!"#$%&'()************************************************************************************************************************)!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "!"#$%&'()************************************************************************************************************************)!"

Transkript

1

2 Summary By analyzing the use of ICT in counterinsurgency operations in Afghanistan and Iraq, this thesis seeks to gain new insights on how companies should act in an increasingly networked environment. In order to do that the thesis applies a systems approach in order to understand, how ICT affects different levels of the environment in the military theatre as well as the market based environment facing regular companies. The military part of the analysis indicates that ICT, on one hand, has increased the complexity of military operations, but on the other hand has made new interesting ways of utilizing the wisdom of the organizational edge possible. American initiatives in particular have shown the potential for Web 2.0 inspired systems. Potential benefits lie within gathering and employing the wisdom of the edge, and by utilizing the fact that these systems increases the ability of traditional hierarchical organisations to better handle chaotic and complex environments. The business part of the analysis shows how ICT and the Internet has affected the transaction cost structure of the economy and given rise to new kinds of productive organisation such as open source software and Wikipedia. These initiatives pose a threat to some businesses, but also indicate that companies can utilize new ways of engaging external innovators and apply the same Wisdom of The Edge as the military. In a business context, however, the edge is defined by the transaction costs involved in engaging the edge and not necessarily the formal boundaries of the firm. Hence, it s concluded that organisations increasingly should employ a systems based understanding of the organisation and try to engage the edge in various degrees of co-creation. Tags: Systems theory, complex systems, network theory, network centric warfare, transaction cost theory, TIGR, innovation, Wisdom of The Edge.

3 Indholdsfortegnelse!"#$%&'()************************************************************************************************************************)! "#"!$%&'(&%$%)############################################################################################################################"! "#*!+,-.'(/0('1 ########################################################################################################################*!!"#"!$%&'()*+,'&+-)*&./0""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""1!!"#"#$2,0&3/4/./0$'0$5&36.4*&./0*& """""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""1! "#2!/(1-&$34(!-5(,5(6('3(, #################################################################################################7!!"1"!$7/8*&490*)4*4+*:'8* """"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""";!!"1"#$<=)0$=,$:*'&. """"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""A!!"1";$B5*6.=)*:4$'5(?0/./0 """"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""C!!"#$%&'(+(,(%&-.$"/01$% *****************************************************************************************2! *#"!$%&'(&%$%)############################################################################################################################8! #"!"!$D'+5).6*&*:$'0$E'+5)*E4""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""F! *#*!3931(/1(-,$ #########################################################################################################################8! #"#"!$B?4:*+$*/$8*,./.:.'/ """"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""G! #"#"#$D?(*&/*:.EE*/"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!H! ""! "*! #"#"1$D'+5)*E4.:*:4:*'&.I$E'+5)*E4*$4?4:*+*&$'0$E='4 """""""""""""""""""""""""""""""""""""""!1! 4=GFBC?!=;IJE; ############################################################################################################################################# "7! -E;:A!B!?=GC################################################################################################################################################### "7! "M! "O! 3:LNGEH=ABC:EBAH ########################################################################################################################################## "P! 1BLIJL;BH:!A:FNJE?###################################################################################################################################### "8! 'BLL:QN:E;:A!A:FNJE? ################################################################################################################################# "R! #!! *"! *#2!&(1!(+$31(/-'-)$34(!S3+(41#######################################################################################**! 1=NC!GH!:?CKLB>BF!NB;:A############################################################################################################################## *7! 4G;BIB>:EBAH#################################################################################################################################################### *M! S<CFE=?FBGA #################################################################################################################################################### *M! &BIITCBGA ########################################################################################################################################################## *O! 3G>B=L!':=EABAH!UD>L: ################################################################################################################################# *O! #"1"#$K?/*,./+'8*))*/""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""" #C! *#7!4,$1$4!-)!-+3V//(,$%)#################################################################################################*R! #";"!$L*)E'/E)-4.'/"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""" 1H! #";"#$2/=)?4*/4$4?4:*+:*'&*:.4E*$&=++* """""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""" 1!! i

