Errnn rva An. frimst frin de i Norden mindre beaktade cyska och franska sprikomriderna. Fem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Errnn rva An. frimst frin de i Norden mindre beaktade cyska och franska sprikomriderna. Fem"

Transkript

1 N()Rl)rsK MLrsrior.ocr , s. 1-2 Errnn rva An Nordisk Museologi avslutar med detta nummer sin andra irging. Det finns dermed anledning xt friga sig om de i ftirsta numret angivna avsikterna kunnat fullfdljas. Den grundlaggande - att tidskriften skulle bli ett gemensamt nordiskt forum - tycker vi oss inom ramen fdr de frra nummer som utkommit ha fdrverkligat pi ett godtagbart s?itt. Av 35 publicerade uppsatser dr 25 nordiska - om In med o.jdmn fordelning (12 danska, 6 svenska, 4 norska, 3 finska). De ovriga borde spegla redaktionens ambition att introducera utlandska museologiska texter, frimst frin de i Norden mindre beaktade cyska och franska sprikomriderna. Fem av dem dr visserligen ryska, men bara en Ir fransk och frra 1r engelska. Med tidskriftens hjalp har bidrag till itminstone tre symposier kunnat ges stiirre spridning. Semre har det nu i b6r.ian gitt att erhllla originalbidrag. Men de itta som hittills publicerats, kommer snart att fdljas av fler - minga har kommit underfund om den miijlighet tidskriften erbjuder dem fiir att delta i den museologiska reflexionen. En oklassisk, text har fltt plats i varje nummer, liksom litteraturnotiser i rimlig omfattning. Flera nye initiativ diskuteras nu i kretsen av redaktdrer och redaktionsrid. ICOM's generalkonferens i Stavanger ndsta ir erbjuder exempelvis en sirskild utmaning, och vi vill giirna ge de minga utlindska gaster som di kommer en orientering i det nordiska museilandskapet och dess historia. Men det f0rutsdtter en stabilisering av tidskriftens ekonomi, vilket i sin tur innebdr att en visentlig <ikning av antalet prenumeranter miste uppnls - och en furstielse fijr tidskriftens nordiska betydelse hos anslagsgivare. En ny tidskrift erbjuder ofta tillfalle til ovintade mdten, inspirerande och tankevickande sammantriffanden bide f,iirfanare emellan och i lisares tankevdrldar. Den uppmdrksamme ldsaren upptdcker exempelvis en intressant frindskap mellan inledningstexterna i fdregiende och ftireliggande nummer. Bjomar Oken og Asgeir Suestadvisade i fiirra numret hur museerna bidragit till konstruktionen av vir ftirestiillning om fd'rhistorien, Ella Hoch viser i det nya hur museerna anammade, ftirdjupade och formulerer uwecklingshrans innehill. Dirmed konkretriserar

2 NoRDrsK M us EoLocI och befdster museerna fdr besdkarna en tankfigur som sl smlningom blir helt dominerande ocksi i kulturhistoriska museer. Ftiremllskulturens fiirendringar underordnas en lineir fiirstlelsesform d?ir enkla osammansatta former f<iljs av sammansatta och komplicerade i en fortskridande uweckling. En sidan konkretisering m6ter oss i de flesta standardpresentationer av materiell kultur i museer och har sdkert bidragit till att popularisera och ftirstirka uwecklingsparadigmet i minniskors fiirest?illning om kulturers lagbundna framltskridande frin liigre till hiigre, alltmer fullendade former. I blda uppsatserna markeras viktiga reservationer, som forhoppningsvis kan plverka Innu allmint tilliimpade utstdllningssprik. I den tidliga museihistorien siikte samlaren htlla ihop omvdrldens disparata element under ett gemensamt perspektiv. Nir de vetenskapliga diskurserna differentierades blev de holistiska ansatserna ovetenskapliga - konsekvensen ftir museisamlingarnas del belystes av Mogens Bencard i foreglnde nummer och nt w Peter V'agner. Ett mtite med inslag av konfrontation erbjod Erib Hofins och John Aage Gjestumsbidrag i f,iireglnde nummer. Hur utfaller mdtet mellan Thomas Mathiesens och Duncan Camerons fdrhlllningssiirt? Vi hoppas kunna frira den diskussionen vidare! I f<ireliggande nummer ir we m6ten sirskilt givande. Det ena. mellan Heiner Tieinen, den ryske museisociologen med sin tlmligen pessimistiska syn pi museifiirmedlingens mdjligheter, och Inge Meldgaard, som ger en mycket nyttig dverblick av pigiende teoretisk debatt om utstellningen som pedagogiskt medium och som fijretrider en mer optimistisk och av tillf6rsikt frlld syn pi museipedagogiken. Det and,ra. mellan Anders Bjiirnson och Janne Laursen med deras kritiska synspunkter pi museernas strevan att finna en meningsfull och inkomstbringande roll. Ella Hochs och Peter tyagners texter var liksom Niels Peder Kristensens och Hemming Andersens bidrag av danska Museumshojskolens forelasningsserie Museumssamlinger og naturuidenshab i mars Det Ir sfudigen en gliidje att som numrets klassiker fh iterge en te\t tv Geolges Heni Nai\re och den veterligen hittills frlligaste presentationen pi nordiskt sprik av honom, skriven av en av de insiktsfullaste ftirmedlarna mellan franskt och nordiskt i vira museer, Marc Maure. Per-(Ino Agren

3 NoRDrsK MusEor-ocr , s.3,20 MUSpERNE som ARNEN FOR DET EVOLUTION,,RE, VERDE,NSBILLEDE Ella Hoch On pensait alor [1899] que la civilisation occidentale, cn/ifte da,ls le,ationahsme er Iarhaisme, auaitfait son temps et alkit uer son dlclin.* Mange uexerlandinge tager aftand fra den bibekhe forhkring om Jorden og dens organismer, at de bleu til ued en skabelse, men mener, at dn o?stod gennem rdviuing, evolution. En liulos proto-jord, koncenteret i Solsystemet samtidigt med dex ourige planeterfor omkring 4,6 milliarder dr siden, afgau uand i en hydrosfare og lufi i en atmosfare, og der bba liu som selukopierende rnolehylstubturer pi jordoue(laden. Det foregih rnishe i miljoer af lighed med den moderne Jordsbbck smokers, naturlige skorstene pd oceanbunden, huorudafpuber bede, uandige oplosninger afgrund*offer fra de dybe bjerganer der giaer naring til anatrobe mihrober. Simpeh liu bleu til rnere komplekst liu som ui hun kender til i storste mangelfuldhed, indtil de biogeobemiske forhold for en 600 millioner d.r siden betingede mineralsh skeletdannelse. Ydre shelet, indre shelet, afforskellige mineraler, med eller uden indlejrede organishe stffir - efier den tid k der hirde data tilbage nellem bjergartshornene som lean af dyr og planter t i I efi e rt ide ns funde ringer. D1r undrer sig ouer det usaduanlige, fugle og paxedyr ihke mindst, blandt dem er mennesket. Skridtet fra forundring til forxdelse og rdtionel rekonsnuhtion afprocesser ogformer haldes naturuidenshab. I dette historish lange, sejge skridt spiller museerne en uigtig rolle. Ordet evolution har flere meninger. Oversteo, til stede pi Jorden og gjorde sig Andrej Tarkovskij, den russiske filmska- til herre over den. Vejen, mennesket siden ber, skrev i oden forseglede tid" (l!84): har fulgt, kalder man almindeligvis evolu-.fra det ojeblik, Eva havde spist af rblet tion. Det er ogsi den menneskelige selvfra Kundskabens tra, var menneskeheden erkendelses kvalfulde vej,. Denne kunstens opfattelse af evolution domt til evig sandhedssogen..../ ni dit ansigts sved skal du ede dit brod...,/ Og adskiller sig fra videnskabens, her naturvisiledes kom mennesket, oskabninqens denskabens, der ser evolution som, isar,

4 ELLA HocH det levendes udvikling fra de tidligste selvreproducerende molekyler til de mangfoldige senere, nutidige og fremtidige organismer. Der tales om $'logenetisk udvikling, det vil sige slagtsmassig udvikling gennem plante- og dyreriget. Denne er betinger afjordens udvilding. Den gensidige afhangighed mellem organisk og uorganisk udvikling i biosfaren pivirkes af processer i de ovrige terrestriske sfarer og fra verdensrummet, der muligvis ikke er blottet for liv; men udviklingen styres ikke af en eller flere guder. Dette er kernen i det evolutionare verdensbillede. Videnskabens rodder sugede naring fra Asien og Afrika. Antikkens Grakenland var grobund for Europas naturvidenskab, araberne tog over i Middelalderen og vzrnede om den, indtil eurode rne atter fattede interesse for den og kultiverede den med Renaissancens ibnede sanser. Rigdommene, der hjemfortes fra de ny verdener hinsides oceanerne, og bogtrykkerkunsten, der gav folket adgang til information, bragte os ud af skolastikkens tid og ind i videnskabens tid. Europaerne blev individer. I sin rationelle straben efter objektiv sandhed er naturvidenskaben ofte kollideret med kunsten: Videnskab! Du sande daner af Gammel Tid! Som forandrer alting ved dit granskende blik. Hvorfor nager du digterens hjerte, Rovfugl, hvis vinger er de farvelose realiteter? Hvordan skulle han kunne elske digi Og hvorledes domme dig viis, Som ikke ville lade ham i fred i hans soeen Efter skaae i de juvelbesatte himle, Skont han svevede pi frygtlos vinge? Har du ikke draget Diana ned fra hendes vogn? Og drevet teets nymfe fra skoven Pi sogen efcer ly pi en lykkeligere srjerne? Har du ikke revet Najaden fra hendes flod, Alfen fta det gronne gres, og fra mig Sommerdrommen under tamarindetraer) Den smerte, Edgar Allan Poe udtrykte gennem sin Sonnet - Til Naturuidenskaben (1845) lrser man igen ud af et moderne menneskes tanker over konsekvenserne af den forplantningsteknologiske forskning, Jorgen Steen Nielsen (1994): Pi alle omrider, der har med skabelsesprocessen ar gore, rykker teknologien ind og underminerer det, vi har kendt som noget naturgivent og oplevet som noger urorligr, helligt.... Vi kan ind imellem - ikke ander end blor ribe smerten ud. DET EVOLUTIONERE VERDENSBILLEDE Naturvidenskaben med sin hale af teknologiske folger avancerer kometagtigt ud ad det, der af dens udo*'ere opfattes som virkelighedens og den objektive sandheds spor. Findes den sandhed? Tioen pi, at der eksisterer en absolut sandhed, som man kan bevage sig frem imod gennem sande teorier, kan kaldes naiv realisme (Koliadin, 1994). Inden for dette filosofiske system er det videnskabens rolle at udskille rigtige ideer og teorier fra forkerte. Nir den usande, teori er fundet og anses for bevist, koncentreres alle krafter om at videreudvikle den, mens forsog pi at udforske oforkerteu ideer er ilde sete. Herimod stiller ukraineren Madimir Koliadin den realisme, der ikke soges gennem osandeo og ousandeo ideer, men som man tilnermer sig gennem frugtbare og ufrugtbare ideer. Videnskabshistorien viser n mlig, at mange ideer, der forst blev kaldt forkerte,

