Kontinuerlig Glukose Monitorering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kontinuerlig Glukose Monitorering"

Transkript

1 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del Bilag 172 Offentligt Kontinuerlig Glukose Monitorering En rapport udarbejdet af en arbejdsgruppe under Dansk Endokrinologisk Selskab og Dansk Pædiatrisk Selskab

2 Indhold Indledning Baggrund 3 Kommissorium 4 Teknologi 6 Udbredelse 7 Effekt og evidens 8 Periodisk CGM 8 Vedvarende CGM 10 Børn og unge med diabetes 10 Voksne med type 1 diabetes 11 Graviditet med diabetes 12 Type 2 diabetes 13 Bivirkninger 14 Økonomi og organisering 14 Økonomi ved CGM 14 Organisering 16 Konklusion og rekommandation 17 Referenceliste 18 2

3 Indledning Kontinuerlig glukosemonitorering (continuous glucose monitoring (CGM)) er en relativt ny teknologisk tilgang til glukosemåling ved diabetes. I Danmark lanceredes det første kommercielt tilgængelige CGM system til klinisk brug i På dette tidspunkt kunne data ikke ses og bruges af patienterne, idet de først blev tilgængelige efter downloading i diabetesklinikkerne. I 2005 tilkom CGM med real-time værdier, som umiddelbart kunne aflæses og bruges af patienterne i dagligdagen. I Danmark er aktuelt (august 2010) markedsført ét CGM system, og yderligere to godkendte systemer forventes introduceret i nærmeste fremtid. Teknologien gennemgår i disse år en rivende udvikling, og CGM udgør i dag et lovende supplement til eksisterende monitoreringsmuligheder. Der hersker dog nogen usikkerhed om teknologiens plads i klinisk praksis. I fremtiden forventes CGM at indgå som en integreret del i feedback baserede systemer til nærfysiologisk insulinbehandling - såkaldte closed-loop systemer. Konventionelt vurderes glukosekontrol ved diabetes ved hjælp af en blodprøve HbA1c ud fra hvilken det gennemsnitlige glukoseniveau i den forudgående tremåneders periode kan estimeres. Denne prøve giver dog ingen information om glukosevariationen i hverdagen. Punktmålinger af kapillærglukosekoncentrationen foretaget af patienterne selv (self-monitored blood glucose (SMBG)) i hverdagen har tidligere været den eneste mulighed for at få indblik i daglige glukoseudsving. Imidlertid kan det være vanskeligt at opnå overblik selv hos patienter som måler ofte (4-7 gange dagligt), og flertallet af patienter måler væsentlig sjældnere. En mindre gruppe patienter med type 1 diabetes og hypoglycaemia unawareness (mistet evne til at erkende hypoglykæmi) benytter SMBG op til gange dagligt for at opdage blodsukkerfald, som hos disse patienter ubehandlet kan føre til svær hypoglykæmi, evt. med bevidstløshed (insulinshock). SMBG foretages kun særdeles sparsomt om natten. Hyppig SMBG er forbundet med bedre diabeteskontrol. I forhold til SMBG giver CGM mulighed for løbende vurdering af glukoseniveauet og kræver kun enkelte daglige kalibreringer med SMBG. Teknologien giver endvidere mulighed for overvågning af det natlige glukoseniveau uden at søvnen afbrydes. Endelig kan der tilknyttes alarmfunktioner, som kan gøre patienten opmærksom på hændelser f.eks. for højt eller lavt glukoseniveau eller optræk til dette. Som al anden ny teknologi har CGM været gennem en fase omfattet af skepsis og usikkerhed, bl.a. fordi de eksisterende metoder baseres på måling af glukose i subkutis og altså ikke - som traditionelt - i blodet. Endvidere har de første generationer været behæftet med betydelig måleusikkerhed især i det lave område, hvor præcisionen er mest kritisk. Som tidligere anført sker der en hastig udvikling på området og mange af begyndervanskelighederne er nu overvundet. 3

4 Teknologien er aktuelt indført i nogle danske diabetesklinikker, men tiden er nu moden til mere organiseret implementering i klinisk praksis. På baggrund af dette har Dansk Endokrinologisk Selskab taget initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe med henblik på at vurdere kontinuerlig glukosemonitorering. Arbejdsgruppen har haft flg. kommissorium: a. At beskrive de teknologiske løsninger, der foreligger i øjeblikket. b. At beskrive udbredelsen af kontinuerlig glukosemonitorering i Europa og/eller Skandinavien og belyse de økonomiske forhold, der er gældende i forhold til etablering (indkøb af apparatur og utensilier) og fortsættelse af anvendelsen. c. På baggrund af den videnskabelige litteratur at vurdere effekten og evt. bivirkninger ved kontinuerlig glukosemonitorering hos patienter med type 1 og type 2 diabetes i forhold til hjemmeblodglukosemåling. d. At udarbejde forslag til ensartede indikationer for anvendelsen og organisering samt kvalitetskontrol af kontinuerlig glukosemonitorering. e. At gennemføre en mini MTV vedrørende kontinuerlig glukosemonitorering. I forhold til dette kommissorium har arbejdsgruppen følgende bemærkninger: 1. På grund af den hastige teknologiske udvikling på området samt det store antal igangværende studier er det vigtigt at understrege, at rapporten tegner et øjebliksbillede. Dette gælder særlig evidensniveauerne, som kan forventes at ændres betydeligt indenfor få år. Rapporten anbefales derfor revideret indenfor tre til fem år. 2. Arbejdsgruppen har ikke fundet, at der på nuværende tidspunkt foreligger data, som kan danne basis for en egentlig MTV, og har derfor begrænset sig til at beskrive de økonomiske forhold omkring brugen. Udarbejdelsen af rapporten er sket i perioden december august Rapporten er efterfølgende revideret efter høringssvar fra medlemmerne i Dansk Endokrinologisk Selskab samt Endokrinologiudvalget i Dansk Pædiatrisk Selskab. Arbejdsgruppen har haft flg. sammensætning: Henrik Ullits Andersen, overlæge dr.med., Steno Diabetes Center Jens Sandahl Christiansen, professor, overlæge dr.med., Aarhus Universitetshospital Søren Gregersen, afdelingslæge PhD, Aarhus Universitetshospital Peter Gustenhoff, overlæge, Aalborg Universitetshospital Claus Juhl, overlæge, PhD., Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Elisabeth Mathiesen, professor, overlæge dr.med., Rigshospitalet Kirsten Nørgaard, overlæge dr.med., Hvidovre Hospital Birthe Olsen, overlæge, Glostrup Hospital Ulrik Pedersen-Bjergaard, overlæge dr.med., Hillerød Hospital (formand) 4

5 Interessekonflikter: Henrik Ullits Andersen: Modtaget støtte til forskning i form af udlån af CGM-monitorer fra Medtronic i perioden Jens Sandahl Christiansen: På vegne af European Society of Endocrinology medlem af Endocrine Society s task force til udarbejdelse af CGM guidelines. Søren Gregersen: Ingen Peter Gustenhoff: Ingen Claus Juhl: Deltidsansat i Hyposafe A/S Elisabeth Mathiesen: Modtaget støtte til forskning i form af udlån af CGM-monitorer fra Medtronic i perioden Kirsten Nørgaard: Medlem af Advisory Board for Education (Medtronic), medlem af styrekomitéen for et europæisk studie initieret af Medtronic, modtaget støtte fra Medtronic til forskningsstudie ( ). Birthe Olsen: investigator i et internationalt studie initieret af Medtronic.. Ulrik Pedersen-Bjergaard: Modtaget støtte til forskning i form af CGM-udstyr leveret af MiniMed (senere Medtronic) i perioden

6 Teknologi Egenmåling af glukose (SMBG) har siden introduktionen i 1970erne vundet stigende udbredelse i store dele af verden. SMBG er i dag en integreret del af egenomsorgen ved diabetes og tjener følgende hovedformål: 1) akut vurdering af glukoseniveauet med henblik på evt. korrektion; 2) dataindsamling med henblik på vurdering af den grundliggende diabetesbehandling. Indførelsen af SMBG har medvirket til generelt forbedret diabetesregulation og øget den enkelte patients mulighed for at undgå episoder med hypo- og hyperglykæmi. Høj frekvens af SMBG er forbundet med god diabetesregulation. Metoden giver imidlertid blot et øjebliksbillede af blodglukosekoncentrationen, og en stor andel af patienterne måler i praksis så sjældent, at kun et mindretal af de hypo- eller hyperglykæmiske episoder registreres. Siden slutningen af 1960 erne har man arbejdet på at udvikle pålidelige apparater til kontinuerlig glukosemonitorering (CGM) ud fra en antagelse om, at de ville kunne bidrage til en bedre gennemsnitlig glukoseregulation og reducere risikoen for hypo- og hyperglykæmi (1,2). De kommercielt tilgængelige CGM systemer bestemmer alle glukose i interstiel væske (interstitial fluid (ISF)) ved hjælp af en sensor i subkutis. ISF glukose kan bestemmes ved en række forskellige metoder (3). Amperometriske enzymelektroder, som f.eks. glukoseoksidase elektroder måler ISF glukosekoncentrationen omkring elektroden og genererer et elektrisk signal, som transmitteres til en modtagerenhed. Mikrodialyse er baseret på udhentning af et dialysat gennem et subkutant mikrodialysekateter, som sikrer ligevægt med ISF glukose. Selve glukosemålingen foregår ekstrakorporalt. Brugen af ISF glukose som surrogatmål for blodglukose forudsætter ligevægt mellem glukosekoncentrationerne i de to kompartments. Glukose bevæger sig da også frit fra blod til ISF, dog med en forsinkelse på 5-10 minutter (4), som også er beskrevet for andre kompartments som muskler og hjerne (5). Denne forsinkelse har betydning for real-time brug af CGM, idet der ved dynamiske ændringer i blodglukose kan opstå betydelige gradienter i forhold til ISF. Dette var væsentligt i de første generationer af CGM, hvor de observerede forskelle var kilde til skepsis overfor ISF baseret CGM. Måleusikkerheden var af særlig stor klinisk betydning i det hypoglykæmiske område (6). Udviklingen af mere sofistikerede algoritmer har nu i nogen grad reduceret dette problem. De første CGM systemer tillod kun retrospektiv analyse af data, og glukosemålingerne var derfor blindede for patienten under brugen og først tilgængelige efter downloading i diabetesklinikken. Flere systemer var endvidere behæftede med betydeligt besvær for patienten i klinisk praksis. Anvendeligheden var derfor begrænset. Udviklingen er siden gået i retning af real-time CGM teknologi, som giver patienten løbende adgang til aktuelle data. Der findes for tiden tre FDA godkendte apparater til real-time CGM fra firmaerne Medtronic (MiniMed Guardian RT/Paradigm REAL-time ), Abbott (Freestyle Navigator ) og DexCom (Seven Plus ). Alle tre systemer er baseret på en variant af glukoseoksidase 6

7 elektroden og består af en sensor, en sender og en modtager. De aktuelle glukosemålinger vises på et display, som opdateres med få minutters interval og data lagres endvidere til senere analyse. Apparaterne er valideret i flere studier (7). Kun Medtronics system findes aktuelt på det danske marked. De to øvrige systemer forventes markedsført her i landet i nærmeste fremtid. Et simpelt apparat (ipro) fra Medtronic til retrospektiv CGM blev markedsført i Danmark i efteråret Systemerne kræver alle kalibrering med en SMBG-værdi, typisk målt hver 12. time. Fabrikantens oplysning om sensorens levetid er for alle systemer 6 til 7 dage. DexComs apparat kan både anvendes til real-time og blindet monitorering. Nøjagtigheden af de enkelte apparater bedres løbende og er f.eks. udtrykt i mean absolute difference (MAD) på målinger udført på CGM sammenlignet med SMBG (8). For voksne er MAD således for DexComs 7 dages sensor 15.7 %, for Navigator Freestyle 14.4 % og for Medtronic RT 15.2 %. De nævnte CGM systemer indeholder alarmfunktioner, trend-pile og event markører, og tilbyder alle software til downloading og brugervenlig visualisering af glukosedata. For nærværende anbefales det at alle glukoseværdier, der kræver handling (for lave eller for høje), bekræftes ved SMBG. I praksis anvender de fleste patienter alligevel ofte værdierne til handling. Medtronic har integreret real-time CGM teknologien i deres nyeste insulinpumper Paradigm 522/722 og Paradigm Veo. Disse pumper kan fungere som modtager for en tilhørende CGM sender og løbende vise glukosedata i pumpens display. I tilfælde af CGM detekteret hypoglykæmi kan afgives en alarm. Paradigm Veo pumpen har yderligere mulighed for automatisk pausering af insulininfusionen i tilfælde af, at en hypoglykæmialarm ignoreres af patienten. Udbredelse Retrospektiv, blindet CGM har siden introduktionen i Danmark primært været brugt til forskning. Real-time CGM har overvejende været anvendt i klinisk praksis hos udvalgte patienter. Anvendelsen har været stigende på en række danske diabetescentre. 7