4 !"#$%&'()(*("+"',-&($.(/$'$%01%(#&1-#&!%$ ))! "#$!%&'()*+*,-%-,!.!/',!)0!1-,!%/2/,3(-!)4-(&,/)5*%/267 ###############################""!!"#"#$%&'$()**&+,&-(./0)')(*&$*0)12 """"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!!!!"#"3$%&'$)45/+12')/4('&*4/0/6)(*&$.&+(.&*')7"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!!! "D! "#E!%-*)*+*,-%-,!.!/',!)0!1-,!%/2/,3()(0&5/*&,)(/*'-!4-(*4-',/F ##############"G!!"3"#$%/*'+)4&4 """"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!8!!"3"3"$%&4$.+&9(()(*&$(*/0&""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!8!!"3"!$:;<$/6$-&4$1)0)'=+&$/+624)(2')/4 """""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""" """""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""" >3! 18H?9?I?<9 ######################################################################################################################################################## DE! '8A98=8:A8=8A!?!5JK################################################################################################################################ DD! 4<L8A!I<!,M8!-B:8###################################################################################################################################### DN! 'A?I?OO89!>H!5JK######################################################################################################################################### DP!!"3"D$:<E94-&+('F''&'$/.+F+(G&*=1.&0(&""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""" >H!!"3"I$%24(*&$&+52+)46&+ """"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""" DJ! NT! "#"!%/'()*+*,-%-,!.!/',!)0!1-,!%/2/,3(')05/,/F-!&*4-',###################################NE!!"!"#$K&44&(*&+$/6$G&(09'4)46('264)46""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""" D3! "#D!1-2')5'2U*/)5!.!1-,!%/2/,3(-!')%42-'*-!*+*,-%!)0!-VV-',-5!&V!/',####NN!!">"#$%&4$('+2'&6)(*&$'+&*24' """""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""" DD!!">"3$K2*+/4)7&29"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""" DH!!">"!$K&(/4)7&29""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""" DH!!">">$K)*+/4)7&29""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""" DH!!"#$%&'(4(*("+"',-&($$.(56-$+&--(#&1-#&!%$ ! D#$!%&'()*+*,-%-,!.!/',!)0!%&('-1-, ########################################################################NW! >"#"#$K2+*&-&'$(/1$&'$0)00&E7&+-&4$4&'7=+*"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""" DL! >"#"3$M+)*')/4$)$-&'$F*/4/1)(*&$(N('&1$E$'+24(2*')/4(/1*/('4)46&+"""""""""""" ##################################################################################### PE! >"#"!$<+24(2*')/4(/1*/('4)46&+$/6$&55&*'&4$25$:;<""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""" PD! ###################### PP! >"#">$<O6&$P$/6$-&'$F*/4/1)(*&$(N('&1"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""" PW! >"#"D$Q.(911&+)46"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""" H#! D#E!%-*)*+*,-%-,!.!/',!)0!,]-!V/,5-**!)V!,]-!V/(%#################################################GD! >"3"#$:4'&+4'$5/*9( """""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""" H>! >"3"3$R)6$B/1.24N$(N4-+/1&""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""" HD! >"3"!$S7/+$&+$/+624)(2')/4&4($*24'T """""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""" HI! >"3">$?&''&'$(/1$&5'&++&'4)46(*)0-& """""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""" HH! >"3"D$S7/+-24$*24$*24'&4$)47/07&+&(T """""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""" H8! J<RRY9?I^R<B8;;89 ################################################################################################################################# GW! %>AO8B ############################################################################################################################################################# _T! ii

5 !"#$%&'()*+*,-%-,$.$&',$)/$0-,$')/1&,&2-$3*4-',"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""56$!"#"$%&'(%)*(+,-'..'%/'--'01'2""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""" 34$ 5#$ """""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""" 5#$!"!$0-K')1'KL*&)1"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""5M$!"!"$%5*1),-+6'*7"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""" 38$!"!"4%5'0,-+6'*7""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""" 38$!"!"#%5+1),-+6'*7""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""" 39$!"#$%&'()(*(+",'&%(!-.!'/+$-.(#0("."'1+&2&'& $!"#$%&'(6(*(2$+!/++$ $ N"O$&10K-01&1/"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""5P$ N"6$2-0$'31,-1$Q-0*,R""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""5P$ N"#$-($0-($2&*0)%$2-0$'31,-1R """""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""PS$ 9"#"$%&'-%1,..'1(+6'%+-('..+:'-0%,:%0*-;<';'- """"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""" =4$ =!$ 9"#"#%B'1-,.,:+'-0%C':)D-0-+-:') """"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""" =!$ N"!$*'3K$'31,-1$&100(3/-*R"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""PM$ 9"!"$%E.(')-*(+6')"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""" =F$ 9"!"4%G,);'.'%,:%7.'/H')""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""" =F$ N"M$0-,$%&K&,T(-$4-(*4-',&2""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""PP$ N"N$2L(0-(&1/$)/$-23KL-(&1/$3U$%-,)0-1""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""" OSO$ N"V$0-K')1'KL*&)1"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""" OS6$!"#$%&'(5(*(!-.!'/+$ :$!"#$%&'(4(*(#&;+#&!%$<&;$.= )$ '$%%&;"%/; $ iii

6 Oversigt over figurer og tabeller Figur 1 Kontinuum gående fra orden til tilfældighed...14! Figur 2 Et tilfældig og et skalafrit netværk...20! Figur 3 SECI modellen...24! Figur 4 Boisots I-space...25! Figur 5 I-space med SLC...27! Figur 6 Cynefinmodellen...28! Figur 7 Figur over NCW s teoretiske rammeværk...44! Figur 8 Mockup eksempel på TIGR...49! Figur 9 Kravene til den militære organisation...51! Figur 10 Det militære operationsscenarie set som en strategisk trekant...56! Figur 11 Oversigt over forskellige forretningsklynger i USA...60! Figur 12 Mangospot...70! Tabel 1 Det analytiske rammeværk...32! Tabel 2 Oversigt over forskellige produktionsformer...72! iv

7 Kapitel Indledning Enhver virksomhed, land eller organisation står overfor det samme valg: innover eller dø! På sin vis eksisterer såvel virksomheder som lande i en darwinistisk virkelighed, hvor den bedst tilpassede overlever. Men over tid vil miljøet altid ændre sig, nogen gange langsomt og andre gange med stor hast. Selv de bedst tilpassede kan blive gjort ubetydelige, hvis ikke de er i stand til at lære og tilpasse sig de nye realiteter eller er i stand til selv at definere miljøet. Imidlertid er det ofte svært at forudsige, hvornår miljøet ændrer sig. Kirkegaards udsagn om, at Livet forstås baglæns, men må leves forlæns., er meget rammende for en verden, hvor den eneste konstant er forandring og tilmed i et stigende tempo. En vigtigt faktor bag tidens udvikling er den moderne informations- og kommunikations teknologi (IKT), hvor særligt Internettet spiller første violin. Evnen til billigt at kunne transportere information verden rundt er blevet en selvfølge for enhver, hvilket har skabt en verden, som er netværket som aldrig før. Dette fører til tre interessante spørgsmål: For det første hvilke systemiske virkninger har den eksisterende IKT på organisationens miljø? For det andet hvordan påvirker dette organisationens nuværende handlemuligheder? Og for det tredje, hvordan kan IKT bruges til at optimere organisationens overlevelsesevne. Dette er et spørgsmål, som enhver organisation bør stille sig selv. I bund og grund gælder dette for al teknologi, men i denne sammenhæng er det informationsteknologien, som er i højsædet. Specielt i større organisationer, som har været vant til et nogenlunde stabilt klima, opstår der en indre logik, som sjældent opmuntrer til en sådan refleksivitet. Succes avler succes, men også selvtilfredshed og dermed snæversynethed. Det kræver ofte et markant eksternt pres eller trussel, før man skifter kurs. Set i dette lys, vil dette speciale inddrage de senere års erfaringerne med oprørsbekæmpelse i Irak og Afghanistan. Oprørsbekæmpelsesindsatsen udgør en kompleks udfordring, hvor den 1

8 største pris er lokalbefolkningens gunst og tillid, hvilket har sat de eksisterende militære systemer under pres. Krigens ekstreme natur bringer både det værste og det bedste frem i mennesket, og det er i en business sammenhæng interessant at se, hvilken rolle IKT har spillet. Dermed udgør de militære erfaringer og teoretiske overvejelser om krigens væsen et interessant udgangspunkt for studiet af organisatorisk læring og agilitet. Der ligger kort sagt en række interessante perspektiver i, hvordan informationsalderen har påvirket miljøet for såvel private virksomheder som for de militære styrker, og endvidere hvordan man kan indrette sig og udnytte de muligheder, som den allestedsnærværende teknologi bringer med sig. 1.2 Problemfelt Mere specifikt søger specialet ud fra en systemteoretisk ramme at analysere, hvorvidt og hvordan IKT har påvirket de systemer, hvori den militære organisation og den enkelte virksomhed opererer. Udbredelsen af IKT i form af Internettet, mobiltelefoner, digitalkameraer, bærbare computere, bredbåndsforbindelser m.v. er forhold, som præger såvel markedet som konfliktzonerne i Irak og Afghanistan. Endvidere søger specialet at analysere potentialet i den organisatoriske brug af IKT, og hvordan den enkelte organisation kan udnytte teknologien på nye måder. Informationsteknologiens mulighed for at lagre og dele information til lave omkostninger, rummer nye perspektiver i forhold til at understøtte samarbejde. I en militær kontekst har informationsteknologien i høj grad været set som en mulighed for at minimere den uforudsigelighed, der opstår i enhver væbnet aktion. Ligeledes har private virksomheders omfattende investeringer i ERP og BI systemer været med til at sikre bedre rapporteringer og understøttelse af processer. Selvom sådanne systemer kan være vigtige, vidner de såkaldte Web 2.0 teknologier om potentialet ved at give brugerne muligheden for at bidrage. Det interessante spørgsmål er her hvilket potentiale, der ligger i at udnytte netværket til at producere forretnings- og missionsrelevant viden, og om dette kan styrke organisationens læringsevne og agilitet. Specialet vil derfor søge at svare på følgende problemstilling. 2

9 1.2.1 Problemformulering Hvilke systemiske konsekvenser har udviklingen af IKT haft for henholdsvis den militære organisation og virksomheden, og hvordan kan disse erfaringer, ud fra et teoretisk synspunkt, bruges til at forbedre den organisatoriske læringsevne og agilitet? Afgrænsning og præciseringer Samlet set behandler dette speciale en relativ bred problemstilling, hvorfor en vis afgrænsning har været nødvendig. For det første anlægger specialet en bred tolkning på begreberne IKT og informationsteknologi. Begge ord dækker over det samme i form af al den teknologi, som muliggør en digitalisering af informationer samt udveksling af disse. I forhold til de tekniske sider af IKT afgrænser specialet sig fra at behandle detaljerede aspekter af teknologien og herunder IT sikkerhed. Selvom disse aspekter er vigtige og udgør basis for mange af de nævnte løsninger, ligger specialets fokus på de mere systemiske effekter af IKT. For det andet forholder specialet sig ikke moralsk eller politisk til krigens nødvendighed eller mangel på samme. Den militære case er derimod inkluderet, da krigens ekstreme natur giver en række interessante perspektiver på blandt andet IKT og organisation. Endelig anlægger specialet et teoretisk udgangspunkt, hvorfor fortrinsvist teoretisk litteratur er blevet anvendt suppleret med relevante eksempler. På denne baggrund er der således grænser for rækkevidden af specialets konklusioner, da de primært bygger på et teoretisk fundament. 3

10 1.3 Metodiske overvejelser Undersøgelsesmetode Dette er et kursus i avanceret fysik. Dvs. at underviseren finder emnet forvirrende. Hvis dette ikke var tilfældet ville kurset hedde elementær fysik. Luis Alvarez, Nobelpristager i fysik, 1964 Grundlaget for al logisk tankegang er inferens, hvor man søger at slutte fra en kendt præmis til en logisk slutning, hvilket overordnet set kan gøres på to forskellige måder. På den ene side findes deduktionen, der er en kontrol af om vores teori er sand, mens induktionen via empiriindsamling kan styrke eller svække generaliserbarheden af vores teoretiske forventninger. I forhold til specialets overordnede spørgsmål giver det imidlertid mere mening at anlægge en abduktiv tilgang. Abduktionen beskæftiger sig mere med idégenerering end den deciderede afprøvning af ideer. Målet er, at man ved at studere virkeligheden søger at udvikle forklaringer og forståelser og dermed et teoretisk rammeværk, som kan forklare det observerede. Særligt i en tidsalder, hvor problemet ikke i så høj grad er indsamling af information, men derimod håndtering og analyse af de enorme mængder af information, egner abduktionen sig særligt godt, hvorfor specialet har valgt denne tilgang. Traditional models of inductive and deductive inference are simply inadequate in conceptualizing the skills necessary to utilize the WWW. On the web we are seeking omens and clues, diagnosing symptoms and scenarios, etc. In other words, the inferential basis of learning from the web is largely abductive (although induction and deduction may also come to the fore at various points in the information exploration process). (Shank & Cunningham, 1996) Dermed indebærer den anvendte metode også en grad af semiotik, idet eventuelle indsigter initialt kan være affødt af en form for kvalificeret mønstergenkendelse. Denne semiotik bygger på Charles Sanders Peirce s filosofi om den videnskabelige proces og logiske tankegang. Specialets metodiske tilgang er derfor inspireret af denne, og især Shank & 4

