Sprog og kultur. Sprogtilegnelse. Et sprog - flere sprog
|
|
- Erik Ravn
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sprog og kultur Sprogtilegnelse. Et sprog - flere sprog Det er en almindelig opfattelse i Danmark, at det er normalt at være etsproget. Derfor anses det for givet, at familiens og samfundets sprog er det samme. Dette er imidlertid ikke tilfældet for de fleste lande i verden. Nogle lande har flere officielle sprog som fx Finland og Belgien. Mange børn lever i samfund, hvor det er almindeligt og nødvendigt at kunne mere end ét sprog. Nogle børn vokser op i familier, hvor flere sprog bruges som modersmål. De(t) sprog, et barn tilegner sig i sit hjem i den tidlige barndom, er dets modersmål. Man kan have mere end et modersmål. Det har mange børn, der vokser op i tosprogede familier, hvor fx moderen har og bruger ét modersmål, mens faderen har og bruger et andet. Denne form for tosprogethed kaldes samtidig (simultan) tosprogethed. Et sådant barn har to modersmål. Hvis barnet starter med at tilegne sig det ene sprog og først senere (efter tre-års alderen) begynder på det andet, taler man om successiv tosprogethed. Her er sprog nummer to ikke et modersmål, men et andetsprog for barnet. Sker tilegnelsen af et nyt sprog primært via undervisning, taler man om fremmedsprog; børn i Danmark lærer eksempelvis engelsk som fremmedsprog i skolen. Man siger, at modersmålet hos et halvandet års barn af dansktalende forældre er dansk, selvom barnets sprog i den alder er begrænset. Vi siger, at barnets modersmål er dansk, fordi det er ved at tilegne sig dansk. Tilsvarende er det hensigtsmæssigt at definere børn som tosprogede, når de har behov for og lejlighed til at bruge to eller flere sprog. Modersmålets betydning for andetsprogstilegnelsen Udviklingspsykologisk tillægges modersmålstilegnelsen en overordentlig stor betydning. Sproget er i ethvert barns udvikling et redskab til at begribe den verden, der omgiver det, samt et middel til at kommunikere med personerne i denne og er dermed en integreret del af den sammenhæng, hvori barnet udvikler kognitive og sociale færdigheder. Sprogpsykologisk set kan modersmålet desuden beskrives som den fond af viden, barnet kan trække på i tilegnelsen af andetsproget. Barnets erfaringer er begrebsliggjorte i modersmålets sproglige strukturer, og barnet trækker på sin viden om sproglige kategorier og relationer fra modersmålet. Ligesom førstesprogstilegnelsen foregår andetsprogstilegnelsen blandt andet som hypotesedannelse og afprøvning. At kunne opstille og afprøve sproglige hypoteser kræver brug af sprog i samspil med kompetente sprogbrugere. Det tosprogede barn har behov for sproglig interaktion med sprogbrugere på begge sprog i meningsfulde sammenhænge. Sprogtilegnelse. Et sprog - flere sprog, s. 1
2 Sprog som kommunikationsmiddel Når vi vil kommunikere med andre mennesker, kan vi smile, slå, se imødekommende ud, vende ryggen til osv. Nogle af disse kropssproglige udtryk er alment menneskelige, andre er kulturspecifikke. Disse kommunikationsmidler anvender vi ofte sideløbende med, at vi taler. Frem for alt er det dog sproget, vi anvender, når vi vil meddele os til andre. Vi bruger sproget til at fortælle hinanden noget, spørge, skælde ud, love noget, holde tale, beordre, undskylde, diskutere, planlægge osv. Vi bruger sprogets forskellige virkemidler til det formål, vi aktuelt har, hvilket også betyder, at der er nogle måder at tale på, vi kun bruger i bestemte situationer og over for nogle mennesker. Det lille barn tilegner sig sproget i kommunikationen med de første vigtige mennesker i livet - sprogtilegnelsen udspringer af den kommunikation, der finder sted mellem det lille barn og dets forældre eller andre nære personer, før barnet selv kan bidrage sprogligt. Sprog som del af identiteten Sprog er en del af vores personlighed, vores opfattelse af os selv og vores oplevelse af at tilhøre bestemte grupper som danskere, vendelboer, computerfreaks, pædagoger m.v. Gennem sprog viser vi både over for os selv og over for andre, hvem vi er. Nogle gange kan vi vælge at vise et bestemt gruppetilhørsforhold ved fx at bruge en bestemt jargon på en arbejdsplads, andre gange undgår vi bevidst at markere et tilhørsforhold ved at udelade eller udskifte et bestemt ordvalg eller en bestemt udtale. Den første sprogtilegnelse er tæt knyttet til nære følelsesmæssige relationer i familien i den tidlige barndom, og vi har almindeligvis en stærk følelsesmæssig tilknytning til vores modersmål hele livet. Når et barn vokser op, lærer det, hvordan verden skal tolkes og forstås, hvad der er rigtigt og forkert, ordentligt og upassende, hvordan man skal opføre sig i forskellige sammenhænge osv. I denne proces, hvor barnet efterhånden tilegner sig sin families normer og vurderinger, spiller sproget en vigtig rolle. Barnet overtager via sproget sin families kultur.sprog er således en vigtig del af vores personlige, sociale og nationale identitet. Sprog som redskab for erkendelsen Vi bruger sprog, når vi skal løse problemer, huske, bearbejde erfaringer, forstå sammenhænge, danne nye begreber osv. Begreber og deres sproglige udtryk er imidlertid ikke det samme, ligesom mangel på det ene ikke er det samme som mangel på det andet. En dansk turist, som prøver at få hjælp til sin punkterede cykel i Spanien, mangler fx ikke begreberne "hjul", "dæk", "slange", "lap" osv., men blot de sproglige udtryk herfor på spansk. I den tidlige sprogudvikling er det tydeligt at se, hvordan barnets forståelse for fænomener i omverden følges af dets tilegnelse af de sproglige udtryk herfor. Et lille barn har et større kendskab til sin omverden, end det sprogligt kan give udtryk for. Det kender både Sprogtilegnelse. Et sprog - flere sprog, s. 2
3 personer og genstande, før det har tilegnet sig de sproglige udtryk. Barnet kan godt have begreb om noget, det (endnu) ikke har ord for. På samme måde er et tosproget barns manglende kendskab til fx ordet ko på dansk ikke nødvendigvis udtryk for, at barnet mangler begrebet "ko". Den tidlige sprogtilegnelse Den første sprogtilegnelse udspringer som nævnt af barnets kommunikative samvær med forældrene eller andre nære personer i barnets liv. Samværet mellem det lille barn og en voksen eller et større barn er sprogligt set karakteriseret af, at den voksne tolker barnets forskellige reaktioner, som om de var sproglige den voksne fortæller barnet, hvad forskellige ting hedder den voksne gentager barnets tale, når det begynder at sige ord og sætninger. Mennesker i hele verden snakker med ganske små børn, som endnu ikke selv kan bidrage sprogligt til samtalen. Den voksne tolker og reagerer sprogligt på barnets udtryk, bevægelser og pludren og inddrager herved barnet i kommunikative mønstre, hvorved barnet eksempelvis lærer, at man skiftes til at sige noget, den såkaldte turtagning. Mange spædbørnslege har netop et forløb med faste skift, hvor barnet kan udfylde sin tur med hvad som helst, som den voksne så reagerer sprogligt på. Ved at den voksne eller et større barn taler om konkrete ting og forhold i omgivelserne, samtidig med at barnet og den voksne sammen ser, hører og rører ved tingene, udvikler barnet en begyndende forståelse af forholdet mellem sprog og omverden: at sprog bruges til at referere til noget i omgivelserne. Herefter udvikles barnets forståelse af relationen mellem begreber og de sproglige udtryk med rivende hast, og barnet begynder selv at producere ord. Barnets første ord benævnes ofte sprogstart, men som det ses, har barnets sprogtilegnelse været i gang længe før, det selv siger noget, der kan opfattes som sprog. Barnet har i lang tid før denne fase øvet sig i sprogets lyde: pludret og efterlignet lyde i omgivelserne. Alle børn i verden pludrer på samme måde i starten. Senere pludrer de sprogspecifikt, dvs. at de begynder at opbygge lydsystemet i det eller de sprog, de hører i omgivelserne. Et meget væsentligt aspekt af voksnes og større børns sproglige interaktion med små børn er deres udvidelse af barnets ytringer. Alle, der taler med et lille barn, tolker hyppigt under samtalen barnets ytringer ved at gentage dem i en udvidet form. Derved får barnet tilbagemelding på sine forsøg på udtale, ordvalg, bøjninger, sætningsdannelse m.v. Tilegnelsen af sprogregler foregår således i en sammenhæng, hvor der ofte er tilbagemelding på barnets hypoteseafprøvninger. Eksempel på ekspansion af småbørnsytring: Barn: Far barbaj Voksen: Mmm, far er på arbejde Sprogtilegnelse. Et sprog - flere sprog, s. 3
4 Aspekter af den sproglige kompetence Sprogbrugere følger ubevidst regler, som de én gang har lært. I barnesprog ses dette helt tydeligt, når fx en treårig siger koen spisede; dette barn har tilegnet sig en af reglerne for regelmæssig datidsbøjning på dansk. Senere retter barnet sit sprog til efter de sproglige omgivelser og siger, koen spiste. Sådanne såkaldte "kreative fejl" er sprogudviklingen fuld af. Det kreative er netop udtryk for en aktiv tilegnelsesproces, der viser, at barnet arbejder på livet løs med at bemægtige sig sprog, med at udvikle sin formelle sproglige kompetence. Sproget er et socialt fænomen. Vi kommunikerer ved hjælp af sprog, og vi gør det på bestemte måder. Disse måder at anvende sproget på i forskellige sociale sammenhænge er der også regler for. Vi taler ikke på samme måde til tandlægen, kollegaen og teenageren. Spørgsmålet Vil du være sød at lukke døren? er en høflig anmodning til kollegaen, men en ordre til teenageren. Når vi er færdige med at se på koen, går vi hen og køber en is er ikke en beskrivelse af et faktisk hændelsesforløb, men et løfte om is. Spørgsmålet Ved du, hvad klokken er? kan ikke besvares med Ja!, med mindre man vil være uhøflig eller morsom. At kunne et sprog indebærer således ikke blot, at vi tilegner os formel kompetence på sproget, vi skal også tilegne os reglerne for anvendelse af sproget i forskellige sociale sammenhænge. Det kaldes for social sproglig kompetence. Vi bruger vores øvrige viden om verden, når vi kommunikerer med andre. Børns sprog er naturligvis præget af, at deres viden er begrænset i forhold til voksnes. Man kan ikke tale om noget, man ikke har begreb om. Når vi taler om noget, må vi desuden gøre det på en måde, så andre forstår, hvad vi taler om. Kommunikationen fungerer ikke, hvis vi blot siger Han er så dum; han ville ikke give mig den uden at angive, hvem vi taler om, og hvad der er sket. Mindre børn overtræder ofte den slags samtaleregler og kan kun forstås umiddelbart af dem, de taler til, hvis disse ved, hvilke situationer børnene refererer til. Formel og social sproglig kompetence samt omverdensviden er dele af, hvad alle børn må udvikle for at kunne klare sig sprogligt. Den sproglige kompetence udvikles ved, at børnene til stadighed indgår i forskellige former for sprogligt samvær med voksne og med andre børn. Nye situationer, miljøer og samtalepartnere stiller nye sproglige krav. Børn lærer noget forskelligt af sprogligt samvær med børn og voksne, da de sproglige krav i samvær med andre børn adskiller sig fra kravene i kommunikationen med voksne. I samtale og leg er børn ofte ikke så tålmodige samtalepartnere, som voksne kan være. Hvis barnet vil være med i legen, må det kunne forstå og forklare sig. Til gengæld kan det ofte klare sig på et lavere formelt sprogligt niveau. Barnet lærer mere af de voksne sprogmodeller på de formelle områder, og fra de voksne får det nye sproglige udtryk og ny viden om verden. Tokulturel og tosproget opvækst Tokulturelle og tosprogede børn har som alle andre børn brug for omsorg, for tryghed og for udfordringer for at forstå deres omgivelser og selv blive forstået. De har også brug for Sprogtilegnelse. Et sprog - flere sprog, s. 4
5 at blive mødt med anerkendelse på egne og deres families vegne. Manglende anerkendelse fra omverden kan medføre lavt selvværd og skade barnets identitetsmæssige udvikling. Det særlige ved mange tokulturelle og tosprogede børns situation er, at de i løbet af deres opvækst vil møde flere, til tider vidt forskellige, former for omsorg og krav. I Danmark opfattes fx selvstændighed som noget positivt, og vi stiller allerede i en tidlig alder krav til børn om, at de skal kunne mange ting selv. I andre kulturer kan disse krav opfattes som mangel på omsorg for små børn. Mange minoritetsforældre i Danmark giver udtryk for, at dansk omsorg for småbørn er ringe omsorg, at man ikke tager sig af og hjælper små børn. Der henvises her ikke blot til den udbredte pasning af småbørn uden for hjemmet i Danmark, men også fx til krav om, at børn tidligt skal spise selv, selv tage tøj på m.v. I det danske samfund anses det for nødvendigt, at børn er meget selvhjulpne, og at de er i stand til selvstændig stillingtagen. Det kræver vi fx af dem i skolen, og vi stiller krav af denne art i en tidlig alder. I flere af de kulturer, som indvandrere og flygtninge kommer fra, er individet forankret i en større enhed, familien eller slægten, og kravene til individerne er her ikke individuel selvstændighed som i dansk kultur, men respekt og ansvarlighed over for familiefællesskabet. I alle kulturer lærer børn, hvad de skal kunne for at fungere som voksne individer i samfundet. Socialiseringen "passer" i både dansk og fx vietnamesisk kultur generelt til de krav, individerne skal leve op til som voksne henholdsvis i Danmark og Vietnam. Mange minoritetsforældre i Danmark synes, det er vanskeligt at opretholde deres egne omsorgs- og opdragelsestraditioner her, da omgivelser, socialt netværk generelt, kvindefællesskaber m.v. er forskellige fra det, de kommer fra. Familierne befinder sig i en omstillingsproces, hvor de står over for ændrede holdninger og forventninger i forbindelse med opdragelse af børn. De må så at sige opfinde nye måder at gøre tingene på. Og det er naturligvis svært, fordi det er basale sider af en kultur, der drejer sig om: socialiseringen, videreførelsen af værdier til næste generation. Minoritetsfamilierne er nødt til at udvikle nye måder at leve på, hvor nogle former for praksis videreføres fra hjemlandets kultur, mens andre forlades til fordel for danske. Hvad børnene angår, står de over for den opgave at skulle tilegne sig flere sprog og at lære at håndtere forskellige kulturelle normsæt i løbet af deres opvækst. Når børn vokser op i en familie med en kultur, der er forskellig fra det omgivende danske samfunds, bliver selvopfattelsen let sat på prøve. Barnet møder nye signaler, og meget opleves og må tolkes i en ny sammenhæng. Derfor må de voksne, der repræsenterer de forskellige kulturer i forhold til barnet, udvise respekt og interesse for hinanden og støtte barnet i at skabe sammenhæng mellem de to kulturer. Barnet må blandt andet have mulighed for og støtte til at bruge sin sproglige og kulturelle erfaringsbaggrund fra hjemmet i sammenhæng med dansk sprog og kultur. Sprogtilegnelse. Et sprog - flere sprog, s. 5
6 Tosprogede småbørns særlige behov Den særlige pædagogiske opgave i forbindelse med tosprogede småbørn består i at udvikle en pædagogik, der giver børnene mulighed for tosproget og tokulturel opvækst. Det tokulturelle og tosprogede småbarn har behov for støtte til (efter Nauclér m.fl., 1988): at udvikle en positiv identitet forankret i et tilhørsforhold til to kulturer at udvikle kommunikative færdigheder på både modersmål og dansk at erhverve forudsætninger for at få sine begreber forankret i begge sprog og kulturer. Det første punkt omhandler personlighedsmæssige og identitetsmæssige aspekter: Hvem er jeg? Hvor hører jeg til? Mulighed for at spejle sig i omgivelserne, være nogen, opbygge selvværd. Det andet punkt omhandler sociale aspekter: Om at kunne kommunikere på to sprog, om sociale, herunder sproglige, omgangsformer mellem børn og voksne. Det tredje punkt omhandler kognitive aspekter: Udvikling af forståelse for forhold i omverden, såvel den fysiske som den sociale; tilegnelse af begreber, såvel konkrete som abstrakte på begge sprog. Pædagogiske tilbud til tokulturelle og tosprogede børn bør, i lighed med tilbuddene til danske børn, sigte på at støtte og bidrage til børnenes udvikling generelt. En god udvikling indebærer, at tosprogede børn udvikler tokulturel identitet og tosproget kompetence. Tosprogede småbørns sprogudvikling Små tosprogede børn tilegner sig sprog gennem kommunikation ligesom små etsprogede børn. Men det er vigtigt at gøre sig klart, at tosprogede minoritetsbørn i mindre grad får sprogligt input og gør færre erfaringer med sprog i forskellige sammenhænge på hvert af deres sprog end etsprogede flertalsbørn. Modersmålet kan ikke bruges uden for minoritetsgruppen, og andetsproget anvendes i begrænset omfang inden for familiens rammer. Tosprogede børn står over for den opgave, at de i løbet af deres opvækst skal tilegne sig flere sprog. Såvel faglitteraturen som erfaringer fra børn i tosprogede familier viser, at dette kan lade sig gøre; men det kræver en særlig indsats, også fra de voksnes side. Forældrene må vide, at der stilles store krav til deres børn, og at det eksempelvis tager tid at tilegne sig to sprog, samt at de på forskellig vis kan hjælpe deres børn. På det sproglige område kan de for det første bevidst støtte og styrke børnenes modersmål ved simpelthen at bruge modersmålet meget og i forskellige sammenhænge sammen med børnene. For det andet kan forældrene sørge for, at børnene starter andetsprogstilegnelsen før skolestart ved fx at lade dem gå i børnehave. Sprogtilegnelse. Et sprog - flere sprog, s. 6
7 Større børn og voksne, der begynder tilegnelsen af et nyt sprog, kan have stor nytte af formel undervisning. Derimod tilegner mindre børn sig sprog på baggrund af konkrete oplevelser og erfaringer. Børn lærer sprog af hinanden, og de lærer sprog af voksne. Før skolealderen stimuleres barnets sproglige udvikling af nysgerrighed og lyst til at udforske verden, ligesom sociale færdigheder og erfaringer med at omgås andre er forudsætninger for de færdigheder, barnet senere skal i gang med at udvikle. Og nysgerrighed over for verden og menneskene i den trives og udvikles bedst i omgivelser, der er både trygge og udfordrende for barnet. Man kan ikke bare lære børn under skolealderen sprog, - alle de andre aspekter af udviklingen skal med, ellers finder sprogtilegnelse ikke sted. Denne udviklingsproces er naturligvis også gældende for tosprogede børn, hvilket er vigtigt at huske, når pædagogiske tilbud for tosprogede småbørn diskuteres og planlægges. Særtræk ved tosprogede småbørns sprog For simultant tosprogede småbørn findes der af og til i en kort periode en særlig form for sprogblanding, som skyldes, at det lille barn endnu ikke har adskilt sprogene som to forskellige koder. Denne udviklingsfase er kort, og fænomenet har mest interesse for sprogforskere, og naturligvis for eventuelt bekymrede forældre, hvis de ikke ved, at barnet selv lærer at skille sprogene ad. Flersprogede mennesker skifter naturligt mellem sprog. De kan skifte midt i en samtale, hvilket kan virke ejendommeligt på etsprogede, der ikke er vant til at omgås flersprogede. Der er blot tale om et sprogligt virkemiddel, som flersprogede børn og voksne i modsætning til etsprogede har adgang til at benytte i kommunikationen, ofte på ganske raffineret vis. Skift mellem forskellige sproglige koder sker ikke tilfældigt, men følger regler for sprogvalg i forskellige situationer. I begyndelsen af tilegnelsen af et nyt sprog forekommer det ofte, at sprogene påvirker hinanden - fx siger små tyrkiske børn i starten af dansktilegnelsen ofte han om hunkønsvæsener: min mor, han kommer om lidt, hvilket formodentlig skyldes, at man ikke angiver køn i tyrkiske stedord. Efter et stykke tid retter børnene deres sprog til efter påvirkning fra de sproglige omgivelser og siger så hun. Dette er et almindeligt sprogtilegnelsesfænomen, som de fleste af os kender fra vores egne begynderfejl på fx engelsk: vi taler engelsk med dansk ordstilling, som vi så efterhånden får ændret til engelsk ordstilling, især hvis vi hører og taler meget engelsk. Et tosproget barn kan have en længere periode, hvor det ikke bruger andetsproget. En sådan stille periode behøver ikke at være udtryk for manglende sproglig aktivitet, for barnet suger til sig forståelsesmæssigt. Men mange børn bruger en del tid på at få styr på sprogene i forhold til hinanden, før de selv begynder at bruge andet-sproget. Denne side indgår i publikationen "Vejledning om sprogstimulerende tilbud for tosprogede småbørn" som kapitel 3 af 6 Undervisningsministeriet 1997 Sprogtilegnelse. Et sprog - flere sprog, s. 7
Sikker Start i Dagtilbud
Sikker Start i Dagtilbud Med fokus på sproget side 1 af 28 Præsentation Vores fælles grundlag Sprog - hvad er det? הפש Sprogtilegnelse Tosprogethed Sprogstimulering Forældresamarbejdet side 2 af 28 VORES
Læs mereVi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning
Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 3-6 år
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mereDet lille barns sprog 0 3 år
Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og
Læs merePædagogisk specialisering Problematisering...2. Undersøgelsesspørgsmål...3
Indholdfortegnelse Tematisering...2 Problematisering...2 Afgrænsning...3 Undersøgelsesspørgsmål...3 Begrebsafklaring...4 To-kulturel...4 Hvad kan det danske samfund tilbyde af sprogudvikling for det enkelte
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereDit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år
Dit lille barns sprog Til forældre til børn 0 3 år Denne pjece er udarbejdet af sundhedsplejen og talehørekonsulenterne i Viborg Kommune Dit lille barns sprog. Dit barn er født med lyst og evne til at
Læs mereStatus- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer
Læs mereLæringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder
Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer
Læs mereLæreplaner Dagtilbud Ø-gaderne
Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereSprogkuffertens ABC - for tosprogede børn
Sprogkuffertens ABC - for tosprogede børn Navn: Mette Kaas Sørensen Vejleder:Christa Berner Moe Censor: Kim Jerg Eksamensperiode: Efterår 2009 Anslag: 11.583 Uddannelsessted:University College Lillebælt,
Læs merefor Dagtilbuddet Skovvangen
Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Denne sprogpjece er udarbejdet af Dagtilbuddet Skovvangens sprogudvalg. Udvalget består af pædagoger og sprogvejledere fra
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs mereAlsidig personlig udvikling: 0-2 år og dagplejen:
Fælles overordnede mål for de pædagogiske læreplaner i Nyborg Kommunes dagtilbud Januar 2017 NYBORG KOMMUNES DAGTILBUD Børns udvikling kan ikke inddeles i kasser og trin. Udvikling sker løbende og på mange
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs mereLæreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg
Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereSide 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005
Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget
Læs mereOVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereVærdier i det pædagogiske arbejde
Værdier i det pædagogiske arbejde SFO s formål er at drive en skolefritidsordning under privatskolen Skanderborg Realskole. SFO er i sin virksomhed underlagt skolens formålsparagraf. SFO ønsker et konstruktivt
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereHvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet
Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed
Læs merestimulering i Valhalla
Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig
Læs mereDit barns trivsel, læring og udvikling
Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
Læs mereIngen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereDit barns trivsel, læring og udvikling
Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5
Læs mereVirksomhedsplan Læreplan 2015/2016
Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs merePædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.
Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereProjekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling
Projekt i uge 47 Målet med projektet er at få rystet børnene mere sammen med jævnaldrende børn fra de andre stuer, samtidig med at læreplanstemaerne er blevet integreret i aktiviteter. Nedenfor kan I se,
Læs merePÆDAGOGISK LÆREPLAN. Saltum & Vester Hjermitslev børnehaver. - vi går efter forskellen
PÆDAGOGISK LÆREPLAN Saltum & Vester Hjermitslev børnehaver - vi går efter forskellen Pædagogisk læreplan for børnehavedelene i Saltum SI Den pædagogiske læreplan skal skabe en bevidsthed både over for
Læs mereHandleplaner for 2. årgang.
Handleplaner for 2. årgang. På 2. årgang, er den anerkendende tilgang af stor værdi for os i det daglige arbejde med, og omkring børnene. Det er vores håb, at dette vil opleves, samt fungere, som en paraply
Læs mere2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36
Indhold Forord 11 Del 1 Om sprogudvikling og sproglige vanskeligheder 15 1 Tidlig indsats 17 2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26 4 Den sproglige udvikling
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er
Læs mereUdvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn
Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs mereVELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE
Side 2 VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE Børn er forskellige og de skal udfordres på forskellig måde. Det gør vi i s indskoling. Her er plads til alle, både når det gælder læring, og når det handler om at have
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs merePædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted
Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor
Læs mereSprogstrategi dagtilbud Januar 2017
Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Indledning Børn er født til at lære. Gennem hele barndommen tilegner børn sig kompetencer, som gør, at de kan deltage i sociale fællesskaber og forstå sig selv og deres
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereVelkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring
S P R O G I S K Å D E D A G T I L B U D Velkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring I Skåde Dagtilbud er det en sprogvejleder og en sprogpædagog fra hver afdeling, der
Læs mereBørnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
Læs mereSOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI
SOCIALE KOMPETENCER LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI Her angiver du inden for hvert af læringstemaets tre læringsområder jeres vurdering af barnets udgangspunkt for at deltage i leg- og læringsaktiviteter. Læringsmålene
Læs merePædagogiske Læreplaner
Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og
Læs mereKrop og bevægelse. Jeg er min krop
Krop og bevægelse Jeg er min krop For at være selvhjulpen i hverdagen Vi øver med børnene, så de kan gå fra at være deltagende i hverdagsrutiner til selv at kunne mestre at tage tøj på, spise, gå på toilettet,
Læs mereTema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
Læs mereLæreplaner for vuggestuen Østergade
Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,
Læs mereSlagelse Kommune Center for Børn og Familie Nordbycentret Sprogvurdering og sprogstimulering af flersprogede småbørn. Information til forældre
Slagelse Kommune Center for Børn og Familie Nordbycentret 2017 Sprogvurdering og sprogstimulering af flersprogede småbørn Information til forældre 1 Sprogvurdering og sprogstimulering af flersprogede børn
Læs merePædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi:
Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Sprog og kommunikation er forudsætningerne for relationsdannelsen og interaktionen med andre. Det er igennem sproget, at vi møder
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereTemaer i de pædagogiske læreplaner
Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation
Læs mereFormål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereArbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Læs mereSnak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem.
12 Husk! Giv barnet tid og lyt, lyt, lyt. Har du ikke tid, så vær ærlig og sig det, i stedet for at være fraværende og lytte med et halvt øre. Juni 2012 Hold pauser, så barnet kan svare. At give sprog
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mereOverordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber
Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i
Læs mereMARTE MEO & FUNKTIONEL SPROGTILEGNELSE. Klik her for kursusoversigt. Kurser v. Mette Isager
MARTE MEO & FUNKTIONEL SPROGTILEGNELSE Klik her for kursusoversigt Kurser v. Mette Isager FUNKTIONELT SPROGSYN V. METTE ISAGER Et funktionelt sprogsyn betyder, at et barn har brug for at lære sprog med
Læs mereTema Mål Metoder Handleplan
Pædagogisk læreplan for Skejby Vorrevang Dagtilbud På vej mod 6 år Tema Mål Metoder Handleplan Sociale kompetencer At etablere og fastholde venskaber. At indgå i samspil med andre. At handle i sociale
Læs mereBørnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.
1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereKognitiv sagsformulering
116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs mereHerved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.
Institutionens værdigrundlag: Vi tager udgangspunkt i Kolding Kommunes værdier: En anderkendende og omsorgsfuld tilgang Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet,
Læs mereUdvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring
Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring Foreningen for tosprogede småbørns vilkår Konference i Kolding Fredag d. 21. marts 2014 Mette Ginman mmg@ucc.dk Program Flersproget pædagogik Introduktion
Læs mereNarrativer - en nøgle til inklusion
Narrativer - en nøgle til inklusion Af Anne-Mette Sønderskov Babelstårnet af Pieter Brueghel den Ældre Modul navn: Børns sprogtilegnelse Uddannelsens navn: Diplomuddannelse Vejleders navn: Else Malini
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I
Læs mereAlfer Vuggestue/Børnehave
Hasselvej 40A 8751 Gedved Alfer Vuggestue/Børnehave Krop og bevægelse Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation.
Læs mereHERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK
HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2018-2022 INDLEDNING Formålet med Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik er at sætte ramme og retning for udviklingen af livsduelige børn og unge. Alle skal have
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og
Læs mereIdentitet og venskaber:
Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller
Læs mereNår mor og far taler andre sprog end dansk
Hvor kan du få yderligere oplysninger? Slagelse Kommune Litteratur anvendt i pjecen Når mor og far taler andre sprog end dansk Elaine Weitzman og Janice Greenberg: Sprog i samspil En praksisnær guide til
Læs mereHvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mere