Indhold. Indledning. Boligbyggeri. Erhvervsbyggeri. Offentligt byggeri. Byrum. Vejrum. Kulturarv og bevaring. Byudvikling ARKITEKTURSTRATEGI
|
|
- Joachim Lorenzen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ARKITEKTURSTRATEGI
2 3 Indhold ARKITEKTURSTRATEGI UDGIVER Herning Kommune By, Erhverv og Kultur ÅR 2016 REDAKTION Tanja Henriksen, Arkitekt, cand. arch. Lisbet Rørbæk Abildtrup, Arkitekt, cand. arch. Lars Ravnemose, Arkitekt, cand. arch. Mette Wraa Nielsen, Arkitekt, cand. arch. WEB Indledning Boligbyggeri Erhvervsbyggeri Offentligt byggeri Byrum Vejrum Kulturarv og bevaring Byudvikling
3 4 5 Indledning Gågaden Herning Landskabsrum, byrum og bygninger er en naturlig del af vores hverdag, og vi tænker oftest ikke over, hvordan omgivelserne påvirker os og vores måde at agere på. Høj arkitektonisk kvalitet har betydning for vores måde at færdes på og vores oplevelse af omgivelserne. Der er i Herning Kommune tradition for at udvikle og nytænke byggeri og anlæg med udgangspunkt i den særlige Herning-ånd, hvor viljen til at afsøge nye løsninger er kendetegnende. Kommunens arkitekturstrategi skal understøtte denne udvikling, og være et redskab til også i fremtiden at sikre byer og bygninger af høj kvalitet med mennesket i centrum. Arkitekturstrategien skal ses i sammenhæng med blandt andet kommunens erhvervsudviklingsstrategi og kommende bosætningsstrategi. Ligesom erhvervsudviklingsstrategien lægger arkitekturstrategien op til en tættere dialog med bygherrer med henblik på i fællesskab at højne den arkitektoniske kvalitet i Herning Kommune. For at understøtte kommunens kommende bosætningsstrategi sætter arkitekturstrategien fokus på at fremhæve og udvikle de forskellige, stedlige kvaliteter i Herning Kommune. Arkitekturstrategien lægger op til, at byggeog anlægsprojekter forholder sig til stedlige kvaliteter med henblik på at skabe identitet og mangfoldighed. Ved at forholde sig til de stedlige kvaliteter højnes den arkitektoniske kvalitet af projektet. Høj arkitektonisk kvalitet i bygge- og anlægsprojekter handler om sammenhængen til de nære omgivelser. Den enkelte bygning kan være neutral eller fremtrædende i forhold til omkringliggende bebyggelse og byrum, men samspillet med og overgangen til omgivelserne har afgørende betydning for den samlede oplevelse af nye bygge- og anlægsprojekter. Valget af materialer og sammenhængen til de nære omgivelser har ligeledes stor betydning for den arkitektoniske helhed. I Herning Kommune har man derfor valgt at påskønne arkitektonisk kvalitet med en årlig uddeling af Bygningspræmieringsprisen. Prisen tildeles udvalgte byggerier og anlæg, og gives for godt og smukt byggeri, veltilpassede omog tilbygninger eller til helt nye anlæg med høj arkitektonisk kvalitet. Arkitekturstrategien har til formål at styrke kvaliteten af byggeri og anlæg i Herning Kommune. Strategien opfordrer derfor til yderligere dialog og samarbejde mellem bygherrer og myndighed, og peger på betydningen af bygge- og anlægsprojekternes tilgang til de stedlige kvaliteter. Ambitionen er en guide til bedre arkitektonisk kvalitet, hvor sund fornuft også i økonomisk henseende er en naturlig del af det grundlag arkitekturen hviler på. Samtidig skal strategien udstikke en retning for, hvordan kommunen vil håndtere fremtidige strukturelle, fysiske og klimamæssige forandringer. Arkitekturstrategien er disponeret som et opslagsværk med følgende temaer: boligbyggeri, erhvervsbyggeri, offentligt byggeri, byrum, vejrum, kulturarv og bevaring samt byudvikling. Hvert tema beskriver nogle karakteristika og opstiller nogle værdier, en bygherre bør tage højde for. Hvert tema er suppleret med fotos af gode eksempler på landskabsrum, byrum og bygninger i Herning Kommune, og er afsluttet med målsætninger. Arkitekturstrategien er tænkt som et redskab i form af et dynamisk dokument, der kan revideres efter behov med fordel i forbindelse med kommuneplanrevisionen hvert fjerde år.
