Håndbog for fanebærere. Side 1. Rundvisning på Frihedsmuseet. Årsskrift Besigtigelse på Københavns Rådhus

Transkript

1 Side 1 Storkøbenhavn Nummer Rundvisning på Frihedsmuseet Rundvisning på Frihedsmuseet den 9. april, er flyttet til d. 22 maj kl , se vedlagte. (Arrangementet er aflyst grundt branden på Friheds museet) Besigtigelse på Københavns Rådhus Rundvisning på Københavns Rådhus d. 11 september 2013, se vedlagte. DS orientering januar 2013 Der er nu i alt 1467 medlemmer. Siden årsskiftet er der kommet 170 medlemmer til, og der er udmeldt/slettet 60, heraf de fleste på grund af dødsfald/kontingentrestance. Der er 862 enkeltmedlemmer og 605 foreningsmedlemmer. Faner og Flag I år er der i alt 300 flag og faner til uddeling. Tildelingen er stort set det samme som i Selv om der var reduceret en smule i tildelingen i 2012, blev alle tilgodeset. Kun enkelte foreninger, der ikke ønskede at støtte os ved medlemskab eller salg af de små Valdemarsflag, fik afslag. Foreninger der melder sig ind eller som er medlemmer, har 1. prioritet. Håndbog for fanebærere Arbejdet med udarbejdelse og redigering og trykning af "Håndbog for Fanebærere" og undervisningsmaterialer er færdigt. Håndbogen blev præsenteret,og uddelt på repræsentantskabsmødet. Årsskrift 2013 Årsskriftet er en del af denne forsendelse. sammen med et ark Valdemarsflag som gave (dog med mulighed for betale for det eller at donere et beløb til DS. Storkøbenhavn, se medsendte brev) Beslutningsreferat fra generalforsamlingen Lokalforeningen for Storkøbenhavn 2013 Lokalforeningens generalforsamling blev 4 marts i år, igen gennemført i MOVIA Trafiks hovedkvarter på Toftegårds Plads. Der deltog 26 medlemmer. Lokalforeningens formand Chr. Ankerstjerne Rønneberg bød velkommen og takkede MOVIA for at ville huse generalforsamlingen. Der blev sunget Der er ingenting, der maner. Formanden forestod derefter valg af dirigent. Lokalforeninger Der har i 2012 været arbejdet en del med at få etableret egentlige lokale foreninger en del steder. I 2 store kommuner er det lykkedes, nemlig i Randers og i Fredericia. I de næste par måneder forsøges etableret foreninger i Nordvestsjælland, og i Næstved/Vordingborg. Herudover planlægges møde om lokalforening i et par af de områder, hvor DS endnu ikke er repræsenteret. ad 1: Valg af dirigent Gunnar Bak Cedermann som er forretningsfører i Landsforeningen - blev valgt uden mod-kandidater. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig i henhold til lokalfoeningens vedtægter.

2 Side 2 ad 2: Valg af 2 stemmetællere Jan Kaare Christensen og Kirsten Jacobsen ad 3: Formandens beretning for 2012 Formanden afgav lokalforeningens beretning for Se beretningen side 3. Formandens beretning blev godkendt af generalforsamlingen. ad 4: Kassererens gennemgang af regnskab for 2012 Regnskabet blevet gennemgået af foreningens regnskabsfører Käthe Salvang. Revisor havde grundigt gennemgået det foreliggende regnskab og der var ingen bemærkninger. Regnskabet blev godkendt af generalforsamlingen. ad 5: Behandling af indkomne forslag Der var ingen forslag til behandling. ad 6: Fastsættelse af eventuelt lokalt kontingent Der var ikke indkommet forslag om et lokalt kontingent, og generalforsamlingen besluttede, at der ikke skulle opkræves lokalt kontingent for ad 7: Valg af bestyrelse C. Ankerstjerne Rønneberg blev genvalgt som formand, Ib Ketler og Søren Cruys-Bagger blev genvalgt som bestyrelsesmedlemmer. Disse tre er valgt for en periode på 2 år frem til generalforsamlingen i ad 8: Valg af suppleanter Valgt som suppleanter til bestyrelsen blev Evald Jensen og Lars Hven Troelsen. Disse to er valgt for en periode på 1 år frem til generalforsamlingen ad 9: Valg af revisor og revisorsuppleant Erik Jønsson blev valgt som revisor for en periode på 1 år frem til generalforsamlingen Kirsten Rosendal blev valgt som revisorsuppleant for en periode på 1 år frem til generalforsamlingen ad 10: Valg af deltagere til Landsforeningens repræsentantskabsmøde Bestyrelsesmedlem Käthe Salvang og bestyrelsessuppleant Evald Jensen blev valgt til at repræsentere lokalforeningen ved landsforeningens repræsentantskabsmøde i Kongrescenter Vingstedcenter lørdag den 9. marts ad 11: Eventuelt Valdemarsdagen falder på en lørdag. Lokalforeningen gennemfører flagfest på dagen med start i Holmens Kirke kl. 15. Alle er velkomne. Foreningsblade kan have brug for en side om Danmarks-Samfundet. Københavns Marineforenings blad UDKIGGEN har en side til udlån. Kontakt redaktøren. Der nedsættes en sponsorgruppe som en arbejdsgruppe under bestyrelsen. Interesserede skal kontakte lokalformanden. Der bør kunne købes øl og sodavand til salg ved generalforsamlingen. Københavns Marineforening tilbyder lån af foreningens marinestue på Marinestation Køben-havn (Holmen). Ballerup Linedance sælger valdemarsflag ved større dansearrangementer med stor succes.

3 Side 3 Alle medlemmer, der har en e-post-adresse, bør, hvis de ikke allerede er det, registreres i lokalforeningens database. Hvis der er sket ændringer, bedes rettelser indsendt til lokalforeningen. Anvendelse af elektronisk post vil i den grad kunne fremme medlemsinformationen og mindske portoudgifterne. Dirigenten afsluttede herefter generalforsamlingen i Danmarks-Samfundets lokalafdeling. Beretning ved generalforsamling i DS, Storkøbenhavn den 4. marts 2013: 2012 blev for Danmarks-Samfundet i Storkøbenhavn et spændende og begivenhedsrigt år. Den 15. januar deltog vi med vor nye store fane i Hendes Majestæt Dronningens 40 års regeringsjubilæum. Sammen med en række soldaterforeninger dannede vi en faneborg på hver side af Frederiksgade mellem Amalienborg og Bredgade, hvorigennem den kongelige karet med regentparret kørte på vej til modtagelse på Københavns Rådhus. Det var et meget smukt skue, da alle faner sænkedes til vandret for Majestæten og Prinsgemalen, da kareten kørte igennem Frederiksgade. Valdemarsdag den 15. juni 2012, foreningens højtidsdag, indledtes med mindehøjtidelighed ved Danmarks-Samfundets mindesmærke for de faldne frivillige fra Sverige, Norge og Finland under de to slesvigske krige. Her blev mindetalen holdt af ambassaderåd ved den finske ambassade Lotta Nymann-Lindgren. Det var en fin tale, der sluttede en slags ring, da vi nu igennem de sidste tre år har haft talere fra henholdsvis den svenske, norske og finske ambassade. Senere på dagen afholdt vi valdemarsfest, hvor viceadmiral Jørgen Borch holdt en fornem og meget personlig tale for Dannebrog. Amager Folkedansere hjalp til ved uddelingen af de nye flag og faner, Glostrup Sangforening sang og Kvindelige Marineres Musikkorps spillede, som de har gjort det ved valdemarsfesterne igennem nu mange år.

4 Side 4 Der er stor grund til på dette sted atter at takke både Holmens Kirke, folkedanserne, koret og musikkorpset for deres mangeårige velvilje over for Danmarks-Samfundet i København. Efter den festlige Gudstjeneste, hvor viceadmiralen også forestod uddelingen af flag og faner, da Hendes Højhed Prinsesse Elizabeth havde fået forfald, gik vi med 8. Livregiments Musikkorps i spidsen til Rosenborg Eksercerplads. Siden har vi fået vort navn og mærke broderet på fanen. Det er meget nydeligt arbejde udført af Aalborg Flagfabrik. På eksercerpladsen blev årets valdemar givet til Københavns Kommune, hvorefter 8. Livregiments Musikkorps underholdt. Jeg vil her gerne takke musikkorpset for dets fine optræden og ikke mindst Den kongelige Livgarde for husly og fortsat stor opbakning til afviklingen af Valdemars festerne. Endelig blev vor nye store fane indviet på eksercerpladsen. Det foregik på traditionel vis ved, at viceadmiral Jørgen Borch slog det første søm i for Hendes Majestæt Dronningen, anden næstformand i Københavns Borgerrepræsentation Mogens Lønborg slog det andet søm i for fædrelandet og jeg som lokalforeningsformand slog det tredje og sidste søm i for Danmarks-Samfundet i Storkøbenhavn. Den 5. juni deltog vi i lighed med tidligere år i Navy Day på Dragør Fortet med en salgsstand. Den 6. juni deltog en stor del af bestyrelsen som gæster ved Malmøs fejring af det svenske flags dag. Vi blev som sædvanlig meget hjerteligt modtaget, og Danmarks-Samfundets sølvnål blev ved den lejlighed tildelt til Malmøs Borgmester. Det er en mangeårig tradition, at vi henover sundet deltager i hinandens flagfester. Otte repræsentanter fra Skåne deltog da som sædvanlig også i vores valdemarsfest den 15. juni. Den 29. august deltog Danmarks-Samfundet i Storkøbenhavn med fane ved den årlige højtidelighed i mindelunden i mindet om samarbejdspolitikkens sammenbrud den 29. august Vi foranledigede ved denne lejlighed på vegne af Frihedskampens Frednings- og Mindefond, at i alt 20 flag og faner fra værnsforeninger og hjemme-

5 Side 5 værnet deltog i mindehøjtideligheden. Jeg vil gerne her igen opfordre alle medlemmer til at møde op ved denne smukke højtidelighed i 2013, som jo samtidig er 70 årsdagen for samarbejdspolitikkens sammenbrud. Den 18. november foretog vi en genudlevering af et flag til krigssejlerne i forbindelse med De Allierede Danske Våbenfællers mindehøjtidelighed ved mindeankeret i Nyhavn. I 2012 blev der desværre ikke holdt noget særligt medlemsarrangement. I 2013 håber vi derimod på at kunne afholde hele to medlemsarrangementer. Det ene vil være en rundvisning på Frihedsmuseet den 9. april og det andet en rundvisning på Københavns Rådhus til september. Der vil selvfølgelig blive udsendt nærmere besked herom. Herudover vil vi selvfølgelig atter stille med en fane i Mindelunden den 29. august. Ellers består bestyrelsens arbejde for tiden primært af forberedelsen af dette års valdemarsfest, der igen vil foregå i Holmens Kirke og på Rosenborg Eksercerplads. Vi har fået tilsagn fra folketingsmedlem Søren Pind om, at han gerne vil holde talen for Dannebrog. Som tidligere nævnt bliver vi jævnligt bedt om at foretage genudleveringer ved særlige lejligheder og at forestå faneindvielser, og vi gør det altid med stor glæde. Det er en stor oplevelse hver gang at være vidne til, hvor korrekt de forskellige foreninger altid gerne vil udføre indvielsen af deres fane. En meget stor oplevelse var det ved en ceremoni i officersmessen på Livgardens Kaserne den 23. februar at modtage kr. fra Remmenfonden til afviklingen af de næste fem års valdemarsfester i København. Remmenfonden er stiftet af Hotel d Angleterres ejer hr. Remmen, der for kort tid siden er gået bort. Fonden yder primært sociale, kulturelle og lægevidenskabelige velgørenhedsdonationer. Vi er ikke mindst i denne tid, hvor det er meget svært at opnå sponsorstøtte, Remmenfonden dybt taknemmelige for denne støtte til vort arbejde. Vi havde da også den store glæde ved valdemarsfesten, at fru Remmen sammen med sin datter deltog som særligt indbudte gæster. I 2012 modtog vi ligeledes kr. i donation fra C. W. Strandes Legat. Denne donation er vi ligeledes meget taknemmelig for. Jeg vil endelig gerne takke vore medlemmer for den stadige støtte. Ethvert bidrag enten i form af sponsorstøtte eller kontingentindbetaling er med til fortsat at gøre det muligt for os at holde så stor og så festlig en valdemarsfest, som vi nu igennem en årrække er blevet vant til i København. I den forbindelse kan jeg nævne, at vi København i 2012 fordoblede vort salg af valdemarsflag i forhold til salget i Vi modtager i bestyrelsen dog fortsat meget gerne forslag til, hvordan vi kan blive ved med at sælge valdemarsflag og gerne mange flere. Sluttelig vil jeg opfordre så mange som mulig til at besøge vor lokale hjemmeside. Vi håber, at vore medlemmer er glade for den og de informationer, man kan finde på den. Jeg vil også gerne igen opfordre alle medlemmer, der har en e- mailadresse, til at give os denne, da det vil både lette udsendelsesarbejdet og spare os for en del portoudgifter. Hvis man skifter e-postadresse, er det ligeledes vigtigt at give os besked derom. Med disse ord vil jeg slutte denne beretning for Under evt. vil landsforeningens forretningsfører (og vor dirigent ved generalforsamlingen her i aften) Gunnar Bak Cedermann kort fortælle om seneste nyt fra landsforeningen. Tak!

6 Side 6 Efter generalforsamlingen blev der serveret kaffe og Dannebrogs kage. Under kaffen fortalte, tidligere næstkommanderende på Kongeskibet Dannebrog, orlogskaptajn Haraldur Joensen om livet ombord på Dannebrog. Af flagkonsulent i Danmarks-Samfundet Søren Cruys-Bagger Denne artikel er flagviden om baggrunden for og traditioner med at flage på halv stang. Siden 1700 tallet har det været en fast procedure i mange lande, at man i forbindelse med personers død, kirkelige handlinger, nationale mindedage, nationale begivenheder (tsunamibølgen i Thailand i 2004 hvor en del danskere blev slået ihjel) eller ved krigshandlinger, flages på halv stang. Mange lande har faste flagregler og flagbestemmelser for flaget på halv stang samt en national betydning af, at flaget er på halv stang. Forklaringen på, at flaget sættes på halv stang, er at dødens usynlige flag kunne vaje ovenover. Ved det engelske militær er det stadig en tradition og en fast flagningsbestemmelse, at flaget hales præcist kun så langt ned, at der kan hænge et usynligt flag ovenover. Alle lande med en lang national flagtradition og flaghistorie anvender flag på halv stang som en del af den måde, hvorpå man viser respekt og ydmyghed. Måden at flage på signalerer en bestemt handling. Ved danske bisættelser eller begravelser flages der på halv stang så længe den kirkelige handling varer. I nogle lande f.eks. Saudi Arabien tillægges flaget en religiøs betydning, som betyder at det aldrig må sættes på halv stang. I kristendommen symboliserer halv stang sorgen og når flaget sættes på hel stang, symboliserer det Jesu opstandelse. Det betyder, at når Dannebrog skal benyttes til at symbolisere eller markere en bestemt begivenhed, skal dette ske gennem udførelse af en fast procedure. Ved at nedhale flaget på halv stang viser Dannebrog respekt for tilstanden sorg. Under livet ombord på Dannebrog, blev der vist en video fra Dannebrogs togt til Færøerne og Grønland i Hvorfor flages der på halv stang? Dannebrog som nationalt symbol viser aldrig sorg. Et flag på halv stang synliggør tilstanden sorg. Etablering af denne tilstand gennemføres ved en fast og ensartet procedure. Flaget hejses først helt til tops, hvor det forbliver et øjeblik, og derefter nedhales til halv stang. Når Dannebrog ikke mere skal synliggøre tilstanden sorg i forhold til en menneskelig begivenhed eller i forhold til

7 Side 7 en hændelse. hejses flaget på hel stang. Under anvendelse af denne procedure sker der en for alle, synlig markering af overgangen fra flagets normale tilstand til den aktuelle tidsbegrænsede tilstand hvor der vises sorg. Den irske antropolog Richard Jenkins skriver i sin bog fra 1998: Dannebrog i dansk dagligliv, at Dannebrog anvendes til at landsbyen kan udvise respekt for en afdød ved at flage på halv stang over hele byen. At flage på halv stang er dermed en fælles måde at symbolisere og udvise en kollektiv respekt og sorg. Gennem flagningen kan man derfor give udtryk for sine følelser og sin opmærksomhed overfor de pårørende. Hvor stammer den tradition fra med at nedhale flaget på halv stang? Der findes ikke historiske eller religiøse troværdige kilder som entydigt peger på, hvor fra denne måde at vise sorg på stammer fra. Nogle få kilder beskriver dog skikken med at vise sorg ved at flage på halv stang. Skikken skulle stamme fra søfolk i 1600-tallet. De halede flaget halv ned, for at give plads til dødens usynlige flag på toppen af masten. Til den danske folkemindeforskning blev der i 1886 stillet følgende spørgsmål: Det er vist en almindelig skik at flage på halv stang ved jordefærd; men hvor vidt er den skik udbredt, som findes på visse egne, at når jordfæstelsen er til ende, hejses flaget op på hel stang for resten af dagen? Hvorfra stammer denne skik, og hvad mon der ligger til grund for den? Så allerede dengang har spørgsmålet om hvor fra denne skik har sit udspring været aktuelt. Der findes ikke noget svar på det stillede spørgsmål i de historiske kilder jeg har haft adgang til. Hvorfor skal flaget helt til tops og derefter på halv stang og når det nedtages, hvorfor skal det til tops først? I forbindelse med et dødsfald anvendes Dannebrog til at markere begivenheden. Det sker ved, at når flaget er på halv stang, viser det tilstanden sorg. Når en soldat bliver dræbt i en international operation, flages der på halv stang ved Forsvarets etablissementer for i Danmark at symbolisere det, der er sket, og at Danmark bærer sorg. Flagning i forbindelse med dødsfald finder normalt sted på dødsdagen. Hvis dødsfaldet sker sent på dagen, eksempelvis kort tid før solnedgang, kan der også flages på halv stang dagen efter. Hvis dødsfaldet sker efter solnedgang, må der flages på halv stang dagen efter. Grundlæggende viser Dannebrog ikke sorg, men brug af flaget ved kirkelige handlinger har betydet, at flagning på halv stang er et entydigt synligt symbol på sorg, der tydeligt kunne iagttages af alle. Den tradition anvendes i mange forskellige sammenhænge, hvor der ønskes en markering og en personlig medfølelse eller sympati. Flagning på halv stang anvendes nu internationalt som tegn på sorg. Præsten Poul Joachim Stender fra Kirke Saaby på Midtsjælland har følgende begrundelse for hvorfor flaget skal til tops, når man flager på halv Flaget skal til tops, før det går på halv, for at symbolisere, at det altid er glæden, der skal have det sidste ord. Ved begravelser og bisættelser er flaget på halv, indtil gudstjenesten er forbi. Så bliver flaget hejst helt op for at fortælle, at døden ikke får det sidste ord. Den døde er hos Gud, og hos de sørgende skal sorgen blive til glæde. Officielle flagdage januar Nytårsdag 5. februar HKH Kronprinsesse Mary 6. februar HKH Prinsesse Marie

8 Side marts Langfredag (halv stang hele dagen) 31. marts Påskedag 9. april Danmarks besættelse 1940 (halv stang til kl. 12:00) Derefter på hel. 16. april HM Dronning Margrethe II 29. april HKH Prinsesse Bennedikte 5. maj Danmarks befrielse maj Kr. Himmelfartsdag 19. maj Pinsedag 26. maj HKH Kronprins Frederik 5. juni Grundlovsdag & Kampen ved Dybbøl juni HKH Prins Joachim 11. juni HKH Prinsgemal Henrik 15. juni Valdemarsdag & Genforeningsdagen 5. september Danmarks udsendte 25. december Juledag 29 januar Holmens Hæderstegn februar Kampen ved Mysunde februar Stormen på København april Slaget på Reden april Slaget ved Dybbøl april HKH Prinsesse Isabella 26. april Store Bededag 4. maj HH Prins Henrik 8. maj HH Prinsesse Elisabeth 9. maj Europadag & Kampen ved Helgoland juni Slaget ved Fredericia juni Skt. Hans Dag 1. juli Slaget ved Køge Bugt juli Slaget ved Fredericia juli Slaget ved Dynekilden juli HH Prins Felix 25. juli Slaget ved Isted august HH Prins Nicolai 30. august HM Dronning Anne-Marie 4. oktober Storm på Frederiksstad oktober HKH Prins Christian 26. december 2. juledag Andre mærkedage januar HKH Prins Vincent 8. januar HKH Prinsesse Josephine 24 januar HH Prinsesse Athena