Nordisk Inkontinensrapport Dansk rapport

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport"

Transkript

1 Nordisk Inkontinensrapport Dansk rapport

2 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen respondenterne... 3 Forord af Kontinensforeningen... 4 Konklusioner... 5 Hvilken slags inkontinens?... 9 Hvordan har inkontinens påvirket dit privatliv? Hvordan har inkontinens påvirket dit socialliv? Hvordan har inkontinens påvirket dit arbejdsliv?... Fejl! Bmærke er ikke defineret. I hvilken grad er dit liv blevet påvirket af inkontinens? Hvilke af følgende symptomer er mest generende for dig? Hvordan forbereder du dig på at forlade dit hjem?...24 Patienternes erfaringer med medicin...26 Brug af data resultater fra denne rapport skal aftales med Kompas Kommunikation på forhånd. Side 2 af 26

3 Om undersøgelsen respondenterne søgelsen er foretaget af Kompas Kommunikation på vegne af Astellas Danmark fra den 6. oktober 2011 til den 29. november Mand Kvinde 27% 73% respondenter fra Danmark (1.229), Norge (1.180), Sverige (2.909) Finland (1,144) delt. Alle lider de af inkontinens. søgelsen er gennemført i samarbejde med inkontinensforeninger i Danmark (Kontinensforeningen), Norge (NOFUS), Sverige (Sinoba) Finland (Suomen Inkon ry), samt med førende medicinske eksperter bestyrelsesmedlemmer fra Sverige (Marta Lauritzen), Finland (Carl Gustaf Nilsson), Danmark (Lars Alling Møller) Norge (Sissel Overn). Respondenterne blev inviteret via inkontinensforeninger i Danmark, Sverige Norge, samt gennem reklamer på internettet i s. I tab grafer er alle procenter afrundet uden decimaler. Derfor svarer ikke alle tab grafers sum til 100 procent. 20 år år ældre 1% 2% 2% 7% 9% 24% 30% 26% I denne danske rapport delt flere kvinder (73%, 893 respondenter) end mænd (27%, 336 respondenter) respondenter (90%) er mere, 126 respondenter (10%) er under. 21% 28% 343 respondenter (28%) er fra, 245 (20%) er fra, 145 (12%) er fra, 226 (19%) er fra 255 (21%) er fra. 558 respondenter lider både under - stress-inkontinens (46%), 301 fra alene (25%), 296 fra stress-inkontinens alene (24%), mens 63 respondenter lider af andre former for inkontinens (5%). 11 respondenter lider ikke længere af inkontinens (udelukkende). 12% 20% 19% 46% 879 respondenter (72%) vil gerne modtage gratis s med resultaterne af denne undersøgelse, samt rådgivning information om inkontinens. 682 respondenter (55%) vil gerne modtage s fra en national patientorganisation. 862 respondenter (70%) har indtastet deres -adresse. 575 respondenter(47%) har indtastet deres navn til senere kontakt, 520 (42%) har indtastet deres telefonnummer. 372 respondenter (30%) har skrevet om deres erfaringer med at leve med inkontinens. 5% 25% 24% Brug af data resultater fra denne rapport skal aftales med Kompas Kommunikation på forhånd. Side 3 af 26

4 Forord af Kontinensforeningen Nordisk Inkontinensrapport Forord fra Kontinensforeningen Ved sekretariatschef Aase Randstoft, Kontinensforeningen En ud af 10 børn voksne kan ikke holde på vandet. De drypper i bukserne, når de motionerer når ikke ud på toilettet i tide. Måske forstyrrer problemet nattesøvnen, måske har de svært ved at holde på afføring, måske tumler de med alle de nævnte problemer. Få søger hjælp, hvilket har flere årsager: Inkontinens for urin afføring er et tabu. Tabuer ties ihjel. Hvorfor søge hjælp, hvis man forventer ikke at få hjælp? Man lærer at leve med det. Kontinensforeningen har i samarbejde med Kompas Kommunikation patientforeninger i de øvrige nordiske lande kortlagt problemer i relation til inkontinens. Rapporten, som er den hidtidig største i Norden med hensyn til at belyse konsekvenser af inkontinens, bekræfter desværre vores fornemmelse af omfanget dybden af de problemer, der følger med tilstanden inkontinens: Fysiske psykiske gener, besværlig hverdag, isolation, lavt selvværd, ensomhed meget mere. Heldigvis kan de fleste borgere i dag får hjælp til helt delvist at blive deres inkontinens kvit. Kontinensforeningen indtager i den sammenhæng en nøglerolle. Vi formidler information om årsagerne til inkontinens. Vi rådgiver om, hvordan du kommer videre. Og ikke mindst har foreningen et stort netværk af professionelle behandlere, som lige præcis ved, hvordan du kan få den hjælp du behøver. God læselyst! Brug af data resultater fra denne rapport skal aftales med Kompas Kommunikation på forhånd. Side 4 af 26

5 Konklusioner Dette afsnit indeholder de væsentligste konklusioner fra den danske del af den nordiske patientundersøgelse gennemført i Danmark, Norge, Sverige Finland fra den 6. oktober 2011 til den 29. november Livet med inkontinens Inkontinens har adskillige konsekvenser for de danske patienters privatliv livskvalitet. De skammer sig er flove over lidelsen (41%), nle føler, at de har dårligt selvværd (29%) bliver deprimerede (23%). Patienterne har så et mindre aktivt sexliv (31%), finder det svært at være intim med deres partner(24%). I er flere patienter bange for at tisse i bukserne end i de øvrige regioner (70%). Flere patienter i skammer sig er flove over lidelsen (48%), 38% har haft et mindre aktivt sexliv end i nen af de andre regioner. Patienter i føler i mindre grad, at lidelsen går ud over deres selvværd (22%) end patienter i de øvrige regioner. Kvinder (74%) er langt mere bange for at tisse i bukserne end mænd (48%), de frygter så at lugte dårligt (65%) i højere grad end mænd gør (50%). Flere kvinder (47%) skammer sig er flove over lidelsen end mændene (26%), mens flere mænd (35%) har et mindre aktivt sexliv end kvinderne (29%). Flere unge patienter (52%) skammer sig er flove over lidelsen end de ældre patienter (40%), både yngre ældre patienter føler, at lidelsen går ud over deres privatliv (48% vs. 49%). Flere stress-patienter (60%) er bange for at lugte dårligt end -patienter (44%). Flere stresspatienter skammer sig er flove over lidelsen (44%), mens flere -patienter har et mindre aktivt sexliv (28%). Hverdagssymptomer Nle danske patienter oplever en pludselig trang til at tisse, mens andre lider mere med at dryppe. 36% står op om natten for at gå på toilettet mere end to gange, mens 28% har problemer med at tømme blæren, når de går på toilettet. Færre patienter i oplever en pludselig trang til at tisse end i de øvrige regioner (48%), mens flere patienter i oplever små lækager end i de øvrige regioner (52%). Færre patienter i må på toilettet om natten end i de øvrige regioner (31%). Danske patienter er generet af symptomerne ved deres lidelse, de fleste ville ønske, at de kunne holde lidt længere, så de kunne nå på toilettet i tide (47%). Færre patienter i (39%) er irriteret over ikke, at være i stand til at holde længere nå på toilettet i tide, end i de øvrige regioner. Flere patienter i (47%) (48%) er irriterede over at skulle op for at gå på toilettet om natten. Brug af data resultater fra denne rapport skal aftales med Kompas Kommunikation på forhånd. Side 5 af 26

6 Flere mænd (49%) er generet af, at skulle gå på toilettet mange gange om dagen end kvinder er (33%). Flere mænd er så generede af at skulle gå på toilettet om natten (55%) end kvinderne (40%). Flere kvinder er generede af at have "uheld" ikke være i stand til at nå på toilettet i tide (38%) end mændene (16%). Flere ældre patienter er generet af at skulle stå op om natten (46%) end de yngre patienter (28%). Flere yngre patienter er generet af at have "ulykker" (46%) end de ældre patienter (31%). -patienter er mest generede af, at skulle op om natten (56%) samt af antallet af gange, de skal på toilettet i løbet af dagen (45%), mens dette er et betydeligt mindre problem for stress-patienter (22%, 24 %). Mange -patienter (74%) oplever en pludselig trang til at tisse, hvilket ikke er net stress-patienterne oplever. Mange stress-patienter (67%) oplever dryp små lækager, hvilket -patienterne ikke oplever. -patienter (54%) bliver nødt til at stå op om natten for at gå på toilettet, hvilket ikke er net, som stress-patienterne oplever. Generelt om livskvalitet De danske patienter er i høj grad påvirkede af deres lidelse. 47% føler, at deres liv er blevet påvirket i nen høj grad. I (56%) føler flere patienter sig påvirket af lidelsen end i de øvrige regioner. Flere kvinder end mænd er påvirkede af deres inkontinens. 51% af kvinderne føler sig påvirkede i nen høj grad, mens kun 40% af mændene har det på samme måde. Flere ældre patienter er påvirkede af deres lidelse end yngre patienter. 48% af de ældre patienter er blevet påvirkede i nen høj grad, hvor 46% af de yngre patienter har det på samme måde. 15% af -patienterne er blevet påvirkede i høj grad, hvor 4% af stress-patienterne har det på samme måde. Arbejdsliv Inkontinens har kun lidt indflydelse på de danske patienters arbejdsliv. De føler sig mest påvirkede (18%), når det kommer til antallet af gange, de går på toilettet i løbet af dagen, hvor de bange for, at kollegerne bemærker det. Flere patienter i (21%) føler, at lidelsen har indflydelse på deres arbejdsliv end i de øvrige regioner. Flere mænd (19%) føler, at deres kolleger er opmærksomme på, at de går meget på toilettet, end kvinderne gør (17%). yngre ældre patienter føler, at deres arbejdsliv er blevet påvirket (20% vs. 19%). Yngre patienter (21%) føler i højere grad, at deres kolleger er opmærksomme på, at de går meget på toilettet, end de ældre patienter gør (17%). Flere -patienter (24%) føler, at deres kolleger bemærker deres mange toiletbesøg, end stress-patienterne gør (8%). Brug af data resultater fra denne rapport skal aftales med Kompas Kommunikation på forhånd. Side 6 af 26

7 Socialliv Inkontinens har en lang række konsekvenser for de danske patienter. De er mindre fysisk aktive (30%), de føler sig begrænsede i sociale situationer (29%), nle føler sig endda socialt inaktive isolerede (12%). Flere patienter i føler sig begrænsede i sociale situationer end i de øvrige regioner (35%). I er de mindre fysisk aktive (32%) i føler de i højere grad, at lidelsen går ud over deres socialliv (37%). Patienterne fra tænker så mere over kun at have gæster i deres eget hjem end i de øvrige regioner (23%). Flere kvinder (34%) er blevet mindre aktive end mænd (20%), de føler sig så lidt mere begrænset i sociale situationer (32%) end mændene gør (24%). mænd kvinder har følt sig socialt inaktive isolerede (10% vs. 13%). Flere ældre patienter er blevet mindre aktive (31%). yngre ældre patienter har følt sig begrænset i sociale situationer (29%). Ældre patienter føler, at lidelsen har en større indflydelse på deres socialliv (30%) end de yngre patienter gør(26%). -patienterne er i højere grad blevet mindre aktive (27%) end -patienter (23%). Flere -patienter (30%) føler, at deres vandladningsproblem har indflydelse på deres sociale liv, end stress-patienterne gør (18%). Forholdsregler Danske patienter tager en række forholdsregler, når de forlader deres hjem, primært ved at medbringe bleer/inkontinensindlæg (39%) tjekke toiletforholdene på forhånd (33%). Flere patienter i medbringer bleer/inkontinensindlæg (48%), 40% i tjekker toiletforholdene på forhånd. Færre patienter i tager forholdsregler end i de øvrige regioner (43%). Mænd tager færre forholdsregler end kvinder, kvinderne medbringer bleer/inkontinensindlæg langt oftere (49%) end mændene (12%). Begge grupper tjekker toiletforholdene på forhånd (36%, 31%). Ældre patienter medbringer oftere bleer/inkontinensindlæg (40%) end de yngre patienter (23%). De ældre patienter (34%) tjekker så oftere toiletfaciliteter på forhånd end de yngre patienter (16%). ældre yngre patienter vælger tøj, der kan tilsløre eventuelle uheæd lækager (20% vs. 22%). Rådgivning Inkontinens er et stort tabu i Danmark. Kun 10% taler frit om deres lidelse, mens 33% ikke taler med nen om det. Hvis de gør, taler de med deres læge (45%) deres partner (37%). Kun 5% drøfter deres vandladningsproblem med deres kolleger. I drøfter flere patienter deres vandladningsproblem med deres læge end i de øvrige regioner (50%). I taler flere patienter (12%) så frit om deres lidelse end i nen anden region. Patienterne i taler mindre om deres inkontinens Brug af data resultater fra denne rapport skal aftales med Kompas Kommunikation på forhånd. Side 7 af 26

8 end i andre regioner (38%). Flere kvinder taler med deres familie venner (23%, 16%) end mændene gør (15%, 7%). Flere mænd (51%) drøfter deres lidelse med lægen end kvinderne gør (43%). Erfaringer med medicinering 30% af patienterne i Danmark er/var utilfredse med deres medicin, 22% er stoppet med at tage medicin, på grund af bivirkninger. 42% af de danske patienter er generelt tilfredse med deres medicin. Yderligere konklusioner Rapporten indeholder yderligere information om de stillede spørgsmål i undersøgelsen. Flere detaljer omkring forskellene mellem patienterne i de forskellige regioner i Danmark, mellem mandlige kvindelige patienter, yngre kontra ældre patienter mellem - stresspatienter kan ligeledes findes i denne rapport. Brug af data resultater fra denne rapport skal aftales med Kompas Kommunikation på forhånd. Side 8 af 26

9 Hvilken slags inkontinens? Konklusioner Nle danske patienter oplever en pludselig trang til at tisse, mens andre lider mere med at dryppe. 36% står op for at gå på toilettet mere end to gange om natten, mens 28% har problemer med at tømme blæren, når de går på toilettet. Færre patienter i oplever en pludselig trang til at tisse end i de øvrige regioner (48%), mens flere patienter i oplever små lækager end i de øvrige regioner (52%). Færre patienter i må op på toilettet om natten end i de øvrige regioner (31%). Flere mænd (59%) får pludselig trang til at tisse end kvinder (48%), mens flere kvinder oplever dryp små lækager (50% vs 32%). Flere mænd må stå op om natten for at gå på toilettet (46%), flere har svært ved at tømme deres blære end kvinderne har (46% vs 21%). Hvilke af følgende udsagn er du enig i? Jeg "drypper" ved fysisk aktivitet, latter, hoste, nys Jeg får pludselig behov for at tisse Når jeg lækker, er mængden af urin som regel lille Om natten skal jeg tisse mere end to gange 54% 51% 45% 36% Flere ældre patienter (52%) får pludselig trang til at tisse end yngre patienter (41%), flere ældre patienter må så stå op om natten for at gå på toilettet (38%). yngre ældre patienter oplever dryp (55% 54%). yngre ældre patienter lider så begge af store lækager (18% 19%). Mange -patienter oplever en pludselig trang til at tisse (74%), hvilket ikke er net stress-patienterne oplever. Mange stress-patienter oplever dryp små lækager (67%), hvilket ikke er net -patienterne oplever. -patienterne må op flere gange i løbet af natten for at gå på toilettet (54%), hvilket ikke er net stress-patienterne oplever. Jeg lider af efterdryp (har svært ved at tømme blæren helt) Når jeg lækker, er mængden af urin som regel stor Jeg er blevet opereret har efterfølgende fået Jeg har tidligere haft, men har det ikke længere 2% 7% 19% 28% Se tabel på næste side. Brug af data resultater fra denne rapport skal aftales med Kompas Kommunikation på forhånd. Side 9 af 26

