JON PALLE BUHL AFHØRING AF BØRN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JON PALLE BUHL AFHØRING AF BØRN"

Transkript

1 JON PALLE BUHL AFHØRING AF BØRN

2 AFHØRING AF BØRN Af JON PALLE BUHL Afhøring af børn Den direkte anledning til, at den danske styrelse for de nordiske juristmøder foreslog ovennævnte emne behandlet ved det nordiske juristmøde i København i august 1963, var en offentlig debat, der i 1961 rejste sig i Danmark omkring en endnu uopklaret mordsag. En sigtelse - der senere blev frafaldet - blev under denne sag rejst mod en mand på grundlag af hans 9-årige søns forklaring om faderens færden i tiden omkring mordet. Den offentlige omtale af drengen»som faderens angiver«satte liv i den latente interesse for de problemer, der er forbundet med børns vidneudsagn. At der foreligger et problem, bekræftes af den omfattende litteratur, der findes om emnet. løvrigt vil enhver, der blot har været i den situation, at et barns udsagn er af afgørende betydning for et problems afklaring, forstå, at der kan være ganske særlig interesse forbundet med børns forklaring i retsforhold. Den, der blot én gang i en retssal har oplevet situationen i praksis, vil ikke kunne være i tvivl herom. Den danske styrelse har stillet mig frit med hensyn til, hvorledes problemet formuleres og behandles. Fremfor at belaste denne korte fremstilling med en sammenlignende redegørelse for, hvilke regler der findes, og hvilken praksis der følges i de forskellige nordiske lande, har jeg foretrukket at markere nogle generelle synspunkter. Dette sker i vidt omfang med støtte i den for mig foreliggende litteratur, hvorom jeg henviser til den afslutningsvis anførte fortegnelse. Det emne, der sættes under debat, er så essentielt for de implicerede og for retsplejen, at det må være rimeligt, at spørgsmålet holdes levende, uagtet der muligvis ikke vil kunne opnås enighed of principielle udtalelser. Jeg finder det hensigtsmæssigt at anvende følgende problemstilling: Kan og bør retsvæsenet betjene sig af børns udsagn og lægge dem til grund for retsafgørelsen?

3 4 Jon Palle Buhl / bekræftende fald, hvorledes sikrer man sig da bedst, at afhøringen fyldestgør såvel hensynet til retfærdighed som til forsvarlig behandling af barnet? Indenfor diskussionsemnet behandles såvel inden- som udenretlig afhøring, omfattende forhør af børn både som sigtede og som vidner - specielt i straffesager. Indenfor vidneafhøringen spiller afhøring i sager, hvor barnet er offer for forbrydelsen, en særlig rolle. Anvendelse af båndoptagelser falder ind under emnet. Kan retsvæsenet betjene sig af børns udsagn? Det primære spørgsmål - om retsvæsenet kan betjene sig af børns udsagn og lægge dem til grund ved dets afgørelser - besvares i de nordiske lande bekræftende. Dette fremgår forudsætningsvis af en række bestemmelser, hvoraf eksempelvis blot skal anføres nogle paragraffer i den danske retsplejelov (lovbekendtgørelse 265 af 15/9 1953): Retsplejelovens 168, hvorefter»enhver er pligtig til... at aflægge vidnesbyrd for retten...,«nævner ingen aldersgrænse. Retsplejelovens 188 fastslår i gældende 1 formulering, at edsfæstelse ikke kan finde sted»... af børn under 15 år...«. Afhøring af børn er endvidere forudsat ved retsplejelovens regler om gennemførelsen af afhøring, eksempelvis 184, stk. 2, 194, 818, 822, stk. 4, 767, stk. 4, og 807, stk. 4. Spørgsmålet om værdien af en aldersgrænse for afhøring af børn omtales af flere forfattere. En ændring i den bestående retstilstand, hvorefter børn af alle aldre kan afhøres, bør ikke gennemføres. Det har for retssikkerheden afgørende betydning ikke at afskære sig fra muligheden for at afhøre selv mindre børn; især hvor barnet er det eneste vidne til - muligt ofret for - en forbrydelse. Det ville endvidere være udelukket at fastsætte en generelt anvendelig aldersgrænse. Endelig må det erindres, at retten står frit ved vurderingen af afhøringens værdi. Bør retsvæsenet anvende børns udsagn? Større interesse knytter sig til spørgsmålet, om retsvæsenet bør anvende børns udsagn og lægge dem til grund. 1 Det af justitsministeriet d. 9. december 1958 nedsatte vidneudvalg foreslår i sin betænkning (nr. 316 af december 1962) retsplejelovens regler om vidneeed ophævet.

4 Afhøring af børn 5 De brist, der knytter sig til vidnebeviset i almindelighed, fremtræder med forøget styrke ved afhøring af børn. Det er næppe nødvendigt at gennemgå de almindelige fejlkilder ved vidneafhøring. Der findes en righoldig og interessant litteratur om dette spørgsmål, hvis betydning rækker udover det emne, der her en genstand for debat. De betragtninger af stor værdi, en række erfarne jurister igennem årene har nedfældet, er - især i de senere år - suppleret med værker skrevet af psykologer, der dels videnskabeligt har dyrket vidnepsykologien, dels i praksis har haft adgang til at gøre betydningsfulde iagttagelser. Mangt og meget af det i det følgende anførte har - skønt fremhævet i forbindelse med spørgsmålet om afhøring af børn - gyldighed også ved bedømmelsen af voksne personers forklaring for ret eller politi. Blandt vidneudsagnets primære fejlkilder er den mangelfulde iagttagelsesevne. Børns iagttagelse er ofte skarpere end voksnes, men børn savner hyppigt forudsætninger for at bedømme det sete og forstå dets betydning. Børns fantasi er let at vække, og grænsen mellem det oplevede og det fantaserede er uskarp. Det er meget ofte svært for barnet selv at erkende, hvornår det fabulerer. Hertil kommer, at suggestibiliteten hos børn er endnu større end hos voksne. Børn, der skal afhøres som vidner - og især børn, der afhøres som formentlige ofre for sædelighedsforbrydelser - har hyppigt været på gale veje. Frygten for skænd, straf etc. spiller derfor ind som motiv for forbeholden eller direkte usandfærdig forklaring, og barnet mangler evnen til at vurdere forholdet mellem den straf, det frygter kan ramme det selv, og den betydning forklaringen kan have for andre, f. eks. den sigtede i en sædelighedssag. Motiverne for urigtig forklaring er i det hele oftere irrationelle hos børn og derfor vanskelige at erkende. Børn i puberteten - efter de foreliggende oplysninger især piger - er ganske særligt upålidelige vidner, når problemet har eller af barnet hævdes at have med krænkelse af blufærdigheden eller andre sædelighedsforbrydelser at gøre. Helt uskyldige berøringer kan i barnets fantasi blive til stærkt sexualbetonede handlinger, der ved senere gengivelse efterhånden kan antage en sådan karakter, at det er svært for den afhørende at finde overensstemmelse mellem barnets detaillerede og farverige beskrivelse og den sigtedes manglende erindring om, at der overhovedet foregik noget som helst ved den pågældende lejlighed. Når det skal afgøres, om børns forklaring bør anvendes i retsmaski-

5 6 Jon Palle Buhl neriet, må naturligvis også den skadevirkning, sådanne afhøringer har for barnet selv, tages i betragtning. Problemet har beskæftiget såvel jurister, psykologer som psykiatere, om end knap så indgående som spørgsmålet om, hvilken tillid man kan nære til børns forklaringer, og hvilke kauteler man kan bringe i anvendelse for at formindske risikoen for urigtig forklaring. Der er almindelig enighed om, at man må sætte alt ind på at begrænse afhøringernes antal og om, at man må søge at undgå, at afhøringerne skal gentages, når barnet efter længere tids forløb er faldet til ro. Dette allerede fordi der ligeledes er enighed om, at børn, der har været udsat for sædelighedsforbrydelser, hyppigt først gennem afhøringerne og især de afhørendes reaktioner får forståelsen af, at de har været genstand for»noget meget slemt«. I den nødvendige afvej else mellem de to onder må det imidlertid fastslås, at den mere ubestemmelige og i alt fald meget forskelligt virkende skade for det barn, der afhøres, ikke kan opveje betydningen af, at man anvender barnets udsagn, og at man søger at efterprøve disses værdi. Dette synspunkt gælder kun ubetinget i straffesager af en vis betydning, og det er en selvfølge, at der gennem hensigtsmæssige regler for afhøringens form m. v. skal tages videst mulige hensyn til barnet. De kauteler, der bør træffes for at afbøde de værste fejlmuligheder ved anvendelse af børns vidneudsagn, tjener iøvrigt også til at begrænse skadevirkningerne hos barnet. Jo bedre forhørsklima man formår at skabe, jo bedre svar opnår man fra barnet. Hvilke krav bør der stilles til afhøringens form? Når man i nordisk retspleje kan benytte børns forklaringer og - efter min opfattelse - også bør gøre det, hvor det af hensyn til sagens rette oplysning er nødvendigt, samler interessen sig om de krav, der må stilles til afhøringens form. Da de i praksis mest betydningsfulde afhøringer af børn sker i forbindelse med sædelighedssager, tages eksemplerne i det følgende fra disse sager. De anførte synspunkter gælder imidlertid også afhøring af børn i andre straffesager. Af afgørende betydning er det, at der så hurtigt som muligt efter, at der er indgået en anmeldelse, der nødvendiggør oplysninger fra et barn, foretages en afhøring af dette under betryggende former. Mange hensyn taler herfor. Barnet bør have adgang til at forklare, medens dets indtryk er friske, således at forklaring gives, inden fremstillingen påvirkes af families,

6 Afhøring af børn 7 kammeraters og andres reaktioner - især af en opskræmt moders forståelige, men suggestive udspørgen. Hertil kommer den sigtedes store interesse i, at en måske åbenbart urigtig anmeldelse afsløres uopholdeligt, inden der er sket for stor skade. Det ville være urealistisk ikke at acceptere, at denne første afhøring til brug for sagen optages af politiet. Når man lægger vægt på at få barnets forklaring hurtigt, er dette den eneste praktiske fremgangsmåde. Forudsætningen må imidlertid være, at politiets afhøring af barnet altid optages på bånd, og at dette gælder afhøringen i sin helhed, således også den muligt tidskrævende samtale, der er nødvendig for at få barnet til at falde til ro. En rapport skrevet med sædvanlig rapportterminologi er ganske uegnet til at give retten og forsvareren et indtryk af barnets modenhed, umiddelbarhed og sanddruhed samt af den eventuelle - muligt ubevidste - suggestion. Båndoptagelser gengiver ganske vist langt fra hele atmosfæren. Som bevismiddel er båndoptagelser farlige, fordi de giver en falsk tryghed. Det bør stedse erindres, at optagelsen kan afbrydes under afhøringen, samt at båndet kan beskæres efter denne. Formodningen om, at noget sådant er sket, er - den grove insinuation ufortalt lige så hyppig hos den sigtede i en sædelighedssag som formodningen hos den sigtede i en sag om bilkørsel i spirituspåvirket tilstand om, at blodprøven er forbyttet e. 1. Den førstnævnte risiko - at båndoptagelsen afbrydes under afhøringen - er iøvrigt nærliggende, så længe kravet om båndoptagelse af afhøringen i sin helhed ikke er anerkendt. Der er tendens til»at spare på båndet«, når barnet tøver eller taler om formentlig uvedkommende ting. Ved udenretlige båndoptagelser eller i hvert fald optagelser uden forsvarerens nærværelse bør dette imidlertid ikke ske. Politiets afhøringer i disse sager bør udelukkende foretages af modne og erfarne politifolk. Det er sikkert udmærket, at der til sådanne afhøringer ofte anvendes kvindelige polititjenestemænd, men det er næppe altid påkrævet. Det er mere et spørgsmål om dygtighed, erfaring og takt end om køn. Politiets afhøringer af børn bør imidlertid altid overværes af særligt tilkaldte personer uden tilknytning til politiet eller domstolene, men med saglig baggrund for eventuelt at kunne afgive en udtalelse om den vægt, der kan tillægges barnets forklaring ved den pågældende lejlighed. De i dag i Danmark gældende regler om særligt tilkaldte personer til

7 8 Jon Palle Buhl politiets (og rettens) afhøringer af børn opfylder næppe i tilstrækkeligt omfang det i disse tilfælde tilsigtede formål. Ifølge retsplejelovens 822, stk. 4, jfr. 807, stk. 4, skal en repræsentant for børneværnet indkaldes, når et barn under 15 år afhøres i anledning af en forbrydelse mod sædeligheden. Ifølge 114 i den danske lov af 31. maj 1961 om børne- og ungdomsforsorg skal et medlem af det lokale børneværnsudvalg eller en anden af udvalget bemyndiget person på (dommerens eller) politiets foranledning give møde under afhøringen og efter anmodning selv foretage afhøring eller foretage undersøgelse af barnets hjemlige eller personlige forhold til brug for den verserende sag. Den større eller mindre praktiske erfaring, der opnås ved at være medlem af et kommunalt børneværnsudvalg, giver imidlertid ikke i sig selv den fornødne sagkundskab til at yde retsvæsenet afgørende støtte ved disse betydningsfulde afhøringer. Der bør derfor tilstræbes en ordning, hvorefter der altid tilkaldes særlige vidner til politiets afhøringer af børn, og hvorefter de personer, der tilkaldes til at overvære og eventuelt bistå ved disse afhøringer, har en praktisk og teoretisk psykologisk uddannelse. Motiveringen for de særligt tilkaldtes tilstedeværelse er i lige så høj grad at yde politiet en bistand - og en garanti som at udøve en kontrol. Der er i dag normalt ikke alvorlig grund til at frygte, at politiet ved afhøringer af børn, i særdeleshed hvor børnene ikke er mistænkte eller sigtede, intimiderer børnene, således at disse (eller reelt den sigtede) må beskyttes mod følgerne af en særligt hårdhændet afhøring. Det kan imidlertid for politiet være vanskeligt at frigøre sig for traditionel afhøringsform og -teknik, og der foreligger en reel risiko for, at barnet måske ubevidst suggereres, samt for at særlige utroværdighedstegn ikke konstateres. Det er imidlertid ikke min opfattelse, at afhøringen i almindelighed bør overlades til de sagkyndige vidner. De pågældende skal kun bistå ved afhøringen, hvor dette i det konkrete tilfælde af polititjenestemanden skønnes formålstjenligt for at få barnet til at optræde friere. Selve sagens opklaring må stedse alene hvile på politiet. Alt, hvad der sker under afhøringen, skal som foran anført registreres på bånd, således at også bestræbelserne for at få barnets tale på gled, er genstand for senere kontrol. Det sagkyndige vidnes opgave bliver herefter primært - i tilknytning til rapporten, det vil sige den afskrevne båndoptagelse - at afgive en udtalelse om de iagttagelser, vidnet under afhøringen har gjort af barnet, herunder dets adfærd overfor de tilstedeværende (eventuelt moderen) og den opfattelse, vidnet på basis heraf har fået af barnets konkrete troværdighed.

8 Af horing af børn 9 Under således fastlagte former kan psykologisk uddannede personer yde en værdifuld bistand ved rette opklaring af en sag, der betinger et barns forklaring. Børneværnsrepræsentanten kan ikke altid forudsættes at kunne yde tilstrækkelig assistance, men spørgsmålet om eventuelle foranstaltninger overfor barnet - hvilket også kan komme på tale overfor et barn, der har været offer for en sædelighedsforbrydelse - må fortsat henhøre under børneværnet. Jeg fremhæver, at de psykologisk uddannede sagkyndige efter min opfattelse ikke bør have adgang til selvstændigt at efterforske sagen ved udenretlige afhøringer og undersøgelser, uden at de sædvanlige kauteler for sigtede iagttages. Det må tillægges større betydning, at en sådan første afhøring sker uopholdeligt med uafbrudt benyttelse af båndoptagelse og i sagkyndige vidners nærværelse end at søge gennemført en ordning, hvorefter en forsvarer skal være nærværende ved denne allerførste politiafhøring. Dette ville ofte i praksis være urealisabelt. Forsvarerens nærværelse vil iøvrigt være af begrænset værdi i de hyppige tilfælde, hvor man på tidspunktet for den i forbindelse med anmeldelsen foretagne afhøring ikke kender den påståede lovovertræders identitet eller i hvert fald ikke har fået kontakt med ham. Uanset om politiets afhøringer i disse sager fremskyndes mest muligt, optages på bånd i deres helhed og afgives under særligt tilkaldte vidners tilstedeværelse, bør indenretlig afhøring af barnet ske, så hurtigt det kan gennemføres. Herfor taler såvel hensynet til barnet - idet kun en indenretlig afhøring kan erstatte den for barnet belastende afhøring under den langt senere liggende domsforhandling - som hensynet til sigtede, idet ingen politiafhøring kan erstatte den betydning for sagens fulde oplysning og rette afgørelse, man kan tillægge afhøringen for en dommer med forsvarerens tilstedeværelse. Det må være ufravigeligt, at den for sigtede beskikkede forsvarer er til stede ved den indenretlige afhøring af barnet. Det er derimod ikke nødvendigt, men tværtimod oftest uhensigtsmæssigt, at sigtede er til stede i retten under afhøringen. Det er anbefalelsesværdig! at lade en sådan afhøring foretage uden for det højtidelige retslokale, f. eks. i dommerens kontor. Det er formålstjenligt også her at benytte båndoptagelse, der eventuelt kan gengives under domsforhandlingen, hvis afhøringen får et andet forløb end for politiet.

9 IO Jon Palle Buhl Det er vigtigt, at man gør alt for at skabe den bedst mulige atmosfære omkring afhøringen. De tilstedeværende må have den fornødne tid og tålmodighed til, at barnet kan falde til ro, og man må gennem almindelige spørgsmål til barnet dels bidrage hertil dels til, at man kan danne sig et indtryk af barnets modenhed m. v. Om barnets nærmeste - navnlig moderen - bør overvære afhøringen, må bero på omstændighederne. I de fleste tilfælde er det, når det drejer sig om små børn, formentlig at foretrække, også fordi man derved får et indblik i forholdet mellem moder og barn, således at en tidligere eventuel påvirkning kan efterforskes. Også denne indenretlige afhøring bør overværes af den psykologisk sagkyndige. Ved retsafhøringen har den pågældende selvsagt ingen kontrollerende opgave, men han skal stå til rettens disposition, dels for efter dommerens anmodning eventuelt at overtage afhøringen, dels for overfor retten at kunne udtale sig om barnets konkrete troværdighed. Udtalelser af denne art skal afgives af vedkommende som sagkyndigt vidne i retten i anklagerens og forsvarerens nærværelse og med adgang for disse til at stille spørgsmål til udforskning af grundlaget for vurderingen af barnet og til senere at procedere under henvisning til, hvad den psykologisk sagkyndige har anført. Det sagkyndige vidnes udtalelser skal derfor såvel som supplerende besvarelser protokolleres og indgå i sagens akter. Erfaringen viser, at det er umuligt at opstille normer for, hvorvidt en forklaring anses for troværdig. En tysk forfatter anfører nedennævnte fire eksempler fra forskellige domme: I et tilfælde hedder det:»barnets fremstilling var sikker og uden modsigelser.«i et andet:»den omstændighed, at vidnet gjorde sig skyldig i mindre selvmodsigelser, viste, at forklaringen ikke var lært udenad og bekræftede, at vidnet anstrengte sig for at holde sig til sandheden.«i en tredie dom anføres det:»forklaringen af gaves, uden at vidnet vaklede eller tøvede,«og heroverfor i et fjerde tilfælde:»den hyppige tøven viste, hvor pinlig den skildrede oplevelse var, således at det var tydeligt, at vidnet ikke fandt på den overfor dommeren.«udtalelser fra forældre om barnets generelle troværdighed er stort set uden værdi. Det vil være meget sjældent, at forældre overfor fremmede erkender, at deres børn lyver i afgørende spørgsmål. Udtalelser fra skolen har i vor tid med de meget store skoleklasser og de skiftende lærerkræfter ringe værdi og må tages med alt muligt forbehold.

10 Af horing at børn I I Ved afhøring af børn må man stedse huske, at børn og voksne ikke anvender samme sprog. Dette gælder fremfor alt på det sexuelle område, hvor en aldersforskel på år - ofte yderligere kombineret med en milieuforskel og hæmning ved i flere personers nærværelse at tale om emner af den pågældende art - kan gøre spørgsmål og svar gensidigt uforståelige. Der er mange grunde, der taler for, at også retten ved disse afhøringer har sagkyndige til sin rådighed. Mange dommere er ganske vist særdeles egnede til at opnå naturlig kontakt med børn i retten, men dette er ikke en generel dommeregenskab, og selv hvor den er til stede, kan det være af afgørende betydning, at dommeren kan støtte sig til sagkyndig bistand, hvis det måtte vise sig, at kontakten totalt udebliver. I modsat fald engagerer dommeren sig for stærkt, hvilket altid er uheldigt. Når dommerens person fremhæves, uanset at afhøringer i disse som i alle andre sager bør foretages af henholdsvis anklageren og forsvareren, skyldes dette, dels at disse sidstnævntes fallit overfor barnet ikke har samme følger, dels at dommere erfaringsmæssigt griber ind i afhøringen af børn, i hvert fald når den kører fast. Hvis der undtagelsesvis anvendes protokollat i stedet for båndoptagelse, er det vigtigt, at protokollatet, såvidt det er muligt, giver udtryk for nuancerne i forklaringen og eksempelvis refererer tøven, vaghed, usikkerhed etc., således at et sådant væsentligt supplement til ordene kan påberåbes under domsforhandlingen. Foretages der hurtigt og betryggende indenretlig afhøring af barnet, og optages denne på bånd, vil det i det overvejende antal tilfælde kunne undgås, at barnet påny under domsforhandlingen skal forklare om forbrydelsen. Hensynet til barnet taler afgørende for, at man ved domsforhandlingen - som det i vidt omfang sker i praksis - indskrænker sig til at lade barnet besvare nogle mere almindelige spørgsmål, for at retten kan orientere sig om dets modenhed og udvikling. I alt fald i sager, hvor tiltalte nægter sig skyldig, må de foreliggende båndoptagelser imidlertid køres for retten i deres helhed eller i et af forsvareren godkendt uddrag. Det kan formentlig diskuteres, om en sådan præsentation af barnet og gengivelse af tidligere på bånd optagne forklaringer opfylder kravene om bevisumiddelbarhed. For anvendelse af båndoptagelser af politiets afhøringer gælder det således, at dette må sidestilles med oplæsning af politirapporter, men også ved gengivelse af retsafhøringer melder problemet sig, såfremt der er tale om en doms-

11 I 2 Jon Palle Buhl mandssag, og domsmændene ikke har været indkaldt til den første afhøring. Da et barns forklaring for den dømmende ret måneder efter, at handlingen er foretaget, må erkendes at være lige så utilfredsstillende for retsvæsenet, som den er belastende for barnet, taler sund fornuft imidlertid for at godkende den ovennævnte fremgangsmåde under forudsætning af, at de størst mulige kauteler for båndoptagelsernes rigtighed gennemføres og især under den absolutte forudsætning, at retten ikke afskærer gengivelse af båndoptagelser i det omfang, dette af forsvareren skønnes nødvendigt. Børns forklaringer som vidner i civile sager har kun ringe praktisk betydning. Det kan komme på tale at afhøre børn i visse erstatningssager, bl. a. vedrørende ulykker forårsaget af børn under leg. En stor del af det ovenfor anførte om fremgangsmåden under afhøring af børn har selvsagt også gyldighed her, selv om det pres, der lægges på barnet, og betydningen af eventuel unøjagtighed i barnets fremstilling normalt vil være mindre. Det undlades så at sige undtagelsesfrit at afhøre børn i ægteskabssager, uagtet forslag herom forbavsende ofte fremsættes af forældrene. Denne praksis bør ubetinget opretholdes. Tanken om oprettelse af særlige børnedomstole hører kun til dels under det her behandlede emne, idet det næppe kunne være hensigten, at de praktisk set meget betydningsfulde tilfælde af afhøring af børn, nemlig hvor disse har været ofre for en sædelighedsforbrydelse, skulle henlægges under sådanne særdomstole. Jeg mener imidlertid i det hele taget ikke at man bør etablere særretter, heller ikke til behandling af sager mod børn. Man bør koncentrere bestræbelserne om at udbygge (politiets og) de almindelige domstoles behandling af sager af denne art, således at behandlingen bliver tilfredsstillende og ensartet over hele landet. Konklusionen af mine overvejelser vedrørende det foreliggende emne må herefter være: Retsvæsenet bør kunne betjene sig af børns udsagn. Den almindelige agtpågivenhed overfor vidneudsagns upålidelighed bør skærpes ekstraordinært overfor børns udsagn. Børns forklaringer bør af politiet optages, så hurtigt det er muligt. Politiets afhøringer af børn bør i deres helhed optages på bånd. Politiets afhøringer af børn bør overværes af særligt tilkaldte vidner med psykologisk erfaring.

12 Afhøring af børn 13 I alvorligere straffesager bør indenretlig afhøring af barnet ske, så snart grundlag herfor er til stede. De særligt sagkyndige bør også være til rettens disposition. Retsforhør af børn under forundersøgelsen og efterforskningen bør optages på bånd. Gentagen afhøring af barnet bør i videst muligt omfang undgås. Detailleret afhøring af barnet for den dømmende ret bør normalt kunne undlades, når tidligere retsforhør findes optaget på bånd, og disse afspilles for retten i det af procesparterne ønskede omfang. LITTERATUR Af den omfattende litteratur om emnet henvises interesserede særlig til følgende: Poul Bahnsen: «Vidneudsagnets upålidelighed». København E. Leche-V. Hagelberg: «Forhor i Brottmål». Stockholm Neue Juristiche Wochenschrift. Vesttyskland (Dr. Kohlhaas: «Die Glauwürdigkeit der Kinderaussage und ihre Überprüfung durch Sachverständige»). Arne Trankell: «Vittnesmål i mordbrandsprocessen på Öland». (Dansk udgave: «Det sete afhænger...». København 1959). Jørgen Trolle: «Procedure i straffesager». København Arvid Wachtmeister: «För ung att tala sanning». (Dansk udgave: «For ung til at tale sandhed». København 1948). Anmeldt af Jørgen Trolle: «Om børns vidneforklaringer», Juristen 1944.

Når bør man varetektsfengsle? Statsadvokat Jens Røn, Danmark

Når bør man varetektsfengsle? Statsadvokat Jens Røn, Danmark Når bør man varetektsfengsle? Statsadvokat Jens Røn, Danmark Når bør man varetektsfengsle? Når bør man varetektsfengsle? Statsadvokat Jens Røn, Danmark Brugen og omfanget af varetægtsfængsling er et tilbagevendende

Læs mere

BETÆNKNING VIDNER BETÆNKNING NR. 316 AFGIVET AF DET AF JUSTITSMINISTERIET DEN 9. DECEMBER 1958 NEDSATTE UDVALG

BETÆNKNING VIDNER BETÆNKNING NR. 316 AFGIVET AF DET AF JUSTITSMINISTERIET DEN 9. DECEMBER 1958 NEDSATTE UDVALG BETÆNKNING OM VIDNER AFGIVET AF DET AF JUSTITSMINISTERIET DEN 9. DECEMBER 1958 NEDSATTE UDVALG BETÆNKNING NR. 316 1962 INDHOLD Udvalgets nedsættelse 5 Indledning 7 1. afsnit. Vidneudelukkelse 11 Kap.

Læs mere

DE ADVOKAT ETISKE REGLER

DE ADVOKAT ETISKE REGLER DE ADVOKAT ETISKE REGLER kommenteret af Lars Økjær Jørgensen og Martin Lavesen DE ADVOKATETISKE REGLER - kommentar til de advokatetiske regler, som vedtaget på Advokatrådets møde den 7. april 2011 kommenteret

Læs mere

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013 1 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse oktober 2013 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse Kapitel

Læs mere

Barnets beste utenfor familieretten hvor langt kan det være avgjørende?

Barnets beste utenfor familieretten hvor langt kan det være avgjørende? Barnets beste utenfor familieretten hvor langt kan det være avgjørende? Landsdommer Anne Louise Bormann, Danmark Barnets beste utenfor familieretten hvor langt kan det være avgjørende? Barnets beste utenfor

Læs mere

JON ESPERSEN. Logik og argumenter. En hjælp til kritisk tænkning KØBENHAVN 1969

JON ESPERSEN. Logik og argumenter. En hjælp til kritisk tænkning KØBENHAVN 1969 JON ESPERSEN Logik og argumenter En hjælp til kritisk tænkning HANS REITZEL KØBENHAVN 1969 Logik og argumenter Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af denne bog må reproduceres uden forlagets tilladelse,

Læs mere

Karin Sten Madsen. Hvor ku du gøre det? Konfliktmægling ved seksuelle overgreb

Karin Sten Madsen. Hvor ku du gøre det? Konfliktmægling ved seksuelle overgreb Karin Sten Madsen Hvor ku du gøre det? Konfliktmægling ved seksuelle overgreb Center for Voldtægtsofre Rigshospitalet Juni 2005 Hvor ku du gøre det? Center for Voldtægtsofre Afsnit 4073 Rigshospitalet

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 58 Offentligt Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven) 1. Denne vejledning erstatter Vejledning om særlig

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

Åndelig omsorg for døende. Udtalelse fra Det Etiske Råd

Åndelig omsorg for døende. Udtalelse fra Det Etiske Råd Åndelig omsorg for døende Udtalelse fra Det Etiske Råd Åndelig omsorg for døende Udtalelse fra Det Etiske Råd DET ETISKE RÅD 2002 Åndelig omsorg for døende Udtalelse fra Det Etiske Råd ISBN: 87-90343-84-0

Læs mere

Vejledning I Udfærdigelse af parkeringsafgifter

Vejledning I Udfærdigelse af parkeringsafgifter Vejledning I Udfærdigelse af parkeringsafgifter Indholdsfortegnelse GENEREL VEJLEDNING AFSNIT 1-6 4 1. Indledning 4 2. Fremgangsmåden ved pålæggelse af parkeringsafgifter 2.1. Hvor mange undersøgelser

Læs mere

Voldgiftsinstituttets nye Regler for behandling af voldgiftssager

Voldgiftsinstituttets nye Regler for behandling af voldgiftssager Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2013.303 Voldgiftsinstituttets nye Regler for behandling af voldgiftssager Af generalsekretær Steffen Pihlblad, Voldgiftsinstituttet udtrykkeligt har aftalt, at reglerne i bilag

Læs mere

KRIMINALITETSUNDERSØGELSE. Flemming Balvig DEN UNGDOM! - om den stadigt mere omsiggribende lovlydighed blandt unge i Danmark

KRIMINALITETSUNDERSØGELSE. Flemming Balvig DEN UNGDOM! - om den stadigt mere omsiggribende lovlydighed blandt unge i Danmark KRIMINALITETSUNDERSØGELSE Flemming Balvig DEN UNGDOM! - om den stadigt mere omsiggribende lovlydighed blandt unge i Danmark Den ungdom! Om den stadigt mere omsiggribende lovlydighed blandt unge i Danmark

Læs mere

GOD ADVOKATSKIK DOMSSAMLING KOMMENTARER AF JAKOB S. ARREVAD

GOD ADVOKATSKIK DOMSSAMLING KOMMENTARER AF JAKOB S. ARREVAD GOD ADVOKATSKIK DOMSSAMLING KOMMENTARER AF JAKOB S. ARREVAD Udgivet 5. juni 2014 3. udgave revideret. JAKOB S. ARREVAD HORTEN ADVOKATPARTNERSELSKAB 2014 Udgivet elektronisk, herunder på www.horten.dk Samlingen

Læs mere

Voldtægt der anmeldes...

Voldtægt der anmeldes... Camilla Laudrup, Bjarne Laursen, Katrine Sidenius, Flemming Balvig, Maj-Britt Elise Martinussen, Karin Sten Madsen Voldtægt der anmeldes... Del VI: Voldtægtsanmeldelsers vej gennem retssystemet 1 VOLDTÆGT

Læs mere

Udtalelse om menneskers seksuelle omgang med dyr

Udtalelse om menneskers seksuelle omgang med dyr Det Dyreetiske Råd Udtalelse om menneskers seksuelle omgang med dyr Justitsministeriet Dyrevelfærdskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K November 2006 Udtalelse om menneskers seksuelle omgang med

Læs mere

Retningslinjer for udformning af en voldgiftskendelse

Retningslinjer for udformning af en voldgiftskendelse Af landsdommer Oliver Talevski og direktør for Voldgiftsinstituttet Steffen Pihlblad Voldgiftsinstituttet modtager ofte forespørgsler om, hvordan man rent praktisk udformer en voldgiftskendelse. For at

Læs mere

RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN

RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE RETSSAGER OM SEKSUELLE OVERGREB RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN Børn som vidner i sager om seksuelle overgreb BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE RETSSAGER OM

Læs mere

Betænkning om behandling af klager over politiet. Betænkning nr. 1507

Betænkning om behandling af klager over politiet. Betænkning nr. 1507 Betænkning om behandling af klager over politiet Betænkning nr. 1507 BETÆNKNING OM BEHANDLING AF KLAGER OVER POLITIET Afgivet af et udvalg under Justitsministeriet Betænkning nr. 1507 København 2009 Betænkning

Læs mere

Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Justitsministeriet 2007 Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Justitsministeriet 2007 Sådan klager du til Den Europæiske

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Jeg ser ikke mig selv som kriminel - men det er jeg så nu!

Jeg ser ikke mig selv som kriminel - men det er jeg så nu! DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Jeg ser ikke mig selv som kriminel - men det er jeg så nu! En kvalitativ undersøgelse af unge kriminelles selvopfattelse Line Græsted Jensen &

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE OG ANVENDELSE AF FORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER

RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE OG ANVENDELSE AF FORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE OG ANVENDELSE AF FORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER KOLOFON RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE OG ANVENDELSE AF FORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER Retningslinjerne er udarbejdet

Læs mere

Danskernes retsfølelse og retsfornuft et forspil

Danskernes retsfølelse og retsfornuft et forspil Danskernes retsfølelse og retsfornuft et forspil Af Flemming Balvig 10 9,5 9 8,5 8 7,5 7 6,5 6 5,5 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 MAX/MIN DOMMERPANEL VURDERING AF PRAKSIS $ EGEN HOLDNING + VURDERING AF

Læs mere

Advokat (H) Finn Altschuler. Indholdsfortegnelse

Advokat (H) Finn Altschuler. Indholdsfortegnelse Juridiske forhold i forbindelse med lægefaglig virksomhed med focus på praktiserende speciallæger herunder såvel speciallæger i almen medicin som øvrige speciallæger Advokat (H) Finn Altschuler Indholdsfortegnelse

Læs mere

Børn og unge, der udsættes for seksuelt overgreb

Børn og unge, der udsættes for seksuelt overgreb Børn og unge, der udsættes for seksuelt overgreb Af Kirsten Laila Moesgaard, cand.psych., specialist og supervisor i børnepsykologi og psykoterapi, Børneafdelingen, Universitetshospitalet Roskilde Amts

Læs mere

Borgerlige ankesager ved Højesteret

Borgerlige ankesager ved Højesteret Borgerlige ankesager ved Højesteret regler og vejledning om forberedelse og hovedforhandling De regler, der er fastsat om forberedelse af borgerlige sager ved Højesteret, omfatter punkt 1-4, mens vejledningen,

Læs mere

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV 2 FORORD 4 INDDRAGELSE, MEDBESTEMMELSE OG RETTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE OG TILSYN 14 PÆDAGOGER OG INSTITUTIONER 20

Læs mere