Nyhedsbrev juni 2015

Transkript

1 Nyhedsbrev juni 2015 Skolebestyrelsens nyhedsbrev vil denne gang omhandle nyt fra bestyrelsesmøderne i april og maj. Sidst, men ikke mindst, vil I kunne læse skolebestyrelsens behandling af evalueringen af den nye struktur. De sidste par måneder har været præget af processen omkring ansættelsen af skolens nye leder. Skolebestyrelsen har haft fire repræsentanter med i ansættelsesudvalget. Det har været et spændende arbejde, og der har været flere kvalificerede ansøgere i spil. Skolebestyrelsen takker ansættelsesudvalget for en spændende, åben og dialogisk proces. Det endelige valg faldt på Steen Jensen, som pt. er ansat som skoleleder på Øster Brønderslev Skole. Steen tiltræder som leder på Dronninglund Skole pr. 1/8. Skolebestyrelsen ønsker tillykke og byder Steen velkommen, og vi glæder os til det fremtidige samarbejde. I samme ombæring vil vi ønske Michael Ring stort tillykke med nyt job som viceskoleleder på Hjallerup Skole. Vi ønsker Michael held og lykke i det nye job og takker for et godt samarbejde. Ny afdelingsleder bliver Jens Lund Jensen, som i dette skoleår er konstitueret viceskoleleder på Hjallerup Skole. Vi ønsker Jens velkommen har hos os. Dorte Kristine fortæller, at afslutningen af det nuværende skoleår er i gang. Tiden er præget af prøver, turer ud af huset mm. Fagfordelingen til kommende skoleår er i gang, og processen går rigtig godt. Skolens personale har sammen med ledelsen brugt en del tid på at evaluere dette skoleår, hvilket også kommer til udtryk i fagfordelingen. Fra lærergruppen meldes der, at planlægningen af det nye skoleår er i fuld gang. Fagfordeling, skema og ikke mindst arbejdet med de nye læringsmål fylder en del. SFOen savner legepladsen fra det gamle nord/syd. Den sidste tilbagemelding fra kommunen er, at legepladsen flyttes, når det bliver tørt vejr. Det glæder både børn og voksne sig til. Der er fortsat problemer med, at der luftes hunde på skolen udearealer, hvor børnene leger efter undervisningen. Vi opfordrer alle til at italesætte problemet, hvis man ser nogen lufte hund i området. Der er blevet afholdt overnatning for klasserne. Der var fin tilslutning og arrangementet var en succes.

2 En del børn vælger at blive på skolens område og lege, når skoledagen er slut. Det gør det meget vanskeligt for SFOens personale at skelne mellem, hvilke børn de har ansvaret for, og hvilke børn der er på området på forældrenes eget ansvar. Vi opfordrer jer alle til, at de børn, der ikke går i SFO, forlader skolens legeplads, når skoledagen slutter. Er der særlige forhold der gør sig gældende, legeaftaler e.lign., er det vigtigt, at I laver aftaler med personalet i SFO. Aftalerne kan ikke laves af børnene selv. Elevernes repræsentanter fortæller, at de ældste elever oplever, at Motion og bevægelse ikke er hensigtsmæssigt placeret på skemaet. Eleverne ønsker Motion og bevægelse lagt i skemaet, således at det bryder de store blokke af undervisning. Det bakker skolebestyrelsen op om, og Dorte Kristine bringer ønsket videre til lærerne. Budgettet for SFO, Specielrækker og almen skolen er blevet gennemgået og godkendt af bestyrelsen. I kommende skoleår vil der blive investeret penge i inventar, møbler, I-pads og bærebare computere. I kommende skoleår modtager skolen 61 nye elever. Nogle kommer fra Halsområdet, men de fleste elever kommer fra Stensnæs Skolen, der lukker ved udgangen af dette skoleår. Vi ønsker de nye elever og forældre velkommen på Dronninglund Skole. Timefordelingsplanen blev gennemgået. Der vil i kommende skoleår ske den ændring, at indskolingen vil få 15 min. længere pause. Der kortes tilsvarende ned i understøttende undervisning. Der vil være pædagoger med i den længere pause. Der har været møde i skolens sundhedsråd. Bodens økonomi er stærkt presset. Der arbejdes i sundhedsrådet med forslag til, hvordan udbuddet i boden kan varieres, eksempelvis i form af sunde snack. Rådet arbejder desuden med forslag til, hvordan de fælles arealer på skolen kan udnyttes til bevægelse. Skolebestyrelsen har drøftet muligheden for at igangsætte fundraising. Det kræver mange ressourcer at lave et sådant arbejde. I dette skoleår har det ikke været muligt at afsætte tid til fundraising. Forslaget genoptages til efteråret.

3 Skolebestyrelsen har fået tre forældrehenvendelser siden sidste nyhedsbrev. Den første henvendelse er en forespørgsel omkring lektier, og om hvorvidt skolebestyrelsen påtænker at lave et princip om dette. Vi mener, at lektier er en del af den samlede undervisning og dermed lærernes suveræne område. Vi ønsker ikke at lave et princip omhandlende lektier. Vi er ligeledes blevet spurgt om, hvorvidt vi ønsker at lave et princip om vikardækning. Vi har drøftet dette og mener, at det er vanskeligt at lave et princip, der kan bruges i dagligdagen. Skolen tilstræber at benytte sig af uddannede vikarer, men det er vanskeligt at finde. For at mindske brugen af vikarer, vil det i kommende skoleår være sådan, at alt kendt fravær, fx ferie/fri, omsorgsdage, kursus, uddannelse, skal vikardækkes i teamet. Der stilles desuden krav til den fraværende lærer eller pædagog, at der skal ligge materiale til vikaren. Der skal foregå undervisning ved vikardækning. Den sidste forældrehenvendelse omhandler skolens 3. årgang. Her har man i en periode arbejdet i ét stort hold, i stedet for 2 mindre hjemmehold. Vi er blevet spurgt om, hvorvidt dette er i strid med skolebestyrelsens princip for hjemme-/udehold. Vi har undersøgt, hvad bevæggrunden for arbejdet i et stort hold er. Årgangen arbejder med værkstedsundervisning. Lærerne planlægger stort set alt undervisning sammen. Efter et fælles oplæg, går eleverne ud og arbejder i mindre grupper i værksteder. Lærerne har evalueret denne form med eleverne, og alle giver udtryk for tilfredshed. Det er skolebestyrelsens opfattelse, at denne form for værkstedsundervisning ikke er i strid med vores princip, idet den ikke bryder med skolens struktur. Den nye organisering skal gerne give betingelser for at nye muligheder afprøves. Evaluering af ny struktur Skolebestyrelsen evaluering af skolens nye struktur er færdig og nu drøftet i bestyrelsen. Både lærere, elever og forældre har deltaget i evalueringen. Vi har modtaget 300 besvarelser fra forældre. Hvis hver besvarelse repræsentere 1 barn, er svarprocenten tæt ved 50 %. Tilbagemeldingerne fra lærere, elever og forældre er meget entydige, både hvad angår muligheder i den nye struktur, og hvad angår problematiske områder. Skolebestyrelsen har særligt udvalgt og drøftet fem områder: udehold, sporopdeling, de fysiske rammer, trivsel, pensum og eksamen.

4 Udehold Intentionen med opdelingen i ude-/hjemmehold er at skabe en mere fleksibel opbygning af skoledagen. Grundtanken er, at eleverne har deres faste base på hjemmeholdene og rykker så ud på udehold og bliver udfordret på den enkeltes niveau. Evalueringen peger på, at denne differentiering ikke er lykkedes helt endnu. Mange oplever, at udeholdene består af så mange elever, at timerne bliver kaotiske, og at indholdet i udeholdstimerne er bestemt af, hvad der rent praktisk er muligt. Ledelsen og lærerne har drøftet problematikken omkring udehold og følgende ting vil blive forsøgt ændret til det kommende skoleår: - ledelsen har rammesat tid til planlægning af det faglige indhold i udeholdstimerne. Den bedre tid til planlægning skal gerne medføre, at det faglige indhold bliver styret af lærerene pædagogiske og didaktiske overvejelser frem for praktiske hensyn. Når alle lærere fra kommende skoleår skal arbejde med synlig læringsmål, gælder det selvfølgelig også for udeholdstimerne. Fra kommende skoleår vil det være sådan, at årsplaner for alle fag vil være tilgængelig på forældreintra. På den måde bliver de enkelte fags læringsmål mere tydelige for forældre. - Skolebestyrelsen, ledelse og lærere vil alle være meget opmærksomme på kommunikation til forældre. Det gælder særligt ved ændringer eller nye tiltag. - antal af elever på udehold kan kun gøres mindre ved at gøre hjemmeholdene større. Skolebestyrelsen har ændret i princippet vedr. ude-/hjemmehold. Størrelsen på hjemmehold vil fremover være mellem elever. Det giver mulighed for, hvis der er en faglig begrundelse herfor, at ændre i antallet af elever på udeholdet. Samtidig sikrer ændringen, at der ikke skal brydes op og laves nye hjemmehold, hvis en årgang får en stor tilgang af nye elever, hvilket fx er det der sker i kommende skoleår. Sporopdeling Det er tydeligt ud fra elevernes tilbagemeldinger, at sporopdelingen er noget mange har haft svært ved at vænne sig til. Mange tilbagemeldinger går på, at skolen efter sporopdelingen føles som to skoler. Nogle børn føler sig afskåret fra tidligere klassekammerater, der nu går på det modsatte spor. Særligt

5 vanskeligt har det være på 1. og 5. årgang, idet disse årgange kun er delt i tre hold, hvor øvrige årgange er delt i 4 hold. Lærernes evaluering peger på, at det kan være vanskeligt at etablere en tæt kontakt til det enkelte barn. En del af problematikken handler om tilvænning. Det har været en stor omvæltning for eleverne at blive delt både i to spor og på nye hjemmehold. I forhold til det kommende skoleår arbejder lærere og ledelse på følgende ændringer: - det tilstræbes, at lærerne får så mange timer på en årgang som muligt. Derved opnår man bedre mulighed for tættere kontakt til det enkelte barn. - der vil være mere fokus på at lave undervisning på årgangene på tværs af de to spor. - i indskolingen laves der en opdeling, således at klasse arbejder sammen og klasse arbejder sammen. Erfaringer har vist, at det faglige spring fra 0-3 er alt for stort. Der kan dog godt arbejdes i hold med elever fra klasse, når der er begrundelse for det. Det kunne fx være, når der arbejdes med elevernes sociale kompetencer. De fysiske rammer En del tilbagemeldinger går på de fysiske rammer, særligt i forhold til stamlokaler til hjemmeholdene. Alle skolens lokaler har været inddraget som klasselokaler, også en del faglokaler. Mange klasser har formået at personliggøre faglokalerne, så de har kunne fungere som klasselokale. Det har selvfølgelig været et stort arbejde, der har krævet kreativitet. Til kommende skoleår arbejdes der på følgende forbedringer: - håndværk og design indrettes i det tidligere metalsløjt. Det er et stort lokale, som stort set ikke bruges på nuværende tidspunkt. - der arbejdes på at lave fleksible klasserum. Ledelsen er i gang med at undersøge muligheden for, at der mellem to klasselokaler kan isættes en foldedør. Det vil give mulighed for to lokaler, når der er brug for det, fx undervisning på hjemmehold, og ét stort lokale, fx til undervisning på udehold.

6 Trivsel Indledningsvis vil vi sige, at besvarelserne viser, at en meget stor procentdel af eleverne trives på Dronninglund Skole. Besvarelserne viser dog også, at dette skoleårs mange forandringer, både skolereform og ny struktur, har været en udfordring for nogle børn, der har haft svært ved at navigere i den anderledes skoledag. Lærerne svarer, at det har krævet meget at finde overskud og tid til at rumme børn med særlige behov i almen klasserne. - skolen har i dette skoleår haft, og vil også i kommende skoleår have, flere AKT-/kompetencetimer på skemaet end nogensinde før. Der er også blevet brugt en del pædagogtimer i skoledelen. Vi ser det som en god investering at hjælpe de børn, for hvem forandringerne har været særligt vanskelige, til at falde til i den nye struktur. Pensum og eksamen Der har i nogle tilbagemeldinger være udtryk en bekymring for om den nye struktur kan få den konsekvens at de ældste elever ikke når det forventede pensum og derved bliver dårligere rustet til eksamen. Vi har drøftet dette i skolebestyrelsen. Vi ser den nye struktur som en måde at strukturere skoledagen, således at man kan leve op til skolereformens mål om, at alle elever skal udfordres og blive så dygtige, som de kan. Uanset hvilken struktur en skole har, skal alle folkeskoler arbejde efter samme Fælles Mål fra Undervisningsministeriet. De nye forenklede Fælles Mål, som vil gælde for alle folkeskoler efter sommerferien, er opbygget som individuelle læringsmål. De nye forenklede Fælles Mål skal bruges af lærerne som styringsredskab til planlægning af undervisningen, således så målene opnås. - Skolebestyrelsen opgave er at føre tilsyn med skolen virke. Det tilsyn, vi kan fører i forhold til pensum og eksamen, er dels karakteroversigter og kvalitetsrapporten. Vi vil løbende følge op på dette område.