5 MtJstir.RNt o(; D 0'l' f. v o t- u r t o N, R E v E R D E N s I I L L [. t) [. senere viste sig at indeholde vasentlige elementer af sandhed. Den hovedlare, der kan uddrages af hisrorien, er. ac ingen er i stand til umiddelbart at afgore, hvilke ideer der er de sande. Derfor skal vort arbe.jde ikke besti i at nbevise, eller nmodbevised, at acc ptere eller forkaste ideer, Men - frem for at lade ideer udelukke hinanden - skal opmerksomheden samles om ar extrahere- vardifulde dele af ideerne oe lade dem komplemenrere hinanden. Ouerl vejelser om naiv realisme og egentlig realisme er vedkommende i forbindelse med eyolutionsideens udvikling. Men inden den belyses, vil det vare af interesse at se, hvorledes det evolutionare verdensbillede kan give sig til kende. Gennem en rakke ir har danske arkrologer arbejdet iden nare Orient med udgravninger i landene langs sydkysten af Den arabiske Golf. Gravhoje og husruiner fra det tredie irtusinde for Kristus pi den lille o Umm an-nar ved roden af Oman Halvoen har varet genstand for kampagner (Frifelt, 1991), og et storre knoglemateriale, der er tolket som kokkenaffald, er blevet bearbejdet (Hoch, 1979; under trykning). Afde omkring 15 arter af krybdy., fugle og pattedyr, der er pivist ud fra knoglerne, er dn uddod (Ardea bennuides, en krmpehejre), mens de ovrige: havskildpadder, skarv, soko, oryx, gazeller, ged, okse, dromedaret hvaler o.a., efter knoglefrasmenterne at domme er eksisterende art;r. Ner bortses fra tilfeldet af uddoen, vidner disse forhistoriske dyrerester slledes ikke om evolution, men kan beskrives inden for et aktualistisk verdensbillede ganske som almindelige avisnyheder. Af kulturhistorisk betydningsfulde resultatet af undersogelsen er, bl.a., at Umm an-nar har de tidligste kendte spor af tammede dromedarer; og af naturvidenskabelig releyans er knogl rnes udsagn om tilstedeverelsen af velkendte dyrearter i den pigaldende resion for ir siden. Det foihisroriske kokkenaffald viser, ar skildpadde og soko horte til menneskenes vigtigste proteinkilder, ligesom det fremgir af kokkenmoddinger rundt langs de indo-pacifiske kyster. Hvalknogler forekommer ogsi i fundet. Den soko, der er tale om, er dugongen, et stort. marinr pattedyr, der lever, foruden ved Arabiens kyster, sydpi langs Ostafrika og ostpi langs Indien og videre ind i de australasiske vande, fra Yangtzekiangs delta i nord til er srykke n d ad Australiens ostog vesrkyster isyd. Dugongen er udelukkende planteader, der grzsser pi lavt vand langs kyster, som ikke er eksponeret mod det ibne ocean - dugonger kan ikke klare sig i hird bolgegang, og de trives bedst i vandtemperatuter pi 18"C og derover (Brown, 1991). De er folsomme ogsi over for lyd, og de lider starkt under moderne stoj- og anden forurening fra menneskene. En anden slagt af sokoer, manaterne, lever i ferske og salte vande i tilknytning til Atlanterhavets tropiske kyster i det ostlige Sydamerika og det vestlige Afrika Sirenia, som er den latinske betegnelse for alle sokoer, er beslegtet med elefanterne. Et fellestrak for de to zooloeiske ordener er, at to fortander i orreikeben er udviklet som stodtander. Tilsammen kaldes disse dyr og nogle uddode former tethytherer (McKenna, 1975), der hentyder til deres ookomst ved Tethvshavet. Ddt var det store,' fortidige middelhav, der mere eller mindre adskilte det nordliee storkontinent Laurasia fra det sydligj storkontinent Gondwana i Kridt- og begyndelsen af Tertiartid. I tidlig Tertirr, for omkring

6 ELL^ HocH 50 millioner ir siden, gav sokoernes stamformer, der var landdyr, sig til at soge fode i vandet langs Tethyshavets kyst. Noget lignende skete med hvalerne, der udviklede sig fra rovdyragtige urhovdyr langs Tethyshavet i tidlig Tertier. Men mens hvalerne i lobet af Tertier adapterede sig til oceanerne, forblev sokoerne knyttet til de kystnere, underssiske enge. Og da den afro-arabiske kontinentplade under sin langsomme bevrgelse mod nord stodte ind i Eurasien, blev ssksernes udbredelsesomrlde delt i den atlantiske og den indo-pacifiske region (i sidstnavnte blev den kuldetllende Stellers ssko ved Beringstredet udryddet i 1700-tallet, og Middelhavets dugong bukkede under for menneskene endnu tidligere). Denne palaontologiske udredning horer til det evolutionare verdensbillede. Den indeholder to indbyrdes afhrngige evolutionsforestillinger, den biologiske og den geologiske. Det ikke-evolutionere geokoncept, med stabil kontinent-konfiguration, aflsstes tilsyneladende i anden halvdel af vort lrhundrede af det evolutionere geo-koncept, med mobil kontinent-konfiguration. Det skete med anerkendelsen af teorien om pladetektonik. Spiren hertil kendes imidlertid fra 1596 i Abraham Oltelii Thesaurus geograpbicus, der omtaler Amerika som revet bort fra Europa og Afrika ved jordskelv og oversvommelse og folgelig ses liggende udstrakt mod vest (Romm, 1994). Men pi trods af, at konti nentforslcydningstanken er 400 ir gammel eller mere, er det geologiske evolutionskoncept i sin rene form stadig kun i ringe grad optaget i legmands livssyn. Viden om uophorlige endringer af jordskorpens form, af klima, havstromninger, land/havgr nser etc indgir ikke i samfundsplanlaggernes dispositioner vedrorende langvarig giftdeponering (ogsi i form af teknologiske installationer) og afgrensning af fredede omrlder for dyr og planter. Det biologiske evolutionskoncept er ligeledes kun for alvor begrebet og annammet i ind og sjal hos et fital, heriblandt nogle medicinere og naturvidenskabfolk, selv om de fleste almentdannede vesterlandinge vedkender sig det evolutionare verdensbillede. Man accepterer gerne - eventuelt hoverende over for de af religiose overbevisninger hemmede -, at fortidens organismer gennemlob en evolution, der, blandt andet, forte til udviklingen af arten Homo sabient. Men 0ertallet undlader at tenke og handle i ove re nsstemme lse med en viden om fremtidig evolution i en biosfare domineret af mennesket pi godt og iser pi ondt. Biologisk evolution indebarer, at organismer gennem tid endrer sig til anderledes, beslegtede organismer. Grundelementet er traditionelt arten, der endrer sig til en ny art. Som eksemplet fra Umm an-nar viste, synes der dog ikke at vare foreglet evolution inden for det tidsrum, der kunne kaldes arkeologisk tid, her de senere knap 5000 lr. Der er et beslegtet og beromt eksempel fra,legypten. Hellige ibis-mumier, der blev indsamlet i Saqqara og Theben under Napoleons felnog til..egypten, blev ibnet og undersogt i Paris og viste sig at vere identiske med den nulevende Threskiornis aethiopicas, den hellige ibis (Cuvier, 1800; Cuvier kaldte fug)en Numenius ibis). De egyptiske mumier blev sidenhen nevnt som beleg for, at evolution ikke finder sted. Det var isar i den senere del af og i 1800+allet, at Europas naturvidenskabelige tenkere beskeftigede sig med ideer

7 MUSEERNE oc DEI EvoLurIoN,tRE vdrdensbillede Fig 1:"Narhaal" og hruniam set oaenjla, fa Worms hatalog i Wormskrea: Unicornu marinum er en hul, og tolhede det hostbate, sno- evidenserne for, at arter er uddode igennem geologisk tid. Erkendelsen af, at artsselskabet varierer fra lag til lag, udmontedes i det srrarigrafiske korrelationsprincip. at geologiske lag kan genkendes og adskilles oi deres indhold af fossiler. - I England erkendre William Smith princippet pa samme tid som Cuvier, m n allerede i 1600-tallet var den formatlve sammenheng mellem fossiler og sedimentare lag blevet beskrevet af Steno (1669; Hoch, 1987). Stenos tanker blev imidlerdd glemt indtil 1832 (se senere). Antoine Laurent de Lavoisier (den beromte franske kemiker, guillotineret i 1794) bestemte geologiske lag efter facies og berorte sammenffi Middelhaushularerne haldte enhjorningens, som den arktiske nat- S and h ede n og fa b eldyret inspirerede Linnl til n a r Lu lns u ide ns ha b e li - g. naun Monodort monceros i Atihlen her er en bzarb e i d i n g af fo rfa t t e re n s forehning i Musermshojsko lens n u s e o hgi he fo re lts n i nger pd Ndionalmuteet 3. marts 1994 om dyrenes og planternes Formmessige variabiliret. Georges Cuvier, der fra 1795 var knyttet til Det naturhistoriske Museum (Muslum National d'histoire Naturelle) i Paris og i 1802 blev professor i sammenlienende anaaomi sammesteds, anse arte;ne for at vare uforanderlige. Men flere af hans videnskabelige konklusioner indgar i fundamentet for det evolution&r koncedt, Cuvier var den, der autoritativt slog fist, at arter kan uddo. Tidligt isin karriere kortlagde han sammen med geologen Alexandre Brongniart bjergartslagene i omegnen af Paris. De fossiler af hidtil ukendte dyr, lagene indeholdt - ikke mindst de eocane gipslag, Montmartre gipsen, med fossile fugle, pattedyr og andre storre dyr -, var for Cuvier en af

8 ELLA HocH hengen mellem organismer og geologisk miljo, og hans samtidige, Jean-Andri Deluc udformede tanker om oaleontologisk stratigrafi, som Cuviei benyttede (Alligre, 1985; Gohau, 1994). En anden konklusion af fundamental betydning for udviklingen af evolutionskonceptet kom til udtrvk i Cuvrers samordning af fossile og reiente arter i falles overordnede taxa. Hermed stadfastedes et slagtskab mellem uddode og nulevende arter. Det gjaldt for de uddsde mammutter og de nulevende elefanter, der blev grupperet som Pachydennea Tykhuder. Det var Cuviers beundrede forganger ved Colhge de France, Daubenton, der havde taget de forste forsigtige skridt i denne retning (Pellegrin, 1992). Cuviers arbejdsmetode var den samrnenlignende anatomrs og funktionelle morfologis, som han ramnerede til det sublime. Ved at se formen af dyret og af hver del af dyret (knogler, tender, muskler, sanseorgan r etc) som afhangig af funktionen (bevagelsesmi.de, fodevalg og -indtagelse, formering etc), og dyrets funktion som bestemt af dets form, og ved ar se hvert elemenc som en integrerer del af den totale, fungerende organisme kunne Cuvier. beringer af sin srore erfaring, r&sonnere fra anatomiske detaljer til organisk helhed og fra helhed til detal-.jer. Ud fra nogle fi fossile knogler kunne han genskabe formen af uddode dyr ved sammenligning med nulevende dyr. Milet for Cuvier var en exakt viden om fortidens verden, som ingen tidligere havde kunnet tilnerme sig gennem andet end myter og fantasi. Hans arbejdsfelt lignede det, der nu kaldes pahokologi, laren om de fortidige livsformer og miljoer og om vekselvirkningen mellem organismerne og den uorganiske natur. Der var ingen spekulationer om familieforhold. Indbyrdes beslagtede arter i cuvier'sk forstand er arter, der formmassigt og funktionelt ligner hinanden, uden at det er underforstiet, at den ene er stamform for den anden, eller at to eller flere af dem har samme stamform. Cuvier mente, at forskellige geologiske lag indeholder rester af forskellige floraer og faunaer. fordi natu rkatastrofe r. -revo- Iutionerr, med mellemrum gennem Jordens historie har udslettet det levende i varierende geografiske omrider. Derefte r indvandrede anderledes organismer fra egne, der var uberort af katastrofen. Jean Baptiste de Lamarck, Cuviers 25 ir rldre kollega ved rnuseet, oprindeligt botaniker, der ved revolutionstidens omorganisering af museet blev tildelt et orofessorat i invertebrat-zoologi, formuleiede vesentlige tanker om transformation af organismerne. Dette idikomoleks. der indebar en gennem tiden glidende formandring af dyr og planter (der ikle udgjordes af arter). blev totalt forkastet af Cuvier. IdCmassigt kan transformation opfattes som en forlober for evolution, og det er karakteristisk for fransk tenknins at anse darwinismen som bekrafreljen pe Lamarcks geniale.yn {Pellegrin, 1992}. I Nordeuropa ses lamarckismen som darwinismens anrirese. Her er der.ket et spring fra modsatningen imellem udvikling (Lamarck og Darwin) og ingen-udvikling (Cuvier) til modsatningen imellem to forestillinger om udvikling, og man har stort set uglemt, Cuvier. Det er vard at bemarke, at Darwin var en stor beundrer af Cuvier. Den forestilling om udvikling, der dominerer i det nordlige Europa - specielt i den angelsaksiske verden - er (videreforelsen af) den. der blev litterart fremstillet

9 Must-l RNr ()(; Dhr Evotut tonare v E R D E N s B r r- r- ri D E af Charles Darwin i On tbe Origin of Species i 1859 (oversat til dansk af J.P Jakobsen i 1872). Dette forhold skyldes ikke udelukkende darwinismens havdede videnskabelige overlegenhed, men har ogsi en i.rsag i politiske omstandigheder, der forte til anglificeringen af kontinental- Eurooas kulturliv, ikke mindst efter de to yerdenskrige. Der er en kobling imellem fransk sprog/kultur og lamarckismen. Si lange fransk endnu var benyttet almindeligt i skrift og tale ogsi af nordiske naturforskere, havde lamarckismen tilhengere her (samme tendens kendes fra Rusland). Den ansete danske zoolog Herluf Vinge fulgte Lamarcls lare (hans arbejder om pungdyr er stadig velkendte blandt australske forskere). Mens isar franskmend og tyskere nappe nogensinde har Forkasret Lamarck fuldstandigt, synes der nu ogsi at v re en forsigtig, spirende tendens blandt vestlige engelsktalende naturforskere til at ibne sig for visse lamarckistiske tanker som,,.,ool-a^ar,, til den avancerede evolutionsopfatielse. On the Origin of Species udsiger, at arterne er opstaet gennem nedstamning med variation fra beslagtede arter ved en naturlig udvelgelse og overlevelse af de bedst egnede i kampen for tilverelsen. Mens transformation blev begrundet i ydre forhold (klima, fode etc), tilskrives evolution primrrr indre faktorer, der ytrer sig gennem ary. Darwins tanker adskilte sig kun lidt fra de tanker om evolution, hans javnaldrende, Alfred Russell Vallace, havde udviklet, og de to teorier blev prasenteret for offentligheden ved samme mod,e i Linnean Socre4r i London i juli Men W'allace arbejdede i det Malayiske Arkipelag og Darwin i England, On the Origin ofspecies var skrevet for den alment dannede borger sivel som for fagfeller, og Darwin fik en strrk og hengiven bannerforer i Thomas Henry Huxley, hvorfor Darwin blev mere kendt - respekteret og forkrtret - end den lige si-agtvardige Wallace. Deres gensidigt respektfulde ootreden iden ootentielle konkurrencesituation er en ai videnskabshistoriens fineste handelser. Begges rasonnementer var baseret pi irelange observationer af organismerne og deres miljo i flere verdensdele, og i begge tilfalde var den praktiske baggrund indsamling af biologiske objekter til liebhavere og museer. Forestillingen om et frlogenetisk udviklingsforlob fra mere primitive til mere avancerede former vakte voldsom debat, og heftig aversion blandt bibeltro mennesker. Evolutionslaren blev oofattet som en forkastelse af skabelsesberetningen i bogstavelig forstand - hvilket den vitterligt er. Ikke mindre frastsdende, men neppe si klart erkendt af moderne danskere, var det elemenr af den ny videnskabelige reori, der exponerede mennesket nogent, som et dvr udviklet fra andre dvr. Hermed krankedes et kulturelt tabu, der udadtil ytrede sig i, at det europeiske borgerskab, dets fruer og frokener i serdeleshed, offentligt knap havde kodelig krop og ben. Naturlig udvelgelse og konkurrence er gennemgiende remaer i darwin ismen. Negativt anskuet er osuruiual of the fttest,' en stadfastelse af.jungleloven, ikke mindst nir tesen applikeres pi sociologien. Herbert Spencer fulgte de samme iddbaner som Darwin i sine resonnementer over menneskenes samfund og kulturer, og ekstremerne af disse tanker gav naring til racismen. Stadig er det imidiertid et sporgsmel, om evolution virkelig foregir som tentativt foresliet af Darwin. Sandt er

10 ELLA HocH 10 det, at i en geologisk lagfolge, der afspejler pilejring af ler. sand eller andre biergarter gennem tiden, repr senterer fossile rester af organismer i de nedre og gamle lag uddode arter, og opadtil gennem lagfolgen findes der arter, der jo narmere de er nutiden desto mere ligner de nulevende organismer. Vi forklarer det ved, at der er sket en evolution. Men er vi rigtigt i stand til at folge slagtsliniers andring nedefra opefter i lagfolgen? Et af problemerne i naturen er, at roligt og kontinuert aflejrede geologiske lagfolger, der spander over meget store tidsrum, og som indeholder velbevarede fossiler fra samme hovedrype af miljo, sjaldent findes nemt tilgangelige og studirbare. Sammenpresninger, opskydninger, foldninger og andre folger af jordiske kraftudfoldelser har i vid udstrzkning modificeret de oprindelige lag, og hvor lagsekvenser er eksponerede ved jordoverfladen, er de ofte mere eller mindre skjulr under forvirringsdekker og vegetation. I lobet af en langvarig aflejringsfolge kan der foregi skift af miljo, feks. fra hav til land ved en hevning, hvorved der selvsagt kommer ny organismer ind i billedet, uden at det behover at beryde, at de foregiende er uddode eller forandrede - de kunne have flyttet sig med deres foretrukne naturforhold, i dette tilfalde havet. Et sted, hvor der findes lagfolger afsat kontinuert gennem lange tidsrum, med organisk indhold og i stort set samme miljo, er i bunden af dybhavet. Borekerner herfra har afsloret overraskende udviklingsfolger. Mikrofossiler i dybsoborekerner viser. at en art kan uddo, uden at der tilsyneladende sler noget med de ovrige arter i miljoet, dvs uden at der er en synlig mil)aandring, og uden at der er en konkurrent (Emiliani, 1993). Far eller siden kan en ny form dukke op i den forsvundne arts okologiske niche, eventuelt muteret fra n anden art og ikke nodvendigvis "mere egnet, end den uddode form. Denne slags uddoen forklares (af Emiliani) som forirsaget af hawirus. En sidan rype af forsvinden af arter forekommer ret almindeligt og giver anledning til at tro, at arter kan v re stort set stabile over lange tidsrum, derpi uddo, hvorefter en ligeledes stort set srabil arts afrigere tilpasser sig og bliver dl en ny stabil art i den ledige niche.. Forlobet ligner det, der i evolutionsdebatten kaldes springvis (punktualistisk) evolution. Denne foregir principielt inden for samme slegtslinie ved kortvarig, kraftig evolution efterfulgt af langvarig evolutioner stilstand efterfulgt af korwarig, kraftig evolution etc. Herimod stir den glidende (gradualistiske) evolution, der er den javnt fremadskridende andring af arter, som menes at kunne finde sted, for eksempel under roligt klimaskifte. Der synes at vare slagtslinier op igennem geologiske lagserier, der viser en gradvis andring af organismernes form. Finder man fossiler fra ro tidsmessige yderpunkter af en sidan udviklingsfolge uden at have mellemformerne, kan de blive beskrevet som to arter, den ene som stamform for den anden. - At der, som i tilfeldet med Umm an-nar knoglerne og de agyptiske ibis-skeletter, ikke kan spores formmassig andring inden for ir, kunne tages til indtagt for ideen om punktualistisk evolution. Men tidsrummet er meget kort geologisk set, hvilket maner til forsigtighed. Det virker, som om nutidens samlede opfattelse af evolution harmonerer med Koliadins onske om komolemente rende

11 MustuRN 0 o(; t) h:l EvoLurIoN, RE verdensbilled[. frem for konkurrerende ideer. Vi har oversreet tilstanden ufor eller imod evolutionlo, der grasserede i de vestlige samfund og satte videnskab og religion i skarp oooosition. Vi er niet til en modnere forn.mm.lr. af foranderlighed og usikkerhed. Gransen mellem liv og livlost, mellem organisk og uorganisk, der var blevet trukket hirdt op gennem de foregi.ende irhundreders rationelle analyser af Middelalderens spekulative forestillinger, blodes atter op: troen pi, at mus bliver til af stov og smuds i morke kroge, blev forkastet, men vi accepterer nu, at diamant r kan vare dannet af dsde bakterier. Forklarinsen horer til i det evolutionrre ve rdensbil-lede, lette kulstof-isotoper fra arkaiske bakterier, der levede omkring hydrotermale uddunstninger pi oceanbunden, blev ved oceanpladens subduktion (af lat. sub-, undel' duco, fore, Iede; neddykning i Jordens kappe under en anden oceanplade) udsat for extreme frsisk/kemiske forhold og blev muligvis via stadiet grafit omdannet til diamant (Nisbet er a/., 1994). En stiv tro pe, at fossiler altid redr senterer stamformer for senefe art r, er ogsi overkommet. Fot mammuttens vedkommende var Cuviers opfartelse mere sober end ddn evolutionists, der vil se mammutten som stamform for de nulevende elefanter. Sammenligning med andre dyr viser, at mammutten er ekstremt specialiseret og ikke kan vare stamform for de nulevende, primitivere elefanter. Derimod kan mammut og nutidens elefanter have samme stamform og vzre frlogenetisk beslagtede med hinanden, I erkendelse af evolutionsprocessens uhvre kompleksirer er vi blevet mere tilbojelige til at fole os frem mellem variationerne af naturlig udvikling, si vidt vi kan ane dem, snarere end stejlt at havde in forklaringstype. - 'Vi" er dog ingenlunde menneskeheden som sidan, men kun en vis, hvad angir evolution, toneangivende mangde af mennesker i den vestlige kulturkreds og epigoner andre steder. ERKENDELSEN BETINGET AF SAMLINGERNE Blikket kastes nu tilbage i historien for at uddybe museernes rolle i denne teoriudformning. De store opdagelses- og erobringsrejser, fra 1400-tallet og fremefter, og de exotiske genstande, vesner og beskrivelser fra fierne egne, der samledes i Europa, blev bearbejdet af sind, der i Renaissancens ind dyrkede ratio, fornuften. Hen mod 1700-tallets slutning kunne Europas ledende forskere med rette fole, at de nu kendte Jordens kontinenter tilstrakkeligt til, at der ikke langere ville komme overraskelser i form af helt ukendte, store dyr. Cuvier kunne tillade sig at hrvde, at mammutten er uddod, for det var utankeligt, at der kunne leve si bemarkelsesvardigt et dyr noget sted, uden at europ erne vidste om det. Torrede, skeletterede, udstoppede, spritkonserverede eller ni anden mide bevarede rester af organiimer fyldte hylde efter hylde pi Europas museer, heriblandt Det naturhistoriske Museum i Paris, der skyldre Revolutionen sin opblomstring og moderne organisation. Cuvier fortsatte med flid den for hans tid pibegyndte opbygning af en samling af alle eksisterende arter oe udvidede interesseomridet med fossiler-ne. En stor del af srykkerne modrog han fra korresponderende kolleger og samlere i hele Europa. Han skabte et imponerende net af kontakter til personer, ll

12 ELLA HocH \2 der dels sendte materiale ril ham (Taquet, under trykning), dels nod godt af den prestige det gav at kende Cuvier (Outram, 1979). Selv sad han i det kulturelle centrum og havde magt ril at mene - i Revolutionens i.nd -, at de riges dilettantisme og forskernes fattigdom gor, at statens stotte er nodvendig, for at de sidstnavnte kan opbygge de samlinger, der er uundverliee for videnskabens fremskridt (Pettegrin,-1992). Som omtalt, var det geo-evolutionere billede allerede klart antydet i slutningen af 1500-tallet. At ideen ikke fik noeen mrrkbar effekt pi den folgende lds videnskab kunne skyldes, at Ortelius presenterede den si diskret (jf- Romm, 1994), at ingen indflydelsesrige tenkere opdagede den. Anderledes med det bio-evolutionare billede, der tilsyneladende ikke for alvor kan spores pi denne side af Renarssancen forend op i 1700-tallet. Niels Stensen, Steno, der er en markant eksponent for 1600-tallets anatomer, og som r&sonn r de over tilblivelsen af fossiler. krysraller og den yderste jordskorpes former lenge for termen geologi elcsisterede, nermede sig ikke begrebet evolurion. Hans beromte Prodromus blev udgivet i Firenze 1669 under kirkelig censut som var almindelig dengang (som noget bemarlelsesvardigt havde Nederlandene religionsfrihed, da Steno var pi studieophold i Amsterdam og Leyden). Det var dog nok mindre den ydre end den indre censur, i form af en ren, kristelig tro, der afholdt Stenos tanker fra at bevage sig i den pigaldende retning. Der manglede ogsi sl. vesentlige forudsatninger som viden om de levende organismers mangfoldighed og kendskab til fossiler ud over det aller mest element re. Af Chaos-manuskriptet, Niels Stensens dagbog gennem tre mineder i 1659 under studietiden i Ksbenhavn, fremgir det med rorende klarhed, hvilke umidelige vanskeligheder et ungt, opvakt og belest menneske havde med at skelne virkelighed fra metafrsik og overtro. Efterslabet fra Middelalderen var endnu sardeles merkbart i Frederik IIIs Kobenhavn. Dagbogen bestir af alskens noter, citater og reflektioner, som han nedfelder, nir han sidder stille, sikkert oftesr iforbindelse med sine mere eller mindre iherdige studie r pi Universitetsbiblioteket oversr i Trinitatis Kirke: Onsdag den I I maj Man siger, at eneberbuskens skygge ikke er rer sund. Miske rilforer en formorlelse afsolen og andre (himmellegemer) luften skadelige egenskaber. f-] Onsdag den 30. mart; 1659 Uddrag afkircher:,.. En radeiten bundet til en barselkvindes lir fremskynder fodselen, idec den virker kraftigt pi livmoderen, som derved sattes i bevegelse. En raslesten er frugtsommelig med en anden sten. En anden note fra den samme dag viser Niels Stensen som den spirende forsker: Man synder mod Guds majesret ved ikke ar ville betragte naturens egne vrrker, men lade sig noje med ar lase andres varkerj man danner og skaber sig derved lorskellige opdigtede foresrillinger og gir ikke blot glip af nydelsen ved at betragce Guds undere, men spilder ogsi den tid, der skulle bruges til nodvendige ting og til sin nzstes gavn, idet man fasrslir mange ting, som er Gud uvardige. Sidanne er disse skolastikere, sidanne er de fleste filosoffer og de, der bruger hele liver pi studiet af logik. Tiden skal ikke bruges til forklaring og forsvat for disse anskue)ser, ja neppe nok pi deres undersogelsc, og man skal ikke drisrigr og hovedkuls henfore

13 MUSEERNE oc DE-r gvolutlon,rre verdensbillede noget til kunsten pe grundlag af en enkeh tings betragtning. Min tid vil jeg herefrer ikke anvende til grublerier, men alene ril undersogelse, erfaring og nedskrift om naturgenstande og de gamlcs bcretninger om iagtrtagelsen af sidanne ting sxmi efterprovelse afdisse bererninger, hvis det er muligt. Som barn kom Niels Stensen oi Museam 'W'ormianum, Worms Museum. Ptof.rrot Ole Vorm dade i 1654, da Steno var 16 ir gammel, og derefter overgik genstandene til Frederik IIIs Kunstkammer og blev utilgangelige for lugmand. \7orm havde brugt sit museum ril undervisning af de sruderende ved Kobenhavns Universiret. Han var en foregangsmand som l rer i narurfag, der onskede at give ungdommen kendskab til objekterne og virkeligheden, og det er givet, at han og Museum Vormianum med den ny tidsind har praget Steno (Christiansen & Moe, 1986). Det var i '\J(/orms Museum, Niels Stensen fsrst si tungesten, glossopetrae. Sidanne objekter var velkendte i eurooaiske raritetskabinetter (mange stamm;de fra Tertiartidens aflejringer pi oen Malta), og der blev givet flere forklaringer pi deres tilblivelse (jf. Scherz, 1969). Steno var en af de forste eller miske den forste efter Renaissancen, der dels piviste, ar de oprindeligt var hajtander, dels klart definerede begrebet fossil: han skrev i Prodromus, uat de legemer, som udgraves afjorden, og som i alle henseender lign r dele af planter of dyr, er frembragte pi samme mide som selve planternes og dyrenes deleo. Det skete under hans oohold i Toscana. hvor han var inviteret iil at forske som anarom r Firenze, pi den tid et af Europas starke kulturcentre, af Storforst Ferdinand II af Mediciernes slagt. Den unge Steno var blevet sendt pi stu- dierejse ieuropa iefteriret Serligt i Leyden og Paris udmarkede han sig som anatom og $'siolog og udviklede sig intellektuelt i niveau med de bedste i sin tid. Stenos vidtsprndende re.jseakriviteter og akademiske farden i Europa er velpublicerede (f. eks. Scherz, 1969). Her skal alene refereres til hans voksende oomurksomhed over for naturen og deni geologiske og palaontologiske fanomener i de italienske lande, som han kom til efter Paris og Montpellier, i I Firenze udarbejdede Steno en katalog, Indice, over Mediciernes samlinger og hans egen samling af mineraler og fossiler. Det er bemarkelsesvardigt, at Stenos samling, til forskel fra de fleste af hans samtids. var del af hans forskningsprogram (Sperck, i Scherz, '1969'24), der resulterede i publikationen af Prodromus. Dette lille, nu bersmte vark - en tid glemt, men genfremdraget af Elie de Beaumont i 1832 (Hoch, 1985) - indeholder kimene til palaontologien (om fossilerne), stratigrafi - en (ostenos superpositionsprincip') og krystallografien (uloven om kantvinklens konstanso). Renaissancen var genfodelsen af de klassiske idealer. Med trangen til viden opstod moden at samle rariteter - konger gjorde det, hertuger, professorer og borgere med udsyn, hver i sin milestok - for at betragte genstandene, beskaftige sig med dem, undre sig over dem, vise dem frem, passe pi dem, og, vigtigst, for at soge deres forklaring. Siledes blev museerne til. Her samledes belaggene for natutens ufattelige variation og rigdom. Herfra voksede tankerne om Jordens, dyrenes og planternes tilblivelse og om virkelighedens processer. En gammel bog i Geologisk Museums arkiv, Neueste Beschreibung Von Alt und 13

