Virksomhedsplan for ERHVERVSKLASSERNE Faxe Kommunale Ungdomsskole
|
|
- Arthur Lorenzen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Virksomhedsplan for ERHVERVSKLASSERNE Faxe Kommunale Ungdomsskole Kommunalbestyrelsen i tidligere Haslev kommune besluttede at ungdomsskoletilbuddet fra skoleåret 92/93 også skulle omfatte heltidsundervisning. Lovgrundlag I LBK Nr. 997 af 08/10/2004 I Bekendtgørelse om ungdomsskolens virksomhed står der: I medfør af 3, stk. 5, i lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af 13. september 2000, fastsættes:.. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ungdomsskoletilbuddet ud over den i 1 nævnte undervisning skal omfatte: 1) Heltidsundervisning på folkeskolens 8. og 9. klassetrin, jf. folkeskolelovens 14, 18, stk. 3 og 33, stk. 3. I bekendtgørelse om Ungdomsskolen nr. 73 af 13. feb står der videre: 8 Heltidsundervisning giver mulighed for, at elever kan opfylde undervisningspligten i ungdomsskolen efter folkeskolens 7. Klassetrin, jvf. folkeskolelovens 33, stk. 3 Stk. 2 Ungdomsskolens heltidsundervisning skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og skal give eleverne de samme muligheder for en alsidig kundskabstilegnelse, som hvis de havde gået i folkeskolen. Undervisningen er ikke bundet af folkeskolens regler om deling af klassetrin, fagrække, læseplaner, timeopdeling m. v. Stk. 3 Heltidsundervisningen kan tillige tilbydes unge, der har opfyldt undervisningspligten, som et 10. eller 11. skoleår. Og i folkeskolelovens 9 stk. 5 står der endvidere: Historik Skolen kan desuden i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning tilbyde elever i klasse undervisningsforløb, hvor praktisk og teoretisk indhold kombineres i en undervisning, der kan finde sted på og uden for skolen, jf. 33 Skoleformen startede helt tilbage i 1974, hvor den daværende undervisningsminister mente, at der manglede et tilbud til de unge der har gjort et større indtryk på Folkeskolen, end Folkeskolen har gjort på dem. Erhvervsklassen startede i august 1992 som et vigtigt tilbud til skoletrætte elever i Haslev Kommune. I 2007/08 etablerede Ungdomsskolen yderligere 2 klasser, således at E-klasserne nu er et tilbud, som dækker hele Faxe Kommune. Hvert år opnår flere af Erhvervsklassens elever uddannelsesaftaler / lærepladser via Erhvervsklassens undervisningstilbud. Elever der forlader Erhvervsklassen har umiddelbart efter Erhvervsklasseforløbet påbegyndt job eller uddannelse. Igennem årene har ca. 80 % gennemført en ungdomsuddannelse eller er i fast arbejde. Et meget højt tal for denne målgruppe. Side 1 senest redigeret
2 Formål At give elever, som har behov for en anden undervisning end folkeskolens, mulighed for at opfylde undervisningspligten i en alternativ undervisning inden for det kommunale uddannelsessystems rammer. Iflg. Bekendtgørelsen af 20. november 1990 skal skolens/klassens undervisning stå mål med hvad der almindeligvis kræves i Folkeskolen, og i praksis betyder det, at alle aktiviteter medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling, og giver den unge oplevelser og kompetencer til deltagelse i erhvervs- og samfundslivet. (fra Folkeskoleloven). Erhvervsklassen er et særligt tilbud til elever, som uden at være behandlingskrævende, finder sig så dårligt til rette i folkeskolen, at de har et udtalt behov for at afslutte deres skolegang på en anden, for dem, hensigtsmæssig måde. Det drejer sig om de elever, som ofte kaldes skoletrætte, altså unge i klasse, der af personlige, faglige eller sociale årsager ikke får tilstrækkeligt ud at et almindeligt skoletilbud. Erhvervsklassen er et undervisningstilbud til unge, som i en kombination af virksomhedsforlagt undervisning (praktikforløb) og boglig indlæring optimerer deres kvalifikationer til samfundslivet. Det tætte samarbejde med erhvervslivet nødvendiggør at eleverne ikke er misbrugere eller belastede af alvorlig kriminalitet, og at eleverne kan og vil arbejde. Erhvervsklassens primære mål er, at øge elevernes selvværd, give dem faglig indsigt og kvalifikationer, så videre uddannelse og et godt voksenliv bliver muligt. Skolegangen er struktureret med 3 dage om ugen i praktik og 2 dage om ugen i skole. Erhvervsklassen er en del af Faxe Kommunale Ungdomsskole. Elevprofil De elever, der kan have gavn af Erhvervsklassens tilbud er elever, som ikke er behandlingskrævende, eller af forskellige årsager får alt for lidt ud af det almindelige skoletilbud. Det er eksempelvis elever, der er skoletrætte, har en høj fraværsprocent, er bogligt svage, er urolige / udadreagerende eller indadvendte og/eller har et lavt selvværd. Eleverne skal være motiverede for Erhvervsklassens form og indhold, og skal både kunne og ville arbejde! Erhvervsklassen er et frivilligt undervisningstilbud og en positiv elevindstilling ved undervisningsforløbets start er derfor essentiel. Det er vigtigt for elevens udbytte af opholdet i Erhvervsklassen, at eleven tilmelder sig, fordi han/hun har lyst til at gå i klassen. E-klassen er: Et tilbud til skoletrætte elever. Elever som har det svært i skolen, og som gerne vil - og kan - arbejde. 2 dages ugentlig skolegang. 3 dages ugentlig arbejdspraktik i privat eller kommunal virksomhed. Et tilbud til elever i 8. til 10. klasse, sædvanligvis for en 2 års periode. Et tilbud som eleven tilmelder sig fordi han/hun har lyst til at gå i klassen. En klasse med 8 elever. Et skoletilbud, som følger Faxe Kommunes ferieplan. Side 2 senest redigeret
3 E-klassen er ikke: For elever der er svært adfærdsvanskelige. For elever der har massive indlæringsmæssige vanskeligheder. For elever der ikke evner at arbejde. Et specialundervisningstilbud, men man kan godt komme i klassen, selvom man har modtaget specialundervisning i folkeskolen. For elever der er misbrugere eller involveret i alvorlig kriminalitet. Vi forlanger: At de første 6 uger er prøvetid, hvor enten eleven eller ungdomsskolen kan opsige samarbejdet. Et tæt og positivt samarbejde med elev og forældre. Mødepligt. At sygdom meddeles til arbejdspladsen / E-klassen inden mødetidspunkt. At eleverne opfører sig ordentligt - også i fritiden. Gensidig tillid og ærlighed. Vi tilbyder: Undervisning i dansk, matematik og samfundsfag i alt timer om ugen. Foleskolens afgangsprøve efter 9. og 10. klasse i dansk og matematik. Undervisningen varetages af 2 faste lærere. 1 velfungerende opdateret computer pr. elev. Tæt voksenkontakt og tryghed i en lille gruppe. Succesoplevelser, øget selvværd og dermed oftest lysten til at lære igen. Arbejdspladserfaring og dermed en god baggrund for uddannelsesvalg. Ekskursioner og skolerejse. At hjælpe om muligt - hvis eleven har fået problemer uden for skolen. Skole og pædagogik. Det forhold, at heltidsundervisningen i ungdomsskolen jf. Lov om ungdomsskoler 8 stk. 2 - ikke er bundet af folkeskolens regler om gruppeopdeling, fag og læseplaner, giver særlige muligheder for at tilbyde undervisning og aktiviteter afpasset efter elevernes særlige behov. Eleverne går i skole to dage om ugen og er i arbejdspraktik tre dage. Der afsluttes med Folkeskolens Afgangsprøve i matematik og dansk. Undervisningen er suppleret af forskellige ekskursioner, kurser, skolerejse m.v. Erhvervsklassens særlige form og indhold skal gøre eleven motiveret for såvel praktik som skolegang. Skoledagen er moduldelt (radioavis/samfundsfag Dansk/Matematik Matematik/Dansk), men der arbejdes ofte med projekter med elementer fra flere fag. Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, og der undervises individuelt og i små grupper på meget forskellige niveauer. Dele af den individuelle undervisning forudsætter at hver elev har en computer til rådighed. Side 3 senest redigeret
4 Der lægges stor vægt på at give eleverne de sociale kompetencer, der er nødvendige for at begå sig på arbejdsmarkedet og i det øvrige samfundsliv. Her tænkes især på selvkontrol, samarbejde, ansvarsfølelse og evnen til at sætte sig i andres sted og forstå og respektere, hvad andre tænker og føler. Klassen har 2 lærere, som begge vil være til stede i de fleste af timerne. Undervisningen foregår i et miljø præget af tryghed, forudsigelighed, faste rammer og tætte relationer mellem de unge og de voksne, således at eleverne får muligheder for at styrke deres selvværdsfølelse. Erhvervsklasserne er som udgangspunkt lektiefri skole, da lektier ofte skaber konflikter hjemme og medfører yderligere skoletræthed for denne gruppe elever. Dette på forudsætning af, at eleverne arbejder koncentreret og målrettet i timerne. Eleverne er normalt i Erhvervsklassens i 1-2 år. Den første periode bruges på at bygge et fundament vedrørende det personlige, sociale, motivations- og indlæringsmæssige. Eleverne, som går på skolen andet år, fungerer som "kulturbærere" i relation til de nye elever. Det andet år bruges ligeledes til at stille krav og videreudvikle de ovennævnte områder og forberedelse til Folkeskolens Afgangsprøve i dansk og matematik. Alle elever deltager i almindelig oprydning og rengøring og forestår den daglige rengøring af Erhvervsklassens faciliteter, således at midler fra rengøringsbudgettet kan tilgå klassen til f.eks. skolerejse. Erhvervsklasserne sikrer, i fast samarbejde med UU-vejlederne, at eleverne får den vejledning og rådgivning, som er nødvendig for at kunne træffe de optimale valg i forbindelse med fremtidige uddannelses- og erhvervsmuligheder. Dette sker via brobygningsforløb, besøg på relevante arbejds- og uddannelsessteder etc. Erhvervsklassen har et tæt samarbejde med kommunens folkeskoler, PPR, private og kommunale arbejdspladser, SSP, UU-vejlederne og et meget tæt samarbejde med elevens forældre/værge. Efteruddannelse: Det er vigtigt at Erhvervsklassens lærere løbende