Ny rapport: Apoteket årsag til manglende søgning til DFH

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny rapport: Apoteket årsag til manglende søgning til DFH"

Transkript

1 PLEXUS / tidsskrift for Danmarks Farmaceutiske Højskole volume 34 / nummer 1 / februar / 2002 Ny rapport: Apoteket årsag til manglende søgning til DFH

2 PLEXUS / tidsskrift for Danmarks Farmaceutiske Højskole volume 34 / nummer 1 / februar / 2002 Rekruttering og nytænkning anno 2002 alle må være DFH-ambassadører i denne proces Årstiderne skifter med velkendt rytme, og samfundet tilpasser sig og pulserer i takt med kalenderens rytme. Vi går mod lysere tider og kan allerede føle spændingen med de første skridt mod foråret. Også i DFH s rytme opleves en voksende spænding, nu hvor vi nærmer os det vigtige første trin i studiekalenderen. I løbet af meget kort tid skal det nye kuld af studenter vælge studieretning. Vi håber på, at DFH i denne fase vil kunne følge kalenderen mod lysere tider. Men det er langt fra sikkert, og i hvert fald øges studentertilgangen til DFH ikke ved egen kraft. Der udfoldes fra mange sider store bestræbelser på at fange interessen hos det nye kuld af kommende studerende og på at oplyse om de mange muligheder, et studium ved DFH åbner op for. Det er en stor opgave med mange udfordringer. Kendskabet blandt gymnasieelever til DFH som universitær institution og til det vidtforgrenede farmaceutiske arbejdsmarked er overraskende begrænset, især i områder langt fra København. Mange gymnasieelever ser farmaceutstudiet udelukkende som en uddannelse til en apotekskarriere. Navnet Højskole skaber begrebsforvirring og har lav prestige hos mange gymnasieelever. Ordet farmaceut kobles sjældent til titlen cand.pharm., men registreres hyppigt på niveau med andre uddannelser af kategorien terapeuter. Vi er således oppe imod flere forståelses- og informationsbarrierer. Blandt mange tiltag oplyser vi om studiet ad alle de kanaler, vi har adgang til inden for overkommelige økonomiske rammer. Et vigtigt led i denne branding-proces er samspillet med kemi- og biologilærere på gymnasierne. Interessen for lægemidler er angiveligt meget stor blandt gymnasieelever. Alene dette forhold afspejler et stort potentiale set gennem DFH-briller, og det farmaceutiske studiums Foto: JM integration af kemiske, biologiske og samfundsorienterede fag vurderes at imødekomme mange nye studenters ønsker og mål. Disse forhold forstærker vores opfattelse af, at der må findes katalysatorer, som kan bringe de nævnte barrierer ned til overkommelige forhindringer. Som led i denne ikke helt ukomplicerede proces er vi nu ved at fokusere skarpt på vores betegnelse Højskole, som i overensstemmelse med vores universitære status bør ændres til Universitet. Et godt bud på et nyt navn vil være Danmarks Farmaceutiske Universitet med opretholdelse af The Royal Danish School of Pharmacy som det internationale navn. Denne ændring af det danske navn rejser imidlertid et spektrum af nye problemstillinger og spørgsmål med hensyn til DFH s fremtidige struktur, størrelse og samspil med andre universiteter. Der er nok at tage fat på, og der arbejdes ihærdigt på mange fronter. Det er grundlæggende en spændende proces, men meget står på spil. I alle de udfordringer og spørgsmål, der former sig stadigt tydeligere, vil ubeslutsomhed og handlingsfobi kunne få meget alvorlige konsekvenser for DFH. Alle, og med alle menes alle, både ansatte og ikke mindst studerende må slippe fantasien og visionerne løs og tage udfordringerne op som DFH s ambassadører. Povl Krogsgaard-Larsen, rektor Husk at Danmarks Farmaceutiske Højskole holder Åbent hus den 4. marts for nye potentielle studerende. Tag godt imod dem når du møder dem! 2

3 Indhold Farmaciens historie op i dagslyset En tur gennem ph.d.-junglen Ny rapport: Apoteket væsentligste årsag til manglende søgning til DFH Centre for Drug Design and Transport minisymposium Formulation of Topical Products The Skin Barrier Specialistuddannelse i Sygehusfarmaci Røgfri DFH? Internationalisering af ph.d.-uddannelsen Ny adjungeret professor Det længe ventede studenterhus Forskningens Dag Nyt om navne Udvidelse af det analytisk-kemiske netværk Uddannelse uden grænser - i Ålborg Finansloven Ud at rejse... Vejlederdage i open space Semestermøder i efteråret 2001 Studentergruppen i Studienævnet 2002 Professorudnævnelse med internationalt perspektiv Valg til de kollegiale organer med lav stemmeprocent Institutledere 2002 Studenternetværket gør status Afskedsreception Plexus nummer 1 februar 2002 volume 34: Udgives af Danmarks Farmaceutiske Højskole / Redaktion: Jesper Munck (ansvarshavende) Redaktionsudvalg: Bente Gammelgaard (A), Laila Launsø (S), Flemming Steen Jørgensen (M), Klaus Bahl Andersen (B), Lene Gudiksen (M), Anne Zimmerman (stud.), Bente Helgeneseth (stud.), Charlotte Adrian (F), Anne Sørensen (U) (sekretær) / Forsidefoto: Jesper Munck / Layout: Mads Frederik / grafisk design MDD Tryk: Centraltrykkeriet Skive / Deadline for næste nummer er 22. marts udkommer 8. april. / Artikler i bladet udtrykker ikke nødvendigvis Højskolens mening. / Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere indlæg. Indlæg sendes på diskette eller via . Illustrationer sendes som hardcopies eller som separate grafikfiler. / Der kan tegnes årsabonnement på Plexus ved henvendelse til Anne Sørensen: / ISSN: Annoncer: ADVICE DK ApS, Kong Hans Gade 17, 9100 Ålborg, tlf , 3

4 Farmaciens historie op i dagslyset Vi skriver På Christianshavns Apotek har den 27-årige Poul Kruse i de tre år der er gået efter erhvervelsen af den farmaceutiske kandidateksamen arbejdet som laboratoriefarmaceut i produktionen. Forud for rejsen til et PUF-kursus på Hotel Nyborg Strand ved han ikke, at netop dette kursus vil komme til at gribe afgørende ind i fremtiden. Og så har det endda slet ikke noget med indholdet af PUF-kurset at gøre Tekst og foto: Jesper Munck Tilfældighedernes spil På Hotel Nyborg Strand tager Poul Kruse en dyb indånding og går hen og forstyrrer kursuslederen professor Gaunø Jensen fra Danmarks Farmaceutiske Højskole midt i en kryds og tværs. - Jeg fortalte ham, at jeg var interesseret i en stilling som timelærer på Institut For Farmaci, der var slået op i Farmaceutisk Tidende. Han lovede at jeg ville høre nærmere, men hørte intet hvilket jeg siden hen fandt ud af ikke var usædvanligt. Ikke desto mindre ringer telefonen en et par måneder senere på Christianshavns Apotek. Nu er det Kurt Fonnesbæk Rasmussen fra Danmarks Farmaceutiske Højskole, der vil tale med Poul Kruse og det er noget, der gør indtryk på Christianshavns Apotek! På Højskolen mangler man nogen til at rette apotekspraktikanternes laboratoriejournaler her og nu. - Jeg sagde ja, og jeg må åbenbart have gjort et tilfredsstillende arbejde, for fra september samme år blev jeg ansat på DFH som timelærer. Jeg havde øvelser i recepturarbejde og klassetimer i lægemiddelekspedition og varekendskab, herunder sygeplejeartikler. Efterfølgende bliver Poul Kruse involveret i Højskolens brevskolevirksomhed. Institut For Farmaci udarbejdede på daværende tidspunkt opgaver til brug for farmaceutstuderende på apotekerne. Der var tale om et frivilligt tilbud om selvstudium, hvor de studerendes besvarelser blev rettet på Poul Kruse: Det er ikke ligefrem et struktureret forløb, der har præget min tilværelse på Højskolen. 4

5 Poul Kruses store kontaktflade skal udnyttes i virket som farmaciens historiker. Højskolen og returneret med korrekte besvarelser. Poul Kruse stod for rettelserne de korrekte besvarelser. Vi er nu nået frem til 1972, og både opgavebesvarelser og timelærergerningen foregår sideløbende med arbejdet på Christianshavns Apotek. Gaunø igen og igen - Jeg vidste på daværende tidspunkt, at mit virke på Christianshavns Apotek ville få en ende, når produktion faldt bort. Derfor fattede jeg interesse, da der blev en ledig stilling som provisor på Rigshospitalets Apotek, hvor produktionen opretholdtes. Endnu en gang rettede jeg henvendelse til Gaunø Jensen, som også var sygehusapoteker på Rigshospitalets Apotek. De skal ikke søge den stilling, var hans svar. Det er bedre at De bliver ansat på Højskolen. Og sådan blev det. Den 1. oktober 1972 tiltrådte Poul Kruse stillingen som amanuensis. Troede han. For på det tidspunkt var der netop trådt en ny stillingsbekendtgørelse i kraft. - Den indebar forskningsforpligtelse hvilket jeg absolut ikke havde forestillet mig, når jeg nu var ansat til at undervise i teknologisk farmaci og havde ansvaret for de apoteksfaglige kurser. Det betød at amanuensisstillingen i praksis blev en adjunktstilling. Med udgangspunkt i den nye stillingsbekendtgørelse bliver Poul Kruse i 1974 stillet over for kravet om en licentiatgrad for at kunne blive oprykket som lektor. Endnu en gang griber Gaunø Jensen afgørende ind i historien. Denne gang ved at foreslå Poul Kruse, at han som emne for licentiatstudiet kaster sig over farmaciens historie. Som foreslået, så gjort. Det farmacihistoriske licentiatstudie afsluttes i 1978 med Lægemiddelforsyningens finansiering ved Kongsberg Sølvverk før 1805, og de afgørende spor for fremtiden var nu lagt. Året efter modtager Poul Kruse et treårigt seniorstipendium, som gør, at der frem til 1982 indsamles materiale om lægemiddelpriserne i Danmark. - Det er ikke ligefrem et struktureret forløb, der har præget min tilværelse på Højskolen Studienævnsformanden I 1984 kom så den nye lov om apoteksvirksomhed, som bl.a. indebar produktionens bortfald på apotekerne. Denne lov fik så store konsekvenser for farmaceutuddannelsen - ikke mindst praktikperioden - at man var nødt til at lave den om. I det forløb kom Poul Kruse til at spille en central rolle. I februar 1986 afløste han Birthe Jensen som formand for Studienævnet efter et år som medlem af forretningsudvalget, og formandsposten beholdt han i ikke mindre end 10 år (formandsbetegnelsen blev i 1993 i forbindelse med den nye styrelseslov ændret til studieleder). - Farmaceutuddannelsen blev tidligere revideret i samarbejde med Apotekerforeningen og Farmaceutforeningen. Det medførte bl.a. at vi ikke altid kunne få gennemført de ændringer og tilpasninger i studiet, som vi fra Højskolens side fandt påkrævet. Det betød, at visse ændringer er blevet indført senere end ønsket fra vores side. I 1985 stod man i en situation, hvor en kraftig studieplansrevision var påkrævet, idet forudgående tilpasninger havde været utilstrækkelige. Hele dette kolossale arbejde med studieplansrevisionen, hvor Poul Kruse indgik i Højskolens ledelsessystem, kom til at betyde meget for det samlede virke. Ikke mindst qua de mange berøringsflader - også uden for Højskolen - den nye position førte med sig. Da man endelig kunne præsentere den daværende undervisningsminister Bertel Haarder for den færdige plan, vendte ministeriet tommelfingeren nedad. Den nye ordning skulle være udgiftsneutral i forhold til den gamle og det var den ikke. Det betød, at den nye studieordning først efter flere langvarige forhandlinger blev indført fra september Hele strukturen i uddannelsen var nu ændret, og det faglige indhold var blevet fastlagt med aftagerne. - Belært af erfaringer fra tidligere kom organisationerne ikke til at spille den samme rolle. De blev hørt, men var ikke længere medbestemmende. De er af natur meget konservative. Siden 60 erne er det faktisk Højskolen, der har været den idéskabende og progressive kraft. Den nye studieordning udgjorde et brud med traditionerne og vakte derfor megen opmærksomhed. Apoteksopholdet blev flyttet fra starten til slutningen af studiet, og gik samtidig fra at være hvad man kunne kalde et praktikophold for 5

6 I sin egenskab af studienævnsformand besteg Poul Kruse talerstolen i ikke mindre end 10 år og aflagde beretning om året der var gået. Schæffers Fond i På daværende tidspunkt havde Poul Kruse allerede arbejdet nogle år inden for det medicinskhistoriske område: I 1981 var han blevet medlem af bestyrelsen for Medicinsk-Historisk Selskab og han havde siden 1984 fungeret som konsulent for Medicinsk-Historisk Museum. apoteksteknikere til at blive et studieophold for farmaceuter. Internt på Højskolen gav den nye ordning også anledning til lange diskussioner. Ordningen betød reduktion af flere fag. Men studieordningen har hidtil vist sig at være levedygtig i sin struktur med de faglige tilpasninger som naturligt er foretaget siden. Historikeren På lærersiden betød det omfattende uddannelsesadministrative arbejde som studienævnsformand, at Poul Kruse fra 1986 fik færre undervisningstimer markerede også et radikalt skifte for den tredje markante side af Poul Kruse: Historikeren. Tilfældigheder eller ej, så havde Gaunø Jensen allerede i levende live betydet meget for Poul Kruses karriere, og også hans død i 1986 skulle betyde store ændringer. På et tidligt tidspunkt havde Poul Kruse gjort sig synlig inden for farmaciens historie, ikke blot med licentiatafhandlingen fra 1978 men også med efterfølgende arbejder samt et seniorstipendium fra , som havde betydet indsamling af materiale med det formål at skrive en doktorafhandling i farmaciens historie om lægemiddelpriser. Doktorafhandlingen fik ikke mindst på grund af det ressourcekrævende arbejde med studieordningen et langt tilløb, men dukkede endelig op i 1991 (Lægemiddelpriserne i Danmark indtil 1645; 1991). Da Gaunø Jensen havde været Højskolens farmacihistoriker, lå det snublende nær at lade Poul Kruse overtage rollen. Det førte til formandsposten i Dansk Farmacihistorisk Selskab i 1985 og til bestyrelsesposter i Fonden til Bevarelse af Gammelt Dansk Apoteksinventar samme år samt i Apoteker Aage Forfatteren Den historiske side af Poul Kruse har affødt mange publikationer. Farmaciens Historie på Frimærker (Lægeforeningens Forlag 1996 se Communicatio 1996/3 p. 3 ) og De Danske Apotekers Historie bind VII (Danmarks Apotekerforening 2001 se Plexus 2001/3 p. 11ff) er blot eksempler på nogle af de senere års udgivelser. Ikke overraskende finder vi også Poul Kruse siddende i redaktørstolen for tidsskriftet Theriaca (udgivet af Dansk Farmacihistorisk Selskab). Her har han siddet siden han overtog formandsposten og i øvrigt også været redaktør på de øvrige publikationer, som Selskabet har udgivet. Og så hører det også med til historien, at Poul Kruse siden 1995 har været medredaktør af Dansk Medicinhistorisk Årbog samt medlem af det videnskabelige panel i Bibliotek for Læger. Kort fortalt er Poul Kruse enten redaktør eller medredaktør af samtlige danske medicinsk- eller farmacihistoriske skrifter. Det er denne store kontaktflade, disse mange poster har afstedkommet, som nu skal udnyttes i Poul Kruses kommende virke. - At jeg nu fratræder min stilling på Danmarks Farmaceutiske Højskole er sådan set en syntese af mit hidtidige virke. Mit samarbejde gennem årene med omgivelserne har gjort, at jeg er blevet synonym med farmaciens historie. For mig er det et mål, at vi får et egentligt farmacihistorisk museum eller en farmacihistorisk institution, som kan varetage vores righoldige farmacihistoriske samlinger, vores forskning i farmaciens historie samt formidlingen af fagets historie. Målet inden for rækkevidde Indtil i dag findes der fire organisationer, der på en eller anden måde tager sig af farmaciens historie: Dansk Farmacihistorisk Selskab, Fonden til Bevarelse af Gammelt Dansk Apoteksinventar, Apotekshistorisk Samling på Pharmakon og Apoteker Aage Schæffers Fond. - Det er for mange. For at nå målet at én organisation tager sig af fagets museale aktiviteter er det nødvendigt med en samordning af de nævnte organisationers aktiviteter. Med tre formandsposter ud af fire mulige (den til enhver 6

7 tid siddende rektor på Danmarks Farmaceutiske Højskole er formand for Apoteker Aage Schæffers Fond) i de danske farmacihistoriske organisationer, begyndte Poul Kruse at markedsføre ideen om at samordne aktiviteterne i én institution. - Jeg synes imidlertid at hele fagets historie skal repræsenteres i institutionen, og ikke som nu, hvor det ifølge sagens natur altovervejende drejer sig om apoteksgenstande. Dvs. at også lægemiddelindustriens, grossisternes, uddannelsens og lægemiddelkontrollens historie skal indgå ud over apotekets. Ny vin på nye flasker På fundamentet af Fonden til Bevarelse af Gammelt Dansk Apoteksinventar er der blevet udarbejdet en ny fundats. Da formålet iflg. fundatsen udvides til at omfatte hele faget og ikke blot apoteksinventar, skifter fonden samtidig navn til Dansk Farmacihistorisk Fond. Fonden har herefter to hovedformål: At udføre musealt-fagligt arbejde til belysning af farmaciens historie i Danmark samt i samarbejde med Dansk Farmacihistorisk Selskab at fremme farmacihistorisk forskning i Danmark og at udbrede kendskabet til farmaciens historie. En varetagelse af hele fagets historie betyder samtidig en ændring i den nye bestyrelses sammensætning. Fremover vil den komme til at bestå af repræsentanter fra Danmarks Apotekerforening, Dansk Farmaceutforening, Farmakonomforeningen, LIF, MEGROS, Dansk Farmacihistorisk Selskab, DFH, Pharmakon, Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsministeriet. Op i lyset Danmarks Apotekerforening har doneret Apotekshistorisk Samling i Hillerød til den nye fond, som herefter råder over denne samling samt ca genstande, som er deponeret rundt omkring på apoteker, hos grossister og på offentlige museer. - Interessen for at indgå i den nye konstruktion har været overvældende, og Apotekerforeningen har bevilget yderligere midler til arbejdet for at bringe samlingen på Pharmakon på samme musealt-faglige niveau som fondens oprindelige samling. Disse midler samt den formue, som Fonden til Bevarelse af Gammelt Dansk Apoteksinventar har oparbejdet gennem årlige tilskud fra Apotekerforeningen, Farmakonomforeningen og Farmaceutforeningen betyder at der er skabt økonomisk basis for at knytte mig som projektansat til Dansk Farmacihistorisk Fond til at gennemføre det arbejde der forestår. Indtil videre gør vi det inden for rammerne af det praktisk mulige. Dvs. at Fonden lejer sig ind i lokalerne i kælderen på Pharmakon hvor Apotekshistorisk Samling befinder Rammerne er skabt Der har ikke hidtil været mulighed for at ernære sig som farmaceut inden for farmaciens historie. Sådanne stillinger eksisterer ikke. Det betyder at det kan være svært at finde personer med et tilstrækkeligt højt fagligt niveau inden for området. - På den baggrund er det da svært at overbevise en ung farmaceut om, at farmacihistorien er vejen frem. Med det perspektiv der nu toner frem, ser det ud til, at det for første gang er muligt at få en stilling inden for faghistorien finansieret af faget. Adjungeret professor - Lad mig benytte lejligheden til at udtrykke min taknemmelighed over den blåstempling af mit virke, som den nylige udnævnelse af mig som adjungeret professor i farmaciens historie er et udtryk for. Jeg håber, at jeg fra mit virke med afsæt i kælderen på Pharmakon kan få bragt farmaciens historie op i dagslyset og på sigt få etableret et egentligt Dansk Farmacihistorisk Museum. For i realiteten er det målet med mit fremtidige virke. sig. Målet er i sidste ende at få løftet samlingerne op i dagslyset og få etableret et moderne, levende Dansk Farmacihistorisk Museum, hvor maskinerne og apparaturet kører. - Men det bliver på deltid og som projektarbejde. At Poul Kruse arbejder på deltid med museums-projektet betyder dog ikke at han går på deltid. Jeg har også andre kontakter og ønsker, siger den forhenværende lektor og nuværende adjungerede professor. Og alt andet ville sådan set også være højst overraskende. 7

8 En tur gennem ph.d.-junglen Hvordan bliver man ph.d.-studerende? Hvad skal man kigge efter og hvor gør man det? Hvor mange ansøgere er der og efter hvilke kriterier udvælges der? Og hvad skal man overhovedet med ph.d.-uddannelsen? Tekst og foto: Jesper Munck På Danmarks Farmaceutiske Højskole udpeger Konsistorium inden for de afsatte økonomiske rammer et antal ønskede emneområder for ph.d.-stipendier sædvanligvis på baggrund af meldinger/ønsker fra institutterne. Alle kan i princippet herefter byde ind på de udmeldte områder, og dette gøres ved at forskergrupper på institutterne udarbejde projektbeskrivelser indeholdende navne på vejledere (hoved- og medvejleder), der sendes til Stipendieudvalget. I Stipendieudvalget vurderer man om den tilstrækkelige forskningsmæssige baggrund er til i de indsendte projektbeskrivelser, og - i tilfælde af at flere har lagt billet ind på samme opslag (hvilket af og til er tilfældet) - hvor den forskningsmæssige baggrund skønnes bedst forankret. De udvalgte forslag sendes herefter videre til rektoratet til endelig godkendelse. Når de af Stipendieudvalgets indstillede forslag er godkendt af rektoratet, kan de opslås som ph.d.-stipendier. Hvor kan man finde opslagene? Opslag om ph.d.-stipendier kan man finde på Højskolens hjemmeside og i fagbladene. Af økonomiske årsager slås stipendierne ikke længere op i dagspressen, og der eksister ikke et centralt register f.eks. på Internettet over universiteternes opslåede ph.d.-stipendier. Det er op til de interesserede selv at finde frem til opslagene og lægge billet ind på stipendierne. Men sådan er det ikke nødvendigvis andre steder. At en studerende selv udvælger et emne, og herefter prøver at sælge ideen om et ph.d.-stipendium til uddannelsesstedet er almindeligt forekommende visse andre steder. Men lad os for nærværende holde os til vor egen verden hvor det kan være svært nok at få hold på de procedurer, der ligger til grund for opslag og udvælgelse for slet ikke at tale om alle de forskellige former for ph.d.-stipendier, der eksisterer. Er opslagene reserveret til bestemte ansøgere? Nu er der som bekendt sjældent regler uden undtagelser. Og på DFH gælder det trods førnævnte at man har ret til at få et opslag inden for et ønsket emneområde, hvis man som farmaceutisk kandidat har mere end 10,5 i gennemsnit. Som rent Højskole-stipendium vel at mærke, og altså ikke i regi af et samfinansieret stipendium (se faktaboksene). Så ja, i disse begrænsede tilfælde har man faktiske allerede en ansøger til et opslået ph.d.-stipendium (som skal slås op) i baghovedet forud for opslaget. Men kun i disse tilfælde, som DFH s egne ph.d.-stipendier Den ph.d.-studerende er indskrevet og ansat på DFH. Midlerne (herunder løn til den ph.d.-studerende) stammer udelukkende fra DFH s egen kasse. Der er krav om undervisning af kandidatstuderende i et omfang svarende til 400 timer (incl. forberedelse) i løbet af de tre år uddannelsen er normeret til. Svarer typisk til et omfang af tre måneder. Hovedvejleder fra DFH. Krav om gennemførelse af pædagogisk kursus. Der er krav om deltagelse i ph.d.-kurser svarende til et halvt års arbejde. Behøver ikke hverken være på DFH eller foregå i Danmark. Deltagelse i ULLA-sommerskolekurser tæller med i den sammenhæng. Dokumentation af formidling. Kan være posterfremlæggelse eller foredrag i forbindelse med kongresser, deltagelse i Forskningens Dag etc. Skal indgå i andre forskningsmiljøer gerne i udlandet 8

9 Erik Wind Hansen, formand for Ph.d.-udvalget: Der florerer en masse myter om hvor svært det er at komme i betragtning til et ph.d.-stipendium. Det er myter uden hold i virkeligheden. typisk udgør 1-2 personer om året, og som derfor ikke i nævneværdigt omfang lægger beslag på den samlede pulje af stipendiemidler. De samfinansierede ph.d.-stipendier herunder The Graduate School of Drug Research (Forskerskolen) Den ph.d.-studerende er indskrevet og ansat på DFH. Midlerne (herunder løn til den ph.d.-studerende) kommer fra flere aktører. Udgifterne til Forkerskolen deles mellem DFH, industrien og Forskerakademiet med en trediedel til hver. I 2002 vil The Graduate School of Drug Research efter alt at dømme blive afløst af Drug Research Academy og Forskerakademiets trediedel blive afløst af en trediedels finansiering stammende fra Forskeruddannelsesrådene (FUR). Der er krav om undervisning af kandidatstuderende i et omfang svarende til 400 timer timer (incl. forberedelse) i løbet af de tre år uddannelsen er normeret til. Svarer typisk til et omfang af tre måneder. Hovedvejleder fra DFH. Forskerskolestuderende har industriel medvejleder. Krav om gennemførelse af pædagogisk kursus. Der er krav om deltagelse i ph.d.-kurser svarende til et halvt års arbejde. Behøver ikke hverken være på DFH eller foregå i Danmark. Deltagelse i ULLA-sommerskolekurser tæller med i den sammenhæng. Forskerskolens ph.d.-studerende skal tage obligatoriske kurser på DFH. Dokumentation af formidling. Kan være posterfremlæggelse eller foredrag i forbindelse med kongresser, deltagelse i Forskningens Dag etc. Skal indgå i andre forskningsmiljøer gerne i udlandet. Krav for forskerskolestuderende om ophold i industrien af mindst tre måneders varighed. Stipendiemidler DFH råder over 33 ph.d.-årsværk. En del af disse årsværk indgår i de samfinansierede ph.d.-stipendier. Højskolens The Graduate School of Drug Research uddanner ph.d. er udelukkende på basis af samfinansierede midler. Dele af Højskolens årsværk indgår således i The Graduate School of Drug Research sammen med midler fra industrien og det offentlige (se faktaboks). Den erhvervsrettede forskerskole, Drug Research Academy, som efter alt at dømme i år kommer til at afløse The Graduate School of Drug Research, vil blive baseret på midler efter samme fordelingsprincip. 100% eksternt finansierede ph.d.-stipendier på DFH Den ph.d.-studerende er indskrevet og ansat på DFH. Midlerne (herunder løn til den ph.d.-studerende) stammer fra eksterne virksomheder/organisationer/ institutioner. Der er krav om undervisning af kandidatstuderende i et omfang svarende til 400 timer (incl. forberedelse) i løbet af de tre år uddannelsen er normeret til. Svarer typisk til et omfang af tre måneder. Hovedvejleder fra DFH. Krav om gennemførelse af pædagogisk kursus. Der er krav om deltagelse i ph.d.-kurser svarende til et halvt års arbejde. Behøver ikke hverken være på DFH eller foregå i Danmark. Deltagelse i ULLA-sommerskolekurser tæller med i den sammenhæng. Dokumentation af formidling. Kan være posterfremlæggelse eller foredrag i forbindelse med kongresser, deltagelse i Forskningens Dag etc. Skal indgå i andre forskningsmiljøer gerne i udlandet. 9

10 En tur gennem ph.d.-junglen Omfang af ph.d.-studerende og ansøgere Andelen af farmaceutiske kandidater, der efterfølgende vælger en ph.d.-uddannelse, er højt sammenlignet med de øvrige danske universiteter. De 22% FUR (Forskeruddannelsesrådet) opgiver, baserer sig på antal indskrevne i forhold til kandidatproduktionen, og tager ikke hensyn til den uddannelsesmæssige baggrund. Derfor skal fra dette tal trækkes studerende med en anden baggrund end den farmaceutiske (cand.scient. osv. i alt 40% af DFH s indskrevne ph.d.-studerende). Omvendt skal der lægges de farmaceutiske kandidater til, der tager en ph.d.-uddannelse uden for Højskolen (eksempelvis på DTU). Men da farmaceutuddannelsen er så bred, ligger man hvad ph.d.-stipendier angår i hård konkurrence med folk fra andre uddannelsesretninger, som ofte er mere specialiserede. Det betyder, at vi modtager flere ph.d.- studerende udefra end vi afgiver til andre institutioner. Og farmaceutiske kandidater har ikke forrang frem for andre i ansøgningssammenhæng, indskyder Erik Wind Hansen, formand for Højskolens Ph.d.-udvalg. - Udvekslingen ser jeg som et stort plus, mener Lennart Bunch, afgående medlem af Ph.d.-udvalget, og ph.d.- studerende med en baggrund som kemiingeniør fra DTU. Og jeg kan da kun opfordre de farmaceutiske kandidater til at slække lidt på eventuelle skyklapper og kigge uden for Højskolen, når der skal søges ph.d.-stipendier. Selv om DFH har en høj andel af ph.d.-studerende i forhold til kandidatproduktionen, betyder det ikke mange ansøgere til de enkelte opslag. - Der er projekter, der i kraft af emnet sælger rigtig godt og der er knapt så populære projekter. Gennemsnitligt er der 4-5 ansøgere til et opslået ph.d.-projekt, men tallene svinger fra 0-1 og i sjældne tilfælde op til mere end tyve, oplyser Erik Wind Hansen. Højt gennemsnit? - Myten om at man skal have et højt gennemsnit for at komme i betragtning til et ph.d.-stipendium på DFH er falsk. Nok er der en tendens til at de, der opnår ph.d.-stipendier, har lidt højere karakterer end gennemsnittet. Men det skyldes, at de der søger ofte har lidt højere gennemsnit, understreger Erik Wind Hansen. - Myten opstår, fordi du ikke kan være sikker på at få det ph.d.-stipendium, du søger, selv om du har et flot gennemsnit på eksempelvis 9,5. Der kan jo være en ansøger til samme opslag, som skønnes at have bedre kvalifikationer, og som har et højere gennemsnit. Men deraf kan man absolut ikke udlede, at et gennemsnit på 9,5 ikke er tilstrækkeligt til at komme i betragtning til et ph.d.-stipendium. I forbindelse med et andet opslag havde 8,5 måske været tilstrækkeligt. - Endelig er der jo andre afgørende parametre end gennemsnittet, der lægges til grund for vurderingen. Som udgangspunkt er den typiske ph.d.-studerende en nybagt kandidat. Men har en ansøger drevet forskning inden for et Erhvervsforskeruddannelsen Den ph.d.-studerende er indskrevet men ikke ansat på DFH. Midlerne stammer typisk fra ATV (via Erhvervsministeriet) og den involverede virksomhed. Den ph.d.- studerende er ansat i en virksomhed, men arbejder under studieforløbet både i virksomheden og på DFH. Flere vejledere: En fra industrien og en fra DFH (hovedvejleder). Krav om gennemførelse af pædagogisk kursus. Der er ingen undervisningsforpligtelse under studieforløbet. Krav om formidling. Der er krav om deltagelse i ph.d.-kurser svarende til et halvt års arbejde. Lønnen som erhvervsforsker er højere end for ph.d.- studerende ansat på DFH. 10

11 Lennart Bunch: Det er vigtigt at pointere, at den indbyggede fleksibilitet i ph.d.-studiet betyder at hele livet ikke går op i ph.d., og at du ikke behøver at lide sociale afsavn i studietiden. område eller publiceret noget, tæller det på plussiden. Men for med det samme at aflive en anden myte: Den typiske ph.d.-studerende har som udgangspunkt ikke publiceret artikler. En anden sejlivet myte vil vide, at en ældre kandidateksamen er en hindring for at komme i betragtning til et ph.d.- stipendium. - Den myte kan jeg også med det samme afkræfte, siger Erik Wind Hansen. Myten hænger sikkert sammen med, at der engang var et krav om, at en kandidateksamen ikke måtte være mere end tre-fire år gammel. Det er historie. At have været i arbejde nogle år udgør ikke et handicap. Ansøgningens vej gennem systemet Det første der sker er, at den til opslaget knyttede hovedvejleder modtager de indkomne ansøgninger og vurderer disse. Virksomhedsmodellen Den ph.d.-studerende er indskrevet men ikke ansat på DFH. Midlerne (herunder løn til den ph.d.-studerende) stammer fra den virksomhed, hvor den ph.d.-studerende er ansat. Flere vejledere: En fra industrien og en fra DFH (hovedvejleder). Krav om gennemførelse af pædagogisk kursus. Der er ingen undervisningsforpligtelse under studieforløbet. Krav om formidling. Der er krav om deltagelse i ph.d.-kurser svarende til et halvt års arbejde. DFH modtager kr. typisk fra virksomheden til dækning af vejledning, censorarbejde og sagsbehandling. Lønnen efter virksomhedsmodellen er højere end for ph.d.-studerende ansat på DFH. Vejlederen kan dernæst indkalde ansøgerne til en samtale, og ansøgning og samtale danner baggrund for en kort skriftlig udtalelse, der sammen med ansøgningen sendes til Stipendieudvalget til videre behandling. Stipendieudvalgets baggrundsmateriale for at vurdere en ansøgers "egnethed" i forhold til et opslået stipendium er herefter en kandidateksamen, et specialeprojekt, kombinationen af valgfag og endelig udtalelsen fra hovedvejlederen, som indgår med stor vægt i bedømmelsen. Vejlederen har således et stort ord at skulle have sagt i forbindelse med udvælgelsen, men Stipendieudvalget har det sidste og afgørende. At Stipendieudvalget har det sidste ord er bl.a. med til at sikre videst mulige omfang af objektivitet i bedømmelsen. Det betyder, at endnu en myte kan aflives: Man kan ikke lime sig fast i stolen ved f.eks. som forskningsassistent at aftjene sin værnepligt i et af institutternes laboratorier efter endt kandidatgrad og ad den vej gøre sig fortjent til et ph.d.-stipendium. Når man har opnået sit ph.d.-stipendium Iflg. den bekendtgørelse, som er på trapperne, udarbejder den studerende og vejlederen en studieplan seks måneder henne i studiet. Studieplanen er af formel karakter, og indeholder undervisnings-, kursus- og formidlingsdelen, men er ikke mere bindende, end at et ønske opstået på et senere tidspunkt Gør-det-selv-modellen Man kan opnå en ph.d-grad "fra gaden" uden at have sat sine ben på Højskolen og uden derfor at være indskrevet - hvis man kan overbevise Ph.d.-udvalget på DFH om at man har gennemført et forløb svarende til de krav der i øvrigt gælder for ph.d.-studerende under virksomhedsmodellen. I sådanne tilfælde tager Højskolen kr. for at lade den studerende få vurderet uddannelsesforløbet, komme ind på Højskolen og forsvare sin afhandling og efterfølgende få den bedømt. 11

12 En tur gennem ph.d.-junglen i forløbet - f.eks. ønsket om et seksmåneders forskningsophold i udlandet - sagtens kan komme til at indgå i studiet, selv om det ikke står opført i studieplanen. Ophold i udlandet for de fleste Og udlandet trækker. Ofte indgår et ophold af op til et halvt års varighed på et udenlandsk universitet i ph.d.-studiet som et led i forskningsprojektet. Et sådan ophold kommer sædvanligvis i stand via vejlederens kontakter, men kan også gennemføres på den studerendes eget initiativ. - Jeg fandt selv frem til et universitet i San Diego, som beskæftigede sig med emner, der var af interesse for min forskning. Jeg skrev og spurgte om jeg måtte komme over til dem på et seks måneders ophold og det måtte jeg, fortæller Tine Klavsen, som er indskrevet som ph.d.-studerende med farmaceutisk baggrund på Institut for Farmakologi. I tilfælde af udenlandsophold af ovennævnte karakter, får den studerende sin løn med, men kan derudover søge Ph.d.-udvalget om midler til bolig, så man undgår dobbelt husleje, og transport. Ca. 80% af de ph.d.-studerende tager på studieophold i udlandet af kortere eller længere varighed. Hvorfor overhovedet ph.d.? Ph.d.-graden er et uomgængeligt krav, hvis man vil ansættes i universitetssektoren og sektorforskningsinstitutionerne. Det er efterhånden også blevet et krav fra mange virksomheder. Lønforskellen er ikke større, end at de fleste virksomheder foretrækker ph.d. er, der må formodes at ligge inde med en større viden inden for et givet område. - Det er min overbevisning at der i de senere år er sket en udvikling i retning af, at der bliver stillet mindre krav til at bestå eksaminer alle vegne i uddannelsessystemet også på universiteterne. Det har medført, at de færdige kandidaters faglige viden og forståelse i dag er mindre på bestemte områder. Så den mekanisme trækker i samme retning, mener Lennart Bunch. - Jeg mener til gengæld at kandidaterne har nogle andre kvaliteter i dag frem for tidligere. Når det gælder samarbejdsevne og evnen til at koordinere, tror jeg man er bedre skikket i dag. Men snakker vi f.eks. fysisk kemi, så har du nok ret, tilføjer Erik Wind Hansen. Selve ph.d.-studiet afsluttes ikke med karaktergivning i gængs forstand, men derimod med en ph.d.-afhandling, som skal forsvares. Herefter træder et bedømmelsesudvalg sammen og kommer med en udtalelse som danner grundlag for "godkendelsen" af afhandlingen, og dermed for den studerendes erhvervelse af ph.d.-graden. Hvor undersøgelser viser, at det valgte speciale i det farmaceutiske kandidatstudium ikke har den store betydning for senere ansættelsesområde, forholder det sig anderledes med ph.d.-projektet. Det betyder ikke, at man kommer til at beskæftige sig med glutaminsyre resten af livet, hvis glutaminsyre har været emnet for afhandlingen. - Det betyder, at man i og med sit projekt har valgt område inden for eksempelvis farmakologien eller farmacien, forklarer Tine Klavsen og uddyber: - Et ph.d.-studium kræver en levende interesse inden for et felt. Når man eksempelvis har beskæftiget sig indgående med et farmakologisk emne, vil man næppe efterfølgende i ansættelsessammenhæng ønske at beskæftige sig med f.eks. farmaci. Fordele ved at være ansat på DFH At være ph.d.-studerende er i mangt og meget en kamp. En kamp med succeser og fiaskoer. Opgang og nedture. Derfor Stipendieudvalget Her sidder en VIP-repræsentant fra hvert af Højskolens fem institutter. Udvalget har bl.a. til opgave at vurdere og prioritere indkomne ph.d.-projektbeskrivelser og de dertil knyttede vejledere. De udvalgte og blåstemplede projektbeskrivelser sendes til rektoratet til endelig godkendelse. Stipendieudvalget vurderer også ansøgerne til de opslåede ph.d.-stipendier. 12

13 Når du brænder du for sagen, er det svært overhovedet at skelne mellem arbejde og fritid, mener ph.d.-studerende Tine Klavsen. kan det være en fordel, som ph.d.-studerende at være ansat på DFH, hvor man i modsætning til erhvervsforskerne har fordelen ved at indgå i et stort forskningsmiljø. - Erhvervsforskerne kan sidde i små forskningsafdelinger, med hvad det indebærer af begrænsninger, siger Erik Wind Hansen. De mangler det netværk vi kan tilbyde her på Højskolen. At have bare en halv snes ph.d.-studerende samlet på et institut, som det er tilfældet på Institut for Farmakologi, betyder meget for den enkelte. Lennart Bunch kan kun bekræfte dette: - Jeg har haft et utroligt godt socialt samvær i de tre år jeg har været på DFH. Primært med de øvrige ph.d.-studerende på Institut for Medicinalkemi, hvor vi som udgangspunkt har kunnet dele faglige interesser. På tværs af institutterne forholder det sig nok anderledes. Men der er også andre fordele ved ph.d.-ansættelse på Højskolen: - I industrien er man i sagens natur mere orienteret mod målet, mens man har mere tid til også at interessere sig for vejen til målet her på Højskolen, mener Tine Klavsen. - Jeg har beskæftiget mig med ren grundforskning. Jeg er ikke blevet stillet spørgsmålet Hvilken sygdom retter din forskning sig mod? eller Hvordan kan du bruge det i praksis? Plads til familien? - Udgangspunktet bør i alle tilfælde være lysten til at beskæftige sig med et forskningsprojekt. For som det også er tilfældet for andre her på Højskolen, skal man ikke forvente en Ph.d.-udvalget Her sidder tre af Højskolens VIP er og tre ph.d.-studerende. Godkender bl.a. studieplaner for hver enkelt ph.d.- studerende. Kan stille krav om f.eks. yderligere kurser før godkendelse. I kraft af at udgøre det organ, der godkender den studieplan, som den studerende og vejlederen i fællesskab har opstillet, sikrer man et vist niveau for uddannelsen. 37-timers arbejdsuge. Det er ikke et arbejde, men en livsstil, pointerer Lennart Bunch. Et hastigt blik på omfanget af Tine Klavsens mave rejser alligevel naturligt spørgsmålet om et ph.d.-studium kan kombineres med et nogenlunde almindeligt familieliv? - Hvad det angår, er ph.d.-studiet meget fleksibelt, og jeg kender flere, der har gennemført en ph.d.-uddannelse med baby og uden problemer. Du planlægger selv din dag. Du kan arbejde 70 timer den ene uge og ti den næste, hvis det passer dig, fortæller Tine Klavsen. - Et eller andet sted tror jeg nu nok, at studiet er yderst vanskeligt at kombinere med det at have en baby, mener Lennart Bunch. Dertil er et ph.d.-studium for krævende. Men netop fordi du har fleksibiliteten, er det vigtigt at pointere, at hele livet ikke går op i ph.d., og at du ikke behøver at lide sociale afsavn i studietiden. Det hele kan lade sig gøre, hvis bare du som udgangspunkt brænder for sagen! - Brænder du for sagen, er det også svært overhovedet at skelne mellem arbejde og fritid, slutter Tine Klavsen. Familieliv med eller uden børn og barselsorlov eller ej: Der er under alle omstændigheder kun midler løn til tre års aktivt studium. Gennemsnitligt gennemføres ph.d.-studierne på DFH på lidt under 4 år heri inkluderet barselsorlov. ULLA-sommeskole ULLA står for samarbejdet mellem farmaceutiske uddannelsesinstitutioner i Uppsala, London, Leiden/Amsterdam, Paris og København. Institutionerne afholder på skift hvert andet år sommerskoler, hvor kursusvirksomhed (godkendte ph.d.- kurser) og det sociale går op i en højere enhed. 13

14 Ny rapport: Apoteket væsentligste årsag til manglende søgning til DFH Jesper Munck To studerende på kommunikationslinien på Roskilde Universitet henvendte sig i efteråret 2001 til Højskolen, og tilbød os hovedrollen i deres projekt, som havde til formål at afdække Hvilke værdier og holdninger, hvilket kanalbrug og hvilke informationsønsker kan vi identificere hos en udvalgt gruppe af potentielle farmaceutstuderende i relation til uddannelsesvalg? Hvordan kan denne viden indarbejdes i en strategi for en kommunikationsindsats, hvis overordnede mål er at øge antallet af ansøgere til Danmarks Farmaceutiske Højskole? Fra Højskolens side var vi ikke sene til at takke ja, og vi (dvs. studiechef Ilse Fjalland, studievejleder Lærke Vester Andersen og informationsmedarbejder Jesper Munck) har siden set frem til resultatet af en fremmed indfaldsvinkel på rekrutteringsproblematikken. Højskolens eksisterende materiale og undersøgelsesresultater blev stillet til rådighed for arbejdet, som ikke mindst tegnede spændende fordi både undersøgelsens respondenter i en spørgeskemaundersøgelse (153 personer) og deltagerne i to fokusgrupper (interviewgrupper) udgøres af matematiske 3.g ere med kemi på A-niveau. Spændende fordi vores undersøgelser altid har taget udgangspunkt i Højskolens egne studerende og deres meninger, som selvsagt ikke på samme måde kan siges at være repræsentative. Apoteket en hindring Hvad siger så rapporten om opfattelsen af Højskolen, farmaceuter og vores rekrutteringsmateriale for så vidt det overhovedet er størrelser der befinder sig i deres bevidsthed? Undersøgelsen viser, at farmaceutuddannelsen bliver direkte forbundet med apoteksarbejde. Målgruppen ser uddannelsen som ensporet og den direkte vej mod kedeligt og rutinemæssigt skrankearbejde på et apotek. Målgruppens billede af farmaceutuddannelsen strider ofte direkte imod, hvad de anser som attraktivt ved en uddannelse. Apotekerimaget er meget udbredt, og målgruppen forbinder farmaceutuddannelsen med lav status. Apotekerimaget får ikke mindst let spil fordi det reelle kendskab til DFH og farmaceutuddannelsen generelt er lavt. Kun en tredjedel af målgruppen har kendskab til uddannelsen. Er det så ikke bare om at komme i gang med at informere i stor stil? Nej, siger rapporten, for det image DFH og uddannelsen har, hæmmer direkte rekrutteringsmulighederne. Målgruppens image af DFH er så stærkt og så negativt, at de fleste potentielle studerende styrer uden om information fra DFH. Et image, der strider mod målgruppens værdiopfattelser, er den væsentligste årsag til den manglende søgning. Højskole og logo står også i vejen I rapporten anbefales det direkte, at vi holder op med at bruge tid og energi på at fortælle farmaceutuddannelsen og de muligheder den giver. I hvert fald som landet ligger lige nu, for vi står over for nogle barrierer, som ikke lader nedbryde, og som gør, at vi alligevel ikke trænger igennem. Og barrierer er der øjensynlig nok af. De unge vil have muligheder, mening, prestige og højt fagligt niveau. Og som om det ikke var nok, at der sættes lighedstegn mellem farmaceut-apotek-kedelig-enporet-lav status, så peger rapporten også på at navnet Højskole stiller sig hindrende i vejen for at komme ud med budskabet. Ordet forbindes ikke umiddelbart med universitetsuddannelser, som ellers har høj status. I samme retning trækker også ordet farmaceut, som af mange associeres med mellemlange uddannelser som sygeplejerske, fysioterapeut eller laborant. Det er yderst problematisk for DFH, at målgruppens fordrejede og sejlivede billede af farmaceuters arbejde påvirker rekrutteringen negativt. Samlet vurderer vi, at farmaceutuddannelsen meget vel kan blive sorteret fra i målgruppens indledende orientering på grund af manglende viden og et forfejlet image af uddannelsens status og erhvervsmuligheder. Selv Højskolens logo udgør en torn i øjnene på den grafisk orienterede målgruppe. DFHs nuværende logo signalerer igennem latinsk sprog og gammeldags stregtegninger primært tradition. Det falder ikke i øjnene, og det er problematisk, da logoet skal læses aktivt. Samme skæbne i opslagsværkerne De samme blokeringer gør sig gældende og stiller sig hindrende i vejen, når vi taler om de studieinformative opslagsværker som f.eks. Uddannelses og Erhvervsvalget steder hvor alle optræder på samme vilkår hvad det grafiske angår. Ingen billeder, ingen farver kun nøgtern information.: 14

15 Susanne Nielsen og Jon Black Andersen: Kampen om de nye studerende. Hovedrapport, empirihæfte og konsulentrapport. Roskilde Universitetscenter Det er svært at differentiere sig i forhold til de andre uddannelser i bøgerne, og da modtagerne trækker det eksisterende image med ind i læsningen, levner respondenternes brug af opslagsbøger ikke DFH mange chancer. Målgruppens ønsker gør udslaget Der er allerede redegjort for nogle af de håndfaste faktorer der stiller sig hindrende i vejen for DFH. Men hvorfor forholder det sig sådan? Det gør det, fordi opfattelsen af farmaceuter og deres gerninger ikke stemmer overens med målgruppens ønsker om muligheder, fleksibilitet og selvrealisering. Eller sagt på en anden måde, som det også bliver anført i rapporten: Individuals tend to expose themselves to ideas that are in accordance with interests, needs and exiting attitudes. Individuals consciously or unconsciously avoid messages that are in conflict with their predispositions. 1) På dansk bliver det til noget I retning af: Sådan som landet ligger lige nu kan lige så godt hælde rekrutteringspengene ud ad vinduet I det tidligere citerede er det imidlertid værd at bemærke fordrejede manglende viden forfejlet image. Det er værd at bemærke, fordi forfatterne er enige med os i, at uddannelsen og de muligheder den indebærer i virkeligheden temmelig nøje svarer til målgruppens ønsker og lidt til endda med tanke på farmaceuters generelt høje lønninger. Det er altså ikke potentialet, der mangler. Interessant er det at læse empiridelen af rapporten, hvor to fokusgrupper (seks gymnasieelever fra Esbjerg og seks fra Albertslund) bl.a. kommenterer informationsmateriale fra forskellige universitetsinstitutioner (uden at vide at forfatterne er ude i skjult DFH-ærinde). Alt andet end kedelig Alle der bare interesserer sig det mindste for de psykologiske aspekter omkring unges normer, præferencer og valg specielt i forbindelse med uddannelse, men i allerhøjeste grad også i bred forstand, bør læse rapporten. Væsentligste anke ved et omfattende, grundigt og som oftest skarpsindigt arbejde, skal være de konklusioner, der drages på baggrund af materialet, og som kommer til udtryk i konsulentrapporten som anbefalinger om Budskabets udformning og grafik. Er det virkelig det samme datamateriale vi har siddet med?? Læser man udelukkende konsulentrapporten står der bl.a. at læse i ovennævnte afsnit: Undersøgelsen viser, at målgruppen er grafisk orienteret i deres læsning af brochurer fra uddannelsesstederne: Kedeligt papir, kedelig uddannelse, som en af respondenterne siger. I denne sammenstilling må man få det indtryk, at kedeligt papir, kedelig uddannelse er udtalt med materiale fra DFH i tankerne. Det er det imidlertid ikke. I den rette sammenhæng ser det sådan ud: Denne her er nok bedre, DTU, men altså jeg tror også, at de prøver at gøre det mere interessant, så man får det førstegangsindtryk, at det er nok en interessant uddannelse, fordi man har det med at sige: Nå, kedeligt papir, kedelig uddannelse! DFH s materiale har således intet med udtalelsen at gøre (heller ikke DTU s). Tværtimod er det materiale fra medicinstudiet og KU, der efterfølgende drages ind som eksempler på den kedelige kategori. Hårdt presset: Det ser interessant ud! Der synes imidlertid ikke at være tvivl om at de unge er grafisk orienteret. DTU materiale roses gang på gang, og er det materiale de unge uopfordret tager op og kigger på, mens materialet fra DFH forbliver liggende urørt på bordet. Hvorfor? De unge er jo grafisk orienteret? Virker 15

16 Apoteket væsentligste årsag... Det er ikke tilfældigt, at hverken DFH s eller DTU s rekruteringswebsites har samme layout som institutionernes officielle websites. materialet ikke grafisk appetitvækkende? Jo, tilsyneladende: Den synes jeg også ser interessant ud Der er også sådan en masse af dem, der går på uddannelsen, som siger en masse. Det synes jeg er godt Den ser spændende og indbydende ud Og jeg havde lyst til at Spændende at se de her billeder fra selve studiemiljøet Der er gode illustrationer i. Sådan siger Camilla fra Albertslund direkte adspurgt og også de øvrige i fokusgrupperne går uden om DFH s materiale, så længe de ikke direkte bliver bedt om at tage stilling det. Men når det er tilfældet: Den her er jeg da også faldet lidt for nu. Det her farmaceut-noget. Det er jeg faktisk. Det ser da meget sjovt ud. Sådan det ser noget mere interessant ud end det der medicin i hvert fald. Og sådan kunne man citere videre. Men brochuren bliver ikke taget op af de unge uopfordret. Hvad med plakaterne hvor budskabet står at læse/se på en side? Bliv høj på farmaci det er lovligt: Det er lovligt (pigerne griner højt). Den synes jeg faktisk er meget god. Den blå plakat: Det ser da interessant ud. Det er flot. Osv. Osv. Enkelte forbehold, men i det store hele roser som anført ovenfor. Men stadig: Det fastlåste, forudindtagede image gør at materialet ikke under normale omstændigheder bliver læst/afkodet af målgruppen. Problematiske anbefalinger Problematiske finder jeg også andre af anbefalingerne i konsulentrapporten: Vores undersøgelse viser også, at målgruppen visuelt ikke kan se sammenhængen mellem DFHs forskellige skriftlige materialer. DFHs eksterne materiale er præget af uensartet brug af skrifttyper. Vi anbefaler, at DFH lægger sig fast på én bestemt skrifttype, som kan bruges til både overskrifter på plakater og til tekst i andet materiale. Guderne skal vide, at DFH trænger til at få implementeret et grundlæggende grafisk identitetsprogram og begynder at tænke i corporate image-baner i alle led. Men derfra og så til at iføre sig selv den spændetrøje, som ovennævnte vil være ensbetydende med, der et stort og uhensigtsmæssigt spring. De tre materialer (brochure og to forskellige plakater) som personerne i fokusgrupperne blev eksponeret for, indeholdt ganske rigtigt tre forskellige grafiske udtryk. Der benyttes også tre forskellige skriftsnit. Men det har aldrig været tanken, at materialerne skulle optræde side om side, og hvad bliv høj på farmaci-plakaten angår, er layout ufravigeligt bestemt af ophavssituationen: En kommentar i tekst og billede til en artikelserie bragt i ungdomsmagasinet Chili. En fastholdelse af en Højskole-typografi i den sammenhæng ville selvsagt trække tæppet væk under hele konceptet. Og mon respondenterne ville have syntes lige så godt om plakaten, i fald den var sat op med Times New Roman? Forskelligt udtryk til forskellige grupper Alle fornuftige institutioner har naturligvis et vedtaget designprogram, inden for hvilket man har sig at holde. Men samtidig er der alligevel ingen fornuftige mennesker fra de ellers fornuftige institutioner, der i deres rekrutteringbestræbelser i trykte medier holder sig inden for dette designprogram. Det samme gør sig gældende for de specielle rekrutteringsweb-sites som skyder frem som paddehatte: Man har en officiel grafisk profil med fastlagte rammer, der af hensyn til genkendeligheden, som en byggesten til det samlede image også gælder for elektroniske medier altså også for institutionernes web-sites. Bare ikke rekrutteringssiderne I rapportens empirihæfte er det tydeligvis materialet fra DTU og DFH, der skiller sig positivt ud efter gymnasieelevernes mening. Og hvordan er det nu, det forholder sig med DTU s materiale? Overholder det retningslinierne i DTU s officielle designmanual (som interesserede kan se på adressen Ikke det der ligner Anne-Mette Damon, der har arbejdet som informationsmedarbejder på DTU siden 1997, har denne kommentar: - Vi tilpasser naturligvis det grafiske udtryk til de forskellige målgrupper. At servere rekrutteringsmateriale på samme måde som vores årsberetning vil være en katastrofe. Heller ikke vores nye rekrutterings web-site Explore DTU har samme layout som DTU s officielle website. Det er naturligvis helt bevidst, og noget tyder på, at vi har ramt rigtigt. Vi har aldrig haft så mange besøgende på vores rekrutteringssider som i de seneste måneder. - Vi fastholder imidlertid at logo og logotype altid skal fremgå af materialet. Med eller uden dikkedarer Fra tid til anden kan man i forskellige sammenhæge læse, at de unge er trætte af glittet papir og farver. De vil have den rene vare: Kontant saglig information uden dikkedarer og omsvøb. Til det er kun at sige: Bare det var så vel Selvfølgelig skal formen ikke regere over indholdet. Men ét er hvad folk udtaler om en konkret situation noget ganske andet er hvordan de handler i selvsamme situation. Alle står vi sammen om ikke at tro på vaskemiddelreklamernes budskab og da slet ikke dem i fjernsynet. Alligevel har hverken TV-annoncørerne Procter & Gamble eller Unilever svært ved at sælge deres mærkevarer i butikkerne. Er det mon fordi 16

17 deres produkter er bedre end konkurrenternes? Næeh Måske virker indpakningen alligevel! Vi skal altså i rekrutteringssammenhæng have kombineret 1) det budskab vi vil ud med, med 2) de informationer som de unge efterspørger, og den kombination skal have 3) virkningsfuld og slagkraftig indpakning, som samtidig skal afspejle noget, vi som institution kan stå inde for, og som vi er gearet til*). Det lyder meget simpelt, men det er det ikke! Og det betyder under alle omstændigheder inddragelse af dikkedarer, når vi skal have fat i de unge. Og hvordan var det nu det gik med no-nonsense materialet fra Panum i fokusgrupperne? Det virker meget, som noget man ikke gider bruge sin tid på Hvis man ikke har interesse i forvejen, så fanger sådan én der overhovedet ikke Den ville jeg aldrig komme i gang med at læse. Jeg skal ikke gå i detaljer omkring det i konsulentrapporten opstillede budget for Højskolens foreslåede rekrutteringsaktiviteter. Det må være tilstrækkeligt at nævne, at den af DTU i øjeblikket kørende Hvis du ikke kan lade være -kampagne har kostet 1,2 millioner kr. og at den udelukkende benytter sig af trykte medier. Der er i rapporten for os der i større eller mindre omfang arbejder med rekruttering ikke voldsomt meget nyt under solen. Men jeg vover gerne det ene øje og påstår, at materialet vil rumme overraskelser for andre. Under alle omstændigheder skal den nok give anledning til debat. Og det er vel ikke så ringe endda Der er meget mere at studere og blive klog på i den samlede rapport, end der er fremdraget her, og et par tvivlsomme fortolkninger og (især) strategiske anbefalinger jeg ikke ville skrive under på ved mine fulde fem, formår ikke at rykke ved det overordnede indtryk af et grundigt og spændende stykke arbejde. *) I den forbindelse er det skræmmende gennem rapporten at konstatere, at gymnasieelever i forbindelse med 3.g-opgaver har oplevet ikke at kunne komme i kontakt med de rigtige personer på Højskolen og at man generelt ikke havde fornemmet noget engagement fra Højskolens side. Det er ikke ligefrem det, vi fra DFH s side signalerer, når vi sammen med udsendelsen af Lægemiddelforskning opfordrer dem til at kontakte os. Højskolens studiechef Ilse Fjalland har flg. kommentar til rapporten: Rapporten, konsulentrapport og emperihæftet er både interessant og inspirerende læsning. Den bestyrker den viden vi nok alle har, om at for få kender DFH og farmaceutuddannelsen. Og de der tror, de ved hvad en farmaceut laver, tror at de fleste farmaceuter er ansat på apotek. Og mange forbinder farmaceutuddannelsen med en mellemlang uddannelse, svarende til andre terapeutuddannelser. Konklusion: DFH og farmaceuter har et stort imageproblem blandt målgruppen for rekruttering til farmaceutuddannelsen. Rapportens væsentligste budskab er følgende: skab nyt image, reparér ikke det gamle. understreg at DFH er et universitet, f.eks. navneændring til Danmarks Farmaceutiske Universitet. understreg at farmaceutuddannelsen er en kandidatuddannelse, f.eks. navneændring i almindelig omtale til cand.pharm. lav nyt logo der skal være enkelt og let genkendeligt og som signalerer hvem DFU er. brug nye gennemgående ord og slogan, eksempelvis: man læser farmaci i stedet for læser til farmaceut cand.pharm. naturvidenskab med mening og muligheder. Herudover giver rapporten en række gode konkrete anbefalinger, bl.a. i forbindelse med Højskolens deltagelse i STORM -møderne og vort Åbent Hus arrangement. Det har været spændende at arbejde sammen med vore konsulenter fra RUC. De har lavet et vældig godt arbejde, som i høj grad udgør et inspirerende bidrag til vort arbejde på at øge søgningen til farmaceutuddannelsen. Jeg er helt enig i behovet for hurtigst muligt at få skabt et nyt image for DFH og farmaceutuddannelsen. De nævnte anbefalinger til at skabe/understrege det nye image finder jeg meget anbefalelsesværdige. 17

18 Centre for Drug Design and Transport minisymposium Den 22 januar 2002 afholdt cd2t sit årlige symposium. Da centerets 4-årige bevillingsperiode udløb pr. 1. november 2001, havde man valgt at supplere indlæggene fra centerdeltagere med udefra kommende foredrag. Dr. David Horrobin, Laxdale Ltd., England, holdt et meget spændende og inspirerende foredrag med titlen Realism in drug discovery: why has there been so little success? På en veldokumenteret baggrund prøvede dr. Horrobin at finde forklaringer på, hvorfor kombinatorisk kemi, high throughput screening og andre tilsvarende metoder ikke har givet det forventede udbytte i form af nye originale og bedre lægemidler. Hans overordnede tese var, at man i højere grad skulle fokusere på forståelsen af kompleks hele systemer og hvordan de arbejder sammen i den levende organisme/ mennesket. Overlæge, dr.med. Peter Buhl Jensen havde ligeledes et spændende indlæg om det faglige grundlag for biotekfirmaet TopoTarget A/S, som han selv har været med til at starte. Fra centeret var der ligeledes en række spændende indlæg, som på udmærket vis belyste den faglige bredde og interdisciplinariet, der har eksisteret mellem cd2t s syv delcentre. SF David Horrobin søgte at forklare hvorfor udbyttet ikke har stået mål med forventningerne til nye metoder. Foto JM Formulation of Topical Products The Skin Barrier Foto JM I samarbejde med Løvens Kemiske Fabrik arrangerede forskerskolen Grauduate School of Drug Research den 16 januar 2002 et minisymposium med fokus på formulering af præparater til huden. Symposiet havde tiltrukket ca. 100 deltagere fra universiteter, hospitaler og medicinindustrien. Ud over de to danske foredragsholdere, professor Torkil Menné, Gentofte Amtssygehus, og Aksel Jørgensen, Løvens Kemiske Fabrik, var det lykkedes at få de førende internationale forsker inden for området til at holde foredrag, nemlig professor Richard Guy, Geneve Universitet, Schweiz, og professor Jonathan Hadgraft, Greenwich Universitet, England. Deres indlæg blev på bedste vis suppleret med foredrag fra industrien, hvor dr. Adrian Davis, GlaxoSmithKline, England, fortalte om hvordan man strategisk griber formulering af hudpræparater an hos GlaxoSmithKline, og dr. Klaus- Peter Wilhelm, proderm, Tyskland, der omtalte principper for tolerance-test af hudpræparater. De mange fremmødte fik en spændende dag på et højt fagligt niveau. SF 18

19 Endnu en videreuddannelse er under opstart på Danmarks Farmaceutiske Højskole: Specialistuddannelse i Sygehusfarmaci For at øge sygehusansatte farmaceuters kompetence specielt inden for klinisk farmaci fagområdet, der fokuserer på optimal brug af lægemidler til gavn for den enkelte patient har Dansk Selskab for Sygehusapotekere (DSS) og DFH taget initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe, der har udarbejdet et oplæg til en studieordning for Specialistuddannelse i Sygehusfarmaci. Studieordningen forventes godkendt af Konsistorium på DFH inden for de kommende måneder. Et studienævn til varetagelse af uddannelsen er allerede nedsat. Klinikken Det helt centrale i specialistuddannelsen er klinikken. For at øge farmaceuternes viden så de får mod og sikkerhed til at deltage i rationel farmakoterapi omkring patienten i klinikken, består specialistuddannelsen af obligatoriske kurser inden for området samt af flere ophold i klinikken på 2-3 måneders varighed. Uddannelsen skal sikre deltagerne en tilstrækkelig klinisk viden, så de med deres unikke farmaceutiske baggrund kan deltage i alle aspekter af lægemiddelbehandlingen af patienterne på lige for med lægerne. Uddannelsen vil starte fra kandidatniveau og på et videnskabeligt grundlag bygge videre på farmaceuternes teoretiske og praktiske viden. Deltagere Adgang til specialistuddannelsen har sygehusapoteksansatte farmaceuter med mindst 1 års erfaring som ansat på sygehus. Uddannelsen er normeret til ét årsværk, og den gennemføres sideløbende med ansættelse på sygehusapotek, og tilrettelægges med en varighed af mindst 2 år og højst 6 år. Uddannelsesforløbet, der skal omfatte de i studieordningen nævnte obligatoriske og valgfri områder, udfærdiges af deltagerne selv og godkendes af studienævnet. Studienævnet udpeger sagkyndige, der skal fungere som mentorer for de deltagende farmaceuter. DFH står som udbyder af Specialistuddannelse i Sygehusfarmaci, og DFH vil udstede bevis for gennemført uddannelse. Specialistuddannelsen er deltagerfinancieret. Forventet opstart af uddannelsen bliver september Janne Rømsing, Lektor, PhD Formand for studienævnet for Specialistuddannelse i Sygehusfarmaci Tlf.: / Thomas Clemens Jensen, Amanuensis Sekretær for studienævnet for Specialistuddannelse i Sygehusfarmaci Tlf.: / Røgfri DFH? I forbindelse med DSR s generalforsamling i november foretog vi en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt de studerende, om hvorvidt man ønsker at DFH skal være røgfri. Meningerne var selvsagt delte, men et udtalt ønske blandt rygere såvel som ikke-rygere var, at der ikke ryges i kantinen, mens folk sidder og spiser. Det blev besluttet på generalforsamlingen, at DSR skulle prøve at arbejde videre med problemstillingen og evt. opfordre til at der bliver formuleret en overordnet rygepolitik for hele Højskolen. Problemet med at udstede rygeforbud på DFH er, at der ikke findes et velegnet lokale, der kan anvendes som rygerum. Det er derfor ikke helt ligetil at finde en løsning, som kan gøre alle tilfredse, men Rådets bestyrelse er i gang med at undersøge forskellige alternativer, og rygepolitik er helt klart en af de sager, vi vil arbejde med her i foråret. AZ 19

20 Internationalisering af ph.d.-uddannelsen Udenlandske ph.d.-studerende på studieophold på Danmarks Farmaceutiske Højskole via Marie Curie Training Site Fellowships. Jette Buur og Sven Frøkjær Som omtalt i Plexus, Oktober 2001 er Danmarks Farmaceutiske Højskole af Europa Kommissionen udnævnt til Marie Curie Training Site. Denne udnævnelse er en blåstempling af Højskolens hidtidige indsats og innovative målsætning inden for Doctorial training baseret på forskning af høj international kvalitet og er således en international anerkendelse af Højskolens centrale forskningsområder som grundlag for forskeruddannelse. Denne nye prestigefyldte status er derfor et afgørende element i den internationale profilering af Danmarks Farmaceutiske Højskole. Kontrakten er forhandlet færdig, og Europa Kommissionens endelige godkendelsesdokument modtaget 1. februar Højskolens første opgave inden for denne nye ramme af europæisk forskeruddannelse vil være udformning af de første fellowships, idet det første skal starte inden udgangen af september Alle fellowships skal være afsluttet inden udgangen af år Der er opnået støtte til ialt 48 fellowship-måneder og der vil i første omgang blive opslået fellowship-måneder med start i år Der er tale om internationale opslag, som skal kunne søges på Europa Kommissionens hjemmeside. Hvis du søger under Contract Number HPMT-CT på siden kan du allerede nu se den overordnede beskrivelse af DFH s projekt. Der er selvfølgelig endnu ingen konkrete beskrivelser af ledige fellowships ved DFH, men disse forventes lagt ind i løbet af foråret, således at vi kan have ansøgningsfrist til disse i juni måned. Højskolens VIP er opfordres derfor til allerede nu at overveje projekter, der er egnede til denne nye type stipendier. Et Marie Curie Fellowship giver unge forskere, der allerede er i gang med et ph.d.-studium, mulighed for studieophold ved en internationalt anerkendt forskningsgruppe, hvis forskningsområde ligger i nær tilknytning til deres eget forskningsfelt. For at kunne komme i betragtning som ansøger til et sådant fellowship her ved DFH, skal ansøgeren være EU statsborger (dog ikke fra Danmark), være indskrevet og aflønnet som ph.d.-studerende i et land tilknyttet EU (dog ikke Danmark) samt være under 36 år. De enkelte fellowships skal have en varighed fra 3 måneder til et akademisk år, og projektet skal kunne indgå som en naturlig del af stipendiatens igangværende ph.d.- projekt. Der er til hvert fellowship knyttet et månedligt nettobeløb på ca. 800 euro (ca kr) til dækning af projektets driftsudgifter mm. Derudover er der et beløb til administrationsudgifter samt til dækning af stipendiatens rejseudgifter (ca. 500 euro/måned til DFH s fællesområde) foruden de 1200 euro/måned til stipendiaten til dækning af ekstra omkostninger i forbindelse med udstationering. Det er DFH, der udvælger de enkelte fellows på basis af deres videnskabelige kvalifikationer og relevansen af ph.d.- projektet i relation til det pågældende forskningsområde på DFH, hvorefter Europa Kommissionen administrativt godkender udvælgelsen. Før studieopholdets start skal DFH og stipendiaten udarbejde en samarbejdskontrakt indeholdende betingelserne for gennemførelse af projektet samt stipendiemodtagerens og DFH s respektive forpligtelser. DFH skal sikre den enkelte fellow de samme arbejdsvilkår som tilbydes egne ph.d.-studerende. Europa Kommissionen kræver indsendelse af videnskabelige årsberetninger, hvorfor den enkelte fellow efter endt studieophold skal udfærdige en rapport på et nærmere specificeret skema. Projektindkaldelse vil blive udsendt til Institutterne snarest sandsynligvis bliver sidste frist for indsendelse af projektforslag i første runde omkring 1. april

28-03-06. DANMARKS FARMACEUTISKE UNIVERSITET J.nr.: 04-004-3. Endeligt referat. Ph.d.-studienævnet holdt møde tirsdag den 28. marts 2006.

28-03-06. DANMARKS FARMACEUTISKE UNIVERSITET J.nr.: 04-004-3. Endeligt referat. Ph.d.-studienævnet holdt møde tirsdag den 28. marts 2006. DANMARKS FARMACEUTISKE UNIVERSITET J.nr.: 04-004-3 PH.D.-STUDIENÆVNET Referent: MWJ Endeligt referat Ph.d.-studienævnet holdt møde tirsdag den 28. marts 2006. Til stede medlemmer: Flemming Steen Jørgensen

Læs mere

Hvad sker der med ph.d. erne fra FARMA?

Hvad sker der med ph.d. erne fra FARMA? Hvad sker der med ph.d. erne fra FARMA? Flemming Steen Jørgensen, Ph.d.-skoleleder og og Marianne W. Jørgensen, Ph.d.-administrationen, Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet 82% af de ph.d.-uddannede

Læs mere

Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden

Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden Bek. nr 114 af 08/03/2002 (Gældende). I medfør af 2, stk. 1, og 11, stk. 2, i lov om universiteter m.fl. (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Fakultetsledelsen FARMA. Forslag til oprettelse og organisering af en ph.d.-skole på FARMA

Fakultetsledelsen FARMA. Forslag til oprettelse og organisering af en ph.d.-skole på FARMA DET FARMACEUTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Fakultetsledelsen FARMA Forslag til oprettelse og organisering af en ph.d.-skole på FARMA 20. SEPTEMBER 2007 Baggrund: Den nye Universitetslov, som træder

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium.

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium. Vejleders forventninger til ph.d. studerende Min egen erfaring stammer fra, at jeg har været vejleder for 8 ph.d. studerende i Matematik-økonomi fra Aarhus Universitet (hvoraf de seks er blevet færdiguddannede,

Læs mere

Retningslinjer Ph.d.-studerendes lønnede institutarbejde (de 840 timer)

Retningslinjer Ph.d.-studerendes lønnede institutarbejde (de 840 timer) Retningslinjer Ph.d.-studerendes lønnede institutarbejde (de 840 timer) Indholdsfortegnelse 1. Regelgrundlag... 1 1.1. 5+3... 1 1.2. 4+4 del A... 1 2. Kompetencen til at indgå aftaler om institutarbejde

Læs mere

DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.:

DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.: DET FARMACEUTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.: 04-004-3 PH.D.-STUDIENÆVNET Referent: MWJ Endeligt referat Ph.d.-studienævnet holdt møde tirsdag den 27. november 2007.

Læs mere

DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.:

DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.: DET FARMACEUTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.: 04-004-3 PH.D.-STUDIENÆVNET Referent: MWJ Endeligt referat Ph.d.-studienævnet holdt møde tirsdag den 23. oktober 2007.

Læs mere

Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Ph.d.-skolen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Vejledningen

Læs mere

Herudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget.

Herudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget. AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Maj 2005 VEJLEDNING VEDRØRENDE UDARBEJDELSE AF ANSØGNING TIL STILLING SOM ADJUNKT, LEKTOR ELLER PROFESSOR VED DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET,

Læs mere

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Vedtægter for forskerskolen Danish Cardiovascular Research Academy (DaCRA) ved Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Med deltagelse af De Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aarhus

Læs mere

Den sikre vej til job. Ph.d.:

Den sikre vej til job. Ph.d.: Ph.d.: Den sikre vej til job En ny undersøgelse viser, at ph.d.er fra FARMA kun har sølle en procents arbejdsløshed, og 82 procent har den første ansættelse i hus inden en måned. er et godt eksempel på

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.: 04-004-3. Ph.d.-studienævnet holdt møde mandag den 17. september 2007.

DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.: 04-004-3. Ph.d.-studienævnet holdt møde mandag den 17. september 2007. DET FARMACEUTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.: 04-004-3 PH.D.-STUDIENÆVNET Referent: MWJ Endeligt referat Ph.d.-studienævnet holdt møde mandag den 17. september 2007.

Læs mere

Rekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10

Rekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10 Rekruttering 2010 En rundspørge fra CA a kasse 1/10 RAPPORTEN I OVERSIGT Foretrukne rekrutteringskanaler side 3 Stillingsopslag netværk karrieremesser Ansøgningen side 3 3 ud af 4 gennemgår ansøgninger

Læs mere

DANMARKS FARMACEUTISKE UNIVERSITET J.nr.: Endeligt referat. Ph.d.-studienævnet holdt møde torsdag den 17. november 2005.

DANMARKS FARMACEUTISKE UNIVERSITET J.nr.: Endeligt referat. Ph.d.-studienævnet holdt møde torsdag den 17. november 2005. DANMARKS FARMACEUTISKE UNIVERSITET J.nr.: 04-004-3 PH.D.-STUDIENÆVNET Referent: MWJ Endeligt referat Ph.d.-studienævnet holdt møde torsdag den 17. november 2005. Til stede medlemmer: Flemming Steen Jørgensen

Læs mere

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 I foråret 2011 kontaktede vi 806 virksomheder og institutioner i ønsket om at afdække deres holdninger og handlemønstre i forhold til ansættelse

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Tillæg til. Årsrapport Tillæg til Årsrapport side 1

Tillæg til. Årsrapport Tillæg til Årsrapport side 1 Tillæg til Årsrapport 2003 Tillæg til Årsrapport 2003 - side 1 Forskning Tabel 1 Forskningsudgifter og forskningsårsværk Tabel 2 Videnskabelige publikationer Forskeruddannelse Tabel 3 Aktivitetstal for

Læs mere

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ja, det gjorde jeg. Jeg deltog i mødet for studerende der skulle til Australien.

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ja, det gjorde jeg. Jeg deltog i mødet for studerende der skulle til Australien. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: University of Sydney Land: Australien Periode: Fra: 27.03.12 Til: 06.07.12 Udvekslingsprogram: Jura Hvorfor

Læs mere

DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.:

DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.: DET FARMACEUTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.: 04-004-3 PH.D.-STUDIENÆVNET Referent: MWJ Endeligt referat Ph.d.-studienævnet holdt møde tirsdag den 20. marts 2007.

Læs mere

Ansøgningsskema. Ansøger: Øvrige medlemmer af den forskergruppe på hvis vegne der søges:

Ansøgningsskema. Ansøger: Øvrige medlemmer af den forskergruppe på hvis vegne der søges: Ansøgningsskema Ny Kongensgade 20 1557 København V Telefon 33 69 11 00 E-mail: vos@vos.dk Ansøgningen inkl. dette skema og bilag i alt max. 10 sider sendes som pdf-fil til el@vos.dk senest fredag den 13.

Læs mere

DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.:

DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.: DET FARMACEUTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.: 04-004-3 PH.D.-UDVALGET Referent: MWJ/PIA Endeligt referat Ph.d.-udvalget holdt møde onsdag den 18. februar 2009. Til

Læs mere

Ph.d.-udvalget (tidl. FARMA) Møde afholdt: Mandag den 23. april 2012. Marianne W. Jørgensen (MWJ)

Ph.d.-udvalget (tidl. FARMA) Møde afholdt: Mandag den 23. april 2012. Marianne W. Jørgensen (MWJ) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET M Ø D E R E F E R A T ( E N D E L I G T ) 25. APRIL 2012 Forum: Ph.d.-udvalget (tidl. FARMA) PH.D.-ADMINISTRATIONEN

Læs mere

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse mellem Institut for Psykologi, Københavns Universitet og Døgnkontakten for Børn og unge, Socialforvaltningen, Københavns Kommune og Projektkontoret,

Læs mere

Ph.d. uddannelsen. Bente Appel Esbensen, forskningsleder. Glostrup Hospital en del af Københavns Universitetshospital

Ph.d. uddannelsen. Bente Appel Esbensen, forskningsleder. Glostrup Hospital en del af Københavns Universitetshospital Ph.d. uddannelsen Bente Appel Esbensen, forskningsleder Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Glostrup Hospital en del af Københavns Universitetshospital Hvad er en ph.d.? Ph.d. (latin: philosophiæ doctor),

Læs mere

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet

Læs mere

1. del Fælles for Det Jordbrugsvidenskabelige, Det Veterinærvidenskabelige og Det Levnedsmiddelvidenskabelige Censorkorps.

1. del Fælles for Det Jordbrugsvidenskabelige, Det Veterinærvidenskabelige og Det Levnedsmiddelvidenskabelige Censorkorps. Beretning fra Det Jordbrugsvidenskabelige Censorkorps For perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012 Det Jordbrugsvidenskabelige Censorkorps Docent dr. agro. Jens Dragsted (formand) Fuglebakkevej 34,

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: Institute of Education, University of London Land: England, United Kingdom Periode: Fra: 4. januar

Læs mere

Studieordning for ph.d.-uddannelsen i antropologi. Institut for Antropologi Københavns Universitet. Ikrafttrædelse: 1. august 2009

Studieordning for ph.d.-uddannelsen i antropologi. Institut for Antropologi Københavns Universitet. Ikrafttrædelse: 1. august 2009 Studieordning for ph.d.-uddannelsen i antropologi Institut for Antropologi Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. august 2009 Revideret marts 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2 2. Regler og retningslinier

Læs mere

Procedure for faglig bedømmelse af medarbejdere med forsknings- og specialistopgaver (ikke læger)

Procedure for faglig bedømmelse af medarbejdere med forsknings- og specialistopgaver (ikke læger) Til: centerdirektørerne Opgang 5212 Afsnit 5212 Personaleafdelingen Personale og Jura Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35456422 Direkte 35456422 Fax 35456645 Mail anne.mette.ellyton@regionh.dk Ref.:

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

Ny eksamensbekendtgørelse for bachelor-, kandidat- og masteruddannelser

Ny eksamensbekendtgørelse for bachelor-, kandidat- og masteruddannelser Studieadministrative medarbejdere på bachelor- og kandidat- og masteruddannelsesområdet Ny eksamensbekendtgørelse for bachelor-, kandidat- og masteruddannelser Ministeriet for Forskning, Innovation og

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Ansøgningsvejledning til ph.d.-opslag 2015

Ansøgningsvejledning til ph.d.-opslag 2015 Ansøgningsvejledning til ph.d.-opslag 2015 På Finansloven for 2015 er der afsat midler til et antal 3-årige ph.d.-stipendier med start 1. januar 2016. Stipendierne opslås inden for uddannelsesforskning

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: The University of Aberdeen.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: The University of Aberdeen. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: The University of Aberdeen Land: Skotland Periode: Fra: 28.01.13 Til: 07.06.13 Udvekslingsprogram: Erasmus

Læs mere

Det forventes at den samlede ansøgning indeholder følgende dokumentation: Opdateret curriculum vitae Kopi af eksamensbevis e.l.

Det forventes at den samlede ansøgning indeholder følgende dokumentation: Opdateret curriculum vitae Kopi af eksamensbevis e.l. Krav til dokumentation ved ansøgning til stillinger på Copenhagen Business School (CBS) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Særligt for TAP (teknisk administrativt personale) stillinger... 1 Ansøgning...

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale

Læs mere

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY Tenure Track ST 2 SCIENCE AND TECHNOLOGY TENURE TRACK Science and Technology Tenure Track ved Aarhus Universitet er et attraktivt karrieretilbud til lovende forskere fra

Læs mere

DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.:

DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.: DET FARMACEUTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.: 04-004-3 PH.D.-STUDIENÆVNET Referent: MWJ Endeligt referat Ph.d.-studienævnet holdt møde torsdag den 23. august 2007.

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter (ansættelsesbekendtgørelsen) 13. marts Nr. 242.

Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter (ansættelsesbekendtgørelsen) 13. marts Nr. 242. Senest opdateret af HR&O 15. maj 2012 I forbindelse med ikrafttrædelse af ny ansættelsesbekendtgørelse pr. 1. april 2012 har Københavns Universitet fastlagt nedenstående supplerende bemærkninger til bekendtgørelsen.

Læs mere

Sjældne-netværket 2015 hvordan ga r det? Og hvad gør vi nu?

Sjældne-netværket 2015 hvordan ga r det? Og hvad gør vi nu? Sjældne-netværket 2015 hvordan ga r det? Og hvad gør vi nu? Sjældne-netværket er et netværk for borgere berørt af sygdom så sjælden, at der ikke findes en relevant forening. Medlemmerne af sjældne-netværket

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Universitat Autonoma de Barcelona

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Universitat Autonoma de Barcelona US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Universitat Autonoma de Barcelona Land: Spanien Periode: Fra: September 2012 Til: Januar 2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner (ph.d.-bekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner (ph.d.-bekendtgørelsen) BEK nr 1039 af 27/08/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

Læs mere

Møde i Ph.d.-koordinatorkredsen. Møde afholdt: 4. maj 2016 kl :00

Møde i Ph.d.-koordinatorkredsen. Møde afholdt: 4. maj 2016 kl :00 PHD SCHOOL KØBENHAVNS UNIVERSITET MØDEREFERAT 17. MAJ 2016 Forum Møde i Ph.d.-koordinatorkredsen PHD SCHOOL Møde afholdt: 4. maj 2016 kl. 10.00-12:00 KAREN BLIXENSVEJ 4, 2300 Sted: Referent: 13b.0.27 Mia

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier VEJLEDNING om anvendelse af undervisningsportfolier Denne vejledning retter sig til ansøgere til videnskabelige stillinger og bedømmelsesudvalg nedsat af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledningen

Læs mere

Jobindex Kundetilfredshed 2010

Jobindex Kundetilfredshed 2010 Jobindex Kundetilfredshed 2010 1. Kundetilfredshedsundersøgelse hos Jobindex 2010 I efteråret 2010 gennemførte Jobindex en online spørgeskemaundersøgelse blandt vores 1000 største kunder, der skulle belyse,

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Yderst tilfreds. Hele oplevelsen var rigtig god, dog med undtagelse af det akademiske niveau på universitetet.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Yderst tilfreds. Hele oplevelsen var rigtig god, dog med undtagelse af det akademiske niveau på universitetet. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Økonomi (cand.oecon.) Navn på universitet i udlandet: University of Southampton Land: United Kingdom Periode: Fra: September 2011 Til: Januar

Læs mere

Referat af møde i MKL-studienævnet. Fredag 8. april 2005. Institut for Samfundsfarmaci, DFU FORELØBIGT REFERAT

Referat af møde i MKL-studienævnet. Fredag 8. april 2005. Institut for Samfundsfarmaci, DFU FORELØBIGT REFERAT FORELØBIGT REFERAT Referat af møde i MKL-studienævnet Fredag 8. april 2005 Institut for Samfundsfarmaci, DFU Til stede: Ellen Westh Sørensen EWS, Helene Jørgensen HJ, Janine Morgall Traulsen JMT, Mette

Læs mere

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt knap 2600 universitetsstuderende om forskellige aspekter vedrørende start af egen virksomhed. Herunder hvor mange, der viser

Læs mere

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode... Tabelrapport: Sådan fik de jobbet 2014 Indhold 1.0 Indledning:...3 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...5 2.0

Læs mere

MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere

MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere 2007-1 MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA udgives af Det

Læs mere

Cases: Snitflader og visitationspraksis (SKAL være alumne/ku-mail)

Cases: Snitflader og visitationspraksis   (SKAL være alumne/ku-mail) Navn: Cases: Snitflader og visitationspraksis E-mail: (SKAL være alumne/ku-mail) Studievejledning: Oplæringsansvarlig: Start med at se de videocases, der hører til arbejdsarket og udfyld herefter arket.

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Institut d Etudes Politique Paris (Sciences Po) Land: Frankrig Periode: Fra: Januar 2013 Til: Maj

Læs mere

Spørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering

Spørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering Spørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering Netværksprojekterne om anvendelsesorientering som afsluttes juni 2012 Navn og institution SDU, Det Naturvidenskabelige Fakultet. Projektleder

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: University of Washington.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: University of Washington. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: University of Washington Land: USA Periode: Fra: slut september 2010 Til: midt december 2010 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Finansiering fra SDC sekretariatet 2013

Finansiering fra SDC sekretariatet 2013 Finansiering fra SDC sekretariatet 2013 SDC-sekretariatet kompenserer de danske universiteter for udsendelse af fastansat videnskabeligt personale (VIP) samt ph.d.-studerende ansat ved danske universiteter

Læs mere

Vejledning til bedømmelsesudvalg på Aalborg Universitet (Gældende fra 1. september 2013)

Vejledning til bedømmelsesudvalg på Aalborg Universitet (Gældende fra 1. september 2013) Vejledning til bedømmelsesudvalg på Aalborg Universitet (Gældende fra 1. september 2013) Indholdsfortegnelse Formål med bedømmelsesudvalget... 2 Fortrolighed og inhabilitet... 2 Formandens og medlemmernes

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi Navn på universitet i udlandet: University of London, Instutite of Education Land: England Periode: Fra:1. oktober Til:

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Kun til det fælles orienteringsmøde, der blev afholdt for alle, der skulle afsted.

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Kun til det fælles orienteringsmøde, der blev afholdt for alle, der skulle afsted. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: BA Fransk sprog, litteratur og kultur Navn på universitet i udlandet: Université de la Sorbonne Paris IV Land: Frankrig Periode: Fra: Januar

Læs mere

Semesterevaluering SIV Engelsk forår 2015

Semesterevaluering SIV Engelsk forår 2015 Semesterevaluering SIV Engelsk forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør specialisering, tomplads el.lign.) Kandidatuddannelsen

Læs mere

Naturstofkemi/medicinalkemi/organisk (prioriteret) (prioriteret)

Naturstofkemi/medicinalkemi/organisk (prioriteret) (prioriteret) Til Akademisk Råd 7. november 2006 J.nr. 06-615-4 Ref. MWJ Vedrørende forslag til stipendieområder i forbindelse med opslag af ph.d.- stipendier pr. 1. april og 1. oktober 2007 Nedenstående forslag til

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Q&A om Science without Borders

Q&A om Science without Borders Q&A om Science without Borders Version: 07-02-13 8. februar 2013 J.nr. 2012-6332-01 STH 1. Hvordan opfatter brasilianerne graden af forpligtelse i forhold til det antal, de danske universiteter har meldt

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC.

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC. LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! Giver dig et fremtidigt fundament Og åbner op for nye muligheder... VIAUC.DK/LAERERISKIVE

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Fransk Sprog, Litteratur og Kultur

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Fransk Sprog, Litteratur og Kultur US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Fransk Sprog, Litteratur og Kultur Navn på universitet i udlandet: Université Paris Ouest Nanterre la Défense Land: Frankrig Periode: Fra:04.02.13

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook.

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. FACEBOOK MARKETING Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. Hvorfor skal jeg bruge Facebook Marketing? Mange virksomheder spørger sig selv dette spørgsmål. Men de skal

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Besvarelsen er indsendt af: Ph.d.-skolen ved Det Tekniske Fakultet. Specialkonsulent, Ph.d.-koordinator, Heidi Lundbeck Nielsen

Besvarelsen er indsendt af: Ph.d.-skolen ved Det Tekniske Fakultet. Specialkonsulent, Ph.d.-koordinator, Heidi Lundbeck Nielsen Notat Indberetningsskema vedr. internationale evalueringer af ph.d.-skolerne til indberetningsskemaet kan rettes til Signe Nielsen sini@ui.dk, tel. 7231 8553 eller Alan Klæbel Weisdorf, alkl@vus.dk, tel.

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret.

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret. Forskningsåret Medicinstuderende og tandlægestuderende ved Health på Aarhus Universitet kan søge om indskrivning på forskningsåret, et 1-årig prægraduat forløb i sundhedsvidenskabelig forskning, der afsluttes

Læs mere

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales Land: Australien Periode: Fra: 1/3.2013 Til: 1/7.2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Karriereudvikling resultat af undersøgelse

Karriereudvikling resultat af undersøgelse Karriereudvikling resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I marts, april og maj måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder

Læs mere

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet Aftale mellem Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Roskilde Universitet Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i København IT-Universitetet i København

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse 2014 By-, Energi- og Miljøplanlægningsuddannelsen

Spørgeskemaundersøgelse 2014 By-, Energi- og Miljøplanlægningsuddannelsen Spørgeskemaundersøgelse 2014 By-, Energi- og Miljøplanlægningsuddannelsen 1. Kønsfordeling - 49 respondenter pige dreng i alt København 10 21 31 Aalborg 9 9 18 I alt 19 30 49 2. Hvornår blev du interesseret

Læs mere