spild med henblik på, at definere indsatsområder i den enkelte institution. Rådgivning og kurser Tilbud til de enkelte institutioner om kortlægning, kurser, lokal rådgivning, netværkskabelse med fagkollegaer i andre institutioner, omlægningsplanlægning, målemetoder, etablering af midlertidige indkøbsaftaler. En sådan omlægning gennemføres typisk i hold af mellem 10 og 15 institutioner over 1-2 år alt efter størrelserne. Indkøb Udarbejdelse af nye indkøbsaftaler, herunder forbrugsprognoser, markedsanalyser, markedsdialog og kravspecifikationer. Dette sker i et samarbejde mellem indkøbschef, centrene og institutionerne. Her opstilles både mål om evt. lokal selvforsyning og råvarekvalitet. Side 11

132 Kommunikation Kommunikation om projektet og dets fremdrift, herunder cases, i fagmedier og dagspressen for at skabe interesse, øge faglighed og motivation. Typiske kritiske spørgsmål: Inddragelse af medarbejdere/brugere? I udgangspunktet er økologiomlægnings fokus at løfte faglighed og kompetencer i køkkenerne. Det vil ske i en proces, hvor køkkenpersonalet bliver involveret i planlægningen af processen. Men hvis økologien skal forankres i kommunen er det centralt at det pædagogiske/pleje personalet, ledelserne i institutionerne samt politikere og embedsmænd også involveres, så økologien bliver en integreret del af Lejre kommune. Sker det ikke, er der risiko for, at institutioner, der udskifter køkkenpersonale, vil opleve en tilbagegang i økologi, fordi de nye medarbejdere ikke har forudsætningerne for at arbejde med en økologisk produktion. Københavns Madhus stiller i forbindelse med projektet gerne op til borgermøder mm. der kan medvirke til at øge projektets gennemsigtig. Organisering af økologiopfølgning og kontrol Opfølgning på økologiprocenter vil ske med udgangspunkt i Fødevarestyrelsen Økologiske spisemærke. Det er en gratis ordning, hvor institutionerne indberetter deres råvareforbrug. Resultaterne inddeles i tre kategorier: guld som er over 90 %, sølv som er mellem 60 og 89 % og bronze som er mellem 30 og 59 %. For at kunne være med i denne ordning indebærer det, at kommunens leverandører kan levere fakturarer, der opgør forbruget i henholdsvis konventionelle og økologiske varer. Der skal indberettes hver tredje måned og arbejdet er begrænset for institutionerne. Hvilke risici er forbundet med en omlægning: Den væsentligste risiko i forbindelse med omlægningen er, at det potentiale der bliver fundet, senere bliver brugt som rationalisering ved at gå tilbage til konventionelle varer. Udover at det eroderer den politiske målsætning, så vil det også miskreditere det arbejde køkkenerne har udført. Erfaringsmæssigt giver det at nå de økologiske målsætninger en ekstrem stolthed i køkkenerne, som fjernes hvis man fjerner det økonomiske grundlag. Hvad hvis de ældre ikke kan lide den økologiske mad? Et af de vigtigste principper for den økologiske omlægning er, at arbejdet tager højde for borgernes madpræferencer og ernæringsmæssige behov. Den mad der vil blive tilbudt er sæsonbaseret og i høj grad baseret på friske råvarer, og de retter der vil blive arbejdet med vil tage udgangspunkt i de ældres præferencer og ernæringsmæssige behov. Selvom det lyder godt, kan det godt være en udfordring fordi de ældre ofte er vænnet til noget andet, men tilbagemeldingerne på spisekvaliteten er oftest meget positiv. Side 12

133 Hvad hvis kun få daginstitutioner vælger madordning? Hvis alle daginstitutioner vælger madordninger til vil de ubetinget udgøre den største gruppe, både i forhold til antal og samlet råvare indkøb. Desuden er det erfaringen, at daginstitutionerne er de nemmeste at omlægge og hermed kan trække kommunen samlet op. Så jo færre daginstitutioner der serverer mad jo højere procent skal de andre institutionsgrupper indfri. Kan vores indkøbsordninger leve op til de ønsker vi har til økologi? De fleste leverandører kan i dag levere økologiske råvarer. Lejre kommune har ikke aktuelt en indkøbsaftale, men Brugsen i Hvalsø som er en af hovedleverandørerne er leveringsdygtig. Desuden er hele ideen med Lejre projektet at økologien i måltiderne skal ske med udgangspunkt i lokalt producerede varer, hvilket Københavns Madhus meget gerne støtter op om. Hvad hvis madmor i daginstitutionerne bare går i netto og køber ikkeøkologisk? Ambitionen er at det køkkenfaglige personale, får styrket deres faglige stolthed, der er med til at sikre at der handles økologisk. Det er ikke kontrollen af om institutionerne lever op til målsætningen, der er det motiverende i projektet, selvom det kan have en inspirerende effekt på nogle. Økonomiske konsekvenser På daginstitutionsområdet er der i den køkkenstatus, der blev lavet i februar 2010, beregnet der skal investeres 5 mio. kr. i anlæg af køkkener så de opgraderes til de førnævnte B-køkken (smør selv med lune retter, de lune retter tilberedes fra bunden). I Madhuset anbefaler vi at man i stedet målsætter sig til A-køkkener (tilberedning af varm og kold frokost, alt tilberedt fra bunden). Dette vil kræve en nærmere analyse. Side 13

134 Bilag: gode grunde- i love øko version.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. august Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 49846/12

135 1 Du får mad uden rester af sprøjtegift 2 Du får mad med mere smag 3 Du får rene varer uden sminke 4 Økologiske dyr har bedre leveforhold 5 Økologi er godt for vores grundvand 6 Bevar en rig og ren natur 7 Naturlig mad er sund fornuft 8 Nej tak til gensplejset mad 9 Ø-mærket står for grundig kontrol 10 Økologi er godt for ulande 10 gode GRUNDE TIL AT VÆLGE

136 Hvorfor vælge økologi? Grund nr. 1: Du får mad uden rester af sprøjtegift Økologisk produktion bygger på forsigtighedsprincippet. Når du spiser økologisk, slipper du derfor for rester af de sprøjtegifte, den ikke-økologiske landmand bruger til at dræbe ukrudt, skadedyr og svampesygdomme. Sprøjtegiftene kaldes også pesticider. Ikke-økologisk frugt og grønt Undersøgelser tyder på, at tidlig eksponering for pesticider kan påvirke udviklingen af forplantnings- og hormonsystemet hos mennesker. Rester af sprøjtemidler 53% Ingen sprøjtemidler 47% Sundhedsstyrelsens tidsskrift miljø og sundhed, nr. 3, december Se hele artiklen Kønsudvikling hos sønner af gartneriansatte kvinder på > Formidlingsblad > 14. årgang, nr. 3, december Da Fødevarestyrelsen i 2009 (offentliggjort dec. 2010) undersøgte over 1500 prøver af ikke økologisk frugt og grønt, blev der fundet rester af sprøjtegift i 53 procent. 2

137 Sprøjtemidler i danske bær og frugter I 52% af ikke økologiske jordbær er der rester af sprøjtemidler I 37% af ikke økologiske pærer er der rester af sprøjtemidler Kemikalier skader mænds kønsorganer Pesticider og andre hormonforstyrrende stoffer bidrager med stor sandsynlighed til en del af de tilfælde, hvor drenge fødes med misdannet penis, eller hvor testiklerne ikke befinder sig i pungen ved fødslen. Det er konklusionen i en rapport udarbejdet af professor Richard Sharpe fra The Queen s Medical Research Institute i Storbritannien. Rapporten opsummerer den viden, der i dag findes om sammenhængen mellem kemikalier og mænds evne til forplantning. Kilde: Male Reproductive Health Disorders and the Potential Role of Exposure to Environmental Chemicals her: > Diseases and chemicals > Testicular Dysgenesis Syndrome. I 39 % af ikke økologiske æbler er der rester af sprøjtemidler Undersøgelsen er fra 2009, offentliggjort i december Kilde: Pesticidrester i fødevarer Findes på > Publikationer. Det er ikke kun menneskers sundhed, der kan tage skade af pesticiderne, men også det omgivende miljø, hvor stofferne kan skade andre dyr og planter end dem, de oprindeligt var tiltænkt. Tænk, Forbrugerrådets magasin Du kan undgå pesticider 98 procent af vores indtag af pesticider stammer fra 20 almindelige afgrøder bl.a. hvede, kartofler og æbler. Men du kan undgå pesticider i din mad, hvis du spiser økologisk. Rikke Bille, cand. scient. i miljøkemi og testkoordinator i Informationscenter for Miljø & Sundhed. Vidste du at mange zoologiske haver vælger at fodre især mindre dyr med overvejende økologisk frugt og grønt, for at sikre deres helbred og fertilitet? Det betyder alt for mig at dyrke grøntsager uden sprøjtemidler Hvis jeg ikke kunne være fri for at sprøjte mine afgrøder, ville jeg slet ikke være landmand. Det betyder alt for mig. I stedet for at sprøjte, dyrker jeg sorter, som er særligt modstandsdygtige, og jeg har andre ugiftige metoder til at forebygge sygdom, skadedyr og ukrudt i markerne. Peter Bay Knudsen, økologisk landmand og gartner, Tåsinge. (Kilde: 3

138 Hvorfor vælge økologi? Grund nr. 2: Mindre vand = mere smag Økologiske grøntsager indeholder generelt mindre vand pr. kg end ikke-økologisk grønt. Smagen er ofte tilsvarende mindre udvandet og mere autentisk. Tørstof (smag) Vand Øko-vindere Syv ud af de ni produkter, der fik Børsens Fødevarepris i 2010, var økologiske. Den overordnede vinder var økologisk Jersey Græskalv. Den stammer fra en produktion, der forener gastronomisk superkvalitet med høje etiske værdier, dyrevelfærd og naturpleje. Kilde: Superguld Økologiske oste har fået utallige priser gennem tiden. Sidst vandt tre danske, økologiske oste fra Knuthenlund Superguld og Guld i World Cheese Awards Kilde: co.uk/content/worldcheeseawards2010/100.html Kokken: Smag og næring hænger sammen Der er en nær sammenhæng mellem mere smag, mere næring og mindre vand i de økologiske råvarer. Når landmanden ikke bruger kemikalier, så er grøntsagerne længere tid om at vokse sig store, og så optager de flere af de naturlige stoffer i jorden, så de bliver både stærkere og mere smagfulde. Henrik Boserup, kok, kogebogsskribent med mere som helst bruger økologiske råvarer. 4

139 Du får mad med mere smag Bedre kvalitet mælk Indholdet af frie fedtsyrer er markant lavere i økologisk mælk end i konventionel mælk. Det betyder, at den økologiske mælk har mindre risiko for at udvikle skarp smag eller lugt. Det viser et forskningsprojekt fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet. Den bedre mælkekvalitet fra økologiske besætninger formodes bl.a. at hænge sammen med, at de økologiske køer går ude på græs om sommeren. Kilde: Økologiske landmænd er ofte dedikerede nørder, der vil gøre alt for at få den helt rigtige kvalitet frem. Det kan smages! Deres grøntsager, frugt og dyr har de bedste og mest naturlige betingelser. Bl.a. derfor vinder økologiske varer ofte gourmet-priser. Det er tydeligt, at de økologiske æg smager bedst, når vi blindsmager. Ulla Uebel til Politiken.dk/tjek 19. marts Ulla Uebel er civilingenniør og underviser på procesteknolog-uddannelsen, erhvervsakademi sjælland. Hædersdiplomer Da Det Danske Gastronomiske Akademi i marts 2010 uddelte sine årlige æres-diplomer til personer, som har gjort en fremragende indsats for dansk gastronomi, var der fem økologiske virksomheder blandt de i alt otte hædrede producenter af fødevarer. Kilde: 5

140 Hvorfor vælge økologi? Grund nr. 3: Økologisk slik er uden farvestoffer, der gør børn hyperaktive En række farvestoffer kan sammen med konserveringsmidlet Atamon gøre børn hyperaktive. Børnene får svært ved at koncentrere sig og sidde stille. Det er dokumenteret i en undersøgelse, som en gruppe britiske læger har gennemført. Økologiske fødevarer er helt fri for disse farvestoffer og Atamon. Men både Atamon og de seks farvestoffer, der var med i undersøgelsen, bliver meget brugt i ikkeøkologisk slik, saft og sodavand. (Atamon er også kendt som natriumbenzoat og E211). Kilde: The Lancet, 3. november Øko-varer fri for 321 stoffer Fødevareindustrien i EU har generelt lov til at bruge 370 forskellige tilsætningsstoffer: Farvestoffer, konserveringsmidler, emulgatorer, aromastoffer osv. De 370 stoffer har hver et E-nummer, som det har fået tildelt af EU. I økologisk mad er kun 49 af disse stoffer tilladt af dem er bandlyst. De 49 stoffer er tilladt i de økologiske varer, hvor det er nødvendigt at bruge dem. Eksempelvis er pektin, som udvindes af citron- og appelsinskaller, uundværlig, når marmelade skal have en god konsistens. Du får rene varer uden sminke Ø-mærkede fødevarer er ikke sminket med kunstige farvestoffer eller sødemidler. Reglerne for tilsætning af stoffer med E-numre til økologiske varer er nemlig meget skrappere end for ikke-økologiske fødevarer. Kilder: Fødevarestyrelsen, > Fødevaresikkerhed > Teknologi, tilsætningsstoffer > Tilsætningsstoffer. EU s Økologiforordning. 6

141 Al mad burde være økologisk I stedet for at de økologiske varer er mærket med et rødt Ø-mærke, burde der være en gul advarselstrekant på de varer, som er fremstillet med sprøjtemidler og alle mulige underlige tilsætningsstoffer. Mik Schack, journalist, kogebogsforfatter og tv-vært Dansk Økologi siger nej til nitrit De danske producenter er enige om ikke at bruge nitrit i deres økologiske produkter, også selv om EU har givet lov til det. Nitrit virker konserverende og giver kødpålæg en rød farve, men stoffet er også under mistanke for at kunne give kræft. Næsten alle pålægsprodukter, som ikke er økologiske, indeholder nitrit, og indtil videre tillader EU også mindre mængder af stoffet i økologisk pålæg. Men den tilladelse bliver altså ikke brugt i Danmark. Det er de økologiske producenter enige om at holde fast ved. Kilde: Paul Holmbeck, direktør, Økologisk Landsforening. Foto: Henrik Damgaard E309 E309 E202 E214 E310 E310 E214 E202 E120 E127 E E311 E E203 E102 E122 E128 E210 E218 E312 E312 E218 E210 E316 E319 E320 E261 E262 E263 E212 E131 E200 E127 E129 E128 Økologi mod E124 E120 E123 E122 overfølsomhed E102 E100 E104 E123 E129 E211 E260 E315 E315 E260 E211 E104 E101 E110 E124 E131 E212 E110 E200 E213 E261 E262 E263 E316 E319 E320 E213 I ikke-økologiske varer er det tilladt at bruge syv gange så mange tilsætningsstoffer, som det er i økologiske. E270 E296 E296 E270 E290 E330 E330 E290 E101 E100 Mange tilsætningsstoffer kan give overfølsomhedsreaktioner med symptomer som børneeksem, nældefeber og hævelse i hud og slimhinder, mere sjældent høfeber og astma. Overfølsomhed over for tilsætningsstoffer er sjælden, men omfanget er dårligt dokumenteret. De overfølsomhedsgivende tilsætningsstoffer bruges stort set ikke i økologiske produkter. Det er således en klar fordel ved at spise økologiske frem for konventionelle produkter, at der ikke er risiko for overfølsomhedsreaktioner. Citat fra bogen Udvikling, vækst og integritet - i den danske økologisektor, som er udgivet af forskningscenteret ICROFS i november Bogen kan læses via hjemmesiden > Publikationer > Bøger. E407 E407 7

142 Hvorfor vælge økologi? Grund nr. 4: Skrabehøns: 9 Fritgående: 9 Økologiske: 6 Burhøns: 13* Øko-køer har udeliv Indendørs, antal høns pr. kvadratmeter: * Indtil 2012 må der være helt op til 16 burhøns pr. kvadratmeter i nogle bure. Alle økologiske køer er ude på græs mindst seks timer om dagen i fem måneder eller mere hver sommer. Blandt de ikke-økologiske køer går udviklingen i retning af, at færre og færre har mulighed for at nyde udelivet på en græsmark om sommeren. I dag er det mere end halvdelen af de ikke-økologiske køer, der aldrig kommer udenfor deres stald. Så tæt bor høns Udendørs, antal høns pr. 100 kvadratmeter: Økologiske: 25 Skrabehøns: Har intet udeareal Burhøns: Har intet udeareal Fritgående: 25 Kilder: Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion på dk og Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Dyrenes Beskyttelse anbefaler forbrugerne at købe økologisk svinekød. For økologiske svin har ingen problemer med skuldersår, de har krølle på halen og har mulighed for at udøve naturlig adfærd. Vi arbejder også for, at alle køer skal på græs om sommeren, som de økologiske er det. Det er både sundt og naturligt for dem at være ude. Bent Hindrup Andersen, formand for Husdyrudvalget i Dyrenes Beskyttelse Kyllinger med naturlig vækst En økologisk kylling er af en race, der vokser i et naturligt tempo og med en harmonisk udvikling af kroppen. Den kan gå ud under åben himmel, fra den er omkring tre uger gammel, og den får økologisk foder. Ikke-økologiske kyllinger er af en race, der er fremavlet til at vokse ekstremt hurtigt og få et meget stort brystparti i forhold til benenes størrelse. Derfor går de ofte dårligt den sidste tid inden slagtning. Helt konkret vokser ikke-økologiske kyllinger 50 procent hurtigere end de økologiske, de har kun halvt så meget plads i stalden, og de kommer aldrig ud i det fri. 8 Kilder: Rose Poultry og Dyrenes Beskyttelse

143 Økologiske dyr har bedre leveforhold Høj dyrevelfærd er vigtigt i økologisk landbrug. Økologiske høns, køer, svin og andre husdyr har god plads at bevæge sig på får grovfoder, som er godt for dyrenes velbefindende og forebygger sygdomme har adgang til udearealer, når årstiden tillader det skal i det hele taget have forhold, der imødekommer deres naturlige adfærd og behov skal have økologisk foder. Dog må op til 5 procent af foderet til svin og fjerkræ være ikke-økologisk indtil år 2012, hvorefter alt foderet skal være økologisk. Læs mere på > Økologi Derfor! og se de præcise regler i Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion på > Økologi > VejleD Ninger til økologi. Mindre salmonella hos øko-grise Økologiske grise har mindre risiko for at have salmonella i tarmen end grise, der lever hele livet i en stald. Det viser en undersøgelse fra Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Undersøgelsen bygger på tarmprøver fra grise, hvoraf en tredjedel var økologiske. 11 procent af de grise, der aldrig havde været udenfor stalden, havde salmonella i tarmen. For de økologiske var tallet syv procent. Kilde: > Publikationer > Notat: Sammenligning af salmonellaforekomst Ret til at rode En økologisk so skal bo i en hytte på en mark mindst fem måneder hver sommer, og de fleste gør det hele året. Herude føder soen sine unger de små grise. På marken kan dyrene rode i jorden og bade i mudder, som de elsker. De allerfleste ikke-økologiske svin lever hele livet lukket inde i en stald, og grisene bliver taget fra deres mor, allerede når de er tre eller fire uger gamle. Hos økologerne sker adskillelsen først, når grisene er syv uger. Så kommer de normalt ind i en stald, men de har stadig adgang til en udendørs løbegård. Kilder: Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion på og Danish Meat Association se > Husdyrproduktion > Viden om... > Produktion af grise. 9

144 Hvorfor vælge økologi? Grund nr. 5: Økologi er godt for vores grundvand Vores fælles vand er truet Hvert år bliver der lukket mere end 100 boringer til den danske vandforsyning, fordi boringerne er forurenet med pesticider. Mellem 15 og 20 procent af det danske grundvand er nu forurenet af pesticider og har et højere indhold af dem end reglerne tillader. I det danske grundvand er der fundet 83 forskellige pesticider eller delvist nedbrudte kemiske forbindelser derfra. Kilde: DANVA (foreningen for danske vandværker og spildevandsanlæg), Økologiske landmænd bruger ikke sprøjtemidler, der kan sive ned i grundvandet. Så når du køber økologiske varer, er du med til at spare vores fælles vand for rester af de giftstoffer, som ikke-økologiske landmænd sprøjter deres marker med. I Danmark er vi fra naturens side beriget med helt rent vand i undergrunden. Vi har i mange år været så heldige, at vi bare kan pumpe grundvand op og sende det ud som prima drikkevand i vores haner uden videre rensning. Men de seneste årtier er mere og mere grundvand desværre blevet forurenet med sprøjtemidler. 10

145 196 ton mindre gift I Danmark bliver et areal næsten lige så stort som Lolland-Falster ( hektar) dyrket økologisk. Hvis arealet ikke var blevet dyrket økologisk, ville det hvert år være blevet sprøjtet med omkring 196 ton af de giftstoffer, de ikke-økologiske landmænd bruger. (Tallene er fra 2009). Kilde: Landbrug & Fødevarer: Fakta om erhvervet Sådan passer økologi på grundvandet Ubehagelig overraskelse Selv om myndigheder og forskere i mange år har holdt øje med landbrugets forbrug af pesticider, bliver midlerne ved med at give ubehagelige overraskelser. For eksempel blev det i 2008 opdaget, at en kemisk forbindelse, der stammer fra sprøjtemidlet rimsulfuron, bliver ved med at sive ned fra jordoverfladen - selv tre år efter midlet er blevet brugt til at slå ukrudt ihjel på ikke-økologiske marker med kartofler. Kilde: GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland. Se pressemeddelelse fra 9. september 2008 på > nyheder. Så meget grundvand bliver skånet for mødet med sprøjtemidler, når du drikker eller spiser økologiske fødevarer: 1 liter økologisk mælk: 200 liter grundvand. 1 økologisk bøf på 250 gram: 750 liter grundvand. 1 økologisk æg på 50 gram: 75 liter grundvand. 1 portion økologisk havregryn på 50 gram: 34 liter grundvand. liter Med økologi er vi med til at sikre, at vi også i fremtiden kan forsyne danskerne med rent urenset drikkevand. 600 Carl-Emil Larsen, direktør for vandværkernes forening DANVA (Dansk vand- og spildevandsforening) 800 Tallene angiver den mængde grundvand, der årligt dannes af regnvand under det landbrugsareal, som er nødvendigt for at producere den enkelte fødevare. Tallene er gennemsnitlige. Kilde: 11

146 Hvorfor vælge økologi? Grund nr. 6: Flere blomster og dyr Sommerfugle trives på øko-landbrug Der er flere sommerfugle på og omkring økologisk dyrkede marker, end der er på andre landbrugsarealer. Det fandt to svenske forskere fra universitetet i Lund ud af i en undersøgelse, de offentliggjorde i Størst forskel fandt de i områder i Sverige, der ligner Danmark. Det vil sige områder præget af ensartede marker i fladt terræn. Her var både antallet af sommerfugle og mængden af forskellige arter dobbelt så stor på de økologiske marker som på de ikke-økologiske. 66 danske og udenlandske videnskabelige undersøgelser viser, at økologisk drift har en positiv effekt på naturen. Undersøgelserne viser blandt andet at: Da godset Oremandsgaard på Sjælland blev lagt om til økologi, steg blomstringen hos de vilde planter mellem markerne med 70 procent. I levende hegn i Danmark er der i gennemsnit 40 forskellige plantearter. I hegn mellem ikke-økologiske marker er der kun 22 arter (sandet jord). På økologiske majsmarker i Canada er der blevet talt 2,6 gange flere fugle end på andre majsmarker i området. Tyske undersøgelser viser, at der er flere bier og flere bi-arter, hvor der ikke sprøjtes med pestcider. Der er talt over dobbelt så mange flagermus over økologiske marker som over andre marker. Find undersøgelserne på Så mange slags vilde planter er der i hegnene på økologiske og ikke-økologiske landbrug på sandet jord. Kilde: Journal of Applied Ecology, december Kan findes via www3.interscience.wiley.com > Life Sciences > Ecology 12

147 Bevar en rig og ren natur Naturen er rigere og renere på økologiske arealer. Det skyldes dels, at de økologiske landmænd ikke gør brug af de sprøjtemidler, som andre landmænd bruger, og dels at de anvender mindre gødning end de ikke-økologiske landmænd. Undersøgelser dokumenterer blandt andet, at der i gennemsnit er 30 procent flere vilde planteog dyrearter på økologisk dyrkede arealer, sammenlignet med ikke-økologisk landbrugsjord. Kilde: Udvikling, vækst og integritet - i den danske økologisektor, udgivet af forskningscenteret ICROFS i november Bogen kan læses via hjemmesiden Sprøjtegift i åer Regn skyller sprøjtemidler fra de ikke-økologiske landbrug ud i vandløb og søer. Når giftstofferne kommer op i en vis mængde, er de til fare for vandplanter, fisk og andre dyr. I 2006 undersøgte Danmarks Miljøundersøgelser fem af Danmarks største åer for rester af 14 forskellige pesticider. Alle 14 blev fundet i større eller mindre omfang. Ingen af åerne var helt fri for sprøjtemidler. Danmarks Naturfredningsforening peger på økologisk jordbrug som den åbenlyse vej til at genskabe et landbrug i balance med natur, miljø og landskab. Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening. Et renere hav Alle planter har brug for kvælstof som næring, og derfor anvender både økologiske og ikke-økologiske landmænd kvælstofholdig gødning. For økologerne vil det i praksis sige gødning fra husdyr eller planter. Men hvis der kommer for meget kvælstof ud på markerne, fører det til forurening og iltsvind i havet. Af hensyn til vandmiljøet gælder det altså om at spare på kvælstoffet. Økologiske landmænd med malkekvæg udleder kg mindre kvælstof pr. hektar til vandmiljøet, sammenlignet med deres ikke-økologiske kolleger. Det vil sige, at når vi køber økologiske mejeriprodukter i stedet for ikke-økologiske, bliver hav og fjorde renere. Kilde: Udvikling, vækst og integritet - i den danske økologisektor, udgivet af forskningscenteret ICROFS i november Bogen kan læses via hjemmesiden Kilde: DMU Rapport nr. 646, Vandmiljø og Natur Kan findes vis > Udgivelser > Faglige rapporter > Nr

148 Hvorfor vælge økologi? Grund nr. 7: naturlig mad er sund fornuft Mere af det gode Økologisk mælk indeholder flere gavnlige fedtsyrer end anden mælk. Det konkluderer en gruppe forskere fra Newcastle Universitet i England, efter de gennem to år har undersøgt mælk fra 22 forskellige varemærker - 10 økologiske, 12 ikke-økologiske. Forskellen var størst om sommeren, når alle økologiske køer går udendørs og æder frisk græs. Kilder: Dairy Reporter.com og Journal of Dairy Science, nr. 1, 2011 Økologisk produktion sker i samarbejde med naturen. Den økologiske landmand lader sine dyr og planter leve og vokse i naturligt tempo - med anvendelse af naturens egne råstoffer. Der bruges f.eks. ikke kunstgødning og pesticider til at speede op på planternes vækst. Målet er, at dyr og afgrøder skal være så naturlige, sunde og robuste som muligt og derved give de bedste fødevarer. Er økologi sundere? Det mener mange forbrugere. Men sundhed er en meget kompliceret størrelse at måle. Derfor siger vi i Økologisk Landsforening blot : Økologi er mad på naturens egne præmisser. Det er sund fornuft. Flere vitaminer i økologiske æg Der er generelt et højere indhold af jod, E- vitamin, zink og A-vitamin i økologiske æg end i ikke-økologiske. Det viser en analyse fra Livsmedelverket, som i Sverige svarer til den danske Fødevarestyrelse. Livsmedelverket peger på de økologiske høners foder som forklaring. Kilde: 14

149 Du slipper for ESBL-bakterier Når du spiser økologisk svinekød, vil du uhyre sjældent eller aldrig støde på colibakterier af typen ESBL. Derimod blev ESBL-bakterier, som ikke kan slås ned med antibiotika, fundet i hvert tiende danske ikke-økologiske slagtesvin i Den høje forekomst skyldes, at mange ikke-økologiske svin bliver behandlet med antibiotika så ofte, at bakterierne udvikler resistens. Infektioner med ESBL-bakterier fører ofte til forlænget sygehusophold med forøgede menneskelige og økonomiske omkostninger, siger overlæge Niels Frimodt-Møller fra Statens Serum Institut. I juli 2010 forbød de danske svineproducenters brancheforening sine medlemmer at bruge den type antibiotika, der er årsag til ESBL. Men bakterierne findes stadig i svinebesætningerne og i en del ikke-økologisk svine-, kyllinge- og oksekød. Økologi hører sammen med sundere kost Nye undersøgelser fastslår, at økologiske kantiner i skoler og på arbejdspladser har en sundere kostsammensætning. Skoler med en økologisk madordning serverer mere frugt, grønt og fuldkornsprodukter end ordninger baseret på konventionel kost, og eleverne lærer om sund mad og madlavning. En tilsvarende undersøgelse blandt 526 arbejdskantiner viser, at maden i de økologiske kantiner også er sundere end i almindelige kantiner. Forklaringen er ikke alene flere grove grøntsager og mere frugt. Overgangen til økologi smitter også af på personalets holdninger. De får efteruddannelse, der gør dem mere bevidste om madens ernæringsmæssige sammensætning. Kilder: Organic school food policies are supportive for healthier eating behaviours fra Aalborg Universitet og DTU Fødevareinstituttet. Undgå tilsætningsstoffer og pesticidrester Jeg vurderer økologiske varer som sundere end andre, fordi de indeholder mindre nitrat og væsentligt færre tilsætningsstoffer og pesticidrester. Per Brændgaard Mikkelsen, leder af sundhedscentret SmaaSkridt.dk, ernæringskonsulent og cand.scient. i human ernæring. 15

150 Hvorfor vælge økologi? Grund nr. 8: Derfor nej til gensplejsning Gensplejsning er en teknik til at overføre arvelige egenskaber fra en art til en anden, selv om de to (for eksempel en plante og en bakterie) aldrig vil kunne mikse deres egenskaber på naturlig måde. Ved hjælp af gensplejsning er det muligt at designe Genetisk Modificerede Organismer (GMO). Økologerne har mange grunde til at sige nej til gensplejsning. De vigtigste er: De biologiske og arvemæssige konsekvenser er ukendte og uoprettelige, da de vil nedarves fra generation til generation. De sundhedsmæssige konsekvenser er ikke undersøgt til bunds. Konsekvenserne er uoverskuelige, hvis gensplejsede planter breder sig i naturen. Al brug af GMO er forbudt i økologisk landbrug. Dog må syge dyr få medicin, som er fremstillet ved hjælp af gensplejsning det er nemlig ofte den eneste medicin, der kan fås. Ikke-økologisk o I Gensplejsning skaber nye problemer Forbruget af sprøjtemidlet Roundup er steget med hele 1900 procent på marker med sojabønner i USA, efter farmerne i 1994 begyndte at dyrke soja, som er modstandsdygtig overfor netop denne sprøjtegift. Det har ført til, at flere arter ukrudt er blevet til superukrudt, som kan tåle at blive sprøjtet med Roundup. Derfor har farmerne også øget forbruget af andre sprøjtemidler, som ukrudtet endnu ikke er blevet modstandsdygtigt overfor. Kilde: Friends of the Earth International: Who benefits from gm crops? Ikke-økologiske dyr får gensplejset foder Ingen gensplejsede afgrøder må bruges i foder til økologiske dyr. alt 16 gensplejsede afgrøder må bruges til foder til ikke-økologiske køer, svin og høns i EU 10 sorter GMO-majs, 3 sorter GMO-raps og 3 sorter GMO-soja. Læs mere på 16

151 Nej tak til gensplejset mad Forskere: Gensplejsning er unødvendigt Der er masser af muligheder for at udvikle nye og bedre afgrøder uden at gøre brug af gensplejsning. Det påpeger tre forskere fra Det Biovidenskabelige Fakultet under Københavns Universitet i en kronik i Berlingske Tidende. Det forekommer indlysende, at en global indsats burde sikre anvendelsen af allerede optimalt økologisk tilpassede afgrøder, der gennem årtusinder har bevist deres evne til at sikre fødevareproduktion under praktisk talt alle naturbestemte betingelser, skriver kronikkens forfattere: lektor Niels Jacobsen, professor Sven-Erik Jacobsen og lektor Marten Sørensen. Inden for økologisk produktion bliver der hverken brugt gensplejsning til føde til mennesker eller til foder til dyrene. Hvorimod praktisk talt alle mejeriprodukter, kød og æg, som ikke er økologiske, er baseret på gensplejsede afgrøder. Dyrene i ikke-økologiske landbrug får nemlig foder, der delvist består af gensplejsede sojabønner og andre gensplejsede råvarer, der importeres fra Nord- og Sydamerika. Kilder: Plantedirektoratet ( og Kilde: Berlingske Tidende 11. juli

152 Hvorfor vælge økologi? Grund nr. 9: Ø-mærket står for grundig kontrol Det røde danske Ø-mærke og EU s økologilogoer er din garanti for økologisk kvalitet. Når du køber en økologisk vare med et af disse mærker, kan du stole på, at de detaljerede regler for økologisk produktion er blevet fulgt hele vejen fra landmandens mark til hylden i butikken. Det holder et grundigt kontrolsystem øje med. Læs mere på > Økologi Derfor! > Stol på Ø-mærket. Gode mærker Det danske røde Ø Det danske røde Ø-mærke kan du finde på økologiske produkter, der er helt eller delvist produceret i Danmark, eller som er pakket her i landet. Det sidste kan for eksempel være økologiske appelsiner, der er lagt i plastikposer på en virksomhed i Danmark. EU s grønne logoer for økologi Begge EU s grønne økologilogoer er dokumentation for, at varen er produceret i overensstemmelse med EU s økologiregler. Varen er kontrolleret i et andet land, men ikke af myndighederne i Danmark med mindre den også bærer det røde Ø. 18

153 Kontrol fra jord til bord Inden en landmand kan få lov at sælge sine produkter som økologiske, skal han først søge myndighederne om autorisation som økolog. Desuden skal hans marker igennem to års omlægning. I de to år skal jorden dyrkes efter økologiske regler, men uden at korn, grøntsager og andre afgrøder må sælges som økologiske. Det må de først efter de to år og en godkendelse. Alle økologiske landmænd får mindst én gang om året besøg af en kontrollør, som tjekker, at reglerne bliver fulgt. Det gælder også for de landmænd, som er ved at lægge om til økologi. I Danmark bliver kontrollen udført af Plantedirektoratet, som er en myndighed under Fødevareministeriet. International kontrol I alle lande, som eksporterer økologiske varer til Danmark, er der kontrolsystemer, som svarer til de danske. I de fleste andre lande er det private organer, der står for kontrollen. Men disse er under statsligt opsyn og godkendt af EU. De regler, de kontrolleres efter, er mindst lige så skrappe som EU s økologi-regler lige som de danske regler også er. Kilder: Fødevarestyrelsen: Vejledning om økologiske fødevarer m.v., og EU s økologiforordninger (kan findes via > Mærkning > Økologi). Kilder: > Økologi Derfor! > Stol på Ø-mærket Og > Økologi > Vejledninger til økologi. Økologi for sig Ministeriet: Stol på Ø-mærket Forbrugerne kan stole på Ø-mærket, fordi økologisk produktion er underlagt skarp kontrol. Landmændene er klar over, at Ø-mærkets troværdighed er afgørende for, om forbrugerne køber økologiske produkter. Der er et godt samarbejde med erhvervet, hvilket er med til at sikre en effektiv kontrol og dermed skabe tillid til Ø-mærket. En virksomhed, som arbejder med økologiske produkter, skal omhyggeligt sørge for, at de økologiske varer bliver holdt adskilt fra eventuelle ikke-økologiske varer. Ellers kan virksomheden få en bøde og miste retten til at handle med økologi. Mindst én gang om året bliver virksomheder, der producerer økologiske varer, kontrolleret af en repræsentant for myndighederne enten den lokale Fødevareregion eller Plantedirektoratet. Kilder: Fødevarestyrelsen: Vejledning om økologiske fødevarer m.v. (kan findes via > Mærkning > Økologi > Kontrol) og Plantedirektoratet: Økologikontrol (kan findes via > Økologi > Vejledninger til økologi). Ane Frost Førde, chefkonsulent i Plantedirektoratet under Fødevareministeriet. 19

154 Hvorfor vælge økologi? Grund nr. 10: Økologien er klart en af de muligheder for landmænd i Afrika, som rigtigt anvendt kan skabe både øget produktion, øget indtjening og øget bæredygtighed. Christian Friis Bach, tidl. international chef i Folkekirkens Nødhjælp, nu bl.a. rådgiver for EUs klimakommissær. FN-rapport: Økologi er et godt middel mod fattigdom Når bønder i Afrika tager økologiske metoder i brug, får de kontante fordele ud af det. Det er konklusionen i en fælles rapport fra to FN-organer for handel, udvikling og miljø, UNCTAD og UNEP. Blandt andet peger rapporten på disse gevinster: Bønderne sparer de penge, de ellers skulle have brugt til sprøjtemidler og kunstgødning De får større høst og derfor flere varer, som de kan sælge De kan tage højere priser, når de er underlagt økologikontrol De kan tjene penge på forarbejdning af de økologiske produkter Kilde: Organic Agriculture and Food Security in Africa. Kan findes via > Digital Library. Mere frugtbar jord Hvis ikke bønder gør noget aktivt for at bevare jordens frugtbarhed, bliver den hurtigt udpint og fattig på næring til planterne. Men med økologiske metoder kan bønder i ulande øge jordens indhold af næringsrigt organisk stof. Det sker især ved at gøde markerne med kompost fra planterester, husdyrgødning og kvælstofsamlende planter. Det er forklaringen på, at omlægning til økologi meget ofte giver større høst i den tredje verden. Læs mere på > Forbrugere > Lige nu > Øko Temaer > Økologi & Sult. Økologi kan sikre mad nok til alle Økologisk landbrug er bedre end store industrilandbrug til at sikre mad nok til alle mennesker på jordkloden, fastslår FN s særlige rapportør for retten til mad, Olivier De Schutter. I juni 2010 mødtes Olivier De Schutter i Bruxelles med 25 af verdens førende eksperter i økologisk landbrug. Derefter konkluderede han, at udvikling af økologisk landbrug er den bedste mulighed for udvikling af verdens produktion af fødevarer, samtidig med man beskytter miljøet til lands og til vands samt klimaet. 20

155 Foto: Hans Christian Jacobsen Højere indtægt Økologi er godt for ulande Landbrug med kontrolleret økologisk produktion havde en markant højere indtægt end de landbrug, som kun havde ikke-økologisk produktion. Det skrev forskerne Peter Gibbon og Simon Bolwig fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), efter de i 2007 undersøgte en række små familielandbrug i Uganda. Undersøgelsen sammenlignede økonomien hos økologiske og ikke-økologiske producenter af kaffe, kakao og ananas. Kilde: > Publikationer > DIIS Working Papers > 2007 > The economics of certified organic farming in tropical Africa. En række internationale undersøgelser viser, at økologiske metoder kan hjælpe fattige bønder i Afrika, Asien og Sydamerika til at producere mere mad og tjene flere penge. Derfor er det til fordel for bønderne, når der er et økologi-mærke på din kaffe, bananer og andre varer fra de varme lande. Læs mere på > Forbrugere > Lige nu > Øko Temaer > Økologi & Sult. 21

156 22 Kan økologi og økonomi hænge sammen? Ja - og det skal det!

157 Her er et par tips til, hvordan det lykkes: Start med basis økologi Gå efter økologi i dine basisvarer dem vi spiser meget af. Mælk, mel, havregryn, kartofler og gulerødder er typisk ikke så meget dyrere i økologisk udgave. Start der, så er du godt på vej. Køb ind på Internet og i fællesskab Ved at købe ind på nettet kan du styre udenom de fristende, men ofte dyre impulskøb. Samtidig sparer du tid og får dine varer bragt til døren. Se f. eks. aarstiderne.com, torvet.dk, nettorvet.dk, oekomanden.dk, osuma.dk og abonnementslisten.dk. Tjek også Århus Fødevarefællesskab (find det på facebook) og kbhff.dk, hvor du kan være med i en stor indkøbsgruppe. Vil du lave din egen indkøbsgruppe, så se f.eks. voresbiks.dk. Skru ned for kød, men køb kvalitet Ved at købe lidt mindre kød, skåner du klima og pengepung og får råd til økologisk kvalitet. Spæd op med grøntsager og groft brød, ris eller pasta. De fleste tænker: Hvad skal vi have af kød i aften, og hvad skal vi have til? Tænk lige omvendt. Lad årstiden styre Vælg den øko-frugt og de øko-grøntsager, der er lette at skaffe i forhold til årstiden. De er som regel billigere i sæson. Brug det, du køber Hvert år ryger der 63 kilo mad i skraldespanden pr. dansker. Køb kun det, du har brug for og brug det, du har købt. Madplaner kan gøre dine indkøb mere effektive og skære ned på spild. Du finder masser af forslag til madplaner på Internet og du kan få en ny tilsendt hver uge pr. mail. Brug indkøbsnet Tag din egen indkøbstaske med, når du køber ind. Hvis du sparer fire plastikposer om ugen, giver det ca. 500 kr. om året. Investerer du den gevinst i økologi, kan du fremover købe f.eks. seks liter økologisk minimælk om ugen i stedet for seks liter ikke-økologisk. Lav dine egne færdigretter En af de ting, der kan vælte et ellers stabilt madbudget, er færdigretter og fastfood. Prøv engang imellem at doble eller tredoble portionen, når du laver mad. Frys så ned i portioner til de dage, hvor tingene går lidt stærkt. Brød til under en 10 er Naturens husholdning Bag selv dit brød. Brug f.eks. en nem opskrift med Ordet økologi er sammensat af de langtidshævet dej, der står græske ord oikos, som betyder i køleskab natten over. Så hus og logi, som betyder læren kan du bage gode økobrød til 7,50 kr. pr. stk. om naturens om. Økologi betyder altså læren husholdning. 23

158 Ud at spise? Sæt kursen mod restauranter, cafeer og hoteller med Det Økologiske Spisemærke. Find dem på Økologi arbejder for klimaet Økologisk mælk sparer 10 % CO 2 Fri for energislugende kunstgødning Økologi omdanner CO 2 til liv i jorden I Økologisk Landsforening arbejder forbrugere, landmænd og virksomheder sammen for at skabe nye veje for mere økologi - til gavn for mennesker, dyr og miljø. Læs mere på Øko til ungerne? Økologi i daginstitution og skole? Find tips til madordningen og gratis undervisningsmateriale til forskellige klassetrin på og Øko i din kantine? Hent råd og vejledning på Sidste nyt? Bestil gratis nyhedsmail på og og find os på (søg på økologi). 10 gode grunde til at vælge økologi er finansieret med tilskud under innovationsloven fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udgiver: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf , Redaktion: Marianne Andersen (ansv. red.) Økologisk Landsforening og Per Henrik Hansen, Design: Datagraf. Trykkeri: Datagraf. Bæredygtig tryksag: Brochuren er trykt på Svanemærket papir. 3. udgave, marts NORDISK MILJØMÆRKNING 541 Tryksag 166

159 Bilag: 7.3. Udkast kostpolitik for Lejre Kommune Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. august Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 49839/12

160 UDKAST Kostpolitik i Lejre Kommune/ Med Kostpolitik i Lejre Kommune viser kommunen, at det offentlige ønsker at gå foran og vise nye veje til udvikling af hele kommunen. Formålet med Lejre Kommunes kostpolitik er at tilbyde Lejres borgere attraktive måltider i de offentlige institutioner, samt at fremme en mere alsidig landbrugsproduktion uden brug af sprøjtegifte til gavn for natur, drikkevand og lokal grøn vækst. Lejre Kommune ønsker endvidere gennem en kostpolitik at inspirere og motivere borgere i al almindelighed til at anvende økologiske fødevarer og i særdeleshed inspirere og motivere børn/unge i skole, SFO og daginstitutioner og ældre på ældrecentrene til at spise økologisk. Økologiske råvarer er en garanti for mad uden sprøjtemiddelrester, madsminke og genmodificerede organismer (GMO). Produktionen sikrer endvidere et stadig fokus på forbedret dyrevelfærd, sikring af grundvand samt en rigere og renere natur. Politikken skal omsættes til handling i de enkelte fagudvalg og sektorer i kommunens organisation. Den interne projektgruppe for Lejre Den Økologiske Kommune er ansvarlig for koordineringen og opfølgning af implementeringen. Målsætning Kommunalbestyrelsen har som mål: At mindst 75 % af det offentlige fødevareforbrug er økologisk i Værdier Udover et konkret måltal bygger Lejre Kommunes kostpolitik på en bred vifte af værdier, der i forskellig grad skal tænkes ind ved implementeringen af politikken: Det attraktive måltid Kulinarisk kvalitet Lokale, friske, klimavenlige og økologiske råvarer Mad på stedet lokalt produceret mad Sundhed for alle - med særligt fokus på den sociale ulighed Gode arbejdsforhold i køkkenerne Respekt for maden undgå madspild På baggrund af disse værdier vil Lejre Kommune arbejde for: At Lejre Kommunes offentlige måltider er attraktive for kommunens borgere, At fremme udbuddet af friske, økologiske og gerne lokalt producerede og dermed klimavenlige råvarer/måltider i offentlige køkkener i Lejre Kommune, At fremme en alsidig lokal økologisk landbrugsproduktion At fremme forståelse for mad og måltider fra jord til bord til jord. At fremme lokal grøn vækst til gavn for borgere, erhverv og turisme. Det gør vi Lejre Kommune vil:

161 understøtte en omlægningsproces til økologi med fokus på dialog og åbenhed for individuelle løsninger, som så vidt muligt tager udgangspunkt i de enkelte institutioners traditioner og erfaringer, understøtte videreuddannelse af medarbejdere, der til daglig er ansvarlige for maden i offentlige køkkener i Lejre Kommune, således at de kan omlægge måltiderne til økologiske råvarer indenfor det eksisterende budget, gradvist opgradere køkkener i børnehaver, der ønsker at indføre frokostordning, arbejde for at køkkenfaciliteter i nye daginstitutioner i Lejre Kommune understøtter Kostpolitik for Lejre Kommune, give inspiration og viden om økologi, hvor kommunen ikke er direkte økonomisk ansvarlig for måltidet, eller hvor en madordning er fravalgt, Det vil vi gerne måles på Politik for økologisk mad i offentlige køkkener i Lejre Kommune skal midtvejsevalueres i sommeren 2014 med henblik på at vurdere om målsætningen om 75 % økologi kan nås i 2016.

162 Bilag: 8.1. Om evaluering af sagsbehandlingsfrister på det sociale område 2012 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. august Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 57921/12

163 NOTAT Lejre Kommune Lyndby Gade 19, Lyndby Postboks Kirke Hyllinge T F H Roar Andersen D E rlan@lejre.dk Dato 21. maj 2012 J.nr.: 11/20265 Om evaluering af sagsbehandlingsfrister på det sociale område 2012 Samlet er der registreret 1354 afsluttede sager på de sagsområder, som er omfattet af evalueringen. 96,7 % af de registrerede sager er blevet behandlet indenfor den vedtagne sagsbehandlingsfrist, hvilket er et lille fald i forhold til sidste år, hvor tallet var 97 %. I forbindelse med evalueringen er sagsbehandlingsfristerne i første omgang blevet gennemgået for at fjerne sagsområder i oversigten, hvor der ikke er tale om en decideret ansøgninger fra borgere. Det kan være procedurer eller sagsbehandling som administrationen jf. lovgivning skal gøre på eget initiativ fx udarbejdelse af jobplan og vurdering af om borger står til rådighed for arbejdsmarkedet ved ledighed. Der er derfor en række sagsområder, hvor der helt naturligt ikke sker ansøgning. Disse er fjernet fra oversigten over sagsbehandlingsfrister fremadrettet. Evalueringen er udarbejdet med udgangspunkt i vejledende principper for evaluering og fastlæggelse af sagsbehandlingsfrister på det sociale område vedtaget i A. For sagsområder med stort sagsflow med mere end 10 afgørelser månedligt gennemføres stikprøve i februar måned. B. For sagsområder med lavt sagsflow med mindre end 10 sager månedligt gennemføres måling af samtlige afgørelser (i 2012 dog kun 1. kvartal). Det er kun sager, hvor borger selv har ansøgt om en ydelse, der indgår i evaluering. Ligeledes har administrationen fravalgt at evaluere på de 13 sagsområder, der overgår til Udbetaling Danmark pr Måling foretages enten ved løbende manuel registrering af tilgang og afslutning af sager eller data-udtræk fra it-systemer på de områder, hvor det kan lade sig gøre.

164 Ambitionen er på sigt at skabe fuld gennemsigtighed over sagsbehandlingstiden på samtlige områder. I forbindelse med vedtagelse af ny model for evaluering af sagsbehandlingsfrister og ambitionen om fuld gennemsigtighed blev der taget forbehold for tekniske og praktiske forhold, der kan vanskeliggøre en evaluering fuld skala på enkelte sagsområder. Ved evalueringen i år har det heller ikke været muligt at hente data fra en række sagsområder, hvilket blandt andet skyldes systembegrænsninger og hensyn til medarbejdernes mulighed for at løse borgerrettede opgaver indenfor de fastsatte ressourcemæssige rammer. Der er således data for 53 af i alt 134 sagsområder. Til sammenligning blev der målt på 23 ved evaluering i Der vil i 2012 blive set på mulighederne for systematisk registrering af tilgang og afslutning af sager. Resultat af evaluering: Nedenfor er oversigt over sagsområder med høj andel af sager med sagsbehandlingstid udover sagsbehandlingsfrist samt forslag til ændring af sagsbehandlingsfrister. Samlet resultat af evaluering fremgår af bilag Notat samlet data vedr. evaluering af sagsbehandlingsfrister Oversigt over sagsområder med høj andel af sager med sagsbehandlingstid udover vedtagen sagsbehandlingsfrist: Sagsområde Lovhjemmel Frist Afdeling Enkeludgifter Sygebehandli ng Sygebehandli ng, medicin 81, Lov aktiv socialpolitik 36, Lov om integration af udlændinge i Danmark 82, Lov aktiv socialpolitik 4 uger 4 uger 4 uger Andel overskredet i % Borgerse rvice 37,5 % Borgerse rvice 33,3 % Borgerse rvice 66,7 % Bemærkning I alt 8 sager i evalueringsperioden, heraf 3 hvor sagsbehandlingsfristen er overskredet. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid 22 arbejdsdage. Årsag ikke nærmere angivet. I alt 3 sager i evalueringsperioden, heraf 1 hvor sagsbehandlingsfristen er overskredet. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid 29 arbejdsdage. Årsag ikke nærmere angivet. I alt 6 sager i evalueringsperioden, heraf 4 hvor sagsbehandlingsfristen er overskredet. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid 25 arbejdsdage. Årsag ikke nærmere angivet. Side 2 af 6

165 Udvidet helbredstillæg Udvidet helbredstillæg 18, 4 i Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. 14a stk. 4 i Lov om social pension 2 uger 2 uger Borgers ervice 100 % Borgerse rvice 57,1 % I alt 3 sager i evalueringsperioden, heraf 3 hvor sagsbehandlingsfristen er overskredet. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid 15 arbejdsdage. Som årsag er angivet problemer med ny version af Acadre og Office pakken i evalueringsperioden. I alt 7 sager i evalueringsperioden, heraf 4 hvor sagsbehandlingsfristen er overskredet. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid 12 arbejdsdage. Som årsag er angivet problemer med ny version af Acadre og Office pakken i evalueringsperioden. Kvittere for modtagelsen af en underretning Ansøgning om pleje- eller ældrebolig Støtte til køb af handicapbil. Hjælpen omfatter støtte til køb af bil samt nødvendig særlig indretning for personer med fysisk funktionsneds ætttelse. Aftale om refusion af sygedagpeng e ved langvarig eller kronisk sygdom 155, Lov om social service 6 hverdage (lovpligtig t) CSF (børn) 11,4 % 17, Lov om boliger for ældre og personer med handicap 4 uger CVO 25 % 114, Lov om social service 20 uger CVO 33,3 % 56, Lov om sygedagpeng e 4 uger Jobcente r 35,7 % I alt 35 sager i evalueringsperioden, heraf 4 hvor sagsbehandlingsfristen er overskredet. Ingen data på gennemsnitlig sagsbehandlingstid. Årsag ikke nærmere angivet. I alt 12 sager i evalueringsperioden, heraf 3 hvor sagsbehandlingsfristen er overskredet. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid 18 arbejdsdage. Som årsag er angivet at man i 2 sager har afventet visitation (betalingstilsagn) fra anden kommune. I alt 3 sager i evalueringsperioden, heraf 1 hvor sagsbehandlingsfristen er overskredet. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid 143 arbejdsdage. Årsag ikke nærmere angivet. I alt 14 sager i evalueringsperioden, heraf 1 hvor sagsbehandlingsfristen er overskredet. Ingen data vedr. gennemsnitlig sagsbehandlingstid. Som årsag er angivet, at sagsbehandler på opgave ophørte og at der var en kort vakant periode på Side 3 af 6

166 opgaven. Ansøgning om personlig assistance til handicappede i erhverv 4, Lov om kompensation til handicappede i erhverv mv. 8 uger Jobcente r 33,3 % I alt 3 sager i evalueringsperioden, heraf 1 hvor sagsbehandlingsfristen er overskredet. Ingen data vedr. gennemsnitlig sagsbehandlingstid. Som årsag er angivet, at en enkelt sag blev sat i bero pga. borgers sygeforløb. Sag genoptaget ved raskmelding. Sagsområder med forslag om ændring af sagsbehandlingsfrist: Forslag ny sagsbehan Sagsområde Lovhjemmel Frist Afdeling dlingsfrist Aktivitets- og samværstilbu d (pensionister). Tilbud om socialt samvær og aktiviteter med andre handicappede Beskyttet beskæftigelse. Tilbud om beskæftigelse tilrettelagt efter den enkeltes lyst, interesser og muligheder. Hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder (ikke pensionister) 104 i Lov om social service 20 uger CSF 16 uger 103, Lov om social service 20 uger CSF 16 uger 85, Lov om social service 5 uger CSF 10 uger Bemærkning Sagsområde har ikke indgået i evaluering. Forslag til ny sagsbehandlingsfrist sker på baggrund af vurdering af realistisk sagsbehandlingstid. Sagsområde har ikke indgået i evaluering. Forslag til ny sagsbehandlingsfrist sker på baggrund af vurdering af realistisk sagsbehandlingstid. Sagsområde har ikke indgået i evaluering. Forslag til ny sagsbehandlingsfrist sker på baggrund af vurdering af realistisk sagsbehandlingstid. Side 4 af 6

167 Hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder (pensionister). Socialpædago gisk støtte til handicappede borgere, så de kan opnå en selvstændig tilværelse Kontaktperson til døvblinde. Ledsagelse og støtte til kommunikatio n til døvblinde Ledsagerordni ng. Mulighed for, at en person kan følge til forskellige aktiviteter efter borgerens ønske Længerevare nde botilbud (ikke pensionister) Længerevare nde botilbud (pensionister). Mulighed for længerevaren de at bo i et botilbud med socialpædago gisk støtte, ledsagelse og praktisk hjælp. 85, Lov om social service 5 uger CSF 10 uger 98, Lov om social service 10 uger CSF 8 uger 97, Lov om social service 12 uger CSF 8 uger 108, Lov om social service 4 uger CSF 26 uger 108, Lov om social service 6 uger CSF 26 uger. Sagsområde har ikke indgået i evaluering. Forslag til ny sagsbehandlingsfrist sker på baggrund af vurdering af realistisk sagsbehandlingstid. Sagsområde har ikke indgået i evaluering. Forslag til ny sagsbehandlingsfrist sker på baggrund af vurdering af realistisk sagsbehandlingstid. Sagsområde har ikke indgået i evaluering. Forslag til ny sagsbehandlingsfrist sker på baggrund af vurdering af realistisk sagsbehandlingstid. Sagsområde har ikke indgået i evaluering. Forslag til ny sagsbehandlingsfrist sker på baggrund af vurdering af realistisk sagsbehandlingstid, idet der ofte er tale om meget komplekse sager. Sagsområde har ikke indgået i evaluering. Forslag til ny sagsbehandlingsfrist sker på baggrund af vurdering af realistisk sagsbehandlingstid, idet der ofte er tale om meget komplekse sager. Side 5 af 6

168 Midlertidigt botilbud, herunder forsorgscenter og boligløse (pensionister). Mulighed for midlertidigt at bo i et botilbud med socialpædago gisk støtte, ledsagelse og praktisk hjælp. Udarbejdelse af individuelle handleplaner for voksne. En plan, der beskriver aftalen mellem borger og Lejre Kommune om de tilbud, der ydes. 107, Lov om social service 6 uger CSF 26 uger 141, Lov om social service 4 uger for simple sager. 16 uger for kompleks e sager CSF 4 uger for alle sager. Sletter: 16 uger for komplekse sager Sagsområde har ikke indgået i evaluering. Forslag til ny sagsbehandlingsfrist sker på baggrund af vurdering af realistisk sagsbehandlingstid, idet der ofte er tale om meget komplekse sager. Sagsområde har ikke indgået i evaluering. Forslag til ny sagsbehandlingsfrist sker på baggrund af vurdering af realistisk sagsbehandlingstid. Side 6 af 6

169 Bilag: 8.2. Notat - samlet data vedr. evaluering af sagsbehandlingsfrister 2012 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. august Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 42925/12

170 Notat - samlet data vedr. evaluering af sagsbehandlingsfrister Sagstype Afdeling Frist Lovgivning Folkepension, ansøgning 13 Varmetillæg 14,2 Borgerserv ice 2 uger Borgerserv ice 2 uger Evalueringsp eriode Antal sager Samlet tid Gnm. tid Overskr edet Overskrede t i procent Lov om social pension x x x x Lov om social pension 4 uger , Bemærkning Overgår til Udbetaling Danmark pr Forslag - ny frist Udvidet helbredstillæg 14a stk. 4 Forskudsvis udbetaling af særlige bidrag i anledning af fødsel, dåb, konfirmation, sygdom eller begravelse 15 Førtidspensionsansøgning 17 Varme tillæg 17.1 Borgerserv ice Borgerserv ice Borgerserv ice Borgerserv ice 2 uger 2 uger 13 uger jf uger Gennemsnitlig sagsbehandlingsti d 12 arbejdsdage. Ny version af Acadre og Office pakken 2010 har voldt problemer i Lov om social evalueringsperiod pension 4 uger , ,14 en. Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag x x x x Lov om social pension x x x x Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. x x x x Overgår til Udbetaling Danmark pr Overgår til Udbetaling Danmark pr Overgår til Udbetaling Danmark pr. 2013

171 Notat - samlet data vedr. evaluering af sagsbehandlingsfrister Sagstype Afdeling Frist Lovgivning Personligt tillæg kan ydes til førpensionister hvis økonomiske forhold er særlig vanskelig. Personligt tillæg kan ydes både som engangstillæg og som løbende tillæg Helbredstillæg 18, 1-3 Borgerserv ice Borgerserv ice 2 uger 2 uger Evalueringsp eriode Antal sager Samlet tid Gnm. tid Overskr edet Overskrede t i procent Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. 1. kvartal 2 x x x Ingen data Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. x x x x Bemærkning Overgår til Udbetaling Danmark pr Forslag - ny frist Udvidet helbredstillæg 18, 4 Enkeltudgifter 35 Sygebehandling 36 Flytning 39 Borgerserv ice Borgerserv ice Borgerserv ice Borgerserv ice 2 uger 4 uger 4 uger 4 uger Gennemsnitlig sagsbehandlingsti Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. 4 uger d 15 arbejdsdage. Ny version af Acadre og Office pakken 2010 har voldt problemer i evalueringsperiod 100 en. Lov om integration af udlændinge i Danmark 4 uger Lov om integration af Gennemsnitlig udlændinge i sagsbehandlingsti Danmark 4 uger ,33 d 29 arbejdsdage. Lov om integration af udlændinge i Danmark 1. kvartal

172 Notat - samlet data vedr. evaluering af sagsbehandlingsfrister Sagstype Afdeling Frist Lovgivning Evalueringsp eriode Antal sager Samlet tid Overskr Gnm. tid edet Overskrede t i procent Bemærkning Borgerserv Lov om Delpension 5 ice 4 uger delpension 1. kvartal Hjælp til personer med kortvarige Borgerserv Lov aktiv Indgår ikke i ophold i udlandet 5 ice 2 uger socialpolitik x x x x evaluering Borgerserv Lov om Dagpenge ved sygdom 6 ice 4 uger sygedagpenge 4 uger , ,71 Borgerserv Lov aktiv Særlig boligstøtte til revalidender 64 a ice 4 uger socialpolitik 1. kvartal Barsel 7 Ledighedsydelse særlig ydelse til borgere, der venter på tilbud om fleksjob 74 Fravær ved adoption 8 Borgerserv ice Borgerserv ice Borgerserv ice 4 uger 2 uger 4 uger Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel x x x x Overgår til Udbetaling Danmark pr Lov aktiv socialpolitik 4 uger Lov om ret til orlov og Overgår til dagpenge ved Udbetaling barsel x x x x Danmark pr Forslag - ny frist Enkeludgifter 81 Borgerserv ice 4 uger Gennemsnitlig Lov aktiv socialpolitik 4 uger ,875 3 sagsbehandlingsti 37,5 d 22 arbejdsdage. Sygebehandling, medicin 82 Særlig hjælp vedr. børn i samvær 83 Hjælp til flytning 85 Efterlevelseshjælp 85 a Borgerserv ice Borgerserv ice Borgerserv ice Borgerserv ice 4 uger 4 uger 4 uger 4 uger Gennemsnitlig Lov aktiv socialpolitik 4 uger , sagsbehandlingsti 66,67 d 25 arbejdsdage. Lov aktiv socialpolitik 1. kvartal Lov aktiv socialpolitik 4 uger Lov aktiv socialpolitik x x x x Indgår ikke i evaluering

173 Notat - samlet data vedr. evaluering af sagsbehandlingsfrister Sagstype Afdeling Frist Lovgivning Evalueringsp eriode Antal sager Samlet tid Overskr Gnm. tid edet Overskrede t i procent Bemærkning Lov om ret til orlov og Borgerserv dagpenge ved Indgår ikke i Orlov 9 ice 4 uger barsel x x x x evaluering Tilbagebetaling i forskellige Borgerserv Lov aktiv situationer ice 4 uger socialpolitik 4 uger Tilskud vedr. særlige grupper af børn, f.eks. flerbørns adoptionstilskud Kontanthjælp/engangshjælp/ Særlig støtte til personer med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde Forskudsvis udbetaling af børnebidrag 10 a 10 c 11, 25 a og & 16 Borgerserv ice Borgerserv ice Borgerserv ice 2 uger 2 uger 2 uger Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag x x x x Overgår til Udbetaling Danmark pr Lov aktiv socialpolitik 4 uger ,17 Lov om børnetilskud og forskudsvis Overgår til udbetaling af Udbetaling børnebidrag x x x x Danmark pr Forslag - ny frist Personligt tillæg og helbredstillæg. Personligt tillæg kan ydes til folkepensionister hvis økonomiske forhold er særlig vanskelig. Personligt tillæg kan ydes både som engangstillæg og som løbende tillæg. Opsat pension c 15 a 15f Ordinært, ekstra og særligt børnetilskud 2-5 Borgerserv ice Borgerserv ice Borgerserv ice 2 uger 2 uger 2 uger Lov om social pension 1. kvartal 2 x x x Ingen data Lov om social pension x x x x Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag x x x x Overgår til Udbetaling Danmark pr Overgår til Udbetaling Danmark pr. 2013

174 Notat - samlet data vedr. evaluering af sagsbehandlingsfrister Evalueringsp eriode Antal sager Samlet tid Overskr edet Sagstype Afdeling Frist Lovgivning Gnm. tid Lov om 40, 41, Borgerserv individuel Boligsikring 42, 42a ice 2 uger boligstøtte x x x x Boligydelse til pensionister 40, 42 Beboerindskudslån 54, 55 Borgerserv ice Borgerserv ice 2 uger 2 uger Lov om individuel boligstøtte x x x x Overskrede t i procent Lov om individuel boligstøtte 4 uger ,4 0 0 Bemærkning Overgår til Udbetaling Danmark pr Overgår til Udbetaling Danmark pr Forslag - ny frist Lov om repatriering, herunder hjælp til betaling af boligudgifter og reintegrationsbistand 7, 8 og 10 Borgerserv ice 13 uger Dækning af nødvendige merudgifter. Økonomisk dækning af udgifter direkte afledt af et varigt handicap 100 CSF 20 uger Behandling af stofmisbrugere 101 CSF 2 uger Yderligere tilbud af behandlingsmæssig karakter 102 CSF 4 uger Beskyttet beskæftigelse. Tilbud om beskæftigelse tilrettelagt efter den enkeltes lyst, interesser og muligheder. 103 CSF 20 uger Lov om repatriering 1. kvartal 2 x x 0 0 Lov om social service 4 uger Lov om social Indgår ikke i service x x x x evaluering Lov om social Indgår ikke i service x x x x evaluering Lov om social service x x x x Indgår ikke i evaluering 16 uger Aktivitets- og samværstilbud (ikke pensionister) del af erhvervsplan 104 CSF 4 uger Aktivitets- og samværstilbud (pensionister). Tilbud om socialt samvær og aktiviteter med andre handicappede 104 CSF 20 uger Lov om social service x x x x Lov om social service x x x x Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering 16 uger

175 Notat - samlet data vedr. evaluering af sagsbehandlingsfrister Sagstype Afdeling Frist Lovgivning Evalueringsp eriode Antal sager Samlet tid Overskr Gnm. tid edet Overskrede t i procent Midlertidigt botilbud, herunder forsorgscenter og boligløse (pensionister). Mulighed for midlertidigt at bo i et botilbud med socialpædagogisk støtte, Lov om social ledsagelse og praktisk hjælp. 107 CSF 6 uger service x x x x Længerevarende botilbud (ikke Lov om social pensionister) 108 CSF 4 uger service x x x x Længerevarende botilbud (pensionister). Mulighed for længerevarende at bo i et botilbud med socialpædagogisk støtte, ledsagelse og praktisk Lov om social hjælp. 108 CSF 6 uger service x x x x Lov om integration af udlændinge i Boligplacering 12 CSF 2 uger Danmark x x x x Bemærkning Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Forslag - ny frist 26 uger 26 uger 26 uger. Udarbejdelse af individuelle handleplaner for voksne. En plan, der beskriver aftalen mellem borger og Lejre Kommune om de tilbud, der ydes. 141 CSF 4 uger for simple sager. 16 uger for komplek se sager Lov om social service x x x x Indgår ikke i evaluering 4 uger for alle sager. Sletter: 16 uger for komplekse sager Hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder (ikke pensionister) 85 CSF 5 uger Lov om social service x x x x Indgår ikke i evaluering 10 uger

176 Notat - samlet data vedr. evaluering af sagsbehandlingsfrister Sagstype Afdeling Frist Lovgivning Evalueringsp eriode Antal sager Samlet tid Overskr Gnm. tid edet Overskrede t i procent Hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder (pensionister). Socialpædagogisk støtte til handicappede borgere, så de kan Lov om social opnå en selvstændig tilværelse 85 CSF 5 uger service x x x x Kontant tilskud til personlig og Lov om social praktisk hjælp 95 CSF 2 uger service x x x x Personlig hjælperordning (BPA). Borgeren skal kunne være arbejdsleder. Hjælpen kan dække hele døgnet og omhandler alle opgaver i hverdagen 96 CSF 12 uger Lov om social service x x x x Bemærkning Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Forslag - ny frist 10 uger Ledsagerordning. Mulighed for, at en person kan følge til forskellige aktiviteter efter borgerens ønske 97 CSF 12 uger Kontaktperson til døvblinde. Ledsagelse og støtte til kommunikation til døvblinde 98 CSF 10 uger Støtte- og kontaktperson til sindslidende (ikke pensionister). (Huset Horseager) 99 CSF 3 uger Støtte- og kontaktperson til sindslidende (pensionister). Opsøgende arbejde og mulighed for støtte til kontakt med f.eks. myndigheder. (Huset Horseager) 99 CSF 10 uger Lov om social service x x x x Lov om social service x x x x Lov om social service 1. kvartal Lov om social service 1. kvartal 3 x x 0 0 Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering 8 uger 8 uger

177 Notat - samlet data vedr. evaluering af sagsbehandlingsfrister Sagstype Afdeling Frist Lovgivning Evalueringsp eriode Antal sager Samlet tid Gnm. tid Overskr edet Overskrede t i procent Bemærkning Forslag - ny frist Midlertidigt bo tilbud, f.eks. kvindekrisecentre og forsorgshjem. 109 og 110 CSF Ingen sagsbeh andling sfrist på 109 og 110, idet borgern e typisk selv lader sig indskriv e på enten et krisecen ter eller et forsorgs hjem. Udarbejdelse af handleplan 140 CSF (børn) 13 uger Godkendelse af plejefamilier for 142 stk. børn 1 CSF (børn) 8 uger Lov om social service x x x x Lov om social service x x x x Lov om social service x x x x Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Godkendelse af netværksfamilier, egne værelser m.v. for børn Godkendelse af opholdssteder for børn 142 stk. 2 og 4 CSF (børn) 6 uger 142, stk. 5 CSF (børn) 8 uger 6 hverdag e (lovpligt igt) Kvittere for modtagelsen af en underretning 155 CSF (børn) Lov om social service x x x x Lov om social service x x x x Lov om social service 1. kvartal 35 x 4 11,43 Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering

178 Notat - samlet data vedr. evaluering af sagsbehandlingsfrister Sagstype Afdeling Frist Lovgivning Fastsætt es ved beslutni ng om Fastsættelse af betaling for anbring døgnophold 159 CSF (børn) else Fastsættelse af betaling for døgnog udslusningsophold udover det 18 år efter CSF (børn) Fastsætt es ved beslutni ng om iværksæ ttelse af foransta ltning udover det 18 år Evalueringsp eriode Antal sager Samlet tid Gnm. tid Overskr edet Lov om social service x x x x Lov om social service x x x x Lov om integration af udlændinge i Danmark x x x x Hjælp ved forsørgelsessvigt 33 CSF (børn) 4 uger Lov om integration af udlændinge i Særlig hjælp vedr. børn 37 CSF (børn) 4 uger Danmark x x x x Dækning af tabt Lov om social arbejdsfortjeneste 42 CSF (børn) 4 uger service x x x x Tilskud til friplads af socialpædagogiske hensyn 43 CSF (børn) 4 uger Dagtilbudsloven x x x x Ledsagelse til unge mellem Lov om social år 45 CSF (børn) 4 uger service x x x x Lov om social Udarbejdelse af undersøgelse 50 CSF (børn) 13 uger service x x x x 52 stk. 3 Lov om social Hjemme-hos-bistand nr. 2 CSF (børn) 8 uger service x x x x Overskrede t i procent Bemærkning Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Forslag - ny frist

179 Notat - samlet data vedr. evaluering af sagsbehandlingsfrister Sagstype Afdeling Frist Lovgivning Evalueringsp eriode Antal sager Samlet tid Overskr Gnm. tid edet Overskrede t i procent Anden hjælp der har til formål at 52, stk. 3 Lov om social yde rådgivning, behandling m.v. nr. 10 CSF (børn) 8 uger service x x x x 52, stk. 3 Lov om social Familiebehandling døgntilbud nr. 4 CSF (børn) 8 uger service x x x x 52, stk. 3 Lov om social Aflastning nr. 5 CSF (børn) 8 uger service x x x x 52, stk. 3 Lov om social Personlig rådgiver nr. 6 CSF (børn) 8 uger service x x x x 52, stk. 3 Lov om social Praktiktilbud nr. 9 CSF (børn) 8 uger service x x x x Frivillig anbringelse udenfor 52, stk. 3 Lov om social hjemmet nr.8 CSF (børn) 8 uger service x x x x Lov om social Støtte til kost- eller efterskole 52, stk. 4 CSF (børn) 8 uger service x x x x Økonomisk støtte for at undgå en anbringelse, fremme en hjemgivelse eller støtte en stabil Lov om social kontakt 52, stk. 5 CSF (børn) 8 uger service x x x x 52,stk Lov om social Fast kontaktperson 3,nr 7 CSF (børn) 8 uger service x x x x 52,stk. 3 Lov om social Familiebehandling - dagtilbud nr. 3 CSF (børn) 8 uger service x x x x 52,stk.3 Lov om social Konsulentbistand nr.1 CSF (børn) 8 uger service x x x x Tilbud til de over 18-årige om Lov om social efterværn 76 CSF (børn) 4 uger service x x x x Hjælp til forsørgelse af Lov aktiv forældreløse børn 84 CSF (børn) 4 uger socialpolitik x x x x Realitetsbehandling af Lov om social pensionsansøgning 17, 18 CSF (børn) 2 uger pension x x x x Dækning af merudgifter ved handicappet barn 41 CSF(børn) 4 uger Lov om social service x x x x Bemærkning Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Forslag - ny frist

180 Notat - samlet data vedr. evaluering af sagsbehandlingsfrister Sagstype Afdeling Frist Lovgivning Støtte til køb af handicapbil. Hjælpen omfatter støtte til køb af bil samt nødvendig særlig indretning for personer med fysisk funktionsnedsætttelse. 114 CVO 20 uger Evalueringsp eriode Antal sager Samlet tid Gnm. tid Overskr edet Overskrede t i procent Lov om social service 4 uger ,33 Bemærkning Forslag - ny frist Støtte til boligindretning/ boligskift. Hjælpen omfatter støtte til tilpasning af boligen, herunder evt. tilbygning for at gøre boligen bedre egnet for personer med funktionsnedsættelser. I særlige tilfælde kan hjælp ydes til boligskift. 116 CVO Støtte til individuel befordring. Mulighed for særlig tilrettelagt individuel kørsel bemærk Som for kvalitetsstandard. 117 CVO 9 uger Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom 118 CVO 2 uger Pasning af døende i eget hjem. Plejeorlov. 119 CVO 1 uge Sygeplejeartikler og lign til døende. Bevilling af ernæringsdrikke og sygeplejeartikler mv. 122 CVO 1 uge Lov om social service 4 uger % 0 Lov om social service x x x x Lov om social service x x x x Lov om social service x x x x Lov om social service x x x x Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering

181 Notat - samlet data vedr. evaluering af sagsbehandlingsfrister Sagstype Afdeling Frist Lovgivning Evalueringsp eriode Antal sager Samlet tid Gnm. tid Overskr edet Overskrede t i procent Bemærkning Forslag - ny frist Ansøgning om pleje- eller ældrebolig 17 CVO 4 uger Hjælp eller støtte til nødvendige 83, stk,1 praktiske opgaver i hjemmet nr.2 CVO 2 uger Hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder 83, stk. 2 CVO 2 uger 83, stk.1 Personlig hjælp og pleje nr.1 CVO 2 uge Aflastning til pårørende, når den handicappede bor sammen med de pårørende 84 CVO 16 uger Afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende 84 CVO 2 uger Hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder 86, stk. 2 CVO 2 uger Tilbud om genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget sygdom, der ikke er i tilknytning til hospitalsindlæggelse 86, stk.1 CVO 2 uger I alt 12 sager i evalueringsperiod en, heraf 3 hvor sagsbehandlingsfr isten er overskredet. Gennemsnitlig sagsbehandlingsti d 18 arbejdsdage. Som årsag er angivet at man i 2 sager har afventet visitation Lov om boliger (betalingstilsagn) for ældre og fra anden personer med kommune. handicap 4 uger , ,00 Lov om social service 4 uger 58 x x x Ingen data Lov om social Indgår ikke i service x x x x evaluering Lov om social service 4 uger 75 x x x Ingen data Lov om social service 1. kvartal 0 x x x Ingen data Lov om social service 1. kvartal 2 x x x Ingen data Lov om social service x x x x Lov om social service x x x x Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering

182 Notat - samlet data vedr. evaluering af sagsbehandlingsfrister Sagstype Afdeling Frist Lovgivning Evalueringsp eriode Antal sager Samlet tid Gnm. tid Overskr edet Overskrede t i procent Bemærkning Forslag - ny frist Hjælpemidler, herunder personlige hjælpemidler, syns- og hørehjælpemidler, støtte til forbrugsgoder og arm- og ben proteser. Hjælpemidler, herunder personlige hjælpemidler, syns- og hørehjælpemidler, støtte til forbrugsgoder og arm- og ben proteser. Hjælpemidler, herunder personlige hjælpemidler, syns- og hørehjælpemidler, støtte til forbrugsgoder og arm- og ben proteser. Hjælpemidler, herunder personlige hjælpemidler, syns- og hørehjælpemidler, støtte til forbrugsgoder og arm- og ben proteser. Hjælpemidler, herunder personlige hjælpemidler, syns- og hørehjælpemidler, støtte til forbrugsgoder og arm- og ben proteser niveau, 2. niveau, 3. niveau, 4. niveau (se nederst) Niveau 1 CVO CVO 1. niveau = 0-1 arbejds dag, 2. niveau = 9 uger, 3. niveau = 20 uger, 4. niveau = 32 uger 0-1 arbejds dag Niveau 2 CVO 9 uger Niveau 3 CVO 20 uger Niveau 4 CVO 32 uger Lov om social service 4 uger ,6815 x x Lov om social service 4 uger 2,44% Lov om social service 4 uger 2,91% Lov om social service 4 uger 4,76% Lov om social service 4 uger 0,00%

183 Notat - samlet data vedr. evaluering af sagsbehandlingsfrister Sagstype Afdeling Frist Lovgivning Udgifter til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og arbejdspladsindretninger med henblik på at fremme ordinær Lov om aktiv beskæftigelse efter fastholdelses beskæftigelsesi af ordinært job 100 Jobcenter 8 uger Ansøgning om personlig assistance til handicappede under efter- og videreuddannelse 14 Jobcenter 8 uger Forhøjelse af pension 14 Jobcenter 13 uger jf. 24 Særlig tillæg (bistandsplejetillæg) 16 Jobcenter 8 uger Studie- og erhvervskompentencegivende uddannelser 37 Jobcenter 8 uger Ansøgning om personlig assistance til handicappede i erhverv 4 Jobcenter 8 uger Evalueringsp eriode Antal sager Samlet tid Gnm. tid Overskr edet Overskrede t i procent ndsats 1. kvartal Lov om kompensation til handicappede i erhverv mv. 1. kvartal Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. x x x x Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. x x x x Lov om aktiv beskæftigelsesi Bemærkning Indgår ikke i evaluering Indgår ikke i evaluering ndsats 1. kvartal Lov om kompensation Én sag sat i bero til pga. sygeforløb. handicappede i Sag genoptaget erhverv mv. 1. kvartal 3 x 1 33,33 ved raskmelding. Forslag - ny frist

184 Notat - samlet data vedr. evaluering af sagsbehandlingsfrister Sagstype Afdeling Frist Lovgivning Evalueringsp eriode Antal sager Samlet tid Overskr Gnm. tid edet Overskrede t i procent Bemærkning Revalidering = Ansøgning om uddannelse, arbejdsprøvning, kurser eller arbejdsoptræning Lov aktiv som følge af nedsat arbejdsevne. 46 Jobcenter 26 uger socialpolitik 1. kvartal 5 x 0 0 Løntilskud til førtidspensionister, der har fået tilbudt et skånejob. 51 Jobcenter 26 uger Aftale om refusion af sygedagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom 56 Jobcenter 4 uger Forlængelse af revalideringsperioden 56 Jobcenter 8 uger Etablering af selvstændig virksomhed grundet varig nedsat arbejdsevne 65 Jobcenter 26 uger Særlig løntilskud for personer over 55 år 67 a Jobcenter 26 uger Fleksjob-bevilling til borgere med kronisk nedsat arbejdsevne Jobcenter 26 uger Ansøgninger om dækning af transport ved jobsamtaler og ansøgning om flyttehjælp 7-8 Jobcenter 4 uger Arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning for borgere i fleksjob 74 Jobcenter 8 uger Støtte til kronisk syge selvstændige erhvervsdrivende (Fleksjob) 75 Jobcenter 26 uger Tilbud til selvforsørgende ledige 75 a Jobcenter 13 uger Lov om aktiv beskæftigelsesi ndsats 1. kvartal Sagsbehandler på opgave ophørte. Kort vakant Lov om periode på sygedagpenge 1. kvartal 14 x 5 35,71 opgaven. Lov aktiv socialpolitik 1. kvartal Lov aktiv socialpolitik 1. kvartal Lov om aktiv beskæftigelsesi ndsats 1. kvartal 1 x 0 0 Lov om aktiv beskæftigelsesi ndsats 1. kvartal 4 x 0 0 Lov om aktiv beskæftigelsesi ndsats 1. kvartal Lov om aktiv beskæftigelsesi ndsats 1. kvartal Lov om aktiv beskæftigelsesi ndsats 1. kvartal Lov om aktiv beskæftigelsesi ndsats 1. kvartal 1 x 0 0 Forslag - ny frist

185 Notat - samlet data vedr. evaluering af sagsbehandlingsfrister Sagstype Afdeling Frist Lovgivning Ansøgning om tilskud til Lov om aktiv virksomheder ved beskæftigelsesi partnerskabsaftale 81 a Jobcenter 8 uger Ansøgning om tilskud ved jobrotation 97 Jobcenter 8 uger Opkvalificering ved ansættelse i job. 99 Jobcenter 4 uger Undervisningsmaterialer og arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning under tilbud i kap i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats 76, 77 Jobcenter 8 uger Opkvalificering ved afskedigelse 102 Jobcenter 2 uger Integrationskontrakt 19 Jobcenter 4 uger Evalueringsp eriode Antal sager Samlet tid Gnm. tid Overskr edet Overskrede t i procent ndsats 1. kvartal Lov om aktiv beskæftigelsesi ndsats 1. kvartal Lov om aktiv beskæftigelsesi ndsats 1. kvartal Lov om aktiv beskæftigelsesi ndsats 1. kvartal Lov om aktiv beskæftigelsesi ndsats 1. kvartal Lov om integration af udlændinge i Danmark x x x x Lov om aktiv beskæftigelsesi Ansøgning om jobrotationsydelse 98 a + b Jobcenter 4 uger ndsats 1. kvartal Tilskud til virksomheder, der Lov om aktiv indgår uddannelsesaftale med 98c + d beskæftigelsesi voksne +e + f + g Jobcenter 4 uger ndsats 1. kvartal 3 x 0 0 Optagelse til venteliste til Pladsanvi dagtilbud for børn 23 sningen 1 uge Dagtilbudsloven 4 uger , Tilskud til friplads af økonomiske Pladsanvi hensyn 43 sningen 3 uger Dagtilbudsloven 4 uger ,8 0 0 Pladsanvi Tilskud til privat pasning 80 sningen 3 uger Dagtilbudsloven 1. kvartal ,5 0 0 Pladsanvi Tilskud til pasning af egne børn 86 sningen 3 uger Dagtilbudsloven 1. kvartal Bemærkning Indgår ikke i evaluering Forslag - ny frist

186 Notat - samlet data vedr. evaluering af sagsbehandlingsfrister Sagstype Afdeling Frist Lovgivning Evalueringsp eriode Antal sager Samlet tid Gnm. tid Overskr edet Overskrede t i procent Bemærkning Forslag - ny frist Godkendelse af private botilbud 144 Servicecen ter Hvalsø 10 uger Lov om social service 1. kvartal

187 Bilag: 8.3. Supplerende høringssvar fra DH-Lejre vedr. sagsbehandlingsfrister på det sociale område Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. august Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 53757/12

188 Danske Handicaporganisationer Lejre v/ formand Susan Wiingaard, Byager 8a, 4330 Hvalsø Telefon: Hjemmeside: Supplerende Kommentar Til høring i handicaprådet vedr. sagsbehandlingsfrister Generelt Handicaporganisationerne i DH-Lejre ser frem til at kommunalbestyrelsen årligt følger og kontrollerer fristerne på det sociale område. Målet må være at få så korte og så realistiske frister som muligt. Indenfor handicapområdet ser det ud til at man stadig kun har statistik for hjælpemiddelområdet. På øvrige områder er baggrunden for fristerne et skøn, og vi må desværre konstatere at denne tilgang bevirker at handicapområdet typisk skønnes til de længste sagsbehandlingstider i kommunen. Det kunne måske forklares med kompleksitet, men når fristerne i Lejre er længere end i andre kommuner som vel må forventes at have samme kompleksitet - kan vi frygte at det tyder på en lav prioritering af betjeningen af borgere med handicap i Lejre. Vi vil derfor foreslå at man politisk nu strammer fristerne på handicapområdet op, så borgere med handicap får bedre service. Der er ingen sanktioner for kommunen, hvis fristen overskrides. Lovgivningen forpligter kommunen til at afgøre sagerne hurtigst muligt. Der skal ved prioriteringen af sager også tages hensyn til hvor stor betydning den ansøgte hjælp har for borgerens livsførelse. Borgere med handicap er typisk meget udsatte og begrænset i deres livsførelse uden den ansøgte støtte. Vi har svært ved at se at de lange frister tager hensyn til de berørte borgere og deres familier. Vi står helt uforstående over for at fristerne nu ønskes forlænget på handicapområdet - uden konkret begrundelse. Det grænser til forskelsbehandling, hvis eventuelle besparelser på administration udelukkende sker på handicapområdet. Til de enkelte frister Til orientering har vi lavet en sammenligning fra internettet af forskellige kommuner omkring de paragraffer i Serviceloven, som nu foreslår ændret i Lejre: Lejre Forslag Holbæk Faxe Ringsted 2011 Lejre Pædagogisk støtte i 5 uger 10 uger 6 uger 3 uger 3 uger hjemmet 97 Ledsager 12 uger 8 uger 5 uger 12 uger 4 uger 98 Kontaktperson, 10 uger 8 uger 5 uger 10 uger 3 uger døvblinde 103 Beskyttet 20 uger 16 uger 4 uger 3 uger 4 uger beskæftigelse 104 Aktivitets- og 20 uger 16 uger 4 uger 3 uger 4 uger samværstilbud 107 Midlertidigt botilbud 6 uger 26 uger 16 uger 4 uger 2 uger 108 Længerevarende botilbud 6 uger 26 uger 16 uger 16 uger 4 uger

189 Pædagogiske støtte-personer ( 85) bruges typisk af borgere med sindslidelser og psykiske og kognitive handicaps, der har brug hjælp til basale behov i hverdagen. De og deres pårørende er i en udsat og belastet position i ventetiden. Fristen i Lejre foreslås nu fordoblet fra 5 til 10 uger! Ingen af de sammenlignende kommuner har frister på over 6 uger. Vi savner begrundelse for hvorfor det skal tage så lang tid fremover. Til sammenligning tager det 2 uger at få afgørelse om hjemmehjælp. Ansøgninger om botilbud til voksne ( 107 og 108). foreslås helt uden begrundelse fremover at tage ½ år (!) i Lejre mod 6 uger i dag. I de sammenlignende kommuner tager det maksimalt 16 uger. At vente ½ år på en afgørelse, hvad enten det er fordi man har brug for et døgnbehandlingstilbud eller fordi man ikke kan bo for sig selv af andre årsager, er helt uholdbart for alle berørte og deres familier. En sådan generel stigning og forskel til andre kommuner - bør begrundes reelt. At sætte ventetiden op for afgørelser på ovennævnte områder vil typisk belaste de berørte, herunder deres familier og netværk, i alvorlig grad med konsekvens for såvel deres familiemæssige, sociale, sundhedsmæssige og arbejdsmæssige situation. Det hjælper ikke på billedet, at nogle frister samtidig foreslås sat ned. Fristerne var i forvejen alt for lange: Nye frister på 16 uger for aktivitets- og samværstilbud, samt beskyttet beskæftigelse ( 103 og 104) er således stadig alt for længe at skulle vente. Her har sammenlignende kommuner maksimalt 4 uger. Hvad forestiller man sig borgeren og de pårørende stiller op i de 4 måneder, de venter på en afgørelse? At døvblinde fremover kun skal vente 8 uger på afgørelse om kontaktperson ( 98), samt at mennesker med brug for ledsager ( 97) kun skal vente 8 uger fremover, er også uholdbart, når det drejer sig om mobilitet og inklusion i samfundslivet. Betyder fristen at man kan være isoleret i sit hjem i 8 uger, mens man venter på svar på sin ansøgning? Fristerne på hjælpemiddelområdet er stadig alt for lange for de mere komplekse sager henholdsvis 20 og 32 uger - og bør følges nøje fremover og sættes ned. Endelig er det uklart hvorfor der optræder to frister for aflastning/afløsning 84, henholdsvis 2 uger og 16 uger? Godkendt af bestyrelsen

190 Bilag: Skolevision2012_Layout_150712_opslag.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. august Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 60724/12

191 Suveræne skoler i Lejre Kommune Skolevision 2012

192 Berigende fællesskaber Kære læser Kan du huske, hvordan det var at gå i folkeskole? Hvem din yndlingslærer var, og hvilke fag du havde? Du kan måske huske, hvordan dit klasselokale så ud, og hvilken lugt det havde? - Få minder fra barndommen er lige så stærke som minderne fra ens skoletid, fordi årene i folkeskolen betyder så meget for vores vej til voksenlivet. Man kan sige, at skoletiden er en af de væsentligste byggesten, som i voksenlivet bliver til Dér hvor jeg kommer fra. Lejre Kommunes skoler skal være blandt de allerbedste intet mindre. Vi har ambitioner og planer for, hvordan alle Lejres skoler skal være suveræne skoler, der til stadighed udvikler sig og lever op til fremtidens krav. Det kan du læse om i denne vision for skolerne i Lejre. Formålet med visionen er at få en fælles retning for udvikling af det nye samlede skolevæsen i Lejre Kommune. Visionen er vores pejlemærke, når vi prioriterer indsatser og aktiviteter for skolerne. Visionen skal kunne ses og mærkes i alle Lejre Kommunes skoler. Medarbejdere, elever og forældre skal Derfor er det vigtigt, at vi sætter en retning kunne se sig selv i beskrivelserne af skolernes for skolernes udvikling, så de også i fremtiden fremtidige udvikling, for det er dem, der skal Lejre Kommune. kan ruste vores børn og unge bedst muligt til leve visionen ud i praksis. deres videre færd i livet. God læselyst! Det ligger os meget på sinde, at visionen er skabt af de mennesker, der har viden, indsigt og indflydelse på området. Derfor er den blevet til med udgangspunkt i et visionsseminar for skolernes bestyrelser, skolernes lokaludvalg samt Kommunalbestyrelsen og er efterfølgende udarbejdet af en redaktionsgruppe bestående af både medarbejdere, forældre, SFO og skole -ledere. På de følgende sider kan du læse, hvilke områder og initiativer vi har valgt at sætte fokus på. Tag med rundt i temaerne og se, hvordan de forskellige dele af visionen folder sig ud. Ud fra visionen skal de kommende års indsatsområder på skolerne prioriteres. Visionen skal være tidssvarende, og vil løbende skulle revideres, så den fortsat kan fungere som vores pejlemærke for udviklingen af skolerne i Vores vision for skolerne i Lejre Kommune er grundlaget for at skabe berigende fællesskaber med masser af udfordringer, inspiration og læring: Børnene er sammen i de bedste rammer, hvor der er fokus på trivsel, læring og udvikling. Skolernes mål er tidssvarende og ambitiøse. De udvikles og nås igennem et stort engagement hos alle skolens parter. Skolens pædagogiske medarbejdere møder børnene ud fra de forudsætninger de har både i og uden for skolen. Skolerne er attraktive og giver passende udfordringer for alle børn. Anerkendende relationer er skolernes kendetegn. I skolen er der fokus på fællesskabet og rum til udfordring, udfoldelse og udvikling. Skolerne udvikler og understøtter børnene. Alle børn skal erfare, at deres potentialer stimuleres, så de oplever anerkendelse og kan mestre faglige, sociale og personlige udfordringer. Skolerne prioriterer sundhed og giver børnene et solidt grundlag for at vælge en sund livsstil. borgere i et komplekst samfund med skiftende krav og udfordringer. Skolerne er kommunalt forankrede og bruger omgivelsernes muligheder og får ressourcer til igennem det nære at øge lysten til det fjerne. De unge går videre fra skolerne i Lejre Kommune, med viden og kompetencer, der giver mod på og lyst til fortsat læring. I tillid til eget værd og evner opbygger de personligt overskud, og derved kan de klare fremtidige udfordringer alene og sammen med andre. På de følgende sider går vi tættere på visionens temaer og sætter ord på, hvordan vi vil skabe suveræne skoler i Lejre. skaber grundlaget for læring og overskud Asta Rasmussen Formand, Udvalget for Børn & Ungdom Skolerne er nyskabende og fremsynede. Børnene udvikler redskaber og kompetencer til at være 2 3

193 Vi vil skabe en inkluderende folkeskole Vi vil sikre ambitiøs og meningsfuld læring Det enkelte barn er unikt og møder skolen tilbud inddrager og udnytter vi i udviklingen af med forskellige forudsætninger. I folkeskolen det fælles skolevæsen - således at målet om skal der være plads til alle, og der skal være et den inkluderende skole kan blive til glæde for stærkt fællesskab, hvor alle børn mødes med alle børn. respekt og opmærksomhed. Både i undervisningstiden, SFO en og i de Børnene i Lejre Kommune skal fra første faglige og sociale sammenhænge er det et skoledag møde trygge og nære læringsmiljøer, mål, at børnene udfordres passende i forhold der passer til barnets udvikling og alder. Det er til børnenes forskellige niveauer både fagligt vores mål, at det enkelte barn udvikler kompetencer til at kunne indgå i positive og aner udfordringer, som de kan nå, når de står på og personligt. Børnene skal netop møde de kendende relationer til andre, og kan påtage tæer. Vi tror på, at barnet på den måde udvikler sig sig ansvar for både det nære og det store bedst. fællesskab. Barnets kompetencer og viden inddrages Gennem dialog inddrages børn og forældre for at se nye veje og muligheder i undervisningen. I SFO ens særlige børnekultur i et samarbejde om at sætte mål for det en får kelte barn både socialt og fagligt. barnet en øget erkendelse af sig selv og sin egen placering i tid og rum. Det giver en Når børn har brug for helt særlige tilbud, øget bevidsthed, som en grundlæggende imødekommer vi behovet i et tæt samarbejde kompetence, der er vigtig for barnets mellem specialtilbud, PPR og skolen. Den indsigt og de erfaringer, vi får i de videre udvikling. specielle Børn bliver bedst motiverede til at lære, når Vi prioriterer at skabe tid og plads til, at børn de forstår, hvorfor de skal lære, og når de får kan afprøve de færdigheder, de har opnået. mulighed for at anvende det, de har lært i Anerkendelsen af, at barnets lærte færdigheder giver mening at bruge i praksis, er es praksis: Undervisningen skal give mening. sentiel for barnets læring og motivation for at Derfor vil vi ruste vores børn ved at udfordre dem, så de vil kunne mærke og kende lære mere. formålet med læringen, og så de erfarer hvilke Vi skaber på denne måde grundlaget for, grundlæggende færdigheder, de skal have i at børnene får både faglige og sociale udfordringer og oplever dagen som relevant og brug for at løse en opgave. fyldt med læring, lyst og glæde. Vi vil stimulere vores børn og unge til at udvikle deres potentiale inden for alle skolens fag samt på tværs af fagene det vil bidrage til børnenes alsidige udvikling. De ambitiøse mål er kendetegnende for skolerne i Lejre, hvor forskellige undervisningsformer komplementerer hinanden, og giver børnene en bred vifte af kompetencer. 4 5

194 Vi vil udfordre de ældste elever Vi vil gøre undervisningen på de ældste klassetrin overraskende og nyskabende, og vi vil vigtige og udfordrende valg i livet. I de mange I skolen bliver de unge klædt på til at håndtere udfordre den enkelte unge både fagligt og personlige valg der tages i skolen, er de voksne personligt. tæt på. Voksne der igennem anerkendelse og respekt for de unges forskellighed vejleder og De unge skal opleve læringsfællesskaber i den lærer de unge til at kunne træffe valget. lille enhed i klassen, i samarbejdet mellem skolerne i Lejre Kommune og udover kommune og landegrænser i arbejdet med den med en høj faglighed, med kreativitet, lyst og Vores mål er, at de unge forlader folkeskolen internationale dimension. nysgerrighed til at lære mere, samt at de har kompetencer til at håndtere de mange komplekse udfordringer de møder igennem livet. Et bredt favntag af digitale muligheder skal bruges i de projekter, de unge arbejder med. Der lægges vægt på, at de ældste elever lærer at strukturere deres arbejde, opbygge netværk og klare udfordringer, så de personligt og i fællesskab med andre kan opbygge overskud. 6 7

195 Vi vil have digitale frontløbere Vi vil satse på sundhed I skolen er IT en naturlig del af børnenes hverdag og et værktøj de bruger fra en tidlig alder. Børnene er derfor trygge ved at anvende digitale medier og får en god forståelse for de digitale mediers muligheder og begrænsninger. Vi vil lægge vægt på, at børnene får viden og færdigheder i at bruge digitale løsninger i hverdagen. Børnene skal tidligt blive bevidste om at forholde sig kritisk til det, de møder og få en forståelse for, hvordan man begår sig i de digitale medier. Skolens rammer og tekniske muligheder skal give børnene gode muligheder for at benytte forskellige kommunikationsformer og digitale medier til at udvikle faglig viden og færdigheder i både undervisning og fritid. IT indgår i undervisningen og kommunikationen i skolen, og er et væsentligt bidrag til dannelsen af børn, unge og medarbejdere i skolen. Skolerne i Lejre vil prioritere sundhed, fordi det har en positiv indflydelse på børns indlæring sunde børn der trives, er afgørende for den gode læring. Derfor vil vi sørge for, at skolebørnene i Lejre får den nødvendige viden om sundhed foruden de rette rammer, der skal sikre, at sundhed kan blive en del af hverdagen. Sund og gerne økologisk kost er nøgleord foruden motion, leg og bevægelse. Sundhed skal på dagsordenen, i undervisning og fritid og gennem hele barnets skoletid. At prioritere sundhed har betydning for børns læring og har betydning for livet. At være i stand til at kunne vælge det sunde liv, vil danne et solidt grundlag for børnenes indstilling til livsstil og trivsel. 8 9

196 Vi vil investere i kompetente og ambitiøse ansatte Skolernes pædagogiske medarbejdere er Lejres Kommunes skoler skal ledes af visionære og kompetente ledere, der går forrest i krumtappen i arbejdet med at gøre visionen til virkelighed. Derfor vil vi investere i medarbejdernes muligheder for at være medskabere af ud i livet. De udviser høj professionalisme i arbejdet med at leve skolernes mål og vision suveræne skoler i Lejre. det pædagogiske udviklingsarbejde og evner at skabe synlighed og retning for alle interessenter i den lokale skole. De arbejder bevi En inkluderende og ambitiøs folkeskole med høj faglighed i alle folkeskolens fag kræver dst med dialogen mellem skolens parter og dygtige, engagerede og inspirerende lærere, holder et højt informationsniveau. som vedligeholder og udvikler deres kompetencer, så de følger med tidens tendenser og De ansatte er rollemodeller for børnene og udfordringer. Vi vil derfor skabe stimulerende de unge på skolerne. Derfor skal samarbejdet læringsmiljøer for medarbejderne i det fælles mellem skolernes pædagogiske medarbejdere skolevæsen, hvor efteruddannelse og udvikling er en prioriteret del af den ansattes være en kultur, hvor helheden er i centrum, være præget af åbenhed og respekt. Der skal skoleår. og hvor dét at have forskellige kompetencer bliver betragtet som en styrke. Skolen skal kunne udfordre børnene, så de bliver i stand til at møde den komplekse Det gode arbejdsmiljø, hvor medarbejderne verden, de skal begå sig i. Medarbejdernes inddrages er en af grundpillerne for suveræne fornemmeste opgave er at kunne skabe passende udfordringer for det enkelte barn på skoler i Lejre! tværs af alder og individuelle behov

197 Vi vil have fleksible og inspirerende læringsmiljøer Skolernes fysiske rammer skal understøtte en levende og lærende skole. Rammerne skal være fleksible, så der er plads til at arbejde i basisklasser, men også på tværs af klasser og klassetrin. Der skal være plads til forskellige undervisningsformer, og de fysiske rammer skal kunne tilpasses de løbende ændringer i elevernes alderssammensætning. De fysiske rammer både ude og inde skal være inspirerende og indbyde til nytænkning, moderne læringsformer, fællesskab og fritid. Lejre Kommunes fantastiske naturlige rammer udnyttes også i undervisningen, ligesom de kulturelle seværdigheder inddrages. Vi vil indrette vores skoler ud fra overbevisningen om, at: Et godt sted at være er et godt sted at lære

198 Vi vil have et stærkt fællesskab med forældrene Skolen - herfra min verden går Forældrene er de vigtigste personer og rollemodeller i børnenes liv, og de er afgørende for børnenes trivsel. Derfor er det vigtigt, at samarbejdet mellem skolen og forældrene bygger på gensidig respekt og dialog med barnet i centrum. Vi vil pleje og videreudvikle dette gode samarbejde og skabe stærke fællesskaber med forældrene. Vi vil støtte alle forældre i, at de gennem egne ord og handlinger viser, at de prioriterer børnenes læreprocesser og støtter børnene i deres udvikling gennem folkeskoletiden. Ved at forældrene engagerer sig og bidrager positivt til skolens liv og aktiviteter oplever børnene, at deres skoletid er betydningsfuld. Skolen er en del af det hele tilbud, hvor børnene bor. Ungdomsskolen, foreningsog kulturlivet går med i arbejdet for at løse skolens opgave, hvor det er naturligt. Skolen er en af de væsentligste ting i det, der i voksenlivet bliver til der hvor jeg kommer fra. Vi har i de foregående temaer beskrevet, at de suveræne skoler i Lejre skal være kendetegnet ved, at der bliver taget hånd om det enkelte individ i berigende og kreative læringsmiljøer. Vi vil motivere og sørge for, at børnene oplever indholdet og miljøerne i skolen som meningsfyldte og nyskabende, så de forlader skolen med gejst og lyst til at kaste sig ud i nye og spændende eventyr både fagligt og personligt. Det er vores vision, at børnene i Lejre Kommune om mange år ser tilbage på deres skoletid med gode minder om fællesskabet, lærerige udfordringer og succesoplevelser

199 Tal om skolen! Der er 8 skoler i Lejre kommune Kirke Hyllinge Skole Trællerupskolen madpakker indtager børnene pr. skoleår 8% af kommunens borgere går i folkeskole Eleverne tager til sammen 10 millioner skridt om dagen på skolerne Bramsnæsvigskolen Allerslev Skole Firkløverskolen Kirke Såby Skole Hvalsø Skole Osted Skole En cykeltur alle skolerne rundt giver 54 kilometer i benene Skolebørnene i lejre Kommune drikker tilsammen liter vand om året mens de er i skole Ét skolebarn har efter 9. klasse modtaget lektioners undervisning Skolernes accesspoints har 1,75 millioner drifttimer om året Udgivet juli 2012 af: Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T: E: post@lejre.dk Redaktion: Grafisk design: Fotos: Lejre Kommune Søren Steensen Jesper Michelsen, Jacob Hørlyck Kruse, Bjørn Thomsen, Bo Nymann

200 Bilag: Skolevision2012_Layout_150712_enkeltsider.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. august Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 60723/12

201 Suveræne skoler i Lejre Kommune Skolevision 2012

202 Kære læser Kan du huske, hvordan det var at gå i folkeskole? Hvem din yndlingslærer var, og hvilke fag du havde? Du kan måske huske, hvordan dit klasselokale så ud, og hvilken lugt det havde? - Få minder fra barndommen er lige så stærke som minderne fra ens skoletid, fordi årene i folkeskolen betyder så meget for vores vej til voksenlivet. Man kan sige, at skoletiden er en af de væsentligste byggesten, som i voksenlivet bliver til Dér hvor jeg kommer fra. Lejre Kommunes skoler skal være blandt de allerbedste intet mindre. Vi har ambitioner og planer for, hvordan alle Lejres skoler skal være suveræne skoler, der til stadighed udvikler sig og lever op til fremtidens krav. Det kan du læse om i denne vision for skolerne i Lejre. Formålet med visionen er at få en fælles retning for udvikling af det nye samlede skolevæsen i Lejre Kommune. Visionen er vores pejlemærke, når vi prioriterer indsatser og aktiviteter for skolerne. Visionen skal kunne ses og mærkes i alle Lejre Kommunes skoler. Medarbejdere, elever og forældre skal Derfor er det vigtigt, at vi sætter en retning kunne se sig selv i beskrivelserne af skolernes for skolernes udvikling, så de også i fremtiden fremtidige udvikling, for det er dem, der skal Lejre Kommune. kan ruste vores børn og unge bedst muligt til leve visionen ud i praksis. deres videre færd i livet. God læselyst! Det ligger os meget på sinde, at visionen er skabt af de mennesker, der har viden, indsigt og indflydelse på området. Derfor er den blevet til med udgangspunkt i et visionsseminar for skolernes bestyrelser, skolernes lokaludvalg samt Kommunalbestyrelsen og er efterfølgende udarbejdet af en redaktionsgruppe bestående af både medarbejdere, forældre, SFO og skole -ledere. På de følgende sider kan du læse, hvilke områder og initiativer vi har valgt at sætte fokus på. Tag med rundt i temaerne og se, hvordan de forskellige dele af visionen folder sig ud. Ud fra visionen skal de kommende års indsatsområder på skolerne prioriteres. Visionen skal være tidssvarende, og vil løbende skulle revideres, så den fortsat kan fungere som vores pejlemærke for udviklingen af skolerne i Asta Rasmussen Formand, Udvalget for Børn & Ungdom 2

203 Berigende fællesskaber Vores vision for skolerne i Lejre Kommune er grundlaget for at skabe berigende fællesskaber med masser af udfordringer, inspiration og læring: Børnene er sammen i de bedste rammer, hvor der er fokus på trivsel, læring og udvikling. Skolernes mål er tidssvarende og ambitiøse. De udvikles og nås igennem et stort engagement hos alle skolens parter. Skolens pædagogiske medarbejdere møder børnene ud fra de forudsætninger de har både i og uden for skolen. Skolerne er attraktive og giver passende udfordringer for alle børn. Anerkendende relationer er skolernes kendetegn. I skolen er der fokus på fællesskabet og rum til udfordring, udfoldelse og udvikling. borgere i et komplekst samfund med skiftende krav og udfordringer. Skolerne er kommunalt forankrede og bruger omgivelsernes muligheder og får ressourcer til igennem det nære at øge lysten til det fjerne. De unge går videre fra skolerne i Lejre Kommune, med viden og kompetencer, der giver mod på og lyst til fortsat læring. I tillid til eget værd og evner opbygger de personligt overskud, og derved kan de klare fremtidige udfordringer alene og sammen med andre. På de følgende sider går vi tættere på visionens temaer og sætter ord på, hvordan vi vil skabe suveræne skoler i Lejre. skaber grundlaget for læring og overskud Skolerne udvikler og understøtter børnene. Alle børn skal erfare, at deres potentialer stimuleres, så de oplever anerkendelse og kan mestre faglige, sociale og personlige udfordringer. Skolerne prioriterer sundhed og giver børnene et solidt grundlag for at vælge en sund livsstil. Skolerne er nyskabende og fremsynede. Børnene udvikler redskaber og kompetencer til at være 3

204 Vi vil skabe en inkluderende folkeskole Det enkelte barn er unikt og møder skolen tilbud inddrager og udnytter vi i udviklingen af med forskellige forudsætninger. I folkeskolen det fælles skolevæsen - således at målet om skal der være plads til alle, og der skal være et den inkluderende skole kan blive til glæde for stærkt fællesskab, hvor alle børn mødes med alle børn. respekt og opmærksomhed. Både i undervisningstiden, SFO en og i de Børnene i Lejre Kommune skal fra første faglige og sociale sammenhænge er det et skoledag møde trygge og nære læringsmiljøer, mål, at børnene udfordres passende i forhold der passer til barnets udvikling og alder. Det er til børnenes forskellige niveauer både fagligt vores mål, at det enkelte barn udvikler kompetencer til at kunne indgå i positive og aner udfordringer, som de kan nå, når de står på og personligt. Børnene skal netop møde de kendende relationer til andre, og kan påtage tæer. Vi tror på, at barnet på den måde udvikler sig sig ansvar for både det nære og det store bedst. fællesskab. Barnets kompetencer og viden inddrages Gennem dialog inddrages børn og forældre for at se nye veje og muligheder i undervisningen. I SFO ens særlige børnekultur i et samarbejde om at sætte mål for det en får kelte barn både socialt og fagligt. barnet en øget erkendelse af sig selv og sin egen placering i tid og rum. Det giver en Når børn har brug for helt særlige tilbud, øget bevidsthed, som en grundlæggende imødekommer vi behovet i et tæt samarbejde kompetence, der er vigtig for barnets mellem specialtilbud, PPR og skolen. Den indsigt og de erfaringer, vi får i de videre udvikling. specielle 4

205 Vi vil sikre ambitiøs og meningsfuld læring Børn bliver bedst motiverede til at lære, når Vi prioriterer at skabe tid og plads til, at børn de forstår, hvorfor de skal lære, og når de får kan afprøve de færdigheder, de har opnået. mulighed for at anvende det, de har lært i Anerkendelsen af, at barnets lærte færdigheder giver mening at bruge i praksis, er es praksis: Undervisningen skal give mening. sentiel for barnets læring og motivation for at Derfor vil vi ruste vores børn ved at udfordre dem, så de vil kunne mærke og kende lære mere. formålet med læringen, og så de erfarer hvilke Vi skaber på denne måde grundlaget for, grundlæggende færdigheder, de skal have i at børnene får både faglige og sociale udfordringer og oplever dagen som relevant og brug for at løse en opgave. fyldt med læring, lyst og glæde. Vi vil stimulere vores børn og unge til at udvikle deres potentiale inden for alle skolens fag samt på tværs af fagene det vil bidrage til børnenes alsidige udvikling. De ambitiøse mål er kendetegnende for skolerne i Lejre, hvor forskellige undervisningsformer komplementerer hinanden, og giver børnene en bred vifte af kompetencer. 5

206 Vi vil udfordre de ældste elever Vi vil gøre undervisningen på de ældste klassetrin overraskende og nyskabende, og vi vil vigtige og udfordrende valg i livet. I de mange I skolen bliver de unge klædt på til at håndtere udfordre den enkelte unge både fagligt og personlige valg der tages i skolen, er de voksne personligt. tæt på. Voksne der igennem anerkendelse og respekt for de unges forskellighed vejleder og De unge skal opleve læringsfællesskaber i den lærer de unge til at kunne træffe valget. lille enhed i klassen, i samarbejdet mellem skolerne i Lejre Kommune og udover kommune og landegrænser i arbejdet med den med en høj faglighed, med kreativitet, lyst og Vores mål er, at de unge forlader folkeskolen internationale dimension. nysgerrighed til at lære mere, samt at de har kompetencer til at håndtere de mange komplekse udfordringer de møder igennem livet. Et bredt favntag af digitale muligheder skal bruges i de projekter, de unge arbejder med. Der lægges vægt på, at de ældste elever lærer at strukturere deres arbejde, opbygge netværk og klare udfordringer, så de personligt og i fællesskab med andre kan opbygge overskud. 6

207 7

208 Vi vil have digitale frontløbere I skolen er IT en naturlig del af børnenes hverdag og et værktøj de bruger fra en tidlig alder. Børnene er derfor trygge ved at anvende digitale medier og får en god forståelse for de digitale mediers muligheder og begrænsninger. Vi vil lægge vægt på, at børnene får viden og færdigheder i at bruge digitale løsninger i hverdagen. Børnene skal tidligt blive bevidste om at forholde sig kritisk til det, de møder og få en forståelse for, hvordan man begår sig i de digitale medier. Skolens rammer og tekniske muligheder skal give børnene gode muligheder for at benytte forskellige kommunikationsformer og digitale medier til at udvikle faglig viden og færdigheder i både undervisning og fritid. IT indgår i undervisningen og kommunikationen i skolen, og er et væsentligt bidrag til dannelsen af børn, unge og medarbejdere i skolen. 8

209 Vi vil satse på sundhed Skolerne i Lejre vil prioritere sundhed, fordi det har en positiv indflydelse på børns indlæring sunde børn der trives, er afgørende for den gode læring. Derfor vil vi sørge for, at skolebørnene i Lejre får den nødvendige viden om sundhed foruden de rette rammer, der skal sikre, at sundhed kan blive en del af hverdagen. Sund og gerne økologisk kost er nøgleord foruden motion, leg og bevægelse. Sundhed skal på dagsordenen, i undervisning og fritid og gennem hele barnets skoletid. At prioritere sundhed har betydning for børns læring og har betydning for livet. At være i stand til at kunne vælge det sunde liv, vil danne et solidt grundlag for børnenes indstilling til livsstil og trivsel. 9

210 10

211 Vi vil investere i kompetente og ambitiøse ansatte Skolernes pædagogiske medarbejdere er Lejres Kommunes skoler skal ledes af visionære og kompetente ledere, der går forrest i krumtappen i arbejdet med at gøre visionen til virkelighed. Derfor vil vi investere i medarbejdernes muligheder for at være medskabere af ud i livet. De udviser høj professionalisme i arbejdet med at leve skolernes mål og vision suveræne skoler i Lejre. det pædagogiske udviklingsarbejde og evner at skabe synlighed og retning for alle interessenter i den lokale skole. De arbejder bevi En inkluderende og ambitiøs folkeskole med høj faglighed i alle folkeskolens fag kræver dst med dialogen mellem skolens parter og dygtige, engagerede og inspirerende lærere, holder et højt informationsniveau. som vedligeholder og udvikler deres kompetencer, så de følger med tidens tendenser og De ansatte er rollemodeller for børnene og udfordringer. Vi vil derfor skabe stimulerende de unge på skolerne. Derfor skal samarbejdet læringsmiljøer for medarbejderne i det fælles mellem skolernes pædagogiske medarbejdere skolevæsen, hvor efteruddannelse og udvikling er en prioriteret del af den ansattes være en kultur, hvor helheden er i centrum, være præget af åbenhed og respekt. Der skal skoleår. og hvor dét at have forskellige kompetencer bliver betragtet som en styrke. Skolen skal kunne udfordre børnene, så de bliver i stand til at møde den komplekse Det gode arbejdsmiljø, hvor medarbejderne verden, de skal begå sig i. Medarbejdernes inddrages er en af grundpillerne for suveræne fornemmeste opgave er at kunne skabe passende udfordringer for det enkelte barn på skoler i Lejre! tværs af alder og individuelle behov. 11

212 Vi vil have fleksible og inspirerende læringsmiljøer Skolernes fysiske rammer skal understøtte en levende og lærende skole. Rammerne skal være fleksible, så der er plads til at arbejde i basisklasser, men også på tværs af klasser og klassetrin. Der skal være plads til forskellige undervisningsformer, og de fysiske rammer skal kunne tilpasses de løbende ændringer i elevernes alderssammensætning. De fysiske rammer både ude og inde skal være inspirerende og indbyde til nytænkning, moderne læringsformer, fællesskab og fritid. Lejre Kommunes fantastiske naturlige rammer udnyttes også i undervisningen, ligesom de kulturelle seværdigheder inddrages. Vi vil indrette vores skoler ud fra overbevisningen om, at: Et godt sted at være er et godt sted at lære. 12

213 13

214 Vi vil have et stærkt fællesskab med forældrene Forældrene er de vigtigste personer og rollemodeller i børnenes liv, og de er afgørende for børnenes trivsel. Derfor er det vigtigt, at samarbejdet mellem skolen og forældrene bygger på gensidig respekt og dialog med barnet i centrum. Vi vil pleje og videreudvikle dette gode samarbejde og skabe stærke fællesskaber med forældrene. Vi vil støtte alle forældre i, at de gennem egne ord og handlinger viser, at de prioriterer børnenes læreprocesser og støtter børnene i deres udvikling gennem folkeskoletiden. Ved at forældrene engagerer sig og bidrager positivt til skolens liv og aktiviteter oplever børnene, at deres skoletid er betydningsfuld. 14

215 Skolen - herfra min verden går Skolen er en del af det hele tilbud, hvor børnene bor. Ungdomsskolen, foreningsog kulturlivet går med i arbejdet for at løse skolens opgave, hvor det er naturligt. Skolen er en af de væsentligste ting i det, der i voksenlivet bliver til der hvor jeg kommer fra. Vi har i de foregående temaer beskrevet, at de suveræne skoler i Lejre skal være kendetegnet ved, at der bliver taget hånd om det enkelte individ i berigende og kreative læringsmiljøer. Vi vil motivere og sørge for, at børnene oplever indholdet og miljøerne i skolen som meningsfyldte og nyskabende, så de forlader skolen med gejst og lyst til at kaste sig ud i nye og spændende eventyr både fagligt og personligt. Det er vores vision, at børnene i Lejre Kommune om mange år ser tilbage på deres skoletid med gode minder om fællesskabet, lærerige udfordringer og succesoplevelser. 15

216 Tal om skolen! Der er 8 skoler i Lejre kommune Kirke Hyllinge Skole Trællerupskolen madpakker indtager børnene pr. skoleår 8% af kommunens borgere går i folkeskole Eleverne tager til sammen 10 millioner skridt om dagen på skolerne Bramsnæsvigskolen Allerslev Skole Firkløverskolen Kirke Såby Skole Hvalsø Skole Osted Skole En cykeltur alle skolerne rundt giver 54 kilometer i benene Skolebørnene i lejre Kommune drikker tilsammen liter vand om året mens de er i skole Ét skolebarn har efter 9. klasse modtaget lektioners undervisning Skolernes accesspoints har 1,75 millioner drifttimer om året Udgivet juli 2012 af: Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T: E: post@lejre.dk Redaktion: Grafisk design: Fotos: Lejre Kommune Søren Steensen Jesper Michelsen, Jacob Hørlyck Kruse, Bjørn Thomsen, Bo Nymann

217 Bilag: Udkast til Tilsynspolitik for personlig pleje og praktisk hjælp m.v. i Lejre Kommune Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. august Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 58615/12

218 Tilsynspolitik for personlig pleje og praktisk hjælp m.v. i Lejre Kommune 5. juli 2012 Lovgivning Ifølge Servicelovens 151 c er kommunalbestyrelserne pr. 1. januar 2012 forpligtet til at udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik for alle tilbud efter Servicelovens omhandler personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i eget hjem. Tilsynspolitikken skal danne rammen for Visitation & Bestillers indsats med tilsyn og opfølgning af den leverede personlige pleje og praktiske hjælp til borgere i eget hjem. Formål At føre tilsyn med at de kommunale opgaver bevilget efter Servicelovens 83 og 84, leveres i overensstemmelse med Lejre Kommunes serviceniveau og kvalitetsmål At der i dialog med borgerne måles på den oplevede kvalitet af den leverede hjælp At der ved besøg kontrolleres på den leverede hjælp og om der bliver leveret det der er bevilget og leveres det i henhold til Lejres Kommunes serviceniveau. Løbende tilsyn hos den enkelte borger Det direkte tilsyn med kvaliteten af den udførte hjemmehjælp og borgernes tilfredshed med den udførte hjemmehjælp bliver løbende vurderet af visitatorer fra Visitation & Bestiller. Ydelserne bliver som minimum revurderet hver 3. år Visitatorerne vil få en tættere tilknytning til de kommunale hjemmehjælpsgrupper, hvor visitatorerne deltager i dialogmøder, hvor både ledere, sygeplejersker og hjælpere er repræsenteret. Dette sker for at sikre en optimeret dialog om de leverede ydelser til borgeren I de tilfælde hvor borger har særlige kognitive vanskeligheder inddrages pårørende Ved udarbejdelse af spørgeguide til samtale med borger om oplevet kvalitet medtages Lejre Kommunes kvalitetsmål, der står beskrevet i

219 kvalitetsstandarderne for 83 Både kommunale og private leverandører, har pligt til øjeblikkeligt at kontakte borgerens visitator, når der er en ændring i borgerens tilstand, som betyder, at hjælpen skal justeres Private leverandører skal, for at opnå leverandørkontrakt med Lejre Kommune, godkendes af Lejre Kommune. Der foreligger en fast procedure for dette, hvor der bl.a. stilles krav til organisering, økonomi, personaleforhold, mv. Der stilles samme betingelser til den kommunale leverandør, hvilket skaber yderligere fokus på kvalitet og god opfølgning Der vil løbende blive afholdt borgerrelaterede dialogmøder mellem Visitation & Bestiller, den private leverandører og den kommunale leverandør (gruppelederne for Frit Valgs området), for at sikre, at alle leverandører lever op til deres kontraktforpligtelser, leverandørkrav samt de politisk besluttede kvalitetsstandarder. Brugertilfredshedsundersøgelser En tilbagevendende kvantitativ brugertilfredshedsundersøgelse udgør et centralt redskab i relation til at arbejde kontinuerligt med kvalitetsforbedringer i serviceydelserne på hjemmeplejens område. Hensigten med undersøgelsen er tillige at sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk fastlagte serviceniveau og borgernes forventninger hertil Lejre Kommune gennemfører en brugertilfredshedsundersøgelse som minimum en gang i hver byrådsperiode. Brugertilfredshedsundersøgelsen gennemføres blandt modtagere af personlig og praktisk hjælp, indkøb og madservice fordelt på den kommunale og private leverandører Brugertilfredshedsundersøgelsen afdækker følgende temaer: kvaliteten af den praktiske hjælp, kvaliteten af den personlige pleje, kvaliteten af maden for henholdsvis hjemmeboende borgere og personalets imødekommenhed.

220 Bilag: Høringssvar fra Ældrerådet af Tilsynspolitik for personlig pleje og praktisk hjælp for Lejre Kommune.doc Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. august Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 53703/12

221 Ældrerådet i Lejre Kommune Til Lejre Kommune Gevninge den 19. juni 2012 Høringssvar vedr.: Tilsynspolitik for personlig pleje og praktisk hjælp for Lejre Kommune Ældrerådet har gennemgået Lejre Kommunes politik for området, og tager denne til efterretning. Ældrerådet i Lejre Kommune Keld Mortensen Formand Ældrerådet i Lejre Kommune Skovager 19, Gevninge 4000 Roskilde Tlf.: mortensens@mail.dk

222 Bilag: Handicaprådets høringssvar vedr. Tilsynspolitik for personlig pleje og praktisk hjælp.docx Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. august Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 53760/12

223 HØRINGSSVAR LEJRE KOMMUNES HANDICAPRÅD Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Roar Andersen Handicaprådet D E rlan@lejre.dk Tilsynspolitik for personlig pleje og praktisk hjælp Lejre Kommunes Handicapråd indgiver hermed høringssvar angående tilsynspolitik for personlig pleje og praktisk hjælp Dato: 18. juni 2012 J.nr.: 12/432 Handicaprådet bemærker, at det er yderst fornuftigt med faste rammer for tilsyn med praktisk hjælp i hjemmet. Det gælder både i forhold til kommunale og private udbydere. Handicaprådet henstiller til, at det sikres, at brugerne faktisk forstår de stillede spørgsmål og formålet med undersøgelsen. Her tænkes særligt på borgere med kognitive problemer, som har behov for støtte til at besvare spørgsmålene, hvad enten det foregår ved interview eller spørgeskema. Det bør overvejes, om der skal være pårørende tilstede under interview, som kan bidrage til vurderingen af den service borgeren modtager.