Kommunale omstillingskataloger
|
|
- Tove Jespersen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kommunale omstillingskataloger Kortlægning af forskelle Juni 2010
2 KREVI KREVIs Kortlægning af de kommunale budgetprocesser for 2009 viser, at rigtig mange kommuner benytter et katalog med beskrivelser af udvidelses- og reduktionsforslag i den politiske fase af budgetprocessen. Omstillingskatalogerne kan lokalt have mange forskellige benævnelser, men indeholder ofte forslag om udvidelser og besparelser i forhold til det eksisterende serviceniveau på konkrete politikområder. Formålet med kataloget er at give politikerne et grundlag for at prioritere i budgetprocessen. KREVI har på den baggrund indsamlet kommunernes omstillingskataloger. Formålet har bl.a. været at belyse forskellene mellem de kommunale kataloger. I notatet præsenteres indledningsvis projektets design og datagrundlag. Derefter beskrives de kortlagte forskelle. Resultaterne kan forhåbentlig inspirere kommunerne til videreudvikling af deres egne omstillingskataloger. Notatet er udarbejdet af specialkonsulent Eli Nørgaard, praktikant Lise Høyer Eriksen og studentermedhjælper Rikke Blæsbjerg Lund. Tak til Økonomidirektørforeningen, som har bidraget med mailadresser til de administrativt ansvarlige for budgetprocessen. Og tak til de kommuner, der har fremsendt omstillingskataloger. KREVI er alene ansvarlig for notatet. KREVI, juni 2010 Torben Buse Direktør Olof Palmes Allé Århus N post@krevi.dk T: ISBN (elektronisk version) Grafisk design: Designit 2
3 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ OM PROJEKTET BAGGRUND OG FORMÅL AFGRÆNSNING METODE OG DATA NOTATETS INDHOLD OG AN 2 KORTLAGTE FORSKELLEE MELLEM OMSTILLINGSKATALOGERNE TYPER AF UDGIFTSREDUK 2.2 BESKRIVELSERNES (SKAB 2.3 KATALOGERNES OMFANG 2.4 ITALESÆTTELSE AF FORSL NVENDELSE KTIONER BELONERNES) INDHOLD G LAGENES KONSEKVENSER LIDT OM PROCESSEN BILAG A: EKSEMPLER PÅ SKABELONER
4 RESUMÉ Projektets formål har været at kortlægge forskellene mellem de kommunale omstillingskataloger med henblik på at give kommunerne inspiration til udvikling af deres egne kataloger. Der er primært forskelle mellem omstillingskatalogerne med hensyn til: om kataloget både indeholder forslag om udgiftsudvidelser og udgiftsreduktioner, eller om kataloget kun indeholder udgiftsreduktioner om kataloget både indeholder økonomiske effektiviseringsforslag, forslag om reduceret serviceniveau, budgettilpasningsforslag og forslag om rammebesparelser eller om det kun indeholder nogle af kategorierne hvor meget de forskellige kategorier af forslag fylder i katalogerne, fx hvilken andel de økonomiske effektiviseringsforslag udgør af de samlede forslag i kataloget hvor stor sparerammen er set i forhold til budgettet altså hvor stor en andel alle reduktionsforslagene udgør i forhold til det totale budget om de enkelte reduktionsforslag beskrives på få linjer eller flere sider om kataloget indeholder få eller mange konkrete forslag til udgiftsreduktioner om der indgår reduktionsforslag på meget små beløb eller primært kun forslag på relativt store beløb beskrivelserne af de konkrete udgiftsreduktioner - herunder hvilke overskrifter, der indgår i skabelonen hvordan konsekvenserne af reduktionsforslagene italesættes om der arbejdes med fælles effektiviseringsemner på tværs af sektorområderne hvem der inddrages i processen med at udarbejde de konkrete reduktionsforslag. Projektet indeholder ikke en evaluering af forskellene mellem omstillingskatalogerne. Der vil være fordele og ulemper ved de forskellige valg alt afhængig af den lokale kontekst. Kommunerne kan anvende de kortlagte forskelle som en del af evalueringen og udviklingen af deres egne omstillingskataloger. I dette arbejde kan beskrivelserne af forskellene i notatets enkelte afsnit forhåbentlig bidrage med relevant inspiration. 4
5 1 OM PROJEKTET 1.1 Baggrund og formål Rigtig mange kommuner benytter i den politiske fase af budgetprocessen et katalog med beskrivelser af udvidelses- og reduktionsforslag. Det viser KREVIs Kortlægning af de kommunale budgetprocesser for Kataloget kan lokalt have mange forskellige benævnelser fx omstillingskatalog, prioriteringskatalog, udvidelses- og reduktionsblokke, sparekatalog, råderumspulje, mulighedskatalog m.v. Kataloget indeholder forslag om udvidelser og besparelser i forhold til det eksisterende serviceniveau på konkrete politikområder. Formålet med kataloget er at give politikerne et grundlag for at prioritere i budgetprocessen. KREVI har på den baggrund indsamlet kommunernes omstillingskataloger. Formålet hermed er dels at belyse forskellene mellem de kommunale kataloger. Hensigten er at give kommunerne inspiration til udviklingen af deres omstillingskataloger ved at illustrere de eksisterende forskelle. Derudover er formålet at registrere konkrete eksempler på økonomiske effektiviseringsforslag, som indgår i kommunernes omstillingskataloger. Hensigten er at give kommunerne mellemkommunal inspiration til økonomiske effektiviseringer. Følgende spørgsmål belyses: 1. Hvilke forskelle er der mellem de kommunale omstillingskataloger? 2. Hvilke eksempler på økonomiske effektiviseringsforslag indgår i de kommunale omstillingskataloger? 1.2 Afgrænsning KREVI har indsamlet omstillingskataloger vedrørende Budget 2009, Budget 2010, genåbning af Budget 2010 og Budget Omstillingskatalogerne indeholder de administrative forslag om budgetudvidelser og/eller budgetreduktioner, som de er fremsendt til politisk behandling. Forslagene er altså ikke nødvendigvis politisk vedtaget. De kommunale omstillingskataloger kan indeholde forslag, som vedrører henholdsvis drift og anlæg. Projektet er afgrænset til kun at vedrøre drift. Omstillingskatalogerne kan indeholde både udvidelsesforslag og reduktionsforslag. I projektet fokuseres på reduktionsforslagene. Der kan indgå følgende kategorier af reduktionsforslag i omstillingskatalogerne: 1. Økonomiske effektiviseringsforslag 2. Forslag om reduceret serviceniveau 3. Budgettilpasningsforslag 4. Forslag om rammebesparelser. I projektets første del, hvor forskellene mellem de kommunale omstillingskataloger kortlægges, inddeles reduktionsforslagene i de fire kategorier. I projektets anden del fokuseres kun på de økonomiske effektiviseringsforslag. Det skal understreges, at der i projektet ikke indgår en indholdsmæssig evaluering (blåstempling) af de økonomiske effektiviseringsforslag. 5
6 1.3 Metode og data Projektet er baseret på de omstillingskataloger, som kommunerne har fremsendt til KREVI. KREVI sendte d. 25. marts 2010 en forespørgsel til alle danske kommuner om at få tilsendt deres omstillingskatalog vedrørende: Budget 2009 Budget 2010 (evt. genåbning af Budget 2010) og Budget Endvidere blev kommunerne bedt om at melde tilbage, hvis de ikke havde anvendt omstillingskataloger i forbindelse med de pågældende budgetprocesser. I perioden fra d. 14. til 16. april 2010 blev der sendt en opfordring til de kommuner, som endnu ikke havde svaret, om at fremsende materialet. 63 kommuner har svaret på henvendelsen. Heraf har 14 kommuner svaret, at de ikke har anvendt omstillingskataloger i forbindelse med de pågældende budgetprocesser, eller at de af andre grunde ikke kan fremsende omstillingskatalogerne. De resterende 49 kommuner har tilsammen fremsendt 85 dokumenter, heraf kan 27 dokumenter ikke anvendes i denne sammenhæng. Det er fx generelle effektiviseringsstrategier, budgetter, oversigtsskemaer over reduktionsforslag uden uddybende tekst, beskrivelser af budgetprocessen m.v. Dokumenterne er yderst interessante og relevante, men kan som sagt ikke anvendes direkte i dette projekt. Projektet er således baseret på 57omstillingskataloger fra 39 kommuner. De 39 kommuner er geografisk fordelt over hele landet. Fordelingen mellem regionerne fremgår af nedenstående tabel. Tabel 1: De 39 kommuners fordeling mellem regioner. Region Kommuner (antal ntal) Kommuner (pct. af total) Region Hovedstaden 7 24 % Region Sjælland 8 47 % Region Syddanmark 9 41 % Region Midtjylland % Region Nordjylland 3 27 % I alt % Omstillingskatalogerne vedrører primært Budget 2009 og Budget Man skal være opmærksom på, at omstillingskataloger vedrørende det pågældende budget er udarbejdet og fremsendt året før - fx er omstillingskataloget vedrørende Budget 2009 udarbejdet og fremsendt til politisk behandling i Der indgår fire omstillingskataloger vedrørende Budget 2011 i projektet. Flere kommuner har meldt tilbage, at de udarbejder et omstillingskatalog i forbindelse med budgetprocessen vedrørende Budget 2011, men at kataloget endnu ikke er færdigt. Herunder også kommuner, som ikke har anvendt omstillingskataloger i forbindelse med Budget 2009 og Budget Omstillingskatalogernes fordeling i forhold til budgetår fremgår af nedenstående tabel. 6
7 Tabel 2: De 57 omstillingskataloger fordelt på budgetår. Budgetår Antal omstillingskataloger Genåbning af Budget Alle 57 omstillingskataloger er systematisk gennemgået og registreret. Projektet er således baseret på ca udvidelsesforslag og ca reduktionsforslag. Det skal understreges, at det i praksis i flere tilfælde har været vanskeligt at kategorisere reduktionsforslagene i omstillingskatalogerne. Det skyldes bl.a. materialets forskellighed, at nogle reduktionsforslag er meget kortfattet beskrevet m.v. Læseren skal have dette in mente, når man læser projektets resultater. 1.4 Notatets indhold og anvendelse Resultaterne af projektets første del kortlægningen af forskellene mellem de kommunale omstillingskataloger præsenteres i dette notat. Resultaterne af projektets anden del eksempler på økonomiske effektiviseringsforslag, som indgår i de kommunale omstillingskataloger præsenteres i notatet Inspiration til effektivisering. Forslag til økonomiske effektiviseringer fra de kommunale administrationer, som findes på De kortlagte forskelle er beskrevet i punktform i notatets resumé. Hensigten er, at kommunerne kan anvende punkterne som en del af evalueringen og udviklingen af deres omstillingskatalog. I dette arbejde kan beskrivelserne af forskellene i notatets enkelte afsnit forhåbentlig bidrage til relevant inspiration. 7
8 2 KORTLAGTE FORSKELLE MELLEM OMSTILLINGSKATALOGERNE Alle omstillingskatalogerne indeholder forslag om udgiftsreduktioner. Det er derimod kun ca. halvdelen af katalogerne, som indeholder forslag om udgiftsudvidelser. Det indikerer, at mange af katalogerne anvendes som et redskab til anvisning af et politisk råderum (finansiering). Det varierer mellem de 29 kataloger, som indeholder udvidelsesforslag, hvor stor en andel udvidelsesforslagene udgør af det samlede antal forslag. Variationen mellem katalogerne fremgår af den følgende figur. Figur 1: Udvidelsesforslagenes andel af de samlede forslag Antal kataloger Udvidelsesforslagenes andel af de samlede forslag 2.1 Typer af udgiftsreduktioner KREVI har inddelt forslagene om udgiftsreduktioner i følgende kategorier: 1. Økonomiske effektiviseringsforslag 2. Forslag om reduceret serviceniveau 3. Budgettilpasningsforslag 4. Forslag om rammebesparelser Kategorien økonomiske effektiviseringsforslag indeholder bl.a. forslag, hvor serviceniveauet opretholdes for færre ressourcer. Kategorien indeholder endvidere forslag, hvor serviceniveauet reduceres, men hvor besparelsen vurderes at være større end det forventede nyttetab ved servicereduktionen dvs. forringelsen af serviceniveauet er relativt beskeden set i forhold til den opnåede besparelse. Kategorien forslag om reduceret serviceniveau indeholder derimod forslag, hvor besparelsen opnås mere entydigt via reduktion i serviceniveauet. I praksis har det i flere tilfælde været vanskeligt at vurdere, om et forslag skulle registreres i kategorien økonomiske effektiviseringsforslag eller forslag om reduceret serviceniveau. KREVI har valgt en pragmatisk tilgang til problemstillingen og har kategoriseret ud fra en umiddelbar vurdering og sandsynligt forhold mellem serviceforringelse og besparelse. Fx vil et forslag om, at der reduceres i åbningstiden på bibliotekerne på tidspunkter, hvor det er dokumenteret, at meget få brugere anvender bibliotekerne, indgå i kategorien økonomiske effektiviseringsforslag. Forslag om, at der generelt reduceres i timetildelingen til biblio- 8
9 teket, vil derimod indgå i kategorien forslag om reduceret serviceniveau. Som et andet eksempel kan nævnes, at et forslag om reduceret tildeling af timer til skolerne kombineret med, at folkeskolelærernes undervisningstid skal øges, vil indgå i kategorien økonomiske effektiviseringsforslag. Forslag om generel reduktion i timetildelingen til folkeskolerne vil derimod indgå i kategorien forslag om reduceret serviceniveau. Eksemplerne illustrerer, at det i praksis kan være vanskeligt at sondre mellem kategorierne. KREVI har alligevel valgt at anvende de to kategorier, da det vurderes, at det især er forslagene i kategorien økonomiske effektiviseringsforslag, som er interessante for kommunerne i forbindelse med gensidig inspiration til effektiviseringer. Læseren skal dog have udfordringen in mente, når man læser projektets resultater. Kategorien budgettilpasningsforslag indeholder forslag af mere teknisk karakter, som i mange kommuner håndteres administrativt tidligt i budgetprocessen. Det kan fx være forslag om tilpasning af budgettet til ændret aktivitetsniveau, rettelse af budgetfejl, budgetbeløb som ikke disponeres m.v. Det vil variere mellem kommunerne, i hvilket omfang disse forslag indgår i omstillingskatalogerne. Omfanget vil bl.a. afhænge af de konkrete retningslinjer for, hvad der administrativt må indregnes i basisbudgettet som tekniske korrektioner. Fx vil tilpasning af skolebudgettet til ændret børnetal, tilpasning af budgettet til anbragte børn og unge til ændret børnetal og tilpasning af budgettet på ældreområdet i nogle kommuner håndteres administrativt. Modsat indgår de tekniske korrektioner i et enkelt af de gennemgåede omstillingskataloger. I kataloget sondres mellem forslag vedrørende tekniske korrektioner og reduktionsforslag. De tekniske korrektioner er fx tilpasning af dagplejebudgettet pga. ændret børnetal og en ændret arbejdstidsnorm, tilpasning af budgettet til daginstitutioner på baggrund af ændret børnetal, tilpasning af puljen vedrørende særlige dyre enkeltsager på familieområdet på grund af ny vurdering af forventede indtægter m.v. I praksis har det i nogle tilfælde været vanskeligt at vurdere, om et forslag skulle kategoriseres som et budgettilpasningsforslag. KREVI har valgt en pragmatisk tilgang til problemstillingen og har kategoriseret ud fra en umiddelbar vurdering. Fx er et forslag om at spare et beløb, som er afsat til drift af edb-system og som ikke disponeres, kategoriseret som et budgettilpasningsforslag. Tilsvarende er et forslag om fx at spare på budgettet vedrørende tilskud til folkeoplysende voksenundervisning, da de regnskabsmæssige erfaringer viser, at man ikke anvender hele budgettet, kategoriseret som et budgettilpasningsforslag. Kategorien rammebesparelser indeholder forslag om generelle udgiftsreduktioner/effektiviseringskrav, hvor den konkrete udmøntning af besparelsen ikke er beskrevet. Forslag til konkret udmøntning af besparelsen skal i nogle tilfælde efterfølgende behandles politisk. I andre tilfælde vil dette kunne håndteres administrativt. 9
10 Kortlægningen viser, at der er forskelle mellem omstillingskatalogerne med hensyn til, om og i hvilket omfang katalogerne indeholder økonomiske effektiviseringsforslag, forslag om reduceret serviceniveau, budgettilpasningsforslag og forslag om rammebesparelser. Først præsenteres den gennemsnitlige fordeling af forslagene i katalogerne, hvorefter variationen mellem katalogerne beskrives. Figur 2: Kategorisering af reduktionsforslag. Gennemsnitlig fordeling. 70% 60% Gennemsniltlig andel 50% 40% 30% 20% 10% 0% Økonomisk effektivisering Reduceret serviceniveau Budgettilpasning Rammebesparelse Forslagene om reduceret serviceniveau udgør de fleste forslag i katalogerne. I gennemsnit udgør forslagene om reduceret serviceniveau ca. 59 % af det samlede antal forslag om udgiftsreduktioner i de enkelte kataloger. Målt i kroner udgør forslagene om reduceret serviceniveau en lidt mindre del - ca. 55 % af det samlede beløb vedrørende udgiftsreduktioner stammer fra forslag om reduceret serviceniveau. De økonomiske effektiviseringsforslag udgør i gennemsnit ca. 25 % af forslagene om udgiftsreduktioner, målt i antal forslag. Målt i kroner udgør de økonomiske effektiviseringsforslag stor set den samme andel dvs. i gennemsnit ca. 24 % af den samlede besparelse, som er indeholdt i omstillingskataloget. Forslagene om budgettilpasninger udgør en mindre del af omstillingskatalogerne. I gennemsnit udgør budgettilpasningsforslagene ca. 11 % af det samlede antal af forslag om udgiftsreduktioner. Målt i kroner udgør budgettilpasningsforslagene en lidt større andel - ca. 14 % af det samlede beløb vedrørende udgiftsreduktioner udgøres af forslag om budgettilpasninger. Forslagene om rammebesparelser udgør i gennemsnit den mindste del af omstillingskatalogerne. I gennemsnit udgør forslagene om rammebesparelser 6 % af forslagene om udgiftsreduktioner, målt i antal forslag. Målt i kroner udgør rammebesparelsesforslagene ca. 8 %. I det følgende beskrives variationen mellem katalogerne. 10
11 Figur 3: Kategorisering af reduktionsforslag. Variation mellem katalogerne. Økonomiske effektiviseringsforslag Forslag om reduceret serviceniveau Antal kataloger Antal kataloger Forslagenes andel af det totale antal forslag Forslagenes andel af det totale antal forslag Budgettilpasningsforslag Rammebesparelser Antal kataloger Antal kataloger Forslagenes andel af det totale antal forslag Forslagenes andel af det totale antal forslag Stor set alle omstillingskatalogerne indeholder forslag om reduceret serviceniveau. Men som det fremgår af ovenstående figur, varierer omfanget af forslag om reduceret serviceniveau mellem katalogerne. Enkelte kataloger indeholder ingen eller næsten ingen forslag om reduceret serviceniveau, hvorimod andre kataloger stor set kun indeholder denne kategori af forslag. Det varierer også mellem katalogerne, hvor mange økonomiske effektiviseringsforslag der indgår i kataloget. Nogle kataloger indeholder ingen eller stor set ingen økonomiske effektiviseringsforslag, hvorimod enkelte andre kataloger stor set kun indeholder økonomiske effektiviseringsforslag. Det varierer endvidere, i hvilket omfang katalogerne indeholder forslag om budgettilpasninger. Nogle kataloger indeholder ingen budgettilpasningsforslag, og i de fleste kataloger udgør budgettilpasningsforslagene under 10 % af det samlede antal forslag om udgiftsreduktioner. Men i en række kataloger udgør budgettilpasningsforslagene over 10 % af forslagene til udgiftsreduktioner. Der er flere kataloger, der ikke indeholder forslag om rammebesparelser. I de fleste kataloger udgør forslagene om rammebesparelser mellem 0 og 10 % af de samlede forslag til udgiftsreduktioner. I nogle få kataloger udgør rammebesparelsesforslag over 20 % af forslagene til udgiftsreduktioner. 11
12 2.2 Beskrivelsernes (skabelonernes) indhold Alle omstillingskatalogerne er opbygget efter en form for skabelon. Det varierer, hvor formaliseret skabelonen er. I nogle kataloger beskrives forslagene i forhold til nogle fælles overskrifter. Der er eksempler på omstillingskataloger, hvor de enkelte forslag beskrives kort i tabelform. I andre kataloger anvendes en mere formaliseret skabelon. I Bilag A: Eksempler på skabeloner gengives nogle konkrete eksempler på skabeloner. KREVI har ikke evalueret skabelonerne i bilag A. De er udelukkende medtaget for at illustrere forskellene og gengive nogle konkrete eksempler. Det varierer mellem katalogerne, hvad beskrivelsen af de konkrete forslag indeholder. Alle beskrivelserne indeholder udgiftsreduktionens størrelse og indhold samt en konsekvensvurdering. Men derudover varierer det, hvilke emner der indgår i beskrivelsen (skabelonen). Følgende er eksempler på emner, som indgår i de konkrete beskrivelser (skabeloner): Nuværende budget, reduktionen, nyt budget Reduktionens størrelse i forhold til aktivitetens samlede budget Reduktionen i antal fuldtidsstillinger Serviceudgift/overførselsudgift Nøgletal (sammenligning med andre kommuner) Konsekvens for o vision/mål o service o borgere/brugere o personale Afledt konsekvens på andre områder/afledt konsekvens på øvrige bevillinger Investeringsbehov Iværksættelsestidspunkt/ tidshorisont for implementering af forslag Økonomiafdelingens bemærkninger Ansvarlig for udarbejdelse af forslaget. 2.3 Katalogernes omfang Der er store forskelle på omstillingskatalogernes omfang, målt i antal sider. Nogle kataloger er på meget få sider, mens andre kataloger er meget omfangsrige og er på flere hundrede sider. Katalogernes omfang hænger bl.a. sammen med, hvor detaljeret de enkelte forslag beskrives. I nogle kataloger beskrives de enkelte forslag på få linjer. I andre kataloger fylder beskrivelsen af et enkelt forslag flere sider. Katalogernes omfang hænger også sammen med antallet af konkrete forslag, som beskrives. Det varierer mellem katalogerne, hvor mange forslag til udgiftsreduktioner, der indgår. Flere kataloger indeholder mere end 100 forslag om udgiftsreduktioner. Andre kataloger indeholder meget få forslag. Beløbsstørrelserne for de enkelte reduktionsforslag varierer også mellem katalogerne. Nogle kataloger indeholder reduktionsforslag på nogle få tusinde kroner. Andre kataloger indeholder ikke forslag under fx kr. Endvidere varierer det mellem katalogerne, hvor stor en andel reduktionsforslagene udgør i forhold til det samlede driftsbudget 1. Reduktionsforslagene udgør mellem ca. 0,1 % og 5,2 % 1 Det samlede driftsbudget er opgjort eksklusiv forsyningsvirksomheder (Hovedkonto 1). 12
13 af driftsudgifterne i det vedtagne budget. I gennemsnit udgør reduktionsforslagene ca. 1,8 % af driftsudgifterne. 2.4 Italesættelse af forslagenes konsekvenser Der er forskelle mellem omstillingskatalogerne med hensyn til, hvordan konsekvenserne af reduktionsforslagene italesættes. Med henblik på at illustrere dette gengives nedenfor to eksempler på konsekvensbeskrivelser fra omstillingskatalogerne vedrørende forslag om besparelser på daginstitutionsområdet. I eksempel 1 synes der at være et større fokus på at beskrive, hvordan man kan imødekomme de negative konsekvenser af den foreslåede besparelse, frem for at beskrive de negative konsekvenser ved selve besparelsen. I eksempel 2 synes derimod at være et større fokus på at beskrive de negative konsekvenser ved besparelsen. Eksempel 1. Konsekvensbeskrivelse vedrørende besparelse på daginstitutionsområdet. Forslag: Reduktion i tildelingen til børnehaver og integrerede institutioner med 3,5 pct. Konsekvens: Kontraktholderne på dagtilbudsområdet påpeger, at en generel reduktion på 3,5 pct. på tildelingerne vil få alvorlige konsekvenser for det pædagogiske arbejde. For at mindske og kompensere for dette, peger kontraktholderne på følgende nødvendige tiltag: Fællesledelse. De indefrosne midler (1 pct.) på i alt kr indgår i besparelserne i Midlerne anvendes til at købe tid til en proces med det mål at undersøge muligheder for og rentabiliteten i at nedbringe antallet af kontraktholdere på dagtilbudsområdet (institutionssammenlægninger/fællesledelse). Institutionslukninger. Reduktion af kapaciteten giver kun besparelser ved institutionslukninger sparet lederløn og ejendomsudgifter. I områder hvor det er muligt, samles kapaciteten i færre institutioner. Reduceret åbningstid og ferielukning. Reduktionen vil uundgåeligt ramme kerneydelsen det pædagogiske arbejde. Derfor skal der kompenseres ved: Reduceret daglig åbningstid Indførelse af ferielukning/ behovspasning. Dvs. at der i to til tre uger i juli kun holdes åbent i fire til seks institutioner. Øvrige institutioner har lukket. Eksempel 2. Konsekvensbeskrivelse vedrørende besparelse på daginstitutionsområdet. 4 % besparelse på daginstitutioner (Vuggestuer-Børnehaver) Alle dagtilbud vil, givet yderligere besparelser, have svært ved at få en dagligdag til at fungere, den tid, der er til pædagogiske aktiviteter vil helt forsvinde, og konsekvensen vil være, at der kun foregår pasning af børnene i dagtilbuddene. Det vil i praksis være sådan, at meget få ansatte skal holde øje med mange børn. Nuværende gennemsnit alt andet lige er ca. 2,5 medarbejder pr. 20 børn i børnehaverne, men ved fravær og andre opgaver altså lavere. Derfor oplever forældre og andre perioder i dagligdagen, hvor der f.eks. er 1 medarbejder på legeplads med 40 børn. Der vil derfor ved besparelser blive ventetid på bleskift mindre opmærksomhed på konflikter mellem børn, mindre tid til opmærksomhed til de enkelte børn. I det hele taget ingen tid til pædagogisk arbejde og meget lidt tid til praktiske opgaver. Der er i de senere år kommet flere opgaver til, som skal løses af det ansatte personale i dagtilbud, her tænkes specielt på dokumentationsdelen i forhold til pædagogiske læreplaner, udarbejdelse af børnemiljø vurderinger, - sprogtest af alle treårige børn i dagtilbud. Der er endvidere et tiltagende behov for rådgivning og vejledning af forældrene i dagtilbuddene. Dette vil blive svært at fastholde med en ændring i økonomitildelingen. 13
14 Såfremt der ændres i den nuværende økonomitildeling må det forudses, at den tidlige forebyggende indsats stort set vil forsvinde, for så vidt den skal udføres af personale i daginstitutionerne. Arbejde med inkluderende tilgange må ligeledes fraskrives. Der kan derfor alene arbejdes på disse felter via personale tilført fra andre felter såsom støtteteam, pædagogisk psykologisk team mfl. Besparelsen tager udgangspunkt i alt andet lige, hvorfor der ikke er taget hensyn til eventuelle stigninger i sygefravær mv., som kan være en konsekvens. Videre skal det bemærkes, at der ved besparelse indregnes mindreindtægt i forældrebetaling. Endelig skal det bemærkes, at der vil være fratrædelsesomkostninger/varsel ved disse personalereduktioner. 2.5 Lidt om processen Kommunerne er ikke blevet bedt om at fremsende procesbeskrivelser vedrørende udarbejdelse af omstillingskatalogerne. Det tilsendte materiale peger alligevel på nogle forskelle mellem kommunerne. Det fremgår af de fleste kataloger, at der sættes et mål for, hvor stort et beløb der skal udarbejdes reduktionsforslag for et mål for den overordnede spareramme. Der er forskelle på, hvordan målet defineres. Det fremgår fx af et katalog, at der skal udarbejdes beskrivelser af reduktionsmuligheder for 250 mio. kr. I et andet katalog skal der derimod udarbejdes konsekvensbeskrivelser af 3 % besparelser på serviceudgifterne. I nogle kataloger anvendes den såkaldte grønthøster-metode, dvs. at alle driftsbudgetter reduceres med samme procent og der udarbejdes reduktionsforslag indenfor denne ramme. Men der er forskel på, hvordan grønthøster-metoden implementeres i praksis. Et eksempel er et katalog, hvor der beregnes en procentvis reduktion på et lavt bevillingsniveau. Det resulter i relativt små reduktionsrammer relativt små budgetområder, indenfor hvilke der skal udarbejdes reduktionsforslag. I et andet katalog beregnes reduktionen på 3 % derimod på et relativt højt bevillingsniveau fx Skoler, Ældre, Fritid og Kultur m.v. I et tredje katalog fordeles sparerammen på udvalgsniveau. I stor set alle kataloger inddeles reduktionsforslagene efter de politiske udvalg. Det kan indikere, at man primært arbejder med reduktionsforslagene sektorvis, og at det er den enkelte fagforvaltning, som udarbejder reduktionsforslagene til fagudvalget og efterfølgende Byrådet. Der er eksempler på, at man arbejder med et fælles reduktionsemne dvs. at fagforvaltningen skal vurdere emnet indenfor fagområdet. Et eksempel er et katalog, hvor mulighederne for konkurrenceudsættelse af driftsopgaver vurderes systematisk indenfor alle områder. Kataloget er et supplement til et mere generelt katalog over reduktionsmuligheder. Der er endvidere forskelle mellem katalogerne med hensyn til, hvem der inddrages i processen med at udarbejde reduktionsforslagene. I nogle kataloger vurderes det primært at være chefer og ledere, som udarbejder forsalgene. I et andet katalog fremgår det, at kataloget er udarbejdet i en proces, hvor medarbejdere og ledere på alle niveauer i organisationen har bidraget med idéer til reduktionsmuligheder. 14
15 3 BILAG A: EKSEMPLER PÅ SKABELONER Politikområde: Reduktionsmuligheder uligheder til budgetforslag 20XX-20 20XX Koncentreret beskrivelse på én side. Hvis der måtte være behov for yderligere beskrivelse, skal dette ske i bilag. Kort titel for reduktionsmuligheden: Beskrivelse: Er der tale om: (sæt kryds) (evt. flere krydser) Effektivisering, afbureaukratisering eller digitalisering Strukturændringer Merindtægter Servicereduktion (herunder bortfald af tilbud) Hvis der er tale om servicereduktioner ønskes disse nærmere beskrevet, herunder hvilke persongrupper der bliver påvirket: Evt. konsekvenser på andre politikområder: Økonomiske konsekvenser 20XX/20XX-20XX, herunder evt. ændringer i antal fuldtidsmedarbejdere på årsbasis. Endvidere skal angives, om forslaget forudsætter behov for engangsudgifter/anlægsudgifter. (mio. kr. med 1 decimal) ( - = merudgift) 20XX 20XX 20XX 20XX 20XX Ændringer i driftsbudget: Ændringer i anlægsbudget: (mio. kr.) (mio. kr.) Ændring i antal medarbejdere Nuværende udgiftsniveau for den pågældende aktivitet (mio. kr.): Evt. bemærkninger: 15
16 ÆNDRINGSFORSLAG, BUDGET 20XX (Alle beløb i hele kr./20xx-prisniveau) Generelle oplysninger: Forslag nr./tekst: Politikområde: Beløbs- og personalemæssige oplysninger: Beløb i hele kr. 20XX 20XX 20XX 20XX Nettodrift (inkl. lønsum) Lønsum - foran beløb angiver en mindreudgift/en merindtægt Afledt ændring på øvrige bevillinger: Forslagets materielle indhold, herunder konsekvens for overordnede mål og servicemål: Konsekvenser: Ansvarlig for udarbejdelse af forslaget (uddybende spørgsmål kan ske til): Navn: Tlf.nr.: 16
17 Omprioriteringsforslag 20XX-XX efter budgetseminar DRIFT Titel: Center: Serviceområde: Blok nr. Budget til serviceudgifter før omprioriteringsforslag: Budget til serviceudgifter efter omprioriteringsforslag: Beløb på omprioriteringsforslag: Funktion: Beskrivelse af indhold og konsekvens: Omprioriteringsforslagets konsekvenser for budget og årsværk: I 20XX priser Ompr.forslag 20XX Ompr.forslag 20XX Ompr.forslag 20XX Ompr.forslag 20XX (1.000 kr.) Budget Årsværk 17
18 Reduktionsforslag 20XX og overslagsår Udvalg: Nummer: RXXX Reduktionen vedrører: Udmøntning på konti: I kr. (20XX priser) 20XX 20XX Udgifter Indtægter Netto Antal fuldtidsstillinger - = mindreudgift/merindtægt, + = merudgift/mindreudgift Beskrivelse af reduktionsforslag r eduktionsforslag: 20XX 20XX Konsekvens for service: Konsekvens for personalet: Iværksættelsestidspunkt: Økonomiafdelingens bemærkninger: 18
Status på omfordeling af midler til styrket Læring og Trivsel i dagtilbud
HOLBÆK KOMMUNE Dato: 17. november 2016 Sagsnr.: 16/54566 Notat Status på omfordeling af midler til styrket Læring og Trivsel i dagtilbud Byrådet besluttede ved budgetlægningen for 2015 at forøge bevillingen
Læs mereBudgetmateriale vedr. Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget:
Budgetmateriale vedr. Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget: Udvalg Budgettype Område Bemærkninger Budget 2020 Budget 2021 Budget 2022 Budget 2023 Resultat af trykprøvning af den demografiregulering,
Læs mere9. oktober Vedtagne reduktionsforslag. Budget
9. oktober 2013 Vedtagne reduktionsforslag Budget 2014-17 Nr. R-101 X Reduktion af budget til arbejdsskader Politikområde 105 Tværgående udgifter Økonomiudvalget Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring
Læs mereNotat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014
Notat Den 1. september 2014 Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav i Børn og Unge (0,7 pct.) Med vedtagelsen af budgettet for 2013 og 2014 blev det besluttet, at Aarhus Kommune
Læs mereNotat. Evaluering af den samlede økonomi bag folkeskolereformen i Favrskov Kommune.
Notat Evaluering af den samlede økonomi bag folkeskolereformen i Favrskov Kommune. Byrådet godkendte 25. februar 2014 Læring, trivsel og samarbejde - folkeskolereformen i Favrskov Kommune som grundlag
Læs mereEffektiviseringsstrategi
Allerød Kommune Effektiviseringsstrategi 2017-20 Maj 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance, præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategi. Fælles - ved
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Ib Holst-Langberg Sagsnr Ø Dato:
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Ib Holst-Langberg Sagsnr. 00.30.00-Ø00-8-15 Dato:10.3.2015 Temaer til Børne- og Skoleudvalgets drøftelse af driftsbudget for 2016 Som oplæg til Børne- og Skoleudvalgets
Læs mereMængdereguleringer Budget
Mængdereguleringer Budget 2016-2019 Mængder budget 2016-2019 Udvalg Nr. Tekst 2016 2017 2018 2019 Økonomiudvalget M101 Administrationsudgifter skal følge kommunens demografi -0,401-0,434-0,401-0,480 Økonomiudvalget
Læs mereForslag til demografireguleringsmodeller for dagtilbud og skoler i Viborg Kommune
Budget og Analyse Dato: 18. juni 2014 Sagsbehandler: vpjb6 Notat Dato: 18. juni 2014 Kopi til: Emne: Forslag til demografireguleringsmodeller for dagtilbud og skoler i Viborg Kommune Indhold 1.0 Indledning...
Læs mereKommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter
Læs mereJustering praktisk pædagogisk støtte
Justering praktisk pædagogisk støtte Serviceudgift Børne- og Familie Forebyggende foranstaltninger Kontonr.: 5212000509 Budget ændring 0,000 0,000-1,441-2,016 Nedjustering af rammen til praktisk pædagogisk
Læs mereUdvalget Læring & Trivsel for Børn og Unge
Udvalget Læring & Trivsel for Børn og Unge Ultimo august Holbæk Kommune årsresultat Ved budgetrevision 3 er forventningen til årets samlede resultat et overskud på 28,9 mio. kr. Der er flere faktorer,
Læs mereBudgetstrategi Budget Januar 2018
Budgetstrategi Budget 2019-22 Januar 2018 Indholdsfortegnelse Budgetstrategi 2019-22 2 Fase 1: Forberedelse og idégenerering 3 Forårsseminar den 20-21. april 2018 4 Fase 2: Fagudvalgenes budgetproces 5
Læs mereIndledning. Effektiviseringsmodeller. Notat. Dato: 14. august Kopi til: Valg af effektiviseringsmodel
Budget og Regnskab Dato: 14. august 2017 Sagsbehandler: vpjb6 Notat Dato: 14. august 2017 Kopi til: Emne: Valg af effektiviseringsmodel Indledning Notatet beskriver alternative modeller for, hvordan Byrådets
Læs mereNOTAT. Principper Princippet bag modellen er, at:
NOTAT DEMOGRAFIREGULERING PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET Nærværende notat beskriver en foreslået model for justering af dele af budgettet til dagtilbudsområdet for den demografiske udvikling. Resultaterne af modellen
Læs mereLyngby-Taarbæk Kommune Center for Økonomi og Personale Koncernstyring 22. april 2015
Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Økonomi og Personale Koncernstyring 22. april 2015 Indstillede effektiviserings- og omstillingsforslag til fagudvalgsbehandling april 2015, 1.000 kr. Nr. Emne 2016 2017
Læs mereProtokoller fra fagudvalg. 15. og 16. august Budget 2017
Bilag I Protokoller fra fagudvalg 15. og 16. august 2016 Budget 2017 Side INDHOLDSFORTEGNELSE PROTOKOLLER Økonomiudvalget 15. august 2016 2 Børne- og Undervisningsudvalget 16. august 2016 5 Social- og
Læs mereSimon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune
Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk
Læs mereBilag 3: Økonomien i folkeskolereformen
Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Resumé I det netop vedtagne budget for 2014-2017 er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, dvs. den finansieres efter den model, der er lagt
Læs mereØkonomirapport pr. 30. september 2018 for Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget.
Økonomirapport pr. 30. september 2018 for Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget. Drift På baggrund af prognoseberegningen ved økonomirapport 2 for perioden 1. januar 30. september 2018 forventes regnskabet
Læs mereUddannelse, Børn og Familie
Uddannelse, Børn og Familie Reduktionsblokke 2019-2022 Beløb i 1.000 kr. Personalekonsekvenser, antal fuldtidsstillinger 2019 2020 2021 2022 2019 2020 2021 2022 UBF -25.801-25.804-25.674-25.595-50,25-50,30-50,00-49,90
Læs mereBudgetindflydelse i MED. Marts 2018
Budgetindflydelse i MED Marts 2018 Dagens program Budgetprocessen i kommuner og regioner Milepæle og tidsplaner? Budgettet set i en sammenhæng Hvordan styrer man ressourcerne? Budgetgrundlaget (fundament
Læs mereAdministrativ indstilling: De respektive udvalg anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet følgende tillægsbevillinger således:
123. Åbent punkt - Overførsel af uforbrugte budgetbeløb fra 2007 til 2008 for drift, anlæg, finansforskydninger og finansiering samt revision af investeringsoversigt 2008 for alle udvalg (C) Sagsnr. 08/4978
Læs mereRammer. Økonomi og Administration Sagsbehandler: Peter Plougmann Knudsen Sagsnr Ø Dato:
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Peter Plougmann Knudsen Sagsnr. 00.30.00-Ø00-5-16 Dato:1.4.2016 Temaer til Børne- og Skoleudvalgets drøftelse af driftsbudget 2017 Som oplæg til Børne- og Skoleudvalgets
Læs mereBørne- og Skoleudvalget
Børne- og Skoleudvalget BØRNE- OG SKOLEUDVALGET Forslagsnr. Budget Budget Budget Hele 1.000 kr. Budget Korrektionsforslag, der kræver særlig politisk stillingtagen 16 Tildeling dagtilbud lavere beløb pr.
Læs mereOmstilling og effektivisering
Nr. 39 Område: Indsatsområde: Emne: Aftaleholder: Fagudvalg: Funktion: Omstilling og effektivisering Plan og kultur Afbureaukratisering og effektivisering Reduktion i Plan og Kulturs personale Christian
Læs mereVelkommen til undersøgelse af kommunernes budgetlægningsproces
Page 1 of 14 RSET-JFNJ-GY36 Velkommen til undersøgelse af kommunernes budgetlægningsproces Budgetlægningen er et centralt element i kommunernes økonomistyring. KREVI ønsker med denne undersøgelse at kortlægge
Læs mereBørneudvalget Ikke indarbejdede ændringer Budget
Børneudvalget Ikke indarbejdede ændringer Budget 2018-2021 Ændringer I 1000 kr. Regnskab 2016 Opr. 2017 Basisb 2018 BF 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Børneudvalgets beslutning - i alt 6.544 12.931 12.711
Læs mereMål og Midler Dagtilbud
Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatser, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.
Læs mereVelfærds- og Sundhedsudvalget
Referat Velfærds- og Sundhedsudvalget Mødedato: 25. maj 2016 Mødetid: 17:00 Mødested: Mødelokale 1 Indholdsfortegnelse: Åbne dagsordenspunkter 3 VS Budgetforslag 2017 inkl. overslagsårene 2018-2020, Velfærds-
Læs mereForslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud.
Sagsbehandler: 03092014 / toje/cabu/sirk Forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud. På grund af det faldende antal børn i kommunens skoleklubber, har administrationen udarbejdet oplæg
Læs mereBørn - Dagtilbud. Børn - Dagtilbud. 05.25.10 Fælles formål
Børn - Dagtilbud Den samlede budgetramme for Dagtilbud er opdelt på følgende områder: Funktion Hovedområde (beløb i 1.000 kr. netto) Budget 2015 05.25.10 Fælles formål 22.034 05.25.11 Dagpleje 53.863 05.25.13
Læs mereBUDGETPROCESSEN ACADRE 13/xxxx
BUDGETPROCESSEN 2015-2018 29-01-2014 ACADRE 13/xxxx Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Budgetlægningsproces 2015 2018 5-2.1. Budgetreduktioner 6-2.2. Tekniske korrektioner 6-2.3. Den administrative
Læs mereBudgetrevision I. Det samlede resultat for hele Holbæk Kommune forventes at blive et overskud på 76,0 mio. kr.
Budgetrevision I Resultatet af Budgetrevision I er samlet set en forbedring på 10,8 mio. kr. Det skyldes færre udgifter på beskæftigelsesområdet og på det almene børneområde. Derudover øges indtægterne,
Læs mereTil Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr
NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Status på forslag fra dagtilbudsledere til implementering af effektiviseringsmåltal I budget 2016 indgår et effektiviseringsforslag på dagtilbudsområdet, der udarbejdes
Læs mereBESLUTNINGSSAG: UDMØNTNING AF BESPARELSER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET
SIDE 1/5 BESLUTNINGSSAG: UDMØNTNING AF BESPARELSER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET INDSTILLING: Direktionen indstiller til Børn, Familie og Uddannelsesudvalget: 1. At der ikke foretages kapacitetsmæssige tilpasninger
Læs mereStrategisk blok - S05
Fortsættelse af ordningen tidlig frivillig børnehavestart Forsættelse af ordningen tidlig frivillig børnehavestart -500-500 -500-500 I alt netto -500-500 -500-500 På baggrund i tallene for 2017 er der
Læs mereSVENDBORG KOMMUNE BUDGET 2019 FINANSIERINGSKATALOG
SVENDBORG KOMMUNE BUDGET 2019 FINANSIERINGSKATALOG APRIL 2018 [1] Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Udvalgenes reduktionsforslag: a. Miljø- og Naturudvalget b. Teknik- og Erhvervsudvalget c. Beskæftigelses-
Læs mereTILLÆG TIL ANALYSE BUDGETBLOKKE TIL EFFEKTIVISERING AF FAMILIEOMRÅDET I RANDERS KOMMUNE
TILLÆG TIL ANALYSE BUDGETBLOKKE TIL EFFEKTIVISERING AF FAMILIEOMRÅDET I RANDERS KOMMUNE INDLEDNING OG BAGGRUND AFGRÆNSNING AF ANALYSESPORET Familieområdet i Randers har, som det er vist i den udførte benchmarkinganalyse
Læs mereJanuar Budgetnotat 1: Budgetstrategi
Januar 2019 Budgetnotat 1: Budgetstrategi 2020-27 0 Indholdsfortegnelse Budgetstrategi 2020-27 2 Fase 1: Forberedelse og idégenerering 3 Fase 2: Fagudvalgenes budgetproces 4 Fase 3: Borgmesterens budgetoplæg
Læs merePrincipper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011
Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne
Læs mereOmstilling & Effektivisering i Overskrifter
Nummer 246 Rammereduktion Fagudvalg Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Funktion Fagsekretariat Social og Arbejdsmarked Rammereduktion i forlængelse af besluttet OE strategi Mindreudgifter 0 2.184
Læs mereBudgetopfølgning i Norddjurs Kommune Dækningsområde: Norddjurs Kommune Gældende fra: 1. januar 2011
Norddjurs Kommune Økonomi- og lønafdelingen Område: Budgetopfølgning i Norddjurs Kommune Dækningsområde: Norddjurs Kommune Gældende fra: 1. januar 2011 Henvisning til Norddjurs Kommune - Principper for
Læs mereAllerød Kommunes Effektiviseringsstrategi
Allerød Kommune Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi 2017-20 April 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategien.
Læs mereOversigt effektiviseringsforslag Plan- og Bolig udvalgets effektiviseringsforslag - budget 2014
Oversigt effektiviseringsforslag Plan og Bolig udvalgets effektiviseringsforslag budget 2014 Effektiviseringsforslag (1.000 kr. ) Nr. Forslag 201 4 1 Borgerinddragelse Digitalisering ifm. Lokal og kommuneplaner
Læs mereDRIFT - ØNSKELISTEFORSLAG. Børne- og undervisningsudvalgets ønskelisteforslag Ønskelisteforslag [Hele kr.]
Børne- og undervisningsudvalgets ønskelisteforslag 2014 Nr. Ønskelisteforslag [Hele 1.000 kr.] ANLÆG: 1 Tandplejen indkøb af Digitale røgtenapparater 800 2 Pulje til It- hardware på 0-16 års området 1.500
Læs mereForslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune
Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Indhold 1 Indledning... 2 2 Hvad er en demografimodel?... 2 3 Viborg Kommunes nuværende model... 3 4 Tekniske regneprincipper i den nye model...
Læs mereRundspørge: Kommunernes budgetter for 2011
Rundspørge: Kommunernes budgetter for 2011 22. september 2010 FOA har bedt Norstat A/S gennemføre en rundspørge blandt kommunernes økonomichefer om forventningerne til budget 2011. Undersøgelsen er afsluttet
Læs mereDen automatiserede budgetlægning
Eli Nørgaard, Bo Panduro og Simon Hartwell Christensen Den automatiserede budgetlægning Kortlægning af kommunernes demografimodeller Publikationen Den automatiserede budgetlægning - kortlægning af kommunernes
Læs mereForretningsgang vedrørende samlet budgetopfølgning i Norddjurs Kommune
Norddjurs Kommune Økonomisk sekretariat Område: Budgetopfølgning i Norddjurs Kommune Gældende fra: August 2017 Ansvarlig: Økonomichefen Dækningsområde: Norddjurs Kommune Forretningsgang vedrørende samlet
Læs mereDemografi på skole- og dagtilbudsområdet - Budget
BILAG 3b1 Demografi på skole- og dagtilbudsområdet - Budget 2018-21 På både skole, FFO og daginstitutionsområdet er der budgetmodeller, der fordeler midler til skolerne og institutionerne på baggrund af
Læs mereØkonomirapport pr. 31. marts 2019 for Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget.
Økonomirapport pr. 31. marts 2019 for Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget. Drift På baggrund af prognoseberegningen ved økonomirapport 1 for perioden 1. januar 31. marts 2019 forventes regnskabet
Læs mereODSHERRED KOMMUNE Direktionen 23. marts 2010 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR ODSHERRED KOMMUNE FOR Side 1
EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Side 1 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Indledning og formål Nulvækst i den offentlige økonomi, stadig større forventninger til den kommunale service
Læs mereBudgetproces for Budget 2020
Budgetproces for Budget 2020 December 2018 Budgetproces for Budget 2020 Godkendt i Byrådet d. 19-12-2018 2 Indhold 1. Fokus for budget 2020...4 1.1 Den økonomiske politik...4 1.2 Situationsbillede...5
Læs mereForslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud.
Sagsbehandler: 01102014 / toje/cabu/sirk Forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud. På grund af det faldende antal børn i kommunens skoleklubber, har administrationen udarbejdet oplæg
Læs mereBaggrundsnotat vedr. 2. budgetopfølgning herunder status for Servicerammen i 2018.
2. budgetopfølgning for budget 2018 d. 3.8.2018 Baggrundsnotat vedr. 2. budgetopfølgning herunder status for Servicerammen i 2018. Resumé 2. budgetopfølgning baserer sig på det faktiske driftsforbrug ved
Læs mereBy Land og Kultur Reduktion i musikskolens budget Svømmehaller: Reduktion i drift vedr. energioptimering
Nr. Fagudvalg Fagområde Projektnavn 2017 2018 2019 2020 17 Kultur- og Fritidsudvalget 18 Kultur- og Fritidsudvalget By Land og Kultur Reduktion i musikskolens budget 200 200 200 200 By Land og Kultur Svømmehaller:
Læs mereIndledning. Med denne budgetaftale viderefører Byrådet intentionerne bag den tidligere kommunalbestyrelses økonomiske politik.
Indledning Med denne budgetaftale viderefører Byrådet intentionerne bag den tidligere kommunalbestyrelses økonomiske politik. De underskrivende partier er enige om vigtigheden af, at målene bag genopretningsplanen,
Læs mereDEMOGRAFIKATALOG BUDGET
Antal borgere DEMOGRAFIKATALOG BUDGET 2018-2021 Befolkningen i Greve nu og i de kommende år Greve Kommune udarbejder hvert år et demografikatalog. I demografikataloget kan man se, om der kommer flere ældre
Læs mereBilag og tabeller. Bilag til den tværgående økonomiske månedsrapportering
Bilag og tabeller Bilag til den tværgående økonomiske månedsrapportering Marts 2015 Forventet regnskab 2015 Tabel 1 OPRINDELIGT BUDGET 2015 KORRIGERET BUDGET* FORVENTET REGNSKAB Forventede afvigelser INDTÆGTER
Læs mere84. Tredje behandling af budget
Udskrift af protokollen for Børne- og Skoleudvalget Mødedato 11. juni 2018 84. Tredje behandling af budget 2019-2022 Sagsbehandler Sagsnr Charlotte Gudtmann 00.30.10-S00-2-18 RESUMÉ Kompetenceudvalg: Børne-
Læs mereBeretning 2010 for politikområderne: Regnskab Afvigelse til opr. budget Kultur og Fritid 59.719 58.077 56.739 2.980 238.096 245.494 256.779-18.
Beretning 2010 for politikområderne: Kultur og Fritid Børn-, Unge- og Sundhedsudgifter Bevillingsoversigt drift (inkl. refusion): (i 1000 kr.) Oprindeligt Regnskab opr. Kultur og Fritid 59.719 58.077 56.739
Læs mereMål og Midler Dagtilbud
Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle
Læs mereBudgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058
Økonomiforvaltningen Center for økonomi & HR NOTAT Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. Baggrund Københavns Kommune vil i de kommende år stå overfor en række
Læs mereBudgetindflydelse i MED. April 2017
Budgetindflydelse i MED April 2017 teks t Byrådet vedtager tidsplan for B18 Forvaltningen beslutter aktivitetsplan H-MED vedtager tidsplan for MED Hvad er en god budgetproces for os: Der bør kun være
Læs mere1. Budget 2019 med overslagsårene (1. behandling)
Økonomiudvalget 27. august 2018 1. Budget 2019 med overslagsårene 2020-2022 (1. behandling) Sagsnr. Initialer ANSO Åbent Sagsfremstilling Drøftelse og indstilling af teknisk budgetforslag 2019 til 1. behandling
Læs mereForslag 90: Borgmesterens Afdelings udtalelse vedr. Det Konservative Folkepartis beslutningsforslag om stram økonomisk styring af Aarhus Kommune
Forslag 90: Borgmesterens Afdelings udtalelse vedr. Det Konservative Folkepartis beslutningsforslag om stram økonomisk styring af Aarhus Kommune Resume af beslutningsforslaget: De reserverede midler til
Læs mereForårsSFO - Analyse og forslag til plan for etablering
ForårsSFO - Analyse og forslag til plan for etablering 18/21661 Beslutningstema Fremlæggelse af analyse af mulighed for etablering af forårssfo og beslutning om etablering af forårssfo som det pædagogiske
Læs mereBudget Mængdereguleringer Samlet for alle udvalg
Budget 2018-2021 Mængdereguleringer Samlet for alle udvalg 1 Mængder -2021 Udvalg Nr. Tekst 2018 2019 2020 2021 Økonomiudvalget M101 Administrationsudgifter skal følge kommunens demografi -1,988-1,938-1,579-1,178
Læs mereProcedure for budget 2016 og o o v o e v rs r l s a l gså s re r ne e januar 2014
Procedure for budget 2016 og overslagsårene 2017-19 15. januar 2014 Indledning Udgangspunktet for proceduren er budgetforliget for 2015 som er indgået af et flertal af byrådet. Proceduren omfatter: De
Læs mereIndstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget, at det over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,
Pkt.nr. 7 Økonomiske konsekvenser af lovændring for fripladser, dagpasning 460267 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget, at det over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Læs mereBaggrundsnotat vedr. 1. budgetopfølgning herunder status for Servicerammen i 2018.
Bilag 2 til 1. budgetopfølgning for budget 2018 Baggrundsnotat vedr. 1. budgetopfølgning herunder status for Servicerammen i 2018. Resumé 1. budgetopfølgning baserer sig på det faktiske driftsforbrug ved
Læs mereBudgetforslag Overslagsår Version 1 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 1.
INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2016 Budgetforslag 2017 Overslagsår 2018-2020 Version 1 EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 1 Økonomi Indhold Indledning... 3 Finansieringen... 3 Driftsudgifterne...
Læs mereBudgetcirkulære om budgetlægningen for budgetåret 2015 og overslagsårene 2016, 2017 og 2018
Dato: 1. april 2014 Til samtlige udvalg, forvaltninger og centre Budgetcirkulære om budgetlægningen for budgetåret 2015 og overslagsårene 2016, 2017 og 2018 Budgetcirkulæret omfatter retningslinjer, nettoudgiftsrammer,
Læs mereNærværende spørgeskema om kommunens arbejde med effektiviseringer består af tre dele.
Spørgeskema om effektiviseringer Nærværende spørgeskema om kommunens arbejde med effektiviseringer består af tre dele. Første del omhandler de effektiviseringer, som kommunen har realiseret fra opgave-
Læs mereØkonomivurdering 1. kvartal 2019 for Børne- og Familie-udvalget
Økonomivurdering 1. kvartal 2019 for Børne- og Familie-udvalget Resume Sektor Område Bemærkning Børn og unge med Specialiseret børne- og særlige behov ungeområde Merforbrug jævnfør disponeringen. Dagtilbud
Læs mereSammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Børn & Undervisning et forventet mindreforbrug på 8,262 mio. kr.
Samlenotat for Børn & Undervisning Budgetopfølgning pr. 30. juni Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Børn & Undervisning et forventet mindreforbrug på 8,262 mio. kr. Resultatet på de
Læs mereUdgangspunktet for det nye overslagsår 2015 er en pris- og lønfremskrivning af overslagsår 2014.
Procedure samt fastlæggelse af rammer for budgetlægningen 2012-2015 behandlede på mødet den 19. januar 2011 (sag nr. 2) den overordnede procedure samt aktivitets- og tidsplan for budgetlægningen 2012-2015.
Læs mereNotat vedr. udviklingen på dagtilbudsområdet Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.:
BØRN OG UNGE Notat vedr. udviklingen på dagtilbudsområdet Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 www.herning.dk Dato: 24. maj 2017 Thomas Herskind Louise Raunkjær Udviklingen på dagtilbudsområdet
Læs mereJanuar Budgetnotat 1: Budgetstrategi
Januar 2019 Budgetnotat 1: Budgetstrategi 2020-27 0 Indholdsfortegnelse Budgetstrategi 2020-27 2 Fase 1: Forberedelse og idégenerering 3 Fase 2: Fagudvalgenes budgetproces 4 Fase 3: Borgmesterens budgetoplæg
Læs mereBudgetforslag Overslagsår Version 2 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2.
INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2016 Budgetforslag 2017 Overslagsår 2018-2020 Version 2 EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2 Økonomi Indhold Indledning... 3 Finansieringen... 3 Driftsudgifterne...
Læs merePuljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud
Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Svar på ofte stillede spørgsmål DISPENSATION FRA ANSØGNINGSFRISTEN... 2 KAN KOMMUNALBESTYRELSEN VEDTAGE ÆNDRINGER I TAKSTER OG TILSKUD FØR KOMMUNEN HAR
Læs mereProces og rammer BUDGET
Proces og rammer BUDGET 2016 Budgetlægning 2016-2019 Indledning Kommunalbestyrelsen vedtog den 27. januar 2015 Tidsplan og proces for budget 2016. Processen er struktureret omkring 3 spor Spor 1 Struktur
Læs mereEgedal Kommune Center for Administrativ Service
Bilag 2 Notat om budgetopfølgning Driftsbevillinger under centre Figur 1 Afløbsprofil 2016 udgifter Grafen ovenfor viser det aggregerede periodiserede drifts-udgiftsbudget for kommunen, sammenholdt med
Læs mereIndholdsfortegnelse - Besparelsesblokke til Genopretningsplan uddannelse, børn og familie
Indholdsfortegnelse - Besparelsesblokke til Genopretningsplan uddannelse, børn og familie Oversigt over besparelsesforslag 2018 2019 2020 2021 Blok 1: Flytning af Helhedsskolen i Flemløse -59-495 -495-495
Læs mereIndstillingsskrivelse til 1. behandling af budget
Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget 2019-2022 Økonomiudvalget fremlægger forslag til Byrådets 1. behandling af budget 2019-2022 i henhold til 37 i Lov om kommunernes styrelse. Balancen i
Læs mereDREJEBOG FOR BUDGET 2016.
Syddjurs Kommune 29. januar 2015 DREJEBOG FOR BUDGET 2016. 1. INDLEDNING Drejebogen omfatter aktiviteter i forbindelse med budgetlægning og fastlæggelse af serviceniveau. Drejebogen for budgetprocessen
Læs mereBudgetprocedure
Budgetprocedure 2020-2023 Udkast 20. februar 2019 Budgettet er politikernes vigtigste redskab til at styre den økonomiske udvikling i kommunen. Det er således ved budgetlægningen, at de store beslutninger
Læs mereBørn og unge med særlige behov
1 of 8 Børn og unge med særlige behov Udgiftsniveau Børn og unge med særlige behov pr. 0-22 årig 2009-2014 (2014-priser) 11500 Syddjurs Kommune Smln.gruppen Regionen Hele landet 11000 10500 Kr. pr. 0-22
Læs mere[UDKAST 22. februar 2018] Overblik over budgetprocessen i 2018
[UDKAST 22. februar 2018] Overblik over budgetprocessen i 2018 Indhold Budgetprocessen i 2018... 3 Fase 1: Forberedelse og budgetprocedure... 4 Fase 2: Fagudvalgenes budgetproces Nye ønsker og forslag
Læs mereSammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune
Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune Baggrund I henhold til vedtagelsen af budgetprocessen for budget 2014 skal der udarbejdes et notat der på et overordnet niveau belyser, hvordan serviceudgifterne
Læs merePå områder med overførselsadgang forventes det, at der samlet bliver overført et underskud på 3.716.000 kr.
Samlenotat for Børn & Undervisning Budgetopfølgning pr. 30. september 2011 Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Børn & Undervisning et forventet mindreforbrug på 886.000 kr. På nuværende
Læs mereFremlæggelse af Direktørgruppens forslag til besparelser, herunder effektiviseringskataloget Fælles om nye løsninger
22. august 2018 Fremlæggelse af Direktørgruppens forslag til besparelser, herunder effektiviseringskataloget Fælles om nye løsninger Indledning Det vedlagte materiale udgør Direktørgruppens forslag til,
Læs mereØkonomiudvalget. Referat fra møde Torsdag den 4. september 2014 kl i F 6
Økonomiudvalget Referat fra møde Torsdag den 4. september 2014 kl. 16.00 i F 6 Mødet slut kl. 18.30 MØDEDELTAGERE John Schmidt Andersen (V) Hans Andersen (V) Kasper Andersen (O) Kim Rockhill (A) Ole Søbæk
Læs mereNOTAT. Analyse - Normering i dagtilbud
NOTAT Børne- og Uddannelsesforvaltningen BUF-Sekretariat Analyse - Normering i dagtilbud Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Kort resume og hovedkonklusion Forældrebetalingen for brug af dagpleje-, vuggestue
Læs mereNotat. Forældrebetalingen for pasnings- og fritidstilbud for budget 2016 m. v. 2. fællesmøde. Aarhus Kommune. Den 23.
Notat Emne Til Forældrebetalingen for pasnings- og fritidstilbud for budget 2016 m. v. 2. fællesmøde Den 23. september 2015 Aarhus Kommune Børn og Unge I det følgende er en beskrivelse af udviklingen i
Læs mereBudgetmateriale vedr. Økonomiudvalget:
Budgetmateriale vedr. Økonomiudvalget: Udvalg Budgettype Område Bemærkninger Budget 2020 Budget 2021 Budget 2022 Budget 2023 ØKU Ændring i forudsætninger omkring grundtilskud på integrationsområdet. Efterfølgende
Læs mereBilag 5 Generelle bemærkninger til budget Generelle bemærkninger til Budget Generelt
Bilag 5 Generelle bemærkninger til budget 2020 Generelle bemærkninger til Budget 2020 1. Generelt Ifølge Social- og Indenrigsministeriet skal byrådet inden den 15. oktober hvert år godkende et budget for
Læs mereIndledning. Med denne budgetaftale viderefører Byrådet intentionerne bag den tidligere kommunalbestyrelses økonomiske politik.
Indledning Med denne budgetaftale viderefører Byrådet intentionerne bag den tidligere kommunalbestyrelses økonomiske politik. De underskrivende partier er enige om vigtigheden af, at målene bag genopretningsplanen,
Læs mereProcedure- og tidsplan for
Procedure- og tidsplan for budget 2013 og overslagsårene 2014-16 21. marts 2012 Indledning Udgangspunktet for procedure- og tidsplanen er budgetforliget for 2012 som er indgået af et flertal i byrådet,
Læs mere