Færre danskere, men også mindre kriminalitet i Vollsmose

Transkript

1 FORSK19 Nyhedsbrev fra Statens Byggeforskningsinstitut December 2005 Statens Byggeforskningsinstitut Danish Building Research Institute Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm Telefon Redaktionen sluttet 29. nov Ansvarshavende redaktør: Jesper Kirkeskov I redaktionen: Bjørn Axelsen Gusta Clasen Pia Dyregaard Design: Mollerup Designlab A/S Layout: Hanne Brix Tryk: Schultz Grafisk Oplag: ISSN Gratis abonnement på FORSK kan bestilles via eller e-post til Oplys navn, stilling, virksomhed, postadresse, telefonnummer og e-post-adresse. SBi skaber forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø. Aktuelle udgivelser Bygningers energibehov Demokrati og deltagelse Bolig Miljø Kvalitet Midtvejsstatus for fem kvarterløft Ecological Reflections in Architecture Læs mere om udgivelserne på bagsiden Færre danskere, men også mindre kriminalitet i Vollsmose Når man vil give belastede boligområder et socialt løft, så er strategien ofte at prøve at få flere velfungerende danskere ind i boligerne. Den strategi fulgte man også i den almene boligbebyggelse Vollsmose i Odense, da man i 2001 satte sig for at udvikle bebyggelsen til en mere varieret og tryg bydel. Men den holdt ikke: Kun få ville flytte ind af fri vilje. Alligevel er det lykkedes med en målrettet indsats over for kriminalitet og arbejdsløshed at få skabt nogle succeshistorier for bydelen. Det fremgår af rapporten Midtvejsstatus for fem nye kvarterløft, hvor seniorforsker Hans Skifter Andersen fra SBi sammen med Niras Konsulenterne har undersøgt hvordan de fem igangværende kvarterløft, herunder i Vollsmose, klarer opgaverne med at forbedre kvartererne, her cirka halvvejs i forløbet. Integrationssluse Én af succeserne er at det er lykkedes at reducere vold og hærværk i bydelen, så den nu er nede på niveau med resten af Odense. En anden markant succes er at mange af de arbejdsløse beboere er kommet i arbejde. Og paradoksalt nok er det samtidig grunden til at man måtte opgive den oprindelige strategi. For når de arbejdsløse får arbejde og kan begynde at forsørge sig selv, så flytter en stor del af dem fra området. Det har dels betydet at andelen af danskere samlet set er faldet, dels at andelen af beskæftigede beboere ikke er øget. Så beboersammensætningen ser faktisk dårligere ud nu end før man begyndte kvarterløftet. På den måde har Vollsmose fået en funktion som en slags integrationssluse for minoriteter til det danske samfund. Af undersøgelsen fremgår det nemlig at nye indvandrere der flytter til Odense, hurtigere bliver integreret i det danske samfund når de starter deres boligkarriere i Vollsmose frem for andre steder i Odense. (Fortsættes side 2) Foto: lars skaaning, polfoto Små skridt i retning mod demokrati i kvarterløft Som tiden skrider frem, er det Tordenskjolds soldater der styrer kvarterløftprojekterne. 2 Rum iscenesætter vores hverdag SBi Debatdag 2005 satte fokus på arkitektonisk kvalitet. 2 Arkitektonisk kvalitet i miljøvenligt byggeri Hvis man virkelig vil skabe gode miljøvenlige boliger, nytter det ikke at hæfte miljøhensyn på til sidst i projektet. 3 Lys er vigtigt for sundheden Arkitekter og ingeniører bør gøre mere brug af den viden der findes om dagslys i bygninger. 5 Installationer integreres i facaden Forsker foreslår at decentralisere de lodrette installationsføringer og integrere dem i præfabrikerede facadeelementer. 6 Tilgængelighed på SBi En række af Dansk Center for Tilgængeligheds aktiviteter flytter til SBi. 7 SBi-anvisninger som e-bøger fra nytår Prisen for digitale SBi-anvisninger vil ligge ca. 25 pct. lavere end for samme anvisninger i trykt form. 8

2 Færre danskere... (fortsat fra forsiden) Rum iscenesætter vores hverdag 2 Kvarterløft Kvarterløft er en statsfinansieret indsats over for udvalgte boligkvarterer og bydele der behøver hjælp til at holde sig oppe og vende en negativ udvikling med mange beboere uden for arbejdsmarkedet, lav indkomst og kriminalitet. Erfaringerne fra Vollsmose kan være med til at ændre opfattelsen af problemerne i boligområder med mange etniske minoriteter. Det tyder nemlig på at det ikke i sig selv behøver at være et problem at der ikke bor så mange danskere i bebyggelserne, siger Hans Skifter Andersen. Ud over Vollsmose omfatter undersøgelsen også Nørrebro Park og Nordvestkvarteret i København, Vestbyen i Horsens og Brøndby Strand. Undersøgelsen er finansieret af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. pkd Mere om midtvejsstatus for de fem kvarterløft på sbi.dk/forsk. Bestil rapporten Midtvejsstatus for fem kvarterløft samme sted eller brug bagsiden. Små skridt i retning mod demokrati i kvarterløft I princippet kan enhver borger være med til at bestemme hvilke forbedringer der skal gennemføres i hans eller hendes område i forbindelse med kvarterløft. Og der er også rigtig mange borgere der med stort engagement deltager i begyndelsen af de enkelte kvarterløftprojekter. Men som tiden skrider frem, i de fem år projektet strækker sig over, så er det næsten udelukkende personer med erfaringer fra foreningsarbejde eller lokalt politisk arbejde samt repræsentanter fra lokale institutioner der er tilbage. Det fremgår af en ny ph.d.-afhandling fra SBi hvor cand.tech.soc., ph.d. Annika Agger har undersøgt hvordan den lovpligtige borgerdeltagelse har fungeret i de syv første kvarterløft i perioden At det forholder sig sådan, rummer både problemer og fordele, siger Annika Agger. Hun peger på at det ud fra en demokratisk synsvinkel er problematisk at der er så få der er med hele vejen, og at de tilbageblevne næsten udelukkende er borgere med særlige forudsætninger. På den anden side set udgør disse borgere en ressource for kvarterløftene, fordi de kender normerne for mødedeltagelse, har politisk knowhow eller faglig viden, og ofte har adgang til andre netværk. Og de tilbageblevne får noget ud af det. De bliver bedre til at begå sig i dialog med andre, herunder de lokale politikere, og de er glade for at have indflydelse på lokale spørgsmål. Desuden får de et tættere forhold til området, og de føler ejerskab over for de gennemførte forbedringer. De bliver en slags demokratiets ambassadører. pkd Mere om demokrati og borgerdeltagelse på sbi.dk/forsk. Bestil rapporten Demokrati og borgerdeltagelse samme sted eller brug bagsiden. Det er en mørk vinterdag, du kommer træt og kold hjem fra arbejde. Du tager et varmt bad, og i det øjeblik din krop omsluttes af det varme vand med den helt rette temperatur, er du i fuldstændig harmoni med dine fysiske omgivelser. Og det er det, det handler om: Hvordan vi befinder os i rum, med hele kroppen. Med dette billede blev der lagt op til diskussion på SBi, da instituttet havde inviteret byggeriets parter til debatdagen Indbygget kvalitet 29. november Her blev begrebet arkitektonisk kvalitet vendt og drejet og set fra mange vinkler med henblik på at komme nærmere en fælles forståelse af begrebet. Og det lykkedes et stykke ad vejen. De første skridt er taget, men der er stadig store udfordringer tilbage før man mere præcist kan sige hvordan man sikrer den arkitektoniske kvalitet i byggeriet, og hvem der skal bære det fælles ansvar. Arkitekterne får formodentlig en væsentlig opgave, men også andre i branchen skal være med, siger direktør Lone Møller Sørensen fra SBi. Årsagen til at afholde debatdagen var at arkitektonisk kvalitet meget ofte bliver reduceret til et område i byggeriet der kun bliver tilgodeset hvis der er tid, råd og lyst. Til skade for de mennesker der skal arbejde og opholde sig i rummene, og andre der skal se på bygningerne udefra. Der var bred enighed om at den arkitektoniske kvalitet skal være mere i højsædet. Og et gennemgående bud var at indtænke den tidligt i projekteringen. Det gælder også i forhold til de tekniske udførelseskrav og energisparekrav, der bliver vanskelige at opfylde senere i processen uden at det går ud over form og funktionalitet. Det blev også klart at det er vigtigt at have brugeren med i processen. Det være sig både i forbindelse med arbejdspladser og boliger. De processer der skal ske i rummene, skal være lysende klare allerede i planlægningen, for det er rummene der iscenesætter vores hverdag. Debatdagen blev økonomisk støttet af Knud Højgaards Fond. pkd Mere om debatdagen på sbi.dk/forsk, hvor dagens indlæg kan læses. Foto: rasmus Eckhardt