4 6 7 Boligbyggeri Boliger ved Fuglsang Sø Herning Kommune rummer en bred vifte af boligtyper, der spænder fra villaer i både nye og ældre boligområder til alment boligbyggeri i flere etager. Boligbebyggelserne fra før 1940 erne består primært af åben/lav bebyggelse. Fra 1940 erne til slut 1950 erne er det rækkehusbebyggelser og lavere etagebebyggelser, der præger udbygningen, og fra 1950 erne og frem til i dag er det parcelhusbyggeriet og etagebyggeriet, der dominerer. Kommunen rummer også moderne boligområder, der er nyfortolkninger af det traditionelle boligkvarter, og hvor en helhedsorienteret planlægning har været i fokus og sammenhængen mellem arkitektur og landskab er planlagt nøje. Parcelhuset er i dag den foretrukne boligform, hvilket afspejles i kommunens mange nye udstykninger til åben/lav boligbebyggelse. Den overordnede planlægning af et boligområde og den landskabelige bearbejdning af såvel terræn som beplantning spiller derfor en vigtig rolle i fremtidige boligområder. Fremadrettet vil byomdannelse og fortætning af eksisterende byområder give mulighed for at etablere nye boligtyper og boformer. Herning Kommune ønsker at højne kvaliteten af boligbyggeri ved at skabe en tidlig dialog mellem bygherrer og myndighed og ved at inspirere med vejledninger og gode eksempler. En høj arkitektonisk kvalitet i boligbyggeriet kan opnås i samspillet mellem flere faktorer for eksempel materiale- og farvevalg, proportioner, byggeskik, helhedsindtryk m.m. Det handler ikke nødvendigvis om, at byggeri indpasses i det eksisterende miljø, men der skal i projektfasen tages stilling til, hvordan byggeriet forholder sig til sine nære
5 8 9 Villa i Herning omgivelser uanset om det opføres i bymæssig sammenhæng eller i det åbne land. Disse overvejelser kan enten bruges til at fremme de stedlige kvaliteter for at opnå en højere grad af synergi med nærområdet eller de kan indgå i udarbejdelsen af et ikonprojekt, hvor det netop handler om at skille sig ud eller afprøve nye ting. Fælles for både nybyggeri samt om- og tilbygning af eksisterende boligbyggeri er, at der skal tages stilling til, hvordan et projekt kan tilføre mere værdi til nærområdet og de folk, der færdes der. Casa Nova Herning Herning Kommune vil styrke den arkitektoniske kvalitet i boligbyggeriet gennem helhedsorienteret planlægning styrke samarbejdet mellem kommune og bygherrer ved at udvikle et dialogredskab til at højne kvaliteten i byggeriet udarbejde vejledende informationsmateriale om arkitektur i landzone udarbejde vejledende informationsmateriale om arkitektur i byen udarbejde vejledende informationsmateriale om boligtypologier Ungdomsboliger Nørregade Højhus på Grøndahlsvej Villa i Lind
6 10 11 Erhvervsbyggeri B&O Herning Herning Kommune skal fortsat arbejde med at fastlægge nye planmæssige rammer, der på den ene side vil give virksomhederne udvidede muligheder for anvendelse og udnyttelse, og på den anden side stiller krav til bebyggelse og udearealer med henblik på en generel forskønnelse af områderne. Herning Kommune vil arbejde for at få et større arkitektonisk og materialemæssigt ejerskab ind i erhvervsbyggeriet ved at understrege, hvordan en bygnings arkitektur og en høj kvalitet i udførelsen kan tilføre mere værdi for den enkelte virksomhed. Bygningens arkitektoniske udtryk kan være med til at signalere og promovere virksomhedens identitet. Både i byerne og i landområderne er der gamle erhvervsbygninger, som ikke længere anvendes til for eksempel lager, værksted eller butik. Disse bygninger er i stor risiko for at forfalde, idet det er både dyrt og svært at vedligeholde en bygning, som ikke længere er i brug. Herning Kommune skal derfor undersøge, om de forladte erhvervsbygninger kan få nye anvendelsesmuligheder, der kan bidrage til spændende og uventede resultater. I forbindelse med ombygning og indretning af erhvervsbygninger til andre formål bør det desuden tilstræbes at renovere med respekt for omgivelsernes karakter samt eventuelle farver og materialeholdning. Virksomhedernes behov for parkeringsarealer i tilknytning til erhverv er oftest meget synlige i bybilledet. Det er derfor af stor betydning, hvor meget plads de optager, og hvordan de udformes i en bymæssig og landskabelig sammenhæng.
