Professoratet i ARKTISK SUNDHED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Professoratet i ARKTISK SUNDHED 1996-2006"

Transkript

1 Professoratet i ARKTISK SUNDHED

2 Professoratet i ARKTISK SUNDHED

3 Professoratet i Arktisk Sundhed Peter Bjerregaard (red.) 1

4 Professoratet i Arktisk Sundhed Peter Bjerregaard (red.) Copyright Statens Institut for Folkesundhed, København 2006 Uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes tilsendt. Omslag: Kailow Graphic A/S Forside foto: Carsten Egevang Tryk: Kailow Graphic A/S Oplag: 300 eks. Publikationen kan fås ved henvendelse til: Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5A, København K Telefon: Telefax: ISBN-10: ISBN-13: ISSN:

5 Forord Søren Rendal Siden Hjemmestyret overtog ansvaret for Sundhedsvæsenet i 1992, har det været målet løbende at monitorere sundhedstilstanden, ligesom det gennem alle årene har været højt prioriteret at definere de langsigtede sundhedspolitiske målsætninger og at prioritere de sundhedsfaglige indsatsområder med udgangspunkt i valide sundhedsvidenskabelige data. På baggrund heraf etablerede Hjemmestyrets Sundhedsdirektorat allerede fra starten et tæt samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed. Dette samarbejde resulterede i 1995 i oprettelsen af et femårigt professorat i arktisk samfundsmedicinsk forskning finansieret af Karen Elise Jensens Fond. Ved udløbet af femårsperioden overtog Direktoratet finansieringen af professoratet, som nu er blevet indarbejdet i Direktoratets struktur. Professoratet har gennem årene bidraget i betydelig grad til at styrke den videnskabelige baggrund for Direktoratets og sundhedsvæsenets arbejde, ikke mindst i forbindelse med udviklingen af det grønlandske folkesundhedsprogram. Det største aktuelle samarbejdsprojekt er en befolkningsundersøgelse i Grønland. Der bliver indsamlet data i Direktoratet finansierer selv en del af projektet, men den største bidragsyder er Karen Elise Jensens Fond. Når vi ser tilbage på de ti år, som professoratet i arktisk sundhed har eksisteret, og de endnu flere år, hvor vi har samarbejdet med Statens Institut for Folkesundhed, er det med stor glæde og tilfredshed. Jeg synes, at samarbejdet har været kendetegnet ved stor ligeværdighed mellem parterne og ved en god vægtning mellem anvendt og mere grundlæggende forskning. Direktoratet for Sundhed ser frem til et fortsat godt og tæt samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed omkring øget vidensoverførsel til det grønlandske sundhedsvæsen og ønsker professoratet i arktisk sundhed et stort tillykke i anledning af 10 års jubilæet. Direktør Søren Rendal Direktoratet for Sundhed, Grønlands Hjemmestyre Oktober

6 Forord Finn Kamper-Jørgensen Professoratet i Arktisk Sundhed blev etableret i 1996 som et femårigt forskningsrådsprofessorat i samarbejde mellem Grønlands Hjemmestyre og Statens Institut for Folkesundhed og finansieret af Karen Elise Jensens fond. Finansieringen blev senere overtaget af Direktoratet for Sundhed, men professoratet er stadig placeret på Statens Institut for Folkesundhed. I forbindelse med professoratets 10 års jubilæum har vi ønsket at præsentere vores forskning for en bredere kreds og krydret med foto fra de ti år. Jeg har fulgt udviklingen på tæt hold igennem alle årene og har sammen med forskningsleder Mette Madsen bidraget til forankringen af arktisk sundhedsforskning ved instituttet. SIFs bestyrelse og ikke mindst bestyrelsesformanden prof. Jørn Olsen har helhjertet bakket op om udviklingen. Der har på en række områder været gode synergier mellem SIFs arbejde i Danmark og Grønland, for eksempel ved planlægning og gennemførelse af befolkningsundersøgelser og de forskningsbaserede bidrag til, at Danmark og Grønland har kunnet udarbejde folkesundhedsrapporter og folkesundhedspolitik. Det er fortsat vigtigt at professoratet er indlejret i et bredere forskningsmiljø, der bedriver sektorforskning. Formidling og anvendelse af den forskningsbaserede viden har været et vigtigt element ved professoratets indsats i Grønland. Der er oparbejdet en god tradition for samspillet forskning, fagfolk, administration og politikere. Megen ny viden er etableret gennem forskningsprofessoratets 10-årige periode og i en globaliseret verden er arktisk sundhedsforskning blevet gjort internationalt synlig. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke de mange mennesker, der gennem årene har bidraget til at gøre grønlandsforskningen på SIF til et fremtrædende, arktisk forskningsmiljø. Det gælder personale, samarbejdspartnere, finansieringskilder og deltagerne i vores befolkningsundersøgelser. Nogle har bidraget til dette skrift, andre er omtalt, og resten skal blot vide, at vi er taknemmelige for deres interesse og vilje til at opbygge og fastholde dette vigtige forskningsområde Direktør Finn Kamper-Jørgensen Statens Institut for Folkesundhed Oktober

7 Personalet ved Center for Sundhedsforskning i Grønland Peter Bjerregaard Professor, dr.med. Leder af Center for Sundhedsforskning i Grønland Marit Eika Jørgensen Læge, ph.d. Gæsteforsker Tine Curtis Mag.art. (kultursociologi), ph.d. Seniorforsker Nina Martinsen Cand.scient.san.publ. (folkesundhedsvidenskab) Forskningsassistent, ph.d.-studerende Inger Dahl-Petersen Cand.scient.san.publ. (folkesundhedsvidenskab) Forskningsassistent Ingelise Olesen Jordemoder Forskningsmedarbejder Maja Lis Halkjær Laborant Cecilia Petrine Pedersen Bach.scient.san.publ. (folkesundhedsvidenskab) Forskningsmedarbejder Flemming Heinrich Fiskeskipper Projektmedarbejder Susanne Brenaa Reimann Sekretær Astrid L. Holm Majken S. Nielsen Bach.scient.san.publ. Studentermedhjælpere Ole Schnor Cand.adm.pol. Datamanager 5 5

8 6

9 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Personalet ved Center for Sundhedsforskning i Grønland Grønlandsforskning på Statens Institut for Folkesundhed Forskningsområder Strategi og planer Artikler Ulighed i Sundhed, Peter Bjerregaard Hvorfor spise grønlandsk mad? Tine Curtis og Tine Pars Diabetes, det metaboliske syndrom og hjertekarsygdom hos Grønlændere, Marit Eika Jørgensen Forskning om psykiske lidelser i Grønland set i relation til professoratet i Grønlandsmedicin, Inge Lynge Fedmeforskning i Grønland, Nina Martinsen Børn i Grønland, Birgit V.L. Niclasen Undersøgelse af trivsel blandt de ældste skoleelever i Grønland, Cecilia P. Pedersen Publikationer Bilag 1. Ansatte Bilag 2. SIFs Grønlandsskrifter

10 8

11 1 Grønlandsforskning på Statens Institut for Folkesundhed Det nuværende Statens Institut for Folkesundhed (SIF) blev oprettet i 1950 som Dansk Tuberkulose Index, og der var naturligvis grønlandsrelateret tuberkuloseforskning på instituttet. Denne beretning handler dog kun om den grønlandsforskning, der startede midt i 1980 erne med etableringen af det grønlandske dødsårsagsregister. I 1991 blev der forsvaret en disputats med udgang i analyser af dødsårsagsregisteret, og SIF s samarbejde med Grønlands Hjemmestyres Direktorat for Sundhed tog sin begyndelse. Det første forskningsprojekt i dette samarbejde handlede om børnedødelighed og havde en stor komponent af sundhedstjenesteforskning. Det næste, store projekt var den grønlandske sundhedsprofil, der for alvor befæstede samarbejdet og satte SIF på grønlandskortet. Siden 1992 har der været mindst én fuldtidsforsker beskæftiget med grønlandsforskning, i 1995 etablerede instituttet, der dengang hed DIKE (Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi) en Afdeling for Grønlandsforskning og blev et forskningsprofessorat i arktisk medicin med særlig henblik på sam- Distriktslægen i Upernavik på vej til Kullorsuaq i

12 fundsmedicin i Grønland etableret på DIKE finansieret af Karen Elise Jensens Fond med Direktoratet for Sundhed som formidler. Som professor blev ansat dr. med. Peter Bjerregaard, der havde en baggrund som distriktslæge i Upernavik , og som var den, der havde opbygget grønlandsforskningen på DIKE. Det vil føre for vidt at gå i detaljer med de mange strukturelle ændringer, grønlandsforskningen har været igennem. Det skal blot nævnes, at vi siden 1993 har heddet henholdsvis Sektion for Grønlandsforskning, Afdeling for Grønlandsforskning, professoratet i Arktisk Sundhed, SIF s forskningsprogram for Sundhed i Grønland og Center for Sundhedsforskning i Grønland, og at vi desuden har været integreret i Direktoratet for Sundhed som en del af Folkesundhedsafdelingen og senere det faglige sekretariat. Forskningsprogrammet har overvejende været eksternt finansieret. En lang række offentlige og private fonde har i årene bidraget med i alt ca. 25 mill. kroner, Direktoratet for Sundhed med 5 mill. kr. og SIF med 2 mill. kr. For årene er der bevilget ca. 22 mill. kr., heraf 16 mill. kr. fondsmidler. Center for Sundhedsforskning i Grønland har haft mange adresser i løbet af sin korte eksistens. Først tre forskellige i Svanemøllevej-kvarteret og siden december 2004 på det gamle Kommunehospital på Øster Farimagsgade i centrum af København. Overalt har der været højt til loftet. Desuden har vi siden 1995 haft lokaler på Grønlands Naturinstitut i Nuuk. Milepæle for grønlandsforskningen på SIF 1985 Etablering af dødsårsagsregister 1993 Sektion for Grønlandsforskning befolkningsundersøgelse (Sundhedsprofil for Grønland) 1995 Afdeling for Grønlandsforskning Lokalafdeling i Nuuk 1996 Professoratet etableret Bevilling fra forskningsrådenes polarforskningsprogram befolkningsundersøgelse (B99) 2002 Sektorforskningsprofessorat finansieret af Grønlands Hjemmestyre 2004 Flytning til Kommunehospitalet 3. befolkningsundersøgelse (Inuit Cohort Study) Bevillinger fra Karen Elise Jensens fond og andre fonde sikrer forskningen indtil

13 2 Forskningsområder I de ti år, der er gået siden etableringen af professoratet og Afdelingen for Grønlandsforskning, har der været gennemført forskning inden for mange forskellige emner med hovedvægt på epidemiologi og - i mindre grad - kvalitativ forskning. I litteraturlisten findes de videnskabelige artikler, bøger og rapporter, der er det synlige resultat af forskningen. Det er straks mindre håndgribeligt at vurdere, hvad professoratet har betydet for folkesundhedheden og sundhedsarbejdet i Grønland. En kort oversigt over de områder, hvor professoratet har gjort en forskel, kunne være at: Resultaternes fra befolkningsundersøgelserne har haft god gennemslagskraft på det administrative og politiske plan; Dokumentation og analyser af især diabetes, rygning, børnedødelighed, selvmordsadfærd og seksuelle overgreb har været medvirkende til at sætte disse vigtige sundhedsproblemer på den politiske dagsorden; Folkesundhedsprogrammet i vid udstrækning bygger på resultaterne af grønlandsprogrammets undersøgelser; og at vi jævnligt har haft lejlighed til at fremlægge og diskutere vores forskningsresultater med Landsstyret, Landsstyremedlemmet for Sundhed, sundhedsvæsenets ledelse og sundhedsvæsenets personale. Sundhedsprofiler: Sundhed og sociale forhold Hovedhjørnestenen i grønlandsforskningen på SIF er de tilbagevendende befolkningsundersøgelser. Befolkningsundersøgelserne har et dobbelt sigte: at kortlægge befolkningens sundhed sammenholdt med sociale forhold og at undersøge forekomst af og årsager til diabetes og hjertekarsygdom. Kun ca. 18% af de mennesker i Grønland, der i en 14 dages periode har haft gener eller symptomer på sygdom, henvender sig til sundhedsvæsenet. Der er altså en meget stor "skjult" sygelighed, som man kun kan få oplysninger om ved at spørge et udsnit af befolkningen. Betydningen af sociale forhold for sundhed og sygelighed undersøges også bedst ved interview med såvel raske som syge mennesker. Det samme gælder befolkningens sundhedsvaner f.eks. med hensyn til kost, rygning, alkohol og fysisk aktivitet. Endelig kan et begreb som selvvurderet helbred, der kun i et vist omfang hænger sammen med medicinsk defineret sygdom, i sagens natur kun undersøges ved interview. Statens Institut for Folkesundhed har siden 1987 regelmæssigt gennemført sådanne sundheds- og sygelighedsundersøgelsen i Danmark. I Grønland er der gennemført en lignende landsdækkende Sundhedsprofilundersøgelse i , og en befolkningsundersøgelse fra i udvalgte byer og bygder på Vest

14 Nuværende Landsstyremedlem for Sundhed Asii Chemnitz Narup på kursus for interviewere til den grønlandske sundhedsprofil. Daværende Landsstyremedlem for Sundhed Marianne Jensen holder tale ved indvielsen af professoratet i arktisk medicin. 12

15 Afdeling for Grønlandsforskning i

16 kysten giver mulighed for at observere den tidsmæssige udvikling for nogle enkelte sygdomme og sundhedsvaner. En igangværende opfølgning af den grønlandske Sundhedsprofil indsamler data i Der er udtalt social ulighed i Grønland og også social ulighed i sundhed. Det er dog ikke altid de mindst velhavende, der har det dårligste helbred. Både uddannelse, erhverv, bopæl, velstand og forældrenes forhold er associerede med ulighed i sundhed. Selvmord er et af de helt store folkesundhedsproblemer i Grønland, og grønlandsprogrammet har bidraget med en række epidemiologiske analyser af emnet. Der kan iagttages en stærk stigning i forekomsten af ungdomsselvmord parallelt med moderniseringen, men det er svært at pege på konkrete enkeltelementer af udviklingen som særlig ansvarlige. Epidemiologien har sine begrænsninger, når årsagerne til sundhedsadfærd eller menneskers opfattelse af deres sundhed skal undersøges. Her kommer kvalitative metoder til deres ret, og vi har specielt undersøgt sundheds- og risikoopfattelse med fokusgruppeinterview. Diabetes og hjertekarsygdom Som en af de største grupper af folkesygdomme i Grønland er hjertekarsygdomme og risikofaktorerne for hjertekarsygdom, herunder især diabetes, kost og fysisk aktivitet, et af de primære satsningsområder for SIF s grønlandsforskning. Ifølge dødsårsagsstatistikken skyldes 19% af dødsfald pga. sygdom blandt grønlændere over 45 år hjertesygdom og 12% blodprop i hjernen. Hjertekarsygdom og diabetes i Grønland er endvidere interessante globalt set, fordi der muligvis er en sammenhæng mellem den traditionelle levevis i Grønland - primært den traditionelle kost af fisk og havpattedyr - og en lav forekomst af nogle af disse sygdomme. Med baggrund i en række mere eller mindre veldokumenterede undersøgelser mener mange forskere og klinikere, at n- 3 fedtsyrer ("fiskeolier") reducerer forekomsten af blodprop i hjertet, og flere men ikke alle - interventionsstudier fra lande med et relativt lavt forbrug af fisk synes at bekræfte dette. Det er dog et ubesvaret spørgsmål, om det store forbrug af "fiskeolier" fra havpattedyr i Grønland reelt reducerer forekomsten af blodprop i hjertet, og om det i så fald sker på bekostning af en større forekomst af andre hjertesygdomme og blodprop i hjernen. Studier af risikofaktorer for hjertekarsygdom og diabetes har hele tiden været i fokus. Den første spæde start på en befolkningsundersøgelse var et mindre studie af nogle få hundrede af deltagerne i den grønlandske sundhedsprofil, der i blev undersøgt klinisk og fik taget blodprøver. I årene blev 4190 grønlændere bosat i Grønland og Danmark interviewet om deres helbred, og 2157 blev klinisk undersøgt. I 2005 startede dataindsamlingen til det internationale Inuit Cohort Study. 14

17 Tabel 1. Oversigt over de datamaterialer, der ligger til grund for forskningen. Registerets navn Årstal N (antal deltagere eller registrerede) Dødsårsagsregisteret for Grønland Sygdomsmønsteret i Upernavik Spædbarns- og børnedødelighed i Grønland Cirkumpolart hjertekarstudie Gravide i Diskobugt området Sundhedsprofil for Grønland Risikofaktorer for hjertekarsygdom i Vestgrønland Kostundersøgelse i Diskobugt området Kommunikation mellem læge og patient i det grønlandske sundhedsvæsen Befolkningsundersøgelsen Psykisk helbred i primærsektoren Den grønlandske børnekohorte Unges trivsel Sundhedsprofil for Grønland 2006/ Inuit Cohort Study (2500) Omkring 8000 inuit i Grønland, Canada og Alaska bliver undersøgt efter samme protokol, der bl.a. omfatter interview, kostinterview, måling af blodtryk, højde, vægt, taljeomfang og kropsimpedans, måling af fysisk aktivitet, analyse af blodprøver for glukose, insulin, kolesterol, fedtsyrer, kviksølv mm. og ultralydsundersøgelse af fedt på maven og åreforkalkning i halsens pulsårer. Det grønlandske delprojekt indsamler data i 8 byer og 12 bygder i , og her midt i 2006 er halvdelen af deltagerne undersøgt. Projekterne har dokumenteret en forekomst af diabetes, der er højere end i Danmark, hvilket på baggrund af den meget lave forekomst for blot 35 år siden er overraskende og foruroligende. Det er ligeledes fundet, at forekomsten af iskæmiske forandringer i hjertet (reduceret blodtilførsel til hjertemuskulaturen) er lige så stor som i et sammenligneligt vesteuropæisk studie, og at den postulerede lave dødelighed af hjertekarsygdom blandt inuit hviler på et spinkelt, videnskabeligt grundlag. Nogle risikofaktorer for hjertekarsygdom forekommer mindre hyppigt end i en dansk befolkning; det gælder f.eks. kolesterol og fedt i blodet samt forhøjet blodtryk, mens andre forekommer mere hyppigt, for eksempel overvægt blandt kvinder, diabetes og rygning. Den tidsmæssige udvikling i fo

18 Forskere i Grønland må være indstillet på at vejret ofte ændrer på planlægningen. Her får tre danske forskere tiden til at gå under en snestorm i Sisimiut. Første trin i befolkningsundersøgelserne er at kontakte personerne i stikprøven. 16

19 Befolkningsundersøgelserne gennemføres med skib i bygderne. Foruden interview omfatter befolkningsundersøgelserne blodprøver 17 17

20 rekomsten af risikofaktorer er endnu ikke velbeskrevet, men f.eks. stiger andelen af overvægtige, mens andelen af rygere aftager. Det har også vist sig, at for ethvert niveau af overvægt målt ved body mass index (BMI) er grønlænderes risikofaktorer for hjertekarsygdom lavere end danskeres de kan altså bedre tåle at have høj BMI. Kost og miljø Undersøgelser af den grønlandske kost, der er karakteriseret ved et stort indhold af kød og fedt fra marine pattedyr, fugle og fisk, er en af hjørnestenene for studier af hjertekarsygdom og diabetes. Koststudierne leder direkte over i miljømedicin, da de største miljømedicinske problemstillinger i Grønland ligger i forureningen af den traditionelle, marine kost med tungmetaller og persistente organiske forureningsstoffer (POP'er). SIF s grønlandsprogram har siden 1994 deltaget i det internationale arktiske miljøprogram AMAP (Arctic Monitoring and Assessment Programme) under Arktisk Råd som repræsentant for Grønland i Human Health Assessment Group, og har været med i en arbejdsgruppe om Arctic Climate Impact Assessment. SIF s forskning gennemføres i vidt omfang i samarbejde med miljømedicinske forskningsmiljøer i ind- og udland, herunder bl.a. Center for Arktisk Miljømedicin ved Aarhus Universitet og Santé Québec i Canada, og i relation til AMAP. En analyse af data om kviksølv og fødselsvægt viste, at der ikke som tidligere publiceret kan påvises nogen negativ sammenhæng mellem indholdet af kviksølv i blodet hos gravide og deres børns fødselsvægt. Derimod var der som forventet en klar sammenhæng mellem fødselsvægt og rygning. Børn af rygere vejede i gennemsnit 315 g mindre end børn af ikke-rygere. De senere miljømedicinske undersøgelser har fortrinsvis handlet om at dokumentere de meget høje koncentrationer af forureningsstoffer og sammenholde dem med kosten. Det er således vist, at vestgrønlændere har dobbelt så meget PCB i blodet som canadiske inuit og 25 gange så meget som en kontrolgruppe fra det sydlige Canada. Koncentrationen af kviksølv og POP i blodet hænger tæt sammen med forbruget af traditionel kost og koncentrationen af bly med forbruget af fuglevildt. Der er i vore data (endnu) ikke påvist nogen sammenhæng mellem forurening og sygdom, men der er igangværende analyser af den mulige sammenhæng mellem kviksølv og hjertekarsygdom og mellem POP og parkinsons syge. Den grønlandske børnekohorte startede som en miljømedicinsk undersøgelse, men har fået et bredere sigte. Der er i årene rekrutteret ca. 400 gravide kvinder til undersøgelsen, og disse samt deres børn er undersøgt ved flere lejligheder. Der er taget blodprøver, som er analyseret for bl.a. tungmetaller og POP'er, og interviewene af de gravide har haft fokus på faktorer af betydning for barnets udvikling, herunder mode- 18

21 rens helbred, forhold i hjemmet og moderens brug af alkohol og tobak. Det igangværende Inuit Cohort Study vil med et detaljeret kostinterview, biomarkører for kost og forurening, veldefinerede confoundere og gode effektmål kunne bidrage væsentligt til vores viden om kost, forurening, diabetes og hjertekarsygdom. Sundhedsvæsen og sundhedsfremme Sundhedsvæsenet i Grønland står over for store udfordringer. I den vestlige verden gør den tiltagende specialisering af den medicinske viden det nødvendigt for at bevare en tilstrækkelig standard at samle diagnostik og behandling af de fleste sygdomme på hospitaler med befolkningsunderlag, der er betydeligt større end den samlede befolkning i hele Grønland. Der er derfor mange opgaver, de små sygehuse i Grønland ikke kan løfte - men de er nødvendige på grund af den spredte bebyggelse og de vanskelige trafikale forhold. Både for at vurdere kvaliteten af forebyggelse og behandling på sygehusene og for at evaluere eventuelle ændringer i struktur og behandlingsprincipper er sundhedstjenesteforskning uundværlig. Denne type forskning må gennemføres i en hårfin balance mellem forskningens uafhængighed og hensyntagen til sundhedsvæsenets ansatte, der kan opfatte forskningen som en uønsket kiggen over skulderen. Sundhedstjenesteforskningen har været et mindre, men gennemgående tema i grønlandsprogrammets forskning. En rapport fra Sundhedsprofilen beskrev befolkningens brug af sundhedsvæsenet, deres tilfredshed og ønsker. Et af de forhold, der kom frem, var problemer i relation til brug af tolke i sundhedsvæsenet. Dette blev udgangspunktet for et ph.d. studie, hvor den tolkede konsultation blev analyseret med kvalitative metoder. En senere undersøgelse handlede om forekomsten af psykiske lidelser, hvordan de præsenteres, og i hvilket omfang de diagnosticeres og behandles i den primære sundhedstjeneste. I et land med så spredt bebyggelse og så store trafikale problemer som Grønland er det naturligt i vidt omfang at satse på forebyggelse som et vigtigt supplement til behandling af sygdom. Forebyggelse omfatter i Grønland først og fremmest individorienterede tiltag i sundhedsvæsenet (graviditetsundersøgelser, forebyggende børneundersøgelser og vaccination) samt almen oplysning og kampagneagtige tiltag mod f.eks. kønssygdomme, uønskede graviditeter og dårlig tandhygiejne. SIF s grønlandsprogram har sammen med Grønlands Hjemmestyre gennemført et lokalsamfundsprojekt (i Qasigiannguit) med fokus på tilrettelæggelse og evaluering af lokale forebyggende indsatser. Programmet har endvidere haft en central position i opbygningen af Grønlands nye folkesundhedsprogram

22 - og ultralyd. Undersøgelsesholdet i Qeqertaq i

23 Indsamling af data til Inuit Cohort Study i Nunavik, Canada. Opslag om lokalsamfundsprojekt i Qasigiannguit studeres med interesse

24 Andre emner I henhold til stillingsbeskrivelsen for professoratet i arktisk sundhed er professoren forpligtet til at konsolidere forskningen i de store sundhedsproblemer i Grønland. Et lille forskningscenter som Center for Sundhedsforskning i Grønland kan i sagens natur ikke forske i alle store sundhedsproblemer i Grønland, men af og til dukker der problemstillinger op uden for de ovenfor beskrevne emner, som forskningscenteret af den ene eller anden grund engagerer sig i. Det har bl.a. drejet sig om forskellige analyser af dødelighed og studier af vigtige samfundsmedicinske problemer som aborter, vold, alkohol og unges trivsel. Udredningsopgaver Grønlandsprogrammet gennemfører udredningsopgaver for Direktoratet for Sundhed og rådgiver i forbindelse med faglige problemstillinger. I 2004 blev der udarbejdet en rapport om folkesundhed i Grønland som et basisdokument for Hjemmestyrets arbejde med etablering af et grønlandsk folkesundhedsprogram. I rapporten er en stor del af den tilgængelige viden om sundhedstilstanden i Grønland beskrevet i et sprog, der kan læses af ikke-fagfolk. I 2002 blev der gennemført en udredning af alkoholbehandlingen på Qaqiffiit, der med støtte fra Hjemmestyret drives efter Minnesota principperne. Formidling, netværk, undervisning, samarbejde Tre af centerets forskere har opnået ph.d. graden, Tine Pars i 2000 (Forbruget af traditionelle grønlandske fødevarer i Vestgrønland), Tine Curtis i 2001 (Kommunikation mellem læge og patient i Grønland - en kvalitativ undersøgelse af interaktionen mellem parterne i den tolkede konsultationssamtale) og Marit E. Jørgensen i 2004 (Diabetes og kardiovaskulær risiko blandt grønlandske inuit). I 2006 er endnu en ansat igang med et ph.d.-forløb (Nina Martinsen: Obesity: Health Risk and Body Image in Greenland Inuit), og der vil i 2007 blive opslået et ph.d. stipendium om ludomani. Centeret har afholdt forskningskursus på Center for Sundhedsuddannelser i Nuuk (PI) og har deltaget i anden undervisning på PI. Vi har desuden haft adskillige folkesundhedsvidenskabsstuderende, læger, medicinstuderende og andre studerende tilknyttet afdelingen i kortere eller længere perioder i forbindelse med specialeskrivning o.l. Centeret har haft stor tilknytning til nationale og internationale samarbejdsorganisationer inden for arktisk sundhed. Professor Peter Bjerregaard har således i længere perioder været præsident/formand/næstformand for Grønlandsmedicinsk Selskab, NoSAMF (Nordisk Samarbejdskomité for Arktisk Medicinsk Forskning), NSAM (Nordisk Selskab for Arktisk Medicin) og IUCH (International Union for Circumpolar Health). 22

25 Centeret er for øjeblikket repræsenteret i bestyrelsen for Grønlandsmedicinsk Selskab, i International Network for Circumpolar Health Research, i Grønlands Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, i AMAP og er medlem af International Association of Circumpolar Health Publishers, der udgiver International Journal of Circumpolar Health. Peter Bjerregaard er desuden videnskabelig redaktør af dette tidsskrift. Vi samarbejder med adskillige forskningsmiljøer især i Canada og Alaska om arktisk medicinske problemstillinger og har et cirkumpolart samarbejde på det miljømedicinske område

26 Indsamling af data i Savoonga, Alaska. Bedømmere og vejledere ved Tine Pars ph.d.-forsvar. 24

27 Indledningspanelet ved den første Nuna Med konference i Møde i International Network for Circumpolar Health Research i

28 Nordisk Samarbejdskomité for Arktisk Medicinsk Forskning

29 3 Strategi og planer Mål og strategi Den overordnede faglige strategi for grønlandsforskningen på SIF er at gennemføre studier af samfundsudviklingens betydning for sundhed og sygelighed i Grønland. Forebyggelsesforskning vil blive styrket i relation til Folkesundhedsprogrammet. Sektorforskningsaspektet vil fortsat blive prioriteret højt, og samarbejdet med Hjemmestyret og det grønlandske sundhedsvæsen udbygges til stadighed. SIF s Grønlandsprogram skal fortsat være det førende forskningsmiljø for arktisk folkesundhed i Grønland og Danmark. Under hensyntagen til grønlandske ønsker om hjemtagning af rådgivning og forskningsopgaver skal der opbygges en partnerskabsmodel med et styrket forskningsmiljø i Nuuk. Planer for De konkrete planer for de næste ti år er fagligt centrerede om befolkningsundersøgelserne, herunder specielt socialepidemiologi og studier af diabetes og hjertekarsygdom. Der er sikret basisfinansiering til og med 2009, og i denne periode vil ressourcerne blive brugt til at gennemføre dataindsamlingen til den igangværende befolkningsundersøgelse, skrive en rapport om udviklingen fra 1993 til nu samt påbegynde den videnskabelige analyse af data fra den igangværende befolkningsundersøgelse. Fra 2010 bliver det næste trin den videnskabelige analyse af data og skrivning af artikler og senere en genundersøgelse af deltagerne i de tidligere befolkningsundersøgelser samt opfølgning i registre (dødsårsagsregisteret og landspatientregisteret). Den forventede etablering af et grønlandsk folkesundhedsprogram giver mulighed for en videnskabelig evaluering af indsatserne. Vi følger derfor tæt med i programmets tilblivelse. På børneområdet vil deltagerne i børnekohorten (Ivaaq) blive fulgt op i det omfang, de finansielle og personalemæssige ressourcer tillader det. Samarbejdet med Grønlands Hjemmestyre, herunder specielt Direktoratet for sundhed, fastholdes og udbygges som centerets livline og legitimering over for det grønlandske samfund. Centerets tilbud til Hjemmestyret er høj videnskabelig kvalitet, stabilitet og faglig bredde inden for folkesundhedsområdet. Internationalt vedligeholdes det eksisterende samarbejde med forskningsmiljøer i Alaska og Canada, og samarbejdet med samisk helseforskning udbygges. Der skal fastlægges en langsigtet strategi for den folkesundhedsrelaterede epidemiologiske grønlandsforskning. Udgangspunktet er, at grønlandsforskningen i stort omfang har været finansieret af projektmidler, der er skaffet via Grønlands Hjemmestyre, at der er et politisk ønske om at hjemtage rådgivning og forskning på området, og at der ikke 27 27

30 p.t. er et forskningsmiljø i Grønland, der kan overtage opgaverne. Desuden er udsigten til at etablere et stabilt og forskningskompetent miljø i Grønland begrænsede. Ved udarbejdelse af strategier skal de særlige forhold i de arktiske områder tages i betragtning. 28

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning

Læs mere

Bilag 1. Datagrundlag og metoder

Bilag 1. Datagrundlag og metoder Bilag 1. Datagrundlag og metoder Datagrundlag Dødsårsagsregisteret Registeret omfatter alle dødsfald blandt personer med folkeregisteradresse i Grønland, uanset hvor dødsfaldet finder sted. Børn, der fødes

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

2. Hvordan måler man folkesundhed

2. Hvordan måler man folkesundhed 2. Hvordan måler man folkesundhed Folkesundhed måles sædvanligvis ved forekomsten af sygdom eller død. Det kan synes som et paradoks, men mens der er en lang tradition for at registrere dødsfald, indlæggelser

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Selvmord og selvmordstanker i Grønland

Selvmord og selvmordstanker i Grønland Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed 1964-2016 Oplæg i Sundhedsudvalget, Region Hovedstaden

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Findes der social ulighed i rehabilitering? Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

7. Særlige grupper. Gravide

7. Særlige grupper. Gravide 7. Særlige grupper Der er mange grupper i befolkningen, der kan betegnes som særligt sårbare, enten på grund af alder (børn, unge, ældre), særlige biologiske omstændigheder (gravide), sygdom (psykisk syge,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

statens institut for folkesundhed

statens institut for folkesundhed statens institut for folkesundhed arbejdsplan 2003 2003 statens institut for folkesundhed arbejdsplan 2003 2003 Arbejdsplan 2003 Statens Institut for Folkesundhed, København, juni 2003 Tryk: Nørrebros

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme?

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? En artikel fra KRITISK DEBAT Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? Skrevet af: Signild Vallgårda Offentliggjort: 29. oktober 2009 Regeringens Forebyggelseskommission, som kom med sin rapport

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen Hvad skal der ske fremover? Det næste der skal ske med 50+ i Europa, er at tidligere interviewede personers livshistorie skal tilføjes den

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Af Maria Kristiansen Cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Grønlands Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd

Grønlands Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd Grønlands Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd Rådets formål er: At diskutere generelle aspekter for forskning om Grønlandske sundhedsforhold; At forelægge en prioritering af sundhedsvidenskabelig forskning

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Christina Viskum Lytken Larsen Forsker, Ph.d. Center for Sundhedsforskning i Grønland E-mail: cll@si-folkesundhed.dk SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Vigtige pointer fra professoren En global udfordring I London

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

8. Ulighed i sundhed. Socioøkonomiske forskelle: Uddannelse, erhverv og indkomst

8. Ulighed i sundhed. Socioøkonomiske forskelle: Uddannelse, erhverv og indkomst 8. Ulighed i sundhed Sociale forskelle i helbred kendes fra alle dele af verden, og der er en stor mængde litteratur om forskelle på alt lige fra børnedødelighed, cancer og hjertekarsygdom til selvvurderet

Læs mere

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Kapitel 7. Tuberkulose

Kapitel 7. Tuberkulose Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Folkesundhed i et børneperspektiv. Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed

Folkesundhed i et børneperspektiv. Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed Folkesundhed i et børneperspektiv Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed Folkesundhed i et børneperspektiv 1. Børn i internationale folkesundhedsprogrammer 2. Børns verden 3. Kort

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen 9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Samordningsudvalgsmøde Hillerød 20. februar 2009 Helle Hilding-Nørkjær, projektleder, cand.polyt.,

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland

Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland MIPI Videnscenter om børn og unge Paarisa Folkesundhedsafdelingen Statens Institut for Folkesundhed Cecilia Petrine Pedersen Inger Dahl-Petersen

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Ingelise Andersen Lektor, PhD Institut for Folkesundhedsvidenskab Ulighed i sundhed globalt, nationalt og lokalt Er det overhovedet muligt

Læs mere