8 Periodisk CGM (f.eks. af 6 dages varighed) tilbydes af en række diabetescentre som et middel til sammen med patienten at afdække problemer i relation til glukoseregulationen, primært ved type 1 diabetes. Der foreligger ingen data vedr. omfanget af anvendelse af CGM til dette formål. Vedvarende CGM benyttes ved flere danske diabetesklinikker sammen med insulinpumpe eller penbehandling med henblik på at opnå eller bibeholde god glukosekontrol og/eller forebygge tilfælde med svær hypoglykæmi. Eksakte data vedr. omfanget af denne brug forefindes heller ikke, men det anslås, at der i Danmark aktuelt er omkring 90 patienter som vedvarende bruger CGM i kombination med insulinpumpe. Dette svarer til ca. 6 % af patienter i behandling med insulinpumpe. Disse er hovedsageligt voksne og størstedelen behandles på Hvidovre Hospital (ca. 45) og Steno Diabetes Center (15-20). Øvrige centre formodes hver at have under 5 insulinpumpe behandlede patienter med kontinuerlig CGM. Hertil kommer anslået 20 patienter i flergangs-penterapi som anvender vedvarende CGM. Det er forventeligt at udbredelsen og brugen af CGM i Danmark vil øges i de kommende år i takt med at erfaringen øges og teknikken forbedres. Effekt og evidens Periodisk CGM Rekommandation: - Periodisk CGM bør kunne tilbydes patienter med type 1 diabetes med henblik på at identificere problemer i relation til glukoseregulationen og herved søge at bedre den glykæmiske kontrol. Hvorvidt der vælges blindet eller real-time CGM må afhænge af problematik og præference. Periodisk CGM rekommanderes ikke til type 2 diabetes. 8

9 Baggrund CGM kan anvendes periodisk (ad hoc) som et værktøj til indsamling af data vedrørende glukoseudsving. Disse data vil kunne bidrage til et rationelt grundlag for forslag til ændringer i insulinregime og doser samt ændringer i adfærdsmønster for patienten f.eks. omkring kost og motion. De fleste behandlere som har benyttet CGM har erfaring for, at der ofte kan identificeres problemer i diabetesregulationen, som ikke har kunnet påvises ved SMBG. Således er CGM SMBG overlegen i udredningen af en række specifikke tilstande som f.eks. natlig hypo- eller hyperglykæmi, postprandial hyperglykæmi og hypoglycaemia unawareness (6). Denne erfaring underbygges af en del ukontrollerede studier. Hos voksne med type 1 diabetes foreligger et randomiseret studie, der belyser denne brug af CGM sammenlignet med SMBG. I studiet kunne ikke påvises forskel i HbA1c 3 måneder efter intervention baseret på 3 dages (d.v.s. meget kortvarig) blindet CGM ved indgang, hvorimod tiden i hypoglykæmi ved opfølgende CGM efter 3 måneder var signifikant kortere i CGM gruppen end i SMBG gruppen (ca. 50 vs. 80 minutter per episode) (9). I et andet studie blev en bred population af dårligt regulerede børn (ældre end 8 år) og voksne randomiseret til ikke at anvende CGM eller til at anvende ublindet CGM enten vedvarende eller periodisk 3 dage hver anden uge en 3 måneders periode. I gruppen der anvendte periodisk CGM sås en ikke-signifikant reduktion på 0,7 % i HbA1c sammenlignet med kontrolgruppen, mens der var signifikant reduktion i gruppen der anvendte CGM vedvarende se senere (10). Hos børn og unge med type 1 diabetes har mindre ikke-randomiserede studier peget på, at periodisk brug af ublindet CGM kan medføre faldende HbA1c sv.t. 0,2-0,4 % og justeringer i diabetesbehandlingen, der på længere sigt medfører en forbedret metabolisk kontrol (11,12,13). Der foreligger ikke randomiserede CGM studier omhandlende små børn. Begrænsede data fra ikke-randomiserede studier peger yderligere på at CGM med fordel kan benyttes i denne aldersgruppe til afdækning af natlig hypoglykæmi og postprandial hyperglykæmi (14,15). Ved type 2 diabetes foreligger ét studie baseret på real-time CGM (16), hvor man fandt et fald i HbA1c på 1,1 % i gruppen, der anvendte real-time CGM intermitterende og 0,4 % i kontrolgruppen efter 3 måneder, men flere længere og større studier må afventes inden anbefalinger kan gives. Såvel blindet CGM som real-time CGM kan bruges periodisk. En fordel ved blindet CGM kan være at dataindsamlingen kan foregå med et minimum af samtidig intervention, hvilket kan lette diagnosen af glykæmiske problemer i nogle tilfælde. Omvendt tillader real-time CGM umiddelbar intervention, hvilket mange vil foretrække i klinisk praksis. Samlet set er evidensen aktuelt stærkest for brug af blindet CGM til periodisk intervention, men dette må forventes at ændre sig i nærmeste fremtid. Der foreligger ingen studier, der direkte sammenligner effekten af blindet og real-time baseret periodisk CGM intervention. 9

10 Vedvarende real-time CGM Børn og unge med diabetes Rekommandation: - Vedvarende real-time CGM bør kunne tilbydes udvalgte børn og unge med type 1 diabetes i behandling med basal-bolus regime eller insulinpumpe. Det gælder patienter med tendens til svær hypoglykæmi og/eller med utilfredsstillende glykæmisk kontrol d.v.s. med HbA1c over det fastsatte individuelle mål. Det er en forudsætning, at patienten skønnes reelt interesseret i og motiveret for konsekvent og vedvarende anvendelse af CGM. Baggrund SMBG er et vigtigt redskab, der kan hjælpe børn med diabetes og deres forældre med at tage relevante beslutninger i forhold til mad, motion, insulin og andre ofte uforudsigelige variable. Gennem de seneste år er der sket en signifikant stigning i antallet af daglige SMBG blandt danske børn og unge med type 1 diabetes. Dette er korreleret til et signifikant fald i HbA1c i samme periode, men på trods af dette er den metaboliske kontrol stadig ikke tilfredsstillende (17). Almindelig SMBG afspejler et øjebliksbillede, og det er vist at både høje og lave værdier overses. Dette forekommer specielt hyppigt om natten, hvor børn i relativt lange perioder kan have lavt blodsukker, uden at dette opdages (14,18). I 2008 kom resultaterne fra Juvenile Diabetes Research Foundation (JDRF) CGM Studiet, hvor 322 voksne og børn med type 1 diabetes og intensiv diabetes behandling blev randomiseret til vedvarende real-time CGM eller SMBG i 6 måneder (19). Patienterne blev inddelt i aldersgrupper: 8-14 år, år og > 25 år. I modsætning til den voksne gruppe som anvendte CGM 83 % af tiden, var der i de to yngste aldersgrupper efter 6 måneder ikke signifikant forskel i HbA1c mellem interventions- og kontrolgruppe, men begge grupper brugte CGM signifikant mindre end de voksne: i aldersgrupperne 8-14 år og år henholdsvis: 50 % og 30 %. Post hoc analyser af data fra studiet har da også vist at børn og unge, der benyttede CGM 6-7 dage om ugen, havde en signifikant reduktion i HbA1c på 0,7 % efter 6 måneder, og at reduktionen var signifikant større end hos børn, der benyttede CGM mindre end 6 dage om ugen (20). I gruppen af børn og unge med god metabolisk kontrol (HbA1c under 7 %) reduceredes den daglige tid i hypoglykæmi signifikant med 37 minutter pr. dag, mens der ikke sås nogen reduktion i kontrolgruppen. Der var i undersøgelsen ikke forskel i forekomsten af svær hypoglykæmi. 10

11 Flere mindre randomiserede studier har tidligere ligeledes vist, at HbA1c kan reduceres hos intensivt behandlede børn og unge med type 1 diabetes, hvis CGM benyttes efter forskrifterne (10,21,22). Det kan være vanskeligt at implementere længerevarende CGM hos børn og unge med type 1 diabetes (19,23). En årsag kan være, at børn har færre muligheder for at ændre sensor placering og ofte har hudproblemer i forbindelse med insertionsstedet (24). Post hoc analyserne viser også, at prædiktorer for succesfuld langvarig brug af CGM er højere alder og hyppig SMBG før starten af studiet (22). Voksne med type 1 diabetes Rekommandation: - Vedvarende real-time CGM bør kunne tilbydes udvalgte voksne type 1 diabetes patienter i behandling med basal-bolus regime eller insulinpumpe. Det gælder patienter med tendens til svær hypoglykæmi og/eller med utilfredsstillende glykæmisk kontrol d.v.s. med HbA1c over det fastsatte individuelle mål. Det er en forudsætning, at patienten skønnes reelt interesseret i og motiveret for konsekvent og vedvarende anvendelse af CGM. Baggrund For voksne patienter med type 1 diabetes som ikke har opnået god glukosekontrol (HbA1c > 7.0 %) har flere studier vist en større reduktion i HbA1c med CGM-baseret intervention end ved hyppig SMBG (10,19,25). I JDRF CGM Studiet fandtes en forskel i HbA1c på 0,53 % mellem grupperne efter 6 måneder (19). Forbedringen i HbA1c observeret efter 6 måneder var bibeholdt i en 6-måneders forlængelse af studiet trods reduktion i antal ambulatoriebesøg til et niveau som ved almindelig rutine kontrol (26). Reduktionen i HbA1c baseret på CGM intervention blev opnået uden øgning i forekomsten af hypoglykæmi, som det ellers ses ved intensivering af glykæmisk kontrol baseret på SMBG (10,18). Incidensen af svær hypoglykæmi faldt således fra 20.5 episoder per 100 patientår i de første 6 måneder til 12.1 episoder per 100 patient-år i det opfølgende halve år. For ganske nylig har man fra JDRF CGM studiet rapporteret resultater af CGM anvendelse i den oprindelige kontrolgruppe (27). I denne gruppe har man implementeret CGM i et rutine ambulant set-up med minimal tid til træning og opfølgning og kun 4 ambulante besøg på 6 måneder. Man observerede at voksengruppen reducerede HbA1c signifikant med 0,4 %, og tiden der blev tilbragt i både hypo- og hyperglykæmi blev reduceret signifikant. Endvidere sås en tendens til færre svære hypoglykæmi tilfælde (15 vs. 28 episoder/100 11

12 patient-år, p=0.08). Et enkelt studie har vist, at ved opstart af insulinpumpe reduceres HbA1c signifikant mere (1.23 % vs %) ved samtidig opstart med CGM sammenlignet med SMBG (28). En helt nyligt publiceret undersøgelse viste samstemmende hermed en 0,6 % lavere HbA1c efter ét år i en gruppe behandlet med insulinpumpe og vedvarende CGM sammenlignet med multiple dose behandling (29). Patienter med HbA1c 7.0 % eller lavere har i sagens natur ikke noget stort potentiale med hensyn til forbedring af HbA1c men har ligeledes vist sig at have gavn af CGM. I JDRF studiet viste disse patienter sig således at have et signifikant fald i biokemisk hypoglykæmi trods uændret lav HbA1c (30). Incidensen af svær hypoglykæmi i denne kohorte var 23.6 episoder per 100 patient-år i de første 6 måneder og 0 i de opfølgende 6 måneder efter det randomiserede studie. I gruppen med HbA1c under 7 % ved baseline sås efter 6 måneder at signifikant flere i CGM gruppen formåede at bibeholde den lave HbA1c end i kontrolgruppen (59 % vs. 38 %). Også hos voksne er effekten af CGM betinget af konsekvent brug. Flere undersøgelser viser at effekten af CGM er associeret med høj compliance, således at patienter udelukkende har effekt på HbA1c, hvis CGM anvendes mere end 4 dage om ugen (22,29). Gravide med diabetes Rekommandation: - Vedvarende real-time CGM bør kunne tilbydes udvalgte kvinder med type 1 diabetes patienter før og under graviditet. Det gælder patienter med tendens til svær hypoglykæmi og/eller med utilfredsstillende glykæmisk kontrol d.v.s. med HbA1c over det fastsatte individuelle mål. Det er en forudsætning for CGM, at patienten skønnes reelt interesseret i og motiveret for konsekvent og vedvarende anvendelse før og under graviditeten. Baggrund Diabetiske graviditeter er forbundet med en forhøjet incidens af maternelle, føtale og neonatale komplikationer, som kan minimeres ved intensiv glykæmisk kontrol før og under graviditeten. Optimal glykæmisk kontrol i perioden op til graviditeten er således yderst vigtig for at undgå kongenitte misdannelser. Under graviditeten er stram glukosekontrol vigtig af hensyn til at sikre normal fostertilvækst og undgå maternelle komplikationer. I 12

13 første trimester er optimal kontrol en særlig vanskelig udfordring pga. en stærkt forøget risiko for svær hypoglykæmi. Der foreligger ingen randomiserede studier af real-time CGM hos gravide kvinder med type 1 eller 2 diabetes. Evidensen for at real-time CGM forbedrer en forhøjet HbA1c og reducerer perioder med for høje eller især - for lave glukoseværdier hos voksne med type 1 diabetes er imidlertid robust og der er ingen umiddelbar grund til at det samme ikke skulle være tilfældet under graviditet. Der findes dog en del kortvarige studier (31) som finder, at CGM er anvendelig til gravide med diabetes. Et randomiseret studie omfattende 71 gravide kvinder med type 1 eller type 2 diabetes har endvidere påvist, at gruppen der påbegyndte intermitterende CGM i graviditeten opnåede et lavere niveau af HbA1c svarende til 0,6 % i slutningen af graviditeten og færre nyfødte, der var for store ved fødslen (large for gestational age) i forhold til kontrolgruppen (odds ratio 0.36) (32). CGM kan ikke anbefales til gravide med type 2 diabetes på grund af utilstrækkelig evidens. Type 2 diabetes Rekommandation: Vedvarende real-time CGM anbefales ikke ved type 2 diabetes. Baggrund Vedvarende real-time CGM har været anvendt som middel til optimering af HbA1c i et observationelt studie omfattende 109 patienter med type 1 diabetes og 31 med type 2 diabetes (33). Syv patienter var tabletbehandlede, resten fik insulin. HbA1c faldt signifikant hos patienterne med type 2 diabetes sv.t. 0,6 % efter 3 måneder, men flere længere og større studier må afventes inden anbefalinger kan gives for denne type patienter. 13

14 Bivirkninger Kutane bivirkninger i form af infektion i sensor-indstikskanalen er beskrevet og ses også i klinisk praksis (24). Ligeledes kan plaster-reaktioner forekomme (24). Herudover synes egentlige bivirkninger ikke at være rapporteret i litteraturen. Økonomi og organisering Rekommandation: Finansieringen af CGM bør afklares nationalt. Alle centre, der behandler patienter med type 1 diabetes, bør kunne tilbyde CGM evt. i form af samarbejdsaftale med CGM center. Alle centre, der forestår insulinpumpebehandling bør kunne udføre CGM. Økonomi Omkostninger ved anvendelse af CGM Dette afsnit sigter på at afklare de økonomiske aspekter i anvendelsen af CGM. De foreliggende randomiserede kliniske studier tillader ikke beregning af eventuelle afledte økonomiske konsekvenser som f.eks. en mulig reduktion i forekomsten af sendiabetiske komplikationer eller svær hypoglykæmi, eller en evt. øget anvendelse af insulinpumpebehandling som følge af diagnosticering af fluktuerende glukoseværdier. Beregningerne er foretaget ud fra listepriser, og der er således ikke medregnet mulighed for rabatordninger. Der foretages separate beregninger for periodisk anvendelse af CGM i forbindelse med afklaring af glukoseprofiler og for vedvarende anvendelse af real-time CGM. 14

15 Følgende variable er medregnet Indkøb af CGM-apparat Indkøb af engangsutensilier Der er antaget en uændret anvendelse af SMBG. Den tid der anvendes i ambulatoriet til montering, instruktion, aflæsning og afledte aktiviteter er ikke medregnet, men der må naturligvis påregnes et tidsforbrug. Der er ikke medregnet spild, batteriforbrug, renseservietter, anvendelse af inserter (instrument til indføring af sensor). Holdbarheden af Guardian RT er fire år og Minilink et år. Sensoren kan anvendes i 6 dage. Priserne er angivet i kr. (april 2011). Periodisk CGM i forbindelse med afklaring af glukose-profiler Forudsætning: Der foretages én måling svarende til en sensors funktionsvarighed, som forudsættes at være 6 døgn. Prisen angives per 6-døgns måling. Apparatet forventes anvendt 20 gange årligt og afskrives retlinjet fra indkøbspris til 0 kr. i løbet af den angivne holdbarhed. Prisen er således beregnet ud fra 80 målinger over 4 år. Produkt Pris Ialt Guardian RT monitor incl 1 stk minilink Minilink 3 stk Sensor 80 stk Total Total per måling 664 Vedvarende anvendelse af real-time CGM Forudsætning: CGM anvendes 24 timer i døgnet. Sensoren anvendes i 6 dage. Apparatet afskrives retlinet over 4 år til 0 kr. Model 1: Vedvarende anvendelse af Guardian Realtime Produkt Pris Pris for 4 år Guardian RT monitor incl 1 stk minilink Minilink 3 stk Sensorer 244 stk Total Total per år Model 2: Anvendelse af CGM sammen med Medtronic Paradigm-Realtime /Veo insulinpumpe. Det er antaget at insulinpumpens holdbarhed er uændret ved anvendelse af CGM delen. 15

16 Produkt Pris Pris per år Minilink Sensorer Total per år I alle beregninger gælder, at der kan opnås en besparelse hos patienter der hyppigt måler blodglukose med SMBG. Besparelsen afhænger naturligvis af antal målinger før og under anvendelse af CGM og kan anslås til 8 kr. per måling svarende til 2880 kr. per år per daglig sparet SMBG. En nylig cost-benefit analyse antyder at anvendelse af CGM ved type 1 diabetes kan være omkostningseffektivt. Analysen er dog omfattet af betydelig usikkerhed og resultatet bør tages med forbehold (34). Tilskud Sundhedsstyrelsen har meldt ud, at vedvarende real-time CGM må anses for et behandlingsredskab, hvilket betyder, at alle udgifter i forbindelse hermed skal varetages af regionen. Da SMBG betales af kommunerne kan der herved foreligge en teoretisk risiko for interessekonflikt i forbindelse med behandling af tilskudsansøgning. Der foreligger i dag ingen fast praksis på området og nogle patienter har fået bevilget tilskud til vedvarende real-time CGM fra regionen, mens andre har opnået kommunalt tilskud. Der er et stort behov for afklaring af området. Organisering Alle patienter med type 1 diabetes bør have mulighed for CGM. Det betyder at alle centre, der behandler patienter med type 1 diabetes, bør kunne tilbyde CGM, evt. i form af en samarbejdsaftale med et CGM-center. CGM er i lighed med insulinpumper et komplekst teknologisk hjælpemiddel i diabetesbehandlingen og teknologierne stiller på mange områder de samme kompetencemæssige krav til behandlerteamet. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at centre, der udfører insulinpumpebehandling, også kan udføre CGM. 16

17 Konklusion og rekommandation CGM-teknologien udvikles hastigt og er på nuværende tidspunkt udviklet i en grad, som gør den anvendelig i klinisk praksis. CGM udgør sammen med insulinpumpen grundlaget for udvikling af fremtidens closed-loop insulinbehandlingssystemer. I det følgende er hovedkonklusionerne i denne rapport summeret. 1. Periodisk CGM har dokumenteret effekt på hyppigheden af hypoglykæmi ved type 1 diabetes. 2. Periodisk CGM bør kunne tilbydes alle patienter med type 1 diabetes med henblik på at identificere problemer i relation til glukoseregulationen og herved søge at bedre den glykæmiske kontrol. Hvorvidt der vælges blindet eller real-time CGM må afhænge af problematik og præference. 3. Periodisk CGM rekommanderes ikke til type 2 diabetes. 4. Ved type 1 diabetes er effekten af vedvarende real-time CGM en sænkning af HbA1c af størrelsesordenen 0,6 % uden omkostninger i form af hypoglykæmi. Hvis HbA1c i forvejen er < 7 % kan opnås en reduktion af forekomsten af hypoglykæmi. 5. Vedvarende real-time CGM bør kunne tilbydes udvalgte børn, unge og voksne, herunder gravide kvinder, med type 1 diabetes i behandling med basal-bolus regime eller insulinpumpe. Det gælder patienter med tendens til svær hypoglykæmi og/eller med utilfredsstillende glykæmisk kontrol d.v.s. med HbA1c over det fastsatte individuelle mål. Det er en forudsætning at patienten skønnes reelt interesseret i og motiveret for konsekvent og vedvarende anvendelse af CGM. 6. Vedvarende real-time CGM anbefales ikke til voksne med type 2 diabetes. 7. Finansieringen af CGM bør afklares nationalt. 8. Alle centre, der behandler patienter med type 1 diabetes, bør kunne tilbyde CGM evt. i form af samarbejdsaftale med CGM center. Alle centre, der forestår insulinpumpebehandling bør kunne udføre CGM. 9. Patienter der anvender vedvarende real-time CGM bør have præcist definerede individuelle behandlingsmål. Det bør således defineres om CGM anvendes med henblik på optimering af den glykæmiske kontrol, en reduktion af hyppigheden af hypoglykæmi eller en anden konkret defineret effekt. Det bør årligt vurderes om patienterne stadig opfylder kriterierne for anvendelse af CGM. Herunder bør det vurderes om patienterne anvender CGM tilstrækkeligt hyppigt til at opnå den ønskede effekt. 17

18 Referenceliste 1. Skyler JS. Continuous glucose monitoring: an overview of its development. Diabetes Technol Ther 2009;11 Suppl 1:S Oliver NS, Toumazou C, Cass AE, Johnston DG. Glucose sensors: a review of current and emerging technology. Diabet Med 2009;26: McGarraugh G. The chemistry of commercial continuous glucose monitors. Diabetes Technol Ther 2009;11 Suppl 1:S Cengiz E, Tamborlane WV. A tale of two compartments: interstitial versus blood glucose monitoring. Diabetes Technol Ther 2009;11 Suppl 1: S Nielsen JK, Djurhuus CB, Gravholt CH, Carus AC, Granild-Jensen J, Orskov H, Christiansen JS. Continuous glucose monitoring in interstitial subcutaneous adipose tissue and skeletal muscle reflects excursions in cerebral cortex. Diabetes 2005;54: Høi-Hansen T, Pedersen-Bjergaard U, Thorsteinsson B. Reproducibility and reliability of hypoglycaemic episodes recorded with Continuous Glucose Monitoring System (CGMS) in daily life. Diabet Med 2005;22: Sachedina N, Pickup JC. Performance assessment of the Medtronic-MiniMed Continuous Glucose Monitoring System and its use for measurement of glycaemic control in Type 1 diabetic subjects. Diabet Med 2003;20: Kovatchev B, Anderson S, Heinemann L, Clarke W. Comparison of the numerical and clinical accuracy of four continuous glucose monitors. Diabetes Care 2008;31: Tanenberg R, Bode B, Lane W, Levetan C, Mestman J, Harmel AP, Tobian J, Gross T, Mastrototaro J. Use of glucose monitoring system to guide therapy in patients with insulintreated diabetes: A randomized controlled study. Mayo Clinic Proc 2004;79: Deiss D, Bolinder J, Riveline JP, Battelino T, Bosi E, Tubiana-Rufi N, Kerr D, Phillip M. Improved glycemic control in poorly controlled patients with type 1 diabetes using real-time continuous glucose monitoring. Diabetes Care 2006;29: Jeha SJ, Karaviti LP, Anderson B, Smith EO, Donaldson S, McGirk TS, Haymond MW. Continuous Glucose Monitoring and the reality of metabolic control in preschool children with type 1 diabetes. Diabetes Care 2004;27: Ludvigson J, Hanas R. Continuous Glucose Monitoring improved metabolic control in pediatric patients with type 1 diabetes: a controlled crossover study. Pediatrics 2003;111: Chase HP, Roberts MD, Wightman C, Klingensmith G, Garg SK, Van Wyhe M, Desai S, Harper W, Lopatin M, Bartkowiak M, Tamada J, Eastman RC. Use of the Gluco Watch Biographer in children with type 1 diabetes. Pediatrics 2003;111:

19 14. Gandrud LM, Xing D, Kollman C, Block JM, Kunselman B, Wilson DM, Buckingham BA. The Medtronic MiniMed Gold Continuous Glucose Monitoring System: An effective means to discover hypo- and hyperglycemia in children under 7 years of age. Diabetes Technol Ther 2007;9: Kaufman FR, Gibson LC, Halvorson M, Carpenter S, Fisher LK, Pitukcheewanont P. A pilot study of the continuous glucose monitoring system: clinical decisions and glycemic control after its use in pediatric type 1 diabetic subjects. Diabetes Care 2001;24: Yoo HJ, An HG, Park SY, Ryu OH, Kim HY, Seo JA, Hong EG, Shin DH, Kim YH, Kim SG, Choi KM, Park IB, Yu JM, Baik SH. Use of a real time continuous glucose monitoring system as a motivational device for poorly controlled type 2 diabetes. Diabetes Res Clin Pract 2008;82: Svensson J, Johannesen J, Mortensen HB, Nordly S; The Danish Childhood Diabetes Registry. Improved metabolic outcome in a Danish diabetic paediatric population aged 0 18 yr: results from a nationwide continuous registration. Pediatr Diabetes 2009;10: Boland, Elizabeth, Monsod T, Delucia M, Brandt CA, Fernando S, Tamborlane WV. Limitations of conventional methods of self-monitoring of blood glucose: Lessons learned from 3 days of continuous glucose sensing in pediatric patients with type 1 diabetes. Diabetes Care 2001;24: The Juvenile Diabetes Research Foundation Continuous Glucose Monitoring Study Group. Continuous glucose monitoring and intensive treatment of type 1 diabetes. N Engl J Med 2008;359: The Juvenile Diabetes Research Foundation Continuous Glucose Monitoring Study Group. Factors predictive of use and of benefit from continuous glucose monitoring in type 1 diabetes. Diabetes Care 2009;32: Lagarde WH et al. Continuous subcutaneous glucose monitoring in children with type 1 diabetes mellitus: a single-blind, randomized, controlled trial. Pediatric Diabetes 2006;7: Hirsch IB, Abelseth J, Bode BW, Fischer JS, Kaufman FR, Mastrototaro J, Parkin CG, Wolpert HA, Buckingham BA. Sensor-augmented insulin pump therapy: Results of the first randomized treat-to-target study. Diabetes Technol Ther 2008;10: Chase HP, Beck R, Tamborlane W, Buckingham B, Mauras N, Tsalikian E, Wysocki T, Weinzimer S, Kollman C, Ruedy K, Xing D. A randomized multicenter trial comparing the Gluco Watch Biographer with standard glucose monitoring in children with type 1 diabetes. Diabetes Care 2005;28: Conwell LS, Pope E, Artiles AM, Mohanta A, Daneman A, Daneman D. Dermatological complications of continuous subcutaneous insulin infusion in children and adolescents. J Pediatrics 2008;152:

20 25. O'Connell MA, Donath S, O'Neal DN, Colman PG, Ambler GR, Jones TW, DavisEA, Cameron FJ. Glycaemic impact of patient-led use of sensor-guided pump therapy in type 1 diabetes: a randomised controlled trial. Diabetologia 2009;52: Juvenile Diabetes Research Foundation Continuous Glucose Monitoring Study Group. Sustained benefit of continuous glucose monitoring on A1c, glucose profiles, and hypoglycemia in adults with type 1 diabetes. Diabetes Care 2009;32; Juvenile Diabetes Research Foundation Continuous Glucose Monitoring Study Group. Effectiveness of continuous glucose monitoring in a clinical care environment. Diabetes Care 2010;33: Raccah D, Sulmont V, Reznik Y, Guerci B, Renard E, Hanaire H, Jeandidier N, Nicolino M. Incremental value of CGM when starting pump therapy in poorly controlled patients with type 1 diabetes; the Realtrend study. Diabetes Care 2009;32; Bergenstal RM, Tamborlane WV, Ahmann A, Buse JB, Dailey G, Davis SN, Joyce C, Peoples T, Perkins BA, Welsh JB, Willi SM, Wood MA; STAR 3 Study Group. Effectiveness of sensoraugmented insulin-pump therapy in type 1 diabetes. N Engl J Med 2010;363: Juvenile Diabetes Research Foundation Continuous Glucose Monitoring Study Group. The effect of continuous glucose monitoring in well-controlled type 1 diabetes. Diabetes Care 2009;32: Kerssen A, de Valk HW, Visser GH. Forty-eight-hour first-trimester glucose profiles in women wiht type 1 diabetes mellitus: a report of three cases of congenital malformation. Prenatal Diagnosis 2006;26: Murphy HR, Rayman G, Lewis K, Kelly S, Johal B, Duffield K, Fowler D, Campbell PJ, Temple RC. Effectiveness of continuous glucose monitoring in pregnant women with diabetes: randomised clinical trial. BMJ 2008;337:a Bailey TS, Zisser HC, Garg SK. Reduction in hemoglobin A1c with real-time continuous glucose monitoring: results from a 12-week observational study. Diabetes Technol Ther 2007;9: Huang ES, O'Grady M, Basu A, Winn A, John P, Lee J, Meltzer D, Kollman C, Laffel L, Tamborlane W, Weinzimer S, Wysocki T; Juvenile Diabetes Research Foundation Continuous Glucose Monitoring Study Group. The cost-effectiveness of continuous glucose monitoring in type 1 diabetes. Diabetes Care 2010;33:

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT FÅ EN SUND GRAVIDITET MED TYPE 1-DIABETES?

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT FÅ EN SUND GRAVIDITET MED TYPE 1-DIABETES? Lydia I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2011 HVAD KAN JEG GØRE FOR AT FÅ EN SUND GRAVIDITET MED TYPE 1-DIABETES? For kvinder med type 1-diabetes, der er ved at forberede sig på graviditet

Læs mere

Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ

Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ Hypoglykæmi kan være en af de største bekymringer for folk med type 1-diabetes,

Læs mere

MIT BARN HAR TYPE 1-DIABETES. Anneli, Martinas datter

MIT BARN HAR TYPE 1-DIABETES. Anneli, Martinas datter MIT BARN HAR TYPE 1-DIABETES Anneli, Martinas datter I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2011 Mange forældre, hvis barn bliver diagnosticeret med type 1-diabetes, tænker: Hvorfor sker

Læs mere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen.

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen. Aktivitet, projektnavn Fellow/Scolarship program hospital/ Projektansvarlig hospitalsperson Kontoansvarlig hospitalsperson Godkender modtagelse af donation Type af aktivitet/projekt/ udstyr/enhed Tidshorisont

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

INL NO. A3614. PROJECTmedtronic. DESCRIPTIONcarelink DA guide

INL NO. A3614. PROJECTmedtronic. DESCRIPTIONcarelink DA guide INL NO. A3614 PROJECTmedtronic DESCRIPTIONcarelink DA guide Sådan kommer du i gang CareLink Personal-software er skridtet videre fra softwaren i blodsukkerapparatet eller dagbøger til at give dig og din

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Insulinpumpebehandlingen i Danmark

Insulinpumpebehandlingen i Danmark Insulinpumpebehandlingen i Danmark Udarbejdet af en arbejdsgruppe under Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) i 2003. Kjeld Hermansen, overlæge, dr.med., Medicinsk endokrinologisk afdeling C, Århus Sygehus

Læs mere

Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes. 2014 revision

Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes. 2014 revision Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes 2014 revision 1 Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes Berit Lassen 1, Jens Sandahl Christiansen 2, Torsten Lauritzen 1, Leif Breum 2, Thomas

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag.

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Anette Søgaard Nielsen, cand. phil, phd. Enheden for Klinisk Alkoholforskning ansnielsen@health.sdu.dk

Læs mere

Nyre/pancreas-transplantationer

Nyre/pancreas-transplantationer Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling C Aarhus Universitetshospital Årsmøde for Donationsansvarlige Nøglepersoner N 16. januar, 2014 Pancreas Pancreas-transplantationer Formål Genoprette insulinproduktionen

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Ulighed i sundhed? Udfordringer i forbindelse med rekruttering til et tværsektorielt telemedicinsk diabetes studie

Ulighed i sundhed? Udfordringer i forbindelse med rekruttering til et tværsektorielt telemedicinsk diabetes studie Ulighed i sundhed? Udfordringer i forbindelse med rekruttering til et tværsektorielt telemedicinsk diabetes studie Telemedicinsk indsats ved Type 2 Diabetes en metode til fastholdelse efter endt rehabilitering?

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Telekardiologi Erfaringer og udfordringer. Olav Wendelboe Nielsen Kardiologisk afd. B, Rigshospitalet

Telekardiologi Erfaringer og udfordringer. Olav Wendelboe Nielsen Kardiologisk afd. B, Rigshospitalet Telekardiologi Erfaringer og udfordringer Olav Wendelboe Nielsen Kardiologisk afd. B, Rigshospitalet Pervasive Healthcare Telemedicin hvor er vi? Teknologien er udviklet Integreret telefoni Television

Læs mere

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Baggrund: Telemedicin er på vej ind i sundhedsvæsenet Regeringens

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for initieret insulinpumpebehandling under specialet intern medicin: endokrinologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark

Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Af Merete Berthu Damkjær, Anette Perslev og Finn Stener Jørgensen Biografi Merete Berthu Damkjær er cand.med. fra Københavns Universitet

Læs mere

Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten.

Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Medlemmer af arbejdsgruppen: Repræsentanter for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi

Læs mere

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Anne

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

dårligt reguleret type 1 diabetes

dårligt reguleret type 1 diabetes Testning af fleksibelt forløb med Guided Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med dårligt reguleretforløb type 1 med diabetes Testning af fleksibel Guided Egen-Beslutning for unge voksne med Præsentation

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Spil og behandlingsprogrammer

Spil og behandlingsprogrammer Spil og behandlingsprogrammer KABS VIDENs konference 2013 "Stofmisbrug 2020" Psykolog Johan Eklund Ishiguro, 2006, p. 328 Antropomorfisering Dehumanisering PPR Hillerød 1) Spils psykologiske virkemidler

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland

Læs mere

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker Fysioterapi virker Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes Fysisk træning sænker blodsukkerniveauet og kan reducere behovet for antidiabetika hos patienter med type 2-diabetes. Træningen bør forestås

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Fosterovervågning. Lone Krebs Lone Hvidman. U- kursus december 2013

Fosterovervågning. Lone Krebs Lone Hvidman. U- kursus december 2013 Fosterovervågning Lone Krebs Lone Hvidman U- kursus december 2013 Cerebral Parese i Syd-Vest Sverige Hvorfor falder hyppigheden ikke? De gravide ændrer sig (ældre, tungere, mere syge)? Asfyksi er ikke

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

Diabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE

Diabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE Formandskab: Peter Rossing, forskningsleder, overlæge dr.med. Steno Diabetes Center Helle Adolfsen, sygeplejefaglig direktør, cand.cur., E-MBA

Læs mere

Gestationel diabetes U-kursus 2013

Gestationel diabetes U-kursus 2013 Gestationel diabetes U-kursus 2013 Diabetes og graviditet o Prægestationel diabetes o Gestationel diabetes Definition Gestationel diabetes mellitus (GDM) - graviditetsdiabetes Glukoseintolerans af varierende

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune

Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune mellem Rudersdal Kommune Stationsvej 36 3460 Birkerød og Digifys ApS Farvervej 1 8800 Viborg DigiRehab og Rudersdal Kommune Digifys ApS har

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Hvordan kan man evaluere telemedicin?

Hvordan kan man evaluere telemedicin? Hvordan kan man evaluere telemedicin? Kristian Kidholm 1 MTV-enheden, Odense Universitetshospital ? Indhold Hvorfor evaluere velfærdsteknologi og telemedicin? MAST - De tre trin Trin 1. Forudgående vurdering

Læs mere

# '#%!! ' '!" "',.) '+ /0. ( ) ()1&&2. Side 2 af 59

# '#%!! ' '! ',.) '+ /0. ( ) ()1&&2. Side 2 af 59 !"# #%& # #%!!!" ()! ) ( (*+,*- ( )+( ",.) + /0. ( ) ()1&&2 Side 2 af 59 1. COMPLIANCE I HISTORISK PERSPEKTIV... 5 2. DEFINITIONER OG BEGREBER... 7 2.1. COMPLIANCE... 7 2.2. COMPLIANCE VS. CONCORDANCE

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH)

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH) Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Bestyrelse/Board: Århus, den 24. september 2011 Svar fra: Dansk Oftalmologisk Selskab Vedr.: Dimensionering af speciallægeuddannelsen

Læs mere

Rapport. Waste-runde i Endokrinologisk. Sygeplejeambulatorium RHE den 19.08.2015. Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Holstebro

Rapport. Waste-runde i Endokrinologisk. Sygeplejeambulatorium RHE den 19.08.2015. Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Holstebro Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Rapport Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Waste-runde i Endokrinologisk

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug patient vejledningen I 10. udgave I 2009 138 opdaterede patientvejledninger nd Fi www.patient vejledningen.dk på din in ad g ba der an gs sid gs i d e n ko en af de - klar til brug PRODUKTRESUMÉ PRODUKTRESUMÉ,

Læs mere

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d.

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Sederingspraksis på danske sygehuse Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Projektgruppe Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF, København Birgitte Viebæk Christensen Afdelingslæge,

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Generalforsamlingsreferat

Generalforsamlingsreferat Generalforsamlingsreferat The Danish Society for Biomedical Engineering Affiliate to: International Federation for Medical and Biological Engineering (IFMBE) and European Alliance for Medical and Biological

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution

National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution Helene Bygholm Risager Centerchef, Center for alkoholbehandling,

Læs mere

Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE

Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Uddannelse og ansættelser Uddannelse Januar 1990 November 2001 Medicinsk embedseksamen, Københavns Universitet. Specialist i anæstesiologi. Aktuel ansættelse

Læs mere

Parodontitis og diabetes

Parodontitis og diabetes Parodontitis og diabetes CARLA C. PONTES ANDERSEN Diabetes er en metabolisk sygdom med stigende prævalens på verdensplan. Situationen i Danmark er den samme, og det anslås, at ud af 100 voksne danskere

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen?

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Lone Ekstrøm Ragn, RA/QA Konsulent Tirsdag den 17. juni 2014, 17.10 17.30 Ragn Regulatory Consulting Børn som forsøgsdeltagere

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere