L)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn

Transkript

1 L)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ vxi Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn

2 Os)I/5MNZS»' OM Os)^AV nsl: c>z bruze^ettiz^scjer; SS vsniiz3h vwwv.lcd.cjlc ^c>»' informahiori c>ri cop/k'iz^ Anci user ri^kts, pisass consul^ vwvw.lcb.cilc

3

4 130020S43757

5

6

7 Udsigt ovtr Fædrelandets Historie»ed Jens Kragh H»st Nledsem af det Kgl. T?»den^7a«bers»<?cllkal», det Skandinaviske Literatur» Sci-flab oc^ fle^e l<rrdc Samfund. Kjedtn havn. Paa G. L» nnier«forlaz.

8 h»s Th> E> R«ng?l.

9 U d s i g t FadrelandelS Historie. 9?aar og hvorfra Danmark, Norge»g Holsten forst bleve besolkede, kan neppe bcstemme«>?z?cn alt fire femhundrede Aar s»r ChristuS sandles i disse Lande Agerdyrkning»g Bia'vl, Kunsten ot brygge Sl og M,»d. samt ^«ldigs>rs i ar «,tte Hu»dyr; vg Jndvaanerne drcve Handel nies^ Phoenisrcne, hvilke herfra A -

10 4 Fædrenelandet«l»nge kiavde hentet Dernsten eiser Rav. Oet>rlSsieFolkefoerd i vort Icedreland var nf foell>!» Stamme nied S? Tys?e og hedd Ister eller Kjorer; thi de fra dem i Oprindelse Svroz fvrfkjeliige Hinner, lil hvilke Lapprrne hsre, havde cndnu i s», ste Aarhnndre- >e efrer Chrislns ikke besat Finmarken. ' - >. v?»l.i'.re k. Dcinmark,'ndkil deks lie? sia ndi g? Fvren ing nii?dnr' rge. F»r Ehristus, maaskee adffillige Eeklerfor, udvandrede, i An, ledning af en Oversosminelse^fca Danmark og Holsten imod Syden Ekarcr, bekendte itndix

11 Historie. z?r«vn as Teutoner og Cimbrer, hvilket Cidste betyder Kcrinpere. En anden Gang droge Longobarder eller Lungs7s«eger fra Iylland, saa?aldet ved en Foran«dring af Jorland. I det herved forjndbyggere blotlede Ziord kom, 70 Aar s«.- Chiistu«, Odin n,ed rn af sine Land«, nioend Aserne ind fra Egnen ved Floden Oon igiennein Tyskland, opholdt sig i Odense, hvilket efter ham har Ilavn, og sluiiede, som Religions Overhoved, fin Bane isverige. Han forandrede Mezet i Nordens forige Guda> dyrkelse, hvilken ifa?r var bleven holdet paa Marken eller i Lundet Solen, ogsaa, is«r paa Sj»?

12 s Fædrelandet«land, Jorden, under Ilavn «f Herto, var bleven tilbedet; men og en oeldre Odin havde in an dyrkct som Gud. Den nyere Odin udgav fils for den Samme som denne, og forhvervede sig selv samt Endel assitfvlge Guddoms Anseelle. Han betragtede«som den øverste blandt de skabte Gilder, som Krigen«Gud. Og af ham har Onsdag Novn, ligesom Torsdag af Thor, Tordenens Gud, Tirsdag af Tyr, en underordnet Gud for Krigen, og Fredag af Freyr, som raadede sor Aarsvoexterne. At Verden var skabt af Alfader, Guder«og Menneskers Herre, samt at Mennesket«Ejel var forskjellig fra

13 Historie. kegemet og udsdelig, troedesf«r Odin og ester ham. Han lnrte attapperhed varden storstedyd, vg ar de Tappre efter Ooden skulde i hans egen Bolig Valhalla, de Dsdes Hall, bel»nne«med Fies?, Mjsd og Slcigsinaal, I Sverige boede han i Sigtun, hvor Jndvaanerne fra Skandinaviens Lande, ved tre aarlige Offerfester, samlede sig, indtil han havde bygget et tempel i Upsala, hvor Sammenkomslerne siden skete. Da bleve og indbyr, des Troetter afgjorte af tolv ellers i vort I^ord fordelte Dommere, der tillige vare Proester. Odin paabsd en Skat i Guld, Eolv eller Kvl>ber of hvec Ncrse-

14 s F»drelandet«Sin Anseelse skyldte han tildel«runerne, en Bvgstavskrist, som Almuen ikke forstod og hvorved han fik og gav Efte, retninger. 2)e hidkoinne Aser l-lcve kaldte Goter o: GoS-Joker, guddommelige Ioter, for at skille«fra de her davcrrcnde Ivrer. hvis?iavn efterhaandeii vecg for Goterne«; og fra disse stamme Svenske, Norske og Oanskr. Navnet tilh»rte oprindeligckaanee JnSvaanere af daun, dan z: lav, flad, foidi Skaane er et lavt fladt Land; og de bare det f«r Christuk, imedens Ser nuværende Danmarks Beboere hedd Ioter^ Ded Odins Hidkomst kr«ngte Anglerne, et svet i>?

15 Historie. y Folk, fra det Luneborgske, ind i Eynderjylland, og imidlertid antoge de i Holsten tilbageblevne Teutoner?kaonet Saxer, Elisser. af det kysse sitjen, fordi de bseoe siddende i deres Hjem. S k j v l d. En af Odins S»nner-rgtede den fynske Prindsei'fe (Zefion, som Kong Gylfe > Sverige havde ' gi-^t Sj<rlland da kaldet >z^h>»r!und og Sialand z: en Lund eller et Land I Ssen og stiftede, 40 Aar for <?hrifi s, et gothisk Rige paa de danske didtil i Sniaastater delte Ser, hvornnd han sid,,,, ved at oegre en

16 10 Fædrelandet«jydsk Prinsede lllvilda, forenede en Oel af Jylland. Dette kaldtes derefter Reidgothland, som et fast Land, hv»rtil altfaa kunde rides, Lierne derimod Kegothland. Ekjold kaarede til C^ede det af ham ved den da seilbare Kornerup - 2la anlagte Leire, fom end mere tiltog ved dets Tempel, hvor hvert g Aar, til Minde om Odins Hidkomst, holdte«en grusom Offr ring. Efter EkjolS n»one«oannerkongerne Skjoldunger. En anden Ssn af O din, Bal> d» r, dyrket som Visdom«og Godheds Gud, fik Regseringen vuer Angeln, og Skaane tilfaldt

17 Historie. l» C'n iblandt Odins Venner H e i III, d a l u r. Dan Mykillati o: Stolte, Rcg-ent i Skaane, «qkede, 2vc> Aar ester ChristuS, Olufa, Datter as Kongen paa Kgoihland Oluf Litillaci Z! den Z)dmi?ge, ester hvis D»p Dan af det samlede Avlk valgte«, og hyldedes i Sjcelland, Fyen, Laaland, ^aister og N!ven, Han kaldte sig fsrsi Konge isledenfor Dr»tt. Saxerne«Indfald i Angela sormaacde Anglere og Jyder til at begjere Dan«Hjelp. Han drev Saxerne tilbage og udraabte«ril Regent af Jyderne

18 is F-e» re lo n d et«s>»- Danerlyng ved Viborg, af Anglerne ved 5kovirke, en uf ham, norr Sle«vig, anlagt Tra-vold og Grav. Og Leirs, konger hyldede«siden udenfor Viborg og Lund, sunit ved Lejre pan Kongestolen. Navnet Vanmark blev af Dan udstrakt til alt det Land, der indtil dcn rofkildffc Fred,65g fsrle det?ca^n. ^og beholdt hver af de tre forbundne Stater sineckikke. fik og siden egen Lovbog, og eger Laaben; Se tre L»ver i det danske Vaaben stamme derfra. Ogsaa regnedes endnu Jylland»nrre ril Sa^en end rildaninark. Baade i Jylland og paa Leerne fandtc«emankongcr, hvori«

19 Historie.,z blandt undertiden i Magt overgik Leirrkongen. Hugleik eller An gul, Olu as ZZroder. mo.dtog af Oan Konged»nin>et over Angeln, og estcr Da^s O-d erkjendte adskil, lige jydsse Konger Hugleik for Overh-rre. Han vandtvcd strid- Oaad I?avn af den sax,- <?c jzdin.. ^ ^ H j Q rne bl^d, i 'det qde Zlai^ndrsde, valgt til Kvi^ge fvr ct ZEreocrs over don ar'dode Kong Frode Nl s-za.stor Pris sattes paa Qig- 'tekunst, l>g^s?m og (Kkaldrne btkl«st» de h«iestr Enibcdxc ye»

20 14 Fædrelandets Hcer og Hof. Han«, Z<z Alenr lange og zo Alen brede, Gravhoi vises paa Hjarnse ved Horsens. ' ^ 3? i de<, -H. ^ge, Z Anrhnndrede, tugted? Venderne i Mecklenburg oz Poni» mern,»g fra ven Tid af var i over ko Aar imellem dem og de Danske; han og han«s»n Rp-lf Krakforenede igsen med Riget Jylland og Angeln, hvilke vare fxoekkede ved ^n Udvandring Aar til det siden saafaldede <?n,i!and, foretagen ir»lqg Bd- "gjrring fra deltes Indvnnnere.

21 Historik.,z om Hjelp imod fiendtligk j?verfald. Oa Eaxere vare dragne mei>, kringle det Slavoniste Folk Dagrer fra Venden i»s i det»stlige Holsten. Rolf betvang de danske Jarler, hvilke under hans Formeend havde opkastxt sig ril Smaakonger, Jarler vare Skatholdere, der i Krig cmforte H-rren, Rolf udvidede Leire, og paa hans Bekostning spiste daglig zoo Koemper. Efter han«osd»eelte» Jyl, la»d> og Arsgeln, fra hans Tid os - ^ytland kaldet,, igjen imellen^ Sinaakonger, men Alle F»0ftk^ ^ ^

22 i6 Fædrenelandet«Ivar, Lidscii«rie vidtfavnende, i>c» bekoin dette Tilnavn af sit Rige«T!idrl>»stigl>ed. Thi, efterdi5>ave arvet Skaane, indtvg han Sverige, Oanniark, Hvlsteen vg Kysten»edAsters»cn derfra til Rusland, samtnoget af England oz tr«ngte ind i Westphalen. Harald, Hildetand, vedligeh»ldt Riget sainlet, m«g-»gsaa t>le»e«. Undtr hain, Aar 7V0, begyndte Kristendom, men at blwe kjendt i Holsten, Sigurd, RiiiH, ^ forøgede Riget med Hrken»erne, n

23 His/orie. 17 hvilke han sakke Jarler, lige- ^»1 han og ved Soadanne regje- ^^de Danmark. Han lod Nnig» bi)^ge. de lodne Niixer, Lodbrog 0: ii!ei> dette?7avn ns den Soe? "Uindsdragt, lian bar, ^>vevnlig bakkende pac, K»en Han krillede, ZkuslaNd og England, horlig til han, 7Z0, af en engelsk ^»Nge Ella blev sangen og myr- > ^ I han«tid var Helgeand, Heiligland, soin d>dtil uf >kn der dyrkede Fosete hed Foseblevet trinnet. Efler Negners Osd deltes?"ns Rige imellem han«e«n- ^ ^'r, iblandt hvilke

24 ,z Fædrelandet«Sigurd, af I>u Kl-'Hskab Snogoje kaldet, fikstaane, Oaninark og en Del afnorge^ H<u> dode b»z. Ha»«Broder Eod fcid, Konge i Jyl. land, regjeredc som Formynder for si" x.'vderson H»rdeknud ooic dcr hc!e af Sigurd dehersted- Rige Han dc.'g ined H«r o>, FIo?e l>! SN-odvrp, nu Slesvig, til Kamp imod Earl Se» Ctore. Denne haode.»aget Holsten, side" Z'orda! u!-> kiea s: Landet nord for illbei' kaldet, og flyurt»ogle n>,sii>s< Saxer til Zraukr.ge v<j T'Man?.

25 Historie. Men igjen f»rt Obotriter fra Venden til Dagrien, hvorester de obotritiske og vagrijke Kon«ger stode snart under tysklands, snart under DnnmarkaOverherrer,?,ordolbingicns vestlige Del styredes, som horends lil Set tyske Rige, ved Grever og Markgrever. Esler Fied«-Elutning med Carl begyndte Wodefrid paa en Vold, Dannevirke, sra Hstersoen lil Vesterhavet, lang«wed Ven nordre Bred af Cideren. hvilken Flod alt betragtedes soin Gr»e»Ssc iniellen, tyskland vg Oaninnrk. Gode^rio d»de Log. B 2

26 Fædrelandets H a r!> c k 11 u d ma»tte raake ak An«gar, cn IZlunk!ra Altstret Ny Corbey i ZLestphalen, siden Erkel'isp s»rst i Hamburg, derefter i 'Bremen, fra 82S, reikyitet af Keiser Luvvig Len fromme samt af den jyds?e, i Muynkz Ssbte, Underkonge Harald Klak., isoer i Synder - Ivlland prcekede den kristne L^re og lod bygge Kirker i Slesvig og N,be. Hardeknud dsd? S5v> Gorm, den Gamle. som 85Z besteg Leire' Tbronk, dels overvandt, del-> udruddede de Eiuaakenger der i Danmark

27 Historie. 21 bare opstaaede, >>g forenepe Rigrt imder eet»oved i besad og Eiendomme i?ienden. De Kristne forfulgte han og nedbrod deres Kirker Men blev, efterat have anfaldet det ved Keiseren kristnede Nordalbingien, a> Henrik Fuglefænger tvunden til at samtykke i den kristne L«reS forkyndelse i stt-rige, hvorhos han til det nordall! ingske Nlaikgreofknl> rnaatte nsstaae det sydlige Slesvigske indtil Byen Slesvig, En saxifk Koloni lagdes her ind, og, foruden de nedhrridre Kirker, vpsortes en ny i Aarhus. Morms Dronning Thyre, Doniieliod z: de Danskes Tr»st, besad Landssaatteknes Kjerlighed. Ved Korn-

28 ,z Fædrelandet«nmgasiner afhjalp hun Falgerne af en to Aars Misvorxt, og Dan, nevirke fuldforte hun. Under Gorm var Havedyrkning i Daninaik begyndt. G-rms Son H n r a l!) B l a a t a n d, Kon«cze fra 941 -gl, l>ekrigede, g6z, Keiser Otto l, fordi denne havde blandet sig i danske Stats - Anliggender; men maatte efter et t'ed Kohede tab^ Slag l»de sig d»l>e i en??»?, j?den Helle eller Helligboek kaldet, >>g erkjendc Keiseren for Herre i Kirkesager. Ogsaa oprettedes nu Nispesoeder i Slesvig, Nibe, Aarhus og Odense. Dog varede det leenge f«ren» den

29 Historie. tz?ris!ne Leere blev almen og dens m>e ^etjendere hvidt op tillige at dyrke Afguder. Keiser Olto III«fordring oni HedenI?abctA lld» ryddelse i Danmark ovldle im^l«lem ham eg Harald en Krig. soni endtes med at Harald, dreven tilbage til VinnjordeN, 9S9 ' vede Kristendommens Jn»s»rel>c > hele Daninark Men snart blev han i en Krig med sin, ns den saavel over Religionervangen som»ver Hoveiiesbyrder mis, noiede Almue, underskyllede S»n Evend, myrdet af Palnatoke. Hsvding i Jomenorg, en under Harald stifkerkoloni >1 U!edoln. Ckaane. Halland og^ 2>le?>nq hårde Harald maattek afstoae

30 24 FodrelanSecs Sverige, og for at oitide Jarl c Hakons Hjelp imod Otto lil er-7 2 kl.rre Norge for uaffioengigt Ilnt - der ham var Kongef-rdet flntret i lil det af Helges Broder Roe anlagte Roeskilde, og i Haralds Tid ncevne«haleyre, formodentlig Helsinzser, som stor Handels-' plads. En end, Tvts?!uecz s: me?? det klsfkedc Skjcrg, Kvi,«' ge sia 991, blev, gg.1, af Palnatokes Efter- ^ mand Syvuld fangen og n>aa!te for fin L»sladclfe give Jomsbor? gerne Skattefrihed, famr betale en stor Lofepenge - Sum. T>l tcnncs Udredelse var del ikke nvk.

31 Historie.»6 ok Svend solgte Almindingerne»: alt lidyrket Jord, saml en Del af Aronens God,, hvorfor de danske Fruentimmer tilskode deres kostbare Smykker. Svend erobrede??vget af Norge»g det H)?este af England, med hvis Konge Erhclred han fs^st havde sluttet en for Denne dyr Fred; - men da, efter den dansre Floi de«bortgang, et Blodbad paa alle i England»'»rende Danske havde kaldt Svend tilbage til»-rvn, maatte der engelske Konge, hus flygte til Norinandie, vz Evend var af de fleste Englændere erkj>,rndt for Konge. da han, lo>4, dsde paa Halv-en Tcleg- >>e > Zlordfolk. Af Kristendom-

32 as- Fædrelandet«llien havde Svend ikke vist sig Den; dog var under ham Dispedammel i Roeakilde oprettet. Knud, ns Gc>isilizheden k-isd?t den Skort', Konge 1014,Ivz8 udvirkede at ansees som?7>edregent af sin til Konge i Dann>ark valgte Broder Harald oz aftvang ElhellcdS Ssn Edmund Jernside,» is, Halvdelen af det engelske Vige, hvilket snart ved EdmundsN?vrd helt tilfaldt ham, lizesoni han og, lory, efter Ha, rald«d«d blev Enekonge i Danmark. Han indtog en Del af Skotland og af Poniern, samt,

33 Historie. 2? I?Zo,?korge, hvilket han gav sin S»n Svend at regjere. men som Denne. i"z4. igjen maatte forlade. Keiseren fratraaste h-»» sin formenlige Ret til Land nord for Cideren. - Knud ansees sor den moegtigste Fyrste, Danmark har havt. Han holdt e» staaende H«r. Tingl'ih, af Soao ManS. vq >zav Den en enen Lov, D,» theilag»rct«?n, den ældste v> besidde. Unde>- Knud 'u!se»dtes. il-ec ved- engelsse?nunke. Kristendommens Indf-reU'e i Dann.ark. hvorved E»roveriet formindssc, des. Men han«vitherlagsm-nd fik Jorder, som snart bleve arvelige og ved Dith?rlag«- retten tabt- sig Folket«gamle

34 Fa-drelandet«For/amlinger, Thingene, og dc> engek>?e Religionol-rrere bragte Pr<rstev«lde fra Knglwzd. Knud lod, s«rst blandt Dnnmarks Kon-»cr. slaae Mynt. Horde Kn,?), Hårde?asdet efter En cif sine Forsa> 0re, som var fodt i HardspM, si? efter sin Fader don dan?e Trone og fortsatte e ter <?r>ends Ood, lozv, Krigen med deu norffe Magnus; men disse ko unge Konger sluttede snart»ed Goth.,elven, dengang Rigernes Er«ndse,, en Forening, ifslge hvilken hvec s?ulde beholde sit -

35 i Historie. zg Riqe, og den Loengstkevende ar»e den forst A>d»des. Csrer sin Bloder Haraldck O»d blev Hurdeknnd valgt ril Konge as England, ><?4o,»>en dsde '"4?, k>vornied te,1 danske Regjering, e rer 26 Aars Varighed, havde Ende > England.?Ir a y >111 s af Norge tiltraadte Regjeringen»g gjorde Svend Estr>lh>s^, Knud den Erorcs t?nsteri»>i, til Jarl over D-uiniark; rnen denne >aldt fra hain. N?ngn»s slog ^'c>a Li)rs?ol>s, s^don Kroppe, Hete, ved Ei^dborgaa, nied en»lindre norsk og j«dsk H>rr, Venderne, af hvilke faldt ooer jlooo,

36 Jo Fædrelandet«og seirede eengang ester anden over den tappre Svend, som han dog ved sin D»d efterlod Oa»- ni^rk til, Svend Estrithsvn, Konge 11)^7 76, maatte dog loen^e siride om Kronen med den norske Harold, soni javnlig p lund rede paaonnmaiks Kyster, og imod hvem, >c62, tapres S»slaget veb Helgencrv, det storstr deoanfke have tabr, da n^«> sien hele Floden sdelagdes og 70 Skibe faldt i Fienden«Haand. Harald uroligede endda e> siden Otinnirilk. Og Svend an- L>endie Freden til at fremme Landets Lel^and eg Held. Selv

37 Historie. Zl!<rrd understøttede han Luerde. binder har«kristnede«bornholm ; men han gav ester for Gejstligheden, og taalte at rn Bisp,.svr en Forseelse, satte ham i Ban. Med Folket«Samtykke anordnede han, at den Ene af h«n«cvnner efter den Anden skalte fvlge han, s?aa Thrvnen; han var Stamfader sor de danjke Konger indtil der vldenburgske Hue. Harald, Hein eller Hvcdsteeu af haus blo^e Chat rnkter, Ko»ge 1076 L«, slr«bte at bringe den fra Suend Tr>e>?jorg»T>S as trykkede Aln.ue i

38 »SS«ZZ, Ford r c l a nd e t «Vejret, og forbedrede Rcttergcingsniaaden. Kn u^>, den Hellige, Konge lvlu L, var en kjock<>g krast'uld Fyrske;»»en alt for hengiven ril Geistln>he»en hvilken han ophsjedc kil R>gets s»rste Stanv. H«n paab»d og al give Den Tiende, Nken paa Grund heraf, og d«han fordrede ZZsder of sine Unde, facitter, fordi i>e efter lang Ventning, dertil befsjede, havde unddraget sig fra et til England besluttet Tog, og da han med Etrcenghed afstraffede Ssroveri, blev han, i Et. Albanikirke i Odense drcrbt. Han havde fre»

39 Historie. Zz f»r Kurers, SemDers ^!I isters E»roveri. ^lu f, kaldct Hunger, los6. 95, sit Rige krysket afhunqers- Erik, Eiegod,- iqy^-iiyz, Zav, ved Haardhed imod de tugtede Tiender, Erkcbisper, > Vreni??!, Passus lik at ville ^ ^ s«! geijtl!ze Herred»m>ne ol'ec> ^unm»rk NIeu under et Op» ^»ld j ^ tre udvirkede Lrik s>,i» Ti^Indelse. nt oprette sv>7 >wrdi>?e Ri^er et egck ^^csarde og flk s? Broder Knud C

40 Zq Fædrelandet«kanoniseret, hvorpaa han til hans!^x Wre stiftede Gilderne, af ha>n sel» med Love sonsynede. af visse an> Il)l! da! seelige M^end bivaanede jilub«snt ber. Disse udbrcdedeo >1den, til fiki den indvortes Eikkerhtds ^ieni>»ic, fra Odense af > lig del Lvrige as af Riger og gave Anledning ril Ti Lang. Erik hcedrede Jolkefrihn leden ved i vigtige Ting ar raad> spsrge det hele F»Ik, ophjalp og K»I>finderne, og d»de begrædt af sine llndcrsaatler, M d^, Fo paa Enpern, is«under en Reise til der hellige Land> N i e l s oph»iede Rigmændene nden Hen' syn pt.a personlig V.rrdi, dog f»ndl arvet Adel endnu c> Sred' i > i " n u ^al

41 Historie. ZA kenderne«angreb paa Synder, lylland anledigede at Knud Lavard, en Son ns Erik C'iegod, sattes til Hertug herover. Denne sikrede Groendsen, og tog prise- ^>Z Del i Rigets Styrelse- Men den tyds?e Konge prydet niev?itel ns Obotriternes Konge, syn«tes han sårlig sor?cielse«son Magnus og blev os denne myr» ^et. Opbragt hyldede en Del as Fvlk?t Knuds Broder Erik, som. >s«cr af Lollekerne understyttet. ^ >Z^, ved Fodvig i Skaane vandt ^t Slag hvori, foruden Mag-^ k>u«, Z Bisper og 60 Proester saldk,?tiels undkom, men blei» > Sles>>ig drcebt af et Eildelav, ^vis Overhoved Knud havde voe» C -

42 Zk Fædrelandets ret. Under Niels var Tinglith bleven ophccvet og^de Daabenfsre paa tyds? Vi4 delle i syv Klasser eller H«rs?jold. Erik, Emuri Z! den Skc>lte, i iv3- HZ7, tugtede Venderne, is«r Rygterne, hvi«ctad Arkona han ind» tog, inen som, af ham kri^nede, igjeii faldt fra Troen, I Riget arbejdede han imod den,»cd de indbyrde,? Krige, stegne Ulighed imellem Statsborgerne, men blev offentlig drerbk as en lyds? Her- '»eninnd Ar>: han«tid af, tog der danske Rytterie ril.

43 Historie. Z? Erik, os sin svage Tanikes macide Lcim kaldet, ilz^» "47' valgtes, som Pa.ir»rende a' Erik ^mun, is«r ved de Stoles Indbydelse til Konge, snason, de tre ^rvnproerendenter, Erik EnninS ^sn Evcrid, Knnd!?avards Son Valdemar 0I Magnnses ^»nd, vare for unge. Son Erik Lam, gav sine Hof - eller H«r MocuS lodser, paa hvilke srenisiod arvelige Hcrresveder, der, forine- ^elst Vendernes tiltagende fald, l>le»e be^crstede Den ro-!^>lds?e Visi.' Eskild lillvang sig ^et lundske E>kes«de. <Frik ned- ^'zde Kronen og dode kort ester ' kt Kloster i Odense.

44 ZS Fædrelandet«Sucnd, Grate kaldet,?a Knud, to af de forhen nævnte Prinser, kaaredes paa eengang til Konger, Hin af Nsrre 5 Jyderne, Denne cif de ovrige Dons?e, Mett Knud^» natte flye af Rig er, Jn> idlertid sti ledes imellem dem ved Keiser Frideri? Rodskjerg et Forlig, if«lge hvilket Svend kog Riget til Loen af denne, Knud!>lev af Svend sorloeuet,ncv Sjeelland. Ogsaa betingede Valdemar, der havde tjent i Svend«H>rr, sig Synderjylland til Luen. Svend«kortester gjorte Indsigelse deriniod anledigede et nyt Forlig, hvorved Knud til L^rri of Svend fik Iloget i Jylland,

45 Historie. Zg ^/oelland og Ekaiine Fnd vedvarede dog Uenigheden, og du tillige Eskild, der afkongen s>ac>^ faaet Bornholm, andengang gjorde O^rsr, maatte Eoend lo tre Zlar v^re landslygtig, og efter Gjensomsi afstaae Knud ^ jaslland og Laldcmar Jylland, 2^ke,i ved et Gjoesiebud overfaldt hoir disse Medbejlere, da Knud ^'le» myrdet og Valte,nar ines?>»d undkom. Denne vakte Opband iuiod Knud, som paa Krathe Hede blev slagen og fort e - ter as en >>)dsk ZZonde dr^bt. u I d c NI li r d e ii Fvrste, Konge , tilbagebragtc No i Rigetved at

46 Fædrelandet«give; ssavel provede Venner, soli! H, frygtede Modstandere. arvelig«f,> L«n, hvilket is»e nnledigede Ac> zi^ veadel«opkomst, hvorhus Val^ D> demar i stn Regering knn lidet vj> raadspurgte Folket. Hantugted«n» Vendernr, hvilke endog havde g^> tvunget Sniaa»>rneS f. ^ Fal< siers Indvaanere, til JRedholS.ikj imod de andpe ^nrisle, og lod i Metz krone til VenVcrnes KonKt tz, inwd, som Caadan. at afl>rg,^ li^ Keiser-n LoenSeed. Erobrede in,»erpaa A samt kri^iede N^geN, tz, hvilket lagdes under den roes- H kildsse Dilp. Bed Rygier.ieS P. Hiclp indtog Valdemar Ju!i» og paa Len ZLollin. samt St.tti-> s«og flere Cledcr paa den sydlig«dr

47 Historie. Hi ^ ^ ^ ^ ^ '^yfl af Astersen, under hvilken i!!^ide han lagt-grund til Oanr de Danskes Lig, forhen finske kalvet. --- I Norge us»»irkrde TZaldcinar vel af Mag- Nu» Erlingfsn, hvis Tronbesti- Zklje ha,i havde befordret, Afr!^oa,lfe af Vigen, men kunde ^ >'^e vinde Befiddelfen deraf. ^ ^ -^crimod iv>ing han den lundfke ^'rkcbif^ E^ild, den f»rsie Geistf»,n i Irorden greb Svcerd ''»od fil. Konge, til at fratr«de Erkebifpesi.'len til den rooskildske ^>sp Abfalon, egentlig Axel, -^aliialokcl! ZErling, hvis Naad "S DaaS i Fred og Krig bidroge u,^grt til at forherlige La5» ^Mars Endelse; men foin dc'g, O

48 Hl Foedrelandet«da han affordrede ZZ»nderne i <?kaane Tiende, maatte han stye herfra, hvorefter forst hans og Valdemars Seir ved Dyste. i>8r, dampede Opstanden. Valdemar vandt i Alt 28 Slag. Han var en as stt Rige«ssrste store Lov givere. Han befceste«^>e paa Danevirke, saa det er uvist oin Het, som deraf endnu staaer, er han«eller Thi)? ra«verk; han anlagde Kallunborg, Korssr og?ti)l>org, ligesoin Absalon 1163 paa en liden Holm byggede den faste Borg ArelhtiL til Forsvar imod Coroverne, son, oste foruroligede det ham af Kongen skjoenkedc Kj»- benhavn, da Kjopinghavii kal?

49 Historie. qz hvilket han igjen gav kil ^is^cstolen i R»el>kilde. Tolv 2lar for sin OoS, >17?, fik Valdemar sin Son Knud valgt til Medregent og kod ham krone. Knud VI, cne Konge 1 lg2-1202, havde i Forskningen Vanskeligheder med <? kaaninnerne, som fra Sverige f!k en Ansorer af ^anfkkvngeblod HnraldSkr«,'ng; nien Valdemar slog dc>n. Han forskede Rigets Magt og Anseelse, hvori, foruden Absalon, som d»de Aaret for Knud, dencgcn Broder og Eftersolgec ^aldeniar nnderstyttede ham. ^?ed nogle og tyve Skibe slog

50 44 Fædrelandet«e! Absalon, >>L4> Rygen dsi^ vendisse Flode, den fivrste no- ^ genstnde iuwd Oaniuark udrustede, paa 5?.o Skibe, hvilke alle. paa ZZ n«r, erobrede«eller ^ sank, Oerte Soslng»nsee«for Nordens navnkundigste Venderne«Hertug Bo>)islau«blev skatsr«,id!g og asstod ZLolgast. ^ Valdeniar, daetaiholder i Sle«^ vig, indtog Holsten Ctormarn ^ og Wagrisn, san>t Hamborg og Lybeck, hvorhos Oitiuarskerne, som, s»e loenge beherssede af egne Grever', lig" vare under- ^ kastede den brennske 2Erkebisp< ^ bleve tvungne til at yde Ekat, cg Mecklenborg erkjosndte Knud fol ^ Loensherre. Denne gjorte selo ^

51 u«^ Tog til Erland, hvor han ^ NIange kristnede og Kirker byggede,,»en han«fvranstalt- "inger ophsrte tildels med han» ^^'rtgang. Han kaldte sig Sla- ^^rneg eller Wendernea Konge j ^>en sorsinaaede at tage sine Eien- ^»Mnie i Wendcn til Loen af riften. Deriniod steg Adelen«kyndighed derved, at Knud, at»inde de holstenske Stor- ^>crn>, aflagde deni nied danske '5»rloeningcr, paa hvilke da for^ ^»nlede«de Herligheder, de i Holsten, efter tydfk Ret, havdz "ydr. Videnskaber«Frenihavde Absalon stiftet et ilvster i Eoro og ydet fin Se- ^tecr, Provsten i Noe«kilde

52 Hg Fædrelandets Saxo, ErammatikuS eller dc5 L.vrde^ kaldet, Bistand > Udal< bv l.eidclsen af hans paa godt Lotin skrevne Danmarks Historie 16 J> liv Valdc NIar, den Ande'l- ^ (Aei^, ^iilid^ ^ Konge 1202-sa> sendte Kong Sverker i Sveri-,< ^ til Hjelp imod Krvnpr«tendcnt^ Erich lkoo- Mand, hvilke le^ Nederlag ved Lena. Opniuntc-' os Paven, som for«rede Vali?e' mar en rod Fan- med er hv^ Kors, siden Danncl'rc>gsfanc> kaldet, gjordehan med >40- (.'kil' ^ etslags Korstog ril det hede" " fle Liflai.d, hvilket tillige,

53 Historie. 4? Hesel og Preussen han erobrede, < ^>vorpaa han anlagde Reval og - Narva. Hans Hcer bestod af I^o^oo Mand og hans aarlige ^»dkvnistcr stege over lo Mil- ^ ^o er Rigsdaler. Men den af han, fornoerniede Grev Henrich ' ^f Cchrverin tog ham ved List langen holdt hain Z Aar foengi 5!et j ettaarn. Jniidlertid mistehan alt s>aa hin Eide Ei- ^eren, Rygen, Preussen og?lv-. Let af Esthland; og table ester c el> ^yrt tjobr Loslodelse, 1217, fvrkaadt as Ditmarskerne, Slaget ^ed Bornhovede imod Greverne l> Holsten, Mecklenburg, Schwe- >> vg Oldenburg, saink Hertu- ^ gen ^ Sofen E -?Iu forsagede

54 qs!?<rdrenelaridet<> han al Eiobring, o^>, iblandt an^ Z^r! dre fredelige Fortjenester han for>>), hvervede >ig. gav han den, endnu > Slesvig gjelscnde, jydske Lov! ophialp og Handelen. ring Erik, Plol'pciiiiing kaldet af eu paa hver Plov lagt ^ Skak, Konge , blev i Begyndelsen af sin Regj«' ring valgr til Keiser imod de>> bandlyste Keiser Friderik II, me^ Nigers Deling asvaldeninr, so«> ' ^ hvis af sine K?»nner havde giver 2lb^ r»aa Clesvig, Christopher Lolland oz Falfier, Knud Bleking»g Iue»' eftx^ la»c> Zlordhalland, socrkkede v!> bnc>x»delagde Danmark vcd cn Bol- af P

55 Historie, 4g Z?rkriq, ester hvis Ende han l>le» "U)rder isolge Foranstaltning cif A b e l. ^»i efter halvandet Aars Regfel2Z^, faldt i en Stiid in!od i^l'lserne i det Slesvigske, Hans Daldemar tvg Slesvig»il af Abels Eteniiand paa ^rv»e,i ^k> r i st o p h e r, den Foiste, KvNjze 12^2:12^9, bvis faste Mod uden Ophor '"aalte koenipe med den egenraa- ^ge Erkebisp Erlandsen i Lnnd, ^ster hvis F-rngsling af Kongen bande Denne og hele Riget l'leo Paven sat i ZZand.

56 Zo Fædrelandets Jnieden«Daldeniar dcn?ln» dens Eonncr regjerede,?^rettedes Hansefoi blindet, iblandtl)i'iz, tilsid^ g". Skader ogsaa Bergen siden optoges. Erik, Glipping af sin Glip«pcii med Hjnene, Kvnge I2L9-I2g6> maatte see sit Lanv h«rjes af Ny> gens Hertug og Holstens Herrer, blev i en Krig med Slesvig sungen og Z Zlar holdt foengslet i Norborg, endelig myrdet af»2 sammensvorne Adelsmoend. Erik Ntcnved, Kvnge I2g6 - izry, fsrte en lang Krig med Norge,

57 Historie. Sl som antog sig hans Faders sre?- kosdonire didfl>)grede Morder:', havde incd Erkebiffop Gran? i!!und en Stridighed, under hvilken Riget blev sat i Band, o-, som endtes med et ydmygende Breo fra Kongen lil Paven og betydelige Oftere af hani kil Erkebil^cn; vg pantsatte for laanre Ver^ge mange af sine Lande til Fremmede, f> r i j t v p l> e r hen Anden, Konge IZ-9'IZZZ, saae sc>r Tronbestigelsen, ved en Haandsoestning, sin?nagt tilintetgjort, Gejstlighedens og Adelens udvidet Han forleenede soc et Pengelaan Knnd Porse n.es

58 S2 Fædrenelandet«Halland og Samsoe. N?en en ogsaa Gejstlighed og Adel egenniyndigen paalagt ny Skat anled,gede en Borgerkrig, under hoiken Kongen, efter et ved Gottorp imod Grev Geert as Holsten tabt Slag. flygtede ril Rostock, hvorpaa Geert, Porse og Nkarsk Albrechtsen huserede i Riget Hertug Valdemar i Siesvig valgtes, 1Z26, til Konge i Oanmaik Men ved Grev Johan af Wagrien, til hvem han maatte pantsatte Sj-elland, Skaane, Nlrkingen, Falster og den storste Del af Lolland, udvirkede Christopher et Forlig, i Kraft af hvilket, da Geert fik Jylland til Pant og Fycn til Loen,

59 Historie. 5Z han beholdt Skanderborg, I?i)- borg og Lidet af Lolland, hvorhos den esthlands?? Adel begjerte as Kongen, at Esthland aldrig!kulde skilles fra Riget, Ved Forlig j Ribe, iz^js. opgav Valdemar Kongenavnet, Skovningerne gik, i Anledning af2 han«^'lishandlinger, over til Sverige, som Johan da for en Sum afstod Fæstningerne, og herfra udspringer Sveriges Paastand paa Skaane. Christopher dode af Sorg, E t M e l le m ri g e, sra IZZZ til iz^o, udbredte Ulykke over Riget ved dette«deling, Stormandene«

60 Z4 Fædrelandets Undertrykkelser, Misvoexk og Prst, Keiser Ludwig af Bayern indleniniede Pommern, hidtil dans? L»n, i det tydske Nige. Greverne afholsien dreve Loldfon>hcderne til det Hojefte, og Geert tilbyttede sig afhertugval-' de>i!ar Slesvig for Jylland, Nu opstod Jyderne, hvis Land da Geert vversvommede med Tropper; men I^ielS Ebbessn, Herre til Nvrreriis, droebte hani og ined eget Livs Tab befriede Jylland. Valdemar, den Tredie eller, med Henfyn paa Valdemar den Andens for Fa-

61 Histori«. 55 dcren dsdcssn, den Fjerde, ChristophcrIIs yngste Ssn, Konge 1Z40lZ^F, fik KjobcnhavnS Slot med nogle lodser i Sjwlland tilbage fra t'rn svenske Magnus, som han nioatte asstaae Skaane, Halland og Blekinge hvilke han dog siden igjen tiltvang sig, Oct Avrige nf Danmark samlede han ligeledes ved N?od og Klogskal', vgsaa for Penge, incn til hvis Fremskaffelse han inaatte dels fivlge, Esthland, dels paalcrggc Skatter, hvilke stundom med'orte Opror. Han erobrede Åland og Eulland, hvilken sidjte A han vel siiait i>zien tabte, uicn ved

62 zk Foedrelandet«Forstnrrelsen af Hansestaden Visbys Handel, vandt Kjsbenhavn. Herover niaatte kriges med nogle Hansest<?der. Cm Datter Mar«gretha sik han, ved Snildhed, deri gde April izlz, gift med den i Sverige valgte norskekonge Hakon. Vel blev dennes Net lil den svenske Krone siden af Everiges Adel og Rignraad erkl.eret forbrudt, men hint Giftermaal lagde dog Grand til de tre skandinaviske Rigers Forening. OenneKonge ansees sor det danske Riges anden Stifter, den siorfie Mand der nogensinde sod paa den danj?e Throne Man har intet E^empel i Foedrelandet«Historie, Faa i Verdens, paa en Konge

63 H i st or i r. 57 ber s,ar n>odtagct et i saa- ^uii Forfatning, soni Laldeinar, >R?» efterladt det i en saadan, som han j^g x>og kaldt,! man ^ani den jdnde, ligesoni hun da kiheller fiedse brugte retfoeidige ^^udler til sine Ajen>ed>Z Opnaael- ^ han» Tid rasede en Pejl, den sorte Ood kaldet, som bortkci> to Trediedele cif Indvånerne, og skal have brugt Farten ril Trsnland i Forglemmelse. - 2Zaldeniar briigle, forst iblandt Danmarks Konger, Krudt i Krig. IZLl, ved Helsingborg imod Han- ^jtcrderne.

64 zg Fædrelandets Fra Kong Olufs Tid har Norge bestandig voeret forenet med Danmark, saa begge Rigers Historie fra den Tid af bsr foredrages under Eet, Bi gaae derfor her tilbage og betragte II) Norr>e indtil dels Forening med Damnark. S e in i n g, en Son af den yngre Odin, hvilken dog altid i Anseelse inaatte vige sor den oeldre Gud Thor, skal have oprettet et Rige i det Trondhjemske faavelfom Helgeland ell>?r Nordlandene. It o r siges at have vceret en jotiskprin«

65 Historie. Sg fm Finland, svin, ion 2lar efter ^l>r>stns, erobrede det feiningske Rige og N?ere as Jcorge, hvorved han anlcdigede at dette??av» efkerhaanden udstraktes til det hele Land. Halfdan, Svarle o: den S otte, 8-4-^6?, Konge over 2lgdcr, indkog en Del baade as det Nordenfjeldsse og is>«r af det Eyndensjeldfke; gav Heidsioialovene, de oeldsie i vort Nord ordentlig forfattede Love, og haandha vede dem, Hans Dronning Ragnhild havde e» Ucteuaard.

66 6o Fædrelandet«Harald, Haarfager afhans fcivrehaai', Kv»geg6z.^zz, tilseln opfostret as Jetten Dosre. sxa hvem Dosrefjeld skal have??avn, undertvang e'lerhaanden Z l nor>7e Sniaakonger, i hvis Sted han satte Jarler, som han underordnes? Herser, og gav ved at aflxegge disse med L>rn Anledning til arvelig Adel. Ved Enilvhed vedligeholdt han Bygningen, men mange Miafornoiede de droge bort, hvorved Island, Farserne, Arkenoerne, Hetland, Eyderoerne bg Man bleve beboede. Han fastsatte, at efter ham skulde han» nied en jydsk Prinsesse avlede Ss» Erik v-rre»verste

67 Historie. 65 ^hent, hans andre 20 Ssnner ^nderkonger, og tilcrikaftraadte Thronen Z Aar ssr sin Osd. ^rik^ Blodåre af sine So< rsverbesiifker, 933-Z8, ^gte ak forfoegte den ham over- ^^agne Myndighed, men Nor- ">«ndene, hvem Erik ej, som hans Fader, kunde paabydem-re- ^ygk, hentede hans Broder Ha-, svin opfostredes ved Kong ædelstens Hof. Af >7n Fosterfader undersiyttet med en Flode, Hagen til Norge, hvor han ^klwrcdea for Konge, da Ecik ^?gtede til Arkenoerne. S

68 6: Fædrelandets Hagcii, AdeljtkN, 9Z3'^63, ^ anvendteen!gaark FredtilstatSnyttige Indretninger, isirr Lovsorl'edringen, Ioemterne og E>> del nf Helingerne underkaste?^ sig ham, og Lernieland under- ^ ^ tvang han, Eclv kristnet i Eng' ^ land»nskede han i?7orge at >nd» ssre den kristne Loere; men Fol- ^ ket modsatte sig ham. Kirker ned- ^ reves, de engelske JRWsionoerel myrdede!«, og han niaatte assta0< fra sit Forscet cg deltage i dere< vdins?e Hoitider. I hans sidst' ^ 2lar gjorde Erik Blvdsres Co^' ner, understyttede af Hara^ Blaatand, gjentagne Ind'ald!?7orge, ved hvilken Leilighe! le Hagen blev dsdelig saaiet.

69 Historie. gz Hnrald, Graafcld, Etik Blydsj-es Ssn, 96A-77. ^'moegligede sig Vigen og Vest- ^ld, men, efterat have drcel't ^hrondelagens Jarl, Sigurd, "'llinte han ' indrom,,,? Pennes ^sn Hagen Jarldsniniet. J,id- ^'ttid rvong Eriks senere Ads«r0 Hagen til at forlade I^orge, men ^lev i en Ss- Troefning ved Hals foeldet af denne, da han, i An- ^dning af indenrigsk Ubehagelighed. vilde soge Raad hos Hakald Blaakand. Hcigen, Jarl, , blev nu. ffjont uden Kongenavn, borges mægtigstesiegent, Herre 8 -

70 Foedrclandct«fra Lindesnces til NigetS nordlig' ste Pynt. Vel udlagdes til H^' 5 >e raid Blaatand Viljen, hvo^ b. Hagen sikntskyldig skulde forval^ le Negjeringen. Nken Skatten ud^ blev fnart> Hagen gjorde sig al tct og frygtet i og uscn sorno^ " ge, bragte CyScrserne til L>)' dighed og vedligeholdt I^orge^ ^ Hsjhed over Fa)r»er>ie>?7>en Slutning ined Foje forhadt, is»^ af de Erore og Thrsnderne, p han en farlig Ficiide i ^)lu', Csn af Vigens Konge Trygv< og vilde taget Flugten, men my^. dedes af sin egen Tr>rl. Oluf, Tl'yczveftn, 995-,oo0 Ni> ^ anlagde Zlorges oeldste ^

71 Historie. 6z ^ndernos nu Tl-rvndhjeni, indret- ^'de Kornniaijasincr, oriayede ^>er Lovenee Udovclsc; men arvidede is.rr. vkd allessarzs Mid- ^'r, pau dcn kristne Religions ^u>i>^relsc.?z?an^e sogte»u Hjelp hos Hagens Ssn Erik, der >)' ^>ed Svend ^veskjueg og Sverigcz Oius Skolkonning befejdedc li! ^vrgcs Oluf, s» i i Ssrr.rfnin-!^r> ved Evolder tabte Livet. jarlerne Erik c?r> Svend, vjarlhcigcussonncr, yt- ^15, wvedc Svend Toeffjosg og Oluf ^k^ix^nning Skarskyldighed, )L snart unddroge ^?g. Kristne, vare de foc kloge

72 66 FwdrelandetS til ak paanode deres Folk de>> nye Tro. Derimod pr»vede de paa at indskrænke dedidkil i Ret«tergang brugelige Tvekamp Til Handelen«Fremme anlagde de Ksbsieden Stcnk>cer. NkeN Erik og Kjoernen af den norske H>rr sejlede med Knud den Store fra Ztorge til England, hvor ho» blev forloenet nied Zrorthumber«land, og imidlertid fik I^orge en n>) Herre i Kong Olnf, af Geistligheden den Hellige kaldet, en Son as Harald Grcrnske, til hvis Fordel isoer Slaget ve? Nioaae var afgjvrende, hvorpå^

73 ^ Historie. 67 Svends Dod satte hani i fuldkommen Lesiddelle as I<iget. Oluf log sig af Lovgivningen, e. Handel, Agerdyrkning, Konster "Lidenskaber; ophjalp Thrond- ^jein og anlagde Sarpsborg. ^!icn da ogsaa hans fornemste Id vor al see Kristusloercn al- >»ent antagen i Riget, hvor den "3 i der mindste blev den her» ^ skende, inaatte han, da KnaS den Store, lo2g, med 5?Hoo»^tand paa 1200 Skibe og den storste Del afnorge forlod Olaf, > stygte over Sverige til Rasland, hvorfra han vel, med Fol? sra Sverige og undervejs forstoere? ^et, indtil henved 40N0 NtanS stoerk, sogte at gjcnvinde Il!>rge,

74 Lk Foedrelandcko men d^oebtes i Slaget ved Skiks lestad hvor den flendtlige Hcec udgjorde over loocio Ntand. Svend, Knudscn, ioz5, krklarrcdee nu iflt-sdeaar, foc Konge u,iver Knud, men de i hans V'kavn givne krænkende Love og. poalagte trykkende Skatte opbragte Mange, saa de hentede Oluf den Helliges >> Aar ganile S«n sra Rusland og udraabte ham for Konge, hvorpaa Svend, forladt af de Fleste, flyede til Danmark, hvor han Aaret derpaa, ivzs, dode.

75 Historie. k>g Magnus, iscrr for Eftergit'enl)i!r> iniod Stor«niccuderie kaldet i?eii Gvi>e, IOZ5-1047, sluttede i^zk, ved Gotha Elven, da Greendse imellein Norge og Danmark, Fred med ven igaar Zanile Hardernud, saaledes at den Lirngsllevendc skulde arve den Afdedes Rige, isald Denne ingen livsarving havde efterladt stg> Dog kon> NiagnuS aldrig i kolig BesiddelseafOnninark, uagtet Hardeknud dsde 10^2/ thi derefter niaatte han med Svend ^llrirhson stride YNI den dans?e Krone I Norge befæstede Magnus Kristendommen og forbedrede

76 70 Foedrelandeks Lovgivningen, Men maatte dele Kongev>rrdiahcden med MagnnS den Helliges Halvbroder Harulv, til hvem han ved sin Lod overlod det Hele. Harald, af sin Strenghed imod de Stoie Haardraade kaldet, io4^iio6t>, havde modtaget Norge paavilkaar ak assiaae fra Fordring paa Danmark; men l-efeidede dog Svend Esirithson, og overvandt ham i Soflagene ved Djursaae og Nisaac; imidlertid sluttede han derefter med Svend en Fred, hvorved for Begge kun vandtes Fred. Harald anlagde Opsloe,

77 Historie. 7l nu Christiania, og modsatte sig kiaftigen Adel-ivoelden og Pr.rstevoelden, iniedens han ssrgede for Kristendommens Ndbredcl^e,»gsaa ved Lccrere fra England og Frankrige Men da hcin, lokket af den indbydende dejlighed,»led Zcici Skibe, den storste Flode, Norge nogensinde har sendt > Soen, var seilkt til England vg havde havt stort Fremgang, faldt s>an i Slaget vcd Strandfabrigde, Han havde v>»ret En of Nordenicrgtigste Konger. Oliif, Kyrrc eller den Rvlige, Magnuses Son, >066-87, ssrte, henimod et Par Aar i F>rlles>?ab med sin Broder Magnu5,

78 72 F-rdrelandets en fredelig Regjering, soul han brugte til beioeste Kristendoiumeu, til at forbedre Svederne s E^. ved Gilderne, som selve Bisper havde Tilsyn med, til at forfine Leveinaaden, og til at fremme Handelen, for hvis Skyld blandt andre Kobsteder Bergen anlagdes og son, gav Anledning t,l Borgerstanden. Han varen fjeldes Konge, under Hven, Riget tiltog > Krivster og Kultur. cignu S, -Larfvd af et nyt Slags Sko hau bar, /)luf KyrreS Ss», 10^7-110Z, tugtede Krkenocrne vg Syderserne, over hvilke han gsenoprettede!?!orges Hoihed, ogsaa

79 Historie. 7^ bekrigede han Storbritanicn og Erland, hvilket sidste Land«Konze hcin tvang til at erkjende sig sr>n> Lirnsherre Danmark, isoer Halland, ogsverige angreb han»el og; men ved et JNsde i Kvngehclle sluttedes Fred imellem ham, Sveiige«Inge og Danmarks Erik. En paa hanskloei'cr udsyet Love menes at have anlediget det endnu varende norfke Vaabcn. linder ham levede Ekofte, den sorsie?cc>rmand der gik igjennem Ctrcedet. E i g II rd, C istc iii, Oluf, Magiiuses So i ni er, iiozirzo, regjerede > Foellig. Cigiirdder-

80 74 Fædrelandets as Jorsalafar eller Jerusalem«- fareren kaldet, gjorde en Neise lige li! Jerusalem, hvilken havde Indflydelse paa Norges E-rder, Handel og Forfatning. Jmidlertiv ssrgede Brodrene vel sok Irorge> Fiskerierne bleve ophjulpne. Handelen understyttedes s Ex> r>ev Anloeg as Agdanceses Havn, og Herbergerhuse for Reisende indrettedes. Jeniteland fralistedes Sverige. Ester Eisteins og Olufs Ood Enekonge ophjalp Sigurd isoer Proestevcvlden i Norge, saa at endog En af hang Bisper torde mod? soelte sig hans Giftermaal. I evrigt var Riget under ham i Velstand; men usorstgtig over-

81 Historie. 76 hanierl'yrd at asgjore Rigtigheden af en i^landsi? Bedrager Haralds Foregivende om atvoere N?agnuS Barfods Son, thi Ildfaldet var hcrldigt for Bedrageren. Magnus, Blinde, H a- rald. Gilde, 11Z0-11Z6. Hin maatte afstaae Denne det halve Rige, men blev, da han havde tvunget ham til at forlade Norge, overrumplet, samt derpaa blindet, gildet og sat i Kloster. NIen snart myrdedes Harald felv af Sigurd, der og udgav sig for Son af Magnus Barfod. Dog naaede denne Si

82 ?6 Fædrelandet«gurd aldrig Kronen, men den til> deeltes Sigurd oginge, Harald Gildes Svrnier, i l , som elreretpar Aarogsaa inaarre indromme dere«broder Eistein Part i Riget. F,ends?ab ' rasede stedse imellem alle Tre, af hvilke Inge beholdt Over- haand, men besejredes igjcn til- sidst af Sigurd«E»n Hagen Har- ' debred. Unver de tre Brsdre! steg is«r Preestevoelden i Norge ved, den siden»nder Navn as Ha- drian >de bekjendte Pave, Kar^ dinnl Nirolauseo Sendelse did, hvoraf en Folge var, at Norge fik st»ezenerkebiss>, itr»nds)jem. ' ' ^ ^ k ^ ^ k

83 ^ Historie, ^ Nag nu S, Erlingsen, i ilg- "8l, p rsorede«, endnu etzzarn, ved j7n ' Faders. Sigurd J-rfalafars Svie Srrfon Erlings. Indflydelse. af - d Store kil Konge, hvorimod Almuen, ogsaathr»nderne. holdt '»ed Hagen Hardcbred, fvm faldt ' Slagetpaa Roinsd.il.?Z?ag- Nus sik dog ei Kronen uden Op- - vffrelser til Geistligheden og uden»t ril Valdemar I for hans Uabenyttelse afstodes Vigen, svin - ælling dog. under Ziavn af Jarl, forlenedes med. Iblandt de Parlør der opstad imod Magnu-, bleve Birkebcnerne >s.rr farlige f»r ham, og da de havde saae«g

84 78 Fædrelandet«Sverre til Angrer, maattemaz' 5 nus, esrerat Erling var solden, ^ lage^ Flugten. tz > Sverre, :02, ^ inantte siride med den, i Slidsen h af sine Heklunger rilbagekom- h> mende, as Knnd VI understyr- v, tede Ntagnns indtil denne efiec b, ct fc>r ham u heldigt S»slag druk' ci^ nede; siden med Kuflungkr vjl fl> Narbelger, Ajeskjceggerc>g Gul!" Zz bener, endelig med Baglerne, l>g hans farligste Fiender, hvilke l>e> ZZ r»vede hi!ln Flode, Penge c>g dei NIesle af Riget, men hvis An^ fsrrr Inge, Magnu«Elling- F«sen«foregivne Son, slagen til gx E«>es, maatte fine til det for d«n,j

85 Historie. ^ > " ts?eoprorereaalmeoanmnrk. ^!jsaa med Gejstligheden maatte Everre koempe, da han vilde indskroenke de almenskadelige Fordele. den havde tilsneget s?g; "!>c>n tilintetgjorde ved Vestalen. ^ bed Dirkningen af en derfor ham ^ g Zcorge bandsoeltende Paoeb"lle og viste selve Pavelegaten "s Riget. Sverre indsorte etstags Adel, som han g>iv alt det ' ^ylte den kunde erol>re sta mod ^ ^ ficndrli^e Hovdinger. Af ^>rkebenerne dannede han den ">est dannede H.er,?7orden nogcnstnde har rjet; og var den horste, der i Norge anlagde re- ^^lmoessige Fsestninger. Han for- '"indffede Tyssernes Handels«G -

86 Lo Fædrelandet«friheder is.rr pa» Nergen tildel «fordi de medbragte udenland^'' f Vine; l)an ssrgede for Norgc^i d Veje. Han s?nl s,ave vecr^ s! El'rogkyndig, Hist^ i>e>zrn skeli Taler, Loege: kort: lian erkjen' d de«for den stsrsie Regent, hel< fj Zrorden fra NkidSelalderen k>'l> opvise, lige stor i Fred og Kni>' c> H a g e n, S v e r r e s S s > > / , forligte sig med GeistlighedeN/ " men myrdedes snort ved Gift ^ ^ finstifniodermargarete, inderlig ^ beklager af alle Partier. G u ttorm, Ssn af Sigurk ^ Sverres wlvste for Fav^' rens asdsde Ssn, 1204, " valgtes, kun 4 2lar gammel ^

87 Hi sko ri ^ V-rrge Sserrcs Sy- Hagen Gallin, men doniidt under cn farlig Op- ^»nd af Laglerne, forgivet nf ^»gen Gallins Kone, Kristina, nysvoevnte Margretes Sy- en cil cv.. ^nge, 2)aardsen, Sverres ^yjterjon, , ^'aaktc og 5oempe rned de ofte trende Bagler, hvis Anforer lij ^mlip dog tilsi'dst saae sig nodt ^kl as det sydlige Norge, ligee ^>som Jarl, «r nojes»,ed en eri alt forhen havde sogk vinyx s,n Halvbroder Hagen Wallin ved al udnoevnc han«til

88 82 Fædrelandet«Aarl over hele??orge eller sotste Minimer, i hvem han dog siden fik en ny Ficnde, Fc>r at frie sig sra Nornloendenes Sor»ve» rier erlagde Regenterne overac> kenderne, Hetland, Man og Ey> veroerne den tilbageholdte Skat til Inge son, Loensherre o<z svore lian. Lydighed. - Han dsde savnet af Aln.uen. H a g e n, H a g e n s e n, d e n Gamle, Sverres Ssn»e< ssn, , valgtes af Birkesenerne til Konge, og maatte i mere end lyve Aar kcrmpe med den hans Farfader uforsonlig hadcns

89 Historie. 83 ^ Teistlighed, hvilken ophidsede adskillige Partier: Lagler, ^litnnaer og Ribnnger, saavell>a»s egen f»rste Minister g Svigerfader Skule, der i spidsen fer Barboelgerne af Gejstligheden lod sig voelge iil Konge^ Men Vels ved Magt, dels ved Snildhed besejrede Ha? gen alle de Partier, der i niere end et Aarhundrcde havde h«r«>ct Norge Fra Hagen regne«der or med Fose et nyt og bedre Tidsruniiden norske Historie. Efter tilvejebragt Ro gav Hagen nyttige Love, foranstaltede nieget Land opryddet og bebygget, vedligeholdt Soemagten, lod sig nied Pragt krone af «n

90 ^4 Fædrelandets pavelig Ge>andt, opforte endel Kirker og andre offentlige Bygninger, befæstede mange St>?e der. indkaldte fremmede Haandvoerkere og Kunstnere isoer fra Lybec?, som da og sik udvirket Handelsfrihcd paa I?orge. Ersnl-rnderne underkastede sig ham godvillig; ligelede-island, den ssttige Fjerding undtagen, dog paa Bilkaar at Jsloenderne be? holdt deres gamle Love NI. IN. Ogsaa forsvarede han, imod Skotland,?!orge«Herredomme over Siiderserne. Hagen var god. kjcrk og virksom, og ester«lod Riget i den l'edste Forfat? hvori det nogensinde har

91 Historie. 8 Z v«ret, som det i Europa mest onseete blandt Nordens Niger. NcagniiS, Lagabcrtcr eller Lovforbedreren, Hagensen, r?8o, afstod, imod Lsfte om aarlig Afgift, Syderserne kil Skokland«^onge; men fuldforte Underkastelsen af Island. Han forbedrede Lovgivningen, med Hensyn paa Kirken, Landet og sit Hof, og indfsrke igjen Kongernes Arveret; men gav Geistligheden og (?tocm<rndcne for meget e'ter Haandvoerker fremmedes og Bygninger formerede«. Nlen Hansestædernes Handel be

92 86 Fædrelandet«gyndte at vorde Norge ffadelig. Nied Danmark havde han i?l»- ledning af ^in Dronning Vrik Plogpennings Datters Nkodrenearv en?<^rge ^v,rkkendl? Krig, hvilken fortsattes af hans C»n Erik, Pi'irstehader, '-99, soni til-ulde hoevnede iigo- sig paa Danniark ved Plyndringer og ved den danske Handels Kdel>rggrlse, ogsaa tog Parti >ed Erik Glippings Mordere, Norge til siden Fordel. For at vinde de for Norge vigtige Hansestæder, opoffredes Norges Handel-fr,- hcd og forstnrrede«forstaaelse.i

93 Historie. g/»ned England, som bidrog til ak Eriks paa Wgtessab ined en skotsk Prindsesse grundede Arderet til Skotlands Krone ikke blev gjeldende, HansJndskroen?- ning af Gejstlighedens Anmasselser anledigede hans Agenavn. H ri e n,?nagnusen, Etiks Broder, >2gg-iZig, sortfatte endnn loonge Fiendtlighederne ined Danmark, hvorunder Grev Jaeob for hans Beskyttelse overlod ham Norrehalland, det han ved Freden lilsidst beholdt som L«n af Oannerkengen. Han stroebte sor den nor>?e Handels Q^koinst, ved gode.

94 83 Fædrelandets men mest srugkeslose, Handelslove; arbeisede og iniod Hansestædernes Indflydelse. Med liam uddode den, efter de islandske El«gtregistre, fra Odin stammende Inglingeoet paa Evirrdsidcii. ri g n u S, Eriksen, Erik Prcxstebriderg Deitterson, dcn svcnj?e Herknq Etiks So-ii, izig-izzo, var, skjsnt endnu??arn, alt Konge i (Zverige, I Norge styrede i hans Mindreaarighed l/ RigSraader med Enkedronningen, og denne Regjering huede Fslret mere end huns egen,»ta han,

95 Historie. ng uiesi opdragen i (Sverige, mest >^den residerede der, og efter de svenske, imod de norske Elor- 'Ucends, Villie crgtede en Prin, s>'»e as Ikamur. Oet norffe ^iigsraad»<»dke ham kil at udnavne si,i (Zoii Hagen til Medregent i ^corge ligesoni skere Med Ssnnen Erik j Sverige. Da imidlertid Erik, soin Ha- Jen, var Barn, og Folker rilskrev??lagnuses Svaghed de 2lorge i hans ^?id hcierjende Landeplager! Iordskj.rlp, Fjeldskred, Vulkaners Udorud, Pesten den sorte O»d, og den ulykkelige Krig med Rusland, l'lev han omsider tvungen til, 24 Zlar

96 go F<ed r el an d c t«for sin Ood, at afstaae I?orge ganske til s!n Con Hagen, VI, izlo - izso, som, da Erik pludselig dode, ogsaa ftk Sverige, men her sin meste Tid maatte kiriupe I»ed Uroligheder, da Misfornojelsen med hans ej ganske nedkronede i dette Rige vedblev. Denne tntog dele ved Ckaanes A'staaelse til Valdemar III, dels ved Hagens Gi termaal med denne«datter Margrethe, og Folgen blev at den svenske Krone af de svenske Stormand paasattes en mecklenborgskhertug Albert, soul endog fangede Magnus, der forsi esler adskillige Aars Forlob ved

97 Historie. g, Stockholms Beleiring, af Hullno!> en l'lev befriet. Disse Uroligheder hindrede Hagen fra noksom 0t sorge for IrorgeS Tarv ; dog haandhoovese hun imod Ekot- ^>nd dets Herredo>>une over L>r- ^enoerne og dode savnet. Ved Hagen, og Margrete«Csn Oluf blev, som sagt, Nor. Ze og Oamark for bestandig forenede, Tvillingriget«Historie t>»r derfor fra den Tid af foredrages under eet, paa hvilken Hrnnd vi nu komme ril III Danmark og Norge fra deres Forening af indtil na?rbcrrenve Tid.

98 y: Foed r ela nd cts Ol^f, valgtes, esterat den mandlige nie cif det fra Cvend Estrith^ son staninirnde danjle Kongehus >2/?, uddsd, IZ7^> 7 2l>>l ganimel til Konge, uagtet en a»'! den Proelendent den mecklenborg' > ske Hertug Albert, Broder til de>> svenske Konge Albert, ogsaa va^ I Daitersvn af Valdemar lv > og s det ved en eeldre Datter, de«ude>> z»ndersiyttet af Keiser Carl iv- i ligesom et tredie Parti ftemnied^ v for en dans? Adelsmand. I ha»1 s?7!indreaari-jhed overdroges gjeringen til hans Moder?)!at>d grethe, hvis Alnienyndest ha^f skyldte Throncn, hvorhos ha>>l>^ ^ v

99 Historie. gz L>' aaltc u»ders?ri»e en Haand- Margrete styrede >th' sv!r Eknane tilbage og ^ ^" de,zgs Grev Gert -f Aal Gort den Stores Ssn- >iii' r Slesvig, for at vinde ^ )a», >"vd Mecklcnborg. ^ Ef- vak Hagen«Ood, iz8. var Oluf bleven Konge i N>>rge, Margrete ligeledes strax de» I, F"""y"derrcgjer.'ng IV, ' Riger> N^" elsket Under hain ^ ^anscllisproget, son> siden Kri- ^^dommens J,idf«relse. havde latinsk, blevet forandret til ndslukk.-de«^olkungeftanimen. son. Zoo Aar ^V^de regjeret i Sverige.

100 Fcedrelandets?7rc>igrekc, iz97-r4l^» erkloeredes i Danmark for beskat dig Rigsforstanderne, i??org^ for Dronning. Til Thronsolg^ j det sidste Rige valgte hun»>c Sk<rnvernes Eainr>)k5e >7n S>)' ster>,>tters>n Hertug Erik Pommern, hvilken derx»aa, ku^ 5 A^r gammel, erklæredes norff Konge, ligesom han o>> snart antoges til dansk. svenske Konge Albrecht fra Me^> lenborg, som gjorde Paastai^ xaa Danmark og Norge. bekr>",,ede hun, c terat mange mis' nsiede Svenske, endog Rigets ^ Raad, havde erkjendt hende so' Dronning, og Albrecht ble»<

101 Historie. 9; i Slaget ved Fal^ping hvorpaa hnn, uagtet hnns ZZioderssn Hertug JohariS og Han» sestcrderne«bestr«l>elser, heldtes 7?lnr cvngslet paa Lindholms (?lot i Celine, indtil, 'ZgZ paa Js^lholiiis Elot slukledes saadan Fred, ar Albrecht»g Erik lssgaves imod en Pengesum, for hvilken Hansestoederne gik i'lorgenmed Forpligt ut Albrecht skulde asstaac al Fordring pn>, Everige, vg Hansestaden Strckholni overgives til ^argierhli isald Pengene ej in- I Aar vare betalte Dette I^cte, r>g Margrete kon, derved i Le^ddelse a H - hele Sverige.

102 gg Fædrelandet«gen ved Ntora-Steen, efterø >1 as dem i Fællesskab i Halnisia?^ > Aaret efter hin Fred >Z?6 d- 22de! n Juli fik ZNaxgrcte ^'c>a RigSda- b have i en Tale viist Jlsdvendi.p ^ heden af de tre»vrdiffe RigeiS Forening, de svenffe Stoendcc til at hylde Erik ogsaa soni Konge i Everige, under hendes Formynderskab. Poa den ealniarske Rigsdag. >Z,7. kronedes Ec>k I7de Juni. son. Konge over alle tre Riger, vg d,??de Ju»> sti tedes en u n i o n, isolge hvilken disse altid ffulde have fielles, valgt, Konge, vg samtlige v«re > s»rbu»dne til hinandens Forsvar > Foruden dette store Deck! havde Margrete og den Pla>>

103 Historie. 97 Danmark ak forene Slesvig, ^>vilkct kun Oinstoendighederne havde nodt hende ril at overlade l^rev Gert. Denne faldt >.jo4 u»?v Ditniorskerne, hvorpaatve- ^rcigk opstod iinellem hans Ellke "g hans Arod>r Grev Hendrik, ^ I sp io s n a l' I u ck, an g a ae II d ev oergemaalet for hans??!argiere hjalp Hertuginden med ^enge in>od efterhaanden at faae loesten hele Slesvig til Pant. 2Zken Erik satte Splid imellem dem, ihug, hvilket anledigede kn 26 Aars Krig med Slesvig»g Holsten. Erik tal>te snart paa kt Tilbagetog fra Nordfrisland stort Slag og Danske; 5»g udvirkede Margrete en z

104 gz F oed c c la n d e << Aars Vaabenstilstand og a! Tr>^ ffuldc behvide Flensborg > men dode >4>z. Ooden, sigersvenskcren Lagcrbring, gjorde Ende paa hendes Liv, men ikke s>aa hendes Mrc, hvilken vil leve evig- Hi,n havde strcebt at blande de tre stationer sammen og udrydde Nntionalhadet; luen dog i Sverige ei vundet Almen«yndest, tildel«formedelst sin Ueftcrgivenhed imod?ldelen og de paalagre Ski-tU?r. E r i k, a f P o m m e r n, 1412-:44a, lod vel paa en Herredag i Nyborg Slesvig tilkjende sig, sra» ki-indc Scc hoisteiijle Hus, hvil-'

105 Histori SS Doni han endog fik be?r»faf Keiser Sigismund, men >lge uklog Kriger og Statsmand, '»natte han deroni f»re en sdeliggende og vanoerende Krig, son, endtes ved Freden i Vordingborg, l^zz, if^kge hvilleri Slesvig overdroges ril Grev Adolph, den eneste endlevende "s Geerts Ssnner. JniidlertiS ^»r, l-^zz, formedelst Erich«fietre.liegjering, udbrudt t^proc > Everige under Zlnforsel af den «dle Engelbrecht Engelbrechts-n. fom tvangrigsraader til at opjlge Kongen Lydighed Vel forligede Erik sig nicd desvenste og lovede ot bortffaffe al gyldig Anledning tu Wage, han»velcraac'te

106 Ivo Fædrelandets detteforlig, og RigSraadet valgte rn Rigoforsiander i Carl Knudsen. Imidlertid indkaldtes (^rik igjcn afadel oggeistlighed, hvore'ter han, lhz6, paa en Forsamling af de Z Rigers Deputerede, fornyede og fvrsgcde den ralmarskc Union.?Iien da han, liortreisi, ikke, som han havde lovet, indfandt sig igjen endog efter det svende Rigsraads med Trusel om?lsscetlc!se ledsagede Ctoevning blev han afsat af te Svenske, e!terat nllcrede, i^zg. fuldskab var bleven ham opsagt «f del danske RigSraad, - Efter, som Konge ar have udbreder Vanoere over sig selv og sine Rijzcr, samt styrtet disse i A«nod,

107 Historie. Ivr levede han i loilar paa Gulland as Coersverie, og lo?lar i 1)o» >nern, hvor han, >45g- /ti Aar gammel dsde, selv i Armod. Christoffer, af Bayern, eu Ssn cif Erichs Sysler Christina, , var, 14Z8, af det donffe Nigsraad indkaldet ftnn Rigsforstander, og, >44"' valgt til Konge i Danmark. Imidlertid havde de Danske og Svenske, >43!), stadfastet Unionen, hvorpaa deigjen i Sommeren, >44 - ^>ni sam- >nen, og nu blev Christoffer og Konge i Sverige, samt kronet alle tre Niger. I sorigt

108 102 Fædrelandet«var han«korte Regjeriiig langtfra at vocre berømmelig. Ogsaa han trak Tydskere ind, og samlede sig vel, men ej paa livlig Maade, en Skat. København k>sbl>! han af den roefkildske Bisp, og tronede der, naar han var i Oanmark; thi hsn rejste oni i Rigerne, hvilket dog bidrog til at vedligeholde Univnen. hri sk ian, den Fsrste, Se-n nf Didiich den Lykkelige Greve i Oldenburg, fsdt 1^26, Konge i443, i^gi, Valgte«, da Christoffer var dod uden Livsarvinger, af de Oan-

109 Hist vrik. loz sse til Konge. efter Anvisning af hans Morl'roder den slesvigske Herrug og holstetiske Greve Advis, Gerhard den Sjettes Son, svin selv for Alderdom og Svaghed havde afflaaet den forst ham tilbudne Krone. Cvenfferne havde allerede gjort Rigsforstanderen Carl Knudsen til deres Konge. Lg denne fik sig og kronet nor» i^enfjelds i Icorge, efterat Christian alt ter, ligefoin synd-'nfjelds, var hyldet. Nien da Erik ^fponimern, havde til Christmn vvergivet Gulland hvorfra han fon, Sorover havde»fredet deri svenske Handel, og da Carl!r»k> kedes af Modstandere i selve Sy?. r>!>e, afstvd L«n»e. 1420, qlfoc-

110 lo^ Fædrelandets dring paa Norge, hvorhos i Bers sluttedes den Forening at de bestandig skulde have fcrlles Konge vg nf alle Krcrster staae hinanden bi, ihvordanne det gik med Everige, Vel vedblev Carl at kalde sig Norge«Konge og faldt ind i Skaane; men maalte, dci EverigeS Erkebiskop Johan Bengtson havde erklæret siz imod ham, 1457,'flygte a^ sit Nige, Christian indkaldedes og kronedes, hvorhos hans Son HanS erklcvredes for Estersslger i alle tre Riger. Da Adolf, IHZIZ, dode uden N»rn, valgte«christian as de holstenske Stender til Greve r>g af de slesvigske

111 Historie. loz kil Hertug, hvilket sidste Han sandt sig i, uagtet Slesvig, svin L«n, strax burde v«re saldet lil Kronen. i^6> hyldedehauiborg ham og 147^ Holsteen, Etormarn og den endda sin Uashoengighed forsvarende Republik Oituiarsfen askeiseren vphojede ril Hertugdømmer. Derimod maakte han inrd Oldenborg og Delmenhorst srakjobe l"g siue Rrodrcs Fordringer paa AdoliS Lande. Imidlertid sarre i Sverige MiSnsje med Krongodserne«Inddragning, med misr>r»klc Etornicrnda haarde I^ehandling vg sclv pinlige Forhor, og med lunge Paaloeg, samt Missorsiaaelse imelleni Christian og

112 II,>6 Fædrelandets Bengtson, E^irl, i^k^, igjen paa?hronen, og du Christian e tkk dennes O«d,, iniod RigS> forstanderen Sten Eture vilde drive sin Fordring igjennem med Magt, tabte han d, <zde Oktbr.»478 Slaget ved Brunkebjerg/ hans sidste Forsag paa at tilsagte sig det svenj?e Eepter. Han varen slet Husholder, ode«de blnndtandet paa lldenlando' reiser penge; og da han ikke ku de udrede mere end 2vvr> >>s de tzoova Kylden, han havde lovet den skotske Konge Iarob III, i Medgi t med fin Dalrer Margrete, pantsat!? Han til Jacob de siden aldrig indlojte Alkenoer vg Hetland, og a stod

113 Historie. 107 den aarlige Afgift, Skotland didtil for Cyderoerne havde svaret de nerjke Konger. Oet danske Handel«ko»ipagnies Stiftelse synse» sigtende til at ophjel^e den danske Handel, da Ha>idelen ellers var i Hansestædernes Hinder, soin al ovrig Nigdom i Adelens og de Geistliges. A Oan-»inrks Adel indkaldet paa Thronen nicialtelhristian betale derfor»>ed en hsj Grad af Eftergivenhed imod den; og ved Hertugd»mmeneS forening med Riget indbragte iseer den holstenske Adel eu laadan Aand, al noesten al levning af gammel nordisk Fol- ^efrjh -v tabre sig i Adelsvælden. 2l!ed Pavens, alt Erik af Pvm-

114 lok Fædrelandets mern givne, men nu fornyede. Tilladelse anlagde Christian Universitetet i Kjobenhavn. Han var mild, sagtmodig, stn Religion hengiven, og, skjont uforsagt i Striden, elskede han dog Freden. Men Statsklogskab og Hurtighed manglede han. Hans Dronning Dorothea, en Datter af Nlarkgrev Johan i Brande,>borg, og forhen gift yied Christoffer af Bayern havde stor Indflydelse hos ham, saavelsoni indril sin O-d, >4s5, Ho«hanS Son og Esterfslger H a ii s, f«dt 1^4^ Konge r4»l, dv-d d. -ide Febr. i5>3- Han hyldede«i Juli I^8Z as de

115 Historie. lc>z Danske og Ilorske; men de Svende vilde, uagket han havde underkaster stg de ha>n ved etmsr ^e j jialinar af dem foreskrevne ^el>ngelsec for jironen«overdragning, ikke krone ham uden >>Nod Gullands Afstaaelse, hvortil han e> daledes forgik var at sormaae; og Aar i hvilke ^ten Skure, som Rigsforstander, regjcrede Sverige Endelig ^"ldthans, Ichg?, efrer Dorotheas Lsd, ind I Sverige, hvor han iblandt Adelen havde mange ^>kh>«ngere, ligesom den stsrste Del af Geistligheden stedse yn- ^cde Unionen; han slog Sture ded Rodebroe, Stockholm aabsine Porte, og d. zlde I?»v. I

116 /lo Fædrelandets, blev han kronet til Koligs D i Sverige, hvorpaa hans sxx Christian udnævntes til Thro"^ sr>, solger ogsaa der. Med Zaoo»!?Iiund rykkede Hans og ha»^' gy Z5roder Hertug Friedrich, nie? Hven, han, is^er for at soje Nu'' deren, haude deelt Hertugdvn^ n,< mene, i Februar ifio inivdoi^' >nr marskerne; men ved Slusern'^ Aabning leed hnns H«r ved Heu>'l mingstad et stort Tab og Dilinacl skerne«frihed k'leo derpaa ec^ IH kjcrndt. Ved Tidende hero^ e spsagde Sien Sture og flere fvei^ s?x ske Adclsnicend Kongen igje^ >Sr>7, fuldskab; og ved Sture< Anstiftelse udbrod og, 1502, ^ for iet sydlilje Nor^e en Opstand' Hg

117 Historie, Hl ^ ^ ^ gyndre Udryddelse anselig frein- luedes. Eiler Sten S tures Dod, t ^ 2enne doempedea snart ved Hanses Son Christian, som arireltedc ^avan ^^elceggelse Usandt derr»orske Adel, ol dens allerede be- >5iZ, modte Hans, isolge Zln- NioS'ning fra Snerige, tillige- >ned sine danske og norske Naad i Kalmar Cvenske udcl'levr. men de Kongen og!)a»a Naad erkl>rrede disse nu»or A^ajestcetSforbrydere, og lod den- Ne Dom stadftrste uf den romcr- ^e Keiser. Forgjoeves Svante ^ Eture og e^ter haui Sten Sture ^ d-n?)ngre beholdt, son, Rn,sforstander, Sverige«Styrelse. Hans maatte krige nied baade I 2

118 »IS Ferdrel andet«svenskerne og Hansestcederne, i,>dt>i disse sidste, ILI-, sluttede Fied nied ham i Malnioe. N!e» hnn dsde snart derefter i Aalborg under en as de R^iser, han j>?»n» lig foretog sig til Kiuidfkab on> sit Land. Med England havde han sluttet en Handelstraktat, hvorved Englcenderne vel sik for den danske Handel ufordelagtige Rettigheder, inen de overmoeg«rige Hansestæder sir ogsaa N!ed< beilere. Ein Adel holdt han Hoevd over, son> han da og > sin Haandscrstning havde lovct at soreircekkc den for Danb«rdige?! Borgerlige. Hvad Adelen for havde tilranet eller tilsnezet sig, sik den Skin af Adkomj?

119 Historie. nz lil. Dog sogte han at indskroenke ^ordnedrcttighcden, De sorsie ' Kjsbenhavn trykte V»ger ere han«^id^ Aldrig harno- Zen Oannerkonge v>vret mere dansksindet end Han«var. Man ^vrks til Hove kun Landets ^prog, saae kun Landet«Ekikog af Regjcringen brugtes ^un danske M>rnd. Hans "ar oprigtig! sagtmodig, fsjelig, ^ligisa og husholders?. Han 'ndloste endog Et og Andet as hansfaderpanlsatsrykke. Han forbedrede Floden og ffaffede ^andmagten Anseelse. Men letboende. svag. enfoldig var han ^og; og Skatmester Anderse«og

120 lih F-rdre landets Rigehofnirsrer L^vxianvs line pletter hans IAinde. C l> r i s t/ian, den Anden, fe>dt 1481, Konge iliz, Lsd l56o, vor. efterat have pillet dtt norske ^proc og med Hel? toget ind > Evcrige, af Hans bleven udnavnet ril (statholder ij^orge hvor ha» havde loert at kjende den jniucke Holl^nderinde Dy«vcke, incn iziy var han kaldet til Danmark for med >>» Fader at dele RegjeringenS Byrder, E tir Hanses D»d blev ha», >!«llie Udvoelgclfe, imedens Faderen levede, kronet i

121 Historie. 115 ^i»benha»n og Lpsio, dog lig ^ forige Konger, imod or Underskrive en Haandf>rstnmg» "ed hvilken»u tilsiodes Adelen Huls og Haand over deres Flv- ^ebsnder.?7?en Sverige inaatte!>an bevilge Udsoettelse med Kro' ^>»geu> Imidlertid ssgte han, me» Udelukkelse af Fremmede, at bidrage ris Hundels og andre?c> ^Ngsvejcs Opkomst i sine Niger, ^ltersin Diotining, Keiser Carl ^en Feintes Eyster, Elisabets ^!aad indkaldte han strax2^ ho^ ^andj?e familier, hvilke han, for»t de derfra kunde forsyne Kjsbenhaon med jtj«kkenurter, ini>ksinluedeauiager OgsaaEprog«overlod han Hollcendcre, mea

122 1!Z F«drclaiidelS disse flygtede til Falster. benhavn erkloeredes for Stabelstad, og med England og Rusland sluttedes Handelstraktater. Ogsaa gav han Love. der gik»s paa at beskytte de lavere St»nder imod Adel og Geistlig' hed, hvilke han tillige ved uretfærdige og voldsomme Handlinger sogte at ydmyge, ligesom han med Ringeagt fo> Rigsraader, lod endog esier sin FrilleDy«veke«D»d, hendes Moder den hovmodige men snue Sigbrit, bestyre de vigtigste Statsanliggender. Endelig udbrod, >517, Krigen imod Sverige, hvorchristian, selv en god Kriger, med I stor Ha-c, hvori endog --

123 Historie.»i? 2vo» franske Soldater, efter«at Sten Sture den Dngred,,ySe Jau. lz2o var salden ved Vvgesund, og Christiane Ven, den assatte Erkebisp (Nu^asTrolle havde faaet sin TZcerdighed igjen, omsider d. i2te September samme Aar tvang, det og sra Sosiden angrebne, Ctorkholiu til at overgive sig. Han lovede at tilgive vg glemme Alt; men uklog som trolo«tyran lod han Kronings Hoitidelighederne d. S^e Novembcr aflose med et Blodbad, hvori, under paaskud af Paven«Nandslettelse, 94 Personer: Adelige, Bisper og Borgerlige, soni Trolles foregivne Forsolgere, ja endog Sandaiine, der blot havde yt-

124 lig F<rdrela,idct«tret Medynk med de Faldne, bleve henrcltede. Paa Hjemrejsen igjenneni Sverige fortsattes Blodbadet, hvorved»ver 6na NIenncsker opoffredcs. Og delte ikke alene stillede Christian ved Sveriges Septer, men gav linionen det sidste Stod i GustafErikson Vasa, i Spidsen af Zo-o Mand, opsagde ham Troskab, og slog de mod han> udsendte Tropper., Kommen tilbage kil Danmark, sammenkaldte Christian cn Rigsdag, og ttok een; men imidlertid tilbsd den jydskeadel hans af ham formrrmede FarbroderHertugFrederikKronen, esterat have tilstillet Christian el Opst-

125 Historie. kig gelsesbrev. Ve^ tilsvor Adelen paa Åerne hum Huldskab, vg Al- >Nuen havde ha» stedse sogt at vinde; men endda smilede ban af Angest ilsom til Nederlandene, hvorfra han reiste til Carl V rg til Hendrik VIII; fik og omsider!>6?o» Mand sainlede, me» som, fordi Solden udeblev, igjen forlode ham^ Thronen bestegen af Imidlertid vac Frederik I., fodk 1476, Konge 152Z, ix'd IFZZ, betalte den sydske Adel med ak underdrive en Haandfoestning, ^er endnu meer end alle foregaaende indrsmmede Adelen store

126 iso Fædrelandets Forrettigheder, saa store at de kunde staae ved (Zidcn af GeistligheSens. Jscer kan Birkeret, tens Gyldiggjsrelse regne«fra hans Tid. Ester Christian«Flugt underkastede snart, ligesom Jylland, de ovrige Provindser stg, poa Kjobenhavn og Nkalnioe ncer; men vgsaa disse maatte, efter hin af Ehristian sankede Hoer«Adspredelse, af Nkangel paa ilndscetning, overgive stg, hvorpaa Norge gjor, de det Samme og af Frederik erkloeredes for et Balgrige. hvorfor han lovede at frasige stgtitlen Arving til Norge. Gulland faldt sidst i han«hoender, ei fsrend ten tapxre Norby, som

127 Historie. i2i havde det i Forl>riimg, ellers Maatte befrygtet dets Indtagelse ved de Gvenst?e. Den lutherske L>rre, som Christian til visse Tider havde begyndt at fremme, var af Frederik, som Hertug, i de schle«vig-holstenf?e Lande indfort. (Zom Konge bekjendte Frederik sig selv til den og gav 1S27 paa en Herredag i Odcnsee Lutheranern- fri Religion-ovelfe i s!n hele Stat, hvor i Danmark Ålborg, I Norge Verden f»rst antog den. Franrissrus Lor- >nordus og Johan Taussen vare dens kraftigste Forkyndere. Oa Gustaf TZasa var bleven kronet > Sverige, fandt Frederik det taadeligst, med Forbeholdenes

128 102 Fædrelandets af sin Ret, at erkjoende ham fok Konge, og Unionen for brudt. Saa blev den! Maaskee bedre Tider, nyttede af klogere, ved Erfaring oplyste, Fyrster igjett vil, varigere, knytte det saa naturlige, s.ia»»skelige Baand, der kunde hojne SrandinavieN iblandt Europas Riger. Gustaf vilde indl»re den lutherske i.'cere i Sverige. Derce vækkede Mi?noje GustafTr»ll>! underrettede Ckristian derom. Denne kom til??orge. og blev i Opsloe paa Ny hyldet af Adel vg Gejstlighed, Men, bedrage" ved Lofre o»> trit Leide til sl» Farbroder i København, blev haii sendt i F.rngsel til Ssndec»

129 Historie. izz borg paa As«, hvor han i. <> Aar holdtes haardl Juiidleriid»ode Freden?, vist ikke udmærket som Selvhersker eller ved Fdrstand,,,^n maaskee fra Hjer» t»tg Side misk/endt. E>ter Frederik I'e Ood opstod, dci ingen ^ronfolger var valgt, ^t I?? ellem rige as et Aar. Adelen helvede til Frederik, celdste Son, den holstenske Hertug Christian, som de haaliede vili'e folge Faderens adelgunstige Grundsti-kninger; Geistligheden den g Aar gamle Hans, som d? tcostede dem til ar faae opdrogen i den katolske Religion; borgere og Bonder ril denfangiie ^!>risti«n ^1. Fo, denne erkice-

130 4 Fædrelandet«rede sig og Lyberkerne, i ^an?^ on> ved ham paa ny at reis«deres, ved de Hvllcrnderne given Privilegier, knækkede Handel paa Sstecsscn og udsendt«en Flode under Oomherren > C»ln, Grev Christoffer af Ol«denborg, hvilket gav Krigen Navn af Greven«Fcide. Kj»- benhavn og?nalms, Serne og Ekaane saldt strar til denne, og han kronedes i Christian II'«Navn. Nu valgte den jyske, oz strax ester den fynske Adel, sonit, as Adelen tvungen, Geistljgheden til Konge Hertug Christian Ili, fsdk 15oZ, Koilge»5Z4, sluttede sor Herrugdoinmene Fre?

131 Historie. ISZ Nied Lybeck, tog bet af de Grc-, ^^iigc eivbrede Aalborg tilbag-', "g scirede^ved L^nebjerg i'fyen ligesom hans Bundsfor- ^cindt Tnstav T>asa slog Greven Helsingborgs hvotpaa lkhri,!i>an i Ekaane blev huldet. Li)s ^ckerne indgik, efterat deres Flo«var skagen, Fred, og endelig ^bang HungerSnod Ki»brnhavn ^>l, esier et ^lars Belejring at ver>give sig. Oet s»nderrsjeldske ^^orge Iiavde alt kaar?t Herlu-!Ikn. og dik»»rdeinji'ldfke, hvor?ebisp Aliif Liunge med et stort ^nh>,ng b,> ldt ined Christian Ils ^vji^rson Pfaltsizrev ^rick'rilh ^», Ki>iser Carlsyntes arville talj? '^as.kundeikke larngerc modstaae X

132 »26 FoedrclandetS Christian Ills. fsrste Daa? var nu ganske ak omstyrte den katholske Religion og Prcestevslde/ og deriniod inds»re den cvange«liskc allerede af Almuen yndede evangeliske Loere, noget som ikke uden Voldsomheder blev iverk«sat. Alle danske Bisper fængslede«paa een Oag, og as en Rigsdag i Kjobenhavn fastsattes, at den bispelige Myndighed skulde afskaffes og 7 Superintendenter nden S«de i RigSraadet med 7 verdslige Laensmcend dele de ka5 tholske Bispers Sysler. Også" sekulariserede«det meste bispeligs God«, Jorder, Tiender til adskillige Millioners Vcrrti; nien Adelen vandt mere derved e»? C vv rir en o, de>

133 Historie. 127 Etaten«Kasse, ligesom Adelen overalt ved at frie«fra den Regjeringen delende Gejstlighed steg end hsiere i Magt, hporho«sel» Oplysningen satte«tilbade ved de>, intolerante Aand dc oni Kongen joevnlig virrende Procster hos ham vedligeholdte, saa at end Ingen, der ei var af den i'ye hersk, nde Tro, mantte opholde sig i Riget Kjobenhavn«Universitet fik en ny Fundats og udstyrede«rigelig, saa at Christian onseea for det«anden Sli ter, Norge nost^de sil NigSraad, og l>eho!dt kun en?tatl>vlder og en ^iantaler, vgfaa forlenedes dans??idel nu med norske Godser, og den lille e, dda varende Levning K s

134 Fædrelandet«af nors? Adel forsvandt erterhaan«dkn> Derimod beholdt Norgk Ilavn af Kongerige, sanit egnt Love, egne Rig«og Herre.Oa>I?- saavelsom Ret til at hylde sn^ Konger> Ogfaa i Irorge indssctes Reformationen nden Blodsuk' gydelse; men i Island blev Bi!^ "fo John Arnefen, som modsat^ bx sig, halshugget, og dette vardes dc sidste dans?eborgerkrig> Ci ale' ne Holsten, men, constirurioni!' stridig, ogsaa Slesvig deled^ han nied sine Brodre, Hans o? Adolph, som dog aldrig toge Sies" vig til Loen af ham, ogafhvil^ hin kaarede Gottorp, denne Ha' dersleb til S>rde> 'R dderskabel, Staden Hamborg samt ten

135 Historie. torps?e og den rendsborgske Told blev feelles for de tre Brodre. Han tiltraadte det af de prote- ^ontiske Fyrster i Tydskland opkrttede schmalkaldiske Forbund, nnderstyttede sine Nundsfor- ^andte med de lovedepenge, ilon drikke atstodecarlv. Med denne begyndtes dog Fjendtligheder, hnn havde i Nederlandene anholdt alle danske Skibe; men sluttedes ved det spcjerske fordrag in>elleui Kongen og Kei- ^cren en Fred, hvorved Keiseken lovede ikke at understyrte ^faltsgrcvrn, Kongen ikke de protestantiske Fyrster. I^ge ^eraf fik og den fangne Christian, kster l6aars F-rngsel paa E«n-

136 izo Foedrelandecs derborg, et mildere paa Kalluneborg Slot. Dog inaatte han fsrst frasige sig al Fordring poa Danmark og Norge, fan>< den ham som Konge af Kejseren givne Loensret over Holsteen, N?ed sin Svoger Gustaf Vasa, son, imod Christian II. havdeun» derslyttet Christian III., havde denne dog nogen Mioforstaaelse, baade for»g efter Fordraget > Dromfebro, hvor begge Kongec ved en personlig Sanimenkomst sluttede et Forbund om > Hz 2lar ikke alene at forsvare hinanden, men ingen Traktat at inds qaae uden nied ftrlles Samtykke. Da Sverige havde overdraget Kronen aivelig ril Gustaf og

137 Historie. hans Afkom, indsatte Christian te det svenske Daaben de tre Kro-,g Ner i det danske, for ved et saan< kaldet llnionsvaaben at vidne en»ni den Forening der ha»de sunn> det Sted imellem de skandinav!«a, ske Riger, og hvis Fornyelse» endnu ikke opgaves. Hansestoee dernes Riget trykkende Handelse, rettiglieder begyndte han at ind» > skroenke, sorskrev sachsiske Vjergec»loend til de norske Bjergværkers st Drift Tilligemed den geistligc fori bedrede han og den verdslige Lovgivning, reiste jwvnlig o,» S- Paa Tingene for at pleje Rete. le» pg sorgede ved Hospitaler for - de Fattige, som ved de geistlige g Tienders Inddragning havde

138 132 Fædrelandet«tabt, Sin Dronning Dorothea ^ra Sarlisen-^auenborg indroni^ mede Christian meget. FaaOage efter denne sredegode, Mod og Sindighed forenende, men i Lands Sprog ukyndige Konge hensov og den fangnechristian F r e d e r i k I I., f o! > t i H z Z - Konge l^5g, 15LZ, besteg, alt inieden«faderen levede, hyldet baadc i Danmark og Norge, uden Hindring Tronen,»og jmod en stra'nghaandfirstniiig, hvorved han lovede, ikke uden Rig?r.,ad.rs Eanitykke at adle?(ogen, inter adeligt Gvds al son)verve sig eller sin

139 Historie. >ZZ e- Gemal. m. m. I Forening med ni«ge ved ^j8 Hldernicend regerede Oitog sit,ge II. ^ le- ark rond-. Adolf og Hans erobrede han det inarsken, hvilket ligelig delte«imellemscirherrerne. CinBroder Magnus overlod han istedeni'oc Part i Hertugtommeiie, der dels af hans Fader dels af ham selv kjsbte diesel, Viig og Eurland; Men Magliuses Uklogskab skislede ham ved Zarens Venskab, og i olge deraf ved de stejle af hans Lande, h»orpaa Frederik rfter han«ood tilegnede sig Oesel»g Pilten, men solgte det >>djts cve, til Polen. Imidlertid havde kke Kviden, fra >s6z a', med E»eli.,c rige f»rt en Eyvaarskrig, en af si'tt de blodigst- Krige, Oanmark

140 IZ4 Fædrelandets har havt, tildels i Anledning as Erik XIV«Stridigheder med Magnus, men iscer formedelst de tre Kroners Optagelse i dct dans?e Vaaberi, hvortil kom personligt Had imelleni Kongerne. Krigen var ulykkelig for de Danske, indtil dcn forhen landflygtige Peder Ose blev Ministerfor Finaniserne samt Sse- og Landkrigs - Vccsenet Da gik det bedre, helst tillands, hvor Daniel Nantzau, ved Svarterxae med Hooo Mand ssog 2Z000, af hvilke S"oo faldt og Resten flygtede. Derimod hoer,ede Svenskerne i I7orge, hvor de broendte Hanimcr og Sarpsborg. Krigen endte«is70 ved den stettinffe Fred, da

141 Historie. izz Danmark af den svensse Konge Johan, foruden Eanitykke til Brugen as de tre Kroner i Vandnet, fik g erobrede Skibe tilbage, saa og Jamtcland og Hecjedalen, samt ihoono Rd. Derefter viste Frederik, der ikke var stor Feltherre, men dog ei feig, sig som fredsommelig. Istedenfor en Skandse, Krogen kaldet, anlagde han Kronborg, og sra den Tid af bragtes Aresunds Told paa regelmæssigere Fod, ester Raad af Peder O^e, som foruden sine store Fortjenester af ^'lal^husholdiiingrn ogsaa hisbragte Liarper, Krebs og Peder ^'es Frser. Frederik ham, Overalt skykder samt Johannes

142 Fædrelandet«Friis og Nils Kaas den Velstand? hvori Riget, ester Syvaarokrigen«Ende, Adelsvoelden uagtet, b?sandt s!g Den udodelige TygeBrahe skjcrnkede han til aftro' nomiske ^agkagt lser.^veen, hoocpaa Tyge, ined et Tilskud af egne loozoo Rdlr foruden den kongelige Understøttelse, gjorde de herligste Indretninger, deriblandt Nranienborg og Stjerneborg, alle forsvundne. Ved emigrerede Nrderlsndere frem,nede? Kunster og Haandvirrkcr! Papirmoller og Glaspusteriet anlagde«. OgsaaHandrlen steg i Ly^?ks Monopol is»r paa Nor> ge samt Nordlandene ophoeve«des. Fra Lybcck indloste hai'

143 M det siden Histori e. >5? fsrfle Frederiks Tid panrsatle Bornholin, og sik rill>gen!e0 Hertugerne Exspekranse p»a O denl'urg o^j Oelnienhorst >la r Sen grevelige Linie uddode. Eitcr sin Furbroder Hanses Osd. >Z8.', deltes hans Land luiellein 0^ 5!onczen,!o,l, c^ssiod Del ril sin broder Hans, hvem han, eslec I'n I)roders O»d, alt havde afsinaer Sonderborg, Irvrborg og ^lon^ Ner Ved denne Hanses Cou- delede» Hertugerne af del kongelige Holsteen i sile Lini.r! den syndeibnrgske, nordborgsk^, Llurkol'urgske og ploens?e,den se>r-,'gjcn grenede sig i fem. alle uddode, undtagen den beckffe, saa

144 lz8 Fædrelandets kaldet as ct Gods i Minden og den augustenborgske, hvis nu^ voerende Hoved er gi t med Kong Krederik VI's. Cyster. Anl z i5ho afgjordes det tillige, at I, Slesvig skulde v^re etarvelcen, dets Hertuger i Krigstid hjelpk l> Kongen nied Tropper Norge ^ fvrs«mtes; eg»e Loensmoend og fremniede Handlende udsugede ^ det. Selv mild, «rn, oprigtig, si nien lidet dylket og af Pruster ^ siedse ledet, gav Kongen s?n her- ^ lige Dronning Cosia fra Nkeck- O lenborg ct Raaderum, af bedstes Zz Folge is>rr paa Kronprinsens dragelse. deriks Liv. Oiik forkortede Fre- li, i j >il

145 Hiskvrie, izg ^ r i j r i a ii l V, fsdt Konge i588, dvd 16/,8,!> dar, ved Faderens O»d, kun n Aar gammel. dog alt valgt og, Danin.irk, sarnt valgt >??orge. A hans Mindrcaarighed forcstodes i Rigerne, Regjcringen af fire Rigeraader, i Her.!> kugd«u-mene af hans Moder So- 5e, Danmarks storste Dronning S- s!ven Margrete, formedelst fin ^ Hnoh»lderf?hed Europas rigeste Dronning ^>aa fin Tid. Hans ' ^pdragelje, ^>aa hvilken foruden koderen, Niels Kaas, En af ' de inest virkede, var her- Med Keisereno Tilladelse 'Utrciadte han. kun ig Aai gam-

146 I^o FcrdrelandetS inel, Regjeringen i Hertugdsn^ nierne Men forst i sit 2vde Aat modtog han, >596, Kongespiret. Snart, ISS9, gjorde han en Reis^ langs de norske Kyster indtil det russiske Kola, overalt underst gende Kyster, Havne og Ctronl'»>e, og e'ierlod sig z Skibe sot at staudse Englændernes S eilad^ til?lrchangel, samt deres Fiske^ rier under de norske og islandske Kyster^ Anledning til Neis> ^ var, at K> ngen p»a et Landkort saa^ dans? Zlordland og Lapland sore> stillede som svenste Provi»dsec> Vl^n svenske Kong (5arl lx. an^ tvlf virkelig, il'7,?itelaflap^ xernes Konge, og vilde indkroev? Skatter i Fininarken og danske

147 Historie. Nordlande, samt kod il»rc» paa Helj7ngoersToldbod opslaae Forbud imod Handel paa Curland g Lnland, Christian niaaite forkynde Krig. Det s?ete i6> >. Eel» >ndtog han Calniar og Elfeborg, Sveriges vigtigste Groendsefwst- ^inger, samt sdelagde den nye Ctnd Gothebvrg, hvis Dpl-ng-»ing havde voeret Niedaarsag kil Krigen. Zgsaa erobredes Hland og Bornholm, sniuk af de dorske Dalarne. JniidlsrtiS bar Carl dod, og 161Z sluttedes > Cisrod Fred, ved hvilken Kon, gen af Sverige srastod Titelen ^»p^ernes Konge nied al didhskende Fordring, og Danmark, dog imod en Nkillion Rigsdaler, L

148 IH" Focdrcland e t «>lbagegav Set Erobrede, Christian fortsatte nn i Fred sine ypperligeplaner til Etatens Gavn- Handelen srenirnede han og oprettede 1K17 det ostindiske Lon>' pagnie, snntt fvrhvervede sig Landsbyen Trankebar samt Nai< ke af Tanjours Tilladelse til derved at opfore en Fcestning. Hansestæderne, hvis Forbund i han^ Tvd indflroenkedeo t!l Hamborg, Lybeck og Nremen, fkillcde han ved den Enchandel paa Island de, isoerhamborg og Lnbeck, didtil havde drevet. Han anlagde Klccde- og Silke-NIann'akturer, Lalt- og Salpeter-Virker, et Sukkerraffinaderi, ct Ceebesy- e n T a p e t s a b r i k v, s, v, >

149 H i st orie. det af ham udvidede, med Toihuset, Bt>rsen, ruxde Taarn, og flere B ligninger fvi fsfsnnede Kjsbeuhavn, hvorhos han byggede Rosenborg og Ioegcreborg, suldsortefrideriksborg, anlagdechrist^aashnvn^ Chrfiiania og Christiansand, sainrde befoesiede Steder Christianstad i Skaane, Chrisiianopel i Blekinge 5!re>npe, ChristianSprie siden Friedrichsork, og Kli'ilkst.id, hvilket stdstc hjal^i ham t>l at tugte Hamborgerne, der, Lgtet de hallde hyldet honi, vi'de tvinge all> Eros«der langs Elben ril at s«ige deres T>arer i Hamborg f>>r en ter sat Pris, Selv kjak Kriger og ikdjlgkefuld Anforer. holdt han

150 I.j4 Fædrelandet«en st>>a^.dc H^rr ar Ssoci ZZoN» der, og inddelte de Tropper, LtrnSnioendene skulde stille, i Fnner og Regimenter. Men ij>er salle han Floden i en Stand, hvori dcn aldrig f^'r elle, stden har virret. Fra ^arndon^ oplcert > Soevcescn.t. soc.'a-cdigcde ha».selv de Modeller, hvorefter alt i d.ii fc>rste svenske Krig saac» dan i c Skib-bedre, stsrre, nere, e»d horden for havde srcin' viist d^in. En Styrmandsffelc stiftedes I fast Tjeneste underholdtes -ciao Matroser, som fri Aolig i de n>)s opforte Ski? perboder og Nyboder. Han d^r>t>)ttede Videnskaber og 'ede Gymnasier i Odense, Chr>'

151 Historie. 145 siiania, Noec-kilde og Lund, Ridderakademier > Eorse. Og under alr dette sorogcde han endog ved god.husholdning uden nye Paaloeg c^r-fi-ns Indkoinstcr, hvortil Opdagelsen af Kongsberg olvo>rrk, Rsraas og i^vikne Kol'kierverker, sa>»r nogle Iernverker j I?orge lndi og. Men ligeson, den mwgtige Adel, den hnn og ved sin Retfirrd uden Perfons Anfeelfe gjorde fig Iigunftig, lagde Hindringer sor alt hvad den troede sig ufordelagtigt. fabledes bidrog og dens Uvillighed t'l det»,'ykkeligc Ildfald af to Krige, der afbrode Christians kykke Oenforste ssrte han fra»625 af. son, valgt Kredsoberst

152 Iljg FoedrelandekS for den nedecfachsiske ji red«, iiies den tydske Keiser i Anlednin I af ii5»i>cs vvlds?nin'e F>.rrd imod?1<orestanicrne Nie» e ter,»s 6, 'ar have, ved Fo:rcrderi, tabt Slaget ved Luther am Barenberg, inaatte ha i, forladt as sine tydj?e Nundsforvanter, og da de Kejserlige hoerjcnde oi-ersvominede endog Jylland, ind» gaae Freden i Lybert', ved hvilken han dog blot niaatte love ikke mere at blande sig i dc tyske Anliggender, hvorimod Kejseren bevilgede ham Told s>aa Elben ved Gluckstad. End ulykkeligere vor hans sidste Krig med Sverige, hvilken begyndte, l6>4?>» med et uventet JnfalS af de

153 Histori«. 1^7 'Svenske i Hossten, hvilket tilligemed (Slesvig, ^aa Olu^stad, Krempe og Rendkborz»>rr, i Hast indkodes. Men Christian tilinrergjorde hanz Forsog ^'aa F>)SN, ligesom han og, iblandt ondre Sosei>e, d, iste Inli,6^^»led Skibe tvang den 46 Skibe storke svenske Flode, den storste Sverige nogensinde udrustede, ril at vige. Nien da Svensken stod i Jylland, de Norske vare tiloagedreone fra Sverige. Bornholm, Herjedalen, Janiteland m,»i. var taget, og den danske Flode laae midt imellem en svensk og en hollandsk, niaakle Christian 16^5 ved Freden i Bcomsebro, som endda kun sranj?

154 148 Fædrelandets NIoegling tilvejebragte, asst^ia«sverige Jamteland, Herjedalen, Asel og Gulland, samt for go Aar Halland, og indromme Svenskerne toldfrihed i Sundet, ligesom og for disses Medhjelpere Holloenderne Tolden nedsattes pas Z > Aar. Alire: e'tec besogk? han Norge, til hvilket Rige han gjorde flere Neifer, Z2 i Tallet, end alle svrige oldenborgsse Konger tilsammen have gjort, og som han forst noje sammenknyttede med Danmark; men og i sine andre Lande reiste han jeevnlig og saae selv til alt^ Ilogen Hidsighed, utojlet Vittig' hed, siato>?adelig Tilbojelighed til Kjsnnet og enkelte Ieilgceb,

155 Historie. ihg snasom den Indflydelse han i fln AlScrdon, lilftod stn Son Kvrsits llhl eld Hven, Flodens Forfald kilflrives, og den Anledning der gaves?l,go Brahe til at forlade Fcedrelandet kan dog ikke tilintetgjsre' Sandheden cif at Ffesde Christian Var en stot Koligs en af!oari»iarks stsiste. E ter Christian IV's Dod havde Riget > tre Maancder en of Nigoraadet nedsat Jntet i ni s r e g f e r i n g, soin bestod af Nigers Hovn,ester Corfits Uhlseld, Storkantsler Chr. Cehe, sicd. Marssalk Nille og Ad- Nnral Ove Giedde. Endelig dulgte NigSrciadek

156 IZo FcrdrelandekS F r e d r i k I I I. / N h r i s i i a n o IV's?on, Konge 1648, dod 1670, som besteg?hronen, e^terat ha> ve underskrevet den haardeste Haands>vstning iblandt alle dunske Konger, hvorved Styrelsen ganske kom i Adelens Hoender. Denne havde Hals og Haand over sine Asnd^er; Oen» Tvekains>e erkleeredes for lovlige; eegtede en Adelsmand en usri z:»adelig Pige, maatte Bornene ikke b«re hans Navn»> s v. Kongen maatte ikke modsige hvad RizsraaSet havde bestemt; han sk u l d e e l s k e o g sr c m d r a- ^ z e Danmarks Raad og Adel. ^ u ^

157 Historie. izi og med denne sti,re Ri ^et, ik?e udrn Ri ^sraadets Tilladelse fs^ e Krig eller s.'ul^e Fred. Hnn n,ilande «Frid.ciiria eller F^deiikavdde, udvidede >k5z ved den hamborgske ridende ^vst det of Cr^tian IV. forst indrcitede Postvæsen, og sagde 16ZZ, ved at l>ess>k?e en Pv!iiisi,7c>s, i^rffuldhave O^fyn med Efterlevelse rif tn Forordning imod Overdøv Trund kis Pvlitiniester-Einbedet. >>niidlerlid var Riget > ussel Forlytning; havde ingen Peiize, 6 ^killioner Rigsdalers Gjeld; ^ers Hoer stod inest ^aa Papiret; kil Flode brugtes nogle Han- ^elsf?ilc. Dog erklcerede Danmark Sverige Krig, for ar gje«-

158 i?2 Fædrelandets erobre de tabte Lande, da Ea>> Gustav var i Posen, krigens med siere Nlagter ' Nken snart indtog Carl, ledsaget af CoisirS Uhl eldt, som as Misnoje vac tnet til Suernie og nu forsnned^ Fjenden med Naad, danj? sten ^'an el Par A»stninger n>«r, rr>rnjitc ind > Jylland, hvorhri^ dcrleia toges med Storm, >1^ oder Isen tll Fyen, derfra ovct Emaaoerne til Cjrland.?Ille< vegne overgav Stader og Fal^' ninger sig eller erobredes. 2."'l sluttc»eg den-6de Febr. >6;8 ' Roeckilde en Fred, hvorved Ea>^ fik E kaane, ^alland, Vlekintl' Baahus, Trondkjem og V»r»^ holm samt de Godser xoa Ny'

159 Historie. gen. 5e>, NoMdffe Lispestol ens ejede, endelig 12 Krigsskibe og 2000 Ryttere, hvorhos ^nrls Svigerfader Hertug Fridcnch nsholften sikllnuet Cval>sted og TZoi»si>stet i Slesvig, famt erklæredes sor un^oengig, endelig skulde Ilhlfeldt og l)ons broder igjen niodtage de dein lrntagne 2)>rrdigheder og Godser. N>en fra svensk Side paastodcs ak Ve Dan/kc forhnlede, F> edsvilkaarenee O^iyldelse, dec v^stod Stridigheder over Hveen, ' hvis Indbyggere fru Arild.' Tid hnvde ydet deresasgisrer til Cro - > borg? N' ^uiidske Lov var.gjelsende, og ^url indsluttede Lljobcnhavn,

160 Fædrelandets imedens hans Tropper erobrede' Kronborg, samt, paa Krempe og Nendsborg n.rr, Holsten. Fredcrik III. kunde ikke overtales til at forlade Kjobenhavn, HanS Nkod, Bestandighed og Bvrgersind selve Dronningen den kloge Costa Amalia af luneborge Opmuntringer dt'n?ap' perhed der besjelede Borgerne, hvilke Kongen under 10de August forundte ade'ige Privilegier, Studenterne og n»gle Landfol< dater, opholdt Belejringen i 6 Maaneder; og imidlerliv und^ satre en Holland,? Al«>de Stad>»> ester, d. 2gde Oktbr, trods sor Kronborg, Helsingborg vg rn st»rre svensk 2v Skibe st»l^

161 Historie,,55 Fkode, at have gjennemprndt Sundets Jniidseitid havde Bornholni og Throndhseni'askal'tel det svens?e?iag'. Vraliden^orgere, Kenerlize og Pvsakkere havde erobret- en Del af Hertugd-m- 'Nerne o-s Jylland, sanit tvunget Carls Svigerfader r>l nied Kuo^o Rdlr,. at tok-e Neutral,- 'et/ Carl stormede.ssjsbenhavii batten imelleu, d 1 i?e og 11 te Fel>r. 1609;,u,'n I'levnied et Tcib 5 ->o?^and a-s^aa-k, Endelig floge de Oansse og de allierede Tropper d. i^de Noven,ber ^e Evenste ved I?,)'^org. svm bc. ved den hvllandffe sslodes tvang r,l overgive sig og Undkom af dooo Cven,?e kun ct

162 r.56 Fædrelandet«Pur Generaler. Kort derxaa dode Carl Gustaf og efterlod Spiret ril sin 5 Aar gamle Son. Og nu blev Freden, fremskyndet af Hol- H leenderne, d. 27?I!ai i66<? sluttet i Kjsbenhavn, og, de forandre' de Omstændigheder vagter, lag- li, des den roeffttdj?e Fred til Grund, j F kun at Danmark beholdt Born- C holm og Throndhjem, saml de Svenskes under Krigen erobrede i,^ Handelspliidser i Guinea. Mei? le, ved Tabet af Skaane, Halland l>k^ og Bleking tabte Danmark si-' Bi l'igev^gt inwd Sverige. Kj»' Hc benhavn»ph»jedes dc sormedell'i Ze, Værgernes tidvist- Forhold ai ge Frede.ir i l en Rigsstand. Nick Stemme paa Rig-dagene.

163 Histo rie. 157 Rigels Evoekkelse og Eje-?ingen der inielleni Ståenderne anledigede Udffrivelse af e>, Rigsdag, den f»rste og sidste efter Reformalionen. ^5il den kaldtes kun Adelige, Geistlige og Borgere Den holdkes >Kjol>enhavn o-g begyndce d. iode Cepkember. Da Adelen vilse hoevde sine. ZoiAar gamle, An. Mai'selser, opstod hceftigtvist imelden og de andre Stcrndei', l>landl hvilke Gejstligheden nicd ^iffop Svane i Spidsen spillede Hovedrollen, Kongen synkes li- Segnldig; ikke saa den tjekke kl»-!>e Dronning Sofia Amalia. Dg ved Svane«, Borgenicster dansens, Hannibal Sehested«,

164 »58 FoeVcelandeks Feltmarskal? Schack«, Sekreter Kabels og Fleres Samvirkning Vroves det igjennem, at Adelen inaatte tiltroede de andre Stcrn-^ ders Beslutning, at overdrage Kongen og hans Askoin paa Mands- og Ovinde-Linie Regjeringen arvelig. Denne Beslutning iverksattes ved Arvere' gjerings - Akten af >4de Oktbr^ 1660, hvorved Haandferstningen? Tilintetgjorelse samt en ny Hyl' ding besluttedes. Kongen hy^ Sedes paa ny> Rigsdagen o?' hoevedes d. qde December. OF Derket fuldendtes ved at de kl? Etwnder d.»ode Januar 166' rilstodi Kongen sor han, og Es' sk. lerkvuimcre»bsolut Enevolds' l,^

165 Histori'e. ifg m>igc sanik overdroge tilham selv ar indrette R>.gje^ingssorm og Arvclolge. En ligedan Akt udf«rdigedea fra Iiorge d. 15de Zlu- ^)uli A., fra I-land d, --3de og frn F>eroerne den l^de August s A, 2'^^ge deraf ndgav Kongen, d. i^de Novbr. >VS;, den ved den store Schumacher, siden Griffenfeldt?asdet, sorfakiede Kongelove Imidlertid var ved cn Provisional- Regjeringa-Orden med Collegerne sseet Forandring: Stak,- kollegium, 5i'anse»iet, Genera,!>tet. Admiralitet og Hsjesterck, vare stiftede, og i hver af dem skulde sidde et lige Antal Adelige»g Uadelige. M 2 De kongelige

166 I t!o Fædrelandets Forlcrninger forvandledes cfters haanden lil Amter, bestyrede af lonnede Amtnnrnd; og indbragte derved for Negserin^en fire femgangesaameget, som tilforn Bed Komrnie^andelen lagdes Grund til An?stonSv-.rsnek. Handelen iil Vestindien begyndte, og den lu Guinea foranledigede Opfsrxlse af Fæstningerne Christiansborg og Friderichsborg de. Led General- Admiral Cork Adler ssgtes Floden istandsat, og en Galeiflodc i Bergen anlagdes. Kastellet Friderikshavn anlagdes. Alt»na gjorde«til en Stad, Imod at betale den sonderborgske HerrugS 5'jeld fik Kongen Als og enoei af

167 Historie. isl 2Erse. Oldenborg og Oelmerihorst tilfaldt arvelig haiii og Hertugen cif Gottorp hvilken stiftede I'-iiversttetek i K^s. Frederik >t.>o.iftededet kongelige o^ I!nivtrstteieks Bibliotek, sanit Kviist. kainmeret i Kj<?l>enhavi>> jvm han overalt t>ar en as vore mest vide,issai>eligstn!>ese Konger, i hvilken Henseende- han dog fik den MiSretning at han, med et Par NiiIlioner Rigsdalers Oposfresse, arbeidede paa at gjvre Guld. Han var ioorigt sindig, fast, uforsagt, dog eftergivende indtil svaghed, varsom indtil Frygtsomhed. C in hervngferrige Dronning fojese han for meget imod llhlfkldt vg dennes store Hustrue

168 Ig2 F oe d rel a ri d et s Christina,> Christian IV's Lotter med Kirstine Murik. CH ri stinn V,, so!?t 16^/Z, Koiilze >>170, r>si) i6gg, forogede Rigeta S-tyrke og Am fcelse, ligesom Hossets Glands. Han stiftede Oannebrogordenen. fornyede Elefantordenen, inds»rte en ni) lioi Adel ved Grevskabers og Friherskabers i)pret> telse. I Regjerii'gsfagcr forlos haii stg is>rr paa stn store Minister Grisscnfeldt, Dog brod han iinod dennes Raad I<>76 Freden med de Svenske, son, varesaldi>e ind i hans Bundsforvandt Chnrsyrstei, af DrandcnborgS Str»<cr. I Forvcien fangedes

169 Historie. IKZ ved List den med Carl XI noje forbinidne Christian Albrecht, soni ved del rendsborgske Fordrag af lajuni manttc asstaae Tonningen og Svabsted-Amt sanit alle sine Soldater, og erkjende Kongen for Loensherre, Men neppe komme«i sin Frelse tilba? gckaldte Hertugen Alt, hvorover Konzcn sloisede Tenningen og hans andre Foestninger. Krigen begyndtes inedwismarg og Hertugdsmrnet Dreniens Erobring. Saa toges Gulland, Jcmteland, Marstrand, Uddevalla, VaahuSloen, Helsingborg, Landskrona og Rygen, hvilket dog igjen toges tilbage. Et og andet Slag til Lands blev ve^.

170 i6/j Fædrelandets Kongens personlige Deltagelse uagtet, tabt; til Soe» derimod fulgte Seiren stedse Danmarks Flode. Iblandt andet slog denne, kun 2? Skibe st>rrk, men an' fort af Zlordens ypperste Sshelt Nils Juul^ d. iste Juni 1676, den svenske paa Skibe ve> ^land, uder> at de Danske mistede et Skil-, n»get som og uat Tilfoeldet nied Slaget i K^ogebugt, Aarcdagen derpaa, hv?c «s Z6 svenske Skibe ir erobredes, kan 14 undkom. Imidlertid kom Freden i Stand imellein Frankrige og dets Fiender; oz nu niaoitc Danniark, da hin Magt antog sig Sverige, ved freden S, zdie Srptbr. >679^

171 Historie. med Frankrige i Fontainebleau og med Sverige i Lund tilbage, give alle Erobringer, imod al faae 12 Kanoner af hver Fcesini»g og indtil izde Septeinber s A. al hwve Contribntion i c>e erobrede Landskaber. Dog havde Kongen havt den Fordel af Krigen, al Kejseren havde tiikjendt Hertugen af Ho'sten-Plaen den han, ved Heriugen af Holten Eoltvrp stridiqgjorte Andel i Oldenborg og Delmenhorst, spn, Kongen iinod Vederlag i Norborg samt i Penge havde tilforhandlet >7g. Derimod tilintetgjordes ved Freden det rendsborgsse Forlig. Mr Stridigbederne med Hertugen os>horle

172 166 Fædrelandets ikke forend ved det altonaiske ^Forlig >c> Juni 168Y, da Alt >g>kn sattes i sanime Stand, soni fsr Ved Christian Albrechts Ood udb'rsd dog atter Tvedragten i Krig, da hans S»n Hertug Friedrich I V havde igjen ladet opfsre de af Kongen nedbrudte Fcestningsvoerker. Ogsaa med Hanil^rg, som ei havde villet hylde han,, tvistedes i Anledning af dets Forbindelser med Fjenden. Men 2200N0 Rdlr. f Udbetaling af Hamborg var alt Sk hvad Kongen vandt. Kongen v havde skaffet sit Rige en lcrnge st savnet Anseelse, men Finantser- bc ne vare tillige t>ed ^)ragt og Overdaad»dclngt?. Dog var Gjel- og

173 Histor e. 167 >den ved Kongens Ood kun ji sonder Guld, fordi Sigfrid von r de slaske Aar styrede ^^'nlek/?inmeret. -?- (?l>ristian udbredte Handelen, stiftede Handelskonipaiinier, og forl)vervede Otiger Sr. Thomas og St^ Ian; krak tyske Bjergfolk til Kongsberg, opmaalke Danmark og fastfolte et alnnndeligt Maalog 2?>rgt; ordnede Poliriooefenek og gav Kjobenhavn Politiniester; sorssjonnede og udvidede denne Ekad; anlagdenyholin, Ilyverk og Qvoesthuset; befcestede Chrifiinnsoe og Christ,anisteen; forbedrede Landmagten ved denoye, oemagten ved Adler ogspand-; og gav endelig Danmark,6gz

174 lez Fædrelandet«saavelsoni I?orge 1687^ de end- f,i nu gjeldende Lovl>»ger. >68^ bessgte han I7orge og drog over Dovresjeld, Hans.njerte var h^> godt, ocs med Niod forbandt h(?n Dristighed i et s^cerkt legeme, til nier, som tildel sandselige s,,, nojelser nedbrsde. F r e d e t i k IV., Konge 1699, ^ 17^0^ kx., sluttede snart i Dresden en offen- bc, siv og defensiv Allianse med Czak Peter o,s Kong August af Polen, om at angribe Carl XII, for 0^!>or ofnode ham hvad hans Aornxrnd havde frataget hines Riger- skx Dan>?e Tropper indtoge nu Hu'!ivc sum, Frideiichsstad og Gottorp lex

175 Historie.,ky samt l'ombarderede Tsnningen. H.'teii Everig?, England, Hos? land, og nogle ti)ske Fyrster, hvilke alle havde garanterer Forliget i Altona, ilede Hertugen t>i Hjel^>. Hozrio Mand stodc snart inisd ham 2 Holsten, og den dailske Alode pna Kjsl'enhavnS 2-!ede iudslutteses»f en eng-lj?, >n hollandsk og svensk Flode svu«bon Markerede Kj»l>enhavn,.liedens (^arl X lk se.lv steg i 5?and t>ed ^lonlebek og var med,5000 ^land paa Bejen iniod Ljoben-!>ovn. da han i det samme stk >c-. ^ iterretiurig om den travendal- ^ Aiigvst 1700 sluttede Fred. hvorved Hertugens Suver«nias Kc iigeu var erkjei,st, oz

176 l?o FoedresandetS Oq dermrd var Krigen lil Ende,! skyndet af Earl XIIs Nederlag > ved Pultava og Sverige-! N!an» i gel paa Soldater, men hjem- ' Helsingborg d. >ode Marts 1710 d og rommede det af dem angrebn? k Ek,iane, som Pesten i Skaan^ ( og snart i Kjobenhavn hiadred^ d fra, det noeste'aar igjen at gjore Z mern, samt Bremen og Verden, sl solgte til Hannover for g Tond^ b Guld. ligesom han og undervej denne havde k'etalt sgooso! Aar 1799 udbrod den igjen. frem- ^ let ved 5?roenk>.lser a F»lke- l retten. De Danske tabte 'vev ^ Landgang p«a. Derimod ero^ bredes det Meste af svensk Pon»!) hvilke sidste Frederik derefte? ^

177 Historie, 175 derfra astvang Hainl'org-46^00 Rdlr, NIen Slaget ved Gadebuflii tabtes d. 2<zde Der 1712 imod Etenbuch, som nu faldt ind i Holsten og broendte detaabne Altona, men niaatte, cst^rat have lagt sig ind i det neutrale Tonningen, med riguo Mand gi> de sig farigen til^rederik. der, da Tottorp«trolose Forening med Sverige var oplyst, erkloerede dets Andel af Slesvig for et til Danmark forbrudt L.rn, hvorved Riget va,idt aarlig 70001,0 ^idlr. De Danske vandt Sseslnget ved K.eld^^deAprik 17,6; Nied Preujjerne og Saxerne erobrede de Rngen og Etralsund. Carl XII. vor fra Tyrkiet

178 172 Faedrelaiidets kommen tilbage til sit Rige vj> faldt ind i Norge, men maatre forlade det, da FriderikehaldS Jndvaanere selv havde afbr.rndt den af ham besatte Ny, og tordenskjold d. 8de Juli,716 dels erobrede del«edelagde den Flods i Oynekillen der skulde have transporteret det Fornodne ril Frideriksfieens Deleiring. Vel brsd han 171S atter ind i.norge; men bl^v d. Zzte November skudt for Friderikssteen, hvors>aa de Svenske strar droge tilbage, Endnu indtoge de Danske under Frederik selv StroM' siad, under tordenskjold N?arstiand. N!en med denne Ez- ^edirion endtes, som hans

179 Historie. 17Z KrigSlsb, saa Krigen; thi efrer^ MaanederS Stilstand sluttedes d. zdie Juni 1720 den fredensborgske Fred, hvorved Danmark igjen astraadte sine Erobringer imod at Sverige betalte kvoooo Rdlr. og mistede Toldfrihed i Sundet, samt lovede bestandig Neutralitet i Henseende til Slesvig, hvilket Frederik beholdt, hvorefter han 1724 hyldedes af Adelen der. Derimod tilbagegav hon Hertugen asholsten hans Del af dette, hvor Kiel da blev HiesidenlS. Sin vvrige Tid levede Kongen i Fred. Gievj?abet Rauzau kog hair rfter den sidste Greves Dsd i besiddelse. Han udvidede HanSe-

180 l/^j F «d rc la n d e f«ikii indlil China, anlagde s^z Landcl>i)j?oler, ophoevede T>.>neddal et,?g oprettede en Landniilits af igzoo Mand, Hoeren holdt han i Ctand. Floden deriniod lod han i sine sidste Aar forfalde, og for Lidenskaberne gjorde han lidet, for de stjonne Konfter mere. Nten Ekononiie og Arbejdsomhed vare hans stor«eider. Og uagtet Krigen, Pesten, Nlarsklandenes Oversvominelse 1717, Kjsbenhavns Ildebrand >72jj, ni. ni. og den Godgjorenhed han ved disse Anledninger viste, efterlad han sig nogle og tredive Tonder Guld i <?katkani.nierct; men havde og imod 1,990, coo Rdlr. strar og

181 Historik 17;! Inoovo Rdlr. a«rlig, saal.rnge Tropperne brugtes, overladt dels til Keiseren, dels til England og Hviland 20000?l!and, k>ois?zedrister gjorde det danske?>avn Mre. Ogsaa paa!wresregn vac Frederik sparsom. Men Ungdoms Dannelse savnide han og denne selvherskende Konge lod sig beherske a^ deni iblandt Kjonnet han elskede. Christian VI., Konge-' 17Z0, dod 1746, a'skaffede strax Lai-dmilitsen;. inen oprettede den igjen rivgeti rkter og indfsrte da?tavnsbaan-' det, saameget voerre end den-svre- 5:

182 176 Fa-d r e la n 5 c ts rige LorneSret, son, hint strikkede sig over hele Landet. Floden istandsattes ved Grev Danneskjold og Admiral Cuhm, af hvilke den Forstc og gjorde Forslag til Dokken paa Christianshavn, hvorhos en bedre Skibs- ^rup, der siden a'enkommission donikes sorn uduelig Eonstrtietsr. Handelen paa Ostindien og China fik en sindigere I'yggeniaaS? indførtes ved ZZend- Indretning ved det nye kongl. ostindiske Kompagnie, det vcsiindiske. guineiffe Sel>?a!i k^l-te Et. Croix af de Franske, under den «dle Guvernsr Schelderup dreves Handelen paa Guinea med- stor j)^>rdel, den paa Finmarken og

183 H i fl vrik.,77 Island frenimedes, men den til (^-ronland varncervedat opgives da Prusten H>,ng Esgede af re^ lig,os Iver fik ek Selskab 1 Bcrgen kis at sammenskude en Kapital, hvorpaa han g/orde gyndelse til den korste s,? grsn.- landske Koloni Godthaal', n'orrrsden j^ni Kristendrms L<rrer og Hand.l«Opsynsmand, En Assignatio'ns- Befel- og Lavine- Banke oprettedes, St>nssurancekompagnickudvidedes og Brandassn'uneekonipagniet stiftedes, anseclige Summer anvendtes til 5Nunufaktii>cr, hvorved Kongen d g ofte af frem.nede Planna-!?"e bedroges. Det sr Tvnder Guld ivstknde Chiistianeborzs,

184 1/3 Fædrelandets Hirschholmc-, Eremitagens, -Sosienbergs Opforelse bidrog dog, saavelsvln det af sin Aske opsiaaende Ajobenhavn til Konsters og HaandverkerS Opkomst. Videnskabernes Selskab i Kiobenhavn og flere lcerde Sanifui>d stlstedes. Skoler anlagdes paa Lvndet og Constrmationen indforces. Men as sin Dronning EosiaIHagdalena sra Tulmbach- Vciireuth og hendes Skriftefader ledet fremmede han Pietismen. Ved Joh. Hartvig Ernst as Bernstorff naaede han som Hertug af Holsten Seede i der tyske Forstekollegium. Ogsaa han sendte Kejseren Folk, 6000.Mand. Han»'tvang Hamboc-

185 Historie,»7y gerne, hvilke vragedehausmonk, Zoono Ndlr. Men Haal>et om at see sin efter lllrica Eleonoras Dod af Geisi!igl)edcn og Oalbonderne valgte Krvnprinds paa den svenske ^rone glippede, og de i den Anledning gjorte Udrustninger medvirkede til at denne svage Konge, ved hvis Hof Oansk ikke hsrteg, ester il Aarci, for enhver Landeplage srie, Regsering^ efterlod sig ^?^illioiiec Rigsdalers EjelS^ Frederik V, ogsna deri Gl'de eller Lvrgerkongen kaldet, Konge 17^6, 1766, vilde oj>h/el^e Finantsenie, til

186 I go Fædrelandets hvilken Ende han satte den duelige Otto Thott som Proesec i Nentekam-neret; og, understntret cis Ministeren i Conseillet Echullin, havse denne neesten seet StatSgjelden betalt, da nye Tilsksd igsen sorlisiede den. Daade dans?e og svens?e Skil'eS Optagelse nf de krigende Magter, i Krigen imellem Frankrige og England, anledigede >7.56 en Ove ren s ko NI si imellem Danmark Sverige vni i Forening, at t?olde hver 8 Orlogsklbe i Esen. Syvaarskrigcn sarte Frederik i Ztodvendighed at holde Tropper i Holsten Imidlertid»ar Herirngen a>'holstcn-kiel,under1>avn nfpeter Hl., bleven russisk Zsar; vg da Frederik ei vilde afsiaae den af hans Farfader niev Riget ssrenede De! af Slesvig, beordrede- han Niand at bryve ind I Holsten. Frederik /endte imod denne Heerover 70000

187 Historie. I?l Mand ind i det Mecklenl>on,ske, imedens han kod 2r> Lini stil'e og II Fregatter kr>)dse i Altersoen. ZRen Peters Affoerrelse og Ood f>cml>ragre i^k-enfred mek> Catharina II. Oette og.^o!- fets Pra>it virkede lil a' G/elden sleg til 26?)?illioner Rigok>aler. Hertil bidroge og de Cuninier, der anvendtes paa Iliaitufakturer. hvilke Joh. Hartvig Ernst v, Bernstorff»rogte til deres hojestc Spidse i Danmark, ligeson> denne CchuIinS Esrerinand lagde Grund ril bondestandens bedre T,arv med at give Bon? derne paa sit siellandske Gods Hooerifrihed og Aroescrste. saa Handelen udvidedes af Friderik dels paa Middelhavet, dels ved dens Frigjorelse, dakon«gen havde indholit kompagniet med 22 ov?o Rdlr, paa Vestindien. De ffjsnne Kunster frenumcdcs ved Nkaler^ og Lilledhug-

188 182 Fcrdrelandetlf ger Akademiet; Amalienborg begyndte at anlcegges.og ven danske skueplads, af Holberg udstyret n>ed Lnstspil, aabnedes Ikke mindre und«rstnttedes Videnskaberne, for hvilke oprettedes Nidderakademiet i Evro, hvc^r^il Holberg skj^rnkede sine Godser. I Zljsbenhavn anlagde? Frederiks /»ospital c>g den botaniske 5>ar/ I Cj^lland indrettedes paa Frederiksvoerk et Kanonstoberi samt en Geooer- og Krlldtsabrik, i I^orge byggedes en Ga' leiharn og anlagdes en Ga>e>» fl >de i ^tavoern, og dette Riges Gramdser til Sverige bestcnne» ved en Kommission, Frederik kjobte den Del af Mroe, Hertugen af Glucksborg ejede, og Hertugdømmet Plsen tilsa!^ ham efter den sidste Hertugs D-0 z-6,. i Ziraft af et Fordrag,,^ler hvilket han dog maatte be

189 Historie.!l83 tale Hertugens store Gjcld, sanit erloegge AaiSpenge til Hertuginden, deres Dvitrc, ->>1 de andre Pr.ndser af det kongl, Holstens?- Hus, Faa Konge> i Danniarr have voerer as ^Indersaatterne saa almeenr elskede, svin han. cn Kjerlighed han deelte nied sin ^rste Dronning Lovisa sra England. Christian VII., d. -tjde Ionar 1749, 5tvnge Jan. 1766, dod d. izdc Marts >8»3, fattede linder en Neise i Tyskland, Holland, England og Frankrige, sra hvilken han hjeni- 5om S. i^de Ian. >?6g, Andest for sin Livloege Struensee, soui ' Host steg sra een!wres^>ost til anden, indtil at vorde (Hehci-»lekabinersiinnister, saaledeo at "s hain usderskrevne Kabiners-

190 l8h Ford re l a ri d e ts?rdrer skulde gjelde som Kongens. Bernstorff, Danneskjold og Thott inaarre opgive deres Cmbeder. JNed Eollegierne jverks.ittes Forandringer ; i Conscillets Cted oprettedes xu Geln imeronferenrs. ^of og Etats-Retten stiftedes. I?ogle cif de mange Helligdage afskaffedes, Censuren ophcrvedes, Christiansfeld anlagdes af de nioehciske Drodre Niei, ved sin vundne N^nndighed og dens voldsomme Brug havde Ctruensen gjort sig Fiender og Mis undere O, januar,772 blev han tilligemed sin Den Grev Brantt fkrnus er, hvorpaa de Begge som JAajcsteetskorl'rlidcre henrettedes Carolina Mathilda fra England, vor nuregjerende Konges Motzcr, var fornævnte Dag bleven bragt til Kronborg, og sortes siden til Celle hvor hun tre Aar efter dodk, almindelig elsket. i

191 » Historie. 185 I Spidsen for det seirende Par«i stod Enkedronning Julian.' ria fra TLolsenbnttel nied hendes Son Arveprinds Frederik og dennes orrige ^«?ier Historisten OveH!>egy Gnldberg, so,nnufik Hoveddel i Styrelsen, Jstedenfor Geheinieeonserentsen indvortes ec Gehenne- Stat»- og Kabinets-Rand. Kongen erh»ldk, iinod til Stor gisten af Rusland at a staae Oldenb. rg og Oelnienhorst. den gottorpste Del as Holsten, hvorved han blev Eneherte af derte. Ded den LeiligiieS erkjendces Hninburg for uilhcengigt as Holsten. Esseiai det danjle Hof Hof alt i Oktober >778, i Anning as de engelle Sorovcrier havde hos det svende andraget om Fornyelse af den i 1756 oprettede Convcntion, indgik det >78>i nied Solrige og Rnslund en Forbindelse under ^/tal>n ^

192 I'k6 Fædrelandets den væbnede Neutralitet, for hois'idpflnder nian i Aliilinde'ig' s,cd ansee^ hin.rldre Bernstorffs Drode-ssn, Andr.ns Petrus, som sra >77Z til >780 var Minster for de udenlandst'c (?ager. Handelen paa Ostindien gave«! f>j for alle Undersaarier, Ni< dens?aberne forfremmedes, og Guldberg anto^ >1g deres Oyc> ke> c Men d' 14de Apris 1784 traadte Krvnprindfen, vor nure- ^jerende Kvn^e, selv til R^ret, Guldberg og flere Statsministre a ffedigedes og et Siarsraad a" loste Kobinetsraadet, ^>t» gjordes Nlegrr for at phjels'e Agerdyrkningen og B n^estanden,' I)vorril alr fra Ol)ristinnv ^ II ^ Tronbestigelse af nar vi'ket i?cell.5ssnbrtn ssnffedes, St-ion«- baandet lostes. Hoveri.r besten'- tes, Selvejeres Antal ^or?gede», Koesterne betryggedes»lvd Herrt-

193 Historik. is7 m^nds Mishandling i anl?e Nlc>!ne^l)-invel l'ln so - buden. Handelen pnn ^s!nn>> vg Finmarken sri^ulves.»ned Hvc>nln«i opho'ne ^'g!/czndinaijttn l'eslulledes al >?ulle l>e? Naae af idel ^i>:sssdie. Ogsaa ploven fsrgeses for, helst da KrvnpnnSsen havde t.iget Eeeve ^ldiniralitetet. ^?^?ed Oe l'^rve Ekoler gjordes k>cii)selige Forlindringer, og Eeiiuiiarier oprettedes til Dannelse af Lcrrere, saavel for Landaluiuen som for den studerende lliinqdom ; oijsaa haandhosvedes TrykrefriheZeii en Tidlang for en stor Oel. Men alt dertegove var blandet med adj?>llige Alnre!nil>)kker. Ikke alene asl'roendte i/gz Christiansborg, men >7gZ traf fainnle El'ja'bne Na'sten en Fjerdedel af Staden,!Z^4 Huse. Oet troedes nødven- I7gy, ar in^s?r^rnke Tandens Attring og sorbnde Anon>)-

194 I8K Fædrelandets miket. Hertil kom KrigSbegivesshedirne. I 17X8»iciaNe Danmark ifslge Forbund med Rusland indsende Tropper i Sverige: inen Preussens og EnglanZS Trusler fremnsdte snart deres Tilbagetog. I Anledning os en imellem de nordiske NIagter Igoo slutret Convention >il deres FlagS Veriyggelse angreb en overmcegtig engels? Flode jii»benhavns Sodefension d> <?i>en April Igoi; n:en efter en haard Kamp foreslog Fienden Stilstand, l>vorpaa fulgte et Forlig der iiidrsnimede Forandringer > IreutralitetenS Grundslrrninger. Endelig begyndte 1807 er uformodentligt engelsoverfald den endnu vcerende Krig, under hvilken Englænderne bombarderede Kjobenhavn vg ranede F!oden, ligesom og Sen svenske Konges Forl>old fremkaldte jlrigserkloering imod l^am.

195

196

197

198