Liv i tyskundervisningen

Transkript

1 Liv i tyskundervisningen Af Mette Sønderskov og Poul Kok Sørensen, lærere Foto: Casper Lohman Jensen De senere år er der kommet mere liv i tyskundervisningen, primært fordi flere og flere skoler har tysk fra 5. eller 6. klasse. Der er uendeligt mange gode grunde til at begynde tidligt med tysk, og der er stort set kun gode erfaringer med den tidlige start. Mathilde, 5. klasse: Det er godt at komme tidligt i gang med et nyt sprog! Ellen, 5. klasse: Det er sjovt at have tysk! Christian, 5. klasse: Det er godt for mig. Vi er altid på skiferie i Østrig! Johannes, 5. klasse: Det er godt at kunne snakke med tyskere, spørge om vej og sådan! Måden at puste endnu mere liv i tyskundervisningen, for også derigennem at give faget mere status, forekommer enkel: Gør tysk obligatorisk fra 5. klasse. På Herskindskolen i Østjylland er eleverne blevet undervist i tysk fra 5. klasse siden Ovennævnte elevudtalelser stammer fra fire tilfældigt udvalgte elever fra nuværende 5. klasse, februar Aktivitet giver sproglig selvtillid Det helt centrale i undervisningen er, at alle elever, også de der har svært ved den boglige skole, får opbygget en stor og solid fremmedsproglig selvtillid eller fremmedsprogligt selvværd, om man vil. Den bedste måde at opbygge den sproglige selvtillid på er at give eleverne mulighed for at være sprogligt og kropsligt ak- 24

2 Fremmedsprog læres bedst i brug, og eleverne synes, det er dejligt at være aktive i timerne. Mette Sønderskov er lærer ved Herskindskolen, kursusinstruktør og materialeforfatter. Poul Kok Sørensen er lærer ved Herskindskolen, kursusinstruktør og materialeforfatter. tive i tysktimerne. Fremmedsprog læres bedst i brug, og eleverne synes, det er dejligt at være aktive i timerne. Flere fremmedsprogsforskere har videnskabeligt bevist, at man bedst husker det, man selv siger og selv gør. Sprog og handling bør derfor følges ad, ikke kun i begyndertyskundervisningen, men hele vejen op i skolesystemet. Emilie og Maria, 8. klasse, januar 2013: person får tillige reddet tre rekvisitter, de tager med på øen. De fortæller de andre om, hvad de har valgt at tage med på øen og hvorfor. Stadig på tysk. Vel landet på øen begynder de forskellige grupper at indrette sig, tegne og bygge huse eller hytter og så videre. Herefter blandes grupperne, og i de nye grupper fortæller man hinanden om, hvordan man har indrettet sig med mere. Når vi bruger sproget aktivt, føler vi, vi bliver bedre til at udtale ordene og sætte ordene sammen til sætninger. Jo mere vi selv siger ordene, jo bedre forstår vi dem. Det styrker selvtilliden at høre sig selv snakke tysk. Storyline om krydstogt 8. klasse er netop midt i et storylineforløbet Die Kreuzfahrt. Eleverne klipper en figur ud i pap og giver figuren identitet, påklædning, hår, briller, og hvad de nu ønsker. Når figurerne er færdige, sættes eleverne i grupper og fortæller om deres figur på tysk. Herefter udleveres en skabelon af et 10-etagers krydstogtsskib, og eleverne vælger, hvilket dæk de vil være på om formiddagen, et nyt dæk om eftermiddagen og et tredje om aftenen. De vælger selv, hvad de laver på de respektive dæk og sammen med hvem og fortæller de andre i gruppen om deres ophold på de forskellige dæk. Så sker det. Skibet synker i nærheden af en øde ø, og alle falder i vandet, men bliver reddet. Hver Storyline i 8. klasse I næste trin udforsker de nye grupper øen sammen i hver retninger og skriver stikord på tysk til, hvad de ser, oplever og møder på deres vej. Vel hjemme igen gendannes de gamle grupper, og alle fortæller, hvad man hver især har oplevet. Her kunne forløbet standse ved, at en redningshelikopter kommer til øen. Hver elev gør op med sig selv og fortæller på tysk, om de vil reddes eller blive på øen. Inden redningsmuligheden kommer, kan der lægges forskellige cases ind. 1) Et gruppemedlem bliver syg, hvad gør man? 2) Grupperne løber tør for mad, hvad gør man? 3) Grupperne farer vild i bjergene i et frygteligt uvejr. De finder en hule, hvor der er plads til en person færre, end der er i gruppen. Hvert gruppemedlem skal på skift på tysk sige argumenter for, hvorfor netop han eller hun ikke skal sove i det fri. Argumenterne behøver ikke være saglige. 25

3 Fremmedsprog kan læres siddende, men også stående, gående, aktivt handlende og aktivt talende. 26 Sprog læres gennem handling Fremmedsprog kan læres siddende, men også stående, gående, aktivt handlende og aktivt talende. Det er tillige vigtigt at rime, remse, synge, lege, spille og agere på tysk. Det stimulerer hjernens affektive side. Ved at stimulere både hjernens kognitive og affektive sider husker eleverne bedre det, de lærer, og samtidig er det både sjovere og mere varieret. Konkret husker eleverne fx tallene på tysk bedre, hvis de præsenteres gennem en rytmisk talklappeleg. Klassen stilles op i to kredse. Hver elev får et tal tildelt. Første elev i kredsen nummer 1, næste elev nummer 2 og så videre. Eleverne klapper nu i takt to gange på lårene, to gange i hænderne. Eleven med nummer 1 starter altid, og mens alle fører højre hånd til højre skulder siger eleven med nummer 1 eins, og mens venstre hånd føres til venstre skulder, siger nummer 1 en kammerats tal for eksempel 4 vier. Så er det nummer 4 s tur. Alle klapper lår, lår, hænder, hænder, og mens alle højre hænder føres til højre skuldre siger nummer 4 vier, og mens alle venstre hænder føres til venstre skuldre, siger nummer 4 nu et tal på en kammerat, for eksempel 8 acht. Nu rytmes der videre, til der opstår en fejl eller et tomrum. Det kan være en elev, der har glemt sit eget tal eller ikke lige kan finde på et nyt tal. Den elev, der brød rytmen, gå nu bagest i kredsen og får dermed det højeste tal. Hvis der er ti elever i kredsen, og nummer 4 bryder rytmen, bliver nummer 4 nu nummer 10, nummer 10 bliver nummer 9, nummer 9 bliver nummer 8 og så videre. Nummer 1, 2 og 3 forbliver nummer 1, 2 og 3. Den, der er nummer 1, når legen er slut, har vundet. Derfor går de andre i kredsen ofte efter at få nummer 1 til at bryde rytmen. Når det sker, får alle så et nyt nummer. Det er ligeledes betydeligt mere motiverende fx at træne tysk bogstavlyde, der er anderledes end på dansk med muntre rim og remsen. Wer will Willis wunderbares Weib werden? Wir wiener Wäscherinnen wollen weisse Wäsche waschen Vier Verfasser vergessen viele Verse Viel Verwirrrung verlangt viel von Vati Siebenundsiebzig Bienen zwingen vier Ziegen zum Zoo und fliegen weg Ein Eisbär und eine Eiderente eilen alle beide um ein Eis und ein Ei einzukaufen Blau ist ein Pfau, schwarz eine Katze, braun ein Hase und rot meine Nase Zehn Ziegen ziehen zwei Züge zum Zoo Der findes et hav af lette og sjove tyske sange på kendte melodier. Når eleverne starter med tysk i 5. klasse og bliver vænnet til at synge og sige rim og remser, vægrer de sig ikke mod det, når de rammer puberteten og i mange sammenhænge ellers bliver vældigt blufærdige. Så er de stadig med på en tysk sang. Uddannelse og dannelse Den tidligere påbegyndelse af tyskundervisningen gavner ikke kun eleverne fremmedsprogligt. Deres Tysklandsbillede og dermed deres kulturforståelse bliver langt mere nuanceret og afbalanceret. Eleverne er ikke fordomsfulde og negative over for Tyskland, tyskere og det tyske sprog. De oplever, at tysk er et brugssprog, der er tilgængeligt og brugbart. Udenlandske fremmedsprogsforskere har påvist, at tidlig beskæftigelse med flere fremmedsprog fremmer børnenes nysgerrighed og kommunikationstrang og stimulerer udviklingen af artikulationsevnen og den generelle evne til at lære. Tidligere start med tysk er således ikke kun

4 Der skal ikke nødvendigvis være kropslig aktivitet hele tiden. En afveksling er at foretrække. uddannelse, men også dannelse (Se Nürnberger Empfehlungen zum frühen Fremdsprachenlernen, Goethe-Institut, Helene-Weber-Allee 1, D München). Klassebingo I dette afsnit vil vi præsentere en række forslag til sproglige aktiviteter lige til at bruge i skolen, aktiviteter der langt hen ad vejen involverer læreren i et positivt samspil med eleverne. En god aktivitet, der kan tages frem igen og igen er Klassenbingo. Elever og lærer udstyres med et ark med 25 felter med et spørgsmål i hvert felt. Ud over arket skal hver deltager bruge en bog eller et hæfte som underlag og en blyant eller skriveredskab. Elever og lærer går nu rundt i klassen med de 25 spørgsmål. Hver gang man får et ja skrives navnet på den, der svarede ja under spørgsmålet. Et spørgsmål kunne være: Hast du einen Bruder. Det vil mange kunne svare ja på. For at tvinge alle til at stille spørgsmål til så mange forskellige som muligt er der den regel, at man kun må få et ja fra samme person tre gange. Klassenbingo kan laves i alle mulige sværhedsgrader og med forskelligt indhold. For eksempel kan man lave en Klassenbingo med temaet jul, når man er i december. Vi har også haft elever fra 7. klasse, som startede tysk i 5. klasse, til at lave deres egne spørgsmål. Det synes eleverne er en både, sjov, motiverende og lærerig proces. Og så føler de et ejerskab i undervisningen. Klassebingo Læserne i de respektive grupper går ud på gangen med en passende tysk tekst, cirka lige langt væk fra klassen. Læserne læser deres tekst fra top til bund om og om igen. Løberne går ud til deres læser, fanger et par ord eller sætninger (alt efter klassetrin), husker hvad de hørte og går ind i klassen og afleverer ord eller sætninger til gruppens skriver. I de yngste klasser er det vigtigt at pointere over for skriverne, at retstavning i denne sammenhæng ikke er vigtig. Efter en rum tid standses aktiviteten og i klassen sammenlignes den tekst, læserne læste op med det resultat skriverne fik ned på papir. Det er ofte nogle pudsige historier, skriverne får produceret. Der kan laves utallige varianter af Lesen-Laufen-Schreiben, men uanset variant, synes eleverne godt om aktiviteten. I 9. klasse bruger vi den, når tekster til tekstopgivelserne skal repeteres. Løbe-læse-skrive En anden motiverende aktivitet er Lesen-Laufen- Schreiben. Her inddeles eleverne i grupper på 4 eller 5, som det nu lige passer med antallet af elever i klassen. I hver grupper vælges en læser og en skriver. De øvrige i gruppen er løbere. Det er en misforståelse, hvis man tror, at der skal være kropslig aktivitet hele tiden. En afveksling er at foretrække. En god og koncentreret stillesiddende aktivitet er pusle-sangen-på-plads. Eleverne får udleveret teksten til en tysk sang. De klipper teksten i strimler efter hver anden linje og lægger strimlerne i tilfældig rækkefølge. 27

5 Fremmedsprog bør starte så tidligt, at sprog og handling naturligt kædes sammen. Lesen-Laufen-Schreiben i 7.a Sangen høres et par gange, mens eleverne får placeret strimlerne i rigtig rækkefølge. Det er en fremragende forøvelse til efterfølgende at arbejde med sangens indhold. En anden kropslig stillesiddende, men sprogligt aktiv øvelse er et simpelt terningspil, hvor eleverne to og to spiller et simpelt brætspil. På hvert felt står en opgave, eleverne skal løse, når de rammer feltet. Det kunne være: Was für ein Tag ist morgen? eller Sage die Monate eller Nenne sechs Farben osv. Terningspil i 5. klasse Stationenunterricht er en aktivitet med eksempelvis otte stationer (opgaver) der hænger rundt i klassen. Eleverne er i små grupper og løser opgaver fra station til station. Der er eksempelvis et godt bud i PS, Praktisk Sprog nr. 7/12. Her er temaet skole. Den første station handler om, at eleverne skal kombinere tyske karakterer med en beskrivelse af, hvad de enkelte tal betyder. Anden station handler om skole- og yndlingsfag, på tredje station skal eleverne fortælle på tysk, hvad de har i deres pennalhus, fjerde station går ud på at fortælle om elevernes skoledag. I femte station skal eleverne filme klasseværelset med mobiler og fortælle om indretningen. Sjette station omhandler, hvad eleverne spiser i pauserne, i syvende skal der fortælles om idrætsaktiviteter i og uden for skolen, og i ottende og sidste interviewes tysklæreren. Sidstnævnte giver et godt samspil mellem elever og lærer. Erfaringer og evaluering Erfaringerne med tysk fra 5. klasse i praksis er stort set kun positive primært for eleverne, men også for forældrene og tysklærerne. Der har været mange sidegevinster ved den tidligere start med tysk. Det er sjældent, at eleverne kommer til at sige engelske ord i tysktimerne og omvendt. Tysk er jo desværre et tilbudsfag, men igennem alle årene har stort set alle elever fuldført og gået til prøve i faget. I 2006 bestilte undervisningsministeriet en: Evaluering af tidligere start på fremmedsprogsundervisningen herunder Kvalitativ undersøgelse af erfaringer med tidligere start på 2. fremmedsprog tysk fra 6. klasse. Her deltog lærere fra hele landet, der på dette tidspunkt havde praktisk erfaring med tysk fra 6. klasse. Konklusionerne blev: 28

6 Ekstra tid i begynderundervisningen giver bedre sprogkundskaber og kan medvirke til større interkulturel forståelse. 2. fremmedsprog bør ikke starte for sent. 2. fremmedsprog bør starte så tidligt, at sprog og handling naturligt kædes sammen. Ikke kun hjernens kognitive side, men også den affektive side bliver stimuleret via sanserne, fx ved kropslige og sproglige aktiviteter, rim, remser, rollespil, musik og bevægelse. Sagt på en anden måde: Sprog og handling bør følges ad. Det gavner også elever, der har svært ved at tilegne sig sproget på traditionel vis. Ekstra tid i begynderundervisningen giver bedre sprogkundskaber og kan medvirke til større interkulturel forståelse. De eneste ulemper, der blev nævnt, var alle på politisk og kommunalt plan gående på, at det var alt for besværligt og bøvlet at få lov til at starte tysk tidligere end 7. klasse. Se Muusmann-rapporten, kan downloades fra uvm.dk, skriv Muusmann rapporten i søgefeltet. Rapporten hedder Evaluering tidligere start på fremmedsprogsundervisning. Ovenstående underbygges også af kulturministeriets rapport Sprog til tiden : Både indlæringsmæssigt og kulturelt giver det altså god mening, at alle danske skoleelever skal have tysk sprog som det naturlige og obligatoriske 2. fremmedsprog efter engelsk. Tysk som obligatorisk fag vil derudover sende et stærkt signal om, at tyskundervisning ikke er et levn fra fortiden, men derimod en central brik i danske skoleelevers pensum. Tysk som obligatorisk 2.-sprog vil også fritage elever for meget tidligt at skulle tage ansvar for valg og fravalg af sprog, som senere er styrende for deres muligheder i ungdomsuddannelserne. Her I starten af 2013 har der været megen medieomtale om tysk. Flere aviser har bragt serier af artikler, der alle har det til fælles, at danske unge har dårlige tyskkundskaber, senest i Politiken 25. februar 2013, der blandt andet konkluderer, at dårlige tyskkundskaber koster jobs i Danmark. Det er på tide, vi tager ved lære af de mange gode erfaringer, gevinster og sidegevinster, ovenstående viser, der er forbundet med at starte tysk i 5. klasse. Når tysk så forhåbentligt snart gøres obligatorisk, vil det gavne rigtig mange steder og på rigtig mange planer i det danske samfund. Klassebingo i 5. klasse 29