opkvalificeres gennem efteruddannelse og relevante kurser. Skolefag I fagene dansk og matematik modtager eleverne den undervisning, som er forudsætningen for at kunne gå til Folkeskolens Afgangsprøve. Der tages udgangspunktet i den enkelte elevs niveau og udviklingsmuligheder, og det tilstræbes, at alle elever går til Folkeskolens Afgangsprøve. I Erhvervsklassen prioriteres aktiviteter ud af huset. Der er i løbet af skoleåret forskellige ture og ekskursioner, besøg på arbejdspladser og uddannelsessteder og som et led i klassens sociale liv og elevens udvikling prioriteres en årlig skolerejse af ca. 1 uges varighed højt. Praktik Praktikperioderne har vist sig at være et meget stort aktiv for eleverne i forhold til valg af uddannelse eller arbejde, og der bruges mange ressourcer på gennem dialog og vejledning at spore eleverne ind på et realistisk erhvervsvalg. Praktikken, som forløber i både private og offentlige virksomheder, medfører hvert år, at en eller flere elever aftaler uddannelsesforløb med praktikværten, også derfor er det af allerstørste vigtighed, at eleverne prioriterer praktikken meget højt. Side 4 senest redigeret
5 Hvis en elev skønnes at kunne profitere af udvidet praktik, kan dette, i særlige tilfælde, iværksættes i kortere perioder. Der kan eksempelvis være tale om, at en arbejdsgiver er interesseret i at indgå en uddannelsesaftale med eleven, en elev som ønsker praktik på søen, langturschauffør etc. Eleverne er i praktik 3 ugentlige dage, hvor de følger arbejdspladsens mødetider. Der kan undtagelsesvis forekomme korte perioder, hvor enkelte elever, af praktiske grunde, ikke kan være i praktik. Der blev ved E-klassens start lavet en aftale mellem LO, DA og Haslev Kommune, som bl.a. indeholder: - Der udfærdiges en kontrakt vedr. praktikperioden på ca. 6 uger. Hvis det er et fælles ønske kan aftalen forlænges. - Elever modtager fra praktikværten, i særlige tilfælde Ungdomsskolen, en arbejdsdusør svarende til kr. ca. 25,- pr. time (justeret august 2004). Elevernes arbejdsdusør er skattepligtig, men ikke feriepengeberettiget. - Eleverne er under praktikken, som udgangspunkt, dækket af praktikstedets forsikringer. Eleverne er endvidere dækket af Statens praktikordningsforsikring og / eller Ungdomsskolens forsikring. - Eleverne følger Faxe Kommunes skoleår med ferie/fridage. Undtagelser kan forekomme. - Der er tæt kontakt mellem arbejdsplads og klassens lærere. Handleplaner Erhvervsklassen udarbejder elev- og handleplaner, som justeres løbende. Ved forældrekonsultationerne i november og februar/marts udfærdiges en statusrapport for hver enkelt elev som danner udgangspunktet for samtalen ved konsultationen og handleplanen justeres eventuelt. Statusrapporterne sendes til elevens tidligere skole i en redigeret udgave. Individuelle elevkontrakter bruges som pædagogisk middel i forbindelse med elevens personlige udvikling. Forældresamarbejde Erhvervsklassen har et udvidet forældresamarbejde med tæt kontakt mellem lærere og forældre. Der afholdes møder efter behov dog mindst to forældrekonsultationer og to forældremøder om året. Skolen forventer, at forældrene tager kontakt, hvis der er forhold omkring eleven, som kan få konsekvenser for eleven og for skolegangen, ligesom lærerne meddeler alle uregelmæssigheder og ekstraordinære episoder i dagligdagen til forældrene. Skolen forventer, at forældrene deltager aktivt og positivt i evalueringen af elevens skolegang og støtter eleven i at formulere og efterleve sine mål for livet. Proceduren i forbindelse med sygdom er meget lig den, der findes på det almindelige arbejdsmarked. Hvis en elev er syg, skal dette meddeles til skolen og/eller praktikpladsen inden mødetidspunktet Efterværn: Efterværn er et tilbud, hvor Erhvervsklassens lærere bruger deres kendskab og relation til at sikre størst mulig succes i forhold til gennemførsel af en ungdomsuddannelse. Afgangseleverne Side 5 senest redigeret
6 kan følges i op til 1 år efter endt skolegang i Erhvervsklassen med det formål, at kunne støtte og hjælpe eleven inden et evt. Drop Out. I løbet af det sidste skoleår skal elev, UU-vejledere, Erhvervsklasselærer og forældre udarbejde en endelig uddannelsesplan for afgående elev. I forsommeren inden uddannelsesstart tager Erhvervsklasselærer kontakt til valgte uddannelsesinstitution og medvirker til bedst muligt overdragelse. I forbindelse med uddannelsesstart sender Erhvervsklassen brev med information om mulighed for efterværn hjem til elev og dennes forældre. Dette følges op af en telefonsamtale. I tilfælde af uregelmæssigheder i uddannelsesforløbet kontakter Erhvervsklasselærer relevante parter omkring eleven, ex. Kurator, UU-vejleder, sagsbehandler etc. Ungdomsskolens almene del kan evt. tilbyde korte relevante faglige kurser. E-klassernes fysiske rammer Erhvervsklasserne er, af pædagogiske grunde, placeret i nærmiljøet, og ikke i nærheden af lokale skoler. P.t. har Erhvervsklasserne lokaler i Haslev og Faxe Ladeplads. Erhvervsklassernes pædagogik forudsætter et større undervisningslokale, grupperum, køkken, toiletforhold, og kontor. Til undervisningsbrug er der i klassen én PC til hver elev. idet en stor del af den individuelle undervisning foregår via PC. Erhvervsklassens lokaler er i undervisningstiden forbeholdt E-klassernes elever og undervisere af hensyn til elevernes fokus og daglige trivsel. Visitation Optagelse i ungdomsskolens heltidsundervisning forudsætter, at såvel eleven som dennes forældre har fået personlig vejledning af både elevens skole og Ungdomsskolen. Ansøgning til klassen er frivillig og foretages af eleven og dennes værge, i et samarbejde med nuværende skole samt evt. PPR. Alle ansøgere og deres forældre deltager i samtale med Ungdomsskolens leder og evt. en af underviserne inden endelig udvælgelse til klassen. Ved optagelsen i E-klassen lægges bl.a. vægt på flg. forhold: Elevens skoletræthed, elevens arbejdsvillighed og den samlede elevgruppes funktionsmuligheder. Relevante udtalelser fra afgivende skole, PPR og UU-vejleder m.fl. indgår i den samlede vurdering. Hvert år søger flere elever om optagelse, end der er plads til. Den endelige beslutning om optagelse træffes af Ungdomsskolelederen efter samråd med elevens hidtidige skole, samt PPR. Klassens undervisere holdes løbende underrettet/ indgår i processen. Ferieplan Skolen følger Faxe Kommunes ferieplan, men der kan forekomme afvigelser. Budgetgrundlag for heltidsundervisningen Side 6 senest redigeret
7 Kommunalbestyrelsen har i gammel Haslev kommune i 1992 godkendt en undervisnings- og fordelingsplan for ungdomsskolens Erhvervsklasse. Efter denne er Erhvervsklassen normeret til 8 elever. I særlige tilfælde hvis elevgrundlaget tillader det kan der evt. optages én ekstra elev mod økonomisk kompensation til Ungdomsskolen. Der blev oprindelig afsat 0,82 årsværk til undervisning og praktikkontakt m.v. pr. Erhvervsklasse, men grundet ændringer i elevgruppens funktionsniveau og dertil hørende øget arbejdsmængde for klassens undervisere har Ungdomsskolen siden 2007 ændret normeringen til 1,0 årsværk pr. klasse. Der er afsat et fast beløb til undervisningsmidler, virksomhedsbesøg, skolerejser m.v. pr. klasse. Dette beløb kan evt. suppleres efter aftale med ungdomsskoleleder og bestyrelse. Som udgangspunkt er elevernes arbejdsdusører betalt af arbejdsgiver. Der er dog i budgettet afsat midler til arbejdsdusør, til de elever der måtte være i praktik i offentlige institutioner. Undtagelsesvis kan ungdomsskolen betale arbejdsdusør for elever i private virksomheder, såfremt jobindholdet er væsentligt for elevens videre uddannelse og personlige udvikling og virksomheden ikke har mulighed for at udbetale arbejdsdusøren. Den samlede udgift pr. elev i erhvervsklasserne er nogenlunde svarende til udgifterne for en elev i folkeskolen. Mål og visioner Hovedmålet med Erhvervsklassen er at hindre at unge i målgruppen marginaliseres i forhold til kommunens undervisningstilbud og dermed afsondres fra videre uddannelse. Erhvervsklassen skal fremme en integration i og videre befordring til ungdoms- og voksenuddannelsessystemet. Erhvervsklassens har det erklærede mål, at min. 80 % af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse, jvnf. Lissabon målene. Det er Erhvervsklassens mål at vende et negativt forhold til skolegang og uddannelse og således skabe en åbenhed i forhold til begrebet livslang uddannelse. Det er desuden Erhvervsklassens mål at bibringe eleverne et positivt livssyn og en tro på egne evner, at etablere en god voksenkontakt, at udvikle elevernes kvalifikationer til at indgå i et almindeligt voksenliv samt skabe et netværk omkring den unges hele livssituation i forhold til fritid, skolegang og familieliv. Når eleverne forlader erhvervsklassen følges de i det/de efterfølgende år i det omfang og efter de retningslinier, som er beskrevet under efterværn. Det tilstræbes at eleverne i fremtiden tilbydes engelsk-undervisning. Der er tidligere fremsendt ønske om etablering af en Alternativklasse, som henvender sig til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, som ikke kan ydes indenfor rammerne af den almindelige Erhvervsklasse. Det vil i praksis sige: elever i klasse med sociale, emotionelle og / eller faglige vanskeligheder i et sådant omfang at de ikke kan tilgodeses ved undervisning på normalskole eller i de nuværende Erhvervsklasser. Lektiehjælp / tekniske skoler / ungdomsuddannelser / interkommunalt Handle- og tidsplan Erhvervsklassens virksomhed, inkl. mål og visioner evalueres løbende og forelægges formelt bestyrelsen i alle lige år på sidste bestyrelsesmøde inden sommerferien. Side 7 senest redigeret
8 Evaluering m.v. Ud over den løbende evaluering på lærermøder, afholdes evaluering i forbindelse med justering af elevernes handleplaner og forældrekonsultationerne, ligesom der afholdes lærerkonference i slutningen af skoleåret, hvor fokusområder evalueres med henblik på evt. ændring/justering i kommende skoleår. Erhvervsklassens overordnede planlægning foretages for ét undervisningsår ad gangen. den den (underskrift bestyrelsesformanden) (Underskrift Børn og kultur) Side 8 senest redigeret
FleXklassen - indhold
FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen
Læs mereKvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs
Kvalitetsstandard For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Ungnorddjurs Åboulevarden 64 8500 Grenaa tlf : 89 59 25 50 www.ungnorddjurs.dk ung@ungnorddjurs.dk Heltidsundervisning i Ungnorddjurs Vision Heltidsundervisningen
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne
Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne
Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse
Læs mereSærlige undervisningstilbud for de unge fra 14-18 år
2014/2015 Særlige undervisningstilbud for de unge fra 14-18 år 10. klasseskolen på UCN har ud over tilbuddet om at gå i almindelig 10. klasse et særligt tilbud til de elever, som har indlærings- og sociale/emotionelle
Læs mereSærligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse
Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse Indhold: 1. Indledning/baggrund 2. Lovgivning og præsentation af de særlige forløb 3. Oversigt over de særlige forløb 4. Procedure 5. Aftale
Læs mereOverenskomst om specialundervisning mellem Haderslev Kommune og bestyrelsen for den selvejende institution Helsehjemmet
Overenskomst om specialundervisning mellem Haderslev Kommune og bestyrelsen for den selvejende institution Helsehjemmet Helsehjemmet (herefter kaldet institutionen) er en selvejende institution med hjemsted
Læs mereDriftsoverenskomst mellem Holstebro Kommune og Vinderup Realskole
Driftsoverenskomst mellem Holstebro Kommune og Vinderup Realskole Forslag Indhold 1. Aftaleparter...3 2. Aftalegrundlag...3 3. Lovgrundlag...3 4. Driftssted...3 5. Bestyrelse...4 6. Vision...4 7. Mål...4
Læs mereSTU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Information til forældre
STU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse Information til forældre Pjecens formål: Denne folder giver information om STU til dig, som er forældre til eller værge for en ung, der kan være i målgruppen
Læs mereAnerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN
Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN Profil for specialklasserne på Specialklasserne på Haldum-Hinnerup er fortrinsvist et skoletilbud for børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder.
Læs mere(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)
LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig
Læs mereOrientering om nye regler for folkeskolen April 2008
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 203 Offentligt Til Skoleforvaltninger Skoleledere m.fl. Ungdommens Uddannelsesvejledning Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Nedenfor
Læs mereUdskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse
Samarbejdsaftale mellem Folkeskolen og UU Skive 2014: Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Formålet med denne beskrivelse At sikre et optimalt samarbejde mellem den enkelte folkeskole
Læs mereSTU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Information til forældre
STU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse Information til forældre Pjecens formål: Denne folder giver information om STU til dig, som er forældre til eller værge for en ung, der kan være i målgruppen
Læs mereGÅ GLAD I SKOLE - GÅ GLAD HJEM
Velkommen til Sproghuset, Søndre Skole og MF10 side 2 Undervisningen side 3 Brobygning og Praktik side 4 UU-vejleder og mentor side 4 Ungdomsskolen side 4 Gensidige forventninger side 6 Samarbejde mellem
Læs mereKAN- OG SKAL-OPGAVER PÅ Skoleområdet (Albertslund Ungecenter)
Analyse til Budget 2020 20. august 2019 KAN- OG SKAL-OPGAVER PÅ Skoleområdet (Albertslund Ungecenter) Baggrund I forbindelse med processen for budget 2019 har Kommunalbestyrelsen vedtaget en analyseplan
Læs merePolitik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune
Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes
Læs mereBilag til styrelsesvedtægten
Bilag til styrelsesvedtægten Fritidsundervisningen Ungdomsklubber Dagundervisningen 10. klasse Dagundervisningen Heltidsundervisning (UP) Dagundervisningen Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) Dagundervisningen
Læs mereRedegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde
Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet NOTAT 10. marts 2006 Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde den 9. december 2005 vedrørende Den selvstændige skole Grupperne 1.
Læs mereVejledning i 7. klasse Fælles for alle elever
Bilag 1: Udspecificering af grundydelser Nedenstående er en oversigt over de opgaver, som Langeland og Ærø Kommuner, jf. samarbejdsaftale om UU Sydfyn, køber af Svendborg Kommune. Nedenstående er opstillet
Læs mereHåndbog for offentlige EGU-elevpladser. Egu er en 2 årig ungdomsuddannelse med stor vægt på praktik
Håndbog for offentlige EGU-elevpladser Egu er en 2 årig ungdomsuddannelse med stor vægt på praktik INDHOLD Denne folder giver information om ErhvervsGrundUddannelsen (EGU) Folderen er delt op i afsnit
Læs mereErhvervstilbud i skolerne i Varde Kommune
Erhvervstilbud i skolerne i Varde Kommune 1.0 Formålet med erhvervstilbuddet i skolerne i Varde Kommune Folkeskolens faglige mål ændrer sig med 7. klassetrin fra færdighedsindlæring til tværgående opgaveløsning,
Læs mereBeskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse
Læs mere3-ÅRIG UNGDOMSUDDANNELSE I HADERSLEV KOMMUNE
3-ÅRIG UNGDOMSUDDANNELSE I HADERSLEV KOMMUNE For unge med særlige behov Hvad er STU? STU står for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse i Haderslev CSK Center for specialundervisning og kommunikation
Læs mereUDKAST. Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde
UDKAST Bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov I medfør af 3, stk. 5, 4, stk. 5, 6, stk. 4, 9, stk. 3 og 10, stk. 2, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereUdover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:
Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens
Læs mereUngdomsskolens Heltidsundervisning
Orientering om Ungdomsskolens Heltidsundervisning Orientering om Heltidsundervisningen Heltidsundervisningen er et alternativt undervisningstilbud til elever på 8. - 10. årgang, som ikke får det fulde
Læs mereVelkommen til AKT-tilbud CTU i Jammerbugt Kommune
Velkommen til AKT-tilbud CTU i Jammerbugt Kommune På Aabybro Skole og på Fjerritslev Skole tilbydes der specialklasseundervisning for kommunens elever med behov for særlige hensyntagen og støtte indenfor
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)
Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i
Læs mereMIDDELFART UNGDOMSSKOLE TILBYDER... UNDERVISNING
MIDDELFART UNGDOMSSKOLE TILBYDER... UNDERVISNING Vores fire tilbud: Dagundervisning 10. klasse MUFU, Middelfart Ungdomsskoles Forberedende Uddannelses- og beskæftigelsesforløb Tilbud til sent ankomne tosprogede
Læs mereSelvevaluering på RpR
Side 1 af 6 Selvevaluering på RpR Roskilde private Realskole er gået over til Selvevaluering. Dette erstatter det tidligere tilsyn med skolen, som en ekstern tilsynsførende har udført, og udgivet rapporter
Læs mereHåndbog for private EGU-elevpladser. Egu er en 2 årig ungdomsuddannelse med stor vægt på praktik
Håndbog for private EGU-elevpladser Egu er en 2 årig ungdomsuddannelse med stor vægt på praktik INDHOLD Denne folder giver information om ErhvervsGrundUddannelsen EGU Folderen er delt op i afsnit der omhandler:
Læs merePARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:
NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber
Læs mereAnsøgning om tilskud til etablering af en projektklasse, Skolestyrelsen, december 2009
Ansøgning om tilskud til etablering af en projektklasse, Skolestyrelsen, december 2009 1. Generelle informationer Indsatsområde der søges tilskud indenfor Erhvervsklasser Forsøgsarbejdets titel Projektklassen
Læs mereLov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love
Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (10. klasse målrettes elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering og uddannelsesafklaring for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse)
Læs mereretsinformation.dk - BEK nr 974 af 19/07/2007
Side 1 af 5 BEK nr 974 af 19/07/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: 27-07-2007 Undervisningsministeriet Udskriv dokument Vis mere... Senere ændringer til forskriften Lovgivning forskriften vedrører LOV
Læs mereBeskrivelse af udskolingen på Søgårdsskolen
Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse
Læs mereEvalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:
1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels
Læs mereUndervisningstilbud for unge og voksne med særlige behov
Undervisningstilbud for unge og voksne med særlige behov Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov STU Specialundervisning for unge og voksen efter Lov om specialundervisning for voksne LSV Undervisningsforløb
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.
Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt
Læs mereSkoleåret UU-Center Sydfyn
Skoleåret 2015-2016 UU-Center Sydfyn [YDELSESKATALOG] En beskrivelse vejledningen, som UU-Center Sydfyn yder overfor unge fra 8. klasse til det 24. år i tæt samarbejde med relevante samarbejdspartnere.
Læs mereStoppestedet. Trivsel en forudsætning for læring.
Stoppestedet Trivsel en forudsætning for læring. Stoppestedet - Et undervisningstilbud på Broskolen afd. Bøgehøj. - Formål Hvis en elev i en periode har brug for særlig opmærksomhed og støtte, er der mulighed
Læs mereKapitel 2 a 10. klasses struktur og indhold 19 a. Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for
Kapitel 2 a 10. klasses struktur og indhold 19 a. Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg
Læs mereDer fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden:
Aftale om 10. klasse Undervisningsministeriet 2. november 2006 Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden: 10. klasse målrettes elever,
Læs mereOverbygningen på Hærvejsskolen
Overbygningen på Hærvejsskolen Overbygningen er en selvstændig afdeling, der består af 7., 8. og 9. årgang samt specialklasser. Overbygningen har den samme vision som resten af Hærvejsskolen: Vi lægger
Læs mereUndervisningsoverenskomst. mellem. Roskilde Kommune Skole- og Børneforvaltningen Ringstedgade 16 4000 Roskilde Kommune
Undervisningsoverenskomst mellem Roskilde Kommune Skole- og Børneforvaltningen Ringstedgade 16 4000 Roskilde Kommune og Dagskolen i Boserup Boserupvej 100 4000 Roskilde Undervisningsoverenskomsten er udarbejdet
Læs mereForord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010
Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale
Læs mereSupercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder
Supercenter Sorø Borgerskole Komplekse indlæringsvanskeligheder Sorø Kommune har etableret 4 særlige specialundervisningstilbud, kaldet Supercentre, som er oprettet efter Folkeskolelovens 20 stk. 2. Supercentrene
Læs mereVejledning om reglerne for sygeundervisning
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR-nr.: 29634750 Vejledning om reglerne for sygeundervisning 17.
Læs mereBekendtgørelse af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
LBK nr 1031 af 23/08/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 10. februar 2018 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 002.66R.351 Senere ændringer til forskriften LOV nr
Læs mereUngdomsskolens Heltidscenter
Projektbeskrivelse Baggrund For at kunne udbyde en tidssvarende særligt tilrettelagt undervisning til utilpassede unge, som trods stor rummelighed - ikke kan rummes i folkeskolen, nedlægges enkeltstående
Læs mereGruppeordning på Gadstrup Skole
Gruppeordning på Gadstrup Skole Formål Formålet med gruppeordningen er at give børn med autismespektrumforstyrrelser et skoletilbud, hvor elevernes særlige behov tilgodeses, så de trives optimalt og udnytter
Læs mereOdense Kommunes Integrationspolitik
I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til
Læs mereAlternativklasserne BØRN OG UNGE
Alternativklasserne BØRN OG UNGE Samlet dokument vedr. alternativklasserne Samlet dokument vedr. alternativklasserne... 1 Formål, målgruppe og teoretisk grundsyn... 2 Formål... 2 Målgruppe... 2 Teoretisk
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne
BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereVELKOMMEN TIL KLINTEBJERG EFTERSKOLE
VELKOMMEN TIL KLINTEBJERG EFTERSKOLE Indhold: - Efterskolens værdigrundlag - Efterskolens formål - Efterskolens historie - Ansøgning om optagelse - Anmodning om skoleudtalelse - Oplysningsseddel ang. medbragt
Læs mereUdover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for Kompetencen:
Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for Kompetencen: at genskabe troen, selvværdet og selvtilliden, så de over tid kan få en uddannelse eller arbejde. at de unge lærer at
Læs mereRetningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding
Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg
Læs mere10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!
10. KlasseCentret Dronninglund 2014-15 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! Indhold 10. KLASSE DIT VALG! Introforløb 3 Tværsuger og skolerejse 3 Dit præg på arbejdsmiljøet 3 Brobygning 4
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereLov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel
Læs mereFaxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22.
Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22. Om kvalitetsstandarder En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til
Læs mereFor at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:
Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige
Læs mere1 Samarbejdet mellem skole og hjem
1 Samarbejdet mellem skole og hjem Skole-hjem samarbejdet praktiseres under mange former som fx Forældremøder Skole-hjem samtaler med fokus på underretning om elevens udbytte af undervisningen og alsidige
Læs mereKontaktklasserne. Arden Skole
Kontaktklasserne Arden Skole 1 Målgruppe Kontaktklasserne med tilhørende SFO er en del af Mariagerfjord Kommunes undervisningstilbud til elever med vanskeligheder indenfor Autismespektret og tilgrænsende
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015
SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4
Læs mereProcesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.
Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på
Læs mereKvalitetsstandard for STU
Fredensborg Kommune Familie og Handicap 36 Kvalitetsstandard for STU Særlig tilrettelagt Ungdomsuddannelse 2018 1 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU).
Læs mereAftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16
Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse Skoleåret 2015/16 Folkeskoleloven: 7 a. I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelse,
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereTILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af
TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden
Læs mereBørne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008. Brøndagerskolen
Børne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008 Brøndagerskolen Generelt om Brøndagerskolen Brøndagerskolen er en kommunal specialskole for børn og unge med autisme og generelle indlæringsvanskeligheder.
Læs mereOverordnet målsætning for Gl. Hjortespringskole:
Overordnet målsætning for Gl. Hjortespringskole: Med udgangspunkt i folkeskolens formålsparagraf, visionen for et godt børneliv i Herlev, værdigrundlaget for skolerne i Herlev samt et konkret udgangspunkt
Læs mereMålgruppe og organisering.
Målgruppe og organisering. Kalundborg kommune har pr 1.aug.2014 oprettet 3 inklusionscentre. Hvidebækskolen inklusionscenter Rynkevangskolen inklusionscenter Gørlev skole inklusionscenter Inklusionscentrene
Læs mereWillis Jura. Statens erstatningsordning for praktikanter ændres pr. 1. august 2008. Ændringer i den omfattede personkreds. Hvilke typer af aktivitet?
Willis Jura August 2008 Statens erstatningsordning for praktikanter ændres pr. 1. august 2008 Statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering sikrer, at personer, der deltager i
Læs mereSelvevaluering på (skolens navn)
Selvevaluering på (skolens navn) Forældrekreds og bestyrelse har d. / 20 i fællesskab truffet beslutning om, at tilsynet med undervisningen, føres af skolen ved selvevaluering. Skolestyrelsen er underrettet
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Læs mereSpecialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion
Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.
Læs mereUddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende)
Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende) Ifølge 13.2 jf. BEK nr. 231 af 08/0372013 skal Kongenshus Efterskole have udfærdiget en uddannelsesplan på det pågældende
Læs mereSpecialafdeling Egely
Specialafdeling Egely Specialafdeling Egely henvender sig til elever, der har brug for vidtgående specialundervisning samt en specialpædagogisk tilgang, der kan imødekomme de udfordringer eleverne kommer
Læs mereE klasserne på Vildbjerg Skole
VILDBJERG SKOLE - EN SKOLE I BEVÆGELSE BJØRNKÆRVEJ 2 7480 VILDBJERG E klasserne på Vildbjerg Skole Specialklasserækken består af flg.: 2. E med elever fortrinsvis fra 0. kl. til 3. kl. 5. E med elever
Læs mereMålgruppebeskrivelse. Fysiske rammer. at de kan have sociale vanskeligheder. Specialtilbuddet til elever med generelle
Mariager Skole Målgruppebeskrivelse at de kan have sociale vanskeligheder Specialtilbuddet til elever med generelle indlæringsvanskeligheder i Mariagerfjord Kommune er placeret på Mariager Skole (8. 10.kl.)
Læs mereLov om specialundervisning
Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om specialundervisning Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål At afhjælpe eller begrænse virkningerne af deltagernes handicap (kompenserende specialundervisning).
Læs mereSkolens kontakt informationer
AKT2 på Aars Skole Skolens kontakt informationer Aars skole AKT-afdelingen Kirkegade 4 Tlf.: 99 66 88 00 AKT2: 20121580 Pædagogisk leder for AKT-afdelingen: Helle Stender Tlf.: 99 66 88 02 E mail:hst@vesthimmerland.dk
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde
Læs mereProcedure for modtagelsesklassen M3 i Hillerød Kommune
Procedure for modtagelsesklassen M3 i Hillerød Kommune Faglig udvikling Læringsstrategier Løbende evaluering Basisundervisning i dansk som andetsprog Opbyggelse af basisordforråd Statisk/dynamisk årsplan
Læs mereViceforstander til. Efterskolen Østergård. Job- og personprofil
Viceforstander til Efterskolen Østergård Job- og personprofil Efterskolen Østergård, april 2018 Efterskolen Østergård Efterskolen Østergård ligger lige midt i det pragtfulde sydsjællandske landskab, med
Læs mereSTATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016
STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Maj 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet i Holbæk
Læs mereUngdomsuddannelse for unge med særlige behov - STU
Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - STU Kvalitetsstandarder Handicap og Psykiatri Denne kvalitetsstandard gælder for særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (herefter benævnt STU) i Favrskov Kommune.
Læs merePrincip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen
Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen Overordnet princip Skole/hjemsamarbejdet på Byskovskolen bygger på gensidig åbenhed mellem bestyrelse, skole, hjem og elev. Udgangspunktet er tillid og
Læs mereRoskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret
Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.
Læs mereLov om kommunale internationale grundskoler
LOV nr 609 af 06/05/2015 Udskriftsdato: 28. april 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 025.88S.541 Senere ændringer til forskriften LBK nr 1534 af 11/12/2015
Læs mereForslag til revideret kvalitetsstandard ungdomsuddannelse for unge med særlige behov STU
Myndighedsafdelingen Forslag til revideret kvalitetsstandard ungdomsuddannelse for unge med særlige behov STU Maj 2012 1 1. Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem lovgivningen,
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereInformation om skole og uddannelsesvejledernes rolle
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 1. juni 2018 Tlf. dir.: 2929 9244 E-mail: sas5@balk.dk Kontakt: Sanne Kjaer Askholm Sagsid: 17.27.00-A00-1-18 Information om skole og uddannelsesvejledernes rolle
Læs mereJagten på 95% Odense 22. nov. 2010
Jagten på 95% Odense 22. nov. 2010 Samarbejde kommune, ungdomsuddannelser og UU Carsten Bøtker / UU-Vestegnen Albertslund * Ballerup * Glostrup * Høje-Taastrup * Rødovre www.uu-vestegnen.dk 1 Workshop?
Læs mereManual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering
Manual Danmarks Privatskoleforening Selvevaluering Skolens profil Kapitel 1 2 Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens
Læs mere