- øvelser og foredag for STX/HTX elever

Transkript

1 Inspirationskatalog - øvelser og foredag for STX/HTX elever

2 Indhold Kære Gymnasielærere og elever IT i alting Fremtidens software Kunstig intelligens - PCen som læge? Biomedicin Respiration - en teknologisk rejse Elektrofysiolog - kroppens informationsflow og hvordan vi måler det Fra chips og slik til delle: kroppens fedt- og kulhydratstofskife Fremtidens energisystemer Lyn og torden Brændselsceller og brintteknologi Internettes forunderlige verden Når musik bliver farligt Bedre akustik i rum Set sådan lidt fra oven Hvordan virker regulering i praksis Lysende plastik Nanopartikler Molekylær elektronik Brug af AFM til visualisering af biologiske prøver Kvantemekanik Vindkraft i energisystemet Geoweb for alle Tværfaglige miljøvurderiner af store energiinfrastrukturprojekter Carbon footprinting af produkter og processer Global Positioning System (GPS) Amerikanernes billeder af mexicanerne: farlige mænd og kvinder eller uundværlige ressourcer for USA? Det spanske sprog i den engelsksprogede globaliseringstid. Truet eller trussel? Von der Euphorie zur Normalität Creative writing Dansk TV-drama - samfundsbillede, funktion og æstetik Medieeksperiment og genrefornyelse Le débat sur les valeurs de l identité nationale Korstog og kulturmøder Dannelse af den moderne stat og det moderne individ Racismens historie Fra Welfare til Workfare. Velfærdsstatens diskrete revolution Energi, miljø og klima Fremstilling af farvet glas DNA sekventering Giftighed af kemiske stoffer Medicinsk mikrobiologi Kolloid kemi Fourier-transform infrarød spektroskopi Identifikation af plast Fremstilling af nonopartikler ved hjælp af sol-gel Bioenergi og industriel bioteknologi Søer Medialogi The magic of toys GirlsGoMedialogy Virtual Reality Thinking outside the box Flere arrangementer Forsidefotos: 4. billede i 1. række: Billedet er stillet til rådighed af DR

3 Flere arrangementer Kære Gymnasielærere og elever Vi har fornøjelsen af at byde jer velkommen til vores nye inspirationskatalog. Her kan I en læse om nogle af de mange arrangementer, som Aalborg Universitet tilbyder jer. F.eks. kan I tage en tur i Virtual Reality eller tjekke lige præcist, hvor farligt musik kan være. Du og din klasse kan komme ud og besøge Aalborg Universitet både i Aalborg og Esbjerg og få en fantastisk dag i videnskabens verden. Samtidig kan I, både lærere og elever, få inspiration og assistance til studieretningsprojekter. Med andre ord er det bare med at kigge brochuren igennem, så I kan komme af sted. Tjek også vores hjemmeside inspirationnord.dk hvor I kan se alle vores arrangementer. Med venlig hilsen

4 Datalogi og it IT i alting - en dag i datalogiens verden Institut for Datalogi Lotte Finck Tlf lfi@cs.aau.dk Vil du hjælpe syge mennesker, udvikle fremtidens netbank, kreere og designe spil som world of warcraft? Eller vil du hellere arbejde med mobile services, fremtidens netbank eller menneskelignende robotter? Måske brænder du mere for at bruge din strategiske sans til at se muligheder og skabe nye forretningsområder inden for it? Uanset hvad du drømmer om, vil du hos os opdage at it er i alting, og at it er med til at skabe løsninger, der kan gøre vores liv lettere og sjovere. Er du nysgerrig mht. hvad et universitet er, hvordan en typisk dag på AAU ser ud og hvad forskellen er på gruppearbejde i gymnasiet og projektarbejde på AAU, så kom og mød os. Vi arrangerer løbende besøg, hvor både lærere og elever kan få inspiration til studieretningsprojekter samtidig med vi giver jer et indblik i vores uddannelser inden for datalogi, softwareingeniør, informationsteknologi og informatik. En typisk dag vil indeholde rundvisning, undervisning samt praktiske opgaver, hvor et fagspecifikt problem skal løses med udgangspunkt i formiddagens undervisning. I langt de fleste tilfælde kan vi i samarbejde med vores forskere og studerende skræddersy et program, der passer ind i dit behov, og giver svar på de spørgsmål du måtte have. Hvad enten det er det ene eller det andet så send os en mail eller giv os et ring, så finder vi noget der til dine ønsker og behov. Foto: Lars Horn / Baghuset

5 Datalogi og it

6 Datalogi og it Fremtidens software... Institut for Datalogi René Hansen Tlf Foredraget udbydes først fra foråret 2010 Er du fascineret af computerens muligheder og udfordringer, og vil du være med til at udvikle fremtidens software? Uddannelsen i software lærer dig at udvikle software med fokus på forretningsmæssige og tekniske forhold. Det betyder, at du kommer til at arbejde med alle typer af softwareløsninger, fx til mobiltelefoner, spil, forretningseller netværksapplikationer. Desuden kan du glæde dig til at få næsen i systemintegration og netværksadministration, hvor der typisk arbejdes med platforme som Linux og Windows. Vi vil give dig en forsmag på de programmeringsfærdigheder, softwareingeniører benytter, når de udvikler alt fra de mindste til de største softwareløsninger. Besøgsdagene kan strikkes sammen efter behov og ønsker. En typisk besøgsdag kunne forløbe således Foto: Lars Horn / Baghuset 08:30-09:00 Introduktion til faget 09:00-09:30 Rundvisning 09:30-11:30 Undervisning i programmering 11:30-12:00 Frokost 12:00-13:30 Praktisk opgave, hvor et fagspecifikt problem skal løses med udgangspunkt i formiddagens undervisning. 13:30-14:30 Diskussion af resultater og afslutning

7 Sundhedsvidenskab og TeknologI Kunstig Intelligens PCen som læge? På mange områder har computeren ændret vores hverdag, men der er stadig mange ting computeren er for dum til: den er ikke særlig god til at forstå naturligt sprog eller til at se. Og den er heller ikke god til at tænke, uden for meget snævre rammer. Det betyder, at det også er svært at få computeren til at hjælpe med at diagnostisere sygdomme eller til at foreslå behandlinger af patienter, selv om der har været arbejdet intensivt på problemet i over 30 år. Ny forskning fra Aalborg Universitet har resulteret i flere systemer til diagnose og behandling af forskellige medicinske problemer, og nogle af dem er klar til klinisk brug. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi Steen Andreassen Tlf.: sa@hst.aau.dk Foredraget fortæller om, hvordan man bygger sådanne systemer, f.eks. til at behandle alvorlige infektioner eller til at regulere blodsukkeret hos patienter, der ligger på en intensivafdeling. Men hvordan kan man vide om systemerne er bedre end lægen; er vi parate til at lade os behandle af en computer, og er lægen parat til at blive kigget over skulderen af en computer? Tidsforbrug: 2 timer

8 Sundhedsvidenskab og Teknologi Biomedicin Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi Jeppe Emmersen Tlf.: Fremtidens medicin er levende celler, der reparerer gammelt væv og fungerer som smarte selvstændige medicinfabrikker. På Biomedicin arbejder vi med stamceller, nerveceller og immunceller. Med hele mennesket som udgangspunkt, vil vi vise cellernes arbejde i kroppen. Stamceller, der kan laves om til hjerteceller, muskelceller eller knogleceller. Nerveceller, der kommunikerer med hinanden via tusindvis af neuroner og dendritiske immunceller, der fungerer som immunsystemets vagtcentral. En dag på biomedicin indeholder små foredrag, der kort introducerer de mange dele, menneskets krop er bygget op og hvordan de indgår i medicinsk forskning. Derudover besøger du forskellige eksperimentelle stationer: Mikroskoper til at visualisere celler DNA oprensning Protein visualisering Hjernevæv Immunforsvar mod bakterie angreb. De små foredrag har følgende titler og varer ca minutter hver. 1. Personlig medicin og moderne farmakologi 2. Stamceller det etiske dilemma 3. Stamceller som medicin 4. Dendritiske celler og immunforsvaret 5. Medicin og blod-hjerne barrieren En dag på biomedicin varer ca. 2-3 timer

9 Sundhedsvidenskab og TeknologI

10 10 Sundhedsvidenskab og Teknologi Respiration - En teknologisk rejse Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi Dan Stieper Karbing Tlf.: dank@hst.aau.dk Respirationsprocessen indebærer transport af ilt til vævene, brug af ilt ved vævene igennem metabolisme, og den efterfølgende returnering af kuldioxid til udskilning i lungerne. Teknologi spiller en væsentlig rolle i forbindelse med behandling og monitorering af kritisk syge patienters respiration. Mekaniske respiratorer anvendes til at forsyne patienten med luft, og der eksisterer teknologiske produkter til måling af ilt og kuldioxid i ind- og udåndet luft samt i blodet. Forelæsningen vil dreje sig om denne teknologi og både principperne bag, og teknologiens rolle i forbindelse med kritisk syge patienter vil blive beskrevet. Derudover vil der blive brugt tid i laboratoriet med at afprøve de forskellige teknologier, for eksempel mekaniske respiratorer, kapnografer, metaboliske monitorer og puls-oximetre. Programmet forventes at tage en halv dag med 2 forelæsninger på omkring 30 minutter og resten af tiden i laboratoriet.

11 Sundhedsvidenskab og TeknologI 11 Elektrofysiologi - kroppens informationsflow og hvordan vi måler det Kommunikationen mellem sensoriske organer og hjernen sker ved elektrisk aktivitet i nervebaner, men på en helt anden måde end i en ledning. Nerveceller transmitterer via et ion-flow ud og ind af cellen og ikke via et elektron-flow som i en metalleder. Foredraget vil omhandle en kort gennemgang af de elektriske forhold omkring nerveceller, om hvordan vi måler/påvirker nervefibre gennem elektroder, om hvorledes centralnervesystemet kommunikerer med sanseorganer og med musklerne, om hvorledes vi kan måle elektriske signaler fra muskler, hjerte og hjerne på kroppens overflade. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi Ole Kæseler Andersen Tlf.: oka@hst.aau.dk Endelig vil foredraget berøre, hvorledes viden om elektrofysiologi kan anvendes i rehabiliteringsteknologi efter en skade i centralnervesystemet (traume eller slagtilfælde). Et program: Foredag omkring elektrofysiologi Laboratoriemåling af musklers elektriske signaler, hjertets elektriske aktivitet og elektrisk stimulation. Anvendelse af elektrofysiologi i forbindelse med rehabiliteringsteknologi

12 12 Sundhedsvidenskab og Teknologi Fra chips og slik til delle: kroppens fedt- og kulhydratstofskifte Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi Mette Dencker Johansen Tlf.: Vi ved godt, at det kan føre til overvægt, hvis vi spiser for sødt eller for fedt (eller bare for meget), men hvorfor er det egentlig sådan? Fedt og sukker fordøjes i tarmen og optages i blodet, som transporterer det til væv som fx muskler, der kan bruge fedt og sukker som brændstof. Hvis ikke der er brug for energien lige når fedtet/sukkeret er spist og optaget, lagres det i form af fedt. Hvis der er brug for energi på et tidspunkt, hvor blodet ikke bugner af brændstof, nedbrydes fedtdepoterne, så muskler og andet væv kan fungere selvom maven er tom. Foredraget beskriver hvordan fordøjelsen, optagelsen og transporten af fedt foregår, og hvordan fedt lagres og hentes fra fedtdepoterne. Kontrollering af processerne beskrives også, og tilgrænsende anatomi og fysiologi for de involverede organer kan inddrages efter aftale. Varighed af foredraget er 1-2 timer eller efter aftale.

13 Energiteknik 13 Fremtidens Energisystemer Den kommende udvikling på energiområdet er i fokus som følge af et ønske om et forsyningssikkert og bæredygtigt system. Emissionerne fra forbrænding af fossile brændstoffer (olie og kul) giver følger for den globale opvarmning, og i løbet af en årrække forventes det også, at der vil blive mangel på disse energikilder. Det er derfor afgørende, at der forskes i nye alternative og miljørigtige energikilder samt energibesparelser på forbruget. Institut for Energiteknik Tine Tindal Tlf.: tti@iet.aau.dk Indhold Foredraget vil inkludere følgende emner: Et stigende energiforbrug på verdensplan Energipolitikken i Danmark Decentrale enheder Alternative energikilder: Vindkraft Biobrændsel Brændselsceller Solenergi Tidevand Bølgeenergi Energilagre til lagring af energien fra de alternative energikilder, der ofte produceres mere tilfældigt (som solen skinner, som vinden blæser etc.) Foredraget kan suppleres med en øvelse hvis formål er: Måling af effekt, energi og tab i elektriske systemer og apparater for at se på deres effektivitet og bestemme deres virkningsgrad, der udtrykker, hvor meget energi, der kommer ud, i forhold til hvor meget, vi tilfører systemer. Se for information om besøgets opbygning, forudsætninger, deltagerantal m.m.

14 14 Energiteknik Lyn og Torden Institut for Energiteknik Tine Tindal Tlf.: I hverdagen ser vi mange lyn og hører torden, og mange mennesker er bange i tordenvejr. Men behøver vi at være så bange for lyn, og hvad kan man gøre for at beskytte sig selv mod lynskader, og hvad kan man gøre for at beskytte e l e k t r i s k udstyr? Indhold Foredraget vil give svar på følgende spørgsmål: Hvad er de meteorologiske betingelser for lyn. Hvad er varigheden af et lyn, og hvor stor er energien i lyn, og hvorfor giver lyn skader? Hvilke forskellige former for lyn og lynnedslag findes der? Hvordan kan vi beskytte os selv og vore omgivelser imod lyn? Der vil til slut i højspændingslaboratoriet blive lavet forsøg for at vise en lynafleders funktion, og i et mindre laboratorium vil der blive lavet afprøvninger af forskellige komponenter overfor lyn, for at vise måden at beskytte elektriske komponenter på. Foredraget kan suppleres med en øvelse for eleverne hvis formål er: At generere kunstige lyn og vise hvordan det tidsmæssige forløb er ved et kunstigt lyn med eller uden overslag, samt at vise hvordan lynbeskyttende komponenter, herunder lynafledere og varistorer, virker. Eleverne kan se og prøve, hvad der sker, hvis et lyn kommer direkte ind i et apparat, og hvad der kan gøres for at begrænse spændingen ved anvendelse af forskellige beskyttelseskomponenter. Se for information om besøgets opbygning, forudsætninger, deltagerantal m.m.

15 Energiteknik 15

16 16 Energiteknik Brændselsceller og Brintteknologi Institut for Energiteknik Tine Tindal Tlf.: Brændselscellesystemer er en mulig fremtidig energikonverteringsteknologi som via fx brint i fremtiden vil kunne drive elektriske biler. Konverteringsvirkningsgraden i brændselsceller er meget høj sammenlignet med tilsvarende teknologier, så populært sagt kan der laves biler, som kører dobbelt så langt på literen, og de skal ikke lades op på samme måde som batteribaserede elbiler! Dog findes der i dag ikke et brintsamfund, og brinten må produceres ved elektrolyse eller ud fra kulbrinter og efterfølgende transporteres ud til forbrugeren og dernæst lagres ombord på køretøjet. Energiforbruget omkring produktion, infrastruktur og lagring af brint udgør hovedproblemet i forbindelse med anvendelse af brintbiler i fremtiden. Dog er teknologien også relevant i andre sammenhænge fx i anvendelser, hvor en lang driftstid ønskes og hvor brændselscellerne erstatter batterier. Indhold Gennem foredraget får eleverne en grundig teoretisk og praktisk indføring i virkemåden af brændselscellesystemer og en gennemgang af en række applikationer, som teknologien indgår i. Efter aftale kan laboratorieforsøg og laboratorierundvisning evt. indgå. Konkret gennemgås emner som: Brændselscellens og brintteknologiens historie og brintsamfundet Det grundlæggende brændselscelleprincip og den praktiske udformning af virkelige brændselsceller og brændselscellestakke (dvs. flere seriekoblede brændselsceller) Forskellige brændselscelletyper lav- og højtemperaturbrændselsceller samt elektrolytter Systemernes virkemåde, effektivitet og det energimæssige samspil mellem komponenterne i systemerne Produktion af brint og indirekte anvendelse af forskellige brintbærere Lagring af brint i tryktanke, på flydende form og ved kemisk lagring i metalhydrider eller kulbrinter Brinthåndtering og sikkerhed

17 Elektroniske systemer 17 Internettets forunderlige verden Internettet er blevet en helt naturlig del af mange mennesker hverdag, som vi bruger til forskellige formål f.eks. informationssøgning, opbygning af sociale netværk, online spil osv. Det er en selvfølge at internettet bare virker, men har du nogensinde tænkt over hvordan? Foredraget vil gennemgå hvad der sker fra at du som bruger har indtastet en adresse i din webbrowser, til indholdet hvad enten det er tekst, video, musik eller billeder vises på din skærm. Institut for Elektroniske systemer Jens Myrup Pedersen Tlf.: jens@es.aau.dk Vi forklarer bl.a., hvordan de ting der sendes kan laves om til binære tal (0 og 1), og hvordan disse kan transmitteres gennem luft, ledninger og fiberkabler. Og vi kommer ind på, hvordan det kan lade sig gøre, at de data, vi sender, kan finde frem til den rigtige modtager i løbet af næsten ingen tid. Foredraget kan f.eks. forløbe således: En kort introduktion til Internettet (15 minutter) Hvad sker der, når vi surfer på nettet? (1 time) Forsøg, hvor du ser, hvad der sker, når du selv henter en hjemmeside (1½ time) Varighed: ca. 3 timer. Sted: Klasserne er meget velkomne på Instituttet, men underviserne er - hvis det er mere hensigtsmæssigt - også indstillet på at komme ud til gymnasier/htx.

18 18 Elektroniske systemer Når musik bliver farligt Institut for Elektroniske systemer Dorte Hammershøi Tlf.: I foredragsdelen (1 time) indleder vi med en introduktion til lyd og frekvenser, og vi ser bl.a., at mennesket ikke hører alle frekvenser lige godt. I forbindelse med måling af lyd og musik fra MP3 afspillere, har Sektion for Akustik udviklet en mannekin - en plasticdukke med plasticører, hvori man kan indsætte øretelefoner. Mannekinen viser, hvor højt der spilles og angiver samtidigt, hvor lang tid man kan lytte ved det pågældende lydtryk uden at få høreskade. Hvad der sker inde i mannekinen? I aktivitetsdelen (2 timer) lytter vi først til en demonstration af meget lavfrekvente lyde og får forhåbentligt bekræftet, at vi mennesker ikke er så følsomme overfor den type lyde. Derefter udfører vi audiometrimålinger på hinanden. Endelig afprøver vi de medbragte MP3-afspillere på målemannekinen for at se, om du er i fare for at få høreskader. Kuriøsitet: Måle-mannekinen blev oprindeligt designet til optagelse af 3D-lyd. Vi får en forklaring på, hvad 3D-lyd går ud på og hører nogle eksempler. Hvis du er interesseret, kan du få en test-cd, så du kan høre 3D-lyd derhjemme. Tidsforbrug: ca. 3 timer. Sted: Foredrag og øvelser foregår på Aalborg Universitet ved Sektion for Akustik, hvor der er adgang til laboratoriefaciliteter m.m. HUSK: Medbring din egen MP3-afspiller og din yndlingsmusik!

19 Elektroniske systemer 19 Bedre akustik i rum Du har sikkert lagt mærke til, at lyden og akustikken i badeværelset er helt anderledes, end hvis du befinder dig i dagligstuen. Alle rum har deres helt egne akustiske fingeraftryk, der kan måles og endog simuleres på en computer. Når først rummet er bygget, er det svært og ofte dyrt bagefter at ændre akustikken, så det kan betale sig at tænke godt efter, inden man f.eks. bygger en kostbar koncertsal. I foredragsdelen (1 time) hører I om nogle grundbegreber: Lydtryk, bølgeudbredelse, frekvens, interferens mm. Et givet rums geometriske facon er bestemmende for de såkaldte rummodes, der bestemmer fordelingen af lavfrekvent lyd i rummet. Rummodes er uheldige, idet opfattelsen af f.eks. musik så vil være afhængig af, hvor man fysisk er placeret i rummet. Dette kan medføre, at det dyreste Hi-fi anlæg i visse tilfælde kan lyde ganske dårligt. Vi gennemgår teorien om rummodes og se på, hvordan man kan dæmpe dem aktivt og passivt. Institut for Elektroniske systemer Dorte Hammershøi Tlf.: acoustics@es.aau.dk I aktivitetsdelen (2 timer) præsenterer vi kontrolleret lyd i et lytterum, og vi forsøger at finde og måle rummodes i virkeligheden. I det lyddøde rum laver vi eksperimenter med flere lydkilder og genererer konstruktiv og destruktiv interferens, hvor lyden ideelt set bliver henholdsvis dobbelt så kraftig eller forsvinder helt. Tidsforbrug: ca. 3 timer. Sted: Foredrag og øvelser foregår på Aalborg Universitet ved Sektion for Akustik, hvor der er adgang til laboratoriefaciliteter m.m.

20 20 Elektroniske systemer Set sådan lidt fra oven Institut for Elektroniske systemer Jette Damkjær Tlf.: Rummet har været en del af vores verden siden 1957 da den russsiske satellit Sputnik var det første menneskabte i rummet. Kun 12 år senere gik de første mennesker på månen, og i dag fantaserer man om at sende astronauter til nogle af vore naboplaneter. Satellitter kredser idag om jorden. Den Internationale Rumstation ISS ( flyver i 350 kms højde. Ovenover er der GPSsatelliter, vejrsatellitter, amatør- og studentersatelitter og længst ude mere end km over jorden - TV-satellitter. På Aalborg Universitet har de studerende siden 2001 selv bygget satellitter og indtil nu fået 2 og snart 3 opsendt ( Vi vil gerne give en gennemgang om rummet, raketter og satellitter og bagefter skal I lave en række forsøg. Om magnetisme og manøvrering i rummet: I får en introduktion til magnetisme og Ørsteds forsøg med dertil hørende regneregler. Det relateres til styringsprincipperne for den første danske satellit Ørsted og studentersatellitten CubeSat, hvor en spole inde i satellitten påvirkes af en strøm, som medfører en drejning af satellitten. Forsøg: En spole hænges med en tynd tråd op i et permanent magnetfelt, f.eks jordens. Ved at sende en strøm gennem spolen, drejer den. I skal undersøge sammenhængen mellem drejningsvinkel, hastighed og strømstyrke. Resultaterne skalerer I, så de svarer til forholdene i CubeSat i rummet. I laver beregninger over det nødvendige energiforbrug. I kan evt. beregne den nødvendige energitilførsel via solceller. Om raketopsendelse: Byg din egen trykluftsraket og send den op. Hvem kommer højest? Vi vil prøve at regne på, hvor højt den kan komme udfra kendskab til vægt af raket, vand, lufttryk mm. Tidsforbrug: ca. 3 timer. Sted: Foredraget foregår på Instituttet, hvor der er adgang til laboratoriefaciliteter m.m.

21 Elektroniske systemer 21

22 22 Elektroniske systemer Hvordan virker regulering i praksis? Institut for Elektroniske systemer Jette Damkjær Tlf.: jette@es.aau.dk Automatisk regulering indgår overalt i hverdagen. En regulator er normalt en computer, som er i stand til at kommunikere med omverdenen med elektriske signaler, så der kan indlæses fysiske data f.eks temperaturer eller hastigheder, og der kan sendes elektriske signaler ud, som kan påvirke f.eks. en elektromotor eller et varmelegeme. Regulatoren er således en computer med et passende program. I programmet findes en variabel, der kaldes referencen, og det er den værdi, som man ønsker at styrer ind til. Det er en regulator,som sørger for, at containerne, som hurtigt flyttes af kraner på havnen, ikke svajer frem og tilbage, at fartpiloten på bilen holder hastigheden, selv om den kører op ad bakke eller at renheden holdes ved destillation af sprit. I foredragsdelen (1 time) hører I om nogle grundbegreber indenfor automatisk regulering. Der vil være lidt om de fysik-matematiske modeller, der kan anvendes som grundlag for at designe et regulatorprogram. Desuden vil der være noget om de egenskaber, der er ved forskellige regulatoralgoritmer. I aktivitetsdelen (1 time) skal I selv ved hjælp af et joystik styre en modelkran, så en container flyttes fra en position til en anden så hurtigt som muligt og med så få oscillationer som muligt. Bagefter får I en demonstration af det samme system, hvor det er en automatisk regulator, der løser opgaven. Rundvisning (1 time): I laboratoriet findes mange forskellige systemer, som kun fungerer ved hjælp af automatisk regulering. Det er f.eks selvkørende robotter, autonome helikoptere, gående robotter, satellitter, kølesystemer og varmesystemer. I vil få en demonstration af systemerne og en forklaring på, hvordan regulering indgår. Tidsforbrug: ca. 3 timer. Sted: Foredraget foregår på Instituttet, hvor der er adgang til laboratoriefaciliteter m.m.

23 Fysik og NanoteknologI 23 Lysende plastik Plastik er meget mere end emballage og plastikposer. Faktisk kan plastik udføre de fleste funktioner, vores apparater udnytter i hverdagen: det kan lede strøm lige så godt som metaller, det kan behandle data i computerchips, og det kan også danne kunstige muskler. Inden for de sidste år har man arbejdet på at udnytte plastik sammen med lys. Enten ved at lade plasten absorbere lys (plastik-solceller) eller ved at lade plasten udsende lys (plastik-lysdioder, OLEDs). Målet er billige, supertynde, superlette og bøjelige computerskærme og solcelle-paneler. I dette arrangement vil vi fremstille, undersøge og beskrive plastik-film med fokus på deres evne til at udsende lys. Institut for Fysik og Nanoteknologi Thomas Garm Pedersen Tlf.: tgp@nano.aau.dk En dag kunne forløbe således: 09:00-10:00 Foredrag om stof og lys. Hvorfor har stof forskellige farver? Hvordan virker en lysdiode? 10:00-12:00 Fremstilling af tynde plastik-film og måling af deres tykkelse. 12:00-12:30 Frokost. 12:30-13:30 Foredrag om plastik-lysdioder og plastik-elektronik. 13:30-14:30 Måling af lyset fra de fremstillede plastik-film vha. fotoluminescens. Arrangementet er tilrettelagt mhp. at kunne indgå i fysikundervisningen på STX og HTX som uddybning af kernestofområderne Bølger og Kvantefysik. Foredraget indeholder praktiske demonstrationer. Desuden får holdene måledata fra egne forsøg med hjem til evt. viderebehandling. For at få et godt udbytte af arrangementet vil et vist forkendskab til lys samt stofs opbygning være en fordel.

24 24 Fysik og Nanoteknologi Nanopartikler Institut for Fysik og Nanoteknologi Peter Fojan Tlf.: Any kind of particle with dimensions on the nanometer scale is a nanoparticle. Such nanoparticles have properties that are quite different from the corresponding bulk material. In the two images shown to the right and below one can see gold nanoparticles on a surface and as a red solution, respectively, the latter being an unusual colour for pure gold. The same could be said about silver nanoparticles. Such metal based nanoparticles and their peculiar behaviour is the basis of many novel concepts in nanotechnology. They can be used in sensor concepts, in molecular electronics applications, and nanoparticles are also used as contrast agents in medical imaging or in cancer therapy. For the purpose of sensors, the particles need to be derivatised and also be directed and assembled on surfaces, and this poses additional challenges. Many concepts are investigated in order to find the optimal ways when it comes to manipulating these particles. A day could look like this: 09:00-10:00 Introduction to nanoparticles: What are they? How are they made? What are they used for? 10:15-12:00 Production of silver nanoparticles in the lab. 12:00-12:30 Lunch. 12:30-14:30 Imaging of nanoparticles with AFM and spectroscopy. 14:30-15:00 Discussion of the results.

25 Fysik og NanoteknologI 25 Molekylær elektronik Producing small, cheap, environmentally friendly electronic devices that can be smoothly incorporated into living organisms is one of the big challenges of this millennium. Can you imagine an electronic biosensor, amplifier or even a computer self-assembling in a test tube according to the same rules that build enzymes, cells and all the intricate machinery of living organisms? In this lecture we will discuss the principles and building blocks of molecular electronics and focus on the current status of DNA-based molecular electronics. Institut for Fysik og Nanoteknologi Leonid Gurevich Tlf.: lg@nano.aau.dk A day could look like this: 09:00-10:00 Intro to Molecular Electronics and basic DNA technology: How is it done? What can it be used for? 10:15-12:30 Preparation of DNA. 12:30-13:00 Lunch. 13:00-15:00 Stretching of DNA and imaging with AFM. 15:00-16:00 Discussion of results.

26 26 Fysik og Nanoteknologi Brug af AFM til visualisering af biologiske prøver Institut for Fysik og Nanoteknologi Peter Fojan Tlf.: Scanning Probe Microscopy has become the ultimate tool in visualizing nanostructures at high resolution. Developments in the last few years have made this technique a universal tool within nanotechnology not only for hard inorganic nanostructures, but also for the investigation of soft biological materials. In this session we will consider two extremes that differ in size by almost 3 orders of magnitude: A bacterial cell (1 μm in size) and a single DNA molecule (1 nm in diameter). A day could look like this: 09:00-10:00 Introduction to AFM imaging: How does it work? What can it be used for? 10:15-12:30 Imaging of DNA and bacteria with AFM. 12:30-13:00 Lunch. 13:00-14:00 Discussion of results.

27 Fysik og NanoteknologI 27 Kvantemekanik Hvor langt hovedparten af de naturvidenskabelige fænomener, vi støder på i vores dagligdag, kan forklares ud fra den klassiske fysik, forholder det sig helt anderledes, når man dykker ned på atomar skala og beskæftiger sig med naturens byggesten. Her oplever man en verden så forunderlig, at den menneskelige hjerne som udgangspunkt ikke er gearet til at forstå den. F.eks. vil man se de velkendte klassiske begreber partikler og bølger bryde sammen og blive erstattet af det umiddelbart selvmodsigende begreb partikel-bølge-dualitet. Af andre kontra-intuitive begreber kan nævnes ubestemthedsprincippet, ifølge hvilket det ikke er muligt at foretage en eksakt samtidig bestemmelse af f.eks. en elektrons position og hastighed. Hvor dagligdagens fænomener er underlagt den klassiske fysiks love, er det kvantemekanikken, der hersker i den mikroskopiske verden, og formålet med arrangementet er derfor at give et indblik i den kvantemekaniske begrebsverden. Institut for Fysik og Nanoteknologi Thomas Bastholm Lynge Tlf.: lynge@nano.aau.dk En dag kunne forløbe således: 09:00-12:00 Kvantiseringsbegrebet. Bohrs atommodel. Partikel-bølgedualiteten. Usikkerhedsrelationen. 12:00-13:00 Frokost. 13:00-16:00 Bølgefunktioner og Schrödingerligningen. Forventningsværdier og operatorrepræsentanter. Foredraget er tilrettelagt mhp. at kunne indgå i Fysik A-undervisningen på STX som uddybning af kernestofområderne Kvantefysik og Fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede. Foredraget vil foregå på et relativt højt abstraktionsniveau og kræve visse matematiske færdigheder, herunder kendskab til integralregning og differentialligninger, samt kendskab til Newtonsk mekanik. Derudover vil et vist kendskab til komplekse tal være en fordel.

28 28 Samfundsudvikling og Planlægning Vindkraft i energisystemet Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Poul Alberg Østergaard Tlf.: poul@plan.aau.dk Vindkraft er en af de mest udnyttede vedvarende energiformer i Danmark, men det er også en energiressource med problemer. El skal forbruges i samme sekund, som den produceres. Hvordan gør man det i et elsystem som det danske, hvor vindmøllerne producerer som vinden blæser, og kraftvarmeværkerne producerer el alt efter hvor meget varme, de skal sende til fjernvarmeforbrugerne - og hvor en fodboldkamp kan gøre, at alle folk pludselig tænder for fjernsynet? Foredraget vil gennemgå forbruget i en uge og gennem dette eksempel skitsere, hvilke problemer vi står overfor, når man vil prøve at dække forsyningen med vindkraft eller andre energikilder, der ikke kan styres. Vi vil også kigge på løsningsmuligheder. Varigheden af foredraget er 45 minutter. Det kan suppleres med selvstændige øvelser på en computermodel af energisystemet, hvor eleverne kan eksperimentere med, hvad det f.eks. gør for elbalancen at opsætte flere vindmøller. Varigheden af dette kan f.eks. være 1-2 time Foredraget retter sig primært mod 3. g

29 Samfundsudvikling og Planlægning 29 Geoweb for alle Måske kan du huske det gode gamle atlas, hvor man kunne se (uaktuelle) kort fra hele verden. I dag bruger vi stort set kun opdaterede kort fra internettet. Faktisk er det sådan, at de fleste kort, vi bruger, er stykket sammen fra mange forskellige kilder. Nogle baggrundsdata er nationale topografiske kort eller satellitbilleder. Andre beskriver infrastruktur eller arealanvendelse. En tredje gruppe af data er vores egne bidrag til visualiseringen. Vi digitaliserer f.eks. vores billeder, bygninger, cykel- og løberuter, familien og vennerne. Med andre ord så kortlægger vi vores liv og omgivelser. Det bliver til mange georelaterede data, der kan fanges af andre og bruges i nye sammenhænge. Dette fænomen kaldes for Geoweb. Vi er i gang med at bygge en helt ny geografisk virtuel verden, og du må gerne tage dine koordinater med til festen. Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Lars Bodum Tlf.: lbo@land.aau.dk Foredraget tager ca. 3 timer f.eks eller

30 30 Samfundsudvikling og Planlægning Tværfaglige miljøvurderinger af store energiinfrastrukturprojekter Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Ivar Lyhne Tlf.: Energisektoren udvikler sig mod mere vedvarende energi på grund af politisk fokus på miljøproblemer (herunder klimaændringer) og forsyningssikkerhed. Mere vedvarende energi kræver udvikling af energiinfrastruktur med internationale forbindelser og nationale forstærkninger. Lovgivningen kræver, at miljøvurderinger udarbejdes (og indarbejdes) i flere stadier i udviklingen af infrastruktur. Miljøvurderinger indebærer et bredt miljø-begreb, og er derfor et tværfagligt redskab, hvor mange fagdiscipliner inddrages. Miljøvurderinger foretages for at informere beslutningstagere, befolkningen og andre aktører om de miljømæssige fordele og ulemper ved planlægning og projekter. Målet er, at miljøhensyn skal indgå på lige fod med økonomiske, sociale og tekniske hensyn i planlægningen. Foredraget introducerer miljøvurdering som et konkret værktøj, der synliggør behovet for fagkompentencer, og hvordan de anvendes i praksis. Derudover præsenteres kompleksiteten i at udføre miljøvurderinger i en konkret kontekst samt systemet af miljøvurderinger i Danmark Foredraget udspringer af et ph.d.-projekt om strategisk miljøvurdering i energi-sektoren, se Foredraget kan variere fra min.

31 Samfundsudvikling og Planlægning 31

32 32 Samfundsudvikling og Planlægning Carbon footprinting af produkter og processer Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Søren Løkke Tlf.: Klimapåvirkninger diskuteres meget i disse år, og en af de problemstillinger, vi ofte møder, er, hvor stor klimabelastningen er fra de produkter og fødevarer, vi bruger. Carbon footprinting er en miljøvurderingsmetode, der både kan bruges til at lave mere miljørigtige produkter - det kaldes også eco-design - og det er en metode, der kan anvendes til at vurdere, hvordan vi kan gøre vores eget forbrug mere bæredygtigt. Foredraget vil gennemgå, hvad et carbon footprint er, og der vil blive givet eksempler og værktøjer, så du selv kan arbejde videre med emnet.

33 Samfundsudvikling og Planlægning 33 Global Positioning System (GPS) Alle kender efterhånden Global Positioning System (GPS). Mange har enten en GPS navigator i bilen, en håndholdt GPS modtager eller måske en GPS i mobiltelefonen. GPS modtagere af denne type har typisk en nøjagtighed på nogle meter. Vi ser på, hvordan GPS er opbygget, og på hvordan det virker. Til landmåling er en nøjagtighed på nogle meter oftest ikke godt nok. Vi ser på, hvordan det ved hjælp af to modtagere er muligt at måle med en nøjagtighed på få centimeter. Dagen indeholder en praktisk øvelse, hvor vi selv måler en række punkter med både en håndholdt GPS modtager og en langt mere præcis GPS modtager til landmåling. Vi beregner præcisionen af de målte punkter og lægger punkterne ind i Google Maps. Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Peter Cederholm Tlf.: pce@land.aau.dk Keywords: GPS, kugleskæring, landmåling, navigation, normalfordeling, spredning, Google Map En dag kunne forløbe således: Introduktion til GPS Hvordan måles punkter med GPS? Udendørs måling af et antal punkter Frokost Beregning af punkters nøjagtighed Google Maps Afrunding

34 34 Sprog og kultur Sprog og kultur Susanne Hald Tlf.: Amerikanernes billeder af mexicanerne: farlige mænd og kvinder eller uundværlige ressourcer for USA? Amerikanske film er meget vigtige, når det gælder formidlingen af stereotyper og myter om forskellige etniske grupper. Mexicanerne udgør en meget vigtig gruppe, idet USA og Mexico har en fælles historie, og fordi der har fundet en konstant økonomisk, kulturel og menneskelig udveksling sted. Immigrationen af mexicanere til USA har skabt stor debat, idet nogle betragter denne som en trussel imod amerikansk identitet og kultur. Der kan peges på en række konfliktområder, som præger forholdet mellem de to lande. Disse områder kan med fordel analyseres med udgangspunkt i film, der præsenterer de mest fremtrædende stereotyper om mexicanerne, fremhæver deres betydning for det amerikanske samfund, afdækker den politiske anvendelse af immigranterne eller peger på den betydning, som narkotrafikken har fået. Der tænkes her på film som Desperado, A day without a mexican eller den nyligt udkomne Machete. Det er vigtigt at koble skabelse og fremvisning af disse film sammen med de ydre omstændigheder, der præger det amerikanske samfund i samme periode, idet filmene er et bud på, hvilken type problemer, der er specielt vigtige for forholdet mellem de to lande og for mexicanerne i USA. Forudsætninger: At eleverne har set nogle af disse film i forvejen sammen med lærerne Oplægsholder: Pablo R. Cristoffanini, pablo@cgs.aau.dk,

35 Sprog og kultur 35 Det spanske sprog i den engelsksprogede globaliseringstid. Truet eller trussel? Globaliseringen medfører også sproglig globalisering. I denne forbindelse er det specielt det engelske sprog, der dominerer mange steder i verden, både som lingua franca, internationalt sprog og videnskabssprog med efterfølgende domænetab i de lokale sprog. Det spanske sprog, español eller castellano, er nu et af verdens største sprog; det tales i mere end 22 lande og af mere end 450 mio. modersmålsbrugere. Det gør spansk til det andet største sprog i verden efter mandarin, og i USA har spansk fået en meget stor udbredelse med ca. 46 mio. spansktalende (2010). Dette skyldes især de mange mexicanske indvandrere, men generelt indvandrere fra spansktalende lande dvs. latinos, hispanos og chicanos. I USA finder der også en udtalt brug af spanglish sted, et sprog, der blander spansk og engelsk med tilføjelse af nye ord. Sprog og kultur Susanne Hald Tlf.: sushald@hum.aau.dk Forskellige fremskrivninger viser, at USA i 2050 vil have et flertal af spansktalende indbyggere, hvad der betragtes som en stor udfordring. Derfor kan man tale om, at også det spanske sprog udøver en sproglig globalisering i den globaliserede verden. Samtidig er det spanske sprog blevet til en god forretning, da det muliggør bevægelse af arbejdskraft og investeringer mellem Spanien og de spansktalende lande i Sydamerika. På andre områder er der modstand mod spansk fra mange grupper med indianske sprog i Sydamerika, fx i Bolivia med 35 indianske sprog. Forudsætninger: nogen viden om Spanien og spansk samt USA og engelsk, fx 2. og 3. gymnasieklasse Oplægsholder: Rita Cancino, rcancino@hum.aau.dk,

36 36 Sprog og kultur Sprog og kultur Susanne Hald Tlf.: Von der Euphorie zur Normalität - der Fall der Mauer und die Vereinigung von DDR und BRD im Spiegel der deutschen Literatur Der Fall der Mauer und die sich daran anschliessende Vereinigung der beiden deutschen Staaten sind epochale Ereignisse, die alle Deutschen berühren und die für Millionen von ihnen ganz konkrete Folgen bekamen. Aus diesem Grund spielen sie auch eine zentrale Rolle in der deutschen Literatur der letzten 20 Jahre. Die Behandlung einiger dieser Werke - u.a. von Christoph Hein, Christa Wolf, Wolf Biermann, Jens Sparschuh, Günter Grass, Thomas Brussig - in meinem Vortrag verfolgt das Ziel, die Vielschichtigkeit und Wiedersprüchlichkeit der kulturellen und gesellschaftlichen Entwicklung in Deutschland herauszuarbeiten. Aber auch wenn die Euphorie von 1989/1990 im Zuge dieser Entwicklung inzwischen einer problemgefüllten Normalität gewichen ist, so ist die Geschichte der Wiedervereinigung trotzdem eine Erfolgsgeschichte, - u.a. weil sie wesentlich dazu beigetragen hat, die Teilung Europas zu überwinden. Dansk beskrivelse: Murens fald og genforeningen er epokegørende begivenheder, der både berører og vedrører alle tyskere. Derfor spiller de en central rolle i den tyske litteratur gennem de seneste tyve år, bl.a. hos forfattere som Christoph Hein, Christa Wolf, Wolf Biermann, Jens Sparschuh, Günter Grass og Thomas Brussig. Foredraget sætter fokus på kultur- og samfundsudviklingen i Tyskland siden Selvom euforien er blevet afløst af en problemfyldt normalitet, er genforeningen alligevel en succeshistorie, bl.a. fordi den har bidraget til at overvide Europas todeling. Bemærkninger: Der er mulighed for at kombinere foredraget med en forevisning af en tysk film knyttet til emnet. Oplægsholder: Ernst-Ullrich Pinkert

37 Sprog og kultur 37 Creative Writing (English) Set free your joy of language. Everyone can write if he or she wants to - even something others will enjoy reading. Come to Aalborg University and play writing games, or get a teacher to visit you in the class-room. You will learn to shake loose your creativity and to express yourselves in new genres: blogging, travel writing, hypertext - and some oldies but goodies: stories, poems, dialogues (and not least parodies thereof). In the process you will sharpen your language skills, style and grammar. Sprog og kultur Susanne Hald Tlf.: sushald@hum.aau.dk Forudsætninger: Engelsk A-niveau, adgang til laptops og internet (hvis vi skal komme ud til jer). Længde: 2 eller 3 dobbelttimer (2 x 45 minutter). Kan spredes ud over 2-3 dage eller køre som heldags-event. Underviser: Bent Sørensen

38 38 Sprog og kultur Dansk tv-drama - samfundsbillede, funktion og æstetik Sprog og kultur Susanne Hald Tlf.: sushald@hum.aau.dk Tv-drama er en vigtig faktor i kulturen. Der er en række fælleselementer i tv-dramaets udvikling i de nordiske lande, der bunder i public service-kulturen, som fra midten af 1980erne overalt er blevet udfordret af den kommercielle tv-kultur. Det enkeltstående tv-spil sygnede hen, og føljetoner og serier overtog. Mange mener, at serialiseringen var ensbetydende med popularisering og forfladigelse. Men det er misvisende at tegne udviklingen som en forfaldshistorie. Tv-drama har fulgt forskellige strategier: den indforståede, den hjemligt-universelle kombinationsstrategi og konceptoverførslen. Også efter midtfirserne har tv-drama spillet en identitetsdannende rolle i bearbejdningen af den udvikling, der er sket både i det nationale og det globale samfund. Det er bemærkelsesværdigt, at public servicestationerne i de nordiske lande har prioriteret forskellige strategier, hvilket viser sig i et komparativt perspektiv. Hvor Danmark og Sverige i et markant omfang har satset på den hjemligt-universelle kombinationsstrategi, har Norge og Finland i højere grad været styret af den indforståede strategi. Danske eksempler vil blive inddraget - fra Matador til Riget og Krøniken og de nyeste krimiserier som Livvagterne og Forbrydelsen. Forudsætninger: at man har set nogle af tv-serierne Oplægsholder: Gunhild Agger

39 Sprog og kultur 39

40 40 Sprog og kultur Sprog og kultur Susanne Hald Tlf.: Ny dansk litteratur: Medieeksperiment og genrefornyelse Om Merete Pryds Helles sms-roman Jeg tror, jeg elsker dig Merete Pryds Helles værk Jeg tror, jeg elsker dig er angiveligt den første danske sms-roman, publiceret på forlaget Lindhardt og Ringhof. Den består af 27 sms-er, som blev sendt fra den 16. til den 24. november 2008 med 2-3 sms-er om dagen til modtagere og læsere, som tilmeldte sig. Prisen ved rettidig tilmelding var 10 DKK. Kærlighedshistorien i værket, der snarere er en novelle end en roman, udspiller sig alene via sms-er, idet det faktiske møde finder sted, før den første bliver afsendt. Handlingens dynamik er altså betinget af en aktiv brug af et nyt medie - og som fiktiv udforskning heraf kan værket betegnes som eksperimentelt og avantgardistisk. Samtidig betegner det en interessant - videreførende og fornyende - fusion af to ældre, mediebetingede genrer, som har spillet en stor rolle i fiktionsprosaens udvikling. Værket er på én gang en brevroman (-novelle) à la Richardson eller Laclos og en føljetonroman (-novelle) à la Sue eller Dumas. Som på forskellig vis i disse genrer spiller publiceringsrytme og ventetid en rolle for læseroplevelsen af sms-novellen. Plotmæssigt spiller Jeg tror, jeg elsker dig tilsvarende mellem den mest elementære, ældgamle kærlighedsintrige og en række spøjse, ofte groteske samtidsmarkører. Oplægget vil uddybe den her skitserede spænding mellem medialt pionerværk og traditionsbevidst genrefornyelse. Et eksperiment med et andet medie er Pryds MP-3-lydbog Tiden flyver, Lindhardt og Ringhof. I december 2009 følger Merete Pryds Helle sms-eksperimentet op: under pseudonymet Liv Mørk udsendes Bittermandel - En sms-julekalenderkrimi, ligeledes på Lindhardt og Ringhof. Foredraget vil også behandle de sidstnævnte og perspektivere til andre danske forsøg med sms-romaner og noveller, der forudsiges at få en eksplosiv udvikling. Den bedste forudsætning vil være at bestille de nævnte sms-romaner. Oplægsholder: Anker Gemzøe

41 Sprog og kultur 41 Le débat sur les valeurs de l identité nationale Le débat sur les valeurs de l identité nationale avait été l un des thèmes centraux de la campagne présidentielle de Nicolas Sarkozy, et Eric Besson, le ministre de l Immigration et de l Identité Nationale, vient d annoncer le lancement d un grand débat sur les valeurs de l Identité Nationale et sur ce qu est être Francais aujourd hui. Il insiste en particulier sur la nécessité de réaffirmer les valeurs de l identité nationale et la fierté d être Français. Sprog og kultur Susanne Hald Tlf.: sushald@hum.aau.dk L annonce de ce grand débat national suscite déjà beaucoup de commentaires. La notion d identité nationale doit-elle être débattue et par qui? Et de quoi doit-on débattre? Faut-il réaffirmer le principe d une République Laïque face à l Islam par exemple? Certains y voient l illustration des difficultés que rencontre la France à assumer ses diversités; d autres y voient une discussion salutaire qui remettrait en question la notion d identité nationale définie par les seuls partis d extrême droite. L identité nationale est-elle une question politique ou philosophique? Debatten om værdierne i den franske nationale identitet var et centralt tema i Nicolas Sarkozys præsidentkampagne, og den franske integrationsminister Eric Besson har netop lanceret en omfattende debat om værdierne i den nationale identitet og om, hvad det vil sige at være fransk i dag. Især fastholder han, at det er nødvendigt igen at få bekræftet de nationale franske værdier og stoltheden over at være fransk. Foredraget tager fat på denne problematik set fra forskellige synsvinkler. Oplægsholder: Claudine Haza Jensen