Bibliotekarer løfter ungdomsuddannelserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bibliotekarer løfter ungdomsuddannelserne"

Transkript

1 BIBLIOTEKAR FORBUNDETS FAGMAGASIN JUNI PROCENT OPLEVER STRESS PÅ ARBEJDET DEBAT OM OMSTRIDT NÆSTVED- MODEL 06 TEMA: Bibliotekarer løfter ungdomsuddannelserne

2 GOD SOMMER Et spændende forår Inden vi alle går på sommerferie, vil vi give en kort status på et par af vores projekter. Vi har lanceret næste generation af DDElibra GO. Bibliotekerne melder glade tilbage, at løsningen effektiviserer de daglige arbejdsgange og gør arbejdet sjovt! På RFID fronten er Bibliotheca ved at lægge sidste hånd på smartblade Det intelligente Minibibliotek, som vi viste på Årsmødet i Aarhus. Der er stor interesse for løsningen, som vi glæder os til at se i drift rundt om i landet. I Axiell er vi også i fuld gang med SARA det nye digitale system til alle danske museer. Der er god fremdrift i projektet, og vi glæder os meget til, at de første museer tager systemet i brug i starten af Sammen med Bibliotheca vil vi ønske jer alle en god sommer! Axiell Danmark A/S - Ørestads Boulevard 69, 2. sal København S - tlf

3 06 TEMA: BIBLIO- TEKAREN SOM DEN RØDE TRÅD Bibliotekarer kan løfte de unges informationskompetencer. Men kun hvis ungdomsuddannelserne prioriterer at bruge ressourcer på det To ud af tre vurderer, at deres arbejdsplads er præget af INDHOLD 30 stress Biblioteket anno Interview Vi er ikke lykkedes 100 procent, men det er den vej, vi vil 06 Formandens leder 08 Overblik fra nettet 20 Synspunkt: Børnebiblioteket som frirum 22 Da Rådhusbiblioteket lukkede i øvrigt Debat 28 Nyheder fra HB-mødet 34 Job og karriere 36 Nye bøger 39 Nye stillinger 45 Arrangementer på vej 48 Nyt job Misinformation og disinformation er også information 26 Gadget 33 Det er blevet okay at sige, at man læser 38 Synspunkt: Samhørighed på musikområdet er nøglen til succes 40 Artikel fra Del Din Viden Transformativt Bibliotek: Biblioteket tilpasser sig automatisk gæsternes ønsker og behov Juni 2015 Perspektiv 3

4 INTERVIEW Lancering af tidsbestilling til biblioteksspørgsmål i Næstved har givet skarpe kommentarer på perspektiv.dk. Her en måned efter erkender biblioteks- og borgerservicechef Karen Delfs, at modellen skal justeres. Vi er ikke lykkedes 100 procent, men det er den vej, vi vil TEKST SABRINE MØNSTED / FOTO GITTE SOFIE HANSEN Hvad er jeres erfaringer indtil nu med tidsbestilling? - Der har været en række klager og avisskriverier, der primært er gået på tidsbestilling til borgerservice om, at ventetiden er for lang. Der har været en enkelt tråd på Facebook, hvor en biblioteksbruger mener, at det er unødigt bureaukratisk at bestille tid til at stille et kort spørgsmål på biblioteket, og det synes vi også. Det er ikke ideen med modellen. Et eksempel var en episode, hvor en bruger blev henvist til at ringe til en bibliotekar, som faktisk sad i baglokalet og kunne være hentet ind. Hvad skal justeres ved modellen? - Vi havde en antagelse om, at der var mange telefon- og mailhenvendelser, så det afsatte vi en person til, men når man får ro til det, kommer det hurtigt ud af verden, så der har vi nogle ressourcer, vi igen kan hive ind i biblioteksrummet. Det har også været en misforståelse, at de bibliotekarer, der har materialeformidlingsvagt og som blandt andet laver udstillinger i rummet, ikke måtte forstyrres med spørgsmål. Det må de i høj grad; pointen er bare, at de ikke skal sidde og vente for at svare. Men der skal stadig bestilles tid til biblioteksspørgsmål over fem minutter? - Ja, men det har vist sig, at langt de fleste spørgsmål i biblioteket ikke tager mere end fem minutter, så vi har reelt også afsat for meget tid til Book en bibliotekar og de komplicerede spørgsmål. Vi har også oplevet et unødigt»renderi«for bibliotekaren på Book en bibliotekar-vagten, fordi dem i skranken vurderede, at der var tale om et længere spørgsmål. Det tager noget tid for alle at finde ud af, hvornår man skal ringe efter bibliotekaren. Det handler også om faggrænser. Men vi er landet på, at der altid skal være én bibliotekar i rummet, der kan svare på de korte spørgsmål, men som altså også kan være i gang med materialeformidling. Hvordan skal medarbejderne vurdere om et spørgsmål tager mere end fem minutter? - Ud fra almindelig sund fornuft og faglighed. En kommentar på perspektiv.dk lyder:» det river hele grundlaget væk under bibliotekerne, hvis lånere ikke kan komme op og få en kvalificeret faglig betjening med det samme«. Hvad siger du til den kritik? - Det er jo ikke sådan, at man ikke kan få svar på biblioteket i Næstved uden at bestille tid, og det er som sagt de færreste henvendelser, der tager mere end fem minutter. Modellen er blevet lidt misforstået, men grundlæggende er vi nødt til at opdrage brugerne til at kunne mere selv, for vi har ikke de samme ressourcer til én til én-formidling som tidligere. Med den her model har vi forsøgt at få den gode, kostbare faglighed kanaliseret de rette steder hen. Det er ikke lykkedes 100 procent, men det er den vej, vi vil gå. Bibliotekarerne skal gøre det, de er bedst til, og ikke sidde og vente bag et skrivebord på at besvare spørgsmål, hvor 65 procent ikke er faglige, men handler om, hvor toilettet er, eller hvordan printeren virker. Det er nødvendigt, hvis vi vil overleve som institution. 4 Perspektiv Juni 2015

5 NB På side 28 kan du læse uddrag af debatten fra perspektiv.dk. Du kan også læse nyhederne»i Næstved skal brugerne bestille tid«og»næstvedmodellen giver debat«på perspektiv. dk, hvor du også finder alle kommentarerne. - Vi har omstruktureret for at få mere tid til materialeformidling og opsøgende aktiviteter. Det, som før kom efter vagter og drift, er nu kommet først i køen, siger biblioteks- og borgerservicechef på Næstved Bibliotek, Karen Delfs. Sæt kryds den 22. september kl. 17, hvor Perspektiv inviterer til debat om servicebegrebet under forandring. Juni 2015 Perspektiv 5