7 12 13 JBS Herning Herning Kommune vil styrke den arkitektoniske kvalitet i erhvervsbyggeriet gennem helhedsorienteret planlægning have fokus på udviklingen af anvendelsesmuligheder i erhvervsområder styrke samarbejdet mellem kommune og bygherrer ved at udvikle et dialogredskab til at højne kvaliteten i byggeriet udarbejde vejledende informationsmateriale om erhverv i landzone Kræftens Bekæmpelse Herning R Reklame Tryk Sunds X-AKT Herning
8 14 15 Offentligt byggeri Herning Kommune skal give plads til forskellige typer af bygninger, byrum og landskaber. Dette afsnit fokuserer på de offentlige bygninger, da de har stor betydning for byen og lokalområderne. De offentlige bygninger er ofte markante, synlige byggerier såsom skoler, institutioner, sportsfaciliteter, kulturhuse, rådhuse m.m., der betyder noget særligt for identiteten i et nærområde eller for hele kommunen. De offentlige bygninger bruges dagligt af mange mennesker. Herning Kommune har derfor et ansvar for at vise det gode eksempel og sætte standarden for god arkitektur og planlægning. Det er vigtigt, at det offentlige byggeri er af høj kvalitet både arkitektonisk og i materialevalg, og samtidig sikrer, at Herning Kommunes værdier: udfoldelsesfrihed, professionalisme, økonomisk sans og god dømmekraft respekteres. Detaljen har stor betydning for den arkitektoniske kvalitet. Valget af materialer, der patinerer på en smuk måde, og som har den rette overflade, kan have afgørende betydning for arkitekturens udtryk. Herning Kommune skal gå forrest med en vilje til at løse vanskelige bygningsmæssige udfordringer uden at gå på kompromis med kvaliteten. Sport og kultur vægtes højt i Herning Kommune. Det betyder, at vi fortsat skal arbejde for at sikre både smukke og funktionelle rammer for idrættens og kulturens udfoldelser samt sammenhængen mellem aktiviteterne inde i bygningerne og deres omgivelser. Selv om mange af de offentlige bygninger er bygget om og til af flere omgange, har de i store træk bevaret deres oprindelige arkitektoniske udtryk. Det vidner om en gennemtænkt og robust arkitektur, som har vist sig at være Herning Bibliotek
9 Heart holdbar selv mange år efter, at byggerierne er opført. Denne robusthed skal Herning Kommune fortsat arbejde med at indføre i de offentlige bygninger. Kommunens kirker er også en del af de offentlige bygninger. Kirker skal generelt i arkitektur og udtryk imødekomme andre behov end de øvrige offentlige bygninger. De skal lægge op til ro og fordybelse, og der bliver desuden arbejdet særligt med akustikken. Kirker er ofte pejlemærker i landskabet, hvilket afspejler sig i bygningens arkitektur og højde. I Herning Kommune findes både de traditionelle ældre kirker, men også flere nyere kirker, der tilfører Herning Kommune nye og spændende udgaver af den traditionelle kirke. Herning Kommune vil styrke den arkitektoniske kvalitet i det offentlige byggeri gennem helhedsorienteret planlægning udvikle et dialogredskab til at højne kvaliteten i byggeriet have fokus på energibesparende foranstaltninger, bæredygtighed samt tilgængelighed i det offentlige byggeri eksperimentere og nytænke arkitektur gennem arkitektkonkurrencer, udviklingsplaner m.v. i forbindelse med offentlige projekter løbende evaluere og på den baggrund videreudvikle det offentlige byggeri Snejbjerg Skole Baunekirken Stjernen Tjørring
10 18 19 Byrum Et godt byliv har betydning for både borgere og erhvervsliv. Det er derfor vigtigt, at der skabes gode rammer, hvor bylivet kan udfoldes i et mangfoldigt og smukt miljø. Det sammensatte og lokale byliv præger byrummene i Herning Kommune. Byrum omfatter både torve, pladser og parker samt de mere uformelle mødesteder for eksempel foran butikscentre, ved stationer og i de rekreative anlæg. De forskellige byrum kan understøtte forskellige arkitektoniske udtryk og funktioner. I Herning Kommune findes mange forskellige byrum og i vidt forskellige skalaer. Nogle steder er det primære byliv koncentreret om et lille lokalt torv eller ved gadekæret, mens byrummet andre steder er store pladser, der er nøje planlagt og udformet med høje krav til design og materialer. Nogle byrum er udformet som rekreative parkanlæg, mens andre byrum først og fremmest er skabt med henblik på at afvikle trafik eller parkering. Der er således stor forskel på, hvilke arkitektoniske oplevelser og kvaliteter, de enkelte byrum byder på. Fælles for alle byrum er, at de agerer mødested for mennesker, og dermed er en vigtig del af vores hverdag - uanset størrelse og funktion. Herning Kommune vil derfor fortsat arbejde på at højne kvaliteten i byrum blandt andet ved at stille krav til kvalitet og design af for eksempel belægninger, belysning, skilte, byrumsinventar og beplantning. Byggerier, som opføres i kanten af- eller direkte ud til et byrum, har stor betydning for de nære omgivelser og dermed også det byliv, der skal udfolde sig. Det er derfor vigtigt, at et sådant byggeri både arkitektonisk og funktionelt tænkes sammen med det sted, det opføres. Byrum i Herning Kommune skal skabe rammer for byliv, socialt liv og forskellige former for udendørs aktiviteter. Byrum er således vigtige Tinghuspladsen Herning
11 Bredgade Vest i forandringsprocesser både når nye bydele skal etableres, og når der skal fornys i de eksisterende bydele. Herning Kommune vil styrke kvaliteten af byrum gennem helhedsorienteret planlægning skabe byrum, hvor den levende by med plads til alle kan udfolde sig styrke samarbejdet mellem kommune og bygherrer for at sikre, at byliv indgår i projektet udvikle gode byrum, hvor det er relevant og muligt styrke sammenhæng mellem bygningers udformning og anvendelse og de byrum, de indgår i løbende evaluere og på den baggrund videreudvikle eksisterende byrum arbejde med formidling om kunst og arkitektur i byrum Torvet i Vildbjerg Fermaten Kulturgården No9
12 22 23 Vejrum De fleste folk er dagligt trafikanter, som oplever byen fra vejene. Trafikanterne kan til tider fokusere meget på myldretidernes trafikpres på byens vejrum, men som trafikant danner man sig også et indtryk af byen. Det er særligt fra indfaldsvejene, at man får det første indtryk af byen og dens liv. De elementer, der indbygges i vejene, er vigtige for oplevelsen af vejrummet og afspejler således også byen. Det kan være elementer som belysning, beplantning, fartdæmpende foranstaltninger og meget andet, men til sammen indgår de i hele den landskabelige ressource, som vejene i dag udgør i det danske kulturlandskab. Vejene og deres elementer er en dynamisk faktor, som blandt andet er afledt af en samfundsmæssig udvikling - men som også er med til at udvikle samfundet og sætte sit præg på, hvordan vi agerer i vejrummet. Vejrum omfatter både strækninger og punkter. H. P. Hansens Vej Herning Punkterne er steder, hvor strækningerne brydes for eksempel rundkørsler, kryds m.m. Punkterne kan have vidt forskellige udformninger, men særligt oversigtsforholdene er vigtige at have med i betragtning, når sådanne vejrum skal bearbejdes. Vejstrækningerne er ligeledes vidt forskellige. Der er motorvejene, som med sin hastighed bringer trafikanterne hurtigt fra A til B uden at levne meget tid til oplevelse. Der er indfaldsvejene til de forskellige byer, som også er udstillingsvindue for butikker og virksomheder. Der er vejen gennem de mindre byer, som med sin egen charme kan fortælle historien om livet, der leves i byerne. Der er de små veje i landskabet, som snor sig, og i sig selv kan udgøre et smukt landskabeligt element. Målet er at forbedre vejrummenes æstetiske fremtræden uden at kompromittere deres funktion. Det er vigtigt, at de enkelte vejrum
13 24 25 Thrigesvej Herning kommer til at fremstå som en helhed. For at understrege helheden og skabe smukke vejrum bør alle elementer indgå i vores overvejelser herunder skilte, flagstænger, byggefelter og facadeudformning, grønne arealer, beplantning m.v. så vejene opnår en højere kvalitet på grund af den arkitektoniske og landskabelige udformning. Herning Kommune vil styrke den arkitektoniske kvalitet i vejrum gennem helhedsorienteret planlægning styrke dialog og samarbejde mellem kommune og bygherrer for at sikre sammenhæng mellem projekter og vejrum løbende evaluere og på den baggrund videreudvikle eksisterende vejrum have fokus på de stedlige kvaliteter for at styrke identiteten af de enkelte vejrum Laksetorvet Sønder Felding Rundkørsel Aulum Rundkørsel Arnborg
14 26 27 Kulturarv og bevaring Efter kommunalreformen i 2007 fik kommunerne overdraget rollen som den største varetager af kulturarven i Danmark. Kulturarv består af både bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer. Kulturarv har ikke en bestemt alder, og det er ikke nødvendigvis den arkitektoniske bearbejdning og kvalitet af et område eller en bygning, der er afgørende, men også om et område eller en bygning afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Ældre villakvarterer vil oftest være eksempler på klassiske kulturmiljøer, men et kulturmiljø kan også være tidligere industriområder eller haveanlæg. I Herning Kommuneatlas fra 1992 er bevaringsværdigt byggeri fra før 1940 registreret. Atlasset omfatter dog kun den del af kommunen, som tilhørte den tidligere Herning Kommune. Herudover er Stationsbygning Sørvad der registreret bevaringsværdige bygninger, bymiljøer m.m. i en række lokalplaner. Herning Kommune registrerer desuden løbende bevaringsværdige bygninger, bymiljøer m.m. som en del af planarbejdet. Registreringen af de bevaringsværdige bygninger, bymiljøer m.m. foretages ved brug af SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment eller kortlægning af arkitektoniske værdier i miljøet), som er et almindeligt brugt redskab til fastsættelse af bevaringsværdier. Ved at tydeliggøre kulturarven kan man give en bydel nye kvaliteter og fremhæve områdets identitet, der kan danne grundlag for en videre udvikling. Kulturarven kan således være generator for udviklingen blandt andet i byomdannelsesområder/-projekter. At en bygning, et bymiljø, et landskabselement eller lignende er bevaringsværdigt, betyder ikke, at det ikke kan ændres, men at eventuelle
15 Brændgårdsparken Herning Herning Kommune vil ændringer skal ske med respekt for den oprindelige arkitektur og de kulturhistoriske træk. Der ligger dermed en arkitektonisk udfordring i at skabe balance mellem bevaring og fornyelse. Ved om- og tilbygning af bevaringsværdigt byggeri gælder det om at indpasse projektet til den eksisterende bygning. Det er afgørende for helhedsindtrykket, at proportioner, materialevalg og farvevalg falder naturligt ind i miljøet og bygger videre på kulturhistorie og byggeskik. I særlige tilfælde kan der arbejdes med en løsrivelse fra det eksisterende byggeri, derfor vil projekter, der vedrører bevaringsværdigt byggeri, vurderes af Herning Kommune i hvert enkelt tilfælde med henblik på at finde en løsning, der kan tilføre mere værdi til projektets nærområde. styrke den arkitektoniske kvalitet i bygninger og bymiljøer med kulturhistorisk værdi gennem helhedsorienteret planlægning have fokus på at synliggøre og udvikle kulturhistorien som en del af Herning Kommunes identitet gennem udpegning af kulturmiljøer arbejde med kulturhistoriske værdier som identitetsskabende elementer i byudviklingsområder arbejde med formidling om Herning Kommunes bevaringsværdige bygninger samt bygninger og bymiljøer med kulturhistorisk værdi løbende registrere bevaringsværdige bygninger med SAVE-metoden styrke dialog og samarbejde mellem kommune og bygherrer for at sikre, at bevaringsværdige bygninger renoveres i henhold til det originale udtryk udarbejde vejledende informationsmateriale om boligtypologier Dalgas Allé Herning Jernbanegade Aulum Søndergade Vilbjerg
16 30 31 Byudvikling Foto af byudvikling Herning Kommune udvikler sig på mange fronter, og ønsker at skabe flotte og levende byer, hvilket er en vigtig forudsætning for kommunens fortsatte udvikling. De seneste år er der lavet store investeringer i særligt større infrastruktur projekter, uddannelses- og kulturinstitutioner samt eftertragtede erhvervsog boligområder. Herning Kommune vil fastholde udviklingen af forskelligartede byområder. Herning Kommune har flere eksempler på byområder, der er udformet i henhold til en helhedsorienteret planlægning. Områderne er vidt forskellige og spiller på forskellige stedlige kvaliteter. Nogle byområder er stramt styret, mens andre byområder træder i karakter som følge af enkelte gennemgående detaljer. I kommende byområder kan der med fordel indarbejdes nye typer af boformer, som kan give kommunens boligområder en større alsidighed. I Herning Kommune er udviklingen af helt nye typer af byområder allerede igangsat. Det prioriteres at skabe forskelligartede byområder, som kan være med til at tiltrække nye borgere. Kommende byområder skal gennemføres ud fra en helhedsorienteret planlægning med fokus på brugen af byen og bymæssige kvaliteter. Ved omdannelse af eksisterende byområder kan det blive relevant at undersøge, hvilke identitetsskabende elementer, der findes i området i dag med henblik på enten at fremhæve dem eller videreudvikle dem. De identitetsskabende elementer kan være både kulturhistoriske træk i området, beplantning eller et bestemt type vej- eller byrum. Omdannelse af eksisterende byområder kan både indebære fortætning og fornyelse. Vision for Herning + (sygehusgrunden)
17 32 33 Thrigesvej Kvarteret Herning Birk Herning Kommune vil styrke den arkitektoniske kvalitet i byudviklingsområder gennem helhedsorienteret planlægning styrke samarbejdet mellem kommune og bygherrer ved at udvikle et dialogredskab til at højne kvaliteten i byggeriet udvikle nye former for byområder have fokus på de stedlige kvaliteter for at styrke identiteten af de enkelte byudviklingsområder løbende evaluere og på den baggrund videreudvikle eksisterende byområder
18 34
BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune
BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 og revideret i efteråret 2018 af Herning Kommune,
Læs mereBYFORNYELSE I HERNING strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune. udkast
BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune udkast Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 af Herning Kommune, By, Erhverv og Kultur.
Læs mereBygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.
Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4
Læs mereBygnings- og Arkitekturpolitik
Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet
Læs mereArkitekturstrategi Hillerød Kommune Arkitektonisk tilpasning til omgivelser. Arkitektonisk markering med spektakulært byggeri
Arkitektonisk tilpasning til omgivelser RIKSBRO - HILLERØD Arkitekturstrategi Hillerød Kommune 2017 Arkitektonisk markering med spektakulært byggeri Arkitektonisk bevaring i kulturmiljøer Den grønne kile
Læs mereArkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011
Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder
Læs mereSMUKKE INDFALDSVEJE Strategi
SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi INDLEDNING 3 En bund af krokus ANKOMSTEN 5 INDFALDSVEJE 6 VIRKEMIDLER 7 Beplantning Bebyggelse og arkitektur Skiltning Kunst og udsmykning Belysning Forside - H. P. Hansens
Læs mereFORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
Læs mereBYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune
BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 af Herning Kommune, By, Erhverv og Kultur. 3 Indhold