10 Hvilke af følgende udsagn er du enig i? Jeg "drypper" ved fysisk aktivitet, latter, hoste, nys 54% 55% 54% 53% 57% 51% 8% 71% 55% 54% 73% 0% 86% 0% Jeg får pludselig behov for at tisse 51% 53% 54% 52% 48% 49% 59% 48% 41% 52% 73% 74% 0% 0% Når jeg lækker, er mængden af urin som regel lille Om natten skal jeg tisse mere end to gange Jeg lider af efterdryp (har svært ved at tømme blæren helt) Når jeg lækker, er mængden af urin som regel stor Jeg er blevet opereret har efterfølgende fået Jeg har tidligere haft, men har det ikke længere 45% 46% 45% 52% 42% 42% 32% 50% 45% 45% 64% 0% 67% 0% 36% 34% 31% 39% 39% 38% 46% 32% 21% 38% 51% 54% 0% 0% 28% 30% 28% 27% 28% 26% 46% 21% 30% 28% 29% 28% 16% 81% 19% 20% 19% 22% 17% 17% 10% 22% 18% 19% 25% 30% 0% 0% 7% 7% 7% 12% 4% 9% 9% 7% 4% 8% 8% 6% 4% 24% 2% 2% 1% 1% 2% 2% 2% 2% 2% 2% 1% 1% 1% 2% Du kan sætte flere kryds (Alle danske respondenter) N=1.229 Brug af data resultater fra denne rapport skal aftales med Kompas Kommunikation på forhånd. Side 10 af 26

11 1 ud af 3 taler ikke om deres inkontinens Hvem har du talt med om dine? Konklusioner Inkontinens er et stort tabu i Danmark. Kun 10% taler frit om deres lidelse, mens 33% ikke taler med nen om det. Hvis de gør, taler de med deres læge (45%) deres partner (37%). Kun 5% drøfter deres inkontinens med kolleger. Min læge Min kæreste/ægtefælle 37% 45% I drøfter flere patienter deres vandladningsproblem med deres læge end i de øvrige regioner (50%). I taler flere patienter (12%) så frit om deres lidelse end i nen anden region. Patienterne i taler mindre om deres inkontinens end i de andre regioner (38%). Flere kvinder taler med deres familie venner (23%, 16%) end mændene (15%, 7%). Flere mænd (51%) drøfter deres lidelse med lægen end kvinderne gør (43%). Min nærmeste familie Mine venner Jeg taler frit om mine Mine kolleger 5% 10% 14% 21% Flere ældre patienter (47%) taler med deres læge end de yngre patienter (34%). Flere patienter, der kun lider af (52%) drøfter deres lidelse med deres læge end patienter, der kun lider af stress-inkontinens (30%). En patientforening Ingen 2% 33% Hvem har du talt med om dine? Min læge 45% 50% 43% 45% 43% 44% 51% 43% 34% 47% 51% 52% 30% 35% Min kæreste/ægtefælle 37% 36% 37% 35% 39% 38% 40% 36% 36% 37% 39% 41% 32% 25% Min nærmeste familie 21% 24% 18% 19% 20% 22% 15% 23% 31% 20% 25% 21% 16% 16% Mine venner 14% 18% 13% 14% 10% 13% 7% 16% 16% 14% 16% 14% 11% 6% Jeg taler frit om mine 10% 12% 7% 10% 11% 10% 15% 9% 6% 11% 10% 14% 5% 13% Mine kolleger 5% 6% 5% 4% 6% 4% 2% 6% 4% 5% 6% 6% 4% 3% En patientforening 2% 3% 1% 1% 1% 1% 1% 2% 1% 2% 2% 2% 0% 2% Ingen 33% 31% 38% 30% 32% 35% 34% 33% 42% 33% 28% 28% 46% 54% Du kan sætte flere kryds (Alle danske respondenter) N=1.229 Brug af data resultater fra denne rapport skal aftales med Kompas Kommunikation på forhånd. Side 11 af 26

12 Hvordan har inkontinens påvirket dit privatliv? Konklusioner Inkontinens har flere konsekvenser for de danske patienters privatliv livskvalitet. De skammer sig er flove over lidelsen (41%), nle oplever at få et dårligere selvværd(29%) samt en følelse af depression (23%). Patienterne har så et mindre aktivt sexliv (31%), finder det svært at være intim med deres partner (24%). I er flere patienter bange for at tisse i bukserne end i de øvrige regioner (70%). Flere patienter i skammer sig er flove (48%), har haft et mindre aktivt sexliv end i nen af de andre regioner. Patienter i føler i mindre grad, at lidelsen er gået ud over deres selvværd (22%) end patienter i de øvrige regioner. Kvinder (74%) er i meget højere grad bange for at tisse i bukserne end mændene er (48%), de frygter så at lugte dårligt (65%) i højere grad end mænd (50%). Flere kvinder (47%) føler sig skamfulde flove over lidelsen end mænd (26%), mens flere mænd (35%) har et mindre aktivt sexliv end kvinder (29%). Flere unge patienter (52%) føler sig skamfulde flove end ældre patienter(40%) både yngre ældre patienter føler, at lidelsen har påvirket deres privatliv(48% vs. 49%). Flere stress-patienter (60%) er bange for at lugte dårligt end-patienterne (44%). Flere stresspatienter skammer sig så er flove (44%), mens flere -patienter har et mindre aktivt sexliv (28%). Hvordan har dine indflydelse på dit privatliv? Jeg har været nervøs for at tisse i bukserne Jeg har været bange for, at jeg lugter Mine har haft indflydelse på mit privatliv min Jeg har skammet mig, følt at mine er pinlige Jeg har haft et mindre aktivt sexliv Jeg har oplevet, at mit selvværd er blevet dårligere Det kan være svært at være intim med min partner Jeg har følt mig trist deprimeret 24% 23% 31% 29% 41% 49% 61% 67% Se tabel på næste side. Brug af data resultater fra denne rapport skal aftales med Kompas Kommunikation på forhånd. Side 12 af 26

13 Hvordan har dine indflydelse på dit privatliv? Jeg har været nervøs for at tisse i bukserne 67% 66% 69% 66% 70% 67% 48% 74% 52% 69% 80% 60% 58% 29% Jeg har været bange for, at jeg lugter 61% 57% 63% 70% 64% 56% 50% 65% 59% 61% 72% 44% 60% 46% Mine har haft indflydelse på mit privatliv min livskvalitet Jeg har skammet mig, følt at mine er pinlige 49% 49% 51% 58% 47% 46% 42% 52% 48% 49% 58% 42% 43% 33% 41% 41% 45% 48% 40% 36% 26% 47% 52% 40% 49% 28% 44% 21% Jeg har haft et mindre aktivt sexliv 31% 25% 35% 38% 28% 32% 35% 29% 25% 31% 38% 28% 19% 35% Jeg har oplevet, at mit selvværd er blevet dårligere Det kan være svært at være intim med min partner 29% 24% 33% 45% 22% 31% 27% 30% 31% 29% 34% 28% 24% 22% 24% 20% 29% 30% 24% 24% 24% 25% 18% 25% 30% 22% 18% 25% Jeg har følt mig trist deprimeret 23% 19% 24% 31% 22% 22% 19% 24% 28% 22% 27% 19% 19% 21% Svarmuligheder ved hvert udsagn: Ja, Nej, Ved ikke (Alle danske respondenter) N=1.229 Se detaljerede tab på næste side. Brug af data resultater fra denne rapport skal aftales med Kompas Kommunikation på forhånd. Side 13 af 26

14 Mine har haft indflydelse på mit privatliv min livskvalitet Ja 49% 49% 51% 58% 47% 46% 42% 52% 48% 49% 58% 42% 43% 33% Nej 42% 42% 42% 30% 43% 46% 47% 40% 41% 42% 34% 47% 49% 59% Ved ikke 9% 9% 7% 12% 9% 8% 11% 8% 10% 9% 8% 11% 8% 8% Jeg har skammet mig, følt at mine er pinlige Ja 41% 41% 45% 48% 40% 36% 26% 47% 52% 40% 49% 28% 44% 21% Nej 53% 54% 53% 41% 54% 60% 66% 48% 44% 54% 45% 66% 52% 73% Ved ikke 6% 6% 2% 11% 5% 5% 8% 5% 4% 6% 6% 6% 4% 6% Jeg har følt mig trist deprimeret Ja 23% 19% 24% 31% 22% 22% 19% 24% 28% 22% 27% 19% 19% 21% Nej 69% 72% 68% 59% 70% 72% 75% 67% 63% 70% 64% 73% 73% 78% Ved ikke 9% 9% 8% 10% 8% 7% 7% 9% 10% 9% 9% 8% 8% 2% Jeg har været nervøs for at tisse i bukserne Ja 67% 66% 69% 66% 70% 67% 48% 74% 52% 69% 80% 60% 58% 29% Nej 30% 32% 29% 32% 27% 30% 48% 23% 42% 29% 18% 38% 37% 70% Ved ikke 3% 3% 2% 1% 4% 3% 4% 3% 6% 3% 2% 3% 4% 2% Brug af data resultater fra denne rapport skal aftales med Kompas Kommunikation på forhånd. Side 14 af 26

15 Jeg har været bange for, at jeg lugter Ja 61% 57% 63% 70% 64% 56% 50% 65% 59% 61% 72% 44% 60% 46% Nej 37% 40% 36% 28% 33% 42% 47% 33% 39% 37% 25% 53% 39% 54% Ved ikke 2% 3% 1% 3% 3% 2% 4% 2% 2% 2% 3% 4% 1% 0% Jeg har oplevet, at mit selvværd er blevet dårligere Ja 29% 24% 33% 45% 22% 31% 27% 30% 31% 29% 34% 28% 24% 22% Nej 62% 67% 60% 46% 66% 61% 65% 61% 59% 62% 54% 65% 69% 76% Ved ikke 9% 9% 7% 9% 12% 9% 8% 9% 10% 9% 12% 7% 7% 2% Jeg har haft et mindre aktivt sexliv Ja 31% 25% 35% 38% 28% 32% 35% 29% 25% 31% 38% 28% 19% 35% Nej 58% 60% 56% 50% 65% 58% 58% 59% 64% 58% 49% 61% 72% 65% Ved ikke 11% 14% 9% 12% 8% 10% 7% 13% 12% 11% 14% 11% 10% 0% Det kan være svært at være intim med min partner Ja 24% 20% 29% 30% 24% 24% 24% 25% 18% 25% 30% 22% 18% 25% Nej 63% 66% 62% 55% 65% 65% 63% 63% 73% 62% 55% 66% 73% 71% Ved ikke 12% 14% 9% 15% 11% 11% 13% 12% 9% 13% 15% 12% 9% 3% Alle udsagn: Vælg ét svar (Alle danske respondenter) N=1.229 Brug af data resultater fra denne rapport skal aftales med Kompas Kommunikation på forhånd. Side 15 af 26

16 Hvordan har inkontinens påvirket dit socialliv? Konklusioner Inkontinens har en lang række konsekvenser for de danske patienter. De er mindre fysisk aktive (30%), føler sig begrænsede i sociale situationer (29%), nle føler sig endda socialt inaktive isolerede (12%). Flere patienter i føler sig begrænsede i sociale situationer end i de øvrige regioner (35%). I er de mindre fysisk aktive (32%), i føler patienterne i højere grad, at lidelsen har påvirket deres socialliv (37%). tænker mere over, kun at have gæster i deres eget hjem end i de øvrige regioner (23%). Flere kvinder (34%) er blevet mindre aktive end mænd (20%), de føler sig så lidt mere begrænsede i sociale situationer (32%) end mændene gør (24%). mænd kvinder har følt sig socialt inaktive isolerede (10% vs 13%). Flere ældre patienter er blevet mindre aktive (31%). yngre ældre patienter har følt sig begrænsede i sociale situationer (29%). Ældre patienter føler, at lidelsen har en større indflydelse på deres socialliv (30%) end de yngre patienter (26%). Hvordan har dine haft indflydelse på dit sociale liv? Jeg er i højere grad blevet fysisk inaktiv Jeg har følt mig begrænset i forhold til sociale udfoldelser Mine har haft indflydelse på mit sociale liv Jeg foretrækker at have gæster hjemme hos mig selv Jeg har følt mig socialt inaktiv isoleret Jeg har takket nej til arrangementer fester 12% 12% 19% 30% 29% 29% -patienter er blevet mindre aktive (27%) end -patienter (23%). Flere patienter (30%) føler, at lidelsen har indflydelse på deres socialliv end stress-patienterne gør (18%). Se tabel på næste side. Brug af data resultater fra denne rapport skal aftales med Kompas Kommunikation på forhånd. Side 16 af 26

17 Hvordan har dine haft indflydelse på dit sociale liv? Jeg er i højere grad blevet fysisk inaktiv 30% 31% 29% 28% 32% 29% 20% 34% 23% 31% 36% 23% 27% 18% Jeg har følt mig begrænset i forhold til sociale udfoldelser 29% 27% 28% 35% 33% 27% 24% 32% 29% 29% 36% 27% 22% 18% Mine har haft indflydelse på mit sociale liv Jeg foretrækker at have gæster hjemme hos mig selv 29% 26% 28% 37% 30% 30% 28% 30% 26% 30% 35% 30% 18% 25% 19% 14% 19% 23% 23% 18% 21% 18% 18% 19% 21% 20% 12% 21% Jeg har følt mig socialt inaktiv isoleret 12% 10% 16% 15% 12% 10% 10% 13% 15% 12% 15% 13% 6% 10% Jeg har takket nej til arrangementer fester 12% 11% 13% 15% 11% 9% 13% 11% 16% 11% 13% 15% 6% 10% Svarmuligheder ved hvert udsagn: Ja, Nej, Ved ikke (Alle danske respondenter) N=1.229 Se detaljerede tab på næste side. Brug af data resultater fra denne rapport skal aftales med Kompas Kommunikation på forhånd. Side 17 af 26

18 Mine har haft indflydelse på mit sociale liv Ja 29% 26% 28% 37% 30% 30% 28% 30% 26% 30% 35% 30% 18% 25% Nej 65% 69% 65% 55% 64% 66% 68% 63% 66% 64% 57% 65% 77% 71% Ved ikke 6% 6% 7% 9% 6% 4% 4% 7% 8% 6% 8% 5% 6% 3% Jeg foretrækker at have gæster hjemme hos mig selv Ja 19% 14% 19% 23% 23% 18% 21% 18% 18% 19% 21% 20% 12% 21% Nej 74% 79% 71% 68% 71% 74% 69% 75% 75% 73% 70% 70% 84% 73% Ved ikke 8% 6% 9% 9% 6% 8% 10% 7% 8% 8% 9% 10% 4% 6% Jeg har takket nej til arrangementer fester Ja 12% 11% 13% 15% 11% 9% 13% 11% 16% 11% 13% 15% 6% 10% Nej 85% 85% 85% 80% 85% 89% 82% 86% 80% 86% 84% 78% 93% 91% Ved ikke 4% 3% 2% 6% 4% 2% 5% 3% 4% 3% 3% 6% 2% 0% Jeg er i højere grad blevet fysisk inaktiv Ja 30% 31% 29% 28% 32% 29% 20% 34% 23% 31% 36% 23% 27% 18% Nej 63% 64% 64% 64% 58% 63% 72% 59% 64% 63% 55% 68% 69% 79% Ved ikke 8% 5% 7% 8% 10% 8% 9% 7% 14% 7% 9% 10% 4% 3% Brug af data resultater fra denne rapport skal aftales med Kompas Kommunikation på forhånd. Side 18 af 26

19 Jeg har følt mig begrænset i forhold til sociale udfoldelser Ja 29% 27% 28% 35% 33% 27% 24% 32% 29% 29% 36% 27% 22% 18% Nej 66% 70% 67% 60% 61% 68% 72% 64% 64% 66% 59% 68% 75% 79% Ved ikke 5% 3% 5% 5% 6% 6% 5% 5% 6% 5% 5% 6% 3% 3% Jeg har følt mig socialt inaktiv isoleret Ja 12% 10% 16% 15% 12% 10% 10% 13% 15% 12% 15% 13% 6% 10% Nej 80% 83% 80% 74% 80% 80% 85% 78% 76% 80% 75% 78% 89% 86% Ved ikke 8% 8% 5% 12% 8% 9% 6% 9% 9% 8% 10% 9% 5% 5% Alle udsagn: Vælg ét svar (Alle danske respondenter) N=1.229 Brug af data resultater fra denne rapport skal aftales med Kompas Kommunikation på forhånd. Side 19 af 26

20 Hvordan har inkontinens påvirket dit arbejdsliv? Konklusioner Inkontinens har kun lidt indflydelse på de danske patienters arbejdsliv. De føler sig mest påvirkede (18%), når det kommer til antallet af gange de skal på toilettet i løbet af dagen, hvor de frygter, at deres kolleger bemærker det. Flere patienter i (21%) føler, at lidelsen har indflydelse på deres arbejdsliv end i de øvrige regioner. Flere mænd føler, at deres kolleger er opmærksomme på, at de går meget på toilettet (19%) end kvinder gør (17%). yngre ældre patienter føler, at deres arbejdsliv er blevet påvirket (20% vs. 19%). Yngre patienter føler i højere grad, at deres kolleger er opmærksomme på, at de går meget på toilettet (21%) end de ældre patienter gør (17%). Flere -patienter (24%) føler, at deres kolleger bemærker deres mange toiletbesøg end stress-patienterne gør (8%). Hvordan har dine haft indflydelse på dit arbejdsliv? Mine har haft indflydelse på mit arbejdsliv Jeg føler, at mine kolleger bemærker, at jeg ofte går på toilettet Jeg har ikke vidst, hvor jeg skulle gøre af bleen Jeg er blevet hjemme fra arbejde på grund af 3% 9% 18% 19% Hvordan har dine haft indflydelse på dit arbejdsliv? Mine har haft indflydelse på mit arbejdsliv Jeg føler, at mine kolleger bemærker, at jeg ofte går på toilettet Jeg har ikke vidst, hvor jeg skulle gøre af bleen Jeg er blevet hjemme fra arbejde på grund af 19% 21% 18% 21% 17% 18% 15% 20% 20% 19% 25% 19% 11% 10% 18% 17% 22% 17% 15% 18% 19% 17% 21% 17% 20% 24% 8% 13% 9% 9% 9% 15% 8% 7% 6% 10% 9% 9% 12% 11% 3% 3% 3% 3% 2% 4% 3% 2% 3% 3% 6% 2% 3% 4% 1% 3% Svarmuligheder ved hvert udsagn: Ja, Nej, Ved ikke (Alle danske respondenter) N=1.229 Brug af data resultater fra denne rapport skal aftales med Kompas Kommunikation på forhånd. Side 20 af 26

21 Se detaljerede tab på næste side. Mine har haft indflydelse på mit arbejdsliv Ja 19% 21% 18% 21% 17% 18% 15% 20% 20% 19% 25% 19% 11% 10% Nej 74% 72% 76% 67% 77% 76% 79% 72% 72% 74% 66% 74% 86% 83% Ved ikke 7% 7% 5% 12% 6% 6% 6% 8% 8% 7% 9% 7% 4% 8% Jeg er blevet hjemme fra arbejde på grund af Ja 3% 3% 2% 4% 3% 2% 3% 3% 6% 2% 3% 4% 1% 3% Nej 93% 92% 95% 88% 94% 95% 93% 92% 88% 93% 92% 90% 96% 92% Ved ikke 5% 5% 3% 8% 3% 3% 4% 5% 6% 5% 5% 6% 3% 5% Jeg føler, at mine kolleger bemærker, at jeg ofte går på toilettet Ja 18% 17% 22% 17% 15% 18% 19% 17% 21% 17% 20% 24% 8% 13% Nej 72% 71% 69% 70% 74% 75% 70% 73% 71% 72% 69% 64% 86% 73% Ved ikke 11% 12% 9% 13% 11% 8% 11% 10% 8% 11% 12% 12% 6% 14% Jeg har ikke vidst, hvor jeg skulle gøre af bleen Ja 9% 9% 9% 15% 8% 7% 6% 10% 9% 9% 12% 11% 3% 3% Nej 78% 79% 77% 75% 79% 80% 75% 79% 77% 78% 75% 75% 86% 84% Ved ikke 13% 12% 14% 11% 13% 13% 19% 11% 14% 13% 13% 14% 11% 13% Alle udsagn: Vælg ét svar (Alle danske respondenter) N=1.229 Brug af data resultater fra denne rapport skal aftales med Kompas Kommunikation på forhånd. Side 21 af 26

22 I hvilken grad er dit liv blevet påvirket af inkontinens? Konklusioner De danske patienter er i høj grad påvirket af deres lidelse. 47% føler, at deres liv er blevet påvirket i nen høj grad. I føler flere patienter sig påvirket af deres lidelse end i de øvrige regioner (56%). Flere kvinder bliver påvirkede af deres inkontinens end mænd. 51% kvinder føler sig påvirkede i nen høj grad, mens kun 40% af mændene har det på samme måde. I hvilken grad har dine påvirket dit liv? I høj grad 12% I nen grad I mindre grad 35% 35% Flere ældre patienter er påvirkede af deres lidelse end yngre patienter. 48% af de ældre patienter er blevet påvirket i nen høj grad, mens 46% af de yngre patienter har det på samme måde. Mine har ikke påvirket mit liv 17% 15% af -patienterne er blevet påvirket i høj grad, hvor kun 4% af stress-patienterne har det på samme måde. I hvilken grad har dine påvirket dit liv? I høj grad 12% 13% 13% 17% 8% 11% 9% 14% 13% 12% 15% 15% 4% 13% I nen grad 35% 32% 34% 39% 39% 37% 31% 37% 33% 36% 41% 32% 32% 18% I mindre grad 35% 36% 35% 30% 36% 35% 40% 33% 33% 35% 33% 34% 39% 44% Mine har ikke påvirket mit liv 17% 18% 19% 15% 17% 17% 21% 16% 22% 17% 11% 20% 25% 25% Vælg ét svar (Alle danske respondenter) N=1.229 Brug af data resultater fra denne rapport skal aftales med Kompas Kommunikation på forhånd. Side 22 af 26

23 Hvilke af følgende symptomer er mest generende for dig? Konklusioner Danske patienter er generet af symptomerne på deres lidelse, de fleste ville ønske, at de kunne holde lidt længere, så de kunne nå på toilettet i tide (47%). Hvilke af følgende symptomer er mest generende for dig Færre patienter i (39%) er generet af ikke at være i stand til at holde længere nå på toilettet i tide, end i de øvrige regioner. Flere patienter i (47%) (48%) er generet af at skulle op om natten for at gå på toilettet. Flere mænd er generet af at skulle på toilettet mange gange i løbet af dagen (49%) end kvinderne er (33%). Flere mænd er så irriterede over at skulle op på toilettet om natten (55%) end kvinder (40%). Flere kvinder bliver generet af at have "uheld" ikke være i stand til at nå på toilettet i tide (38%) end mænd (16%). Flere ældre patienter er generet af at skulle stå op om natten (46%) end de yngre patienter (28%). Flere yngre patienter er generet af at have "uheld" (46%), end de ældre patienter er (31%). -patienter er mest generet af at skulle op om natten (56%) samt af antallet af gange, de skal på toilettet i løbet af dagen (45%), hvilket er et væsentligt mindre problem for stress-patienterne (22%, 24 %). At jeg ikke kan holde mig i længere tid, så jeg når på toilettet, inden det er for sent Antallet af natlige toiletbesøg Antallet af daglige toiletbesøg Antallet af uheld 47% 44% 38% 32% Hvilke af følgende symptomer er mest generende for dig? At jeg ikke kan holde mig i længere tid, så jeg når på toilettet, inden det er for sent 47% 48% 46% 57% 47% 39% 36% 51% 31% 48% 58% 45% 33% 22% Antallet af natlige toiletbesøg 44% 41% 47% 40% 43% 48% 55% 40% 28% 46% 52% 56% 22% 32% Antallet af daglige toiletbesøg 38% 37% 37% 44% 38% 34% 49% 33% 36% 38% 40% 45% 24% 40% Antallet af uheld 32% 33% 33% 31% 34% 31% 16% 38% 46% 31% 34% 16% 46% 32% Du kan sætte flere kryds (Alle danske respondenter) N=1.229 Brug af data resultater fra denne rapport skal aftales med Kompas Kommunikation på forhånd. Side 23 af 26

24 Hvordan forbereder du dig på at forlade dit hjem? Hvordan forbereder du dig på at forlade dit hjem? Konklusioner Danske patienter tager forholdsregler, når de forlader deres hjem, for det meste ved at medbringe bleer/inkontinensindlæg (39%) samt tjekke toiletfaciliteterne på forhånd (33%). Flere patienter i meebringer bleer/inkontinensindlæg (48%) 40% i tjekker toiletfaciliteterne på forhånd. Færre patienter i tager forholdsregler end i de øvrige regioner (43%). Jeg pakker bleer/bind Jeg undersøger, hvor der er mulighed for at gå på toilettet på min rute Jeg vælger tøj som skjuler eventuelle uheld bleer 21% 33% 39% Mænd tager færre sikkerhedsforanstaltninger end kvinder, kvinderne medbringer langt oftere bleer/inkontinensindlæg (49%) end mænd (12%). Begge grupper tjekker toiletfaciliteter på forhånd (36%, 31%). Jeg udvælger på forhånd restauranter, cafeer, supermarkeder lignende efter, hvor der er et 20% Ældre patienter medbringer oftere bleer/inkontinensindlæg (40%) end de yngre patienter (23%). Ældre patienter (34%) tjekker så oftere toiletfaciliteter på forhånd end yngre patienter (16%). ældre yngre patienter vælger tøj, der kan tilsløre eventuelle uheld (20% vs 22%). Jeg pakker skiftetøj, når jeg går ud Jeg pakker vådservietter/toiletpapir 12% 10% Flere patienter med stress-inkontinens (37%) medbringer bleer/inkontinensindlæg end -patienterne gør (25%). -patienter tjekker oftere toiletfaciliteter (38%) end stress-patienter (17%). De (22%) vælger så oftere end stress-patienter (8%) at gå ud steder, hvor de ved, at de kan gå på toilettet. Jeg forbereder mig ikke 40% Se tabel på næste side. Brug af data resultater fra denne rapport skal aftales med Kompas Kommunikation på forhånd. Side 24 af 26

25 Hvordan forbereder du dig på at forlade dit hjem? Jeg pakker bleer/bind 40% 41% 39% 30% 43% 41% 51% 35% 59% 37% 28% 45% 51% 65% Jeg undersøger, hvor der er mulighed for at gå på toilettet på min rute Jeg vælger tøj som skjuler eventuelle uheld bleer Jeg udvælger på forhånd restauranter, cafeer, supermarkeder lignende efter, hvor der er et toilet 39% 40% 32% 48% 37% 39% 12% 49% 23% 40% 50% 25% 37% 14% 33% 28% 40% 34% 31% 31% 36% 31% 16% 34% 41% 38% 17% 8% 21% 19% 20% 31% 20% 21% 14% 24% 20% 22% 27% 16% 16% 16% Jeg pakker skiftetøj, når jeg går ud 20% 19% 20% 30% 17% 20% 24% 19% 11% 21% 27% 22% 8% 13% Jeg pakker vådservietter/toiletpapir 12% 13% 11% 17% 13% 9% 8% 13% 12% 12% 15% 15% 5% 6% Jeg forbereder mig ikke 10% 10% 11% 9% 8% 10% 7% 11% 10% 10% 12% 10% 6% 8% Du kan sætte flere kryds (Alle danske respondenter) N=1.229 Brug af data resultater fra denne rapport skal aftales med Kompas Kommunikation på forhånd. Side 25 af 26

26 Patienternes erfaringer med medicin Hvilke er følgende udsagn er gældende for dig? Konklusioner 30% af de danske patienterne er/var utilfredse med deres medicin, 22% er stoppet med at tage medicin på grund af bivirkninger. 42% af de danske patienter er generelt tilfredse med deres medicin. Kun 214 respondenter har taget medicin - derfor besvaret dette spørgsmål. Jeg er/var generelt tilfreds med min medicin Jeg er/var generelt utilfreds med min medicin 30% 42% Det er derfor ikke statistisk pålideligt at se på forskelle mellem regioner, køn, alder type af inkontinens. Jeg er stoppet med behandlingen på grund af bivirkninger Jeg har fået sat dosis op for at opnå øget effekt 15% 22% Jeg har skiftet medicin 6% Jeg har fået dosis sat ned 5% Brug af data resultater fra denne rapport skal aftales med Kompas Kommunikation på forhånd. Side 26 af 26

Nordisk Inkontinensundersøgelse 2011-2012 Uddrag fra den danske rapport

Nordisk Inkontinensundersøgelse 2011-2012 Uddrag fra den danske rapport Uddrag fra den danske rapport Om undersøgelsen og respondenterne Undersøgelsen er foretaget af Kompas Kommunikation på vegne af Astellas fra den 6. oktober 2011 til den 29. november 2011. Mand 27% 6.462

Læs mere

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om Kontinensforeningen Vester Farimagsgade 6, 1. 1029 1606 København V Tlf. 33 32 52 74 info@kontinens.dk www.kontinens.dk Tekst: Kontinensforeningen Redigering: Aase Randstoft,

Læs mere

Kontinensforeningen Vester Farimagsgade 6, København V Tlf

Kontinensforeningen Vester Farimagsgade 6, København V Tlf INKONTINENS skal man finde sig i det? Kontinensforeningen Vester Farimagsgade 6, 1. 1029 1606 København V Tlf. 33 32 52 74 info@kontinens.dk KONTINENS.DK Inkontinens - skal man finde sig i det? Tekst:

Læs mere

SKEMA DAN-PSS-1. Spørgsmål vedr. vandladningsgener hos mænd med forstørret blærehalskirtel (prostata) INSTRUKS

SKEMA DAN-PSS-1. Spørgsmål vedr. vandladningsgener hos mænd med forstørret blærehalskirtel (prostata) INSTRUKS SKEMA DAN-PSS-1 Spørgsmål vedr. vandladningsgener hos mænd med forstørret blærehalskirtel (prostata) INSTRUKS Spørgsmålene i dette skema tjener til at belyse Deres symptomer og gener. Spørgeskemaet er

Læs mere

Introduktion til DAN-PSS-skemaet: DAN-PSS-skemaet tager udgangspunkt i dine vandladningsproblemer, som de har været de sidste 2 uger.

Introduktion til DAN-PSS-skemaet: DAN-PSS-skemaet tager udgangspunkt i dine vandladningsproblemer, som de har været de sidste 2 uger. Vejledning i udfyldelse af Dansk Prostata Symptom Scoringsskema (DAN-PSS). Et DAN-PSS-skema er et skema til registrering af dine vandladningsproblemer. Spørgsmålene i skemaet skal hjælpe lægen til at finde

Læs mere

Vejledning i udfyldelse af Dansk Prostata Symptom Scoringsskema (DAN-PSS).

Vejledning i udfyldelse af Dansk Prostata Symptom Scoringsskema (DAN-PSS). Vejledning i udfyldelse af Dansk Prostata Symptom Scoringsskema (DAN-PSS). Et DAN-PSS-skema er registrering af dine vandladningsproblemer. Spørgsmålene i skemaet skal hjælpe lægen til at finde ud af, hvad

Læs mere

START - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer

START - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer Kære For at kunne hjælpe dig bedst mulig med dine vandladningsproblemer, bedes du udfylde dette spørgeskema side 1 - side 7. Læs hvert enkelt spørgsmål grundigt igennem, inden du svarer. Hvis du har behov

Læs mere

SLUT - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer

SLUT - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer a. Nummer: (udfyldes af personalet) b. : c.område: Navn: Cpr.nummer: d. Dato for udfyldelse: Kontaktperson: Telefonnummer: 1 1. Hvilke tilbud har du modtaget? (sæt gerne flere krydser!) Undersøgelse /

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Bækkenbundstræning- søg råd og vejledning. søg råd og vejledning. - et tilbud til borgere i Jammerbugt Kommune

SUNDHEDSAFDELINGEN. Bækkenbundstræning- søg råd og vejledning. søg råd og vejledning. - et tilbud til borgere i Jammerbugt Kommune SUNDHEDSAFDELINGEN Bækkenbundstræning- søg råd og vejledning søg råd og vejledning - et tilbud til borgere i Jammerbugt Kommune Har du problemer med ufrivillig vandladning? Over 400.000 kvinder og mænd,

Læs mere

tissetrangen Guide Sådan kommer du af med Inkontinens - et tabu sider Sådan træner du tissetrangen væk

tissetrangen Guide Sådan kommer du af med Inkontinens - et tabu sider Sådan træner du tissetrangen væk Foto: Iris Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Inkontinens - et tabu Sådan kommer du af med tissetrangen Sådan træner du tissetrangen væk INKONTINENS INDHOLD I DETTE HÆFTE:

Læs mere

Undersøgelse blandt stomiopererede i Danmark 2014

Undersøgelse blandt stomiopererede i Danmark 2014 Undersøgelse blandt stomiopererede i Danmark 2014 Indhold Om undersøgelsen Hovedkonklusioner Resultater fra undersøgelsen Hvem er de stomiopererede At leve med stomi Bekymringer før og efter en stomioperation

Læs mere

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen Vandladnings problemer og polio Lise Kay, Anne Marie Eriksen Kontrol af kroppens funktioner Blærens dobbelt funktion Vandladnings symptomer Start besvær Bydende vandladnings trang Slap stråle Mangelfuld

Læs mere

Oversigt over spørgeskemaer som anbefales anvendt ved udredning for urin og afføringsinkontines

Oversigt over spørgeskemaer som anbefales anvendt ved udredning for urin og afføringsinkontines Oversigt over spørgeskemaer som anbefales anvendt ved udredning for urin og afføringsinkontines Nedenstående skemaer er gennemgået og udvalgt på baggrund af en faglig gennemgang af eksisterende spørgeskemaer.

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

Landinspektørernes besvarelse af 8.4.2015 stress-spørgsmål

Landinspektørernes besvarelse af 8.4.2015 stress-spørgsmål Landinspektørernes besvarelse af 8.4.2015 stress-spørgsmål KIC Tabellerne skal ses i forhold til teksten i -rapporten STRESS Akademikernes psykiske arbejdsmiljø 2015 Skema udsendt til 994 erhvervsaktive

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde

Læs mere

Toilet- rapporten 2016

Toilet- rapporten 2016 Toiletrapporten 2016 En rapport om håndhygiejne, toiletter og restaurantbesøg Vores hænder er konstant i kontakt med bakteriefyldte genstande rundt omkring os. Ikke mindst på toilettet. Derfor er en af

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand

Læs mere

Sikrings-rapporten 2009

Sikrings-rapporten 2009 Sikrings-rapporten 2009 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM SIKKERHED 2009 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne 4 Hovedkonklusioner 5 PROFESSIONELLE 6 Demografi

Læs mere

Prostata: To-i-en pille kan forbedre livskvalitet

Prostata: To-i-en pille kan forbedre livskvalitet Prostata: To-i-en pille kan forbedre livskvalitet Pille er nu også godkendt til behandling af bl.a. vandladningsbesvær Af Torben Bagge, 21. november 2012 03 Potensmiddel gavner prostata 04 FAKTA: Cialis

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM

SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM NMU-2 SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM SØVN OG

Læs mere

Elevvurdering af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen efterår 2008

Elevvurdering af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen efterår 2008 Elevvurdering af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen efterår 2008 Linje: Alle 7 Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

3 MÅNEDERS OPFØLGNING - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer

3 MÅNEDERS OPFØLGNING - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer a. Nummer: (udfyldes af personalet) b. Kommune: c. Område: Navn: Cpr.nummer: d. Dato for udfyldelse: Kontaktperson: Telefonnummer: 1. Er du generet af hyppige vandladninger? Nej, slet ikke Ja, lidt Ja,

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Kender du andre udbydere af kost- og vægttabsprogrammer/slankeprodukter?

Kender du andre udbydere af kost- og vægttabsprogrammer/slankeprodukter? Deltagerne i undersøgelsen fordelt på køn Kvinde Mand Mand/kvinde Mand 4.2 Kvinde 95.8 0.0 20.0 40.0 60.0 80.0 120.0 Hvor længe har du fulgt DDV's Mere end 12 måneder Mindre end en måned Hvor længe har

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Åbenhed om psykisk sygdom giver tættere venskaber

Åbenhed om psykisk sygdom giver tættere venskaber Åbenhed om psykisk sygdom giver tættere venskaber Ofte er unge, der har eller har haft en psykisk sygdom, nervøse for at fortælle deres venner, hvordan de har det. Det har de dog i mange tilfælde ikke

Læs mere

Patientvejledning. Drikke- og vandladnings skema samt spørgeskema. Mænd

Patientvejledning. Drikke- og vandladnings skema samt spørgeskema. Mænd Patientvejledning Drikke- og vandladnings skema samt spørgeskema Mænd Dette hæfte indeholder et drikke- og vandladningsskema, som har til formål at beskrive dit drikke- og vandladningsmønster over døgn.

Læs mere

Blære- og bækkenbundstræning

Blære- og bækkenbundstræning BET-7674-DK 0.207 Blære- og bækkenbundstræning Til mænd Blæren.dk Facts om inkontinens Inkontinens er mere udbredt, end du tror. Ca. 5 % af alle mænd oplever en eller anden form for inkontinens. Det er

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

KROP FYSIK. Bækkenbunden

KROP FYSIK. Bækkenbunden KROP & FYSIK Bækkenbunden Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde tæt. Heraf er omkring 50.000 børn, ca. 150.000

Læs mere

UNGEUNDERSØGELSE. Om unges åbenhed om deres psykiske sygdom. i forhold til deres familie

UNGEUNDERSØGELSE. Om unges åbenhed om deres psykiske sygdom. i forhold til deres familie UNGEUNDERSØGELSE Om unges åbenhed om deres psykiske sygdom i forhold til deres familie OM UNDERSØGELSEN: Denne undersøgelse handler om unges forhold til og erfaringer med åbenhed om egen psykisk sygdom

Læs mere

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Mænd og kræft FSUIS landskursus 15.-16.sept.2015 En kvalitativ undersøgelse

Mænd og kræft FSUIS landskursus 15.-16.sept.2015 En kvalitativ undersøgelse Mænd og kræft FSUIS landskursus 15.-16.sept.2015 En kvalitativ undersøgelse Beritt Pedersen Sygeplejerske Urologisk Ambulatorium Aalborg Universitetshospital Baggrund: Egen undren Kollegaers erfaringer

Læs mere

Mænd som syge, mænd som patienter

Mænd som syge, mænd som patienter Mænd som syge, mænd som patienter Rigshospitalet Patienttilfredshed Spørgeskemaundersøgelse med 6.807 patienter indlagt 2004 i H:S Gennemgående stor tilfredshed Men især er behov for forbedringer på områder

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom

Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom NMU-2 Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Neurologisk Ambulatorium

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer.

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer. DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een af

Læs mere

Årsrapport Kontinensklinikken

Årsrapport Kontinensklinikken Årsrapport 26 Årsrapport 26 Indholdsfortegnelse Forord... 2... 5 2. Formål... 5 2.2 Målgruppe... 5 2. s arbejde... 6 Resultater... Egne erfaringer... 2 Årsrapport 26 En kvinde i slutningen af 6 erne blev

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit

Læs mere

Undersøgelsen er sendt til i alt 1810 medlemmer, hvilket giver en svarprocent på 29.

Undersøgelsen er sendt til i alt 1810 medlemmer, hvilket giver en svarprocent på 29. Undersøgelse om arbejdsskader og ulykker udelukkende skuespillere I alt 525 medlemmer har svaret på undersøgelsen. Surveyen er udsendt den 2. oktober 2014, og respondenterne har kunnet besvare spørgeskemaet

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

ZA5948. Flash Eurobarometer 404 (European Citizens' Digital Health Literacy) Country Questionnaire Denmark

ZA5948. Flash Eurobarometer 404 (European Citizens' Digital Health Literacy) Country Questionnaire Denmark ZA98 Flash Eurobarometer 0 (European Citizens' Digital Health Literacy) Country Questionnaire Denmark FL 0 - e-health Literacy - DK D Hvad er din alder? (SKRIV NED - HVIS "ØNSKER IKKE AT SVARE" KODE '99')

Læs mere

Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom

Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mere end hver tredje mand, der har eller har haft en psykisk sygdom, fortalte først omgivelserne om det, da de ikke længere var i stand til at få en

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Bækkenbunden 2 www.krop-fysik.dk Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde

Læs mere

Udredning for urininkontinens

Udredning for urininkontinens Ifølge servicelovens 97 bevilges inkontinenshjælpemidler, såfremt der er tale om en varig lidelse, som ikke kan bedres ved medicinsk eller terapeutisk behandling. Odder Kommune følger derfor et udredningprogram

Læs mere

Post polio og Vandladningsproblemer. Lise Kay Overlæge, PTU

Post polio og Vandladningsproblemer. Lise Kay Overlæge, PTU Post polio og Vandladningsproblemer Lise Kay Overlæge, PTU Min historie kort Født 1952 1974 gift 1978 læge 1976/79 børn 1995 speciallæge i urologi 1997 overlæge Slagelse 1998 ledende overlæge 2009 overlæge

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet

Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet Hvem har svaret Profil af de 1801 respondenter som har svaret på succes -skemaet via internettet. Køn Alder Mand Kvinde 13-20 20-29 30-39 40-49 50-59

Læs mere

Work-life balance Lederne Februar 2015

Work-life balance   Lederne Februar 2015 Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance

Læs mere

Åbenhed om psykisk sygdom

Åbenhed om psykisk sygdom Åbenhed om psykisk sygdom Om hvorfor det kan være svært at tale om psykisk sygdom. OM UNDERSØGELSEN: Denne undersøgelse handler om, hvad det er, der gør, at det kan være svært at tale om psykisk sygdom.

Læs mere

Spørgeskema Uddannelsesmiljø i TAMU

Spørgeskema Uddannelsesmiljø i TAMU Spørgeskema Uddannelsesmiljø i TAMU Tilrettet af TAMU på baggrund af Spørgeskema fra Dansk Center for Undervisningsmiljø Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

TAC-RAPPORTEN 2008 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM INDEKLIMA AUGUST 2008 KOMPAS KOMMUNIKATION

TAC-RAPPORTEN 2008 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM INDEKLIMA AUGUST 2008 KOMPAS KOMMUNIKATION TAC-RAPPORTEN 2008 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM INDEKLIMA AUGUST 2008 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne side 3 Hovedkonklusioner side 4 PROFESSIONELLE

Læs mere

Blære- og bækkenbundstræning

Blære- og bækkenbundstræning BET-0668- Blære- og bækkenbundstræning Til mænd Denne brochure er udarbejdet af Astellas Pharma i samarbejde med fysio- og uroterapeut Hanne Ryttergaard, Kontinensklinikken i Roskilde. ASTELLAS PHARMA,

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Blære- og bækkenbundstræning

Blære- og bækkenbundstræning BET-76740-DK 02.207 Blære- og bækkenbundstræning Til kvinder Blæren.dk Facts om inkontinens Du skal ikke have dårlig samvittighed. Inkontinens er mere udbredt, end du tror, og du kan få behandling for

Læs mere

Arbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter. Sammenfatningsrapport 4. april 2011

Arbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter. Sammenfatningsrapport 4. april 2011 Arbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter Sammenfatningsrapport 4. april 2011 1. Køn Svarprocent: 99% (N=224) Spørgsmålstype: Vælg en Kvinde 137 61% Mand 87 39% Svar i alt 224 2. Private

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

spørgeskema om din epilepsi

spørgeskema om din epilepsi AER-1001 spørgeskema om din epilepsi Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. du kan læse mere i det vedlagte brev. på forhånd tak! neurologisk ambulatorium OM DIN EPILEPSI

Læs mere

For og imod åbenhed. Om fordele og ulemper ved åbenhed om psykisk sygdom

For og imod åbenhed. Om fordele og ulemper ved åbenhed om psykisk sygdom For og imod åbenhed Om fordele og ulemper ved åbenhed om psykisk sygdom OM UNDERSØGELSEN: Denne undersøgelse handler om erfaringer med åbenhed om egen psykisk sygdom. Alle respondenter har indledningsvis

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Patientinformation. Gode råd. - om at tage medicin mod HIV hver dag. Infektionsmedicinsk Afdeling Q

Patientinformation. Gode råd. - om at tage medicin mod HIV hver dag. Infektionsmedicinsk Afdeling Q Patientinformation Gode råd - om at tage medicin mod HIV hver dag Infektionsmedicinsk Afdeling Q Medicin hver dag - hvorfor? Det er MEGET vigtigt, at du husker at tage al din medicin hver dag, på de tidspunkter

Læs mere

Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression Depression Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

QOL-E V. 3 HELBREDSRELATERET LIVSKVALITET VED MYELODYSPLASTISK SYNDROM BESKYTTELSE AF PERSONLIGE OPLYSNINGER

QOL-E V. 3 HELBREDSRELATERET LIVSKVALITET VED MYELODYSPLASTISK SYNDROM BESKYTTELSE AF PERSONLIGE OPLYSNINGER QOL-E V. 3 HELBREDSRELATERET LIVSKVALITET VED MYELODYSPLASTISK SYNDROM Denne undersøgelse er målrettet patienter med myelodysplastisk syndrom (MDS). Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, hvordan

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Undersøgelse om danskernes mobilvaner

Undersøgelse om danskernes mobilvaner t Undersøgelse om danskernes mobilvaner Danmarks Radio 2. dec 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med køn... 24 3. Kryds med alder...

Læs mere

Udviklingssamtaler og dialog

Udviklingssamtaler og dialog Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

STOMI INFO. Sex og samliv

STOMI INFO. Sex og samliv 05 STOMI INFO Sex og samliv 1 Sex er et grundlæggende behov for alle og seksuel adfærd og seksuel praksis påvirkes af en lang række faktorer, herunder: Efter operationen 2 Sygdom Psykologi Kultur, religion

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Spørgeskema om din nyresygdom

Spørgeskema om din nyresygdom NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT

Læs mere

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016 Side2 Side3 Indhold RESUMÉ s. 4 AKTIVITETSCENTRETS MÅL s. 5 BESKÆFTIGELSE s. 7 MISBRUG s. 8 BOLIG s. 10 SUD S UNDERSØGELSE s. 11 Side4 Resumé Denne undersøgelse bekræfter, at Aktivitetscentret i høj grad

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

UNGEUNDERSØGELSE. Om unges psykiske sygdomme samt forhold til og erfaring med behandling

UNGEUNDERSØGELSE. Om unges psykiske sygdomme samt forhold til og erfaring med behandling UNGEUNDERSØGELSE Om unges psykiske sygdomme samt forhold til og erfaring med behandling OM UNDERSØGELSEN: Denne undersøgelse handler om unges forhold til og erfaringer med åbenhed om egen psykisk sygdom

Læs mere

SCOPA- AUT. 1. I den sidste måned, har du haft svært ved at synke, eller fejlsynket? Regelmæssigt

SCOPA- AUT. 1. I den sidste måned, har du haft svært ved at synke, eller fejlsynket? Regelmæssigt SCOPA- AUT Med dette spørgeskema vil vi gerne undersøge i hvilken grad du indenfor den seneste måned har haft problemer med forskellige legems funktioner som f.eks. vandladning, eller usædvanlig svedtendens.

Læs mere

ALT OM BLÆREPROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM BLÆREPROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM BLÆREPROBLEMER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DE? Blæreproblemer defineres som alle de symptomer, der resulterer fra utilstrækkelig blærefunktion. To slags urinvejsdysfunktion

Læs mere

Blære- og bækkenbundstræning

Blære- og bækkenbundstræning BET-07- Blære- og bækkenbundstræning For kvinder Blæren.dk ASTELLAS PHARMA, Kajakvej, 770 Kastrup Telefon 0, Fax, E-mail: kontakt.dk@astellas.com, www.astellas.dk Facts om inkontinens Du skal ikke have

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Vi vil bede dig om at besvare spørgsmålene et ad gangen, med udgangspunkt i din umiddelbare reaktion på det der spørges om.

Vi vil bede dig om at besvare spørgsmålene et ad gangen, med udgangspunkt i din umiddelbare reaktion på det der spørges om. Vi vil gerne takke dig for at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Tests og Eksperimental Socialpsykologi (CETES) i samarbejde med Stressklinikken, ved Aalborg Universitet. Vi

Læs mere