11 Cunninghams operationaliserbare analyse af de forskellige former for Peirciansk abduktion 1. Specialet arbejder således ikke ud fra nogen klar hypotese eller præmis, da denne viden ikke initialt er kendt. Men søger i stedet at nå til nye indsigter om, de systemiske implikationer af den moderne IKT, ved at undersøge de militære overvejelser og forretningsmæssige overvejelser på området. Specialet fokuserer ikke på en enkelt case i form af eksempelvis en virksomhed, men der er alligevel foretaget en del research. Grundet Forsvarets engagement i Afghanistan har det været oplagt at søge inspiration her. Der er i den forbindelse blevet gennemført interviews på forskellige niveauer, for dels at finde ud af, hvor langt man er med brugen af IT i oprørsbekæmpelsesøjemed og dels for at få en indsigt i den militære organisation. Man kunne i den forbindelse have valgt at underkaste interviewene en længere kvalitativ analyse, men idet opgavens fokus primært ligger på det teoretiske, har disse interviews i højere grad tjent til at underbygge og verificere de teoretiske overvejelser, som litteraturen leder hen til Valg af teori Mår man beskæftiger sig med effekterne af teknologi er der ofte en risiko for, at man let lader sig rive med af den fængende teknologi. E-business er kendt for at udnævne det ene koncept efter det andet, fra SOA til Cloud Computing, til at være det næste store teknologiske kvantespring. Når man befinder sig i og beskæftiger sig med informationsteknologi til hverdag, kan det imidlertid være svært at løsrive sig fra denne kontekst. Det er derfor, at 1 Shanks og Cunningham udleder på baggrund af Peirce seks former for abduktiv ræsonering: 1. Varsel eller mavefornemmelse, Når man intuitutivt ser muligheden for en sammenhæng 2. Symptom: Når vi på baggrund af denne intuition ser en sammenhæng i forhold til andre ting 3. Metafor eller analogi: Når vi ser klare paralleller til i forvejen kendte ting eller materiale 4. Et spor: Når vi relaterer den aktuelle case til mere generelle forhold 5. Diagnose eller scenario: Når vi anvender den opnåede indsigt som en prototypeforklaring på mere ende den enkelte case 6. Forklaring: Når vi udvikler en teori fra den enkelte case, som kan overføres på alle cases Shank, G., & Cunningham, D. J. (1996). Modeling the Six Modes of Peircean Abduction for Educational Purposes. MAICS96 Proceedings. 5

12 specialets teorivalg i udgangspunktet er systemteorien, da den udgør et mere teknologineutral teoretisk rammeværk. Såfremt informationsteknologien reelt rummer kimen til nye paradigmer i forhold til virksomhedens og krigens natur, er det nødvendigt at have en længere historisk og teoretisk kontekst med i billedet. Ligeledes er systemteorien valgt, idet den udgør en neutral ramme, som såvel de militærteoretiske og forretningsmæssige overvejelser kan analyseres ud fra. Det er således ikke hensigten, at den militære teori skal være styrende for businessdelen. Systemteorien spænder dog vidt, idet den netop var et forsøg på at sammentænke og samle forskellige forskningsgrene. I nærværende sammenhæng er det kun de relevante dele af systemteorien herunder teorien om komplekse system, kaos teori og netværksteori, som inddrages. Relevanskriterierne for udvælgelsen af denne teori har særligt været en konkretisering af kompleksitets- og systembegrebet. Som nævnt fremføres verdens stigende kompleksitet ofte som argument, men det er sjældent, der reelt sættets ord på, hvad kompleksitet er og hvad det indebærer. Den militære litteratur har til tider et vidst normativt anstrøg, idet den i lige så høj grad indgår som indlæg i den militære strategiproces. Strategi er ikke kun en videnskab, men ofte også et spørgsmål om at satse. Ikke desto mindre er den taget med, da tankerne bag har haft stor indflydelse på tankegangen i de militære organisationer. Ligeledes trækker den militære analyse på journalistisk litteratur, som ikke kan siges at være på linje med eks. peerreviewed artikler. Imidlertid er de medtaget, da der ikke forefindes meget decideret videnskabelig litteratur på området Analyseniveau En implikation af det systemteoretiske udgangspunkt er, at verden kan opfattes som et hierarki af systemer, eksempelvis består markedet primært af virksomheder, som hver især består af en række enkelte individer osv. Specielt i forhold til, hvilken indflydelse IKT har på virksomheden, er det essentielt ikke kun at behandle virksomheden, som en lukket entitet. Derfor opererer specialets analyse del med tre systemiske niveauer hhv. makro, meso og mikro. 6

13 1.3.4 Specialets opbygning For at besvare specialets problemstilling falder de efterfølgende afsnit i tre overordnede dele. Indledningsvist vil den anvendte teori blive præsenteret. Herefter følger et analyseafsnit, som består af hhv. en militær og en forretningsmæssig del. Analysen munder ud i en diskussion af de relevante fund samt en diskussion af anvendt metode. Endeligt samles dette op i specialets konklusion, som danner udgangspunkt for den afsluttende perspektivering. 7

14 Kapitel 2 - Teoriafsnit 2.1 Indledning Som det indledningsvist blev nævnt, bliver det ofte fremhævet, at vi lever i en verden præget af øget kompleksitet og uforudsigelighed i såvel en sikkerhedspolitisk som i en forretningsmæssig kontekst. På det sikkerhedspolitiske felt står man i dag overfor nye typer af modstandere. Ligeledes oplever mange virksomheder et øget pres fra den internationale konkurrence, hvor man i stigende grad forventes at have et globalt udsyn. De efterfølgende afsnit vil, ud fra en teoretisk retning, søge at indkredse og konkretisere hhv. systemtanken og kompleksitetsbegrebet. Alt fra markeder til den indre organisation i en virksomhed over til de internationale sikkerhedspolitiske organer kan således forstås og beskrives som systemer, som alle er præget af kompleksitet Kompliceret og kompleks Indledningsvis er det relevant at afklare en vigtig forskel. På engelsk skelnes der mellem ordene complicated og complex. I denne sammenhæng vil et lignende skel mellem kompliceret og kompleks blive brugt. Komplicerede systemer såsom et mekanisk armbåndsur er komplicerede, idet de er opbygget af mange dele. Men vi kan sagtens forstå og forudsige, hvordan alle urets dele fungerer. Helheden er med andre ord summen af delene. At noget er komplekst betyder imidlertid, at interaktionen mellem alle systemets dele ikke kan forklares ud fra delene. Helheden er dermed mere end summen af delene. 2.2 Systemteori Systemteorien opstod på baggrund af et behov for at kunne beskrive og analysere biologiske fænomener, som ikke kunne forstås ordentligt ud fra den eksisterende mekaniske opfattelse af virkeligheden. Systemteoriens faddere 2 anerkendte fuldt ud de videnskabelige fremskridt, som den klassiske 2 For en udførlig liste over forskere indenfor systemteorien og kybernetikken se 8

15 tilgang havde medført, men de var særlig kritiske overfor det reduktionistiske verdensbillede. I dette verdensbillede blev det forsøgt at spore alle fænomener tilbage til deres mindste bestanddele, finde de indbyrdes kausalsammenhænge for derigennem at forklare helheden (Laszlo, 1972, s. 6). For at kunne opstille klare kausalsammenhænge bliver man, i systemteoriens øjne, nød til at indføre antagelser, der på uhensigtsmæssig vis, begrænser vores forståelse af virkelighed som et hele. En problematisk konsekvens af dette er opbyggelsen af barrierer mellem de forskellige dele af den videnskabelige forskning, idet man udvikler sine egne metoder og sprog indenfor hver sit fagområde. Systemteorien søger dermed at skabe en teoriretning, hvor man, i mere udpræget grad, søger at trække på en lang række fagretninger herunder biologien, fysikken og de sociale videnskaber System en definition Et system skal ikke forstås som en decideret ting, men i stedet som et organisationsmønster. Et system defineres med andre ord mere af den måde, hvorpå det er opbygget, end af de enkelte dele, som indgår i det. Eksempelvis består en virksomhed, set som et system, ikke blot af de ansatte og produktionsapparatet, men også af den måde hvorpå de ansatte interagerer med hinanden og produktionsapparatet. I modsætning til det Newtonianske paradigme, hvor man studerede enkeltkomponenterne uafhængigt af hinanden, er det selve den multilaterale interaktion, der er den interessante variabel. Synet på verdenen eller virkeligheden bliver ligeledes påvirket af denne form for tankegang. I stedet for at opfatte en virksomhed eller en bataljon som et system, der agerer indenfor det omkringliggende miljø, skal verden i stedet ses som et system bestående af systemer. Indenfor systemteorien skelnes der overordnet mellem lukkede og åbne systemer. De lukkede systemer er de mest simple, idet det ikke er muligt at udveksle, energi, materiale eller information med omverdenen. Hvis man eksempelvis forestiller sig en trykflaske med en gasart i, vil fordelingen af gasarten inden i flasken over tid bevæge sig mod en ligevægtstilstand, i form af en termodynamisk ligevægt 3. I ligevægtstilstande udviser systemet 3 Indenfor termodynamikken skelner man mellem tre former for systemer, hhv. isoleret, lukket og åbent. I realiteten er det dog ikke muligt at skabe et 100% isoleret system idet der altid vil være en påvirkning fra det omkringliggende miljø eksempelvis i form af tyngdekraft. 9

16 maksimal entropi (rodethed eller tilfældighed). Den maksimale entropi kan ikke opnås, hvis grupper af partikler er klumpet sammen i den ene ende af flasken eller i form af temperaturforskelle. Systemet vil over tid tilstræbe maksimal entropi, hvilket kun kan nås, såfremt forskellene inden i flasken udlignes, og dette indebærer en jævn fordeling af partikler. Et lukket system i en tilstand af termodynamisk ligevægt vil derfor være resistent overfor forandringer. I et åbent system ligger der i navnets natur derimod en mulighed for, at det kan interagere med omverdenen og dermed skabe forandringer i systemet. En celle er eksempelvis et åbent system, idet den via cellemembranen er i stand til at optage næringsstoffer, udskille affaldsstoffer, samt modtage signaler udefra via eksempelvis hormoner. I og med åbne systemer er åbne, opstår en række nye karakteristika, som man ikke ser i de lukkede systemer. Alt afhængig af hvor meget energi, materiale eller information, man tilfører udefra vil det påvirke systemet. I modsætning til det Newtonianske paradigme kan man på baggrund af initialtilstanden ikke nødvendigvis forudsige, hvordan systemet vil agere, når det interagerer med omkringliggende miljøer eller systemer. Kort sagt kan det antage forskellige former, fra ordnet til kompliceret over til kompleks og endelig til uforudsigeligt kaos. Eksempelvis vil vand, der koges op gennemgå disse udviklingsmønstre. For at styre sådanne systemer kræves der information, hvilket særligt kybernetikken fokuserer på Kybernetikken Kybernetik og systemteori bliver ofte forvekslet med hinanden, i og med de begge beskæftiger sig med det samme. Hvis man skal skelne mellem dem, kan man argumentere for, at hvor systemteorien beskæftiger sig med systemers struktur, beskæftiger kybernetikken sig i højere grad med hvordan systemer fungerer, herunder hvordan de kommunikerer, og hvordan de kan styres og kontrolleres. Selve ordet stammer fra det græske ord kybern!t!s, som betyder styrmand (Wiener, 1964, s. 11) 4, og kybernetikken skal derfor forstås som studiet af, hvordan systemer styrer sig selv og hvordan man kan søge at styre dem. 4 Norbert Wiener selv betonede betydningen af styrmand i forhold til det at styre et skib, men begrebet kan rent etymologisk dække over kontrolmekanismer og politisk styring. 10

17 I systemer er det den såkaldte feedbackmekanisme, som gør det muligt for systemet at opretholde og regulere sig selv. Kybernetikken beskæftiger sig indgående med, hvordan feedbackmekanismer fungerer og herunder hvordan informationen bevæger sig og forandres, når den rejser fra sensor til receptor. Feedbackinformationen ændres og oversættes efterhånden som den bevæger sig op igennem systemet, hvilket henleder tankerne på kodificeringsbegrebet indenfor knowledge management, som vil blive behandlet senere. Forsimplet kan man sige, at en effektiv feedback mekanisme hos kybernetikerne udgør en absolut forudsætning for, at et system, det være sig et menneske eller en nationalstat, kan agere optimalt. Feedbackmekanismen Feedbackmekanismen giver systemet mulighed for at overvåge og forstå sig selv. Uden en feedback mekanisme ville det ikke være muligt at vurdere, hvorvidt eller i hvilket omfang, et givent mål er opnået. Dette gør det muligt for systemet at tage højde for ændringer i miljøet, og derefter korrigere sine handlinger for at opnå det ønskede output. Feedbackprocessen er af en kontinuerlig natur, hvor systemet løbende får feedback fra sine sensorer og via disse signaler søger at holde sig på rette kurs hen imod det fastsatte mål. Indenfor kybernetikken skelnes mellem positiv og negativ feedback. Den positive feedback signalerer, hvorvidt der er forskel mellem systemets reelle tilstand og den intenderede. Med andre ord er den positive feedback blot en statusmeddelelse om, at noget bør foretages såfremt det intenderede mål skal nås. Den positive feedback fungerer dermed som en initiator. Den negative feedback udgør derimod det selvregulerende led, hvor systemet får input om, hvad man bør gøre for at rette op på situationen. Dette vil så skabe en ny situation, hvor den positive feedback vil signalere, at det er bedre, men stadig ikke 100% på rette kurs, hvilket starter en ny cyklus osv. En sådan feedbackcyklus ses eksempelvis i termostater. En sådan termostat når aldrig præcis idealtilstanden, men har en tilstand, præget af iterative feedbackprocesser i et evigt forsøg på at tilpasse sig til idealtilstanden. Det er i denne proces, at termostaten er i stand til at opnå en mere eller mindre stabil tilstand også kendt som Homeostasis 5 5 Homeostasis begrebet blev defineret af Walter Bradford Cannon omkring

18 Kybernetik og systemteori Et af de punkter, hvor kybernetikken adskiller sig fra systemteorien er den klare opdeling mellem information/kommunikation på den ene side og energi og stof/substans på den anden side. Da kybernetikken er et rimeligt bredt felt, kan man ikke konkludere, at dette er en fælles opfattelse hos alle kybernetikere. Det var især Gregory Bateson, som brugte en stor del af sin forskning på at underbygge denne forskel. Information er, ifølge Bateson, radikalt anderledes, idet det ikke har nogen masse eller energi og derfor ikke kan bestemmes i hverken tid eller rum. Konsekvensen af dette er, at de kybernetiske principper, som feedback, kun kan applikeres på, informationssystemer, eksempelvis i form af de mentale processer i den menneskelige hjerne 6. Derimod er atomer og sten ikke modtagelige for kommunikation, da de i sig selv er døde ting. Med sit fokus rettet mod information og kommunikation består verden dermed af en række forklaringer, hvor den eneste relevante entitet, er den enkelte besked (Bateson, 2000, s. 250). I en verden bestående af kommunikation udgør den kodning af beskeder, som opstår, en afgørende vigtighed. Vi indgår alle i et system, hvor vi møder modsatte synspunkter end vores egne og i den forbindelse kodes eksisterende viden til nye niveauer. Den viden, som er i makrosystemet undergår dermed konstant forandring via oversættelse og omkodning, hvorfor det er umuligt for det enkelte individ at kunne overskue al viden 7. 6 Man kan hævde, at vores tankeproces netop fungerer ved kemiske og elektriske processer (energi og stof), men Bateson anerkender også dette, så længe energi eller stof udladningen har et kommunikativt sigte. 7 Bateson skelner mellem fire forskellige vidensniveauer fra 1. til 4. ordens viden: Første ordens viden er viden om noget. Eksempelvis i form af færdigheder eller kvalifikationer. Det kaldes også faktuel viden. Anden ordens viden er viden om viden, eller det at vide. Eksempelvis evnen til at kunne reflektere over hvilke af ens færdigheder eller kvalifikationer, man skal anvende for at kunne løse en given opgave. Tredje ordens viden er viden om vidensbetingelserne. Eller med andre ord viden om viden om viden. Tredje ordens viden er dermed evnen til at kunne omstille sig og bruge sine kompetencer og færdigheder i nye sammenhænge og kombinere dem på ny vis. Kort sagt, det vi opfatter som kreativitet. Fjerde ordens viden er den viden, som ikke ligger indlejret i det enkelte individ, men hos det større makrosystem. Eksempelvis i form af den viden, som eksisterer indenfor en virksomhed. Denne viden er grænseoverskridende og kommer eksempelvis til udtryk som fælles tacit antagelse om god opførsel eller passende reaktionsmønstre. Kort sagt er det en form for kultur. 12

19 Da systemteorien og kybernetikken blev udviklet efter den 2. verdenskrig var der store forventninger til deres anvendelighed. Men som med mange videnskabelige strømninger og paradigmer, var der i begyndelsen en vis tendens til at udvise en høj grad af entusiasme. Mange af de opstillede forventninger til at kunne anvende systemteorien i praksis, viste sig at være en anelse urealistiske. Især kybernetikkerne måtte indse, at verden var betydeligt mere kompleks end forventet Kompleksitetsteori, komplekse systemer og kaos Det åbne systems forskellige tilstande vidner om, at virkeligheden af og til er særdeles kompleks. Hvad enten kompleksiteten skyldes, at naturen bare er kompleks eller om vi ikke forstår den godt nok, er en pågående videnskabelig diskussion, som dette speciale ikke vil søge at løse. Derimod er der en række interessante ideer og koncepter indenfor kompleksitetsforskning, som giver nogle relevante beskrivelser af komplekse systemer. I forhold til den generelle systemteori, som i højere grad søger at belyse de underliggende principper, der driver ethvert system og kybernetikken, som søgte at kontrollere systemer via feedback, adskiller teorien om komplekse systemer sig ved at forlige sig med tilstedeværelsen af kaos og uforudsigelighed. Forskningsfeltets omdrejningspunkt er studiet af dynamiske systemer (dvs. systemer, der er i stand til at ændre sig over tid) og forsøget på at kunne forudsige deres adfærd. Selvom dynamiske systemer så at sige er i konstant forandring, betyder det ikke nødvendigvis, at de er uforudsigelige. Pendulet på et bornholmer ur er ret forudsigeligt, selvom det er i konstant forandring. Kort sagt kan vi ikke nødvendigvis forudsige et systems adfærd blot fordi det forekommer simpelt. Det kan sagtens forekomme, at komplekse systemer kan udvise overraskende simpel adfærd, mens selv meget simple systemer kan udvise det komplet modsatte. Fra fysikkens verden kender man trelegeme problematikken. I et system med to legemer af næsten ens masse (eks. to planeter) kan vi forudsige deres indbyrdes adfærd via deres gensidige tyngdepåvirkning 8. Men hvis der introduceres et tredje legeme til systemet, begynder den indbyrdes interaktion mellem de tre legemer at udvise kaotisk 8 De to legemer vil over tid indgå i et elliptisk kredsløb med et fælles massemidtpunkt, som efterfølgende vil være stabil. 13

20 adfærd 9. Det er med andre ord umuligt at forudse, hvordan de tre legemer vil bevæge sig indenfor systemets rammer. Vi har dermed et dynamisk system, som udviser kaotisk adfærd, og det ikke kræver mere end tre entiteter for at udvise kaotisk adfærd. Kaotisk adfærd Den tekniske betydning af begrebet kaos, adskiller sig fra den gængse betydning. Sprogligt set opfattes kaos traditionelt som et udtryk for en komplet mangel på orden dvs. 100% tilfældighed. Imidlertid bliver kaos i en naturvidenskabelig sammenhæng snarere opfattet som en måde eller begreb, hvormed dikotomien mellem orden og tilfældighed kan nedbrydes (Kaneko & Tsuda, 2001, s. 12). Videnskabeligt forstås hhv. orden og ren tilfældighed udmærket. Kaos kan med andre ord forstås som den bløde mellemvare midt imellem, hvor man bliver nødt til at affinde sig med en vis usikkerhed, hvilket er illustreret i figur 1. Figur 1 Kontinuum gående fra orden til tilfældighed Et vigtigt kendetegn ved kaotiske systemer er, at de er yderst følsomme over for selv minimale forskelle i initialtilstanden 10. Kort sagt får de små forskelle over tid hurtigt en eksponentiel virkning (eksponentiel ustabilitet), dette er populært kendt som sommerfuglseffekten eller som sneboldeffekten. Såfremt et system befinder sig i en kaotisk tilstand implicerer det, at vi kun kan forudsige systemets adfærd på meget kort sigt. Orden i kaos Et klassisk ordsprog, som enhver specialestuderende har hørt, er udtrykket, at ud af kaos kommer orden. I kaotiske systemer er dette ikke desto mindre af og til sandt. Fraktalgeometrien er et interessant eksempel på dette. En fraktal kan bedst beskrives som en struktur med selv-similariet dvs., at selv 9 Der vil være en øvre grænse i form af den mekaniske energi for, hvor store udsvingene kan blive. Men inden for denne ramme er der fri leg hvad angår hastighed og position. 10 Forskelle helt ned til det 20. decimal kan således have indflydelse. 14

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Innovation i logistik Mod en ny forståelse af supply chains som komplekse forsyningsnetværk

