Professoratet i ARKTISK SUNDHED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Professoratet i ARKTISK SUNDHED 1996-2006"

Transkript

1 Professoratet i ARKTISK SUNDHED

2 Professoratet i ARKTISK SUNDHED

3 Professoratet i Arktisk Sundhed Peter Bjerregaard (red.) 1

4 Professoratet i Arktisk Sundhed Peter Bjerregaard (red.) Copyright Statens Institut for Folkesundhed, København 2006 Uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes tilsendt. Omslag: Kailow Graphic A/S Forside foto: Carsten Egevang Tryk: Kailow Graphic A/S Oplag: 300 eks. Publikationen kan fås ved henvendelse til: Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5A, København K Telefon: Telefax: ISBN-10: ISBN-13: ISSN:

5 Forord Søren Rendal Siden Hjemmestyret overtog ansvaret for Sundhedsvæsenet i 1992, har det været målet løbende at monitorere sundhedstilstanden, ligesom det gennem alle årene har været højt prioriteret at definere de langsigtede sundhedspolitiske målsætninger og at prioritere de sundhedsfaglige indsatsområder med udgangspunkt i valide sundhedsvidenskabelige data. På baggrund heraf etablerede Hjemmestyrets Sundhedsdirektorat allerede fra starten et tæt samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed. Dette samarbejde resulterede i 1995 i oprettelsen af et femårigt professorat i arktisk samfundsmedicinsk forskning finansieret af Karen Elise Jensens Fond. Ved udløbet af femårsperioden overtog Direktoratet finansieringen af professoratet, som nu er blevet indarbejdet i Direktoratets struktur. Professoratet har gennem årene bidraget i betydelig grad til at styrke den videnskabelige baggrund for Direktoratets og sundhedsvæsenets arbejde, ikke mindst i forbindelse med udviklingen af det grønlandske folkesundhedsprogram. Det største aktuelle samarbejdsprojekt er en befolkningsundersøgelse i Grønland. Der bliver indsamlet data i Direktoratet finansierer selv en del af projektet, men den største bidragsyder er Karen Elise Jensens Fond. Når vi ser tilbage på de ti år, som professoratet i arktisk sundhed har eksisteret, og de endnu flere år, hvor vi har samarbejdet med Statens Institut for Folkesundhed, er det med stor glæde og tilfredshed. Jeg synes, at samarbejdet har været kendetegnet ved stor ligeværdighed mellem parterne og ved en god vægtning mellem anvendt og mere grundlæggende forskning. Direktoratet for Sundhed ser frem til et fortsat godt og tæt samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed omkring øget vidensoverførsel til det grønlandske sundhedsvæsen og ønsker professoratet i arktisk sundhed et stort tillykke i anledning af 10 års jubilæet. Direktør Søren Rendal Direktoratet for Sundhed, Grønlands Hjemmestyre Oktober

6 Forord Finn Kamper-Jørgensen Professoratet i Arktisk Sundhed blev etableret i 1996 som et femårigt forskningsrådsprofessorat i samarbejde mellem Grønlands Hjemmestyre og Statens Institut for Folkesundhed og finansieret af Karen Elise Jensens fond. Finansieringen blev senere overtaget af Direktoratet for Sundhed, men professoratet er stadig placeret på Statens Institut for Folkesundhed. I forbindelse med professoratets 10 års jubilæum har vi ønsket at præsentere vores forskning for en bredere kreds og krydret med foto fra de ti år. Jeg har fulgt udviklingen på tæt hold igennem alle årene og har sammen med forskningsleder Mette Madsen bidraget til forankringen af arktisk sundhedsforskning ved instituttet. SIFs bestyrelse og ikke mindst bestyrelsesformanden prof. Jørn Olsen har helhjertet bakket op om udviklingen. Der har på en række områder været gode synergier mellem SIFs arbejde i Danmark og Grønland, for eksempel ved planlægning og gennemførelse af befolkningsundersøgelser og de forskningsbaserede bidrag til, at Danmark og Grønland har kunnet udarbejde folkesundhedsrapporter og folkesundhedspolitik. Det er fortsat vigtigt at professoratet er indlejret i et bredere forskningsmiljø, der bedriver sektorforskning. Formidling og anvendelse af den forskningsbaserede viden har været et vigtigt element ved professoratets indsats i Grønland. Der er oparbejdet en god tradition for samspillet forskning, fagfolk, administration og politikere. Megen ny viden er etableret gennem forskningsprofessoratets 10-årige periode og i en globaliseret verden er arktisk sundhedsforskning blevet gjort internationalt synlig. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke de mange mennesker, der gennem årene har bidraget til at gøre grønlandsforskningen på SIF til et fremtrædende, arktisk forskningsmiljø. Det gælder personale, samarbejdspartnere, finansieringskilder og deltagerne i vores befolkningsundersøgelser. Nogle har bidraget til dette skrift, andre er omtalt, og resten skal blot vide, at vi er taknemmelige for deres interesse og vilje til at opbygge og fastholde dette vigtige forskningsområde Direktør Finn Kamper-Jørgensen Statens Institut for Folkesundhed Oktober

