CAMPUSOMRÅDER FREMTIDENS ARBEJDSPAPIR FRA DEN AKADEMISKE LANDSBY TIL URBAN UNIVERSITETSHUB. Universitets- og Bygningsstyrelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CAMPUSOMRÅDER FREMTIDENS ARBEJDSPAPIR FRA DEN AKADEMISKE LANDSBY TIL URBAN UNIVERSITETSHUB. Universitets- og Bygningsstyrelsen"

Transkript

1 FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER FRA DEN AKADEMISKE LANDSBY TIL URBAN UNIVERSITETSHUB ARBEJDSPAPIR Universitets- og Bygningsstyrelsen JUUL FROST arkitekter

2 Rapporten er udarbejdet af: JUUL FROST By -, Bygnings - og Landskabsarkitekter Helle Juul, Ph.D. & Flemming Frost - Arkitekter MAA/PAR Refshalevej DK-1432 København K Tlf.: Fax: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K tlf: (+45) fax: (+45) November 2007 JUUL FROST arkitekter FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER Universitets- og Bygningsstyrelsen

3 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Forord Arbejdets organisering og struktur: Om faser og metode 9 2. Vidensindsamling Hvad er campus? Internationale analyser: Lancaster University MIT, Massachusetts Institute og Technology ETH, Eidgenössiche Technische Hochschule Komparativ analyse af Lancaster universitet, MIT og ETH Danske kortlægninger: Syddansk/Odense KU/Nørre Campus Aarhus/Universitetsparken Videreudviklingsstrategier og idekatalog Indledning A-Å idekatalog Appendix Metode bilag: 116 Universitets- og Bygningsstyrelsen FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER JUUL FROST arkitekter

4 4.1.1 Fysiske / funktionelle behov Sociale behov Læringsmæssige behov Byrumsmæssige behov Bilag - Factsheet Bilag - Factbox Artikler fra temamøde 1: Claes Caldenby Universitetet og byen to traditioner Hans Kiib Innovative universiteter og kreative vidensbyer Christian W. Matthiesen Overordnede globale vidensnetværk, klynger, storby og universitet Citater, fra temamøder 1-3 og relevante artikler Kontaktpersoner Inspirationstekster 150

5 1. Introduktion Universitets- og Bygningsstyrelsen FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER JUUL FROST arkitekter

6 1.1 Forord JUUL FROST arkitekter FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER Universitets- og Bygningsstyrelsen

7 Fremgang, Fornyelse og Tryghed er regeringens samlede strategi for Danmark i den globaliserede økonomi. En del af globaliseringsstrategien beskæftiger sig med opkvalificeringen af det videregående uddannelsessystem, hvor det er regeringens intention, at danske universiteter skal blive blandt verdens bedste videregående uddannelsesinstitutioner. For at understøtte de indholdsmæssige mål har Universitets- og Bygningsstyrelsen iværksat udviklingsprojektet Projekt Campus, som sætter fokus på de fysiske rammer for universiteterne. Projektet har til formål at anskueliggøre og dokumentere hvad gode studie- og forskningsmiljøer er, således at de fysiske omgivelser og faciliteter kan justeres eller udbygges til at understøtte den ønskede udvikling. Projekt Campus består af en række delprojekter en campusundersøgelse, en læsepladsundersøgelse, en laboratorieundersøgelse mv. projekter der tilsammen dækker aspekter, som kan være af væsentlig betydning for studie- og forskningsmiljøerne. Eet af disse er nærværende undersøgelse af Fremtidens Campusområder. Campus undersøgelsen omfatter en analyse af udvalgte internationale campusområder, samt en kortlægning af danske campusområders aktuelle stade. Undersøgelsen er gennemført af Juul I Frost Arkitekter og arbejdet resulterer i en række ideer oplistet A-Å til hvordan danske campusområder kan udvikles fremover. Det er hensigten, at ideerne skal være robuste overfor fremtidige behov i forhold til bygningsstruktur, flydende faggrænser, nye former for social interaktion, nye læringsformer m.v.. Rapporten indgår i en række af publikationer, bl.a. Fremtidens Universitet 2003, som blev udgivet af styrelsens forgænger Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger som alle omhandler uddannesessektorens fysiske rammer. Organisering Arbejdet har været organiseret i en arbejdsgruppe og følgegruppe. Deltagerne har været: Arbejdsgruppe: - Arkitekt og Planchef Klaus Kofod-Hansen, UBST - Arkitekt og projektleder Mikala Holme Samsøe, UBST - Flemming Birk, Fuldmægtig i Institutionspolitisk kontor, UBST - Mette Junker, Fuldmægtig i Uddannelsespolitisk kontor, UBST - Gitte Duemose, Specialkonsulent i Uddannelsespolitisk kontor, UBST - Arkitekt og Ph.d. Helle Juul, Partner i Juul Frost Arkitekter - Arkitekt Rikke Kirstine Larsen, Juul Frost Arkitekter Følgegruppe: - Gert Bechlund, Direktør Campus Facilities, Copenhagen Business School - Niels Ole Andersen, Dekan Naturvidenskab, Københavns Universitet - Jørgen Andersen, Direktør Aarhus Universitets Forskningsfond - Anders Hvashøj, Danske Studerendes Fællesråd - Arbejdsgruppen Universitets- og Bygningsstyrelsen FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER JUUL FROST arkitekter

8 Desuden har der været organiseret tre temamøder med følgende overskrifter: Fremtidens campusområder Universitetet og byen Fremtidens campusområder Mærk suset, om universiteternes egne drømme Fremtidens campusområder Om fremtidig læring og samarbejdsformer November 2007 Klaus Kofod-Hansen JUUL FROST arkitekter FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER Universitets- og Bygningsstyrelsen

9 1.2 Arbejdets organisering og struktur: Om faser og metoder Universitets- og Bygningsstyrelsen FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER JUUL FROST arkitekter

10 10 Projektet Fremtidens Campusområder er opdelt i fire overordnede faser. I første fase indsamles oplysninger om relevante campusprojekter, historiske universitetstendenser og analysens metodiske ramme afdækkes. Projektets anden fase indeholder analyser af tre udenlandske universiteter, som dernæst i tredje fase sammenholdes i en komparative analyse med henblik på at afdække tendenser der gør sig gældende ude omkring i verden. Dette suppleres med kortlægninger af danske universiteter for at beskrive den aktuelle situation. Projektets fjerde og sidste fase er et idékatalog fra A-Å, der med baggrund i analyserne af de udenlandske universiteter giver ideer og inspiration til planlægningen af fremtidens campusområder. Projektets forløb har været struktureret med arbejds- og følgegrupper, der på tæt hold har fulgt udviklingen af rapporten. Disse grupper har løbende givet uundværlig kritik og feed back. Derudover har der været afholdt tre temamøder, hvor relevante personligheder har holdt oplæg og leveret inspiration til den danske universitetsverden på tværs af respektive fagligheder. I det følgende beskrives projektets fire faser: Fase 1. Kortlægning og udvælgelse Viden om universiteter er indsamlet, netværk er kortlagt, tendenser er udpeget og tidligere og eksisterende campusprojekter er inddraget i den indledende kortlægning. Udvælgelsen af de analyserede campusområder er således baseret på en ekstensiv vidensindsamling, og er derudover foregået på baggrund af en række opstillede kriterier til de analyserede universiteter: - Innovation - Erhvervsorientering - Globalisering - Tværfaglighed - Projektorientering - Diversitet Universiteterne Lancaster, MIT og ETH blev valgt ud af en større gruppe af 6 universiteter (se modstående side for illustrationer) på grund af deres forskellige tilgange til ovenstående seks kriterier. Derudover blev de valgt ud fra deres forskelligheder: Et urbant universitet, et på kanten af byen og et på landet et privat og to offentlige et elitært, et anerkendt og et helhedsorienteret et præget af diversitet, et af globale samarbejder og et andet af fremadrettet innovativ fremtidssikring. JUUL FROST arkitekter FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER Universitets- og Bygningsstyrelsen

11 ETH Höngerberg MIT 11 National University of Singapore Harvard University TKK Helsinki Lancaster University Kontekstkort over de 6 universiteter visende de forskellige bebyggelsesstrukturer Universitets- og Bygningsstyrelsen FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER JUUL FROST arkitekter

12 12 Illustration, metodemodel: De fire behovskategorier er det filter, der dels fungerer som den analytiske ramme for de undersøgte campusområder og deres eksisterende planlægningspraksis, dels anviser de undersøgte campusområders udviklingspotentialer i fremtiden. JUUL FROST arkitekter FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER Universitets- og Bygningsstyrelsen

13 Fase 2. Analyse og metode Stillet over for de tre universiteter, Lancaster, MIT og ETH, der både geografisk, profil- og størrelsesmæssigt er vidt forskellige, har det været relevant at opstille en analytisk model, der har kunnet danne sammenligningsgrundlag og binde universiteterne sammen. De tre universiteter er således blevet analyseret ud fra følgende fire behovskategorier Fysiske/funktionelle behov 2. Sociale behov 3. Læringsmæssige behov 4. Byrumsmæssige behov Disse fire behovskategorier dækker over behov, som universitetets brugere, det være studerende, TAP er eller VIP er, dagligt konfronteres med. Derudover kan dele af disse fire kategorier også i visse tilfælde dække behov fra det omkringliggende samfund (for mere information om de enkelte behovskategorier, se appendix). De fysiske/funktionelle behov indebærer de bebyggelsesmæssige strukturer, former af bygninger og funktioner der forefindes i det analyserede undervisnings- og forskningsmiljø. Det indebærer organiseringen mellem det enkelte fag og fakultetet, campus områdets hierarki, zoneinddelinger og forholdet mellem uderum og indre aktiviteter. Desuden er der fokuseret på den mangfoldighed af funktioner og programmer, der præger et moderne campusområde. De sociale behov dækker det ikke akademiske liv, der finder sted på campus, det være i form af sociale programmer, der tilfredsstiller andre behov end de faglige. Kategorien indebærer vekselvirkningen mellem offentlige og private rum, overgangene og de ikke formålsbestemte rum, der etablerer uformelle møder på tværs af det analyserede universitet. De læringsmæssige behov dækker rammerne for undervisnings- og forskningsmiljøet. Her har fokus i høj grad ligget på, hvorvidt undervisningen eller forskningen er foregået i formelle eller uformelle miljøer. Da der tilbage i 2003 er blevet udarbejdet en rapport af Juul Frost Arkitekter (for UBST forgænger Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger) omhandlende formelle læringsmiljøer, har fokus i denne rapport i højere grad været på de steder i et universitetsmiljø, hvor uformel læring finder sted, det være sig opholdsrum, gangarealer, cafeer etc. Universitets- og Bygningsstyrelsen FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER JUUL FROST arkitekter

14 14 Illustration: Metodemodel, mødestedet JUUL FROST arkitekter FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER Universitets- og Bygningsstyrelsen

15 De byrumsmæssige behov dækker det rum mellem husene, som de enkelte bygninger på campusområdet danner, det være sig den urbane sammensætning af campus, og hvorvidt og med hvilke midler campus relaterer sig til sin omverden. Det indebærer også anvendelsen af udearealer og graden af byrumsmæssige situationer på campusområdet. Er der rum for uformelle ophold, uprogrammerede pladser og er campusområdet aktivt disponeret, så det skaber udveksling på tværs af bygningerne? 15 Tilsammen udgør kategorierne en sammensat matrix, der til tider overlapper hinanden, men hvis hensigt er at se de forskellige campusområder under en rumlig helhedsbetragtning, hvor der både tages højde for kompleksiteten mellem kontekstuel placering, forholdet mellem campus og by og generelle som specifikke brugerdefinerede behov. Hver analyse har en af de opstillede behovskategorier som særligt fokuspunkt og afrundes med en opsummering af det analyserede campusområdes fremtidsstrategi, hvilket igen holdes op imod det hidtidige fokus. Behovskategorierne tjener således til at strukturere materialet og påpege forskelle, ligheder og forestående udfordringer for fremtidens campusområder. Fase 3. Komparativ analyse Den komparative analyse indledes med refleksioner om begrebet mødestedet, som kan forståes som fællesnævner for det gode campusområde, idet mødestedet er en væsentlig samlende faktor, hvad enten vi taler fysisk/funktionelle-, sociale-, læringsmæssige- eller bymæssige behov. Således er mødestedet et metodisk spor der lægges ind i den metodiske model på tværs af de fire behovskategorier (se modstående side for illustration). Den komparative analyse sammenholder de tre internationale universiteter med udgangspunkt i de fire behovskategorier for at lokalisere resurser og potentialer ved de tre undersøgte campusmodeller. Den komparative analyse sammenfatter en række tendenser, som er udtalte på de analyserede universiteter. Disse er forskellige fremtidsstrategier, der i nogen grad allerede er påbegyndte på de tre analyserede campusområder, eller tendenser, der kan iagttages inden for byrumsforskning og byplanlægning i øjeblikket. Som konsekvens af den komparative analyse har vi foretaget tre kortlægninger af danske universiteter, der illustrerer den aktuelle situation i den danske universitetsverden. Kortlægningerne, der er struktureret ligesom de tre udenlandske analyser, tjener som udgangspunkt for udformningen af danske fremtidsstrategier, der tager potentialerne og udfordringerne fra de internationale campusområder i betragtning. 4. Idekatalog A-Å I idékataloget A-Å beskrives en række inspirerende fortællinger og best practises, som kan læses inden planlægningen af fremtidens campusområde. Idékataloget består af korte statements, der ikke nødvendigvis alle peger i samme retning, da ideer til fremtidens universitet ikke er entydige vejledninger men derimod mangefacetterede inspirationskilder med vidt forskellige indhold. Idékataloget er bygget op med en generel beskrivelse om emnet og suppleret med konkrete eksempler fra internationale og nationale campusområder. Universitets- og Bygningsstyrelsen FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER JUUL FROST arkitekter

16 16 JUUL FROST arkitekter FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER Universitets- og Bygningsstyrelsen

17 17 2. Vidensindsamling Universitets- og Bygningsstyrelsen FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER JUUL FROST arkitekter

18 Hvad er et Campus? JUUL FROST arkitekter FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER Universitets- og Bygningsstyrelsen

19 Der findes forskellige forståelser af campus-begrebet. Forud for analyserne er det relevant at afdække betydningen af, hvad et campusområde er, og hvilke forestillinger, der er knyttet til begrebet. Campus begrebet har udviklet sig i dialog med det omkringliggende samfund og afspejler både den samfundsmæssige forandring såvel som forandringen i måden vi tænker viden, læring og universitet på. 19 Campus er latin for åben plads eller mark og er i almindelig tale blevet betegnelsen for et sammenhængende universitetsområde, der inkluderer forskellige funktioner såsom biblioteker, auditorier, undervisningslokaler og opholdsområder. Udtrykket blev brugt i forbindelse med et universitetet for første gang i 1775, hvor det blev brugt om Princeton University, New Jersey. Her refererede det udelukkende til den åbne plads mellem bygningerne først senere blev det en betegnelse for det samlede område. Campus betragtes nu typisk som et samlet universitetsområde, hvilket står i modsætning til universiteter, hvor bygningerne er spredt ud over byen, som det eksempelvis har været tilfældet med Københavns universitet indtil i dag. 1. Generation: Cambridge University 2. Generation: Princeton University 3. Generation: RUC 3. Generation: IT Højskolen 4. Generation:? Illustration: Historisk udvikling Campus før, nu og i fremtiden? Historisk set er første generation af universiteter de gamle Europæiske universiteter som Sorbonne, Bologne, Oxford og Cambridge, hvor universitetet er integreret i sin værtsby i en sådan grad at det giver byen sin identitet jf. en universitetsby som Cambridge. Anden generation af universiteter rykkede væk fra bymidten som små akademiske landsbyer, og åbnede dermed op for forestillingen om et samlet universitetsmiljø. Et egentlige brud med det elitære og traditionelle universitet kom først i kraft af den tredje generation af universiteter, der blev etableret som deciderede campus-universitetsområder. Her rykkede universitetet uden for byen, gerne i nye regioner, og etablerede samtidig deres eget selvstændige område campusbyen. Mange steder blev der efter anden verdenskrig etableret campusuniversiteter i opgør med de traditionelle universiteter forbeholdt samfundets elite. Som en konsekvens heraf blev mange af de nye universiteter tegnet med udgangspunkt i antihierarkiske bygningsstrukturer der frem for status og elitær akademisering signalerede lighed, åbenhed og viden til alle. I øjeblikket står vi ifølge den engelske arkitekt og skribent Martin Pearce over for den fjerde generation af universiteter og dermed en fornyelse af campusbegrebet. Han skriver: The third generation Universitets- og Bygningsstyrelsen FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER JUUL FROST arkitekter

20 20 isolation campuses is being challenged by a network of higher education institutions, based locally yet able to think globally. We stand at a dawn of a new age in higher education. i Dette projekt Fremtidens Campusområder fra akademisk landsby til urban universitets hub forsøger i forlængelse af Pearces udsagn, at give en beskrivelse af morgendagens campusområde en urban universitetshub der med sin arkitektoniske, fysiske og funktionelle organisering sat op mod socio-kulturelle såvel som samfundsmæssige strømninger, vil være et radikalt brud med gårsdagens universitet den akademiske landsby. JUUL FROST arkitekter FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER Universitets- og Bygningsstyrelsen i, Pearce, Martin: University Builders, Wiley Acedemy, 2001

21 Internationale analyser Lancaster University MIT, Massachusetts Institute og Technology ETH, Eidgenössiche Technische Hochschule Universitets- og Bygningsstyrelsen FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER JUUL FROST arkitekter

22 Lancaster Universitet: Det gode helhedsorienterede studie og forskningsliv FAKTABOKS LANCASTER UNIVERSITY Lancaster University Status Offentligt Universitet Universitet blev grundlagt År 1964 Campus blev påbegyndt: År 1966 Antal studerende: Bachelor pers. Master/Diploma pers. I alt studerende: pers. Phd/Doktor 800 pers. Ansatte (VIP) pers. Ansatte (TAP) pers. I alt brugere på campus pers. Afstand til Lancaster centrum 5 km. Lancasters befolkningsmæssige str pers. Fagområder: 3 fakulteter: "management", "arts/sociale science" og "science/tech" Årlig studieafgift (standard pris for engelske universiteter) ca kr. Antal sengepladser på campus ca Lancaster Universitet - Et landskabeligt campusområde Campusområde: Lancaster Universitet ca. 100 km nord for Manchester, England Facts om Lancaster Universitet: Lancaster Universitet fra 1964 er bygget op omkring ni kollegier med spise, bo og samværsmuligheder. Samlokaliseret med dette er undervisningen. Universitetet, der huser ca studerende og ansatte, er placeret udenfor Lancaster by i landskabelige omgivelser og tilbyder et bredt udbud af fag udbudt på de tre fakulteter management, arts and social science og science and technology. Dette suppleres af ekstensiv detailhandel. faktaboks LANCASTER, JUUL FROST arkitekter FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER Universitets- og Bygningsstyrelsen

23 23 Luftfoto af Lancaster Universitet med Lancaster by i horisonten Universitets- og Bygningsstyrelsen FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER JUUL FROST arkitekter

24 24 Lancaster University er et offentligt universitet, der finansieres dels af den engelske regering, og dels af universitets egne indtægter. Universitetet ejer selv deres bygninger og deres arealer. Det betyder at de kan leje lokaler ud til forskellige kommercielle foretagender og selv få gavn af overskuddet. Universitetet indgår i flere offentlige-private partnerskabe, blandt andet er det nyere graduate housing opført som OPP. Den nye science park der ligger på tegnebrættet tænkes finansieret i samarbejde med Lancaster by, som i høj grad er interesseret i at have et godt samarbejde med universitetet, eftersom universitetet er byens og regionens største arbejdsplads. Arkitekt, planlægger, bygherre og opførelsesår: Den første bygning på Lancaster Universitets campusområde stod færdig i 1966 (indtil da havde universitetet midlertidigt til huse i div. bygninger i og omkring Lancaster by), og i årene efter flyttede studerende ind sideløbende med at nye bygninger blev færdiggjorte. Den oprindelige plan af arkitekterne Peter Shepherd and Charles Epstein var at skabe et kompakt urban campus område i tegl og beton. Siden hen er der blev bygget adskillige bygninger til campus, mere eller mindre i stil med de oprindelige planer, men dog alle tæt på hinanden således at campusområdet i dag stadig fremstår samlet i landskabet. Fokus: Sociale behov Intro: Der fokuseres i denne analyse på sociale behov, da Lancaster Universitet med sin landskabelige placering 5 km fra byen har været nødt til at tilgodese de behov, der knytter sig til de studerendes hverdag. Analysen er koncentreret på mangfoldigheden i funktioner, og hvordan disse, formelle som uformelle, kan være med til at skabe et forskelligartet campusområde. Det søges afklaret, hvordan Lancasters antihierarkiske byplan med sine alsidige programmer faciliterer det uventede møde, det være i offentlige, semioffentlige eller private zoner. I det følgende analyseres de fire behovskategorier på baggrund af fokuspunktet sociale behov: 1. Fysiske/ funktionelle behov Lancaster Universitet er et isoleret campus placeret 5 km fra Lancaster by og er i den forstand at betragte som en selvstændig by. Som konsekvens af dette har campusområdet en meget bred sammensætning af divergerende tilbud, akademiske som sociale, som gør campusarealet til et levende urbant område. Bygningsstrukturen er kompakt med enkelte høje bygningspunkter og holder sig i langt de fleste tilfælde indenfor den trafikale ankomstvej, der slår ring om campusområdet. Lancaster Universitet er i overensstemmelse med den tid, hvor det blev bygget i, og bærer præg af det antimonumentale og antihierarkiske. Den tætte labyrintiske struktur gør derudover alle afstande inden for området overkommelige at tilbagelægge til fods: Intet er mere end 10 minutters gang væk. Det giver en særlig nærhed og centralitet, hvor den fysiske organisering samler campuslivet i et koncentreret område. Universitetet er struktureret omkring et langt centralt nord-syd gående udendørs bevægelsesstrøg, i daglig tale the spine, hvorpå alle kollegier, sociale programmer, akademiske institutter og servicerende erhverv knytter sig. JUUL FROST arkitekter FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER Universitets- og Bygningsstyrelsen

25 25 1. Fysiske/ funktionelle behov: Bygninger i fælles arkitektonisk sprog. Kollegierne har gerne en bar eller en cafe i stueetagen, som netop vender ansigtet mod bevægelsesstrøget, hvorimod undervisning og boliger placerer sig på første og anden sal. Det medfører et livligt gadebillede med åbne butiks- eller lærings facader i stueetagen. Den centrale rygrad er delvist overdækket, så studerende altid kan komme tørskoet fra bygning til bygning. Overdækningen gør samtidig det uformelle korte møde mellem husene muligt i al slags vejr: rygraden er en essentiel fordelingszone, hvori uventede møder, spontane aktiviteter og overraskende happenings gerne finder sted 2. Sociale behov Lancasters rygrad er fra ende til anden flankeret i stueplan af offentlige rum som alle er åbne det meste af døgnet. Disse rum fungerer som mødested for de studerende og gør campusområdet til et sted, der lever på næsten alle tidspunkter af døgnet. Dette skyldes, at ca af de studerende bor på et af de ni kollegier på campus, hvilket giver god mulighed for servicerende erhverv. Alle kollegier har en bar og en fællestue. De fleste barer fungerer i dagtimerne som cafeer, drevet kommercielt, og antallet af studerende, der dagen igennem brugere lokalerne til uformel læring eller socialt samvær er stort. Med andre ord besidder Lancaster universitet et uformelt campusområde, hvor udveksling mellem universitetets brugere er gjort ligetil igennem stedets arkitektur: Der findes et utal af zoner der med deres dobbeltbrug, og alsidige programmer lægger godt op til det uventede møde. For at servicere de mange on campus-boende studerende findes et alsidigt udbud af byfunktioner på campus: Biograf, genbrugsbutik, boghandel, aviskiosk, bageri, kaffebarer, spisesteder, kirke, bank, blomsterhandler, teater, tandlæge, læge, apotek, postkontor etc.. Nogle spisesteder er forvaltet af universitetet, men langt de fleste er private foretagender, som lejer sig ind på universitetet. Udlejningen forvaltes af universitetet, der således har mulighed for at tjene penge på detailhandelens tilstedeværelse. Kollegierne skal forstås som en vigtig del af Lancasters profil et brugs-universitet hvor man kan være sikker på at ens bolig vil være med til at sikre et socialt netværk og derved gøre gangen på Universitets- og Bygningsstyrelsen FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER JUUL FROST arkitekter

26 26 Alexander Square Rød linje = Bevægelsesstrøget Undervisningsbygninger Studenterboliger Sport Div. detail - caféer, butikker etc. Viden-erhverv Blandede funktioner: undervisningsbygninger, studenterboliger, div. detail - caféer, butikker etc. Kortlægning af Lancaster JUUL FROST arkitekter FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER Universitets- og Bygningsstyrelsen

27 universitetet lettere. Kollegierne bebos af elever fra alle institutter på tværs af deres respektive fag hvilket er med til at bryde faglige grænser ned. Denne tradition fortsættes inde i byen hvor universitetets værelsesadministration forvalter et antal værelser og lejligheder. Derudover findes der en studenterforening som bestyrer en bar inde i byen, som alternativ til de mange on-campus barer. Det betyder, at der udenfor campus, centralt i byen, findes et mødested, hvor universitetet og resten af byen kan udveksle. Denne plug out bliver universitetets sociale ambassade inde i byen Sociale behov: Cafe om dagen bar om natten, vinduerne vender ud mod bevægelsesstrøget. 3. Læringsmæssige behov Nye bygninger, der primært tilgodeser læring og forskning, er i de sidste par år blevet bygget på campus. Lancaster har med sit fokus på helhedsorienteret campusplanlægning gjort meget for at tilfredsstille ikke akademiske behov. Derfor er en opgradering af det læringsmæssige miljø, og ikke det sociale, blevet nødvendig. En af disse bygninger er Infolab 21, som er et større forskningscenter i information 3. Læringsmæssige behov: Opholdszone centralt placeret på et af de faglige institutter. Universitets- og Bygningsstyrelsen FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER JUUL FROST arkitekter

28 28 og kommunikationsteknologi. Bygningen indeholder inkubatormiljøer, forskningsfaciliteter, møderum og i tråd med Lancasters fokus på det afslappede og uformelle en cafe med dertilhørende tagterrasse. Altså tilgodeses ikke akademiske programmer også i denne lærings- og forskningstunge bygning. En anden nybygning er Institut for Avancerede Studier dedikeret til interdisciplinær forskning. Ligesom det er reglen med resten af universitetets bygninger ligger her helt centralt en cafe, som fysisk giver rum til tværfaglige møder. Også management skolen har fået ny bygning, og igen prioriteres de uformelle rum højt: centralt placeret er et indvendigt gårdrum med flere forskellige zoner til ophold (se foto). Således har Lancaster Universitet igennem de sidste 10 år gennemgået en opgradering af deres forskningsrelaterede miljøer, og campus er blevet mere end blot en by for unge studerende. De mange nye læringsbygninger er et udtryk for, at Lancasters sociale profil tålte at blive udfordret, og at en mere akademisk tung campusprofil godt kunne tilføjes og samtidig beholde universitetets omdømme som garant for det gode campusliv. 4. Byrumsmæssige behov: Alexander Square 4. Byrumsmæssige behov Byrum har derfor fået en central rolle i Lancasters bebyggelsesmæssige struktur. Alexander Square er campusområdets centrale torv, og busankomsten til universitetet sker via en underjordisk ankomstsituation placeret under dette torv: Via trappeforløb kommer de besøgende videre op pladsen og fortsætter sin vandring herfra via det centrale sti system. Pladsen er rektangulær og dobbelt så lang som den er bred. Pladsens nordlige side er hævet med trin op som man kan sidde på, hvilket giver en intim og afslappet plads. Alexandre Square er flankeret af bygningsmasser på alle sider, faglige som sociale, og har god sol og dejlig læ. Her opholder studerende sig ofte, med eller uden formål: frokosten bliver spist, pauser tilvejebragt, meninger ytret eller aftaler truffet. Således optager pladsen diverse formelle som uformelle aktiviteter konstant krydset af folk på vej fra den ene ende af campus til den anden. Fra Alexander Square som er det centrale omdrejningspunkt for universitetet, spreder stisystemet sig ud til resten af campus. Herpå knytter sig mindre og mere intime udendørs rum, som supplerer Alexander Square med andre former for uderum. JUUL FROST arkitekter FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER Universitets- og Bygningsstyrelsen

29 I den større skala knytter universitetet sig til Lancaster by og regionen som helhed. Universitetet er den største arbejdsplads i Lancaster by, og ses som et vigtigt aktiv for regionen. De mange nye bygninger på campus er da også delvist finansieret med regionale penge. I lyset af campusområdets placering udenfor byen, er det universitetets intention på sigt at flytte sportsanlægget helt ud til kanten af campus så synligheden af anlægget øges, for at muliggøre byens brug af anlægget. 29 Fremtidsstrategier: The spine og destinationspunkter Tendenser og fremtidsstrategier Lancaster har i maj 2007 offentlig gjort en ny masterplan af McAslan og Partners, som i modsætning til 2002 masterplanen - der placerede nye bygninger ret udenfor campusområdet - forsøger at bibeholde campusområdet inden for det oprindelige bebyggelsesfelt. Den nye strategie forstærker, snarere end svækker campusstrukturens rygrad og sociale samlingspunkt. Fokus flyttes altså tilbage på campusanlæggets midte og væk fra yderområderne. Ved at rive få bygninger ned på udvalgte steder er det intentionen i den nye plan at opgradere det offentlige rum og reintroducere grønne akser med udsyn til det omkringliggende landskab. Fokus skal ligge på nye bypladser (og opgradering af de eksisterende), således at campusplanen tilføres nye særlige destinationer. Blandt andet er det planen at lave en kulturplads i den nordlige ende af universitetet, som knytter sig til teater og koncertsalen. Afsluttende for den nordlige plads vil et nyt konference center være med til at sikre udvekslingen mellem universitet og den omkringliggende verden. På Alexander Square er det intentionen at en nyt eksponeret læringshub skal gøre selvstudier og selvforvaltede studiekredse mere attraktive for de studerende. Man ønsker med den nye masterplan at fremhæve eks. arkitektoniske og urbane kvaliteter fra den tidligere masterplan af Derfor er det strategien ikke blot at bygge nyt, men også at restaurere gamle bygninger over de næste 10 år. Her er ikke blot tale om kosmetiske restaureringer, men derimod gennemgribende opgraderinger, der vil til gøre Lancasters universitet til et fleksibelt og omstillingsparat campusområde, der møder det 21. århundredes udfordringer. Universitets- og Bygningsstyrelsen FREMTIDENS CAMPUSOMRÅDER JUUL FROST arkitekter

STUDIETURSFORSLAG Roskilde Kommunes Økonomiudvalg

STUDIETURSFORSLAG Roskilde Kommunes Økonomiudvalg STUDIETURSFORSLAG Roskilde Kommunes Økonomiudvalg 20-22 maj 2015 1. 2. Lancaster - Manchester - London Rotterdam - Delft - Utrecht FORANDRINGER SOM LEDETRÅD Byen, Campus og det liv der foregår her forandrer

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

UNIVERSITETSBY / VIDENSBY INTODUKTION

UNIVERSITETSBY / VIDENSBY INTODUKTION UNIVERSITETSBY / VIDENSBY INTODUKTION Moving Media City, Malmö Royal Copenhagen, Frederiksberg Bøgebakken - new housing area, Værløse Enghave brygge, Enghaven 1. House + Housing 2. Campus + University

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Opgaven. Skitserende programanalyse. Valget af deltagerne

Opgaven. Skitserende programanalyse. Valget af deltagerne Skitserende programanalyse Opgaven Flemming Deichmann Arkitekt MAA Valget af deltagerne Det var ikke en let opgave at skulle udvælge fem arkitektfirmaer, som deltagere i den skitserende programanalyse.

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA BYGHERRE Trollesmindealle 27 3400 Hillerød SAMARBEJDSPARTNER Haraldsgade 53 2100 København Ø RÅDGIVER Partner: Helle Søholt, MAA Projekt leder: Birgitte Katborg Laursen, MAA Projekt Team: Bianca Maria

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Idé-DB DSR IDÉKATALOG til studiemiljøet på Danmarks Biblioteksskole De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Indledning Idé-DB er et forum under DSR, De Studerendes Råd, hvor de studerende

Læs mere

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup BIT-House Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup Morten Bøgebjerg motb@r-m.com Disposition 1 2 3 4 5 Konceptet for Datamuseet & BIT-House Ballerup nu og i fremtiden En del af kommunens planer

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Master i udlandet. University College Nordjylland

Master i udlandet. University College Nordjylland Master i udlandet University College Nordjylland Indhold 1. Indledning... 2 2. Begrebsafklaring og definitioner... 2 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 2 2.2 MBA: Master of Business

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

DECEMBER 2013 RØNDE IDRÆTSCENTER DISPOSITIONSFORSLAG. www.h-e.dk tlf. 86168836

DECEMBER 2013 RØNDE IDRÆTSCENTER DISPOSITIONSFORSLAG. www.h-e.dk tlf. 86168836 RØNDE IDRÆTSCENTER DISPOSITIONSFORSLAG www.h-e.dk tlf. 86168836 INDHOLD Projektbeskrivelse Side 4 Situationsplan Side 5 Rumlige gengivelser Side 6 Stueplan Side 10 Stueplan ny hal Side 12 1. salsplan Side

Læs mere

Indledning. Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til 150 elever fordelt på fem linjer:

Indledning. Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til 150 elever fordelt på fem linjer: Dansk Talentakademi: Vision for Campus Udarbejdet af Have Kommunikation Ved projektleder Rasmus Navntoft, kreativ direktør Christian Have og tekstforfatter Mikkel Elbech Maj 2014 Indledning Dansk Talentakademi

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE Christensen & Co En ung dansk virksomhed Christensen & Co (CCO) er en ung dansk arkitektvirksomhed, der arbejder i hele Skandinavien. Ejer og direktør Michael Christensen

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

N.J. Fjordsgades Skole

N.J. Fjordsgades Skole N.J. Fjordsgades Skole ------------ ------------------ --- Nyhedsbrev fra fremtidens folkeskole I dette nummer 1 CAMP-ister i fremtidens folkeskole 1 Foranderlighed som udfordring 2 Opblødning af traditionelle

Læs mere

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN HOLDER ÅRSMØDE D. 12. 13. NOVEMBER PÅ NYBORG

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

Visioner for Fysiske rammer og læringsmiljøer

Visioner for Fysiske rammer og læringsmiljøer Visioner for Fysiske rammer og læringsmiljøer doknr. 51771-14 Indledning bemærkninger Arbejdsgruppen omkring Fysiske rammer og læringsmiljøer er sammensat af repræsentanter fra følgende faggrupper: en

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

SKITSE TIL OM- OG TILBYGNING AF JEBJERG LYBY - HALLEN

SKITSE TIL OM- OG TILBYGNING AF JEBJERG LYBY - HALLEN SKITSE TIL OM- OG TILBYGNING AF JEBJERG LYBY - HALLEN Idé Dette projekt omhandler en udbygning/ombygning af den eksisterende Jebjerg-Lyby hal. Det har været ønsket fra arbejdsgruppens side at skabe et

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER VESTER HASSING SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER VESTER HASSING SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER VESTER HASSING SKOLE // 2015 BESKRIVELSE VESTER HASSING SKOLE FAKTA Adresse Telefon 99824700 E-mail Web Skoleleder Antal elever 466 Antal klasser

Læs mere

NOCA Årsberetning 2013

NOCA Årsberetning 2013 NOCA Årsberetning 2013 Formand i NOCA, Lars Malmberg, Senior Vice President, Danske Bank, beretter om NOCA-året 2013 NOCAs Generalforsamling, torsdag d. 10. april 2014 INDLEDNING Året 2013 i NOCA var endnu

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Østergårds Allé - Hørning. Aarhus. CasaFutura.dk

Østergårds Allé - Hørning. Aarhus. CasaFutura.dk Østergårds Allé - Hørning Aarhus CasaFutura.dk Mennesker Arkitektur Design Casa Futura har siden 2004 udviklet, solgt og opført boliger i en tidssvarende arkitektur. Casa Futura er en familieejet virksomhed,

Læs mere

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de psykisk sårbare borgere på Næsborgvej 90. Baggrunden er et ønske om at skabe et samlet miljø

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Jeg vil gerne kunne se tilbage om 10 år og sige, at vi var med til at sætte en ny dagsorden for kulturlivet i Aarhus

Jeg vil gerne kunne se tilbage om 10 år og sige, at vi var med til at sætte en ny dagsorden for kulturlivet i Aarhus Interview Jeg vil gerne kunne se tilbage om 10 år og sige, at vi var med til at sætte en ny dagsorden for kulturlivet i Aarhus Mød KulturERhvervs medlem, Kim Bisgaard i et interview om hjertebarnet, Godsbanen

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010

arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010 arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010 Lindelyvej Hovedindgang Overdækket atrium Ny afdeling Mulighed for terapibad/ svømmehal Situationsplan, 1:500 Ny - og ombygning

Læs mere

Infill, Boliger, Tøndergade, København V.

Infill, Boliger, Tøndergade, København V. Introduktion Med tanken på fortætning af byen og manglen på billige boliger i København, har jeg valgt at tegne en infill ejendom med boliger eg let erhverv. Beliggenheden er på Vesterbro, nærmere bestemt

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012

Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012 Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012 Rapport på arbejdsdag d. 7. okt. vedr. udvikling af Byhallen i Kolind. - Kortlægning ideer der i fremtiden kan styrke Byhallens identitet

Læs mere

Fremtidens folkeskole ligger i Ringkøbing

Fremtidens folkeskole ligger i Ringkøbing www. jsdanmark.dk 524610 Trykt på officielt godkendt miljøvenligt papir Trykfarverne er baseret på vegetabilske olier Koncept: JS Media Tools www. jsdanmark.dk 524610 Trykt på officielt godkendt miljøvenligt

Læs mere

Research exchange Lissabon juli 2014

Research exchange Lissabon juli 2014 Research exchange Lissabon juli 2014 Placering: Maria Mota Lab, Malaria Unit, Instituto de Medicina Molecular, Universidade de Lisboa, Lissabon, Portugal Ansøgningsprocessen: Jeg var så heldig at få min

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE

RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE NETVÆRKET FOR NETBASEREDE PROFESSIONS- UDDANNELSER I UCC, UC SYDDANMARK OG VIA UC Inviterer til konferencen RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE 1. DECEMBER 2011 Some rights reserved by magical-world http://www.flickr.com/photos/magical-world/

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Samlingspunkt Indre By

Samlingspunkt Indre By Samlingspunkt Indre By Hvad går det ud på? Et samlingspunkt i hyggelige rammer i to handicapvenlige cafeer, hvor ældre borgere kan opholde sig, møde nye bekendtskaber, blive motiveret til meningsfuld beskæftigelse

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse Tingbjerg-Utterslevhuse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdernes afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Lejligheder

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

1:200 1 semester Individuelt. En folkeskole i symbiose med sin kontekst

1:200 1 semester Individuelt. En folkeskole i symbiose med sin kontekst 1:200 1 semester Individuelt SKOLE+ En folkeskole i symbiose med sin kontekst English: A public school with a PLUS developed for Teglholmen in Copenhagen. The school integrates public functions like a

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag norddjurs kommunes ledelsesgrundlag Forord At være leder i Norddjurs er noget særligt! Når vi løfter os som ledere, løfter vi hele organisationen med os og skaber resultater. Derfor er ledelse et område

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

IVAs Dimittendundersøgelse 2010

IVAs Dimittendundersøgelse 2010 IVAs Dimittendundersøgelse 2010 Det informationsvidenskabelige Akademi gennemfører dimittendundersøgelser med 2 års mellemrum. Formålet er selvsagt løbende at få indblik i IVAs dimittenders beskæftigelsesforhold

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor. Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor. Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University Land: Wales, UK Periode: Fra: 01/01-13 Til: 01/06-13 Udvekslingsprogram:

Læs mere