Program. Transportministeriet

Transkript

1 Program Blok I Skatteministeriets kørselsafgifts program Behov for Teknisk Myndighed Implementering Segment-baseret roadpricing Fra vejsegmenter til sammenhængende vejnet Håndhævelse af afgift Transportministeriet Side 1

2 Program Blok II Fastsættelse af km-takst External cost calculations for trucks Overvæltning i priser og belastning af brancher Lessons learned og opsamling Transportministeriet Side 2

3 DK Lorry Road Pricing 12/ /2013 Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen

4 Emner 1. Beslutning, organisering og tidsplan 2. Afgiftsordning 3. Forretningsmodel og teknisk løsning Transportministeriet Side 4

5 December 2008 Regeringen fremlægger med denne publikation en langsigtet, grøn plan for fremtidens transport Transportministeriet Side 5

6 December 2008 En plan, hvor grønne bilskatter skal få danskerne til at tænke på CO2 og miljø, når de køber bil. Og hvor kloge kørselsafgifter skal få os til at bruge bilen, hvor det skaber mindst trængsel, støj og forurening Transportministeriet Side 6

7 Implementeringsprojekter før nuværende regering August 2010 Implementeringsprojekt etableres i Skatteministeriet Maj 2011 Implementeringsprojekt i Skatteministeriet lukker August 2011 Implementeringsprojekt etableres i Sund & Bælt Oktober 2011 Implementeringsprojekt lukker i Sund & Bælt Transportministeriet Side 7

8 November 2011 Regeringen og Enhedslisten: Vil videreføre arbejdet med indførelse af kilometerbaserede kørselsafgifter for lastbiler Der skal hurtigst muligt implementeres en ambitiøs model Transportministeriet Side 8

9 Regeringen og Enhedslisten: Afgiften skal give et større provenu end allerede forudsat i Forårspakke 2.0 og trafikaftalen fra 2009 Det ekstra provenu skal bruges på at gøre den kollektive trafik bedre og billigere Transportministeriet Side 9

10 Tidsplan (Marts 2012) Faser Mobilisering Design og specifikation Udbud og kontrakt Implementering Go-live Fin-tuning Transportministeriet Side Side 10

11 Februar 2013 I den nuværende situation, hvor en styrkelse af erhvervslivets rammevilkår er centralt, vil det ikke være hensigtsmæssigt at pålægge erhvervslivet denne ekstra byrde Regeringen har derfor besluttet, at kørselsafgifter for lastbiler ikke vil blive indført Transportministeriet Side 11

12 Kørselsafgiftssystemet er teknisk komplekst, og administrations- og driftsomkostningerne udgør en betydelig del af det samlede forventede provenu Hvis det på et senere tidspunkt viser sig muligt at indføre kørselsafgifter for lastbiler uden væsentlige økonomiske omkostninger, kan det igen være relevant at overveje at indføre kørselsafgifter Transportministeriet Side 12

13 Emner 1. Beslutning, organisering og tidsplan 2. Afgiftsordning 3. Forretningsmodel og teknisk løsning Transportministeriet Side 13

14 Modeller for afgiftsordningen Jf. Skatteministerens svar på SAU 295 Transportministeriet Side 14

15 Eksempel: km Transportministeriet Side 15

16 Meget mere om afgiftsordningen i Blok 2 Fastsættelse af km-takst Maria Meiner, Vejdirektoratet Værdi på lastbilernes miljøpåvirkning Ole Kveiborg, Cowi Overvæltning i priser Thomas Odgaard, Incentive Ændring i omkostninger og overflytning Thomas Odgaard, Incentive Transportministeriet Side 16

17 Emner 1. Beslutning, organisering og tidsplan 2. Afgiftsordning 3. Forretningsmodel og teknisk løsning Transportministeriet Side 17

18 Hovedprocesser : Opkrævning Subscription OBU distribution Guidance On-board equipment installation On-board equipment data collection Identification of toll segments Calculation of charge. Tax decision Collection and recovery Complaints Transportministeriet Side 18

19 Hovedprocesser 2: Overholdelse Compliance data collection Compliance data analysis Documentation of possible fraud Collection and recovery of sanctions Complaints Vehicle stops Sanctions Collection and recovery of sanctions Transportministeriet Side 19

20 Forretningsmodel Styring Ejer og ledelse og ejerskab Teknisk myndighed Infrastrukturmyndighed Overholdelsestjeneste Opkrævningstjeneste Opkrævning Overholdelse Transportministeriet Side 20

21 Forretningsmodel flere opkrævningstjenester Styring Ejer og ledelse og ejerskab Teknisk myndighed Infrastruktur myndighed Opkrævningstjeneste med forsyningspligt Overholdelsestjeneste Opkrævningstjeneste Andre godkendte opkrævningstjenester Opkrævning Overholdelse Transportministeriet Side 21

22 Independent Technical Authority Tax appeals, compliance & enforcement Multiple Charging services Compliance Revenue Assurance back office function Enforcement Enforcement Transportministeriet Side 22

23 Lorry Road Pricing Blok 2 første del Fastsættelse af km-takst Maria Meiner, Vejdirektoratet Værdi på lastbilernes miljøpåvirkning Ole Kveiborg, Cowi Overvæltning i priser Thomas Odgaard, Incentive Ændring i omkostninger og overflytning Thomas Odgaard, Incentive Transportministeriet Side 23

24 Lorry Road Pricing Blok 2 anden del Lessons learned, Martina Zabic, Per Skrumsager Hansen Transportministeriet Side 24

25 Lessons learned Man ikke overtage teknisk løsning fra et andet land Transportministeriet Side 25

26 Lessons learned EETS-direktivet øger kompleksitet, men kan reducere omkostninger Transportministeriet Side 26

27 Lessons learned Market er klar til at levere roadpricing for lastbiler Transportministeriet Side 27

28 Lessons learned Dialog med markedet betaler sig Transportministeriet Side 28

29 Lessons learned Dialog med andre landes operatører af roadpricingordninger giver stor værdi i planlægningsfasen Transportministeriet Side 29

30 Lessons learned Tæt involvering af interessenterne fra begyndelen især SKAT, politiets, Vejdirektoratet, brugernes organisationer Transportministeriet Side 30

31 Lessons learned Lovgivning får stor indflydelse på valg af tekniske løsninger Transportministeriet Side 31

32 Behov for en Teknisk Myndighed Skatteministeriets kørselsafgiftsprojekt for lastbiler Martina Zabic Civilingeniør, Ph.d.

33 European Electronic Tolling Systems (EETS) One vehicle, one contract, one OBU I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/52/EF om interoperabilitet mellem elektroniske vejafgiftssystemer i EU blev det fastlagt, at der skal etableres en europæisk elektronisk vejafgiftstjeneste, herefter kaldet EETS. Direktivet fastlægger et sæt tekniske standarder og krav, samt en abonnementsaftale mellem kunden og operatøren eller mellem kunden og udbyderen af tjenesten. Den europæiske elektroniske vejafgiftstjeneste EETS har således sat rammerne for, hvordan vejafgiftstjenesten i EU skal implementeres. Èn kontrakt med én EETS udbyder skal gælde i alle EETS roadpricing systemer Martina Zabic 2

34 EETS Direktivet om interoperabilitet (EU) tillader, at enhver EETS udbyder kan tilbyde roadpricing tjenester på det danske vejnet. EETS ordningejer skal acceptere enhver EETS udbyder skal udforme og vedligeholde et Toll Domain Statement der beskriver de generelle betingelser for EETS udbyderes adgang. EETS udbyder skal søge registrering og godkendes skal indgå EETS kontrakter der dækker alle EETS roadpricing systemer inden 2 år fra deres registrering Martina Zabic 3

35 EETS krav EETS registreringsprocessen angives ifølge beslutningen 2009/750/EG af Europa Kommissionen. Alle EETS udbydere skal registrere sig hos en Notified Body (nationalt) Økonomisk, juridisk og teknisk godkendelse Udstedelse af Declaration of Conformity En EETS ordningsejer skal acceptere alle EETS registrede udbydere og tilbyde dem at gennemgå Suitability-for-Use tests Martina Zabic 4

36 EETS krav Performed by Notified Bodies Performed by Technical Authority Martina Zabic 5

37 Baggrund En road pricing ordning Etableres sædvanligvis ved en ikke-teknisk, finansielt fokuseret organisation, Kræver yderligere tekniske færdigheder og viden til både design samt til at sikre gennemførelsen opfylder de krævede standarder. En teknisk myndighed skulle derfor bistå Skatteministeriet som ejer af systemet med præcisering af de tekniske spørgsmål samt fortolkning af den tekniske del af kontrakten med leverandøren Martina Zabic 6

38 Formål Teknisk myndighed er den myndighed, der er bemyndiget af ordningsejer til at etablere, godkende og vedligeholde tekniske krav og processer. Den tekniske myndighed udøver en service til bompengeopkræveren til verifikation/validering, godkendelse og accept af tjenesteydelser inden for ordningen Martina Zabic 7

39 Hovedfunktioner Sikre testfaciliteter At sikre at testfaciliteter opfylder godkendelseskriterierne gennemgå en række (witness) tests sammen med leverendøren Gennemgå Suitability for Use test At sikre at udbyderen gennemgår anvendelsesegnetheds tests for at påvise, at produkt og service er gældende for det danske LRP system. Suitability for Use tests omfatter interface Test, E2E Acceptance Test og Hypercare, som teknisk myndighed er vidner til og validerer om godkendelseskriterierne er mødt. Monitorering Igangværende vurderinger, revision og verifikation af service udbyderne. Kræve performance rapporter og data for at vurdere, at kravene til udførelsen af tjenesten er mødt. Årligt vil Teknisk Myndighed også kræve en revision af de tekniske procedurer og udstyr Martina Zabic 8

40 Etablering af Teknisk Myndighed Den tekniske myndighed blev fastslået af kørselsafgiftsprogrammet under programmets udvikling og design faser, skulle drives af Vejdirektoratet efter kontraktunderskrivelse. Derfor blev arbejdet i den tekniske myndighed opddelt i to overordnede dele: Udviklingen af den tekniske myndighed Den følgende løbende drift af systemet Tæt samarbejde med Vejdirektoratet Definition og beskrivelse af roller, opgaver og ansvar Definition af nødvenige ressourcer mv Martina Zabic 9

41 Det videre arbejde En fælles samlet registrering og anvendelsesegnethedsproces Indledt samarbejde med både den tyske og franske ordning Der arbejdes på en EETS-Specifikation inden for programmet af Stockholmgruppen Tilpasse trinene i godkendelsesproceduren, så Test-delen kan reduceres, hvis tjenesteudbyderen allerede har bestået samme test hos et andet EETS Toll domæne Martina Zabic 10

42 Segment-baseret kørselsafgift Skatteministeriets kørselsafgiftsprojekt for lastbiler Martina Zabic Civilingeniør, Ph.d.

43 GNSS Road Pricing Forskellige systemer og løsninger Fælles grundlæggende princip Registrere kørsel Opkræve afgiften Omregne til kørselsafgift Martina Zabic 2

44 Lorry Road Pricing Takseringsgrundlaget GNSS OBU monteret i lastbilen EETS kompatibel GPS position opsamles per sekund Hyldeprodukt fra markedet Købt service fra forskellige udbydere Tekniske udfordringer Udfald og fejl i data Flere udbydere, forskellig kvalitet Definition af KPIs Definition af tests Registrering af kørsel (GNSS) Omregning til takst Opkrævning af afgift Martina Zabic 3

45 Lorry Road Pricing Afgiftsgrundlaget Rådata omregnes til pris I OBU eller backoffice Reducerer data (fra punkter til tur) Sikring af beskyttelse af annonymitet Definition af afgiftsområde Alle veje, zoner mv Differentiering af pris Opdatering/Ændring Registrering af kørsel (GNSS) Omregning til takst Definition af takseringmetode Km-baseret (pris per faktiske distance) Segment-baseret (pris per påkørt segment) Opkrævning af afgift Martina Zabic 4

46 Segment-baseret taksering Map-matching Anvender digitalt vejnet Genskaber kørte tur (udfra logik) Ved udfald i data: korteste vej eller luftlinje princip Passering af betalingspunkter Definition af placering på vej (geo-objekter) Kræver ikke digitalt vejnet/map-matching Genskaber kørte tur (udfra detektering) Ved udfald i data: A-B-C princip Martina Zabic 5

47 Segment-baseret taksering Forskellige definitioner af placering på vej (geo-objekter) Martina Zabic 6

48 Segment-baseret taksering Map-matching Fordele Er logisk tænkende" Central map-matching muliggør value-added-services (f.eks. trafikinformation) Fleksibilitet (udvidelse, ændringer mv.) Velegnet til større/tæt vejnet Ca. 97% korrekt detekteret ture (inkl. byzone) Ulemper Simple algoritmer (upræcise) Avancerede algoritmer (tidskrævende) Juridisk svært at definere hvornår man er afgiftspligtig Betalingspunkter Fordele Er simpelt Et betalingspunkt kan repræsentere flere vejsegmenter Entydigt hvornår man er afgiftspligtig Lettere at definere alle takseringspunkter (lovgivning) >97% detekteringsrate (motorvejsnet) Ulemper Udfordringer ved tætliggende veje (by, afgiftsfrie parallelveje mv.) Uegnet til et tæt afgiftsvejnet Martina Zabic 7

49 Opkrævning Sikring af fair afgiftsgrundlag Undgå over/undertaksering Implementere validering og redundante processer Imødekomme overholdelsesprocent (compliance) Sikring mod snyd Alternativ opkrævningsmetode (enforcement) Trade-off: omkostninger vs. gevinst Juridisk Overenstemmelse i forhold til lovgivning Persondata beskyttelse Registrering af kørsel (GNSS) Omregning til takst Opkrævning af afgift Martina Zabic 8

50 EETS Road Pricing Management EETS service udbydere Road Directorate Leverer en service til Scheme Toll Owner Charger (KPIs) Infrastructure Technical Contract Management Authority Authority EETS godkendt OBU Legislation Network and Approvals Permissions Ansvarlige for korrekt GNSS registrering Ansvarlige for korrekt taksering (segment) Ministry of Taxation Ministry of Taxation Anvender Tax Collection forskellige beregningsmetoder Tax Compliance Operations Operations GNSS data forbliver hos udbyderen PPP Contractor Detekteret Universal segmenter Charging fremsendes til PPP Toll Contractor Charger Service (opkræver) Toll Charger Sammenholder med data fra enforcement Other approved Godkender Commercial EETS Charging udbydere Services Sikrer at KPIs imødekommes Charging PPP Contractor Commercial Charging Service Ministry of Taxation Road Directorate Revenue Assurance Service Danish Police & Customs Enforcement Operations Revenue Assurance Martina Zabic 9

51 SCENARIER FOR AFGIFTSVEJNETTET Projektleder Henrik Clemmensen - Afdelingen for Sektoranalyse, Vejdirektoratet Aalborg Trafikdage 2013 Special Session: Skatteministeriets kørselsafgiftsprogram

52 INDHOLD Udenlandske erfaringer Udpegning af et sammenhængende afgiftsvejnet til kørselsafgifter for lastbiler Opdeling af afgiftsvejnettet i vejsegmenter til brug for afgiftsopkrævningen i et GNSS-baseret kørselsafgiftssystem Håndtering af udfordringer med sivetrafik

53 UDENLANDSKE ERFARINGER Hvordan defineres et sammenhængende afgiftsvejnet for kørselsafgifter for lastbiler? Forskelle i afgiftsvejnettets udbredelse i andre europæiske ordninger bl.a. afhængig af teknologi (GNSS/DSRC) Tyskland: Motorvejsnettet og enkelte større motorvejslignende hovedlandeveje (oprindeligt). - Udvidet med yderligere 1000 km hovedlandevej i aug Østrig: Alle motorveje og motortrafikveje Schweiz: Hele vejnettet (men den valgte teknologiske løsning er ikke tilladt i EU) Frankrig: km statsvej km regional/kommunal vej (udover de i forvejen betalingspligtige veje under koncessionsaftaler)

54 UDPEGNING AF AFGIFTSVEJNETTET Forudsætninger / hensyn Teknisk mulig at gennemføre (lever op til kravene i et GNSS-baseret system) Minimering af sivetrafik - Trafiksikkerhed - Miljømæssige konsekvenser - Sikring af afgiftsprovenu Mulighed for kontrol- og håndhævelse Kommunikerbar ift. trafikanterne (lastbilchaufførerne)

55 UDPEGNING AF AFGIFTSVEJNETTET Gennemførsel af trafikmodelkørsler på fire regionale trafikmodeller OTM, Sjællandsmodellen, Jylland/Fyn samt Nordjyllandsmodellen Afgiftsniveau på henholdsvis 1, 1,5 og 2 kr. pr. kørt km. Landstrafikmodellen? Tre hovedscenarier Motorveje & parallelveje (ca km) Statsvejnettet (3.800 km) Statsvejnettet + parallelveje (ca km) + en række varianter heraf

56 UDPEGNING AF AFGIFTSVEJNETTET

57 SIMULERING MED TRAFIKMODEL OVER JYLLAND/FYN AFGIFT PÅ 1 KR. PR. KM.

58 SIMULERING MED TRAFIKMODEL OVER JYLLAND/FYN AFGIFT PÅ 2 KR. PR. KM.

59 RISIKO FOR SIVETRAFIK Skift i rutevalg over lange afstande Skift i rutevalg over kortere afstande Helt lokale skift i rutevalg

60 RISIKO FOR SIVETRAFIK

61 AFGIFTSVEJNETTET RESULTATER Generelle resultater Der vil uundgåeligt være sivetrafik, specielt til umiddelbare parallelruter og generelt til det underliggende vejnet Men store lokale forskelle og det er generelt usikkert, hvordan vognmændene/chaufførerne vil reagere på en kørselsafgift Erfaringsmæssigt er resultaterne på linje med de observerede forhold i andre europæiske kørselsafgiftsordninger Afgiftsvejnettet bør være en afvejning på baggrund af Hvor stor en mængde sivetrafik er acceptabel? Vurdering af resultaterne fra trafikmodeller Trafikfaglige vurderinger (nationalt og lokalt) Sund fornuft

62 SEGMENTERING AF AFGIFTSVEJNETTET

63 SEGMENTERING AF AFGIFTSVEJNETTET Velkendt GNSS-teknologi: Inddeling af afgiftsvejnettet i afgiftssegmenter/betalingsstrækninger Antal afgiftssegmenter = omkostninger Min. længde ca. 1 km, max. 10 km Gennemsnit ca. 4 km.

64 SIVETRAFIKSUDFORDRINGER Opkrævning af kørselsafgifter på veje i og omkring større byområder fx byer med omfartsveje,

65 SIVETRAFIKSUDFORDRINGER byer med bynære motorveje,

66 SIVETRAFIKSUDFORDRINGER Og byer med flere indfaldsveje

67 LØSNINGER? Forskellige segmenteringsprincipper

68 LØSNINGER?

69

70 LØSNINGER?

71 LØSNINGER? Ingen generelle løsninger på trafiksituationen omkring byerne (hver by er unik) Mulighed for at foretage en individuel (skrivebords) vurdering af de trafikale forhold omkring hver enkelt by på afgiftsvejnettet Men derfor vil der være behov for justeringer på lokalt plan, fx i forhold til eksisterende begrænsninger på lastbiltrafikken, lokale ønsker mv. Som en del af en kørselsafgiftsordning bør der foregå en tæt overvågning af trafikudviklingen på og udenfor afgiftsvejnettet før og efter ordningen går i luften Observationsvejnet? Mulighed for justering af afgiftsvejnettet

72

73

74 FASTSÆTTELSE AF KM-TAKST TIL KØRSELSAFGIFT FOR LASTBILER Specialkonsulent Maria Meiner - Afdelingen for Sektoranalyse, Vejdirektoratet Aalborg Trafikdage 2013 Special Session: Skatteministeriets kørselsafgiftsprogram

75 EU-REGLER Eurovignetdirektivet (1999/62/EC ): seneste ændret oktober 2011 Hvad: regulerer medlemslandenes opkrævning af vejafgifter for lastbiler med en maksimal tilladt totalvægt på over 3,5 ton Hvor: gælder for opkrævning på TEN-vejnettet og øvrige motorveje Hvordan: sætter bl.a. rammerne for fastlæggelsen af den vægtede gennemsnitlige kilometertakst

76 ELEMENTER I KM-TAKSTEN Samlede årlige omkostninger ved tunge lastbilers brug af motorvejsnettet = Infrastrukturomk. + miljøomk. + administrationsomk. Gennemsnitlig km-takst = Samlede årlige omkostninger / årlige trafikarbejde med lastbiler på 12 tons og derover på motorvejsnettet

77 INFRASTRUKTUROMKOSTNINGER DEN ANVENDTE METODE Samlede infrastrukturomkostninger pr. år: Kapitalomkostninger: renteomkostninger af nettokapitalværdien + afskrivninger Omkostninger til drift og vedligehold: Landskabspleje, vintervedligeholdelse, rengøring af infrastrukturelementer, trafiksikkerhedstiltag mv. + administration Administrationsomkostninger til kørselsafgiftssystem

78

79 KAPITALVÆRDIEN AF STATSVEJNETTET Bottom-up approach, der anvender følgende infrastrukturkategorier: Arealerhvervelse Jordarbejder og afvanding Bære- og bindelag Belægninger Diverse vejudstyr Broer og tunneler Servicearealer

80 KAPITALVÆRDIEN I 2011 Genanskaffelsværdimetoden anvendes til at fastlægge bruttokapitalværdien af statsvejnettet for 2011 De anvendte mængder beregnes ud fra Vejdirektoratets databaser over infrastrukturelementer De anvendte priser er så vidt muligt baseret på de seneste udbud af anlægs- og driftarbejder

81 AFSKRIVNINGER De samlede årlige afskrivninger er beregnet som en ren lineær afskrivning, baseret på: Bruttokapitalværdien af de enkelte infrastrukturelementer Levetider for de enkelte infrastrukturelementer Gennemsnitsalderen for de enkelte infrastrukturelementer Nettokapitalværdien 2011 er beregnet som bruttokapitalværdien fratrukket de akkumulerede årlige afskrivninger.

82 For perioden er Finanslovens budgetoverslag lagt til grund for de investeringer der planlægges til og med 2015

83 KAPITALVÆRDIEN Infrastrukturelement Bruttokapitalværdi mia. kr. Nettokapitalværdi mia. kr. Land aquisition 16,1 15,9 Earthworks and drainage 31,8 28,6 Base and binder layers 18,3 8,9 Road surface 4,5 1,6 Road equipment 5,9 3,2 Bridges and tunnels 34,7 24,0 Service areas/lay-bys 1,4 0,7 Total 112,6 82,8 Mill. DKR (mill. EURO) Interest costs 4205 (564) Depreciation 1288 (173) Total 5493 (737)

84

85 FORDELING AF OMKOSTNINGER PÅ KØRETØJSTYPER Proportionalt fordelte omkostninger (lineært efter køretøjskilometre) Kapacitetsafhængige omkostninger - Personbilækvivalenter anvendes til at fastlægge omkostningsbidrag Vægtafhængige omkostninger - Æ10-ekvivalenter anvendes til at fastlægge omkostningsbidrag

86 INFRASTRUKTUROMKOSTNING Trafikarbejdet på motorvejsnettet med lastbiler 12 tons og derover i 2015 = 1160 mia. km

87 MAKSIMALE TAKST PR. KM Maksimale vægtede gennemsnitlige omkostninger pr. km for lastbiler 12 tons Vægtede gennemsnitlige infrastrukturomkostninger 1,71 Vægtede gennemsnitlige miljøomkostninger 0,10 I alt, ekskl. omkostninger til adm. af kørselsafgift 1,81

88 DIFFERENTIERING AF TAKTSTEN Differentiering i henhold til EU-direktiv mv. Environmental Class Up to 3 axles Axles Class 4 axles or more A: EURO VI B: EEV, EURO IV and V and retrofitted EURO III C: Others (EURO 0 3)

89 ALLOCATION PRINCIPLES Building/ Maintenance Proportionally attributed costs System-specific costs for cars etc. System-specific costs for light goods vehicles System-specific costs for heavy goods vehicles Capacity-dependent costs Weight-dependent costs Total Land acquisition 1,00 1,00 Earthworks and drainage Base and binder layers Road surface Bridges and tunnels Road equipment Service areas and lay-bys Administration and upkeep Lorry Road Pricing System B. 1,00 1,00 M. 1,00 1,00 B. 1,00 1,00 M. 1,00 1,00 B. 1,00 1,00 M. 0,45 0,10 0,45 1,00 B. 0,10 0,90 1,00 M. 0,10 0,90 1,00 B. 0,33 0,67 1,00 M. 0,33 0,67 1,00 B. 0,20 0,15 0,05 0,60 1,00 M. 0,20 0,15 0,05 0,60 1,00 0,45 0,10 0,45 1,00 M. 1,00 1,00

90 Emission costs per vehicle km 2015 (EURO cents) EURO norm Urban roads Rural roads EU MAX COWI MW EU MAX COWI MW DKR EURO , ,44 EURO ,02 8 5,22 After charge is implemented EURO 2 9 8,37 7 5,34 Mill km Kr EURO 3 7 6,55 6 4,41 0,33 131,5 43,2 EURO 4 4 3,65 3 3,02 0,0 EURO ,0 after DEC ,76 2 1,16 0,09 640,5 55,4 EURO 6 0 0,21 0 0,15 0,00 390,0 0,0 After DEC ,0 98,6 Weighted average Vægtet gns. luftforureningsomkostning 0,085 kr/km 0,085 0,084824

91 Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Eksterne omkostninger for lastbiler >12 ton Ole Kveiborg, AUGUST 2013 TRAFIKDAGE 2013

92 Formål med analysen Baggrund og mål Input til notifikation til DG MOVE omkring evt. danske kørselsafgifter Dokumentation af grundlag for fastsættelse af afgifter Overholdelse af EU direktiver AUGUST 2013 TRAFIKDAGE 2013

93 Hvilke veje Motorveje I byer mellem byerne Øvrige statsveje I byerne Udenfor byerne AUGUST 2013 TRAFIKDAGE 2013

94 Køretøjskategorier Sololastbiler Sættevogntog/vogntog Bruttovægt Lastbiler med bruttovægt over 3,5 tons og op til 12 tons Lastbiler med bruttovægt over 12 tons med 2 eller 3 aksler Lastbiler med bruttovægt over 12 tons med 4 aksler eller mere Euro norm AUGUST 2013 TRAFIKDAGE 2013

95 Det trafikale grundlag Totaler ud fra VDs tællinger og opgørelser Fordelinger ud fra prognoser fra DTU Transport / DCE Motorways Other state roads State roads total Cars and vans Trucks ( tonnes GVW) Trucks (> 12 tonnes GVW) Buses Total AUGUST 2013 TRAFIKDAGE 2013

96 Fordelinger af trafikken 100% 2 or 3 axles and 3.5 to 12 t 100% 2 or 3 axles and more than 12 t 80% 80% 60% EURO VI EURO V + EEV 60% EURO VI EURO V + EEV 40% 20% EURO IV EURO III EURO 0 - II 40% 20% EURO IV EURO III EURO 0 - II 0% % or more axles and more than 12 t All trucks 100% 100% 80% 80% 60% EURO VI EURO V + EEV 60% EURO VI EURO V + EEV 40% 20% EURO IV EURO III EURO 0 - II 40% 20% EURO IV EURO III EURO 0 - II 6 0% 26. AUGUST TRAFIKDAGE %

97 Fordeling danske og internationale biler AUGUST 2013 TRAFIKDAGE 2013

98 Emissions faktorer CO 2, CO, SO2, VOC, PM, NO X Gennemsnitlige emissionsfaktorer i 2010 for PM på motorveje Kilde: DCE beregninger vha. COPERT IV AUGUST 2013 TRAFIKDAGE 2013

99 Enhedsomkostninger Priser fra enhedspriskataloget Enhedspriser, der er anvendt i omkostningsberegningerne, 2010 priser Kilde: Det danske enhedspriskataloget, centrale estimater AUGUST 2013 TRAFIKDAGE 2013

100 Omkostninger per køretøjstype og EURO norm Average emission costs for all EURO norm classes, AUGUST 2013 TRAFIKDAGE 2013

101 Luftforureningsomkostninger i AUGUST 2013 TRAFIKDAGE 2013

102 Luftforureningsomkostninger Foreløbige beregninger viser, at danske tal ligger lidt under de maksimale afgiftsniveauer opstillet i EU direktivet: AUGUST 2013 TRAFIKDAGE 2013

103 Støjomkostninger Step 1. Noise levels are calculated for all streches of roads on the state road network Different vehicle classes have different noise emissions. The noise emission on a specific road stretch is a function of the speed and the number of vehicles during a given period of the day or night. Step 2 In this step the number of dwellings exposed to noise on each road stretch is determined. These calculations use data from the Danish Road Directorates noise mapping, digital address points and information from the Danish Building and Housing to calculate the number of households exposed to noise AUGUST 2013 TRAFIKDAGE 2013

104 Støjomkostninger The Danish unit for measuring traffic noise is SBT The SBT expresses the noise annoyance caused to the inhabitants of dwellings The price of an SBT contains two elements Annoyance costs Health costs AUGUST 2013 TRAFIKDAGE 2013

105 Estimeret støj på danske veje i 2015 Total SBT from 2015 traffic on state roads in Denmark AUGUST 2013 TRAFIKDAGE 2013

106 Støjomkostninger Step 3 Total noise impact (SBT) is broken down by vehicle class, road type and urbanization AUGUST 2013 TRAFIKDAGE 2013

107 Støjomkostninger By dividing the amount of SBT by the amount of vehicle kilometres for the specific vehicle class and multiplying with the cost of an SBT, the following noise costs per. kilometer for trucks can be calculated: Noise cost per km for HVD's break down by road type and urbanisation AUGUST 2013 TRAFIKDAGE 2013

108 Støjomkostninger - sammenligning Noise cost per km for HVD's break down by road type and urbanisation, Euro cent/km Upper limits for noise cost, Euro cent per km AUGUST 2013 TRAFIKDAGE 2013 Source: Annex IIIb2 in the EU Directive

109 Regional fordeling af afgifter Har også prøvet at se på konsekvenserne af afgifterne for forskellige erhverv I stil med Incentives beregninger Men også på den regionale fordeling Brugt arbejdspladser til at fordele AUGUST 2013 TRAFIKDAGE 2013

110 Jo mørkere (grøn, blå) jo større andel af afgifter AUGUST 2013 TRAFIKDAGE 2013

111 Kørselsafgift for tunge køretøjer Skatteministeriet. Foråret 2012 Aalborg Trafikdage 2013 Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte 1 Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER

112 To analyser En kørselsafgift for tunge køretøjer vil betyde Forhistorien Det overvejes politisk at indføre en kørselsafhængig vejafgift for tunge køretøjer over 12 ton. Skatteministeriet har oplyst at, afgiften vil blive pålagt de km statsveje og muligvis også km. kommuneveje. Skatteministeriet forventer, at afgiften vil medføre et samlet afgiftsprovenu på mio. kr. To analyser 1. Overvæltning i priser og belastning af brancher 2. Ændring i omkostninger og overflytning til andre transportformer 2

113 1. Overvæltning i priser og belastning af brancher Lastbiloperatørernes reaktionsmuligheder: Absorbering eller overvæltning? Absorbering eller overvæltning? Afgøres af konkurrencesituationen i markedet. Konkurrencesituationen på transportmarkedet for vejtransport er hård + Mange små operatører + Lave entréomkostninger + Ens omkostningsstruktur + Homogent produkt Hård konkurrence Overvæltning Jo hårdere konkurrence, der er i et marked, des mere tilbøjelig vil virksomhederne være til at hæve priserne som følge af en omkostningsstigning. Absorbering Overvæltning Operatørerne kan fastholde priserne og dermed absorbere ekstraomkostningen, hvorved deres profitmargin reduceres. Operatørerne kan overvælte ekstraomkostningen på transportkunderne ved at sætte priserne op, hvilket vil betyde fald i efterspørgslen og dermed et fald i den totale fragtmængde. 3

114 1. Overvæltning i priser og belastning af brancher Reaktionskæde 1. Branchen absorberer (delvist) meromkostningen Kørselsafgift indføres Transportoperatørerne overvælter afgiften For en given branche stiger omkostningerne til transport 2. Branchen overvælter (delvist) meromkostningen på salg af varer til slutbrugere (off. og privat) 3. Branchen overvælter (delvist) meromkostningen på salg til af halvfabrikata til andre brancher Ved option 3 vil der i modsætning til option 1 og 2 være afledte effekter, forstået på den måde, at meromkostningen ikke vil være endeligt allokeret. Option 3 kan betragtes som en indirekte meromkostning. Højere output-priser som følge af den direkte meromkostning vil betyde dyrere input for aftagerbrancherne, som igen vil medføre dyrere output. Branche 1 Branche n Højere output priser Branche 1 Branche n Højere input priser 4

115 1. Overvæltning i priser og belastning af brancher Afgiftsincidens mio.kr mio.kr. 70% 713 mio.kr. 25% 114 mio.kr. 4% 0 mio.kr. 0% Stigning i transportomkostninger Absorberet af transportoperatørerne Overvæltet i danske forbrugerpriser Overvæltet i eksport Absorberet af transportkøberne Lidt metode: + Vi har opbygget en beregningsmodel, som simulerer de input-output-strømme på forrige slide. + Analysen er baseret på Danmarks Statistiks nyeste tilgængelige input-output-tabeller for Graden af absorbering og overvæltning er kortlagt ved hjælp af data fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og en konkurrencemodel. + Outputtet fra beregningsmodellen er den endelige allokering af meromkostningen på brancher, forbrugere, transportoperatører og på eksport 5

116 1. Overvæltning i priser og belastning af brancher Resultat: Meromkostningen opdelt på brancher Handel Industri Transport Bygge og anlæg Information og kommunikation Sundhed og socialvæsen Landbrug, skovbrug og fiskeri Videnservice Offentlig administration, forsvar og politi Ejendomshandel og udlejning Finansiering og forsikring Vandforsyning og renovation Undervisning Rejsebureauer, rengøring og anden Energiforsyning Hoteller og restauranter Råstofindvinding Andre serviceydelser mv. Kultur og fritid 207 mio.kr. 100 mio.kr. 46 mio.kr. 37 mio.kr. 33 mio.kr. 30 mio.kr. 22 mio.kr. 22 mio.kr. 16 mio.kr. 15 mio.kr. 13 mio.kr. 13 mio.kr. 10 mio.kr. 10 mio.kr. 8 mio.kr. 7 mio.kr. 6 mio.kr. 765 mio.kr. 613 mio.kr. 6

117 1. Overvæltning i priser og belastning af brancher Resultat: Meromkostning ift. produktionsværdi Handel Industri Transport Vandforsyning og renovation Landbrug, skovbrug og fiskeri Bygge og anlæg Information og kommunikation Andre serviceydelser mv. Hoteller og restauranter Videnservice Energiforsyning Sundhed og socialvæsen Offentlig administration, forsvar og politi Kultur og fritid Rejsebureauer, rengøring og anden Undervisning Råstofindvinding Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning 0,06% 0,05% 0,05% 0,05% 0,03% 0,02% 0,02% 0,02% 0,02% 0,02% 0,02% 0,01% 0,01% 0,01% 0,01% 0,01% 0,01% 0,10% 0,21% 7

118 1. Overvæltning i priser og belastning af brancher Følsomhedsanalyser: Afgiftsincidens Stigning i transportomkostninger (basis = 2800) Absorberet af transportoperatørerne (basis = 0) Overvæltet i danske forbrugerpriser (basis = 713) Overvæltet i eksport (basis = 114) Absorberet af transportkøberne (basis = 1972)

119 2. Ændring i omkostninger og overflytning til andre transportformer Et overblik Kørselsafgiften indføres Lastbiloperatørerne hæver priserne Jf. analyse 1 Godstransporter overflyttes til søeller jernbanetransport De højere godspriser medfører fald i efterspørgslen efter godstransport 9

120 2. Ændring i omkostninger og overflytning til andre transportformer Det har vi gjort Vi udvælger transportkorridorer Nationale, internationale og transit Et konkurrencedygtigt alternativ eksisterer (sø eller bane) Vi kortlægger transportomkostningerne Vej Sø Bane Vi opgør ændringerne i transportomkostninger Vi opgør den forventede overflytning og fald i efterspørgsel Elasticiteter 10

121 2. Ændring i omkostninger og overflytning til andre transportformer Resultat: Ændring i omkostninger, kr. Kombi - uden afgift Vej - uden afgift Kombi - med afgift Vej - med afgift ,0% 1,9% 0,0% 1,3% 0,4% 1,3% 1,9% 2,1% 2,5% ,2% 8,4% 10,9% 0 Oslo - Duisburg Gøteborg - Milano København - Budapest Aarhus Manchester Esbjerg - Zeebrugge Aarhus - København Transit International National 11

122 2. Ændring i omkostninger og overflytning til andre transportformer Resultat: Ændring i prisforskel mellem transportløsninger, kr. Besparelse uden afgift Ekstra besparelse som følge af kørselsafgifter Oslo - Duisburg Gøteborg - Milano København - Budapest Aarhus Manchester Esbjerg - Zeebrugge Aarhus - København Transit International National 12

123 2. Ændring i omkostninger og overflytning til andre transportformer Resultat: Ændring i transportarbejdet i Danmark, % Efterspørgsel Overflytning Samlet Kombi Transit 0,0% 0,5% 0,4% International -0,3% 0,2% -0,1% National -2,5% 0,7% -1,8% Samlet -0,2% 0,4% 0,2% Vej Transit -0,2% -1,1% -1,3% International -0,2% 0,0% -0,3% National -1,4% 0,0% -1,4% Samlet -1,1% -0,1% -1,1% 13

124 Hovedpointer fra Skatteministeriets projekt Man ikke overtage teknisk løsning fra et andet land EETS-direktivet øger kompleksitet, men kan reducere omkostninger Market er klar til at levere roadpricing for lastbiler Dialog med markedet betaler sig Dialog med andre landes operatører af roadpricingordninger giver stor værdi i planlægningsfasen Tæt involvering af interessenterne fra begyndelen især SKAT, politiets, Vejdirektoratet, brugernes organisationer Lovgivning får stor indflydelse på valg af tekniske løsninger Ministry of Transport Page 15