Immaterialret. G. Indskrænkninger H. Varighed m.v... 15

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Immaterialret. G. Indskrænkninger... 15 H. Varighed m.v... 15"

Transkript

1 Immaterialret I - Immaterialrettens udvikling og grundstruktur... 3 A. Retsområdet afgrænsning og terminologi... 3 B. Immaterialrettens udvikling... 3 C. Immaterialrettens samfundsmæssige afbalancering... 3 D. Rettighedsstrukturen... 3 E. Det internationale samarbejde... 3 F. Immaterialrettens kilder... 3 II - Ophavsret... 4 A. Retsgrundlaget... 4 B. Retserhvervelsen... 4 C. Beskyttelsens objekt... 4 D. Beskyttelsens subjekt... 5 E. Beskyttelsens indhold... 6 F. Krænkelsesspørgsmålet... 8 G. Indskrænkninger, kap ii... 8 H. Varighed... 9 III - Patentret A. Retsgrundlaget B. Retserhvervelsen C. Beskyttelsens objekt D. Beskyttelsens subjekt E. Beskyttelsens indhold F. Krænkelsesspørgsmålet G. Indskrænkninger H. Varighed m.v IV - Brugsmodelret A. Retsgrundlaget B. Retserhvervelsen C. Beskyttelsens objekt D. Beskyttelsens subjekt E. Beskyttelsens indhold F. Krænkelsesspørgsmålet G. Indskrænkninger H. Varighed m.v V - Mønsterret m.v A. Retsgrundlaget B. Retserhvervelsen C. Beskyttelsens objekt D. Beskyttelsens subjekt E. Beskyttelsens indhold F. Krænkelsesspørgsmålet G. Indskrænkninger H. Varighed m.v I. Retsbeskyttelsen af halvlederprodukters udformning VI - Varemærkeret A. Retsgrundlaget B. Retserhvervelsen C. Beskyttelsens objekt D. Beskyttelsens subjekt E. Beskyttelsens indhold F. Krænkelsesspørgsmålet G. Indskrænkninger H. Varighed og ophør i øvrigt VII - Immaterialretlige kontraktforhold A. Almene principper B. Fuldstændige overdragelser C. Partielle overdragelser VIII - Sanktionslæren A. Lovgrundlaget og de generelle problemer, bl.a. bevisførelse B. Forbud C. Straf D. Erstatning E. Tilintetgørelse m.v

2

3 I - Immaterialrettens udvikling og grundstruktur A. RETSOMRÅDET AFGRÆNSNING OG TERMINOLOGI Immaterialretten indeholder ophavsretsloven, patentloven, brugsmodelloven, mønsterloven og varemærkeloven. Det er en eneret, som hører under formueretten, men som har en del til fælles med offentlig ret især gennem konkurrence lovgivningen. B. IMMATERIALRETTENS UDVIKLING Ejendomsretten til sin egen produktion er basal, immaterialret er ejendomsretten til åndelig produktion. Der er rigtigt kommet gang i immaterialretten efter at bogtrykkerkunsten blev opfundet. Ved industrialisering kom rotationspressen, og et bredt publikum. Derfor skabtes videre Pariserkonventionen (1883) og Bernerkonventionen (1886). Også her er juraen en hensynsafvejning af individualinteresser og samfundshensyn. Hensynet mellem den enkelte opfinder og hensynet til bedre og hurtigere evolution. En stærk patentbeskyttelse synes at være afgørende for at skabe industrisamfundets udvikling. C. IMMATERIALRETTENS SAMFUNDSMÆSSIGE AFBALANCERING Det er nødvendig med en afbalancering mellem eneretshaveren og samfundet. Den betydeligste er tidsbegrænsningen. Der findes også mulighed for tvangslicens på patentområdet. Der findes noget nyt som hedder aftale licens, som er en licens indgået på kollektive vilkår. D. RETTIGHEDSSTRUKTUREN Den subjektive idélære: det er kunstnerens personlige idéer som nyder beskyttelse. Den objektive idélære: at det er den abstrakte idé som nyder beskyttelse. E. DET INTERNATIONALE SAMARBEJDE 1. De globale konventioner Man laver konventioner for den kulturkreds man tilhører, da kulturen udveksles på tværs af landegrænser. Pariserkonventionen 1883 industrielle opfindelser og Bernerkonventionen 1886 for litterære og kunstneriske værker. Konventionerne administreres af WIPO World Intellectual Property Organization, som er en»specialized Agency«under FN. Reglerne søges gennemført gennem WTO. a. Bernerkonventionen (BKV, kunst) Til beskyttelse af litterære og kunstneriske værker omfatter ca. 135 lande. Der er et a) territorialprincip, den nationale lovgivning gælder kun i vedkommende konventionsland, og b) national behandling, som gør at borgere fra andre unionslande skal nyde mindst same retsbeskyttelse og have samme adgang til at erhverve rettigheder som landets egne borgere. Jf. Bernerkonventionen er der ikke noget formalitetskrav. Det er der i UCC (Universal Copyright Convention), men da de fleste UCC lande har ratificeret BKV betyder denne lidt i praksis. b. Rom-konventionen (Udøvende kunstnere) Den er fra 1961, og sikrer beskyttelse af udøvende kunstnere, fonogramfremstillere og radioforetagender. Fonogramkonventionen, fra Genève 1971, har ikke hjulpet på at gøre den mere international, ej hele WPPT fra c. Pariserkonventionen (PKV, industriel ejendomsret) Denne nyder betydelig udbredelse. Den sikrer konventionsprioritet, der tilsikrer opfinderen mulighed for patentering i flere lande, uden at den eller de første ansøgninger anses for nyhedsskadeligt indenfor en frist på 12 måneder, regnet fra den første ansøgning. Ved varemærker er konventionsprioriteten 6 måneder. 2. På Europæisk plan a. Patent Den Europæiske Patentkonvention (EPK) 1973, som ikke kun er begrænset til EU. Den skal gøre det billigere at få et patent, ved at der kan opnås patent på basis af en enkelt ansøgning. Det er ikke muligt at få et europæisk patent, men der arbejdes på sagen, bla. gennem aftale om EF-patenter. b. Varemærker Det er muligt at få en EU varemærke, med forordning 40/94. c. Ophavsret Der er kommet en del direktiver som har søgt, med succes, at harmonisere ophavsretten. d. Mønsterretten Der er sket en harmonisering, men mønsterretten hidrør stadig under national lovgivning. 3. Nordiske lande De gældende love er i hovedsagen ganske ensartede, og der er tilstræbt en ensartet administration. F. IMMATERIALRETTENS KILDER Immaterialretten er i høj grad lovbestemt og der gælder derfor få retsgrundsætninger. Ofte skal lovene tolkes i et lys af det internationale samarbejde. I - Immaterialrettens udvikling og grundstruktur 3 / 24 Immaterialret

4 II - Ophavsret A. RETSGRUNDLAGET 1. Det nationale retsgrundlag Hovedloven OHL er fra 1995 og den er sidst ændret i Den er kommet til på grundlag af et nordisk samarbejde, og forberedelserne betyder en del for fortolkningen af denne lov. Danmark læner mere mod droit d'auteur-princippet end mod copyright. Men det betyder mindre i dag med harmoniseringen indenfor EU. 2. International ophavsret Jf. dansk lov så beskytter OHL kun værker skabt af danske statsborgere eller personer, der er bosat her i landet, eller som er udgivet første gang i Danmark. Men da vi har indgået en lang række internationale aftaler beskyttes også udenlandske værker. HR: fremmede værker nyder samme beskyttelse som nationale værker. B. RETSERHVERVELSEN Ophavsret opnås formfrit, der er intet krav om symbol, heller ikke fra verdenskonventionslande. Dvs at retserhvervelsen opnås med værkets skabelse. Der kan også kræves ophavsret til forarbejder, og det er derfor ikke nødvendigt at værket anses for»færdigt«for at opnå ophavsret. Pga den digitale kommunikation er det i dag nødvendigt med identifikation af skaberen, dersom denne skal have nogen mulighed for at indkræve vederlag. C. BESKYTTELSENS OBJEKT 1. Beskyttede værker efter lovens kap. I: Litterære og kunstneriske værker Ophavsret er i dag meget bredt, men der skelnes stadig mellem litterære + kunstneriske værker, og så naborettigheder (droits voisins). a. Afgrænsning efter art. De forskellige værkstyper. Undtagelserne Ethvert litterært eller kunstnerisk værk kan nyde beskyttelse uanset udtryksform (foto, musik, scene, faglitteratur). OHL 1 Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde. Stk 2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker. Stk 3. Værker i form af edb-programmer henregnes til litterære værker. Også rent beskrivende værker som fx tekniske tegninger, nyder beskyttelse. Dette da ophavsret ikke kun er en belønning for skabende kunstnere, men for (næsten) enhver form for personlig, individuel indsats, der kan afkaste penge. (TV programkoncepterne»formats«har endnu ikke være lagt frem for domstolene). Bearbejdelser herunder at bruge værket i en anden form er også beskyttet under OHL 4 for bearbejderens arbejde, men må ikke benyttes på en måde som strider mod det oprindelige værk. Fx oversættelser. Herunder gælder ikke frie benyttelser stk 2, disse er selvstændige værker. Samleværker er som et leksikon og er beskyttede under OHL 5. Databaser er som samleværker, er beskyttet af OHL generelt, og gennem en sui generis beskyttelse i OHL 71. (1) Love, 9 Love nyder aldrig ophavsretlig beskyttelse. Dog kan responsa osv. nyde, men må dog altid gengives i ministerielle betænkninger, uden at der skal søges samtykke. Det er kun aktstykker som er frie, offentlige bygningsværker er derimod beskyttede. (2) Halvledere Halvledere kan der ikke opnås ophavsret til, de er i stedet beskyttet i en særlig lov, halvlederloven. b. Originalitetskravet og læren om subjektiv nyhed Værket skal være originalt, dvs hidrører fra ophavsmanden selv som frembragt ved hans personlige, skabende indsats. Ophavsretten er ikke nogen prioritetsret, men en retsbeskyttelse mod uhjemlet efterligning og benyttelse. Der er sjældent problemer, da der er stort råderum for individualiteten. Det er kun ved brugskunst at der kan opstå bevismæssige problemer. Værket skal være menneskeskabt, og må altså ikke hidrøre fra naturen eller andre dyr. c. Kvalitetskrav. Ren og anvendt kunst Der er ingen kvalitetskrav, også dårlige værker er beskyttede. Dette gælder for den rene kunst, altså ikke for brugskunst. For brugskunstagtige emner er der et værkshøjde krav. d. Kvantitetskrav. Titelbeskyttelse Der er givet beskyttelse til værker af kun 3 og 4 ord. Der er nu kommet en særlig titel beskyttelse i OHL 73, som beskytter titler fra at blive brugt i andre sammenhænge. e. Kasuistisk (1) Litterære værker Litterære værker nyder som regel beskyttelse alene på basis af deres originalitet, og der er ikke behov for en vurdering af deres kvalitet. Ved interview synes beskyttelsen at tilkomme skribenten, men der kan måske være et vist fælleseje. (2) Arkitektur Ved bygninger kan der være tale om ophavsret, hvis den er original og anderledes i forhold til gængse bygningsmetoder. Vurderes ud fra arkitekttegninger. Dermed kan typehuse også nyde beskyttelse. (3) Møbelkunst og anden brugskunst Møbelkunst kan beskyttes hvis den har tilstrækkelig værkshøjde. Dette vil blive bedømt fra skønsmænds side. Hvis det er svært at bevise værkshøjden, vil efterligningen ofte kunne rammes med MFL 1, men af systematiske grunde bør man ikke domfælde på begge grunde. (4) Industridesign Særlig design for ren tekniske emner er også ophavsretligt beskyttede, hvis de rummer den tilstrækkelige skønhed. Det vil være deres design som er OHL beskytbar. II - Ophavsret 4 / 24 Immaterialret

5 (5) Både og biler Formgivningen af et bådskrog kan være beskyttet, hvor den fx er»tiltalende og særpræget«. (6) Smykker, beklædning o. lign. For smykker er der meget for retsafgørelser, selvom der utvivlsomt er ophavsretlig beskyttelse. For tøj er der flere domme, men bemærk her at det ofte er en sæsonbestemt beskyttelse, af kortere varighed. Oftest vil det være en mere konkurrenceretlig tvist (MFL). (7) Legetøj Kunstneriske figurer nyder utvivlsomt beskyttelse, fx Bamse. Men det er meget sværere for rent mekaniske legetøj, fx»rubik's Cube«.. (8) Databaser, kataloger m.v. OHL 71 Små værkerne nyder en»sui generis«beskyttelse gennem et EU direktiv. (9) Edb-programmer Det er sket gennem en klarlæggelse af at Edb programmer er et værk, jf OHL 1s3.Der er ikke nogen definition af et program, men et værk skal være skabt af ophavsmanden selv ved hans egen selvstændige og individuelle indsats. Der er ikke beskyttelse af selve algoritmen (ideen), kun af den konkrete skikkelse. (10) Reklamer, varemærker m.v. Dette vil oftest være et konkurrenceretlig problem. Så hvis en reklame ligger tæt op af en tidligere»original«reklame, så er det MFL 1 da den kan vildlede og fremkalde forveksling. Varemærker skal beskyttes efter VML, og ikke efter ophavsretsloven, selvom logoet har karakter af et kunstværk. Hvis et kunstværk med ophavsret indgår i et varemærke, (fx den lille havfrue) er der stadig ophavsret på kunstværket, det opbruges ikke pga kommerciel udnyttelse. (11) Fotografiske værker og billeder Siden 1995 er fotografier beskyttede af OHL og ikke længere i en særlig fotografilov. Der skal her sondres mellem fotografiske værker OHL 1 og fotografiske billeder i OHL 70. Forskellen er i beskyttelsestiden, hvor et billede kun beskyttes i 50 år fra slutningen af det år hvor den blev taget, hvorimod værker nyder den sædvanlige beskyttelse på 70 år efter ophavsmandens dødsår. Desuden er ophavsmanden ved billeder altid fotografen, hvorimod ophavsmanden ved værker bedømmes efter de sædvanlige ophavsretlige bedømmelser. Det kan nemlig sagtens være den person som sætter lyset og laver opstillingen, og ikke kun den som betjener kameraet. De to beskyttelser kan benyttes hver for sig, og derfor kan der opstå tvist hvis ophavsmanden og fotografen ikke er samme person. Her kan fotografen i hans beskyttelsestid modsætte sig ophavsmandens udnyttelse af værket. Foto er et værk skabt ved lysets indvirkning på lysfølsomt materiale. Levende billeder (film) kan ikke beskyttes efter OHL 70, og nyder kun værksbeskyttelse efter OHL 1. Hvis der ikke er tilstrækkelig værkshøjde, kan filmen beskyttes efter producentbeskyttelsen i OHL 67. Hvordan man må benytte værket er reguleret i straffeloven og personrettighederne. Særligt er ved bestilte portræt billeder, som i OHL 60 giver bestilleren ret til at bestemme hvad som der skal ske med billedet. 2. Beskyttede forhold efter lovens kap. V (1) Udøvende kunstnere, OHL 65 Efter OHL 65 beskyttes enhver fremførelse af litterært og kunstnerisk værk, stort set uden vurdering af fremførelsens nærmere (kunstneriske) beskaffenhed. Ren mekanisk oplæsning i informationsøjemed antages dog at falde udenfor beskyttelsen i OHL 65. Den gælder i 50 år fra optagelsen, eller hvis optagelsen har fundet sted før lovens indtræden, så gælder der 50 år fra den udgives første gang. Derimod er improvisationer ikke beskyttede, der skal foreligge et værk i forvejen som nyder beskyttelse. Dette betyder meget ved videooptagelser af fx sportspræstationer, hvorefter man må nøjes med en beskyttelse i»droit de stade«. Scenografi og koreografi kan beskyttes efter OHL 65, men det vil ofte være mere hensigtsmæssigt at beskytte dem som et værk. (2) Lydoptagelser, OHL 66 Dette er en ren producentbeskyttelse. Den gælder i 50 år fra optagelsen, eller hvis optagelsen har fundet sted før lovens indtræden, så gælder der 50 år fra den udgives første gang. (3) Billedoptagelser, OHL 67 Beskyttelse af levende billeder, også i 50 år. Still billeder beskyttes efter 1 eller 70. En ren producent beskyttelse. (4) Radio- og Tv-udsendelser OHL 69 Producentbeskyttelse af fjernsynsudsendelser, signalretten. (5) Fotografiske billeder, OHL 70 Særlig beskyttelse af stillbilleder, som dog ikke kan karakteriseres som et»værk«efter 1. Også 50 årig beskyttelse. (6) Kataloger, tabeller, databaser m.v. OHL 71 De anførte arbejder kan efter deres art også nyde egentlig ophavsretlig beskyttelse som litterære værker i henhold til 1, jf. 71s3, og afgørelsen beror på en konkret vurdering af det enkelte arbejdes nærmere beskaffenhed. En beskyttelse om at udtrække eller genanvende hele databasen eller en væsentlig del deraf, vurderet kvalitativt eller kvantitativt. (7) Pressemeddelelser Pressemeddelelser som er indkøbt fra udenlandske nyhedsbureauer eller journalister, må beholdes af køberen som eneret i op til 12 timer. D. BESKYTTELSENS SUBJEKT 1. Den originære retsindehaver. Grundprincippet i 1. Subjektproblemer i kap. V Det er et grundprincip i ophavsretten, at retten tilkommer værkets skaber, ophavsmanden. Denne er en fysisk person. Der er ikke noget krav om myndighed, børn kan også være ophavsmænd, dog kan der være krav om værge ved retlige dispositioner. I reglerne om lydoptagelser osv er derimod klart at det kan være en virksomhed som er subjekt for ophavsretten. 2. Flere ophavsmænd. Medvirken. Samejet i 6. Fælles værker. Teknisk medhjælp. Hvor der er flere som har arbejdet sammen om et værk, uden at de enkelte bidrag kan skelnes ud, så opstår der sameje. Herefter skal der være enighed blandt ejerne til alle væsentlige dispositioner. Hvis de enkelte bidrag godt kan skilles ud er der i stedet for tale om et tveværk, hvor værkerne kan leve deres eget liv, fx ved tekst/musik eller illustrationerne til en bog. Ved filmatiserede bøger anses forfatteren til romanen normalt ikke som medophavsmand til filmen. II - Ophavsret 5 / 24 Immaterialret

6 Hvis der er en masse som blot kommer med bidrag til hvordan Bamse skal se ud, er det stadig tegneren som har ophavsretten, selvom de andre skulle have sagt at bamse skal have en større mave. 3. Rettens overførlighed a. Overdragelse af værker og eksemplarer. Bestilte værker. Specialitetsgrundsætningen m.v. Ophavsretten er en formueret, over hvilken der frit kan disponeres ved aftale. Men der sker oftest blot en delvis overdragelse, i form af en forlagskontrakt. Vigtigt at bemærke er, at når man overdrager et eksemplar overdrager man ikke ophavsretten. Dette gælder også selv om det er et unika, fx et maleri. Maleren beholder ophavsretten. Man kan også overdrage ophavsretten, for så vidt også for fremtidige værker, så lang tid de er til at overskue antallet. Ophavsretlige overdragelser bør normalt være specificerede, således at det klart fremgår, hvilke beføjelser der går over til erhververen. Bestillingsværker giver ikke erhververen ophavsret til værket. Men ophavsmanden vil dog normalt være begrænset i sin dispositionsadgang, fx er det ofte forudsat, at han kun må lave et enkelt eksemplar. Erhververen har altid udnyttelsespligt, OHL 54, der giver ophavsmanden ret til at hæve aftalen, hvis erhververen ikke har udnyttet værket inden en rimelig tid eller senest 5 år efter det tidspunkt, hvor aftalen er opfyldt fra ophavsmandens side. Man kan sagtens lave en partiel overdragelsesaftale af ophavsretten. Der vil i et overdragelsesforhold være en del biforpligtelser, som ikke fremgår direkte af aftalen. Fx at ophavsmanden ikke må udnytte sin ret på en sådan måde at erhververens ret bliver mindre i økonomisk henseende. Og at erhververen ikke må videreoverdrage sin ret, medmindre videreoverdragelsen er sædvanlig eller åbenbart forudsat. Det er forudsat at ophavsretten kan pantsættes, men det vil ofte være meget upraktisk. b. Arv og skifte Ved ophavsmandens død finder arvelovgivningens almindelige regler anvendelse på ophavsretten, OHL 61. Hvis der er flere arvinger, så vil der opstå et sameje til ophavsretten. Ved ægtefælleskifte skal ophavsrettigheder henregnes under de i 15styk2 særlige rettigheder. c. Kreditorforfølgning Retten til at råde over værket kan ikke gøres genstand for kreditorforfølgning, så længe retten er hos ophavsmanden selv, hans ægtefælle eller hans arvinger. Dette gælder endvidere for manuskripter, plader og forme, og eksemplarer af kunstværker som endnu ikke har været offentliggjorte eller udbudt til salg. Signering af et værk jf OHL 74, kan indebære, at eksemplaret hermed er godkendt til offentliggørelse, men det er næppe en nødvendig eller tilstrækkelig betingelse. Ophavsmanden kan give afkald på den ophandlede beskyttelse mod kreditorforfølgning ved selv at anvise værket som genstand for udlæg. Har værket været pantsat, kan panthaveren skride til fyldestgørelse uden at respektere reglen i OHL 62,2. Er retten overdraget, og retter forfølgningen sig mod erhververens ret, fx forlæggerens, skal kreditor respektere de bånd, der hviler på erhververen. Herved kan mærkes den allerede omtalte regel i 56s2, hvorefter retten normalt ikke er frit overdragelig. 4. Arbejdstageres ophavsret a. De almindelige regler Den almindelige regel er at virksomheden overtager ophavsretten partielt for en medarbejder der udfører at arbejde som indeholder ophavsret for virksomheden. Dermed vil både arbejdsgiveren og arbejdstageren påtale eventuelle retskrænkelser. b. Særreglen om edb-programmer OHL 59 HR er her at arbejdsgiveren beholder ophavsretten. Loven gælder kun for programmer skrevet efter 1/1/1993. Programmer skrevet før 1989 skal behandles efter mere restriktive regler. 5. De ophavsretlige organisationer. KODA, NCB, Gramex, COPY-DAN m.fl. Organisationer som varetager den praktiske administration. E. BESKYTTELSENS INDHOLD De ideelle rettigheder i 3 er faderskabsretten og respektretten. 1. Eneretsprincippet a. Eksemplaret fremførelsesret, spredningsret og visningsret. Digitalisering. Multimedier Eneretten i 2s1 giver mulighed for to ting: 1 Fremstille eksemplarer af værket, og 2 gøre værket tilgængeligt for almenheden. Der skelnes ofte mellem primær og sekundær udnyttelsen. Det er at forstå på følgende måde: Ved litterære værker er primærudnyttelsen normalt værkets udgivelse i bogform. Sekundærudnyttelserne kan da være værkets oplæsning i radio, fotokopiering af bogudgaven etc. Ved nogle værker er originalitetsbegrebet af stor betydning (malerier), hvorimod ved de digitale medier, vil det være svært om at kalde et bestemt eksemplar for originalt. Spredning af eksemplarer til almenheden indeholder tre forhold: Offentlig fremførelse; spredning af eksemplarer til almenheden; offentlig visning. Når værket først har været offentliggjort indtræder der en række retsvirkninger, og ophavsmanden har ikke mulighed for at fortryde offentliggørelsen efter det er sket, ingen»droit de repentir«. Konsumptionsreglerne i er meget vigtige her. b. Konsumptionsreglerne i OHL 19 og er for spredning af eksemplarer, 20 er for visning af eksemplarer. Konsumptionsreglerne gælder kun for fremstilte eksemplarer, og ikke hvor det kun drejer sig om en fremførelse. Dermed omhandler disse regler kun sprednings og visningsretten, og ikke om selve ophavsretten. HR når te eksemplar med ophavsmandens samtykke er solgt eller på anden måde overdraget til andre, da må eksemplaret spredes videre. U1, 19s2, det er ikke tilladt uden ophavsmandens samtykke at sprede eksemplarerne til almenheden gennem udlejning, medmindre det drejer sig om bygningsværker og brugskunst. U2, 19s3, der er udlånsforbud mod filmværker og edb-programmer i digitaliseret form. For bøger kan forfattere modtage biblioteksafgift, 19s4. II - Ophavsret 6 / 24 Immaterialret

7 Visning jf. 20 er tilladt når det har været gjort før, dog ikke visning gennem film eller TV.»Droit de suite«eller følgeretten er at billedkunstneren skal have en andel af prisen hver gang et kunstværk handles. I Danmark 5%. Det er forsøgt harmoniseret i EU, men England modsætter sig. Reglerne er præceptive og kan fraviges ved aftale. Konsumptionsreglerne gælder kun hvis værkerne er konsumerede med ophavsmandens samtykke, og gælder ikke hvis de fx er stjålede. Konsumptionsreglerne er gældende dansk ret. Ved omsætning på udenlandske markeder må iagttages reglerne i vedkommende lands lovgivning, og man kan ikke uden videre gå ud fra, at de er identiske med de danske. Ofte er de det ikke. Dette er spørgsmålet om der eksistere en globalkonsumption. For hele EU gælder en regional konsumption. c. Offentlig fremførelse og fornyet offentlig fremførelse. Fællesantenneanlæg, Kabel-tv og satellittransmissioner OHL 8 er et værk offentliggjort, når det lovligt er gjort tilgængeligt for almenheden. Der findes en række afgørelser om foreningsarrangementer o.lign., hvor det fra sag til sag må statueres, om deltagerkredsen har været så omfattende, eventuelt så vid og ubestemt, at der er tale om offentlig fremførelse. At lægge den ud på internettet er også en offentliggørelse, jf WCT. Hvis man spiller radio ud til restaurantgæster har dette karakter af en fornyet offentlig fremførelse, uanset denne sker aldeles samtidig. Denne kan også kræve godkendelse fra ophavsmanden hvis det er en primær offentlig fremførelse, (eller vederlagskrav). Hvis optagelsen bliver båndet til en senere udsendelse er dette tillige en eksemplarfremstilling, som normalt vil være ulovlig, medmindre der er tale om fremstilling til privat brug. Ved spredning af TV gennem kabel, så er der i dag et aftalelicenssystem, 35 jf. 50. Satellit fjernsyn. Der er det bestemt at det i EU sker ved aftale fra afsenderlandet. 2. Den ideelle ret Betegnes også le droit moral. Idealrettighederne er normalt uoverdragelige, jf 3s3 og 53s1. De varer normalt evigt, jf 75. a. Faderskabsretten: Navne- og kildeangivelsespligt I henhold til 3s1 har ophavsmanden krav på at blive navngivet såvel på eksemplarer af værket, som når dette gøres tilgængeligt for almenheden, typisk ved offentlig fremførelse. Rettens indhold er varieret indenfor værksarterne. Ved TV udsendelser skal et musikværk oftest kun krediteres samlet med den andre musik skribenter i slutningen af udsendelsen. Der er med faderskabsretten kun tale om en navngivning. Ved Citater er der videregående krav fordi kilden også skal angives, OHL 11s2. Ved nogle værker som arkitektur, edb-programmer synes praksis og princippet om god skik at indebære, at faderskabsretten er temmelig begrænset. Ophavsmanden kan ikke afgive sin faderskabsret, medmindre det gælder en efter art og omfang afgrænset brug af værket. Påtale kan ske af ophavsmanden selv, og efter hans død af pårørende, 81s2, evt. tillige af det offentlige, s3. Efter ophavsrettens ophør kan faderskabsretten stadig påtales af det offentlige s4 i tilfælde af at kulturelle værdier ellers ville gå til spilde. b. Respektretten. Krænkelse af kulturelle interesser. Ændring og destruktion af værker. I henhold til lovens 3s2 må et værk ikke ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden på en måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart. Ved aftalemæssige dispositioner gælder det som en deklaratorisk regel, at erhververen ikke må ændre værket, medmindre ændringen er sædvanlig eller åbenbart forudsat, 56s1. Dette er sågar strengere end at ændre det på krænkende vis efter 3s2. 11, værket må ikke ændres i videre udstrækning, end den tilladte brug kræver. Dog må man altid tåle parodier og travestier, som det er nævnt i lovbemærkningerne til OHL 3. Retsværnet udstrækkes vil i princippet i al evighed, men efter ophavsmandens død kan det kun gøres gældende, dersom»kulturelle interesser herved krænkes«, 75. Men dette sker sjældent, og det må derfor nok erkendes at den evigtvarende respektret i alt væsentligt er bortfaldet. Retspraksis er uhyre sjældent. Ødelæggelse må godt finde sted af et eksemplar når det er ejeren selv der gør det. 3. Beskyttelsen i h.t. Kap V Generelt beskyttes der noget mere begrænset i kapitel V. a. Udøvende kunstnere, 65 Udøvende kunstnere er beskyttet mod uautoriseret fiksering (lyd- og billedoptagelse) og tilgængeliggørelse for almenheden, fx spredning af eksemplarer og udsendelse i radio og fjernsyn, OHL 65s1. Er der sket en fiksering, må der ikke foranstaltes overførelse til andre indretninger, der kan gengive præstationen, eller ske tilgængeliggørelse for almenheden, OHL 65s2. Den er alene en regel for hvordan man må udnytte den originale præstation i henseende til fiksering og viderebringelse. Den giver således ikke nogen beskyttelse mod efterligninger eller bearbejdelser. Droit Morale gælder, så den udøvende kunstner kan fx kræve sit navn nævnt. Men en»sounds alike«beskyttelse gælder ikke, kun i kraft af Markedsføringslovens 1. b. Lyd- og billedoptagelser, Fremstillere af billede og lydoptagelser er beskyttede i Dermed må de ikke eftergøres, hvilket her betyder direkte kopiering. Tvangslicens er muligt for lydoptagelser 68, hvorved man altid må benytte musik til udsendelser, men så har den udøvende kunstner og lydfremstiller krav på vederlag. Den bagvedliggende ophavsret er ikke berørt af tvangslicensen. c. Radio- og Tv-udsendelser Signalretten 69. Denne er en producentbeskyttelse som sikrer at fjernsynsudsendelser ikke må videreformidles til offentligheden eller optages på bånd. Privat eksemplarfremstilling er tilladt i stk. 3 bl.a. ved henvisning til 12. d. Fotografiske billeder, 70 Uautoriseret eksemplarfremstilling af billeder beskyttet i 70. Det er vigtigt at bemærke at»fotografiske billeder principielt får en beskyttelse mod efterligning og gengivelse i ændret skikkelse«i lovbemærkningerne. II - Ophavsret 7 / 24 Immaterialret

8 e. Katalog- og databasebeskyttelsen, 71 Man må ikke udtrække data i større eller mindre grad, der strider mod den normale anvendelse af databasen. Dog er privat eksemplarfremstilling tilladt. f. Pressemeddelelser» Pressemeddelelser, som efter aftale leveres fra udenlandske nyhedsbureauer eller fra korrespondenter i udlandet, må ikke uden modtagerens samtykke gøres tilgængelige for almenheden gennem presse, radio eller på anden lignende måde før 12 timer efter, at de er blevet offentliggjort i Danmark.«F. KRÆNKELSESSPØRGSMÅLET 1. Udgangspunkt og problemstilling. Enerettens udstrækning Udstrækningen er bestemt i 2s1.» Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur- eller kunstart eller i anden teknik.«det er dermed ikke tilladt at sætte værket i en anden skikkelse uden aftale. Heroverfor står 4s2:»Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk, som er frembragt gennem fri benyttelse af et andet, er ikke afhængig af ophavsretten til det oprindelige værk.«en afvejning mellem de to hensyn beror i praksis på et konkret, sagkyndigt skøn. Det afgørende er om de giver samme æstetiske oplevelse. En oversættelse er afhængig af aftale med det oprindelige værk, trods oversætteren har en selvstændig ophavsret. Parodier anses ikke for at være droit morale krænkelser. (jf bemærkningerne til 3.) Det særlige ved en parodi er netop at man kan genkende det oprindelige værk. Nogle gange må man benytte særlige regler, fx hvor Nationalbankens ophavsret til pengesedler godt måtte gengives i reklameøjemed, da man ikke her forsøgte at efterligne ophavsretten, men blot pengene som symbolværdi. 2. Læren om den konkrete form contra idé og motivbeskyttelsen Det er værkets konkrete form som er beskyttet, og ikke idegrundlaget. Dog må man ikke filmatisere en bog, da dette er efter loven en bearbejdelse i en anden kunstart eller i en anden teknik. Derfor yder ophavsretten heller ikke beskyttelse for EDB programmers ide eller algoritme. Dette er ikke prøvet ved retten i Danmark, men i USA er man nået til det resultat, at der er en yderligere beskyttelse, fx i Lotus v. Borland. 3. Nærmere om lighedsbedømmelsen Hvis der er en overensstemmelse mellem værkernes konkrete for, opstår spørgsmålet hvor stor denne lighed skal være for at det indebærer en krænkelse. a. Litterære værker Det er sjældent at skønlitteratur giver problemer. Det er mest håndbøger, fortegnelser og deslige. Ved disse ses både på opstillingen og indholdet. Der kan foreligge en krænkelse trods der kun er kopieret ned til 5-6% af det originale værk. Oplysninger om et værk, som en personliste, scenegang og titel kan aldrig være en krænkelse. Ej heller kan referater når de kun er referater og ikke bliver så omfattende at de overskrider grænserne for det lovlige citat. Se G.2.b. Landkort skal behandles som litterære værker. Oversættelser er i afhængighedsforhold til originalretten. b. Billedkunst m.v. Dette er maleri, skulptur o. lign. Man må heller ikke overføre kunstværket til andre materialer, fx et maleri til et broderi på lærred. Fotografiske gengivelser er også en krænkelse, der er dog ret vide låneregler i fx Tegnefilmsfigurer nyder også beskyttelse mod tredimensional beskyttelse til merchandising. Fotografen har ikke en motivbeskyttelse, men han har en beskyttelse mod at andre ændrer på selve fotografiet, fx ved beskæring og retouchering. En aftegning af et fotografi giver normalt et nyt selvstændigt værk, og vil ikke være en krænkelse af fotografiet. Mange malere benyttede fotografier som model for deres tegninger og malerier. c. Brugskunst, arkitektur m.v. Dette område er kritisk og der foreligger et omfattende retspraksis. Ledetråden er at beskyttelsesområdet afgrænses relativt snævert, når talen er om enkle stilelementer og funktionel formgivning. Rent praksis nærmer man sig en beskyttelse der også kan ydes i medfør af Markedsføringslovens 1. Der er dog tale om en meget konkret vurdering på basis af et sagkyndigt skøn. Der er dog tre forhold: 1 typemæssig overensstemmelse er ikke nok, 2 krænkelsen skal bedømmes som en helhedsbedømmelse, 3 beskyttelsen dækker også mod (platte) efterligninger af ringere kunstneriske kvalitet. Ved modeprægede produkter vil man ofte acceptere betydelige ligheder i helhedspræget uden at statuere krænkelse. Man snakker om en»rådende smagsretning«4. Bevisspørgsmål Det vanskelige i beviset er at man skal bevise at efterligneren havde kendskab til originalproduktet. Kendskab er ikke ensbetydende med»ond tro«, man kan have svævet i en undskyldelig vildfarelse om adgangen til at benytte produktet som forbillede. 5. Særreglen om tekniske tegninger o. lign. beskrivende værker Den tekniske tegning som sådan må ikke eftergøres, men produktet (som tegningen beskriver) kan ikke trækkes ind under beskyttelsen. Dog dækker ophavsretten for en arkitekttegning både selve tegningen og bygningen. Ingeniør tegningen (en beskrivende tegning) dækker kun selve tegningen og ikke produktet. Ligesom med en kogebog eller en strikke anvisning. G. INDSKRÆNKNINGER, KAP II 1. De almindelige principper i OHL kap II Indskrænkningerne til rettighederne som er hjemlet 2 kaldes også»lånereglerne«.. Desuden gælder reglerne om konsumption ved spredning og visning. Nogle regler giver: 1 Fri benyttelse, fx privateksemplarfremstilling 12 og citatretten Tvangslicens giver en begrænset benyttelsesadgang mod vederlag. Fx 17 om eksemplarfremstilling til syns og hørehandicappede, og 18 om fremstilling af antologier til brug i undervisningssammenhæng. 3 Aftalelicens hvor en kollektiv aftale tillægges vægt for udenforstående. Der er ikke nogen underretningspligt når man benytter et tvangslicens reguleret værk, men der er mulighed for det ved bekendtgørelse. Indtil videre hviler dette dog stadig på god skik. Ved tvangslicens kan uenighed indbringes for Ophavsretslicensnævnet, med mulighed for at bringe dennes afgørelser for domstolene. II - Ophavsret 8 / 24 Immaterialret

9 Der kan være adgang til at benytte ikke offentliggjorte værker ved fx aktindsigt 27 og ved brug i retssager 28. Kapitlet indledes 11 med at slå de ideelle rettigheder fast, hvilket dog modificeres i 29, hvorefter brugsgenstande må ændres uden ophavsmandens samtykke, og hvorefter bygninger ligeledes må ændres af tekniske årsager giver nogle almindelige bestemmelser om tvangslicens og aftalelicens. 2. De enkelte begrænsninger a. Privat eksemplarfremstilling 12 I privatlivet må man fremføre værker efter forgodtbefindende, ophavsretten standser ved døren til det private hjem. Man må endvidere fremstille eksemplarer. Denne regel friholder hele den private sfære hjemmet, familie- og vennekredsen for ethvert ophavsretligt bånd. Dette er en præceptiv regel, der ikke bare kan begrænses ved påtryk af forbud mod privat eksemplarfremstilling. Man må ikke privatfremstille bygningsværker eller afstøbninger hvor eksemplarerne kan opfattes som originale. 12s2n3 Man må ikke fremstille»eksemplarer af edb-programmer i digitaliseret form«. Der må tages backup kopier, og der er en reverse engineering regel. 12s2n4 Man må ikke fremstille eksemplarer rent digitale kopier. Dette er under kritik. b. Citat 22 Finder anvendelse på sprog og musikværker. For billedkunst benyttes i stedet 23 (kunstcitat). I princippet er citatretten fri, men den er i dag benyttet mere restriktiv. Fx kan det være tvivlsomst hvor det benyttes i reklame øjemed. Dom U Ø om musikklip til videotrailere. Referater til værker er frie, dem kræves der ingen tilladelse til. c. Informationsfrihed m.v. Man må altid afbillede bygninger, benytte værker i forhandlinger i Folketinget m.v. og i retssager. Aviser må bringe kunstværker som dagsbegivenheder 23s3, dog ikke værker som var lavet til offentliggørelse i avisen, fx pressefotos og bladtegninger. Aktindsigten byrder også med ophavsretten, 27. d. Særlige benyttelser Fremførelser må ske af gudstjenester eller undervisning såfremt det sker ukommercielt. Døgninstitutioner må optage radio og tv til at afspille dem i tidsforskudt sendetid, 15. e. Radio og TV Radio og tv er storforbruger af ophavsretligt materiale, og de har aftalelicens til at benytte det i 30 jf. 50. Særligt er også de»efemere optagelser«som er midlertidige optagelser til den senere emittering. Disse er lovlige jf Diskussionsudsendelser i radio og fjernsyn, hvorunder almene spørgsmål drøftes, må gengives uden ophavsmandens samtykke. Ophavsmanden har dog eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg. f. Arkivering Hvis der er meget få eksemplarer tilbage må museer, biblioteker og arkiver godt foretage nogle eksemplarer for bevarelsen af værket, 19. For radio og tv-transmissioner, må dette ske i kraft af 33 og Statens Mediesamling. H. VARIGHED 1. Den ophavsretlige beskyttelsesperiode 70 år post mortem auctoris (p.m.a.), 63. BKV's mindstekrav er 50år pma. Ved flere ophavsmænd er det den længstlevendes 70 år pma. Beskyttelsestiden for værker af udenlandsk herkomst beskyttes efter Berner- og Verdenskonventionen, 85 og Beskyttelsesperioderne i OHL kap V Udøvende kunstnere, 50 år efter udgangen af det år, hvor fremførelsen fandt sted, 65s2. 50 år for: Fonogram 66, videogram 67, radio- tv-udsendelser 69. Fotografiske billeder er gælder for 50 år fra fremstillelsesåret, 70s2. (Fotografiske værker gælder 70 år pma.) Katalog- og databasebeskyttelsen i 71 er 15 år efter udløbet af det år, da arbejdet blev fremstillet. Hvis basen er offentliggjort før færdiggørelsen gælder beskyttelsen fra den blev benyttet første gang. Opdatering, kan dog danne basis for en ny beskyttelsesperiode. U Ø priskatalog for planter. 3. Overgangsbestemmelser Beskyttelsestidsregler finder anvendelse på alle værker og emner, som den var beskyttede i mindst én medlemsstat. Heri ligger et krav om, at man i fornødent omfang skal foretage oplivning og genoplivning af udslukte rettigheder, dvs. for ophavsmænd som døde i perioden Der er dog en lang række regler til beskyttelse af tredjemandsrettigheder. 4. Retsstillingen efter ophavsrettens udløb Værket er frit efter ophør af ophavsretten. Der gælder dog en titelbeskyttelse 73, signaturregler 74, og respekt for idealrettigheder ved kulturel interesse i 75. Der kunne også være en konkurrenceretlig beskyttelse, fx i markedsføringsloven, ved en bogtrykkers satsret, at en anden bogtrykker ikke blot må fotokopiere et tidligere værk. II - Ophavsret 9 / 24 Immaterialret

10 III - Patentret A. RETSGRUNDLAGET 1. Patentloven og de internationale konventioner Der findes den danske patentlov, og vi har ratificeret en række konventioner, bla. PCT. 2. Andre retskilder Den internationale patenttradition er også en vigtig retskilde for et land som Danmark. Domstolenes praksis på området er også vigtigt, navnlig højesterets. Desuden spiller den administrative praksis en helt afgørende rolle ved bedømmelse af nyhedskriteriet. B. RETSERHVERVELSEN 1. Grundprincipperne Retserhvervelsen af et patent er strengt forbundet, og kan kun ske på baggrund af en ansøgning, med en sproglig beskrivelse af opfindelse og evt. tillige med de fornødne tekniske tegninger. Patentretten er en prioritetsret,»first to file«når den retserhvervelsen er så rigid, skaber dette ro og fasthed vedrørende de industrielle rettigheder, der ofte skal bære omfattende investeringer. 2. Patentansøgningens indhold og behandling a. Dansk patentansøgning Skal være skriftlig og indeholde: 1 navnet på opfinderen, 2 en beskrivelse af opfindelsen, måske omfattende tegninger eller kemisk formelsprog,3 et patentkrav som beskriver hvad der søges beskyttet. 4 Et sammendrag af beskrivelse og patentkrav, som alene skal tjene til hurtig teknisk information. I forbindelse med ansøgningen skal der betales ansøgningsgebyr og årsgebyr. Hvis alt er i orden udstedes patentbrev. Indsigelse mod patentet kan ske i en periode på 9 måneder fra bekendtgørelsen af patentmeddelelsen, PTL 21. Indsigelse kan alene begrundes med materielle forhold, navnlig manglende nyhed og opfindelseshøjde, 21s2. Akterne ansøgningssagen skal holdes tilgængelige for enhver, og det skal de i øvrigt normalt altid, når 18 måneder er forløbet fra ansøgningsdagen, PTL 22. De meddelte patenter indføres i patentregistret, 27. Der benyttes en international klassifikationssystem for at lette overskueligheden. Patentdirektoratets afgørelser kan påklages til patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret), med en klagefrist på 2 måneder Prisen for ukomplicerede sager er kr., men ellers sagtens kr. b. International patentansøgning Man kan internationalt søge om patent i kraft af Patent Cooperation Treaty, jf. PTL 33s5. Man indleverer en ansøgning til sit hjemlands patentkontor, som vil sørge for at sende den videre til en af de designerede patentkontorer som kan undersøge lokalt for nyhed. Det er et krav at man senere indleverer en oversættelse af patentansøgningen til lokalsproget. Udlændinge har på samme måde direkte adgang til at få udstedt patent i Danmark, dersom de opfylde de danske krav. c. Europæisk patentansøgning Europæiske ansøgninger behandles af EPO. Omkostningerne er ca kr. for et patent som gælder i otte europæiske lande i 10 år. 3. Valget mellem de tre veje Når man indleverer en patentansøgning i ved det danske Patentdirektorat, kan man indenfor 12 måneder søge i udlandet hvor man bruger den gamle ansøgning som grundlag. 4. Patentagenter. Teknologisk service Patentagenter er ofte nødvendige da reglerne er så uoverskuelige. Patentdirektoratet har hjemmel til at yde teknologisk service. 5. Patentprofylakse. Hemmelighedsbeskyttelse. Know How. Patentprofylakse er at offentliggøre sin opfindelse så andre ikke kan udtage patent på det. Formålet er at man ikke selv vurderer at det vil være lønsomt at udtage patent, men på den anden side vil man ikke risikere at andre skal udtage patentet. Hemmeligholdelse giver en god beskyttelse, hvis man kan holde det hemmeligt. Man har beskyttelse i kraft af erhvervshemmeligheder. Know-how er særlig fond af viden og erfaring som ligger ud over hvad en fagmand i kraft af sin almindelige uddannelse har. Dette er ikke patenterbart. Og en opfinder er heller ikke pligtig til at afgive sin know-how i beskrivelsen af opfindelsen. C. BESKYTTELSENS OBJEKT For at være patenterbar skal opfindelsen: 1 kunne udnyttes industrielt, 2 opfylde nyhedskriteriet, 3 have fornøden opfindelseshøjde. Patentloven bestemmer hvilke opfindelser der er patenterbare, men derudover får det indflydelse fra EPK og fra vores tiltrædelse af TRIPS. Især er den danske lov ikke overens med TRIPS på punktet at opfindelser»på alle teknologiske områder«skal kunne patenteres, og derfor på sin vis også software. 1. Patentlovens opfindelsesbegreb a. Den tekniske emneverden Hvad er en opfindelse? For det første hører det under den tekniske emneverden, hermed undtages:»opdagelser, videnskabelige teorier og matematiske metoder, kunstneriske frembringelser, planer, regler eller metoder for intellektuel virksomhed, for spil eller for erhvervsvirksomhed eller programmer for datamaskiner, fremlæggelse af information.«en form for adskillelse mellem levende og død teknik. Måske kan visse forretningsmetoder patenteres, i USA kan det. Der er tvivl omkring software patentering. III - Patentret 10 / 24 Immaterialret

11 b. Opdagelser Opdagelser kan ikke patenteres, da det er en rent konstaterende akt, og ikke noget konstruktivt. Stofpatenter bryder lidt med denne logik, da det er muligt at få patent på et kemisk stof som man kan finde ude i naturen. Det er justificeret ved at det muliggør en tilrådighedsstillelse for industrisamfundet. For bioteknologiske opfindelser er det ligeledes muligt at få patent på opdaget biologisk materiale. Man kan ikke få patent på menneskelige gener, men godt på en isoleret del af et menneskeligt gen. c. Industriel udnyttelse Opfindelsen skal kunne udnyttes, og det betyder at den skal være en praktisk realitet. d. Reproducerbarhed m.v. Opfindelsen skal desuden være beskrivelig og reproducerbar. Dermed skal opfindelsen også være mere end blot et tankeeksperiment, men være en praktisk realitet. 2. Lovbestemte undtagelser og særområder a. Kemiske forbindelser Det var tidligere hævdet at kemiske forbindelse altid kun var opdagelser og ikke opfindelser, men det er man gået bort fra. Man kan både for et stofpatent, en fremgangsmådepatent og et anvendelsespatent (at anvende en eksisterende forbindelse i en ny sammenhæng). Stofpatenterne er de mest slagkraftige. Stofpatent er muligt gennem PTL 8s2p2 hvorved det ikke er nødvendigt at angive en bestemt anvendelse af stoffet for at få patent på det. Ved stofpatenter opfindes der en række papiropfindelser, som måske ser ud til at lykkedes på papiret, men som i virkeligheden ikke fungerer. Derfor har man besluttet i EPO at det ikke skal være nyhedsskadeligt for et stofpatent, at en anden allerede havde»opfundet«stoffet, men blot på papiret, og ikke som en praktisk realitet. Der kan også være retlige afhængighedsforhold i kraft af et anvendelsespatent som benytter et stofpatent. b. Lægemidler o. lign. Tidligere kunne der ikke fås patent på lægemidler. Tidligere kunne der dog opnås patent som en fremgangsmåde patent. Men i dag patenteres de som en kemisk forbindelse. Dvs. de kan patenteres både som stofpatent, men også som et anvendelsespatent. Fremgangsmåder til kirurgisk eller terapeutisk behandling kan derimod ikke patenteres, PTL 1s3. Dette fordi lægeverdenens faglige viden og kunne ikke bør kunne monopoliseres. Lægemidler er ofte mikrobiologiske fremgangsmåder. c. Næringsmidler Fra og med er der ikke længere noget forbud mod at patentere næringsmidler. d. Planter, dyr og mikrobiologi PTL 1s4n2:»plantesorter eller dyreracer eller væsentligt biologiske fremgangsmåder til fremstilling af planter eller dyr. Patent kan dog meddeles på mikrobiologiske fremgangsmåder og produkter af sådanne fremgangsmåder.«tidligere begrundede man denne negering ved at det ikke var muligt at reproducere samme fænomen når det drejede sig om levende organismer. Men genteknologien har fuldstændigt forrykket grundlaget for gældende bestemmelser. Nu vil man kunne få patent på planter og dyr, dog ikke på plantesorter og dyreracer jf et direktiv fra EU. Art. 3 lyder:»selv om de vedrører et produkt, der består af eller indeholder biologisk materiale, eller en fremgangsmåde til frembringelse, behandling eller anvendelse af biologisk materiale.«dog kan plantesorter og dyreracer fortsat ikke patenteres, art. 4; og»det menneskelige legeme på alle de forskellige stadier af dets opståen og udvikling, art. 5(1). Isolerede dele, herunder isolerede gener kan derimod patenteres, art. 5(2). Af etiske hensyn er der kommet en art. 6, hvorefter opfindelser, hvis kommercielle udnyttelse ville stride mod sædelighed eller offentlig orden, er udelukket fra patentering. Fremgangsmåder til kloning af mennesker kan ikke patenteres, og fremgangsmåder til at ændre dyrs genetik er ikke mulig hvis de påføres lidelser der ikke er begrundet i væsentlig medicinsk nytteværdi. Kravet om reproducerbarhed fastholder ikke som et dogme i nyere europæisk patentret, jf EPO journal 89/202. Ved patentering af mikrobiologiske fremgangsmåder og produkter heraf kan også mikroorganismerne som sådan patenteres, fx hvis de er gensplejsede. Selv organismer som findes frit i naturen vil ikke kunne udelukke patentering. e. Forædlingsrettigheder Forædlingsteknikker har fået sine egne love når det gælder planteforædling. I Danmark er der en lov om Plantenyheder. Herefter er hovedprincipperne, at nye ensartede og stabile sorter af kulturplanter kan opnå retsbeskyttelse ved anmeldelse til Plantenyhedsnævnet og deraf følgende optagelse i Plantenyhedsregistret. Beskyttelsen varer i makismalt 25 år (kartofler 30 år) regnet fra datoen for beskyttelsesbrevets udstedelse. Dermed skal der betales licens ved brug af planten. Dog må nyheden frit anvendes til videregående forædlingsarbejder. f. Sædelighed og offentlig orden Opfindelser som vil stride mod sædelighed og offentlig orden kan ikke patenteres, PTL 1s4n1 (fx torturinstrumenter). Krigsmateriel kan patenteres, PTL 70. Denne bestemmelse fik aktualitet ved bedømmelse af Onco-musen og der er i dag nedsat en særlig etisk kommission der kan bedømme denne slags spørgsmål. 3. Nyhedskravet a. Almindelige regler Kravet til nyhed er: objektiv, global nyhed, PTL 2s1. Hvad som er kendt er defineret som Almindeligt tilgængeligt gennem skrift, foredrag udnyttelse eller på anden måde. Det vil være nyhedsskadeligt for en dansk opfindelse at en tilsvarende har været gjort i Japan og publiceret i et japansk tidsskrift på japansk. Det er ikke nyhedsskadeligt at give en demonstration til en større ubestemt kundekreds, hvis man ikke er blevet gjort bekendt med opfindelsen på en sådan måde, at fagkyndig vil være bragt i stand til at udøve opfindelsen. Der er en snæver forståelse af nyhed, det er kun få ting som kan være i modhold med opfindelsen, og det er tidligere patenter eller en tilsvarende helhed.»whole contents«princippet. Når en fagmand skal bedømme nyheden skal han alene se på sin almene viden og de fremlagte modhold, ikke foretage mere omfattende studier i andet materiale. Alle sådanne videregående studier og vurderinger omfattes efter nugældende praksis ikke af nyhedskravet, men behandles under kriteriet opfindelseshøjde. Et kombinationsmodhold borttager ikke nyheden, men kun opfindelseshøjden. Fagmandskriteriet er blot en»gennemsnitsfagmand«med den viden og indsigt, som en sådan havde på det tidspunkt, hvor patentansøgningen blev indleveret. I Europa anvender vi et»first to file«princip når vi skal bedømme nyheden. I USA anvender de et»first to invent«princip, hvilket kan volde problemer, ikke mindst i relation til samkvemmet med andre lande. Når man bedømmer tidspunktet så regner man med hele dage. Er der derfor to som ansøger på samme dag for samme opfindelse får de dermed et sameje om opfindelsen. Dette har hidtil ikke været et problem. III - Patentret 11 / 24 Immaterialret

12 Hvis A indleverer en ansøgning og herefter ansøger B, man han kender ikke til A ansøgning er denne ikke nyhedsskadelig, men A har prioritet. b. Konventionsprioritet Man kan indenfor 12 måneder benytte en ansøgning i et konventionsland til at få prioritet i et andet konventionsland, men kun på begæring. Patenter, der udstedes på basis af konventionsprioritet, får rent praktisk en længere beskyttelsestid end andre patenter, idet de 20 år i 40 først regnes fra det tidspunkt, hvor ansøgningen indleveres i Danmark, uanset den i nyhedsmæssig henseende kan dateres op til 12 måneder tilbage. 4. Opfindelseshøjde Opfindelsen skal væsentligt adskille sig fra hvad der hidtil har været kendt, PTL 2s1. Den må ikke være»obvious to a person skilled in the art«lejlighedsvis gøres det gældende at overvindelse af en»teknisk fordom«er nok til at statuere opfindelseshøjde. Bedømmelsen af opfindelseshøjden beror også på fagområdet. Hvis området er nemt at overskue, kræves mere af opfindelseshøjden, fx emballage. Indenfor kemi er et mere lempeligt krav til opfindelseshøjden. Ved kombinationsopfindelser består opfindelsen i en overraskende kombination af to eksisterende produkter. Opfindelseshøjden vurderes her på hvor»overraskende«kombinationen er. Fx Colgate tandpastaen. D. BESKYTTELSENS SUBJEKT 1. Opfinderretten PTL 1:»Den, der har gjort en opfindelse, som kan udnyttes industrielt, eller den, til hvem opfinderens ret er overgået, har i overensstemmelse med denne lov ret til efter ansøgning at få patent på opfindelsen og derved opnå eneret til at udnytte den erhvervsmæssigt.«retten kan således overdrages. Har ansøgeren ikke gjort opfindelsen selv, men stjålet den, kan han naturligvis ikke få patent. PTL Opfinderens navn skal altid påføres ansøgningen ( 8s4) og patentbrevet 20. Opfindelsen hidrører altid fra en fysisk person, og kan ikke stamme fra en virksomhed. 2. Rettighedernes overførlighed Opfinderretten kan overføres ved aftale og ved arv. Det er tvivlsomt om den kan tilegnes af kreditorer eller ved ægtefælleskifte (retsvirkningslovens 15s2). Linda Nielsen hævder at siden retten kan udnyttes økonomisk, så kan den formentlig udtages af kreditorerne. Man kan også pantsætte sin patentret, og sikringstakten er da tinglysning i overensstemmelse med reglerne om tinglyst underpant i løsøre, jf. U Ø. PTL 44 give mulighed for at disse rettigheder indføres i patentregistret, men de har ingen materiel virkning, og kan derfor ikke fx medvirke ekstinktion. I praksis overdrages rettigheder ofte i form af licensaftaler. 3. Arbejdstageres opfindelser Der er lavet en særlig lov: Loven om arbejdstageres opfindelser. Den siger. 5. Har en arbejdstager gjort en opfindelse, som han må anses at være nået til gennem sin tjeneste er arbejdsgiveren, såfremt udnyttelsen af opfindelsen falder indenfor hans virksomheds arbejdsområde, berettiget til at kræve retten til opfindelsen overdraget til sig for et eller flere lande. Samme ret har arbejdsgiveren, selvom udnyttelsen af opfindelsen ikke falder indenfor virksomhedens arbejdsområde, hvis arbejdstagerens opfindelse angår en ham af virksomheden stillet, nærmere angiven opgave. Den arbejdstager som gør en sådan opfindelse har pligt til at underrette arbejdsgiveren herom, og denne skal så tage stilling til om han ønsker retten overført til sig. Hvis den overføres har arbejdstageren ret til en rimelig godtgørelse. Reglerne i denne lov er deklaratoriske, og kan derfor fraviges ved aftale. Dog er reglen om godtgørelse præceptiv. Universiteters videnskabelige personale er i denne lov ikke anset for at være arbejdstagere, og de har dermed fuld ret til deres opfindelser, 1s3. E. BESKYTTELSENS INDHOLD 1. Enerettens almindelige udstrækning PTL 1s1: opfinderen får en ret til at udnytte opfindelsen erhvervsmæssigt. Beskyttelsen gælder kun indenfor det danske territorium. Retsvirkningerne af et patent, der er meddelt af den danske patentmyndighed, og af et patent, der er meddelt af EPO, er i alt væsentligt de samme, PTL 76p2. Opregningen af enerettens forskellige dele i 3 er udtømmende. Udbud med henblik på levering efter patentets udløb omfattes også af reglerne, jf. Kom-PTL p Indirekte produktbeskyttelse Ved fremgangsmåde patenter er der den yderlige beskyttelse i, at man ved et dansk patent ikke alene beskyttes mod at andre benytter samme fremgangsmåde i Danmark, endvidere er man beskyttet mod at fremgangsmåden benyttes i udlandet og herefter importeres til Danmark, PTL 3s1n3. 3. Middelbare patentindgreb Der er forbud mod at assistere er person som ikke har lov til at benytte patentet til at opnå et produkt der krænker patentet, PTL 3s2, hvis det er for et produkt som ikke er i den almindelige handel. 4. Konsumptionsprincippet Der er konsumptionsregel i PTL 3s3n2. hvorved når produktet er solgt må man benytte, udlåne, udleje, videresælge den. Når det drejer sig om mikroorganismer som kan formere sig, er det naturligt at patentet også gælder når organismen formere sig. Dette er også inkluderet i EU bioteknologidirektiv, men der er dog en ret for landmænd at gemme en del som høstsæd»farmer's privilege«. Konsumption indtræder efter lovordene kun, hvor det patentbeskyttede produkt er bragt i omsætning af patenthaveren selv eller med hans samtykke. Det antages at konsumption ikke indtræder ved tvangslicens hvor produktet føres over landegrænser. Konsumptionen anses for at være territorial, indenfor EØS er konsumptionen regional. (EØS er Unionslandende plus Island og Norge, ikke Schweiz eller Liechtenstein.) Det er vigtigt at der foreligger det fornødne samtykke fra producenten for at der kan være tale om konsumption. F. KRÆNKELSESSPØRGSMÅLET 1. Patentbeskyttelsens omfang Den beskyttelse som patentet giver skal måles ud fra patentbrevet. Det er ikke en sammenligning af patenthaverens produkt, men man»læser patentbrevet ud på opfindelse«og det er på denne måde at man finder en krænkelse ud af om der har været en krænkelse, et patentindgreb. III - Patentret 12 / 24 Immaterialret

13 Når man læser patentskriftet foretager man normalt en vis»udbygning«af opfindelsen, idet man søger at udmåle retsværnet på den måde, at alle de ændringer, forbedringer eller andre modifikationer, der er»nærliggende for en fagmand«, som kender opfindelsen, antages at ligge indenfor beskyttelsesområdet. Dette kaldes også for ækvivalenslæren. 2. Patentkravslæren. PTL 39 Reglen beskriver hvor meget patentet dækker: 39. Patentbeskyttelsens omfang bestemmes af patentkravene. Til forståelse af patentkravene kan vejledning hentes fra beskrivelsen. Dermed kommer beskrivelsen af patentet også til at få en lille indflydelse. 1 Først skal alle de væsentlige og nye momenter som udgør opfindelsen beskrives. 2 Der vil være en stram ordfortolkning af patentkravet af hensyn til retssikkerheden.»what is not claimed is disclaimed«, 3 ofte får man at realt utilfredsstillende resultat hvis man ikke inddrager en beskrivelse fra det abstrakte niveau i patentkravet. 4 i EPK art. 69 er der søgt en harmonisering af den engelske og tyske patentret. 3. Patentkravet i retspraksis. Helhedsbedømmelse Det er en helhedsbedømmelse om der har været et patentindgreb. I Danmark har man til tider inddraget elementer til bedømmelsen som ikke står i patentbrevet. Dette skal man dog være varsom med, der skal helst ikke inddrages andet end hvad der følger af beskrivelse, tegning og krav. Patenthaverens udgangsposition skal fremfindes ved en helhedsbedømmelse af patentdokumentet, og krænkelsesspørgsmål skal afgøres på basis af et sagkyndigt skøn. 4. Vejledende principper. Ækvivalenslæren m.v. Retspraksis i krænkelsessager I mekaniske patenter vil en ændring af dimensioner ikke bringe en udenfor beskyttelsesområdet. På en række teknologiområder vil man ofte kunne antage, at opfindelsens overførelse til andre anvendelsesområder ikke fører forholdet ude af beskyttelsesområdet. Ækvivalenslæren siger at hvis man ændrer noget ved den patenterbar opfindelse som ikke er en nyskabelse, men blot at anvende et andet, ækvivalent, substitution, så er det stadigt et patentindgreb. Den egentlige vejledning i krænkelsessager kan kun baseres på den nationale og internationale patentretlige tradition, således som den er kommet til udtryk i de konkrete retssager. G. INDSKRÆNKNINGER Patentretten er balance mellem hensyn til samfundet, og hensynet til opfinderen og forskning som sådan. De indskrænkninger der er i patentretten er: den tidsmæssige indskrænkning, forbenyttelsesret, tvangslicens og reglerne om konsumption. 1. Ikke-erhvervsmæssige handlinger. Erhvervsmæssig forskning m.v. Reglen i PTL 3s3n1 om at man godt må benytte opfindelsen til rent private foranstaltninger, og man må demonstrere opfindelsen i forbindelse med undervisning. Handlinger i forsøgsøjemed er også tilladt, n3. Og handlinger til reverse engineering er tilladt i medfør af n2. Reverse engingeering kan betyde at man undersøger et patent for andre anvendelsesmuligheder og dette er lovligt. 2. International samfærdsel Et fartøj som har patenterbart materiale må godt benyttes til international samfærdsel, og dermed krydse grænser uden at det kan give problemer. PTL 5 3. Forbenyttelsesret PTL 4 giver mulighed for at en tidligere benytter af en opfindelse som ikke indleverer denne til patentdirektoratet stadig har mulighed for at anvende sin opfindelse trods en andens patentret. Kun hvis opfindelsen blev benyttet erhvervsmæssigt, da man privat altid må benytte opfindelsen. Der må dog ikke være noget åbenbart misbrug, fx en stjålet opfindelse. Forbenyttelse optræder automatisk, og der er ingen krav om ansøgning. 4. Tvangslicens Tvangslicens reglerne findes i 45-50, og er i dag et domstolsanliggende, hvor sagen anlægges ved Sø- og Handelsretten. Betingelserne for at opnå tvangslicens er: 1 at man har mulighed for at udnytte licensen økonomisk og teknisk, 2 at man har forsøgt at opnå aftalt licens på rimelige vilkår. De særlige regler er den vigtigste 45 om manglende udøvelse her i landet. Det er for at sikre den hjemlige produktion, så ikke alt produktion går til udlandet. Tvangslicens efter denne regel kan normalt først meddeles, når der er forløbet 3 år fra patentets meddelelse og 4 år fra ansøgnings indlevering. Endvidere kan man slippe for tvangslicens hvis der har været skellig grund til at undlade at producere (fx offentlige restriktioner). Tvangslicensreglerne 46 (afhængighedslicens) og 48 (forbenyttelseslicens) synes aldrig at have været brugt i praksis. 47 tvangslicens af hensyn til almene interesser har været anvendt i et enkelt tilfælde med katapultsæder. Når betingelserne for tvangslicens de almindelige og de særlige er opfyldt, er det domstolen der afgør om tvangslicens skal meddeles. Afgiften kunne være 5% af salgsprisen ab fabrik. Tvangslicensen er uoverdragelig, og skal noteres i patentregistret. H. VARIGHED M.V. 1. Den maksimale gyldighedstid. Supplerende beskyttelsescertifikater Den maksimale gyldighedstid er 20 år, regnet fra den dag hvor patentansøgningen blev indleveret, PTL 40. Men ofte holder patentet ikke så lang tid da der skal betales en årlig afgift. For lægemidler er der en særlig regel om Supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler og plantebeskyttelsesmidler. Der kan opnås en gyldighedsperiode på 15 år, men certifikatets gyldighed kan aldrig overskride 5 år. Ved ansøgninger med konventionsprioritet i henhold til PTL 6 løber fristen fra ansøgningens indlevering i Danmark, uanset dette i realiteten medfører en forlængelse af beskyttelsestiden. 2. Årsafgiftssystemet Betales årsgebyrerne ikke i rette tid, bortfalder patentet fra og med begyndelsen af det år, for hvilket gebyret ikke er betalt, PTL 51. Afkald på et patent kan gives med PTL 54, fx for at afværge en ubehagelig omstødelsessag. Når patentet udløber er benyttelsen fri, men der ligger dog en vis beskyttelse i Markedsføringsloven mod rene kopier. III - Patentret 13 / 24 Immaterialret

14 3. Ugyldighedskendelse Ugyldighed kan kun erklæres efter de i PTL 52 nævnte grunde, men sagen kan rejses af enhver. Ofte vil en påstået krænker rejse ugyldighedssag efter 61. Før kunne der kun ske statueres ugyldighed ved dom, i dag er det også muligt med en administrativ omprøvning jf PTL 53b-f. Adgangen til administrativ omprøvning kan opfattes som en tidsubestemt udstrækning af adgangen til at nedlægge indsigelse mod de meddelte patenter. Der kan sågar begæres omprøvning efter patentets ophør, 53Bs3, i tilfælde af erstatningssager. Patenthaveren selv kan måske selv ønske at omprøve sit patent for at begrænse den, hvis der er risiko for en belastende ugyldighedssag. Fører omprøvningen til at patentet erklæres ugyldigt, helt eller delvist, har afgørelsen retroaktiv virkning tilbage til den dag, hvor patentansøgningen blev indleveret, 55A. Er der tale om begrænsning på patenthaverens begæring er der dog kun tale om fremadrettet virkning. Konsekvenserne for patentlicensaftaler m.v. beror på kontraktsretten. Omprøvning fratager ikke muligheden for at anlægge sagen ved domstolene hvis man heller vil det. Dog kan domstolene stille sagen i bero hvis der allerede er en sag i gang ved de administrative myndigheder. Der kan dog være en del problemer hvis der anlægges sag begge sted, både ved domstolene og administrativt. Retssager om ugyldighedskendelse skal anlægges mod patenthaveren, ikke mod patentmyndigheden, og de skal altid anlægges ved landsretten i 1. instans, 64s1n3. Retsforlig, voldgiftskendelser o. lign. kan ikke erstatte dom. Patenter, der er udstedt med uklare patentkrav kan ikke kendes ugyldige efter lovordene i 52, men de vil dog få en form for retlig uvirksomhed. Ugyldighedskendelse af europæiske patenter, der har opnået gyldighed for Danmark, sker på ganske samme måde som for danske, nationale patenter. De behandles ved den nationale domstol. III - Patentret 14 / 24 Immaterialret

15 IV - Brugsmodelret A. RETSGRUNDLAGET Grundlaget er Lov om Brugsmodeller BML. Fordelen ved denne er den hurtigere beskyttelse og den billigere pris. Fordelene ved patent er en beskyttelse på 20 år i stedet for 10, og at man har en stærkere dokumentation hvilket kan være godt når man har medkontrahenter i licensforhold. B. RETSERHVERVELSEN Retserhvervelsen sker ved registrering jf. BML 1 og 7s2. Prøvelsen er af rent formel karakter, at ansøgningen vedrører en frembringelse, der efter sin art kan opnå beskyttelse, at der ikke i samme ansøgning søges om beskyttelse af flere af hinanden uafhængige frembringelser, og at ansøgningen ikke efterfølgende er blevet ændret. Den materielle prøvelse af nyheden sker kun efter anmodning mod betaling af et gebyr til Patentdirektoratet. Enhver kan få omstødt en brugsmodel med den fornødne dokumentation. Særligt vigtige for registreringen er: 7 Stk 2. Ansøgning om registrering af en brugsmodel indleveres til Patentdirektoratet, som er registreringsmyndighed. Ansøgningen skal indeholde en angivelse af, hvad der ønskes beskyttet. For Stk 3 ansøgningen skal der betales et gebyr. I ansøgningen skal frembringelsen være så tydeligt beskrevet eller vist, at en fagmand på grundlag heraf kan udøve den. Der er ikke specifikke krav til hvor nøjagtigt opfindelsen skal være beskrevet. Det afhænger af hvor komplicerede opfindelsen er. Er det et simpelt redskab vil et fotografi være nok. Det væsentlige er at en fagmand skal kunne eftergøre opfindelsen på basis af beskrivelsen. Der kan opnås konventionsprioritet på 12 måneder, BML 5. Brugsmodellen kan hemmeligholdes i op til 15 måneder fra ansøgningsdagen, BML 16. Det er muligt at have både en brugsmodel og et patent på samme opfindelse. Det er også muligt at starte med en brugsmodel og indenfor 12 måneder indlevere en patentansøgning vedrørende samme frembringelse, og brugsmodelansøgningen vil da kunne påberåbes som prioritet, BML 49p3 og BML 6. En patentansøgning som ikke har den fornødne opfindelseshøjde kan konverteres til en brugsmodel beskyttelse i stedet, BML 6. Man kan søge en international brugsmodelansøgning i PCT-systemet, BML Det er muligt at konvertere en europæisk brugsmodelansøgning til en dansk, i BML 26. C. BESKYTTELSENS OBJEKT Der er krav om en objektiv global nyhed, BML 3, som tydeligt adskiller sig fra det allerede kendte. Dette prøves ikke ex officio, men kun på en begæring. Der kan ikke søges brugsmodel beskyttelse på: lægebehandling, usædelige opfindelser, edb-programmer, krigsmateriel, planter og dyr, fremgangsmåder. Der er dog mulighed for at ministeren kan åbne for fremgangsmåder. D. BESKYTTELSENS SUBJEKT Svarer til reglerne for patent, hvilket især gælder for arbejdstageres opfindelser. E. BESKYTTELSENS INDHOLD Er en eneret på linje med den patentretlige, BML 4 henviser til PTL 3, til 4 om forbenyttelsesret, og 5 om samfærdselsmidler. F. KRÆNKELSESSPØRGSMÅLET For opfindelser som vil kunne patenteres er beskyttelsesområdet lig den indenfor den store praksis der findes indenfor patentretten. For de mindre opfindelser som ikke vil kunne patenteres gælder en meget lille beskyttelse, dog større end den rene kopi. G. INDSKRÆNKNINGER Tvangslicensreglerne er overførte fra patentloven via BML 31. Afhængighedslicens er særskilt reguleret i BML 30. H. VARIGHED M.V. Beskyttelsen gælder i 3 år og kan forlænges først 3 år igen, og derefter 4 år. Maksimalt 10 år i alt. Man skal huske at betale til tiden da der ikke er mulighed for genoprettelse ved forsinket betaling som i PTL 72. Registreringen kan kendes ugyldig ved dom, BML 32; eller ved administrativ udslettelse, BML Da man kan vælge begge veje må en sideløbende udslettelsessag behandles efter RPL 345. IV - Brugsmodelret 15 / 24 Immaterialret

16 V - Mønsterret m.v. A. RETSGRUNDLAGET 1. Det nationale retsgrundlag. Retsudviklingen En relativ ny lov på basis af nordisk retssamarbejde. Mønsterbeskyttelsen gælder kun en vare udseende. 2. Det internationale retsgrundlag. EF-direktivet Der er et EU direktiv som vil gøre beskyttelsen i 25 år, og skal være implementeret inden Beskyttelsen gælder kun indenfor territoriet. B. RETSERHVERVELSEN Kræver en angivelse af hvilke varer der ønskes beskyttet, hvilket mønster der ønskes registret, hvem som har frembragt mønstret. Mønstret skal endvidere være ledsaget afbildning eller måske en model hvis den ikke er for stor. Der skal endvidere være en erklæring om, at mønstret ikke er blevet kendt før indleveringen. Der er meget begrænset prøvelse af nyhedsværdien, og derfor er mange mønstrebeskyttelser ikke det papir værd de er skrevet på. Samregistering, MSL 11, kan op til 20 mønstre registreres sammen, fx spisebestik. Der kan også foretages en variantregistrering for en serie mønstre med et vist fælles træk. Prøvelsen indebærer blot en undersøgelse af, o mønstret efter sin art er registrabelt, og om det ligger for tæt på et allerede registreret mønster, jf BKG 12. Denne begrænser undersøgelsen til de ikraftværende registreringer, de verserende ansøgninger og de nu udslettede registreringer, men af disse kun dem, der er udslettet indenfor de sidste 5 år. Dermed gennemgås ikke alt ældre materiale. Dersom ansøgningen er i overensstemmelse med forskrifterne, skal den bekendtgøres for at give almenheden lejlighed til at fremsætte indsigelse på 2 måneder, MSL 18. Afgørelser kan påklages til Patentankenævnet, og disse kan føres videre til domstolene. C. BESKYTTELSENS OBJEKT 1. Den almindelige afgrænsning: Udseendet Det saglige område er 1 defineret som:»forbilledet for en vares udseende eller for et ornament«. Det er en vares fremtoning der beskyttes, dens industridesign.»et produkt eller en del af et produkt udseende, navnlig bestemt af de særlige træk ved selve produktets og/eller dets udsmyknings linjer, konturer, farver, form, struktur og/eller materiale«. Fra EU direktiv. Mønsterretten har et bredt blandingsbælte med ophavsrettens beskyttelse af brugskunst og kunstindustri. Men den fungerer også for varer uden æstetisk værdi, karrosseri-dele. Reservedele kan registreres som mønstre, nyheden og den fornødne adskillelse forudsat. I EU direktivet er der et»must fit«bestemmelse hvor ting som skal kobles sammen ikke kan opnå mønsterbeskyttelse. Tekniske principper eller ideer kan ikke beskyttes gennem mønster, men må i stedet søges beskyttet af patentretten. 2. Særlige begrænsninger Der er næsten ingen særlige begrænsninger på hvilke varer som kan mønsterbeskyttes. Kun en regel om at det ikke må stride imod sædeligheden eller offentlig orden. Derudover skal andres rettigheder respekteres, fx andenmands navn, portræt, forretningskendetegn osv. I direktivet (som implementeres) er der en særlig regel om at komponenten»fortsat er synlig under normal brug«3. Nyhedskravet Stor betydning er 2 nyhedskrav som er objektiv, global. Den skal have et nyt og individuelt karakter. Nyhedskravet synes at gøre denne immaterialret besværlig. Den bruges nok sjældent, da mange nye mønstre får succes ved at benytte sig af ældre. Der findes derfor meget få succesrige mønstersager, hvorimod der er ganske mange sager, hvor man med held har imødegået illoyale efterligninger ved Markedsføringslovens generalklausul. Nyhedskravet gælder også producenten selv, han må dermed ikke offentliggøre hans mønster inden registrering. Nyhedsskadelig er alt som er identisk. Der her konventionsprioritet på 6 måneder, hvis man søger om samme beskyttelse i flere konventionslande. 4. Forskelskravet: Væsentlig adskillelse Forskelskravet varierer naturligvis noget vedrørende de forskellige varekategorier, og bedømmelsen må og skal være ret konkret. Forskelskravet betyder generelt at der skal være et nyt helhedsindtryk. Man kan afvise banale mønstre, hvilket også gøres. Men det er lidt vanskeligt fordi der ikke er noget kvalitetskrav, kun et nyhedskrav. Der kan ske en samregistrering og en variant registrering hvorved der ikke er samme krav til forskel naturligvis. D. BESKYTTELSENS SUBJEKT 1. Frembringeren. Overdragelse af retten Det er frembringeren som har retten. Det er en formuerettighed som kan overføres ved aftale. Licenstageren må ikke overføre licensen medmindre det er særligt aftalt. 2. Ansættelsesforhold Der er ingen særlig regler og mønsterretten tilfalder den som frembragte mønstret. Dette har ikke givet problemer. Hvis det er et særligt værdifuldt mønster så er der også ophavsret til den, og der findes særlige regler for ansættelsesforhold. E. BESKYTTELSENS INDHOLD 1. Eneretten og dens udstrækning En eneret til erhvervsmæssig udnyttelse af mønstret. Eneretten omfatter kun den erhvervsmæssige tilvirkning og omsætning af varer. Man er således berettiget til frit at afbilde mønstret i bøger og tidsskrifter. Der er ingen regler om konsumption, men det er klart at når en vare er erhvervet, må den sælges videre. V - Mønsterret m.v. 16 / 24 Immaterialret

17 2. Samme eller lignende vareart Mønsterretten er for nærværende begrænset til kun at omfatte varer af samme eller lignende art som dem, for hvilke mønstret er registreret, MSL 5s2. I Danmark er der en regel hvor man inddeler i forskellige vareklasser. Dette har næppe betydning, for at anvende et mønster på en anden vareklasse vil være en væsentlig adskillelse ad man kommer ud af beskyttelses i MSL 5. F. KRÆNKELSESSPØRGSMÅLET Krænkelsen vurderes ved en sammenligning, og der skal foreligge en væsentlig adskillelse, som giver den informerede bruget et andet helhedsindtryk. G. INDSKRÆNKNINGER Dækker kun erhverv, privat brug falder udenfor. Det er en prioritetsret, og det er derfor den første til at registrere som får beskyttelsen. Der gælder dog en forbenyttelsesret. Luftfartøjs reservedele kan undtages fra mønsterretten ved MSL 7. Der kan meddeles tvangslicens fx ved manglende udnyttelse. H. VARIGHED M.V. Gyldighed i 5 år fra indleveringsdagen. Den kan fornyes for yderlige to 5 års perioder, i alt 15 år. Mønstret kan til enhver tid ophæves ved dom. I. RETSBESKYTTELSEN AF HALVLEDERPRODUKTERS UDFORMNING Denne enerets indhold er, at andre ikke må eftergøre, fremstille, udnytte eller importere det registrerede produkt. Reverse engineering er tilladt. V - Mønsterret m.v. 17 / 24 Immaterialret

18 VI - Varemærkeret A. RETSGRUNDLAGET Baseret på et fælles europæisk ret efter et harmoniseringsdirektiv. 1. Dansk varemærkelovgivning Stammer fra oldtiden(!) og er af meget vigtig økonomisk betydning. 2. EF-varemærkeretten a. EF-varemærkeforordningens tilblivelse og formål Trådte i kraft 1994, men fik først reel betydning med da EF-varemærkemyndigheden OHIM åbnede 1. april 1996 i Alicante. b. Registreringsproceduren Ved registrering (og kun ved registrering) kan der opnås varemærkeret i alle medlemslandene under ét. Registreringen kan enten sendes direkte til OHIM eller til den nationale myndighed (patentdirektoratet). Ansøgere udenfor EU skal udpege sig en fuldmægtig for den videre sagsbehandling. Der kan påberåbes anciennitet, som bevarer de rettigheder, der var knyttet til den eller de nationale rettigheder, selv om disse opgives. Man kan aflevere sin ansøgning på nationalsproget, men man skal dog angive et af harmoniseringskontorets officielle sprog som de så vil føre sagsbehandlingen i. Først påser kontoret at der ikke forligger absolutte registreringshindringer. Fx manglende særpræg, jf art. 7. Foreligger der absolutte hindringer, afslås ansøgningen helt eller delvist, jf. art. 38. De relative registreringshindringer, dvs allerede stiftede eller ansøgte varemærkerettigheder, jf art. 8. bliver der skrevet en rapport om. Indehavere af ældre rettigheder må således i vidt omfang gøre deres ret gældende pr. indsigelse, jf art. 42. Også nationale ikke-registrerede varemærker kan udgøre registreringshindring pr. indsigelse, art. 8(4). Indsigelsesfristen er 3 måneder fra offentliggørelsen i EF-varemærketidende. Vigtigt er det at bemærke at den tabende part kan blive pålagt udgifter ved indsigelse. En registrering gælder i 10 år ad gangen, art 46. c. Retsvirkningerne af en EF-registrering, ophør m.v. Normalt anvendes nationalret for retsvirkningerne. Dog særlig regel i art. 16 om at overdragelse, pantsætning og licens skal indføres i EF-varemærkeregistret for at være gyldigt overfor godtroende tredjemand. EF varemærker kan erklæres ugyldige efter begæring, art , eller som modkrav under en krænkelsessag, art. 96. Indsigelser som personnavn og ophavsrettigheder kan kun rejses som ugyldighedssag og ikke som indsigelse. EFvaremærkeretten kan fortabes som følge af passivitet, art. 53, eller pga. manglende brug, art International varemærkeret a. Pariserkonventionen Pariserkonventionen art. 6 giver beskyttelse for varemærker som er»vitterligt kendte«her i landet, og VML 15s2n4. Der er også en beskyttelse i TRIPs som går igen i VML 15s3n2 om et varemærke som er»vitterligt kendt«. Agentvaremærker bliver gjort svære da Pariserkonventionen 6G får varemærkerne til at følge varen og ikke stamhuset. b. WTO og TRIPs Tilslutningen i 1994 medførte udvidet beskyttelse af kendte varemærker, om prioritetsbeskyttelse af varemærker fra WTO lande. c. Trademark Law Treaty I WIPO regi som forenkler registrerings processen. d. Nice-Arrangementet Et klassifikationssystem af varemærker. e. Madrid-Arrangementet og Protokollen Gør det nemmere at søge internationalt om varemærker. På basis af en dansk registrering kan man designere ansøgningen til andre lande med i arrangementet. Registreringen må ikke angå flere vareklasser end den danske registrering. Herefter har det designerede land 12 eller 18 måneder for at afslå registreringen. De kan kræve at der udpeges en lokal fuldmægtig så brevvekslingen kan foregå på lokalsproget. Hvis den nationale ansøgning bortfalder indenfor 5 år fra den internationale registreringsdato, bortfalder hele den internationale registrering. Stærk beskyttelse af udenlandske varemærker hvis de angår vare af samme art som dem man ønsker registreret i Danmark, VML 15s3n3. 4. Andre regler om beskyttelse af forretningskendetegn Der er særlige beskyttelser for forretningskendetegn, i Markedsføringslovens 5, Aktieselskabsloven 153 og Navnelovens 16. Fællesmærker er mærker er en form for garantimærker, fx Lurmærket. 5. Varemærkeretten og Internettet Problematisk hvis andre bruger ens varemærke som domain navn. Det vil nok være en krænkelse af markedsføringsloven. B. RETSERHVERVELSEN 1. Registrering eller brug? Det burde være registrering pga de betydelige økonomiske interesser, men der er også et hensyn til førstebrugeren. 2. Retserhvervelse ved registrering. Fremgangsmåden. Brugspligt Registreringen skal indgives til Patentdirektoratet, VML 12, og angives hvilke klasser den ønskes registreret i, VML 17. VI - Varemærkeret 18 / 24 Immaterialret

19 Herefter undersøger myndigheden om de absolutte registreringsbetingelser er opfyldte. Ansøgningen kan ikke afslås med henvisning til de relative registreringshindringer. Det er et anliggende som ansøgeren selv må tage stilling til. Dersom ansøgningen findes at kunne godkendes, registreres varemærket, og registreringen offentliggøres, VML 22. Herefter er det muligt at komme med indsigelser indenfor 2 måneder, VML 23. Afgørelser af direktoratet kan indbringes for patentankenævnet. Herefter kan de indbringes for domstolene. Der er ingen brugspligt, men registreringen kan ophæves hvis den ikke benyttes indenfor 5 år fra registreringen, Retserhvervelse ved ibrugtagning På samme måde som registrering, men varemærket kan bortfalde hvis brugen ophører. Der er krav om en vis brug, altså der skal være vare i butikkerne, og nok også annoncering. Det er ikke nok at have trykt emballage. 3s3, har mærket ikke det fornødne særpræg ved ibrugtagning, stiftes retten først, når og for så vidt der skabes særpræg gennem mærkets anvendelse. 4. Tidsprioriteten. Præklusion m.v. Hvis man ikke beskytter sit varemærke mod forvekslelige nyere varemærker, så taber man sin ret. Præklusionsreglen i 8 om god tro ved registrering og 5 års passivitet, og 9 om passivitet indenfor rimelig tid (uden registrering). C. BESKYTTELSENS OBJEKT 1. Varemærkernes symbolkarakter og funktion Varemærket skal styre bindeledet til virksomhedens kunder. Det kan være både producent og handelsvaremærker. 2. De forskellige varemærketyper VML 1 definer varemærker som»særlige kendetegn«for varer eller tjenesteydelser. 2:»Et varemærke kan bestå af alle arter tegn, der er egnet til at adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders, og som kan gengives grafisk, navnlig 1) ord og ordforbindelser, herunder slogans, personnavne, firmanavne eller navne på faste ejendomme, 2) bogstaver og tal, 3) figurer og afbildninger eller 4) varens form, udstyr eller emballage.«altså alene ting som kan opfattes med synssansen. I dag kan man også registrere lydmærker i Danmark, og i USA kan man registrere lugtemærker. Ordmærket er det dominerende, et andet som benyttes meget er figurmærket. Slagord (slogans) benyttes mindre. Tal og bogstaver får problemer hvad angår deres særpræg. Vareudstyr (?) synes at nyde mindre beskyttelse, det er fx bestemt emballage. 3. Kravet om særpræg Kravet om særpræg er implicit i 1 og 2. Mærket skal have distinktivitet. Efter 13 må varemærket ikke være udelukkende deskriptivt. U96/848Ø En tysk chokoladeproducent R og dennes danske forhandler K havde gennem en årrække under anvendelse af ordmærket Ritter Sport markedsført 100 grams chokoladeplader i tilnærmelsesvis kvadratisk form indpakket efter flowpack-metoden, hvorved der fremkom sammensvejsede flapper på to sider. Af forbrugerundersøgelser med forevisning af en pakning uden tekst eller billeder fremgik, at pakningen var velkendt som Ritter Sport. Under påberåbelse af at være indehavere af et velkendt udstyrsmærke påstod R og K en græsk chokoladeproducent I og dennes danske forhandler F kendt uberettiget til under anvendelse af ordmærket Ion Break at markedsføre pladechokolade i et udstyr, som svarede til Ritter Sport-emballagen med hensyn til form, størrelse og sammensvejsede flapper. Ved bedømmelsen af omfanget af varemærkets beskyttelse måtte det tages i betragtning, at der ikke kunne opnås varemærkeret til den del af emballageudformningen, som var en følge af flowpack-metodens anvendelse, jf. varemærkelovens 2, stk. 2. Der fandtes endvidere ikke heller ikke ved indarbejdelse at kunne opnås varemærkeretlig beskyttelse for Ritter Sport-emballagens kvadratiske fremtrædelsesform.1) Der var ingen lighed mellem ordmærkerne, ligesom de felter, i hvilke disse var anbragt, adskilte sig væsentligt fra hinanden, og der kunne ikke heroverfor lægges afgørende vægt på ligheder med hensyn til farvevalg, herunder guldfarve på de sammensvejsede flapper, og anvendelsen og placeringen af et produktfoto. I og F fandtes herefter ikke at have krænket R's og K's varemærkeret.2) Der fandtes heller ikke at foreligge en overtrædelse af markedsføringslovens 1. Særprægskravet adskiller sig endvidere klart fra de andre fundamentale immaterialretskrav ved at særpræget kan erhverves ved indarbejdelse, VML 3s3 og 13s3. 4. Andre krav 14 om respekt for andres ophavsret og navne. 15 om at varemærket ikke må krænke et eksisterende varemærke. D. BESKYTTELSENS SUBJEKT 1. Fysisk og juridiske personer Varemærket tilkommer den person eller virksomhed som har ladet det registrere. Siden det ikke er tilvirkeren men registratoren som får varemærket så kan der være problemer med ophavsret. 2. Varemærkerettens overgang ved overdragelse, arv og kreditorforfølgning Varemærkeretten kan overføres som et andet formuegode. Der er dog særregler i VML legalisere løs overdragelse af varemærket, fri fra den ejende virksomhed. Deklaratorisk regel som gør det muligt at disponere særskilt over varemærker. Et varemærke kan ophæves ved dom, dersom den er vildledende, fx efter en overdragelse, 28s2n3. Overdragelse af et varemærke kan begæres indført i varemærkeregistret, VML 39. Der kan stiftes licensrettigheder som også kan begæres indført i registret, 40s1. Hvis man overtræder licensaftalen skal dette ikke alene behandles som brud på en aftale, men også som et brud på varemærket, VML 40s3. Varemærket kan også pantsættes og dette skal så tinglyses. Varemærkeretten kan overføres ved retsforfølgning og indgår i konkursboet. For EF-varemærker er der særlige krav om skriftlighed ved rettighedsstiftelse. 3. Agentvaremærker Mærkeretten tilkommer virksomheden, 38s2, og der er derfor ingen problemer med ansattes rettigheder. Agentvaremærker er varemærker som ejes af agenten. Dette er ofte ikke tilfældet da varemærket følger varen. E. BESKYTTELSENS INDHOLD 1. Den varemærkeretlige eneret En eneret til erhvervsmæssig brug, for lignende vare og dersom der er risiko for forveksling Det drejer sig om erhvervsmæssig brug. Man må godt fjerne et varemærke inden salg, medmindre andet er aftalt. Man må ikke producere et produkt med en andens varemærke selv om den kun er tiltænkt eksport udenfor landets grænser. 4s3. 2. Varemærkeretlig konsumption Konsumption skal forstås regionalt. a. Omsætning indenfor EU/EØS Indenfor EU indtræder der en næsten total konsumption, når de varemærkede varer er markedsført af mærkeindehaveren eller dennes licenstager. Enhver må herefter gøre med varerne, hvad han måtte ønske. VI - Varemærkeret 19 / 24 Immaterialret

20 Der er dermed fri adgang til parallelimport indenfor EU. Importøren har også en vis ret til at reklamere for at han nu har disse vare, så længe han ikke tilføjer varemærket alvorlig skade. Man må ved parallelimport godt beholde det originale varemærke, men man må ikke selv sætte et sådant mærke på, trods varen er ægte. Dette giver problemer ved parallelimport af medicinalvarer. Det er ved domstolen blevet tilladt en vis ompakning når det foregår af nødvendighed. Fx fordi der er krav om forskellige størrelser dossering. Det har med Ballentine sagen også været tilladt at fjerne identifikationsnumre på emballage for ikke at vise hvor det parallelimporterede kommer fra. Konsumption gælder hele EU/EØS dvs unionslandende plus Island og Norge, men ikke Schweiz eller Liechtenstein. b. Forandrede varer Hvis varen er forandret kan indehaveren modsætte sig markedsføringen. Eksemplet er en forandret Singermaskine. Dette er ikke at forveksle med Singerdoktrinet, som siger at varemærkerettens bortfald ved patentbeskyttelsens udløb, dette har ikke været anvendt i dansk ret. c. Handel ud over EØS-territoriet. Ægte-vare problemet. Generalagenter kan normalt ikke modsætte sig parallelimporten af en ægte-vare. Dette da man ikke ønsker at forbyde parallelimport. Dette gøres som regel ved at indfortolke en globalkonsumption. I dag er pendulet ved at svinge om den modsatte vej, og konsumption er regional. F. KRÆNKELSESSPØRGSMÅLET 1. Forvekslingskriteriets udvikling og almindelige indhold Det centrale indhold i den varemærkeretlige beskyttelse er, at ingen anden må benytte et identisk mærke eller et med varemærkets»forveksleligt varemærke«, VML 4s1. Varemærker anses som hr kun for forvekslelige, når de angår varer af samme eller lignende art. Produktregel: Hvis det er samme vare stilles der ikke så høje krav til mærkeligheden. Hvis mærkerne er meget forvekslelige stilles ikke så høje krav til vareligheden. Ligheden skal bedømmes som en helhed, dermed et skønsmæssigt og subjektivt præg. For særligt kendte eller eksklusive varemærker er der et Kodakdoktrin der skal sikre mod udvanding. At Kodak ikke også må benyttes til cykler trods der ingen varelighed er. VML 4s2. 2. Nærmere om mærke-lighedsbedømmelsen Når man skal sammenligne to mærker drejer det sig om et helhedsbillede. Man lægger vægt på: 1 synsbilledet, 2 lydbilledet, 3 forestillingsbilledet. Det visuelle synsbillede er det vigtigste, trods det er et ordmærke. U S Det for A registrerede varemærke SPLENDANCE og det for B registrerede mærke TENDANCE, hvilke registreringer begge angik varer i klasse 3, fandtes ikke at være forvekslelige. Der lagdes herved vægt på, at der var tydelig syns- og lydmæssig forskel på første stavelse af ordene, og at endelsen»ance«i forhold hertil måtte anses for at være af underordnet betydning. Endvidere lagdes der vægt på, at ordene gav forskellige associationer i retning af henholdsvis»tendens«og»strålende«. Herefter, og da A ikke havde godtgjort, at B kendte eller burde have kendt en brug, som A havde gjort afmærket Tendance i udlandet, blev B frifundet fra A's påstand om, at B's brug og registrering af mærket Tendance var uberettiget. Ved sammenligning er det vigtigt at se på hvordan køberkredsen opfatter mærkerne. Helhedsindtrykket sigter på at forbrugere ikke hæfter sig ved detaljer når de køber varer. Det udviskede erindringsbillede er vel mere en teori om at køberen ikke vil kunne huske i detaljer hvordan varemærket så ud næste gang han skal købe samme vare. Varens art har navnlig den betydning, at man må påregne væsentlig større agtpågivenhed, når det drejer sig om kostbare varer, typisk langvarige forbrugsgoder, fx biler, end når det drejer sig om dagliglivets småindkøb. Ved ordmærker er det syns- og lydbilledet, der normalt er det afgørende, og hovedvægten lægges naturligvis på den bestanddel af mærkerne der har særpræg og dominans. Ved bedømmelsen af lydbilledet lægges der normalt vægt på udtalen efter dansk sprogtone. Dette er dog ikke undtagelsesfrit. Ved vanskeligt udtalte ord springer man ofte tilbage til det visuelle indtryk. Beskyttelsen af et ordmærke kan normalt ikke udstrækkes til et figurmærke, der har samme»mening«som ordet Diamant over for afbildningen af en diamant. Farverne kan efter omstændighederne spille en vigtig rolle. I princippet dækker en sort/hvid registrering imidlertid alle farver og farvesammensætninger, jf norsk højesteretsdom. Ser lægges vægt på et mærkes særpræg og dets indarbejdelse for at bedømme om det skal have en øget beskyttelse. Ved figurmærker skal der lægges vægt på de elementer i mærket, der har dominans. Der lægges vægt på udformning og ikke på begrebsmæssig lighed. Farverne kan efter omstændighederne have en vigtig rolle. Som eksempler på vareudstyr nævnes forvekslelige flasker, og Matas striber på flasker. 3. Nærmere om varelighedsbedsbedømmelsen a. Hovedreglen Vareligheden skal være indenfor sammensætning, anvendelsesområde eller formål. Tjenesteydelser menes som regel ikke at være forvekslelige med almindelige varer, dog kan vaskeri være forvekslelig med fx varemærket på en vaskemaskine. b. Formalregistrerede varemærker Formalregistrerede varemærker er mærker som ikke benyttes. Disse kan afskæres efter 5 år fra registreringen, hvis de ikke har været benyttede. c. Velkendte mærker Velkendte mærker har et omfattende beskyttelsesområde, der går ud over sine vareklasser, dersom andenmands brug vil medføre en utilbørlig udnyttelse af varemærkets særpræg eller renomme eller skade særpræget eller renommeet, VML 4s2. Det er lidt svære at afgøre hvad det vil sige at et mærke det er»velkendt her i landet«. Det er dog et anderledes, mindre begreb end»vitterlig kendt«fra VML 15s2n4. De vitterligt kendte mærker beskyttes ud over landegrænserne med hjemmel i Pariskonventionens art. 6b. Vitterligt kendt skal ikke kunne indebære nogle bevisvanskeligheder, det skal være notorisk kendt, uden tvivl. I trips bliver de vitterligt kendte mærker også beskyttet ud over varelighedskriteriet, 15s3n2, men det betyder mindre nu hvor vi har en et ond-tros begreb i n3. G. INDSKRÆNKNINGER Der er ikke nogen begrænsninger som det kendes fra ophavsretten eller patentretten med tvangslicens. Dog gælder det kun for erhvervsmæssig brug. Dermed kan man ikke forhindre nogen i at benytte varemærkerne når det bare ikke er som et erhvervsmæssigt kendetegnsfunktion. Indehaveren af et varemærke kan heller ikke forbyde andre at benytte deres eget navn og adresse, når det bare sker i overensstemmelse med god markedsføringsskik. Dvs. Navnlig med respekt for reglerne i MFL 1og 5. VI - Varemærkeret 20 / 24 Immaterialret

Immaterielle rettigheder. Et kompendium af Henrik Kure

Immaterielle rettigheder. Et kompendium af Henrik Kure Immaterielle rettigheder Et kompendium af Henrik Kure Christian Ejlers Forlag København 2005 v20_immatv(4_korr).indd 3 18/07/05 10:37:43 Immaterielle rettigheder 1. udgave, 1. oplag Typografi, sats og

Læs mere

Ophavsretslovens andre rettigheder (ophl kap 5)

Ophavsretslovens andre rettigheder (ophl kap 5) Ophavsretslovens andre rettigheder (ophl kap 5) Indledning Ophavsret til værker Kravene i 1 skal opfyldes. Litterære Kunstneriske Edb-programmer Originalitetskrav Egen intellektuelle indsats Valgfrihed

Læs mere

Morten Rosenmeier. Introduktion til. immaterialret. 3. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Morten Rosenmeier. Introduktion til. immaterialret. 3. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret 3. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Introduktion til immaterialret Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret 3. udgave Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Ophavsretsloven med kommentarer

Ophavsretsloven med kommentarer Peter Schønning Ophavsretsloven med kommentarer 6. udgave Peter Schønning Ophavsretsloven med kommentarer 6. udgave/1. oplag Peter Schønning & Karnov Group Denmark A/S, København 2016 ISBN 978-87-619-3832-9

Læs mere

immaterialret 5. udgave

immaterialret 5. udgave Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret 5. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Introduktion til immaterialret Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Ophavsretsbeskyttelse af software

Ophavsretsbeskyttelse af software Ophavsretsbeskyttelse af software Lovgrundlag Ophavsretsloven - LBK nr 202 af 27/02/2010 med senere ændringer Harmoniseret Berner-konventionen Info-Soc-direktivet 2001/21/EF -> EU-domstolen er kompetent

Læs mere

Indhold. Forord... 9 Hvordan man skal bruge kompendiet... 9

Indhold. Forord... 9 Hvordan man skal bruge kompendiet... 9 Indhold Forord... 9 Hvordan man skal bruge kompendiet... 9 Kapitel I. Hvad er immaterialret?... 11 A. Hvad dækker immaterialretten?... 11 B. Hvor står reglerne henne?... 11 C. Hvad skal man med immaterialretten?...

Læs mere

Hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov?

Hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov? Hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov? Kortfattet indføring i ophavsretten for teateramatører DATS landsforeningen for dramatisk virksomhed Jernbanegade

Læs mere

Morten Rosenmeier. Introduktion til. immaterialret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Morten Rosenmeier. Introduktion til. immaterialret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret Jurist- og Økonomforbundets Forlag Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2010 Morten Rosenmeier Introduktion

Læs mere

IMMATERIALRETTIGHEDER

IMMATERIALRETTIGHEDER IMMATERIALRETTIGHEDER I. IMMATERIALRETTIGHEDER Immaterialret er en samlebetegnelse for en række lovbestemte enerettigheder til såvel praktisk som økonomisk betydningsfulde immaterielle goder. At noget

Læs mere

Fotografens jura En aften i juraens tegn for Fotoklubben Midtjylland 2. februar 2011

Fotografens jura En aften i juraens tegn for Fotoklubben Midtjylland 2. februar 2011 Fotografens jura En aften i juraens tegn for Fotoklubben Midtjylland 2. februar 2011!"#$%&'( )*+& 19:15 21:20 Foredrag 21:20 21:30 Spørgsmål /diverse FOTOGRAFENS JURA AGENDA 21:30 Indlægget slutter /

Læs mere

Notat om billeder på internettet

Notat om billeder på internettet Notat om billeder på internettet Må man kopiere billeder fra internettet herunder tage en kopi af et foto fx, og bearbejde det, når der ikke står noget om copyright eller lignende på dette foto? Grafik

Læs mere

Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold

Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold Indledning Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold Pensum: Immaterialret, Schovsbo og Rosenmeier, 1. udg. Ophavsretten beskytter litterære og kunsteriske værker. Kun et værk, hvis originalitetskravet

Læs mere

Lånereglerne og konsumptionsreglerne

Lånereglerne og konsumptionsreglerne Lånereglerne og konsumptionsreglerne Indledning Hvad beskyttes? Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier Litterære og kunstneriske værker nyder ophavsretlig beskyttelse. Kravene for at udgøre

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelsen af ophavsretsloven i forhold til andre lande 1)

Bekendtgørelse om anvendelsen af ophavsretsloven i forhold til andre lande 1) BEK nr 218 af 09/03/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 15. januar 2017 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 2010-003214 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om anvendelsen

Læs mere

Retsbeskyttelse af aktiver

Retsbeskyttelse af aktiver Retsbeskyttelse af aktiver Copenhagen IT University, 17 November 2005 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Til næste gang Forbered Sø- og Handelsretsafgørensen V0040010-KS (13/9-05) 2 Retsområderne

Læs mere

Beskyttelsen af brugskunst og industrielt design

Beskyttelsen af brugskunst og industrielt design Beskyttelsen af brugskunst og industrielt design Indledende Hvor er vi? OPHL 1. Værket Kort om beskyttelsens indhold Eneret / monopol 2 Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier Til eksemplarfremstilling,

Læs mere

Jens Schovsbo & Morten Rosenmeier. Immaterialret

Jens Schovsbo & Morten Rosenmeier. Immaterialret Jens Schovsbo & Morten Rosenmeier Immaterialret Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2011 Forord 19 Kapitel I. Immaterialrettens udvikling og grundstruktur 21 A. Retsområdets afgrænsning og terminologi 21

Læs mere

fremtiden starter her... Brug af billeder, citater og navne i din markedsføring

fremtiden starter her... Brug af billeder, citater og navne i din markedsføring fremtiden starter her... Brug af billeder, citater og navne i din markedsføring Indhold 02 Billeder og ophavsrettigheder 03 Motivet på billedet retten til eget billede 04 Retten til eget navn og kendetegn

Læs mere

Charles Chaplin. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0

Charles Chaplin. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0 Jeg gik ind i filmbranchen for pengenes skyld, og hen ad vejen blev det til kunst. Jeg kan kun beklage hvis det er skuffende. Men det er altså sandheden. Charles Chaplin 48 49 Rettigheder/ophavsret I en

Læs mere

Palle Bo Madsen. Markedsret Del 3. Immaterialret 5. udgave

Palle Bo Madsen. Markedsret Del 3. Immaterialret 5. udgave Palle Bo Madsen Markedsret Del 3 Immaterialret 5. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2008 Indholdsfortegnelse Forord 13 Kapitel 5. Lovbestemte enerettigheder. Produkt- og kendetegnsbeskyttelse 15

Læs mere

Beskyttelsen af edb-programmer

Beskyttelsen af edb-programmer Indledning Beskyttelsen af edb-programmer Definition af edb-program Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier En række instruktioner eller oplysninger, fikseret i en hvilken som helst form

Læs mere

Overdragelse af ophavsrettigheder: Typer og fortolkning

Overdragelse af ophavsrettigheder: Typer og fortolkning Indledning Overdragelse af ophavsrettigheder: Typer og fortolkning Pensum: Immaterialret, Schovsbo og Rosenmeier, 1. udg, 2008. Ophavsretten beskytter litterære og kunsteriske værker. Kun et værk, hvis

Læs mere

»competitiveness is not about doing more of the same; it is about doing more, differently!« Stéphane Garelli, schweizisk økonomiprofessor

»competitiveness is not about doing more of the same; it is about doing more, differently!« Stéphane Garelli, schweizisk økonomiprofessor Markedsret Del 3 »competitiveness is not about doing more of the same; it is about doing more, differently!«stéphane Garelli, schweizisk økonomiprofessor Palle Bo Madsen Markedsret Del 3 Immaterialret

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ophavsret

Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ophavsret Anordning nr. 561 af 7. juni 2006 Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ophavsret VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds nåde Danmarks dronning, gør vitterligt: I medfør af 93 i lov om ophavsret, jf.

Læs mere

Overdragelse af ophavsrettigheder: Typer og fortolkning

Overdragelse af ophavsrettigheder: Typer og fortolkning Indledning Overdragelse af ophavsrettigheder: Typer og fortolkning Pensum: Immaterialret, Schovsbo og Rosenmeier, 1. udg, 2008. Ophavsretten beskytter litterære og kunsteriske værker. Kun et værk, hvis

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ophavsret )

Bekendtgørelse af lov om ophavsret ) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Ophavsrettens genstand og indhold Kapitel 2 Indskrænkninger i ophavsretten Kapitel 3 Ophavsrettens overgang til andre Kapitel 4 Ophavsrettens Kapitel 5 Andre rettigheder

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ophavsret 1)

Bekendtgørelse af lov om ophavsret 1) Bekendtgørelse af lov om ophavsret 1) Herved bekendtgøres lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af 30. juni 2006, med de ændringer, der følger af lov nr. 231 af 8. april 2008. Kapitel 1 Ophavsrettens

Læs mere

1 of 23 02/18/2008 09:50 PM Oversigt (indholdsfortegnelse) LBK nr 763 af 30/06/2006 Gældende (Ophavsretsloven) Offentliggørelsesdato: 14-07-2006 Kulturministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Ophavsrettens

Læs mere

Navngivelse (Attribution) Ikke kommerciel (Non-Commicial) Del på samme vilkår (ShareAlike) 2.0.

Navngivelse (Attribution) Ikke kommerciel (Non-Commicial) Del på samme vilkår (ShareAlike) 2.0. UDKAST (23. august 2005) Navngivelse (Attribution) Ikke kommerciel (Non-Commicial) Del på samme vilkår (ShareAlike) 2.0. Creative Commons Corporation er ikke et advokatfirma og yder ikke juridisk rådgivning.

Læs mere

Hvad er IP? - en introduktion

Hvad er IP? - en introduktion Hvad er IP? - en introduktion IP - Intellectual Property - er den engelske, men også i Danmark, gængse betegnelse for intellektuel ejendomsret eller immaterielle rettigheder. Af og til bruges synonymet

Læs mere

Værkslæren i ophavsretten

Værkslæren i ophavsretten Morten Rosenmeier Værkslæren i ophavsretten Jurist- og Økonomforbundets Forlag Denne bog vedrører værkslæren i ophavsretten, dvs. de grundlæggende betingelser, der skal være opfyldt, før et værk nyder

Læs mere

Aftale om Immaterielle Rettigheder

Aftale om Immaterielle Rettigheder København December 2018 Aftale om Immaterielle Rettigheder Gældende for ansatte ved [Angiv Skolens navn] Side 2 af 8 1. Baggrund og formål 1.1 Den samfundsmæssige udvikling, herunder den øgede digitalisering,

Læs mere

Det er ikke alene EU-myndighederne og de nationale myndigheder, der skal træffe forberedelser til udtrædelsen, men også private parter.

Det er ikke alene EU-myndighederne og de nationale myndigheder, der skal træffe forberedelser til udtrædelsen, men også private parter. EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR KOMMUNIKATIONSNET, INDHOLD OG TEKNOLOGI Bruxelles, den 28. marts 2018 Rev1 MEDDELELSE TIL INTERESSENTER DET FORENEDE KONGERIGES UDTRÆDEN OG EU-REGLERNE OM OPHAVSRET

Læs mere

Andordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ophavsret 1)

Andordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ophavsret 1) Nr. 1003 11. december 2001 Andordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ophavsret 1) Kapitel 1 Ophavsrettens genstand og indhold Kapitel 2 Indskrænkninger i ophavsretten Kapitel 3 Ophavsrettens overgang

Læs mere

ANSATTES IMMATERIELLE RETTIGHEDER

ANSATTES IMMATERIELLE RETTIGHEDER ANSATTES IMMATERIELLE RETTIGHEDER Jeppe Brinck-Jensen Morten Rosenmeier Jens Schovsbo Tine Sommer Jurist- og Økonomforbundets Forlag Ansattes immaterielle rettigheder Jeppe Brinck-Jensen, Morten Rosenmeier,

Læs mere

Rettevejledning til skriftlig prøve i immaterialret, vintereksamen OPGAVE 1

Rettevejledning til skriftlig prøve i immaterialret, vintereksamen OPGAVE 1 Rettevejledning til skriftlig prøve i immaterialret, vintereksamen 2013-2014 OPGAVE 1 Overordnet set handler opgaven både om varemærkeret og patentret. Patentret: For så vidt angår patentretten bør den

Læs mere

LBK nr 202 af 27/02/2010 Gældende (Ophavsretsloven) Offentliggørelsesdato: 09-03-2010 Kulturministeriet. Oversigt (indholdsfortegnelse)

LBK nr 202 af 27/02/2010 Gældende (Ophavsretsloven) Offentliggørelsesdato: 09-03-2010 Kulturministeriet. Oversigt (indholdsfortegnelse) LBK nr 202 af 27/02/2010 Gældende (Ophavsretsloven) Offentliggørelsesdato: 09-03-2010 Kulturministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Ophavsrettens genstand og indhold Kapitel 2 Indskrænkninger

Læs mere

Patenterbarhed af ændrede mikroorganismer - Patentteknisk Responsum

Patenterbarhed af ændrede mikroorganismer - Patentteknisk Responsum Patenterbarhed af ændrede mikroorganismer - Patentteknisk Responsum Chas. Hude A/S H.C. Andersens Boulevard 33 1780 København V Telefon +45 33 19 34 00 Telefax +45 33 19 35 00 www.chashude.dk chashude@chashude.dk

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ophavsret 1)2)

Bekendtgørelse af lov om ophavsret 1)2) LBK nr 202 af 27/02/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 2004-25439-1 Senere ændringer til forskriften LOV nr 380 af 17/04/2013

Læs mere

Lov nr. 158 af 31.maj 1961 om ophavsretten til litterære og kunstneriske værker, som ændret ved lov nr. 250 af 12. juni 1975.

Lov nr. 158 af 31.maj 1961 om ophavsretten til litterære og kunstneriske værker, som ændret ved lov nr. 250 af 12. juni 1975. Lov nr. 158 af 31.maj 1961 om ophavsretten til litterære og kunstneriske værker, som ændret ved lov nr. 250 af 12. juni 1975. Kapitel I. Ophavsrettens genstand og indhold. Kapitel II. Indskrænkninger i

Læs mere

Børneintra politik for Kolt Hasselager Dagtilbud

Børneintra politik for Kolt Hasselager Dagtilbud Børneintra politik for Kolt Hasselager Dagtilbud Formål Børneintra skal erstatte megen af den tidskrævende papirkommunikation der er imellem pædagoger og forældre. Det betyder mere tid og fere ressourcer

Læs mere

Ophavsret i historisk perspektiv og i en digital verden

Ophavsret i historisk perspektiv og i en digital verden Ophavsret i historisk perspektiv og i en digital verden Juridisk introduktion Advokat Heidi Steen Jensen 6. juni 2012 Ophavsret i historisk perspektiv Beskyttelsesbehov for intellektuelle præstationer

Læs mere

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer Udkast. 16. december 2005 God citatskik og plagiat i tekster vejledende retningslinjer 1. Forord...2 2. God citatskik...2 2.1. Reglerne...2 2.2. Afgrænsningen af god citatskik...3 Hvad er et lovligt citat?...3

Læs mere

Ophavsretlige problemstillinger

Ophavsretlige problemstillinger Ophavsretslige problemstillinger Seminar om digitalisering af den arkivalske kulturarv 25. oktober 2011 Arkivforeningen Frederiksberg Kommune Digitalisering Offentlig fremførelse (begrænsninger i anvendelse)

Læs mere

DJs ophavsretsstrategi

DJs ophavsretsstrategi DJs ophavsretsstrategi Det skal være let at være lovlig DJ indgår kollektive aftaler om alle nye udnyttelser mod betaling Både for fastansatte og freelancere Gerne i form af aftalelicenser DJ forfølger

Læs mere

Mediejura. Medlemsmøde, Danske Medier 17. december 2014. Chefjurist Holger Rosendal, Danske Medier

Mediejura. Medlemsmøde, Danske Medier 17. december 2014. Chefjurist Holger Rosendal, Danske Medier t Mediejura Medlemsmøde, Danske Medier 17. december 2014 Chefjurist Holger Rosendal, Danske Medier Hvilke regler rådgiver vi om? Grundloven EMRK offentlighedsloven forvaltningsloven medieansvarsloven presseetiske

Læs mere

KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Landbrugsskoler

KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Landbrugsskoler KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Landbrugsskoler Mellem Uddannelsesorganisationen: (i det følgende betegnet UO ) og Forvaltningsselskaberne: Copydan-foreningerne Tekst & Node og BilledKunst

Læs mere

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven?

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven? Ophavsret på nettet - af advokat Peter Lind Nielsen, Advokatfirmaet Bender.dk Flere og flere virksomheder har fået øjnene op for hvilke muligheder Internettet egentlig tilbyder i form af et hurtigt kommunikationsmiddel

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.5.2006 KOM(2006)226 endelig 2003/0073(COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse

Læs mere

Godkendelsen omfatter dog ikke retten til at licensere kopiering af radio- og fjernsynsudsendelser.

Godkendelsen omfatter dog ikke retten til at licensere kopiering af radio- og fjernsynsudsendelser. «Navn» «Navn_2» «Adresse» «Adresse_2» «Postnr» «By» (i det følgende betegnet Virksomheden ) og Copydan foreningerne Tekst & Node og VISDA Visuelle Rettigheder i Danmark Bryggervangen 8, 2. sal 2100 København

Læs mere

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager Styrk din idé En introduktion til IPR Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager I Danmark lever vi af vores gode ideer og evnen til innovation. At beskytte vores ideer er det

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ophavsret

Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ophavsret Anordning nr. *** Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ophavsret VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds nåde Danmarks dronning, gør vitterligt: I medfør af 93 i lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Introduktion til patenter Patent på planter EPO Board of Appeal afgørelser

Introduktion til patenter Patent på planter EPO Board of Appeal afgørelser Introduktion til patenter Patent på planter EPO Board of Appeal afgørelser Flemming Kønig Mejl Mette Korsholm Politik & Jura, Patent og Varemærkestyrelsen 1 Hvad er en opfindelse? En teknisk anvisning,

Læs mere

på det indre markeds funktion, skal fjernes, og nye negativt på det indre markeds funktion eller på (4) ophavsretlig beskyttelse af databaser findes i

på det indre markeds funktion, skal fjernes, og nye negativt på det indre markeds funktion eller på (4) ophavsretlig beskyttelse af databaser findes i Nr. L 77/20 fdai De Europæiske Fællesskabers Tidende 27. 3. 96 EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDETS DIREKTIV 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af databaser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Grundlæggende ophavsret

Grundlæggende ophavsret Kapitel 1 Grundlæggende ophavsret Af Jakob Plesner Mathiasen 1. Indledning Ophavsretsloven er med sine ca. 100 paragraffer en omfattende lov, som det kan være vanskeligt at danne sig et fuldstændigt overblik

Læs mere

Det ligner en fornuftig løsning, der også er til at bruge i praksis.

Det ligner en fornuftig løsning, der også er til at bruge i praksis. Kære deltagere! Inden vi nu går hen og lader os forskrække over al juraen og de dramatiske trusselsbilleder i det ophavsretlige system, så lad os lige finde noget koldt vand og slå i blodet. Det drejer

Læs mere

Godkendelsen omfatter dog ikke retten til at licensere kopiering af radio- og fjernsynsudsendelser.

Godkendelsen omfatter dog ikke retten til at licensere kopiering af radio- og fjernsynsudsendelser. «Navn» «Navn_2» «Adresse» «Adresse_2» «Postnr» «By» (i det følgende betegnet Virksomheden ) og Copydan foreningerne Tekst & Node og BilledKunst Bryggervangen 8, 2. sal 2100 København Ø T&N CVR: 18463504

Læs mere

Ophavsret og medieetik

Ophavsret og medieetik Ophavsret og medieetik - Med fokus på elevproduktioner Josephine Bock, Juridisk rådgiver for UBVA Hvad skal vi blive klogere på? Ophavsret hvad, hvor, hvorfor? Hvilke rettigheder og begrænsninger medfører

Læs mere

B. Copydan Tekst & Node er den godkendte fællesorganisation for samtlige kategorier af rettighedshavere, som med aftalelicensvirkning kan

B. Copydan Tekst & Node er den godkendte fællesorganisation for samtlige kategorier af rettighedshavere, som med aftalelicensvirkning kan KL Weidekampsgade 10 2300 København S (i det følgende betegnet Musikskolerne) og Copydan-foreningerne Tekst & Node og BilledKunst Bryggervangen 8, 2. sal 2100 København Ø Hver især kaldet "en Part" og

Læs mere

Forslag. til. 1. Fodnoten til lovens titel affattes således:

Forslag. til. 1. Fodnoten til lovens titel affattes således: Forslag til Lov om ændring af lov om ophavsret 1 (Visse tilladte anvendelser af forældreløse værker og ændring af aftalelicensbestemmelsen vedrørende kabelviderespredning) 1 I lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE

KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Mellem Frie Fagskoler (i det følgende betegnet skolen ) og Forvaltningsselskaberne: Copydan-foreningerne Tekst & Node og BilledKunst Bryggervangen 8, 2. sal

Læs mere

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer God citatskik og plagiat i tekster vejledende retningslinjer 3 INDHOLD En vejledning for praktikere.................... 5 God citatskik.................................. 7 Reglerne........................................

Læs mere

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70

Læs mere

Morten Rosenmeier Det Juridiske Fakultet, CIIR

Morten Rosenmeier Det Juridiske Fakultet, CIIR Morten Rosenmeier Det Juridiske Fakultet, CIIR morten.rosenmeier@jur.ku.dk Involveret i forskelligt ophavsretligt Organisationsarbejde. Se nærmere www.jura.ku.dk/mortenrosenmeier Dias 1 EU og de ophavsretlige

Læs mere

Videreoverdragelse af software EU-Domstolens afgørelse i UsedSoft vs. Oracle (C-128/11)

Videreoverdragelse af software EU-Domstolens afgørelse i UsedSoft vs. Oracle (C-128/11) Videreoverdragelse af software EU-Domstolens afgørelse i UsedSoft vs. Oracle (C-128/11) Professor, dr.jur. Henrik Udsen henrik.udsen@jur.ku.dk Dias 1 UsedSoft-sagen - baggrund Brugere af Oracle programmel

Læs mere

Beskyttelse af spil og koncepter

Beskyttelse af spil og koncepter Beskyttelse af spil og koncepter I denne guide kan du læse om de regler, der gælder for beskyttelse af ideer og koncepter inden for ophavsret, patentret, varemærkeret og designret. Du kan læse om, hvilken

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser L 213/13 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR under henvisning til

Læs mere

Musikken er den vin, som fylder stilhedens glas. Robert Fripp. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0

Musikken er den vin, som fylder stilhedens glas. Robert Fripp. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0 Musikken er den vin, som fylder stilhedens glas Robert Fripp 54 55 KODA NCB Gramex m.m. KODA Repræsenterer danske og internationale ophavsrettigheder, når musik spilles offentligt. KODA baserer sit virke

Læs mere

Jens Schovsbo Morten Rosenmeier

Jens Schovsbo Morten Rosenmeier Jens Schovsbo Morten Rosenmeier under medvirken af Clement Salung Petersen ophavsret.patentret brugsmodelret. designret.varemærkeret 3. UDGAVE Jurist- og Økonomforbundets Forlag Immaterialret Jens Schovsbo

Læs mere

AFTALE OM KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE

AFTALE OM KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE AFTALE OM KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE «Navn» «Navn_2» «Adresse» «Adresse_2» «Postnr» «By» (i det følgende betegnet KU ) og Forvaltningsselskaberne: Kundenummer: «Nummer» Copydan-foreningerne

Læs mere

KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE

KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Mellem Kundenummer: «Nummer» «Navn» «Navn_2» «Adresse» «Adresse_2» «Postnr» «By» (i det følgende betegnet FOLKEKIRKENS SKOLETJENESTE ) og Forvaltningsselskaberne:

Læs mere

Ophavsretten på biblioteket

Ophavsretten på biblioteket BIBLIOTEKSSTYRELSEN Ophavsretten på biblioteket BS BIBLIOTEKSSTYRELSEN 2002 B I B L I OT E K S S T Y R E L S E N Ophavsretten på biblioteket Biblioteksstyrelsen 2002 1 Ophavsretten på Biblioteket 2. reviderede

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

DIREKTIVER. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/24/EF af 23. april 2009 om retlig beskyttelse af edb-programmer. (kodificeret udgave)

DIREKTIVER. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/24/EF af 23. april 2009 om retlig beskyttelse af edb-programmer. (kodificeret udgave) L 111/16 Den Europæiske Unions Tidende 5.5.2009 DIREKTIVER EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/24/EF af 23. april 2009 om retlig beskyttelse af edb-programmer (kodificeret udgave) (EØS-relevant

Læs mere

IPR Patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder

IPR Patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder IPR Patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder Indledning Oversigt over immaterialretten Virksomhedsoverdragelse Produkt: VML, MFL 5 jf. 1 Kendetegnsbeskyttelse Virksomhed: selskabslove, MFL

Læs mere

AFTALE OM KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE

AFTALE OM KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE AFTALE OM KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE KL Weidekampsgade 10 2300 København S (i det følgende betegnet Skolerne) og Forvaltningsselskaberne: Copydan-foreningerne Tekst & Node og Billeder

Læs mere

Det fremgår heraf, at Coop Danmark A/S har anket Sø- og Handelsrettens dom af 26. juni 2017 til Højesteret.

Det fremgår heraf, at Coop Danmark A/S har anket Sø- og Handelsrettens dom af 26. juni 2017 til Højesteret. Retsmøde den 15. september 2017 i Sag 171/2017 Coop Danmark A/S (advokat Frank Bøggild) mod K. H. Würtz ved Kasper Heie Würtz (advokat Johan Løje) Der fremlagdes ankestævning af 24. juli 2017 fra advokat

Læs mere

1. Introduktion til patentsystemet

1. Introduktion til patentsystemet TEKNOLOGISK INSTITUT 1. Introduktion til patentsystemet Eneretten stammer historisk tilbage fra 1500 tallet, til bogtrykkerne i Venedig. Herfra spredte fænomenet sig til Danmark. Frederik II den 24. november

Læs mere

Håndbog om rettigheder og online musik

Håndbog om rettigheder og online musik December 2014 Håndbog om rettigheder og online musik Denne vejledning handler om klarering af rettigheder til musik, når musik bruges online. Eksempler på online brug af musik Online streaming og downloading

Læs mere

Retten til eget billede

Retten til eget billede Retten til eget billede Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier, Personlighedsret, kap. 3, side 51-104, Peter Schønning m.fl. Indledning Betingelser for beskyttelse som værk Det skal være

Læs mere

Vejledning til ansøgning om patent

Vejledning til ansøgning om patent Vejledning til ansøgning om patent Hvad kan patenteres hvornår og hvordan? Har du gjort en opfindelse eller eventuelt fået overdraget rettighederne til en opfindelse, har du ret til at søge om at få patent

Læs mere

Er du ophavsmand? - så kan du ansøge om midler fra COPY-DAN - måske i form af et studie- eller rejselegat!

Er du ophavsmand? - så kan du ansøge om midler fra COPY-DAN - måske i form af et studie- eller rejselegat! DANSK METAL Er du ophavsmand? - så kan du ansøge om midler fra COPY-DAN - måske i form af et studie- eller rejselegat! Er du ophavsmand? Du er ophavsmand, hvis du har ophavsret til et kunstnerisk eller

Læs mere

OPHAVSRET i UNDERVISNING

OPHAVSRET i UNDERVISNING Dias 1 OPHAVSRET i UNDERVISNING Dias 2 Copyright Copyret UBVA - Udvalg,l Besky1else af Videnskabelig Arbejde Udvalg under AC Gammelt udvalg, som ikke er særligt fagforeningsag,gt Varetager AC- medlemmers

Læs mere

De vigtigste ophavsretlige bestemmelser

De vigtigste ophavsretlige bestemmelser De vigtigste ophavsretlige bestemmelser Kort vejledning for biblioteker 5. reviderede udgave Harald von Hielmcrone Statsbiblioteket Forord Dette er 5. udgave af en kortfattet vejledning til forståelsen

Læs mere

AFTALE OM KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE

AFTALE OM KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE AFTALE OM KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Aftenskolen (i det følgende kaldet Aftenskolen ) og Forvaltningsselskaberne: Copydan-foreningerne Tekst & Node og VISDA Visuelle rettigheder i Danmark

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 18. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 18. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 18. marts 2014 Sag 231/2011 (2. afdeling) A, B, C, D og E (advokat Casper Andreasen for alle) mod TV2 Danmark A/S (advokat Henrik Schütze) Biintervenienter til støtte

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.11.2003 KOM(2003)456 endelig 2003/0161 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse

Læs mere

AFTALE OM KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE

AFTALE OM KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE AFTALE OM KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Copenhagen Business School Solbjerg Plads 3 2000 Frederiksberg (i det følgende kaldet universitet ) og Forvaltningsselskaberne: Foreningerne Copydan

Læs mere

E-handel og ophavsret i lyset af Infopaq og Meltwater-sagerne

E-handel og ophavsret i lyset af Infopaq og Meltwater-sagerne E-handel og ophavsret i lyset af Infopaq og Meltwater-sagerne INFOPAQ - HVAD GÅR SLAGSMÅLET UD PÅ? Infopaqs indscanningsproces: Manuel registrering i elektronisk database Scanning af artikler TIFF-fil

Læs mere

Ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet

Ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet Ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet Indledning Værker Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier Stort set alt hvad der findes på nettet, kan være omfattet af ophavsret.

Læs mere

Dispositioner til løsning af opgaver inden for faget immaterialret

Dispositioner til løsning af opgaver inden for faget immaterialret Dispositioner til løsning af opgaver inden for faget immaterialret Dispositionerne er udarbejdet som et generelt udgangspunkt for opgaveløsning, og skal ikke tages for mere end dette. Dispositionerne kan

Læs mere

KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE

KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Mellem Kundenummer: «Institutionsnr» Uddannelsesorganisationen: «Navn» «Navn_2» «Adresse» «Adresse_2» «Postnr» «By» (i det følgende betegnet UO ) og Forvaltningsselskaberne:

Læs mere

UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder

UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder Den 25. januar 2016 Sagsnr. S-2015-850 UBVA Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) er et stående

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0596 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, den 24. oktober 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til direktiv om visse

Læs mere

Du skal inden for emnet IT En ny kunstnerisk virkelighed? udarbejde en synopsis på max. 3 sider, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve.

Du skal inden for emnet IT En ny kunstnerisk virkelighed? udarbejde en synopsis på max. 3 sider, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal inden for emnet IT En ny kunstnerisk virkelighed? udarbejde en synopsis på max. 3 sider, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal vælge ét eller flere kunstneriske produkter,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ophavsret 1

Forslag. Lov om ændring af lov om ophavsret 1 Lovforslag nr. L 230 Folketinget 2017-18 Fremsat den 25. april 2018 af kulturministeren (Mette Bock) Forslag til Lov om ændring af lov om ophavsret 1 (Gennemførelse af Marrakeshdirektivet m.v.) 1 I lov

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi) 1)

Bekendtgørelse af lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi) 1) LBK nr 92 af 29/01/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 4. maj 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Patent- og Varemærkestyrelsen, j.nr. 19/00137 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Spørgsmål om ophavsret den islandske erfaring

Spørgsmål om ophavsret den islandske erfaring Spørgsmål om ophavsret den islandske erfaring Sigrún Helgadóttir Árni Magnússon instituttet for islandske studier Leksikografisk afdeling Spåkteknologisk infrastruktur Nordiskt seminarium vid Wallenberg

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. juni 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. juni 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. juni 2010 11. juni 2010. Nr. 658. Anordning om ikrafttræden for Grønland af en række love om ændring af patentloven VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,

Læs mere