6 FORMANDENS LEDER BIBLIOTEKSBETJENING MÅ ALDRIG FÅ PRÆG AF SAGSBEHANDLING D ebatten om borgerservice og faglighed er blusset op igen, blandt andet på Perspektivs hjemmeside, hvor artiklen om, at borgerne i Næstved nu skal bestille tid til biblioteksspørgsmål, der ikke kan klares på fem minutter, har fået flere medlemmer til tasterne. Bibliotekarforbundets holdning til spørgsmålet om borgerservice er klar. Bibliotekerne skal ikke drives ud fra forvaltningsmæssige præmisser, og borgerne skal klart kunne skelne mellem, hvornår de betjenes af myndighederne, og hvornår de betjenes af bibliotekarer. Jeg ved godt, at det i mange kommuner er besparelser, der giver anledning til, at bibliotekerne eksperimenterer med betjeningsformerne, og jeg mener heller ikke, at vi skal være bange for at drøfte, hvordan vi udvikler vores service. Men den måde, man tænker borgerserviceopgaver på, passer ikke ind i en bibliotekskontekst, og det ærgrer mig, at vi nu ser endnu et eksempel på, at ønsket om effektivisering bestemmer, hvordan bibliotekerne drives. Som et medlem fint beskriver det i en kommentar på Perspektivs hjemmeside:»vi (mange af os) vil gerne have, at biblioteket er det frie, uformelle mødested, hvor man føler sig velkommen og kan få hjælp eller få hjælp til selvhjælp. Ikke et sted, som fungerer som Borgerservice, hvor kanalstrategien jo er, at folk helst»skal blive væk«eller komme hurtigt ud af butikken igen, mens biblioteketsstrategi jo er, at vi gerne vil have,»at de bliver lidt længere«. I Næstved mener ledelsen, at der med tidsbestillingsmodellen bliver mere plads til bibliotekarernes faglighed, fordi man kan sortere i henvendelserne. Men for bibliotekarer hænger fagligheden uløseligt sammen med, at de kan levere en kvalificeret betjening, præcis når borgeren har brug for det. Når vilkårene for den serviceydelse, man leverer, ændrer sig drastisk, kommer fagligheden under pres, og det påvirker medarbejdernes trivsel. Det oplever vi i Bibliotekarforbundet igen og igen. En af konklusionerne i den netop offentliggjorte undersøgelse Bibliotekarernes psykiske arbejdsmiljø er, at muligheden for at bruge sin faglighed er en væsentlig faktor for bibliotekarernes trivsel. Undersøgelsen viser blandt andet, at 53 procent af de bibliotekarer, som i lav, meget lav grad eller slet ikke anvender deres faglige kompetencer, oplever et dårligt psykisk arbejdsmiljø på deres arbejdsplads. Det skal vi tage alvorligt, også set i lyset af at tidsbestillingsmodellen kan vise sig svær i praksis. For hvornår skal man sige nej? Og kan bibliotekaren og borgeren overhovedet vide på forhånd, hvor lang tid betjeningen vil tage? Biblioteker drevet på borgerservices præmisser tager ikke længere udgangspunkt i det værdimæssige fundament, som det egentlig bør bygge på. Biblioteksbetjening må aldrig få præg af sagsbehandling. I fremtidens bibliotek skal vi ikke gøre det sværere for borgeren at få adgang til det, vi gør bedst, nemlig formidlingen og den personlige samtale tværtimod. Tine Jørgensen / 6 Perspektiv Juni 2015

7 STINA MEDIETÅRN Smart bogtårn til udstilling af fx lydbøger m.m. Tårnet kan rumme ca lydbøger og CD. LINNÉA MEDIETÅRN Udstillingstårn til eksponering af tidsskrifter samt til opbevaring af tidligere udgaver. ASTRID MEDIETÅRN Mobilt mediatårn til video, dvd og små bøger. MØBLER TIL HÆNGEKØJE-LITTERATUREN! +Gratis brochureholder ved bestilling i løbet af sommeren! Tilbud gyldigt t.o.m uge 31 Tel:

8 overblik fra nettet bf.dk/fagmagasinetperspektiv 2. juni Forfattere har ret til at kende navnet på sin lektør»hvilken konsulent står bag beslutningen om, at min roman ikke er egnet til landets biblioteker? Det ville en forfatter gerne have svar på, efter at DBC (Dansk BiblioteksCenter) besluttede, at hans roman ikke skulle bibliotekskatalogiseres. DBC afviste først at udlevere navnet, men efter henstilling fra Ombudsmanden har forfatteren nu fået navnet oplyst«, skriver Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen i en pressemeddelelse. Begrundelsen for Ombudsmandens afgørelse er, at der generelt skal meget til for at hemmeligholde navne på offentligt ansatte ifølge Offentlighedsloven, særligt når en borger ønsker indsigt i sin egen sag. 2. juni Skal Vitello være statsminister? Mønsted Et folketingsvalg kan være ret diffust for børn, men på Ballerup Bibliotek er det blevet gjort ganske konkret. Børnene skal selv til valg. Der hænger valgplakater i gågaden og på banegården af de 14 kandidater, som stiller op til årets børnevalg og kæmper om at blive statsminister på børnebiblioteket. Det er velrenommerede og garvede kandidater som Emil fra Lønneberg, Pippi Langstrømpe og Peter Pedel, men også nyere personligheder er på valg såsom Vitello og Birk fra Hullerikkerne, hvis motto er: Ja, venskaber med alle. Ideen opstod hos koordinator for Børn og Familie Pauline Raff og hendes kollegaer, der vil give børnene en anderledes indgang til at lære om demokrati og deltagelse. Og da folketingsvalget blev udskrevet, havde de det hele parat. For forarbejdet var gjort. - Da vi fik ideen, fandt vi frem til de 14 kandidater og deres valgslogans. Vores grafiker lavede valgmaterialet, og vi designede et valgmiljø på biblioteket med stemmeboks, siger Pauline Raff og tilføjer, at de også ser det som litteraturformidling. - Alle kandidaterne er hentet i børnelitteraturen, så vi har sat en masse bøger frem med kandidaterne. Ideen har hurtigt spredt sig til andre biblioteker. Randers, Middelfart, Gladsaxe og Vanløse udskriver også børnevalg, og Ballerup har gladelig delt ud af materialet, som kan hentes via centralbibliotekernes side. - Vi blev meget overrasket over, hvor mange der er med på ideen, der spredte sig lynhurtigt på de sociale medier. Den 18. juni vil stemmerne blive talt op, og Ballerups Bibliotek får en statsminister på børnebiblioteket. De håber også at kunne bringe valgresultatet fra de andre biblioteker. I en foreløbig prognose ligger Rasmus Klump stærkt i opløbet. 26. maj Meningsfulde opgaver og medbestemmelse motiverer Lerche For at medarbejderne på en arbejdsplads skal føle sig motiverede, er det vigtigt, at de ser deres arbejde som meningsfyldt. Det sker, hvis medarbejdernes fortælling om sig selv trives i organisationen. Derfor er det vigtigt, at lederen forholder sig nuanceret til, hvad der motiverer og driver medarbejderne. Ifølge en artikel fra Væksthus for ledelse kan ledelsen med fordel tage en række redskaber i brug, som handler om inddragelse. Stil åbne spørgsmål: Når medarbejderne inddrages i løsningen af vigtige problemstillinger, får de en oplevelse af at være kompetente og have medbestemmelse. Det kræver dog, at ledelsen er villig til at slippe en del af sin kontrol og lytter til medarbejdernes perspektiv. Tilbyd medbestemmelse: Medarbejderne skal tilbydes medbestemmelse inden for de givne rammer. Blandt andet kan drøftelser i fællesskab om komplekse problemstillinger give en stærk følelse af medbestemmelse. Brug positiv feedback: Giv faktuel feedback til medarbejdernes initiativer. Det anerkender engagement, selvstændighed og ekstraordinære indsatser. 22. maj Kultur som social løftestang Lerche Der er penge i kultur. Det var et af budskaberne på KL s Kultur og Fritidskonference 21. maj, hvor KL lagde op til, at kultur skal tænkes ind i flere af kommunens områder. Flere biblioteksfolk undrede sig over, at bibliotekerne ikke fylder mere i strategien. - Tak for de otte minutter, jeg må tale om bibliotekerne, sagde vicedirektør i Kulturstyrelsen, Morten Lautrup Larsen, med et glimt i øjet, da han i eftermiddagens paneldebat skulle fortælle om åbne biblioteker til kulturpolitikere og embedsmænd fra landets kommuner under KL s Kultur og Fritidskonference. Han startede med at slå et budskab fast. - Bibliotekerne er meget løsningsorienterede, tager gerne nye udfordringer op og er den mest benyttede kulturinstitution i dag. De egner sig i høj grad til at være med til at få spillet kulturen på banen på nye måder i kommunerne, sagde han. Formand for KL s Børne- og Kulturudvalg og kulturborgmester i Københavns Kommune, Anna Mee Allerslev (B), havde tidligere på dagen fremlagt KL s oplæg Kunsten at blande (sig) kultur og fritid som en del af helheden. Her var pointen blandt andet, at kultur selvfølgelig har en værdi i sig selv, men også kan bruges som løftestang på mange af kommunens andre områder, for eksempel i socialpolitikken. - Gennem kulturtilbud kan vi nå nye målgrupper, for eksempel i forhold til integration, sagde hun. Mønsted 8 Perspektiv Juni 2015