Innovation i logistik Mod en ny forståelse af supply chains som komplekse forsyningsnetværk Innovation i logistik Mod en ny forståelse af supply chains som komplekse forsyningsnetværk, ph.d. Dept. of Operations Management TØF medlemsmøde om transportforskning Asia House 27. april 2010 Disposition

Læs mere

INFORMATION LITERACY...1

INFORMATION LITERACY...1 Indholdsfortegnelse INFORMATION LITERACY...1 INDLEDNING...1 BESKRIVELSE AF INFORMATION LITERACY...2 INFORMATION LITERACY - EN PROCES...2 BIBLIOTEKET OG DETS LÅNERE...3 FORUDSÆTNINGER FOR INFORMATION LITERACY

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Fraktaler Mandelbrots Mængde

Fraktaler Mandelbrots Mængde Fraktaler Mandelbrots Mængde Foredragsnoter Af Jonas Lindstrøm Jensen Institut For Matematiske Fag Århus Universitet Indhold Indhold 1 1 Indledning 3 2 Komplekse tal 5 2.1 Definition.......................................

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Organisatorisk implementering af informationssystemer

Organisatorisk implementering af informationssystemer Organisatorisk implementering af informationssystemer Hvordan man sikrer informationsteknologiske investeringer i en organisatorisk ramme. 1 Organisatorisk implementering Definitionen på et succesfuldt

Læs mere

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11 PEST analyse Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet S i d e 1 11 Indhold Forord... 3 1. Hvad er en PEST analyse... 4 2. Hvad er formålet med en PEST analyse... 5 3. Hvordan er en

Læs mere

Informationsforvaltning i det offentlige

Informationsforvaltning i det offentlige Informationsforvaltning i det offentlige 1 Baggrund Den omfattende digitalisering af den offentlige sektor i Danmark er årsag til, at det offentlige i dag skal håndtere større og større mængder digital

Læs mere

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Aarhus Universitet Forårssemesteret 2011 Master i offentlig ledelse INNOVATIONSLEDELSE Undervisere: Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Professor Christian

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet

Læs mere

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Introduktion til projekter

Introduktion til projekter Introduktion til projekter v. 1.0.3 Introduktion I dette materiale ser vi overordnet på, hvad projekter egentlig er, hvordan de er skruet sammen og hvilke begreber, som relaterer sig til projekter. Vi

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Uenighedstræning. 1½ time om uenighed. Forløb. Tilgang Hvorfor være uenig? Hvad er problemet? Hvordan gør vi det?

Uenighedstræning. 1½ time om uenighed. Forløb. Tilgang Hvorfor være uenig? Hvad er problemet? Hvordan gør vi det? Uenighedstræning 1½ time om uenighed Forløb Tilgang Hvorfor være uenig? Hvad er problemet? Hvordan gør vi det? Organisationskonsulent Hans Old Jensen Krisebehandler, mægler, proceskonsulent Tilgang Med

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Systemisk ledelse Af Pia Torreck, UPTION

Systemisk ledelse Af Pia Torreck, UPTION Systemisk ledelse Af Pia Torreck, UPTION Man kan gøre sig umage med at skrive en mail, men vi ved ikke, hvad der er kommunikeret i mailen, før vi kender til effekten hos modtageren. Man oplever ofte at

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Er det frugtbart at anskue datalogi som "ingeniørvidenskab"? Digital Forvaltning 2. kursusgang 10.9.03

Er det frugtbart at anskue datalogi som ingeniørvidenskab? Digital Forvaltning 2. kursusgang 10.9.03 Er det frugtbart at anskue datalogi som "ingeniørvidenskab"? Mindre vigtigt: begrebet "ingeniørvidenskab", alternativt: ingeniørfag eller -disciplin Vigtigt videnskab/fag/disciplin hvor det konstruktionsorienterede

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici

Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici Indholdsfortegnelse 1. Resume... 3 2. Hvad er en risiko og hvad er Management of Risks... 3 3. Introduktion til M_o_R Management of Risk... 3

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Holdbare Organisationer

Holdbare Organisationer Holdbare Organisationer Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

VIDEN OG VIDENSBEGREBER

VIDEN OG VIDENSBEGREBER VIDEN OG VIDENSBEGREBER Temadag om forskning og udvikling 7. Oktober 2009 Palle Rasmussen Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet INDHOLD Al den snak om vidensamfund Videnøkonomi

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Personlig rapport på Test Testesen. Professional. Styles

Personlig rapport på Test Testesen. Professional. Styles Personlig rapport på Test Testesen Professional Styles Fremstillet den: 18-aug-2010 Side 2 2009 Saville Consulting. Alle rettigheder forbeholdes. Introduktion til Personlig rapport Tak for at du har besvaret

Læs mere

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook Klassisk fysik I slutningen af 1800 tallet blev den klassiske fysik (mekanik og elektromagnetisme) betragtet som en model til udtømmende beskrivelse af den fysiske verden. Den klassiske fysik siges at

Læs mere

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 SENIOR LAND Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096 Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 Michael Himmelstrup eycoco@gmail.com +45 2720 7222 Peter Stillinge Dong peterstillinge.dong@gmail.com

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Funktionsterminologi

Funktionsterminologi Funktionsterminologi Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved INDHOLD Introduktion 3 Målgruppen for materialet 4 Hjælp til materialet 4 Grundlæggende læringsprincipper for President for a Day 5 Sådan kommer

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCOVER A/S.

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Bachelor of Science in Engineering, Welfare Technology Version 1.0, Studieordningen

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur. Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede

Læs mere

ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER

ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER 64 De kreative erhverv, og herunder modebranchen, er et af

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere