Kære Vejle Gymnastik-Forening

Transkript

1 Kære Vejle Gymnastik-Forening Først og fremmest rigtig stort tillykke med jeres 125 års jubilæum. Det er ikke en hvilken som helst forening, vi fejrer med dette jubilæumsskrift. Det er en af Danmarks største gymnastikforeninger, som siden 1888 har været omdrejningspunkt for Vejleborgeres sundhed, fritidsliv og sociale fællesskab. Det er samtidig markeringen af 125 år med stadig fornyelse. Hvad der i starten var en gymnastikforening for byens handelsmænd i 1888, er i dag en gymnastikforening for hele Vejle by - både børn, unge, kvinder, mænd og seniorer. En forening, som har formået at følge med tiden og være på forkant med udviklingen i vejlensernes ønsker om idrætstilbud. Således er Vejle Gymnastik-Forening i dag en forening, hvor der er et tilbud til alle fra 1 år og opefter, og hvor hele familien bogstaveligt talt kan dyrke idræt sammen. De knap 100 instruktører og hjælpere i Vejle Gymnastik-Forening er loyale og dygtige til at efteruddanne sig og tage de nyeste tendenser til sig. Det er en af grundene til, at Vejle Gymnastik- Forening har et stærkt korps af frivillige, som er vigtig for foreningen. Konkurrence og opvisninger har altid været et centralt element i Vejle Gymnastik-Forening. I har mange gymnastiktalenter. Især springgymnastikken har en særlig plads i Vejle Gymnastik-Forening, som endda kan byde på et opvisningshold, som kommer rundt i verden, og tre konkurrencehold. Arne Sigtenbjerggaard borgmester Vejle Foreningens formand gennem 18 år sender samtidig med jubilæumsfejringen formandsfaklen videre til nye kræfter. Det er en fakkel, som man med historisk stolthed kan bære, når man ser på listen over tidligere formænd for foreningen. Ligeledes vidner rækken af æresmedlemmer og foreningens øvrige store personligheder om Vejle Gymnastik-Forenings stolte traditioner bygget på fællesskab, motion og trivsel som omdrejningspunkt. Det kan I godt være stolte af. Jeg håber, at Vejle Gymnastik-Forening fortsætter med at bringe livsglæde og sundhed til Vejles familier. På Vejle Kommunes vegne ønsker jeg jer endnu engang et rigtig stort tillykke med jeres 125 års jubilæum! Arne Sigtenbjerggaard Borgmester i Vejle 3

2 Vejle Gymnastik-Forening 125 års Jubilæum 2013 Redaktionsudvalg Poul Ulrich Jensn, tekstforfatter Ruth Larsen Tove Kallesøe Layout Kurt Gosvig Tryk PR Offset ApS, 7000 Fredericia Oplag 1500

3 Vejle Gymnastik-Forening 125 års Jubilæum 2013 Indhold Kære Vejle Gymnastik-Forening 3 At Vække Lyst hos de Unge for Gymnastikken 6 Vejle gymnastiske Forening 7 Den første opvisning 8 Sammenslutning til Vejle Gymnastik Forening 9 Blandt de bedste i Jylland 10 Drengene forsvinder - kvinderne kommer med 11 Jubilæum i en krisetid 13 Bestyrelsens vigtige rolle 14 Gymnastik i mellemkrigstiden 15 Fremgang for kvinderne 16 Nye gymnastikformer 17 Ungdomsarbejdet 19 Doktorens epoke slutter 20 Mod toppen af dansk gymnastik 22 En dansk juniormester 23 Foreningslivet 24 Udlandsturene 25 Vækst trods øget konkurrence 27 Grækenlandsturen Presset af aftenskolerne 29 Konkurrencegymnastik 30 Vejle Gymnastik-Forenings Springteam 32 Populær blandt unge og ældre 33 Nye udfordringer 35 Samarbejde mellem gymnastikforeningerne 37 Målrettede aktiviteter 39 En stor og livskraftig forening 40 En 40-årig institution 42 På tærsklen til 125 års jubilæet 44 Inger Holm 46 Finn O. Frederiksen 47 Tre markante personligheder 48 Henny Christensen ( ) 49 Signe Troelsen ( ) 50 Anvendt materiale 52 Vejle Gymnastik-Forenings bestyrelse i Efterskrift 54

4 At vække Lyst hos de Unge for Gymnastikken Franz Nachtegall ( ) Dansk gymnastikpionér Gymnastikkens pionerer I 1799 oprettede Franz Nachtegall et gymnastisk institut i København, stærkt inspireret af tyskeren J.C.F. Gutsmuths bog om Gymnastik for Ungdommen. Gymnastikken havde hermed holdt sit indtog i Danmark, og med Skoleloven i 1814 blev den optaget som fag for både drenge og piger. Den enevældige Frederik 6. så også gymnastikken som en gevinst for militæret, medens der til gengæld var langt til et folkeligt gennembrud. Det begyndte først med den politiske og økonomiske udvikling fra midten af 1800-tallet, hvor overgangen fra enevælde til folkestyre, krigen i 1864, industriens gennembrud og den kraftige vækst i bybefolkningen kom til at spille en afgørende rolle for gymnastikkens udbredelse og udformning i Danmark. I begyndelsen af 1860 erne dukkede skytteforeninger op rundt omkring i landet, hvor man med skydeøvelser og eksercits ville styrke Danmarks forsvar. Efterhånden som de militære ambitioner svandt, fik gymnastikken en stadig større plads, og det samme var tilfældet på de højskoler, der især tiltrak de unge på landet. I de hurtigt voksende provinsbyer var det fra begyndelsen af 1870 erne de frie gymnastikforeninger, der samlede folk med lyst til organiseret fysisk aktivitet. Forskellen mellem land og by blev også en politisk realitet, efterhånden som kampen mellem Højre og Venstre spidsede til, og den ideologiske styrkeprøve afspejlede sig endda i valget af gymnastikform. Den tyske gymnastik med vægten lagt på individuelle øvelser vandt indpas i byerne, der samtidig var Højres stærkeste bastion, medens den svenske gymnastik blev dyrket på landet, hvor Venstres tilhængere dominerede. Det var den Lingske form for legemsøvelser, der fra 1880 erne fik en stadig større plads på højskolerne. P. H. Lings svenske gymnastik gik mere efter skønhed, rank holdning og legemlig harmoni end de kraftprægede redskabsøvelser og halsbrækkende spring, der, trods deres tyske rødder, gik under betegnelsen dansk gymnastik. P.H. Ling ( ) Svensk gymnastikpædagog 6

5 Vejle gymnastiske Forening Gymnastikkens stigende popularitet i byerne førte til oprettelsen af Randers gymnastiske Forening i 1872 den første af de såkaldte frie gymnastikforeninger. Den blev hurtigt fulgt af flere, og i 1885 fik Vejle sin første gymnastikforening Frejr, der hovedsageligt henvendte sig til håndværkere. Byen var i en rivende udvikling, og nye fabrikker som C.M. Hess Jernstøberi, Vejle Textilfabrik og Vejle Bomuldsspinderi gjorde Vejle til provinsens driftigste industriby, hvor også handel og håndværk trivedes. Indbyggertallet voksede fra i 1860 til i 1901, og mange af de nye vejlensere havde deres rødder i de omliggende landsogne, hvor de kendte gymnastikken fra de lokale skytteforeninger. Der skulle da også kun gå tre år efter stiftelsen af Frejr, før Vejle fik endnu en gymnastikforening Vejle gymnastiske Forening (VgF), der så dagens lys den 16. september Initiativet kom fra to unge mænd, cand. pharm Johannes Wilkens og kommis Frederik Kragelund, der henvendte sig til byrådsmedlem, kammerråd og karetmager M.K. Jacobsen for at få hjælp til at stifte den nye forening, der især skulle rekruttere sine medlemmer fra handelsstanden. Om forarbejdet til foreningens stiftelse vides ikke meget, men der blev gået grundigt til værks, idet man fik tilsendt lovene fra Randers gymnastiske Forening. De blev med få ændringer vedtaget som love for VgF. Den nøjagtige ordlyd kendes dog ikke, for forhandlingsprotokoller foreligger først fra 1901, og de ældste kendte love er dateret den 27. september Formålsparagraffen var da at give byens befolkning lejlighed til at drive gymnastik og eventuelt anden idræt. Foreningens medlemmer kunne være aktive eller passive. Som aktive kan optages enhver uberygtet Mand og Kvinde, som er fyldt 15 Aar. Drenge under Den nye forenings eksistens blev bekendtgjort i Vejle Amts Avis og Vejle Amts Folkeblad, og her kunne man ud over bestyrelsen også præsentere en anden vigtig person gymnastiklæreren. Det var oversergent J.V. Rasmussen fra Jelling, og han havde allerede inden foreningens officielle stiftelse påbegyndt øvelserne i byens eneste gymnastiksal på Borgerskolen ved Kirketorvet. Gymnasterne havde muligvis her kunnet drage nytte af byrådsmedlem M.K. Jacobsens opbakning under forhandlingerne med byens skoleudvalg, som havde stillet salen til rådighed tirsdag og fredag aften. Tiden var kommet, hvor man kunne glæde sig ved at se et sjattet, kraftløst, holdningsløst Mandfolk i Løbet af nogle Aar udvikle sig kraftigt og smukt og se Gymnastikken sætte sit Præg paa ham, ogsaa i hans daglige Gerning. Forventningerne var store, og Vejle Amts Avis kunne kun hilse initiativet velkommen. For selv om byen ikke just manglede foreninger, havde man her fået en med det prisværdige formål at vække Lyst hos de Unge for Gymnastikken. 7

6 Den første opvisning Foreningen lagde ud med et hold på godt 30 mand, der allerede i løbet af den første sæson følte sig klar til at præsentere deres færdigheder for et større publikum. Opvisningen fandt sted i Vejle Teaters sal den 24. februar 1889, hvor gymnasterne var iført ens dragter bestående af en med røde Baand kantet hvid Tricottrøje, røde og hvide Livbælter og hvide Benklæder. Programmet bestod af fritstående forberedende øvelser, bajonetfægtning og hugning, øvelser i højde- og længdespring, forskellige spring, der gik ind under betegnelsen smidighedsøvelser, øvelser i ringe og trapez samt voltigering (spring over hest). Det sås tydeligt, at J.V. Rasmussen som de fleste andre gymnastiklærere i landet havde sin baggrund i den militære gymnastik. Den vellykkede præsentation blev overværet af adskillige af byens honoratiores med amtmand Carl von Nutzhorn i spidsen, og han holdt inden det afsluttende bal en tale om gymnastikkens opdragende betydning. Arrangementet, der ikke mindst skulle være en reklame for foreningens arbejde og dermed skaffe flere medlemmer, såvel aktive som passive, blev i det hele taget en stor succes, og i den følgende tid meldte 72 vejlensere, her iblandt en række af byens bedre stillede borgere, sig som passive medlemmer til et årligt kontingent på 4 kroner. Der var således allerede ved afslutningen af den første sæson skabt et solidt grundlag for foreningens fortsatte virke. Vejle Gymnastik-Forenings første præsentationshold 1889 under ledelse af oversergent J.V. Rasmussen. 8

7 Sammenslutning til Vejle Gymnastik Forening De fysiske rammer var imidlertid beskedne. Borgerskolens gymnastiksal havde lavt til loftet, men der var dog rekvisitter til bajonet- og fleuretfægtning samt hest, ringe, trapez, udstyr til højdespring, tov og svingtov. Inden foreningens anden sæson gik i gang blev et af de redskaber, som ikke fandtes i Vejle skolevæsens regi, barren, taget op til diskussion. Den var stærkt savnet, og i forbindelse med en ekstraordinær generalforsamling, hvor kommis Asger Møller blev valgt som afløser for Fr. Kragelund, blev der tegnet bidrag til anskaffelsen af en barre. Den ankom den 8. september 1889, men der skulle et par års træning til, før gymnasterne følte sig sikre nok til at tage den med i opvisningerne. Dem var der ellers adskillige af, for succesen i Vejle Teater blev fulgt af præsentationer i bl.a. Skyttehuset og i Jelling, hvor arrangementet, der Medlemmer af VGF øver sig sidst i 1890 erne i barren på Borgerskolen ved Kirketorvet. Gymnastiksalen havde så lavt til loftet, at det kneb med at strække helt ud. Foto: A.H. Faber Vejle Stadsarkiv) inkluderede et hold af de lokale seminarister, blev afholdt til fordel for sognets fattige. Den 21. april 1890 var der vagtskifte på instruktørposten, idet oversergent J.V. Rasmussen blev afløst af sergent J.H. Madsen, der samtidig var gymnastiklærer i Frejr. De to foreninger var ellers ude i en hård konkurrence om medlemmerne, for gymnastikinteressen var i begyndelsen af 1890 erne markant faldende i Vejle, og det så ud til at Frejr stod stærkest. Den alvorlige situation førte til et krisemøde i Haandværkerforeningen den 13. december 1893, og det var åbenbart på høje tid, for her blev ifølge referatet VgF, der i den senere tid havde ført en hensygnende tilværelse, genoprettet. Der valgtes en bestyrelse med sagfører Ad. Ohrt som formand, og man udtalte herefter håbet om, at Foreningen i Fremtiden maa finde den Støtte, uden hvilken den ikke kan udfolde en tilfredsstillende Virksomhed, hos Enhver, der interesserer sig for den gavnlige og smukke Idræt. Der blev udsendt opfordringer til at indtræde som passivt medlem i foreningen, men det var dog en stakket frist, for Frejr gik i offensiven ved også at optage andre end håndværkere - det var oven i købet lykkedes at kapre nogle af de dygtigste gymnaster fra VgF. Problemet med den lave tilslutning til begge foreninger og kampen om medlemmer løstes dog ved en sammenslutning, så Vejle efter den 1. november 1895 i stedet for en forening for håndværkere og en for handelsstanden havde fået en forening med navnet Vejle Gymnastik Forening (VGF), der henvendte sig til alle samfundsgrupper. 9

8 Blandt de bedste i Jylland Efter sammenslutningen kastede VGF sig ud i konkurrencer med den stærke Horsens Gymnastikforening, dog uden det store held, men ved et jysk gymnastikstævne i Aarhus den 23. maj 1896 kom to af VGF s deltagere hjem med bronzemedaljer. Samme år forærede en kreds af Vejles damer foreningen en fane et smukt silkebanner, der var både håndbroderet og malet. Indvielsen blev meget højtidelig, idet alle foreningens medlemmer mødte op i Borgerskolens gymnastiksal, og den nye fane blev allerede i februar 1897 forsynet med den første plade efter sejr over Fredericia Gymnastikforening. På det tidspunkt var J.H. Madsen på grund af sygdom blevet afløst af løjtnant, cand. phil. C. Ishøy, der også var gymnastiklærer ved Latinskolen. Han virkede som lærer for herreholdet frem til 1905, og under hans kyndige ledelse fik præsentationsholdet en styrke, der bragte det op blandt de bedste i Jylland. Også på formandsposten, der de foregående år havde været udsat for hyppige personskift, kom der stabilitet. Den blev i august 1897 overtaget af læge Knud Møller, og han styrede foreningen med sikker hånd de følgende 40 år. Det gik imidlertid stadig ned ad bakke med antallet af aktive medlemmer - frafaldet var stort, og ved sæsonstarten den 20. september 1903 mødte kun ni mand, et antal der i december var stort set halveret. Efter dette absolutte lavpunkt gik det dog atter fremad, så der ved næste sæsonstart kunne mønstres mellem 25 og 30 aktive. Til gengæld var der økonomiske problemer at bekymre sig om, for gymnastikrekvisitterne var efterhånden så nedslidte, at alt undtagen barren måtte fornyes mellem 1901 og Og det var ikke kun rekvisitfornyelser, der drænede foreningens kassebeholdning. For at give gymnasterne lejlighed til at afslutte aftenens træning med en afskylning bestemtes det på en generalforsamling den 2. september 1904 at anskaffe et Styrtebadsapparat til salen. Det bestod af et fælles kar med to brusere og blev for første gang benyttet i et lille rekvisitrum den 22. november Senere på sæsonen fik kassereren en kold dukkert, da blikkenslager Glud sendte en regning på 144 kroner i stedet for de 75 kroner, der var aftalt. Det endte dog med et kompromis på 100 kr. VGF s herrehold sæsonen under ledelse af C.F.A. Ishøy. I baggrunden gymnastikforeningens nye fane. Foto: H.P. Jensen. (Vejle Stadsarkiv)] 10

9 Drengene forsvinder - kvinderne kommer med Lige siden stiftelsen af VgF i 1888 havde man været klar over, at skulle foreningens eksistens sikres, måtte man have tag i ungdommen, og allerede i den anden sæson blev der oprettet et ungdomshold. Det optrådte ved en præsentation i Teatersalen den 23. februar 1890, hvor der medvirkede et Ældre Hold på 11 mand og et Yngre Hold på ni. Der var dog ikke den store forskel udover alderen, for ungdomsholdet havde indtil 1903 med få undtagelser samme lærer som herreholdet og lavede desuden de samme øvelser. Ungdomsskolen, hvor drengene kunne deltage til de var 14 år, fik en pæn søgning og nåede i 1892 op på 30 drenge, men i februar 1907 måtte den opgives på grund af lærermangel. Ungdomsarbejdet led yderligere skibbrud i december samme år, da forsøget på at oprette et drengehold mislykkedes. Årsagen til den manglende interesse blev angivet at være konkurrence fra Frivilligt Drenge Forbund, men det har givetvis også spillet ind, at foreningen havde valgt at løse sit lærerproblem ved at lukke ungdomsskolen. Konsekvensen var under alle omstændigheder, at det ikke lykkedes at få drengegymnastikken i gang igen før efter 1. verdenskrig. Det gik bedre med at holde på de ældre medlemmer, også selv om de ikke havde ambitioner om konkurrencedeltagelse. VGF fik sit første motionshold i februar 1905, da 15 mand fra Ældre Hold ønskede at skilles ud fra dette og dyrke gymnastikken på motionsbasis. Fortsættes næste side Herremotionsholdet i 1908 i Kirketorvets skoles gymnastiksal. Foto: Hans Albjerg. (Vejle Stadsarkiv) 11

10 Fortsat fra forrige side Der var dog en endnu større ændring på vej - oprettelsen af et damehold. Kvindernes indlemmelse i VGF blev første gang bragt til diskussion på generalforsamlingen i september 1906, hvor man kan læse i forhandlingsprotokollen, at: Uden for Dagsordenen foreslog Kontorist Thomsen at begynde med et Damehold. Hverken formand Knud Møller eller gymnastiklærer C. Ishøy havde noget principielt imod dette, men da der allerede i privat regi blev gjort en del for kvindegymnastikken i Vejle, mente de ikke, der var behov for det i foreningen. Hvad det var for nogle private tiltag, der tog sig af kvindegymnastikken, står hen i det uvisse, men i første omgang blev kvinderne ikke lukket ind. Det var dog en sag, der hurtigt kom på dagsordenen igen, og på et bestyrelsesmøde den 20. januar 1907 blev det besluttet at stille sig velvilligt til oprettelsen af en afdeling for kvindegymnastik efter sommeren. Så fra starten af sæsonen begyndte et kvindehold under ledelse af frk. M. Gertz. Det trænede to gange om ugen i Latinskolens gymnastiksal ved Nørrebrogade, og allerede den første sæson med kvindegymnastik blev en succes. Dameholdet under Frk. M. Gertz har bestaaet af ca. 30 Elever, som er mødt flittigt og gaaet godt frem. Det gode Resultat synes at love godt for denne Gren af Gymnastikforeningens Virksomhed. Og således blev VGF trods betænkelighederne i begyndelsen foregangsforening for kvindeidrætten i Vejle. Den gymnastik, holdet dyrkede, bestod i de første år af de samme øvelser som mændenes - forberedende øvelser, spring, ringe, trapez samt balanceøvelser på bom o.l., men det virkede åbenbart ikke afskrækkende, for allerede den 15. oktober 1908 kunne man stille to hold med hver ca. 20 kvindelige gymnaster. Foreningen fik i øvrigt bedre træningsforhold, da man i 1909 opnåede tilladelse til at benytte den nye gymnastiksal, der var opført ved Friskolen bag Rådhuset. Der var tilsagn om gratis lys, men foreningen skulle selv bekoste renholdelse af salen. Desuden kunne det formedelst 25 øre månedligt blive til et koldt brusebad efter gymnastikken. Denne udgift skulle dog afholdes af de enkelte medlemmer selv. Det første damehold Holdet blev frem til 1910 ledet af frk. M. Gertz. Stående bagest ses foreningens formand Knud Møller og i baggrunden over ribberne hænger P.H. Lings instruktionstavler med Ret og Fejl. Foto: Hans Albjerg. (Vejle Stadsarkiv)] 12

11 Jubilæum i en krisetid Mændenes præsentationshold deltog i tiåret fra 1897 til 1907 i 16 konkurrencer, hvoraf de 11 blev vundet. Det er derfor ikke mærkeligt, at denne periode, hvor den gymnastikmæssige ledelse hovedsageligt var C. Ishøys ansvar, er blevet kaldt VGF s guldalder, for holdet var blandt de bedste i Jylland. Men også dameholdet begyndte at gøre sig bemærket - første gang ved en præsentation sammen med herremotionsholdet den 6. december Opvisningen trak fuldt hus i Friskolens gymnastiksal, hvor 15 damer udførte en række øvelser, der viste, at de havde arbejdet med Liv og Lyst. Begejstringen var stor blandt publikum, og herefter var vejen banet for kvindernes medvirken ved adskillige lejligheder. VGF s hold deltog i foreningens første 25 år i 32 præsentationer og 23 konkurrencer, og efterhånden skiftede gymnastikken karakter. I jubilæumsskriftet fra 1913 karakteriseredes de første år som den voldsomme Gymnastiks Tid, hvor man skaffede sig publikums bevågenhed ved at udføre farlige smidighedsøvelser som flyvespring fra springbræt over 12 stole og luftspring over en snor anbragt i næsten 2 meters højde. Man lavede desuden akrobatiske øvelser i ringe og trapez, men med præsentationsholdets deltagelse i konkurrencer skete der et skift fra det akrobatiske mod en mere stilren udførelse af øvelserne i alle deres faser. I sæsonen var antallet af damer vokset til 63, som under frk. Bolette Nielsens ledelse var i god fremgang, men ellers var der ikke megen feststemning omkring 25-års jubilæet. Det altoverskyggende problem var den manglende opbakning især fra ungdommens side. Formanden Knud Møller anførte, at Teknisk Skole og Handelsskolen holdt på de unge mennesker om aftenen, og desuden måtte Billedteatrene absolut besøges, og der skal promeneres paa Vejles Strøg med Cigar i Mund og Stok i Haand. Foreningen levede fortrinsvis af motions- og dameholdet, og økonomien var efterhånden temmelig anstrengt, idet man døjede med eftervirkningerne af en fejldisposition fra Et stort stævne i Skyttehuset med deltagelse af et større hold Aarhusgymnaster endte på grund af voldsomt regnvejr som en publikumsmæssig fiasko og noget af en økonomisk katastrofe. Der var dog ikke grund til den store fortrydelse, for konkurrencer og præsentationer var en nødvendighed for VGF. Her kunne gymnasterne få deres færdigheder målt, ofte mod andre byers gymnaster, men det var lige så vigtigt at få vist byens borgere resultatet af det opbyggende arbejde på træningsaftnerne og hverve nye aktive og passive medlemmer. Bestyrelsen i Siddende fra venstre lærerinde Sigrid Mølgaard Jensen, formand læge Knud Møller, C. Ishøy, gymnastikleder til Stående fra venstre gymnast sukkerfabrikant Ole Markussen, gymnast fotograf Hans Albjerg og gymnast smedemester Ingvardt Nyborg. Foto: Hans Albjerg. (Vejle Stadsarkiv)] 13

12 Bestyrelsens vigtige rolle Foreningens bestyrelse havde spillet en vigtig rolle for udviklingen gennem de første 25 år, der havde budt på både op- og nedture. Den bestod ved stiftelsen af tre personer: Formand M.K. Jacobsen, næstformand F. Kragelund og arrestforvarer Kjersmeier, der var sekretær og kasserer. I de første ni år var der en del udskiftning især blandt formændene. Kammerråd Jacobsen blev i 1890 afløst af stiftfysikus Mulvad, der var formand indtil 1893, hvor sagfører Ohrt overtog posten. Derefter fulgte løjtnant Peschardt fra 1894 til 1897, men så fik foreningen sin længst siddende formand, læge Knud Møller. De øvrige medlemmer af bestyrelsen, der hurtigt blev udvidet til fem personer, var ofte unge aktive gymnaster, og også her var der de første år hyppige ændringer. Det skyldtes dog ikke utilfredshed med forholdene eller personlige stridigheder, men var som regel begrundet med bortrejse fra byen og lignende praktiske årsager. I jubilæumsåret 1913 kunne VGF desuden markere sig som en af de første gymnastikforeninger i Danmark, der havde en kvinde i bestyrelsen. Det var lærerinde Sigrid Mølgaard Jensen. Også på det organisatoriske plan var VGF tidligt med til at sætte præg på udviklingen i Danmark. Ved stiftelsen af Dansk Gymnastik Forbund den 16. juli 1899 deltog C.F. Ishøy som delegeret i det konstituerende møde, og året efter, den 20. maj 1900, afholdt DGF sit delegeretmøde i Vejle med VGF som vært. Foreningen havde lejet en dampbåd, der sejlede gæsterne til Munkebjerg for at spise frokost, og derefter gik turen til Skyttehuset, hvor det egentlige møde blev afholdt. Efter en middag med mange taler blev gæsterne med drosche befordret til Vejle Teater, hvor 13 gymnaster fra VGF s Ældre Hold gav gymnastikopvisning. Hele arrangementet var en succes, men den var temmelig dyrekøbt, for de samlede udgifter på 311 kroner Lektor, cand. polit. og løjtnant C.F.S. Ishøy. Lærer ved Vejle Højere Almenskole, leder i VGF og formand for Vejle Boldklub (Vejle Stadsarkiv)] 14

13 Gymnastik i Mellemkrigstiden Trængsler for herrerne Jubilæumsfesten i 1913 blev trods medlemsmæssige og økonomiske bekymringer yderst vellykket. Kapelmester Alf Telling komponerede en jubilæumsmarch, og i Vejle Teaters sal gav Motionsholdet, Dameholdet og Herre-Præsentationsholdet en flot opvisning. I alt 60 gymnaster deltog, og om aftenen var der festmiddag og bal. Der var dog nye trængsler på vej, for allerede det følgende år lagde 1. verdenskrigs udbrud en alvorlig dæmper på foreningens aktiviteter. Da sæsonen 1914 gik i gang, var mange af de bedste mandlige gymnaster indkaldt til Sikringsstyrken, og i det hele taget kom en række udefra kommende omstændigheder de følgende år til at spille kraftigt ind på VGF s virke. Byens gymnastiksale måtte lukkes på grund af oliemangel til belysning, og ved verdenskrigens slutning satte udbruddet af den spanske syge en stopper for de fleste aktiviteter. I de svære år under 1. verdenskrig havde lederen af herreholdet haft noget af en uriaspost, og da man forsøgte at træne et hold op til deltagelse i Dansk Gymnastik Forbunds jubilæumsfest i København den 17. maj 1919, måtte det opgives efter de første 14 dages øvelser, da der ikke var tilslutning nok. Foreningen havde ellers til formålet ansat oversergent A.M. Andersen fra Fredericia til en løn af seks kroner pr. aften samt fri rejse på 3. klasse. Oversergent Andersen fortsatte på trods af denne nedslående start som lærer for herreholdet i den følgende tid, men det lykkedes ikke at genfinde det samme høje gymnastiske niveau som tidligere. Dette nåedes først under sergent Roddings ledelse af præsentationsholdet, som han overtog i Det så en overgang ud, som om det skulle lykkes ham at skabe fornyet interesse for herregymnastikken, og i 1922 fandt bestyrelsen herreholdet stærkt nok til at deltage i DGF s Gymnastikturneringens 1. Hold. Optimismen blev imidlertid gjort til skamme. Den første kamp skulle have fundet sted mod Hermod fra Esbjerg og Fredericia Gymnastikforening, men på grund af influenza måtte VGF trække sig. I stedet blev holdet henvist til en senere konkurrence i Aarhus, hvor fire hold deltog. Her var de seks dommere ikke Vejleholdet venligt stemt, men placerede det på sidstepladsen en position, der glimrende illustrerede herreholdets vanskeligheder i disse år. VGF gymnastikhold i Nyboesgades Skoles gymnastiksal i begyndelsen af 1920 erne, Foto: Ditlev Nissen.(Vejle Stadsarkiv)] 15

14 Fremgang for kvinderne Men alt i alt gik det i begyndelsen af 1920 erne, da forholdene igen blev normale, hurtigt fremad med foreningen, og Mellemkrigstiden blev på mange måder skelsættende i VGF s historie. Organisation og struktur kom i faste rammer, og der skete en markant udvikling især inden for kvindegymnastikken. Den første nyskabelse kom fra Finland med Elli Björkstén-systemet, der lagde vægt på bevægelse og frigjorthed i øvelserne. Bevægelse blev også et nøgleord i den fra Tyskland kommende Medau-gymnastik, der tilstræbte en rytmisk og harmonisk udførelse. Æstetikken begyndte at tage over i stedet for den traditionelle præstationsgymnastik, og det var ikke kun udenlandske impulser, der formede de nye øvelser. Også danskeren Agnete Bertram satte sit præg på kvindegymnastikken med sin naturlige gymnastik enkle bevægelser kædet sammen i serier og gerne med musikledsagelse. Sidst men ikke mindst var der Niels Bukh, der med base i sin egen Ollerup Gymnastikhøjskole udviklede sin primitive gymnastik. Den tog især sigte på mændene med tempo og fart kombineret med spring. Med de nye gymnastikformer var vejen banet for den senere masseopslutning om VGF, også selv om der i Mellemkrigstiden blev stiftet to andre gymnastikforeninger i Vejle - Olympia i 1934 og Gymnastikforeningen af Det var først og fremmest kvinderne, der strømmede til, så fra 1927 var antallet af kvindelige gymnaster større end antallet af mandlige, og denne dominans blev kun større med årene. Kvindegymnastikken var ikke bare blevet selvstændiggjort, den udviklede sig også i en helt anden og mere livskraftig retning end hos herrerne. Den 1. juni 1924 blev Vejles nye stadion i Nørreskoven indviet. Det var et af de beskæftigelsesarbejder, der blev sat i gang af staten for at afhjælpe den katastrofalt store arbejdsløshed og blev en længe savnet ramme om de efterhånden mange sportslige udfoldelser i byen. VGF s Damehold bidrog til festlighederne med en gymnastikopvisning om eftermiddagen iklædt helt nye grønne dragter, der blev betegnet som meget klædelige. Holdets præstation under ledelse af frk. Bolette Nielsen var i det hele taget meget vellykket, og gymnastikdamerne var præget af megen Ynde og tog sig yderst fikst ud. I det hele taget var de mange opvisninger, der ellers hovedsageligt foregik i Arbejdernes Forsamlingsbygnings store sal Ved Anlæget, genstand for stor opmærksomhed. VGF s damehold foran klubhuset ved indvielsen af Vejle Stadion den 1. juni (Vejle Stadsarkiv) 16

15 Nye gymnastikformer Det blev således i vid udstrækning kvindeholdet, der kom til at tegne foreningen, og her blev de hidtidige konkurrence-discipliner som øvelser på bom og i trapez, sidespring på hest og fritstående øvelser efterhånden erstattet af nye holdøvelser, der prioriterede indholdet anderledes. Under Bolette Nielsens ledelse arbejdede et kvindehold efter Elli Björksténs system, der ligesom Bukhs primitive gymnastik betonede masseøvelser, kommando, sang m.m. og lagde vægt på afspænding, muskeløkonomi og bevægelsernes kvalitet og udtryk. Da Hilda Jensen nærmest ved et tilfælde kom til at lede kvindeholdet i 1926 og kort efter fik hjælp af Thora Hansen, skete der nærmest en revolution inden for kvindegymnastikken i foreningen. Tilslutningen fordobledes fra ca. 80 til 160, og denne tendens fortsatte de følgende år. Gymnastikken var efter både Niels Bukhs og det Bertramske system med en smuk og æstetisk udførelse af enkle, bløde og sammenhængende bevægelser, der oven i købet kunne udføres til akkompagnement af klassisk musik spillet på violin. Da både Hilda Jensen og Thora Hansen ved sæsonskiftet i 1932 måtte forlade VGF, stod man i Fortsættes næste side Opvisning med VGF s damehold i Arbejdernes Forsamlingsbygning (Vejle Stadsarkiv) 17

16 Fortsat fra forrige side en kritisk situation med 174 kvindelige gymnaster. Til afløsning ansattes frk. Judith Høgdall, der var uddannet to år på Frk. Ellen Paul Petersens Gymnastik- og Danseskole. Hun formåede at fortsætte forgængernes succes, og under hendes ledelse blev også den tyske Medau-gymnastik introduceret med held i foreningen. Denne form, der vandt almindeligt indpas i byerne i 1930erne, tog udgangspunkt i totalbevægelse med hofteleddene som omdrejningspunkt. Der skulle være et samspil mellem den rytmiske musik og bevægelserne, og til gymnastikken blev der ofte brugt rekvisitter som tov, tøndebånd, køller, bolde m.m. Fra 1935 blev frk. Meinertz antaget til at lede et nystartet kvindehold med Bukh-gymnastik, og VGF havde hermed taget alle de nye strømninger inden for gymnastikken til sig. I 1937 skrev Vejle Amts Avis udsendte reporter efter en sådan demonstration af de nye tider i VGF: Dernæst, og det var Aftenens store Oplevelse, præsenteredes man for et helt nyt System, hvis Skønhed helt tog Tilskuerne. Det var det i den senere Tid saa omtalte Medau-System, som Frk, Høgdall har indført og opøvet et Damehold i, og hvad hun her har opnaaet, var rent ud forbløffende. Saa yndefulde var Øvelserne og saa legende lette syntes de, at alle sad og fik Lyst til at deltage og saa er Øvelserne i Virkeligheden meget krævende. Da de 12 unge Damer sluttede med at vise først en Kølleøvelse og sidst en Boldøvelse, lød der et Bifald saa stærkt og vedvarende som sjældent og det var fortjent. VGF var fra midten af 1920erne og resten af mellemkrigstiden den forening i Vejle, der kunne mønstre det største antal kvindelige idrætsudøvere. Et damehold giver opvisning på Vejle Stadion med tov som rekvisit i 1930erne. (Vejle Stadsarkiv) 18

17 Ungdomsarbejdet Det kneb mere med den yngre generation. I VGF s bestyrelse var man til stadighed bevidst om vigtigheden af et godt ungdomsarbejde, men selv om det allerede tidligt i foreningens historie var blevet prioriteret højt, var det ofte her, der opstod problemer. Et drengehold, der i begyndelsen af 1920erne havde samlet o. 15 deltagere, måtte opgives igen den 1. december 1925 på grund af manglende tilslutning, og ungdomsarbejdet kom herefter til at ligge stille i godt 4 år. VGF havde i denne tid meget svært ved at konkurrere med forskellige andre sportsgrene, især boldspil. Da drengegymnastikken endelig igen var kommet i gang i 1930, fulgte dog en mere stabil periode med deltagere i resten af Mellemkrigstiden. Var bestyrelsen bevidst om nødvendigheden af en god drengeafdeling, lå det til gengældt lidt tungere med pigerne. Da Judith Høgdall i 1934 ønskede at oprette et pigehold, afvistes det med, at det var overflødigt og økonomisk uforsvarligt. Det ser dog ud til, at der samme år oprettedes et juniordamehold, der i december gav en opvisning med meget smukke og ensartede øvelser, men dets eksistens har formodentlig været kortvarig. I hvert fald var det eneste ungdomshold, der optrådte ved gymnastikopvisningen i forbindelse med VGF s 50-års jubilæum, et drengehold paa 26 raske Gutter. VGF s drengehold Siddende på gulvet som nr. 4 fra venstre ses Jacob Gjerding, der o. 10 år senere hjembragte et dansk juniormesterskab til foreningen. (Vejle Stadsarkiv) 19

18 Doktorens epoke slutter Mellemkrigstiden bød således på en svingende og ind imellem svigtende tilslutning til herregymnastikken og ungdomsarbejdet, men alligevel viste VGF s medlemstal fra omkring 1920 en generel fremgang på grund af de mange nye kvindelige gymnaster. Så bestyrelsen behøvede ikke at frygte for foreningens fremtid, men kunne hellige sig de praktiske opgaver omkring træning, konkurrencer og præsentationer. Der var også ressourcer til at være med i det organisatoriske arbejde både på landsplan inden for DGF og ikke mindst i det lokale idrætsliv gennem deltagelse i de Samvirkende Idrætsklubber i Vejle, der i 1921 blev stiftet på initiativ af direktør R.E. Brincker fra Vejle Boldklub. Kun få måneder efter SIV s stiftelse afholdtes den første sportsdag på pladsen ved Horsensvej med det formål at skaffe midler til et nyt stadion. Der blev vist øvelser fra alle tilsluttede grene af det lokale idrætsliv, og VGF medvirkede med et hold på ca. 20 damer, som viste øvelser i ribbe, galge, ringe samt reck. Herrerne konkurrerede med Fredericia Gymnastikforening, men tabte. Det lærte man af i bestyrelsen, så da Niels Bukhs gymnaster igen besøgte byen i oktober 1927, kunne VGF s kasserer putte overskuddet i foreningens kasse. Året efter, i 1928, da foreningen fejrede sit 40 års jubilæum, udnævntes det første æresmedlem. Det blev en af VGF s største personligheder gennem tiderne, C. Ishøy. Hver gang, der havde været problemer i foreningen fx med at skaffe ledere, var han trådt til både hos herreholdet og dameholdet. Og Kvindelige gymnaster fra VGF giver opvisning i spring på Sportspladsen ved Horsensvej i begyndelsen af 1920 erne. (Vejle Stadsarkiv) Det var i mellemkrigstiden også muligt at løfte større arrangementer med udefra kommende hold, der havde vakt opmærksomhed på landsplan. Den 27. august 1923 havde Vejle besøg af Niels Bukh og hans såkaldte Amerikanerhold, inden de skulle på turné i USA, og opvisningen i Arbejdernes Forsamlingsbygning, der ud over gymnastik bød på både sanglege og folkedans, blev overværet af omkring 1000 begejstrede tilskuere. Desværre havde VGF trods sin nogenlunde stabile økonomi ikke turdet løbe den økonomiske risiko, så Niels Bukh kunne rejse videre på sin turné med overskuddet fra Vejle. 20

19 der var god brug for stabile lederkræfter, for medlemstallet var i konstant vækst. I 1930 nåede det op på 235, og den følgende sæson, hvor der blev oprettet et damemotionshold, blev den hidtil bedste i foreningens historie med 348 aktive medlemmer. Også økonomien var i fineste orden, og man så sig endda i stand til at arrangere det jyske enkeltmandsmesterskab i gymnastik. Ved den lejlighed fik både formand og næstformand overrakt Dansk Gymnastik Forbunds ærestegn. I 1937 kunne læge Knud Møller eller Doktoren, som han altid blev kaldt i VGF, fejre 40-års jubilæum som formand, og man begyndte også at forberede foreningens 50-års jubilæum. Alt tegnede lyst, og i begyndelsen af det nye år viste konkurrenceholdet sin styrke ved at slå både Horsens og arvefjenden Esbjerg. Også dameholdet viste sin høje standard som et af Sydjyllands bedste hold, men den 24. februar blev den tiltagende feststemning vendt til chok ved Knud Møllers pludselige død. Det var svært at forestille sig VGF uden den utrættelige formand, der havde levet og åndet for foreningen og dens medlemmer i størstedelen af dens eksistens. Indtil der efter jubilæumsfestlighederne blev afholdt ekstraordinær generalforsamling den 30. november, indtrådte Ole Markussen som formand. Opvisning i moderne kvindegymnastik ved festligholdelsen af VGF s 50 års jubilæum i Arbejdernes Forsamlingsbygning d. 13. november (Vejle Stadsarkiv) 21

20 Mod toppen af dansk gymnastik Under besættelsen Efter jubilæumsfestlighederne og den ekstraordinære generalforsamling den 30. november tiltrådte kontorist Georg Veilgaard som ny formand, da Ole Markussen ikke ønskede at fortsætte på posten. Lige som ved 25-års jubilæet var der besværlige tider forude - en ny verdenskrig truede, og desuden var Vejle stadig ramt af den økonomiske afmatning, der var sat ind i begyndelsen af 1930erne. Og ligesom 1. verdenskrig havde givet problemer for gymnastikken, blev også 2. verdenskrig mærkbar for VGF. Mangelen på brændsel medførte, at Vejle Kommune den 2. februar 1940 forbød brugen af gymnastiksalene om aftenen en foranstaltning, der ramte herreholdene hårdt, da deres træning foregik på dette tidspunkt. Tyskernes besættelse af Danmark den 9. april lagde en yderligere dæmper på aktiviteterne, efterhånden som det blev nødvendigt at aflyse alle arrangementer i en længere periode som følge af besættelsesmagten forsamlingsforbud. Den voksende modstand i befolkningen førte i august 1943 til generalstrejke og et åbent brud med Værnemagten. Under den efterfølgende undtagelsestilstand blev det for alvor vanskeligt for VGF s medlemmer at udøve gymnastik, men formanden G. Veilgaard henvendte sig til byens kommandant og fik udvirket en tilladelse til at holde aktiviteterne i gang på den betingelse, at de foregik diskret uden at være averteret. Der kom også et enkelt lyspunkt midt i alle besværlighederne, da det i 1941 blev besluttet at opføre Den jyske Idrætsskole i Vejle. Som det havde været tilfældet, da byen fik et rigtigt stadion i 1924, var det et af de statslige beskæftigelsesprojekter, der kom idrætsmiljøet til gode, og VGF blev gennem årene en flittig bruger af idrætsskolen. Det lykkedes også, trods alle praktiske vanskeligheder, at holde foreningen på et tilfredsstillende medlemstal under Besættelsen. I 1940 var der 302 medlemmer, heraf 30 passive, men medens der ikke var de store udsving i antallet i forhold til de foregående år, så det anderledes ud med kønsfordelingen. Af de 272 aktive, der var fordelt på 10 hold, var over halvdelen, nemlig 150, kvinder. Det var dog de unge mandlige talenter, der i 1940erne nåede til tops i dansk redskabsgymnastik. Der var fuldt hus i Arbejdernes Forsamlingsbygning ved VGF s klubmesterskab i redskabsgymnastik i (Vejle Stadsarkiv) 22

21 En dansk juniormester Øvelserne på de yngste hold var mest baseret på gennem leg at præsentere gymnastikken på en sjov måde, men jo ældre gymnasterne blev, desto mere ændrede undervisningen karakter. Forskellen mellem drenge- og pigegymnastik markerede sig mere tydeligt, ikke mindst hvad angik konkurrencemomentet. Det blev hos drengene vægtet meget højere end hos pigerne, og der var mange dygtige drengegymnaster i de første efterkrigsår. Gunnar Schmidt, der i en årrække ledede træningen for redskabsholdet, fortæller: Vi havde jo den fornøjelse, at vi fik en dansk mester i juniorgymnastik, og det var Jacob Gjerding. Han var en dygtig gymnast, men dem var der flere af på det hold. Det var virkelig en fornøjelse at bruge dem i konkurrencer; de kunne deres kram og det i alle redskaber. I 1949 deltog Jacob Gjerding i junior-danmarksmesterskabet, der blev afholdt i Håndværkerforeningens store sal i Vejle. Trods en mindre skade lykkedes det ham at vinde tre individuelle mesterskaber og derved sammenlagt opnå en fornem 2. plads. Allerede året efter ved mesterskaberne i Viborg blev han samlet dansk juniormester. Gymnaster opmarcheret i Håndværkerforeningens store sal ved Dansk Gymnastik Forbunds enkeltmesterskab for juniorer i Yderst til venstre gymnast fra VGF, muligvis Jacob Gjerding, der med tre individuelle mesterskaber fik en samlet 2. plads. (Vejle Stadsarkiv) Redskabsgymnastikholdet 1953 flankeret af holdlederne. Til venstre Jens Bach og til højre Georg Veilgaard, foreningens formand. Gymnasterne bl.a.: Knud Larsen; Helge Gjerding; Curt Marker; Palle Jørgensen, Søren Ottesen; Poul Uth; Carl Holbech. (Vejle Stadsarkiv) Ved forårsopvisningen i Arbejdernes Forsamlingsbygning i 1951 fik VGF en af sine allerstørste succeser, hvor alle pladserne var besat, og mange måtte gå forgæves. Programmet var også lagt stort an med to Danmarksmestre som trækplastre. Det var Freddy Jensen og Jacob Gjerding, begge fra Hermes i København - Jacob Gjerding var flyttet til hovedstaden for at påbegynde en uddannelse. Efter formanden G. Veilgaards velkomsttale blev gulvet overladt til gymnasterne, og ikke mindst VGF s egne hold vakte stor jubel, især Jens Bachs store drengehold og dame-eliteholdet under ledelse af Gerda Høgdall. Det store publikum var dog især mødt frem for at følge opvisningen i redskabsgymnastik, og der var meget at glæde sig over, for der blev vist gymnastik af høj klasse. Især øvelserne i reck en fik publikum helt op på mærkerne. Freddy Jensen fremførte nogle dristige vendinger, og Jacob Gjerding afsluttede med et fantastisk flot saltoafsving. De tre timers opvisning var i det hele taget en god propaganda for gymnastikken. 23

22 Foreningslivet I det skrift, der i 1938 markerede VGF s 50-års jubilæum, kunne man læse, at medlemmerne var Vejlensere af alle Klasser. Men der manglede ligesom noget til at styrke sammenholdet. Det er en Ting, som de næste 50 Aar maa bøde paa. Der maa holdes et Par Fester om Aaret, saaledes at Medlemmerne kan blive rystet sammen og lære hinanden nærmere at kende. Det kunne dog synes nemmere sagt end gjort, for foreningen havde ikke sit eget klubhus, hvor man kunne være sammen på tværs af hold og alderstrin. Men fester blev det alligevel til, og to af de mest populære i en lang årrække var fastelavnsfester og Gymnamikfester. Fastelavnsfesterne foregik ofte som den, der blev holdt lørdag den 9. marts 1946 i Arbejdernes Forsamlingsbygnings lille sal. Billetterne, der kostede 1 krone, skulle købes forud hos lærerne på holdene. Børnene mødte udklædte for at starte med at slå katten af tønden der var en til pigerne og en til drengene. Efter at kattekongen og kattedronningen var fundet, legede børnene forskellige lege, inden der blev sluttet af med dans og ind imellem kotillon. I 1946 var 170 børn mødt op, og de fik alle en vældig god eftermiddag ud af det. Om aftenen blev salen overladt til foreningens voksne medlemmer, der ligesom børnene skulle betale 1 krone i entré. Også her slog man katten af tønden, og bagefter var der bal til kl. 1. I forbindelse med forårsopvisningen i april 1957 kom der også gang i en form for revy, den såkaldte gymnamik, der var inspireret af den grønlandske kaffemik. Bestyrelsesmøderne blev holdt på skift hos de syv medlemmer. Formanden indledte mødet kl. 19 med at byde velkommen, og herefter gennemgik man de forskellige punkter på dagsordenen. Det tog normalt et par timer, så omkring kl. 21 var det tid til kaffe med blødt brød. Aftenen sluttede ofte med et slag kort - mændene spillede L hombre, kvinderne Hjerterfri. Det var karakteristisk for VGF, at bestyrelsesmedlemmerne ofte virkede i en længere årrække, og det gjaldt i udpræget grad for formandsposten. Knud Møller nåede inden sin død i 1938 at fejre 40-års jubilæum, og Georg Veilgaards formandsperiode strakte sig over 33 år fra 1938 til For dette store og uegennyttige arbejde blev han udnævnt til æresmedlem af foreningen og fik desuden både Dansk Gymnastik Forbunds højeste udmærkelse, Nachtegallmedaljen og Dansk Idræts Forbunds ærestegn i guld. Georg Veilgaard, formand

23 Udlandsturene Efter 2. verdenskrig begyndte VGF s aktiviteter også at omfatte udlandet. I januar 1952 kom der en indbydelse fra DGF s Sydjyllandskreds til at deltage i et gymnastikstævne i Haag. VGF slog til og lovede at sende et damehold, der fredag den 30. maj steg ombord i en lejet bus og satte kursen sydpå. Undervejs blev det til en vellykket opvisning i Hamburg, inden turen næste dag fortsatte mod Haag, hvor stævnet, der havde deltagere, skulle foregå i Houtrust, et kæmpestort idrætsanlæg. Efter at have set arenaen kørte pigerne ud på den skole, hvor de skulle indkvarteres. Bodil Munch-Christensen førte dagbog for turen, og her kan man få et indtryk af den beskedne komfort: Sengene var forkert stoppede halmsække, og vi skulle vaskes på stribe i fri luft i skolegården, men alle tog det med godt humør. Efter en lille middag ude i byen tog vi hjem og krøb i halmen. På tredjedagen efter ankomsten gik konkurrencerne i gang, og VGF-pigernes øvelser forløb perfekt. Det blev belønnet med to førstepladser, og arrangørerne indbød derfor holdet til at vise sit program på stadion for et meget stort publikum - ligeledes med stor succes. På hjemturen besøgtes byen Krommenie lidt nord for Amsterdam, hvor holdet fik en overvældende modtagelse af byens borgmester og andre honoratiores. Næste dag gik med udflugt og gymnastikopvisning, inden det kl. 24 var på tide at sætte kursen hjemad mod Danmark. Hermed var der taget hul på de internationale oplevelser for VGF s kvindelige gymnaster, og der var mange flere i vente. Blandt højdepunkterne i de følgende år var det 16. nationale Gymnastik og Turnstævne i Trondhjem i 1958, hvor et hold under ledelse af Signe Troelsen vakte nordmændenes begejstring. I Fortsættes næste side Dameholdet på Hollandsturen 1952 Fra venstre: Tonni Nielsen, Else Christensen, Anna Jensen, Lilly Hansen, Tonny Ostenfeldt, Tove Ostenfeldt, Karin Christiansen, Grethe Skaaning og holdets leder Gerda Høgdall 25

24 Fortsat fra forrige side 1961 var VGF s elitepiger i Bürstadt i Vesttyskland, hvor holdet fik en flot 1. plads foran en lang række af Europas førende gymnastiknationer. Medens kvinderne således var særdeles aktive, var opbakningen fra mændene katastrofalt lav i slutningen af 50erne, og som det hed i en af sangene fra Gymnamikken i 1959: Hos vore herrer er stillingen nærmest fatal, det sker, at der dukker en ny op engang hvert kvartal. I det hele taget tegnede medlemssituationen sig ikke særlig lys, selv om VGF havde oplevet en række gode år efter krigen. I 1962 var foreningen nede på stort set det samme antal medlemmer som i Det var ikke uden bange anelser man så en fremtid i møde, hvor afholdelsen af VGF s opvisninger og konkurrencer måske ville forsvinde. Det skulle dog vise sig, at der ikke var grund til bekymring, for allerede i sæsonen 1963, hvor VGF havde 75-års jubilæum, var medlemstallet steget betragteligt, og herefter gik det stærkt. Jubilæumsopvisning En herlig opvisning a la 1880 (Vejle Stadsarkiv) 26

25 Vækst trods øget konkurrence Vejles største idrætsforening Traditionen tro blev også jubilæet i 1963 fejret med fest og gallaopvisning. Skønt fremtiden havde set noget dyster ud ved de foregående 25-års og 50- års jubilæer, havde foreningen overlevet alle vanskeligheder, og 75-års jubilæet stod i fremgangens tegn. Vejles indbyggertal voksede støt, og der blev samtidig stadig mere fritid at bruge af, så byens idrætsliv oplevede en markant vækst, der i løbet af 1960 erne var ved at sprænge alle rammer. Det var nødvendigt at skabe bedre betingelser for det eksplosivt voksende antal udøvere, og her var indvielsen af Idrættens Hus i 1972 med til at fastslå Vejles position i centrum af dansk idræt. Det skulle også vise sig at blive til stor nytte for mange af de arrangementer, VGF var vært for. Gymnastikforeningen havde vokseværk og passerede allerede i første halvdel af 1970 erne medlemmer. I 1971 gik Georg Veilgaard af som formand efter 33 års værdifuldt arbejde på posten. Han blev afløst af repræsentant Preben Hager, der kunne glæde sig over et støt stigende medlemstal, så VFG efterhånden blev Vejles største idrætsforening. Den toppede listen i 1980 med 1390 medlemmer, og der var et godt stykke ned til Hover IF på andenpladsen med 896 medlemmer. Desuden blev VGF i begyndelsen af 1980 erne den næststørste forening under DGF. Det skyldtes dog ikke det mandlige islæt, der svandt mere og mere ind, medens kvindegymnastikken fik øget tilslutning. Årsagen til fremgangen her var især et frugtbart samspil mellem dygtige ledere og talentfulde gymnaster. 27

26 Grækenlandsturen 1966 Foruden lederen Signe Troelsen og de 14 gymnaster deltog pianisten Ella Paludan og hendes mand, VGF s formand Georg Veilgaard og frue samt Henny Christensen. Turen kostede hver af gymnasterne 500 kroner, men derudover fik man en økonomisk håndsrækning af foreningen og SIV. Holdet skulle give tre opvisninger på turen - først for det græske kongepar i den meget eksklusive Kgl. Tennisklub, dernæst i et friluftsteater på det 277 meter høje bjerg Lykabettos midt i Athen. Den sidste af opvisningerne foregik i havnebyen Saloniki i forbindelse med indvielsen af et nyopført sportscenter en begivenhed, hvor også kong Konstantin var til stede. Grækenlandsturen. Ankomst med polsk propelfly Vejle Gymnastik Forenings dame-elitehold under træning før tur til Grækenland. Gymnasterne Jytte Rasmussen; Lizzie Brun; Jonna Christensen; Inge Jensen; Eva Jørgensen; Tove Kallesøe; Anni Jensen; Inge Dahl; Hanna Junge; Lone Bagger Sørensen; Ellen Mols, Birthe Lindvig. Leder var Signe Troelsen. Dame-eliteholdet boltrede sig ikke kun på de hjemlige arenaer, men også i udlandet. Turene gik bl.a. til Vesttyskland og Portugal og i 1966 ventede en særlig stor oplevelse i Grækenland. To år tidligere var den danske prinsesse Anne-Marie blevet gift med kong Konstantin af Grækenland, og Dansk Idræts Forbund havde i den anledning lovet at sende danske idrætsudøvere af sted for at vise et bredt udsnit af deres kunnen for den græske befolkning. Dansk Gymnastik Forbund blev som det første udtaget til at repræsentere dansk idræt med et bredt sammensat hold, og VGF var som følge af en fin placering ved Nordisk Grand Prix i kvindegymnastik i 1965 selvskrevne til deltagelse i tu-ren. 28