7 Personalet ved Center for Sundhedsforskning i Grønland Peter Bjerregaard Professor, dr.med. Leder af Center for Sundhedsforskning i Grønland Marit Eika Jørgensen Læge, ph.d. Gæsteforsker Tine Curtis Mag.art. (kultursociologi), ph.d. Seniorforsker Nina Martinsen Cand.scient.san.publ. (folkesundhedsvidenskab) Forskningsassistent, ph.d.-studerende Inger Dahl-Petersen Cand.scient.san.publ. (folkesundhedsvidenskab) Forskningsassistent Ingelise Olesen Jordemoder Forskningsmedarbejder Maja Lis Halkjær Laborant Cecilia Petrine Pedersen Bach.scient.san.publ. (folkesundhedsvidenskab) Forskningsmedarbejder Flemming Heinrich Fiskeskipper Projektmedarbejder Susanne Brenaa Reimann Sekretær Astrid L. Holm Majken S. Nielsen Bach.scient.san.publ. Studentermedhjælpere Ole Schnor Cand.adm.pol. Datamanager 5 5

8 6

9 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Personalet ved Center for Sundhedsforskning i Grønland Grønlandsforskning på Statens Institut for Folkesundhed Forskningsområder Strategi og planer Artikler Ulighed i Sundhed, Peter Bjerregaard Hvorfor spise grønlandsk mad? Tine Curtis og Tine Pars Diabetes, det metaboliske syndrom og hjertekarsygdom hos Grønlændere, Marit Eika Jørgensen Forskning om psykiske lidelser i Grønland set i relation til professoratet i Grønlandsmedicin, Inge Lynge Fedmeforskning i Grønland, Nina Martinsen Børn i Grønland, Birgit V.L. Niclasen Undersøgelse af trivsel blandt de ældste skoleelever i Grønland, Cecilia P. Pedersen Publikationer Bilag 1. Ansatte Bilag 2. SIFs Grønlandsskrifter

10 8

11 1 Grønlandsforskning på Statens Institut for Folkesundhed Det nuværende Statens Institut for Folkesundhed (SIF) blev oprettet i 1950 som Dansk Tuberkulose Index, og der var naturligvis grønlandsrelateret tuberkuloseforskning på instituttet. Denne beretning handler dog kun om den grønlandsforskning, der startede midt i 1980 erne med etableringen af det grønlandske dødsårsagsregister. I 1991 blev der forsvaret en disputats med udgang i analyser af dødsårsagsregisteret, og SIF s samarbejde med Grønlands Hjemmestyres Direktorat for Sundhed tog sin begyndelse. Det første forskningsprojekt i dette samarbejde handlede om børnedødelighed og havde en stor komponent af sundhedstjenesteforskning. Det næste, store projekt var den grønlandske sundhedsprofil, der for alvor befæstede samarbejdet og satte SIF på grønlandskortet. Siden 1992 har der været mindst én fuldtidsforsker beskæftiget med grønlandsforskning, i 1995 etablerede instituttet, der dengang hed DIKE (Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi) en Afdeling for Grønlandsforskning og blev et forskningsprofessorat i arktisk medicin med særlig henblik på sam- Distriktslægen i Upernavik på vej til Kullorsuaq i

12 fundsmedicin i Grønland etableret på DIKE finansieret af Karen Elise Jensens Fond med Direktoratet for Sundhed som formidler. Som professor blev ansat dr. med. Peter Bjerregaard, der havde en baggrund som distriktslæge i Upernavik , og som var den, der havde opbygget grønlandsforskningen på DIKE. Det vil føre for vidt at gå i detaljer med de mange strukturelle ændringer, grønlandsforskningen har været igennem. Det skal blot nævnes, at vi siden 1993 har heddet henholdsvis Sektion for Grønlandsforskning, Afdeling for Grønlandsforskning, professoratet i Arktisk Sundhed, SIF s forskningsprogram for Sundhed i Grønland og Center for Sundhedsforskning i Grønland, og at vi desuden har været integreret i Direktoratet for Sundhed som en del af Folkesundhedsafdelingen og senere det faglige sekretariat. Forskningsprogrammet har overvejende været eksternt finansieret. En lang række offentlige og private fonde har i årene bidraget med i alt ca. 25 mill. kroner, Direktoratet for Sundhed med 5 mill. kr. og SIF med 2 mill. kr. For årene er der bevilget ca. 22 mill. kr., heraf 16 mill. kr. fondsmidler. Center for Sundhedsforskning i Grønland har haft mange adresser i løbet af sin korte eksistens. Først tre forskellige i Svanemøllevej-kvarteret og siden december 2004 på det gamle Kommunehospital på Øster Farimagsgade i centrum af København. Overalt har der været højt til loftet. Desuden har vi siden 1995 haft lokaler på Grønlands Naturinstitut i Nuuk. Milepæle for grønlandsforskningen på SIF 1985 Etablering af dødsårsagsregister 1993 Sektion for Grønlandsforskning befolkningsundersøgelse (Sundhedsprofil for Grønland) 1995 Afdeling for Grønlandsforskning Lokalafdeling i Nuuk 1996 Professoratet etableret Bevilling fra forskningsrådenes polarforskningsprogram befolkningsundersøgelse (B99) 2002 Sektorforskningsprofessorat finansieret af Grønlands Hjemmestyre 2004 Flytning til Kommunehospitalet 3. befolkningsundersøgelse (Inuit Cohort Study) Bevillinger fra Karen Elise Jensens fond og andre fonde sikrer forskningen indtil

13 2 Forskningsområder I de ti år, der er gået siden etableringen af professoratet og Afdelingen for Grønlandsforskning, har der været gennemført forskning inden for mange forskellige emner med hovedvægt på epidemiologi og - i mindre grad - kvalitativ forskning. I litteraturlisten findes de videnskabelige artikler, bøger og rapporter, der er det synlige resultat af forskningen. Det er straks mindre håndgribeligt at vurdere, hvad professoratet har betydet for folkesundhedheden og sundhedsarbejdet i Grønland. En kort oversigt over de områder, hvor professoratet har gjort en forskel, kunne være at: Resultaternes fra befolkningsundersøgelserne har haft god gennemslagskraft på det administrative og politiske plan; Dokumentation og analyser af især diabetes, rygning, børnedødelighed, selvmordsadfærd og seksuelle overgreb har været medvirkende til at sætte disse vigtige sundhedsproblemer på den politiske dagsorden; Folkesundhedsprogrammet i vid udstrækning bygger på resultaterne af grønlandsprogrammets undersøgelser; og at vi jævnligt har haft lejlighed til at fremlægge og diskutere vores forskningsresultater med Landsstyret, Landsstyremedlemmet for Sundhed, sundhedsvæsenets ledelse og sundhedsvæsenets personale. Sundhedsprofiler: Sundhed og sociale forhold Hovedhjørnestenen i grønlandsforskningen på SIF er de tilbagevendende befolkningsundersøgelser. Befolkningsundersøgelserne har et dobbelt sigte: at kortlægge befolkningens sundhed sammenholdt med sociale forhold og at undersøge forekomst af og årsager til diabetes og hjertekarsygdom. Kun ca. 18% af de mennesker i Grønland, der i en 14 dages periode har haft gener eller symptomer på sygdom, henvender sig til sundhedsvæsenet. Der er altså en meget stor "skjult" sygelighed, som man kun kan få oplysninger om ved at spørge et udsnit af befolkningen. Betydningen af sociale forhold for sundhed og sygelighed undersøges også bedst ved interview med såvel raske som syge mennesker. Det samme gælder befolkningens sundhedsvaner f.eks. med hensyn til kost, rygning, alkohol og fysisk aktivitet. Endelig kan et begreb som selvvurderet helbred, der kun i et vist omfang hænger sammen med medicinsk defineret sygdom, i sagens natur kun undersøges ved interview. Statens Institut for Folkesundhed har siden 1987 regelmæssigt gennemført sådanne sundheds- og sygelighedsundersøgelsen i Danmark. I Grønland er der gennemført en lignende landsdækkende Sundhedsprofilundersøgelse i , og en befolkningsundersøgelse fra i udvalgte byer og bygder på Vest

14 Nuværende Landsstyremedlem for Sundhed Asii Chemnitz Narup på kursus for interviewere til den grønlandske sundhedsprofil. Daværende Landsstyremedlem for Sundhed Marianne Jensen holder tale ved indvielsen af professoratet i arktisk medicin. 12

15 Afdeling for Grønlandsforskning i

16 kysten giver mulighed for at observere den tidsmæssige udvikling for nogle enkelte sygdomme og sundhedsvaner. En igangværende opfølgning af den grønlandske Sundhedsprofil indsamler data i Der er udtalt social ulighed i Grønland og også social ulighed i sundhed. Det er dog ikke altid de mindst velhavende, der har det dårligste helbred. Både uddannelse, erhverv, bopæl, velstand og forældrenes forhold er associerede med ulighed i sundhed. Selvmord er et af de helt store folkesundhedsproblemer i Grønland, og grønlandsprogrammet har bidraget med en række epidemiologiske analyser af emnet. Der kan iagttages en stærk stigning i forekomsten af ungdomsselvmord parallelt med moderniseringen, men det er svært at pege på konkrete enkeltelementer af udviklingen som særlig ansvarlige. Epidemiologien har sine begrænsninger, når årsagerne til sundhedsadfærd eller menneskers opfattelse af deres sundhed skal undersøges. Her kommer kvalitative metoder til deres ret, og vi har specielt undersøgt sundheds- og risikoopfattelse med fokusgruppeinterview. Diabetes og hjertekarsygdom Som en af de største grupper af folkesygdomme i Grønland er hjertekarsygdomme og risikofaktorerne for hjertekarsygdom, herunder især diabetes, kost og fysisk aktivitet, et af de primære satsningsområder for SIF s grønlandsforskning. Ifølge dødsårsagsstatistikken skyldes 19% af dødsfald pga. sygdom blandt grønlændere over 45 år hjertesygdom og 12% blodprop i hjernen. Hjertekarsygdom og diabetes i Grønland er endvidere interessante globalt set, fordi der muligvis er en sammenhæng mellem den traditionelle levevis i Grønland - primært den traditionelle kost af fisk og havpattedyr - og en lav forekomst af nogle af disse sygdomme. Med baggrund i en række mere eller mindre veldokumenterede undersøgelser mener mange forskere og klinikere, at n- 3 fedtsyrer ("fiskeolier") reducerer forekomsten af blodprop i hjertet, og flere men ikke alle - interventionsstudier fra lande med et relativt lavt forbrug af fisk synes at bekræfte dette. Det er dog et ubesvaret spørgsmål, om det store forbrug af "fiskeolier" fra havpattedyr i Grønland reelt reducerer forekomsten af blodprop i hjertet, og om det i så fald sker på bekostning af en større forekomst af andre hjertesygdomme og blodprop i hjernen. Studier af risikofaktorer for hjertekarsygdom og diabetes har hele tiden været i fokus. Den første spæde start på en befolkningsundersøgelse var et mindre studie af nogle få hundrede af deltagerne i den grønlandske sundhedsprofil, der i blev undersøgt klinisk og fik taget blodprøver. I årene blev 4190 grønlændere bosat i Grønland og Danmark interviewet om deres helbred, og 2157 blev klinisk undersøgt. I 2005 startede dataindsamlingen til det internationale Inuit Cohort Study. 14

17 Tabel 1. Oversigt over de datamaterialer, der ligger til grund for forskningen. Registerets navn Årstal N (antal deltagere eller registrerede) Dødsårsagsregisteret for Grønland Sygdomsmønsteret i Upernavik Spædbarns- og børnedødelighed i Grønland Cirkumpolart hjertekarstudie Gravide i Diskobugt området Sundhedsprofil for Grønland Risikofaktorer for hjertekarsygdom i Vestgrønland Kostundersøgelse i Diskobugt området Kommunikation mellem læge og patient i det grønlandske sundhedsvæsen Befolkningsundersøgelsen Psykisk helbred i primærsektoren Den grønlandske børnekohorte Unges trivsel Sundhedsprofil for Grønland 2006/ Inuit Cohort Study (2500) Omkring 8000 inuit i Grønland, Canada og Alaska bliver undersøgt efter samme protokol, der bl.a. omfatter interview, kostinterview, måling af blodtryk, højde, vægt, taljeomfang og kropsimpedans, måling af fysisk aktivitet, analyse af blodprøver for glukose, insulin, kolesterol, fedtsyrer, kviksølv mm. og ultralydsundersøgelse af fedt på maven og åreforkalkning i halsens pulsårer. Det grønlandske delprojekt indsamler data i 8 byer og 12 bygder i , og her midt i 2006 er halvdelen af deltagerne undersøgt. Projekterne har dokumenteret en forekomst af diabetes, der er højere end i Danmark, hvilket på baggrund af den meget lave forekomst for blot 35 år siden er overraskende og foruroligende. Det er ligeledes fundet, at forekomsten af iskæmiske forandringer i hjertet (reduceret blodtilførsel til hjertemuskulaturen) er lige så stor som i et sammenligneligt vesteuropæisk studie, og at den postulerede lave dødelighed af hjertekarsygdom blandt inuit hviler på et spinkelt, videnskabeligt grundlag. Nogle risikofaktorer for hjertekarsygdom forekommer mindre hyppigt end i en dansk befolkning; det gælder f.eks. kolesterol og fedt i blodet samt forhøjet blodtryk, mens andre forekommer mere hyppigt, for eksempel overvægt blandt kvinder, diabetes og rygning. Den tidsmæssige udvikling i fo

18 Forskere i Grønland må være indstillet på at vejret ofte ændrer på planlægningen. Her får tre danske forskere tiden til at gå under en snestorm i Sisimiut. Første trin i befolkningsundersøgelserne er at kontakte personerne i stikprøven. 16

19 Befolkningsundersøgelserne gennemføres med skib i bygderne. Foruden interview omfatter befolkningsundersøgelserne blodprøver 17 17

20 rekomsten af risikofaktorer er endnu ikke velbeskrevet, men f.eks. stiger andelen af overvægtige, mens andelen af rygere aftager. Det har også vist sig, at for ethvert niveau af overvægt målt ved body mass index (BMI) er grønlænderes risikofaktorer for hjertekarsygdom lavere end danskeres de kan altså bedre tåle at have høj BMI. Kost og miljø Undersøgelser af den grønlandske kost, der er karakteriseret ved et stort indhold af kød og fedt fra marine pattedyr, fugle og fisk, er en af hjørnestenene for studier af hjertekarsygdom og diabetes. Koststudierne leder direkte over i miljømedicin, da de største miljømedicinske problemstillinger i Grønland ligger i forureningen af den traditionelle, marine kost med tungmetaller og persistente organiske forureningsstoffer (POP'er). SIF s grønlandsprogram har siden 1994 deltaget i det internationale arktiske miljøprogram AMAP (Arctic Monitoring and Assessment Programme) under Arktisk Råd som repræsentant for Grønland i Human Health Assessment Group, og har været med i en arbejdsgruppe om Arctic Climate Impact Assessment. SIF s forskning gennemføres i vidt omfang i samarbejde med miljømedicinske forskningsmiljøer i ind- og udland, herunder bl.a. Center for Arktisk Miljømedicin ved Aarhus Universitet og Santé Québec i Canada, og i relation til AMAP. En analyse af data om kviksølv og fødselsvægt viste, at der ikke som tidligere publiceret kan påvises nogen negativ sammenhæng mellem indholdet af kviksølv i blodet hos gravide og deres børns fødselsvægt. Derimod var der som forventet en klar sammenhæng mellem fødselsvægt og rygning. Børn af rygere vejede i gennemsnit 315 g mindre end børn af ikke-rygere. De senere miljømedicinske undersøgelser har fortrinsvis handlet om at dokumentere de meget høje koncentrationer af forureningsstoffer og sammenholde dem med kosten. Det er således vist, at vestgrønlændere har dobbelt så meget PCB i blodet som canadiske inuit og 25 gange så meget som en kontrolgruppe fra det sydlige Canada. Koncentrationen af kviksølv og POP i blodet hænger tæt sammen med forbruget af traditionel kost og koncentrationen af bly med forbruget af fuglevildt. Der er i vore data (endnu) ikke påvist nogen sammenhæng mellem forurening og sygdom, men der er igangværende analyser af den mulige sammenhæng mellem kviksølv og hjertekarsygdom og mellem POP og parkinsons syge. Den grønlandske børnekohorte startede som en miljømedicinsk undersøgelse, men har fået et bredere sigte. Der er i årene rekrutteret ca. 400 gravide kvinder til undersøgelsen, og disse samt deres børn er undersøgt ved flere lejligheder. Der er taget blodprøver, som er analyseret for bl.a. tungmetaller og POP'er, og interviewene af de gravide har haft fokus på faktorer af betydning for barnets udvikling, herunder mode- 18

21 rens helbred, forhold i hjemmet og moderens brug af alkohol og tobak. Det igangværende Inuit Cohort Study vil med et detaljeret kostinterview, biomarkører for kost og forurening, veldefinerede confoundere og gode effektmål kunne bidrage væsentligt til vores viden om kost, forurening, diabetes og hjertekarsygdom. Sundhedsvæsen og sundhedsfremme Sundhedsvæsenet i Grønland står over for store udfordringer. I den vestlige verden gør den tiltagende specialisering af den medicinske viden det nødvendigt for at bevare en tilstrækkelig standard at samle diagnostik og behandling af de fleste sygdomme på hospitaler med befolkningsunderlag, der er betydeligt større end den samlede befolkning i hele Grønland. Der er derfor mange opgaver, de små sygehuse i Grønland ikke kan løfte - men de er nødvendige på grund af den spredte bebyggelse og de vanskelige trafikale forhold. Både for at vurdere kvaliteten af forebyggelse og behandling på sygehusene og for at evaluere eventuelle ændringer i struktur og behandlingsprincipper er sundhedstjenesteforskning uundværlig. Denne type forskning må gennemføres i en hårfin balance mellem forskningens uafhængighed og hensyntagen til sundhedsvæsenets ansatte, der kan opfatte forskningen som en uønsket kiggen over skulderen. Sundhedstjenesteforskningen har været et mindre, men gennemgående tema i grønlandsprogrammets forskning. En rapport fra Sundhedsprofilen beskrev befolkningens brug af sundhedsvæsenet, deres tilfredshed og ønsker. Et af de forhold, der kom frem, var problemer i relation til brug af tolke i sundhedsvæsenet. Dette blev udgangspunktet for et ph.d. studie, hvor den tolkede konsultation blev analyseret med kvalitative metoder. En senere undersøgelse handlede om forekomsten af psykiske lidelser, hvordan de præsenteres, og i hvilket omfang de diagnosticeres og behandles i den primære sundhedstjeneste. I et land med så spredt bebyggelse og så store trafikale problemer som Grønland er det naturligt i vidt omfang at satse på forebyggelse som et vigtigt supplement til behandling af sygdom. Forebyggelse omfatter i Grønland først og fremmest individorienterede tiltag i sundhedsvæsenet (graviditetsundersøgelser, forebyggende børneundersøgelser og vaccination) samt almen oplysning og kampagneagtige tiltag mod f.eks. kønssygdomme, uønskede graviditeter og dårlig tandhygiejne. SIF s grønlandsprogram har sammen med Grønlands Hjemmestyre gennemført et lokalsamfundsprojekt (i Qasigiannguit) med fokus på tilrettelæggelse og evaluering af lokale forebyggende indsatser. Programmet har endvidere haft en central position i opbygningen af Grønlands nye folkesundhedsprogram

22 - og ultralyd. Undersøgelsesholdet i Qeqertaq i

23 Indsamling af data til Inuit Cohort Study i Nunavik, Canada. Opslag om lokalsamfundsprojekt i Qasigiannguit studeres med interesse

24 Andre emner I henhold til stillingsbeskrivelsen for professoratet i arktisk sundhed er professoren forpligtet til at konsolidere forskningen i de store sundhedsproblemer i Grønland. Et lille forskningscenter som Center for Sundhedsforskning i Grønland kan i sagens natur ikke forske i alle store sundhedsproblemer i Grønland, men af og til dukker der problemstillinger op uden for de ovenfor beskrevne emner, som forskningscenteret af den ene eller anden grund engagerer sig i. Det har bl.a. drejet sig om forskellige analyser af dødelighed og studier af vigtige samfundsmedicinske problemer som aborter, vold, alkohol og unges trivsel. Udredningsopgaver Grønlandsprogrammet gennemfører udredningsopgaver for Direktoratet for Sundhed og rådgiver i forbindelse med faglige problemstillinger. I 2004 blev der udarbejdet en rapport om folkesundhed i Grønland som et basisdokument for Hjemmestyrets arbejde med etablering af et grønlandsk folkesundhedsprogram. I rapporten er en stor del af den tilgængelige viden om sundhedstilstanden i Grønland beskrevet i et sprog, der kan læses af ikke-fagfolk. I 2002 blev der gennemført en udredning af alkoholbehandlingen på Qaqiffiit, der med støtte fra Hjemmestyret drives efter Minnesota principperne. Formidling, netværk, undervisning, samarbejde Tre af centerets forskere har opnået ph.d. graden, Tine Pars i 2000 (Forbruget af traditionelle grønlandske fødevarer i Vestgrønland), Tine Curtis i 2001 (Kommunikation mellem læge og patient i Grønland - en kvalitativ undersøgelse af interaktionen mellem parterne i den tolkede konsultationssamtale) og Marit E. Jørgensen i 2004 (Diabetes og kardiovaskulær risiko blandt grønlandske inuit). I 2006 er endnu en ansat igang med et ph.d.-forløb (Nina Martinsen: Obesity: Health Risk and Body Image in Greenland Inuit), og der vil i 2007 blive opslået et ph.d. stipendium om ludomani. Centeret har afholdt forskningskursus på Center for Sundhedsuddannelser i Nuuk (PI) og har deltaget i anden undervisning på PI. Vi har desuden haft adskillige folkesundhedsvidenskabsstuderende, læger, medicinstuderende og andre studerende tilknyttet afdelingen i kortere eller længere perioder i forbindelse med specialeskrivning o.l. Centeret har haft stor tilknytning til nationale og internationale samarbejdsorganisationer inden for arktisk sundhed. Professor Peter Bjerregaard har således i længere perioder været præsident/formand/næstformand for Grønlandsmedicinsk Selskab, NoSAMF (Nordisk Samarbejdskomité for Arktisk Medicinsk Forskning), NSAM (Nordisk Selskab for Arktisk Medicin) og IUCH (International Union for Circumpolar Health). 22

25 Centeret er for øjeblikket repræsenteret i bestyrelsen for Grønlandsmedicinsk Selskab, i International Network for Circumpolar Health Research, i Grønlands Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, i AMAP og er medlem af International Association of Circumpolar Health Publishers, der udgiver International Journal of Circumpolar Health. Peter Bjerregaard er desuden videnskabelig redaktør af dette tidsskrift. Vi samarbejder med adskillige forskningsmiljøer især i Canada og Alaska om arktisk medicinske problemstillinger og har et cirkumpolart samarbejde på det miljømedicinske område

26 Indsamling af data i Savoonga, Alaska. Bedømmere og vejledere ved Tine Pars ph.d.-forsvar. 24

27 Indledningspanelet ved den første Nuna Med konference i Møde i International Network for Circumpolar Health Research i

28 Nordisk Samarbejdskomité for Arktisk Medicinsk Forskning

29 3 Strategi og planer Mål og strategi Den overordnede faglige strategi for grønlandsforskningen på SIF er at gennemføre studier af samfundsudviklingens betydning for sundhed og sygelighed i Grønland. Forebyggelsesforskning vil blive styrket i relation til Folkesundhedsprogrammet. Sektorforskningsaspektet vil fortsat blive prioriteret højt, og samarbejdet med Hjemmestyret og det grønlandske sundhedsvæsen udbygges til stadighed. SIF s Grønlandsprogram skal fortsat være det førende forskningsmiljø for arktisk folkesundhed i Grønland og Danmark. Under hensyntagen til grønlandske ønsker om hjemtagning af rådgivning og forskningsopgaver skal der opbygges en partnerskabsmodel med et styrket forskningsmiljø i Nuuk. Planer for De konkrete planer for de næste ti år er fagligt centrerede om befolkningsundersøgelserne, herunder specielt socialepidemiologi og studier af diabetes og hjertekarsygdom. Der er sikret basisfinansiering til og med 2009, og i denne periode vil ressourcerne blive brugt til at gennemføre dataindsamlingen til den igangværende befolkningsundersøgelse, skrive en rapport om udviklingen fra 1993 til nu samt påbegynde den videnskabelige analyse af data fra den igangværende befolkningsundersøgelse. Fra 2010 bliver det næste trin den videnskabelige analyse af data og skrivning af artikler og senere en genundersøgelse af deltagerne i de tidligere befolkningsundersøgelser samt opfølgning i registre (dødsårsagsregisteret og landspatientregisteret). Den forventede etablering af et grønlandsk folkesundhedsprogram giver mulighed for en videnskabelig evaluering af indsatserne. Vi følger derfor tæt med i programmets tilblivelse. På børneområdet vil deltagerne i børnekohorten (Ivaaq) blive fulgt op i det omfang, de finansielle og personalemæssige ressourcer tillader det. Samarbejdet med Grønlands Hjemmestyre, herunder specielt Direktoratet for sundhed, fastholdes og udbygges som centerets livline og legitimering over for det grønlandske samfund. Centerets tilbud til Hjemmestyret er høj videnskabelig kvalitet, stabilitet og faglig bredde inden for folkesundhedsområdet. Internationalt vedligeholdes det eksisterende samarbejde med forskningsmiljøer i Alaska og Canada, og samarbejdet med samisk helseforskning udbygges. Der skal fastlægges en langsigtet strategi for den folkesundhedsrelaterede epidemiologiske grønlandsforskning. Udgangspunktet er, at grønlandsforskningen i stort omfang har været finansieret af projektmidler, der er skaffet via Grønlands Hjemmestyre, at der er et politisk ønske om at hjemtage rådgivning og forskning på området, og at der ikke 27 27

30 p.t. er et forskningsmiljø i Grønland, der kan overtage opgaverne. Desuden er udsigten til at etablere et stabilt og forskningskompetent miljø i Grønland begrænsede. Ved udarbejdelse af strategier skal de særlige forhold i de arktiske områder tages i betragtning. 28

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

VM 2006/23. Redegørelse om Folkesundhedsprogrammet. VM 2006/23 Peqqip j.nr. 45.47.15

VM 2006/23. Redegørelse om Folkesundhedsprogrammet. VM 2006/23 Peqqip j.nr. 45.47.15 VM 2006/23 Redegørelse om Folkesundhedsprogrammet VM 2006/23 Peqqip j.nr. 45.47.15 Indledning...3 1. Resume...4 2. Baggrunden for Folkesundhedsprogrammet...5 Et fælles ansvar...6 En demokratisk proces...7

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Ingen børn skal vokse op i fattigdom

Ingen børn skal vokse op i fattigdom De præsenterede resultater er baseret på rapporten: forkortet version Ingen børn skal vokse op i fattigdom Fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland Udarbejdet af Cecilia Petrine Pedersen Stine

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland

Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland MIPI Videnscenter om børn og unge Paarisa Folkesundhedsafdelingen Statens Institut for Folkesundhed Cecilia Petrine Pedersen Inger Dahl-Petersen

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2005-2007

Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2005-2007 Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2005-2007 Levevilkår, livsstil og helbred Redigeret af Peter Bjerregaard Inger Katrine Dahl-Petersen SIF s Grønlandsskrifter nr. 18 Befolkningsundersøgelsen i Grønland

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Syddansk Universitet. Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2005-2007 Bjerregaard, Peter; Dahl-Petersen, Inger Katrine. Publication date: 2008

Syddansk Universitet. Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2005-2007 Bjerregaard, Peter; Dahl-Petersen, Inger Katrine. Publication date: 2008 Syddansk Universitet Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2005-2007 Bjerregaard, Peter; Dahl-Petersen, Inger Katrine Publication date: 2008 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Analyseklare datamaterialer i DDA Sundhed

Analyseklare datamaterialer i DDA Sundhed Analyseklare datamaterialer i Sundhed Listen viser datamaterialer, der er fuldt kontrollerede, og som både teknisk og indholdsmæssigt er fuldt tilgængelige for nye analyser, dvs. de er fuldt analyseklare.

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987 Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Mette

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Sygdom og sundhedsvæsen

Sygdom og sundhedsvæsen Sygdom og sundhedsvæsen Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2005-2009 Redigeret af: Anni Brit Sternhagen Nielsen Peter Bjerregaard SIF s Grønlandsskrifter nr. 21 Sygdom og sundhedsvæsen Befolkningsundersøgelsen

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Notat om unge med god trivsel

Notat om unge med god trivsel Notat om unge med god trivsel MIPI - Videnscenter om børn og unge Paarisa - Folkesundhedsafdelingen Statens Institut for Folkesundhed Inger Dahl-Petersen Cecilia Petrine Pedersen Peter Bjerregaard Indholdfortegnelse

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

Social ulighed i helbred & beskæftigelse Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Der afholdes ordinær generalforsamling og medlemsmøde. 17.00-17.45 Generalforsamling (separat program) + kaffe

Der afholdes ordinær generalforsamling og medlemsmøde. 17.00-17.45 Generalforsamling (separat program) + kaffe Der afholdes ordinær generalforsamling og medlemsmøde Mandag den 19. maj 2014, kl. 17.00 19.00 efterfulgt af sandwiches Statens Institut for Folkesundhed, Øster Farimagsgade 5A, 1353 København K, Store

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere