SKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅDS ÅRLIGE REDEGØRELSE FOR SØ- OG FLYVEREDNINGSTJENESTEN I GRØNLAND 2016
|
|
- Anna Nielsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grønlandsudvalget 6-7 GRU Alm.del Bilag 58 Offentligt April 7 SKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅDS ÅRLIGE REDEGØRELSE FOR SØ- OG FLYVEREDNINGSTJENESTEN I GRØNLAND 6
2 Resumé Mål- og resultatkravet for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland er fastsat som en gennemsnitlig redningsprocent på 94 procent eller derover målt over en femårig periode. Over den seneste femårige periode (-6) har sø- og flyveredningstjenesten haft en gennemsnitlig redningsprocent på 96,7, hvorved mål- og resultatkravet er opfyldt. Der er isoleret betragtet for 6 reddet 98, procent af de personer, der i den grønlandske SAR organisations geografiske område har været i fare for at omkomme. Det er sammenfattende vurderingen, at redningstjenestens resultat for året 6 er tilfredsstillende. Side af 6
3 Indledning Denne rapport er Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i grønlandsk eftersøgnings- og redningsområde (se figur ). Figur. Kort over grønlandsk eftersøgnings- og redningsområde. Søredning er betegnelsen for indsatsen til redning af nødstedte på havet med alle nødvendige midler, hvor flyveredning er betegnelsen for den redningsindsats, der udføres til undsættelse af fly i nød. Redegørelsen er baseret på Den Operative Kontaktgruppe for Redningstjeneste i Arktis indrapportering for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland i 6. Redegørelsen er koordineret med Grønlands Politi og indeholder bl.a. en statistisk behandling af sø- og flyveredningstjenestens aktiviteter i 6, herunder også en sammenligning med statistik fra tidligere år. Redegørelsen beskriver endvidere opfyldelsesgraden for Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds mål- og resultatkrav for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland. Sø- og flyveredningstjenesten i Grønland I Grønland er der oprettet en eftersøgnings- og redningstjeneste, der dagligt benævnes SARtjenesten. Opgaver, organisation og ansvar fastlægges i henhold til internationale forpligtelser, nationale behov samt aftaler indgået med såvel nationale som internationale bidragydere. SARtjenesten har til formål at sikre, at der under hensigtsmæssig anvendelse af de til rådighed værende midler ydes den bedst mulige indsats for redning af nødstedte. Side af 6
4 Ledelsen af eftersøgnings- og redningstjenesten i Grønland er todelt mellem JRCC Grønland og Grønlands Politi, hvor JRCC Grønland har ansvar for sø- og flyveredning og Grønlands Politi har ansvar for lokalredning. Når det konstateres, at personer er i nød, visiteres hændelsen hurtigst muligt mellem JRCC Grønland og Grønlands Politi. SAR-visiteringen sker med udgangspunkt i ovenstående definitioner, hvorved det koordinerende ledelsesansvar placeres. Når SAR-visiteringen har fundet sted, er det JRCC Grønland eller Grønlands Politi, der varetager opgaven som SAR Mission Coordinator (SMC). Der er, jf. SAR Grønland, aftale om, at alle SAR-hændelser i forbindelse med SAR-alarmering skal visiteres mellem SAR-tjenestens aktører, hvorefter det med udgangspunkt i SAR-ansvarsdefinitionerne skal besluttes, hvem der skal være SMC ansvarlig for den pågældende SAR-operation. SAR-tjenestens ressourcer i Grønland I 6 er der ikke sket ændringer i SAR-tjenestens ressourcer i Grønland. Forsvarsministeriet har ansvaret for at opstille SAR helikopter beredskabet i Grønland. Opstillingen giver adgang til at trække på to Air Greenland helikoptere i eftersøgnings- og redningsoperationer. De to helikoptere er til rådighed et bestemt antal dage og timer om ugen, og jf. kontrakten vil helikopterne kunne rekvireres med én times varsel. Air Greenland opstiller helikopterberedskab som følger: Som udgangspunkt en S-6 helikopter placeret i Kangerlussuaq/Søndre Strømfjord klar til indsættelse døgnet rundt. Endvidere skal en Bell helikopter være stationeret i Sydgrønland, Qaqortoq/Julianehaab, på otte timers beredskab 8-6 seks af ugens syv dage (mandag-lørdag). Ud over de to SAR helikoptere, er der ikke anskaffet, indrettet og udpeget enheder, som udelukkende anvendes til eftersøgning og redning i det grønlandske område. Til brug for en eventuel eftersøgning og redning i det grønlandske område kan der, afhængig af den aktuelle situation, være følgende kapaciteter til rådighed: Fartøjer og fly herunder andre statsskibe som i givet fald er forpligtet ved de Forenede Nationers (FN) SAR konvention til at komme nødstedte til assistance. - inspektionsskibe og - inspektionsfartøjer eller -kutter er, afhængig af årstiden, til rådighed i forbindelse med anden militær opgaveløsning. Grønlands Politis fartøjer: 4 politikuttere, som har udgangspunkt i byerne Qaqortoq, Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut. I forbindelse med den politimæssige servicering af befolkningen anvendes politikutterne også som rejsefartøjer for Grønlands Politi. Der udfærdiges fartplan for hver politikutter, hvor de i perioder forlægges til andre byer for mest muligt at dække behovet. Politikutterne indsættes i SAR-operationer under hensyntagen til selve opgaven, øvrige politimæssige opgaver og politikutternes aktuelle placering. Flyvevåbnets LYNX helikopter, CHALLENGER overvågningsfly samt lejlighedsvist en HERCULES er til rådighed i forbindelse med anden militær opgaveløsning. Endelig kan civile skibe, både og fly indsættes. For nærmere definition af SAR ansvaret i Grønland henvises til SAR Grønland kapitel. Side 4 af 6
5 Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd På baggrund af anbefaling i betænkning af den 7. juni 957 om skibsfartens og luftfartens redningstjenester og efter aftale med de berørte ministerier blev Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd nedsat af forsvarsministeren den 5. maj 96. Redningsrådet har bl.a. til opgave at overveje og indstille til vedkommende ansvarlige ministre om foranstaltninger til den bedst mulige gennemførelse af eftersøgnings- og redningsoperationer, som det efter gældende internationale bestemmelser påhviler danske myndigheder at udføre eller lade udføre i relation til skibsfarten og luftfarten, jf. gældende cirkulære om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd af den 9. januar 6. Redningsrådet består i dag af medlemmer, der udpeges af henholdsvis Forsvarsministeriet, Erhvervsministeriet, Justitsministeriet, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet samt Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Forsvarsministeriet varetager formandskabet. Den Operative Kontaktgruppe for Sø- og flyveredningstjenesten Arktis (OKA) har til opgave at styrke og udvikle det tværgående praktiske samarbejde mellem de bidragende myndigheder og enheder inden for sø- og flyveredningstjenesten. Kontaktgruppen refererer direkte til Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd, hvilket bl.a. sikrer, at vurderinger og anbefalinger fra de operative aktører hurtigt kan behandles i Redningsrådet og evt. implementeres. Med henblik på at styrke og udvikle det tværgående arbejde mellem de bidragende myndigheder deltager formændene for henholdsvis Den Operative Kontaktgruppe for Sø- og flyveredningstjenesten Danmark og Den Operative Kontaktgruppe for Sø- og flyveredningstjenesten Arktis i Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd møder. Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd har udarbejdet mål- og resultatkrav for de faste eftersøgnings- og redningsressourcer. Kravene skal bl.a. sikre, at det er muligt at evaluere den samlede indsats, herunder belyse og afdække eventuelle tendenser og udsving inden for redningstjenesten, således at der er mulighed for løbende at vurdere eventuelle behov for tiltag eller tilpasninger. Mål- og resultatkrav skal ses som et dynamisk dokument, som løbende evalueres og justeres af Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd. Sø- og flyveredningstjenestens opgaver er beskrevet i håndbogen for sø- og flyveredningstjenesten i det grønlandske område, benævnt SAR Grønland, som udgives af Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd. Egentlige redningsoperationer i 6 SAR-tjenesten i Grønland har været aktiveret i alt 9 tilfælde i 6. De 9 aktiveringer omfattede eftersøgnings- og redningsoperationer til nødstedte skibe, fly, joller og personer i vandet og på land. Grønlands Politiet har i 6 registreret 8 ængstelser, der afstedkom iværksættelse af SAR operationer. Disse ængstelser er medregnet i de samlede 9 tilfælde. En ængstelse kan defineres som en anmeldelse til politiet om en bekymring for en eller flere personers velbefindende, men hvor politiet på baggrund af konkrete oplysninger om situationen (endnu ikke) finder tilstrækkelig grundlag for at iværksætte en SAR-operation. Side 5 af 6
6 Sammenlignes antallet af aktiveringer i 6 med 5, er der tale om status quo med en SAR mere i 6 end 5. I gennem de sidste fem år har der i gennemsnit været registreret årlige SAR-hændelser, der har ledt til egentlige SAR operationer, hvorfor 6 med 9 SAR-hændelser ligger ca. ti procent under det gennemsnitlige antal SAR-hændelser. Redegørelsen indeholder en statistisk sammenligning af de seneste fem års tal for perioden -6, hvor sammenligningen vurderes relevant. Tallene for egentlige SAR-operationer (figur ) baserer sig på anmeldelser og ikke på karakteren af den udførte assistance. Det vil i praksis sige, at en SAR operation, der efterfølgende har vist sig ikke at være en nødsituation, i opgørelsen er fastholdt som en SARoperation. Sø- og flyveredningstjenesten behandler således ethvert nødsignal som et reelt nødsignal, indtil situationen er afklaret. Figur. Antal sø- land-, og flyveredningsoperationer for perioden SØREDNING LANDREDNING FLYVEREDNING SAR-operationer De 9 SAR-operationer i 6 var fordelt med 49 søredningsoperationer, landredningsoperationer og flyveredningsoperationer 4 (se figur ). Der er tillige registreret en Medical Evacuation (MEDEVAC), der ikke er medregnet i figur. En søredningsoperation omfatter nødstedte fra alle typer af sejlende fartøjer i JRCC Grønland samt Grønlands Politis ansvarsområde. 4 En flyveredningsoperation omfatter nødstedte fra fly til søs og på land. Eksempelvis indgår en nødlanding af et fly i en lufthavn i statistikken som flyveredningsoperation, såfremt JRCC har været alarmeret i den forbindelse. Side 6 af 6
7 I 6 har der været 4 færre søredningsoperationer end for 5. Over de seneste fem år har der været et gennemsnit på 74 søredningsoperationer pr. år. I 6 er der registreret otte flere landredningsoperationer end i 5. Landredningsoperationer er primært relateret til jægere, der kommer galt af sted, men også til ekspeditioner på indlandsisen, bjergbestigere og andre begivenheder, hvor nødstedte skal undsættes. I 6 er der registreret flyveredningsoperationer, hvilket er hele otte flere i forhold til 5. Antallet og stigningen vurderes ikke at være et udtryk for nogen tendens, men alene et udtryk for et statistisk udsving. Sikkerhedslandinger er medtalt i statistikken, hvilket forklarer den umiddelbare stigning. Personer i fare for at omkomme ved henholdsvis sø- og flyveulykker Figur viser antallet af personer, der har været i fare (i nød) for at omkomme. Registreringen er fordelt på årene -6. Figur. Antallet af personer i nød i perioden I antallet af personer i fare for at omkomme ved sø- luft- og landulykker har der været en kraftig stigning fra personer i 5 til 57 personer i 6. Heri er medtalt en sikkerhedslanding med et fly med 59 passagerer. Ud af de 57 personer i fare for at omkomme blev 57 personer reddet (figur 4), hvilket isoleret betragtet for 6 svarer til en redningsprocent på 98, procent. Af de ti personer, der ikke blev reddet, er ni fundet omkommet enten i forbindelse med eftersøgningsoperationer eller efterfølgende fundet og identificeret af politiet. Der savnes fortsat en person (figur 5). Gennemsnittet af antal omkomne over de forrige fem år er 6, personer og for savnede personer er det,. Isoleret set for året 6 ligger antallet af omkomne over gennemsnittet og savnede under gennemsnittet. Side 7 af 6
8 Figur 4. Antal reddede personer for perioden Figur 5. Samlet antal omkomne og savnede for sø- og flyveredninger i perioden SAVNEDE OMKOMNE Samlet redningsprocent Mål- og resultatkravet for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland er en gennemsnitlig redningsprocent på 94 5 målt over en femårig periode. Over den seneste femårige periode har sø- og flyveredningen haft en gennemsnitlig redningsprocent på 96,7, hvilket er tilfredsstillende i forhold til mål- og resultatkravet. Redningsprocenterne for de seneste fem år fremgår af figur 6. Redningsprocenterne for de enkelte år -6 fremgår af figur 8. 5 Det skal fremhæves, at mål- og resultatkravet til en redningsprocent på 94 ikke er et udtryk for, at der accepteres et tab på seks procent, men derimod et udtryk for, at det realistisk ikke er muligt at redde procent. Der vil f.eks. være tilfælde, hvor personer bevidst har valgt at eksempelvis at springe i havet (f.eks. ved selvmordsforsøg). Side 8 af 6
9 Figur 6. Den gennemsnitlige redningsprocent for de seneste fem år. Kravet er mindst 94 procent. 97,% 96,7% 96,9% 96,7% 96,8% 96,7% 96,5% 96,% 95,5% 95,% 94,5% 94,% 9,5% 9,% Note: dækker perioden 9-. dækker perioden 9-. Data før 9 er ikke tilgængelig. Figur 7. Redningsprocent for hvert af de seneste fem år.,% 99,% 98,% 97,% 96,% 95,% 94,% 9,% 9,% 9,% 9,% 98,8% 97,7% 98,% 95,4% 9,% Typer af redningsoperationer De 9 SAR-hændelser, som er angivet i figur, er i figur 8 opdelt i undergrupper. Af figur 8 fremgår det, at der i årets løb har været to SAR-operationer, der er initieret af elektroniske alarmer via satellit 6. Begge viste sig at være ghosts 7. Der har i 6 ikke været nogen falske MAYDAYs. Observation af fire nødsignaler har afstedkommet SAR-operationer, der efterfølgende er blevet afsluttet uden tegn på at en sø- eller flyulykke havde fundet sted, hvilket fortsat er det samme som det årlige gennemsnit på knapt fire. 6 Elektroniske alarmsystemer (COSPAS/SARSAT). Betegnelsen dækker de russiske ord for satellitsystem til eftersøgning af skibe i nød (COSPAS) og det engelske Search And Rescue Satellite-Aided Tracking (SARSAT). Systemet består af et antal satellitter, der kan beregne positioner på nødsendere, der sender på systemets frekvenser. 7 E ghost alar ka skyldes tek iske forhold ol. I syste et. Side 9 af 6
10 9 SAR operationer i land er gennemført, hvor der ikke har været en jolle eller andre skibe involveret, hvilket er tæt på gennemsnittet på knap for de sidste fem år (-6). Skibe under fod, primært joller, tegner sig stadig for den væsentligste del af de registrerede SAR hændelser. I 6 blev der registreret 6 SAR-hændelser, hvor der indgik skibe under fod (Figur 9. angiver type af skibe under fod ). Dette er otte færre i forhold til 5, hvilket samtidig er 8 færre end gennemsnittet over de seneste fem år, der er på 55. Faldet anses at kunne tilskrives, at der i Grønland gennem de sidste par år er gennemført kampagner vedr. sikkerhed til søs i TV og i aviser. Endelig har der været SAR-operationer i forbindelse med luftfartøjer. Der kan ikke angives nogen entydig forklaring på den relativt voldsomme stigning fra de foregående år. Figur 8. Fordeling i undergrupper af årets i alt 9 gennemførte eftersøgnings- og redningsoperationer. COSPAS SARSAT "GHOSTS" (SAR udløsende) FALSKE MAYDAYS (SAR udløsende) NØDSIGNAL OBSERVATION PERSONER I LAND LUFTFARTØJ SKIBE UNDER FOD SKIBE OVER FOD I figur 9 sammenholdes fordelingen af skibstyper involveret i hovedkategorien Skibstyper under fod for perioden -6. Som det fremgår af figur 9 er der i de seneste tre år registreret i gennemsnit 7 joller/motorbåde, der har været i nød, hvilket sammenholdt med årerne før er et signifikant fald, mens der for de øvrige typer ikke er de store ændringer. Faldet anses at kunne tilskrives, at der i Grønland gennem de sidste par år er gennemført kampagner vedr. sikkerhed til søs i TV og i aviser. Side af 6
11 Figur 9. Fordelingen af søredningsoperationer inden for skibstyper under fod i perioden -6. SKIBSTYPER UNDER FOD ANDRE KAJAKKER SEJLSKIBE JOLLER/MOTORBÅDE I figur sammenholdes fordelingen af skibstyper involveret i hovedkategorien Skibstyper over fod for perioden -6. Der er for kategorierne ikke nogen ændringer i forhold til gennemsnittet for de enkelte skibstyper. Forholdet vurderes at bero på et normalt statistisk udsving. Figur. Fordelingen af søredningsoperationer inden for skibstyper over fod i perioden -6. SKIBSTYPER OVER FOD MOTORBÅD FRAGTSKIB SLÆBEBÅD PASSAGERSKIB TANKSKIBE SEJLSKIBE FISKESKIBE Side af 6
12 GREENPOS systemet Af bekendtgørelse om skibsrapporteringssystemer i farvandene ved Grønland af den 7. marts fremgår det, at GREENPOS systemet er et obligatorisk meldesystem for alle skibe uanset størrelse og erhverv i transit til og fra Grønland. I nedenstående figur kan årstallene aflæses på X-aksen, mens antallet af tilmeldte skibe på årsbasis kan aflæses på Y-aksen. Den stiplede linje er tendenslinjen for udviklingen. Generelt kan det oplyses, at mindre skibe (lystfartøjer) ikke eller meget sjældent tilmelder sig GREENPOS systemet på trods af, at alle skibe, uanset størrelse, er forpligtet til at anvende systemet. JRCC Grønland, der administrere og fører tilsyn med GREENPOS systemet, har derfor taget initiativ til at promovere GREENPOS systemet i relevante grønlandske havne og til at etablere en SAR hjemmeside, hvor regler for tilmelding til GREENPOS rapporteringssystemet i løbet af 6 vil blive synliggjort. Figur. viser alene de skibe, der har været tilmeldt meldesystemet. Da mindre fartøjer ofte undlader at tilmelde sig GREENPOS systemet giver dette ikke et fuldstændigt retvisende billede af, hvor mange skibe der besejler de grønlandske farvande. Figur. tegner dog et billede af, at skibstrafikken har været aftagende i årene -, men at tendensen synes at være vendt i -6. Årsagen til faldet frem til og den efterfølgende vending skal formentlig ses i lyset af konjunkturudviklingen i Grønland i perioden. I 6 er der observeret stigende trafik i Davis Strædet, hvor destination for skibene har været Canada, formodentlig i forbindelse med råstofaktivitet, i og omkring Milne Inlet. Figur. GREENPOS statistikkens udvikling i perioden Side af 6
13 Geografisk fordeling og sæsonudsving SAR-mæssigt opereres der med fem forskellige områder: Østgrønland, der dækker fra John Murray Ø i Nordgrønland til Kap Farvel i Sydgrønland. Sydvestgrønland, der dækker fra Kap Farvel til Nuuk. Midtgrønland, der dækker fra Nuuk til Aasiaat. Disko-området, der dækker fra Aasiaat til Hare Ø ved Vaigat og endelig Nordvestgrønland, der dækker fra Hare Ø til John Murray Ø (se figur ). Figur. Geografiske SAR områder ved Grønland. Side af 6
14 Fordelingen af redningsoperationer i 6 adskiller sig ikke væsentligt fra normalbilledet. Overordnet set følger antallet af redningsoperationer fordelt henover årets måneder (figur ) og deres geografiske fordelinger (figur 4) de tidligere år. Der er naturligvis årlige udsving, som primært vurderes at bero på vejrmæssige forhold herunder isens udbredelse. Figur. Antallet af redningsoperationer fordelt over årets måneder JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Figur 4. Antallet af redningsoperationer fordelt på de geografiske SAR områder Side 4 af 6
15 Koordinationsansvarsfordelingen mellem SAR-tjenestens permanente aktører Grønlands Politi har traditionelt koordinationsansvaret for majoriteten af SAR-operationer i Grønland, idet hovedparten af SAR operationerne omfatter joller i lokale farvandsafsnit. Figur 5. viser, hvor mange SAR-operationer de permanente aktører har haft koordinationsansvar for. Før den. oktober 4 havde NAVIAIR ansvaret som Air Rescue Coordination Centre (ARCC) i Søndre Strømfjord, men ved sammenlægningen med Arktisk Kommando i Nuuk den. oktober 4 blev JRCC Grønland oprettet, og dermed også den fælles registrering. Kategorien delt ansvar er de SAR-operationer, hvor Grønlands Politi eksempelvis har haft det indledende ansvar, men hvor SAR operationen gennem den løbende visitering har skiftet ansvar til JRCC/AKO. Figur 5. Koordinationsansvarsfordelingen mellem SAR-tjenestens permanente aktører. Andre myndigheder Delt ansvar Politi/JRCC ARCC (til og med 4) Politi JRCC MEDEVAC Af figur 6. fremgår antallet af MEDEVACS i perioden til 6. Antallet af MEDEVACs var én i 6, hvilket er et fald på tre i forhold til 6. Gennemsnittet over de forgangne fem år ligger på 4,6 MEDEVACs. Side 5 af 6
16 Figur 6. Antallet af MEDEVACs i perioden Fordelingen af MEDEVACs på geografi følger naturligvis skibenes sejlruter og fiskeskibenes geografiske placering alt efter hvilke fiskebanker, der prioriteres. I figur 7. kan det læses, at langt hovedparten af MEDEVACs er foretaget fra Sydvestgrønland og Østgrønlandkysten. Figur 7. Antallet af MEDEVACs fordelt på geografiske SAR-områder i perioden -6. Side 6 af 6
17 NORDVESTGRØNLAND DISKOBUGTOMRÅDET MIDTGRØNLAND 4 4 SYDVESTGRØNLAND 5 6 ØSTGRØNLAND 4,5,5,5,5 4 4,5 Rekvirering af helikoptere til SAR og MEDEVAC Forsvarsministeriet blev den. januar 4 ansvarlig for SAR i Grønland med ansvaret for opstillingen af helikopterberedskabet i Grønland. Forsvarsministeriet indgik pr.. januar 6 en ny aftale med Air Greenland om det landbaserede SAR-helikopterberedskab. Aftalen sikrer, at Air Greenland som udgangspunkt skal have en S-6 helikopter placeret i Kangerlussuaq/Søndre Strømfjord klar til indsættelse døgnet rundt. Endvidere skal en Bell helikopter være stationeret i Sydgrønland, Qaqortoq/Julianehaab, på otte timers beredskab 8-6 seks af ugens syv dage (mandag-lørdag). Placeringen af S-6 eren i Kangerlussuaq og Bell en i Qaqortoq medfører, at Vestkysten derved bliver dækket fra Disko i nord til Kap Farvel i syd. I tillæg hertil indsætter JRCC/AKO inspektionsskibenes skibsbaserede LYNX helikopter, når det er muligt. I forbindelse med aktivering af helikopterberedskabet til SAR-operationer sker aktiveringen fra. januar 6 gennem Forsvaret. Den økonomiske afregning for rekvireringen af SAR helikoptere sker i første omgang mellem Forsvaret og Air Greenland. Efterfølgende afregner Forsvaret med rekvirenten, hvis det ikke er JRCC Grønland, der selv har aktiveret SAR helikopterberedskabet. Oversigt over rekvirerede Air Greenland helikopter til SAR/MEDEVAC fremgår af figur 8. Side 7 af 6
18 Figur 8. Antallet af rekvirerede Air Greenland helikoptere til SAR/MEDEVAC formål i perioden REKVIREREDE HELIKOPTERE TIL SAR/MEDEVAC FORMÅL JRCC POLITI ANDRE MYNDIGHEDER Sø- og flyveredningsressoucer Der er i 6 ikke sket ændringer til sø- og flyveredningstjenestens ressourcer i Grønland. Anvendte ressourcer til redning Baseret på informationerne fra JRCC Grønlands SAR rapporter er antallet af enheders indsættelse i SAR operationer opgjort i figur 9. Det fremgår, at antallet af civile deltagere i SAR operationer stadig er højt. Årsagen er, at familier, venner og bekendte velvilligt stiller op til deltagelse i lokale eftersøgninger. Endvidere skal det bemærkes, at Forsvarets kapaciteter, det være sig skibe og/eller fly, indsættes i SAR operationer afhængig af, hvor de geografisk opererer i forbindelse med løsning af den militære opgave. Side 8 af 6
19 Figur 9. Antal sø- og flyveredningsoperationer for perioden -6. Civile deltagere Politikuttere C- Challenger Lynx Søopmålingen AGDLEK-Kl KNUD-Kl THETIS-Kl Elektroniske alarmer SAR tjenesten har i 6 registreret i alt 4 COSPAS-SARSAT meldinger (figur ), hvilket er en stigning på 9, procent i forhold til 5. Derudover er der i 6 registreret en Nødalarm/Distress-alarm i forhold til, at der i 5 var registreret 8. Den ene melding udløste ingen SAR operation inden for Grønlands SRR. Der er ikke konstateret en årsag til stigningen, men det faktum, at der generelt er større udsving i antallet fra år til år, giver ikke anledning til nogen bemærkninger. COSPAS-SARSAT meldinger bliver modtaget, registreret og håndteret af såvel JRCC/NAVIAIR, JRCC/AKO samt ved Grønlands Politi. COSPAS-SARSAT er et system udviklet til at sende nødsignaler og positionsdata til SAR myndigheder ved hjælp af satellitter og jordanlæg for at lokalisere nødsignalsenderen. Nødsignalets position og al relateret information vil af det ansvarlige COSPAS-SARSAT Mission Control Centre (MCC) blive sendt til de ansvarlige nationale SAR myndigheder. COSPAS- SARSATs formål er på verdensplan at støtte SAR myndigheder, hvad enten det er på havet, i luften eller på land. Figur. Antallet af COSPAS-SARSAT alarmer i perioden -6. Side 9 af 6
20 Aktiveringer 8 5 Nødalarmer/Distress Mål- og resultatkrav for sø- og flyveredningstjenesten I 6 har sø- og flyveredningstjenesten indsamlet data for at måle graden af opfyldelsen af de mål- og resultatkrav, som Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd har opstillet. De anførte mål- og resultatkrav omfatter Forsvarets, Politiets samt Air Greenlands bidrag til søog flyveredningstjenesten. Disse myndigheder bidrager med kapaciteter til den operative indsættelse, hvor kapaciteterne anvendes ifm. JRCC Grønlands redningsberedskab. De operative indsatsenheder kan opdeles i tre kategorier; helikoptere, skibe og fly. En helikopter er f.eks. karakteriseret ved, at ressourcen på kort tid kan afdække et stort område, men samtidig er begrænset af operationstiden. Skibe bruger længere tid på at afdække et område, men de har lang operationstid. Fly kan på kort tid ankomme til og afdække et stort område samtidig med at operationstiden er relativ lang. Med fokus på redning af menneskeliv er formålet med mål- og resultatkravene at sikre, at SAR tjenesten effektivt og afpasset skal kunne reagere på samtlige modtagne nødopkald i den grønlandske SAR organisations geografiske ansvarsområde. Herunder skal organisationen kunne koordinere og indsætte passende og relevante enheder også enheder, der ikke indgår i den etablerede SAR struktur. Samtlige enheder skal kunne reagere inden for det fastsatte varsel, og andre relevante enheder, der ikke indgår i denne struktur, skal kunne indsættes i fornødent omfang og med så kort reaktionstid, som det er muligt. De konkrete mål- og resultatkrav beskrives i det følgende sammen med opfyldelsen heraf. Beredskab I det nedenstående skema gennemgås opfyldelsesgraden for målopfyldelsen for de enkelte delelementer af beredskabet. Mindst et inspektionsskib inkl. en skibsbaseret helikopter (65 sejldøgn). Tre inspektionsfartøjer/-kutter (88 sejldøgn). Et overvågningsfly til patruljering i blokke af dage måneder om året med gennemsnitligt 4 timers operativ flyvning pr. dag: x x 4 Side af 6
21 = 484 timer om året. Tallet dækker over ca. 4 timer ved Færøerne og ca. 8 timer i Grønland. Måltallet for Grønland er således ca. 8 timer (95 beredskabsdøgn). Samlet vurdering for beredskabet Af skemaet fremgår det, at målopfyldelsen for beredskabet samlet set vurderes at være. Følgende skal fremhæves vedr. de enkelte delelementer i beredskabet: Inspektionsskibet har haft en skibsbaseret helikopter (LYNX) tilknyttet i 65 dg. Der er ikke noget krav til den operative status for LYNX. LYNX har været operativ 8, procent af 6. Der har dog ikke været iværksat SAR, hvor LYNX ikke har kunnet indsættes, hvis behovet var stede. Målopfyldelsen er isoleret set. Inspektionsfartøjer/-kutter har i 6 leveret 88 sejldøgn i forhold til resultatkravet på 88 døgn, hvilket giver målopfyldelse. Overvågningsfly til patruljering ved Grønland har leveret 7 timer mod forventet 8 timer. Overvågningsfly har været til rådighed i 6 døgn. Tildelingen er dog ikke jævnt fordelt hen over året som ønskelig. Målopfyldelsen er isoleret set. Reaktionstid I nedenstående skema gennemgås opfyldelsesgraden på målopfyldelsen for reaktionstiden. Den maksimale reaktionstid i redningscentralen (JRCC) ved eftersøgningsog redningsoperationer skal i 98 pct. af alle indsættelser være under seks min. Den gennemsnitlige reaktionstid skal være under fem min. Den maksimale reaktionstid for Søværnets maritime indsatsenheder, inkl. skibsbaseret helikopter i havn og til ankers er time. 8 Den gennemsnitlige reaktionstid i havn skal være under 55 min. Den maksimale reaktionstid for Flyvevåbenets indsatsenheder når flyet er på jorden er timer. Den gennemsnitlige reaktionstid skal være under timer. Maksimal reaktionstid for politikutterne ved en SAR er 5 min., når politikutteren er i havn med besætningen om bord. Maksimal reaktionstid for politikutterne ved en SAR er 6 min., når politikutteren er i havn og besætningen har fri. For Air Greenlands landbaserede helikopter gælder, at den maksimale reaktionstid ved en SAR er 6 min.: Den gennemsnitlige reaktionstid ved en SAR skal være under 6 min. Samlet vurdering for reaktionstiden 8 For reaktionstid vurderes målopfyldelsen samlet set at være. Den gennemsnitlige reaktionstid var minutter og sekunder, hvilket giver målopfyldelse. Side af 6
22 Af skemaet fremgår det at målopfyldelsen for reaktionstiden samlet set vurderes at være opfyldt. I det efterfølgende gennemgås opfyldelsen af de enkelte mål- og resultatkrav, idet de overordnede forklaringer på opfyldelsesgraden er gennemgået ovenfor: Redning I det nedenstående vurderes opfyldelsesgraden for målopfyldelsen for redningen. Redde mere end 94 procent af nødstedte, der er i fare for at omkomme i grønlandsk SAR-organisations geografiske område set over en femårig periode. Af skemaet fremgår det at målopfyldelsen for redningen er opfyldt. I den forbindelse skal følgende fremhæves: Mål- og resultatkravet for redning over en femårig periode er 94 procent. Den gennemsnitlige redningsprocent for de seneste fem år er 96,7, hvilket giver en målopfyldelse. Antallet af omkomne som følge af nødsituationer var ni. Hertil kommer, at der fortsat savnes en person. Uddannelse I det nedenstående vurderes opfyldelsesgraden for målopfyldelse for uddannelse. Mål Resultatkrav (produktion) Redningstjenestens enheder skal være veluddannede og være i stand til at koordinere på tværs. Operative enheder og personel, som er fast tilknyttet SAR tjenesten, deltager i minimum én rednings- eller samarbejdsøvelse inden for en toårig periode. Der gennemføres som minimum én national øvelse 9 hvert andet år, som inddrager alle myndigheder med operative ressourcer i søredningstjenesten. Der gennemføres som minimum én øvelse hvert andet år, som har karakter af og fokus på redning i forbindelse med en maritim katastrofe. Der gennemføres som minimum én international øvelse hvert tredje år, som tilstræbes på skift at involvere lande, med hvem Danmark har operative samarbejdsaftaler. Søværnet uddanner årligt SAR Mission Coordinators (SMC), On Scene Coordinators (OSC), Global Maritime Distress Safety System (GMDSS) 9 Øvelsen kan gennemføres som en syntetisk øvelse alene med deltagelse af kommando- og kontroldelen af SARredningstjenesten. Såfremt øvelsen gennemføres med deltagelse af de operative SAR-ressourcer, bør enheder fra den civile skibsfart om muligt inddrages i øvelsen. Denne øvelse kan være sammenfaldende med enten nationale eller internationale øvelser. Maritim katastrofe defineres i denne sammenhæng som en redningsaktion med mange nødstedte. Global Maritime Distress and Safety System er det internationale og verdensomspændende system til maritim nød- og sikkerhedskommunikation med fokus på nødmeldinger fra skibe, koordinering af redningsaktioner og sikkerhedsinformation til skibe (vejrmeldinger, farvandsefterretninger, m.fl.). Side af 6
23 Målopfyldelse personel samt betjeningskurser for operatører af computerhjælpemidler til SAR operationer. Ovennævnte kurser gives til det personel, som har behov for at være kvalificeret til at bestride poster inden for søredningstjenesten. Kursernes indhold er afstemt efter internationale rekommandationer herfor, herunder IAMSAR manual vol. I og afholdes i det antal, der kan sikre tilstrækkelig kvalifikation på ovennævnte poster. Enten-eller metoden anvendes, hvor delvis målopfyldelse ikke giver styringsmæssigt mening. Målopfyldelsen opgøres til opfyldt eller ikkeopfyldt. Målopfyldelsen for uddannelse er. I relation målkravet for uddannelse skal følgende fremhæves for så vidt angår øvelser : Øvelse LIVEX 6 Arktisk Kommando gennemførte i 6 øvelsen LIVEX 6. Allerede i forbindelse med etablering af Arktisk Kommando og Forsvarets arbejde med etablering af en Arktisk Beredskabsstyrke, blev der identificeret et behov for at øve Rigsfællesskabets myndigheder i Grønland, med det formål at styrke det grønlandske og danske katastrofeberedskabs evne til at koordinere og håndtere ekstraordinære hændelser i Grønland på strategisk, operativ og taktisk niveau. Forud for denne øvelse har der tidligere været gennemført en række SAR øvelser, startende i med et scenario i Grønlandshavet med opfølgende evakuering af reddede fra Østgrønland. Denne øvelse var geografisk placeret således, at den kun fik aktiveret dele af det grønlandske katastrofeberedskab. Øvelsen viste et behov for at gennemføre en stabs- og procedureøvelse for katastrofeberedskabets myndigheder i Grønland. Derfor blev øvelsen gentaget i 4 med samme scenarie. Øvelse LIVEX 6 blev ligeledes gennemført som en scenarie øvelse grundlæggende bygget op omkring to skibes kollision ud for Nuuk på vestkysten af Grønland. Øvelsen var stort anlagt med mange savnede, sårede og tilskadekomne, der havde til formål at aktivere det grønlandske katastrofeberedskab. De primære øvelsesdeltagere var Grønlands Selvstyres Beredskabskommission med tilknyttede beredskabsmyndigheder og stabe, Grønlands Politi og Arktisk Kommando. De sekundære øvelsesdeltagere var grønlandske beredskabsstabe, myndigheder og virksomheder beskæftiget med beredskab. Endvidere var det kommunale beredskab i Nuuk, Rigsmyndighederne herunder rigspolitiet, og deltagende internationale samarbejdspartnere (Island). Enheder under Arktisk Kommando og Arktisk Beredskabsstyrke med deltagere af enheder fra følgende myndigheder: Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnskommandoen, Værnsfælles Forsvarskommando, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Det overordnede formål med øvelsen var: - At styrke det danske og grønlandske katastrofeberedskabs evne til at koordinere og håndtere ekstraordinære hændelser i Grønland på strategisk, operativt og taktisk niveau. - At indsætte det grønlandske katastrofeberedskab i en eftersøgnings- og redningsoperation Side af 6
24 samt i en forureningsbekæmpelsesoperation. Øvelsen omfattede aktivering og indsættelse af Arktisk Beredskabsstyrke samt eventuelle partnere fra andre lande under ledelse af Arktisk Kommando. Selve øvelsen blev afviklet som en fase opdelt full scale scenarie øvelse, hvor der var opstillet et fysisk scenario med et ind chartret fragtskib Gute og et stort antal rollespillere. Scenariet var en skibskollision mellem to skibe, hvoraf det ene havde et stort antal passagerer ombord og det andet skib, der hurtigt sank og efterlod druknede og nødstedte, der skulle findes og bjærges. Endvidere opstod der efterfølgende en olielækage fra skibet, som beredskabsmyndighederne skulle håndtere.. I alt optrådte ca. personer i scenariet, der skulle håndteres af det grønlandske katastrofeberedskab. Katastrofehåndtering blev løst ved aktivering af katastrofeberedskabet og Forsvarets Arktiske Beredskabsstyrke. Der blev løst opgaver i relation til Search and Rescue; redning, evakuering, behandling af sårede, forureningsbekæmpelse, håndtering af demonstrationer, krisekommunikation m.v. Med afvikling af LIVEX 6 blev resultatkravet om afholdelse af en international øvelse hvert. år er opfyldt. Erfaringerne herfra er belyst i den endelige øvelsesrapport. Her skal specifikt nævnes: Det meget gode samarbejde med de andre aktører, herunder i Beredskabskommissionen og den nye Grønlands Beredskabsstab. Fleksibel opgavetildeling i staben, der kunne ændres undervejs. En god pressehåndtering i regi af både det fælles pressecenter og i regi af AKO - som det var opnået sidst på øvelsen. Indretning af JRCC/JOC skal udvikles. Integration og føring af ABS-enheder kan forbedres. Anvendelse af fælles log for AKO, Arktisk Beredskabsstyrkeenheder og politi m.fl. bør indføres. Behov for fastlæggelse opgavefordeling og procedurer imellem respektive myndigheder, Beredskabskommissionen og Grønlands Beredskabsstab som helhed. Herunder arbejde på samme platforme og med samme terminologier. Andre øvelser Om end de af Forsvarets tildelte kapaciteter i form af skibe, fly og helikoptere ikke decideret er fast tilknyttet SAR tjenesten tilstræbes det, at kapaciteterne skal opfylde kravene. For skibe og helikopter er der i 6 ikke afviklet de årlige to øvelser TAPPIK 4 i samarbejde primært med Grønlands Politi og politiets kuttere. Dette forhold blev opvejet af deltagelse i LIVEX 6. Der blev sidst afholdt en større international maritim katastrofeøvelse ifm. SAREX. 4 Grønlands Politi og Arktisk Kommando afholder hvert år to samarbejdsøvelser kaldet øvelse TAPPIK. Myndighederne er hver især ansvarlige for at planlægge og gennemføre én årlig øvelse hver. Ambitionsniveauet for øvelserne varierer fra større passagerskibsulykker, der involverer det meste af det grønlandske beredskab, til de mere samarbejdsfokuserede øvelser skibene imellem såsom assistance til andet skib, slæbning, brand og redning osv. Øvelserne har været gennemført i 5. Side 4 af 6
25 For skibe, fly og helikopter er der i 7 planlagt minimum en af normalt to årlige øvelser TAPPIK i samarbejde primært med Grønlands Politi og politiets kuttere. Der er igangsat et arbejde mellem AKO og Grønlands Politi med opdatering af direktivet for øvelse TAPPIK, der fremadrettet skal have et niveauløft. Det er målet, at fokus ikke længere blot skal være på de sejlende enheder, men at alle SAR myndigheder skal søges inddraget, herunder også beredskabsmyndighederne i land, fly og helikoptere. JRCC Grønland ved FIC/Naviair har i 6 deltaget i øvelse DYNAMIC MERCY JRCC Grønland ved FIC/Naviair er planlagt til deltagelse i øvelsesplanlægning til DYNAMIC MERCY i 7. Selve øvelsen forventes afviklet i foråret 8, enten som en LIVEX eller som en TTX. JRCC Grønland og enheder under Arktisk Kommando er planlagt til at deltage i SAREX 7, der afholdes i regi Arctic Coast Guard Forum. Arktisk Kommando har lead på øvelsen, mens Den Islandske Kystvagt har co-lead. Øvelsen afvikles som en LIVEX. I relation til målkravet for uddannelse skal følgende fremhæves for så vidt angår uddannelse : I rammen af Den Operative Kontaktgruppe, Arktis (OKA) er der identificeret et behov for en decideret grundlæggende fælles SAR uddannelse for myndighederne, der er involveret i SAR i Grønland. Uddannelsen skal indeholde alt grundlæggende viden om SAR og skal følges op af egentlige SAR uddannelser såsom OSC, SMC, ACO 5, GMDSS, log og beregningsprogramuddannelser. Arbejdet med etablering af uddannelserne er igangsat. Oplægget til planer for grunduddannelser er forsinket men forventes færdiggjort primo 7 og at planer for de egentlige SAR uddannelser vil blive færdiggjort i kølvandet heraf. Det er målet, at alle uddannelserne skal finde sted i Grønland. Ligeledes er der i rammen af OKA nedsat underarbejdsgrupper, der skal behandle kommunikation samt flykatastrofeberedskabet for identifikation og forslag til forbedringer af disse emner. Konklusion Det er sammenfattende vurderingen, at redningstjenestens resultat for året 6 er tilfredsstillende. Mål- og resultatkravet for redningsprocenten for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland er en gennemsnitlig redningsprocent på 94 procent målt over en femårig periode. Over den seneste femårige periode har sø- og flyveredningstjenesten haft en gennemsnitlig redningsprocent på 96,7 procent, hvorved mål- og resultatkravet er opfyldt. Der er isoleret betragtet for 6 reddet 98, procent af de personer, der i den grønlandske SAR organisations geografiske område har været i fare for at omkomme. Arktisk Kommando gennemførte i 6 øvelse LIVEX 6 med deltagelse af det danske og grønlandske beredskab samt fra den islandske kystvagt og Air Greenlands SAR helikopter stationeret i Kangerlussuaq. Vægten på øvelsen blev lagt på at styrke det danske og 5 Primært for personel ansat ved NAVIAIR. Side 5 af 6
26 grønlandske katastrofeberedskabs evne til at koordinere og håndtere ekstraordinære hændelser i Grønland på strategisk, operativt og taktisk niveau inden eftersøgnings- og redningstjeneste og forureningsbekæmpelse. Erfaringerne fra øvelsen var bl.a. ros til og godt samarbejde med Beredskabskommissionen og den nyoprettede grønlandske Beredskabsstab. Der er dog behov for fastlæggelse af opgavefordeling og procedurer imellem respektive myndigheder, Beredskabskommissionen og Grønlands Beredskabsstab som helhed. Pressehåndteringen blev udfordret på alle niveauer under hele øvelsen. Med et fælles pressecenter løste man dog opgaven tilfredsstillende. JRCC Grønland vil i 7 være fokuseret på forebyggende aktiviteter i form af deltagelse i aktiviteter/oplysningskampagner om sikkerhed til søs. Endvidere vil der i 7 være fokus på udbredelsen af AKO overfladebillede (Maritime Domain Awareness (MDA)) til øvrige myndigheder i Grønland for derigennem at skabe et forbedret grundlag for bl.a. initiering af SAR og indsættelse af enheder. Grundlaget for etablering af en fælles SAR uddannelse for myndighederne i Grønland forventes klar primo 7. Målet er en endelig godkendelse af uddannelsen i Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd, således at personel der gennemgår uddannelse får merit. Der er igangsat arbejder i forbindelse med identifikation af forbedringer inden for kommunikation samt flykatastrofeberedskab. Det nuværende øvelsesniveau fastholdes. Der afholdes i 7 en international katastrofeøvelse i rammen af Arctic Coast Guard Forum, Arctic Guardian 7 (SAREX). Side 6 af 6
SKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅDS ÅRLIGE REDEGØRELSE FOR SØ- OG FLYVEREDNINGSTJENESTEN I GRØNLAND 2015
Forsvarsudvalget 6-7 FOU Alm.del Bilag Offentligt Oktober 6 SKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅDS ÅRLIGE REDEGØRELSE FOR SØ- OG FLYVEREDNINGSTJENESTEN I GRØNLAND 5 Resumé Mål- og resultatkravet for
Læs mereJuli 2019 SKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅDS ÅRLIGE REDEGØRELSE FOR SØ- OG FLYVEREDNINGSTJENESTEN I GRØNLAND 2018
Juli 9 SKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅDS ÅRLIGE REDEGØRELSE FOR SØ- OG FLYVEREDNINGSTJENESTEN I GRØNLAND 8 Resumé Mål- og resultatkravet for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland er fastsat som
Læs mereSKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅDS ÅRLIGE REDEGØRELSE FOR SØ- OG FLYVERED- NINGSTJENESTEN I GRØNLAND 2017
Forsvarsudvalget 17-18 FOU Alm.del Bilag 15 Offentligt Juni 18 SKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅDS ÅRLIGE REDEGØRELSE FOR SØ- OG FLYVERED- NINGSTJENESTEN I GRØNLAND 17 Resumé Skibsfartens og Luftfartens
Læs mereSkibsfartens og Luftfartens Redningsråd. Mål- og resultatkrav for redningstjenesten i Arktis
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd Mål- og resultatkrav for redningstjenesten i Arktis Januar 2016 Generelt I Grønland er der oprettet en eftersøgnings- og redningstjeneste, dagligt benævnt SARtjenesten
Læs mereSKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅDS ÅRLIGE REDEGØRELSE FOR SØ- OG FLYVEREDNINGSTJENESTEN I DANMARK Juni 2018
SKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅDS ÅRLIGE REDEGØRELSE FOR SØ- OG FLYVEREDNINGSTJENESTEN I DANMARK 217 Juni 218 Resumé Det overordnede mål- og resultatkrav for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark
Læs mereSKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅDS ÅRLIGE REDEGØRELSE FOR SØ- OG FLYVEREDNINGSTJENESTEN I DANMARK 2016
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Maj 217 SKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅDS ÅRLIGE REDEGØRELSE FOR SØ- OG FLYVEREDNINGSTJENESTEN I DANMARK 216 Resumé Mål- og resultatkravet for sø- og
Læs mereForsvarsudvalget (2. samling) FOU Alm.del - Bilag 4 Offentligt. Juli 2019
Forsvarsudvalget 218-19 (2. samling) FOU Alm.del - Bilag 4 Offentligt Juli 219 SKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅDS ÅRLIGE REDEGØRELSE FOR SØ- OG FLYVEREDNINGSTJENESTEN I DANMARK 218 Resumé Mål- og
Læs mereForsvarsudvalget FOU Alm.del Bilag 48 Offentligt. November 2015
Forsvarsudvalget 215-16 FOU Alm.del Bilag 48 Offentligt November 215 SKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅDS ÅRLIGE REDEGØRELSE FOR SØ- OG FLYVEREDNINGSTEJENSTEN I DANMARK 214 Resumé Mål- og resultatkravet
Læs mereForsvarsudvalget FOU Alm.del Bilag 32 Offentligt. Oktober 2016
Forsvarsudvalget 216-17 FOU Alm.del Bilag 32 Offentligt Oktober 216 SKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅDS ÅRLIGE REDEGØRELSE FOR SØ- OG FLYVEREDNINGSTJENESTEN I DANMARK 215 Resumé Mål- og resultatkravet
Læs mereForsvarsudvalget FOU alm. del Bilag 160 Offentligt. Juni 2012
Forsvarsudvalget -12 FOU alm. del Bilag 16 Offentligt Juni 212 SKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅDS ÅRLIGE REDEGØRELSE FOR SØ- OG FLYVEREDNINGSTJENESTEN Resumé Sø- og Flyveredningstjenestens arbejde
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN A304/04
RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN A304/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til statsrevisorerne
Læs mereJRCC DANMARK. OK Per Ertløv Hansen Søværnets Operative Kommando 12 / 3 AUTO TUNE NORTH UP RM PULS LP TRUE TRAIL 3MIN EBL 098,6 > 235,1 <
JRCC DANMARK 12 / 3 AUTO TUNE NORTH UP RM PULS LP EBL 098,6 > 235,1 < OK Per Ertløv Hansen Søværnets Operative Kommando TRUE TRAIL 3MIN VRM >2,65 NM< 8,31 NM Agenda Redningstjenesten, JRCC Danmark Ansvar
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk
RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til
Læs mereGrønlandsudvalget GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt
Grønlandsudvalget 2014-15 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt MINISTEREN Grønlandsudvalget Folketinget Dato J. nr. 17. april 2015 2014-4402 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon
Læs mereIDA Symposium Arktiske udfordringer. Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet. Kim Jesper Jørgensen
IDA Symposium Arktiske udfordringer Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet Kim Jesper Jørgensen Agenda Arktis set fra Rigsfællesskabet Muligheder og udfordringer Regeringens politik Forsvarsministeriets
Læs mereSKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅDS ÅRSRAPPORT FOR SØ- OG FLYVEREDNINGSTJENESTEN 2009
Forsvarsudvalget 29-1 FOU alm. del Bilag 154 Offentligt August 21 SKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅDS ÅRSRAPPORT FOR SØ- OG FLYVEREDNINGSTJENESTEN 29 Indledning Nærværende rapport udgør Skibsfartens
Læs mereSINE I KYSTNÆRT OMRÅDE
MARINESTABEN SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE ORIENTERING AF VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO, MARINESTABEN VED NILS BJERRING STRANDBYGAARD KL/SAGSBEHANDLER SAR 28. JANUAR 2015 FORSVARET MST-MSP312 28.01.2015 SINE I
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren
Læs mere.Kystredningstjenesten (under Farvandsvæsenet) 410 timer
Forsvarsudvalget (2. samling) FOU alm. del - Svar på Spørgsmål 113 Offentligt Sø- og Flyveredningstjenestens Arsrapport 2007. Bilag: 1. Liste over deltagere i Sø- OGFlvveredninGstienestens oderationer.
Læs mereMonica bemærkede at ingen havde indsendt kommentarer til referatet hvorefter det blev godkendt.
Referat fra Nordred mødet i Thorshavn den 17. til 19. maj 2016. Deltagere: Monica Rhodiner, Mats Berglund, Anna Kaikkonen, Mikko Jääskeläinen, Hjálmar Björgvinsson, Morten Helge Hansen, Martin Berg, Niels
Læs mereRigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen
Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Vejledning om det lokale og regionale beredskabssamarbejde i forbindelse med større ulykker og katastrofer m.v.
Læs mereDANISH JOINT ARCTIC COMMAND the coolest Command on Earth
DANISH JOINT ARCTIC COMMAND the coolest Command on Earth Nuuk, Greenland Major Karl K. Kronskjold, CH J5 (Plans) ARKTISK KOMMANDO DAGSORDEN Arktisk Kommando opgaver og enheder Samarbejde Udvikling RELEASABLE
Læs meresøredningstjenestens effektivitet
Beretning til statsrevisorerne om søredningstjenestens effektivitet Januar 2003 RB A301/03 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5 II. Indledning... 10 A. Formål og baggrund... 11 B. Metode
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03
RIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/02 om søredningstjenestens effektivitet
Læs mereOvernatningsstatistikken 2003
Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af
Læs mereUKLASSIFICERET FAGPLAN
UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Procedurer 1444 Radiooperatørcertifikatkursus, MHV Udgivelse MAR 2014 2. FAGETS MÅL Formålet med faget er, at bibringe kursisten viden om og praktisk færdighed i operationelle
Læs mere. Farvandsvæsenet.. Marinehjemmeværnet.. Fiskeridirektoratet.
Forsvarsudvalget (2. samling) FOU alm. del - Svar på Spørgsmål 113 Offentligt Bilag 3 til Sø- og Flyveredningstjenestens Arsrapport 2007. MAL OG RESULTATKRAV FOR SØREDNINGSTJE~ESTEN FOR 2007 1. INDLEDNING
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om Danmarks indsats i Arktis
Rigsrevisionens notat om beretning om Danmarks indsats i Arktis Juni 2018 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks indsats i Arktis (nr. 16/2012) 12. juni 2018 RN 704/18 1. Rigsrevisionen
Læs mereForsvarsministeriets opgaver og aktiviteter i Arktis
Forsvarsministeriets opgaver og aktiviteter i Arktis Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Rigsfællesskabet Miljø Størrelsesforhold Grønland Udfordring nye ruter Udfordring Udfordring
Læs mereKvalitet i opgaveløsningen
Nationale opgaver 1N Støtte til Forsvaret Anmodninger fra Forsvaret skal tilfældene inden for rammerne af Forsvarskommandoens direktiv for Hjemmeværnets operative anvendelse samt respektive operative myndigheders
Læs mereTurisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002
Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole
Læs mereHoldninger til Hjemmeværnet
Holdninger til Hjemmeværnet 19 Forord Hjemmeværnskommandoen har bedt Danmarks Statistik om at kortlægge danskernes holdning til Hjemmeværnet. Undersøgelsen er et bidrag til Hjemmeværnets årsrapport og
Læs mereSKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅD SAR DANMARK. (Bind I) ORGANISATION
SKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅD SAR DANMARK (Bind I) ORGANISATION JANUAR 2007 Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 København K FORORD På foranledning
Læs mereMål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2018
Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2018 11. december 2017 Indhold 1. Indledning... 1 2. Strategisk målbillede 2018... 2 3. Mål for 2018... 4 4. Opfølgning... 7 5. Påtegning... 8 1. Indledning
Læs mereOvernatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring
Turisme 2011:2 Overnatningsstatistikken 2010 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 3,9 pct. i 2010 Færre overnattende gæster i 2010 Antallet af registrerede overnatninger faldt
Læs mereUdenrigsministeriet Fiskeristyrelsen maj 2019 REGLEMENT. for assistance fra Fiskeristyrelsens skibe. (Bugseringsreglement)
Udenrigsministeriet Fiskeristyrelsen maj 2019 REGLEMENT for assistance fra Fiskeristyrelsens skibe (Bugseringsreglement) Udenrigsministeriet Fiskeristyrelsen/Fiskerikontrol Sagsnr.: 18-00-000153 Dato:
Læs mereSKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅD SAR DANMARK. (Bind I) ORGANISATION
SKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅD SAR DANMARK (Bind I) ORGANISATION APRIL 2015 SAR DANMARK, Bind I Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 København K FORORD
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet. December 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Helsinki-konventionens
Læs mereTrafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt. Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i.
Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i Trafikudvalget Tirsdag den 26. april 2005 Indledning. Som min kollega
Læs mereOvernatningsstatistikken 2007
Turisme 2008:1 Overnatningsstatistikken 2007 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 4,0 pct. i 2007 Antallet af registrerede overnatninger steg med 8.937 overnatninger i 2007 i forhold
Læs mereEPIRB. 11.1 COSPAS/SARSAT-systemet
117 (Emergency Position Indicating Radio Beacon) er en nødradiobøje, og GMDSS udrustede skibe skal være udstyret med mindst en. Der er defineret 3 forskellige, som arbejder på hver sin måde. Fælles for
Læs mere17. september Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø
17. september 2018 Årlig status for industrisamarbejde med udenlandske leverandører til Forsvaret for 2017 samt for Industripartnerskabet for forsvarsrelateret eksport til USA 1. Resumé Udenlandske leverandører
Læs merePolitiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 2018
INDLEDNING RIGSPOLITIET Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 18 En måling af trygheden og tilliden til politiet i: Hele Grønland Nuuk Bebyggelse med politistation Bebyggelse uden politistation Marts
Læs mereSundhedsberedskabet i Grønland
Sundhedsberedskabet i Grønland ved afdelingschef, Direktoratet for Sundhed Disposition 1) Lidt fakta om Grønland. 2) Beredskabskommissionen 3) Sundhedsberedskabet. 4) Centrale katastrofeledelse. 5) SAR
Læs mereEXERCISE SPECIFICATION GRØNLAND LIVEX 2016
Værnsfælles Forsvarskommando April 2016 EXERCISE SPECIFICATION GRØNLAND LIVEX 2016 1. REFERENCER a. FMN Kommissorium for koordinationsgruppen for Arktisk Beredskabsstyrke 1. b. FKO Kommissorium for Øvelsesarbejdsgruppe
Læs mere1.1 Kommissorium Den midlertidige løsning Ændring af trafikstrukturen Det overordnede ansvar:...11
Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 1.1 Kommissorium...3 1.2 Arbejdsgruppens sammensætning og arbejdets tilrettelæggelse...3 2 Resume...4 3 Baggrund...7 3.1 Den midlertidige løsning...7 3.2 Ændring af
Læs mereHotelovernatningsstatistikken 1999
Turisme 2000:3 Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1999. Der skal gøres opmærksom på, at data ikke er direkte sammenlignelige med data
Læs mereSkibsfartens og Luftfartens Redningsråd SAR GRØNLAND Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 København K EFTERSØGNINGS- OG REDNINGS- TJENESTEN I GRØNLAND SAR GRØNLAND BIND I Skibsfartens og Luftfartens
Læs mereSAR GRØNLAND BIND I ORGANISATION
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 København K SAR GRØNLAND, Bind I EFTERSØGNINGS- OG REDNINGS- TJENESTEN I GRØNLAND SAR GRØNLAND BIND I ORGANISATION Skibsfartens
Læs mereMILITÆR ENGELSK ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I MILITÆR ENGELSK
ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I MILITÆR ENGELSK INDLEDNING Er du så god til engelsk, som du går og tror? Kan du kommunikere tilfredsstillende på en international operation?
Læs mereSkibsfartens og Luftfartens Redningsråd. Forsvarsministeriet FEB 2016 Holmens Kanal 42 1060 København K
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd SAR GRØNLAND Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 København K EFTERSØGNINGS- OG REDNINGS- TJENESTEN I GRØNLAND SAR GRØNLAND Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer.
Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer November 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereStatsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014
Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG
Læs mereØVELSE GRØNLAND LIVEX 2016
ØVELSE GRØNLAND LIVEX 2016 23. maj 2016 til 5. juni 2016 ØVELSESVEJLEDNING OG SCENARIEUDVIKLING Værnsfælles Forsvarskommando, Marinestaben Herningvej 30 Dk-7470 Karup Danmark 1 1. SITUATION Øvelse er Rigsfællesskabets
Læs mereUddannede enkeltpersoner, som i forbindelse med støtte til samfundets samlede beredskab kan sammensættes i operationelle enheder.
Hjemmeværnskommandoen Institution Hjemmeværnskommandoen Forfatter Steen Gøtsche, Major Opgavetypen der eksemplificeres Beredskab Kort om Hjemmeværnet Hjemmeværnet har i forsvarsforlig 2005 2009 af 10.
Læs mereTURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 TURISME Flystatistikken 1997 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Resultaterne for 1997...2 Endagsbesøg...5 Metode...6
Læs mereHandlingsplan for gennemførelse af forslagene i rapporten vedrørende øget anvendelse af lodser samt styrket overvågning af sejladssikkerheden.
Forsvarsministeriet Miljøministeriet Udenrigsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 26. maj 2004 Handlingsplan for gennemførelse af forslagene i rapporten vedrørende øget anvendelse
Læs mereDecember Rigsrevisionens notat om beretning om. Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver
December 2018 Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver Notat til Statsrevisorerne, jf. rigsrevisorlovens 18, stk. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereSKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅD SAR DANMARK. (Bind I) ORGANISATION
SKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅD SAR DANMARK (Bind I) ORGANISATION NOVEMBER 2017 Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 København K FORORD På foranledning
Læs mereComment Response Document (CRD) ifm. ændring til ATS-instruks 0, 12 og 20 pr. juni 2015
Comment Response Document (CRD) ifm. ændring til ATS-instruks 0, 12 og 20 pr. juni 2015 Version: 08.06.2015 ATS-instruks 0, 12 og 20 Bestemmelse: Høringssvar Trafikstyrelsens bemærkninger Generelt ATS-instruks
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017
SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE GRØNLAND NUUK BEBYGGELSE MED POLITISTATION BEBYGGELSE UDEN POLITISTATION MARTS 2018 1 INDHOLD
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 2. juli 2005 RN A506/05
RIGSREVISIONEN København, den 2. juli 2005 RN A506/05 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 8/04 om Helsinki-konventionens bestemmelser
Læs mereOvernatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring
Turisme 2010:1 Overnatningsstatistikken 2009 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 5,1 pct. i 2009 Færre overnattende gæster i 2009 Antallet af registrerede overnatninger faldt
Læs mereFra Nationalt Risikobillede til nukleare øvelser. Mads Ecklon, kontorchef Ulrik Keller, souschef Center for Beredskabsplanlægning og Krisestyring
Fra Nationalt Risikobillede til nukleare øvelser Mads Ecklon, kontorchef Ulrik Keller, souschef Center for Beredskabsplanlægning og Krisestyring Agenda Udvikling af KRISØV 2015 Nuklear dilemmaøvelse klar
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 28. januar 2003 RN A301/03
RIGSREVISIONEN København, den 28. januar 2003 RN A301/03 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om overvågning af olieforurening på havet (beretning nr. 9/00) 1. I mit notat af 5.
Læs mereBeredskabskommissionen. Beslutningsprotokol
Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 09. september 2010 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 16:00-17:40 Lene Hansen, Formand (A) Gert Henriksen (A) Knud L. Pedersen (V) Erik Sørensen
Læs mereHøringsnotat. Bekendtgørelse om forebyggelse af forbrydelser mod luftfartens sikkerhed (security) i Grønland. 1. Indledning
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon Fax 7262 6790 raha@tbst.dk www.tbst.dk Notat Høringsnotat 25. august 2016 TS31711-00001 Bekendtgørelse om forebyggelse af forbrydelser mod luftfartens sikkerhed
Læs mere10 mål for et sikkert Arktis. Forsvarspolitisk udspil fra Inuit Ataqatigiit i Folketinget frem til 2019 INUIT ATAQATIGIIT
10 mål for et sikkert Arktis Forsvarspolitisk udspil fra Inuit Ataqatigiit i Folketinget frem til 2019 INUIT ATAQATIGIIT 10 mål for et sikkert Arktis Forsvarspolitisk udspil fra Inuit Ataqatigiit i Folketinget
Læs mereSKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅD SAR DANMARK. (Bind I) ORGANISATION
SKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅD SAR DANMARK (Bind I) ORGANISATION APRIL 2015 SAR DANMARK, Bind I Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 København K FORORD
Læs mereStrategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling
Guide til strategisk kompetenceudvikling Som myndighedschef er det dit ansvar at sørge for, at din myndighed har en kompetenceudviklingsstrategi. Vi har udarbejdet en guide, hvor du kan få inspiration
Læs mereÅrlig status for industrisamarbejde med udenlandske leverandører til Forsvaret 2016
27. september 2017 Årlig status for industrisamarbejde med udenlandske leverandører til Forsvaret 2016 1. Resumé Udenlandske leverandører af forsvarsmateriel blev i 2016 pålagt nye forpligtelser til at
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om Forsvarsministeriets effektiviseringer
Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarsministeriets effektiviseringer December 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2015 om Forsvarsministeriets
Læs mereHoldninger til Hjemmeværnet
Holdninger til Hjemmeværnet 17 Forord Hjemmeværnskommandoen har bedt Danmarks Statistik om at kortlægge danskernes holdning til Hjemmeværnet. Undersøgelsen er et bidrag til Hjemmeværnets årsrapport og
Læs mereForsvarsministeriets vurdering af eget beredskab
Forsvarsministeriet og dets myndigheders evaluering af indsatsen i forbindelse med tsunamikatastrofen i Sydøstasien i perioden fra den 26. december 2004 til den 10. januar 2005. Forsvarsministeriets første
Læs mereMål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2018
Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2018 Indhold 1. Indledning... 3 2. Strategisk målbillede... 4 Den koncernfælles mission og vision... 4 Det strategiske målbillede... 4 2.1. Strategiske
Læs mereNOTAT OM ØSTERSØREGIONENS STATERS LUFT- OG FLÅDEFARTØJERS ADGANG TIL OG OPHOLD PÅ ANDRE STATERS SØTERRITORIER
Forsvarsudvalget 2018-19 FOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 27 Offentligt NOTAT OM ØSTERSØREGIONENS STATERS LUFT- OG FLÅDEFARTØJERS ADGANG TIL OG OPHOLD PÅ ANDRE STATERS SØTERRITORIER Dato: 29. januar
Læs mereNye tal i statistikbanken
Nye tal i statistikbanken Arbejdsmarked 2011:1 Flere ledige i byerne Flere personer der er berørt af ledighed og medio ledighed Figur 1. Antallet af berørte af ledighed i byerne var i gennemsnit pr. måned
Læs mereSundhedsberedskabet i Grønland
Sundhedsberedskabet i Grønland Departementet for Sundhed, revideret maj 2011 Grønland verdens største Ø Areal 2.166.086 km2 85% dækket af is 57. 000 indbyggere. Hjemmestyre siden 1. maj 1979, selvstyre
Læs mereHoldninger til Hjemmeværnet
Holdninger til Hjemmeværnet Danmarks Statistik Sejrøgade 11 København Ø Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning 4 1.1 Tillid til Hjemmeværnet og vigtigheden af Hjemmeværnets bidrag 4 1.2 Vigtighed og relevans
Læs mereMarkedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.
Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006
Læs mereRegeringens kasseeftersyn på itområdet. Juni 2018
Regeringens kasseeftersyn på itområdet Juni 2018 Indhold Resumé 3 1. Indledning 4 2. It-omkostninger 6 3. It-projekter 8 4. It-systemer 10 5. Metode 16 Side 3 af 17 Resumé Der er gennemført en opfølgning
Læs mere3. december Nr
3. december 2012. 29 Nr. 1134. Bilag 5 Prøvekrav for opnåelse af GOC-, ROC-, LRC-, SRC- og BEG-certifikater til betjening af radioanlæg til brug ved frekvensanvendelse i maritime radiotjenester, jf. 7,
Læs mereBriefing Syddansk Universitet 31 JAN 2007 Totalforsvaret og Marinehjemmeværnet. Kommandør Karsten Riis Andersen Marinehjemmeværnsinspektør
Briefing Syddansk Universitet 31 JAN 2007 Totalforsvaret og Marinehjemmeværnet Kommandør Karsten Riis Andersen Marinehjemmeværnsinspektør Indlægget vil omfatte Affarende plads. Hvad var totalforsvar i
Læs mere4. november 2012 EM2013/31 EM2013/56 BETÆNKNING. Afgivet af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg vedrørende
4. november 2012 BETÆNKNING Afgivet af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges i samarbejde med staten at undersøge mulighederne
Læs mereVentetid til operationer
Kapitel 5 49 Ventetid til operationer Ventetid til behandling er en vigtig del i patienternes oplevelse af et velfungerende sundhedsvæsen og har været et politisk fokusområde igennem flere år. Som resultat
Læs merePAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006
PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006 I 2006 blev der foretaget 964 opkald til Børne-Ungetelefonen. Heraf var 269 (28 %) rådgivningssamtaler 1, 47 (5 %) informationsopkald 2 og 648 (67 %)
Læs mereKOMMISSORIUM 4. december 2013
KOMMISSORIUM 4. december 2013 Bilag: 1 STYRKELSE AF FORSVARSMINISTERIETS OPGAVELØSNING I ARKTIS Indledning Der sker i disse år store og gennemgribende forandringer i Arktis. Klimaforandringerne i Arktis
Læs mereBekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet
BEK nr 971 af 28/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1600730 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mere/2017. September Rigsrevisionens beretning om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver
22/2017 Rigsrevisionens beretning om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger 147.281 1849 237 1976 September 2018 114.6 22.480 908
Læs merekan standse lystsejlere
Bådmagasinet har spurgt advokatfi rmaet Delacour, der er eksperter i maritim jura, Søværnets Operative Kommando og Søfartsstyrelsen om, hvem der kan tilbageholde en lystbåd, hvis det er uforsvarligt, at
Læs merekonkret besvarelse af spørgsmål i betænkningen til 2. behandling af EM 2008/31
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer Landstingets Frednings- og
Læs mereTurisme. Flypassagerstatistikken 4. kvartal :2. Færre turister til Grønland i 2002
Turisme 23:2 Flypassagerstatistikken 4. kvartal 22 Færre turister til Grønland i 22 9,9 pct. færre turister end i 21 Der kom 9,9 pct. færre turister til Grønland i 22 i forhold til 21. Ifølge Grønlands
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem alle dele af rigsfællesskabet med hensyn til aftjening af værnepligt
Beslutningsforslag nr. B 61 Folketinget 2016-17 Fremsat den 1. februar 2017 af Marie Krarup (DF), Søren Espersen (DF) og Martin Henriksen (DF) Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem alle
Læs mereKommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender
Læs mereCenter for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse
Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse I Retningslinjer for indsatsledelse fra januar 2009 er foretaget en række ændringer. De indførte ændringer er oplistet nedenfor og udformet i et format,
Læs mereBemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
12. juni 201811. juni 2018 EM 2018/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning De grønlandske Kommuners Landsforening, KANUKOKA, nedlægges i løbet af 2018. KANUKOKA har varetaget
Læs mereStatus fra det målrettede og intensiverede visitationstilsyn 4. kvartal 2009
Status fra det målrettede og intensiverede visitationstilsyn 4. kvartal 2009 978-87-91674-42-6 Arbejdsdirektoratet September 2010 1. Indledning Som led i udmøntningen af den politiske aftale Flere i Arbejde,
Læs mereGMDSS FUNKTIONSKRAV AD PKT. 7: AD PKT. 8: Ethvert skib skal, når det er i søen, være i stand til at:
4 FUNKTIONSKRAV Ethvert skib skal, når det er i søen, være i stand til at: I den maritime radiotjeneste hedder radiosikkerhedssystemet altså (Global Maritime Distress and Safety System). Det blev indført
Læs mereMarkant fald i aktiveringen af dagpengemodtagere
Markant fald i aktiveringen af dagpengemodtagere Aktiveringen af dagpengemodtagere er faldet markant siden 212. Antallet af fuldtidsaktiverede er samlet set reduceret med omkring 75 procent. Tager man
Læs mere