Bibliotekarer løfter ungdomsuddannelserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bibliotekarer løfter ungdomsuddannelserne"

Transkript

1 BIBLIOTEKAR FORBUNDETS FAGMAGASIN JUNI PROCENT OPLEVER STRESS PÅ ARBEJDET DEBAT OM OMSTRIDT NÆSTVED- MODEL 06 TEMA: Bibliotekarer løfter ungdomsuddannelserne

2 GOD SOMMER Et spændende forår Inden vi alle går på sommerferie, vil vi give en kort status på et par af vores projekter. Vi har lanceret næste generation af DDElibra GO. Bibliotekerne melder glade tilbage, at løsningen effektiviserer de daglige arbejdsgange og gør arbejdet sjovt! På RFID fronten er Bibliotheca ved at lægge sidste hånd på smartblade Det intelligente Minibibliotek, som vi viste på Årsmødet i Aarhus. Der er stor interesse for løsningen, som vi glæder os til at se i drift rundt om i landet. I Axiell er vi også i fuld gang med SARA det nye digitale system til alle danske museer. Der er god fremdrift i projektet, og vi glæder os meget til, at de første museer tager systemet i brug i starten af Sammen med Bibliotheca vil vi ønske jer alle en god sommer! Axiell Danmark A/S - Ørestads Boulevard 69, 2. sal København S - tlf

3 06 TEMA: BIBLIO- TEKAREN SOM DEN RØDE TRÅD Bibliotekarer kan løfte de unges informationskompetencer. Men kun hvis ungdomsuddannelserne prioriterer at bruge ressourcer på det To ud af tre vurderer, at deres arbejdsplads er præget af INDHOLD 30 stress Biblioteket anno Interview Vi er ikke lykkedes 100 procent, men det er den vej, vi vil 06 Formandens leder 08 Overblik fra nettet 20 Synspunkt: Børnebiblioteket som frirum 22 Da Rådhusbiblioteket lukkede i øvrigt Debat 28 Nyheder fra HB-mødet 34 Job og karriere 36 Nye bøger 39 Nye stillinger 45 Arrangementer på vej 48 Nyt job Misinformation og disinformation er også information 26 Gadget 33 Det er blevet okay at sige, at man læser 38 Synspunkt: Samhørighed på musikområdet er nøglen til succes 40 Artikel fra Del Din Viden Transformativt Bibliotek: Biblioteket tilpasser sig automatisk gæsternes ønsker og behov Juni 2015 Perspektiv 3

4 INTERVIEW Lancering af tidsbestilling til biblioteksspørgsmål i Næstved har givet skarpe kommentarer på perspektiv.dk. Her en måned efter erkender biblioteks- og borgerservicechef Karen Delfs, at modellen skal justeres. Vi er ikke lykkedes 100 procent, men det er den vej, vi vil TEKST SABRINE MØNSTED / FOTO GITTE SOFIE HANSEN Hvad er jeres erfaringer indtil nu med tidsbestilling? - Der har været en række klager og avisskriverier, der primært er gået på tidsbestilling til borgerservice om, at ventetiden er for lang. Der har været en enkelt tråd på Facebook, hvor en biblioteksbruger mener, at det er unødigt bureaukratisk at bestille tid til at stille et kort spørgsmål på biblioteket, og det synes vi også. Det er ikke ideen med modellen. Et eksempel var en episode, hvor en bruger blev henvist til at ringe til en bibliotekar, som faktisk sad i baglokalet og kunne være hentet ind. Hvad skal justeres ved modellen? - Vi havde en antagelse om, at der var mange telefon- og mailhenvendelser, så det afsatte vi en person til, men når man får ro til det, kommer det hurtigt ud af verden, så der har vi nogle ressourcer, vi igen kan hive ind i biblioteksrummet. Det har også været en misforståelse, at de bibliotekarer, der har materialeformidlingsvagt og som blandt andet laver udstillinger i rummet, ikke måtte forstyrres med spørgsmål. Det må de i høj grad; pointen er bare, at de ikke skal sidde og vente for at svare. Men der skal stadig bestilles tid til biblioteksspørgsmål over fem minutter? - Ja, men det har vist sig, at langt de fleste spørgsmål i biblioteket ikke tager mere end fem minutter, så vi har reelt også afsat for meget tid til Book en bibliotekar og de komplicerede spørgsmål. Vi har også oplevet et unødigt»renderi«for bibliotekaren på Book en bibliotekar-vagten, fordi dem i skranken vurderede, at der var tale om et længere spørgsmål. Det tager noget tid for alle at finde ud af, hvornår man skal ringe efter bibliotekaren. Det handler også om faggrænser. Men vi er landet på, at der altid skal være én bibliotekar i rummet, der kan svare på de korte spørgsmål, men som altså også kan være i gang med materialeformidling. Hvordan skal medarbejderne vurdere om et spørgsmål tager mere end fem minutter? - Ud fra almindelig sund fornuft og faglighed. En kommentar på perspektiv.dk lyder:» det river hele grundlaget væk under bibliotekerne, hvis lånere ikke kan komme op og få en kvalificeret faglig betjening med det samme«. Hvad siger du til den kritik? - Det er jo ikke sådan, at man ikke kan få svar på biblioteket i Næstved uden at bestille tid, og det er som sagt de færreste henvendelser, der tager mere end fem minutter. Modellen er blevet lidt misforstået, men grundlæggende er vi nødt til at opdrage brugerne til at kunne mere selv, for vi har ikke de samme ressourcer til én til én-formidling som tidligere. Med den her model har vi forsøgt at få den gode, kostbare faglighed kanaliseret de rette steder hen. Det er ikke lykkedes 100 procent, men det er den vej, vi vil gå. Bibliotekarerne skal gøre det, de er bedst til, og ikke sidde og vente bag et skrivebord på at besvare spørgsmål, hvor 65 procent ikke er faglige, men handler om, hvor toilettet er, eller hvordan printeren virker. Det er nødvendigt, hvis vi vil overleve som institution. 4 Perspektiv Juni 2015

5 NB På side 28 kan du læse uddrag af debatten fra perspektiv.dk. Du kan også læse nyhederne»i Næstved skal brugerne bestille tid«og»næstvedmodellen giver debat«på perspektiv. dk, hvor du også finder alle kommentarerne. - Vi har omstruktureret for at få mere tid til materialeformidling og opsøgende aktiviteter. Det, som før kom efter vagter og drift, er nu kommet først i køen, siger biblioteks- og borgerservicechef på Næstved Bibliotek, Karen Delfs. Sæt kryds den 22. september kl. 17, hvor Perspektiv inviterer til debat om servicebegrebet under forandring. Juni 2015 Perspektiv 5

6 FORMANDENS LEDER BIBLIOTEKSBETJENING MÅ ALDRIG FÅ PRÆG AF SAGSBEHANDLING D ebatten om borgerservice og faglighed er blusset op igen, blandt andet på Perspektivs hjemmeside, hvor artiklen om, at borgerne i Næstved nu skal bestille tid til biblioteksspørgsmål, der ikke kan klares på fem minutter, har fået flere medlemmer til tasterne. Bibliotekarforbundets holdning til spørgsmålet om borgerservice er klar. Bibliotekerne skal ikke drives ud fra forvaltningsmæssige præmisser, og borgerne skal klart kunne skelne mellem, hvornår de betjenes af myndighederne, og hvornår de betjenes af bibliotekarer. Jeg ved godt, at det i mange kommuner er besparelser, der giver anledning til, at bibliotekerne eksperimenterer med betjeningsformerne, og jeg mener heller ikke, at vi skal være bange for at drøfte, hvordan vi udvikler vores service. Men den måde, man tænker borgerserviceopgaver på, passer ikke ind i en bibliotekskontekst, og det ærgrer mig, at vi nu ser endnu et eksempel på, at ønsket om effektivisering bestemmer, hvordan bibliotekerne drives. Som et medlem fint beskriver det i en kommentar på Perspektivs hjemmeside:»vi (mange af os) vil gerne have, at biblioteket er det frie, uformelle mødested, hvor man føler sig velkommen og kan få hjælp eller få hjælp til selvhjælp. Ikke et sted, som fungerer som Borgerservice, hvor kanalstrategien jo er, at folk helst»skal blive væk«eller komme hurtigt ud af butikken igen, mens biblioteketsstrategi jo er, at vi gerne vil have,»at de bliver lidt længere«. I Næstved mener ledelsen, at der med tidsbestillingsmodellen bliver mere plads til bibliotekarernes faglighed, fordi man kan sortere i henvendelserne. Men for bibliotekarer hænger fagligheden uløseligt sammen med, at de kan levere en kvalificeret betjening, præcis når borgeren har brug for det. Når vilkårene for den serviceydelse, man leverer, ændrer sig drastisk, kommer fagligheden under pres, og det påvirker medarbejdernes trivsel. Det oplever vi i Bibliotekarforbundet igen og igen. En af konklusionerne i den netop offentliggjorte undersøgelse Bibliotekarernes psykiske arbejdsmiljø er, at muligheden for at bruge sin faglighed er en væsentlig faktor for bibliotekarernes trivsel. Undersøgelsen viser blandt andet, at 53 procent af de bibliotekarer, som i lav, meget lav grad eller slet ikke anvender deres faglige kompetencer, oplever et dårligt psykisk arbejdsmiljø på deres arbejdsplads. Det skal vi tage alvorligt, også set i lyset af at tidsbestillingsmodellen kan vise sig svær i praksis. For hvornår skal man sige nej? Og kan bibliotekaren og borgeren overhovedet vide på forhånd, hvor lang tid betjeningen vil tage? Biblioteker drevet på borgerservices præmisser tager ikke længere udgangspunkt i det værdimæssige fundament, som det egentlig bør bygge på. Biblioteksbetjening må aldrig få præg af sagsbehandling. I fremtidens bibliotek skal vi ikke gøre det sværere for borgeren at få adgang til det, vi gør bedst, nemlig formidlingen og den personlige samtale tværtimod. Tine Jørgensen / 6 Perspektiv Juni 2015

7 STINA MEDIETÅRN Smart bogtårn til udstilling af fx lydbøger m.m. Tårnet kan rumme ca lydbøger og CD. LINNÉA MEDIETÅRN Udstillingstårn til eksponering af tidsskrifter samt til opbevaring af tidligere udgaver. ASTRID MEDIETÅRN Mobilt mediatårn til video, dvd og små bøger. MØBLER TIL HÆNGEKØJE-LITTERATUREN! +Gratis brochureholder ved bestilling i løbet af sommeren! Tilbud gyldigt t.o.m uge 31 Tel:

8 overblik fra nettet bf.dk/fagmagasinetperspektiv 2. juni Forfattere har ret til at kende navnet på sin lektør»hvilken konsulent står bag beslutningen om, at min roman ikke er egnet til landets biblioteker? Det ville en forfatter gerne have svar på, efter at DBC (Dansk BiblioteksCenter) besluttede, at hans roman ikke skulle bibliotekskatalogiseres. DBC afviste først at udlevere navnet, men efter henstilling fra Ombudsmanden har forfatteren nu fået navnet oplyst«, skriver Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen i en pressemeddelelse. Begrundelsen for Ombudsmandens afgørelse er, at der generelt skal meget til for at hemmeligholde navne på offentligt ansatte ifølge Offentlighedsloven, særligt når en borger ønsker indsigt i sin egen sag. 2. juni Skal Vitello være statsminister? Mønsted Et folketingsvalg kan være ret diffust for børn, men på Ballerup Bibliotek er det blevet gjort ganske konkret. Børnene skal selv til valg. Der hænger valgplakater i gågaden og på banegården af de 14 kandidater, som stiller op til årets børnevalg og kæmper om at blive statsminister på børnebiblioteket. Det er velrenommerede og garvede kandidater som Emil fra Lønneberg, Pippi Langstrømpe og Peter Pedel, men også nyere personligheder er på valg såsom Vitello og Birk fra Hullerikkerne, hvis motto er: Ja, venskaber med alle. Ideen opstod hos koordinator for Børn og Familie Pauline Raff og hendes kollegaer, der vil give børnene en anderledes indgang til at lære om demokrati og deltagelse. Og da folketingsvalget blev udskrevet, havde de det hele parat. For forarbejdet var gjort. - Da vi fik ideen, fandt vi frem til de 14 kandidater og deres valgslogans. Vores grafiker lavede valgmaterialet, og vi designede et valgmiljø på biblioteket med stemmeboks, siger Pauline Raff og tilføjer, at de også ser det som litteraturformidling. - Alle kandidaterne er hentet i børnelitteraturen, så vi har sat en masse bøger frem med kandidaterne. Ideen har hurtigt spredt sig til andre biblioteker. Randers, Middelfart, Gladsaxe og Vanløse udskriver også børnevalg, og Ballerup har gladelig delt ud af materialet, som kan hentes via centralbibliotekernes side. - Vi blev meget overrasket over, hvor mange der er med på ideen, der spredte sig lynhurtigt på de sociale medier. Den 18. juni vil stemmerne blive talt op, og Ballerups Bibliotek får en statsminister på børnebiblioteket. De håber også at kunne bringe valgresultatet fra de andre biblioteker. I en foreløbig prognose ligger Rasmus Klump stærkt i opløbet. 26. maj Meningsfulde opgaver og medbestemmelse motiverer Lerche For at medarbejderne på en arbejdsplads skal føle sig motiverede, er det vigtigt, at de ser deres arbejde som meningsfyldt. Det sker, hvis medarbejdernes fortælling om sig selv trives i organisationen. Derfor er det vigtigt, at lederen forholder sig nuanceret til, hvad der motiverer og driver medarbejderne. Ifølge en artikel fra Væksthus for ledelse kan ledelsen med fordel tage en række redskaber i brug, som handler om inddragelse. Stil åbne spørgsmål: Når medarbejderne inddrages i løsningen af vigtige problemstillinger, får de en oplevelse af at være kompetente og have medbestemmelse. Det kræver dog, at ledelsen er villig til at slippe en del af sin kontrol og lytter til medarbejdernes perspektiv. Tilbyd medbestemmelse: Medarbejderne skal tilbydes medbestemmelse inden for de givne rammer. Blandt andet kan drøftelser i fællesskab om komplekse problemstillinger give en stærk følelse af medbestemmelse. Brug positiv feedback: Giv faktuel feedback til medarbejdernes initiativer. Det anerkender engagement, selvstændighed og ekstraordinære indsatser. 22. maj Kultur som social løftestang Lerche Der er penge i kultur. Det var et af budskaberne på KL s Kultur og Fritidskonference 21. maj, hvor KL lagde op til, at kultur skal tænkes ind i flere af kommunens områder. Flere biblioteksfolk undrede sig over, at bibliotekerne ikke fylder mere i strategien. - Tak for de otte minutter, jeg må tale om bibliotekerne, sagde vicedirektør i Kulturstyrelsen, Morten Lautrup Larsen, med et glimt i øjet, da han i eftermiddagens paneldebat skulle fortælle om åbne biblioteker til kulturpolitikere og embedsmænd fra landets kommuner under KL s Kultur og Fritidskonference. Han startede med at slå et budskab fast. - Bibliotekerne er meget løsningsorienterede, tager gerne nye udfordringer op og er den mest benyttede kulturinstitution i dag. De egner sig i høj grad til at være med til at få spillet kulturen på banen på nye måder i kommunerne, sagde han. Formand for KL s Børne- og Kulturudvalg og kulturborgmester i Københavns Kommune, Anna Mee Allerslev (B), havde tidligere på dagen fremlagt KL s oplæg Kunsten at blande (sig) kultur og fritid som en del af helheden. Her var pointen blandt andet, at kultur selvfølgelig har en værdi i sig selv, men også kan bruges som løftestang på mange af kommunens andre områder, for eksempel i socialpolitikken. - Gennem kulturtilbud kan vi nå nye målgrupper, for eksempel i forhold til integration, sagde hun. Mønsted 8 Perspektiv Juni 2015

9 NYHEDER BRAGT PÅ BF.DK/FAGMAGASINETPERSPEKTIV I FORKORTET VERSION 22. maj Næstved-modellen giver debat I Næstved skal borgerne bestille tid, hvis de på Hovedbiblioteket skal have løst borgerserviceopgaver, der tager mere end fem minutter. Samtidig har biblioteket indført tidsbestilling til de mere avancerede biblioteksspørgsmål, der ikke kan klares fra kvikskranken. I Næstved handler det om ressourceknaphed og et behov for at kunne frigøre ressourcer til arrangementer med mere. Formand i Bibliotekarforbundet, Tine Jørgensen, er meget opmærksom på konsekvenserne af tidsbestillingen på hovedbiblioteket i Næstved. - Vores servicebegreb i forhold til det at møde brugerne er under forandring, og der er et politisk fokus på, at folkebibliotekerne skal samarbejde, og at bibliotekarerne skal have aktiviteter uden for huset. Men når man opererer med tidsbestilling inden for det, borgerne forventer som almindelig biblioteksbetjening, synes jeg, at man skal tænke sig om. Vil borgerne så overhovedet bruge os? Tine Jørgensen kan konstatere, at det nu har mærkbare konsekvenser i forhold til opgaveløsningen på bibliotekerne, at normeringerne er blevet så voldsomt beskåret mange steder. Ikke kun i forhold til at gribe de nye muligheder, der opstår, men også i forhold til den daglige drift. - I forhold til Næstved må vi følge udviklingen. Jeg kan godt se, at det kan give god mening at indføre tidsbestilling i borgerservice. Vi har hele tiden som forbund sagt, at borgerserviceopgaverne ikke må tage ressourcer fra biblioteksopgaverne, men vi skal også være opmærksomme på, at den måde, man tænker løsning af borgerserviceopgaver på, ikke passer ind i en bibliotekskontekst. 20. maj Lerche Ny bog om Competitive Intelligence Overvågning af konkurrenter, nye tendenser og trends. Det er ikke ny viden, at det er centrale opgaver for informationsspecialister i mange private virksomheder. Men informationsspecialister skal i højere grad se deres arbejde som essentielt for virksomhedernes konkurrenceevne. Med bogen Competitive Intelligence for Information Professionals vil de to forfattere, Charlotte Håkansson og Margareta Nelke, derfor gøre opmærksom på, at informationsspecialister kan tage en endnu mere aktiv rolle og arbejde meget mere strategisk med området. Competitive Intelligence for Information Professionals er udgivet i 2015, Chandos Publishing/Elsevier. 19. maj I Næstved skal borgerne bestille tid Lerche - Vi indfører tidsbestilling på Hovedbiblioteket, fordi vi efterhånden er så hårdt presset økonomisk, så vi prioriterer en masse service med udadrettede opgaver som arrangementer, udstillinger, læring til borgerne og aktiviteter med borgerne frem for en bemandet skranke. Sådan forklarer Michael Olsen, der er souschef i Næstved Bibliotek og Borgerservice, hvorfor Hovedbiblioteket har indført tidsbestilling på borgerserviceopgaver, såsom pas, kørekort og boligsikring, og på biblioteksspørgsmål, der ikke kan klares på kort tid. Den nye virkelighed i Næstved er, at når borgerne kommer ind på Hovedbiblioteket, kan de få hjælp ved en kvikskanke bemandet af biblioteksassistenter, der hjælper borgerne med enkle opgaver, der ikke tager over fem minutter. - Hvis man som medarbejder vurderer, at opgaven tager mere end fem minutter eksempelvis et pas eller at man ikke har kompetencerne til at løse den, så er det, at vi bestiller en tid til borgeren, siger Michael Olsen. Det samme gælder, hvis en borger stikker hovedet ind på biblioteket og vil have hjælp til læsestof til ferien. - Fra kvikskranken kan vi vise dig, hvor der står bøger om rejsemålet og vise dig, hvordan du søger i vores bibliotekssystem, men hvis du ønsker mere, så booker vi en tid til dig. Det kan være, at der er en tid med det samme eller måske dagen efter, siger Michael Olsen. Han er spændt på, hvordan netop denne del af tidsbestillingen vil udvikle sig. Spørgsmålet er, om borgerne er tålmodige nok til at vente på, at der er afsat ressourcer. For medarbejderne vil ændringen betyde en forbedring af deres arbejdsmiljø. - Det gav frustrerede medarbejdere, at man var bundet til skranken og ikke vidste, hvilke spørgsmål og opgaver dagen ville byde på. På grund af de mange selvbetjeningsmuligheder, hvor borgerne kan klare mange ting selv, var der mange spørgsmål, der bare handlede om kopimaskinen. Med tidsbestillingen ved medarbejderne, hvilke opgaver der kommer, og det giver bibliotekarerne ro til at gøre det, de er uddannet til. De har mere tid til formidlingen, siger Michael Olsen. Med kun få dages erfaring med tidsbestilling er der stadig meget af personalets tid, der går med at for- klare borgerne de nye ændringer. - Borgerne kan bedst lide, at tingene er, som de plejer, så vi oplever sure og irriterede borgere, siger Mette Trøjgaard Nielsen, der er TR-suppleant i Næsteved. Hun glæder sig over, at medarbejderne fra borgerservice har fået en mere struktureret arbejdsdag. For bibliotekarerne er billedet ikke helt så entydigt endnu, men Mette Trøjgaard Nielsen vurderer, at tidsbestillingen i løbet af nogle måneder vil betyde, at der er mere tid til kerneopgaver som formidling. I løbet af den første uge har der også været borgere, der har bestilt en tid i book en bibliotekar, og det har vist sig, at bibliotekaren ofte kan hjælpe med det samme. - Vi har også materiale- og kulturformidlere, der går rundt i udlånet, men den med»spørg mig, jeg er klar til hvad som helst«, den er der ikke mere, og det skal vi lige vænne os til. Før i tiden kastede vi alt, hvad vi havde i hænderne, for at please lånerne, men nu siger vi, at vi gerne vil afsætte et afmålt stykke tid, hvor ingen så kan forstyrre, siger Mette Trøjgaard Nielsen. Blandt bekymringerne nu og her er blandt andet, hvordan de administrative medarbejdere i kvikskranken er klædt på til at klare biblioteksfaglige spørgsmål og et generelt ønske om ro, da der har været flere organisationsændringer og fyringsrunder i Næstved. 13. maj DB s formand i EBLIDA Lerche Det er et problem, at bibliotekerne ikke har samme mulighed for at give borgerne adgang til det digitale som til det trykte materiale. Det mener Danmarks Biblioteksforenings formand, Steen B. Andersen, der er blevet valgt til Executive Committee i EBLIDA The European Bureau of Library, Information and Documentation Associations. Derfor vil han som medlem af EBLIDA s bestyrelse arbejde for at styrke bibliotekernes muligheder på dette område. Valget til EBLIDA s Executive Committee gælder for 2015 til Lerche Juni 2015 Perspektiv 9

10 overblik fra nettet bf.dk/fagmagasinetperspektiv 13 maj Katastrofe, hvis EU harmoniserer ophavsretten I et debatindlæg i Altinget gør Mogens Blicher Bjerregård, formand for European Federation og journalist, Niels Mosumgaard, formand for Koda, og Christine Bødtcher-Hansen, direktør i Forlæggerforeningen, opmærksom på, at det vil være en trussel for den danske ophavsret, hvis EU harmoniserer ophavsretten, så brugerne lettere får adgang til al musik, film og litteratur, der er udgivet online. Det skulle ske som et led i tankegangen om det fælles, indre digitale marked. Men EU glemmer, at bidragyderne ville komme fra 28 forskellige lande, som for at kunne bidrage har brug for, at der er en fornuftig forretningsmodel, der tager hensyn til de forskellige betingelser, landene har. Sker det ikke, vil den true den mangfoldighed, der findes i dag. I stedet peger de tre forfattere på, at der skal laves aftaler for distribution af kultur på tværs af landegrænser. 13. maj Ny chef for KUBIS Lerche Det Kongelige Bibliotek og Københavns Universitet har ansat Kira Stine Hansen i stillingen som vicedirektør og universitetsbibliotekar for Københavns Universitets Biblioteksservice, også kaldet KUBIS. Kira Stine Hansen tiltræder stillingen den 1. august 2015 i forbindelse med, at hendes forgænger, universitetsbibliotekar Michael Cotta-Schønberg, går på pension. Mønsted 6. maj Tag en kulturkuffert under armen»børn har mange forskellige vilkår og muligheder i deres liv. Når de møder kunsten, er de på lige fod. Man kan se, høre, føle på den og opleve den umiddelbart. Det kræver ikke særlige bogsproglige eller fagsproglige forudsætninger. Kunst og dens æstetik er en sensitiv vej til læring, erkendelse og erfaring«, forklarer kulturminister Marianne Jelved om baggrunden for den nye pulje på 4 millioner kroner til kulturkufferter, der er rettet mod børn med udfordringer i indskolingen, førskolealderen og i socialt udsatte boligområder. Facilitering af kufferterne kan ligge hos kommunernes børnebiblioteker, børnekulturkonsulenter eller hos den lokale kulturtjeneste, og kommunerne kan søge om del i puljen til oktober maj Nikander Vi er sendt tilbage i vores lejligheder Sådan udtrykker en bruger det, efter at Ølby Bibliotek er lukket. For mange har biblioteket været det daglige fællesskab. Nu er brugerne blevet spurgt om, hvad der skal til for at bevare det, som biblioteket stod for i lokalområdet. Kulturudvalget i Køge Kommune står over for at skulle slå stregerne til en ny biblioteksstrategi, der skal ligge klar til august. KøgeBibliotekerne skal komme med input til strategien og har blandt andet interviewet fire fokusgruppe med både brugere og ikke-brugere af bibliotekerne i Ølby, Herfølge, Køge og Borup. Et spørgsmål til grupperne lød: Hvad er det særlige ved biblioteket? - Stort set alle svarede fællesskab. Følelsen af at biblioteket er vores allesammens giver brugerne ejerskab og lyst til at tage ansvar, siger innovationskoordinator på Køge Bibliotek Mikkel Fabritius Sørensen, der har stået bag interviewene. I Ølby lagde brugerne vægt på, at biblioteket lå centralt i lokalsamfundet og havde været et neutralt sted, hvor også de unge kunne»hænge ud«, og hvor bandemedlemmer lagde»jakken«, når de trådte ind ad døren. (Læs også artiklen Kampen om Ølby Bibliotek. Perspektiv 4/2015) - De tidligere brugere var bekymret for, om der efter lukningen vil komme mere ballade i området, men var også med på at se fremad og holde fast i at bevare de tilbud, som KøgeBibliotekerne kan videreføre i området på anden vis. For selv om Ølby Bibliotek er væk, så er behovet for bibliotekets funktioner det ikke. Lektiecafeen og projektet Bogstart med familiebesøg fortsætter, og KøgeBibliotekerne vil udvide samarbejdet med daginstitutioner, billede-, musik- og folkeskoler i området. Mønsted Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé Frederiksberg Tlf: Mail: Hjemmeside: Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche Tlf: Mail: Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: Mail: Studentermedhjælp/korrektur og Del Din Viden: Carina Camilla Bøgelund Mail: Annoncer: DG Media a/s, St. Kongensgade København K Fax: Mail: Kontaktperson: Morten Holm: Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: , Danske Specialmedier Design/Layout: Gregorius Design Abonnement: Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: Dette nummer er trykt i eksemplarer Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: 10 Perspektiv Juni 2015

11 VIL DU HAVE OVERBLIK OVER DIN PENSION? SÅ FÅ NYT OM NETOP DIN PENSION DIREKTE I DIN MAIL Nu kan du få et bedre overblik over din pensionsordning. Du skal blot udfylde dine oplysninger og give tilladelse til, at vi kan kontakte dig. Så får du en mail fra os med personlige råd og anbefalinger, når der er noget, du med fordel kan gøre eller bør vide om PFA koncernens løsninger. Det giver dig overblik over lige præcis de ting, der er vigtige for dig som fx. Hvor meget har du sparet op hos PFA? Hvor meget er din pension vokset? Hvor højt er dit Pensionstal? Se, hvor meget ekstra der er til dig og din pension på mitpfa.dk Juni 2015 Perspektiv 11

12 UNGDOMSUDDANNELSER Bibliotekaren som den røde tråd 12 Perspektiv Juni 2015

13 TEKST ANETTE LERCHE / FOTO JAKOB BOSERUP For mange unge har ikke styr på hverken kildekritik eller informationssøgning, må bibliotekarer på både ungdoms- og de videregående uddannelser konstatere. Skal de unges informationskompetencer højnes, er bibliotekarerne nøglen, mener Bibliotekarforbundets formand, Tine Jørgensen. Myten om de digitalt indfødte er for længst punkteret. Hvad enten du spørger i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne eller de videregående uddannelser er svaret oftest det samme. De unges informationskompetencer er mangelfulde. Med en vicerektor fra et sjællandsk gymnasiums ord er de unge både ureflekterede og ukritiske i deres færden på nettet, og det er grunden til, at han bruger en del af sin institutions ressourcer på at aflønne en bibliotekar. Målet er at forbedre elevernes informationskompetencer og gøre dem parate til at gennemføre en videregående uddannelse. Mange rektorer på diverse ungdomsuddannelser mener det samme og har en bibliotekar ansat. Men det er ikke givet, at de vælger at prioritere sådan, for mens folkeskoleloven slår fast, at en skole skal oprette et pædagogisk læringscenter, så stilles der ikke samme krav til ungdomsuddannelserne. Og selv om der i diverse studieordninger er beskrevet, at eleverne skal opnå færdigheder inden for informationssøgning, står der ikke, at det skal være en bibliotekar, der lærer dem det. Et forsigtigt skøn fra en arbejdsgruppe i Juni 2015 Perspektiv 13

14 UNGDOMSUDDANNELSER Fornemmelsen De år på ungdomsuddannelserne er rigtig vigtige, og uanset om du skal videre på et universitet eller tager en anden uddannelsesvej, så er det vigtigt, at du har lært at filtrere viden og information, og at du har de grundlæggende informationskompetencer på plads. Tine Jørgensen, formand BF Bibliotekarforbundet, der har set på antallet af biblioteker på ungdomsuddannelserne, er, at ud af de 245 registrerede ungdomsuddannelser i Danmark har 177 et bibliotek, men om der er bibliotekarbetjening på alle 177 er næppe sandsynligt. Spørgsmålet, der ligger lige for, er, i hvor høj grad ungdomsuddannelserne prioriterer at give de unge kompetencer inden for informationssøgning og kildekritik. Meldingen fra de videregående uddannelser er nemlig, at de studerendes informationskompetencer er for dårlige. En af dem, der har gjort opmærksom på det, er Karin Lodberg, bibliotekar ved VIA University College.»Bibliotekarer på videregående uddannelser skal altså i mange tilfælde samle op på helt fraværende færdigheder og udfylde et studiemæssigt tomrum/handicap, som de studerende har med sig fra folkeskolen og fra mange gymnasier«, skriver hun i Uddannelsesbibliotekaren nr. 2/2014. i faggruppen Bibliotek & Uddannelse, under Bibliotekarforbundet, er, at det tal vokser, hvilket Birgit Brink Lund fra Erhvervsakademiet Lillebælt skrev i Uddannelsesbibliotekaren 1/2014.»Vi har de senere år desværre oplevet, at ungdomsuddannelserne har sparet deres bibliotekar helt væk mens erfaringerne fra de steder, der har en bibliotekar ansat, ikke tyder på, at arbejdspresset bliver mindre BF har lige lavet en undersøgelse om, hvordan folkebibliotekerne samarbejder med folkeskolen. Mon vi kan få BF på banen og sammen lave et fremstød over for især ungdomsuddannelserne? Vi er nødt til at få synliggjort vores kompetencer og få kommunikeret dem ud i de rette fora.«bibliotekarforbundets reaktion på det ønske blev at nedsætte en arbejdsgruppe for området, og med i den gruppe sidder Kim Stamer Harder, der desuden er formand for foreningen for ungdomsuddannelsernes biblioteker GAEB. Han har fulgt udviklingen på området i mere end tyve år. - Jeg tror ikke, der er statistisk belæg for at sige, at der sker reduktioner på området. Min fornemmelse er, at det almene gymnasium i de sidste ti år har fået lidt flere bibliotekartimer end tidligere, og at sosuskolerne også er kommet godt med. Omvendt er handelsskolerne nok blevet skåret i et eller andet omfang, men det samlede billede er altså ikke nødvendigvis, at det går ned, selv om der er steder, hvor der sker reduktioner. Blandt de bibliotekarer, Perspektiv har været i kontakt med, er billedet da også, at den enkelte bibliotekar nyder stor velvilje på sin institution, hvad enten vedkommende er ansat direkte af institutionen eller ansat af folkebiblioteket med en del timer på en ungdomsuddannelse. EN USIKKER STILLING Regner man på antallet af ungdomsuddannelser med biblioteker, kan man se, at det er lidt over hver fjerde ungdomsuddannelse, der ikke tilbyder sine studerende et bibliotek. Obligatorisk biblioteksbetjening skal ind i bekendtgørelserne for ungdomsuddannelserne, mener Kim Stamer Harder. 14 Perspektiv Juni 2015

15 De unge skal have de grundlæggende informationskompetencer på plads. Derfor er der brug for bibliotekarer på ungdomsuddannelserne, mener Tine Jørgensen. - Hvis man ikke har nogen faglig tilknytning, kan man godt blive set som en luksus- eller overskudsfunktion, og så er det, at ledelsen kan skære en bort. Kim Stamer Harder, Formand GAEB Fælles er, at de oplever opbakning fra deres organisation og har etableret et godt samarbejde med lærerne, og at de i allerhøjeste grad har en oplevelse af at rykke elevernes informationskompetencer. For andre er det dog også virkeligheden, at de i en sparerunde er udsatte, hvis de ikke er integreret i organisationen, men blot ses som et appendiks. MEGET FORSKELLIGE VILKÅR Bibliotekarernes rolle på institutionerne varierer efter stedets tradition og kultur, men også bibliotekarernes timetal er forskellige. Desuden gør det selvsagt en forskel, om man er bibliotekar for 500 eller for elever, i forhold til om man kan nå alle. I arbejdsgruppen under Bibliotekarforbundet har man afdækket, at 30 til 40 procent af de ungdomsuddannelser, der har biblioteksbetjening, kun har opgjort opgaven til en stilling på enten kvart- eller halv tid. - Det betyder, at der er begrænsninger for, hvad man kan præstere. Men den personlige profil betyder også meget, fordi det i høj grad er et job, hvor man selv skaber og definerer sin rolle. Alene antallet af jobtitler viser, hvor bredt området kan tolkes. Vi er i arbejdsgruppen stødt på op mod ti forskellige titler, hvor folk kalder sig eksempelvis bibliotekarer, studiecenterledere eller materialeforvaltere, men der er også flere, der kalder sig noget, hvor det fremgår, at de arbejder pædagogisk, siger Kim Stamer Harder. Vurderingen er altså, at det er meget forskelligt, hvordan man arbejder som bibliotekar på en ungdomsuddannelse. Nogle bruger nærmest al tiden på undervisning, mens andre har et sted mellem 20 og 30 procent af deres tid bundet op på administration af et bogdepot. - Den del er tungt og kedeligt, og det er heller ikke det, vi taler om, når vi mødes. Der handler det om, hvordan vi formidler vores viden til eleverne om informationssøgning, kildekritik, eller hvordan de laver en litteraturliste. Nogle er også direkte involveret i at skulle evaluere det arbejde, eleverne gør. De aktive bibliotekarer, der formår at sælge sig selv, står alt andet lige bedre i en sparerunde end de bibliotekarer, der ikke gør, vurderer Kim Stamer Harder. - Hvis man ikke har nogen faglig tilknytning, kan man godt blive set som en luksus- eller overskudsfunktion, og så er det, at ledelsen kan skære en bort. VI HAR SPURGT LIGE SIDEN For Kim Stamer Harder er opskriften på flere bibliotekarer og biblioteker på ungdomsuddannelserne enkel. Obligatorisk biblioteksbetjening skal ind i bekendtgørelserne for ungdomsuddannelserne, og der skal formuleres faglige forventninger til, hvad eleverne skal kunne på de forskellige trin, og hvad målet er. Spørgsmålet om, hvorfor det ikke er obligatorisk allerede i dag, ligesom det er i folkeskolen og på de videregående uddannelser, stillede han i 1993 til daværende undervisningsminister Ole Vig Jensen. Ministeren var lige ved at give Kim Stamer Harder ret i, at det burde det da også være, indtil en embedsmand hviskede ministeren noget i øret, og sætningen aldrig blev fuldført. - Vi har spurgt lige siden, men vi har aldrig fået et svar. Det er jo et spørgsmål om økonomi. Men jeg er ikke i tvivl om, at det er den rigtige vej at gå. Den holdning deler Bibliotekarforbundets formand, Tine Jørgensen. - De år på ungdomsuddannelserne er rigtig vigtige, og Juni 2015 Perspektiv 15

16 UNGDOMSUDDANNELSER uanset om du skal videre på et universitet eller tager en anden uddannelsesvej, så er det vigtigt, at du har lært at filtrere viden og information, og at du har de grundlæggende informationskompetencer på plads. Derfor kan det være risikabelt, at afgørelsen ligger på den enkelte rektors bord. Hvis de ikke har set lyset, i forhold til hvad en bibliotekar kan tilføre institutionen og eleverne, så går det ud over virkelig mange elever og deres videre uddannelse. For Tine Jørgensen skal unge i perioden mellem folkeskolen og de videregående uddannelser ikke kunne risikere at have tre vigtige uddannelsesår uden et bibliotek og en bibliotekar. Hun erkender, at området hidtil ikke har haft nok fokus i Bibliotekarforbundet, men med en arbejdsgruppe på området er det ved at blive ændret. - Læring er et fælles omdrejningspunkt for vores medlemmer, og bibliotekaren skal være den røde tråd fra folkebibliotek, ungdomsuddannelse, universitet og i de videnstunge private virksomheder. Det produkt, jeg afleverer, skal være godt nok til, at studenterne kan søge videre til en videregående uddannelse, siger Lonnie Tenja Andersen. GRUNDLÆGGENDE TEKNIKKER Tine Jørgensen er ikke i tvivl om, at bibliotekarernes tilstedeværelse på ungdomsuddannelserne er et plus for eleverne, men hvor stort et plus er desværre ikke i dag noget, man kan måle eller veje. Hun opfordrer til, at det er et område, man rent forskningsmæssigt ser nærmere på. Den samme mangel på håndfaste argumenter peger Kim Stamer Harder også på. Han kunne godt ønske sig, at forskere eksempelvis fra Det Informationsvidenskabelige Akademi så på, hvad en bibliotekar på en ungdomsuddannelse betyder for karaktererne og løfteevnen. Som formand i GAEB vil han arbejde for at slå bro, så eleverne oplever et sammenhængende biblioteksvæsen. - Det vil give eleverne et bedre møde med biblioteksverdenen og vores ressourcer. Og vi vil undgå, at man skal starte forfra igen og igen som i dag, hvor de, når de kommer til os, ikke har lært at søge eller forholde sig til information i folkeskolen, og når de når forskningsbibliotekerne er budskabet det samme. Det er de helt grundlæggende teknikker, der ikke kommer ordentligt på plads, og det kan gøres bedre. 16 Perspektiv Juni 2015

17 Digital dannelse er vigtig TEKST ANETTE LERCHE / FOTO JAKOB BOSERUP De digitalt indfødte er ukritiske og ureflekterede på internettet, og de har brug for undervisning i informationskompetencer. Den erkendelse har ført til, at bibliotekaren på Egedal Gymnasium og HF er rykket ud i klasseværelserne. Det viser sig, at jo mere jeg er ude i klasseværelserne, jo flere lærere henvender sig for at bruge mine kompetencer. Lonnie Tenja Andersen, studiecenterleder. - I har aktivt valgt at blive studenter. Derfor er I nødt til at tage ansvar. Bibliotekar Lonnie Tenja Andersen står mandag formiddag i et klasseværelse med 26 1.g ere. Hun er leder af gymnasiets studiecenter, og hun vil have eleverne til selv at tage ansvar for at lære de nødvendige informationskompetencer. Men timen med 1.g erne har også et mere konkret mål. De skal klædes på til deres første store opgave, den såkaldte DHO (dansk- og historieopgave), som er designet til at lære eleverne det formelle omkring opgaveskrivning så som indholdsfortegnelse, fodnoter og informationssøgning. I løbet af timen mandag formiddag gennemgår Lonnie Tenja Andersen den gode proces omkring litteratursøgning, hvilke databaser der er relevante, hvordan man kan opbygge en litteraturliste og meget mere. Hun gør eleverne klart, at det, hun lærer dem, er kompetencer, der skal bruges ikke bare nu og her, men også på en videregående uddannelse. - En litteraturliste er noget, der skal tages alvorligt, og den skal ikke laves i sidste øjeblik. For kommer I til mig, aftenen før opgaven skal afleveres, og spørger, hvad det nu er for en blå bog, I har brugt til jeres opgave, så kan jeg ikke hjælpe jer. Man kan ikke lige søge på en blå bog og finde den frem igen. Det er dumt, for hvis der er uregelmæssigheder i en litteraturliste, så ryger jeres karakter ned, og det er en dårlig investering af jeres tid, siger hun til 1.g erne. Juni 2015 Perspektiv 17

18 UNGDOMSUDDANNELSER POSITIVT TILVALG På Egedal Gymnasium og HF møder Lonnie Tenja Andersen de studerende mindst tre gange i løbet af deres gymnasietid. Hun er en fast del af både første, andet og tredje år og ønsker en lærer det, møder hun op flere gange, og det er der mange lærere, der gør. Både lærere og ledelse på gymnasiet er bevidste om, at undervisning i informationskompetencer er nødvendig, fordi det er de færreste 16-årige, der har gjort sig tanker om, hvilke kilder der er troværdige på nettet. Eller hvorfor en søgning med tusindvis af hits i Google ikke kan kaldes en stor succes. En af dem, der er bevidst om, hvorfor informationskompetencer er en del af den almene dannelse, er vicerektor Claus Madsen. Egedal Gymnasium har altid haft et bibliotek, men for år tilbage var det til debat, om man fortsat skulle have et bibliotek. Derfor er det faktum, at gymnasiet i dag har et studiecenter og en ansat studiecenterleder, udtryk for et positivt tilvalg. - Det er gået op for os, at det har stor betydning at udvikle elevernes digitale kompetencer og skærpe deres digitale dannelse. Gymnasiet har en kompetenceplan, som skal bringe eleverne fra punkt A til B. Planen er brudt op i tværgående kompetencer, hvor it, læsning og det skriftlige alle er elementer, hvor vores studiecenterleder spiller en central rolle. Tidligere troede man på gymnasiet, at eleverne var kompetente itbrugere. Virkeligheden er desværre, at det er de ikke, mener Claus Madsen. - Vi har tidligere haft en forestilling om, at eleverne var kompetente it-brugere, fordi de bruger de sociale medier. Men de er ukritiske og ureflekterede, når de søger på nettet. Derfor handler det om at lære dem it- og informationskompetencer allerede i 1.g, siger Claus Madsen. UDVIKLING AF KOMPETENCER Som studiecenterleder har Lonnie Tenja Andersen en overordnet rolle, hvor hun på tværs af fagene sikrer, at de studerende tilegner sig informationskompetencer. Med i funktionen hører dog også en opgave med at holdningsbearbejde lærerne, påpeger Claus Madsen. - Før reformen i 2005 var det lærernes opfattelse, at de selv kunne løfte opgaven omkring informationskompetencerne. I dag er der en stigende efterspørgsel efter det, som Lonnie som bibliotekar kan. Gymnasielærerne ser det i dag som en god ting at få hjælp udefra, og de har stigende respekt for det, Lonnie gør, hvor hun i dag formidler langt mere i klasselokalet i stedet for at formidle til den enkelte elev. ERFARING TAGER TID Det er otte år siden, Lonnie Tenja Andersen blev studiecenterleder på Egedal Gymnasium og HF. De otte år har givet meget erfaring. - Jeg har engang hørt en kollega sige, at det tager fem år at etablere sig som studiecenterleder, fordi man skal lære rutinerne at kende og forstå organisationen og systemerne. Og jeg er enig i, at det tager nogle år. Hvis jeg for eksempel går ned i en klasse og leverer nogle informationer, og de ikke virker for eleverne i praksis, så kan jeg ikke bare komme tilbage ugen efter og gøre det igen. Langtidsvirkningen af sin indsats ser hun først, når hun har mødt eleverne i 1., 2. og 3.g, hvor hun endelig kan se, om de har rykket sig som ønsket fra A til B. De kompetencer, som Lonnie Tenja Andersen giver eleverne, er kompetencer, de tilegner sig og bruger, mens de samtidig lærer deres fag. - Gruppearbejde handler om, at eleverne skal lære at samarbejde som en del af deres studiekompetencer, mens de lærer deres fag, og i den sammenhæng er mit bidrag så at lære eleverne informationskompetencer. Det gør jeg i samarbejde med lærerne, og min erfaring er, at det tager lidt tid, før lærerne ser lyset og kan se, at jeg kommer med noget andet end det, de selv kan levere. Lonnie Tenja Andersen er meget bevidst om, at hun har en anden rolle end lærerne. - Jeg ser mig selv som en buffer mellem eleverne og lærerne, og jeg taler nok mere»elevsprog«, end lærerne gør. DEN RØDE TRÅD Lonnie Tenja Andersen ser det som sin opgave at trække en rød tråd mellem folkeskolen, folkebiblioteket, gymnasiet og de videregående uddannelser. 18 Perspektiv Juni 2015

19 - Det produkt, jeg afleverer, skal være godt nok til, at studenterne kan søge videre til en videregående uddannelse. Den røde tråd har hun aktivt arbejdet for at gøre mere tydelig. Blandt andet var hun for et par år siden vært ved et møde mellem folkebibliotekarer og skolebibliotekarer. Mødet tog hun initiativ til, fordi hun manglede et overblik over, hvilke informationskompetencer eleverne kom med fra folkeskolen, og mødet tydeliggjorde, at skolerne alle arbejdede med informationskompetencer, men på mange forskellige måder. - Jeg tænkte indimellem: Hvad lærer de i folkeskolen? Nu ved jeg, at de arbejder med informationskompetencer, og jeg ser så min opgave i at samle op og sikre mig, at eleverne har nået det samme niveau, når de bliver studenter. Lonnie Tenja Andersen føler sig godt tilpas som underviser. Derfor prioriterer hun også at være i klasselokalerne. I ER GODE TIL SKO OG SOLBRILLER I 1.g giver Lonnie Tenja Andersen de 26 elever klar besked. - Man kalder jeres generation for de digitalt indfødte. Men det er I på ingen måde. I er gode til at agere i jeres fællesskaber på nettet, og I har styr på at købe sko og solbriller på nettet. Men når I søger information, så lukker I alt rationelt ned og søger bare på livet løs. Det er ikke en succes at få tusindvis af hits på Google, for så har I ikke arbejdet med jeres søgeord og søgeparametre. Og nu, hvor jeg har vist jer en masse andre steder, I kan søge, behøver I slet ikke at starte på Google. Undervejs i timen får hun både fortalt om sin au pair-pige, der besvimede samme morgen, og dengang hendes mand blev snydt, da han købte sko på nettet. Hun gør reklame for folkebiblioteket, hvor eleverne i øvrigt kan møde hende hver onsdag, når hun har vagt der, og hun gør eleverne klart, at det er deres eget ansvar at gøre et benarbejde for at få kilder og informationer på plads til deres opgaver. - Hvis I kommer hen til mig uden at have tænkt jer om på forhånd, så følger jeg jer ud af biblioteket igen, siger hun. Arbejdet og friheden til selv at prioritere sine arbejdsopgaver sætter hun stor pris på. - Jeg prioriterer at komme ud i klasserne og guide eleverne. Jeg sidder ikke med min luksussamling og katalogiserer franske bøger. Som studiecenterleder er jeg lidt et appendiks skal der spares, kan man skære mig væk, medmindre jeg har vist, at jeg er uundværlig. Og det viser sig, at jo mere jeg er ude i klasseværelserne, jo flere lærere henvender sig for at bruge mine kompetencer. Juni 2015 Perspektiv 19

20 SYNSPUNKT TEKST JULIE ARNDRUP Børnebiblioteket som frirum Jeg er optaget af mange ting, men noget af det, jeg altid elsker at snakke om, er børnebibliotekets vigtige rolle som frirum. Og hvorfor det mon virker. Og hvor fedt det er. I mange år har børnebiblioteket spillet en afgørende rolle for børn og unges dannelse, både direkte i form af de materialer, der er tilgængelige, og den viden, man kan erhverve sig derigennem. Men også indirekte i kraft af rummet og det, børn oplever der. For det første møder de ofte op frivilligt. Naturligvis kan man komme der med forældre eller med klassen, men det er også et sted, hvor du som barn kan vælge at opholde dig helt på egen hånd. De fleste forældre har udstrakt tillid til biblioteket som opholdssted og lader gerne deres børn gå derned alene. Den frivillighed og selvbestemmelse er for nogle børn den første oplevelse af et selvstændigt liv. Og det er dannende at træffe egne beslutninger og færdes i verden som sig selv. Og for det andet så møder barnet her et voksent menneske, som ikke er pædagog eller skolelærer. Et engageret, professionelt menneske, som er til rådighed på barnets præmisser. Ideelt set. Den gode børnebibliotekar møder barnet som et menneske med egne interesser og ønsker og indgår i en ligeværdig dialog om, hvad barnet vil have. Vi tager bænkebidere lige så seriøst som kvantefysik, og tegneserier lige så alvorligt som al anden litteratur. Barnet oplever at møde en voksen, der tager det alvorligt, der hvor det er. Det bekymrer mig, at vi glemmer frirummets betydning i forhold til børns dannelse og udvikling til hele mennesker. I al den snak, der har været de sidste par år om heldagsskole og pisatests, har jeg ikke hørt mange tale om vigtigheden af at få lov til at være i fred og tænke sine egne tanker, på sin egen måde, i sit eget tempo. Man kan lære virkelig meget af at sidde i et træ alene. Eller af at hænge ud på biblioteket hver eftermiddag, indtil bussen kører hjem. Det er min overbevisning, at man skal kende sig selv og kunne tænke selv for at kunne indgå som borger i et demokrati. Men vi har skabt en verden, hvor der ikke rigtig er tid til det. Alle de der umulige unger og deres tanker og besværlige følelser, det tager tid, og det har vi ikke. De skal gennemføre deres uddannelse så hurtigt som muligt og lade være med at være til besvær. De skal ikke stille alle de spørgsmål, som vi ikke altid har svaret på. Har vi som samfund fået for travlt til demokratiet? Er der ikke tid til nærvær, til at lytte og finde svar? På børnebiblioteket er der stadig tid, endnu. Selv om vi også er under pres, er det stadig et relativt fredeligt sted, hvor du vælger selv og tænker selv. Og det, tror jeg, er en del af forklaringen på, at jeg i mine snart 14 år som børnebibliotekar kun har mødt to-tre uopdragne møgunger. Alle de andre, selv dem, der larmer, opfører sig helt fint. Og jeg tror, det er, fordi børnebibliotekaren stadig lytter og er nærværende. Jeg møder dem ikke i skolen, hvor de er presset af krav og læreplaner og evalueringer, jeg fortæller dem ikke, hvad de skal. Jeg hjælper dem med det, de selv vil, hvad end de nu har gang i. Biblioteket skal stadig være et frirum. Vi skal huske, midt i vores udviklingsbegejstring, at vi ikke skal være»endnu en skole«. Børnene har allerede en udmærket skole, og vi skal være noget andet. Det uventede, der inspirerer og overrasker, men også det velkendte, hvor de kan være trygge og regne med noget. På børnebiblioteket skal de kunne regne med at få hjælp. Og med at få lov til at sidde i fred og ro og tænke tanker eller lade være. Så de kan finde ud af, hvem de er, og hvad de selv vil, for deres egen skyld. Julie Arndrup er ansat som børnebibliotekar i Kulturstationen Vanløse og medlem af Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse. 20 Perspektiv Juni 2015

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen

Læs mere

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne Stine Ravn Harlou Vejle Bibliotekerne 22-02-2013 De IT-svage ældre har de senere år vagt stor opmærksomhed, men hvad med de IT-svage unge? Især på produktionsskolerne findes der en stor gruppe unge mennesker

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på VIA CFU

Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på VIA CFU Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på Formål: At afdække nye indsatsområder for CFU erne i forhold til lærernes behov inden for de 4 områder:

Læs mere

Borgerservice på biblioteket. I januar mødes Tina og Monica for første gang ved kaffemaskinen

Borgerservice på biblioteket. I januar mødes Tina og Monica for første gang ved kaffemaskinen Borgerservice på biblioteket. I januar mødes Tina og Monica for første gang ved kaffemaskinen side 4 Kronprinsessen kommer! side 10 Innovation Borgernes klager kan gøre det hele meget bedre side 18 Personaleblad

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Den 4. november 2014 Jakob Heide Petersen // Københavns Biblioteker Indhold Indledning bibliotekets opgave og fokus Biblioteksstrategi i København

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek April 2014 Hovedbiblioteket Falkoner Plads 3 2000 Frederiksberg Biblioteket Godthåbsvej Godthåbsvej 85A 2000 Frederiksberg Biblioteket Danasvej Danasvej 30B

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Bibliotekers Strategi 2014-2019 Indledning Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud medvirker direkte til at gøre København til en attraktiv by København

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Lær IT på biblioteket

Lær IT på biblioteket Lær IT på biblioteket Program for forår 2014 Kik ind i bibliotekets IT-værksted på eller på. Her kan du få hjælp til at komme videre. Og du kan møde andre begyndere. Filmstriben- hvad er det? Hvordan bruger

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

1. Godkendelse af referat, valg af dirigent og referent. Referat godkendt. Mette J er referent, Mette K er dirigent.

1. Godkendelse af referat, valg af dirigent og referent. Referat godkendt. Mette J er referent, Mette K er dirigent. Referat af bestyrelsesmøde Onsdag den 21. aug. 2014 kl. 17-20 Tilstede: Anna, Jakob, Anja, Sekretariat: Mette K, Marianne, Mette J Mødet holdes i Sydhavnen, Multicenteret, Mozarts Plads 1. Godkendelse

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion

Læs mere

Styrk borgerne er en samlet plan for udviklingen af biblioteker og borgerservice, der kan give københavnerne:

Styrk borgerne er en samlet plan for udviklingen af biblioteker og borgerservice, der kan give københavnerne: STYRK BORGERNE - gennem mere målrettet betjening, digitalisering og inddragelse i fremtidens biblioteker og borgerserviceindgange. (sagsnummer: 2014-0116363) Plan for implementering af længere åbningstider,

Læs mere

Frivillighed og velfærdssamfundet. Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivillighed og velfærdssamfundet. Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivillighed og velfærdssamfundet Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivillighed og velfærdssamfundet Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek

Læs mere

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at Interview nr. 4 Bilag 11: Transskription af interview ung pige, hjemmeboende Sted: Egedal Gymnasium & HF Tidspunkt: Fredag den 15. marts 2013 kl. 10-11 Interviewperson (IP): Ung pige, hjemmeboende Interviewer

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

SKOLEN & BIBLIOTEKET

SKOLEN & BIBLIOTEKET SKOLEN & BIBLIOTEKET Skoleåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Velkommen side 4 Indskolingen Sprogfitness side 5 Mellemtrinnet Bibintro Databaser og Webetik side 6 side 7 Overbygningen Informationssøgning

Læs mere

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om?

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? Projekt Sms-fix - din motivation til læsning 328 unge i 9. klasse og 1.g i Aalborg deltager De modtager 3 forskellige sms-noveller

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014

Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014 Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014 Undersøgelser og vidensprojekter Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi (rapport udkommer ultimo 2014) Makroøkonomisk analyse med formålet at vise folkebibliotekernes

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Hvad synes du om indholdet af kurset? Oversigt 2011 Evaluering af brugerundervisning Randers Bibliotek. Evaluering har i 2011 været op til underviserne om det skulle på programmet cirka 220 svar. Hvad synes du om indholdet af kurset? 86 40%

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Segmenter og landdistrikter

Segmenter og landdistrikter Segmenter og landdistrikter Analyse af segmenter med fokus på landdistrikter Herning Bibliotekerne den 26. maj 2015 1 Disposition 1. Målgruppebaseret biblioteksudvikling 2. Segmentfordeling i landdistrikter

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Aktiviteter i Learning Lab

Aktiviteter i Learning Lab Aktiviteter i Learning Lab Efteråret 2012 1 Lær nyt i Learning Lab Learning Lab i Skolegade er rigtig godt i gang efter en lang sommerferie, og vi har igen en masse spændende aktiviteter på tapetet i løbet

Læs mere

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Min drømmeskole Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Af Jens Ole Sørensen, formand Finderuphøj Skole Holdningerne i dette dokument er mine personlige betragtnigner om min drømmeskole, og er ikke udtryk for en

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

ANNE KATRINE LUND, PERNILLE LEMÉE & HELLE PETERSEN. De 12 hud - DANSKE TOPLEDERE OM KOMMUNIKATION. 1. udgave 2003. Forlaget Samfundslitteratur, 2003

ANNE KATRINE LUND, PERNILLE LEMÉE & HELLE PETERSEN. De 12 hud - DANSKE TOPLEDERE OM KOMMUNIKATION. 1. udgave 2003. Forlaget Samfundslitteratur, 2003 De 12 bud ANNE KATRINE LUND, PERNILLE LEMÉE & HELLE PETERSEN De 12 hud - DANSKE TOPLEDERE OM KOMMUNIKATION 1. udgave 2003 Forlaget Samfundslitteratur, 2003 Design: Vibeke Nødskov Fotografi: Vibeke Nødskov

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

ENDNU FLERE SKAL BRUGE BIBLIOTEKET

ENDNU FLERE SKAL BRUGE BIBLIOTEKET ÅRSBERETNING 2014 2 ÅRSBERETNING 2014 ENDNU FLERE SKAL BRUGE BIBLIOTEKET I 2014 har næsten 600.000 mennesker besøgt Randers Bibliotek, men vi bestræber os på at få endnu flere borgere til at bruge biblioteket

Læs mere

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Guide For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Facebookvenner med eleverne? Ja og nej! Der kan være flere grunde til at være venner med sine elever på nettet, men først og fremmest bør

Læs mere

141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1

141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1 141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1 BRUGERUNDERSØGELSE AF BORGERSERVICE I NYKØBING F, NYSTED, SAKSKØBING OG STUBBEKØBING EFTERÅRET 2014 Rapport til Byrådet fra de tre borgerorganisationer

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

Landsdækkende markedsføring af Netmedier - Afsluttende rapport

Landsdækkende markedsføring af Netmedier - Afsluttende rapport Landsdækkende markedsføring af Netmedier - Afsluttende rapport Indholdsfortegnelse 1. Projektforslagets mål... 3 2. Målgruppe... 3 2.1 Målgruppebeskrivelse... 3 2.2 Kendskabsgrad hos målgruppen... 4 2.3

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

KOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8

KOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8 KOMMUNIKATION JYSKs kommunikationskanaler 2 Hjemmeside 3 Oms 3,9b Reklamer 4 Pressemeddelelser 5 Facebook og YouTube 6 Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8 Lars Larsens bog 9 Events 10 1 JYSKS KOMMUNIKATIONSKANALER

Læs mere

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 1. Indledning Gennemførelsesprocenten på heldagsskoleholdene ligger i de fleste tilfælde højere

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG 1 Materiale til forældreinddragelse: Se med forældrenes øjne Vil I gerne vide, hvad forældrene mener om deres barns dagtilbud? Vil I gerne høre om, de har

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Brugerundersøgelse i Borgerservice nov. 2011 2012 Side 1 Præsentation 11. januar 2012 Lars Wiinblad

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn Sådan får virksomheder succes med LinkedIn Ny bog fyldt med præcise vejledninger giver tip til, hvordan virksomheder kan få noget kommercielt ud af LinkedIn. Af Ulla Bechsgaard, Ledersucces.dk Arbejd professionelt

Læs mere

Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller deres forældre.

Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller deres forældre. Kampagne: Su regler- forældre indkomst, udeboende Su. Su efter hvert kvartal. Hvad er en kampagne? Problemstilling case Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat Byrådssekretariat Sagsnr. 87088 Brevid. 836141 Ref. HSTR/NIR Dir. tlf. 46 31 80 12 henningstr@roskilde.dk NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune 9. november 2009 En række kommuner 1, har inden for de

Læs mere

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 4/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 4/2014 1. ÅRGANG 24. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES OPLEVELSER PÅ NETTET UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET Halvdelen af eleverne

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Matematikcenter på 2 minutter

Matematikcenter på 2 minutter Årsberetning 2014 1 Matematikcenter på 2 minutter Lektiehjælp i matematik Til kamp mod manglende matematiske kvalifikationer Gratis og for alle Hvad vil vi? Matematikcenter vil motivere og inspirere danske

Læs mere

DDB s mission og vision

DDB s mission og vision STATUS MARTS 2015 DDB s mission og vision Vi styrker, effektiviserer og synliggør det samlede offentlige bibliotekstilbud og sikrer alle borgerenem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt

Læs mere