- hvordan har I arbejdet med den understøttende undervisning og hvad gør I?

Transkript

1 Input vedrørende skolereformen fra Vedbæk Skole - hvordan har I arbejdet med den understøttende undervisning og hvad gør I? Træning og Faglig fordybelse på Vedbæk Skole er, og vi sætter 1 pædagog og 1 lærer sammen på timerne i afdeling 1 og kun lærere på i afdeling 2: Tæt sammenhæng til de fagfaglige mål Tæt sammenhæng timeløse fag Elevernes alsidige udvikling og samarbejde Muligheder for at arbejde med Innovation Motion og Bevægelse er på Vedbæk Skole integreret i fagene og kan også læses på et bånd i perioder. Vi har afsat lærer til lærer timer, hvor alle klasserne bliver besøgt 2 gange i efteråret 2014 og 1 gang i foråret. På vores personalemøder lægger vi også seancer ind, da hele personaler er samlet. Vi har en del lærere og pædagoger, der deltager på kurser i motion og bevægelse i skoleåret af lærerne udarbejder et kompendium med gode ideer til lærerne/pædagogerne. Alle former for kropslig/fysisk aktivitet Aktivere eller bevidstgøre kroppen Hvad skal bevægelse understøtte? Fremme sundhed hos børn (biologisk) Fremme mental sundhed, glæde, engagement og trivsel Læringen i de fagfaglige fag Elevens alsidige udvikling Generelt for de 2 punkter Hvor lang tid skal aktiviteten vare. Skal det foregå på tværs af klasser. Skal det foregå på tværs af klassetrin. Åbne skolen ud mod omverdenen. Synlig målfastsættelse Differentiering Vi har haft afdelingsleder Mikkel Høgh siddende i den parallelle arbejdsgruppe i kommunen. Vi sørger for at få klædt pædagogerne på inden, de skal til at holde møder med lærerne. Vi vil som ledelse være tæt på processen, så vi kan være understøttende for, at det går den rigtige vej i samarbejdet med lærerne. - udvider I samarbejdet med foreninger og andre? Hvad er jeres videre planer på dette område? Det gør vi ikke i Vi er i dialog med vores lokale foreninger. Skolebestyrelsen vil

2 gerne lave et koncept, hvor vi får trukket de ressourcestærke forældre ind i skolen. Den åbne skole er på dagsordenen i skolebestyrelsen. - betyder reformen nye valgfag hos jer? Ja, vi tilbyder fransk som 3.fremmedsprog, håndværk og design og IT, innovation og robotteknologi - Vil Reformen betyder ændret struktur på jeres skoledag?- hvis ja hvordan? På 0.-3.kl trin vil der være et bånd midt på dagen lige efter spisepausen, hvor den understøttende undervisning ligger. Herudover er der placeret 1,75 time i understøttende undervisning hen over ugen. På 4.og 5.klassetrin ligger der også et bånd, og det er placeret efter 3 modul, hvor den understøttende undervisning kan foregå. På 6.-9.klassetrin er der et bånd om mandagen, onsdagen og fredagen efter spisepausen og om tirsdagen er der projektdag for alle ni klasser i afdeling 2. Ændret organisering af eleverne? Nej ikke i , men vi vil afdække muligheden i næste skoleår for evt. at lave aldersintegrerede elevgrupper for 0.-2.klasse fra skoleåret Særlige ændringer hos jer som konsekvens af reformen, der ikke er dækket af ovennævnte. SFO overtager alt tilsyn på skolen fra skoleåret Den understøttende undervisning læses ligeledes af SFO i afdeling 1 og i afdelings 2 læses den af lærerne. Kommunikation Vi har brugt vores månedslige nyhedsbreve til at kommunikere ud til forældrene. Ledelsen har haft 1 times indlæg om skolereformen for skoles kontaktforældre i forbindelse med skolebestyrelsens årsberetning. Vi har et infomøde for alle forældre på mandag den 2.juni med stor tilslutning. Vi er i gang med at lave en strategiplan for implementeringen af reformen. - beskriv kort jeres involvering af medarbejderne Vi har haft 3 frikøbte dage, hvor indholdet har koncentreret sig om at gå fra undervisning til læring med fokus på Hattie og gennemgang af de fem kategorier, der kendetegner ekspertlæreren. Vi arbejdede også med begreberne overflade og dybdelæring som et eksempel på et af kriterierne hos ekspertlæreren. Vi arbejdede med feedback som endnu et kriterierne hos ekspertlæreren og gruppearbejde med følgende overskrift: Når målet er, at eleverne skal lære mest muligt hvordan ser en skoledag så ud set fra elevens

3 perspektiv? På dag 2 : Inspiration fra New Zealand, ledelsens præsentation af hvilke elementer skal være med i version 1.0, gennemgang af det fleksible skema, gruppearbejde hvor lærerne arbejder med hvordan en skoledag kan se ud, en skoleuge, en skoleperiode. På dag 3:Inspiration til refoemens mange nye elementer så som: Motion og bevægelse, udeskoler, målstyret og differentieret undervisning jf. Betinnas film om samme emner Målstyret undervisning og læring for alle. Pernille Bing fra Høsterkøb Skole præsenterede sine forløb med hendes 2. klasse og læringsmål, læringsagenter og progressionsmål, lærerne arbejdede i fagteam med fælles mål i dansk og matematik, SFO arbejdede i SFO fagteam, og dagen blev afsluttet med at årgangsteamene blev bedt om at komme med input til, hvordan dagens mange inspirationer kunne bruges fremadrettet. Endelig har vi talt om reformen på PR-møderne samt på afdelingsmøder og ikke mindst i PU, som vil blive brugt som følgegruppe til reformen i næste skoleår. - involvering af skolebestyrelsen Vi lagde et ekstra skolebestyrelsesmøde ind den , hvor udelukkende skolereformen var på dagsordenen. Vi har involveret skolebestyrelsen i vores strategiplan for skolereformen på Vedbæk Skole. - planlagte eller afholdte orienteringsmøder for forældrene På årsmødet den 29. april for skolebestyrelsens arbejde gennemgik ledelsen i ca. 1 time skolereformens elementer samt den digitale indsats kommunen nu ruller ud. På mandag den 2. juni har ledelsen inviteret afdeling 1 forældrene og afdeling 2 forældrene hver for sig til et infomøde, hvor vi vil tage udgangspunk i elevernes skema og der igennem komme igennem de ændringer forældrene og eleverne vil opleve på Vedbæk Skole i skoleåret Efterfølgende vil afdelingslederne gennemgå skemaerne for eleverne i de respektive fire fløje for de tilhørende elever. Vi har løbende fortalt om reformen på vores nyhedsbreve, som ligger på skoleporten samt henvist til skolespring.dk og unv.ministeriets side om skolereformen samt skole og families orienteringsbreve om reformen.

4 Skolereformen Strategiplan August 2014 juni 2017 Alle skal lære mest muligt Visioner, værdier, resultater Vedbæk Skole August udkast 1

5 Skolereformen På Vedbæk Skole er det lig med synlig læring Det overordnede mål med at starte en ny skolereform ved en lovændring er at højne niveauet i folkeskolen. På Vedbæk Skole har vi valgt at arbejde med synlig læring, og at alle lærer mest muligt. Vi har udarbejdet en vision, som understøtter og fastholder os på denne ambition. Et af de centrale punkter med den nye folkeskolelov er, at alle elever skal lære mere. For at opnå dette må læringen tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. Vedbæk Skole er en af de 13 folkeskoler i Ruderdal Kommune, og i Rudersdal Kommune går det generelt rigtig godt for eleverne. De har nogle af landets højeste afgangsprøveresultater, og de viser markant fremgang i de nationale test. Mange af de ændringer, reformen fører med sig ligger i tråd med det arbejde, der i forvejen finder sted på skolerne i Rudersdal Kommune. I forbindelse med skolereformen er det fastlagt, at mindst 80 procent af folkeskoleeleverne skal klare sig godt i læsning og i matematik. I Rudersdal Kommune klarer 91 procent af eleverne sig allerede godt i dansk og matematik, og derfor er det vigtigt, at vi sætter endnu højere mål for vores elever. Det vil ikke kun være i dansk og matematik, at vi vil understøtte elevernes individuelle kompetencer og interesser. Vi vil også følge elevernes udvikling på en lang række andre centrale kompetence-områder, så som de sociale, personlige, fysisk/motoriske, kreative osv. Elevernes kompetencer bliver sat i spil på alle måder. I fremtidens skole skal alle elever lære mere uanset forudsætninger og behov, og elevernes læring er styrende for al skolens arbejde. Vision for VEDBÆK SKOLE Vedbæk Skole arbejder visions- og værdibaseret med at skabe resultater. Det vil sige, at vi har en vision for, hvor skolen vil være henne om 1000 dage. I den forbindelse har vi også et værdisæt, det vil sige en beskrivelse af hvilken adfærd, som understøtter mest muligt, at vi sammen bevæger os i præcis den retning. Vedbæk Skoles VISION lyder således: GLADE ELEVER SYNLIG LÆRING ALLE LÆRER MEST MULIGT Vores vision handler om eleverne. De skal være GLADE: de skal have selvværd, selvtillid og vi skal holde deres læringslyst tændt som den olympiske flamme. Glæde er afsættet for livslyst og læringslyst. Glæden skal naturligvis være en faglig og social glæde. Glade elever giver også glade forældre og en glad skolebestyrelse. Elevernes glæde giver også skolen og dens personale stolthed over veludført arbejde og succesfulde indsatser. Derfor er vi så optagede af glade elever. SYNLIG LÆRING handler om, at eleverne, deres forældre, venner kan se et menneske i udvikling. På Vedbæk Skole ønsker vi, at eleverne skal lære på tre områder: fagligt, personligt og socialt. Det er stærke forudsætninger for at blive et helstøbt menneske med stærke livsforudsætninger, som kan bruges ikke blot her og nu, men også i livet fremover. Synlig læring handler også om, at Vedbæk Skole er en skole, som viser sine succeser og resultater til omverden. Vores omverden skal få øje på, at vi kan noget særligt, at vi udmærker os. 2

6 Det forhold, at ALLE LÆRER MEST MULIGT handler om at finde hver enkelt elevs potentiale og hjælpe med at realisere det. Nogle har særlige forudsætninger inden for bestemte fag fx matematik eller dansk. Andre har kreative eller musiske talenter at udfolde. Nogle lærer det hele lynhurtigt, andre skal have det formidlet didaktisk og pædagogisk ad flere omgange. Uanset hvor eleven befinder sig, hjælper vi den enkelte elev til at lære mest muligt. Vi opbygger læringsmiljøer som understøtter denne vision. Derfor har vi et ufravigeligt fokus gennem de næste tre år på glade elever, synlig læring og at alle lærer mest muligt. Vi ønsker at arbejdet med visioner, værdier og målsigtet resultatskabelse positivt præger og udvikler hele skolen: Elever, forældre, bestyrelse og personale kender alle visionen og ved hvorledes, de bidrager til opnåelsen af den. Skolereform, inklusion, digitalisering og SFO implementeres så de understøtter visionen. Værdierne er velkendt for personale, elever og forældre. Resultaterne er tydelige, synlige og kommunikeres enkelt og klart. Værdier for Vedbæk Skole Vedbæk Skole har i skoleåret været igennem en stor øvelse, hvor alle skolens interessenter er blevet hørt i værdiprocessen, så alle har fået mulighed for at præge skolens værdier samt fået ejerskab til dem. Der har i værdiprocessen været lagt vægt på, at værdierne skulle understøtte de nye tiltag i skolereformen og derved understøtte elevernes læring. Det har været vægtet, at der kun skulle være tre værdier, så alle eleverne kan huske dem, og de er formuleret i et sprog og en form, der gør dem kommunikerbare til eleverne. De er endvidere lette at gøre synlige i læringsrummet, de kan inddrages i den daglige undervisning, så det kan tydeliggøres for elever, medarbejdere og forældre, at det er læring, der er den centrale mission for skolen. Værdier handler om adfærd. Det vil sige, hvordan opfører vi os over for hinanden, men også hvordan agerer vi under pres. Værdier skal gælde i enhver tænkelig situation og guide vores handlinger. Først da er de fuldt operationelle og nået ud i yderste geled og krog af vores organisation. Vedbæk Skoles værdier lyder således: VI SMILER Med åbent sind ser vi hinanden og lytter VI ER NYSGERRIGE Ved at spørge, prøve og turde lærer vi mest muligt VI HOPPER HØJT Vi tror, vi kan og vi gør vores bedste Smilet er den korteste vej mellem to mennesker. Den korteste og hurtigste vej til elevens læring er, at der mellem en lærer og elev er glæde og læringslyst. Det er vores faglige afsæt. Men det er også vores sociale afsæt, at der i relationer, grupper, klasser og fællesskabet skal være en grundlæggende positiv stemning og glæde til stede. Nysgerrighed er en medfødt interesse, mennesket har for at forstå og mestre verden. Den skal vi ikke blot holde intakt, men aktivt stimulere og udvikle. Lysten til at skabe, lysten til at forstå en stor forsker, en succesfuld opfinder, en entreprenør, en kreativ forfatter er alt sammen eksempler på mennesker, som har bibeholdt deres nysgerrighed i deres personlighed og arbejdsliv. 3

7 Vi hopper højt skal forstås bredt. Det betyder, at alle på alle niveauer gør deres bedste for at nå deres mål både på det faglige, sociale og personlige plan. Mennesker der opnår store personlige resultater trives og er lykkelige. Vi gør os umage for at bibringe vores elever den succes. Og der står netop vi, så som en skole gør vi det sammen, og er bekendt med, at resultatskabelse er en fælles bestræbelse, hvor forskellige fagområder og mennesker bidrager med hvert deres input, som tilsammen giver den synergi og positive forskel, som eleverne kan mærke. Fra VISION til Strategiplan og konkret resultatskabelse i hverdagen For at sikre vores vision og værdier bliver til virkelighed, har vi lavet en strategiplan for, hvorledes vi konkret udfører det i hverdagen gennem de næste tre år. Helt praktisk har vi gjort strategiplanen operationel ved, at vi har delt den overordnede vision op i 8 mindre målsætninger/ del-visioner, som hver repræsenterer et indsatsområde: 1. Målsætning for ELEVER 2. Målsætning for FORÆLDRE og BESTYRELSE 3. Målsætning for PERSONALE 4. Målsætning for SKOLEREFORMEN 5. Målsætning for INKLUSION 6. Målsætning for DIGITALISERING 7. Målsætning for SFO 8. Målsætning for LEDELSE For hvert område beskrives der i en tids- og handlingsplan: Formål (hvorfor gør vi det), Aktivitet (hvad gør vi konkret), Deadline (hvornår skal vi være færdige), Ansvarlig (hvem sikrer det sker) og en Målbar indikator (har vi nået målet). På denne måde kan vi holde os selv og hinanden op på ambitionen. Vi kommunikerer tydeligt og proaktivt og sørger således for at huske at fortælle relevante interessenter om vores mål, hvor langt vi er kommet, hvordan vi kommer i havn med det sidste og så fremdeles. Vi gør det synligt, at hele skolen lærer. Operationelle værktøjer kan ses i bilag 1 og bilag 2 Uddybning af de 8 målsætninger 1. Målsætning for ELEVER Vi skaber læringsparathed og læringslyst hos eleverne Eleven er centrum for leg og læring Vi har stærke læringsmiljøer Alle elever lærer mest muligt Passion, særlige interesser, som fordybelse, træning 2. Målsætning for FORÆLDRE og BESTYRELSE Vi sørger for, at forældre og bestyrelse føler sig hørt, set, informeret og medansvarlig Vi stiller krav til forældre og bestyrelse Vi ser bestyrelsen som en brobygger 4

8 3. Målsætning for PERSONALE Arbejdet er motiverende og sjovt Læring og udvikling: fagligt og kollegialt Vi sætter mål, ved hvor langt vi er, og vil i mål 4. Målsætning for SKOLEREFORMEN Vi skaber en positiv historie: for eleverne, personalet og forældrene og samfundet Læring styrkes og synliggøres 5. Målsætning for INKLUSION Tæt dialog Forskelligheder er en styrke Accept Fælles ansvar og et vilkår 6. Målsætning for DIGITALISERING Integreret del af hverdagen i alt hvad vi foretager os der hvor det giver værdi og mening 7. Målsætning for SFO Personalet kommer mere ind i skolen Personalet skal gå fra at have haft leg/aktivitetsansvarlig, til at have ansvar for en hel klasse Vi scorer højt på nærvær og aktiviteter, der gør eleverne glade 8. Målsætning for LEDELSE Ledelsen udlever visioner, værdier og resultater Resultater dokumenteres og kommunikeres Ledelsen er nærværende for personale, elever og forældre 5

9 Bilag1 Nedenstående skemaer er operationelle værktøjer for at kunne holde fast i de 8 mindre målsætninger / del-visioner, som hver repræsenterer et indsatsområde. Der kun indsat de fire kvartaler for skoleåret af hensyn til pladsen, men de 8 skemaer omfatter også skoleårene og i ledelsesværktøjet. Ledelsen vil i hver af de 8 skemaer lave en prioritering af tiltagene samt lave en statusanalyse af, hvor Vedbæk Skole er lige nu samt hvilke tiltag, der skal til for at kunne udvikle området. 1. Elever Synlig læring Læringsforudsætninger: Læringsstile, særlige forudsætninger/behov ; lærer mest muligt; leg som afsæt for læring Læringsparathed: Eleven skal lære at lære og har lært læringsstrategier Eleverne føler, at de lykkes. Læringslyst, passion, særlige interesser, fordybelse, lektier og fordybelse Målsamtaler Målfastsættelse Eleven er i centrum: 1) Hvor er jeg? 2) Hvor skal jeg hen? 3) Hvordan kommer jeg derhen? Faglig Social Personlig Fleksibelt skema 2. Forældre og bestyrelse Synlig læring Medansvarlig Hørt, set og informeret Forældre med til at formulere principper og mål Kommunikere og formidle proaktivt til bestyrelse og forældre 6

10 3. Personale Synlig læring= lede børns læringsprocesser Læringsmiljø karakteriseret ved systematisk anvendelse af læringsmetoder baseret på evidens og forskning Arbejde med børns læringsstrategier Lærerne samarbejder og underviser hinandens elever Fagledelse Relationsledelse Klasserumsledelse Kend din virkning; Feedback(0,75), relation(0,72), læringskompetencer (0,44), positive forventninger(0,43) Personlig udvikling. Personprofiler. Lærerne er i konstant læring i forhold til, hvilken effekt de har på elevernes læring Teams. Det lærende fællesskab. Teamprofiler 4. Skolereformen Synlig læring Længere skoledag Motion og bevægelse Eng. Fra 1.kl, tysk fra 5.kl, fransk fra 7.kl Idræt som prøvefag Madkundskab Håndværk og design Valgfag UU-undervisning Lektier og fordybelse Åben skole 7

11 Taksonomier Progressionsmål 5. Inklusion Synlig læring Tæt dialog med alle implicerede parter Brug af sparringscenter Indsats ordblinde elever 6. Digitalisering Synlig læring 2014 Der er udarbejdet en selvstændig strategiplan for implementeringen af IT på Vedbæk Skole Lærerne: Modul 1,2,3 fra Kompas Meebook IT-cafe Inspirationscafe Møder med årgangsteam Eleverne: Eleven som ekspert Elever lærer elever Ældre elever assisterer/hjælper yngre elever med it. De store elever lærer programmer/færdigheder/værktøjer, hvorefter de hjælper og underviser yngre elever i relevante undervisningssammenhænge Forældrene: Udarbejde en sådan arbejder vi med digitalisering Informere ved forældremøder Inddrage forældre i planer, visioner og forpligtelser vedrørende 8

12 tabletbrug 7. SFO Synlig læring Overblik over praktisk hverdag i ny SFO: arbejdsportefølje, tider, stillinger, billeder og det operationelle skal etableres. Udvikling og kultivering af lederskab i SFO/SFK Stabilisering af økonomi i SFO/SFK Etablering af driftsoverblik i SFO Kvalitetsudvikling SFO/SFK Tabulex digital hverdag Udvikling af kultur/personalegruppe i SFO/SFK 8. Ledelse Synlig læring= 2014 Lede medarbejdernes læring Indsamle analyser og anvende data om elevernes progression i en løbende forbedring af praksis på skolen Systematiske iagttagelser af praksis med fokus på elevernes tilgang til læring Løbende feedback dialoger med medarbejderne på baggrund af data om elevernes progression Fokus på dialog om god undervisning Opmærksomhed på undervisningsplaner med fokus på læring frem for aktiviteter Synlighed i læringsmiljøet Kommunikerende om forventninger til børn og voksne Opbygning af et positivt og trygt læringsmiljø for alle 9

13 Bilag 2 Når et kvartal starter, bliver nedenstående skema gået igennem Når hvert kvartal starter. a. Der laves et tilbageblik på hvorledes forrige kvartals indsatser har virket. b. Der laves et fremkig med henblik på kvalitetscheck og realitetscheck af målsætningerne, der kommer. c. For hvert område beskrives: Formål Aktivitet Deadline Ansvarlig(e) Kommunikation: Nyhedsbreve, fysiske breve, intra, www, s, møder, opslag d. Datamøder: Møder, hvor data diskuteres og synlig læring holdes i fokus. 10

14 Bilag 3 Litteratur base 1. Strategiplanen (Lars Bo Hansen) 2. 3 søjler i offentlig ledelse (Ole Ingstrup) 3. Vind med Vilje (Jim Collins og Morten Hansen) 4. I bad med Picasso (Lene Tanggaard og Christian Stadil) 10 moduler i ledelsesudvikling PERSONAL Cree-hjul, PersonProfil, OK-profil Tidsbudget 7. gode vaner og flow LEADERSHIP 3 pillars of public management Systemisk tænkning High Performance PEOPLE MANAGEMENT EQ, følelsesmæssig intelligens Personaleledelse & Situationsbestemt ledelse MANAGEMENT Driftsledelse, Balanced Score Card Mødeudvikling, board meetings, dash board, lean 11