Plads til alle. - en plads på Vesterbro. Inspiration og rammebeskrivelse til en plads på Vesterbro Psykolog Poul Chr. Olsen og Michael Lodberg Olsen

Transkript

1 Plads til alle - en plads på Vesterbro Inspiration og rammebeskrivelse til en plads på Vesterbro Psykolog Poul Chr. Olsen og Michael Lodberg Olsen

2 Vi har fået midler til At udvikle opholdsarealer, der kan nedsætte konflikter i nærmiljøet samtidig med, at det er et kommunikativ led mellem brugerne af DUGNAD og Sundhedsrum og lokalområdet. Et nærmiljø der kan være attraktiv for alle i nærområdet at benytte herunder, beboere, erhvervsdrivende, gymnasie-elever, forretningsforbindelser, turister og stofbrugere. Et sted, der kan skabe et attraktivt møde, hvor der kan skabes forståelse eller synlighed for de forskelligheder alle parter har samt dialog og aktiviter om det der kan være fælles.

3 Plads til alle Inspiration i en socialpsykologisk/sociologisk vinkel. Baggrunden: Dugnad er norsk men Dugnad Vesterbro er dansk. 101 løsningsforslag er Vesterbros bud på en over 35 årig gammel konflikt mellem nogle af de mest udsatte i landet og et lokalområde. Vi skulle over de norske fjelde for at huske på, at vi selv kan definere løsninger på det vi oplever i vores lokalområde opleve at de bedste løsninger er lokale ( Dugnad Danmarks problem på Vesterbro s101.) Fremhævelserne er hver for sig narrative: Norsk og Vesterbro, gammel konflikt, udsatte i landet og et lokalområde, 101 løsningsforslag. Norsk og Vesterbro er en historie om at verden er blevet global og at man lærer eller lader sig inspire over nationalgrænserne. Vi taler om globaliseringens positive sider og den rammer helt ind i lokalområdet til selve borgeren eller individets hverdag. Men nissen flytter med. Gamle konflikter og modsætninger lever videre ja de kan forstærkes og rammer de mest udsatte. DEM der er udenfor. Og de får kød og blod og bliver synlige i lokalområdet. DEM er t. eks. stofmisbrugere. De er et globalt fænomen, men de er et lokalt problem for OS. Men de bedste løsninger er lokale. Det kan godt være man bevæger sig i en global verden, men dagliglivet folder sig ud lokalt. Er der en kontrast imellem det globale og det lokale? Ja det er faktisk et fundamentalt tema indenfor sociologi og psykologi. I 50 ernes Morten Korchs film fortælles om en kontrast imellem landboliv og byboliv. Bylivet og landbolivet er i modsætning til hinanden. Landlivet bygger på, at man er fælles og står sammen i dagligdagen. Bylivet bygger på det ensomme massemenneske : man klare sig selv, man er sig selv nok. Men i byerne leves livet ikke som et landliv men som et urbaniseret liv: man er single. Men alligevel. I filmen Det var på Rundetårn er en central figur en formastelig tyv. Han fanges, men udleveres ikke til myndighederne. Altruistisk foræres tyven en frugtvogn. Tyven er en af os. Og det er netop fornemmelsen ved det lokale, løsningerne er til for os. En 35-årig konflikt: Med Dugnad viser Vesterbro beboer at man ikke ønsker løsninger på en gammel konflikt skal udelukke eller udstøde andre borgere. Men stofmisbrugeren sætter godt nok denne altruisme på prøve. - Vesterbro har en meget synlig historie: land-by - Og en synlig fremtid (Vesterbro har gennemgået en udvikling fra at være en slumagtig bydel til at være et attraktivt bosted. Og nogle mener at man kan kalde Vesterbro en global landsby. Her kan familieliv (fællesskabet) og singlelivet trives side om side. Her er både andelsforeninger og egoistboliger (den eksklusive dyre ejerbolig). - Identiteten er: Vi er fra Vesterbro. Det er vor bydel. - Vesterbro har en aktiv tradition for altruisme (at tage hensyn til den anden ) Derfor 101 løsningsforslag.

4 Kan en bydels arkitektur være altruistisk i kontrast til en egoistisk bydel? - Hvis denne kontrast ikke umiddelbart kan forstås, så tag en slentretur på Vesterbro og udi Hellerup havnefront. Med overstående in mente er spørgsmålet: Hvilken specifikationer kan opstilles når man laver et design og arkitektur i Dugnad/ Sundhedsrum Vesterbro? Pladsen med De 4 rum Om hvor vidt stofbrugerne er blevet et større problem eller om det er bydelen der er ved at miste sin altruistiske sjæl må stå sin prøve med etableringen af Sundhedsrummet og Dugnad. Ser vi på erfaringerne fra Christianshavn med Kofoeds Skole placering ved Christianshavns Torv kan man sige at misbrugerne i takt med bydelen ændrede sig, fyldte for meget. Et argument til at anskueliggøre dette var Christianshavns torv. De lokale beboer mente at torvet var overtaget af misbrugerne. Torvet blev et symbol på at lokalsamfundet ikke længere kunne rumme Kofoed Skoles brugere. Ved etableringen af Sundhedsrummet/Dugnad Vestebro vil man have samme lokalkonflikt. Stofmisbrugeren vil bruge stedet. Pladsen foran sundhedsrummet og PH caféen, skal derfor i sin funktion og indretning på en eller anden måde kunne rumme både misbrugere og andre. En plads er (socialpsykologisk set) noget dobbelt. Bredt sagt er det et mere eller mindre afgrænset område hvor - Lokalsamfundet viser sig for borgerne (pladsens funktion afstikker dens brug og gøremål; her defineres normer og rollesæt). - Borgeren viser sig for lokalsamfundet (stedes socialitet/interaktion/ kommunikation træder i karakter qua de mennesker der er til stede). Pladsen Halmtorvet /Sundhedsrum/PH-café er her noget specielt. Dens funktion er dels bestemt af PH caféen og Sundhedsrummet/Dugnad og dels dens placering ved Halmtorvet. Dette definerer 2 rum: café rum og sundhedsrum. Men mindst lige så vigtigt: pladsen skal give rum til stofbrugere (dette lyder ret banalt. Men man skal her huske på, at Sundhedsrummet/Dugnad er blevet til fordi Vesterbro vil fremvise en udsat gruppe stofbrugere (de hører med i bylivet alternativet er jo egoistisk : de må ud af bylivet). Ser vi på pladsen i skitseform er det logisk at placere 4 rum:

5 De 4 rum Sundhedsrum Stofbrugere / Dugnad 2 4 PH Cafeen Lokalområdet 1 3 1: Sundhedsrummet 2: stofbruger-rummet/ Dugnad 3 og 4: lokalsamfundet Rummet mellem 2 og 4 er det kritiske. Thi det er her realismen træder i karakter. Stofbrugerne vil benytte dette rum og her være synlige for alle. Og med Christianshavns Torv in mente vil konflikten være om de indtager hele rummet. Gør de det vil PH cafeens gæster og lokalområdet fortrække og pladsen være tom for mennesker. Udfordringen bliver at indrette dette rum så café- og stofbrugere ikke labber over hinanden. Der må altså laves en klar markering af stofbruger-rummet i forhold til caférummet. Rummet mellem 1 og 3. Dette er det sociale rum og ingenmandsland mellem lokalsamfund og borger. Det er vigtigt, at der er en eller anden form for aktivitet med social betydning i dette rum. (På mange pladser i København er der i dette rum placeret en pølsevogn). Udformningen af dette rum bør her være attraktivt for borgeren at vise sig i. Dette rum er nøglen til, at vi får bekræftiget vor altruisme. Rummet 2-4. Her må der medtænkes, at det skal virke som buffer mellem caférummet og stofbrugerne. Dette rum er nøglen til om stofbrugerne fylder for meget.

6 Placering - oversigt gaard_grafik.indd , 12:07 (C) DugSat 1 Plads_til_alle.indd , 23:22

7 Placering - close up gaard_grafik.indd , 12:00 (C) DugSat 1 Plads_til_alle.indd , 23:22

8 Opdeling - oversigt over naboer og gennemgange CONTAINERE + AFFALD GENNEMGANG HALMTORVET PH CAFÉ HUSETS TEATER PH SALEN GENNEMGANG KVÆGTORVSGADE SUNDHEDSRUM CAFÉ DUGNAD GENNEMGANG ØKSNEHALLEN / RYSENSTEEN rafik_3.indd , 11:59

9 Pladsens værdi = VÆRDI ER SOCIALITET LIV, FORSKELLIGEHED OG DIALOG Det generiske valutategn ( ) er et typografisk tegn, der anvendes for en valuta i stedet for et mere specifikt valutategn eller en specifik valutakode. Det kan lidt populært kaldes for et pengetegn, for når det står ved siden af nogle tal, så ved man, at tallet angiver en slags penge, f.eks. euro, dollars, pund, eller kroner. Eller en helt anden slags penge, som man måske ikke kender møntfoden på. Betegnelsen generisk betyder i denne forbindelse, at det ikke vedrører en bestemt valuta, men forholdet til valuta er med hensyn til art, mængde eller bare penge som fænomen. grafik_4.indd , 11:59