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereUDDRAG AF KOMMUNEPLAN Bilag 2
Bilag 2 1 2 3 4 5 6 UDDRAG AF ARKITEKTURBY KØBENHAVN 18 01 EGENART / FOKUSOMRÅDER Byens kulturarv København bærer som hovedstad et nationalt ansvar for at bevare sin kulturarv. En stor del af Danmarks
Læs mereFREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Læs merearkitekturpolitik for Ballerup Kommune
arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 7 8 13 15 16 19 21 22 25 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier
Læs mereUDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
Læs mereSØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG
SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret
Læs mereProgram Plansporets udflugt til Skanderborg 8. juni 2017
9.00 (9.15) Afgang fra Kolding - Skovbrynet 1, 6000 Kolding Kaffe og croissant eller frugt i bussen ca. 9.45. 10.15 Ankomst og Afgang Skanderborg Rådhus - Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg nyere sidevej
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 1. april 2019 Bilag 6 Bevaringsværdier og anbefalinger for Drejervej Arkitekturpolitik København 2017-2025 Københavns Kommunens arkitekturpolitik
Læs merearkitekturpolitik for Ballerup Kommune
arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier
Læs mereLidt om Furesø Kommune. Susanne Birkeland Dabyfo-møde den
Lidt om Furesø Kommune Susanne Birkeland Dabyfo-møde den 28-01-2015 Furesø Kommune 20 km fra København Sammenlagt af Farum og værløse kommuner med lige mange indbyggere Nu 39.057 indbyggere = 362 flere
Læs mereForslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015
Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store
Læs mereNotat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området
Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som
Læs mereArkitekturprisen i Jammerbugt Kommune. Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune
Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune Udgivet af Jammerbugt Kommune Udgivelsesdato: 1. maj 2009
Læs mereByplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5
Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 20. februar 2018 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale
Læs mereFORENINGEN FOR BYGNING- OG LANDSKABSKULTUR PÅ FREDERIKSBERG (FBLF)
Frederiksberg Kommune By og Miljøområdet Bygge-, Plan og Miljøområdet Rådhuet 2000 Frederiksberg bpm@frederiksberg.dk Frederiksberg den 25.02.2016 Frederiksstrategien Foreningen for Bygnings-og Landskabskultur
Læs mereVestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereHavndal - lokalplanrammer
Havndal - lokalplanrammer Industriområde Sommerhusområde Teknisk anlæg Byudviklingsområde I.1 O.1 E.3 R.1 E.1 B.1 B.4 O.2 E.2 B.2 C.1 B.3 B.5 O.3 R.2 90 H.C.1 Centerområde Fra Jydestien til Vellinggårdsvej
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af
Læs mereSTENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD
STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...
Læs mere2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY
2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg
Læs mereResumé og vurdering af input til program for Rolighedsvej Bycampus
Notat 3. januar 2018 Sagsbeh.:AT J.nr.: 01.00.05-P00-21-17 By Byggeri og Ejendomme Resumé og vurdering af input til program for Rolighedsvej Bycampus Input 1 Michael Kahr Jørgensen MJ har læst om projekt
Læs mereArkitektur i Gladsaxe. oplæg til arkitekturguide
Arkitektur i Gladsaxe oplæg til arkitekturguide Indhold Baggrund 3 Guidens formål 5 Skitse til indhold 7 Skitse til arbejdsplan 9 2 Baggrund Lige siden 1997, hvor arkitektonisk kvalitet blev tilføjet i
Læs mereBoligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE
Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE Indhold Forord 3 Balanceret vækst og bæredygtig udvikling 4 Blandede boliger 7 Kvalitet 10 Byrum og grønne områder 13 Lokal identitet 14 Boligpolitikken sætter
Læs mereHERNING+ Sygehusgrunden i Herning
HERNING+ Sygehusgrunden i Herning NYE MULIGHEDER MIDT I HERNING 55 1 ET PLUS I BYEN 2 nye gadeforløb føres gennem området og danner et stort plus. Der hvor hvor forbindelsesveje krydser, opstår det nye
Læs merePlan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. PKA Dir. tlf december 2015
ØKONOMIUDVALGET Plan og Udvikling Sagsnr. 246187 Brevid. 2229089 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Almene boligprojekter i Roskilde 3. december 2015 Indledning: Der er behov for flere
Læs mere04. FEB UDVIKLINGSPROJEKT - MASTERPLAN GIMBELGRUNDEN SDR. HAVNEGADE, KOLDING
04. FEB. 2016 UDVIKLINGSPROJEKT - MASTERPLAN GIMBELGRUNDEN SDR. HAVNEGADE, KOLDING IBA SDU GIMBELGRUNDEN RAMMER FOR LIVET/MANGFOLDIGHED Gimbelgrunden et nyt udviklingsområde i Kolding midtby, vis a vis
Læs mereEt bedre plangrundlag for Ø-gadekvarteret, Aarhus Midtby
Plan Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand 28. januar 2019 Et bedre plangrundlag for Ø-gadekvarteret, Aarhus Midtby Denne høring er et oplæg til debat om ændring af kommuneplanens rammer for Ø-gadekvarteret.
Læs mereLokalplan med fokus på bevaring af. Egil Fischers Ferieby
Lokalplan med fokus på bevaring af Egil Fischers Ferieby Proces Lokalplanens formål At opdatere SAVE registreringer som blev fastlagt i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneatlas Ebeltoft fra 1999, og
Læs mereForslag til Højhusstrategi for København
Bilag 4 Forslag til Højhusstrategi for København Forord København er en attraktiv europæisk storby, der indtager en central rolle i udviklingen af en stærk Øresundsregion. Mange ønsker at arbejde og bo
Læs mereHØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag HERNING + til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning
HERNING + 78 meter 55 meter FORELØBIG ILLUSTRATION HØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning 16. maj 2019
Læs mereFremtidens Skalborg. styrke områdets profil. 4. at styrke sammenhænge og forbindelser i bydelen med fokus på bløde trafikanter
Fremtidens Skalborg Byudviklingsplanen for Skalborg skal skabe en fælles vision og rammen for en helhedsorienteret udvikling af Skalborg som bydel. Byudviklingsplanen har til formål at skabe rammerne for
Læs mereKommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG
Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-011 for området omkring Lindholm Brygge Den 26. april 2010 har byrådet vedtaget
Læs mereUngdomsboliger. Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009. Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune
Ungdomsboliger Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009 Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune Dette notat omhandler placeringen af nye ungdomsboliger i eller
Læs mereODENSE KOMMUNES BORGERPANEL
ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL Borgerpanelet i Odense Kommune "Vores Odense" giver alle borgere, som er fyldt 18 år og bor i Odense Kommune, en mulighed for at komme med deres input til kommunens arbejde.
Læs mereForslag til prioritering af Forskønnelses projekter Marts 2018
Forslag til prioritering af Forskønnelses projekter Marts 2018 Landsbyerne Pulje til landsbyerne 0,5 0,5 Forslag til landsbyerne 0,5 0,5 Forskønnelsespuljen og Kommunes landsbyer Mange landsbyer har en
Læs mereVisionsplan for Hårlev
Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mereEgil Fischers Ferieby
Lokalplan med fokus på bevaring af Egil Fischers Ferieby OPSTARTSMØDE 31. MAJ 2019 Lokalplan for Egil Fischers Ferieby - Program Program: 10:00 Velkomst ved Grundejerforeningen Femmøller Strand og Syddjurs
Læs mereFORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015
FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015 Almene boliger i serviceerhvervsområder Generelle bestemmelser Foto: JJW Luftfoto Borgerrepræsentationen har den 2. februar 2017 vedtaget at sende dette kommuneplantillæg
Læs mereProjekt fra Kristiansdal
Projekt fra Kristiansdal Samlet vurdering Projektet er et væsentligt positivt bidrag til byen og stedet. Projektet beskrives som en områdefornyelse af ejendommene Bredgade 62-66 samt Sanggårds Plads, hvilket
Læs mereHØJE TAASTRUP C. VISION
HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen
Læs mereKira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016
Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse
Læs mereIntroduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1
Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt
Læs mereDebat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5
Debat om Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale område
Læs mereForslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013
Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013 Nr. 7 September 2015 For bevaringsværdige bygninger Natur og Udvikling Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Kopi: Halsnæs Kommune.
Læs mereRenovering og byfornyelse
Renovering og byfornyelse 2018-2021 26 mio kr til investering i Bogense, Otterup, Morud og Søndersø Forfatter: Teknik, Erhverv og Kultur Revideret den 30. januar 2018 Indhold Formål... 2 Budget... 3 Tidsplan...
Læs mereBEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE
Eskær Mosbjergvej 510, Mosbjerg Nørregade 38, Sindal BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE Strandvejen 37, Tornby Astrupvej 652, Astrup Nørregade 27, Hjørring Forord I Hjørring Kommune er godt
Læs mereAssens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING
Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND
Læs mereGodkendelse af opsamling på fordebat og endelig godkendelse af Ny Højhuspolitik
Punkt 8. Godkendelse af opsamling på fordebat og endelig godkendelse af Ny Højhuspolitik 1851-8484 By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til Ny Højhuspolitik. Per Clausen var
Læs merePROGRAM. Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind. Præsentation af planforslaget. + spørgsmål og debat. Temaborde. Opsamling og afrunding
HVAD SKAL DER PROGRAM SKE PÅ ODENSE HAVN? Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind Præsentation af planforslaget + spørgsmål og debat Temaborde Opsamling og afrunding Tak for i aften Havnen er en
Læs mereOPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet
Læs mereUDVIKLINGSOMRÅDER FLEKSIBEL UDVIKLING PLADS TIL NYE BOLIGOMRÅDER
UDVIKLINGSOMRÅDER PLADS TIL NYE BOLIGOMRÅDER For at skabe plads til nye blandede boligområder udpeges en række udviklingsområder helt tæt på bykernen. Disse potentielle bebyggelser kan både give en tiltrængt
Læs mereAMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager.
1 AMAGER ØST BYDEL Nordøstamager Prøvestenen Kløvermarken Amagerbro Kyststrækningen Sundbyøster Villakvartererne Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan 2017-2020. Læs hele planen på
Læs mereBystrategi for Augustenborg
Bystrategi for Indhold Byens identitet... side 3 Baggrunden for bystrategierne... side 3 Inddragelse af s borgere... side 4 Selve bystrategien... side 5 De fire fokusområder Natur og landskab Udfoldelse
Læs mereTILLÆG NR. 5 TIL KOMMUNEPLAN 2015
TILLÆG NR. 5 TIL KOMMUNEPLAN 2015 Almene boliger i serviceerhvervsområder Generelle bestemmelser Foto: JJW Luftfoto Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 22. juni 2017 Offentliggjort 29. juni 2017 KOMMUNEPLANTILLÆG
Læs mereReferat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan
Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 19:00 Sted: Byrådssalen i Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 11 Godkendelse af dagsorden 3 12 Opsamling på tema om byens rolle - nu og frem
Læs mereResultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen
Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem
Læs mereMiljøvurdering/ Målstyring i Roskilde. Miljøvurderingsdagen 31. oktober 2012 Esben Haarder Paludan
Miljøvurdering/ Målstyring i Roskilde Miljøvurderingsdagen 31. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Det vil jeg fortælle.. Byudviklingsstrategi i Roskilde Proces Værktøj Roskilde har en klar vision! Roskilde
Læs mereSIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.
Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET
Læs mereKommuneplantillæg 14 Ringe Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. 11. november 2008.
Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe 11. november 2008 Gestelevvej Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY
KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,
Læs mereKvarterplan for Odense bymid - te er udarbejdet i løbet af 1998 frem til maj 1999.
Kvarterplan for Odense bymid - te er udarbejdet i løbet af 1998 frem til maj 1999. Politisk ansvarlig: Rådmand Søren Møller, Miljø- og Teknikforvaltningen. Styregruppe: Byplan- og Miljøchef Jørgen Boe,
Læs mereGENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013
GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og
Læs mereØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE
ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE 1 / PROJEKTBAGGRUND HISTORISK BAGGRUND Helt frem til det 20. århundrede fungerede området som landbrugsjord beliggende lige udenfor Købstaden Odense. Omkring 1920 blev
Læs mereBy- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag.
Punkt 14. Godkendelse af kommuneplantillæg 1.040 og Lokalplan 1-1-117 (med Miljørapport) Centerområde, Budolfi Plads, Vingårdsgade, Aalborg Midtby (1. forelæggelse) 2015-016996 By- og Landskabsudvalget
Læs mereNotat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning
Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning Formålet med dette notat er primært at tydeliggøre forløbet om cykelskuret på Grev Schacks Vej 19, sekundært kort at gøre
Læs mereNotat om planforhold og anvendelsesmuligheder for Vorup Skole
Notat om planforhold og anvendelsesmuligheder for Vorup Skole ers Rand Etageboliger Vorup Skole Villaer 45 E rup/ Pade Villaer og rækkehuse Vorup Kirke svej Århu Vorup Plejehjem Rekreativt område Villaer
Læs mereTILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN
1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er
Læs mereSCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig
Screeningskema til: Plan/Programtitel: Lokalplan: 218.4, Børnehave Alle 3 m.fl. Sagsbehandler: Helene Jørgensen Dato: 11. december 2014, rev. 20. januar 2015 Journalnummer: 14/8866 SCREENING Befolkning
Læs mereBilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet
Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet Byernes åndehuller Kolding Kommune er beriget med smukke naturområder, som vi
Læs mereStrukturbillede VIBY Sjælland
Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.
Læs mereArkitekturstrategi for Kolding Kommune 2017 Eksempelsamling UDKAST
Arkitekturstrategi for Kolding Kommune 2017 Eksempelsamling Karakter og identitet SDU Campus Kolding Foto: Jens Linde Karakteristisk facade Selvstændigt arkitektonisk udtryk Med sin trekantede grundplan
Læs mereAntenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.
Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret
Læs mereTillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan
Forslag til Tillæg nr. 5 til Rammeområde Herning 11.C1, 11.C23 og 11.C31 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen.
Læs mereKommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema
Kommuneplan 2017 - Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema Generelle rammer: Kommuneplan 2013 Kommuneplan 2017 1. Boliger Boliger generelt Boliger - Boliger generelt (side 6) Boligstørrelsen for
Læs mereDispositionsplan Hjallerup Øst
Dispositionsplan Hjallerup Øst Indledning Brønderslev Kommune oplever god interesse for at bosætte sig i Hjallerup - særligt i Hjallerup Øst, hvor der er gode og sikre forbindelser til skole og institutioner.
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereK O M M U N E P L A N. Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade Aalborg
Læs mereBefolkning og boliger
Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af
Læs mereFrederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg
Frederiks Plads Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg 20130902 DAGSORDEN OMRAADETS POTENTIALE PROJEKT VISION BEVARINGS OVERVEJELSER KULTURHISTORISKE RELATIONER AARHUS C IDAG Området har med sin
Læs mereLokalplan 1040, Sølystgade 30 Forslag
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 9. november 2016 Lokalplan 1040, Sølystgade 30 Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1040, Institutionsbyggeri,
Læs mereLoge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen
1-3-123 Loge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Baggrund 2 Området 3 Eksisterende planforhold 6 Projektet 7 Til lokalplanforslaget 8 Anbefaling 10 Startredegørelse
Læs mereBymidteprojekter 2015-2018
Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereBilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet
Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde
Læs mereTillæg nr. 40 til Herning Kommuneplan
Forslag Tillæg nr. 40 til Rammeområder 11.C1 og 11.C13 Centerområde Vestlige del af Bethaniagade og Bredgade i Herning og Centerområde ved Bredgade og Møllegade i Herning Fremlægges fra xx. måned 20xx
Læs mere