Kontinuerlig Glukose Monitorering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kontinuerlig Glukose Monitorering"

Transkript

1 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del Bilag 172 Offentligt Kontinuerlig Glukose Monitorering En rapport udarbejdet af en arbejdsgruppe under Dansk Endokrinologisk Selskab og Dansk Pædiatrisk Selskab

2 Indhold Indledning Baggrund 3 Kommissorium 4 Teknologi 6 Udbredelse 7 Effekt og evidens 8 Periodisk CGM 8 Vedvarende CGM 10 Børn og unge med diabetes 10 Voksne med type 1 diabetes 11 Graviditet med diabetes 12 Type 2 diabetes 13 Bivirkninger 14 Økonomi og organisering 14 Økonomi ved CGM 14 Organisering 16 Konklusion og rekommandation 17 Referenceliste 18 2

3 Indledning Kontinuerlig glukosemonitorering (continuous glucose monitoring (CGM)) er en relativt ny teknologisk tilgang til glukosemåling ved diabetes. I Danmark lanceredes det første kommercielt tilgængelige CGM system til klinisk brug i På dette tidspunkt kunne data ikke ses og bruges af patienterne, idet de først blev tilgængelige efter downloading i diabetesklinikkerne. I 2005 tilkom CGM med real-time værdier, som umiddelbart kunne aflæses og bruges af patienterne i dagligdagen. I Danmark er aktuelt (august 2010) markedsført ét CGM system, og yderligere to godkendte systemer forventes introduceret i nærmeste fremtid. Teknologien gennemgår i disse år en rivende udvikling, og CGM udgør i dag et lovende supplement til eksisterende monitoreringsmuligheder. Der hersker dog nogen usikkerhed om teknologiens plads i klinisk praksis. I fremtiden forventes CGM at indgå som en integreret del i feedback baserede systemer til nærfysiologisk insulinbehandling - såkaldte closed-loop systemer. Konventionelt vurderes glukosekontrol ved diabetes ved hjælp af en blodprøve HbA1c ud fra hvilken det gennemsnitlige glukoseniveau i den forudgående tremåneders periode kan estimeres. Denne prøve giver dog ingen information om glukosevariationen i hverdagen. Punktmålinger af kapillærglukosekoncentrationen foretaget af patienterne selv (self-monitored blood glucose (SMBG)) i hverdagen har tidligere været den eneste mulighed for at få indblik i daglige glukoseudsving. Imidlertid kan det være vanskeligt at opnå overblik selv hos patienter som måler ofte (4-7 gange dagligt), og flertallet af patienter måler væsentlig sjældnere. En mindre gruppe patienter med type 1 diabetes og hypoglycaemia unawareness (mistet evne til at erkende hypoglykæmi) benytter SMBG op til gange dagligt for at opdage blodsukkerfald, som hos disse patienter ubehandlet kan føre til svær hypoglykæmi, evt. med bevidstløshed (insulinshock). SMBG foretages kun særdeles sparsomt om natten. Hyppig SMBG er forbundet med bedre diabeteskontrol. I forhold til SMBG giver CGM mulighed for løbende vurdering af glukoseniveauet og kræver kun enkelte daglige kalibreringer med SMBG. Teknologien giver endvidere mulighed for overvågning af det natlige glukoseniveau uden at søvnen afbrydes. Endelig kan der tilknyttes alarmfunktioner, som kan gøre patienten opmærksom på hændelser f.eks. for højt eller lavt glukoseniveau eller optræk til dette. Som al anden ny teknologi har CGM været gennem en fase omfattet af skepsis og usikkerhed, bl.a. fordi de eksisterende metoder baseres på måling af glukose i subkutis og altså ikke - som traditionelt - i blodet. Endvidere har de første generationer været behæftet med betydelig måleusikkerhed især i det lave område, hvor præcisionen er mest kritisk. Som tidligere anført sker der en hastig udvikling på området og mange af begyndervanskelighederne er nu overvundet. 3

4 Teknologien er aktuelt indført i nogle danske diabetesklinikker, men tiden er nu moden til mere organiseret implementering i klinisk praksis. På baggrund af dette har Dansk Endokrinologisk Selskab taget initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe med henblik på at vurdere kontinuerlig glukosemonitorering. Arbejdsgruppen har haft flg. kommissorium: a. At beskrive de teknologiske løsninger, der foreligger i øjeblikket. b. At beskrive udbredelsen af kontinuerlig glukosemonitorering i Europa og/eller Skandinavien og belyse de økonomiske forhold, der er gældende i forhold til etablering (indkøb af apparatur og utensilier) og fortsættelse af anvendelsen. c. På baggrund af den videnskabelige litteratur at vurdere effekten og evt. bivirkninger ved kontinuerlig glukosemonitorering hos patienter med type 1 og type 2 diabetes i forhold til hjemmeblodglukosemåling. d. At udarbejde forslag til ensartede indikationer for anvendelsen og organisering samt kvalitetskontrol af kontinuerlig glukosemonitorering. e. At gennemføre en mini MTV vedrørende kontinuerlig glukosemonitorering. I forhold til dette kommissorium har arbejdsgruppen følgende bemærkninger: 1. På grund af den hastige teknologiske udvikling på området samt det store antal igangværende studier er det vigtigt at understrege, at rapporten tegner et øjebliksbillede. Dette gælder særlig evidensniveauerne, som kan forventes at ændres betydeligt indenfor få år. Rapporten anbefales derfor revideret indenfor tre til fem år. 2. Arbejdsgruppen har ikke fundet, at der på nuværende tidspunkt foreligger data, som kan danne basis for en egentlig MTV, og har derfor begrænset sig til at beskrive de økonomiske forhold omkring brugen. Udarbejdelsen af rapporten er sket i perioden december august Rapporten er efterfølgende revideret efter høringssvar fra medlemmerne i Dansk Endokrinologisk Selskab samt Endokrinologiudvalget i Dansk Pædiatrisk Selskab. Arbejdsgruppen har haft flg. sammensætning: Henrik Ullits Andersen, overlæge dr.med., Steno Diabetes Center Jens Sandahl Christiansen, professor, overlæge dr.med., Aarhus Universitetshospital Søren Gregersen, afdelingslæge PhD, Aarhus Universitetshospital Peter Gustenhoff, overlæge, Aalborg Universitetshospital Claus Juhl, overlæge, PhD., Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Elisabeth Mathiesen, professor, overlæge dr.med., Rigshospitalet Kirsten Nørgaard, overlæge dr.med., Hvidovre Hospital Birthe Olsen, overlæge, Glostrup Hospital Ulrik Pedersen-Bjergaard, overlæge dr.med., Hillerød Hospital (formand) 4

5 Interessekonflikter: Henrik Ullits Andersen: Modtaget støtte til forskning i form af udlån af CGM-monitorer fra Medtronic i perioden Jens Sandahl Christiansen: På vegne af European Society of Endocrinology medlem af Endocrine Society s task force til udarbejdelse af CGM guidelines. Søren Gregersen: Ingen Peter Gustenhoff: Ingen Claus Juhl: Deltidsansat i Hyposafe A/S Elisabeth Mathiesen: Modtaget støtte til forskning i form af udlån af CGM-monitorer fra Medtronic i perioden Kirsten Nørgaard: Medlem af Advisory Board for Education (Medtronic), medlem af styrekomitéen for et europæisk studie initieret af Medtronic, modtaget støtte fra Medtronic til forskningsstudie ( ). Birthe Olsen: investigator i et internationalt studie initieret af Medtronic.. Ulrik Pedersen-Bjergaard: Modtaget støtte til forskning i form af CGM-udstyr leveret af MiniMed (senere Medtronic) i perioden

6 Teknologi Egenmåling af glukose (SMBG) har siden introduktionen i 1970erne vundet stigende udbredelse i store dele af verden. SMBG er i dag en integreret del af egenomsorgen ved diabetes og tjener følgende hovedformål: 1) akut vurdering af glukoseniveauet med henblik på evt. korrektion; 2) dataindsamling med henblik på vurdering af den grundliggende diabetesbehandling. Indførelsen af SMBG har medvirket til generelt forbedret diabetesregulation og øget den enkelte patients mulighed for at undgå episoder med hypo- og hyperglykæmi. Høj frekvens af SMBG er forbundet med god diabetesregulation. Metoden giver imidlertid blot et øjebliksbillede af blodglukosekoncentrationen, og en stor andel af patienterne måler i praksis så sjældent, at kun et mindretal af de hypo- eller hyperglykæmiske episoder registreres. Siden slutningen af 1960 erne har man arbejdet på at udvikle pålidelige apparater til kontinuerlig glukosemonitorering (CGM) ud fra en antagelse om, at de ville kunne bidrage til en bedre gennemsnitlig glukoseregulation og reducere risikoen for hypo- og hyperglykæmi (1,2). De kommercielt tilgængelige CGM systemer bestemmer alle glukose i interstiel væske (interstitial fluid (ISF)) ved hjælp af en sensor i subkutis. ISF glukose kan bestemmes ved en række forskellige metoder (3). Amperometriske enzymelektroder, som f.eks. glukoseoksidase elektroder måler ISF glukosekoncentrationen omkring elektroden og genererer et elektrisk signal, som transmitteres til en modtagerenhed. Mikrodialyse er baseret på udhentning af et dialysat gennem et subkutant mikrodialysekateter, som sikrer ligevægt med ISF glukose. Selve glukosemålingen foregår ekstrakorporalt. Brugen af ISF glukose som surrogatmål for blodglukose forudsætter ligevægt mellem glukosekoncentrationerne i de to kompartments. Glukose bevæger sig da også frit fra blod til ISF, dog med en forsinkelse på 5-10 minutter (4), som også er beskrevet for andre kompartments som muskler og hjerne (5). Denne forsinkelse har betydning for real-time brug af CGM, idet der ved dynamiske ændringer i blodglukose kan opstå betydelige gradienter i forhold til ISF. Dette var væsentligt i de første generationer af CGM, hvor de observerede forskelle var kilde til skepsis overfor ISF baseret CGM. Måleusikkerheden var af særlig stor klinisk betydning i det hypoglykæmiske område (6). Udviklingen af mere sofistikerede algoritmer har nu i nogen grad reduceret dette problem. De første CGM systemer tillod kun retrospektiv analyse af data, og glukosemålingerne var derfor blindede for patienten under brugen og først tilgængelige efter downloading i diabetesklinikken. Flere systemer var endvidere behæftede med betydeligt besvær for patienten i klinisk praksis. Anvendeligheden var derfor begrænset. Udviklingen er siden gået i retning af real-time CGM teknologi, som giver patienten løbende adgang til aktuelle data. Der findes for tiden tre FDA godkendte apparater til real-time CGM fra firmaerne Medtronic (MiniMed Guardian RT/Paradigm REAL-time ), Abbott (Freestyle Navigator ) og DexCom (Seven Plus ). Alle tre systemer er baseret på en variant af glukoseoksidase 6

7 elektroden og består af en sensor, en sender og en modtager. De aktuelle glukosemålinger vises på et display, som opdateres med få minutters interval og data lagres endvidere til senere analyse. Apparaterne er valideret i flere studier (7). Kun Medtronics system findes aktuelt på det danske marked. De to øvrige systemer forventes markedsført her i landet i nærmeste fremtid. Et simpelt apparat (ipro) fra Medtronic til retrospektiv CGM blev markedsført i Danmark i efteråret Systemerne kræver alle kalibrering med en SMBG-værdi, typisk målt hver 12. time. Fabrikantens oplysning om sensorens levetid er for alle systemer 6 til 7 dage. DexComs apparat kan både anvendes til real-time og blindet monitorering. Nøjagtigheden af de enkelte apparater bedres løbende og er f.eks. udtrykt i mean absolute difference (MAD) på målinger udført på CGM sammenlignet med SMBG (8). For voksne er MAD således for DexComs 7 dages sensor 15.7 %, for Navigator Freestyle 14.4 % og for Medtronic RT 15.2 %. De nævnte CGM systemer indeholder alarmfunktioner, trend-pile og event markører, og tilbyder alle software til downloading og brugervenlig visualisering af glukosedata. For nærværende anbefales det at alle glukoseværdier, der kræver handling (for lave eller for høje), bekræftes ved SMBG. I praksis anvender de fleste patienter alligevel ofte værdierne til handling. Medtronic har integreret real-time CGM teknologien i deres nyeste insulinpumper Paradigm 522/722 og Paradigm Veo. Disse pumper kan fungere som modtager for en tilhørende CGM sender og løbende vise glukosedata i pumpens display. I tilfælde af CGM detekteret hypoglykæmi kan afgives en alarm. Paradigm Veo pumpen har yderligere mulighed for automatisk pausering af insulininfusionen i tilfælde af, at en hypoglykæmialarm ignoreres af patienten. Udbredelse Retrospektiv, blindet CGM har siden introduktionen i Danmark primært været brugt til forskning. Real-time CGM har overvejende været anvendt i klinisk praksis hos udvalgte patienter. Anvendelsen har været stigende på en række danske diabetescentre. 7

8 Periodisk CGM (f.eks. af 6 dages varighed) tilbydes af en række diabetescentre som et middel til sammen med patienten at afdække problemer i relation til glukoseregulationen, primært ved type 1 diabetes. Der foreligger ingen data vedr. omfanget af anvendelse af CGM til dette formål. Vedvarende CGM benyttes ved flere danske diabetesklinikker sammen med insulinpumpe eller penbehandling med henblik på at opnå eller bibeholde god glukosekontrol og/eller forebygge tilfælde med svær hypoglykæmi. Eksakte data vedr. omfanget af denne brug forefindes heller ikke, men det anslås, at der i Danmark aktuelt er omkring 90 patienter som vedvarende bruger CGM i kombination med insulinpumpe. Dette svarer til ca. 6 % af patienter i behandling med insulinpumpe. Disse er hovedsageligt voksne og størstedelen behandles på Hvidovre Hospital (ca. 45) og Steno Diabetes Center (15-20). Øvrige centre formodes hver at have under 5 insulinpumpe behandlede patienter med kontinuerlig CGM. Hertil kommer anslået 20 patienter i flergangs-penterapi som anvender vedvarende CGM. Det er forventeligt at udbredelsen og brugen af CGM i Danmark vil øges i de kommende år i takt med at erfaringen øges og teknikken forbedres. Effekt og evidens Periodisk CGM Rekommandation: - Periodisk CGM bør kunne tilbydes patienter med type 1 diabetes med henblik på at identificere problemer i relation til glukoseregulationen og herved søge at bedre den glykæmiske kontrol. Hvorvidt der vælges blindet eller real-time CGM må afhænge af problematik og præference. Periodisk CGM rekommanderes ikke til type 2 diabetes. 8

9 Baggrund CGM kan anvendes periodisk (ad hoc) som et værktøj til indsamling af data vedrørende glukoseudsving. Disse data vil kunne bidrage til et rationelt grundlag for forslag til ændringer i insulinregime og doser samt ændringer i adfærdsmønster for patienten f.eks. omkring kost og motion. De fleste behandlere som har benyttet CGM har erfaring for, at der ofte kan identificeres problemer i diabetesregulationen, som ikke har kunnet påvises ved SMBG. Således er CGM SMBG overlegen i udredningen af en række specifikke tilstande som f.eks. natlig hypo- eller hyperglykæmi, postprandial hyperglykæmi og hypoglycaemia unawareness (6). Denne erfaring underbygges af en del ukontrollerede studier. Hos voksne med type 1 diabetes foreligger et randomiseret studie, der belyser denne brug af CGM sammenlignet med SMBG. I studiet kunne ikke påvises forskel i HbA1c 3 måneder efter intervention baseret på 3 dages (d.v.s. meget kortvarig) blindet CGM ved indgang, hvorimod tiden i hypoglykæmi ved opfølgende CGM efter 3 måneder var signifikant kortere i CGM gruppen end i SMBG gruppen (ca. 50 vs. 80 minutter per episode) (9). I et andet studie blev en bred population af dårligt regulerede børn (ældre end 8 år) og voksne randomiseret til ikke at anvende CGM eller til at anvende ublindet CGM enten vedvarende eller periodisk 3 dage hver anden uge en 3 måneders periode. I gruppen der anvendte periodisk CGM sås en ikke-signifikant reduktion på 0,7 % i HbA1c sammenlignet med kontrolgruppen, mens der var signifikant reduktion i gruppen der anvendte CGM vedvarende se senere (10). Hos børn og unge med type 1 diabetes har mindre ikke-randomiserede studier peget på, at periodisk brug af ublindet CGM kan medføre faldende HbA1c sv.t. 0,2-0,4 % og justeringer i diabetesbehandlingen, der på længere sigt medfører en forbedret metabolisk kontrol (11,12,13). Der foreligger ikke randomiserede CGM studier omhandlende små børn. Begrænsede data fra ikke-randomiserede studier peger yderligere på at CGM med fordel kan benyttes i denne aldersgruppe til afdækning af natlig hypoglykæmi og postprandial hyperglykæmi (14,15). Ved type 2 diabetes foreligger ét studie baseret på real-time CGM (16), hvor man fandt et fald i HbA1c på 1,1 % i gruppen, der anvendte real-time CGM intermitterende og 0,4 % i kontrolgruppen efter 3 måneder, men flere længere og større studier må afventes inden anbefalinger kan gives. Såvel blindet CGM som real-time CGM kan bruges periodisk. En fordel ved blindet CGM kan være at dataindsamlingen kan foregå med et minimum af samtidig intervention, hvilket kan lette diagnosen af glykæmiske problemer i nogle tilfælde. Omvendt tillader real-time CGM umiddelbar intervention, hvilket mange vil foretrække i klinisk praksis. Samlet set er evidensen aktuelt stærkest for brug af blindet CGM til periodisk intervention, men dette må forventes at ændre sig i nærmeste fremtid. Der foreligger ingen studier, der direkte sammenligner effekten af blindet og real-time baseret periodisk CGM intervention. 9

10 Vedvarende real-time CGM Børn og unge med diabetes Rekommandation: - Vedvarende real-time CGM bør kunne tilbydes udvalgte børn og unge med type 1 diabetes i behandling med basal-bolus regime eller insulinpumpe. Det gælder patienter med tendens til svær hypoglykæmi og/eller med utilfredsstillende glykæmisk kontrol d.v.s. med HbA1c over det fastsatte individuelle mål. Det er en forudsætning, at patienten skønnes reelt interesseret i og motiveret for konsekvent og vedvarende anvendelse af CGM. Baggrund SMBG er et vigtigt redskab, der kan hjælpe børn med diabetes og deres forældre med at tage relevante beslutninger i forhold til mad, motion, insulin og andre ofte uforudsigelige variable. Gennem de seneste år er der sket en signifikant stigning i antallet af daglige SMBG blandt danske børn og unge med type 1 diabetes. Dette er korreleret til et signifikant fald i HbA1c i samme periode, men på trods af dette er den metaboliske kontrol stadig ikke tilfredsstillende (17). Almindelig SMBG afspejler et øjebliksbillede, og det er vist at både høje og lave værdier overses. Dette forekommer specielt hyppigt om natten, hvor børn i relativt lange perioder kan have lavt blodsukker, uden at dette opdages (14,18). I 2008 kom resultaterne fra Juvenile Diabetes Research Foundation (JDRF) CGM Studiet, hvor 322 voksne og børn med type 1 diabetes og intensiv diabetes behandling blev randomiseret til vedvarende real-time CGM eller SMBG i 6 måneder (19). Patienterne blev inddelt i aldersgrupper: 8-14 år, år og > 25 år. I modsætning til den voksne gruppe som anvendte CGM 83 % af tiden, var der i de to yngste aldersgrupper efter 6 måneder ikke signifikant forskel i HbA1c mellem interventions- og kontrolgruppe, men begge grupper brugte CGM signifikant mindre end de voksne: i aldersgrupperne 8-14 år og år henholdsvis: 50 % og 30 %. Post hoc analyser af data fra studiet har da også vist at børn og unge, der benyttede CGM 6-7 dage om ugen, havde en signifikant reduktion i HbA1c på 0,7 % efter 6 måneder, og at reduktionen var signifikant større end hos børn, der benyttede CGM mindre end 6 dage om ugen (20). I gruppen af børn og unge med god metabolisk kontrol (HbA1c under 7 %) reduceredes den daglige tid i hypoglykæmi signifikant med 37 minutter pr. dag, mens der ikke sås nogen reduktion i kontrolgruppen. Der var i undersøgelsen ikke forskel i forekomsten af svær hypoglykæmi. 10

11 Flere mindre randomiserede studier har tidligere ligeledes vist, at HbA1c kan reduceres hos intensivt behandlede børn og unge med type 1 diabetes, hvis CGM benyttes efter forskrifterne (10,21,22). Det kan være vanskeligt at implementere længerevarende CGM hos børn og unge med type 1 diabetes (19,23). En årsag kan være, at børn har færre muligheder for at ændre sensor placering og ofte har hudproblemer i forbindelse med insertionsstedet (24). Post hoc analyserne viser også, at prædiktorer for succesfuld langvarig brug af CGM er højere alder og hyppig SMBG før starten af studiet (22). Voksne med type 1 diabetes Rekommandation: - Vedvarende real-time CGM bør kunne tilbydes udvalgte voksne type 1 diabetes patienter i behandling med basal-bolus regime eller insulinpumpe. Det gælder patienter med tendens til svær hypoglykæmi og/eller med utilfredsstillende glykæmisk kontrol d.v.s. med HbA1c over det fastsatte individuelle mål. Det er en forudsætning, at patienten skønnes reelt interesseret i og motiveret for konsekvent og vedvarende anvendelse af CGM. Baggrund For voksne patienter med type 1 diabetes som ikke har opnået god glukosekontrol (HbA1c > 7.0 %) har flere studier vist en større reduktion i HbA1c med CGM-baseret intervention end ved hyppig SMBG (10,19,25). I JDRF CGM Studiet fandtes en forskel i HbA1c på 0,53 % mellem grupperne efter 6 måneder (19). Forbedringen i HbA1c observeret efter 6 måneder var bibeholdt i en 6-måneders forlængelse af studiet trods reduktion i antal ambulatoriebesøg til et niveau som ved almindelig rutine kontrol (26). Reduktionen i HbA1c baseret på CGM intervention blev opnået uden øgning i forekomsten af hypoglykæmi, som det ellers ses ved intensivering af glykæmisk kontrol baseret på SMBG (10,18). Incidensen af svær hypoglykæmi faldt således fra 20.5 episoder per 100 patientår i de første 6 måneder til 12.1 episoder per 100 patient-år i det opfølgende halve år. For ganske nylig har man fra JDRF CGM studiet rapporteret resultater af CGM anvendelse i den oprindelige kontrolgruppe (27). I denne gruppe har man implementeret CGM i et rutine ambulant set-up med minimal tid til træning og opfølgning og kun 4 ambulante besøg på 6 måneder. Man observerede at voksengruppen reducerede HbA1c signifikant med 0,4 %, og tiden der blev tilbragt i både hypo- og hyperglykæmi blev reduceret signifikant. Endvidere sås en tendens til færre svære hypoglykæmi tilfælde (15 vs. 28 episoder/100 11

12 patient-år, p=0.08). Et enkelt studie har vist, at ved opstart af insulinpumpe reduceres HbA1c signifikant mere (1.23 % vs %) ved samtidig opstart med CGM sammenlignet med SMBG (28). En helt nyligt publiceret undersøgelse viste samstemmende hermed en 0,6 % lavere HbA1c efter ét år i en gruppe behandlet med insulinpumpe og vedvarende CGM sammenlignet med multiple dose behandling (29). Patienter med HbA1c 7.0 % eller lavere har i sagens natur ikke noget stort potentiale med hensyn til forbedring af HbA1c men har ligeledes vist sig at have gavn af CGM. I JDRF studiet viste disse patienter sig således at have et signifikant fald i biokemisk hypoglykæmi trods uændret lav HbA1c (30). Incidensen af svær hypoglykæmi i denne kohorte var 23.6 episoder per 100 patient-år i de første 6 måneder og 0 i de opfølgende 6 måneder efter det randomiserede studie. I gruppen med HbA1c under 7 % ved baseline sås efter 6 måneder at signifikant flere i CGM gruppen formåede at bibeholde den lave HbA1c end i kontrolgruppen (59 % vs. 38 %). Også hos voksne er effekten af CGM betinget af konsekvent brug. Flere undersøgelser viser at effekten af CGM er associeret med høj compliance, således at patienter udelukkende har effekt på HbA1c, hvis CGM anvendes mere end 4 dage om ugen (22,29). Gravide med diabetes Rekommandation: - Vedvarende real-time CGM bør kunne tilbydes udvalgte kvinder med type 1 diabetes patienter før og under graviditet. Det gælder patienter med tendens til svær hypoglykæmi og/eller med utilfredsstillende glykæmisk kontrol d.v.s. med HbA1c over det fastsatte individuelle mål. Det er en forudsætning for CGM, at patienten skønnes reelt interesseret i og motiveret for konsekvent og vedvarende anvendelse før og under graviditeten. Baggrund Diabetiske graviditeter er forbundet med en forhøjet incidens af maternelle, føtale og neonatale komplikationer, som kan minimeres ved intensiv glykæmisk kontrol før og under graviditeten. Optimal glykæmisk kontrol i perioden op til graviditeten er således yderst vigtig for at undgå kongenitte misdannelser. Under graviditeten er stram glukosekontrol vigtig af hensyn til at sikre normal fostertilvækst og undgå maternelle komplikationer. I 12

13 første trimester er optimal kontrol en særlig vanskelig udfordring pga. en stærkt forøget risiko for svær hypoglykæmi. Der foreligger ingen randomiserede studier af real-time CGM hos gravide kvinder med type 1 eller 2 diabetes. Evidensen for at real-time CGM forbedrer en forhøjet HbA1c og reducerer perioder med for høje eller især - for lave glukoseværdier hos voksne med type 1 diabetes er imidlertid robust og der er ingen umiddelbar grund til at det samme ikke skulle være tilfældet under graviditet. Der findes dog en del kortvarige studier (31) som finder, at CGM er anvendelig til gravide med diabetes. Et randomiseret studie omfattende 71 gravide kvinder med type 1 eller type 2 diabetes har endvidere påvist, at gruppen der påbegyndte intermitterende CGM i graviditeten opnåede et lavere niveau af HbA1c svarende til 0,6 % i slutningen af graviditeten og færre nyfødte, der var for store ved fødslen (large for gestational age) i forhold til kontrolgruppen (odds ratio 0.36) (32). CGM kan ikke anbefales til gravide med type 2 diabetes på grund af utilstrækkelig evidens. Type 2 diabetes Rekommandation: Vedvarende real-time CGM anbefales ikke ved type 2 diabetes. Baggrund Vedvarende real-time CGM har været anvendt som middel til optimering af HbA1c i et observationelt studie omfattende 109 patienter med type 1 diabetes og 31 med type 2 diabetes (33). Syv patienter var tabletbehandlede, resten fik insulin. HbA1c faldt signifikant hos patienterne med type 2 diabetes sv.t. 0,6 % efter 3 måneder, men flere længere og større studier må afventes inden anbefalinger kan gives for denne type patienter. 13

14 Bivirkninger Kutane bivirkninger i form af infektion i sensor-indstikskanalen er beskrevet og ses også i klinisk praksis (24). Ligeledes kan plaster-reaktioner forekomme (24). Herudover synes egentlige bivirkninger ikke at være rapporteret i litteraturen. Økonomi og organisering Rekommandation: Finansieringen af CGM bør afklares nationalt. Alle centre, der behandler patienter med type 1 diabetes, bør kunne tilbyde CGM evt. i form af samarbejdsaftale med CGM center. Alle centre, der forestår insulinpumpebehandling bør kunne udføre CGM. Økonomi Omkostninger ved anvendelse af CGM Dette afsnit sigter på at afklare de økonomiske aspekter i anvendelsen af CGM. De foreliggende randomiserede kliniske studier tillader ikke beregning af eventuelle afledte økonomiske konsekvenser som f.eks. en mulig reduktion i forekomsten af sendiabetiske komplikationer eller svær hypoglykæmi, eller en evt. øget anvendelse af insulinpumpebehandling som følge af diagnosticering af fluktuerende glukoseværdier. Beregningerne er foretaget ud fra listepriser, og der er således ikke medregnet mulighed for rabatordninger. Der foretages separate beregninger for periodisk anvendelse af CGM i forbindelse med afklaring af glukoseprofiler og for vedvarende anvendelse af real-time CGM. 14

15 Følgende variable er medregnet Indkøb af CGM-apparat Indkøb af engangsutensilier Der er antaget en uændret anvendelse af SMBG. Den tid der anvendes i ambulatoriet til montering, instruktion, aflæsning og afledte aktiviteter er ikke medregnet, men der må naturligvis påregnes et tidsforbrug. Der er ikke medregnet spild, batteriforbrug, renseservietter, anvendelse af inserter (instrument til indføring af sensor). Holdbarheden af Guardian RT er fire år og Minilink et år. Sensoren kan anvendes i 6 dage. Priserne er angivet i kr. (april 2011). Periodisk CGM i forbindelse med afklaring af glukose-profiler Forudsætning: Der foretages én måling svarende til en sensors funktionsvarighed, som forudsættes at være 6 døgn. Prisen angives per 6-døgns måling. Apparatet forventes anvendt 20 gange årligt og afskrives retlinjet fra indkøbspris til 0 kr. i løbet af den angivne holdbarhed. Prisen er således beregnet ud fra 80 målinger over 4 år. Produkt Pris Ialt Guardian RT monitor incl 1 stk minilink Minilink 3 stk Sensor 80 stk Total Total per måling 664 Vedvarende anvendelse af real-time CGM Forudsætning: CGM anvendes 24 timer i døgnet. Sensoren anvendes i 6 dage. Apparatet afskrives retlinet over 4 år til 0 kr. Model 1: Vedvarende anvendelse af Guardian Realtime Produkt Pris Pris for 4 år Guardian RT monitor incl 1 stk minilink Minilink 3 stk Sensorer 244 stk Total Total per år Model 2: Anvendelse af CGM sammen med Medtronic Paradigm-Realtime /Veo insulinpumpe. Det er antaget at insulinpumpens holdbarhed er uændret ved anvendelse af CGM delen. 15

16 Produkt Pris Pris per år Minilink Sensorer Total per år I alle beregninger gælder, at der kan opnås en besparelse hos patienter der hyppigt måler blodglukose med SMBG. Besparelsen afhænger naturligvis af antal målinger før og under anvendelse af CGM og kan anslås til 8 kr. per måling svarende til 2880 kr. per år per daglig sparet SMBG. En nylig cost-benefit analyse antyder at anvendelse af CGM ved type 1 diabetes kan være omkostningseffektivt. Analysen er dog omfattet af betydelig usikkerhed og resultatet bør tages med forbehold (34). Tilskud Sundhedsstyrelsen har meldt ud, at vedvarende real-time CGM må anses for et behandlingsredskab, hvilket betyder, at alle udgifter i forbindelse hermed skal varetages af regionen. Da SMBG betales af kommunerne kan der herved foreligge en teoretisk risiko for interessekonflikt i forbindelse med behandling af tilskudsansøgning. Der foreligger i dag ingen fast praksis på området og nogle patienter har fået bevilget tilskud til vedvarende real-time CGM fra regionen, mens andre har opnået kommunalt tilskud. Der er et stort behov for afklaring af området. Organisering Alle patienter med type 1 diabetes bør have mulighed for CGM. Det betyder at alle centre, der behandler patienter med type 1 diabetes, bør kunne tilbyde CGM, evt. i form af en samarbejdsaftale med et CGM-center. CGM er i lighed med insulinpumper et komplekst teknologisk hjælpemiddel i diabetesbehandlingen og teknologierne stiller på mange områder de samme kompetencemæssige krav til behandlerteamet. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at centre, der udfører insulinpumpebehandling, også kan udføre CGM. 16

17 Konklusion og rekommandation CGM-teknologien udvikles hastigt og er på nuværende tidspunkt udviklet i en grad, som gør den anvendelig i klinisk praksis. CGM udgør sammen med insulinpumpen grundlaget for udvikling af fremtidens closed-loop insulinbehandlingssystemer. I det følgende er hovedkonklusionerne i denne rapport summeret. 1. Periodisk CGM har dokumenteret effekt på hyppigheden af hypoglykæmi ved type 1 diabetes. 2. Periodisk CGM bør kunne tilbydes alle patienter med type 1 diabetes med henblik på at identificere problemer i relation til glukoseregulationen og herved søge at bedre den glykæmiske kontrol. Hvorvidt der vælges blindet eller real-time CGM må afhænge af problematik og præference. 3. Periodisk CGM rekommanderes ikke til type 2 diabetes. 4. Ved type 1 diabetes er effekten af vedvarende real-time CGM en sænkning af HbA1c af størrelsesordenen 0,6 % uden omkostninger i form af hypoglykæmi. Hvis HbA1c i forvejen er < 7 % kan opnås en reduktion af forekomsten af hypoglykæmi. 5. Vedvarende real-time CGM bør kunne tilbydes udvalgte børn, unge og voksne, herunder gravide kvinder, med type 1 diabetes i behandling med basal-bolus regime eller insulinpumpe. Det gælder patienter med tendens til svær hypoglykæmi og/eller med utilfredsstillende glykæmisk kontrol d.v.s. med HbA1c over det fastsatte individuelle mål. Det er en forudsætning at patienten skønnes reelt interesseret i og motiveret for konsekvent og vedvarende anvendelse af CGM. 6. Vedvarende real-time CGM anbefales ikke til voksne med type 2 diabetes. 7. Finansieringen af CGM bør afklares nationalt. 8. Alle centre, der behandler patienter med type 1 diabetes, bør kunne tilbyde CGM evt. i form af samarbejdsaftale med CGM center. Alle centre, der forestår insulinpumpebehandling bør kunne udføre CGM. 9. Patienter der anvender vedvarende real-time CGM bør have præcist definerede individuelle behandlingsmål. Det bør således defineres om CGM anvendes med henblik på optimering af den glykæmiske kontrol, en reduktion af hyppigheden af hypoglykæmi eller en anden konkret defineret effekt. Det bør årligt vurderes om patienterne stadig opfylder kriterierne for anvendelse af CGM. Herunder bør det vurderes om patienterne anvender CGM tilstrækkeligt hyppigt til at opnå den ønskede effekt. 17

18 Referenceliste 1. Skyler JS. Continuous glucose monitoring: an overview of its development. Diabetes Technol Ther 2009;11 Suppl 1:S Oliver NS, Toumazou C, Cass AE, Johnston DG. Glucose sensors: a review of current and emerging technology. Diabet Med 2009;26: McGarraugh G. The chemistry of commercial continuous glucose monitors. Diabetes Technol Ther 2009;11 Suppl 1:S Cengiz E, Tamborlane WV. A tale of two compartments: interstitial versus blood glucose monitoring. Diabetes Technol Ther 2009;11 Suppl 1: S Nielsen JK, Djurhuus CB, Gravholt CH, Carus AC, Granild-Jensen J, Orskov H, Christiansen JS. Continuous glucose monitoring in interstitial subcutaneous adipose tissue and skeletal muscle reflects excursions in cerebral cortex. Diabetes 2005;54: Høi-Hansen T, Pedersen-Bjergaard U, Thorsteinsson B. Reproducibility and reliability of hypoglycaemic episodes recorded with Continuous Glucose Monitoring System (CGMS) in daily life. Diabet Med 2005;22: Sachedina N, Pickup JC. Performance assessment of the Medtronic-MiniMed Continuous Glucose Monitoring System and its use for measurement of glycaemic control in Type 1 diabetic subjects. Diabet Med 2003;20: Kovatchev B, Anderson S, Heinemann L, Clarke W. Comparison of the numerical and clinical accuracy of four continuous glucose monitors. Diabetes Care 2008;31: Tanenberg R, Bode B, Lane W, Levetan C, Mestman J, Harmel AP, Tobian J, Gross T, Mastrototaro J. Use of glucose monitoring system to guide therapy in patients with insulintreated diabetes: A randomized controlled study. Mayo Clinic Proc 2004;79: Deiss D, Bolinder J, Riveline JP, Battelino T, Bosi E, Tubiana-Rufi N, Kerr D, Phillip M. Improved glycemic control in poorly controlled patients with type 1 diabetes using real-time continuous glucose monitoring. Diabetes Care 2006;29: Jeha SJ, Karaviti LP, Anderson B, Smith EO, Donaldson S, McGirk TS, Haymond MW. Continuous Glucose Monitoring and the reality of metabolic control in preschool children with type 1 diabetes. Diabetes Care 2004;27: Ludvigson J, Hanas R. Continuous Glucose Monitoring improved metabolic control in pediatric patients with type 1 diabetes: a controlled crossover study. Pediatrics 2003;111: Chase HP, Roberts MD, Wightman C, Klingensmith G, Garg SK, Van Wyhe M, Desai S, Harper W, Lopatin M, Bartkowiak M, Tamada J, Eastman RC. Use of the Gluco Watch Biographer in children with type 1 diabetes. Pediatrics 2003;111:

19 14. Gandrud LM, Xing D, Kollman C, Block JM, Kunselman B, Wilson DM, Buckingham BA. The Medtronic MiniMed Gold Continuous Glucose Monitoring System: An effective means to discover hypo- and hyperglycemia in children under 7 years of age. Diabetes Technol Ther 2007;9: Kaufman FR, Gibson LC, Halvorson M, Carpenter S, Fisher LK, Pitukcheewanont P. A pilot study of the continuous glucose monitoring system: clinical decisions and glycemic control after its use in pediatric type 1 diabetic subjects. Diabetes Care 2001;24: Yoo HJ, An HG, Park SY, Ryu OH, Kim HY, Seo JA, Hong EG, Shin DH, Kim YH, Kim SG, Choi KM, Park IB, Yu JM, Baik SH. Use of a real time continuous glucose monitoring system as a motivational device for poorly controlled type 2 diabetes. Diabetes Res Clin Pract 2008;82: Svensson J, Johannesen J, Mortensen HB, Nordly S; The Danish Childhood Diabetes Registry. Improved metabolic outcome in a Danish diabetic paediatric population aged 0 18 yr: results from a nationwide continuous registration. Pediatr Diabetes 2009;10: Boland, Elizabeth, Monsod T, Delucia M, Brandt CA, Fernando S, Tamborlane WV. Limitations of conventional methods of self-monitoring of blood glucose: Lessons learned from 3 days of continuous glucose sensing in pediatric patients with type 1 diabetes. Diabetes Care 2001;24: The Juvenile Diabetes Research Foundation Continuous Glucose Monitoring Study Group. Continuous glucose monitoring and intensive treatment of type 1 diabetes. N Engl J Med 2008;359: The Juvenile Diabetes Research Foundation Continuous Glucose Monitoring Study Group. Factors predictive of use and of benefit from continuous glucose monitoring in type 1 diabetes. Diabetes Care 2009;32: Lagarde WH et al. Continuous subcutaneous glucose monitoring in children with type 1 diabetes mellitus: a single-blind, randomized, controlled trial. Pediatric Diabetes 2006;7: Hirsch IB, Abelseth J, Bode BW, Fischer JS, Kaufman FR, Mastrototaro J, Parkin CG, Wolpert HA, Buckingham BA. Sensor-augmented insulin pump therapy: Results of the first randomized treat-to-target study. Diabetes Technol Ther 2008;10: Chase HP, Beck R, Tamborlane W, Buckingham B, Mauras N, Tsalikian E, Wysocki T, Weinzimer S, Kollman C, Ruedy K, Xing D. A randomized multicenter trial comparing the Gluco Watch Biographer with standard glucose monitoring in children with type 1 diabetes. Diabetes Care 2005;28: Conwell LS, Pope E, Artiles AM, Mohanta A, Daneman A, Daneman D. Dermatological complications of continuous subcutaneous insulin infusion in children and adolescents. J Pediatrics 2008;152:

20 25. O'Connell MA, Donath S, O'Neal DN, Colman PG, Ambler GR, Jones TW, DavisEA, Cameron FJ. Glycaemic impact of patient-led use of sensor-guided pump therapy in type 1 diabetes: a randomised controlled trial. Diabetologia 2009;52: Juvenile Diabetes Research Foundation Continuous Glucose Monitoring Study Group. Sustained benefit of continuous glucose monitoring on A1c, glucose profiles, and hypoglycemia in adults with type 1 diabetes. Diabetes Care 2009;32; Juvenile Diabetes Research Foundation Continuous Glucose Monitoring Study Group. Effectiveness of continuous glucose monitoring in a clinical care environment. Diabetes Care 2010;33: Raccah D, Sulmont V, Reznik Y, Guerci B, Renard E, Hanaire H, Jeandidier N, Nicolino M. Incremental value of CGM when starting pump therapy in poorly controlled patients with type 1 diabetes; the Realtrend study. Diabetes Care 2009;32; Bergenstal RM, Tamborlane WV, Ahmann A, Buse JB, Dailey G, Davis SN, Joyce C, Peoples T, Perkins BA, Welsh JB, Willi SM, Wood MA; STAR 3 Study Group. Effectiveness of sensoraugmented insulin-pump therapy in type 1 diabetes. N Engl J Med 2010;363: Juvenile Diabetes Research Foundation Continuous Glucose Monitoring Study Group. The effect of continuous glucose monitoring in well-controlled type 1 diabetes. Diabetes Care 2009;32: Kerssen A, de Valk HW, Visser GH. Forty-eight-hour first-trimester glucose profiles in women wiht type 1 diabetes mellitus: a report of three cases of congenital malformation. Prenatal Diagnosis 2006;26: Murphy HR, Rayman G, Lewis K, Kelly S, Johal B, Duffield K, Fowler D, Campbell PJ, Temple RC. Effectiveness of continuous glucose monitoring in pregnant women with diabetes: randomised clinical trial. BMJ 2008;337:a Bailey TS, Zisser HC, Garg SK. Reduction in hemoglobin A1c with real-time continuous glucose monitoring: results from a 12-week observational study. Diabetes Technol Ther 2007;9: Huang ES, O'Grady M, Basu A, Winn A, John P, Lee J, Meltzer D, Kollman C, Laffel L, Tamborlane W, Weinzimer S, Wysocki T; Juvenile Diabetes Research Foundation Continuous Glucose Monitoring Study Group. The cost-effectiveness of continuous glucose monitoring in type 1 diabetes. Diabetes Care 2010;33:

Behandling med glukosesensorer

Behandling med glukosesensorer Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 573 Offentligt Dato 11-04-2016 Sagsnr. 1-1010-260/1 Behandling med glukosesensorer Baggrund Der har gennem længere tid været interesse for behandling

Læs mere

Hypoglykæmi - hos patienter med diabetes Henning Beck-Nielsen Professor, overlæge, dr.med.

Hypoglykæmi - hos patienter med diabetes Henning Beck-Nielsen Professor, overlæge, dr.med. Hypoglykæmi - hos patienter med diabetes Henning Beck-Nielsen Professor, overlæge, dr.med. Onsdagsundervisning 23. september 2015 Definition Whiples triade Lavt blodglukose (< 3 mmol/l) Hypoglykæmiske

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Resume Titel: Injektion af insulin til voksne med diabetes Arbejdsgruppe Heidi Nissen, MKS, klinisk sygeplejespecialist, Endokrinologisk afdeling M, Diabetesklinikken, Odense Universitetshospital

Læs mere

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT FÅ EN SUND GRAVIDITET MED TYPE 1-DIABETES?

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT FÅ EN SUND GRAVIDITET MED TYPE 1-DIABETES? Lydia I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2011 HVAD KAN JEG GØRE FOR AT FÅ EN SUND GRAVIDITET MED TYPE 1-DIABETES? For kvinder med type 1-diabetes, der er ved at forberede sig på graviditet

Læs mere

JEG ER LIGE BLEVET DIAGNOSTICERET MED TYPE 1-DIABETES

JEG ER LIGE BLEVET DIAGNOSTICERET MED TYPE 1-DIABETES Dominika I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2012 JEG ER LIGE BLEVET DIAGNOSTICERET MED TYPE 1-DIABETES Diagnosen type 1-diabetes kan komme som et chok og kan føre til mange spørgsmål,

Læs mere

Status på insulinpumpebehandling,

Status på insulinpumpebehandling, Status på insulinpumpebehandling, kontinuerlig glukose måling og closed loop Kirsten Nørgaard Overlæge dr.med. Endokrinologisk afdeling Hvidovre Hospital Diabetesforeningen 2012 Indhold Insulinpumper Hvad,

Læs mere

FREESTYLE PRODUKTGUIDE TEKNOLOGI KAN IKKE STÅ ALENE, NÅR DET HANDLER OM AT HJÆLPE MENNESKER MED DIABETES

FREESTYLE PRODUKTGUIDE TEKNOLOGI KAN IKKE STÅ ALENE, NÅR DET HANDLER OM AT HJÆLPE MENNESKER MED DIABETES FREESTYLE PRODUKTGUIDE TEKNOLOGI KAN IKKE STÅ ALENE, NÅR DET HANDLER OM AT HJÆLPE MENNESKER MED DIABETES DET ER HER DU KOMMER IND I BILLEDET Selvom teknologien indenfor diabetesområdet er nået langt, er

Læs mere

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES?

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES? Guido I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2005 HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES? Mange mennesker med type 1-diabetes

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ

Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ Hypoglykæmi kan være en af de største bekymringer for folk med type 1-diabetes,

Læs mere

KIH Diabetes. Bilag 2: Revideret protokol. Projektbeskrivelse - version 3.0. 13. nov. 2012.

KIH Diabetes. Bilag 2: Revideret protokol. Projektbeskrivelse - version 3.0. 13. nov. 2012. Bilag 2: Revideret protokol 13. nov. 2012. KIH Diabetes Projektbeskrivelse - version 3.0 Indledning: Overordnet er målet med projektet at afprøve ændringen af ambulante behandlings-forløb hvor fysisk fremmøde

Læs mere

Patienten som ekspert erfaringer med Home Care i diabetes

Patienten som ekspert erfaringer med Home Care i diabetes Patienten som ekspert erfaringer med Home Care i diabetes Ole Hejlesen Institut for Sundhedsteknologi & Virtuelt Center for Sundhedsinformatik Aalborg Universitet Udvikling i diabetesbehandling HbA1c 10

Læs mere

Dato 18-06-2015. Retningslinjen forventes udgivet primo juli 2015.

Dato 18-06-2015. Retningslinjen forventes udgivet primo juli 2015. Dato 18-06-2015 Sagsnr. 4-1013-41/2 ANWS anws@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for udvalgte sundhedsfaglige indsatser ved rehabilitering til patienter med type 2 diabetes

Læs mere

MIT BARN HAR TYPE 1-DIABETES. Anneli, Martinas datter

MIT BARN HAR TYPE 1-DIABETES. Anneli, Martinas datter MIT BARN HAR TYPE 1-DIABETES Anneli, Martinas datter I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2011 Mange forældre, hvis barn bliver diagnosticeret med type 1-diabetes, tænker: Hvorfor sker

Læs mere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

Gestationel diabetes

Gestationel diabetes Diabetes Gestationel diabetes Af Jette Kolding Kristensen & Per Ovesen Gestationel diabetes ses hos 3% af alle gravide, og med nye anbefalede kriterier vil andelen stige til 8%. Disse svangre har øget

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Et tilbud om fleksibel og brugerstyret behandling for patienter med Type 1 diabetes

Et tilbud om fleksibel og brugerstyret behandling for patienter med Type 1 diabetes Et tilbud om fleksibel og brugerstyret behandling for patienter med Type 1 diabetes Annesofie L. Jensen Klinisk sygeplejespecialist, ph.d., anejns@rm.dk Medicinsk Endokrinologisk afd., Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine

Læs mere

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Manuel behandling for patienter med hofteartrose Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og

Læs mere

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,

Læs mere

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Rapport fra DiabetesTænketanken

Rapport fra DiabetesTænketanken Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 614 Offentligt København 2. september 2014 Rapport fra DiabetesTænketanken Resumé På Folkemødet i juni 2014 i Allinge på Bornholm samledes en

Læs mere

Når overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn

Når overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn Når overvægt er normalt Konsekvenser for mor og barn Ved jordemoder og lektor Ellen Aagaard Nøhr Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITY Gynzone Symposium April 2013 1 Oversigt:! Udvikling i overvægt/fedme

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Vibe insulinpumpen og CGM-systemet at kende. Dine præstationer - vores inspiration. Lær Animas

Vibe insulinpumpen og CGM-systemet at kende. Dine præstationer - vores inspiration. Lær Animas Læs mere på www.rubinmedical.dk eller www.animaseurope.se Stephen Animas insulinpumpebruger siden 2011. 70 275 220 PUMPESUPPORT D Ø G N ET R U N DT REFERENCER: 1. Weissberg-Benchell J, Antisdel-Lomaglio

Læs mere

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen.

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen. Aktivitet, projektnavn Fellow/Scolarship program hospital/ Projektansvarlig hospitalsperson Kontoansvarlig hospitalsperson Godkender modtagelse af donation Type af aktivitet/projekt/ udstyr/enhed Tidshorisont

Læs mere

Sammenligning af to sæt observationer p-værdier og sikkerhedsgrænser

Sammenligning af to sæt observationer p-værdier og sikkerhedsgrænser 9 STATISTIK Sammenligning af to sæt observationer p-værdier og sikkerhedsgrænser Klaus Johansen Hvad er p-værdier og sikkerhedsgrænser, og hvad kan disse udfaldsmål bruges til? Artiklen rummer nyttig repetition

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Rapport nr. 6 Fotoscreening for diabetisk retinopati

Rapport nr. 6 Fotoscreening for diabetisk retinopati Rapport nr. 6 Fotoscreening for diabetisk retinopati s. 2: Forside s. 3: Gruppe af eksperter (kilder) s. 4: Problemstilling s. 5: Undersøgelse s. 6: Kvalitetssikring s. 8: Økonomi Fotoscreening for diabetisk

Læs mere

Diabetes Impact Study

Diabetes Impact Study Diabetes Impact Study Pressemøde den 20. august 2015 Henrik Nedergaard Adm. direktør Baggrund 306.624 registreret med diabetes i Danmark (år 2011) Seneste økonomital er fra 2006 - beregnet på tal fra 2001

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Barrierer i Diabetesbehandlingen i Danmark. Lise Tarnow Nordsjællands Hospital Aarhus Universitet

Barrierer i Diabetesbehandlingen i Danmark. Lise Tarnow Nordsjællands Hospital Aarhus Universitet Barrierer i Diabetesbehandlingen i Danmark Lise Tarnow Nordsjællands Hospital Aarhus Universitet Er diabetes og kørsel et reelt problem? Hyppig sygdom Behandles med medicin, der kan inducere hypoglykæmi,

Læs mere

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Baggrund I Sundhedsstyrelsens redegørelse om den fremtidige diabetesbehandling i Danmark, 1994, fremhæves ønsket

Læs mere

Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(2) Postoperativ smertebehandling

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske

Læs mere

DSOG ønsker at pege på Graviditet og Fødsel som særligt indsatsområde for fremtidig dansk forskning og vil fremhæve, at:

DSOG ønsker at pege på Graviditet og Fødsel som særligt indsatsområde for fremtidig dansk forskning og vil fremhæve, at: Idet Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) takker for muligheden for at bidrage med input til fremtidens forskningsbehov og potentialer, følger nedenfor den strategi som for os synes centralt

Læs mere

Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer

Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer Velfærdsløftet er lige om hjørnet København den 23. oktober 2013 Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer PLATFORM Fondsgiver UNIK Partnerskabet Teknologi

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

AmbuFlex: Klinisk anvendelse af telepro

AmbuFlex: Klinisk anvendelse af telepro AmbuFlex: Klinisk anvendelse af telepro Niels Henrik Hjøllund Professor i anvendt epidemiologi, overlæge, ph.d. AmbuFlex/VestKronik Hospitalsenheden Vest Herning Kendte kurver Vi skal nu og i fremtiden:

Læs mere

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD)

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Tina Wang Vedelø, udviklingsansvarlig sygeplejerske, cand. cur. Neurokirurgisk Afdeling NK, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION Der er ikke udført en fuld MTV på dette lægemiddel af følgende årsager den aktuelle patientgruppe er lille (

Læs mere

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død

Læs mere

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden... 7 Region

Læs mere

Teknologiske behandlingsværktøjer til diabetes

Teknologiske behandlingsværktøjer til diabetes Teknologiske behandlingsværktøjer til diabetes Kirsten Nørgaard & Signe Schmidt STATUSARTIKEL Endokrinologisk Klinik, Medicinsk Enhed, Hvidovre Hospital Ugeskr Læger 01;178:V081055 HOVEDBUDSKABER Et bredt

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie

Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie Deltagerinformation Forsøgets titel: Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie Vi vil spørge, om De vil deltage i et videnskabeligt forsøg, der

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

B. Braun Space GlucoseControl (SGC)

B. Braun Space GlucoseControl (SGC) B. Braun Space GlucoseControl (SGC) Quickguide Gyldig for software I9305_C Automated Infusion Systems Opstart af ny behandling 1. TÆND insulinpumpen, vælg insulin fra lægemiddellisten og vent på forbindelse

Læs mere

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate

Læs mere

Siemens Healthcare Diagnostics Inc. Dato: 23. april 2013. Vigtig information om DCA HbA1c reagenskit, varenummer 6162000.

Siemens Healthcare Diagnostics Inc. Dato: 23. april 2013. Vigtig information om DCA HbA1c reagenskit, varenummer 6162000. Dato: 23. april 2013 Vigtig information om DCA HbA1c reagenskit, varenummer 6162000. Siemens Healthcare Diagnostics er glade for at kunne introducere en ny anvendelse af Hæmoglobin A1c reagenset til DCA

Læs mere

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi

Læs mere

DD2 Status. Henning Beck-Nielsen Diabetes UpDate Nyborg, 14. november 2011

DD2 Status. Henning Beck-Nielsen Diabetes UpDate Nyborg, 14. november 2011 DD2 Status Henning Beck-Nielsen Diabetes UpDate Nyborg, 14. november 2011 > Hvorfor DD2? 250.000 patienter med type 2 diabetes (T2D) i Danmark 65 nye tilfælde hver dag i Danmark Forkorter livet med omkring

Læs mere

Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?

Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet? Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?) Professor Dorte Gyrd-Hansen Leder, Center for Sundhedsøkonomisk Forskning

Læs mere

Den fynske model for diabetesbehandling

Den fynske model for diabetesbehandling Den fynske model for diabetesbehandling Jan Erik Henriksen Overlæge, Klinisk lektor, PhD Formand for Fyns Diabetes Udvalg Endokrinologisk Afdeling M Odense Universitetshospital Den fynske model - Idégrundlag

Læs mere

Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb

Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb Ansøgning om 2-honorering af praktiserende læger i Region Midtjylland. Overvægt hos børn er et tiltagende problem med alvorlige konsekvenser for det enkelte

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

KIH Diabetes delprojekt

KIH Diabetes delprojekt KIH Diabetes delprojekt Indledning Overordnet er målet med projektet at afprøve ændringen af ambulante behandlingsforløb, hvor fysisk fremmøde erstattes af telemedicinske konsultationer. Herunder afprøves

Læs mere

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastaserende nyrekræft

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastaserende nyrekræft Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastaserende nyrekræft Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet.

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Insulinpumpebehandlingen i Danmark

Insulinpumpebehandlingen i Danmark Insulinpumpebehandlingen i Danmark Udarbejdet af en arbejdsgruppe under Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) i 2003. Kjeld Hermansen, overlæge, dr.med., Medicinsk endokrinologisk afdeling C, Århus Sygehus

Læs mere

Gravide overvægtige og familier indsats for at forebygge sygdomme som følge af overvægt

Gravide overvægtige og familier indsats for at forebygge sygdomme som følge af overvægt Opgang P5 Afsnit P503 Direktionssekretariatet Enheden for tværsektorielt samarbejde Kettegårds Allé 30 2650 Hvidovre Telefon 3862 3862 Direkte 38621684 Fax 3647 3941 Web www.hvidovrehospital.dk Dato: 27.

Læs mere

Anne-Kirstine Dyrvig Christina E. Wanscher

Anne-Kirstine Dyrvig Christina E. Wanscher Anne-Kirstine Dyrvig Christina E. Wanscher Bæredygtig telemedicinsk evidens 1001 nats internationale erfaringer 2 Som kommune bliver man simpelthen nødt til bare at springe ud i det siger Mads Frederiksen.

Læs mere

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Tekst til udbudsmateriale, der kan downloades Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Et pilotprojekt

Læs mere

TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015

TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015 TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015 Hvorfor en forskning vigtig? Forskning kan redde liv og spare penge Bedste

Læs mere

anno 2014 CTG med eller uden STAN?

anno 2014 CTG med eller uden STAN? Fosterovervågning anno 2014 CTG med eller uden STAN? TOF Middelfart 31.10.2014 Lone Hvidman Lone Hvidman 1 Fødestuen et travlt sted Omsorg Overvågning progression Mobilisering Smertebehandling Vestimulation

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

LOW CARB DIÆT OG DIABETES LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

BESTPRAC.DK ONLINE UDDANNELSE FAGLIG DIALOG WEBINAR OVERSIGT NÅR DU VIL HVOR DU VIL

BESTPRAC.DK ONLINE UDDANNELSE FAGLIG DIALOG WEBINAR OVERSIGT NÅR DU VIL HVOR DU VIL BESTPRAC.DK F A G L I G O P D A T E R I N G ONLINE UDDANNELSE FAGLIG DIALOG F O R A L M E N WEBINAR OVERSIGT NÅR DU VIL HVOR DU VIL P R A K S I S ONLINEUDDANNELSE Oversigt Nyt om antidiabetika og CV-risiko

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og de fem regioner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden...

Læs mere

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Baggrund: Telemedicin er på vej ind i sundhedsvæsenet Regeringens

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver

Læs mere

November 1996. Abdominalcentret. Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59

November 1996. Abdominalcentret. Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 November 1996 Til Folketingets Sundhedsudvalg Abdominalcentret Ernæringsenheden-2111 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 Med tak for lejligheden til at orientere om ernæringsenhedens arbejde

Læs mere

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Louise Lindholdt 1,2, Merete Labriola 1,2, Claus Vinther Nielsen

Læs mere

AED Plus. Den bedst mulige hjælp til førstehjælpere

AED Plus. Den bedst mulige hjælp til førstehjælpere AED Plus Den bedst mulige hjælp til førstehjælpere Nødvendig hjertemassage De nyeste retningslinjer fra Det Europæiske Råd for Genoplivning (European Resuscitation Council, ERC) udgivet i 2010, siger det

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og kommunerne i forbindelse med peritonealdialyse i eget hjem

Samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og kommunerne i forbindelse med peritonealdialyse i eget hjem Samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og kommunerne i forbindelse med peritonealdialyse i eget hjem Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Regionens ansvar og opgaver... 2 Oplæring... 3 Ambulant kontrol...

Læs mere

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske

Læs mere