AARHUS UNIVERSITET BUISNESS AND SOCIAL SCIENCES. Karteller. Fængselsstraf til kartelaftaler

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET BUISNESS AND SOCIAL SCIENCES Karteller Fængselsstraf til kartelaftaler Forfatter: Tina Nørgaard Andersen Eksamensnr: HA.(jur.) Vejledere: Pernille Wegener Jessen (Juridisk Institut) Bo Sandemann Rasmussen (Institut for Økonomi) Anslag: Side 0 af 51

2 Abstract In March 2013, the sanctions of the Danish Competition Law were tightened up. That means that the courts now are able to sentence companies who participate in cartel agreements with imprisonment. This thesis analyses which cartels who risk prison sentence, cf. section 23(3) of the Danish Competition Law. One of the methods used to analyze the question of this thesis is the legal dogmatic method. This method describes how the current law is. Besides this method, another legal method is used. The other method is the legal policy, which describes how the legislation should be. These two methods are relevant considered the question of the thesis because you need to know how the current law is, before you are able to consider if the law should be changed. In order to answer the question of this thesis, it is relevant primarily to define what constitutes a cartel and what types of agreements that are defined as a cartel. According to section 23(3) of the Danish Competition Law, cartels are anticompetitive agreements, concerned practices or arrangements by competitors, who fix prices, restrict the production or sale, share the market or the costumers or coordinate their bids. But at the same time there are a certain doubt about how far firms and trade association in their work together. The economic analysis of the thesis shows that firms have an incentive to participate in cartel cooperation. This incentive is illustrated in both the Cournot and the Bertrand model. From these models, it is illustrated that the firms will achieve a greater profit if they cooperate than the profit they could achieve by competing. From the analysis of this thesis it can be concluded that it has not been possible to determine which cartel agreements that can be sanctioned sentence prison. According to the conclusion, it would be relevant to consider if the state of the law should be changed. Side 1 af 51

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING AFGRÆNSNING PROBLEMFORMULERING METODE JURIDISK METODE ØKONOMISK METODE DEFINITION AF ET KARTEL OM KARTELLER Aftalebegrebet Vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder Samordnet praksis KARTELAFTALER Priser, avancer eller lignende Begrænsning af produktion eller salg Opdeling af markeder eller kunder Koordinering af tilbud UNDTAGELSER INCITAMENT TIL AT DANNE KARTELLER PROFIT Cournot-modellen Bertrand-modellen Resultatet af modellerne Effekten af karteldannelse HÅNDHÆVELSE PÅBUD BØDE Bøder til juridiske personer Bøder til fysiske personer FÆNGSEL Baggrund for indførelsen af fængselsstraf Karteller omfattet af konkurrencelovens 23, stk Karteldefinition Forsætlig og grov beskaffenhed Omfang og skadevirkning STRAFSUBJEKTET STRAFFRITAGELSE Side 2 af 51

4 6. DISKUSSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE Side 3 af 51

5 1. Indledning En effektiv konkurrence på et marked, er når kunderne får den bedste vare til den laveste pris. Det er netop formålet med konkurrenceloven at fremme den effektive konkurrence i samfundet. Både til gavn for forbrugerne og virksomhederne. 1 Karteldannelse har, gennem de seneste år, været i myndighedernes interesse, da det betragtes som en af de mest alvorlige konkurrencebegrænsende aftaletyper. 2 Karteldannelse er en særlig alvorlig form for økonomisk kriminalitet, da en sådan adfærd både påvirker virksomhederne på det pågældende marked og forbrugerne, som højest sandsynlig vil komme til at betale meget højere priser for deres varer. Det menes, at den gennemsnitlige overpris, på varer der er underlagt karteldannelse, ligger på mellem ti og 50 procent. 3 Disse høje priser skyldes blandt andet, at de deltagende virksomheder i et kartelsamarbejde holder udbuddet af varer på et niveau, der er lavere end den efterspurgte mængde, og dermed kan få succes med at kræve en langt højere pris end ved almindelige konkurrencevilkår. 4 Denne bachelorafhandling vil først og fremmest indeholde en undersøgelse af, hvad et kartel er og herunder, hvordan en kartelaftale er defineret. Dette besvares blandt andet ud fra gældende ret, hvor den nyeste udgave af konkurrenceloven anvendes. Herefter vil denne bachelorafhandling indeholde en redegørelse og en analyse af, hvilke incitamenter virksomheder har for at deltage i disse kartelaftaler. Desuden vil der svares på, hvorfor dannelsen af kartelaftaler samfundsøkonomisk er et problem. Endvidere gennemgås det, hvilke sanktionsmuligheder myndighederne har for at bekæmpe dannelsen af karteller. Slutteligt vil bachelorafhandlingens resultater opsummeres i en samlet konklusion. Til udarbejdelse af denne bachelorafhandling, gøres brug af forskellige kilder og litteratur. Først og fremmest bruges den nyeste udgave af konkurrenceloven 5, da det er denne lov, der regulerer reglerne for karteldannelse. Desuden gøres der også brug af straffeloven, da denne lov supplerer konkurrenceloven vedrørende strafbestemmelse og strafudmåling. 1 Lovbekendtgørelse nr. 700, 1 2 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2013, side 7 3 Udvalget om Konkurrencelovgivning, 2012, side 34 4 Udvalget om Konkurrencelovgivning, 2012, side 34 5 Lovbekendtgørelse nr. 700 Side 4 af 51

6 Herudover anvendes også en rapport 6, udarbejdet af et udvalg, der er nedsat til at vurdere konkurrencesituationen og om det vil være hensigtsmæssigt at ændre lovgivning, særligt vedrørende karteller og håndhævelsen af disse. Konkurrencerapporten er fra marts 2012, hvilket er et år inden de nye regler omhandlende strafmulighederne i kartelsager trådte i kraft. Konkurrenceudvalgets (herefter: udvalget) medlemmer består af en række ledere, jurister og økonomer, som er blevet udpeget af blandt andet Økonomi- og Erhvervsministeriet og ministeren på dette område, forskellige råd og andre organisationer inden for dansk erhverv. 7 Formålet med Konkurrencerapporten er, at hvis udvalget finder belæg for at anbefale ændringer af konkurrenceloven skal disse ændringer meddeles til erhvervs- og vækstministeren ved et lovforslag indeholdende de pågældende ændringer, hvorefter lovændringen vedtages. Rapporten vurderes at være relevant til netop denne bachelorafhandling, for at analysere og vurdere de diskussioner og overvejelser, der har været forud for skærpelsen af sanktionsmulighederne i konkurrenceloven, der trådte i kraft i marts Desuden anvendes nyeste udgaver af relevante juridiske fagbøger omhandlende den danske markedsret. Endvidere anvendes bemærkninger til konkurrenceloven og cand.jur., Kirsten Levinsens kommentarer til konkurrenceloven for en bredere og mere dybdegående forståelse af lovtekstens ordlyd Afgrænsning Denne afhandling retter fokus på nationale karteller i Danmark og dermed den danske lovgivning. Dette betyder, at der afgrænses i den henseende, at der ikke tages højde for udenlandske karteller og dermed ikke karteldannelser på tværs af landegrænser. Begrundelse for denne afgrænsning er, at omfanget af indeværende bachelorafhandling dermed vil blive for bred Problemformulering Formålet med denne bachelorafhandling er at undersøge, hvilke karteller, der risikerer at blive idømt fængselsstraf efter konkurrencelovens 23, stk. 3, som blev indført 1. marts Rapport fra udvalget om Konkurrencelovgivningen. Udvalget om Konkurrencelovgivning, Udvalget om Konkurrencelovgivning, 2012, side Side 5 af 51

7 2. Metode I det følgende afsnit præsenteres valg og begrundelse af metode for denne bachelorafhandling. Denne bachelorafhandling er tværfaglig og skal derfor både bestå af juridiske og økonomiske elementer Juridisk metode I den juridiske metode anvendes den retsdogmatiske metode, som har til formål at beskrive gældende ret 8. 9 Denne metode anvendes for at hjælpe med at forstå gældende lovgivning og bidrager til at præcisere eventuelle retskilder, der er åbne for fortolkning. Udover den retsdogmatiske metode anvendes også den retspolitiske metode i denne afhandling. Formålet med den retspolitiske metode er at beskrive, om den nuværende retstilstand er som den bør være eller om der med fordel kunne laves ændringer. 10 Denne metode anvendes for at kunne svare på, om definitionen af karteller er for snæver eller for bred i forhold til det mål det skal tjene, her særligt det juridiske formål med bestemmelserne. Sammenspillet mellem ovenstående juridiske metoder, vurderes at være meget relevant, da man i høj grad har brug for at forstå gældende ret, førend man kan analysere og vurdere om denne lovgivning er som den bør være i forhold til målet det skal tjene Økonomisk metode Den økonomiske del af bachelorafhandlingen skal være med til at svare på, hvorfor virksomhederne vælger at deltage i karteller, som potentielt kan idømmes fængselsstraf. Desuden ønskes der svar på, hvorfor disse karteldannelser samfundsmæssigt er et problem. For at kunne besvare disse spørgsmål anvendes mikroøkonomiske modeller, som bruges for at kunne analysere den økonomiske konkurrence, der ses ved karteldannelse. 8 De lege lata. Blume, P., 2009, side Blume, P., 2009, side Blume, P., 2009, side Side 6 af 51

8 3. Definition af et kartel For at kunne besvare bachelorafhandlingens problemformulering er det væsentligt at definere, hvad begrebet karteller indebærer og hvilke aftaler der defineres som kartelaftaler. I dette afsnit redegøres der først for, hvad der ligger bag begrebet karteller og i hvilken form disse kan fremstå. Desuden redegøres der for, hvilken type aftaler der er defineret som kartelaftaler Om karteller Der fandtes ikke tidligere, i loven, en klar definition på et kartel, derfor har man måtte læse myndighedernes definition og noter til loven for at præcisere dette begreb. Udvalget definerer karteller som følgende: Et kartel er en konkurrencebegrænsende aftale, der er indgået mellem konkurrenter på samme omsætningsled (horisontal aftale). 11 En lignende definition findes i en note til konkurrencelovens 23 a om straflempelse. Her er karteller defineret som følger: Ved et kartel forstås aftaler eller samordnet praksis mellem to eller flere konkurrenter, som er beregnet til at koordinere deres konkurrencemæssige adfærd på markedet og/eller påvirke de konkurrencemæssige parametre på markedet, f.eks. gennem fastsættelse af købs- og salgspriser eller andre forretningsbetingelser, tildeling af produktions- eller salgskvoter, import- eller eksportbegrænsninger og markedsopdeling, herunder samordning af tilbudsgivning. 12 Med ændring af konkurrenceloven, lov nr. 1385, er der indsat en definition af karteller direkte i konkurrencelovens 23, stk. 3, 2. pkt.: Ved kartelaftale efter 1. pkt. forstås en aftale, samordnet praksis eller vedtagelse mellem virksomheder i samme omsætningsled om 1) priser, avancer el.lign. for salget eller videresalget af varer eller tjenesteydelser, 2) begrænsninger af produktion eller salg, 3) opdeling af markeder eller kunder eller 11 Udvalget om Konkurrencelovgivning, 2012, side Lovbekendtgørelse nr. 700, note 300 Side 7 af 51

9 4) koordinering af bud 13 Karteller er, som nævnt ovenfor, en konkurrencebegrænsende aftale. Denne type aftaler er reguleret i konkurrencelovens 6. Her findes i stk. 1 et forbud mod visse konkurrencebegrænsende aftaler. Bestemmelsen gælder også for vedtagelser inden for en sammenslutning af virksomheder og for samordnet praksis, jf. konkurrencelovens 6, stk. 3. Kravet om at virksomhederne skal være på samme omsætningsled betyder, at aftalerne skal være horisontale, før der er tale om karteldannelse. Horisontale aftaler er aftaler mellem de konkurrerende virksomheder på et marked. Sådanne aftaler ses i praksis som værende mere konkurrencebegrænsende end vertikale aftaler, da man i disse situationer i højere grad kan påvirke konkurrencen. Her er det muligt helt at udelukke en eller flere deltagere på markedet. På dette punkt adskiller kartelaftaler sig fra almindelige konkurrencebegrænsende aftaler. Hvis en producent for eksempel laver en aftale om bindende videresalgspriser med en forhandler, vil en sådan aftale ikke være omfattet af definitionen af kartelaftaler, da denne aftale har karakter af en vertikal aftale. Vertikale aftaler er eksempelvis aftaler indgået mellem parter på forskellige omsætningsled. For eksempel mellem producent og forhandler. Hvis producenten derimod aftaler med en anden producent, hvilke priser deres forhandlere skal tage for produkterne, vil det kunne defineres som en kartelaftale. 14 Af konkurrencelovens 6, stk. 1 følger det, at en aftale skal have til formål eller følge at begrænse konkurrencen, før den anses for værende ulovlig. Dette betyder, at det enten er hensigten med aftalen at begrænse konkurrencen, eller at konkurrencen påvirkes i medfør af aftalen. Det må herudfra derfor tolkes, at der ikke er krav om, at den konkurrencebegrænsende aftale er indgået med forsæt, men derimod også kan være ulovlig, hvis aftalen er indgået ved grov uagtsomhed. I det følgende gennemgås de former for samarbejder, som kan være konkurrencebegrænsende ifølge konkurrencelovens Lovbekendtgørelse nr. 700, 23, stk. 3, 2. pkt. 14 Udvalget om Konkurrencelovgivning, 2012, side 207 Side 8 af 51

10 Aftalebegrebet Begrebet aftale skal forstås bredt i forhold til det aftalebegreb, man kender fra obligationsretten, jf. note til konkurrencelovens 6, stk En aftale skal ifølge markedsretten, ikke nødvendigvis bestå af et tilbud og en accept. Her vil de såkaldte gentlemen agreements, hvor der blot er en stiltiende eller mundtlig accept mellem parterne, også betegnes som en aftale jf. konkurrenceloven. Desuden følger det af noten, at der heller ikke er et krav til skriftlighed ved aftaler inden for konkurrenceretten. Stiltiende og mundtlige aftaler er altså ligeledes omfattet af aftalebegrebet i konkurrenceloven 6, stk. 1. Det er dog et krav, at en aftale i konkurrenceretlig forstand skal være udtryk for en fælles vilje mellem parterne. 16 En rent ensidig handling eller adfærd fra én virksomhed, som ikke kan siges at have indtryk af, at der er en accept fra modsatte part kan altså ikke få karakter af en konkurrencebegrænsende aftale. 17 I konkurrenceretten er både vertikale og horisontale aftaler omfattet af aftalebegrebet, jf. bemærkningerne til loven. 18 Det er dog kun de horisontale aftaler, der har betydning i forhold til kartelaftaler, jf. definitionen af karteller i ovenstående afsnit Vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder Sammenslutninger af virksomheder forstås som, blandt andet, brancheforeninger og andre former for organiseret arbejde mellem virksomheder. 19 Vedtagelser indenfor sådanne sammenslutninger kan for eksempel være vedtægter, beslutninger og henstillinger. Det er ikke et krav, at vedtagelsen skal være juridisk bindende for medlemmerne, derfor er vejledninger også omfattet af bestemmelsen. 20 Denne form for aftale anses, jf. konkurrenceloven 6, stk. 3, som værende ulovlig, hvis den har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen. Chefjurist hos Center for Politiske Studier, Henriette Kinnunen (herefter: Kinnunen), tidligere erhvervsjuridisk seniorkonsulent, forholder sig kritisk til retssikkerhedens tilstand ved indførelse 15 Lovbekendtgørelse nr. 700, note Mortensen B.O.G. & Steinicke M., 2015, side Lovbekendtgørelse nr. 700, note Lovbekendtgørelse nr. 700, note Mortensen B.O.G. & Steinicke M., 2015, side Lovbekendtgørelse nr. 700, note 38 Side 9 af 51

11 af fængselsstraf i kartelsager. Hun skriver i artiklen, Fængselsstraf i kartelsager et retssikkerhedsmæssigt skred, at der i en sag mellem Dansk Kartoffelproducentforening og Anklagemyndigheden 21, er en vis usikkerhed og dermed en gråzone for, hvordan brancheforeninger må rådgive deres medlemmer. Denne sag illustrerer, at der er mellem myndighederne og brancheforeningerne ikke er enighed om, hvordan definitionen af karteller skal tolkes Samordnet praksis En samordnet praksis betyder at to eller flere virksomheder koordinerer deres arbejde sådan, at konkurrencen mellem dem erstattes af praktisk samarbejde. Der er altså ikke nødvendigvis en klar defineret aftale mellem parterne. 22 Det er dog et krav, at der har været en eller anden form for kontakt mellem virksomhederne, der har en samordnet praksis. Dette kan blandt andet være telefonisk kontakt, korrespondance eller møder. 23 Grænsen mellem aftaler, som er gennemgået i denne afhandlings afsnit 3.1.1, og en samordnet praksis er ifølge dansk praksis ikke endegyldig. Det er afgørende, om der kan påvises en aftale efter konkurrencelovens aftalebegreb, eller om et sådant samarbejde er etableret på baggrund af en viljesmæssig tilpasning, som er kendetegnet for en samordnet praksis. 24 Det kan i visse tilfælde være vanskeligt at afsløre samordnet praksis, da en parallel adfærd til forveksling ligner den samordnede praksis, her ligger dog ikke en koordinering af samarbejdet bag. Parallel adfærd mellem virksomheder falder ikke under forbuddet i konkurrencelovens 6. En parallel adfærd kan for eksempel være, når en række mindre virksomheder følger en markedsleders adfærd for at overleve på markedet Dom nr /2010 fra Retten i Kolding 22 Mortensen B.O.G. & Steinicke M., 2015, s Lovbekendtgørelse , nr. 700, note Lovforslag , nr. 41, side Mortensen B.O.G. & Steinicke M., 2015, side 63 Side 10 af 51

12 3.2. Kartelaftaler Konkurrencelovens 6, stk. 2 indeholder en ikke udtømmende liste over en række aftaletyper, som er konkurrencebegrænsende, jf. bestemmelsen. Kartelaftaler omfatter fire af de listede aftaletyper, jf. konkurrencelovens 23, stk. 3, 2. pkt.: Ved kartelaftale efter 1. pkt. forstås en aftale, samordnet praksis eller vedtagelse mellem virksomheder i samme omsætningsled om 1) priser, avancer el.lign. for salget eller videresalget af varer eller tjenesteydelser, 2) begrænsninger af produktion eller salg, 3) opdeling af markeder eller kunder eller 4) koordinering af bud. I det følgende undersøges det, hvad der skal til, før en aftale, der omhandler ovenstående fire områder, vurderes at være konkurrencebegrænsende og dermed i strid med konkurrencelovens 6, stk Priser, avancer eller lignende Prisen er et vigtigt konkurrenceparameter, som kan påvirke konkurrencen på markedet mærkbart ved blot få ændringer. Når virksomhederne laver aftaler om priser, er det defineret som en kartelaftale, jf. konkurrencelovens 23, stk. 3, 2. pkt., nr. 2. Sådanne prisaftaler kan for eksempel bestå i, at virksomhederne fastsætter ens salgs- eller købspriser, eller laver fælles prisforhøjelser 26, så priskonkurrencen er sat ud af spil. Når to eller flere virksomheder laver aftaler om, hvilke priser deres forhandlere skal eller bør anvende, er det også omfattet af konkurrencelovens definition af priskarteller. 27 Bestemmelsen indeholder, udover egentlige prisaftaler, også et forbud mod at aftale om fastsættelse af avancer. Det er for eksempel ulovligt, hvis kartelaftalens virksomheder aftaler, at de 26 Lovbekendtgørelse , nr. 700, note Lovforslag , nr. 41, side 16 Side 11 af 51

13 ikke må give deres forhandlere rabatter, eller hvis de fastsætter en grænse for, hvor høje rabatterne eventuelt må være. 28 Et eksempel på en ulovlig prisaftale ses i sagen vedrørende Danske Kroer og Hoteller fra Danske Kroer og Hoteller beskrives som en sammenslutning af 89 selvstændige kroer og hoteller, som varetager medlemmernes markedsføring. I foreningens vedtæger står der, at medlemmerne er forpligtet til at følge de fastsatte mindstepriser og at det ikke er tilladt at skilte med priser, der er mindre end de fastsatte mindstepriser. Danske Kroer og Hoteller anfører, at denne prisaftale ikke er i strid med konkurrencelovens 6, da foreningens medlemmer ikke, eller kun i begrænset omfang, er konkurrenter. Konkurrencestyrelsen vurderer, at prisaftalen er en horisontal aftale, som er i strid med konkurrencelovens 6. stk. 1, jf. stk. 3. Danske Kroer og Hoteller anfører dog, at prisaftalen bør kunne opnå fritagelse efter den individuelle fritagelsesbestemmelse i konkurrencelovens 8. Se nærmere om undtagelsesmuligheder i bachelorafhandlingens afsnit 3.3. Konkurrencestyrelsen vurderer ikke, at betingelserne er opfyldt, og dermed er der ikke mulighed for, at prisaftalen kan undtages. Det konkluderes i afgørelsen, at den pågældende prisaftale påvirker konkurrencen mærkbart. Sagen vurderes til at udgøre en alvorlig overtrædelse af konkurrenceloven. Foreningen Danske Kroer og Hoteller blev efter sagens omstændigheder idømt en bøde på kr., mens både direktøren og bestyrelsesformanden blev idømt bøder på kr. I denne sag kan det dog diskuteres om samarbejdet praktisk taget var en fordel for, blandt andet, forbrugerne. Dette argument benytter Kinnunen i hendes artikel 30. Kinnunen anser ikke prisaftalen som konkurrencebegrænsende, men derimod en fordel for forbrugerne, som giver disse mulighed for billig og fleksibel overnatning. Desuden bemærker Kinnunen, at foreningens formål ikke var at begrænse konkurrencen, men derimod at styrke foreningens små kroer og hoteller, i konkurrencen mod større hotelkæder. Hun vurderer, at der fremover vil være en vis tilbageholdenhed ved at indgå samarbejdsaftaler, selvom disse vil anses som lovlige, da der ikke synes at være en klar definition af, hvornår sådanne samarbejdsaftaler er konkurrencebegrænsende. 28 Lovforslag , nr. 41, side Sag 785/2007, Kinnunen H., 2012, side 8 Side 12 af 51

14 Begrænsning af produktion eller salg Når to eller flere virksomheder vælger at indgå aftale om begrænsninger i deres produktion eller salg, har det karakter af en kartelaftale, jf. konkurrencelovens 23, stk. 3, 2. pkt., nr. 2. En sådan aftale kan blandt andet bestå i, at de medvirkende virksomheder opsætter kvoter for produktionen, hvorved de ikke producerer den mængde som markedet efterspørger. På den måde vil der være et efterspørgselsoverskud som virksomhederne udnytter til at tage en højere pris for deres produkter. Dette kaldes også selvbegrænsningsaftaler. 31 Prisen på produkter afhænger af udbud og efterspørgsel, derfor kan aftaler vedrørende begrænsning af produktion eller salg have stor betydning for konkurrencesituationen på et marked. 32 Hvis der laves en aftale om at sætte begrænsninger for udbuddet af en bestemt type varer, kan dette føre til, at virksomhederne kan lykkedes med at sætte priserne højere end under almindelige konkurrencevilkår, da efterspørgslen vil være højere end det unaturligt lave udbud. En anden form for begrænsning kan være, at virksomhederne aftaler at boykotte køb eller salg fra andre virksomheder, som på den måde svækkes rent konkurrencemæssigt. 33 Et eksempel på denne type af konkurrencebegrænsende aftale ses i sagen mod Dansk Kartoffelproducentforening. 34 Dansk Kartoffelproducentforening er en brancheforening, som blev tiltalt for blandt andet at have opfordret sine medlemmer til at lade dele af produktionen af spisekartofler blive i jorden. Det fremgår af afgørelsen, at der på mødet i Grinsted 3. september 2009 blev opfordret til, at brancheforeningens medlemmer skulle nedsætte produktionen med ti procent, enten ved at have kartoflerne op, indefrysning eller ved slet ikke at sætte kartoflerne, for derfor at få priserne til at stige. Der blev ligeledes lagt vægt på, at alle brancheforeningens medlemmer skulle stå sammen om dette tiltag. Disse opfordringer blev af konkurrencemyndighederne anset som et forsøg på at begrænse produktionen af kartofler ved en samordnet praksis. Dette er, jf. konkurrencelovens 6, stk. 3, jf. stk. 1, ulovligt. Desuden er netop denne form for konkurrencebegrænsende aftale defineret som en kartelaftale, jf. konkurrencelo- 31 Mortensen B.O.G. & Steinicke M., 2015, side Lovforslag , nr. 41, side Mortensen B.O.G. & Steinicke M., 2015, side Dom nr /2010, 2011 Side 13 af 51

15 vens 23, stk. 3, 2. pkt. nr. 2. Retten har, på baggrund af sagens omstændigheder, vurderet, at der er tale om en alvorlig lovovertrædelse Opdeling af markeder eller kunder Virksomheder kan både opdele markedet eller kunder mellem hinanden. Dette konkurrencebegrænsende redskab er ligeledes en af de aftaletyper, som efter konkurrencelovens 23, stk. 3, 2. pkt., betegnes som en kartelaftale og derfor er ulovlig. Når virksomheder opdeler markeder eller kunder mellem sig, forsvinder det konkurrencemæssige aspekt og virksomhederne kan derfor sætte prisen på deres produkter højere end, hvad de ville være under forudsætning af almindelige konkurrencevilkår. 35 Opdeling af markeder kan både forekomme ved, at virksomhederne opdeler produktmarkedet, eller ved at opdele markederne geografisk mellem hinanden. Hvis virksomhederne derimod opdeler kunderne mellem sig, kan det både være i form af opdeling af individuelle kunder, eller ved at opdele forskellige kundegrupper mellem hinanden. Det ses for eksempel ved, at en virksomhed får tildelt de offentlige kundegrupper, hvor den anden virksomhed får lov til at sælge til de private forbrugere. 36 Denne form for aftale ses i Konkurrenceankenævnets kendelse fra den 2. oktober 2007, vedrørende syv lokale banker (lokalbankerne) på Sydsjælland. Konkurrencerådet har i en tidligere afgørelse afgjort, at lokalbankerne har indgået aftaler om markedsopdeling. Denne markedsopdelingsaftale består i, at de syv banker har aftalt, at de ikke vil etablere sig i hinandens hjembyer, hvor hovedkontoret ligger, lige som de heller ikke aktivt vil opsøge hinandens kunder. På baggrund af disse oplysninger meddelte Konkurrencerådet i afgørelse af 28. marts 2007, at lokalbankerne havde indgået aftaler, som var i strid med konkurrencelovens 6, stk. 1, jf. stk. 3. Lokalbankerne nedlagde, efter Konkurrencerådets afgørelse, påstand om, at denne skulle ophæves og krævede fornyet behandling af sagen hos Konkurrenceankenævnet. Konkurrenceankenævnet var enig med Konkurrencerådets vurdering af, at lokalbankernes aftale om at opdele markedet havde til formål at være konkurrencebegrænsende. Dog bemærkes 35 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2013, side Lovforslag , nr. 41, side 17 Side 14 af 51

16 det, at Konkurrenceankenævnet ikke finder, at den pågældende aftale havde karakter af et klassisk kartel eller en egentlig markedsopdeling. 37 Det er altså, ifølge denne afgørelse, ikke klart for, hverken virksomhederne eller myndigheder, hvornår der er tale om en grov lovovertrædelse, som kan defineres som et kartel Koordinering af tilbud Hvis virksomheder for eksempel koordinerer, hvor meget de skal byde på en licitation eller et udbud, er det i strid med konkurrencelovens 6, stk. 1. Denne form for aftale, som er defineret som en kartelaftale kaldes et tilbudskartel. 39 Man ser blandt andet denne type aftaler i bygge- og anlægssektoren, hvor de konkurrerende virksomheder indbyrdes aftaler, hvilket af firmaerne, der skal have den pågældende opgave, som er ude i licitation og dermed hvem, der skal afgive det laveste tilbud. Forbuddet mod disse tilbudskoordineringer kom med en ændring af loven i 2000, hvor formålet var at udvide den daværende licitationslovs forbud mod tilbudskoordinering inden for bygge- og anlægssektoren til at gælde for alle tilbudskarteller, uanset branche. 40 Et eksempel på et sådan tilbudskartel så man blandt andet i vvs-branchen i Her foretog Konkurrencestyrelsen kontrolbesøg hos flere vvs-firmaer, hvor man blev bekendt med de såkaldte sortbogsregnskaber. Sortbogsregnskaber er, som det følger af redegørelsen om konkurrenceforhold i vvs-branchen, ( ) et regnskab over, hvem der har vundet konkrete udbud, og angiver dermed også, hvem der har til gode at vinde fremtidige udbudte arbejder. I et sortbogsregnskab findes et ark for hver virksomhed, som bogens ejer i tidens løb har koordineret tilbud med. 41 Konkurrencestyrelsen finder, at sortbogsregnskaberne viser, at vvs-branchens tilbudskoordinationer har stået på over en længere årrække. Dog bemærkes det, at materialet, som ligger til grund for mistanken om tilbudskoordinering, er mere end fem år gammelt og derfor blev anset for værende forældet jf. konkurrencelovens 23, stk Sag , Kinnunen H., 2012, side Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2013, side 9 40 Lovforslag , nr. 41, side Journal nr /SEK/KB, 2005 Side 15 af 51

17 3.3. Undtagelser En aftale er ugyldig, hvis den vurderes at være i strid med konkurrencelovens 6, stk Dog kan disse aftaler være undtaget efter konkurrencelovens 6, stk. 5, som indeholder nogle bestemmelser, der undtager de konkurrencebegrænsende aftaler i at være ulovlige. Her er tale om bagatelgrænserne i konkurrencelovens 7, den individuelle fritagelse i 8, gruppefritagelsen i 10 eller en undtagelseserklæring der findes i konkurrencelovens 9. Undtagelsen i konkurrencelovens 7, indeholder to bagatelgrænser. Virksomhederne skal enten have en samlet årlig omsætning på under 1 mia. kr. og en samlet markedsandel på under ti procent eller en samlet årlige omsætning på under 150 mio. kr. for at være undtaget af forbuddet i konkurrencelovens 6, stk. 1. Dog følger det af stk. 2, at stk. 1 ikke gælder, hvis virksomhederne laver aftaler om priser, begrænser produktionen, opdeler markedet eller kunderne, eller koordinerer deres bud. Disse fire typer aftaler er netop de typer, som definerer en kartelaftale, jf. afsnit 3.1 i denne afhandling. Det antages derfor, at kartelaftaler ikke kan undtages efter konkurrencelovens 7. Den individuelle fritagelse, som findes i konkurrencelovens 8, kan opnås ved anmodning om fritagelse til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Her er det Konkurrencerådets opgave at anmelde en anmodning om fritagelse, hvis det vurderes at de fire betingelser, der følger af konkurrencelovens 8, stk. 1, nr. 1-4, er opfyldt. Betingelserne er kumulative, hvilket betyder, at alle fire betingelser skal være opfyldt, førend en aftale kan fritages fra forbuddet i konkurrencelovens 6, stk. 1. Gruppefritagelsen, som følger af konkurrencelovens 10, giver Økonomi- og erhvervsministeren mulighed for at fastsætte regler om fritagelse for grupper af aftaler. Denne gruppe af aftaler, skal opfylde samme betingelser, som kræves ved den individuelle fritagelse. En anden undtagelse findes i konkurrencelovens 2, stk. 2. Denne bestemmelse tillader konkurrencebegrænsninger jf. lovens kapitel 2 og 3, hvis de følger af offentlige reguleringer. Det vil sige, at egentlige kartelaftaler kan lovliggøres, hvis en offentlig myndighed tillader det. Dette Side 16 af 51

18 kan blandt andet ske ved lovgivning, bekendtgørelser og beslutninger truffet indenfor den kommunale fuldmagt. 42 Desuden findes der en undtagelse i konkurrencelovens 5, stk. 1, der undtager aftaler, vedtagelser og samordnet praksis fra at være i strid med bestemmelserne i lovens kapitel 2, når den er indgået indenfor samme virksomhed eller koncern. Der kan altså godt laves aftaler, der i lovens forstand er konkurrencebegrænsende, som vil være lovlige, hvis de er inden for samme virksomhed eller koncern. Dette omfatter for eksempel aftaler mellem moder- og dattervirksomheder. Efter ovenstående må det altså antages, at karteller ikke nødvendigvis, i alle tilfælde, er ulovlige. Visse kartelaftaler kan fritages fra forbuddet i konkurrencelovens 6, stk Incitament til at danne karteller I det foregående afsnit er det belyst, hvilke aftaler og hvilke former for samarbejde, der er defineret som kartelaftaler og dannelse, jf. konkurrencelovens bestemmelser. Herefter vil det være relevant at undersøge, hvorfor virksomhederne har en interesse i at deltage i karteldannelser, på trods af, at disse aftaler kan være ulovlige. Desuden vil det være interessant at undersøge, hvorfor man ser karteller som et samfundsøkonomisk problem. Over de seneste fem år har antallet af konkurrencesager, der er blevet anmeldt til politiet været stigende. I perioden har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sendt 37 konkurrencesager videre til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet Profit En af grundene til at man stadig ser dette antal af karteldannelser, på trods af den nye lovændring, som gør det muligt at idømme virksomheder, der indgår kartelaftaler, fængselsstraf, er blandt andet ønsket om en større profit. 44 Ved hjælp af forskellige modeller kan det vurderes, 42 Lovbekendtgørelse nr. 700, note 6 43 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2015(a) 44 Damgaard M., Conlon G. & Godel M., 2011, side 4 Side 17 af 51

19 om gevinsten ved at indgå i et kartel er større, end gevinsten ved ikke at være en del af kartelaftalen og dermed konkurrere på almindelige konkurrencevilkår. Til ovenstående formål anvendes Cournot modellen, som tager udgangspunkt i konkurrenceformen duopol. Konkurrenceformen duopol indebærer få virksomheder, der konkurrerer på et homogent marked, altså et marked, hvor kunderne ikke har præferencer for, hvilken udbyders produkter de vælger. For at simplificere de efterfølgende analyser, antages det, at der blot er to virksomheder på duopol-markedet. Desuden anvendes Bertrand-modellen, som ligeledes tager udgangspunkt i konkurrenceformen doupol, her med to virksomheder. Disse to modeller vil illustrere, hvor virksomhederne vil opnå den største profit Cournot-modellen Cournot-modellens ophavsmand er den franske økonom Augustin Cournot, som introducerede modellen i Forudsætningerne for at anvende modellen er, at konkurrenceformen duopol anvendes og at de to virksomheder dermed producerer et homogent produkt, ligeledes forudsættes det, at markedets efterspørgselskurve er kendt. Cournot-modellen beskriver profitten, når virksomhederne konkurrerer på mængden, hvor de to konkurrerende virksomheder, på samme tid, vælger hvilken mængde, de vil producere. For at illustrere, hvor de to virksomheder opnår profitmaksimering ved at konkurrere på mængden, tager det følgende eksempel udgangspunkt i en Cournot-ligevægt. Her bruges et fiktivt eksempel, hvor det antages, at efterspørgselskurven er lineær på det pågældende marked. 46 I nedenstående figur 1 antages det, at efterspørgselskurven er P = 100 Q. Q angiver den totale producerede mængde fra begge virksomheder, det vil sige at Q = Q 1 + Q 2. Ligeledes forudsættes det, at begge virksomheders marginalomkostninger er lig med 0, MC 1 = MC 2 = 0. Profitten findes ved følgende ligning: 45 Pindyck R. S. & Rubinfeld D. L., 2013, side Pindyck R. S. & Rubinfeld D. L., 2013, side 461 Side 18 af 51

20 = PQ 1 = (100 Q)Q 1 = 100Q 1 (Q 1 + Q 2 )Q 1 = 100Q 1 Q 2 1 Q 2 Q 1 For at maksimere profitten, sættes den marginale indtægt lig med de marginale omkostninger: MR = MC. Den maksimale profit findes, hvor man maksimerer profitten ved at sætte den marginale indtægt lig med 0. Profitmaksimering er, hvor virksomheden sætter den pris og mængde, som giver den størst mulige profit. MR 1 = R 1 / Q 1 = 100 2Q 1 Q 2 For at finde virksomhed 1 s reaktionskurve, isolerer vi Q 1 og får følgende resultat: Q 1 = Q 2 Det samme gør vi for at finde virksomhed 2 s reaktionskurve, her løser vi ligningen med Q 2 som den ubekendte: Q 2 = Q 1 Cournot-ligevægten er, hvor virksomhed 1 s reaktionskurve skærer med virksomheds 2 reaktionskurve (se figur 1). I dette ligevægtspunkt maksimerer begge virksomheder deres mængde, givet konkurrentens mængde. For at finde dette skæringspunkt, sættes ligningerne for de to reaktionskurve lig hinanden: Q 1 = ( Q 1) Q 1 = Q 1 3/4Q 1 = 25 Q 1 = 25 0,75 33,33 I det fundne Cournot-ligevægt producerer hver virksomhed 33,3 enheder. Den totale producerede mængde findes som: Q = Q 1 + Q 2 = 33,3 + 33,3 = 66,6. Side 19 af 51

21 Profitten kan nu findes ved at sætte Q ind i formlen for profitten, som i dette eksempel er givet: P = 100 Q P = ,6 = 33,3 $ Med produktionsmængden og ligevægtsmarkedsprisen kan hver virksomheds profit findes på følgende måde: = P * Q 1 = 33,3 * 33,3 = 1111,11 $ Figur 1 Kilde: Frit efter Pindyck R. S. & Rubinfeld D. L., 2013 Da virksomhederne i dette tænkte eksempel er identiske, får deres reaktionskurver, naturligvis, også samme form. I det ovenstående er der antaget, at de to virksomheder konkurrerer med hinanden, og at de gætter hinandens produktionsmængde. Dette er ifølge konkurrenceloven ikke ulovligt. Hvis de to virksomheder derimod aftalte, hvilken mængde de hver især skulle producere, ville dette kunne defineres som en kartelaftale. Som nævnt indledningsvist i dette afsnit, er virksomhedernes formål med at deltage i et kartelsamarbejde at opnå størst mulig profit. Den samlede profit, som karteldeltagerne får, deles Side 20 af 51

22 herefter lige mellem dem. For at illustrere dette med Cournor-modellen, bruges derfor en samlet mængde (Q) i stedet for en mængde for hver virksomhed (Q 1 og Q 2 ). Da kartelsamarbejde får virksomhederne til at fremstå som én samlet virksomhed, fremstår markedet nærmere som et monopolistisk marked, frem for et duopolistisk marked, som antages i denne model. Et monopolistisk marked, er når der blot er én udbyder på markedet. Profitten ved karteldannelse kan derfor skrives på følgende måde: = PQ = (100 Q)Q = 100Q Q 2 Den maksimale totale profit findes, når virksomheden vælger den totale mængde (Q), hvor marginalomkostningerne er lig med marginalindtægterne. I dette eksempel antages det stadig at være 0: MC = MR = 0. Den marginale indtægt er derfor: MR = R/ Q = 100 2Q MR = 100 2Q = 0 Q = 50 Den samlede mængde (Q) som kartelvirksomheden vil producere er altså 50 stk. Som nævnt ovenstående, kan virksomhederne vælge at dele profitten lige, herved vil hver virksomheds udbud være: Q 1 = Q 2 = 50 2 = 25 Prisen bestemmes, som ved Cournot-ligevægten, ved P = 100 Q P = 100 Q P = = 50 $ Ud fra den fundne mængde og pris kan der nu udregnes profitten for hver virksomhed: π = P Q π = = 1250 $ Side 21 af 51

23 Når de to virksomheder laver en aftale om, hvilken mængde, der skal produceres, kan de hver få en profit på 1250 $. Dette betyder, at virksomhederne hver især kan opnå en profit, der er 138,9 $ højere ved at indgå i en kartelaftale, fremfor den profit, de kan opnå ved Cournotligevægt; ,1 = 138,9 $. Ved karteldannelse ses i figur 1, at virksomhederne blot kan nøjes med at producere den halve mængde af outputtet i forhold til den mængde, de udbyder ved fuldkommen konkurrence (i figuren: konkurrenceligevægt), og dermed stadig få en større fortjeneste Bertrand-modellen Bertrand-modellen er udviklet i 1883 af en anden fransk økonom, Joseph Bertrand. 47 Bertrandmodellen udtrykker priskonkurrencen mellem to virksomheder på et marked med konkurrenceformen duopol. I Cournot-modellen konkurrerede virksomhederne, modsætningsvist, på mængden. Da produkterne, på et duopolt konkurrencemarked, er homogene, vil kunderne selvsagt købe hos den virksomhed, der tilbyder det pågældende produkt til den laveste pris. 48 På et duopolistisk marked betyder dette, at hvis den ene virksomhed sætter prisen ned på deres produkter, så vil de indtage hele markedet, mens de to virksomheder vil dele markedet lige, hvis de sætter prisen ens. 49 Da virksomhederne i denne Bertrand-modellen konkurrerer på prisen, vil de have et ønske om at sætte prisen så lavt, at de lige nøjagtig ikke taber på deres produkt. Denne pris findes ved at sætte prisen lig med marginalomkostningerne: P 1 = P 2 = MC. Hvis en af virksomhederne sætter prisen op, vil den miste al markedsandel til den anden virksomhed, netop på grund af priskonkurrencen. Hvis virksomheden derimod sætter prisen lavere endnu, vil den indtage hele markedet, men vil samtidig have en negativ indtjening på hver solgt produkt, da den lavere pris vil være mindre end marginalomkostningerne Pindyck R. S. & Rubinfeld D. L., 2013, side Pindyck R. S. & Rubinfeld D. L., 2013, side Pindyck R. S. & Rubinfeld D. L., 2013, side Pindyck R. S. & Rubinfeld D. L., 2013, side 465 Side 22 af 51

24 Bertrand-modellen er blevet udsat for kritik på flere punkter. Først og fremmest går et af kritikpunkterne på, at når der handles med homogene produkter, anses det som værende mere oplagt at konkurrere på mængden, som ses i Cournot-modellen, fremfor en priskonkurrence som Bertrand-modellen antager. Derudover kritiseres modellen for at være en smule urealistisk vedrørende fordelingen af profitten. Som det antages i Bertrand-modellen, sætter de to virksomheder deres pris ens og deler profitten lige på markedet. Dog menes dette ikke at være realistisk taget produkternes specifikationer i betragtning. Det menes nemlig, at selv for homogene produkter kan der forekomme en vis produktdifferentiering, såsom design, ydeevne og holdbarhed. 51 Dog vil det i disse situationer med produktdifferentiering være fordelagtigt at anvende prisen som konkurrencevariabel. Det antages at både virksomhed 1 og virksomhed 2 har faste omkostninger på 200, mens de ikke har nogen variable omkostninger. Virksomhederne vil begge udbyde det samme, og deres udbudskurver kan skrives som følgende: Q 1 = 120 2P 1 + P 2 Q 2 = 120 2P 2 + P 1 Det antages at virksomhederne sætter deres priser på samme tid, og at hver virksomhed tager den anden virksomheds pris for givet. Med udgangspunk i virksomhed 1 findes profitten ( ) ved P 1 *Q 1, fratrukket de faste omkostninger (200). Ved at sætte virksomhed 1 s udbudskurve ind i ligningen for profitten, fås følgende ligning for virksomhed 1 s profit: π = P 1 Q = 120P 1 2P P 1 P Virksomhed 1 s profit maksimeres i det punkt hvor ligningen tangerer toppunktet. Her vil en lille stigning i virksomhedens egen pris give en profit = 0. Med en givet pris for virksomhed 2 vil virksomhed 1 s profitmaksimeringspris udtrykkes med følgende ligning: π 1 P1 = 120 4P 1 + P 2 = 0 Denne ligning giver følgende reaktionskurve for virksomhed 1: 51 Pindyck R. S. & Rubinfeld D. L., 2013, side 465 Side 23 af 51

25 P 1 = P 2 På samme måde kan reaktionskurven for virksomhed 2 udledes: P 2 = P 1 Ved at sætte de to reaktionskurver lig med hinanden findes punktet, hvor de skærer hinanden. Dette punkt er Bertrand-Nash ligevægten. P 1 = ( P 1) P 1 = , P P 1 = 37,5 P 1 = 40 Hvis virksomhederne begge sætter deres pris på samme tid og med den antagelse, at konkurrentens pris er givet, vil virksomhederne sætte deres pris til 40 $. Herved opnår de hver en profit på 3000 $ π = P 1 Q = 120P 1 2P P 1 P π = ( ) π = 3000 Side 24 af 51

26 Figur 2 Kilde: Frit efter Pindyck R. S. & Rubinfeld D. L., 2013 Hvis virksomhederne derimod vælger at samarbejde om at fastsætte prisen og dermed indgå i et såkaldt priskartel, vil resultatet blive et andet. Det antages, at de to virksomheder har de samme omkostninger og vil derfor tage ens priser ved karteldannelse. Den totale profit ( T ) fås ved at lægge de to virksomheders profitter sammen, og kan findes på følgende måde: π T = π 1 + π 2 = 240P 4P 2 + 2P π T = 240P 2P Kartellets profitmaksimering findes ved følgende udtryk: π 1 P1 = 0 π 1 P1 = 240 4P Ud fra dette udtryk kan kartellets profitmaksimerende pris bestemmes: 0 = 240 4P Side 25 af 51

27 4P = 240 P = 60 Hver virksomhed kan derfor opnå en profit på 3400 $ ved at aftale, hvilken pris de skal tage for deres produkter, og dermed lave en kartelaftale. π 1 = π 2 = 120P P π 1 = π 2 = (120 60) π 1 = π 2 = 3400 Virksomhederne ville altså kunne opnå en profit, der er 400 $ højere, hvis de indgår i et kartelsamarbejde, fremfor hvis de konkurrerer på almindelige markedsvilkår Resultatet af modellerne Af både Cournot-modellen og Bertrand-modellen kan det udledes, at den største profit findes i ligevægtspunktet, hvor virksomhederne indgår i et ulovligt samarbejde, om at koordinere henholdsvis mængden af udbuddet og prisen på produkterne. Det vil altså sige, at virksomhederne må antages at have et incitament til at indgå i de ulovlige kartelaftaler. I Cournot-modellen ses, at virksomhederne kan nøjes med at producere en mindre mængde i kartelligevægtspunktet (Q=25), fremfor i Cournot-ligevægten (Q=33,3). På trods af dette, genererer virksomhederne en større profit ved denne mindre udbudte mængde. I Bertrand-modellen fremgår det, at virksomhederne, ved en kartelaftale, kan tage en højere pris for deres produkter, end det er tilfældet ved almindelige konkurrence. Dette skyldes, at karteldeltagerne fremstår som en monopolvirksomhed, hvormed konkurrencen helt elimineres. Der er altså ingen konkurrenter, som vil forsøge at underbyde den virksomhed, der sætter prisen op. Samlet set antages det ud fra modellernes resultat, at virksomhederne har et incitament til at danne karteller på trods af risikoen for at blive idømt fængselsstraf. Side 26 af 51

28 Effekten af karteldannelse De unaturligt høje priser, som følger af Bertrand-modellen, har stor betydning for forbrugerne, da det i høj grad er dem, der bliver ofre for de såkaldte priskarteller. Forbrugerne vil, som følge af karteldannelse, være nødsaget til at betale en højere pris for det samme produkt, de kunne købe inden kartelaftalens indgåelse. Hvis kartellet opstår på et marked med fuldkommen konkurrence, downstream i forsyningskæden, kan kunderne (forhandlerne) sende regningen videre til slutforbrugerne, hvorved det altså bliver slutkunden, der betaler de unaturligt høje priser som kartelsamarbejdet har skabt. 52 Når virksomheder vælger at danne et kartel får det karakter af et monopol. Når et marked har monopollignende træk, elimineres konkurrencen. Alle deltagerne vælger at udbyde den samme mængde produkter til den samme pris. Desuden påvirker kartelaktiviteter også produktudviklingen og innovationen på markedet. 53 Hvis der ingen konkurrence er på markedet, er der ikke noget incitament til at være innovativ og dermed skabe en konkurrencemæssig fordel. Som der fremgår af Cournot- og Bertrand-modellerne, er gevinsten ved at deltage i et kartelsamarbejde, større end ved at stå udenfor og konkurrere på almindelige konkurrencevilkår. Dermed er der altså et incitament til at indgå i de ulovlige karteller, hvilket følger af økonomisk teori. 54 Desuden anses karteldannelse at påvirke samfundsøkonomien på flere punkter. Karteller medvirker både til at forbrugerne kommer til at betale meget højere priser for produkterne end ved almindelige konkurrencevilkår, derudover svækkes konkurrencen på markedet i betydelig grad. Da der findes betydelige incitamenter til at danne karteller og da samfundsøkonomien påvirkes i negativ retning, vil det være relevant at undersøge, hvilke muligheder der findes for at mindske incitamentet til at deltage i kartelsamarbejdet. 52 Damgaard M., Conlon G. & Godel M., 2011, side Damgaard M., Conlon G. & Godel M., 2011, side Damgaard M., Conlon G. & Godel M., 2011, side iii Side 27 af 51

29 5. Håndhævelse I konkurrenceloven findes en række mulige sanktioner mod karteldannelse. Det er vigtigt at have sådanne regler, for at kunne opretholde lovens formål om at fremme en effektiv konkurrence. Som et forsøg på at fjerne incitamentet til at deltage i karteldannelser, som er analyseret i afsnit 4 i denne bachelorafhandling, er der lavet en skærpelse af straffen vedrørende overtrædelse af konkurrenceloven, som er trådt i kraft 1. marts Påbud Efter konkurrencelovens 6, stk. 4, kan Konkurrencerådet, jf. konkurrencelovens 16, udstede påbud til de virksomheder, der ikke overholder lovens 6, stk. 1. Konkurrencelovens 16, stk. 1 indeholder en ikke-udtømmende liste over mulige påbud. Her er blandt andet et påbud om helt eller delvist at ophæve den konkurrencebegrænsende aftale, herunder også kartelaftalen. For at sikre at virksomhederne overholder de påbud, der bliver udstedt, er der en bestemmelse i konkurrencelovens 16, stk. 2, som giver Konkurrencerådet mulighed for at præcisere det pågældende påbud. 55 Hvis konkurrencen skønnes at være i stor risiko for at lide skade, som følge af en aftale eller en adfærd, kan Konkurrencerådet udstede et foreløbigt påbud til den eller de involverede virksomheder, jf. konkurrencelovens 18 b. Dette bruges i tilfælde, hvor et almindeligt sagsforløb ikke vil være forsvarligt, på grund af stor risiko for skade på konkurrence. Dog skal Konkurrencerådet, senest ti hverdage efter udstedelsen af det foreløbige påbud, bringe sagen for Konkurrenceankenævnet for endelig afgørelse. 56 Hvis virksomheden ikke efterlever det påbud, der er givet af Konkurrencerådet, kan Økonomi- og erhvervsministeren pålægge virksomheden tvangsbøder jf. konkurrencelovens 22, stk. 1, nr. 2. Her kan både være tale om daglige eller ugentlige tvangsbøder. Desuden kan virksomheden straffes med bøde, hvis den manglende overholdelse af et påbud er forsætligt eller groft uagtsomt Mortensen B.O.G. & Steinicke M., 2015, side Lovbekendtgørelse , nr. 700, 18b, stk Lovbekendtgørelse , nr. 700, 23, stk. 1, nr. 8 Side 28 af 51

30 5.2. Bøde Konkurrenceloven giver også hjemmel til at udstede bøder for overtrædelser af loven. Dette følger af konkurrencelovens 23, stk. 1. Her straffes, med bøde, den der forsætligt eller ved grov uagtsomhed har overtrådt konkurrencelovens bestemmelser, blandt andet konkurrencelovens 6, stk. 1, der omfatter kartelaftaler blev et historisk år både i forhold til antal bøder i konkurrencesager og størrelsen af dem 58, sådan lyder det fra direktør for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Agnete Gersing, i en pressemeddelelse fra 12. marts De seneste fem år er antallet af bøder, udstedt i konkurrencesager, steget fra ni til 32. En af årsagerne til denne markante udvikling er, ifølge pressemeddelelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, den omfattende karteldannelse kaldet Det store byggekartel. I denne sag har en lang række byggefirmaer, gennem en årrække, lavet ulovlige aftaler. Virksomhederne havde blandt andet aftalt priser på flere, både private og offentlige, byggeprojekter, som er i strid med konkurrencelovens 6, stk I Det store byggekartel er der både udstedt bødeforlæg til juridiske personer, altså selve virksomhederne, og til fysiske personer, som er medarbejdere i virksomhederne Bøder til juridiske personer Der er i konkurrenceloven hjemmel til at pålægge juridiske personer strafansvar efter straffelovens kapitel De typer af juridiske personer, der er omfattet af bestemmelserne i straffelovens kapitel 5, følger af straffelovens 26, stk. 1 og 2. Om de juridiske personer nævner loven, at disse omfatter aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder. Af straffelovens 26, stk. 2 følger det, at enkeltmandsvirksomheder ligeledes kan være omfattet af definitionen af juridiske personer. Her gælder dog de krav, at enkeltmandsvirksomheden har en vis størrelse, og at denne virksomhed kan sidestilles med et af de, i stk. 1, nævnte selskaber. I bemærkningerne til straffeloven gives der udtryk for, at enkeltmandsvirksomheden meget klart skal kunne sidestilles med et af de type 58 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2015(a) 59 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2015(b) 60 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2015(a) 61 Lovbekendtgørelse , nr. 700, 23, stk. 4 Side 29 af 51