3 Arkitektonisk kvalitet i miljøvenligt byggeri Hidtil har mange byggerier fået miljøvenlighed tilført på et sent tidspunkt i planlægningen, f.eks. ved at anvende lavenergiruder. Men hvis man virkelig vil skabe gode miljøvenlige boliger, er der behov for at arkitekter og ingeniører forstår at miljø og boligkvalitet skal ind på alle niveauer i arbejdsprocessen. Der har hidtil været anvendt for snævre miljøstrategier i byggeriet. Man har ikke formået at forene miljø med funktion, formgivning og byggeteknik, mener seniorforsker, arkitekt og ph.d. Rob Marsh fra SBi. Som eksempel peger han på det fænomen at man i mange byggerier har forsøgt at nedbringe energiforbruget ved at fokusere ensidigt på at udnytte solens varme. Det resulterer typisk i huse med store glaspartier mod syd og meget små vinduer i de øvrige vægge. Men denne arkitektoniske strategi slår typisk fejl. Vi ser ofte at varmebesparelsen er ikke-eksisterende i disse såkaldt miljøvenlige byggerier, samtidig med at indeklimaets kvalitet bliver forværret. I stedet burde man tage udgangspunkt i hvilket dagslys der er behov for i en bolig. Det er faktisk en mere sammensat problemstilling end man umiddelbart kunne tro, fortæller han. Der findes i forvejen undersøgelser af hvor meget lys der er brug for, eksempelvis hvis man skal arbejde ved et skrivebord, eller hvis man skal lave mad i et køkken. Derved kan man udforme vinduer i forhold til behovet for dagslys. Men dagslyset kan ikke adskilles fra andre forhold i boligen. Et rum med 3,5 meter til loftet er Foto: Per Johansen/Station 1 Foto: Per Johansen/Station 1 mere velegnet til at trække dagslyset langt ind i rummet end et rum med kun 2,3 meter til loftet. Og vælger man en større rumhøjde, får man samtidig bedre indeklima. Derfor er der behov for at vinduer og dagslys tænkes ind i en større sammenhæng. Et rum med 3,5 meter til loftet er mere velegnet til at trække dagslyset langt ind i rummet end et rum med kun 2,3 meter til loftet. Færre, men større rum med god loftshøjde og lange kig giver kvalitet i boligen. Eksempel fra bogen Bolig Miljø Kvalitet. (ONV-Bolig, Gilleleje. ONV Arkitekter, 2003). Foto: Rob Marsh Miljø er ikke kun for ingeniører Rob Marsh har ledet et forskningsprojekt om hvordan boliger kan blive mere miljøvenlige og samtidig opnå en bedre kvalitet for beboerne. På den baggrund anbefaler han at man samordner forskellige miljøstrategier. Derved opnår man de største miljøgevinster. Det handler bl.a. om hvordan arkitekten formgiver boligen, om materialevalg, ressourcebesparende teknologi (f.eks. hvidevarer med lavt elforbrug), samt energiforsyning fra solfangere og solceller. Til gengæld advarer Rob Marsh mod at man betragter miljø som en rent ingeniørmæssig disciplin der er uafhængig af boligens funktion og æstetik: Det er muligt at bygge boliger som bruger 60 pct. mindre energi, uden at det går ud over den æstetiske og funktionelle kvalitet. Men det kræver at arkitekter og ingeniører bliver bedre til at indtænke og kombinere en række miljø- og arkitekturhensyn, siger Rob Marsh. Forskningsprojektet er mundet ud i bogen Bolig miljø kvalitet, som netop er udgivet af SBi. bja Mere om Bolig Miljø Kvalitet, på sbi.dk/forsk 3

4 Dansk byøkologi på engelsk og japansk Nu kan også den internationale verden få glæde af seniorforsker, arkitekt, ph.d. Claus Bech-Danielsens bog om byøkologi, æstetik og arkitektur. Hans bog Økologien tager form fra 1998 er netop udkommet på engelsk med titlen Ecological Reflections in Architecture på forlaget The Danish Architectural Press, og i det nye år udkommer den på japansk med titlen (oversat til engelsk) Ecology s Form: A Scandinavian Philosophy for Sustainable Architecture. Bogen beskriver forskellige former for miljøindsatser i byggeriet, og diskuterer dem i lyset af senmoderne arkitektur og nutidige arkitekturidealer. Med en filosofisk tilgang bygger bogen dermed bro mellem arkitektoniske og miljømæssige bestræbelser i byggeriet. Claus Bech-Danielsen mener at de miljømæssige overvejelser og hensyn ikke kan stå alene. De skal indarbejdes i en arkitektonisk helhed, så også æstetikken bliver en del af et økologisk byggeri. Derfor lægger bogen op til diskussion af hvilke holdninger og normer der skal komme til udtryk i en økologisk orienteret arkitektur. Bogen blev fremhævet da Claus Bech-Danielsen 7. november 2005 modtog Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelses erhvervsforskerpris inden for kommunikation og kultur. Det er første gang prisen på kroner uddeles. Priskomiteen begrundede tildelingen med at Claus Bech-Danielsen gennem sit aktive virke giver et afgørende bidrag til at belyse de arkitektoniske konsekvenser af omstillingen til et mere miljøbevidst byggeri. pkd Mere om Ecological Reflections in Architecture på sbi.dk/forsk Opdatering af energiberegningsprogrammet Be06 I oktober 2005 frigav SBi det ny energiberegningsprogram Be06 i en foreløbig udgave. Programmet kan bruges når man skal beregne om en bygning lever op til de nye energikrav i bygningsreglementet som træder i kraft til nytår. Nu har SBi opdateret programmet, og herefter er det lovligt at bruge programmet når man skal søge om byggetilladelse. Den aktuelle version af programmet er dog stadig en betaversion. SBi planlægger bl.a. at forbedre programmets resultatvisning, så den stemmer bedre overens med de behov kommunerne har for nøgletal og dokumentation i forbindelse med byggesagsbehandlingen. Programmet indgår i SBi-anvisning 213, som sælges via Byggecentrum Boghandel. Når man køber programmet, får man samtidig adgang til at hente opdateringer via SBi s hjemmeside. Energimærkning af nye huse Fra nytår skal alle nye huse have en godkendt energimærkning, inden kommunen kan give tilladelse til at huset bliver taget i brug. Det fremgår af den nye lov om energibesparelser i bygninger. Den nye energimærkningsordning skal bidrage til at nye bygninger overholder bygningsreglementets energikrav. Et nyt fælles sekretariat for energimærkning, huseftersyn samt kontrol og eftersyn af tekniske anlæg skal stå for en del af det administrative arbejde. Sekretariatet skal bl.a. have den løbende kontakt med bygningssagkyndige og energikonsulenter. Sekretariatet har været sendt i udbud, men i skrivende stund er det endnu ikke besluttet, hvem der får ansvaret for sekretariatet. gsc Mere om Be06 på sbi.dk/forsk Tofamiliehus i München tegnet af den tyske professor Thomas Herzog. Thomas Herzog har skrevet forordet til Ecological Reflections i Architecture. Hvem står for hvad? Erhvervs- og Byggestyrelsen (ebst.dk) har ansvaret for de nye energikrav i bygningsreglementerne. Energistyrelsen (ens.dk) står for energimærkningsordningen. SBi (sbi.dk) er ansvarlig for udarbejdelsen af beregningsprogrammet Be06. Foto: claus bech-danielsen 4

5 Lys er vigtigt for sundheden Brug den viden der findes Vi har længe vidst at lyset har betydning for vores velvære, og at mennesker, hvis de selv kan bestemme, foretrækker at sidde tæt på et vindue med udsigt. Vi ved også at dårligt lys kan give øjengener, træthed, hovedpine og større risiko for ulykker på arbejdspladsen. Men ikke nok med det, i de senere år har en lang række undersøgelser afdækket at lyset har langt større betydning for vores sundhed end man hidtil har været klar over. Lyset styrer det biologiske ur I 2002 faldt den sidste brik i puslespillet på plads i forståelsen af hvordan det biologiske ur virker. Forskerne opdagede nemlig at de lysfølsomme celler i øjet, kaldet gangliecellerne, spiller en vigtig rolle. Når dagslyset rammer disse celler, sender de signaler videre til hjernen, og på den måde bliver det biologiske ur synkroniseret så det passer med den faktiske døgnvariation mellem lys og mørke. Lyset er altså i høj grad med til at styre at vores biologiske ur går rigtigt. For meget lys på et forkert tidspunkt kan imidlertid også være et problem. Undersøgelser har vist at kroppens produktion af melatonin hæmmes hvis vi udsættes for lys om natten. Melatonin kaldes også søvnhormonet og har, som navnet antyder, stor betydning for vores døgnrytme og søvn, men hormonet påvirker også fordøjelsen, humøret og koncentrationsevnen. Og ifølge Kræftens Bekæmpelse tyder ny forskning desuden på at melatonin styrker immunforsvaret og er med til at beskytte kroppen mod bl.a. kræft. gsc I de senere år er der gennemført mange undersøgelser som alle peger på at lyset i vores bygninger har stor betydning for menneskers sundhed og velvære. Seniorforsker Jens Christoffersen fra SBi mener derfor at der er god grund til at de projekterende arkitekter og ingeniører udviser stor omtanke når de arbejder med at projektere dagslyset og belysningen i bygninger. Og han vil opfordre til at man ude i praksis gør mere brug af den viden som findes på SBi og andre steder. God belysning handler om meget mere end belysningsstyrke og dagslysfaktorer. Det er et komplekst samspil, hvor den projekterende skal tænke mange forskellige hensyn ind i en helhed, og det skal helst ske tidligt i projekteringsfasen, hvor der bliver taget mange vigtige beslutninger som har betydning for dagslysforholdene, siger Jens Christoffersen. Det drejer sig f.eks. om beslutninger om rummenes dybde, vinduernes størrelse, lysets farve, intensitet og retning, samt om hvordan man undgår for store kontraster, blænding og reflekser, for nu blot at nævne nogle få af de mange forhold som den projekterende skal have med i sine overvejelser. På SBi arbejder forskerne fortsat på at skabe ny viden om hvad det er for forhold og kombinationer af forhold som skaber optimale vilkår, og i 2006 udgiver SBi en ny anvisning om projektering af dagslys, som forhåbentlig vil kunne hjælpe de projekterende med at skabe nye bygninger med bedre dagslysforhold. gsc Mere om lys, sundhed og velvære på sbi.dk/forsk De fleste mennesker foretrækker at have deres arbejdsplads tæt ved et vindue. Nye undersøgelser viser at godt lys ikke kun er vigtigt for velværet, men også for sundheden. Foto: Steen traberg-borup 5

6 Installationer integreres i facader Traditionelt opfatter man det som rationelt at samle en bygnings installationer i nogle få, lodrette installationskerner. Derfra kan installationerne føres videre ud i bygningen, f.eks. i nedhængte lofter. Nu stiller seniorforsker Rob Marsh fra SBi spørgsmålstegn ved om det er den bedste strategi for installationsføringer i kontorbygninger. I stedet foreslår han at decentralisere de lodrette installationsføringer og integrere dem i industrielt designede facadeelementer. Hvor selve råhuset oprindeligt var den langt overvejende udgift ved et byggeri, er det efterhånden de tekniske installationer og indretningen som er de dominerende udgiftsposter. En af grundene er at der stilles større krav til installationerne. I tillæg til de traditionelle el-, vand- og varmeinstallationer skal der i dag være omfattende ventilations- og netværksinstallationer. Især de vandrette ventilationsinstallationer optager betydelig plads og medvirker til at reducere rumhøjden og fordyre bygningerne. Siden begyndelsen af 1990 erne er der bygget mange nye kontorhuse med åbne kontorlandskaber. Et af motiverne bag denne arkitektur er at skabe arbejdsomgivelser der fremmer samarbejde og innovation. Et nutidigt kontorbyggeri skal imidlertid ikke bare være åbent, det skal også være fleksibelt. Det skal være muligt at inddele kontorarealer i mindre zoner efter behov. Denne fleksibilitet er vanskelig at opnå med traditionelle, centraliserede installationskerner. Enten bliver der stor afstand til installationskernerne, eller også vil deres placering sætte faste begrænsninger for rummenes anvendelse. Decentrale og facadeintegrerede installationselementer skaber en bygningstypologi med en designmæssig fleksibilitet og mange variationsmuligheder. Når hensigten er at skabe fremtidens kontor med innovative arbejdsmiljøer og intelligente arbejdspladser, peger resultaterne på de mange fordele ved at udnytte decentrale og facadeintegrerede føringsveje til de tekniske installationer. illustration: Rob marsh Industrialiseing af installationsføringer I stedet for at placere de lodrette installationskerner centralt i bygningerne foreslår Rob Marsh at man arbejder med mindre og mere fleksible installationskerner, og at de placeres i facaderne. Jeg forestiller mig industrielt designede elementer som samles efter et plug-and-play -princip på byggepladsen. Det kan både give billigere byggeri og bedre kvalitet. En industriel tankegang giver i øvrigt rig mulighed for at tilpasse elementerne efter det enkelte projekt. Det kan være ønsker om materialer, dobbelte facader, integreret solafskærmning m.m., siger Rob Marsh. En anden fordel vil være bedre muligheder for naturlig ventilation, dvs. ventilation der udnytter luftens naturlige opdrift eller vindens kræfter. Nogle vil måske bemærke at de facadeintegrerede installationer ikke vil kunne kombineres med rene glasfacader. Det ser jeg imidlertid ikke som noget problem. Det seneste årtis mange ubrudte glasfacader har vist sig at give massive indeklimaproblemer. Vi vil fortsat se kontorbyggerier med meget glas, bl.a. fordi det er en forudsætning for gode dagslysforhold, men de rene glasfacader tror jeg at det er ved at være slut med, vurderer Rob Marsh. Forskningsprojektet har navnet Råhus + Teknik og forventes afsluttet i Det er støttet af Boligfonden- Kuben og brancheorganisationen Tekniq. bja Mere om Råhus + Teknik på sbi.dk/forsk 6 Foto: Rob marsh

7 Tilgængelighed på SBi Boligdag på SBi Fra 1. januar 2006 integreres Dansk Center for Tilgængeligheds aktiviteter vedrørende byggeri, udearealer og transport i SBi. Centret, der p.t. har hovedkontor i Århus og en lille afdeling i Taastrup, vil tilføre fire medarbejdere til SBi. Centret vil fortsat fungere som en selvstændig økonomisk enhed, men organisatorisk blive tilknyttet afdelingen Byggeteknik og Design, hvorfor centrets medarbejdere vil referere til forskningschef Niels-Jørgen Aagaard. Flytningen er kommet i stand gennem en bevilling fra satspuljen, indarbejdet i den netop indgåede finanslovsaftale. Heri hedder det at Bevillingen skal anvendes til at der i tæt samarbejde med byggeforskningen indhentes, udvikles og videregives viden om tilgængelighed til byggeri, udearealer og transport for handicappede. 4. april 2006 er boligdag på SBi. Det er Center for Boligforskning der inviterer alle med interesse for boligpolitik, boligmarked og boligområder til en dag med foredrag og diskussion med forskere og praktikere. På dagen kan du høre nyt om boligforskningen, bl.a. vil SBi s gæsteforsker Kathleen J. Scanlon fra The London School of Economics and Political Science (LSE) tale om det europæiske boligmarked, og Socialministeriets departementschef, Thomas Børner, vil kommentere den boligpolitiske udvikling og fremlægge ministeriets initiativer og planer vedrørende boligområdet. Kom også for at networke med kolleger og få et inspirerende input til hverdagens opgaver. Center for Boligforskning er et center uden mure, hvor boligforskere fra landets forskellige forskningsinstitutioner har dannet et netværk for at sikre en grundlæggende videnopbygning på boligforskningsområdet. Mere om boligdagen på International hæder til indeklimaforsker Seniorforsker Henrik N. Knudsen er blevet optaget som medlem af The International Academy of Indoor Air Sciences. Det skete på en international konference om indeklima og luftkvalitet, afholdt for nylig i Beijing, Kina. Akademiet består af ca. 100 af verdens førende indeklimaeksperter. Medlemskab af akademiet er udtryk for at man har bidraget afgørende til den internationale forskning i luftkvalitet. Henrik N. Knudsen har siden 1995 været ansat ved SBi, hvor han bl.a. forsker i hvordan forskellige byggematerialer, f.eks. gulvbelægning og maling, påvirker indeklimaets luftkvalitet og dermed vores alle sammens sundhed og komfort. illustration: Rasmus Eckardt Revaluing Construction 2007 Crossing Boundaries SBi er medarrangør af en international konference om værdi, integration og bygherrens rolle i oktober Konferencen henvender sig til rådgivere, entreprenører og materialeproducenter, såvel som myndigheder, organisationer og forskere inden for byggeriet. Den fortsætter den omfattende, internationale videnformidling og debat om nyvurdering af byggeriets rolle og fremtid som Council for Research and Innovation in Building and Construction (CIB) satte i gang med velbesøgte konferencer i Manchester 2003 og i Rotterdam Den tredje Revaluing Construction konference finder sted 8. til 10. oktober 2007 i København og Malmø. Afdelingen for Proces og Innovation hos SBi arrangerer konferencen for CIB sammen med Bygherreforeningen og dennes svenske søsterorganisation ByggherreForum samt Byggnadsekonomi ved Lunds tekniska Högskola. Foto: Jørgen true Mere om Revaluing Construction på sbi.dk/forsk og fra nytår tillige på rc2007.org 7

8 Hvis der er ændringer til ovenstående adresse, bedes henvendelse rettet til SBi på e-post eller telefon Aktuelle udgivelser Tag en fotokopi af denne annonce, afkryds dine bestillinger og indsend listen til Byggecentrum Boghandel, Lautrupvang 1B, 2750 Ballerup, eller send den pr. fax til Husk at sørge for at dit navn står i adressefeltet ovenfor. Du kan også sende en e-post til bog@byggecentrum.dk eller bestille direkte på Alle priser er inkl. 25 pct. moms. Opdatering af Be06 SBi-anvisning 213: Bygningers energibehov. Be06. Søren Aggerholm og Karl Grau. Statens Byggeforskningsinstitut En enkeltbrugerversion af programmet koster kr ,00 inkl. licens til 31. december Årlig licens herefter kr ,00. Udsendes ikke i abonnement. Små skridt i retning af demokrati Ph.d.-afhandling: Demokrati og deltagelse et borgerperspektiv på kvarterløft. Annika Agger. Statens Byggeforskningsinstitut sider. Kr. 375,00. Udsendes ikke i abonnement. Arkitektonisk kvalitet i miljøvenligt byggeri SBi 2005:15, Bolig Miljø Kvalitet. Rob Marsh og Michael Lauring. Statens Byggeforskningsinstitut sider. Kr. 325,00. Indgår i SBiabonnement Bygningsudformning A og Bygningsøkologi A. Færre danskere SBi 2005:14, Midtvejsstatus for fem kvarterløft. Hans Skifter Andersen, Sille Bjørn, Hanne Nielsen og Valinka Suenson. Statens Byggeforskningsinstitut sider. Kr. 225,00. Udsendes ikke i abonnement. Dansk byøkologi på engelsk Ecological Reflections in Architecture. Claus Bech-Danielsen. The Danish Architectural Press sider. Kr. 472,50. Er din viden ajour? Vær sikker på løbende at få alle SBi s udgivelser inden for dit område, og spar samtidig penge: Tegn et SBiabonnement. Læs mere på www. byggecentrum.dk eller ring på telefon SBi-anvisninger som e-bøger fra nytår Fra 1. januar 2006 bliver det muligt at købe SBi-anvisninger som e- bøger. Ligesom for SBi s trykte publikationer, vil det være Byggecentrum der står for salget af de digitale anvisninger. Bestilling af både trykte og digitale anvisninger kan foretages såvel på sbi.dk som på Byggecentrums netboghandel, bygnet.dk. I første omgang vil der blive mulighed for at købe digitale udgaver af et mindre udvalg af SBi s mest populære anvisninger. I løbet af 2006 vil sortimentet løbende blive udvidet med 10 af de mest solgte anvisninger samt alle de anvisninger instituttet har udgivet siden Inden udgangen af 2007 vil alle betydelige anvisninger være digitaliseret. Anvisningerne distribueres i Adobes e-book-format, der kan læses blot man har en (gratis) pdf-reader installeret. Dette format indebærer bl.a. at SBi kan kontrollere brugerrettighederne til det enkelte eksemplar og således hindre uretmæssig kopiering og videredistribuering. Prisen for den digitale udgave af en SBi-anvisning bliver ca. 25 pct. lavere end for den tilsvarende trykte anvisning. Nye SBi-anvisninger vil fortsat også blive udgivet i trykt form, parallelt med at de udkommer som e-bøger. Samtidig med denne digitalisering af de traditionelle anvisninger i bogform, arbejder SBi på at udvikle en helt ny, netbaseret udformning af fremtidigt anvisningsmateriale. Dette er dog et mere langsigtet projekt, hvis resultater først forventes at se dagens lys i løbet af 2007.