9 NYHEDER BRAGT PÅ BF.DK/FAGMAGASINETPERSPEKTIV I FORKORTET VERSION 22. maj Næstved-modellen giver debat I Næstved skal borgerne bestille tid, hvis de på Hovedbiblioteket skal have løst borgerserviceopgaver, der tager mere end fem minutter. Samtidig har biblioteket indført tidsbestilling til de mere avancerede biblioteksspørgsmål, der ikke kan klares fra kvikskranken. I Næstved handler det om ressourceknaphed og et behov for at kunne frigøre ressourcer til arrangementer med mere. Formand i Bibliotekarforbundet, Tine Jørgensen, er meget opmærksom på konsekvenserne af tidsbestillingen på hovedbiblioteket i Næstved. - Vores servicebegreb i forhold til det at møde brugerne er under forandring, og der er et politisk fokus på, at folkebibliotekerne skal samarbejde, og at bibliotekarerne skal have aktiviteter uden for huset. Men når man opererer med tidsbestilling inden for det, borgerne forventer som almindelig biblioteksbetjening, synes jeg, at man skal tænke sig om. Vil borgerne så overhovedet bruge os? Tine Jørgensen kan konstatere, at det nu har mærkbare konsekvenser i forhold til opgaveløsningen på bibliotekerne, at normeringerne er blevet så voldsomt beskåret mange steder. Ikke kun i forhold til at gribe de nye muligheder, der opstår, men også i forhold til den daglige drift. - I forhold til Næstved må vi følge udviklingen. Jeg kan godt se, at det kan give god mening at indføre tidsbestilling i borgerservice. Vi har hele tiden som forbund sagt, at borgerserviceopgaverne ikke må tage ressourcer fra biblioteksopgaverne, men vi skal også være opmærksomme på, at den måde, man tænker løsning af borgerserviceopgaver på, ikke passer ind i en bibliotekskontekst. 20. maj Lerche Ny bog om Competitive Intelligence Overvågning af konkurrenter, nye tendenser og trends. Det er ikke ny viden, at det er centrale opgaver for informationsspecialister i mange private virksomheder. Men informationsspecialister skal i højere grad se deres arbejde som essentielt for virksomhedernes konkurrenceevne. Med bogen Competitive Intelligence for Information Professionals vil de to forfattere, Charlotte Håkansson og Margareta Nelke, derfor gøre opmærksom på, at informationsspecialister kan tage en endnu mere aktiv rolle og arbejde meget mere strategisk med området. Competitive Intelligence for Information Professionals er udgivet i 2015, Chandos Publishing/Elsevier. 19. maj I Næstved skal borgerne bestille tid Lerche - Vi indfører tidsbestilling på Hovedbiblioteket, fordi vi efterhånden er så hårdt presset økonomisk, så vi prioriterer en masse service med udadrettede opgaver som arrangementer, udstillinger, læring til borgerne og aktiviteter med borgerne frem for en bemandet skranke. Sådan forklarer Michael Olsen, der er souschef i Næstved Bibliotek og Borgerservice, hvorfor Hovedbiblioteket har indført tidsbestilling på borgerserviceopgaver, såsom pas, kørekort og boligsikring, og på biblioteksspørgsmål, der ikke kan klares på kort tid. Den nye virkelighed i Næstved er, at når borgerne kommer ind på Hovedbiblioteket, kan de få hjælp ved en kvikskanke bemandet af biblioteksassistenter, der hjælper borgerne med enkle opgaver, der ikke tager over fem minutter. - Hvis man som medarbejder vurderer, at opgaven tager mere end fem minutter eksempelvis et pas eller at man ikke har kompetencerne til at løse den, så er det, at vi bestiller en tid til borgeren, siger Michael Olsen. Det samme gælder, hvis en borger stikker hovedet ind på biblioteket og vil have hjælp til læsestof til ferien. - Fra kvikskranken kan vi vise dig, hvor der står bøger om rejsemålet og vise dig, hvordan du søger i vores bibliotekssystem, men hvis du ønsker mere, så booker vi en tid til dig. Det kan være, at der er en tid med det samme eller måske dagen efter, siger Michael Olsen. Han er spændt på, hvordan netop denne del af tidsbestillingen vil udvikle sig. Spørgsmålet er, om borgerne er tålmodige nok til at vente på, at der er afsat ressourcer. For medarbejderne vil ændringen betyde en forbedring af deres arbejdsmiljø. - Det gav frustrerede medarbejdere, at man var bundet til skranken og ikke vidste, hvilke spørgsmål og opgaver dagen ville byde på. På grund af de mange selvbetjeningsmuligheder, hvor borgerne kan klare mange ting selv, var der mange spørgsmål, der bare handlede om kopimaskinen. Med tidsbestillingen ved medarbejderne, hvilke opgaver der kommer, og det giver bibliotekarerne ro til at gøre det, de er uddannet til. De har mere tid til formidlingen, siger Michael Olsen. Med kun få dages erfaring med tidsbestilling er der stadig meget af personalets tid, der går med at for- klare borgerne de nye ændringer. - Borgerne kan bedst lide, at tingene er, som de plejer, så vi oplever sure og irriterede borgere, siger Mette Trøjgaard Nielsen, der er TR-suppleant i Næsteved. Hun glæder sig over, at medarbejderne fra borgerservice har fået en mere struktureret arbejdsdag. For bibliotekarerne er billedet ikke helt så entydigt endnu, men Mette Trøjgaard Nielsen vurderer, at tidsbestillingen i løbet af nogle måneder vil betyde, at der er mere tid til kerneopgaver som formidling. I løbet af den første uge har der også været borgere, der har bestilt en tid i book en bibliotekar, og det har vist sig, at bibliotekaren ofte kan hjælpe med det samme. - Vi har også materiale- og kulturformidlere, der går rundt i udlånet, men den med»spørg mig, jeg er klar til hvad som helst«, den er der ikke mere, og det skal vi lige vænne os til. Før i tiden kastede vi alt, hvad vi havde i hænderne, for at please lånerne, men nu siger vi, at vi gerne vil afsætte et afmålt stykke tid, hvor ingen så kan forstyrre, siger Mette Trøjgaard Nielsen. Blandt bekymringerne nu og her er blandt andet, hvordan de administrative medarbejdere i kvikskranken er klædt på til at klare biblioteksfaglige spørgsmål og et generelt ønske om ro, da der har været flere organisationsændringer og fyringsrunder i Næstved. 13. maj DB s formand i EBLIDA Lerche Det er et problem, at bibliotekerne ikke har samme mulighed for at give borgerne adgang til det digitale som til det trykte materiale. Det mener Danmarks Biblioteksforenings formand, Steen B. Andersen, der er blevet valgt til Executive Committee i EBLIDA The European Bureau of Library, Information and Documentation Associations. Derfor vil han som medlem af EBLIDA s bestyrelse arbejde for at styrke bibliotekernes muligheder på dette område. Valget til EBLIDA s Executive Committee gælder for 2015 til Lerche Juni 2015 Perspektiv 9

10 overblik fra nettet bf.dk/fagmagasinetperspektiv 13 maj Katastrofe, hvis EU harmoniserer ophavsretten I et debatindlæg i Altinget gør Mogens Blicher Bjerregård, formand for European Federation og journalist, Niels Mosumgaard, formand for Koda, og Christine Bødtcher-Hansen, direktør i Forlæggerforeningen, opmærksom på, at det vil være en trussel for den danske ophavsret, hvis EU harmoniserer ophavsretten, så brugerne lettere får adgang til al musik, film og litteratur, der er udgivet online. Det skulle ske som et led i tankegangen om det fælles, indre digitale marked. Men EU glemmer, at bidragyderne ville komme fra 28 forskellige lande, som for at kunne bidrage har brug for, at der er en fornuftig forretningsmodel, der tager hensyn til de forskellige betingelser, landene har. Sker det ikke, vil den true den mangfoldighed, der findes i dag. I stedet peger de tre forfattere på, at der skal laves aftaler for distribution af kultur på tværs af landegrænser. 13. maj Ny chef for KUBIS Lerche Det Kongelige Bibliotek og Københavns Universitet har ansat Kira Stine Hansen i stillingen som vicedirektør og universitetsbibliotekar for Københavns Universitets Biblioteksservice, også kaldet KUBIS. Kira Stine Hansen tiltræder stillingen den 1. august 2015 i forbindelse med, at hendes forgænger, universitetsbibliotekar Michael Cotta-Schønberg, går på pension. Mønsted 6. maj Tag en kulturkuffert under armen»børn har mange forskellige vilkår og muligheder i deres liv. Når de møder kunsten, er de på lige fod. Man kan se, høre, føle på den og opleve den umiddelbart. Det kræver ikke særlige bogsproglige eller fagsproglige forudsætninger. Kunst og dens æstetik er en sensitiv vej til læring, erkendelse og erfaring«, forklarer kulturminister Marianne Jelved om baggrunden for den nye pulje på 4 millioner kroner til kulturkufferter, der er rettet mod børn med udfordringer i indskolingen, førskolealderen og i socialt udsatte boligområder. Facilitering af kufferterne kan ligge hos kommunernes børnebiblioteker, børnekulturkonsulenter eller hos den lokale kulturtjeneste, og kommunerne kan søge om del i puljen til oktober maj Nikander Vi er sendt tilbage i vores lejligheder Sådan udtrykker en bruger det, efter at Ølby Bibliotek er lukket. For mange har biblioteket været det daglige fællesskab. Nu er brugerne blevet spurgt om, hvad der skal til for at bevare det, som biblioteket stod for i lokalområdet. Kulturudvalget i Køge Kommune står over for at skulle slå stregerne til en ny biblioteksstrategi, der skal ligge klar til august. KøgeBibliotekerne skal komme med input til strategien og har blandt andet interviewet fire fokusgruppe med både brugere og ikke-brugere af bibliotekerne i Ølby, Herfølge, Køge og Borup. Et spørgsmål til grupperne lød: Hvad er det særlige ved biblioteket? - Stort set alle svarede fællesskab. Følelsen af at biblioteket er vores allesammens giver brugerne ejerskab og lyst til at tage ansvar, siger innovationskoordinator på Køge Bibliotek Mikkel Fabritius Sørensen, der har stået bag interviewene. I Ølby lagde brugerne vægt på, at biblioteket lå centralt i lokalsamfundet og havde været et neutralt sted, hvor også de unge kunne»hænge ud«, og hvor bandemedlemmer lagde»jakken«, når de trådte ind ad døren. (Læs også artiklen Kampen om Ølby Bibliotek. Perspektiv 4/2015) - De tidligere brugere var bekymret for, om der efter lukningen vil komme mere ballade i området, men var også med på at se fremad og holde fast i at bevare de tilbud, som KøgeBibliotekerne kan videreføre i området på anden vis. For selv om Ølby Bibliotek er væk, så er behovet for bibliotekets funktioner det ikke. Lektiecafeen og projektet Bogstart med familiebesøg fortsætter, og KøgeBibliotekerne vil udvide samarbejdet med daginstitutioner, billede-, musik- og folkeskoler i området. Mønsted Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé Frederiksberg Tlf: Mail: Hjemmeside: Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche Tlf: Mail: Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: Mail: Studentermedhjælp/korrektur og Del Din Viden: Carina Camilla Bøgelund Mail: Annoncer: DG Media a/s, St. Kongensgade København K Fax: Mail: Kontaktperson: Morten Holm: Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: , Danske Specialmedier Design/Layout: Gregorius Design Abonnement: Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: Dette nummer er trykt i eksemplarer Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: 10 Perspektiv Juni 2015

11 VIL DU HAVE OVERBLIK OVER DIN PENSION? SÅ FÅ NYT OM NETOP DIN PENSION DIREKTE I DIN MAIL Nu kan du få et bedre overblik over din pensionsordning. Du skal blot udfylde dine oplysninger og give tilladelse til, at vi kan kontakte dig. Så får du en mail fra os med personlige råd og anbefalinger, når der er noget, du med fordel kan gøre eller bør vide om PFA koncernens løsninger. Det giver dig overblik over lige præcis de ting, der er vigtige for dig som fx. Hvor meget har du sparet op hos PFA? Hvor meget er din pension vokset? Hvor højt er dit Pensionstal? Se, hvor meget ekstra der er til dig og din pension på mitpfa.dk Juni 2015 Perspektiv 11

12 UNGDOMSUDDANNELSER Bibliotekaren som den røde tråd 12 Perspektiv Juni 2015

13 TEKST ANETTE LERCHE / FOTO JAKOB BOSERUP For mange unge har ikke styr på hverken kildekritik eller informationssøgning, må bibliotekarer på både ungdoms- og de videregående uddannelser konstatere. Skal de unges informationskompetencer højnes, er bibliotekarerne nøglen, mener Bibliotekarforbundets formand, Tine Jørgensen. Myten om de digitalt indfødte er for længst punkteret. Hvad enten du spørger i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne eller de videregående uddannelser er svaret oftest det samme. De unges informationskompetencer er mangelfulde. Med en vicerektor fra et sjællandsk gymnasiums ord er de unge både ureflekterede og ukritiske i deres færden på nettet, og det er grunden til, at han bruger en del af sin institutions ressourcer på at aflønne en bibliotekar. Målet er at forbedre elevernes informationskompetencer og gøre dem parate til at gennemføre en videregående uddannelse. Mange rektorer på diverse ungdomsuddannelser mener det samme og har en bibliotekar ansat. Men det er ikke givet, at de vælger at prioritere sådan, for mens folkeskoleloven slår fast, at en skole skal oprette et pædagogisk læringscenter, så stilles der ikke samme krav til ungdomsuddannelserne. Og selv om der i diverse studieordninger er beskrevet, at eleverne skal opnå færdigheder inden for informationssøgning, står der ikke, at det skal være en bibliotekar, der lærer dem det. Et forsigtigt skøn fra en arbejdsgruppe i Juni 2015 Perspektiv 13

14 UNGDOMSUDDANNELSER Fornemmelsen De år på ungdomsuddannelserne er rigtig vigtige, og uanset om du skal videre på et universitet eller tager en anden uddannelsesvej, så er det vigtigt, at du har lært at filtrere viden og information, og at du har de grundlæggende informationskompetencer på plads. Tine Jørgensen, formand BF Bibliotekarforbundet, der har set på antallet af biblioteker på ungdomsuddannelserne, er, at ud af de 245 registrerede ungdomsuddannelser i Danmark har 177 et bibliotek, men om der er bibliotekarbetjening på alle 177 er næppe sandsynligt. Spørgsmålet, der ligger lige for, er, i hvor høj grad ungdomsuddannelserne prioriterer at give de unge kompetencer inden for informationssøgning og kildekritik. Meldingen fra de videregående uddannelser er nemlig, at de studerendes informationskompetencer er for dårlige. En af dem, der har gjort opmærksom på det, er Karin Lodberg, bibliotekar ved VIA University College.»Bibliotekarer på videregående uddannelser skal altså i mange tilfælde samle op på helt fraværende færdigheder og udfylde et studiemæssigt tomrum/handicap, som de studerende har med sig fra folkeskolen og fra mange gymnasier«, skriver hun i Uddannelsesbibliotekaren nr. 2/2014. i faggruppen Bibliotek & Uddannelse, under Bibliotekarforbundet, er, at det tal vokser, hvilket Birgit Brink Lund fra Erhvervsakademiet Lillebælt skrev i Uddannelsesbibliotekaren 1/2014.»Vi har de senere år desværre oplevet, at ungdomsuddannelserne har sparet deres bibliotekar helt væk mens erfaringerne fra de steder, der har en bibliotekar ansat, ikke tyder på, at arbejdspresset bliver mindre BF har lige lavet en undersøgelse om, hvordan folkebibliotekerne samarbejder med folkeskolen. Mon vi kan få BF på banen og sammen lave et fremstød over for især ungdomsuddannelserne? Vi er nødt til at få synliggjort vores kompetencer og få kommunikeret dem ud i de rette fora.«bibliotekarforbundets reaktion på det ønske blev at nedsætte en arbejdsgruppe for området, og med i den gruppe sidder Kim Stamer Harder, der desuden er formand for foreningen for ungdomsuddannelsernes biblioteker GAEB. Han har fulgt udviklingen på området i mere end tyve år. - Jeg tror ikke, der er statistisk belæg for at sige, at der sker reduktioner på området. Min fornemmelse er, at det almene gymnasium i de sidste ti år har fået lidt flere bibliotekartimer end tidligere, og at sosuskolerne også er kommet godt med. Omvendt er handelsskolerne nok blevet skåret i et eller andet omfang, men det samlede billede er altså ikke nødvendigvis, at det går ned, selv om der er steder, hvor der sker reduktioner. Blandt de bibliotekarer, Perspektiv har været i kontakt med, er billedet da også, at den enkelte bibliotekar nyder stor velvilje på sin institution, hvad enten vedkommende er ansat direkte af institutionen eller ansat af folkebiblioteket med en del timer på en ungdomsuddannelse. EN USIKKER STILLING Regner man på antallet af ungdomsuddannelser med biblioteker, kan man se, at det er lidt over hver fjerde ungdomsuddannelse, der ikke tilbyder sine studerende et bibliotek. Obligatorisk biblioteksbetjening skal ind i bekendtgørelserne for ungdomsuddannelserne, mener Kim Stamer Harder. 14 Perspektiv Juni 2015

15 De unge skal have de grundlæggende informationskompetencer på plads. Derfor er der brug for bibliotekarer på ungdomsuddannelserne, mener Tine Jørgensen. - Hvis man ikke har nogen faglig tilknytning, kan man godt blive set som en luksus- eller overskudsfunktion, og så er det, at ledelsen kan skære en bort. Kim Stamer Harder, Formand GAEB Fælles er, at de oplever opbakning fra deres organisation og har etableret et godt samarbejde med lærerne, og at de i allerhøjeste grad har en oplevelse af at rykke elevernes informationskompetencer. For andre er det dog også virkeligheden, at de i en sparerunde er udsatte, hvis de ikke er integreret i organisationen, men blot ses som et appendiks. MEGET FORSKELLIGE VILKÅR Bibliotekarernes rolle på institutionerne varierer efter stedets tradition og kultur, men også bibliotekarernes timetal er forskellige. Desuden gør det selvsagt en forskel, om man er bibliotekar for 500 eller for elever, i forhold til om man kan nå alle. I arbejdsgruppen under Bibliotekarforbundet har man afdækket, at 30 til 40 procent af de ungdomsuddannelser, der har biblioteksbetjening, kun har opgjort opgaven til en stilling på enten kvart- eller halv tid. - Det betyder, at der er begrænsninger for, hvad man kan præstere. Men den personlige profil betyder også meget, fordi det i høj grad er et job, hvor man selv skaber og definerer sin rolle. Alene antallet af jobtitler viser, hvor bredt området kan tolkes. Vi er i arbejdsgruppen stødt på op mod ti forskellige titler, hvor folk kalder sig eksempelvis bibliotekarer, studiecenterledere eller materialeforvaltere, men der er også flere, der kalder sig noget, hvor det fremgår, at de arbejder pædagogisk, siger Kim Stamer Harder. Vurderingen er altså, at det er meget forskelligt, hvordan man arbejder som bibliotekar på en ungdomsuddannelse. Nogle bruger nærmest al tiden på undervisning, mens andre har et sted mellem 20 og 30 procent af deres tid bundet op på administration af et bogdepot. - Den del er tungt og kedeligt, og det er heller ikke det, vi taler om, når vi mødes. Der handler det om, hvordan vi formidler vores viden til eleverne om informationssøgning, kildekritik, eller hvordan de laver en litteraturliste. Nogle er også direkte involveret i at skulle evaluere det arbejde, eleverne gør. De aktive bibliotekarer, der formår at sælge sig selv, står alt andet lige bedre i en sparerunde end de bibliotekarer, der ikke gør, vurderer Kim Stamer Harder. - Hvis man ikke har nogen faglig tilknytning, kan man godt blive set som en luksus- eller overskudsfunktion, og så er det, at ledelsen kan skære en bort. VI HAR SPURGT LIGE SIDEN For Kim Stamer Harder er opskriften på flere bibliotekarer og biblioteker på ungdomsuddannelserne enkel. Obligatorisk biblioteksbetjening skal ind i bekendtgørelserne for ungdomsuddannelserne, og der skal formuleres faglige forventninger til, hvad eleverne skal kunne på de forskellige trin, og hvad målet er. Spørgsmålet om, hvorfor det ikke er obligatorisk allerede i dag, ligesom det er i folkeskolen og på de videregående uddannelser, stillede han i 1993 til daværende undervisningsminister Ole Vig Jensen. Ministeren var lige ved at give Kim Stamer Harder ret i, at det burde det da også være, indtil en embedsmand hviskede ministeren noget i øret, og sætningen aldrig blev fuldført. - Vi har spurgt lige siden, men vi har aldrig fået et svar. Det er jo et spørgsmål om økonomi. Men jeg er ikke i tvivl om, at det er den rigtige vej at gå. Den holdning deler Bibliotekarforbundets formand, Tine Jørgensen. - De år på ungdomsuddannelserne er rigtig vigtige, og Juni 2015 Perspektiv 15

16 UNGDOMSUDDANNELSER uanset om du skal videre på et universitet eller tager en anden uddannelsesvej, så er det vigtigt, at du har lært at filtrere viden og information, og at du har de grundlæggende informationskompetencer på plads. Derfor kan det være risikabelt, at afgørelsen ligger på den enkelte rektors bord. Hvis de ikke har set lyset, i forhold til hvad en bibliotekar kan tilføre institutionen og eleverne, så går det ud over virkelig mange elever og deres videre uddannelse. For Tine Jørgensen skal unge i perioden mellem folkeskolen og de videregående uddannelser ikke kunne risikere at have tre vigtige uddannelsesår uden et bibliotek og en bibliotekar. Hun erkender, at området hidtil ikke har haft nok fokus i Bibliotekarforbundet, men med en arbejdsgruppe på området er det ved at blive ændret. - Læring er et fælles omdrejningspunkt for vores medlemmer, og bibliotekaren skal være den røde tråd fra folkebibliotek, ungdomsuddannelse, universitet og i de videnstunge private virksomheder. Det produkt, jeg afleverer, skal være godt nok til, at studenterne kan søge videre til en videregående uddannelse, siger Lonnie Tenja Andersen. GRUNDLÆGGENDE TEKNIKKER Tine Jørgensen er ikke i tvivl om, at bibliotekarernes tilstedeværelse på ungdomsuddannelserne er et plus for eleverne, men hvor stort et plus er desværre ikke i dag noget, man kan måle eller veje. Hun opfordrer til, at det er et område, man rent forskningsmæssigt ser nærmere på. Den samme mangel på håndfaste argumenter peger Kim Stamer Harder også på. Han kunne godt ønske sig, at forskere eksempelvis fra Det Informationsvidenskabelige Akademi så på, hvad en bibliotekar på en ungdomsuddannelse betyder for karaktererne og løfteevnen. Som formand i GAEB vil han arbejde for at slå bro, så eleverne oplever et sammenhængende biblioteksvæsen. - Det vil give eleverne et bedre møde med biblioteksverdenen og vores ressourcer. Og vi vil undgå, at man skal starte forfra igen og igen som i dag, hvor de, når de kommer til os, ikke har lært at søge eller forholde sig til information i folkeskolen, og når de når forskningsbibliotekerne er budskabet det samme. Det er de helt grundlæggende teknikker, der ikke kommer ordentligt på plads, og det kan gøres bedre. 16 Perspektiv Juni 2015

17 Digital dannelse er vigtig TEKST ANETTE LERCHE / FOTO JAKOB BOSERUP De digitalt indfødte er ukritiske og ureflekterede på internettet, og de har brug for undervisning i informationskompetencer. Den erkendelse har ført til, at bibliotekaren på Egedal Gymnasium og HF er rykket ud i klasseværelserne. Det viser sig, at jo mere jeg er ude i klasseværelserne, jo flere lærere henvender sig for at bruge mine kompetencer. Lonnie Tenja Andersen, studiecenterleder. - I har aktivt valgt at blive studenter. Derfor er I nødt til at tage ansvar. Bibliotekar Lonnie Tenja Andersen står mandag formiddag i et klasseværelse med 26 1.g ere. Hun er leder af gymnasiets studiecenter, og hun vil have eleverne til selv at tage ansvar for at lære de nødvendige informationskompetencer. Men timen med 1.g erne har også et mere konkret mål. De skal klædes på til deres første store opgave, den såkaldte DHO (dansk- og historieopgave), som er designet til at lære eleverne det formelle omkring opgaveskrivning så som indholdsfortegnelse, fodnoter og informationssøgning. I løbet af timen mandag formiddag gennemgår Lonnie Tenja Andersen den gode proces omkring litteratursøgning, hvilke databaser der er relevante, hvordan man kan opbygge en litteraturliste og meget mere. Hun gør eleverne klart, at det, hun lærer dem, er kompetencer, der skal bruges ikke bare nu og her, men også på en videregående uddannelse. - En litteraturliste er noget, der skal tages alvorligt, og den skal ikke laves i sidste øjeblik. For kommer I til mig, aftenen før opgaven skal afleveres, og spørger, hvad det nu er for en blå bog, I har brugt til jeres opgave, så kan jeg ikke hjælpe jer. Man kan ikke lige søge på en blå bog og finde den frem igen. Det er dumt, for hvis der er uregelmæssigheder i en litteraturliste, så ryger jeres karakter ned, og det er en dårlig investering af jeres tid, siger hun til 1.g erne. Juni 2015 Perspektiv 17

18 UNGDOMSUDDANNELSER POSITIVT TILVALG På Egedal Gymnasium og HF møder Lonnie Tenja Andersen de studerende mindst tre gange i løbet af deres gymnasietid. Hun er en fast del af både første, andet og tredje år og ønsker en lærer det, møder hun op flere gange, og det er der mange lærere, der gør. Både lærere og ledelse på gymnasiet er bevidste om, at undervisning i informationskompetencer er nødvendig, fordi det er de færreste 16-årige, der har gjort sig tanker om, hvilke kilder der er troværdige på nettet. Eller hvorfor en søgning med tusindvis af hits i Google ikke kan kaldes en stor succes. En af dem, der er bevidst om, hvorfor informationskompetencer er en del af den almene dannelse, er vicerektor Claus Madsen. Egedal Gymnasium har altid haft et bibliotek, men for år tilbage var det til debat, om man fortsat skulle have et bibliotek. Derfor er det faktum, at gymnasiet i dag har et studiecenter og en ansat studiecenterleder, udtryk for et positivt tilvalg. - Det er gået op for os, at det har stor betydning at udvikle elevernes digitale kompetencer og skærpe deres digitale dannelse. Gymnasiet har en kompetenceplan, som skal bringe eleverne fra punkt A til B. Planen er brudt op i tværgående kompetencer, hvor it, læsning og det skriftlige alle er elementer, hvor vores studiecenterleder spiller en central rolle. Tidligere troede man på gymnasiet, at eleverne var kompetente itbrugere. Virkeligheden er desværre, at det er de ikke, mener Claus Madsen. - Vi har tidligere haft en forestilling om, at eleverne var kompetente it-brugere, fordi de bruger de sociale medier. Men de er ukritiske og ureflekterede, når de søger på nettet. Derfor handler det om at lære dem it- og informationskompetencer allerede i 1.g, siger Claus Madsen. UDVIKLING AF KOMPETENCER Som studiecenterleder har Lonnie Tenja Andersen en overordnet rolle, hvor hun på tværs af fagene sikrer, at de studerende tilegner sig informationskompetencer. Med i funktionen hører dog også en opgave med at holdningsbearbejde lærerne, påpeger Claus Madsen. - Før reformen i 2005 var det lærernes opfattelse, at de selv kunne løfte opgaven omkring informationskompetencerne. I dag er der en stigende efterspørgsel efter det, som Lonnie som bibliotekar kan. Gymnasielærerne ser det i dag som en god ting at få hjælp udefra, og de har stigende respekt for det, Lonnie gør, hvor hun i dag formidler langt mere i klasselokalet i stedet for at formidle til den enkelte elev. ERFARING TAGER TID Det er otte år siden, Lonnie Tenja Andersen blev studiecenterleder på Egedal Gymnasium og HF. De otte år har givet meget erfaring. - Jeg har engang hørt en kollega sige, at det tager fem år at etablere sig som studiecenterleder, fordi man skal lære rutinerne at kende og forstå organisationen og systemerne. Og jeg er enig i, at det tager nogle år. Hvis jeg for eksempel går ned i en klasse og leverer nogle informationer, og de ikke virker for eleverne i praksis, så kan jeg ikke bare komme tilbage ugen efter og gøre det igen. Langtidsvirkningen af sin indsats ser hun først, når hun har mødt eleverne i 1., 2. og 3.g, hvor hun endelig kan se, om de har rykket sig som ønsket fra A til B. De kompetencer, som Lonnie Tenja Andersen giver eleverne, er kompetencer, de tilegner sig og bruger, mens de samtidig lærer deres fag. - Gruppearbejde handler om, at eleverne skal lære at samarbejde som en del af deres studiekompetencer, mens de lærer deres fag, og i den sammenhæng er mit bidrag så at lære eleverne informationskompetencer. Det gør jeg i samarbejde med lærerne, og min erfaring er, at det tager lidt tid, før lærerne ser lyset og kan se, at jeg kommer med noget andet end det, de selv kan levere. Lonnie Tenja Andersen er meget bevidst om, at hun har en anden rolle end lærerne. - Jeg ser mig selv som en buffer mellem eleverne og lærerne, og jeg taler nok mere»elevsprog«, end lærerne gør. DEN RØDE TRÅD Lonnie Tenja Andersen ser det som sin opgave at trække en rød tråd mellem folkeskolen, folkebiblioteket, gymnasiet og de videregående uddannelser. 18 Perspektiv Juni 2015

19 - Det produkt, jeg afleverer, skal være godt nok til, at studenterne kan søge videre til en videregående uddannelse. Den røde tråd har hun aktivt arbejdet for at gøre mere tydelig. Blandt andet var hun for et par år siden vært ved et møde mellem folkebibliotekarer og skolebibliotekarer. Mødet tog hun initiativ til, fordi hun manglede et overblik over, hvilke informationskompetencer eleverne kom med fra folkeskolen, og mødet tydeliggjorde, at skolerne alle arbejdede med informationskompetencer, men på mange forskellige måder. - Jeg tænkte indimellem: Hvad lærer de i folkeskolen? Nu ved jeg, at de arbejder med informationskompetencer, og jeg ser så min opgave i at samle op og sikre mig, at eleverne har nået det samme niveau, når de bliver studenter. Lonnie Tenja Andersen føler sig godt tilpas som underviser. Derfor prioriterer hun også at være i klasselokalerne. I ER GODE TIL SKO OG SOLBRILLER I 1.g giver Lonnie Tenja Andersen de 26 elever klar besked. - Man kalder jeres generation for de digitalt indfødte. Men det er I på ingen måde. I er gode til at agere i jeres fællesskaber på nettet, og I har styr på at købe sko og solbriller på nettet. Men når I søger information, så lukker I alt rationelt ned og søger bare på livet løs. Det er ikke en succes at få tusindvis af hits på Google, for så har I ikke arbejdet med jeres søgeord og søgeparametre. Og nu, hvor jeg har vist jer en masse andre steder, I kan søge, behøver I slet ikke at starte på Google. Undervejs i timen får hun både fortalt om sin au pair-pige, der besvimede samme morgen, og dengang hendes mand blev snydt, da han købte sko på nettet. Hun gør reklame for folkebiblioteket, hvor eleverne i øvrigt kan møde hende hver onsdag, når hun har vagt der, og hun gør eleverne klart, at det er deres eget ansvar at gøre et benarbejde for at få kilder og informationer på plads til deres opgaver. - Hvis I kommer hen til mig uden at have tænkt jer om på forhånd, så følger jeg jer ud af biblioteket igen, siger hun. Arbejdet og friheden til selv at prioritere sine arbejdsopgaver sætter hun stor pris på. - Jeg prioriterer at komme ud i klasserne og guide eleverne. Jeg sidder ikke med min luksussamling og katalogiserer franske bøger. Som studiecenterleder er jeg lidt et appendiks skal der spares, kan man skære mig væk, medmindre jeg har vist, at jeg er uundværlig. Og det viser sig, at jo mere jeg er ude i klasseværelserne, jo flere lærere henvender sig for at bruge mine kompetencer. Juni 2015 Perspektiv 19

20 SYNSPUNKT TEKST JULIE ARNDRUP Børnebiblioteket som frirum Jeg er optaget af mange ting, men noget af det, jeg altid elsker at snakke om, er børnebibliotekets vigtige rolle som frirum. Og hvorfor det mon virker. Og hvor fedt det er. I mange år har børnebiblioteket spillet en afgørende rolle for børn og unges dannelse, både direkte i form af de materialer, der er tilgængelige, og den viden, man kan erhverve sig derigennem. Men også indirekte i kraft af rummet og det, børn oplever der. For det første møder de ofte op frivilligt. Naturligvis kan man komme der med forældre eller med klassen, men det er også et sted, hvor du som barn kan vælge at opholde dig helt på egen hånd. De fleste forældre har udstrakt tillid til biblioteket som opholdssted og lader gerne deres børn gå derned alene. Den frivillighed og selvbestemmelse er for nogle børn den første oplevelse af et selvstændigt liv. Og det er dannende at træffe egne beslutninger og færdes i verden som sig selv. Og for det andet så møder barnet her et voksent menneske, som ikke er pædagog eller skolelærer. Et engageret, professionelt menneske, som er til rådighed på barnets præmisser. Ideelt set. Den gode børnebibliotekar møder barnet som et menneske med egne interesser og ønsker og indgår i en ligeværdig dialog om, hvad barnet vil have. Vi tager bænkebidere lige så seriøst som kvantefysik, og tegneserier lige så alvorligt som al anden litteratur. Barnet oplever at møde en voksen, der tager det alvorligt, der hvor det er. Det bekymrer mig, at vi glemmer frirummets betydning i forhold til børns dannelse og udvikling til hele mennesker. I al den snak, der har været de sidste par år om heldagsskole og pisatests, har jeg ikke hørt mange tale om vigtigheden af at få lov til at være i fred og tænke sine egne tanker, på sin egen måde, i sit eget tempo. Man kan lære virkelig meget af at sidde i et træ alene. Eller af at hænge ud på biblioteket hver eftermiddag, indtil bussen kører hjem. Det er min overbevisning, at man skal kende sig selv og kunne tænke selv for at kunne indgå som borger i et demokrati. Men vi har skabt en verden, hvor der ikke rigtig er tid til det. Alle de der umulige unger og deres tanker og besværlige følelser, det tager tid, og det har vi ikke. De skal gennemføre deres uddannelse så hurtigt som muligt og lade være med at være til besvær. De skal ikke stille alle de spørgsmål, som vi ikke altid har svaret på. Har vi som samfund fået for travlt til demokratiet? Er der ikke tid til nærvær, til at lytte og finde svar? På børnebiblioteket er der stadig tid, endnu. Selv om vi også er under pres, er det stadig et relativt fredeligt sted, hvor du vælger selv og tænker selv. Og det, tror jeg, er en del af forklaringen på, at jeg i mine snart 14 år som børnebibliotekar kun har mødt to-tre uopdragne møgunger. Alle de andre, selv dem, der larmer, opfører sig helt fint. Og jeg tror, det er, fordi børnebibliotekaren stadig lytter og er nærværende. Jeg møder dem ikke i skolen, hvor de er presset af krav og læreplaner og evalueringer, jeg fortæller dem ikke, hvad de skal. Jeg hjælper dem med det, de selv vil, hvad end de nu har gang i. Biblioteket skal stadig være et frirum. Vi skal huske, midt i vores udviklingsbegejstring, at vi ikke skal være»endnu en skole«. Børnene har allerede en udmærket skole, og vi skal være noget andet. Det uventede, der inspirerer og overrasker, men også det velkendte, hvor de kan være trygge og regne med noget. På børnebiblioteket skal de kunne regne med at få hjælp. Og med at få lov til at sidde i fred og ro og tænke tanker eller lade være. Så de kan finde ud af, hvem de er, og hvad de selv vil, for deres egen skyld. Julie Arndrup er ansat som børnebibliotekar i Kulturstationen Vanløse og medlem af Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse. 20 Perspektiv Juni 2015

FRA GOOGLE TIL GRUNDIGHED

FRA GOOGLE TIL GRUNDIGHED FRA GOOGLE TIL GRUNDIGHED - Det betyder helt klart noget, at jeg er blevet bedre til at søge information og finde god litteratur. Hvis jeg ikke henviser til kilder og kan dokumentere, hvor jeg har min

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET

VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET Mød os på bf.dk, Facebook og i vores fagmagasin Perspektiv Velkommen til Bibliotekarforbundet. Denne folder giver dig et overblik over dine medlemsfordele Velkommen til

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

1 of :09

1 of :09 Ifølge forskere er der ikke grund til at frygte en generation af ipad-børn, der kun sidder passivt og lader sig underholde. Både i daginstitutioner og i fritiden bruger børn i høj grad ipad'en som et lærerigt

Læs mere

Jeg synes egentlig, jeg har godt styr på det med at søge - jeg vil bare gerne vide, om jeg har fået det hele med!

Jeg synes egentlig, jeg har godt styr på det med at søge - jeg vil bare gerne vide, om jeg har fået det hele med! Jeg synes egentlig, jeg har godt styr på det med at søge - jeg vil bare gerne vide, om jeg har fået det hele med! Lær at søge smart! Sådan finder du din litteratur Informationssøgningen til din opgave

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Topstudent - Tips og tricks til bedre karakterer

Topstudent - Tips og tricks til bedre karakterer Topstudent - Tips og tricks til bedre karakterer T o p s t u d e n t - Tips og tricks til bedre karakterer Nicklas Brendborg & Lars Horsbøl Sørensen Infinity Books 2015 Topstudent - Tips og tricks til

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Kilde - http://www.klfnet.dk/aktuelt/nyhed/artikel/paedagogisk-weekend-loefter-stemningen-trods-reformen/

Kilde - http://www.klfnet.dk/aktuelt/nyhed/artikel/paedagogisk-weekend-loefter-stemningen-trods-reformen/ Kilde - http://www.klfnet.dk/aktuelt/nyhed/artikel/paedagogisk-weekend-loefter-stemningen-trods-reformen/ Pædagogisk weekend løfter stemningen trods reformen Kan man tage på pædagogisk weekend midt i et

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Marie Kruses Skole Gymnasium

Marie Kruses Skole Gymnasium Marie Kruses Skole Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Marie Kruses Skole, Gymnasium - Elevtrivselsundersøgelse Undersøgelsen på Marie Kruses Skole, Gymnasium Ud af af gymnasiets

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn Sådan får virksomheder succes med LinkedIn Ny bog fyldt med præcise vejledninger giver tip til, hvordan virksomheder kan få noget kommercielt ud af LinkedIn. Af Ulla Bechsgaard, Ledersucces.dk Arbejd professionelt

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler..

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Et vist pres? Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Danmarks Biblioteksforening har igangsat et projekt for at afdække alle de muligheder, der opstår når skole og biblioteker bruger

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Ekspert: Vi risikerer dårligere service, når Borgerservice rykker ind på biblioteket UgebrevetA4.dk 22:00:45

Ekspert: Vi risikerer dårligere service, når Borgerservice rykker ind på biblioteket UgebrevetA4.dk 22:00:45 NYE TIDER Ekspert: Vi risikerer dårligere service, når Borgerservice rykker ind på biblioteket Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 29. februar 2016, 05:00 Del: I halvdelen af landets kommuner arbejder

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget Partilederne på Folkemødet fik en ellers sjælden mulighed for at tale direkte til et bredt publikum med en politisk interesse i toppen af skalaen. Desværre var de fleste af talerne kedelig skabelonretorik

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen

Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen Hvad ser I på, når I bedømmer min indsats? Det kommer an på, om det drejer sig om en eksamen eller om et forløb, der skal bestås. Eksamen:

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelse:

Undervisningsmiljøundersøgelse: Undervisningsmiljøundersøgelse: Undervisningsmiljøundersøgelsen er foretaget i efteråret 2006 og omfatter afdelingen i Ølstykke, Smørum og Stenløse I alt har 147 elever i Egedal Ungdomsskole deltaget i

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Kompetenceafklaring. (www-adresse på vej) 109

Kompetenceafklaring. (www-adresse på vej) 109 Kompetenceafklaring Der er næppe tvivl om, at det både er nemmest og mest interessant at tjene penge, hvis man benytter sine stærkeste kompetencer. Det skulle man tro, alle gjorde, men det ser ikke ud

Læs mere

Brugerundersøgelse på Kolt-Hasselager Kombi-bibliotek 2010

Brugerundersøgelse på Kolt-Hasselager Kombi-bibliotek 2010 Brugerundersøgelse på Kolt-Hasselager Kombi-bibliotek 2010 12 Hvor tilfreds er du generelt med dit bibliotek? Abs. Pct. Meget tilfreds 29 66% Tilfreds 14 32% Hverken eller 1 2% Utilfreds 0 0% Meget utilfreds

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Fremtidens betjening i borgernes hus

Fremtidens betjening i borgernes hus Fremtidens betjening i borgernes hus Indledning - hvad står vi på? Både bibliotek og borgerservice er i disse år stærkt presset af udviklingen i samfundet. Biblioteket, som er en århundredgammel institution,

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Genvej til medierne FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier Det behøver slet ikke at være så svært Tekst: Camilla Stokholm Nielsen Redaktion: Ann Lübbers,

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere