CAMPUSOMRÅDER FREMTIDENS ARBEJDSPAPIR FRA DEN AKADEMISKE LANDSBY TIL URBAN UNIVERSITETSHUB. Universitets- og Bygningsstyrelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CAMPUSOMRÅDER FREMTIDENS ARBEJDSPAPIR FRA DEN AKADEMISKE LANDSBY TIL URBAN UNIVERSITETSHUB. Universitets- og Bygningsstyrelsen"

Transkript

1 FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER FRA DEN AKADEMISKE LANDSBY TIL URBAN UNIVERSITETSHUB ARBEJDSPAPIR Universitets- og Bygningsstyrelsen JUUL FROST arkitekter

2 Rapporten er udarbejdet af: JUUL FROST By -, Bygnings - og Landskabsarkitekter Helle Juul, Ph.D. & Flemming Frost - Arkitekter MAA/PAR Refshalevej DK-1432 København K Tlf.: Fax: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K tlf: (+45) fax: (+45) November 2007 JUUL FROST arkitekter FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER Universitets- og Bygningsstyrelsen

3 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Forord Arbejdets organisering og struktur: Om faser og metode 9 2. Vidensindsamling Hvad er campus? Internationale analyser: Lancaster University MIT, Massachusetts Institute og Technology ETH, Eidgenössiche Technische Hochschule Komparativ analyse af Lancaster universitet, MIT og ETH Danske kortlægninger: Syddansk/Odense KU/Nørre Campus Aarhus/Universitetsparken Videreudviklingsstrategier og idekatalog Indledning A-Å idekatalog Appendix Metode bilag: 116 Universitets- og Bygningsstyrelsen FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER JUUL FROST arkitekter

4 4.1.1 Fysiske / funktionelle behov Sociale behov Læringsmæssige behov Byrumsmæssige behov Bilag - Factsheet Bilag - Factbox Artikler fra temamøde 1: Claes Caldenby Universitetet og byen to traditioner Hans Kiib Innovative universiteter og kreative vidensbyer Christian W. Matthiesen Overordnede globale vidensnetværk, klynger, storby og universitet Citater, fra temamøder 1-3 og relevante artikler Kontaktpersoner Inspirationstekster 150

5 1. Introduktion Universitets- og Bygningsstyrelsen FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER JUUL FROST arkitekter

6 1.1 Forord JUUL FROST arkitekter FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER Universitets- og Bygningsstyrelsen

7 Fremgang, Fornyelse og Tryghed er regeringens samlede strategi for Danmark i den globaliserede økonomi. En del af globaliseringsstrategien beskæftiger sig med opkvalificeringen af det videregående uddannelsessystem, hvor det er regeringens intention, at danske universiteter skal blive blandt verdens bedste videregående uddannelsesinstitutioner. For at understøtte de indholdsmæssige mål har Universitets- og Bygningsstyrelsen iværksat udviklingsprojektet Projekt Campus, som sætter fokus på de fysiske rammer for universiteterne. Projektet har til formål at anskueliggøre og dokumentere hvad gode studie- og forskningsmiljøer er, således at de fysiske omgivelser og faciliteter kan justeres eller udbygges til at understøtte den ønskede udvikling. Projekt Campus består af en række delprojekter en campusundersøgelse, en læsepladsundersøgelse, en laboratorieundersøgelse mv. projekter der tilsammen dækker aspekter, som kan være af væsentlig betydning for studie- og forskningsmiljøerne. Eet af disse er nærværende undersøgelse af Fremtidens Campusområder. Campus undersøgelsen omfatter en analyse af udvalgte internationale campusområder, samt en kortlægning af danske campusområders aktuelle stade. Undersøgelsen er gennemført af Juul I Frost Arkitekter og arbejdet resulterer i en række ideer oplistet A-Å til hvordan danske campusområder kan udvikles fremover. Det er hensigten, at ideerne skal være robuste overfor fremtidige behov i forhold til bygningsstruktur, flydende faggrænser, nye former for social interaktion, nye læringsformer m.v.. Rapporten indgår i en række af publikationer, bl.a. Fremtidens Universitet 2003, som blev udgivet af styrelsens forgænger Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger som alle omhandler uddannesessektorens fysiske rammer. Organisering Arbejdet har været organiseret i en arbejdsgruppe og følgegruppe. Deltagerne har været: Arbejdsgruppe: - Arkitekt og Planchef Klaus Kofod-Hansen, UBST - Arkitekt og projektleder Mikala Holme Samsøe, UBST - Flemming Birk, Fuldmægtig i Institutionspolitisk kontor, UBST - Mette Junker, Fuldmægtig i Uddannelsespolitisk kontor, UBST - Gitte Duemose, Specialkonsulent i Uddannelsespolitisk kontor, UBST - Arkitekt og Ph.d. Helle Juul, Partner i Juul Frost Arkitekter - Arkitekt Rikke Kirstine Larsen, Juul Frost Arkitekter Følgegruppe: - Gert Bechlund, Direktør Campus Facilities, Copenhagen Business School - Niels Ole Andersen, Dekan Naturvidenskab, Københavns Universitet - Jørgen Andersen, Direktør Aarhus Universitets Forskningsfond - Anders Hvashøj, Danske Studerendes Fællesråd - Arbejdsgruppen Universitets- og Bygningsstyrelsen FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER JUUL FROST arkitekter

8 Desuden har der været organiseret tre temamøder med følgende overskrifter: Fremtidens campusområder Universitetet og byen Fremtidens campusområder Mærk suset, om universiteternes egne drømme Fremtidens campusområder Om fremtidig læring og samarbejdsformer November 2007 Klaus Kofod-Hansen JUUL FROST arkitekter FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER Universitets- og Bygningsstyrelsen

9 1.2 Arbejdets organisering og struktur: Om faser og metoder Universitets- og Bygningsstyrelsen FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER JUUL FROST arkitekter

10 10 Projektet Fremtidens Campusområder er opdelt i fire overordnede faser. I første fase indsamles oplysninger om relevante campusprojekter, historiske universitetstendenser og analysens metodiske ramme afdækkes. Projektets anden fase indeholder analyser af tre udenlandske universiteter, som dernæst i tredje fase sammenholdes i en komparative analyse med henblik på at afdække tendenser der gør sig gældende ude omkring i verden. Dette suppleres med kortlægninger af danske universiteter for at beskrive den aktuelle situation. Projektets fjerde og sidste fase er et idékatalog fra A-Å, der med baggrund i analyserne af de udenlandske universiteter giver ideer og inspiration til planlægningen af fremtidens campusområder. Projektets forløb har været struktureret med arbejds- og følgegrupper, der på tæt hold har fulgt udviklingen af rapporten. Disse grupper har løbende givet uundværlig kritik og feed back. Derudover har der været afholdt tre temamøder, hvor relevante personligheder har holdt oplæg og leveret inspiration til den danske universitetsverden på tværs af respektive fagligheder. I det følgende beskrives projektets fire faser: Fase 1. Kortlægning og udvælgelse Viden om universiteter er indsamlet, netværk er kortlagt, tendenser er udpeget og tidligere og eksisterende campusprojekter er inddraget i den indledende kortlægning. Udvælgelsen af de analyserede campusområder er således baseret på en ekstensiv vidensindsamling, og er derudover foregået på baggrund af en række opstillede kriterier til de analyserede universiteter: - Innovation - Erhvervsorientering - Globalisering - Tværfaglighed - Projektorientering - Diversitet Universiteterne Lancaster, MIT og ETH blev valgt ud af en større gruppe af 6 universiteter (se modstående side for illustrationer) på grund af deres forskellige tilgange til ovenstående seks kriterier. Derudover blev de valgt ud fra deres forskelligheder: Et urbant universitet, et på kanten af byen og et på landet et privat og to offentlige et elitært, et anerkendt og et helhedsorienteret et præget af diversitet, et af globale samarbejder og et andet af fremadrettet innovativ fremtidssikring. JUUL FROST arkitekter FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER Universitets- og Bygningsstyrelsen

11 ETH Höngerberg MIT 11 National University of Singapore Harvard University TKK Helsinki Lancaster University Kontekstkort over de 6 universiteter visende de forskellige bebyggelsesstrukturer Universitets- og Bygningsstyrelsen FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER JUUL FROST arkitekter

12 12 Illustration, metodemodel: De fire behovskategorier er det filter, der dels fungerer som den analytiske ramme for de undersøgte campusområder og deres eksisterende planlægningspraksis, dels anviser de undersøgte campusområders udviklingspotentialer i fremtiden. JUUL FROST arkitekter FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER Universitets- og Bygningsstyrelsen

13 Fase 2. Analyse og metode Stillet over for de tre universiteter, Lancaster, MIT og ETH, der både geografisk, profil- og størrelsesmæssigt er vidt forskellige, har det været relevant at opstille en analytisk model, der har kunnet danne sammenligningsgrundlag og binde universiteterne sammen. De tre universiteter er således blevet analyseret ud fra følgende fire behovskategorier Fysiske/funktionelle behov 2. Sociale behov 3. Læringsmæssige behov 4. Byrumsmæssige behov Disse fire behovskategorier dækker over behov, som universitetets brugere, det være studerende, TAP er eller VIP er, dagligt konfronteres med. Derudover kan dele af disse fire kategorier også i visse tilfælde dække behov fra det omkringliggende samfund (for mere information om de enkelte behovskategorier, se appendix). De fysiske/funktionelle behov indebærer de bebyggelsesmæssige strukturer, former af bygninger og funktioner der forefindes i det analyserede undervisnings- og forskningsmiljø. Det indebærer organiseringen mellem det enkelte fag og fakultetet, campus områdets hierarki, zoneinddelinger og forholdet mellem uderum og indre aktiviteter. Desuden er der fokuseret på den mangfoldighed af funktioner og programmer, der præger et moderne campusområde. De sociale behov dækker det ikke akademiske liv, der finder sted på campus, det være i form af sociale programmer, der tilfredsstiller andre behov end de faglige. Kategorien indebærer vekselvirkningen mellem offentlige og private rum, overgangene og de ikke formålsbestemte rum, der etablerer uformelle møder på tværs af det analyserede universitet. De læringsmæssige behov dækker rammerne for undervisnings- og forskningsmiljøet. Her har fokus i høj grad ligget på, hvorvidt undervisningen eller forskningen er foregået i formelle eller uformelle miljøer. Da der tilbage i 2003 er blevet udarbejdet en rapport af Juul Frost Arkitekter (for UBST forgænger Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger) omhandlende formelle læringsmiljøer, har fokus i denne rapport i højere grad været på de steder i et universitetsmiljø, hvor uformel læring finder sted, det være sig opholdsrum, gangarealer, cafeer etc. Universitets- og Bygningsstyrelsen FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER JUUL FROST arkitekter

14 14 Illustration: Metodemodel, mødestedet JUUL FROST arkitekter FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER Universitets- og Bygningsstyrelsen

15 De byrumsmæssige behov dækker det rum mellem husene, som de enkelte bygninger på campusområdet danner, det være sig den urbane sammensætning af campus, og hvorvidt og med hvilke midler campus relaterer sig til sin omverden. Det indebærer også anvendelsen af udearealer og graden af byrumsmæssige situationer på campusområdet. Er der rum for uformelle ophold, uprogrammerede pladser og er campusområdet aktivt disponeret, så det skaber udveksling på tværs af bygningerne? 15 Tilsammen udgør kategorierne en sammensat matrix, der til tider overlapper hinanden, men hvis hensigt er at se de forskellige campusområder under en rumlig helhedsbetragtning, hvor der både tages højde for kompleksiteten mellem kontekstuel placering, forholdet mellem campus og by og generelle som specifikke brugerdefinerede behov. Hver analyse har en af de opstillede behovskategorier som særligt fokuspunkt og afrundes med en opsummering af det analyserede campusområdes fremtidsstrategi, hvilket igen holdes op imod det hidtidige fokus. Behovskategorierne tjener således til at strukturere materialet og påpege forskelle, ligheder og forestående udfordringer for fremtidens campusområder. Fase 3. Komparativ analyse Den komparative analyse indledes med refleksioner om begrebet mødestedet, som kan forståes som fællesnævner for det gode campusområde, idet mødestedet er en væsentlig samlende faktor, hvad enten vi taler fysisk/funktionelle-, sociale-, læringsmæssige- eller bymæssige behov. Således er mødestedet et metodisk spor der lægges ind i den metodiske model på tværs af de fire behovskategorier (se modstående side for illustration). Den komparative analyse sammenholder de tre internationale universiteter med udgangspunkt i de fire behovskategorier for at lokalisere resurser og potentialer ved de tre undersøgte campusmodeller. Den komparative analyse sammenfatter en række tendenser, som er udtalte på de analyserede universiteter. Disse er forskellige fremtidsstrategier, der i nogen grad allerede er påbegyndte på de tre analyserede campusområder, eller tendenser, der kan iagttages inden for byrumsforskning og byplanlægning i øjeblikket. Som konsekvens af den komparative analyse har vi foretaget tre kortlægninger af danske universiteter, der illustrerer den aktuelle situation i den danske universitetsverden. Kortlægningerne, der er struktureret ligesom de tre udenlandske analyser, tjener som udgangspunkt for udformningen af danske fremtidsstrategier, der tager potentialerne og udfordringerne fra de internationale campusområder i betragtning. 4. Idekatalog A-Å I idékataloget A-Å beskrives en række inspirerende fortællinger og best practises, som kan læses inden planlægningen af fremtidens campusområde. Idékataloget består af korte statements, der ikke nødvendigvis alle peger i samme retning, da ideer til fremtidens universitet ikke er entydige vejledninger men derimod mangefacetterede inspirationskilder med vidt forskellige indhold. Idékataloget er bygget op med en generel beskrivelse om emnet og suppleret med konkrete eksempler fra internationale og nationale campusområder. Universitets- og Bygningsstyrelsen FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER JUUL FROST arkitekter

16 16 JUUL FROST arkitekter FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER Universitets- og Bygningsstyrelsen

17 17 2. Vidensindsamling Universitets- og Bygningsstyrelsen FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER JUUL FROST arkitekter

18 Hvad er et Campus? JUUL FROST arkitekter FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER Universitets- og Bygningsstyrelsen

19 Der findes forskellige forståelser af campus-begrebet. Forud for analyserne er det relevant at afdække betydningen af, hvad et campusområde er, og hvilke forestillinger, der er knyttet til begrebet. Campus begrebet har udviklet sig i dialog med det omkringliggende samfund og afspejler både den samfundsmæssige forandring såvel som forandringen i måden vi tænker viden, læring og universitet på. 19 Campus er latin for åben plads eller mark og er i almindelig tale blevet betegnelsen for et sammenhængende universitetsområde, der inkluderer forskellige funktioner såsom biblioteker, auditorier, undervisningslokaler og opholdsområder. Udtrykket blev brugt i forbindelse med et universitetet for første gang i 1775, hvor det blev brugt om Princeton University, New Jersey. Her refererede det udelukkende til den åbne plads mellem bygningerne først senere blev det en betegnelse for det samlede område. Campus betragtes nu typisk som et samlet universitetsområde, hvilket står i modsætning til universiteter, hvor bygningerne er spredt ud over byen, som det eksempelvis har været tilfældet med Københavns universitet indtil i dag. 1. Generation: Cambridge University 2. Generation: Princeton University 3. Generation: RUC 3. Generation: IT Højskolen 4. Generation:? Illustration: Historisk udvikling Campus før, nu og i fremtiden? Historisk set er første generation af universiteter de gamle Europæiske universiteter som Sorbonne, Bologne, Oxford og Cambridge, hvor universitetet er integreret i sin værtsby i en sådan grad at det giver byen sin identitet jf. en universitetsby som Cambridge. Anden generation af universiteter rykkede væk fra bymidten som små akademiske landsbyer, og åbnede dermed op for forestillingen om et samlet universitetsmiljø. Et egentlige brud med det elitære og traditionelle universitet kom først i kraft af den tredje generation af universiteter, der blev etableret som deciderede campus-universitetsområder. Her rykkede universitetet uden for byen, gerne i nye regioner, og etablerede samtidig deres eget selvstændige område campusbyen. Mange steder blev der efter anden verdenskrig etableret campusuniversiteter i opgør med de traditionelle universiteter forbeholdt samfundets elite. Som en konsekvens heraf blev mange af de nye universiteter tegnet med udgangspunkt i antihierarkiske bygningsstrukturer der frem for status og elitær akademisering signalerede lighed, åbenhed og viden til alle. I øjeblikket står vi ifølge den engelske arkitekt og skribent Martin Pearce over for den fjerde generation af universiteter og dermed en fornyelse af campusbegrebet. Han skriver: The third generation Universitets- og Bygningsstyrelsen FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER JUUL FROST arkitekter

20 20 isolation campuses is being challenged by a network of higher education institutions, based locally yet able to think globally. We stand at a dawn of a new age in higher education. i Dette projekt Fremtidens Campusområder fra akademisk landsby til urban universitets hub forsøger i forlængelse af Pearces udsagn, at give en beskrivelse af morgendagens campusområde en urban universitetshub der med sin arkitektoniske, fysiske og funktionelle organisering sat op mod socio-kulturelle såvel som samfundsmæssige strømninger, vil være et radikalt brud med gårsdagens universitet den akademiske landsby. JUUL FROST arkitekter FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER Universitets- og Bygningsstyrelsen i, Pearce, Martin: University Builders, Wiley Acedemy, 2001

21 Internationale analyser Lancaster University MIT, Massachusetts Institute og Technology ETH, Eidgenössiche Technische Hochschule Universitets- og Bygningsstyrelsen FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER JUUL FROST arkitekter

22 Lancaster Universitet: Det gode helhedsorienterede studie og forskningsliv FAKTABOKS LANCASTER UNIVERSITY Lancaster University Status Offentligt Universitet Universitet blev grundlagt År 1964 Campus blev påbegyndt: År 1966 Antal studerende: Bachelor pers. Master/Diploma pers. I alt studerende: pers. Phd/Doktor 800 pers. Ansatte (VIP) pers. Ansatte (TAP) pers. I alt brugere på campus pers. Afstand til Lancaster centrum 5 km. Lancasters befolkningsmæssige str pers. Fagområder: 3 fakulteter: "management", "arts/sociale science" og "science/tech" Årlig studieafgift (standard pris for engelske universiteter) ca kr. Antal sengepladser på campus ca Lancaster Universitet - Et landskabeligt campusområde Campusområde: Lancaster Universitet ca. 100 km nord for Manchester, England Facts om Lancaster Universitet: Lancaster Universitet fra 1964 er bygget op omkring ni kollegier med spise, bo og samværsmuligheder. Samlokaliseret med dette er undervisningen. Universitetet, der huser ca studerende og ansatte, er placeret udenfor Lancaster by i landskabelige omgivelser og tilbyder et bredt udbud af fag udbudt på de tre fakulteter management, arts and social science og science and technology. Dette suppleres af ekstensiv detailhandel. faktaboks LANCASTER, JUUL FROST arkitekter FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER Universitets- og Bygningsstyrelsen

23 23 Luftfoto af Lancaster Universitet med Lancaster by i horisonten Universitets- og Bygningsstyrelsen FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER JUUL FROST arkitekter

24 24 Lancaster University er et offentligt universitet, der finansieres dels af den engelske regering, og dels af universitets egne indtægter. Universitetet ejer selv deres bygninger og deres arealer. Det betyder at de kan leje lokaler ud til forskellige kommercielle foretagender og selv få gavn af overskuddet. Universitetet indgår i flere offentlige-private partnerskabe, blandt andet er det nyere graduate housing opført som OPP. Den nye science park der ligger på tegnebrættet tænkes finansieret i samarbejde med Lancaster by, som i høj grad er interesseret i at have et godt samarbejde med universitetet, eftersom universitetet er byens og regionens største arbejdsplads. Arkitekt, planlægger, bygherre og opførelsesår: Den første bygning på Lancaster Universitets campusområde stod færdig i 1966 (indtil da havde universitetet midlertidigt til huse i div. bygninger i og omkring Lancaster by), og i årene efter flyttede studerende ind sideløbende med at nye bygninger blev færdiggjorte. Den oprindelige plan af arkitekterne Peter Shepherd and Charles Epstein var at skabe et kompakt urban campus område i tegl og beton. Siden hen er der blev bygget adskillige bygninger til campus, mere eller mindre i stil med de oprindelige planer, men dog alle tæt på hinanden således at campusområdet i dag stadig fremstår samlet i landskabet. Fokus: Sociale behov Intro: Der fokuseres i denne analyse på sociale behov, da Lancaster Universitet med sin landskabelige placering 5 km fra byen har været nødt til at tilgodese de behov, der knytter sig til de studerendes hverdag. Analysen er koncentreret på mangfoldigheden i funktioner, og hvordan disse, formelle som uformelle, kan være med til at skabe et forskelligartet campusområde. Det søges afklaret, hvordan Lancasters antihierarkiske byplan med sine alsidige programmer faciliterer det uventede møde, det være i offentlige, semioffentlige eller private zoner. I det følgende analyseres de fire behovskategorier på baggrund af fokuspunktet sociale behov: 1. Fysiske/ funktionelle behov Lancaster Universitet er et isoleret campus placeret 5 km fra Lancaster by og er i den forstand at betragte som en selvstændig by. Som konsekvens af dette har campusområdet en meget bred sammensætning af divergerende tilbud, akademiske som sociale, som gør campusarealet til et levende urbant område. Bygningsstrukturen er kompakt med enkelte høje bygningspunkter og holder sig i langt de fleste tilfælde indenfor den trafikale ankomstvej, der slår ring om campusområdet. Lancaster Universitet er i overensstemmelse med den tid, hvor det blev bygget i, og bærer præg af det antimonumentale og antihierarkiske. Den tætte labyrintiske struktur gør derudover alle afstande inden for området overkommelige at tilbagelægge til fods: Intet er mere end 10 minutters gang væk. Det giver en særlig nærhed og centralitet, hvor den fysiske organisering samler campuslivet i et koncentreret område. Universitetet er struktureret omkring et langt centralt nord-syd gående udendørs bevægelsesstrøg, i daglig tale the spine, hvorpå alle kollegier, sociale programmer, akademiske institutter og servicerende erhverv knytter sig. JUUL FROST arkitekter FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER Universitets- og Bygningsstyrelsen

25 25 1. Fysiske/ funktionelle behov: Bygninger i fælles arkitektonisk sprog. Kollegierne har gerne en bar eller en cafe i stueetagen, som netop vender ansigtet mod bevægelsesstrøget, hvorimod undervisning og boliger placerer sig på første og anden sal. Det medfører et livligt gadebillede med åbne butiks- eller lærings facader i stueetagen. Den centrale rygrad er delvist overdækket, så studerende altid kan komme tørskoet fra bygning til bygning. Overdækningen gør samtidig det uformelle korte møde mellem husene muligt i al slags vejr: rygraden er en essentiel fordelingszone, hvori uventede møder, spontane aktiviteter og overraskende happenings gerne finder sted 2. Sociale behov Lancasters rygrad er fra ende til anden flankeret i stueplan af offentlige rum som alle er åbne det meste af døgnet. Disse rum fungerer som mødested for de studerende og gør campusområdet til et sted, der lever på næsten alle tidspunkter af døgnet. Dette skyldes, at ca af de studerende bor på et af de ni kollegier på campus, hvilket giver god mulighed for servicerende erhverv. Alle kollegier har en bar og en fællestue. De fleste barer fungerer i dagtimerne som cafeer, drevet kommercielt, og antallet af studerende, der dagen igennem brugere lokalerne til uformel læring eller socialt samvær er stort. Med andre ord besidder Lancaster universitet et uformelt campusområde, hvor udveksling mellem universitetets brugere er gjort ligetil igennem stedets arkitektur: Der findes et utal af zoner der med deres dobbeltbrug, og alsidige programmer lægger godt op til det uventede møde. For at servicere de mange on campus-boende studerende findes et alsidigt udbud af byfunktioner på campus: Biograf, genbrugsbutik, boghandel, aviskiosk, bageri, kaffebarer, spisesteder, kirke, bank, blomsterhandler, teater, tandlæge, læge, apotek, postkontor etc.. Nogle spisesteder er forvaltet af universitetet, men langt de fleste er private foretagender, som lejer sig ind på universitetet. Udlejningen forvaltes af universitetet, der således har mulighed for at tjene penge på detailhandelens tilstedeværelse. Kollegierne skal forstås som en vigtig del af Lancasters profil et brugs-universitet hvor man kan være sikker på at ens bolig vil være med til at sikre et socialt netværk og derved gøre gangen på Universitets- og Bygningsstyrelsen FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER JUUL FROST arkitekter

26 26 Alexander Square Rød linje = Bevægelsesstrøget Undervisningsbygninger Studenterboliger Sport Div. detail - caféer, butikker etc. Viden-erhverv Blandede funktioner: undervisningsbygninger, studenterboliger, div. detail - caféer, butikker etc. Kortlægning af Lancaster JUUL FROST arkitekter FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER Universitets- og Bygningsstyrelsen

27 universitetet lettere. Kollegierne bebos af elever fra alle institutter på tværs af deres respektive fag hvilket er med til at bryde faglige grænser ned. Denne tradition fortsættes inde i byen hvor universitetets værelsesadministration forvalter et antal værelser og lejligheder. Derudover findes der en studenterforening som bestyrer en bar inde i byen, som alternativ til de mange on-campus barer. Det betyder, at der udenfor campus, centralt i byen, findes et mødested, hvor universitetet og resten af byen kan udveksle. Denne plug out bliver universitetets sociale ambassade inde i byen Sociale behov: Cafe om dagen bar om natten, vinduerne vender ud mod bevægelsesstrøget. 3. Læringsmæssige behov Nye bygninger, der primært tilgodeser læring og forskning, er i de sidste par år blevet bygget på campus. Lancaster har med sit fokus på helhedsorienteret campusplanlægning gjort meget for at tilfredsstille ikke akademiske behov. Derfor er en opgradering af det læringsmæssige miljø, og ikke det sociale, blevet nødvendig. En af disse bygninger er Infolab 21, som er et større forskningscenter i information 3. Læringsmæssige behov: Opholdszone centralt placeret på et af de faglige institutter. Universitets- og Bygningsstyrelsen FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER JUUL FROST arkitekter

28 28 og kommunikationsteknologi. Bygningen indeholder inkubatormiljøer, forskningsfaciliteter, møderum og i tråd med Lancasters fokus på det afslappede og uformelle en cafe med dertilhørende tagterrasse. Altså tilgodeses ikke akademiske programmer også i denne lærings- og forskningstunge bygning. En anden nybygning er Institut for Avancerede Studier dedikeret til interdisciplinær forskning. Ligesom det er reglen med resten af universitetets bygninger ligger her helt centralt en cafe, som fysisk giver rum til tværfaglige møder. Også management skolen har fået ny bygning, og igen prioriteres de uformelle rum højt: centralt placeret er et indvendigt gårdrum med flere forskellige zoner til ophold (se foto). Således har Lancaster Universitet igennem de sidste 10 år gennemgået en opgradering af deres forskningsrelaterede miljøer, og campus er blevet mere end blot en by for unge studerende. De mange nye læringsbygninger er et udtryk for, at Lancasters sociale profil tålte at blive udfordret, og at en mere akademisk tung campusprofil godt kunne tilføjes og samtidig beholde universitetets omdømme som garant for det gode campusliv. 4. Byrumsmæssige behov: Alexander Square 4. Byrumsmæssige behov Byrum har derfor fået en central rolle i Lancasters bebyggelsesmæssige struktur. Alexander Square er campusområdets centrale torv, og busankomsten til universitetet sker via en underjordisk ankomstsituation placeret under dette torv: Via trappeforløb kommer de besøgende videre op pladsen og fortsætter sin vandring herfra via det centrale sti system. Pladsen er rektangulær og dobbelt så lang som den er bred. Pladsens nordlige side er hævet med trin op som man kan sidde på, hvilket giver en intim og afslappet plads. Alexandre Square er flankeret af bygningsmasser på alle sider, faglige som sociale, og har god sol og dejlig læ. Her opholder studerende sig ofte, med eller uden formål: frokosten bliver spist, pauser tilvejebragt, meninger ytret eller aftaler truffet. Således optager pladsen diverse formelle som uformelle aktiviteter konstant krydset af folk på vej fra den ene ende af campus til den anden. Fra Alexander Square som er det centrale omdrejningspunkt for universitetet, spreder stisystemet sig ud til resten af campus. Herpå knytter sig mindre og mere intime udendørs rum, som supplerer Alexander Square med andre former for uderum. JUUL FROST arkitekter FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER Universitets- og Bygningsstyrelsen

29 I den større skala knytter universitetet sig til Lancaster by og regionen som helhed. Universitetet er den største arbejdsplads i Lancaster by, og ses som et vigtigt aktiv for regionen. De mange nye bygninger på campus er da også delvist finansieret med regionale penge. I lyset af campusområdets placering udenfor byen, er det universitetets intention på sigt at flytte sportsanlægget helt ud til kanten af campus så synligheden af anlægget øges, for at muliggøre byens brug af anlægget. 29 Fremtidsstrategier: The spine og destinationspunkter Tendenser og fremtidsstrategier Lancaster har i maj 2007 offentlig gjort en ny masterplan af McAslan og Partners, som i modsætning til 2002 masterplanen - der placerede nye bygninger ret udenfor campusområdet - forsøger at bibeholde campusområdet inden for det oprindelige bebyggelsesfelt. Den nye strategie forstærker, snarere end svækker campusstrukturens rygrad og sociale samlingspunkt. Fokus flyttes altså tilbage på campusanlæggets midte og væk fra yderområderne. Ved at rive få bygninger ned på udvalgte steder er det intentionen i den nye plan at opgradere det offentlige rum og reintroducere grønne akser med udsyn til det omkringliggende landskab. Fokus skal ligge på nye bypladser (og opgradering af de eksisterende), således at campusplanen tilføres nye særlige destinationer. Blandt andet er det planen at lave en kulturplads i den nordlige ende af universitetet, som knytter sig til teater og koncertsalen. Afsluttende for den nordlige plads vil et nyt konference center være med til at sikre udvekslingen mellem universitet og den omkringliggende verden. På Alexander Square er det intentionen at en nyt eksponeret læringshub skal gøre selvstudier og selvforvaltede studiekredse mere attraktive for de studerende. Man ønsker med den nye masterplan at fremhæve eks. arkitektoniske og urbane kvaliteter fra den tidligere masterplan af Derfor er det strategien ikke blot at bygge nyt, men også at restaurere gamle bygninger over de næste 10 år. Her er ikke blot tale om kosmetiske restaureringer, men derimod gennemgribende opgraderinger, der vil til gøre Lancasters universitet til et fleksibelt og omstillingsparat campusområde, der møder det 21. århundredes udfordringer. Universitets- og Bygningsstyrelsen FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER JUUL FROST arkitekter

LABORATORIER & CAMPUS MILJØ fokus på de fysiske rammer for fremtidens universiteter

LABORATORIER & CAMPUS MILJØ fokus på de fysiske rammer for fremtidens universiteter LABORATORIER & CAMPUS MILJØ fokus på de fysiske rammer for fremtidens universiteter Den særlige oplevelse Freie Universitätm, Berlin Den særlige oplevelse Salk Institute, San Diego, US > læringsrum Den

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

Idéer til udviklingen af Campus 2.0 indsamlet via to workshops

Idéer til udviklingen af Campus 2.0 indsamlet via to workshops Idéer til udviklingen af Campus 2.0 indsamlet via to workshops Dokumentet her indeholder idéer til, hvordan universitetets nye campusmiljø skal indrettes, når Aarhus Universitet i 2019 går i gang med indflytningen

Læs mere

Kvalitet i m2 kort fortalt

Kvalitet i m2 kort fortalt KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet

Læs mere

STUDIETURSFORSLAG Roskilde Kommunes Økonomiudvalg

STUDIETURSFORSLAG Roskilde Kommunes Økonomiudvalg STUDIETURSFORSLAG Roskilde Kommunes Økonomiudvalg 20-22 maj 2015 1. 2. Lancaster - Manchester - London Rotterdam - Delft - Utrecht FORANDRINGER SOM LEDETRÅD Byen, Campus og det liv der foregår her forandrer

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Niels Brocks internationale gymnasium. INDRETNINGSKONCEPT 2. marts 2010

Niels Brocks internationale gymnasium. INDRETNINGSKONCEPT 2. marts 2010 Niels Brocks internationale gymnasium INDRETNINGSKONCEPT 2. marts 2010 INDHOLD Indretningskonceptet skal understøtte Niels Brocks internationale gymnasiums image, værdier og mål - og være identitetsskabende

Læs mere

Campus - en verden af mødesteder

Campus - en verden af mødesteder CAMPUS J F A V O L Campus - en verden af mødesteder VIDENSBYEN - LYNGBY - DTU Indledning JUUL FROST Arkitekter har gennem en årrække forsket i, udviklet og udformet fremtidens campusbyggeri. Med afsæt

Læs mere

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Baggrund Bindslevs Plads var tidligere byens markedsplads, hvor der foregik livlig handel. I dag arbejder områdets

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

1. Indledning. 2. Begrebsafklaring og definitioner. 3. Hvilken masteruddannelse? 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)

1. Indledning. 2. Begrebsafklaring og definitioner. 3. Hvilken masteruddannelse? 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science) Master i udlandet 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Begrebsafklaring og definitioner... 3 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 3 2.2 MBA: Master of Business Administration... 3 3. Hvilken

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

MEC. Media Evolution City

MEC. Media Evolution City MEC Media Evolution City J F A V O L Media Evolution City New Ways of Working New Ways of Learning MEDIA EVOLUTION CITY Media Evolution City Media Evolution City er Malmøs nye, kreative mødested for virksomheder

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Master i udlandet. University College Nordjylland

Master i udlandet. University College Nordjylland Master i udlandet University College Nordjylland Indhold 1. Indledning... 2 2. Begrebsafklaring og definitioner... 2 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 2 2.2 MBA: Master of Business

Læs mere

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G SITE 1 Contextual Conditions MIKKEL LANG MIKKELSEN PROGRAM Park Spree M A P P I N G Site E er et industrielt område der er lokaliseret mellem Köpenicker str. og Spree. Området er præget af lave industrielle

Læs mere

Partnerskab 2. Politisk seminar okt COK, Den Kommunale Højskole, Kystvej, 8500 Grenå, tlf

Partnerskab 2. Politisk seminar okt COK, Den Kommunale Højskole, Kystvej, 8500 Grenå, tlf PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab 2 Politisk seminar 30.-31. okt. 2007 COK, Den Kommunale Højskole, Kystvej, 8500 Grenå, tlf. 8959 5959 Formål med seminaret Partnerskab om Folkeskolen er nu ved at

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Vil du bygge med? Kick-off arrangement 10. juni 2014 CAMPUS KØGE. Allan Bruce Corfitsen Campus-koordinator

Vil du bygge med? Kick-off arrangement 10. juni 2014 CAMPUS KØGE. Allan Bruce Corfitsen Campus-koordinator Vil du bygge med? Kick-off arrangement 10. juni 2014 CAMPUS KØGE Allan Bruce Corfitsen Campus-koordinator Hvad er en Campus? Begrebet går tilbage til det gamle Rom Campus var den mark, der blev brugt til

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Arkitekturrejse: Chicago

Arkitekturrejse: Chicago Cloud Gate, Millenium Park Arkitekturrejse: Chicago 24.10-29.10.2017 Tirsdag, 24. oktober: Kl. 14.00: Afrejse København med Icelandair, FI205 Kl. 15.10: Ankomst Keflavik Airport, Reykjavik Flyskift Kl.

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Idé-DB DSR IDÉKATALOG til studiemiljøet på Danmarks Biblioteksskole De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Indledning Idé-DB er et forum under DSR, De Studerendes Råd, hvor de studerende

Læs mere

P L E J E C E N T E R B A N E B O

P L E J E C E N T E R B A N E B O PROJEKT OG STED BAGGRUND Boligselskabet Skt. Jørgen og Viborg Kommune har taget initiativ til at opføre Plejecenter Banebo, som en del af Viborgs nye bydel Banebyen. Viborg Baneby er et ældre bynært erhvervsområde,

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4 Hillerød C4 Hillerød er en interesseorganisation for alle vækstorienterede virksomheder i hovedstadsregionen. Det er vores mission at gøre regionen attraktiv for

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Optimering af sfo/indskoling

Optimering af sfo/indskoling Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Århusgade 88, 2.sal 2100 København Ø Denmark CVR/VAT: 25 31 93 62 Optimering af sfo/indskoling ESPERGÆRDESKOLE, afd. tibberup, mørdrup, grydemosen, gl.espergærde

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

UNIVERSITETSBY / VIDENSBY INTODUKTION

UNIVERSITETSBY / VIDENSBY INTODUKTION UNIVERSITETSBY / VIDENSBY INTODUKTION Moving Media City, Malmö Royal Copenhagen, Frederiksberg Bøgebakken - new housing area, Værløse Enghave brygge, Enghaven 1. House + Housing 2. Campus + University

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

PRÆKVALIFIKATION TIL PARALLELOPDRAG VISIONS- OG UDVIKLINGSPLAN

PRÆKVALIFIKATION TIL PARALLELOPDRAG VISIONS- OG UDVIKLINGSPLAN PRÆKVALIFIKATION TIL PARALLELOPDRAG VISIONS- OG UDVIKLINGSPLAN 2 PRÆKVALIFIKATION TIL PARALLELOPDRAG: VISIONS- OG UDVIKLINGSPLAN FOR AGRO FOOD PARK I AARHUS Agro Food Park A/S og Realdania indbyder hermed

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

universitetshubben som fremtidens campus Syddansk Universitet er indehaver af den kedelige rekord i frafald af studerende.

universitetshubben som fremtidens campus Syddansk Universitet er indehaver af den kedelige rekord i frafald af studerende. I 2001 fik Syddansk Universitet bygget nyt indgangsparti. Studiepladserne ved vinduet er de mest eftertragtede blandt de studerende. universitetshubben som fremtidens campus Syddansk Universitet er indehaver

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

THORVALDSENSVEJ 3 Fra baggård til grøn oase på Frederiksberg

THORVALDSENSVEJ 3 Fra baggård til grøn oase på Frederiksberg THORVALDSENSVEJ 3 Fra baggård til grøn oase på Frederiksberg FALK -RØNNE & KIERKEGAARD Frederiksberg er Hovedstadens grønne hjerte. Det ønsker vi at blive ved med at være Frederiksberg kommune DEN GRØNNE

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

DET FLYDENDE FORENINGSHUS GEISLER & NØRGAARD

DET FLYDENDE FORENINGSHUS GEISLER & NØRGAARD DET FLYDENDE FORENINGSHUS FORENINGSHUSET AK KLUBBEN RUMLIG PLANDISPONERING SKABER ÅBENHED & PRIVATHED BÅDE MOD VAND OG FLADEN FORBINDER FUNKTIONERNE TIL ET LOKALT FÆLLESAREAL BEVÆGELSE SKER PÅ RAMPER OG

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Aarhus universitet. Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd. Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET

Aarhus universitet. Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd. Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET 10. marts 2011 Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet Aarhus universitet Temaer: Globale uddannelsespolitiske udfordringer for universiteterne

Læs mere

M I D D E L F A R T UDBUD - 11 JANUAR 2008

M I D D E L F A R T UDBUD - 11 JANUAR 2008 M I D D E L F A R T UDBUD - 11 JANUAR 2008 J U U L F R O S T A R K I T E K T E R - B Y, B Y G N I N G S - O G L A N D S K A B S A R K I T E K T E R - R E F S H A L E V E J 1 4 7-1 4 3 2 K Ø B E N H A V

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Generelle oplysninger AARH Hjælp og vejledning

Generelle oplysninger AARH Hjælp og vejledning US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: University of Wisconsin-Madison Land: USA Periode: Fra:September 2010 Til:Januar 2011 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Bytopia. Små verdener, store idéer. Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum. Byfornyelse

Bytopia. Små verdener, store idéer. Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum. Byfornyelse Bytopia Små verdener, store idéer Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum Byfornyelse BYTOPIA Små verdener, store idéer Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum ISBN: 978-87-93396--7

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE/ Nyt boligområde i Musicon, Roskilde Oktober KSE Ejendomme. SvendborgArchitects

PRESSEMEDDELELSE/ Nyt boligområde i Musicon, Roskilde Oktober KSE Ejendomme. SvendborgArchitects PRESSEMEDDELELSE/ Nyt boligområde i Musicon, Roskilde Oktober 2016 Til pressen Kullegaard, Svendborg Architects og Schønherr udvikler nyt område i Roskilde Arkitektvirksomhederne Kullegaard, Svendborg

Læs mere

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange

Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange PRIVATLIV RELATIONER Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange Patienter, pårørende og personale i de palliative enheder

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Innovation og udvikling

Innovation og udvikling Temadag Partnerskaber som fælles ramme for Innovation og udvikling Innovation og udvikling Indhold Formål..............................................Side 3 Faglige oplæg........................................side

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

ET ERHVERVSLIV I VÆKST

ET ERHVERVSLIV I VÆKST 2013 ET ERHVERVSLIV I VÆKST MED ATTRAKTIVE JOBMULIGHEDER Find dit næste job i Frederikshavn Kommune Et attraktivt sted at bo I Frederikshavn Kommune ser vi fremad. Her er man ikke er bange for at tænke

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Informationsvidenskab Bachelor. Navn på universitet i udlandet: Universität Wien

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Informationsvidenskab Bachelor. Navn på universitet i udlandet: Universität Wien US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Informationsvidenskab Bachelor Navn på universitet i udlandet: Universität Wien Land: Østrig Periode: Fra: Februar 2012 Til: Juli 2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Kun til det fælles orienteringsmøde, der blev afholdt for alle, der skulle afsted.

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Kun til det fælles orienteringsmøde, der blev afholdt for alle, der skulle afsted. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: BA Fransk sprog, litteratur og kultur Navn på universitet i udlandet: Université de la Sorbonne Paris IV Land: Frankrig Periode: Fra: Januar

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering D. 1. juli 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Sciences Po Paris (L'Institut d'études politiques (IEP) de Paris) Land: Frankrig Periode: Fra:

Læs mere

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ja, til trods for startproblemer med manglende videregivelse af forskellig information.

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ja, til trods for startproblemer med manglende videregivelse af forskellig information. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: LUISS Guido Carli Land: Italien Periode: Fra: September 2012 Til: December 2012 Udvekslingsprogram: Erasmus

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

FREMTIDENS FASE 1 UNIVERSITET 2003-04-08/FS-CSS

FREMTIDENS FASE 1 UNIVERSITET 2003-04-08/FS-CSS FREMTIDENS FASE 1 UNIVERSITET 2003-04-08/FS-CSS det sammenhængsskabende rum - får institutionen til at fremtræde som en enhed - og understøtter opbygningen af sociale og faglige netværk FREMTIDENS

Læs mere

Kravspecifikation, byrumsanalyse og masterplan Campus Slagelse 2013. Kravspecifikation. Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse

Kravspecifikation, byrumsanalyse og masterplan Campus Slagelse 2013. Kravspecifikation. Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse Kravspecifikation Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse 7. oktober 2013 Side 1 af 7 Udviklingssekretariat www.slagelse.dk 20. september 2013 Sagsid.: 330-2013-57751 Kontaktperson: Linda Choe

Læs mere

VARIERET INDRETNING. l Skolens erfaringer: Eleverne bliver bevidste omkring egen optimal arbejdsposition.

VARIERET INDRETNING. l Skolens erfaringer: Eleverne bliver bevidste omkring egen optimal arbejdsposition. VARIERET INDRETNING DCUM anbefaler varieret indretning, som understøtter individuelle læringsstile og forskellige arbejdsformer. Maglegårdsskolen i Gentofte er en 3-sporet skole, som byder på varieret

Læs mere

Indretning af arbejdspladser til undervisere AARHUS, DEN 15. SEP. 2011

Indretning af arbejdspladser til undervisere AARHUS, DEN 15. SEP. 2011 Indretning af arbejdspladser til undervisere AARHUS, DEN 15. SEP. 2011 Hvad er en attraktiv arbejdsplads? Ny reform Hvad har den af betydning for jeres forberedelse? Kulturændring Fra den traditionelle

Læs mere

Eliteuddannelse i Danmark

Eliteuddannelse i Danmark Eliteuddannelse i Danmark - Politikpapir vedtaget i Uddannelsespolitisk udvalg, november 2008 I april 2006 kom begrebet eliteuddannelse på den politiske dagsorden, da regeringen præsenterede sin globaliseringsstrategi.

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Rapport: Bevilling til videreudvikling og kvalitetssikring af Tri-Continental Degree in Business Studies

Rapport: Bevilling til videreudvikling og kvalitetssikring af Tri-Continental Degree in Business Studies Rapport: Bevilling til videreudvikling og kvalitetssikring af Tri-Continental Degree in Business Studies Projektnummer: 126283 Projektets titel: Udvikling af en Tri-Continental Degree in Marketing Copenhagen

Læs mere

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup BIT-House Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup Morten Bøgebjerg motb@r-m.com Disposition 1 2 3 4 5 Konceptet for Datamuseet & BIT-House Ballerup nu og i fremtiden En del af kommunens planer

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Luiss Guido Carli.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Luiss Guido Carli. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: Luiss Guido Carli Land: Italien Periode: Fra: September 2012 Til: December 2012 Udvekslingsprogram: Erasmus

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

Bolig. Fandt det udenlandske universitet bolig til dig? Nej. Hvis nej hvordan fandt du bolig? Jeg fandt bolig gennem søgning på internettet.

Bolig. Fandt det udenlandske universitet bolig til dig? Nej. Hvis nej hvordan fandt du bolig? Jeg fandt bolig gennem søgning på internettet. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Økonomi, cand.oecon Navn på universitet i udlandet: Université libre de Bruelles Land: Belgien Periode: Fra: 1.2.2013 Til: 1.7.2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere