Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i fransk.

Transkript

1 Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i fransk. Kandidatuddannelsen i fransk (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, 18/ bekendtgørelsens bilag 1, 1.4. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 1 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 22. maj 2012 akkrediteret uddannelsen betinget positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3, samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Akkrediteringsrådet finder samlet set, at uddannelsen lever op til betingelserne for en betinget positiv akkreditering, men at uddannelsen ikke fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen er en helhedsvurdering. Akkrediteringsrådet har identificeret følgende problemer i behandlingen af de enkelte kriterier, som har medvirket til den samlede vurdering af uddannelsens relevans og kvalitet. Nedenstående kriterier vil være genstanden for opfølgning ved udløbet af den betingede periode: Kriterium 1 Akkrediteringsrådet finder, at den løbende dialog med uddannelsens dimittender aktuelt ikke anvendes tilstrækkeligt systematisk til sikring og udvikling af kandidatuddannelsens relevans og kvalitet. Akkrediteringsrådet 15. juni 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/4 Kriterium 3 Akkrediteringsrådet bemærker, at kandidatuddannelsens aktuelle kompetenceprofil og kompetencemålene for modulerne ikke i tilstrækkelig grad lever op til enkelte af de mål for viden, færdigheder og kompetencer, som er beskrevet i kvalifikationsrammens typebeskrivelse for kandidatniveauet. 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen). 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 Kriterium 4 Akkrediteringsrådet finder, at den aktuelle tilrettelæggelse af uddannelsen herunder faglig progression og sammenhængen mellem læringsmål og kompetenceprofil kun i mindre grad understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Rådet lægger vægt på, at den fleksible struktur i studieordningen og det begrænsede udbud af franskfaglige fagelementer på kandidatuddannelsen aktuelt ikke sikrer den faglige progression for de fagområder, der indgår i kompetenceprofilen. Dertil kommer, at de aktuelle faglige mål for de frie emner ikke sikrer, at de studerende kan nå de franskfaglige mål for viden i kompetenceprofilen, der vedrører kultur, historie og samfundsforhold. Kriterium 5 Akkrediteringsrådet bemærker, at delpolitikken for ledelsesinformation på Det Humanistiske Fakultet er under udvikling, og at der aktuelt ikke er et samlet implementeret system med procedurer og ansvarsfordeling for indsamling, analyse og anvendelse af relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne. Akkrediteringsrådet finder at kandidatuddannelsen i fransk er integreret i universitetets kvalitetssikringspraksisser, og at uddannelsesledelsen har identificeret visse problemer, som knytter sig til uddannelsens tilrettelæggelse. Akkrediteringsrådet bemærker dog samtidig, at selvom uddannelsesledelsen har gennemført enkelte tiltag og har planer om at forbedre situationen, så er det ikke alle initiativer, der er igangsat, og resultaterne af indsatsen er endnu ikke tydelige. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/4 Universitetet gives en frist på 1 år til at rette op på ovenstående forhold. Inden udløbet af denne frist skal universitetet indsende tilstrækkelig og relevant dokumentation for ændringer af ovenstående forhold, hvorefter der vil blive udarbejdet en supplerende akkrediteringsrapport. Herefter vil Akkrediteringsrådet træffe afgørelse om akkreditering på baggrund af den supplerende akkrediteringsrapport. Såfremt uddannelsen på dette tidspunkt fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering, vil den kunne blive godkendt for den resterende turnusperiode. Turnusperioden for kandidatuddannelser er af Akkrediteringsrådet fastsat til seks år, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 24. maj 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter UI) har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 8. juni 2012 fra UI til ACE Denmark med kopi til universitetet.

3 UI har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Cand.mag. i fransk Master of Arts (MA) in French Studies Eller Dansk: Engelsk: Cand.mag. i fransk og [tilvalg] Master of Arts (MA) in French Studies and [tilvalg på engelsk] Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 6416 AUDD 6713 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/4 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen eller en adgangsbegrænsning, fastsat af universitetet. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for fransk. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets betingede positive akkreditering og UI s afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Akkrediteringen er gældende til og med 1. juli 2013, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Adgangskrav Bacheloruddannelsen i fransk sprog, litteratur og kultur Udbudssted Uddannelsen udbydes i København. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Aarhus Universitet. 4 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

4 Akkrediteringsrådets afgørelser kan, jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1, ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for UI. Det betyder, at der kan klages til UI, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K Eller på ui@ui.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

5 Bacheloruddannelsen i fransk sprog, litteratur og kultur Kandidatuddannelsen i fransk Københavns Universitet Turnusakkreditering

6 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 7 Indstilling for kandidatuddannelsen... 8 Resumé af kriterievurderingerne Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 23 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering for bacheloruddannelsen Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering for kandidatuddannelsen

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for fransk sprog, litteratur og kultur Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for fransk sprog, litteratur og kultur Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bacheloruddannelsen i fransk sprog, litteratur og kultur og kandidatuddannelsen i fransk består af: Kernefaglig ekspert Karin Gundersen (f. 1944), dr. philos. 1980, professor i fransk litteratur ved Universitetet i Oslo siden Særlige forskningsområder: den franske roman fra Stendhal til Proust, samt moderne fransk teori og filosofi. Underviser i fransk litteratur på alle nivåer og fra alle tider/genre etter Veileder PhD-avhandlinger og Masteroppgaver. Var medlem av bedømmergruppen i Högskolerådets evaluering av grunn- og forskerutdanningen i fransk ved svenske universiteter og høyskoler, Aftagerrepræsentant Dorte Fristrup, rektor, Århus Statsgymnasium. Cand.mag. i fransk og master i fremmedsprogspædagogik. Lektor og senere vicerektor ved Horsens HF & VUC, fagkonsulent for fransk mv. i Undervisningsmininsteriet Medlem af regeringens Arbejdsgruppe for fremmedsprog i Danmark. Studerende Laura Salomonsen læser på kandidatuddannelsen i dansk på Aalborg Universitet med tilvalg i kulturforståelse. Hun har siddet i studienævnet siden 2010 som repræsentant for kulturforståelse og deltager desuden i forskningsprojektet Syntaktisk stilistik. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2011 Indhentning af supplerende dokumentation 22. september 2011 modtaget skabelon og vejledning til udarbejdelse af nye bachelorstudieordninger for HUM, KU (kriterium 5) 26. september 2011 modtaget supplerende dokumentation ang. VIP/DVIP-ratio (kriterium 2) 3. oktober 2011 modtaget udkast til ny studieordning for bacheloruddannelsen gældende fra september 2012 (kriterium 3 og 4) 10. oktober 2011 modtaget supplerende dokumentation ang. forskningsmiljøet og overgangen fra bachelortil kandidatuddannelsen (kriterium 1, 2 og 4) 28. november 2011 modtaget supplerende dokumentation ang. kvalifikationsramme og kompetenceprofil for bachelor- og kandidatuddannelsen (kriterium 3) 30. november 2011 modtaget supplerende dokumentation ang. dialog med dimittender, VIP/DVIP-ratio, forskningspublikationer samt fagudbuddet på kandidatuddannelsen 5. marts 2012 modaget supplerende dokumentation angående fakultetets kvalitetssikringssystem (høringssvar til akkrediteringsrapporten for bachelor- og kandidatuddannelsen i indoeuropæisk) 8. marts 2012 modtaget supplerende dokumentation efter Akkrediteringsrådets første drøftelse af kandidatuddannelsen i fransk. Indeholder et udkast til en revideret kompetenceprofil. 5

10 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 28. september 2011 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 15. december høring: 30. marts 2012 Høringssvar modtaget 1. høring: 10. januar høring: 23. april 2012 Sagsbehandling afsluttet 3. maj 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde 9. februar maj 2012 Bemærkninger Akkrediteringsrapporten for kandidatuddannelsen i fransk blev drøftet på Akkrediteringsrådets møde den 9. februar Akkrediteringsrådet besluttede i den forbindelse ikke at træffe afgørelse om akkreditering af uddannelsen på det foreliggende grundlag, og at der var behov for yderligere oplysninger for at belyse uddannelsen på enkelte afgørende punkter. Universitetet indsendte supplerende dokumentation 8. marts Bachelor- og kandidatuddannelsen i fransk blev akkrediteret første gang i foråret 2008, hvor begge uddannelser fik en positiv akkreditering med kortere varighed. Af afgørelsesbrevet fremgår: Det er Akkrediteringsrådets vurdering, at der er tvivl om, hvorvidt grundlaget for den positive akkreditering af uddannelsen vil være til stede om 6 år, som den almindelige turnusakkrediteringsperiode er fastsat til. Varigheden af denne uddannelses akkrediteringsperiode er derfor fastsat til 3 år. Den kortere akkrediteringsperiode begrundes i: - Uddannelsens høje frafald er problematisk - Uddannelsens høje gennemførselstid er problematisk - Det er problematisk, at der mangler en systematisk pædagogisk og didaktisk kompetenceudvikling af undervisere på uddannelsen - Det er problematisk, at uddannelsen har et mangelfuldt kvalitetssikringssystem (Afgørelsesbrev af 10. november 2008). Den kortere varighed medfører, at uddannelser skal gennemgå en fuld akkreditering efter 3 år på baggrund af den gældende vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende uddannelser. 6

11 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i fransk sprog, litteratur og kultur på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Behov for uddannelsen (kriterium 1), fordi ca. halvdelen af bachelordimittenderne i et af de opgjorte år ikke fortsætter på kandidatuddannelsen i fransk, og at universitetet aktuelt ikke har undersøgt, hvor de fortsætter hen eller årsagerne til, at de vælger kandidatuddannelsen fra. Akkrediteringspanelet vurderer, at den manglende dialog med disse dimittender og med deres aftagere samtidig medfører, at det er uklart, om de har fundet relevant beskæftigelse eller uddannelse. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), idet delpolitikken for ledelsesinformation på Det Humanistiske Fakultet er under udvikling, og at der aktuelt ikke er et samlet implementeret system med procedurer og ansvarsfordeling for indsamling, analyse og anvendelse af relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne. Akkrediteringspanelet vurderer samtidig, at bacheloruddannelsen i fransk er integreret i universitetets kvalitetssikringspraksisser, samt at uddannelsesledelsen i tager hånd om identificerede problemer på uddannelsen f.eks. på baggrund af undervisningsevalueringerne og instituttets frafaldsundersøgelse. 7

12 Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i fransk på Københavns Universitet indstilles til betinget positiv akkreditering. Det indstilles, at varigheden af den betingede positive akkreditering fastsættes til 1 år. Indstillingen til betinget positiv akkreditering baserer sig på følgende vurderinger: Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriteriet om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Behov for uddannelsen (kriterium 1), fordi den løbende dialog med uddannelsens dimittender aktuelt ikke anvendes tilstrækkeligt systematisk til sikring og udvikling af kandidatuddannelsens relevans og kvalitet. - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3), fordi kandidatuddannelsens aktuelle kompetenceprofil og kompetencemålene for modulerne ikke i tilstrækkelig grad lever op til enkelte af de mål for viden, færdigheder og kompetencer, som er beskrevet i kvalifikationsrammens typebeskrivelse for kandidatniveauet. Uddannelsen vurderes på ikke tilfredsstillende vis at leve op til kriteriet om - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), idet den aktuelle tilrettelæggelse af uddannelsen herunder faglig progression og sammenhængen mellem læringsmål og kompetenceprofil kun i mindre grad understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Akkrediteringspanelet lægger vægt på, at den fleksible struktur i studieordningen og det begrænsede udbud af franskfaglige fagelementer på kandidatuddannelsen aktuelt ikke sikrer den faglige progression for de fagområder, der indgår i kompetenceprofilen. Dertil kommer, at akkrediteringspanelet vurderer, at de aktuelle faglige mål for de frie emner ikke sikrer, at de studerende kan nå de franskfaglige mål for viden i kompetenceprofilen, der vedrører kultur, historie og samfundsforhold. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), idet delpolitikken for ledelsesinformation på Det Humanistiske Fakultet er under udvikling, og at der aktuelt ikke er et samlet implementeret system med procedurer og ansvarsfordeling for indsamling, analyse og anvendelse af relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne. Akkrediteringspanelet vurderer samtidig, at kandidatuddannelsen i fransk er integreret i universitetets kvalitetssikringspraksisser, og at uddannelsesledelsen har identificeret visse problemer, som knytter sig til uddannelsens tilrettelæggelse. Akkrediteringspanelet vurderer dog samtidig, at selvom uddannelsesledelsen har gennemført enkelte tiltag og har planer om at forbedre situationen, så er det ikke alle initiativer, der er igangsat, og resultaterne af indsatsen er endnu ikke tydelige. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af antallet og karakteren af problemer på uddannelsen, hvorvidt de er forbundne og i hvilken grad universitetet har igangsat tiltag med henblik på at løse problemerne. Det er ligeledes vurderet, om uddannelsen har tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsat udbydes på universitetet. 8

13 Der vurderes at være en række sammenhængende problemer på uddannelsen, som primært knytter sig til tilrettelæggelsen og kvalitetssikringen af uddannelsen, og som overordnet set betyder, at det ikke i tilstrækkelig grad sikres, at de studerende kan nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Problemerne drejer sig dels om det konkrete udbud af undervisning, om kompetenceprofilen og om fagelementernes læringsmål i studieordningen. Der er således ikke tilstrækkeligt præcise krav til den faglige progression på det samfundsfaglige område, og udbuddet af franskfaglige fagelementer herunder inden for det samfundsfaglige område har samtidig været relativt begrænset i praksis de seneste år. Dertil kommer, at kompetenceprofilen på enkelte punkter ikke i tilstrækkelig grad lever op til typebeskrivelsen for kandidatniveauet i kvalifikationsrammen. Samtidig vurderes det, at der ikke i tilstrækkelig grad er blevet taget hånd om problemerne på uddannelsen, selvom de i nogen grad er blevet identificeret af uddannelsesledelsen. I den forbindelse vurderes det, at universitetet ikke har anvendt dialogen med uddannelsens dimittender i kvalitetssikringen af uddannelsen, og at fakultetets system for ledelsesinformation ikke i tilstrækkelig grad har understøttet den løbende indsamling, analyse og anvendelse af relevant information om uddannelsen. Det vurderes dog, at universitetet har iværksat en række tiltag, der kan afhjælpe problemerne. For det første er studieordningen pt. under revision, og pr. 1. september 2012 vil der foreligge en ny kompetenceprofil, og fagelementernes læringsmål vil blive opdateret og inkludere en samfundsfaglig binding på et af kandidatuddannelsens frie emner. For det andet udbydes der fremover et fagelement pr. semester inden for hver af uddannelsens tre søjler (sprog, litteratur, og samfund). Det øgede udbud understøttes desuden af en ny undervisningsmodel, som tilgodeser de fagelementer, hvor der ikke er nok studerende til at gennemføre traditionel holdundervisning. Dertil kommer, at der aktuelt er opslået et professorat i fransk litteratur og kultur, og at instituttet forventer at opslå yderlige et lektorat inden for fransk sprog i løbet af Disse ansættelser vil kunne styrke den faglige bredde i forskningsmiljøet. Samtidig er kvalitetssikringssystemet på Det Humanistiske Fakultet herunder et nyt system for ledelsesinformation under løbende udvikling. Fakultetet forventer, at det er fuldt implementeret pr. 1. januar Desuden har uddannelsesledelsen til hensigt at nedsætte et ad-hoc udvalg, med det formål at evaluere de nævnte tiltag for kandidatuddannelsen i fransk. Dertil kommer, at studienævnet forventer at igangsætte en evaluering af de tværgående kandidatprofiler med henblik på at sikre det franskfaglige indhold i profilerne, og at uddannelsesledelsen arbejder med end mere formaliseret inddragelse af dialogen med uddannelsens dimittender i kvalitetssikringen af uddannelsen. På den baggrund vurderes det, at det inden for en periode på 1 år vil være muligt for universitetet at iværksætte og implementere tiltag, der kan rette op på problemerne. Samlet set vurderes det, at uddannelsen har tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsat udbydes på Københavns Universitet under den betinget positive akkrediterings varighed. 9

14 Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted København Sprog Dansk Hovedområde Det humanistiske hovedområde Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

15 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil En bachelor i Fransk sprog, litteratur og kultur: er i stand til at kommunikere i skrift og tale på fransk i både formelle og uformelle situationer, idet vedkommende er bevidst om de sproglige og kulturelle variationer, der findes inden for den fransktalende verden har et omfattende kendskab til den fransktalende verdens historie, litteratur, samfund og kultur og kan derfor naturligt begå sig i denne verden har en komparativ kulturforståelse: Danmark og Frankrig, Nord- og Sydeuropa er i stand til på kritisk og reflekteret vis at arbejde med forskellige videnskabelige metoder og teorier inden for litteratur-, sprog- og samfundsvidenskab kan formidle komplicerede problemstillinger, både selvstændigt og i teams, rettet mod forskellige typer publikum - og kan på denne baggrund varetage rådgivende, formidlende og pædagogiske funktioner inden for en række forskellige erhverv Kandidaten opnår gennem studiet af Fransk sprog, litteratur og kultur en række kompetencer. Sproglige kompetencer Kandidaten kan: (formidlingsmæssige) forstå fransk sikkert i skrift og tale kommunikere korrekt, veldisponeret og situationstilpasset, såvel skriftligt som mundtligt på fransk oversætte fra dansk til fransk og fra fransk til dansk Metasproglige kompetencer Kandidaten kan: (intersproglige) redegøre for forskelle mellem fransk og dansk udtryksmåde, såvel strukturelt (udtale og syntaks), som kommunikativt (analytiske) vurdere eksisterende oversættelsers kvaliteter og svagheder (intrasproglige) identificere og karakterisere de vigtigste parametre for sproglig variation inden for det fransktalende område anvende flere forskellige sprogvidenskabelige teorier og metoder i beskrivelsen og analysen af sproget og af dettes forankring i en kommunikativ kontekst Litterære kompetencer Kandidaten kan: (analytiske) anvende en teoretisk funderet tekstforståelse på læsning af fransksprogede tekster, såvel lyrik som narrative tekster og sagprosa, heri indgår at bruge sit kendskab til bl.a. fortælletekniske begreber og stilistiske og retoriske virkemidler anvende forskellige litteraturvidenskabelige metoder og teorier i analysen af teksterne (formidlingsmæssige) give en argumenteret og veldisponeret skriftlig fremstilling af sin analyse og fortolkning (historiske) redegøre for de vigtigste problemstillinger i den franske og frankofone litteratur fra realismen til vore dage og sætte analysen og fortolkningen ind i den relevante historiske og idéhistoriske kontekst 11

16 Kulturelle-samfundsfaglige kompetencer Kandidaten kan: (analytiske) forstå, beskrive og analysere det franske samfund med hensyn til dets idéhistoriske udvikling anvende sit kendskab til emner inden for det moderne Frankrigs og den moderne fransksprogede verdens samfundsforhold, f.eks. på det økonomiske, det sociale eller det politiske plan anvende en sociologisk teori og metode på et givent samfundsfagligt problem (historiske) identificere og placere en række vigtige elementer i den franske kultur- og idéhistorie (f.eks. protestantisme, katolicisme, oplysningstid, Revolutionen) anvende sin grundlæggende viden om Frankrig og den fransksprogede verden på det historiske plan Generelle kompetencer, der ikke er indbefattet af ovenstående Kandidaten kan desuden: (erkendelsesmæssige) placere faglige problemstillinger inden for sprogfagene i et større videnskabsteoretisk og -historisk perspektiv forholde sig analytisk og kritisk til egen og andres videnskabelige praksis (interpersonelle) (praktiske) anvende gruppearbejde som arbejdsform formidle arbejdsresultater i en hensigtsmæssig form til andre under hensyntagen til publikums og kommunikationskanalens art anvende elektroniske hjælpemidler i sit arbejde, f. eks. bibliografiske databaser, elektroniske korpora og søgeværktøjer, med henblik på selvstændigt at skaffe sig relevante informationer. (Studieordning for bacheloruddannelsen, Samlet ansøgning, s. 50ff) 12

17 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsen i Fransk giver kandidaterne en dybere indsigt i en række aspekter af fransk sprog og de fransktalende landes litteratur, historie og kulturforhold. Ved specialestudiet erhverver de studerende sig ekspertviden inden for et afgrænset fagområde og lærer at analysere, strukturere og formidle omfattende og komplicerede emner. Kandidaterne har Et grundigt kendskab til fransk sprog og til fransksprogede teksters stiltræk og genrer. En omfattende viden om den fransktalende verdens udvikling og historie og dermed om baggrunden for det franske sprogs status og stilling som globalt kommunikationsmiddel. Betydelig viden om den fransktalende verdens bidrag til kulturen i hele verden og dens forhold til Danmark og dansk kultur. Kandidaterne kan Frembringe velstrukturerede beskrivende og diskuterende tekster på et korrekt og varieret fransk og dansk, og udtrykke sig mundtligt på et nuanceret og korrekt fransk. Oversætte de fleste teksttyper fra dansk til fransk og fra fransk til dansk med sans for stilleje og betydningsmæssig præcision. Analysere og forstå komplekse tekster og fransksprogede budskaber i andre medier og redegøre for deres historie- og kulturspecifikke træk. Indsamle og selvstændigt bearbejde materiale om sprog-, kultur- og samfundsforhold. Kandidaterne vil i erhvervsmæssig sammenhæng kunne Udføre alle former for dokumentations- og udredningsarbejde på fransk. Skrive bøger og rapporter på baggrund af selvstændig research. Undervise i fransk, f.eks. på folkeskoler, gymnasier og seminarier, samt tilrettelægge og afholde kurser for erhvervslivet. Udføre sproglig rådgivning og alle former for oversættelse undtagen sådanne, som kræver translatørgodkendelse. Varetage krævende kulturformidlingsopgaver, informationsarbejde, eksportrådgivning og konsulentvirksomhed. Endelig kvalificerer kandidatuddannelsen til videreuddannelse, herunder ph.d.-uddannelsen. (Studieordning for bacheloruddannelsen, Samlet ansøgning, s. 76) 13

18 Bacheloruddannelsens struktur Modul Titel ECTS Sem. Modul I Introduktion 15 Modul II Sprog og tekster 15 Fagelement Sprogfærdighed og udtale 7,5 1. Fagelement Tekstanalyse, lyrik 7,5 Modul III Grammatik og sprogvidenskab 15 Modul IV Kultur og tekster 15 Fagelement Kultur- og idéhistorie 7,5 2. Fagelement Tekstanalyse, narrativ 7,5 Modul V Sprog og videnskabsteori 15 Fagelement Grammatik og oversættelse fransk-dansk 7,5 Fagelement Videnskabsteori 7,5 3. Modul VI Valgfag 15 Modul VII Litteratur og mundtlig formidling 15 Modul VIII Det moderne fransktalende samfund og skriftligt fransk, herunder oversættelse 15 dansk-fransk 4. Fagelement Samfundsfag 7,5 Fagelement Skriftligt fransk, herunder oversættelse dansk-fransk 7,5 Modul IX BA-projekt 15 Tilvalg Tilvalg (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af Dokumentationsrapport, s. 22f) 14

19 Kandidatuddannelsens struktur Kandidatuddannelsen i fransk uden profil Modul Titel ECTS Semester Tilvalg 15 Modul 1 Fransk sprog og litteratur på fransk i dag 15 Fagelement Moderne og nutidig litteratur på fransk 7,5 1. Fagelement Aktuel fransk sprogbrug og sprogbevidsthed 7,5 Tilvalg 15 Modul 2 Frit mundtligt emne Modul 3 Frit skriftligt emne 15 Modul 4 Frit emne Modul 6 Speciale Kandidatuddannelsen i fransk med gymnasierettet profil Modul Titel ECTS Semester Tilvalg 15 Modul 1 Fransk sprog og litteratur på fransk i dag 15 Fagelement Moderne og nutidig litteratur på fransk 7,5 1. Fagelement Aktuel fransk sprogbrug og sprogbevidsthed 7,5 Tilvalg Modul 2 Frit mundtligt emne 15 Modul 3 Frit skriftligt emne Modul 6 Speciale Kandidatuddannelsen i fransk med profil i Europas kulturelle identiteter Modul Titel ECTS Semester Modul 1 Fransk sprog og litteratur på fransk i dag 15 Fagelement Moderne og nutidig litteratur på fransk 7,5 Fagelement Aktuel fransk sprogbrug og sprogbevidsthed 7,5 1. Modul 7 Europæisk kulturhistorie. Oversigtskursus 15 Modul 2 Frit mundtligt emne 15 Modul 10 Europæisk kulturhistorie. Emnekursus Modul 3 Frit skriftligt emne 15 Modul 4 Frit emne Modul 6 Speciale Kandidatuddannelsen i fransk med profil i oversættelse og formidling Modul Titel ECTS Semester Modul 1 Fransk sprog og litteratur på fransk i dag 15 Fagelement Moderne og nutidig litteratur på fransk 7,5 Fagelement Aktuel fransk sprogbrug og sprogbevidsthed 7,5 1. Modul 9 Oversættelse i teori og praksis 15 Modul 2 Frit mundtligt emne 15 Modul 10 Særligt studeret emne/område inden for oversættelsesstudier Modul 3 Frit skriftligt emne 15 Modul 4 Frit emne Modul 6 Speciale (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af Samlet ansøgning, s ) 15

20 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder kun for bacheloruddannelsen På besøget på uddannelsen blev det forhold, at relativt på studerende fortsætter på kandidatuddannelsen i fransk, diskuteret. Af uddannelsens grundoplysninger for 2010 fremgår det, at kandidatuddannelsen i fransk kun optog 9 studerende, selvom der samme år blev uddannet 22 bachelorer i fransk. På besøget fremhævede de studerende f.eks. cand.ling.merc. i fransk på CBS eller sprogpsykologi som alternativer men der blev også givet eksempler på, at studerende stopper efter bacheloruddannelsen, fordi de har nået et tilstrækkeligt sprogligt niveau til at finde beskæftigelse. Underviserne anså det som et problem, at flere studerende læser videre på en anden uddannelse end fransk, og at der er et ønske om at fastholde dem på uddannelsen. I den supplerende dokumentation modtaget 10. oktober 2011 skriver universitetet: Det forhold at i gennemsnit lige under halvdelen af de færdiguddannede BA'ere fortsætter på KA i Fransk er ikke nødvendigvis et kvalitetsproblem. Det er vores fornemmelse, at en del studerende vælger enten at finde erhvervsarbejde på baggrund af deres BA eller at gå videre med andre fag på KA-uddannelsen måske i lyset af, at der ikke længere er den store efterspørgsel efter kandidater i fransk i f.eks. gymnasieskolen. Da det kun er vores fornemmelse, agter vi at undersøge dette forhold. Instituttet har lagt et stort arbejde i at registrere de studerendes studieforløb i vor egen database. Det har netop været målet også at følge de studerende efter de forlader studiet (Supplerende dokumentation modtaget 10. oktober 2011). Det fremgik imidlertid ikke af besøget, hvordan ledelsen har brugt de indsamlede informationer til at følge op på de studerende, som ikke fortsætter på kandidatuddannelsen, og akkrediteringspanelet bemærker, at institutionen aktuelt ikke er i løbende dialog med aftagerne af de dimittender, der ikke fortsætter på kandidatuddannelsen i fransk. Det kunne f.eks. være studielederne fra de mest relevante kandidatuddannelser. Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at franskuddannelsen aktuelt er under revurdering for at tilpasse den til behovet på arbejdsmarkedet: Franskuddannelserne blev for ca. 8 år siden opbygget og overordnet set konciperet ud fra en forudsætning om, at en relativ stor andel af de studerende enten skulle undervise i fransk på allerhøjeste niveau og/eller følge forskervejen. De sproglige og i særdeleshed lingvistiske discipliner blev vægtet højt og således har en række kandidater faktisk afsluttet deres uddannelse med meget høje sproglige/lingvistiske kompetencer og er fortsat direkte i et ph.d.-forløb. Set i dette perspektiv har resultatet modsvaret intentionerne. I de seneste år er det imidlertid kommet til at stå klart, at denne opbygning af uddannelsen ikke modsvarer aktuelle behov på arbejdsmarkedet. En konsekvens heraf er, at franskuddannelserne i øjeblikket revurderes (Dokumentationsrapport, s. 28). Universitetet har beskrevet, hvordan aftagerpanelet på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, der er fælles for uddannelserne på instituttet herunder engelsk og spansk, indgår i arbejdet med at revurdere franskuddannelsen. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at aftagerpanelet har eksisteret siden september 2007 og at medlemmerne udvælges dels efter faglighed, dels efter kendskab til arbejdsmarkedets forventninger til fagenes kandidater. Formålet med aftagerpanelet er, ved de to faste årlige møder først og fremmest gennem dialog med universitetet, at sikre uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet. Af- 16

21 tagerpanelet skal derfor inddrages ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser. Desuden kan aftagerpanelet afgive udtalelse og stille forslag til universitetet om alle spørgsmål, der vedrører uddannelsesområdet, se bilag 2. Siden seneste akkreditering i 2008 har der ikke været behov for formelle høringer hos panelet, men der er blevet lagt gradvist op til arbejdet med nye bachelorstudieordninger, som forventes at være klar til ikrafttrædelse 1. september Ved et møde med panelet den 21. januar 2009 var hovedpunktet på dagsordenen skønlitteraturens placering i instituttets uddannelser (dagsorden vedlagt som bilag 3.) Mødet havde karakter af en uformel indledende diskussion og blev derfor ikke refereret. Ved møde med panelet den 17. oktober 2010 var hovedpunktet de sproglige kompetencer i uddannelserne (referat vedlagt som bilag 4). I forbindelse med processen for udarbejdelse af ny bachelorstudieordninger til ikrafttræden september 2012 er der i foråret 2011 indledt et forløb med individuelle interviews med medlemmerne af studienævnets aftagerpanel, se bilag 5 (Dokumentationsrapport, s. 4). Det fremgår af Bilag 1, at følgende aftagere er repræsenterede i aftagerpanelet hvoraf f.eks. repræsentanten fra DEA har en baggrund inden for fransk: Generalsekretær, Det Danske Kulturinstitut Rektor, Hjørring Gymnasium og HF-kursus Forlagsredaktør Communication Consultant, Danske Bank Centerchef Kunststyrelsen, Litteraturcentret HR-konsulent, Mærsk Line Rektor Tårnby Gymnasium og HF EU-konsulent/EU Advisor, DEA Indehaver, Khoby Komms Fuldmægtig, Personalekontoret, Udenrigsministeriet Redaktør, Det Danske Sprog og Litteraturselskab Rektor, hhx, Handelsskolen København Nord Det fremgår af Bilag 5, at der er gennemført interviews med tre af aftagerpanelets medlemmer, og at de resterende medlemmer vil blive interviewet i løbet af På mødet med ledelsen blev de individuelle interviews diskuteret. Heraf fremgik det, at man havde valgt denne metode, da det havde vist sig at være vanskeligt at samle hele panelet i praksis. Akkrediteringspanelet bemærker, at det fremgår af ovenstående, at der skal afholdes to møder om året. I praksis har det vist sig, at det siden januar 2009 kun har været muligt at gennemføre to møder. Akkrediteringspanelet anerkender, at de individuelle interviews kan udgøre en midlertidig løsning, som gør det muligt at komme i dybden med nogle emner men det bemærkes samtidig, at det ikke giver de samme muligheder for mere tværgående diskussioner af uddannelserne. Det fremgik samtidig af besøget på uddannelsen, at dialogen med aftagerpanelet havde været et vigtigt input i forhold til revisionen af studieordningerne for instituttets kandidatuddannelser og i forbindelse med den aktuelle revision af studieordningerne for instituttets bacheloruddannelser. Som et konkret eksempel blev det fremhævet, at dialogen med aftagerpanelet havde ført til en understregning af, at franskuddannelsen ikke måtte gå på kompromis med de sproglige kompetencer i forhold til f.eks. en kulturformidlende profil. Det fremgår samtidig af dokumentationsrapporten, at der udover aftagerpanelet primært er fokus på at have dialog med gymnasierektorerne, som gennem Gymnasieskolernes Rektorforening altid høres i forbindelse med nye studieordninger på samme måde som censorformandskabet. På besøget på uddannelsen blev den årlige Frankofonidag også nævnt som et eksempel på, at uddannelsen er i dialog med aftagere og dimittender. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at institutionen er i løbende dialog med aftagerpaneler og aftagere. Det bemærkes, at universitetet ikke har fundet en hensigtsmæssig praksis i forhold til at nå målsætningen om at afholde to møder om året, men at studieledelsen samtidig har arbejdet aktivt for at opretholde en løbende dialog med aftagerpanelet i form af individuelle interviews. 17

22 Akkrediteringspanelet vurderer samtidig, at dialogen anvendes i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet primært i forhold til en generel prioritering af kompetenceprofilen for instituttets uddannelser, men også i forhold til det konkrete arbejde med at udvikle studieordningerne. Dialog med dimittender Gælder kun for bacheloruddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at Fransk alumneforening har også stået bag arrangementet Franskfaget i krise? i januar 2010, hvor en studerende, formanden for Fransklærerforeningen, den daværende direktør af Learning Lab på CBS og professoren i romansk filologi ved ENGEROM gav sit bud på, hvordan franskfaget bør tegne sig i fremtiden. Arrangementet var særdeles velbesøgt med langt over 100 deltagere, som blandt andet talte aftagerpanelerne, studerende og alumner, og der var en livlig diskussion blandt deltagerne om styrker og svagheder i franskuddannelserne, blandt andet set i lyset af aftagerpanelernes og samfundets behov (Dokumentationsrapport, s. 5). I den supplerende dokumentation modtaget 30. november har universitetet uddybet indholdet og processen omkring arrangementet: Selvom der var bred enighed om, at rekrutteringsproblemerne på universitetet i høj grad hænger sammen med situationen længere nede i uddannelsessystemet, var det helt klart at fastholdelse af de studerende også udgør en udfordring for faget. En egentlig fastholdelsesstrategi for franskstuderende på universiteterne er således vigtig og på denne baggrund blev nye tiltag i forbindelse med studiereformer central. Et gennemgående ønske var at opruste inden for sprogindlæring. Størstedelen af fagets undervisere samt engagerede studerende deltog i arrangementet, heriblandt studienævnsrepræsentant, fagudvalgets medlemmer (både undervisere og studerende) og fagets daværende professor, Lene Schøsler og disse bidrog til at sikre at udbyttet af mødet nåede videre i systemet. Dette viser sig i den netop udviklede nye BA-studieordning, hvor praksisfeltet er udviklet således at den praktiske dimension i sprogindlæringen styrkes og den teoretiske dimension nedtones, men da det samtidig fremgik klart af samtlige oplæg, at den grammatiske dimension var vigtig og uomgængelig for sprogindlæring på et højere et niveau, er tyngden af grammatik bevaret. Således er sprogsøjlen styrket med praktisk sprog med obligatorisk fremmøde på de tre første semestre og der er lagt op til en inkorporering af grammatik og sprogteori på et mere brugs- og funktionelt baseret niveau. Ordningen er diskuteret med repræsentanter fra de studerende, som har udtrykt stor tilfredshed og glæde over de nye tiltag (Supplerende dokumentation modtaget 30. november 2011, s. 1). Akkrediteringspanelet vurderer, at der på denne måde har været dialog om uddannelsen med de bachelordimittender, der er fortsat på kandidatuddannelsen i fransk, og at der derudover kan siges at være en løbende dialog med dem gennem undervisning og vejledning. Det fremgår imidlertid jf. ovenstående at tallene for fuldførte grader og optaget på kandidatuddannelsen, at det i 2010 var under halvdelen af bachelordimittenderne, der fortsatte på kandidatuddannelsen i fransk samme år. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der er en betydelig del af bachelordimittenderne, der ikke er fortsat på kandidatuddannelsen i fransk i 2010, og at institutionen aktuelt ikke er i løbende dialog med disse dimittender, selvom der jf. ovenstående kan siges at være behov for at vide mere om, hvorfor de ikke fortsætter. Akkrediteringspanelet bemærker i den sammenhæng, at det er usikkert, om de bachelordimittender, der ikke fortsætter på kandidatuddannelsen, har deltaget i alumneforeningens arrangementer. Gælder kun for kandidatuddannelsen Det fremgik af mødet på uddannelsen, at der ikke har været gennemført en dimittendundersøgelse siden Humanistundersøgelsen i 2007, som dækkede dimittender i perioden På mødet med ledelsen blev det desuden pointeret, at der ikke er konkret planer om at gennemføre en ny dimittendundersøgelse i den nærmeste fremtid. Dialogen med kandidatuddannelsens dimittender foregår primært gennem Fransk Alumneforening, som har ca. 80 medlemmer, og som er organiseret under Københavns Universitets alumneordning, KUBULUS: Franskfaget er i løbende dialog med dimittenderne gennem dette forum, hvor flere af lærerne er repræsenteret gennem en række bestyrelsesposter eller som menige medlemmer, der løbende deltager i foreningens 18

23 arrangementer. Fransk alumneforening er en meget aktiv forening, der afholder omkring 8-10 årlige arrangementer/møder, hvoraf især skal nævnes det årlige erhvervsarrangement, hvor nuværende og tidligere studerende møder en række færdige kandidater med jobs inden for forskellige områder og sektorer, blandt andet undervisningsbranchen/gymnasieskolen, det private erhvervsliv, HR-sektoren, uddannelsessektoren m.v. I november 2010 blev erhvervsarrangementet afviklet som en netværksmiddag, hvor 10 studerende fik mulighed for at diskutere karriereplaner og -muligheder med 10 cand.mag.er i fransk, der alle er fuldtidsbeskæftigede. Ved disse arrangementer er repræsentanterne fra franskfaget i dialog med dimittenderne om overgangen fra studium til arbejdsmarked (f.eks. væsentlige kompetencer fra uddannelsen, eventuelt manglende kvalifikationer o.s.v.) samt forslag til justeringer/ændringer i uddannelsens struktur og indhold i lyset af dimittendernes studieerfaringer og erfaringer på arbejdsmarkedet (Dokumentationsrapport, s. 4f). Det fremgår yderligere, at alumneforeningen jf. ovenstående stod bag arrangementet Franskfaget i krise?, og universitetet pointerer i den supplerende dokumentation modtaget 30. november 2011, at kandidatuddannelsen ikke [har] været genstand for samme diskussion [som bacheloruddannelsen], da der umiddelbart synes at være tilfredshed med de mulige profiler og specialiseringer, den nuværende struktur tilbyder (Supplerende dokumentation modtaget 30. november 2011). På besøget blev dialogen mellem uddannelsens ledelse og alumneforeningen uddybet. Her fremgik det, at det primært er uddannelsens undervisere, som er i løbende dialog med dimittenderne, og at det giver dem en indsigt i dimittendernes karriereforløb. Uddannelsens ledelse og studienævnet bliver ikke direkte involveret eller informeret omkring dialogen med alumneforeningen. Af den supplerende dokumentation modtaget 8. marts fremgår det yderligere, at fagkoordinatoren for fransk den 28. februar kontaktede alumneforeningen med et spørgsmål om at få lagt en fast ramme om udvekslingen af faglige erfaringer. Foreningen har svaret bekræftende, at man meget gerne vil indgå i en mere formel dialog, og at man allerede kan se nogle af foreningens planlagte aktiviteter, som en del af dette (Supplerende dokumentation modtaget 8. marts). Det fremgår af den vedlagte mailkorrespondance (Bilag 4 til den supplerende dokumentation), at der bl.a. er planer om at gennemføre et arrangement som opfølgning på Franskfaget i krise?, der blev afholdt i Det er akkrediteringspanelets vurdering, at selvom der er en løbende dialog med dimittenderne gennem alumneforeningen, så er det ikke dokumenteret, at dialogen er blevet anvendt systematisk til sikring og udvikling af kandidatuddannelsens relevans og kvalitet på studienævnsniveau. Akkrediteringspanelet bemærker dog samtidig positivt, at alumneforeningen udgør et godt netværk og spiller en vigtig rolle i skabelsen af sammenhæng mellem uddannelsen og arbejdsmarkedet generelt, samt at den har stor værdi for såvel undervisere som studerende og dimittender. Akkrediteringspanelet bemærker yderligere positivt, at det fremgår af den supplerende dokumentation modtaget 8. marts, at alumneforeningen ønsker at indgå i en mere formel dialog omkring udviklingen af kandidatuddannelsen i fransk. Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet har vist beskæftigelsessituationen for bachelordimittenderne i fransk sprog og kultur i nedenstående tabel, som bygger på den tidligere Universitets- og Bygningsstyrelses tal for nyuddannedes aktivitet 4-19 måneder efter fuldførelse: (Dokumentationsrapport, s. 6) 19

24 Det fremgår af tabellen at over 90 % af bachelordimittenderne fortsætter i enten videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet for alle tre år. Akkrediteringspanelet bemærker på den baggrund, at bachelordimittenderne finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige bachelordimittender fra samme hovedområde. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet har vist beskæftigelsessituationen for dimittenderne fra kandidatuddannelsen i fransk i nedenstående tabel, som bygger på den tidligere Universitets- og Bygningsstyrelses tal for nyuddannedes aktivitet 4-19 måneder efter fuldførelse: (Dokumentationsrapport, s. 6) Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at der ikke er registreret ledige dimittender for årgang 2007 og Det fremgår samtidig, at institutionen har en række tiltag, som skal sikre dimittendernes beskæftigelsessituation. Udover arbejdet i alumneforeningen, som er beskrevet ovenfor, og hvor de nuværende studerende også deltager, fremgår det yderligere af dokumentationsrapporten, at der På Institut for Engelsk, Germansk og Romansk er [ ] blevet iværksat et mentorprogram, der i lighed med alumneforeningen sorterer under KUBULUS, der har et professionelt mentorprogram. Formålet hermed, er at bygge bro mellem universitet og erhvervslivet, idet den studerende (mentee) skal spejle sig i den færdige kandidats (mentors) karriereerfaring. På institutniveau er der udarbejdet en mentorbrochure på baggrund af materiale fra KUBU- LUS (se bilag 8), der informerer den studerende om indholdet i et mentorforløb, blandt andet om, hvordan der opnås kontakt til en mentor, og hvordan mentorforløbet kan tilrettelægges optimalt (Dokumentationsrapport, s. 5). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Relevant beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Det fremgår af uddannelsens grundoplysninger, at en relativt høj andel af bachelordimittenderne jf. ovenstående fortsætter i beskæftigelse eller på en anden kandidatuddannelse end fransk, men at institutionen ikke er i løbende dialog med aftagerne af disse dimittender f.eks. studielederne fra de mest relevante uddannelser. Universitetet har dog foretaget en registerkørsel hos Danmarks Statistik, som dækker årene (Bilag 10), og som også dækker de bachelordimittender, der ikke er fortsat på en kandidatuddannelse. Af beskæftigelsesfordelingen, som fremgår af side 148 i den samlede ansøgning fremgår bl.a., at 16 ud af de 30 bachelordimittender fra , som ikke fortsatte på en kandidatuddannelse, var i beskæftigelse. 14 var uden for arbejdsstyrken. Det fremgår samtidig, at dem, der kom i arbejde, fandt beskæftigelse inden for f.eks. uddannelsessektoren (5 personer) eller liberale og administrative tjenesteydelser. Af de 5 personer, der fandt beskæftigelse inden for undervisningssektoren, blev 4 ansat i folkeskolen (Samlet ansøgning, s. 145). Akkrediteringspanelet vurderer på det foreliggende grundlag, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, om den rela- 20

25 tivt høje andel af bachelordimittenderne, som ikke er fortsat på kandidatuddannelsen i fransk, har fundet relevant beskæftigelse eller er fortsat på en relevant uddannelse. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at institutionen jf. ovenstående planlægger at iværksætte en undersøgelse af dette forhold. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet anvender bl.a. Humanistundersøgelsen, som dækker kandidater i perioden til at vise dimittendernes beskæftigelsesområder: Af de erhvervsaktive er de fleste (51 %) ansat i inden for den private sektor, hvorefter kommer 36 %, der er ansat inden for staten. Her underviser i alt 46 % i gymnasieskolen, mens 12 % beskæftiger sig med anden undervisning. Hertil kommer 4 %, der beskæftiger sig med undervisning på anden videregående uddannelsesinstitution. Inden for staten er en forholdsmæssig stor del af kandidaterne beskæftigede med kommunikation (31 %). (Dokumentationsrapport, s. 7). Derudover har universitetet foretaget en registerkørsel hos Danmarks Statistik, som dækker årene (Bilag 10): Det fremgår af dette udtræk, at 72 % af kandidaterne (svarende til i alt 33 personer ud af 46) var i beskæftigelse i den omhandlede periode. Heraf fandt 45,5 % [15 personer] beskæftigelse inden for undervisningssektoren. (Dokumentationsrapport, s. 7). Det fremgår yderligere af bilaget, at 7 af de 15 dimittender fra , der fandt beskæftigelse i undervisningssektoren fik job i folkeskolen (Samlet ansøgning, s. 143). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at dimittenderne, som er fortsat på kandidatuddannelsen i fransk finder relevant beskæftigelse, men det bemærkes, at registerkørslen fra Danmarks Statistik viser, at ca. 20 % af de beskæftigede dimittender fra underviste på grundskoleniveau (7 ud af 33 personer). Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Akkrediteringspanelet vurderer, at ca. halvdelen af bachelordimittenderne i et af de opgjorte år ikke fortsætter på kandidatuddannelsen i fransk, og at universitetet aktuelt ikke har undersøgt, hvor de fortsætter hen eller årsagerne til, at de vælger kandidatuddannelsen fra. Akkrediteringspanelet vurderer, at den manglende dialog med disse dimittender og med deres aftagere samtidig medfører, at det er uklart, om de har fundet relevant beskæftigelse eller uddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer yderligere, at universitetet gennemfører en løbende dialog med relevante aftagere primært gennem instituttets aftagerpanel, og at denne dialog har været anvendt i udviklingen af den kommende studieordning for bacheloruddannelsen. Dertil kommer, at akkrediteringspanelet vurderer, at bachelordimittenderne finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau som hovedområdet. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er en løbende dialog med uddannelsens dimittender gennem alumneforeningen, men at denne dialog ikke er blevet anvendt tilstrækkeligt systematisk til sikring og udvikling af kandidatuddannelsens relevans og kvalitet. Det er samtidig vurderingen, at universitetet gennemfører en løbende dialog med relevante aftagere primært gennem instituttets aftagerpanel, og at denne dialog har været anvendt i udviklingen af den seneste studieordning for kandidatuddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer yderligere, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde, samt at der er tale om relevant beskæftigelse. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 4-7 Bilag 01 Liste over aftagerpanelets medlemmer Bilag 02 Prodekanens brev til medlemmer af aftagerpaneler Bilag 03 Dagsorden til møde i aftagerpanel 21. januar 2001 Bilag 04 Referat af møde med aftagerpanelet den 17. november 2010 Bilag 05 Aftagerinterview Bilag 06 Høringsbrev vedrørende studieordningen for KA-uddannelsen 21

26 Bilag 07 Censorformandskabets høringssvar om KA-studieordningen Bilag 08 Informationspjece om karrierementor Bilag 09 Det Humanistiske Fakultets udtræk af Humanistundersøgelsen Fransk Bilag 10 Humanisters beskæftigelse Fransk - tal fra Danmarks Statistik Supplerende dokumentation modtaget 10. oktober 2011 Supplerende dokumentation modtaget 30. november 2011 Supplerende dokumentation modtaget 8. marts

27 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at bachelor- og kandidatuddannelsen i fransk på Københavns Universitet bygger på tre akademiske discipliner: sprogforskning, litteraturforskning og historisk/samfundsvidenskabelig forskning. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at Lene Schøsler fra oktober 2011 ikke længere er ansat som professor ved franskuddannelsen. I den forbindelse fremgår det af den supplerende dokumentation, at instituttet Som led i fakultetets professorplan har besluttet, at opslå et professorat i Fransk med fokus på litteratur/kultur, hvilket vil føre til en yderligere styrkelse af det allerede høje forskningsniveau i Franskgruppen (Supplerende dokumentation modtaget 10. oktober 2011). Det fremgår yderligere af den supplerende dokumentation modtaget 8. marts, at professoratet er under besættelse, og at instituttet desuden planlægger at opslå et lektorat inden for fransk sprog i løbet af Aktuelt består forskningsmiljøet bag franskuddannelsen af følgende VIP: Boris Wiseman lektor, kultur, historie og samfundsforhold Anita Berit Hansen lektor, sprog og sociolingvistik Jørn Boisen lektor, litteratur, idéhistorie og historie Carsten Meiner lektor, kultur, idéhistorie, historie Kirsten A. Jeppesen Kragh post.doc., sprog, grammatik Jan Lindschouw post.doc., sprog, grammatik (Ulrik Schmidt, kultur post.doc. ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab) (Jonatan Leer, kultur ph.d.-studerende ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk) Universitetet bemærker desuden, at bemandingen på franskuddannelserne har ændret karakter i løbet af årene Tre lektorer samt en tidsbegrænset lektorvikar og en videnskabelig assistent er ikke længere tilknyttet uddannelsen som fastansat. Et lektorat inden for aktuelle franske samfundsforhold og frankofoni er efterfølgende blevet besat, imens de øvrige stillinger på grund af instituttets økonomiske situation ikke er blevet genopslået. En ph.d. er blevet uddannet, to er aktuelt under uddannelse, og disse indgår som forskningskapaciteter i den udstrækning deres øvrige forpligtelser som stipendiater muliggør det. Herudover har faget to postdoc.-stipendiater (Kirsten Kragh og Jan Lindschouw) ansat, der begge, ud over deres forskningsforpligtelser, varetager administrative og undervisningsmæssige opgaver (Dokumentationsrapports, s. 8). 23

28 Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at der med afgangen af professor Lene Schøsler, som er sprogforsker, og med det kommende professorat, som ligger inden for kultur/litteratur-området, kun vil være én fastansat VIP til at varetage forskningen inden for sprogområdet, som dog aktuelt er suppleret af to eksternt finansierede post.doc.-stillinger. Det bemærkes i den forbindelse på baggrund af besøget på uddannelsen, at der kun i mindre grad kan siges at være forskningsmæssig dækning for moderne fransk sprogbrug, som indgår i bacheloruddannelsens modul 8 og kandidatuddannelsens modul 1. Akkrediteringspanelet bemærker samtidig, at der er tale om et relativt lille miljø med to midlertidige post.doc.-ansættelser, der samlet set skal dække et bredt udsnit af fagområder inden for fransk sprog, litteratur og kultur (samfundsfaglige og historiske emner). Forskningsmiljøets størrelse kan på den måde medføre en vis sårbarhed i forhold til undervisningsudbuddet på bachelor- og kandidatuddannelsen. Sammenhængen mellem forskningsområderne og uddannelsens fagelementer for hhv. bachelor- og kandidatuddannelsen uddybes i skemaerne og vurderes nedenfor. Gælder kun for bacheloruddannelsen Af nedenstående skema fremgår det, hvordan bacheloruddannelsens fagelementer dækkes af VIP ernes forskningsområder. Det bemærkes, at de VIP er, der ikke længere er ansat på instituttet, ikke fremgår af skemaet. Studieordningen for grunduddannelsen på BA-niveau i fransk sprog, litterarur og kultur 2005-ordningen Modul Forskningsområde VIP er Modul 1: Introduktion Den fransktalende verdens historie, bibliografisk metode, tekstlingvistik, Lektorer: Anita Berit Hansen, Boris Wisemann Post.doc.: Jan Lindschouw, Kirsten Kragh sætningsanalyse. Modul 2: Sprog og tekster Fonetik, tekstteori. Lektorer: Anita Berit Hansen, Jørn Boisen, Carsten Meiner Post.doc.: Jan Lindschouw, Kirsten Kragh Modul 3: Grammatik og sprogvidenskab Standardsprog, sociolingvistik, pragmatik, sproglig høflighed. Lektorer: Anita Berit Hansen Post.doc.: Jan Lindschouw, Kirsten Kragh Modul 4: Kultur og tekster Kulturhistorie, idehistorie, narratologi. Lektorer: Jørn Boisen, Boris Wisemann, Carsten Meiner Ph.d.-stipendiater: Ulrik Schmidt Modul 5: Sprog og Videnskabsteori Oversættelsesteori- og praksis, sætningsanalyse, videnskabsteori og forskningsmetodologi Lektorer: Anita Berit Hansen, Jørn Boisen Post.doc.: Jan Lindschouw, Kirsten Kragh Modul 6: Valgfag Alle franskfagets områder. Alle fagets VIP Modul 7: Litteratur og mundt- Litteraturhistorie, værkteori, formidlings- Lektorer: Jørn Boisen, Carsten Meiner lig formidling Modul 8: Det moderne fransktalende samfund og skriftlig fransk, herunder oversættelse dansk fransk teori- og praksis. Fransk politisk historie, samfundsteori, sociologi, oversættelsesteori. Modul 9: BA-projekt Alle franskfagets forskningsområder Alle fagets VIP (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af Dokumentationsrapporten, s. 9f) Ph.d.-stipendiater: Ulrik Schmidt Lektorer: Anita Berit Hansen, Boris Wisemann Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående skema, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til bacheloruddannelsen i fransk sprog, litteratur og kultur og udannelsens fagelementer. De centrale fagområder vurderes således at være dækket af forskningsområderne for en eller flere VIP. Akkrediteringspanelet bemærker dog jf. ovenstående, at der ikke er tilstrækkelig forskningsmæssig dækning for moderne fransk sprogbrug, som indgår i modul 8. Akkrediteringspanelet vurderer samtidig, at den kommende studieordning ikke tilfører nye fagområder til uddannelsen, som ikke allerede er dækket af ovenstående. Gælder kun for kandidatuddannelsen Af nedenstående tabel fremgår det, hvordan kandidatuddannelsens fagelementer dækkes af VIP ernes forskningsområder. Det bemærkes, at de VIP er, der ikke længere er ansat på instituttet, ikke fremgår af skemaet. Studieordningen for kandidatuddannelsen i fransk 2008-ordningen Modul Forskningsområde VIP er Modul 1: Fransk sprog og Litteraturteori, fransk litteraturhistorie, variationslingvi- Lektorer: Anita Berit Hansen, Carsten 24

29 litteratur på fransk i dag samt aktuel sprogbrug og sprogbevidsthed stik, sociolingvistik. Modul 2: Frit mundtligt emne Alle franskfagets forskningsområder Alle fagets VIP Modul 3: Frit skriftligt emne Alle franskfagets forskningsområder Alle fagets VIP Modul 4: Frit emne Alle franskfagets forskningsområder Alle fagets VIP Modul 6: Speciale Alle franskfagets forskningsområder Alle fagets VIP Modul 7: Europæisk kulturhistorie. Oversigtskursus Modul 8: Europæisk kulturhistorie (Emnekursus) Kulturhistoriografi, ide- og mentalitetshistorie, identitetsteori. Kulturhistoriografi, ide- og mentalitetshistorie, identitetsteori. Meiner, Boris Wiseman, Jørn Boisen, Ph.d.-stipendiater: Ulrik Schmidt Post.doc.: Jan Lindschouw, Kirsten Kragh Lektorer: Jørn Boisen, Boris Wiseman, Carsten Meiner Ph.d.-stipendiater: Jonatan Leer Lektorer: Jørn Boisen, Boris Wiseman, Carsten Meiner Ph.d.-stipendiater: Jonatan Leer Modul 9: Oversættelse i teori Oversættelsesteori og praksis Lektorer: Anita Berit Hansen og praksis Modul 10: Særligt studeret område inden for oversættelsesstudier Oversættelsesteori og praksis Lektorer: Anita Berit Hansen (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af Dokumentationsrapporten, s. 10f) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående skema, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til kandidatuddannelsen i fransk og uddannelsens fagelementer. Akkrediteringspanelet bemærker i den forbindelse på baggrund af besøget, at det især er på kandidatuddannelsen, at sårbarheden i forskningsmiljøet kommer til udtryk. På besøget blev udbuddet af franskfaglige fagelementer i modul 2, 3 og 4 diskuteret, og her fremgik det, at der kun udbydes et begrænset antal franskfaglige fagelementer på kandidatuddannelsen. Akkrediteringspanelet bemærker yderligere, at der jf. ovenstående ikke er tilstrækkelig forskningsmæssig dækning for moderne fransk sprogbrug, som indgår i modul 1. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at instituttet har gennemført en revision af kandidatstudieordningerne, som har medført en række profilfag, som er fælles for flere uddannelser på instituttet f.eks. inden for oversættelse eller europæisk kulturhistorie, og som betyder, at forskningsdækningen inden for disse fagområder varetages af et bredere forskningsmiljø, der går på tværs af faggrænserne på instituttet. Forskningens samvirke med praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det fremgår ikke af dokumentationsrapporten, at forskningsmiljøet er specielt praksis- eller professionsrettet, men universitetet har givet en række eksempler på, hvordan forskningsmiljøet tager udgangspunkt i praksis f.eks. inden for socio- og variationslingvistik. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at forskningen samvirker med praksis i det omfang, det er relevant. Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at tilrettelæggelsen af uddannelsen foregår på flere niveauer: a) Studienævnet: Studienævnet ved ENGEROM består af fem VIP og fem studenterrepræsentanter, der tilsammen repræsenterer instituttets uddannelser. Franskfaget har i perioden været repræsenteret ved lektor Jørn Boisen og post.doc Kirsten Kragh (Jørn Boisen i hele perioden og Kirsten Kragh i perioden fra februar 2010). Studienævnet varetager ikke mindst spørgsmål om uddannelsernes struktur og indhold. De principielle beslutninger angående uddannelsernes ændringer tages således i nævnet, inden anmodninger om godkendelse sendes til fakultetsadministrationen. b) Ad-hocudvalg under Studienævnet: Studienævnet kan løbende nedsætte ad hoc-udvalg til udførelse af særlige arbejdsopgaver og altså med specifikke kommissorier. Dette var tilfældet, da franskfagets KAuddannelse blev forberedt i 2007 (med implementering i 2008). Aktuelt har Studienævnet nedsat en arbejdsgruppe, bestående af studienævnsformanden, en VIP fra nævnet (fra fransk), to studenterrepræsentanter fra nævnet samt studielederen og en VIP udefra, som skal styre den proces, der skal føre til nye studieordninger på instituttet. Arbejdsgruppen skal stå i spidsen for indførelsen af de nye 25

30 studieordninger på instituttet, idet studienævnet har besluttet, at BA-uddannelsen i fransk sammen med fire andre skal revideres, og at en ny studieordning skal implementeres fra september c) Fagets kursuskoordinatorer: Franskfagets VIP tilrettelægger indholdet af uddannelsens enkelte fagmoduler og i de tilfælde, hvor undervisningen foretages af D-VIP, har disse ansvaret for at kvalitetssikre det faglige indhold i samarbejde med underviseren. d) Fagets fagkoordinator: Franskstudiets fagkoordinator har ansvaret for, at lærerforsamlingen indkaldes til jævnlige møder med henblik på blandt andet at sikre gensidig information om tilrettelæggelsen af de enkelte fagmoduler. Ligeledes er fagkoordinatoren bindeleddet mellem studieleder og faggruppe, og har således det daglige ansvar for at nye beslutninger vedrørende uddannelsernes indhold videreformidles til underviserne og diskuteres i passende fora. e) Studielederen: Instituttets studieleder er ikke tilknyttet franskfaget, men repræsenterer det samlede instituts uddannelser. Det påhviler studielederen at planlægge undervisningen og at sikre, at nye krav/tiltag/lovændringer, der vedrører uddannelsernes tilrettelæggelse formidles til studienævnet og/eller implementeres direkte. Studielederens ansvar er således det formelle, medens den reelle tilrettelæggelse foregår decentralt (Dokumentationsrapport, s. 12). Det fremgår yderligere, at følgende VIP er er kursuskoordinatorer for bachelor- og kandidatuddannelsen i fransk: Anita Berit Hansen, ansvarlig for tilrettelæggelsen af kurser inden for fransk sprog Jørn Boisen, ansvarlig for tilrettelæggelsen af kurser inden for fransksproget litteratur Boris Wiseman, ansvarlig for tilrettelæggelsen af kurser inden for fransksproget kultur og samfundsforhold. På besøget på uddannelsen blev fagkoordinatorens rolle diskuteret, og det fremgik blandt andet, at der i praksis var uklarhed omkring kommissoriet, hvilket beskrives yderligere under kriterium 5. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at funktionen aktuelt varetages af en eksternt finansieret post.doc. med midlertidig ansættelse, som samtidig sidder i studienævnet. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af tilrettelæggernes CV er og publikationslister, der fremgår af universitetets hjemmeside, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. Det bemærkes dog samtidig jf. ovenstående, at der er tale om et relativt lille og sårbart forskningsmiljø med to midlertidige ansættelser, som også har et stort studieadministrativt ansvar for uddannelsens tilrettelæggelse. VIP/DVIP-ratio Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet anfører i dokumentationsrapporten, at Undervisningen på franskstudiet er tilrettelagt, således at samtlige fastansatte VIP i forskelligt omfang bidrager til undervisningen efter et fast normsystem for allokering af ressourcer. Ved undervisning forstås såvel traditionelle konfrontationstimer som den vejledning og feedback, de studerende tilbydes, og som på et fremmedsprogsstudium er ret omfattende, idet opbygningen af sprogfærdighed foregår kontinuerligt i løbet af den samlede studietid og involverer jævnlige opgaveindleveringer. I discipliner som skriftlig fremstilling, oversættelse og grammatik allokeres der således mærkbare ressourcer til denne type af undervisning. Det skal tilføjes, at ikke alle opgaver gives feedback af en VIP (de studerende opøves i også at sparre hinanden og rette fejl), men på BA-uddannelsen er det af faglige årsager helt nødvendigt at yde denne indsats. I nedenstående skema omfatter timeantallet således både konfrontationstimer, vejledning, feedback og eksamen. Ved omregning til årsværk lægges til grund, at et årsværk udgør 1924 timer, hvorfor en lektor/professors årlige undervisningsforpligtelse typisk er 1924/2=962 timer. Hvad angår 2010, som danner grundlaget for årsværksudregningen, er dette valgt af to overlappende årsager: det giver det mest aktuelle indblik i forholdene på franskuddannelserne og det er typisk derved, at det afspejler uddannelsens til tider ret store bemandingsfluktuationer. I dette semester var ingen frikøbt, og en lektor havde nedsat undervisningsforpligtelse pga. store administrative poster og/eller timeoverskud i forhold til ovennævnte normsystem. Medarbejderens timer blev erstattet af D-VIP timer. Derudover valgte instituttet at 26

31 frikøbe to postdoc.-stipendiater (eksternt finansierede) til at varetage en del af undervisningen. For disse har instituttet i denne redegørelse valgt at indregne de frikøbte timer i VIP-kategorien, men udelukkende de frikøbte timer og ikke det resterende årsværk, da de to postdoc.-stipendiater som beskrevet er eksternt finansierede, med henblik på udførelse af forskningsprojekt. Den konkrete fordeling mellem VIP og DVIP er således aldrig konstant fra semester til semester. I 2010 har der i uddannelsen medvirket 6 professorer/lektorer, 2 postdoc.-stipendiater samt 7 eksterne lektorer (Dokumentationsrapport, s. 13). Det fremgår samtidig af dokumentationsrapporten, at universitetet ikke har kunnet opdele ratioen for VIP/DVIP på hhv. bachelor- og kandidatuddannelsen. Universitetet anfører følgende begrundelse: Nedenfor er angivet tal for VIP/D-VIP-ratioen for undervisning på BA-uddannelsen, KA-uddannelsen og tilvalg samt Åbent Universitet. Begrundelsen for at vi ikke opsplitter timeoversigterne i nedenstående beregning er for det første at underviserne har undervisningsforpligtelser på både BA- og KA-uddannelserne, tilvalg samt Åbent Universitet. For det andet samler vi studerende fra flere af franskstudiets uddannelser på kurser med samme indhold, hvilket især er relevant i forhold til fagelementerne i uddannelsernes gymnasierettede tilvalg (såvel BA- og KA-uddannelsen). Et andet eksempel på, at instituttet samler flere typer studerende, er franskstudiets ÅU-uddannelse, hvor studerende fra ÅU tilbydes undervisning på dagstudiet (BA-uddannelsen), hvis der er manglende tilslutning til et givet fagelement. En sådan løsning betyder at det givne fagelement kan tilbydes begge typer studerende, og at vi derved skaber et bedre studiemiljø for studerende og undervisere. Denne løsning har naturligvis også et ressourcebesparende element, men dette påvirker ikke den faglige kvalitet. Instituttet samler også fra tid til anden studerende fra BA- og KA-uddannelserne på samme kursusforløb. Dette finder eksempelvis sted på 3. år på BA-uddannelsen, hvor de studerende kan undervises sammen med 1. års studerende på KA-uddannelsen på et emnekursus udbudt på KA-uddannelsen, og her kan hente inspiration til deres BA-projekt. De studerende eksamineres efterfølgende efter hver deres studieordning, og undervisningen differentieres under hensyntagen til de studerendes faglige niveauer. Også dette bidrager til et bedre studiemiljø og muliggør udbud af et større antal kursusforløb. (Dokumentationsrapport, s. 14). I den supplerende dokumentation begrunder universitetet yderligere, hvorfor det ikke kan lade sig gøre at opdele tallene for VIP/DVIP-ratioen på bachelor- og kandidatuddannelsen: Med hensyn til muligheden for at skelne imellem BA- og KA-uddannelse er baggrunden for, at vi ikke har splittet tallet op, at vi samunderviser flere typer studerende på samme hold, og dette foregår ikke kun på franskuddannelsen, men på mange uddannelser på HUM. Kun de største uddannelser har økonomi og studentervolumen til at have særskilte tilvalgshold, og på vores institut gælder det alene engelsk. På et KA-kursus kan der således udmærket sidde studerende, der ønsker input til et BA-projekt, der kan sidde 2. års-studerende som ønsker at udvide deres kendskab til Latinamerika, og derfor tager et ekstra kursus på KA-profilen og der kan også sidde portugisiskstuderende på BA-delen, som af samme årsag som de franskstuderende gerne vil vide mere om Latinamerika. Vi kan derfor ikke meningsfuldt splitte disse tal op. [En] velkommen bi-effekt af denne praksis er, at vi således tilbyder et bedre studiemiljø i form af flere medstuderende (Supplerende dokumentation modtaget 26. september 2011). I den supplerende dokumentation modtaget 30. november fremfører universitetet yderligere: Det skal tilføjes, at det ikke blot er de studerendes adfærd, der gør opdelingen problematisk. Der er også i høj grad undervisernes udnyttelse, der gør statistikken vanskelig. En underviser fra fransk kan for eksempel undervise på et kursus under en kandidatprofil i oversættelse, og det kan skikke sig sådan, at der det pågældende semester tilfældigvis ikke er franskstuderende på kurset, men kun studerende fra engelsk, tysk og spansk. Hvis man forestiller sig, at der er tre VIP er involveret i undervisning på kandidatuddannelsen i det givne semester, vil en tredjedel af kapaciteten slet ikke beskæftige sig med franskstuderende. Der kan være talrige varianter af dette system, og der er udover de indlysende tværgående kandidatkurser også tværgående forløb på bacheloruddannelsen i form af litteraturforelæsninger, valgfag og videnskabsteori. En statistik vil derfor være notorisk upålidelig, og man kunne hævde, at man ville kunne få den til at vise, hvad man vil, alt efter den opgørelsesform man vælger (Supplerende dokumentation modtaget 30. november, s. 2). Universitetet har præsenteret tallene for VIP/DVIP-ratioen i 2010 i følgende tabel: 27

32 (Dokumentationsrapport, s. 14) På denne baggrund kan ratioen beregnes: VIP/DVIP-ratio for bachelor og kandidatuddannelsen i fransk (2010): 3,07/1,12=2,74 Gennemsnittet på det humanistiske hovedområde på landsplan (2009): 2,91 Gælder kun for bacheloruddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at anvendelsen af DVIP primært sker på bacheloruddannelsen:, hvilket også blev bekræftet på besøget på uddannelsen Undervisningen på BA-uddannelsen varetages i vid udstrækning af aktive forskere. På BA-uddannelsen suppleres de fastansatte VIP af et antal D-VIP, der arbejder sammen med VIP for at sikre, at undervisningen understøttes af nyeste forskningsresultater og faglig viden. For dokumentation af fordelingen mellem de to medarbejdergrupper henvises til ressourceplanen for fransk for F 2010 og E 2010 (bilag 13) (Dokumentationsrapport, s. 9). Universitetet fremfører yderligere i den supplerende dokumentation: I mangel af en klar statistik for VIP/DVIP i forhold til uddannelsesniveau kan vi give en kvalitativ overvejelse: På bacheloruddannelsen er der typisk 26 kursusforløb i et efterårssemester inklusive Åbent Universitet. En del af disse forløb er korte forløb på et halvt semester, der ligger i forlængelse af hinanden. Det typiske billede er, at cirka 18 forløb undervises ved HVIP, mens DVIP tager sig af de andre 8, og fordelingen er ofte, at DVIP tager sig af de praktiske sprogdiscipliner (Supplerende dokumentation modtaget 30. november). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af VIP/DVIP-ratioen og instituttets strategi og praksis for anvendelse af DVIP, at de studerende på bacheloruddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Akkrediteringspanelet bemærker imidlertid samtidig jf. ovenstående, at der er tale om et relativt lille antal VIP er, og at det er en forudsætning for bæredygtigheden i miljøet, at målene i bemandingsplanen efterleves. Gælder kun for kandidatuddannelsen Det fremgår jf. ovenstående både af dokumentationsrapporten og af besøget på uddannelsen, at der kun i mindre grad anvendes DVIP på kandidatuddannelsen. Universitetet skriver yderligere i den supplerende dokumentation: På kandidatuddannelsen er hovedreglen, at HVIP underviser emnekurser, som kun overlades til DVIP i helt særlige situationer som orlov, sygdom eller vakance. Hvis DVIP er underviser på kandidatuddannelsen er det normalt i praktiske discipliner som oversættelse (Supplerende dokumentation modtaget 30. november 2011). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende på kandidatuddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har i den supplerende dokumentation modtaget 30. november 2011 fremsendt en revideret beregning af ratioerne for studerende/vip og en opgørelse over optjeningen af STÅ på hhv. bachelor- og kandidatuddannelsen i 2010: STÅ Antal ressourceudløsende studerende Ratio 0,48 0,55 0,51 28

33 BA KA I alt 2010 STÅ Antal ressourceudløsende studerende Ratio 0,53 0,41 0,51 (Supplerende dokumentation modtaget 30. november 2011) På baggrund af tallene i tabellerne og tallene for antal VIP og antal VIP-årsværk, der fremgår af ovenstående tabel for VIP-DVIP-ratioen, kan ratioen for studerende/vip (2010) beregnes: Studerende/VIP-ratio, antal (2010): 19,2 (119 ressourceudløsende studerende/6,2 VIP) Studerende/VIP-ratio, årsværk (2010): 19,9 (61 STÅ/3,07 VIP-årsværk) Samtidig fremhævede de studerende på mødet, at VIP erne generelt var engagerede og synlige, men at der samlet set var for få undervisningstimer især på kandidatuddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående ratioer og universitetets redegørelser i dokumentationsrapporten og på besøget, at de studerende på både bachelor- og kandidatuddannelsen i fransk har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Det bemærkes jf. ovenstående, at der er tale om et relativt sårbart forskningsmiljø med to eksternt finansierede post.doc.-stillinger og et endnu ikke opslået professorat. Forskningsmiljøets kvalitet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har udarbejdet oversigter over forskningsmiljøets publikationer. Det fremgår af den supplerende dokumentation modtaget 30. november 2011, at Publikationerne i tabellerne i rapporten stammer fra de 8 nævnte VIP plus Docent Hans Peter Lund (emeritus), Ph.d. studerende Ulrik Schmidt og post.doc/ekstern lektor Xavier Lepetit. Nedenstående tabeller dækker årene Da det kun er tidsskriftsratingværdi, I ønsker, vil vi gøre opmærksom på at fagets VIP publicerer mange artikler i bøger, og disse er ikke er medregnet i tabellen og grafen nedenfor (Supplerende dokumentation modtaget 30. november). Tidsskriftsratingværdi (Supplerende dokumentation modtaget 30. november 2011) (Supplerende dokumentation modtaget 30. november 2011) I dokumentationsrapporten har universitetet desuden udarbejdet en tabel, der viser antallet af forskningspublikationer inklusiv bøger og bidrag til antologier: 29

34 (Dokumentationsrapport, s. 16) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af antallet af de forskellige typer af forskningspublikationer, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 13: Ressourceoversigt, fransk, forårssemesteret og efterårssemesteret 2010 Supplerende dokumentation modtaget 26. september 2011 Supplerende dokumentation modtaget 30. november

35 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder kun for bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen giver ret til titlen: Bachelor (BA) i fransk sprog, litteratur og kultur. I dokumentationsrapporten har universitetet beskrevet, hvordan kompetenceprofilen svarer til denne titel: I uddannelsens kompetenceprofil beskrives (jf. studieordningens pkt ) de overordnede kompetencer, der erhverves af en bachelor i fransk sprog, litteratur og kultur, der kan sammenfattes som evne til at kommunikere i skrift og tale på fransk med bevidsthed om de sproglige og kulturelle variationer, der findes inden for den fransktalende verden, et omfattende kendskab til den fransktalende verdens historie, litteratur, samfund og kultur og komparativ kulturforståelse, hvad angår Danmark og Frankrig, Nord- og Sydeuropa, samt evne til på kritisk og reflekteret vis at arbejde med forskellige videnskabelige metoder og teorier inden for litteratur-, sprog- og samfundsvidenskab og til at formidle komplicerede problemstillinger til forskellige typer publikum og til at varetage rådgivende, formidlende og pædagogiske funktioner inden for forskellige erhverv (Dokumentationsrapport, s. 18). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at bacheloruddannelsens aktuelle kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn, idet den beskriver centrale mål for viden, færdigheder og kompetencer inden for fransk sprog, litteratur og kultur. Akkrediteringspanelet vurderer samtidig, at den reviderede kompetenceprofil, der fremgår af den kommende studieordning også lever op til titlen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen giver ret til titlen: Cand.mag. i fransk. I dokumentationsrapporten har universitetet beskrevet, hvordan kompetenceprofilen svarer til denne titel: I uddannelsens kompetenceprofil (beskrevet i studieordningens 9) sammenfattes de overordnede kompetencer, som en kandidat i fransk udvikler i tillæg til BA-uddannelsen, som dybere indsigt i fransk sprog og de fransktalende landes litteratur, historie og kulturforhold samt ekspertviden inden for et afgrænset fagområde og evne til at analysere, strukturere og formidle omfattende og komplicerede emner (Dokumentationsrapport, s. 18). Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at kandidatuddannelsens titel er bredere end bacheloruddannelsens, idet det ikke er specificeret, at uddannelsen skal indeholde elementer af såvel sprog, litteratur og kultur. Niveau Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at universitetet har dokumenteret sammenhængen med kvalifikationsrammen med udgangspunkt i kompetenceprofilen, men at modulernes kompetencemål også inddrages for at give et dækkende billede. I vurderingen tages der således udgangspunkt i de mål, der fremgår af kompetenceprofilen og modulerne. Vurderingen af om der er sammenhæng mellem kompetenceprofilens mål og fagelementernes læringsmål i kriterium 4 tager udgangspunkt i, om kompetenceprofilens og modulernes mål er dækket af fagelementernes læringsmål. 31

36 Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at især videns- og færdighedselementerne i bacheloruddannelsens gældende kompetenceprofil lever op til kvalifikationsrammen. Det fremgår f.eks. af kompetenceprofilen, at den studerende skal være i stand til på kritisk og reflekteret vis at arbejde med forskellige videnskabelige metoder og teorier inden for litteratur-, sprog- og samfundsvidenskab, hvilket vurderes at bidrage til opfyldelsen af kvalifikationsrammens mål om, at den studerende skal kunne forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis samt kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger og anvende relevante analyseog løsningsmodeller. Samtidig vurderes kompetenceprofilens mål om, at den studerende skal kunne anvende flere forskellige sprogvidenskabelige teorier og metoder i beskrivelsen og analysen af sproget og af dettes forankring i en kommunikativ kontekst at bidrage til kvalifikationsrammens mål om, at den studerende skal kunne anvende et eller flere fagområders metoder og redskaber samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne eller professionen. I den supplerende dokumentation modtaget 28. november 2011 fremgår det, at kvalifikationsrammens mål om at den studerende skal kunne håndtere komplekse og udviklings-orienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge modsvares af kompetencemålene om, at den studerende er i stand til at kommunikere i skrift og tale på fransk i både formelle og uformelle situationer, idet vedkommende er bevidst om de sproglige og kulturelle variationer, der findes inden for den fransktalende verden ; kan formidle komplicerede problemstillinger, både selvstændigt og i teams, rettet mod forskellige typer publikum - og kan på denne baggrund varetage rådgivende, formidlende og pædagogiske funktioner inden for en række forskellige erhverv forstå fransk sikkert i skrift og tale ; samt formidle arbejdsresultater i en hensigtsmæssig form til andre under hensyntagen til publikums og kommunikationskanalens art. Universitetet argumenterer med, at de kvalifikationer, som opfyldelsen af disse tre kompetencemål indebærer, må effektueres i de i kvalifikationsrammen benævnte situationer (Supplerende dokumentation modtaget 28. november 2011). Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil som den er formuleret i den gældende og den kommende studieordning samlet set lever op til typebeskrivelsen for bachelorniveauet i kvalifikationsrammen. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at universitetet i forbindelse med den kommende studieordning har revideret kompetenceprofilen, så det i højere grad stemmer overens med kvalifikationsrammens beskrivelser af viden, færdigheder og kompetencer. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet har anvendt nedenstående skema til at vise, hvordan kompetenceprofilen for kandidatuddannelsen lever op til kvalifikationsrammens typebeskrivelse. De rækker, der er markeret med grå, viser de elementer i kvalifikationsrammen, som primært er dækket af kompetencemålene for specialet eller andre moduler og som i mindre grad fremgår af uddannelsens kompetenceprofil: Kvalifikationsrammen, KA Skal inden for et eller flere fagområder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde Skal kunne forstå og forholde sig kritisk til fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger Skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber samt Kompetenceprofil, KA Kandidatuddannelsen i Fransk giver kandidaterne en dybere indsigt i en række aspekter af fransk sprog og de fransktalende landes litteratur, historie og kulturforhold. Ved specialestudiet erhverver de studerende sig ekspertviden inden for et afgrænset fagområde og lærer at analysere, strukturere og formidle omfattende og komplicerede emner. Et grundigt kendskab til fransk sprog og til fransksprogede teksters stiltræk og genrer. En omfattende viden om den fransktalende verdens udvikling og historie og dermed om baggrunden for det franske sprogs status og stilling som globalt kommunikationsmiddel. Betydelig viden om den fransktalende verdens bidrag til kulturen i hele verden og dens forhold til Danmark og dansk kultur. Analysere og forstå komplekse tekster og fransksprogede budskaber i andre medier og redegøre for deres historie- og kulturspecifikke træk Anvende fagets metoder og teorier i forbindelse med en selvstændig analyse af en problemstilling indenfor det centrale fags fagområde eller en problemstilling med tværfaglig relevans. ( 11, modul 6: Speciale). give en reflekteret og selvstændig analyse af væsentlige problemstillinger inden for et fagligt område ( 11, modul 4: Frit emne) diskutere et udvalgt emne med forståelse for dets betydning i en bredere faglig sammenhæng ( 11, modul 4: Frit emne) Frembringe velstrukturerede beskrivende og diskuterende tekster på et korrekt og varieret fransk og dansk, og udtrykke sig mundtligt på et nuanceret og korrekt fransk. 32

37 mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for Udføre sproglig rådgivning og alle former for oversættelse undtagen sådanne, som kræver translatørgodkendelse. fagområdet/erne Oversætte de fleste teksttyper fra dansk til fransk og fra fransk til dansk med sans for stilleje og betydningsmæssig præcision. Udføre alle former for dokumentations- og udredningsarbejde på fransk. Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdet/ernes videnskabelige metoder, indplacere det valgte emne i en relevant teoretisk sammenhæng og forholde sig til de metoder, der anvendes på det pågældende felt ( 11, modul 4: Frit emne) redskaber og generelle færdigheder samt opstille nye analyse- og løsningsmodeller Bidrage til ny eller supplerende afklaring af et problemfelt, forstået i bredeste betydning. ( 11, modul 6: Speciale). indplacere det valgte emne i en relevant teoretisk sammenhæng og forholde sig til de metoder, der anvendes på det pågældende felt ( 11, modul 4: Frit emne) Skal kunne diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med Undervise i fransk, f.eks. på folkeskoler, gymnasier og seminarier, samt tilrettelægge og afholde kurser for erhvervslivet. både fagfæller og ikke-specialister Varetage krævende kulturformidlingsopgaver, informationsarbejde, eksportrådgivning og konsulentvirksomhed. Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye Anvende fagets metoder og teorier i forbindelse med en selvstændig analyse af en problemstilling indenfor det centrale fags fagområde eller en problemstilling med tværfaglig relevans. ( 11, modul 6: Speciale) løsningsmodeller Bidrage til ny eller supplerende afklaring af et problemfelt, forstået i bredeste betydning. ( 11, modul 6: Speciale). Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt Anvende fagets metoder og teorier i forbindelse med en selvstændig analyse af en problemstilling indenfor det centrale fags fagområde eller en problemstilling med tværfaglig relevans. ( 11, modul 6: Speciale) ansvar Bidrage til ny eller supplerende afklaring af et problemfelt, forstået i bredeste betydning. ( 11, modul 6: Speciale). Skal selvstændigt kunne tage ansvar for Indsamle og selvstændigt bearbejde materiale om sprog-, kultur- og samfundsforhold. egen faglig udvikling og specialisering Skrive bøger og rapporter på baggrund af selvstændig research. (ACE Denmark på baggrund af Supplerende dokumentation modtaget 28. november 2011) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående skema, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil ikke i tilstrækkelig grad lever op til typebeskrivelsen for kandidatniveauet i kvalifikationsrammen både når det gælder viden, færdigheder og kompetencer. Akkrediteringspanelet lægger især vægt på, at kompetencemålene for de frie emner ikke er tilstrækkeligt udfoldede i studieordningen, og at der ikke er en tilstrækkeligt tydelig sammenhæng mellem de mål i kvalifikationsrammen, som kun er dækket af kompetencemålene for specialet. Det er f.eks. vurderingen, at det at bidrage til ny eller supplerende afklaring af et problemfelt, forstået i bredeste forstand samt Anvende fagets metoder og teorier i forbindelse med en selvstændig analyse af en problemstilling indenfor det centrale fags fagområde eller en problemstilling med tværfaglig relevans ikke nødvendigvis indebærer, at de studerende kan styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. Universitetet har i forbindelse med den supplerende dokumentation modtaget 8. marts fremsendt et udkast til en revideret kompetenceprofil, som er struktureret efter kvalifikationsrammens begreber om viden, færdigheder og kompetencer. Det fremgår samtidig, at Udkastet skal følges op med en afstemning af kompetencemålene for uddannelsens enkelte moduler. Teksten vil blive endeligt behandlet på studienævnets møde den 18. april Revisionen af kompetenceprofilen vil endvidere blive sendt i høring hos aftagerpanelet (Supplerende dokumentation modtaget 8. marts). Universitetet pointerer yderligere, at den nye kompetenceprofil vil træde i kraft pr. 1. september Akkrediteringspanelet bemærker positivt på baggrund af den supplerende dokumentation, at universitetet har revideret kompetenceprofilen, og at det nye udkast overordnet set lever op til kvalifikationsrammen. Akkrediteringspanelet fastholder dog samtidig, at kompetenceprofilen på enkelte områder aktuelt ikke i tilstrækkelig grad lever op til kvalifikationsrammens typebeskrivelse for kandidatniveauet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set tilfredsstillende opfyldt. 33

38 Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil og kompetencemålene for modulerne aktuelt ikke i tilstrækkelig grad lever op til enkelte af de mål for viden, færdigheder og kompetencer, som er beskrevet i kvalifikationsrammens typebeskrivelse for kandidatniveauet. Akkrediteringspanelet vurderer yderligere, at der er sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofilen. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 11 Fransk BA 2005 revideret 2007 og 2008 Bilag 12 Fransk KA 2008 rettet 2011 Supplerende dokumentation modtaget 3. oktober 2011 (udkast til ny studieordning for BA) Supplerende dokumentation modtaget 28. november 2011 Høringssvar modtaget 10. januar 2012 Supplerende dokumentation modtaget 8. marts

39 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Bacheloruddannelsens adgangskrav fremgår af dokumentationsrapporten: Dansk A-niveau, engelsk B-niveau samt enten historie B-niveau, idéhistorie B-niveau eller samtidshistorie B-niveau. Dertil kommer det uddannelsesspecifikke adgangskrav om Fransk begynder A-niveau eller fransk fortsætter B-niveau fra en gymnasial uddannelse. I dokumentationsrapporten er det samtidig beskrevet, hvordan 1. og 2. semester i den gældende studieordning er tilrettelagt: Selvom det i praksis viser sig, at mange nystartede franskstuderende har været på et ophold i Frankrig på ½ til 1 års varighed forud for studiestart, forventes det ikke, at bachelorstuderende i fransk har erhvervet sig andre kompetencer i fransk, end de uddannelsesspecifikke adgangskrav. Undervisningen på bacheloruddannelsens første og andet semester er tilrettelagt på en sådan måde, at den tager afsæt i de kompetencer, som de studerende har erhvervet sig ved den relevante gymnasiale uddannelse. Således gives der i Modul 1 en bred introduktion til franskfagets genstandsområde gennem en basisindføring til grammatik, historie og kultur. Modul 2, der ligger i umiddelbar forlængelse af Modul 1, er ligeledes af introducerende karakter, idet der her gives en basisindføring i franske udtaleregler, i praktisk og anvendelsesorienteret grammatik (blandt andet med fokus på indlæring af verbalformer) og i analyse af lyriske tekster. Derudover trænes de studerende i dette modul i basal skriftlig og mundtlig formidling på fransk. Ved siden af den fagspecifikke basisindføring introduceres de studerende også til grundlæggende studiekompetencer gennem fagelementet Dokumentation under Modul 1. Her erhverver de studerende sig grundlæggende viden om såvel elektroniske som almindelige bibliografiske søgemetoder, og lærer at bruge institutbiblioteket og relevante databaser korrekt (Dokumentationsrapport, s. 21) På besøget på uddannelsen blev det diskuteret, hvor meget af undervisningen, der foregår på fransk. Det blev pointeret, at de studerendes sprogniveau varierede meget når de starter, og at underviserne generelt er opmærksomme på, at de selvom nogle studerende har svært ved at følge undervisningen og tage eksaminer på fransk gennemfører undervisningen på fransk, når det er hensigtsmæssigt. På mødet med underviserne blev det pointeret, at undervisningen fra 4. semester primært foregår på fransk. Udover den faglige tilrettelæggelse af uddannelsen, gennemføres der en række ekstra curriculære aktiviteter, som har til formål at sikre en smidig overgang til bacheloruddannelsen i fransk. Universitetet nævner f.eks. kontaktlærerforløbet, hvor to af franskfagets faste lærere løbende afholder kollektive og individuelle samtaler med de førsteårsstuderende for at høre, hvordan de har oplevet studiestarten, herunder overgangen fra gymnasium til universitet og eventuelle problemer socialt såvel som fagligt (Dokumentationsrapport, s. 21). Dertil kommer, at de studerende på første år tilbydes således et supplementskursus i turbogrammatik, idet en del førsteårsstuderende savner de basale kundskaber for at kunne følge med i den almindelige grammatikundervisning på et sprogfag (Dokumentationsrapport, s. 21). Universitetet fremhæver også Det Humanistiske Fakultets tutorprogram. På besøget blev tutorprogrammet og arbejdet med at etablere studiegrupper i starten af uddannelsen uddybet, og det fremgik, at de studerende, som var startet på bacheloruddannelsen inden for de senere år, havde haft gode erfaringer med dette studiestartsforløb. Det fremgik yderligere af besøget, at der i arbejdet med den kommende bachelorstudieordning netop har været fokus på at skabe faglige rammer på uddannelsens første år, som giver de studerende succesoplevelser og som fastholder dem på uddannelsen. 35

40 Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau, og at universitetet og underviserne arbejder målrettet med at skabe gode rammer for at fastholde de studerende på uddannelsens første år. Faglig progression fra første til sidste semester Universitetet har beskrevet, hvordan uddannelsens faglige progression og sammenhængen mellem uddannelsens ni moduler sikrer, at de studerende i sidste ende når målene i kompetenceprofilen: I Modul 1 gives en generel introduktion til fransk historie, kultur og forhold uden for Frankrig samt en basal viden om teksters interne, meningsskabende opbygning og analyse af franske sætninger. I Modul 2 bygges der videre på viden om franske sætninger, idet der introduceres til komplekse sætningsstrukturer. Derudover får den studerende kendskab til de vigtigste franske udtaleregler. Samtidig gives en basal indføring i mundtlig og skriftlig formidling, f.eks. gennem resumétræning. Endelig opnår de studerende en teoretisk funderet tekstforståelse, især i forhold til fransk lyrik. I Modul 3 bygges der videre på den grammatiske viden opnået i Modul 1 og 2. Her opnår den studerende blandt andet indsigt i væsentlige områder af den franske grammatik og i de vigtigste parametre for stilistisk sproglig variation og kommunikative parametre. I Modul 4 arbejdes der videre med den teoretisk funderede tekstforståelse fra Modul 2, denne gang i forhold til narrative tekster og med den basale viden om fransk historie og kultur, erhvervet i Modul 1. Her får den studerende bl.a. kendskab til vigtige emner i den franske kultur- og idéhistorie, også i samspil med den europæiske og den danske. I Modul 5 bygges der videre på den grammatiske viden erhvervet i Modul 1, 2 og 3, idet den studerende får kendskab til mere komplicerede aspekter af fransk grammatik. Samtidig lærer den studerende at oversætte en tekst fra fransk til dansk med fokus på typologiske forskelle mellem de to sprog. Derudover gennemgår den studerende et kursus i videnskabsteori, hvormed han eller hun lærer at placere faglige problemstillinger inden for sprogfagene i et større videnskabsteoretisk og historisk perspektiv samt at forholde sig analytisk, kritisk og refleksivt til sin egen og andres videnskabelige praksis. Modul 6 er det modul, der på tydeligste vis fokuserer på at opbygge formidlingsmæssige kompetencer hos den studerende. Her bliver den studerende i stand til at udarbejde et formidlingsprodukt, som placeres inden for franskfagets fagområder, der ligger i forlængelse af den viden, der er opnået i de forudgående moduler. Her lærer den studerende dels at formulere en problemstilling med deraf affødte underspørgsmål samt én eller flere teser i forhold til denne dels at diskutere denne tese med inddragelse af andre synspunkter, f.eks. fra den tilhørende fagteori. Modul 7 bygger både videre på den mundtlige formidlingstræning grundlagt i Modul 2, de tekstteoretiske færdigheder i Modul 2 og 4 og den kultur- og idéhistoriske viden erhvervet i Modul 4. Her lærer den studerende at give en veldisponeret litterær analyse, fortolkning og perspektivering af fransksprogede tekster samt at præsentere et emne mundtligt på et kommunikativt hensigtsmæssigt og korrekt fransk. Modul 8 bygger dels videre på den erhvervede viden om fransk historie og kultur i Modul 1 og viden om fransk kultur- og idéhistorie i Modul 4, dels relaterer sig til den grammatiske viden opnået i Modul 1, 2, 3 og 5, det sprogtypologiske i Modul 5 og den skriftlige formidlingstræning grundlagt i Modul 2 og løbende videreudviklet gennem skriftlige hjemmeopgaver. I Modul 8 opnår den studerende viden om aktuelle franske samfundsforhold og i skriftlig fransk formidling samt i oversættelse fra dansk til fransk. Endelig er de faglige mål for bachelorprojektet i Modul 9, at den studerende kan gennemføre et projekt, redegøre for og anvende den valgte faglitteratur, teori og metode, gennemføre en undersøgelse, begrunde og diskutere den valgte tilgang, udtrykke sig klart og anvende relevante faglige begreber i overensstemmelse med videnskabelige krav og normer samt perspektivere projektarbejdets resultater i en bredere sammenhæng (Dokumentationsrapporten, s. 25). Det fremgik af besøget på uddannelsen, at et af fokuspunkterne i den kommende studieordning har været at skabe mere fleksible rammer for de enkelte moduler og fagelementer ved i højere grad at udarbejde kompetencemål end at fastlægge et pensum i studieordning, hvilket vil kunne gøre det lettere at justere de enkelte 36

41 fagelementer. Samtidig fremgik det, at der netop har været fokus på at tydeliggøre de faglige progressionstrin. Et nyt element, som allerede er implementeret i den aktuelle studieordning, er, at der udbydes valgfag, som går på tværs af flere af instituttets uddannelser, og som fokuserer på et bestemt tema som f.eks. byer. På besøget fremgik det, at de studerende stadig vejledes af en VIP fra fransk, selvom undervisningen varetages af en underviser fra en anden uddannelse, og at dette var en hensigtsmæssig løsning for at sikre et bredere fagudbud, men at det samtidig krævede, at underviserne var opmærksomme på de valgfag, som udbydes på tværs. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at der er faglig progression fra første til sidste semester af bacheloruddannelsen, og at universitetet i arbejdet med den kommende studieordning har været opmærksom på, hvordan progressionen fremover kan styrkes yderligere. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil I dokumentationsrapporten anfører universitetet, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil kan sammenfattes som evne til at kommunikere i skrift og tale på fransk med bevidsthed om de sproglige og kulturelle variationer, der findes inden for den fransktalende verden, et omfattende kendskab til den fransktalende verdens historie, litteratur, samfund og kultur og komparativ kulturforståelse, hvad angår Danmark og Frankrig, Nord- og Sydeuropa, samt evne til på kritisk og reflekteret vis at arbejde med forskellige videnskabelige metoder og teorier inden for litteratur-, sprog- og samfundsvidenskab og til at formidle komplicerede problemstillinger til forskellige typer publikum og til at varetage rådgivende, formidlende og pædagogiske funktioner inden for forskellige erhverv. Der er overensstemmelse mellem kompetenceprofilen og uddannelsens indhold, da grundfagsstudiet i fransk sprog, litteratur og kultur omfatter konstituerende fagelementer på i alt 135 ECTS-point, hvis samlede kompetencemål (beskrevet i studieordningens pkt ) specificerer den viden og de færdigheder og kompetencer, som en bachelor i fransk sprog, litteratur og kultur efter afsluttet uddannelse besidder, og hvis særskilte kompetencemål beskrives under de enkelte moduler, hvor kompetencerne indlæres og udprøves gennem de faglige mål således som nærmere beskrevet nedenfor i dokumentationsrapportens pkt og (Dokumentationsrapport, s. 18). Akkrediteringspanelet har forholdt sig til målene i den gældende kompetenceprofil samt modulernes kompetencemål og vurderer på den baggrund, at der er der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Det fremgår f.eks. af kompetenceprofilen, at bachelordimittenden kan kommunikere korrekt, veldisponeret og situationstilpasset, såvel skriftligt som mundtligt på fransk, hvilket vurderes at være opfyldt af flere fagelementer herunder Sprogfærdighed og udtale, hvor det f.eks. fremgår, at den studerende skal kunne udtrykke sig skriftligt på et morfologisk korrekt fransk samt udtrykke sig mundtligt på et korrekt udtalt og klart fransk (Samlet ansøgning, s. 59). På samme måde vurderer akkrediteringspanelet, at kompetenceprofilens mål om, at den studerende kan: identificere og karakterisere de vigtigste parametre for sproglig variation inden for det fransktalende område f.eks. er dækket af det faglige mål i fagelementet Grammatik og sprogvidenskab, hvor det fremgår, at den studerende skal kunne identificere og karakterisere de vigtigste parametre for stilistisk sproglig variation inden for fransk (Samlet ansøgning, s. 62). På besøget blev det diskuteret, hvornår de studerende lærer.. at anvende elektroniske hjælpemidler i sit arbejde, f. eks. bibliografiske databaser, elektroniske korpora og søgeværktøjer, med henblik på selvstændigt at skaffe sig relevante informationer, som fremgår af kompetenceprofilen. Det blev pointeret, at det skete i Modul 1: Introduktion, hvor det også er et fagligt mål, at den studerende skal kunne anvende såvel elektroniske som almindelige bibliografiske søgemetoder i forbindelse med belysningen af franske forhold. På mødet med de studerende fremgik det dog, at elektroniske korpora ikke indgik i dette fagelement. Frafald Universitetet præsenterer bacheloruddannelsens frafald på første år i nedenstående tabel: Årgang 2007 Beregnet 2008 Årgang 2008 Beregnet 2009 Årgang 2009 Beregnet 2010 Antal (%) HUM (%) Antal (%) HUM (%) Antal (%) HUM (%) Antal studerende ved start Frafald 1. år 18 (33 %) 23 % 9 (32 %) 21 % 9 (23 %) 17 % (ACE Denmark på baggrund af dokumentationsrapport, s. 27) 37

42 Det fremgår samtidig af dokumentationsrapporten, at universitetet ikke systematisk har undersøgt årsagerne til førsteårsfrafaldet på bacheloruddannelsen i fransk, men at det efter al sandsynlighed har med to forhold at gøre: 1. At franskuddannelserne søges af et stort antal ansøgere, der kun i beskeden grad har gjort sig klart hvad et sprogstudium indebærer og følgelig overraskes herover, med frafald som følge, 2. franskuddannelsernes studiemiljø samt 3. franskuddannelsernes opbygning. Ad 1) Franskuddannelserne har i løbet af de seneste år oplevet et markant fald i antallet af ansøgere. Denne udvikling skyldes formentlig en generelt dalende interesse for fremmedsprogsindlæring, som også tydeligt ses i gymnasiet, dels et skift i interesse fra de traditionelt førende 2. fremmedsprog, tysk og fransk, til især fransk (tysk har således oplevet samme faldende optag som fransk). Som en logisk følge af det dalende ansøgertal er andelen af 1. prioritetsansøgere faldet. Det er imidlertid værd at bemærke, at denne kurve nu synes knækket. Som det fremgår af optagelsestallene for 2010, er 42 optagne studerende 1. prioritetsansøgere. Det er dog også erfaringen, at selv blandt 1. prioritetsansøgerne hersker der en meget uklar opfattelse af, hvad et sprogstudium indebærer rent fagligt. Det forhold, at studiet genstandsmæssigt er meget omfattende og altså både omfatter krav om indsigt i historiske, kulturelle og sproglige forhold, overrasker mange førsteårsstuderende, hvis motivation til at søge ind på studiet ofte er en stor veneration for fransk kultur og sprog. Disse studerende ser frem til hurtigt at mestre en høj grad af sprogfærdighed, men overraskes af, at en række andre og meget forskelligartede færdigheder og kompetencer også fordres af dem - til trods for at instituttet i sit præsentationsmateriale gør meget ud af at understrege dette forhold. I alle de sammenhænge, hvor studiet præsenteres udadtil (Åbent-Husarrangement, brobygningsprojekter med gymnasiet, hjemmesider, studiehåndbøger m.v.), påpeges det således, at franskstudiet er omfattende og krævende. Studielederen sender endvidere et brev til samtlige nyoptagne for at skabe opmærksomhed om denne omstændighed og samtidig forklare, hvilke studiestartstilbud vi står parat med. Stadig er det erfaringen, at instituttet kun i en vis udstrækning når igennem med dette budskab, og at mange af ansøgerne overraskes over kravene til studiet. Samtidig gælder det, hvilket forekommer logisk, for mange af de samme ansøgere, at de har en uklar idé om, hvilket erhvervssigte, de har med uddannelsen et forhold som er kendt på Det Humanistiske Fakultet generelt. Endnu et forhold skal berøres i denne forbindelse, nemlig dét, at vi erfaringsmæssigt oplever et frafald, som opstår, endnu inden studiet indledes. Heri ligger, at en del af de optagne aldrig møder frem til 1. undervisningsgang. Denne problematik fremgår ikke af det statistiske materiale, som Det Humanistiske Fakultet råder over, og som konsekvens heraf har instituttet selv opbygget en database, der gør rede for disse tal. Tallene viser over en årrække, at når man sender optagelsesbrev ud til et antal studerende (med indkalkuleret overbooking), er der ca. 10 %, der melder fra inden studiestarten. Mere overraskende er det imidlertid, at der blandt de studerende, der er indskrevet pr. 1. september, sker yderligere et frafald på 10 % i forhold til det antal, der reelt møder frem og påbegynder studiet. Hertil kan yderligere tilføjes, at dette initialfald fortsætter i løbet i de første måneder, således at nogle af de fremmødte ikke for alvor deltager (i modtagelse, undervisning, læsegrupper og kontaktsamtaler), men siver ud, uden at have nået at få føling med studiet. Af denne årsag opfattes betegnelsen frafald i uddannelsens/instituttets perspektiv ikke som fuldt dækkende for det som faktisk sker, idet instituttet som nævnt aldrig når at se en ganske stor del af de optagne, førend de falder fra. Ad 2) Det Humanistiske Fakultets undersøgelse af frafald viser, at ensomhed og mistrivsel på uddannelserne er en vigtig årsag til frafald. Også af denne grund har man på ENGEROM gennem de seneste år truffet en række foranstaltninger, der tager sigte på at skabe bedre miljø, stærkere netværk og trivsel på studiet. Der skal her nævnes en række af disse tiltag: Det humanistiske fakultets studiestartsprogram suppleres af vores egen modtageordning, der ikke mindst omfatter - meget ressourcekrævende studieprocessamtaler gennemført ved VIP. Det vil sige, at samtlige førsteårsstuderende inddeles i grupper og tilbydes 2 samtaler med en underviser, én gruppesession efter et par måneder og individuel samtalte efter endnu et par måneder, om blandt andet, hvilke eventuelle vanskeligheder de er stødt på. De studerende, som ikke er mødt op til undervisning de tre første gange, kontaktes direkte af AC-vejlederen, der tilbyder dem råd og vejledning til at komme godt i 38

43 gang med studiet. Og tilsvarende kontaktes studerende, som ikke er mødt op til de planlagte sessioner/ samtaler. Tutorordningen omfatter en holdets time-ordning og en plan for de nye studerende, som fortsætter i andet semester. Den mentorordning der aktuelt gælder for spansk- og engelskstudiet (og omfatter skemalagt gruppearbejde med mentorer tilknyttet) vil fra 2011 også omfatte franskstudiet. Blandt andre tiltag til forbedring af trivsel blandt de studerende tæller for eksempel studenterfaglige arrangementer af forskellig art (cafédrift, møder, der kombinerer faglige og sociale aktiviteter m.v.), indvielse af et nyt biblioteksområde, der inviterer til socialt samvær, oprettelse af læsepladser på individuel og gruppebasis samt oprettelse af faggrupper. Instituttets studievejledning bidrager også meget aktivt til imødegåelse af frafald. Sidst men ikke mindst skal nævnes den omfattende feedback, vi giver de studerende generelt, men især i relation til de sproglige discipliner. Denne feedback veksler mellem at være individuel og gruppeorienteret, den kan være mundtlig og skriftlig, men den indgår under alle omstændigheder som en integreret del af studiet og værdsættes i høj grad af de studerende (Dokumentationsrapport, s ). Det fremgik yderligere af besøget på uddannelsen, at studieledelsen ikke har været tilfreds med de tal for frafald, som udarbejdes af fakultetet både i forhold til muligheden for at identificere præcist hvornår de studerende falder fra, men også i forhold til at undersøge initialfrafaldet, jf. ovenstående. Instituttet og uddannelsens fagkoordinatorer har på den baggrund udarbejdet en database, der tager udgangspunkt i holdlister. Med den ekstra indsats fandt man bl.a. ud af, at en stor del af frafaldet skete i forbindelse på 1. og 2. semester, hvilket har spillet ind på udviklingen af den kommende studieordning.. Akkrediteringspanelet vurderer, at frafaldet på bacheloruddannelsen i fransk generelt ligger over niveauet for hovedområdet på landsplan i de opgjorte år, men at det er faldende i opgørelsesperioden. Akkrediteringspanelet vurderer, at fakultetet, uddannelsens ledelse og underviserne har arbejdet målrettet på at undersøge årsagerne til frafaldet og iværksætte tiltag, som har til formål at reducere det herunder også de tiltag, som er beskrevet ovenfor under Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau. Prøveformer Universitetet har præsenteret bacheloruddannelsens prøveformer i nedenstående skema: (Samlet ansøgning, s. 152) 39