14 ELLA HocH r4 Nea Groen-Land. af Simon von Vries (1679), har i brevform overleveret et livfuldt og gribende billede af begejstringen under en videnskabelig erkendelses tilblivelse. Det sker i niende kepitel \V'orinne gehandch uird uon den kostbaren Ziihnen/ die man Einhiirner nennet. Forfettercn omtder sevel de nyere naturkundiges som Biblens, Aristoteles' og Plinii opfattelser af enh.jorningen som et firfodet landdyr med et langt, snoet horn i panden - efter Plinius: med hjortehoved, hestekrop, si sterke hofter som en elefant og en usammenlignelig hurtighed og sryrke. Under et falles besog i Christianstad, fortaller Simon von Vries, var han geridet i en viddoftig ordstrid med Ole \?orm, der oer den forste, der har berettet for mig, at den [enhjorningen] er en fisko. Han citerer derpi et brev fra "Herr Vurm' (Fig.1 og 2): Der er nu gilet nogle lr, siden jeg befandt mig hos Hr von Frisen, fugskanslcr i Danmark, og forgengcr for Hr Thomassorn, der nu bckladcr dcnnc post, og beklagede mig til denne fornemme mand (der gennem sin livstid var sit fedrehnd en god stotte) ovcr manglcn pi flid hos vorc so- og handelsfolk, dcr rcjser pi Gronland og dog ikkc rigtigt udforsker og soger oplysninger om, hvilke dyr det er, hvis horn de forer med sig tilbage; og heller ikke tager et srykke kod eller hud med, sl ar man kuone E er bedre kendskab til dem. Hcrpi gav han mig til svar: De er miske mere omhyggelige end De rror. Lod straks bringe en stor, ganske udtorret hovedskal ind, hvori stak en stump afden samme slags horn, omkring fire fod lang. Jeg blev ikke si lidt oplivet ovcr at se en si selsom og kostelig ting i mine hander. Mine ojne kunne ikke se sig mette p! den, og det var mig til at begynde med ubegribeligt, hvad dette dog kunne vere. Bad derfor, om Hr Kansleren ville tillade mig at tage dem med mig hjem, si at jcg kunne fl tid til ar se noiere pl den, hvad han gernc gav mig, Her fandt jeg nu, at denne hovedskal i sandhed lignede hovedct af en hvdfisk; for den havde i den oversre del to htrller, der gik igennem fra hovedets overside til munden. Uden tvivl er disse huller ibningerne af de ro ror, hvorigennem denne fisk spro)ter det vand ud, der er fosset ind. Jeg bemerkedc ogsi, at dct, som man kalder dens horn, sad fast iden venstre del afoverl.eben. Derfor cilkaldre jeg de allermest nysgerrige af minc venner, sammen med mine bedste rilhorere og elever, sl at de kunoe vare med ril at se denne rariter pi mit verclse. Tillige lod jcg en maler komme, der under alle disse tilskueres tilstedeverelse afbildede formen af dettc kranium med Ct horn, i den nojagtige form og storrelse, slledcs at dc alle kunnc bevidne, at afbildningen er vellignende efter selve den sande original eller oprindelige genstand. [Se videre Fig. 2] REJSE UDEN RETOUR Siledes avancerede vi fra Middelalderens spekulative verdensbillede, skridt for skridt - sl, lyttede, folte os frem til en opfattelse af virkeligheden begrundee i obiekternes form og struktur, deres indbyrdes relationer og materiens process r. Belaggene for denne virkelighedsopfattelse er museernes indhold. // Irans vismend grrd,, da Amerikas rummend betridte Minen - poesien blev voldtaget. Vi greder selv over tabet af ydmygheden for det ufattelige. Museerne er det evolutioncre verdensbilledes relikvieskrin. Konsekvenser afvor ny tro er lige si forfardende som den gamle tros skre mmebille de r. // Pl Hanstholm Museum fortelles om den danske urt benbrck (Narthesiam osifragam). Den fik sit navn i gamle dage, fordi kvaget, der gik ude pi jorder, hvor den voksede, tit brakkede benene. Man gav planten skylden for ulykkerne! Men ben-

15 MUSEERN[. ()(] t) [.-I E v () l- u r I o N,{-: R ti ve.rdensbilled Fig 2: Efer Vries (1679), pp Fotografsh hopi x 0,67..r! i tll tttir l5!. b. r{rad d D6!.r ga!o, tuf.r.n. o,n,i und Dod f.ot iai"i*

16 ELLA HoCH t6 brek har den serlige egenskab ar kunne den gyldne trives pi kalkfanig jord - blomst var uskyldig. De uvidende mennesker slulle have givet kvuget kalk for at gore dets knogler sterke. Videnskaben, der andrede vor forstielse af verden, loftede overtroens tunge ig af vore skuldre og bragte hekseforfolgelserne til ophor. Museerne er rodder pi Kundskabens Tia. Og nu har vi spist af det. Adapteret til det evolutionare verdensbilledes virkelighed, som er udvikling, er vi i stedse opposition til det stationere verdensbilledes dyrkere, som er de religiose fundamentalister. Med vor accelererende aktion i naturvidenskabelig formien, langt ud over hvad vi selv kan tojle, provokerer vi den politiske rcaktion, der nok si meget er udtryk for frygt som for rovgriskhed. - Men skal individer stenes for at holde samfundet pi traditionens snavre sti? - Men skal Minen besudles for at vi kan fl mere at vide? - Pl Geologisk Museum ligger et stykke af Minen. Vi kender, nu, dets petrokemiske sammensatning. RESUME Lr muics, borcaux dc h conception luolutionnistc Les iddes relatives aux sciences naturelles, telles qu'elles se sont d veloppces en Europe depuis la Renaissance, sont fond es sur l'observation des objets et le principe du rationalisme. La pdnctration objective de l'analyse scientifique donne satisfaction aux cervaux avides. Mais la d nudation indiscrite du fond des choses et des phdnomlnes cause de la douleur aux sentiments humanistes, soit lyriques, romanciques, religieux, Science! truc daughter of Otd Time thou art! \Vho aberctt all things with thy peering eyes. Vhl prqex thou thus upon the poet't hcalt, Vulture, whose wings are dall rcalitiesl How should hc tovc thei or how deem rhcc aisq lyho wouldrt not hauc him in his wandering To teh for treasure in tbejeweltzd skies, Albcit hc soared with ax undaunted wing? Hast thou not dragged Diana fom her car2 And driuen the Hamadryadfom the wood To sech a sheltet in some happiet sut? Hast thou not torn dtc Naiad fon her flood, The elfn fom the grecn grass, and ftom me The sammer dream be eath the tamaind t e? LE Sonnet - to Seimce d,'edger Allan Poe (1845) nous touche profondcment, tour comme beaucoup d'entre nous ont le coeur serr de crainte lace au futur de la biosphlre qui est menacce par maintes activitds scientifiques, dont les plus r{cenres sont celles des techniciens de la ginitique moldculaire. Dans le but de prcsenter une vision scientifique volutionniste nous nous tournons vers le Proche- Orienr. Les rravaux archcologiques du d gagement des ruines des maisons situdes )r l'ile d'umm an- Nar sur la c6te ouest de la Pdninsule d'oman ont procurc une grande collection de fragments d-os. Ces restes des ordures mdnagtres du troisilme millcnaire av. J.C. indiquent la prisence, parmi les vertdbrcs hotmis les poissons, d'environ quinze esptces de tortues, oiseaux et mammiflres, dont une seure - Ardea bennuides, un h ron gigantesque - est Cteinte (Hoch,l979, sous presse). Pour les autres, les ossements ne montrent que des caractlres morphologiques qui correspondent aux traits squelettiques normaux des espices vivantes. Pour les tortues marrnes, les cormorans, les dugongs, les oryx, les dromadaires, les baleines etc, il n'a pas tc constatc des signes d'dvolution, ce qui permet une vision scientifique actualiste et fixiste. Le dernier terme fait rcf rence I la position gcographique de l'arabie (comprise Umm an-nar) par rapporr eux conrinents qr.ri l'entourent. Mais un coup d'oeil sur l s restes fossiles des anc tres du dugong, les.pro-sircniens, ter-

17 MUSEERNE oc DET Evol.urtoN/ERE verdensbillede restres et les (paldo-sircnienso de l'ocdan TCthys, et sur leur disrriburion paldobiogdographique, nous monrre une volution des sirdniens pendant 50 millions d'annies, et une ddplacement de la plaque afro-arabique vers le nord, qui a coupd la T{thys et isold les lamantins de la rdgion atlantique des dugongs des mers indo-pacifiques. Cette vision dvolutionniste est issue de la PalContolosie ct la Gdologie. Le concept d'dvolution gcologique est devenu populaire avec la thdorie de la tectonique des plaques dans la deuxitme moiti dc notre silcle, Mais l'indication la plus ancienne connue d'une interprdtation mobiliste de la position des continents fut publide par le cartographe Abraham Ortelius en 1596 (Romm, 1994). Pourcant l'anciennctd de cette idde qui date d'environ 400 ans n'a pas suffi pour faire vraiment accepter I tout le monde, quc la cro0ie terrestre n'est pas stable, mais qu'elle cst susceptible de mouvements aussi bien honzontanx que verticaux, de l'crosion t de I'Cdification des roches, du transport des sddiments dc toutes sortes, des transgressions et des rigressions des mers, des changements du climat dus aux dcplacemenc relatifs des terres er aux variations de la radiation solai_ re, etc. Irs planificateurs de nos socictcs, qui procd_ denr en notre nom, installent des dcp6ts de d chets hypertoxiques et d limitent des rcserves floralesfaunistiques sans se soucicr du fait acquis que la Terre dvolue. De m me, tandis que nombre de mddecins et de naturalisres sont des dvolutionnistcs par conviction, le grande majoritd des soi-disant disciples du conc pt d'dvolution biologique ne le sont pas totalement. Ils sonr persuad s - souvent evec un air de supdrioritd vis-i-vis des croyants and-cvolutionnistes - qu'il y, eu une dvolution des organismes depuis l'origine de la vie jusqu'l ce iour; mais ils ignorent - dilibircment? - Ia continuation inevitable de l'dvolution, donc la gravitc du comportemenr hurnain quant ) notre pollution et notre manipulation de la biosphlre. La fin dtr XVIlle et le XIXc silclc en Europe ont vu des partisans et des edverseircs vigoureux des explications transfohistcs/{volutionnistes quant eu probllmc dc la variation dcs organismes soit contemporeins, soir au cours du tcmps. Georges Cuvier, l'illustre naturaliste qui donna I l'anatomic comparce et ) la Paldontologie scs lcttres de noblcsse (Taquet, sous prcsse) - aitecha depuis 1795 au Musdum National d'histoirc Naturcllc ) Paris oir il obtint co 1802 la chairc d'anatomie compar& - soutenait l'immutabilitc des esplces. Mais ses conclusions scicntifiqucs, tclles la thlse de l'cxtinction des esptccs ct lc regroupement oxonomiquc dcs csplces rccentcs avcc des esplccs fossiles, ont con$ibud eu fondcmcnt du conccpt d'dvolution. Lcs mdthodes de travail dc Cuvier dtaicot raftinces I l'cxtr mc. Sous son autoritc des animaux furent disscqucs, atudias ct PraPards pour l'enscignement et la conscrvation, confor_ mcment au plan congu par son prcdacesscur au Colltge de France, Daubcnton, de collcctionncr tous les trcs naturels. D'aprls Cuvicr, et cn Plcin accord avec la notion rdvolutionnairc et rcpublicaine de son dpoquc, le dilettantismc des riches ct le pauvietd des savants font que seul l'appui dc l'etat I ces detnien peut leur pcrmettre de constitucr les collections indispensables au progrls dcs scicnccs (Pellegrin, 1992). Au dcbur de sa carrilre mus{alc Cuvicr, en collaboration avcc le gdologuc Alexandre Brongnian, a tudic lcs couches s{dimcntaires du Bassin de Paris, d'oir fut tird lc principe de corr{lation entre strates g ologiques sur la base de fossilcs (sur la stratigraphic paldontologique ct Nicolas Stdnon, Anroinc l,aurent dc Lavoisier, Jean-Andrc Dcluc et William Smith, ai& Stenonis, 1669, Alllgre, 1985 ct Gohau, 1994), et il Ctablir de grandes collcctions dc fossiles du MusCum. Du gypsc dc Montmartrc venaicnr les restes d'une faunc ct d'unc flore lout I fait diff rente de celles de l'europe actucllc. Cuvier a thdsaurisd des donnces sci ndfiques, I savoit dcs informations, des moulages ec dcs pilces originalcs t7

18 ELLA HoCH 18 de toute l'europe, pour construire une grande oeuvre sur les animaux disparus (Recherchet sur lcs ossemew fosile) (Taquet, sous prcsse). Parmi les fossiles, lcs oiseaux et mammiflres surtout furent CtudiCs par Cuvier qui appliquait ses mdthodes rigour uses de l'anatomie comparce pour faire des interprctations et des reconstructions exactes des formes des organismes et d s (anciens mondes,. Pour Cuvier, les changements des faunes et des flores d'une couche I l'autre dans la sdrie strarigraphique s'expliquent par des catastrophes naturelles ct non pas par Ia transformation des organismes ou l'ivolution dcs csplces. C'est en s'appuyant sur les grand s collections musiales, reflet des conditions de la nature, gue Cuvier a pu Ctablir la thlse de l'extinction des organismes. Le colllgue de Georges Cuvier, Jean-Baptisre de Lamarck, d'abord boenisrc puis avec Ia rdorganisation rdvolutionnaire du MusCum ) Paris, professeur de Znologie des InvertCbrCs, fut le grand transformiste; et les anglais Charles Darwin et Alfted Russell!0allacc vcrs 1859 (annce de la publication de On tbc Origin of Spccics\ furent les grands Cvolutionnistes qui simultan ment, l'un de Londres, l'autre de la Malaisie, prcsentlrent au monde scientifique et laique des id es Cvolutionnistes presque identiques. - Le concept de transformation biologique correspond I une muration progressive des plantes et des animaux due ) des agents ext rieurs, randis que l'{volution correspond I unc mutarion des esptces par des agents intetnes. On p ur not r une particulariti culturelle, l savoir que pour l'europe francophone Lamarck est le rgdnialvisionnaire, I qui le darwinisme aurair finalem nr donn6 raison, (Pellegrin, 1992:6), tandis que dans l'europe du Nord le lamarckisme est corsidcrc comme 1'antithtse du darwinisme. - Les idces et les oeuvres de tous ces grands esprits se sona inspirces des objets naturels collectionnds pour des cabiners d'histoire naturelle et des musces. Aprls la Renaissance, l'un des premiers I donner une interdrctation correcre des fossiles esr Nicolas Stdnon. Son journal personnel, qui s'ouvre par 1z,totuine letu CHAOS et qui date du 8 mars au 3 juillet pdriode du silge de la capitale du Danemark par les Suddois, quand Stinon dtait jeunc Ctudiant I l'universit - le montre pcnctrc d'incertitude intellectuelle, oscillant enrre des idies scolastiques, rationnelles et superstitieuses, tout en dtant pieux protestant. Il quitta Copenhague pcndant l'hiver de 1659 pour un grand voyage d'itudes en Europe. C'est sunout I l,eyde et i Paris que ses talents pour I'anatomie er les dissecrionr arreignirent toute leur ampleur. Son niveau intellectuel Cgalait alors les meilleurs de son Cpoque. Invird i faire des Ctudes d'anatomic i Florence, cen$e curturel important, par le Grand Duc de Toscane Ferdinand II de M dicis, StCnon profita ainsi d'occasions multiples pour voyager, dtudier et collectionner des objets paldontologiques et giologiqu s dans les paysages italiens. ll pr para rn Indzx dcs chosct naturella, un catalogue des collections d'objets scientifiques appartenant aux Mddicis er de ses propres fossilcs et miniraux (Scherz, 1969). Sa collection, I la diff rence de la majorit des collections de curiosit{s conremporaines, faisait parrie d'une recherche planifice, d'oi risulta son Prodromrs (1669). Ce petit livre est fameux pour ses thlses sur les fossiles, la stratigraphie et la cristallographie (Hoch, 1985). StCnon n'aborda jamais le sujet de l'dvolution. Il est vrai que rout ouvrage public Ctait sousmis I la censure de l'eglise, mais sa foi crcrienne trls pure "censurair' ses propres pensies peut- tre plus que ne le faisait l'eglise. L'obstacle praliqu ma.ieur demeurait pourtant la connassance imparfaite des organismes er de la Terr. StCnon arriva ) la notion de fossile par l'dtude des spccimens tels que l s glossopltres qu'il compara avec des dents de requins. Des glossopttres lui Ctaient connus depuis son nfance I Copenhague, olr il les avait v:us au Mueum Wormianum, le MusCum de Votm, Le Professeur Ole \form professait des iddes p{dagogiques rras modernes en utilisant des objets de son musce pour l'instruction de

19 Musf FRNr oc DF.r EVoLUTIoNARF verdfnj'biitede ses Ctudi.nts i l'universitd. Apres sa mort en 1654, quand Stdnon avait 16 ans, le musdum fut inclus dans le patrimoine du roi Frederik IIl, et les spccimens devinrent inaccessibles pour les dtudiants. Pour souligner l'importence non seulement de l'dtude des objets pour l'avancement de la science fondce sur la raison, mais aussi pour montrcr l'enthousiasme et Ie ginie du chercheur souhaitant que soient rdpendues des iddes saines, une lettre de Vorm pour Simon von Vries sur la vraic nature de la licorne est reproduite du livte Ncucste Beschrcibang Von Ah ud Neu Gtocn-Laad (1679) (Fig.2; et Fig. l). Tels furenc les progrls dcpuis lx conception spdcularivc du mondei pas ) pas, nous avons observi, icouri, tatd le terrain afin de mieux comprendre la virit telle qu'elle est sur la base des formes et des srructures des objets, des relations mutuelles des choses, c des r actions naturelles. Les preuves de cerg p rception de la r alitd sont le contenu des musces. // l,es sages de l'lran pleurlrent quand les astroneutes de l'amdrique mirent le pied sur la Lune - la podsie fut violce. Nous pleurons nousm mcs la perre de l'humilird pour l'incompr hensible. ks musdes sont des reliquaires de la concepti_ on ivolutionniste du monde. Les conscquences dc notre nouvelle foi sont aussi efftayantes que les fant6mes de la foi ancienne. // k MusCum de Hanstholm raconte l'histoire de la petite fleur jaune dn nom datois de bcnbrah, brise-os (Nartbeciam ossifragun). Autrefois, le bctail {levc sur des patirrages riches en brise-os se cassait souvent les iambes. La maudite plante, disait-on, tait coupable! Mais des recherches scientifiques ont dcmontrd que la plante pousse au sol peuvre en chaux, qui cause une dccalcificerion des os du bdrail. La Sciencc. qui a changd notre comprchension du monde, a soulevd le joug lourd de la superstition de nos cpaules et icartc les chasses aux sorcilres. Cvolutionniste du monde, ) l'cvolution, mes n contraste avec les pattisans o. t" ;tt:;:t; statique du monde, qui est celle des rcligieux fondamentalistes. Par l'accdldration de la Scrcnce nous provoquons dcs rdactions politiques graves, plus en raison de la mdfiance que de la rapacitc. - Au Musdum de Gdologie dc Copenhague se trouve un fragment de la Lune. Nous en connaissons, dcj), la composition pctrochimique. TAK. REMERCIEMENTS Stefan Bernstein og Kaj Strand Petersen takkes for deres engagement og verdifulde kommentarer under tekstens cilblivelse. - Jc rcmacie Philippc Taquct d'auoir atcc bcauoap de taa rcfagonnl ht *ptcstions mahdroitcs inlvitables dx isuml BIBLIOGMFI Allfgre, C.-J Dc h Picrc ) I'Etoib,Faprd Brown, J.N.B Dugongs - a summary of their status io the UAE. Tibrlat l(l\,2o-21 Christiansen, P.A. & Moe, H Nicls Stensens barndom og studentertid i Kobenhavn. En biogra6sk indledning. I Nick Stcnscn. En dansh student i 1659 og notcnt i hans Chaot-man*kript ved H.D. Schepelern, Nicolaus Steno Gildet, Kobenhavn, XI-XV Cuvier, G Sur l'ibis des anciens Egyptiens. Genoptrykt i l. udgaven af Rcchctchcs sur lcs ossemcrs foxilcs, 1812, ogi 7992-udg \ten af samme, presenterer af Pierre Pellegrin, se ddr Darwin, C On thc Origin ofspcciu by mcant of Nawtal Selcction, or th. Plctcraation offdroltted Raccs in the Smtggle for Life, Lnndon. [Reprinted, ed. J.'f7. Burrow, London, 1968] Emiliani, C Viral extinctions in deep-sea species, Nature 366, Les musces font partie des racines de l'arbre de Frifelt, K. l99l TheIslandof Umm an-nar, Vol.l, la Science. Nous avons go0tc ses fruits il y a long- Third Millennium Graves The Carlsberg remps. Dcj! adaptds I la r alitc de la conception Foundarion's Gulf Prolect, Jutknd Archacological l9

20 ELLA HocH 20 S o c i et1 P r b I i ca ti o ns )Cf'lll.l Gohau, G l,avoisier, un gdologue mcconnu. La Rccbacbc25, Hoch, E Rcflcctions on Prchisroric Lif at Umm an-nar (Trucial Oman) Based on Faunal Remains from the Third Millenoium B.C, In M. Taddci (cd.) Soath r4siaa Arcbacohg 1977, Neplcs, i Hoch, E StCnon et la GCologic. Glochroniquc 15,21-22 Hoch, E Towards biostratigmphical rcasoning. Abstract. T.fta cognita 7 (2-31, 216 Hoch, E. (undcr trykning). Animal Bones from rhe Umm an-nar Scttlement. In Frifelt, K., The Islend ofumm an-nar, Vol. II. Third Millennium Scttlcmcnt. Thc Carlsberg Foundation's Guff Proj cct. J*hnd Archacohgical S oc icty ht b I i ca tio w )ff,yl :2 Jekobsen, J.P. 1872, Artcnrct Oprindchc td nanrlig Scbktion cltcr ud dc hcdigt tilk& Fotmcn Scjr i lhmpcn fot Tihraralraz (ovcrsat fra J. udg. af Darwins On thc Oigin of Spccics...) Kofiadin, V *Vrong, ideas. Nantc367,406 McKcnna, M.C Toward a phylogenctic classification of the Mammalia, ln V.P. Luckett & F.S. Szalay (eds), Pfulogml of tbc Ptimztes, Plenum Press. Ncw York. 2l-46 Nielsen, J. Stcen Derfor fordi. Dagbhdzt Infrrmatiox, februar, 2l Nisbet, E.G., Mattry, D.P, & Lowry, D Can diamonds bc deadbacreria? Nawtc367,694 Outr.m, D The l,etters ofg orges Cuvicr, A summary calcndar ofmanuscript and printcd matcrials preserved in Europc, thc United States ofamerica, and Australasi. Thc Bitish Socicty lot thc Hbtory ofscicacc Monograph 2, Univcrsiry of Lancaster, England Pclfegrin, P Gcotges Cuvicr: Rubcrcbcs snt bt ost nntt fottiht dc quadrrp)drt, Discous ptlliminairc (1812). - Prlscatrt r, Flammarion, Pa.is Poe, E. A Sonncr - To Science. fr? Btoaduay Joxmal. InD. Galloway (ed.) 1986, Edgar Alhn Poc. Thc Fall of thc Ho*c of Ushct and Othct Writing. Poau, Talcs, Essay aad Raziarar, Penguin Books Romm, J A ncw forcrunncr for contincntal dtift. Na*te O7-408 Schen, G STENO. Gcohgical papm, Odcnsc Univcrsiry Press Stenonis, N. (Stcno) Dc sobdo inna solidxm xdruralikl conttnto Dittdtatiotk Prodtu,rxt, Florentiae (Firenze) (2. udgavc publicercr i Amslcrdam, Dansk overcettelse ved A. Krogh & V. Maar, Forchbig Mcd&lckc til er Afiandling om fartc Lcgcmcr, dctfrdcs uutlq irdbjrc& i andrc fastc Lcgcmct, Kobenhavn) Stensen, N. (Steno) Niek Sanscn. En dznh tttd.nt i 1659 og notcr'rrc i hans Chaot-maxushript vcd H.D. Schepelern, Nicolaus Stcno Gildct, Kobenhavn Taquct, P. (under trykning). Lcs liens sciendfiques curopa ns de G orges Cttict. Aacs dx slmposiam... Montbdliard Tarkowskij, A Dic tcnicgcbc Zh. Gcdankn ntr Kunst, zw Athctib and Poctih dcs Films, Ullstein Vries, S. von Nc*cstc Bachrcibuzg nn Ah xnd Ncx GrootLand, Ntirnberg/ in Verlcgung ChristofRiegels NOTE * <Man troede pl den dd [1899], at den vestlige civilisation, forsumpet i rationalisme og ateisme, havde udspillct sin rollc og nu gik sir endeligt i modc'. Fta {Prasentation, i bogcn rrilkc, Pasternak, Tsvdtaleva - Correspondancc I trois - EtC 1926', Du monde entier, Gallimard, EIla Hoch cr ucrtcbratpahontohg ud Gcologisk M*cum (Kcbcrharas Unircrsita). Adt Gcologish VoAgadc 5-7, DK- I35O Ktbmbatn, Danmarh

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx. 31-05-2015 side 1. Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx. 31-05-2015 side 1. Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs. 31-05-2015 side 1 Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs. 3,1-15 På den sidste forårsdag, den sidste søndag i maj, kun med teltdugen mellem os og Kærmindehavens grønne natur, mødes vi af en moden

Læs mere

Jeanine. Pædagogisk vejledning www.mitcfu.dk/filmogtv. SVT2, 2011, 17 min.

Jeanine. Pædagogisk vejledning www.mitcfu.dk/filmogtv. SVT2, 2011, 17 min. Tema: Fag: Målgruppe: La Famille Fransk 5. til 6. klasse SVT2, 2011, 17 min. er en pige på ca. 10 år, der bor sammen med sin hippiefamilie, som kun tænker på at have det sjovt og more sig. er træt af det.

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. august 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 661: Gud ene tiden deler

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter trinitatis, Luk. 5,1-11. 1. tekstrække. Nollund Kirke. Søndag d. 30. juni 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Prædiken til 5. søndag efter trinitatis, Luk. 5,1-11. 1. tekstrække. Nollund Kirke. Søndag d. 30. juni 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Nollund Kirke. Søndag d. 30. juni 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter trinitatis, Luk. 5,1-11. 1. tekstrække. Salmer. DDS 750 Nu titte til hinanden. DDS 298 Helligånden trindt

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Lærervejledning 7.-9. klasse

Lærervejledning 7.-9. klasse Lærervejledning 7.-9. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at arbejde mere

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Helveticus épisodes 15 «Barry, le chien d avalanche» Mes premiers mots

Helveticus épisodes 15 «Barry, le chien d avalanche» Mes premiers mots Helveticus épisodes 15 «Barry, le chien d avalanche» Tema: Fag: Målgruppe: Mes premiers mots Fransk 6. klasse TV5MONDE Europe, 30.08.2014, 4 min. Helveticus er en serie korte schweiziske animationsfilm

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

De urørlige, scene 1-14

De urørlige, scene 1-14 De urørlige, scene 1-14 Delprøve 1 Navn og klasse:.. Varighed: 1 time Ingen hjælpemidler 1. Tekstgenre a) une lettre personnelle b) un extrait de roman c) une nouvelle d) un scénario e) un article dans

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

ú ø ø ú ú øl øj úø ø ø nø ø ø øl úl øj ú ú ú ø ø ø b ø ø ø { { ø ø ú ø ø ú ú ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ú øl ú øj Østens konger

ú ø ø ú ú øl øj úø ø ø nø ø ø øl úl øj ú ú ú ø ø ø b ø ø ø { { ø ø ú ø ø ú ú ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ú øl ú øj Østens konger Østens konger Engelsk Christmas Carol 4 Korar.: Uffe Most 1998 Dansk tekst: Johannes Johansen 4 4 4 L úl j ú L ú j 4 ú { L j L j 4 F1) Til en 4) Him-lens lil - le stald på fug - le, mar - kens mar - ken

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut KOSMISKE GLIMT Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Livsoplevelsens kontraster Ligesom menneskene kan komme ind i ulykkelige situationer og opleve sorgens og lidelsens mørke øjeblikke,

Læs mere

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække Salmer DDS 36: Befal du dine veje DDS 62: Jesus, det eneste DDS 508:

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

Menneskets opståen del 1. Fælles Mål. Ideer til undervisningen

Menneskets opståen del 1. Fælles Mål. Ideer til undervisningen Menneskets opståen del 1 DR2 2002 2 x 60 min Den pædagogiske vejledning knytter sig til de to første afsnit af tv-serien "Menneskets opståen" med undertitlerne "Darwins Farlige Tanker del 1 og 2". Hver

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

HJEM AD EN ANDEN VEJ. Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag / 3. jan. 2016 Tekst: Matt 2,1-12

HJEM AD EN ANDEN VEJ. Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag / 3. jan. 2016 Tekst: Matt 2,1-12 Matt 2,1-12, s.1 Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag / 3. jan. 2016 Tekst: Matt 2,1-12 HJEM AD EN ANDEN VEJ At søge visdommen Beretningen om vismændene fra øst anslår et visdomstema, som har

Læs mere

Undervisningsforløb med sang Jean Petit qui danse

Undervisningsforløb med sang Jean Petit qui danse Find tekst og videoklip på denne side: http://comptine.free.fr/comptine/jean_petit_qui_danse.html Mål : - at kende navnene på kropsdele på fransk - at kunne spørge om et ords betydning på fransk - at kunne

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Beckers. Farvekort. Beton- & 'il'i "'i"'i. : i. I'ii. -l'i'l. ,i'.ij. *;l. r,:ill;t

Beckers. Farvekort. Beton- & 'il'i 'i'i. : i. I'ii. -l'i'l. ,i'.ij. *;l. r,:ill;t Beckers Farvekort Beton- & 'il'i "'i"'i. : i I'ii -l'i'l,i'.ij *;l r,:ill;t -l rll I "j,' Det er de smi detaljer, der gor det, selv om gulvet miske ikke regnes for en lille detalje i et rum. Med detaljer

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009 Første del (efter epistel-læsningen) Det er jo en provokerende epistel på mange måder. I hvert fald er der et ord, jeg godt vil spørge dig om, Bjørn Nørgaard. Jeg kan vel sige uden at fornærme dig, at

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Skrtorsdag 2014. Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften.

Skrtorsdag 2014. Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften. Skrtorsdag 2014 Der er noget uheldsvarslende tungt over Skærtorsdag. Derfor skulle vi også begynde gudstjenesten med at synge Jakob Knudsens tunge mørke natteskyer, for det er sådan, stemningen er i fortællingen

Læs mere

Indføring i samfundsvidenskabelig metode

Indføring i samfundsvidenskabelig metode Samfundsfag Metode Sekundærtekst Harboe (2006) Problemformulering typer og faldgruber (forside).doc Alex Young Pedersen 06/03/08 Thomas Harboe 2006 Indføring i samfundsvidenskabelig metode Kap. 3: Problemformulering

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2 Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Menneskets opståen 1+2 Darwins farlige tanker del 1+2" Alle billeder i denne pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne. Elevopgaver til del 1 Tv-udsendelserne

Læs mere

Studiepartitur - A Tempo

Studiepartitur - A Tempo Himle ortæller om Guds herlighed ørge Grave Nielse 99 Sl 9 v - v -0 q = ca 9 ( gag) (ved DC) hæ - ders værk; c c c c S S A A ( gag) (ved DC) cresc (ved DC) Him - le or-tæl-ler om Guds Ó Kao: cresc (ved

Læs mere

Tendres agneaux épisodes 1 à 6 Mes premiers mots

Tendres agneaux épisodes 1 à 6 Mes premiers mots Tendres agneaux épisodes 1 à 6 Tema: Fag: Målgruppe: Mes premiers mots Fransk 5. klasse TV5MONDE Europe, 2014, 6 x 1 min. Tendres agneaux er en serie korte franske animationsfilm på hvert 1 minut. Titlen:

Læs mere

Alors on danse de Stromae

Alors on danse de Stromae de Stromae http://www.youtube.com/watch?v=7pkrvb5f2w0&feature=related A. Les mots du texte Mål : at stifte bekendtskab til ordforrådet i teksten. 1. Trouve l intrus. Utilise un dictionnaire pour trouver

Læs mere

Bibelens syn på autoriteter

Bibelens syn på autoriteter Møde i Bibelens syn på autoriteter Disposition 1. Definition af autoritet 2. Autoritetstabets historie 3. Bibelens autoritet 4. Treenighedens autoritet 5. Afledte autoriteter 6. Kefalæ-strukturen a) kirken

Læs mere

Daumier - Karikaturens mester 6. - 10. klasse. Introduktion

Daumier - Karikaturens mester 6. - 10. klasse. Introduktion Daumier - Karikaturens mester 6. - 10. klasse Introduktion Kunstneren og karikaturtegneren Honoré Daumier blev født i Frankrig i 1808 og døde i 1879. På Gl Holtegaard viser vi Daumiers karikaturtegninger

Læs mere

MAN KAN SAMLE PÅ MANGE TING. Man kan for eksempel samle på billeder af riste og kloakdæksler. Her er et lille udsnit af sådan en samling.

MAN KAN SAMLE PÅ MANGE TING. Man kan for eksempel samle på billeder af riste og kloakdæksler. Her er et lille udsnit af sådan en samling. At samle MAN KAN SAMLE PÅ MANGE TING Man kan for eksempel samle på billeder af riste og kloakdæksler. Her er et lille udsnit af sådan en samling. RISTE FRA HOLSTEBRO DÆKSLER FRA TYSKLAND 2009 DÆKSLER FRA

Læs mere

NATURENS ÅNDELIGE SIDE

NATURENS ÅNDELIGE SIDE 1 NATURENS ÅNDELIGE SIDE René Sønderbæk www.visdomsnettet.dk 2 Naturens åndelige side Af René Sønderbæk Det sensitive menneske i naturen Sensitivitet er forstærkede sanser både de velkendte fem fysiske,

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Fra antikkens smukke atleter til vor tids gipsfigurer

Fra antikkens smukke atleter til vor tids gipsfigurer Fra antikkens smukke atleter til vor tids gipsfigurer Otte eksempler pi billedanalyse (- af Alena Marchwinski MUSEUM TUSCULANUMS FORLAG KOBENHAVNS UNIVERSITET 1996 INDLEDNING Billedanal2sens aesen Billedanalysen

Læs mere

Allehelgen 2009. Et billede fra vejen:

Allehelgen 2009. Et billede fra vejen: Allehelgen 2009 Danske Santiagopilgrimmes 10 års jubilæum Vollsmose Kirke, Odense Salmer: 754, 28, 29,-, 36, 121 Læsninger: Es.49,8-11 Åb.21,1-7 Matt. 5,13-16 Et billede fra vejen: Jeg vågnede brat en

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Д1Х3A vant-propos. Version Mac. Index

Д1Х3A vant-propos. Version Mac. Index Д1Х3 Д1Х3A vant-propos Ces polices ont t cr es pour les manuels d ѓenseignement de l ѓ criture, r pondant ainsi aux besoins exprim s par les diteurs. Elles conviennent galement tous travaux n cessitant

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Forudsætningen for fred

Forudsætningen for fred 1 Forudsætningen for fred Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Forudsætningen for fred Af Erik Ansvang Når samfundet mister troen på sin egen fremtid, skabes der forestillinger om undergang. Ønske og virkelighed

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

MAN KAN SAMLE PÅ MANGE TING. Man kan for eksempel samle på billeder af riste og kloakdæksler. Her er et lille udsnit af sådan en samling.

MAN KAN SAMLE PÅ MANGE TING. Man kan for eksempel samle på billeder af riste og kloakdæksler. Her er et lille udsnit af sådan en samling. At samle MAN KAN SAMLE PÅ MANGE TING Man kan for eksempel samle på billeder af riste og kloakdæksler. Her er et lille udsnit af sådan en samling. RISTE FRA HOLSTEBRO DÆKSLER FRA TYSKLAND 2009 DÆKSLER FRA

Læs mere

Hvordan er det gået til?

Hvordan er det gået til? Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

Nr. 1. Marts 2013 33. årgang. S O G N E T. Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn

Nr. 1. Marts 2013 33. årgang. S O G N E T. Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn Nr. 1. Marts 2013 33. årgang. S O G N E T Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn En sædemand gik ud for at så. Markusevangeliet kapitel 4. Jesus gav sig igen til at undervise nede ved søen. Og en meget stor

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen Lidt om troen Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: Lidt At være en kristen Om Frelse Dåb Helligånden Livet som kristen Evigheden Jesus kommer igen Himmelen Evigheden Gud og dig

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

Hvad gov Tesus nu, S0ndag: Mandag: Lad barnet. Torsdag: Lag frem et stykke papir, hvorpä

Hvad gov Tesus nu, S0ndag: Mandag: Lad barnet. Torsdag: Lag frem et stykke papir, hvorpä Hvad gov Tesus nu, a Skriftsteder: Ap.G. 7,31; 4b.20, 12;22, 11. 12; Mal. 3, 16; Prad. 12, 14; Matt. 10, 32.33; Ab. 3, 5. Hjelp tit studiet: Den store strid, s. 424-435. 482-485. Lektiens hovedtanke: At

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016 Kl. 9.00 Ravsted Kirke 745, 616; 680, 672 Kl. 10.00 Burkal 745, 680, 616; 534, 672 Tema: Rigdom Evangelium: Luk. 12,13-21 Rembrandt: Lignelsen om den rige mand (1627) "Spis, drik og vær glad!" Det var

Læs mere

Aristoteles og de athenske akademier

Aristoteles og de athenske akademier lige geometriske genstande, som var evige og foranderlige størrelser i en abstrakt verden. Erkendelse var således ikke erkendelse af sansernes verden, men af en anden verden, kun tilgængelig for ånden.

Læs mere

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh. 21,15-19, 2. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. Dåb: DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen. Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 Godmorgen. I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, vi sidder ned,

Læs mere

Disposition. Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål

Disposition. Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål Islam og Evolution Disposition Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål Ayat føre til erkendelsen af Allah Sandlig i skabelsen af himlene og jorden (Universet) og i vekslenen

Læs mere

DET BÆRENDE LIVSORD. Prædiken af Morten Munch 8. s e trin / 10. august 2014 Tekst: Matt 7,22-29

DET BÆRENDE LIVSORD. Prædiken af Morten Munch 8. s e trin / 10. august 2014 Tekst: Matt 7,22-29 Matt 7,22-29, s.1 Prædiken af Morten Munch 8. s e trin / 10. august 2014 Tekst: Matt 7,22-29 DET BÆRENDE LIVSORD Livets flygtighed I tegneserien Radiserne sidder Thomas på et tidspunkt i strandkanten og

Læs mere

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle 3. Blodig alvor Næste morgen var der besynderligt nok ingen, der beklagede sig. Emzara var overbevist om, at det var, fordi de vidste, hvordan hun ville reagere. At hun var pylret, var ikke nogen hemmelighed,

Læs mere

Darwin som geolog og palæontolog. Resuméer af foredrag

Darwin som geolog og palæontolog. Resuméer af foredrag Darwin som geolog og palæontolog Resuméer af foredrag Møde i Dansk Geologisk Forening 17. december 2009 Program 17.00 Velkomst ved Bent Lindow 17.05 Hanne Strager (SNM): Darwins videnskabelige karriere

Læs mere

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (Luk 7,36-50): En af farisæerne indbød

Læs mere

Hvis man for eksempel får ALS

Hvis man for eksempel får ALS Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Prædiken til Hedefest 28.08.2014 kl. 19.10

Prædiken til Hedefest 28.08.2014 kl. 19.10 Prædiken til Hedefest 28.08.2014 kl. 19.10 Salmer: 70 du kom til vor runde jord 10 alt hvad som fuglevinger fik 370 menneske din egen magt 787 du som har tændt Herren er mit lys og min frelse, hvem skal

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Kapitel 7. 7.december 965

Kapitel 7. 7.december 965 Kapitel 7 7.december 965 Fra Fruen vågnede af sine sælsomme drømme måske i går nat, Fruen var ikke sikker på at hendes tidsfornemmelser var i orden i dette rum hvor det var vanskeligt at holde styr på

Læs mere

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 3 Lovsynger herren (300 Kom sandheds ånd (mel.: Gør døren høj)) 352 Herrens kirke (mel. Rind nu op i Jesu navn) 348 Tør end nogen (mel.: Lindemann) (438 Hellig)

Læs mere

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse. Hvem ka? Gud ka! -1 Betty Baxters liv og omvendelse. Mål: I denne undervisning kommer vi ind på frelsens budskab. Vi vil skabe plads til, at børn kan åbne deres hjerte op for Jesus, som Betty Baxter gjorde.

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

MENNESKET er et dyr. - Jeg har ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR

MENNESKET er et dyr. - Jeg har ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR MENNESKET er et dyr At mennesket og de andre aber er i familie med hinanden, kan ses med det blotte øje. Antropologisk psykolog Jill Byrnit har arbejdet med slægtskabet i

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i fasten

Prædiken til 1. søndag i fasten Prædiken til 1. søndag i fasten Salmer: DDS 432: Det lille litani erstatter indgangsbønnen DDS 336: Vor Gud han er så fast en borg DDS 698: Kain, hvor er din bror DDS 639: Når i den største nød vi stå

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3

Læs mere

Eksamen nr. 2. Forberedelsestid: 30 min.

Eksamen nr. 2. Forberedelsestid: 30 min. STX Oldtidskundskab Eksamen nr. 2 Forberedelsestid: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven - Se video: Eksamen 2 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering - Konkluder

Læs mere

Lidt biologisk historik

Lidt biologisk historik Lidt biologisk historik Som indledning til AT-forløbet om Tro og viden forsøger jeg mig med en oversigt over vigtige begivenheder inden for biologien sit i historisk lys det følger nedenfor Men først lidt

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. maj 2015 Kirkedag: 5.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,23b-28 Salmer: SK: 743 * 635 * 686 * 586 * 474 * 584 LL: 743 * 447 * 449 * 586 * 584 Jeg vil godt indlede

Læs mere

Tekster om døden i kristendommen

Tekster om døden i kristendommen Tekster om døden i Det Gamle Testamente De døde lovpriser ikke Herren, de som gik ned i stilheden (Salmernes bog 115,17) Nyd livet med den kvinde, du elsker, i det tomme liv, Gud har givet dig under solen,

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30.

Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30. Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Korsvar Jesus tog de tolv til side og sagde til dem:»se, vi går op til Jerusalem,

Læs mere

I denne tekst skal du lære om:

I denne tekst skal du lære om: TILBAGE TIL FORTIDEN Tekst, layout og opsætning: Tania Lundberg Lykkegaard Redigering: Karsten Elmose Vad Illustrationer: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Billede side 2: Birgitte Rubæk Billedserie

Læs mere

UGE 10: ENDETIDEN & DET EVIGE LIV

UGE 10: ENDETIDEN & DET EVIGE LIV UGE 10: ENDETIDEN & DET EVIGE LIV FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Prisen ved discipelskab. Kulturer bliver genoprettede

Læs mere

Det er vores! Hvorfor skal de komme og tage vores ting!

Det er vores! Hvorfor skal de komme og tage vores ting! Sl 42,2-6, 1 Thess 4,1-7, Matt 15,21-28 Salmer: Lihme 9.00 736 Den mørke nat 410 Som tørstige 158 Kvindelil 582 At tro er at komme 10.30 i Rødding, 736 Den mørke nat 410 Som tørstige 289 Nu bede vi 158

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere