Dampmaskinen og James Watt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dampmaskinen og James Watt"

Transkript

1 1 Dampmaskinen og James Watt grundlaget for den industrielle revolution Af Louis Nielsen, Lektor ved Herlufsholm Dampmaskinens tidsalder. Varmekraft-maskiner. Hvad er varme? Ideen, konstruktionen, videreudviklingen og anvendelsen af dampmaskinen var forudsætningen for den såkaldte industrielle revolution, der førte til en helt ny samfundsstruktur. I dampmaskinens tidsalder gik man fra naturaløkonomi til verdensøkonomi og fabrikker der massefabrikerede produkter blev etableret. Den tekniske udvikling af de forskellige typer af varmekraft-maskiner foregik uden at man havde en detaljeret forståelse af fænomenet varme. To tidlige teorier om varme var den såkaldte flogistonteori, der første gang blev fremsat i 1667 og caloric-teorien, der blev fremsat omkring Grundlaget for begge teorier er eksistensen af et varmestof, der under bestemte forhold kan afgives eller optages af forskellige stoffer. Dampkraft før James Watt Allerede i oldtiden var man bekendt med, at en gas under visse omstændigheder kan yde et tryk. o. 100 fvt.: Grækeren Heron (o.10-o.75) fra Alexandria konstruerede den såkaldte æolipil (gr: æolios: Vindens gud). Denne består af en hul kugle med to vinkelbøjede rør og en horisontal aksel. Kuglen er placeret over et fyrfad, hvor der kan tændes et lille bål. Hvis man fylder æolipilen med lidt vand og bringer det i kog, så der strømmer damp ud af de bøjede rør, så sættes kuglen i rotation. Den naturlov der her praktiseres er Aktion-Reaktions-loven, der blev formuleret af Isaac Newton omtrent 1600 år senere, og som i dag kaldes Newtons 3. lov. Heron fra Alexandria. Heron er bl.a. kendt for Herons formel til beregning af en trekants areal ved hjælp af trekantens sidelængder

2 2 Herons æolipil Roterende dampkugle 1601: Giambattista della Porta ( ) opdagede, at man kunne hæve vand op i en beholder, hvis man først fyldte den med damp, der efterfølgende blev fortættet. 1629: Italieneren Giovanni Branca ( ) opfinder damphjuls-maskinen, hvor et hjul sættes i rotation ved hjælp af damp, der strømmer ud af et fastsiddende rør. 1630: David Ramsay tager patent på en ildmaskine, der kunne løfte vand op fra dybe mineskakter. 1643: Den italienske matematiker og fysiker Evangelista Torricelli ( ) opfinder kviksølvbarometret til måling af lufttryk. Torricelli påviser, at atmosfæren udøver et tryk på jordens overflade, og han viste at luftens tryk aftager med højden. 1649: Den tyske fysiker Otto von Guericke ( ) opfinder luftpumpen, der kan suge luft ud af en beholder, således at et vakuum kan etableres. 1659: Robert Thornton udfører forsøg med væskers sugehøjder. 1667: Den tyske professor i medicin Johann Joachim Becher ( ) fremsætter i bogen Physica Subterranea en teori om eksistensen af et varme-stof, som han kaldte terra pinguis (Latin: terra pinguis : fedt-jord ). 1674: Den franske fysiker Denis Papin ( ), der var elev af den hollandske matematiker og fysiker Christian Huygens udvikler en forbedret luftpumpe. 1680: Papin opfinder trykkogeren. 1690: Papin konstruerer en dampmaskine, hvor dampkedel, cylinder og dampkondensator er samlet i en enhed.

3 3 Denis Papin ( ) 1698: Den engelske ingeniør Thomas Savery ( ) tager patent på en maskine, der kan pumpe vand op fra miner. Thomas Savery ( ) 1702: Savery får finansiel støtte til at opføre en fabrik i London, der skal fremstille saverys pumper. 1705: Englænderen Thomas Newcomen ( ) konstruerer en såkaldt atmosfærisk dampmaskine, hvor dampen produceres i en kedel uden for cylinderen.

4 4 Thomas Newcomen ( ) Newcomes dampdrevne pumpemaskine 1707: Denis Papin udfører forsøg med et dampdrevet skib. 1697: Den tyske kemiker Georg Ernst Stahl ( ), der var elev af J.J.Becher, omdøbte det hypotesiske varmestof kaldet terra pinguis til phlogiston (gr: phlogios: ild). ( Reference: Georg Ernst Stahl: Zymotechnia Fundamentalis ). 1732: En Newcomen-damppumpe forbindes til et vandhjul, hvorved dampkraft omsættes til en praktisk roterende bevægelse. Forsøget foregik med vandhjulet i Coalbrookdale Works i England, og det er første gang i historien, at dampens kraft omsættes til en praktisk roterende bevægelse. 1790: Den første dampmaskine i Danmark bliver installeret i smedien på Holmen i København. 1801: Den engelske ingeniør Richard Trevithick ( ) opfinder en dampvogn til personbefordring. 1802: Trevithick får patent på højtryks-dampmaskinen. 1804: Trevithick konstruerer verdens første damplokomotiv. Det demonstreres den 21. februar på en 10 miles lang jernværksbane. 1821: Det første dampskib af jern bygges i Skotland. 1841: En selvkørende vogn, damplokomobilen, bliver demonstreret.

5 5 1850: Den engelske fysiker James Prescott Joule ( ) indfører betegnelsen Den mekaniske varmeækvivalent, som han benytter i en bog med samme titel. 1850: Den engelske fysiker William Thomson (Adlet Lord Kelvin) ( ) og den tyske fysiker Rudolf Clausius ( ) formulerer Varmeteoriens 2. hovedsætning, der udtrykker den naturlov, at kun en vis brøkdel af et systems varmeenergi kan omdannes til mekanisk arbejde. Ifølge denne naturlov er det umuligt at fremstille en evighedsmaskine, et såkaldt perpetuum mobile. James Watt opfinder og dampmaskine-fabrikant James Watt ( ) 1736: James Watt bliver født den 19. februar i Greenock ved Glasgow i Skotland. 1757: Watt ansættes som matematisk instrumentmager ved Universitetet i Glasgow. 1763: Watt får en Newcomen-dampmaskine til reparation, som han udvikler forbedringer til. 1763: James Watt gifter sig med sin kusine Magaret Miller. 1764: Af professor Joseph Black ( ) får Watt viden om, hvor meget varme der frigøres ved fortætning af vanddamp. Et kilogram damp ved 100 grader celsius kan ved fortætning opvarme 5,4 kilogram vand fra nul grader til 100 grader. 1765: Watt opfinder den ydre dampkondensator, der er placeret uden for cylinderen. Denne konstruktion betyder, at man kan udnytte dampens kraft mere effektivt. 1769: Watt tager patent på den ydre dampkondensator og dermed en forbedret dampmaskine. 1773: Watts hustru Magaret dør efter en fødsel.

6 6 1774: Verdens første dampmaskine-fabrik grundlægges af Watt i samarbejde med storfabrikanten Matthew Boulton ( ), der ejede verdens største maskinfabrik i Soho ved Birmimgham. 1775: Firmaet Boulton & Watt grundlægges. James Watt gifter sig anden gang med Anne Macgregor. 1776: Watt opfinder den dobbeltvirkende dampmaskine, hvor dampkraften presser stemplet i cylinderen både nedad og opad, dvs. der er to arbejdsslag. 1778: Watt opfinder Overtryksdampmaskinen, der arbejder ved et tryk på 1,5 atm. 1782: Watt får patent på den dobbeltvirkende dampmaskine. 1784: Som 48-årig bliver James Watt medlem af The Royal Society i Edinburgh 1785: James Watt bliver medlem af The Royal Society i London. 1786: Den såkaldte centrifugalregulator opfindes. Den regulerer dampmaskinens omdrejningstal. 1792: Gasbelysning opfindes af den skotske ingeniør William Murdock ( ). Den første gasbelysning installeres i Boultons & Watts maskinfabrik. 1819: Den 19. august dør James Watt i Heathfield i Staffordshire. Han bisættes i Westminster Abbey blandt andre af rigets store skikkelser. Til ære for James Watts indsats har eftertiden for den fysiske størrelse effekt indført måleenheden watt, der er en forkortelse for joule/sekund, og betegnet W. Størrelsen effekt er defineret lig med den energi, der kan omsættes i et givet system pr. tidsenhed. Dvs. 1W = 1joule/1sekund = 1J/1s Louis Nielsen 2006

Danmarks Tekniske Museum

Danmarks Tekniske Museum Danmarks Tekniske Museum E N E R G I & K R A F T Dampens kraft Kraften i hjertets muskler driver blodstrømmen, men dampstrømmens kraft driver stemplet i cylinderen Sådan beskriver forfatteren Johannes

Læs mere

Danmarks Tekniske Museum

Danmarks Tekniske Museum Danmarks Tekniske Museum E N E R G I & K R A F T Til læreren Dampmaskinerne var et teknisk gennembrud, der revolutionerede verden. Aldrig havde man kendt en maskine med så store muligheder. Dette galt

Læs mere

Dampmaskinens sejr. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Teknologiudvikling. DRKultur, 2011, 50 min. Engelsk tale med danske undertekster.

Dampmaskinens sejr. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Teknologiudvikling. DRKultur, 2011, 50 min. Engelsk tale med danske undertekster. Tema: Fag: Målgruppe: Teknologiudvikling Fysik/kemi 8.-10. klasse DRKultur, 2011, 50 min. Engelsk tale med danske undertekster. Den pædagogiske vejledning lægger op til arbejdet med, hvordan videnskab

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

Lokale fortællinger om erfaringer med tværfaglige og helhedsorienterende undervisning.

Lokale fortællinger om erfaringer med tværfaglige og helhedsorienterende undervisning. Tværfaglighed og helhedsorienteret undervisning på grundforløbet. Skoleudvikling i Praksis Lokale fortællinger om erfaringer med tværfaglige og helhedsorienterende undervisning. Tværfaglighed og helhedsorienteret

Læs mere

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb.

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. DET VIGTIGE VAND Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. VIDSTE DU DET? Vand er en forudsætning for alt liv. Ingen levende organismer, hverken

Læs mere

1. Varme og termisk energi

1. Varme og termisk energi 1 H1 1. Varme og termisk energi Den termiske energi - eller indre energi - af et stof afhænger af hvordan stoffets enkelte molekyler holdes sammen (løst eller fast eller slet ikke), og af hvordan de bevæger

Læs mere

Gaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3

Gaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3 Gaslovene SH ver. 1.2 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................

Læs mere

Erik Vestergaard 1. Gaslovene. Erik Vestergaard

Erik Vestergaard   1. Gaslovene. Erik Vestergaard Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 1 Gaslovene Erik Vestergaard Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, april 018. Billedliste Forside: istock.com/cofotoisme (Varmluftsballoner) Side

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse for Fag, Fysik B, 1c. 2012-2013 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk Gymnasium

Læs mere

Einsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse

Einsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Viasat History, 2010, 119 minutter. Denne dramatiserede fortælling om udviklingen i naturvidenskabelig erkendelse, der førte frem til Einsteins berømte

Læs mere

Energitekniske grundfag 5 ECTS

Energitekniske grundfag 5 ECTS Energitekniske grundfag 5 ECTS Kursusplan 1. Jeg har valgt energistudiet. Hvad er det for noget? 2. Elektro-magnetiske grundbegreber 3. Introduktion, grundbegreber og the Engineering Practice 4. Elektro-magnetiske

Læs mere

Den levende kraft energi og varme

Den levende kraft energi og varme Den levende kraft energi og varme Hvad vil det sige, at noget har energi, og hvordan opstod begrebet? Og hvad er sammenhængen mellem energi og varme? Forståelsen af dette hang i 1800-tallet tæt sammen

Læs mere

AFKØLING Forsøgskompendium

AFKØLING Forsøgskompendium AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad

Læs mere

Figur 1 Energetisk vekselvirkning mellem to systemer.

Figur 1 Energetisk vekselvirkning mellem to systemer. Energibånd Fysiske fænomener er i reglen forbundet med udveksling af energi mellem forskellige systemer. Udvekslingen af energi mellem to systemer A og B kan vi illustrere grafisk som på figur 1 med en

Læs mere

Opdrift i vand og luft

Opdrift i vand og luft Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,

Læs mere

0BOpgaver i tryk og gasser. 1BOpgave 1

0BOpgaver i tryk og gasser. 1BOpgave 1 0BOpgaver i tryk og gasser 1BOpgave 1 Blandede opgaver i densitet ( = massefylde): a) Luftens densitet ved normal stuetemperatur og tryk er 1,20 kg/m 3. Hvor meget vejer luften i et rum med længde 6,00m,

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse Maskiner til krig og ødelæggelse har desværre været kendt og brugt i mere end 2.300 år. De første udgaver af kastemaskiner stammer således fra Asien cirka år 300-500 f.kr. Romerne var de første i Europa,

Læs mere

Opfinderhjørnet, Syddurs Ungdomsskole, Distrikt Rønde DAMPBÅDE. Dette projekt er lavet af: Lotte Neimann Buch, Lasse Desdorf og Bjarke Patrick Gade

Opfinderhjørnet, Syddurs Ungdomsskole, Distrikt Rønde DAMPBÅDE. Dette projekt er lavet af: Lotte Neimann Buch, Lasse Desdorf og Bjarke Patrick Gade Opfinderhjørnet, Syddurs Ungdomsskole, Distrikt Rønde DAMPBÅDE Dette projekt er lavet af: Lotte Neimann Buch, Lasse Desdorf og Bjarke Patrick Gade DAMPBÅDE Dette projekt er lavet af: Buch, Lasse Desdorf

Læs mere

VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives

VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INTET NYT AT OPDAGE? I slutningen af 1800-tallet var mange fysikere overbeviste om, at man endelig havde forstået, hvilke to af fysikkens love der kunne beskrive alle fænomener i naturen

Læs mere

Den Industrielle Revolution

Den Industrielle Revolution Den Industrielle Revolution Henrik Dehlendorff Jensen 2. Z Teknisk Gymnasium Viby Teknologihistorie Årsopgave Lærer Dorthe Hedegaard Mikkelsen D. 10/04-2007 Indholdsfortegnelse Præsentation... 3 Nye arbejdsformer

Læs mere

Den syvende himmel. Ib Michelsen. Ikast

Den syvende himmel. Ib Michelsen. Ikast Den syvende himmel Ib Michelsen Ikast 2018 Antikken Den syvende himmel Aristoteles Filosof og matematiker (384f.v.t. 322 f.v.t.), Platons elev, samler Antikkens viden op, som senere overtages af og indgår

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

Udledning af den barometriske højdeformel. - Beregning af højde vha. trykmåling. af Jens Lindballe, Silkeborg Gymnasium

Udledning af den barometriske højdeformel. - Beregning af højde vha. trykmåling. af Jens Lindballe, Silkeborg Gymnasium s.1/5 For at kunne bestemme cansatsondens højde må vi se på, hvorledes tryk og højde hænger sammen, når vi bevæger os opad i vores atmosfære. I flere fysikbøger kan man læse om den Barometriske højdeformel,

Læs mere

Maskiner og robotter til fart og bevægelse

Maskiner og robotter til fart og bevægelse Lige siden hjulet blev opfundet, har mennesker brugt maskiner til transport til fart og bevægelse. I starten blev energien til disse simple maskiner hentet fra mennesker og/eller dyr. Trækvogne, oksekærrer

Læs mere

Gaslovene. SH ver. 1.4. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3

Gaslovene. SH ver. 1.4. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3 Gaslovene SH ver. 1.4 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................

Læs mere

Jeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere

Jeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere TM Jeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere fyrværkeri og våben til at skræmme deres fjenders heste. Mange,

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

vand, varme & energi

vand, varme & energi vand, varme & energi 1 vand, varme & energi Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til formidlingsaktiviteten Vand, varme og energi. Aktiviteten er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen

Læs mere

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole ENERGIOPSAMLER ) Vores produkt består af: - Rapport, 23 sider - 3D printet vandmølle - En Energiopsamler - Poster NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole Energiopsamler

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2020 Institution Rybners-HTX (Teknisk gymnasium), Rybners Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX

Læs mere

De tre tilstandsformer

De tre tilstandsformer digital Tema De tre tilstandsformer Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori 2013 Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver forsøg,

Læs mere

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand.

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Ellære Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Spænding [V] Strømstyrke [A] Modstand [W] kan bruge følgende måde til at huske hvordan i regner de forskellige værdier.

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Skal Lindebjergskolen have en vindmølle?

Skal Lindebjergskolen have en vindmølle? Skal Lindebjergskolen have en vindmølle? Asger Bech Abrahamsen (ingeniør og PhD i Anvendt Fysik) Senior forsker ved Afdelingen for vind energi, Danmarks Tekniske Universitet, DTU Risø Campus Frederiksborgvej

Læs mere

1. Arbejde. På figur 1.2 påvirker en kraft F en genstand, der bevæger sig fra s 1 til s 2. Den tilbagelagte strækning er dermed.

1. Arbejde. På figur 1.2 påvirker en kraft F en genstand, der bevæger sig fra s 1 til s 2. Den tilbagelagte strækning er dermed. 1 M2 1. Arbejde På figur 1.1 nedenfor trækker en person en båd efter sig. I hverdagssproget siger vi så, at personen udfører et arbejde. Når personen trækker i båden påvirkes den med en kraft. I fysik-sprog

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

1a. Mat A, Fys A, Kemi B

1a. Mat A, Fys A, Kemi B Studieretningsbeskrivelse for 1a. Mat A, Fys A, Kemi B I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om et

Læs mere

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse for Fag, Fysik A, 2a. 2011-2013 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk Gymnasium

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 13/14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Grenå HTX HTX Fysik B Bo Päivinen Ullersted

Læs mere

Minikraftvarmeenhed med Stirling-motor. Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center a/s

Minikraftvarmeenhed med Stirling-motor. Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center a/s Minikraftvarmeenhed med Stirling-motor Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center a/s DGC har på vegne af de danske gasselskaber fulgt et svensk ledet projekt med udvikling af lavemissions brændkammer til en

Læs mere

hvor A er de ydre kræfters arbejde på systemet og Q er varmen tilført fra omgivelserne til systemet.

hvor A er de ydre kræfters arbejde på systemet og Q er varmen tilført fra omgivelserne til systemet. !#" $ "&% (')"&*,+.-&/102%435"&6,+879$ *1')*&: or et system, hvor kun den termiske energi ændres, vil tilvæksten E term i den termiske energi være: E term A + Q hvor A er de ydre kræfters rbejde på systemet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011-2012 Institution Teknisk Gymnasium Christiansbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Teknologihistorie

Læs mere

MENNESKEAANDENS SEJRE

MENNESKEAANDENS SEJRE MENNESKEAANDENS SEJRE OPFINDELSERNES HISTORIE I OMRIDS AF POUL LA COUR OG HELGE HOLST»FREM«DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN 1904 INDLEDNING ILøbet af de sidste halvandet hundrede Aar er vort Herredømme

Læs mere

Stephanie S. Gregersen Frederik M. Klausen Christoffer Paulsen. Ballonprojekt 2010. Matematik Fysik Kemi Teknologi. HTX Roskilde 1.

Stephanie S. Gregersen Frederik M. Klausen Christoffer Paulsen. Ballonprojekt 2010. Matematik Fysik Kemi Teknologi. HTX Roskilde 1. Ballonprojekt 2010 Matematik Fysik Kemi Teknologi 2 0 1 0 HTX Roskilde 1.5 1 Indholdsfortegnelse: Ballonprojekt 2010...1 Indholdsfortegnelse:...2 Ballonens historie...3 Indledning/formål...4 Brainstorm

Læs mere

HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Energiregnskab som matematisk model

HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Energiregnskab som matematisk model HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Energiregnskab som matematisk model Energiregnskab som matematisk model side 2 Løsning af kalorimeterligningen side 3 Artiklen her knytter sig til kapitel 3, Energi GYLDENDAL

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Elkedel Brugsanvisning

Elkedel Brugsanvisning Tillykke med købet af denne elkedel! Læs venligst brugsanvisningen omhyggeligt, inden elkedelen tages i brug, og gem brugsanvisningen til fremtidig brug. Elkedel Brugsanvisning Model: MK-17S17C Sikkerhedsforanstaltninger

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Undervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af

Undervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af Undervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes:

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 (14/15)

Læs mere

Springeren 18. september 2015

Springeren 18. september 2015 Springeren 18. september 2015 Her følger beretningen om springerens vej gennem skakhistorien. Gennem hele skakhistorien har springeren altid bevæget sig på den samme måde: To felter frem og et felt til

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Oversigt studieretninger

Oversigt studieretninger Oversigt studieretninger 2017-18 Fysik A Matematik A Kemi B Matematik A Fysik A Kemi B Dansk A Engelsk B Biologi C Historie A Idræt C Samfundsfag C Kunstneriske fag C 2. fremmedsprog B * ** *Frit C- eller

Læs mere

Bernoulli s lov. Med eksempler fra Hydrodynamik og aerodynamik. Indhold

Bernoulli s lov. Med eksempler fra Hydrodynamik og aerodynamik. Indhold Bernoulli s lov Med eksempler fra Indhold 1. Indledning...1 2. Strømning i væsker...1 3. Bernoulli s lov...2 4. Tømning af en beholder via en hane i bunden...4 Ole Witt-Hansen Køge Gymnasium 2008 Bernoulli

Læs mere

Michael Jokil 11-05-2012

Michael Jokil 11-05-2012 HTX, RTG Det skrå kast Informationsteknologi B Michael Jokil 11-05-2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Teori... 3 Kravspecifikationer... 4 Design... 4 Funktionalitet... 4 Brugerflade... 4 Implementering...

Læs mere

Videnskab & Teknologi

Videnskab & Teknologi Fremtiden tilhører de kreative LEGO Education Videnskab & Teknologi NYHED MAKER aktiviteter Her får du et undervisningsmateriale, der giver dine elever indsigt i, hvordan maskiner og mekanik fungerer.

Læs mere

Maskiner og robotter til bevægelse og styring

Maskiner og robotter til bevægelse og styring Hjulet blev opfundet for at mindske gnidningsmodstanden. Derved fik menneskene nye muligheder for at transportere sig selv og andet over længere afstande på landjorden. Lige siden hjulet har mennesker

Læs mere

GRUNDFOS DATAHÆFTE PHP. Ekspansionsudstyr med trykudligning

GRUNDFOS DATAHÆFTE PHP. Ekspansionsudstyr med trykudligning GRUNDFOS DATAHÆFTE PHP Ekspansionsudstyr med trykudligning Indholdsfortegnelse Generel beskrivelse...................................................... side Generel beskrivelse Funktioner...............................................................

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Den jydske Haandværkerskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Fysik B Peter

Læs mere

Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion. Torsdag, den 18.11.2009

Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion. Torsdag, den 18.11.2009 Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion Torsdag, den 18.11.2009 1 SEJLER meteorologi definition Meteorologi er studiet af atmosfæren som fokuserer på vejrprocesser og vejrudsigter.

Læs mere

Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til

Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til Jordens magnetfelt Jorderens magnetfelt beskytter jorden fra kosmiske strålinger fra solen. Magnetfeltet kommer ved at i jorderens kerne/ indre er der flydende jern og nikkel, dette jern og nikkel rotere

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Spotkurser for lærere. Evaluering og test i fysik Bilag UNIVERSITY COLLEGE

Spotkurser for lærere. Evaluering og test i fysik Bilag UNIVERSITY COLLEGE Spotkurser for lærere Evaluering og test i fysik Bilag UNIVERSITY COLLEGE Bilag til Evaluering og test i fysik/ kemi Bilag 1 1 2 Bilag 2 3 Bilag 3 Bilag 4 Arbejdskort 3 Fordampning 1. En tallerken eller

Læs mere

Meddelelser 2013 fra Ole Rømers Venner Det Danske Rømer Selskab

Meddelelser 2013 fra Ole Rømers Venner Det Danske Rømer Selskab Meddelelser 2013 fra Ole Rømers Venner Det Danske Rømer Selskab Meddelelser udgives af foreningen Ole Rømers Venner og udkommer hvert år med historiske artikler inden for foreningens virke. Forslag til

Læs mere

Oversvømmelse? Så Flygt...

Oversvømmelse? Så Flygt... Oversvømmelse? Så Flygt... Oversvømmelse... Hvad kan vi gøre ved det? Danskerne må fremover indstille sig på mere af det, som eksperterne kalder monsterregn. Det eksisterende kloaksystem er ikke dimensioneret

Læs mere

80/20 REGLEN. Med andre ord vil det sige, at 80 procent af dine arbejdsresultate, stammer fra 20 procent af den tid, du arbejder.

80/20 REGLEN. Med andre ord vil det sige, at 80 procent af dine arbejdsresultate, stammer fra 20 procent af den tid, du arbejder. NLPHenrik.dk Forandringsledelse, Stress og Trivsel Projekt-, Program og porteføljeledelse Organisation-, Team- og Individuel Coaching Outplacement og Jobsøgningsrådgivning 80/20 REGLEN Den korte udgave:

Læs mere

2. Mat A, Fys B, Kemi B

2. Mat A, Fys B, Kemi B Studieretningsbeskrivelse for 2. Mat A, Fys B, Kemi B I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om et fælles

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 9 sider Skriftlig prøve, torsdag den 24. maj, 2007, kl. 9:00-13:00 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr. 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. "Vægtning":

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE HYDRAULIK OG PUMPEYDELSE ÅRSAGER TIL LAVERE PUMPEYDELSE

GRUNDLÆGGENDE HYDRAULIK OG PUMPEYDELSE ÅRSAGER TIL LAVERE PUMPEYDELSE GRUNDLÆGGENDE HYDRAULIK OG PUMPEYDELSE ÅRSAGER TIL LAVERE PUMPEYDELSE Årsager til fald i virkningsgrad Fald i pumpers virkningsgrad kan skyldes følgende årsager: Kavitation Vandslag Slitage fra sand og

Læs mere

Sprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag. Jannie Høgh Jensen

Sprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag. Jannie Høgh Jensen Sprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag Jannie Høgh Jensen Formål Opnå indblik i: Hvordan læreren kan organisere klasserumskonteksten, så eleverne opnår faglig forståelse og sproglig udvikling

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

8 cm 0,7 m 3,1 m 0,25 km. 38 mm 84 dm 24,8 km 35.660 cm. 527.125 mm 32,1 m 0,2 cm 84,37 m. 47,25 km 45,27 m 0,875 km 767,215 m

8 cm 0,7 m 3,1 m 0,25 km. 38 mm 84 dm 24,8 km 35.660 cm. 527.125 mm 32,1 m 0,2 cm 84,37 m. 47,25 km 45,27 m 0,875 km 767,215 m 8.01 Enheder 8 cm 0, m 3,1 m 0,25 km 38 mm 84 dm 24,8 km 35.660 cm 52.125 mm 32,1 m 0,2 cm 84,3 m 4,25 km 45,2 m 0,85 km 6,215 m 2.500 dm 2 48 m 2 2 km 2 56.000 cm 2 0,45 km 2 6,2 ha 96.000 cm 2 125.000.000

Læs mere

Introduktion til udstillingen

Introduktion til udstillingen Introduktion til udstillingen 0. - 3. kl. Indledning: Udstillingen Energi tilbage til fremtiden rummer mange muligheder for opdagelse, fordybelse og aktiv læring. Dette er et katalog over nogle af de muligheder.

Læs mere

VB14 og VB21 Vakuum brydere Installations- og vedligeholdelsesvejledning

VB14 og VB21 Vakuum brydere Installations- og vedligeholdelsesvejledning 0190150/1 IM-P019-05 ST Issue 1 VB14 og VB21 Vakuum brydere Installations- og vedligeholdelsesvejledning 1. Generel sikkerhedsinformation 2. Generel produkt information VB14 3. Installation 4. Ibrugtagning

Læs mere

Dette forudsætter, at alt stof i forvejen er opvarmet til smeltepunktet eller kogepunkt.

Dette forudsætter, at alt stof i forvejen er opvarmet til smeltepunktet eller kogepunkt. Projekt: Energi og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt. De tre kendte, gamle temperaturskalaer

Læs mere

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit!

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit! Måling tvang altså kemikerne til at overveje situationen, og da ideen om stof med negativ masse var yderst uplausibel, måtte man revidere phlogistonteorien. Lavoisier var den første, der fremførte den

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2010 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Rumfords apparat til udboring af kanoner.

Rumfords apparat til udboring af kanoner. straktionsniveau som i mekanikken. Det betyder, at man begyndte at grundlægge visse af de praktiske færdigheder på systematiske iagttagelser og målinger. Man gjorde viden nyttig og realiserede gamle drømme

Læs mere

F-dag om geometri. Fremstilling og beskrivelse af stiliserede blade

F-dag om geometri. Fremstilling og beskrivelse af stiliserede blade F-dag om geometri Fremstilling og beskrivelse af stiliserede blade I foråret fejrede Canada at landet havde eksisteret som nation i 150 år. I den anledning blev der fremstillet et logo, der tog afsæt i

Læs mere

Smart Instrumentering, Trykmåling. Kursuskode: E0170

Smart Instrumentering, Trykmåling. Kursuskode: E0170 Noget om tryk og tryk-enheder: Normaltryk Begrebet Normaltryk eller Standardtryk anvendes typisk som reference i forbindelse med opgivelsen af stoffers fysiske egenskaber; f. eks massefylde og kogepunkt.

Læs mere

ENGELSK A FRANSK A. B-niveau: Fysik, Naturgeografi, Biologi, Matematik, Samfundsfag, Idræt, Musik/Billedkunst

ENGELSK A FRANSK A. B-niveau: Fysik, Naturgeografi, Biologi, Matematik, Samfundsfag, Idræt, Musik/Billedkunst ENGELSK FRNSK,, Et valgfag på i 2.g giver mulighed for at løfte samfundsfag, matematik fysik op til -niveau i 3.g. samfundsfag fysik skal du også vælge matematik i 3.g :,, iologi,,,, Musik/illedkunst :

Læs mere

Opgavesæt om Gudenaacentralen

Opgavesæt om Gudenaacentralen Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...

Læs mere

På mission med Turbine Forløb for indskolingen lærervejledning

På mission med Turbine Forløb for indskolingen lærervejledning dlaboratoriumforsammenhængendeu På mission med Turbine Forløb for indskolingen lærervejledning ring dannelseoglæ Velkommen til Turbines missioner Dette undervisningsmateriale er bygget op om Turbine og

Læs mere

mécanique analytique

mécanique analytique jeg har en sådan. Voltaire tvivlede på sjælens eksistens og mente, at virkeligheden måtte bestå af dels en Gud og dels den materielle verden, hvor dyr og mennesker levede, ikke som besjælede væsener, men

Læs mere

Jakob Skovborg Sørensen Christian Dohrmann Mette Lunding Nielsen Lucas Paulsen

Jakob Skovborg Sørensen Christian Dohrmann Mette Lunding Nielsen Lucas Paulsen . Side 1 af 11 06/09 2013 Indhold Indledning/formål... 3 Hvordan måler vi?:... 3 Hvordan virker kassen?... 3 Forventninger... 4 Eksempel af måleserie... 4 Forsøget:... 4 Beregning af energiomsætning...

Læs mere

Byg selv en Savonius vindmølle

Byg selv en Savonius vindmølle 1 Byg selv en Savonius vindmølle Byggevejledning Formålet med aktiviteten Byg selv en Savonius-vindmølle er: At lade børn og unge på en pædagogisk, lærerig, og kreativ måde opleve, at de af kendte og tilgængelige

Læs mere

SEG A/S. Mulige anvendelser af absorptionskøling

SEG A/S. Mulige anvendelser af absorptionskøling Mulige anvendelser af absorptionskøling Absorptionskøling evner i grundprincippet at tage varme fra to temperaturniveauer (en lavtemperatur energikilde og en højtemperatur energikilde) og aflevere hele

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2013 juni 2014 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

DOMSTOLENS DOM 5. oktober 1988 *

DOMSTOLENS DOM 5. oktober 1988 * DOM AF 5. 10. 1988 SAG 238/87 DOMSTOLENS DOM 5. oktober 1988 * I sag 238/87, angående en anmodning, som High Court of Justice of England and Wales, Chancery Division, Patents Court, London, i medfør af

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Louise Regitze Skotte Andersen Jesper Repstorff Holtveg. Klasse 1.3 10/12 2007 RTG

Louise Regitze Skotte Andersen Jesper Repstorff Holtveg. Klasse 1.3 10/12 2007 RTG Klasse 1.3 10/12 2007 RTG Louise Regitze Skotte Andersen Jesper Repstorff Holtveg Indholdsfortegnelse Indledning... s. 3 Problemfelt... s. 4 Problemformulering... s. 4 Problemtræ... s. 4 Forskellige former

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere