Effekten af tidspres og hjælpemidler i mundtlig og skriftlig oversættelse

Transkript

1 Effekten af tidspres og hjælpemidler i mundtlig og skriftlig oversættelse - en empirisk undersøgelse af korrelationen mellem oversættelsesdiscipliner og oversættelsesstrategier Anne Mette Andersen Mai-Britt Ohlsen Vejleder: Arnt Lykke Jakobsen Studium: Cand.ling.merc. i engelsk - Tolk & Translatør Afleveret: 8. december 2008 Copenhagen Business School

2 The effects of time pressure and translation aids on oral and written translation an empirical study of the correlation between translation disciplines and translation strategies The use of translation strategies is not a new subject in translation studies. Translation strategies have been examined in the disciplines of written translation and interpretation but there has been few comparative studies of the two. The cand.ling.merc. programme educates students to be proficient in both modalities, but teaches them separately. However, translation strategies are employed in both disciplines, and it would be useful to map out how strategies are used by interpreters and translators alike. The purpose of this thesis is to examine the use of translation strategies in sight translation and written translation with and without translation aids, in order to examine the effects of time pressure and translation aids on the translations. The effect of time pressure is measured by comparing sight translations, where time pressure is inherent, with written translations without translation aids and without time pressure. The effect of translation aids is examined through comparison of written translations using translation aids, with written translations without use of translation aids. Problem statement:. What correlation is there between translation disciplines and translation strategies? 2. What is the effect of time pressure on the choice of strategies in the translations? 3. What is the effect of translation aids on the choice of strategies in the translations? The study was carried out by gathering empirical data, namely sight translations and written translations carried out by six test subjects (newly graduated translators). Three texts about the UN Climate Summit were chosen and a matrix produced for the allocation of the texts for each test subject as sight translation, written translation with aids and written translation without aids. The allocation of texts for each individual test subject is important, because although the three texts were chosen for their relative comparability in difficulty, subject, length etc., they are ultimately three separate texts; for the purpose of this paper, it is important to extend the combinations so that

3 all three texts are translated within all three disciplines, thus providing a wider basis of data allowing the texts to be analysed across the disciplines, and the disciplines to be analysed across the texts. For the analysis of empirical data, ten translation strategies borrowed primarily from Vinay & Darbelnet were given operationalisable definitions and then applied to the data gathered through the use of visual recording and Translog. A variance analysis model was applied to the data. Then, the ten strategies were analysed individually with a focus on their prevalence in the data. The three disciplines were then analysed through the aspects of time pressure and translation aids, after which the three texts and six test subjects were considered. Out of ten strategies, only two show a statistically significant prevalence within the disciplines; the prevalence of translation strategies are influenced by the presence or absence of time pressure for 70% of the strategies, while the prevalence is affected by the absence of or access to translation aids for 60% of the strategies. On the basis of the data analysis, it is possible to conclude that time pressure prompts an increased occurrence of simple translation strategies such as borrowing, calque, literal translation or generalisation, and conversely, that better time equals more processed or complex solutions. The introduction of translation aids result in increased use of strategies that require a broader or more precise knowledge of the target language. Interestingly, the data analysis indicates that the introduction of translation aids seems to prompt translations wherein the translator is less free of the source text. Strategy choices and keystroke numbers indicate that the translator, instead of producing more creative solutions, chooses to transfer the source text more directly. Also, despite careful selection of texts in terms of genre, readability and length, the different natures of the texts proved to have great influence on the results as a whole. Because of the limited number of test subjects, it is naturally difficult to draw any solid conclusions. However, the findings of this study, despite its small scale, show sufficiently interesting results to prompt further investigation into this field. A large-scale study, including translators with varying experience sorted into groups accordingly, would be helpful in determining whether it would prepare students better for working life, if e.g. if the translators awareness of processes and strategies were to be enhanced, or if the subjects taught were prioritised differently.

4 Effekten af tidspres og hjælpemidler i mundtlig og skriftlig oversættelse en empirisk undersøgelse af korrelationen mellem oversættelsesdiscipliner og oversættelsesstrategier Indholdsfortegnelse. Indledning Problemformulering Afgrænsning Specialets opbygning Terminologi og forkortelser Oversættelsesforsøg Økologisk validitet Oversættelsesdiscipliner Tidsbegrænsning Forsøgstekster Forsøgsopstilling Rækkefølge af oversættelsesdiscipliner Rækkefølge af forsøgstekster Datamængde og antal forsøgspersoner Forsøgspersoner Instruktion af forsøgspersoner Måleudstyr Hjælpemidler Fremgangsmåde under forsøget Prima vista-oversættelse Skriftlige oversættelser Transskription Status over forsøget Uforudsete hændelser Forbedringer til forsøg Opsamling på oversættelsesforsøget Teori Oversættelsesmodaliteter og oversættelsesdiscipliner Forventet effekt af tidspres og hjælpemidler Definition af oversættelsesstrategi...27

5 Effekten af tidspres og hjælpemidler i mundtlig og skriftlig oversættelse en empirisk undersøgelse af korrelationen mellem oversættelsesdiscipliner og oversættelsesstrategier 3.3. Oversættelsesstrategier og teoretikere Valg af oversættelsesstrategier Overlap mellem strategierne Gennemgang af teoretikere Vinay & Darbelnet Peter Newmark Birgitta Englund Dimitrova Daniel Gile Sammenligning af teoretikere og deres oversættelsesstrategier Gennemgang af oversættelsesstrategier Direkte oversættelsesstrategier Lån Oversættelseslån Ordret oversættelse Indirekte oversættelsesstrategier Ordklasseskift Synsvinkelskift Faste udtryk Tilpasningsstrategier Eksplicitering Specificering Generalisering Udeladelse Opsamling på teori og samling af hypoteser Analyse Variansanalyse og signifikans Oversættelsesstrategier Direkte oversættelsesstrategier Lån Oversættelseslån Ordret oversættelse Opsamling på de direkte oversættelsesstrategier...8 2

6 Effekten af tidspres og hjælpemidler i mundtlig og skriftlig oversættelse en empirisk undersøgelse af korrelationen mellem oversættelsesdiscipliner og oversættelsesstrategier Indirekte oversættelsesstrategier Ordklasseskift Synsvinkelskift Faste udtryk Opsamling på de indirekte oversættelsesstrategier Tilpasningsstrategier Eksplicitering Specificering Generalisering Udeladelse Opsamling på tilpasningsstrategierne Opsamling på alle oversættelsesstrategierne Tid og hjælpemidler Effekten af tidspres Coping tactics Effekten af hjælpemidler Tidsforbrug og tasteanslag Opsamling på tidspres og hjælpemidler Forsøgstekster Forsøgspersoner Opsamling på analyse Konklusion Perspektivering...5 3

7 Effekten af tidspres og hjælpemidler i mundtlig og skriftlig oversættelse en empirisk undersøgelse af korrelationen mellem oversættelsesdiscipliner og oversættelsesstrategier. Indledning Brugen af oversættelsesstrategier er ikke et nyt emne inden for oversættelsesforskning. Oversættelsesstrategier er blevet undersøgt inden for både skriftlig oversættelse og tolkning, men der er få komparative studier. Tolk & Translatør-profilen på cand.ling.merc.-overbygningen uddanner studerende til at kunne tolke såvel som oversætte skriftligt, men undervisningen i fagene er skarpt adskilt. Oversættelsesstrategier anvendes i begge modaliteter, og det ville være nyttigt at kortlægge, hvordan strategierne bruges af oversættere i deres arbejde. Denne afhandling består af en empirisk undersøgelse af brugen af oversættelsesstrategier i prima vista-oversættelse samt skriftlig oversættelse henholdsvis med og uden hjælpemidler. Formålet med afhandlingen er at kortlægge korrelationen mellem valg af oversættelsesstrategier og typen af oversættelse, og at undersøge hvilken effekt de to faktorer tidspres og hjælpemidler har på oversættelserne. Vi har valgt at skrive et empirisk speciale, fordi det har givet os mulighed for at lave vores eget lille forskningsprojekt. Nærmere betegnet har vi opstillet vores eget forsøg, hvor vi har fået seks nyuddannede translatører til at oversætte tre tekster om FN s klimatopmøde i København i De tre tekster er blevet oversat som hhv. en prima vista-oversættelse, en skriftlig oversættelse uden hjælpemidler og en skriftlig oversættelse med hjælpemidler. Disse tre typer oversættelse kalder vi for oversættelsesdiscipliner. Forsøget har givet os et empirisk datasæt, som vi har analyseret grundigt, og som vi i denne afhandling vil belyse fra forskellige vinkler. Det spændende ved denne empiriske tilgang er, at lige præcis den kobling af mundtlig og skriftlig oversættelse, som vi beskæftiger os med, ikke er velbeskrevet i litteraturen hvis den da overhovedet er beskrevet. Det betyder, at vi skal afdække en lille hvid plet på landkortet og dermed potentielt kan komme frem til helt ny viden. Vi har benyttet oversættelsesstrategier som en parameter til at vurdere og sammenligne de tre oversættelsesdiscipliner. En oversættelsesstrategi er en bevidst eller ubevidst fremgangsmåde til at håndtere oversættelsen af et konkret udtryk. Her er det vigtigt at bemærke, at vi beskæftiger os med lokale oversættelsesstrategier, dvs. strategier, der appliceres på ord-, udtryks- og sætningsniveau. Et af målene med denne afhandling er at dokumentere brugen af oversættelsesstrategier, og hvordan denne brug varierer mellem mundtlig og skriftlig oversættelse. Hver oversættelsesstrategi skal derfor være skarpt defineret og individuelt afgrænset. På baggrund af teori om tolkning og skriftlig 4

8 Effekten af tidspres og hjælpemidler i mundtlig og skriftlig oversættelse en empirisk undersøgelse af korrelationen mellem oversættelsesdiscipliner og oversættelsesstrategier oversættelse har vi udvalgt ti oversættelsesstrategier. Fælles for disse strategier er, at de i oversættelsesteorien beskrives som tommelfingerregler til brug i praksis. Fordi vi til denne undersøgelse har behov for klare definitioner, har vi taget udgangspunkt i teorien og på den baggrund formuleret vores egne definitioner på alle ti strategier, så de kan identificeres i de færdige oversættelser. Derudover har vi beskrevet, hvad hver strategi omfatter ud fra eksempler i vores empiriske data, og vi har også lagt vægt på at afgrænse hver strategi. Vi har altså udarbejdet ti operationaliserbare definitioner af oversættelsesstrategier, og dermed vil andre kunne genskabe vores resultater på baggrund af vores strategidefinitioner med tilhørende beskrivelser, afgrænsninger og eksempler. Vi synes, at det er spændende at få et indblik i, hvordan forekomsten af strategierne fordeler sig på de tre discipliner. På baggrund af forekomsten af de ti oversættelsesstrategier kan vi nemlig undersøge forskellen på de tre oversættelsesdiscipliner. Dermed kan vi se, hvordan de forskellige betingelser i de tre discipliner har indflydelse på valget af strategier. Det giver os mulighed for at undersøge, hvordan de to faktorer tidspres og hjælpemidler påvirker strategivalget og dermed oversættelserne. Vi kan vurdere effekten af tidspres ved at sammenligne prima vista, hvor tidspres er en iboende faktor, med skriftlig oversættelse uden hjælpemidler, hvor der ikke er tidspres. Tidspresset i prima vista skyldes, at disciplinen er mundtlig, og dette er den væsentligste forskel på disse to typer oversættelse. Dermed kan vi se, hvilken effekt faktoren tidspres har på de valg, man træffer i en oversættelse. Tilsvarende kan vi vurdere effekten af hjælpemidler ved at sammenligne skriftlig oversættelse hhv. med og uden hjælpemidler med hinanden. Derved kan vi komme frem til, præcis hvilken effekt hjælpemidler har på de valg, man træffer i en oversættelse. Målgruppen for afhandlingen er andre cand.ling.merc.-studerende med profilen Tolk & Translatør. Derfor vil vi ikke forklare elementære begreber inden for oversættelse, da vores målgruppe forventes at have samme viden og forudsætninger som os... Problemformulering Det primære formål med denne afhandling er at undersøge korrelationen mellem oversættelsesstrategier og oversættelsesdiscipliner samt at afdække effekten af tidspres og hjælpemidler. Vi vil gøre dette via de følgende tre spørgsmål: 5

9 Effekten af tidspres og hjælpemidler i mundtlig og skriftlig oversættelse en empirisk undersøgelse af korrelationen mellem oversættelsesdiscipliner og oversættelsesstrategier. Hvilken korrelation er der mellem oversættelsesdiscipliner og oversættelsesstrategier? 2. Hvilken effekt har tidspres på strategivalget i oversættelserne? 3. Hvilken effekt har hjælpemidler på strategivalget i oversættelserne? På baggrund af den teori, vi benytter i vores undersøgelse, har vi opstillet følgende hypoteser: Hypotese H: Vi formoder, at de direkte oversættelsesstrategier vil være nogenlunde ligeligt fordelt ud over alle tre oversættelsesdiscipliner. Hypotese H2: Vi formoder, at der vil blive brugt flest indirekte oversættelsesstrategier i skriftlig oversættelse med hjælpemidler og sekundært i skriftlig oversættelse uden hjælpemidler, og der vil blive brugt færrest af disse strategier i prima vista. Hypotese H3-A: Vi formoder, at der i skriftlig oversættelse med hjælpemidler og sekundært i skriftlig oversættelse uden hjælpemidler vil blive brugt flere tilføjelsesstrategier end i prima vista. Hypotese H3-B: Vi formoder, at der i prima vista og sekundært i skriftlig oversættelse uden hjælpemidler vil blive brugt flere reduktionsstrategier end i skriftlig oversættelse med hjælpemidler..2. Afgrænsning Nu da vi har defineret, hvad fokus er i denne afhandling, vil vi også afgrænse vores emne. Vores empiriske data giver os mulighed for at undersøge næsten hvad som helst. For eksempel kunne man vurdere kvaliteten af oversættelserne, men det ønsker vi ikke at gøre. For det første er det vanskeligt at bedømme kvalitet, da der ikke findes en fælles standard til bedømmelse af både 6

10 Effekten af tidspres og hjælpemidler i mundtlig og skriftlig oversættelse en empirisk undersøgelse af korrelationen mellem oversættelsesdiscipliner og oversættelsesstrategier mundtlig og skriftlig oversættelse. For det andet er kvalitet i vid udstrækning et subjektivt begreb, og da vi ikke har den store interesse i at afdække noget subjektivt, har vi valgt ikke at fokusere på kvalitet. Ud over kvalitet, giver vores data os også mulighed for at studere oversættelsesprocessen i alle tre discipliner. Oversættelsesprocessen er dog en svær størrelse at have med at gøre, da en vurdering af denne per definition også indebærer en vurdering af de kognitive processer hos oversætterne. Det kunne være rigtig spændende at finde ud af, hvad der ligger bag de valg, vores forsøgspersoner træffer, men det vil være svært at nå frem til nogle konkrete konklusioner på et solidt grundlag, og derfor har vi valgt ikke at fokusere på oversættelsesprocessen. For at opsummere, så beskæftiger vi os ikke med, hvorfor oversættere gør, som de gør, eller hvor godt de gør det, men kun med hvad de gør, og hvilke oversættelsesstrategier de benytter. Deraf vil vi udlede, hvordan oversættere påvirkes af faktorerne tidspres og hjælpemidler..3. Specialets opbygning Kapitel 2 er vores metodeafsnit. Her gennemgår vi vores forsøgsopstilling, som er baggrunden for vores empiriske data. Kapitel 3 er vores teoriafsnit. Her gennemgår vi den teori, der ligger til grund for hele afhandlingen, og derudover formulerer vi vores egne strategidefinitioner. Kapitel 4 er vores analyseafsnit. Her gennemgår vi de resultater, som vi er kommet frem til via en analyse af vores empiriske data. Kapitel 5 er vores konklusion. Her samler vi op på hele afhandlingen og præsenterer vores primære resultater. Visse dele af afhandlingen hænger direkte sammen. F.eks. kan man springe direkte fra teoriafsnittets afsnit til afsnit i analysen etc., da afsnittenes nummerering følger hinanden. Det betyder, at man kan læse om hver enkelt strategi for sig, hvis man ønsker. Dragsted & Hansen 2007: 259 7

11 Effekten af tidspres og hjælpemidler i mundtlig og skriftlig oversættelse en empirisk undersøgelse af korrelationen mellem oversættelsesdiscipliner og oversættelsesstrategier.4. Terminologi og forkortelser Her er en liste over de forkortelser, der benyttes i denne afhandling. Oversættelsesdiscipliner PV SU SM prima vista-oversættelse skriftlig oversættelse uden hjælpemidler skriftlig oversættelse med hjælpemidler Forsøgstekster T tekst T2 tekst 2 T3 tekst 3 Forsøgspersoner A B C D E F forsøgsperson A forsøgsperson B forsøgsperson C forsøgsperson D forsøgsperson E forsøgsperson F 8

12 Effekten af tidspres og hjælpemidler i mundtlig og skriftlig oversættelse en empirisk undersøgelse af korrelationen mellem oversættelsesdiscipliner og oversættelsesstrategier 2. Oversættelsesforsøg Det empiriske datamateriale (empirien) til denne undersøgelse er indsamlet fra en række forsøg opstillet til formålet. Nedenfor vil vi gøre rede for, hvordan forsøgene er tilrettelagt og struktureret. Vi vil bl.a. komme ind på, hvilke oversættelsesdiscipliner og forsøgstekster vi har valgt. Derudover gennemgår vi alle aspekter af vores forsøgsopstilling, samt hvordan selve forsøgene er blevet afviklet. Til sidst gør vi status over forsøget og nævner de ting, vi måske med fordel kunne have gjort anderledes. 2.. Økologisk validitet Hvis resultaterne af et forsøg skal afspejle virkeligheden, skal forsøget være økologisk validt, dvs. at forsøgspersonernes adfærd under forsøget i så høj grad som muligt skal svare til deres adfærd i virkeligheden. Det kan tilstræbes ved, at alle forhold i forsøgssituationen ligger så tæt op ad en for forsøgspersonen almindelig situation som muligt. Fuld økologisk validitet er derfor mere eller mindre uopnåelig. Et forsøg er per definition ikke en fuldstændigt naturlig situation, og der vil uvægerligt være mange kunstige faktorer, der spiller ind. Vi har tilstræbt, at så mange aspekter som muligt af forsøgene er realistiske, så vores resultater skulle gerne være tilstrækkeligt økologisk valide til, at vi kan drage holdbare konklusioner ud fra dem Oversættelsesdiscipliner En sammenligning af skriftlig og mundtlig oversættelse er interessant, idet der er tale om to modaliteter med forskellige vilkår for oversættelsen. Som mundtlig oversættelse har vi valgt prima vista, der er en hybrid mellem skriftlig oversættelse og tolkning. Her foreligger kildeteksten på skrift, mens målteksten skal leveres mundtligt. Prima vista-oversættelse er, ligesom tolkning, en disciplin, der kræver, at oversættelsen leveres øjeblikkeligt, hvilket lægger tidspres på oversætteren. I skriftlig oversættelse er både kilde- og målteksten på skrift. Her er der oftest tid til at bruge hjælpemidler, som f.eks. ordbøger og internet, samt at overveje forskellige løsningsforslag nærmere. Vi formoder derfor, at de oversættelsesstrategier, der benyttes i hhv. en almindelig 9

13 Effekten af tidspres og hjælpemidler i mundtlig og skriftlig oversættelse en empirisk undersøgelse af korrelationen mellem oversættelsesdiscipliner og oversættelsesstrategier skriftlig oversættelse og en prima vista vil adskille sig fra hinanden, da betingelserne for de to typer oversættelse er forskellige. En mere ren sammenligning af de to typer oversættelse er mulig, hvis der også inkluderes en skriftlig oversættelse uden hjælpemidler. Dette er en kunstig form for oversættelse, da man sjældent som oversætter vil blive bedt om at oversætte uden adgang til hjælpemidler. Til gengæld giver den mulighed for nærmere at undersøge, hvordan henholdsvis tidspres (i sammenligning med prima vista) og hjælpemidler (i sammenligning med en skriftlig oversættelse med hjælpemidler) påvirker valget af oversættelsesstrategier. Vi har valgt at bruge begrebet oversættelsesdisciplin til at referere til de tre former for oversættelse, og det skal bemærkes, at oversættelsesdisciplin er vores eget begreb. Forsøgene omfatter således tre oversættelsesdiscipliner: prima vista-oversættelse, skriftlig oversættelse uden hjælpemidler og skriftlig oversættelse med hjælpemidler Tidsbegrænsning En prima vista-oversættelse leveres som sagt så hurtigt som muligt. Ved en skriftlig oversættelse, derimod, er der tid til at overveje valg af løsninger. Hvis der i forsøgene indføres en tidsbegrænsning i de skriftlige oversættelser, vil vilkårene for oversættelserne blive mere ens. Vi har valgt ikke at indføre en tidsbegrænsning, da det netop er forskellene vi vil undersøge. Det giver os mulighed for at undersøge, om tidspres har en effekt på valget af strategier. Desuden vil det være interessant at sammenligne tidsforbruget for disciplinerne Forsøgstekster Forsøget omfatter tre oversættelsesdiscipliner, og derfor skal der bruges tre forskellige forsøgstekster en per disciplin. For at sikre at forsøgsresultaterne er troværdige, er det vigtigt, at de tre forsøgstekster er sammenlignelige. For det første er det lettere at identificere eventuelle korrelationer i valget af oversættelsesstrategier, når kildeteksterne har været så ens som muligt, og for det andet giver sammenligneligheden et godt udgangspunkt for undersøgelsens konklusioner. Det indebærer, at vi må tilstræbe følgende; teksterne skal være af samme længde, omhandle samme emne og have omtrent samme sproglige sværhedsgrad. 0

14 Effekten af tidspres og hjælpemidler i mundtlig og skriftlig oversættelse en empirisk undersøgelse af korrelationen mellem oversættelsesdiscipliner og oversættelsesstrategier Et andet vigtigt kriterium for forsøgsteksterne er, at de skal være så autentiske som muligt, dvs. at de skal kunne bruges, stort set som de er. Hvis man redigerer i en tekst med henblik på at gøre den interessant ud fra et oversættelsessynspunkt, kan den blive unaturlig rent sprogligt og unødvendigt svær at oversætte. Jo mere teksten rettes til, jo mere kunstige bliver resultaterne, hvilket forringer den økologiske validitet. Det har været nødvendigt at redigere lidt i de valgte tekster, men det har udelukkende været med henblik på at ensrette længden (af statistiske hensyn). Ligeledes har vi rettet stave- og slåfejl, da vi ikke vil undersøge disse fejls indflydelse på valget af oversættelsesstrategier. I valget af forsøgstekster har vi skullet tage hensyn til, at to af disciplinerne er uden hjælpemidler. Vi har derfor fravalgt LSP-tunge tekster, da det ville gøre opgaven unødvendigt svær for forsøgspersonerne, særligt ved prima vista-oversættelserne. Det ville ligeledes være mindre interessant at analysere oversættelserne, da strategivalget ville være begrænset, i og med at der ofte kun er én korrekt oversættelse til en fagterm. Vores valg af forsøgstekster er faldet på tre avisartikler af tre forskellige journalister fra hhv. Politiken og Berlingske Tidende 2. Forsøgsteksterne findes i bilag i uredigeret udgave og i bilag 2 i redigeret udgave. Oversættelsesretningen er dermed fra dansk til engelsk. Alle tre tekster omhandler FN s klimatopmøde i København i 2009, og de fokuserer på hvert deres aspekt af topmødet. De valgte forsøgstekster har en vis sproglig sværhedsgrad, som en Tolk & Translatør forventes at kunne håndtere uden hjælpemidler. Der findes ikke en metode til at måle, om en tekst er interessant ud fra et oversættelsessynspunkt. Vi har vurderet, at de valgte tekster indeholder flere udtryk, der kan resultere i interessante oversættelsesvalg og dermed også oversættelsesstrategier men det er imidlertid ikke ensbetydende med, at de også har samme sværhedsgrad. For at få et sammenligningsgrundlag har vi derfor optalt typeenheder og antal ord, og derudover har vi analyseret forsøgsteksterne med det danske læsbarhedsindeks lix, der angiver sproglig sværhedsgrad 3. Som tabel 2.. viser, er de redigerede tekster næsten lige lange mht. både enheder og antal ord. Hvad angår lix, er der en lidt større forskel. Vi har dog valgt ikke at tillægge dette den store betydning. 2 Hjortdal 2007, Mogensen 2007 og Sloth Jacobsen & Jørgensen 999:

15 Effekten af tidspres og hjælpemidler i mundtlig og skriftlig oversættelse en empirisk undersøgelse af korrelationen mellem oversættelsesdiscipliner og oversættelsesstrategier Typeenheder Antal ord Lix Tekst Tekst Tekst Tabel 2.. Længde samt lix-indeksering af forsøgsteksterne. Enheder bruges her som betegnelse for alle tegn inklusive mellemrum. Et lix på er middel (ugebladsniveau) og et lix på er svær tekst (faglitteraturniveau) Forsøgsopstilling Alle aspekter af et forsøg har indflydelse på forsøgets resultater. Det har derfor krævet mange overvejelser at tilrettelægge forsøgene på en måde, der kunne give os de bedst mulige betingelser for at fortolke resultaterne. I de følgende afsnit har vi gjort rede for vores overvejelser og valg Rækkefølge af oversættelsesdiscipliner Forsøgspersonerne skal have de bedst mulige betingelser for at levere en god oversættelse, og derfor bør den mest krævende opgave ligge først. Dette må formodes at være prima vistaoversættelse, da alle former for mundtlig oversættelse kræver stort mentalt overskud. Derfor har vi valgt at lægge prima vista-oversættelsen først. Det sikrer, at eventuel træthed, som forsøgspersonerne måske vil opleve undervejs, får mindst mulig indflydelse på oversættelserne. Der skal også tages højde for priming-effekten, dvs. det faktum, at forsøgspersonerne opøver deres aktive ordforråd i løbet af oversættelserne. Dette kan delvist undgås, hvis der går noget tid mellem hver opgave. Af hensyn til vores forsøgspersoner har vi dog valgt kun at lave en enkelt forsøgsrunde. Det betyder, at alle tre tekster skal oversættes lige efter hinanden. Uanset hvordan forsøget opstilles, vil der således være en vis priming-effekt. For at prøve at minimere denne effekt, har vi valgt at lægge den skriftlige oversættelse med hjælpemidler til sidst, da forsøgspersonerne dermed først har mulighed for at få tjekket deres valg ved den sidste oversættelse. Det betyder, at rækkefølgen af oversættelsesdiscipliner er fastlagt. Forsøgspersonerne starter altså med en prima vista-oversættelse, derefter laver de en skriftlig oversættelse uden hjælpemidler og til sidst en skriftlig oversættelse med hjælpemidler. 2

16 Effekten af tidspres og hjælpemidler i mundtlig og skriftlig oversættelse en empirisk undersøgelse af korrelationen mellem oversættelsesdiscipliner og oversættelsesstrategier Rækkefølge af forsøgstekster Det simpleste ville være at oversætte de tre forsøgstekster i samme rækkefølge hver gang, så der var én tekst til hver disciplin. Denne mulighed er illustreret nedenfor i tabel 2.2. Forsøgsperson Prima vista-oversættelse Skriftlig oversættelse uden hjælpemidler Skriftlig oversættelse med hjælpemidler Person A Tekst Tekst 2 Tekst 3 Tabel 2.2. Enkel oversættelsesmatrix med tre kombinationer af tekst og disciplin. Hvis denne model anvendes til udførelsen af forsøgene, giver det lige så mange oversættelser af hver tekst, som der er forsøgspersoner. F.eks. giver tre forsøgspersoner tre oversættelser af tekst, tre af tekst 2, osv. Til gengæld giver det også kun tre forskellige kombinationer af tekst og disciplin, da hver tekst kun bliver oversat inden for én disciplin. Dette kunne muligvis være et udmærket udgangspunkt for en analyse, idet vi antager, at teksterne er sammenlignelige. Men uanset hvor ens vi har tilstræbt, at teksterne er, er det i sidste ende tre forskellige tekster. Derfor er det vigtigt at udvide kombinationerne, så alle tre tekster bliver oversat inden for alle tre discipliner. Det giver et langt bredere datagrundlag, hvor teksterne kan analyseres på tværs af disciplinerne, og disciplinerne kan analyseres på tværs af teksterne. Vi har derfor valgt at anvende den matrix, der vises i tabel 2.3. nedenfor, da alle tekster derved bliver oversat én gang inden for hver disciplin, hvilket i alt giver ni forskellige kombinationer af tekst og disciplin. Det har dog nogle konsekvenser for antallet af forsøgspersoner, da der skal tre forsøgspersoner til for at give et fuldt datasæt. Af statistiske hensyn kræver det derfor forsøgspersoner i sæt af tre. Forsøgsperson Prima vista-oversættelse Skriftlig oversættelse uden hjælpemidler Skriftlig oversættelse med hjælpemidler Person A Tekst Tekst 2 Tekst 3 Person B Tekst 2 Tekst 3 Tekst Person C Tekst 3 Tekst Tekst 2 Tabel 2.3. Oversættelsesmatrix med ni kombinationer af tekst og disciplin. Matrixen i tabel 2.3. har yderligere den fordel, at den forebygger, at priming-mønsteret bliver det samme for alle forsøgspersonerne. Hvis alle forsøgspersoner oversætter teksterne i samme 3

17 Effekten af tidspres og hjælpemidler i mundtlig og skriftlig oversættelse en empirisk undersøgelse af korrelationen mellem oversættelsesdiscipliner og oversættelsesstrategier rækkefølge, træner de også deres ordforråd på samme måde. Når der derimod byttes rundt på rækkefølgen af teksterne, som vi har valgt at gøre, vil det neutralisere et eventuelt priming-mønster. Denne model giver også et mere solidt grundlag for at vurdere, om forekomsten af oversættelsesstrategierne skyldes oversættelsesdisciplinen eller kildeteksten. Hvis der f.eks. er en overvægt af en bestemt strategi i oversættelsen af en bestemt tekst, skyldes det teksten og ikke oversættelsesdisciplinen, da alle tekster er blevet oversat inden for alle tre discipliner. Hvis der til gengæld ses en overvægt af en bestemt oversættelsesstrategi, i f.eks. prima vista-oversættelserne, skyldes det disciplinen og ikke teksten, da der er prima vista-oversættelser af alle tre kildetekster Datamængde og antal forsøgspersoner For at kunne nå en konklusion omkring eventuelle korrelationer inden for anvendelsen af oversættelsesstrategier, er det vigtigt, at hver tekst er oversat inden for den samme disciplin minimum to gange man kan ikke tale om et mønster ud fra en enkelt observation. Et ordentligt statistisk grundlag kræver derfor minimum seks forsøgspersoner. Hvis seks forsøgspersoner oversætter efter modellen i tabel 2.3., vil hver tekst være oversat to gange inden for hver disciplin, og det resulterer i en stor mængde data i forhold til forsøgets begrænsede størrelse; i alt 8 oversættelser. Vi har derfor valgt at lave forsøgene med seks forsøgspersoner. Den endelige rækkefølge er illustreret i tabel 2.4. Forsøgsperson Prima vista-oversættelse Skriftlig oversættelse uden hjælpemidler Skriftlig oversættelse med hjælpemidler Person A Tekst Tekst 2 Tekst 3 Person B Tekst 2 Tekst 3 Tekst Person C Tekst 3 Tekst Tekst 2 Person D Tekst Tekst 2 Tekst 3 Person E Tekst 2 Tekst 3 Tekst Person F Tekst 3 Tekst Tekst 2 Tabel 2.4. Illustration af oversættelsesrækkefølgen for alle seks forsøgspersoner Forsøgspersoner Valget af forsøgspersoner er afgørende for undersøgelsens resultater, da resultaterne vil sige noget specifikt om den valgte gruppe translatører og ikke nødvendigvis om translatører generelt. 4

18 Effekten af tidspres og hjælpemidler i mundtlig og skriftlig oversættelse en empirisk undersøgelse af korrelationen mellem oversættelsesdiscipliner og oversættelsesstrategier Først og fremmest ønskede vi at undersøge hvordan professionelle translatører arbejder. Det stillede os over for valget mellem at bruge nyuddannede translatører eller translatører med flere års erfaring eller eventuelt begge dele. Erfarne translatører er sandsynligvis mere konsekvente med deres oversættelsesvalg og -strategier end nyuddannede translatører. Vi har dog vurderet, at det ville være mest spændende at benytte nyuddannede translatører til vores forsøg. Dels kan vi bedre selv relatere til deres arbejdsmetoder og erfaring, dels giver det et interessant indblik i, hvilke oversættelsesstrategier man tilegner sig som studerende. Grunden til, at vi ikke har en tilsvarende gruppe af erfarne translatører, er, at det simpelthen ikke var muligt at skaffe forsøgspersoner til et sammenlignende studie. Forsøgsgruppen bestod af seks kvindelige translatører, der på forsøgstidspunktet læste eller havde læst cand.ling.merc. med profilen Tolk & Translatør i Engelsk på CBS. To af forsøgspersonerne var i gang med sidste semester af studiet, og de andre fire var blevet færdige med studiet, inden for et halvt år før de deltog i forsøgene. Vi vil herefter referere til gruppen som nyuddannede translatører. Da gruppen af forsøgspersoner alle er på nogenlunde samme stadie af deres studier, forventer vi, at de har omtrent samme færdigheder og samme høje sproglige niveau. Herudover er dansk deres første sprog og engelsk deres andet sprog Instruktion af forsøgspersoner Vi mente, at det ville være uhensigtsmæssigt at informere forsøgspersonerne om undersøgelsens formål, da de, bevidst eller ubevidst, sandsynligvis ville gøre sig særligt umage for at overveje hvilke oversættelsesstrategier de benyttede. Hvis deres forhåndsviden om forsøgene således kunne påvirke resultaterne, ville oversættelserne blive mindre økologisk valide. Derfor har forsøgspersonerne på forhånd fået så lidt information som muligt om forsøgets mål. Det eneste, de fik at vide, var, at de skulle afsætte 2-3 timer, og at de skulle oversætte tre almensproglige tekster inden for de tre nævnte discipliner Måleudstyr Vi ville gerne have de bedst mulige vilkår for at kunne analysere resultaterne af forsøgene. Samtidig ville vi gerne tilstræbe en så høj grad af økologisk validitet som muligt, og jo mere måleudstyr der er, jo mindre økologisk valid vil forsøgssituationen blive. 5

19 Effekten af tidspres og hjælpemidler i mundtlig og skriftlig oversættelse en empirisk undersøgelse af korrelationen mellem oversættelsesdiscipliner og oversættelsesstrategier Prima vista-oversættelserne har vi videofilmet for at få en optagelse af forsøgspersonernes mundtlige oversættelse (til senere transskribering) samt en pålidelig tidsangivelse. Vi har også videofilmet forsøgspersonerne under de skriftlige oversættelser. Det giver os automatisk en sammenlignelig tidsmåling af alle tre discipliner. Derudover har vi benyttet programmet Translog, som registrerer tidsforbrug, tasteanslag og hvor lang tid, der går mellem hvert tasteanslag 4. Dermed giver det et indblik i tekstproduktionen. Tabel 2.5. viser, hvilket måleudstyr der bruges i de tre discipliner. Disciplin Prima vista-oversættelse Skriftlig oversættelse uden hjælpemidler Skriftlig oversættelse med hjælpemidler Måleudstyr Video Translog og video Translog og video Tabel 2.5. Oversigt over brugen af måleudstyr i disciplinerne Hjælpemidler I forsøgssituationen har forsøgspersonerne kun fået hjælpemidler til rådighed ved den sidste skriftlige oversættelse. Hjælpemidlerne er valgt ud fra vores bedømmelse af, hvad der ville være relevant at konsultere i oversættelsen af de valgte tekster. Hjælpemidlerne bestod i fri adgang til internettet og følgende ordbøger 5 : Vinterberg & Bodelsen Dansk-Engelsk Ordbog, elektronisk udgave Kjærulff Nielsen Engelsk-Dansk Ordbog, elektronisk udgave Gyldendals Røde Dansk-Engelsk Ordbog, elektronisk udgave Gyldendals Røde Engelsk-Dansk Ordbog, elektronisk udgave Ordbogen.com Dansk-Engelsk Økonomisk Ordbog, Annemette Lyng Svensson Longman Dictionary of English Language and Culture Longman Pocket Idioms Dictionary The BBI Dictionary of English Word Combinations Politikens Engelsk-Dansk Idiomordbog 4 Jakobsen & Schou 999 i Dragsted & Hansen 2007: Yderligere oplysninger om ordbøgerne findes i bibliografien. 6

20 Effekten af tidspres og hjælpemidler i mundtlig og skriftlig oversættelse en empirisk undersøgelse af korrelationen mellem oversættelsesdiscipliner og oversættelsesstrategier 2.5. Fremgangsmåde under forsøget For at sikre kontrollerede forhold, fandt alle forsøgene sted i samme lydisolerede lokale (for at undgå forstyrrelser udefra), under samme forhold, og forsøgspersonerne fik de samme informationer og instruktioner. Det første, forsøgspersonerne fik at vide, var, at de ville få tre forskellige tekster om samme emne én til hver disciplin. De fik ikke oplyst nogen specifik kommunikationssituation, men de fik at vide, at teksterne skulle oversættes til en målgruppe, der svarede til den danske, dvs. engelsktalende avislæsere. De fik også at vide, at forsøget ville blive videofilmet, så vi kunne fastslå tidsforbruget samt transskribere prima vista-oversættelserne. Ved alle tre discipliner satte vi videobåndet i gang, og bad forsøgspersonerne om at vente med at begynde oversættelsen, til vi var gået ud af lokalet. På den måde fik de mest mulig fred og ro til at oversætte. Når de var færdige med oversættelsen, skulle de hente os. De fik mulighed for at holde en pause, inden vi gav dem instruktioner til den næste opgave Prima vista-oversættelse Den første disciplin, forsøgspersonerne blev sat i gang med, var en prima vista-oversættelse. Et ark papir med den tekst, de skulle oversætte, blev lagt foran dem med bagsiden op. Herefter fik de at vide, at de først måtte vende papiret, når vi var gået ud af lokalet, og at vores tidsmåling ville begynde, fra det øjeblik papiret blev vendt Skriftlige oversættelser I de to sidste discipliner, dvs. de skriftlige oversættelser, arbejdede alle forsøgspersonerne på den samme bærbare computer. De fik demonstreret programmet Translog og fik kort forklaret, hvordan programmet virker. De blev bedt om, efter vi havde forladt lokalet, at sige Translog starter nu nøjagtig samtidig med at de trykkede på knappen Start logging, som åbner den relevante tekst i Translog. På den måde kunne vi på videoen se, præcis hvornår oversættelsen var gået i gang. Når de var færdige med at oversætte, skulle de trykke på knappen Stop logging og hente os. Ved den skriftlige oversættelse uden hjælpemidler understregede vi, at der ikke måtte bruges nogen former for hjælp. Ved den skriftlige oversættelse med hjælpemidler åbnede vi de ovennævnte elektroniske ordbøger samt to browservinduer med henholdsvis Google og Ordbogen.com. De 7

21 Effekten af tidspres og hjælpemidler i mundtlig og skriftlig oversættelse en empirisk undersøgelse af korrelationen mellem oversættelsesdiscipliner og oversættelsesstrategier fysiske ordbøger blev lagt på bordet til fri afbenyttelse. Hvis der var nogle af ordbøgerne, som forsøgspersonerne ikke kendte eller var vant til at bruge, fik de en kort demonstration. Forsøgspersonernes skriftlige oversættelser findes i bilag 5. Vi har dog også udarbejdet en udgave, hvor layoutet af oversættelserne er tilpasset til layoutet i kildeteksterne, men uden at der er ændret på selve teksten. De tilpassede oversættelser findes i bilag Transskription Til brug for vores analyse har det været nødvendigt at transskribere prima vista-oversættelserne for at kunne sammenligne dem med de skriftlige oversættelser. En fuldt transskriberet prima vistaoversættelse inkluderer samtlige pauser, fejl (både i udtalelse og sprogbrug) og afbrydelser, da forsøgspersonerne ofte afbryder sig selv midt i sætninger eller ord og begynder forfra. Det betyder, at en transskription giver et indtryk af oversættelsesprocessen. Vi har transskriberet de mundtlige oversættelser så nøjagtigt som muligt, og har bl.a. angivet pauser, fejl, selvafbrydelser, etc. Det giver samtidig et mere nuanceret og reelt indtryk af prima vista som en mundtlig disciplin. Vores metode til transskription bygger på Ian Masons transskriptionsmetode 6 og BySockriterierne 7, og den følger nedenstående retningslinjer: Som udgangspunkt følger transskriptionen almindelig britisk retstavning. Hvis et ord udtales forkert, følger transskriptionen dog udtalen. Der bruges store bogstaver som første bogstav i navne, lande og nationaliteter, men ikke i titler. Procentangivelser skrives med bogstaver og ikke med procenttegn. Tal fra et til ti skrives med bogstaver, og alle tal over ti skrives med tal, inklusive årstal. Tegnsætning og sætningsinddeling følger så vidt muligt den danske kildetekst. Dog sættes der kun punktum, kolon og semikolon. Der angives hverken kommaer eller citationstegn. Derudover benyttes følgende symboler: 6 Mason Pedersen

22 Effekten af tidspres og hjælpemidler i mundtlig og skriftlig oversættelse en empirisk undersøgelse af korrelationen mellem oversættelsesdiscipliner og oversættelsesstrategier Symbol Betydning { } Kort pause: 2-3 sekunder. { } Lang pause: 4-6 sekunder. { } Usædvanligt lang pause: over 6 sekunder. {xyz} Oversætterens kommentar, herunder pauseudtryk som f.eks. erm. ~ Ufuldstændigt ord: bruges til at notere selvafbrydelse, f.eks. cli~ for climate. / Ufuldstændig sætning: bruges til at angive, at forsøgspersonen stopper midt i en sætning og derefter gentager dele af sætningen. Tabel 2.6. Transskriptionssymboler. Symbolerne i ovenstående tabel skrives med mellemrum før og efter, med undtagelse af ~, der skrives efter et ord uden mellemrum (se eksemplet i tabel 2.6.). Dette speciale fokuserer på produktet frem for processen. For at gøre det mere overskueligt er layoutet af de fulde transskriptioner derfor tilpasset til at ligne en skriftlig oversættelse vha. linjeinddeling og tegnsætning (som følger den danske tekst). Det gør det lettere umiddelbart at sammenligne de endelige oversættelser med hinanden. Derudover har vi analyseret transskriptionerne af prima vista-oversættelserne, og vi har fundet frem til det, som vi formoder, er det endelige valg i praksis vil det sige forsøgspersonens sidste valg. Den endelige oversættelse er skrevet med sort skriftfarve og alle foregående løsninger, kommentarer, fejl og pauser er skrevet med grå skriftfarve for at gøre det lettere at læse den endelige tekst. Derudover er teksterne ikke blevet redigeret. Den fulde transskription findes i bilag 3. For at få en tekst der er fuldt ud sammenlignelig med de skrevne tekster, har vi valgt kun at bruge de endelige tekster i vores analyse, og de findes i bilag Status over forsøget Selvom vi har gjort vores bedste for at tilrettelægge forsøgene så hensigtsmæssigt som muligt, har vi efterfølgende opdaget nogle uhensigtsmæssige aspekter, som i et vist omfang har påvirket resultaterne. Noget kunne have været undgået, hvis forsøgene var tilrettelagt anderledes, og andet var svært at forudse, f.eks. forsøgspersonernes adfærd. 9

23 Effekten af tidspres og hjælpemidler i mundtlig og skriftlig oversættelse en empirisk undersøgelse af korrelationen mellem oversættelsesdiscipliner og oversættelsesstrategier Uforudsete hændelser Ved de skriftlige oversættelser fik forsøgspersonerne stillet en bærbar computer til rådighed. Det kan have haft en lille effekt på tidsforbruget, at forsøgspersonerne skulle arbejde på en computer, de ikke var vant til. For eksempel havde forsøgsperson B problemer med at bruge cursoren på den bærbare computer (som kunne betjenes vha. et touchpad), og hun savnede de taltaster, der findes yderst til højre på et almindeligt tastatur. Samme forsøgsperson var ydermere uvant med at bruge elektroniske ordbøger. Begge faktorer har sandsynligvis betydet, at hun har brugt lidt mere tid på de skriftlige oversættelser, end hun ville have gjort normalt. Dog mener vi ikke, at det har haft afgørende betydning for hverken tidsforbruget eller strategivalget. Det kan muligvis også have påvirket tidsforbruget, at forsøgspersonerne har arbejdet i programmet Translog, som kun et par stykker kendte på forhånd. Brugerfladen ligner til dels Word, så programmet er ikke svært at arbejde i. Dog mangler der visse funktioner i forhold til Word, såsom muligheden for at ændre typografien eller markere teksten Forbedringer til forsøg Under forsøget fik alle forsøgspersonerne de samme mundtlige instrukser. Vi kunne i stedet have givet dem en skriftlig instruktion til Translog, så de ikke havde skullet forlade sig på deres hukommelse. Derudover kunne en skriftlig instruktion også have indeholdt en mere specifik kommunikationssituation. I Translog er skærmen inddelt i to vinduer: øverst et vindue hvor kildeteksten vises og nederst et vindue til at skrive målteksten i. Forsøgsteksterne var for lange til, at hele kildeteksten kunne vises i det øverste vindue på en gang. Derfor skulle forsøgspersonerne scrolle op for at få vist den første halvdel af teksten, og det gjorde vi dem opmærksomme på. Det havde forsøgsperson D desværre glemt, hvilket vi først opdagede, da hun troede, at hun var færdig. Det betyder, at hendes skriftlige oversættelse uden hjælpemidler er oversat ad to omgange. Det kunne sandsynligvis have været undgået, hvis hun havde fået en skriftlig instruktion. Når man arbejder i Word, gør den automatiske stavekontrol som regel opmærksom på stavefejl og kongruensfejl. I Translog er der imidlertid ikke stavekontrol, og der optræder stavefejl flere steder i oversættelserne, som vi vurderer til primært at være sjuskefejl eller tastefejl. Selvom alle forsøgspersonerne har gennemgået samme uddannelse, og dermed også kan lave en prima vista-oversættelse, så havde fire af forsøgspersonerne ikke tolket siden deres eksamen i tolkning cirka ti måneder før forsøgene fandt sted. Det ville bestemt have været mest 20

24 Effekten af tidspres og hjælpemidler i mundtlig og skriftlig oversættelse en empirisk undersøgelse af korrelationen mellem oversættelsesdiscipliner og oversættelsesstrategier hensigtsmæssigt, hvis alle seks forsøgspersoner var i træning med tolkning, da al mundtlig oversættelse kræver øvelse. Dette kunne dog ikke lade sig gøre, da det var vanskeligt at skaffe forsøgspersoner. Det, at 2/3 af forsøgspersonerne således ikke var i træning med mundtlig oversættelse, betyder, at deres prima vista-oversættelse måske ikke var så god, som den kunne have været, hvilket påvirker vores resultater. Vi kunne muligvis have opnået bedre resultater, hvis vi havde bedt forsøgspersonerne om at varme op med en kort prima vista-oversættelse, før de gik i gang med at lave den rigtige prima vistaoversættelse. En prøveoversættelse til at varme op med kunne have sikret en bedre oversættelse af forsøgsteksten Opsamling på oversættelsesforsøget For kort at opsummere, så har vi valgt at lave et forsøg med en fastlagt rækkefølge af de tre discipliner; prima vista, skriftlig oversættelse uden hjælpemidler og skriftlig oversættelse med hjælpemidler. Vi har udvalgt tre forsøgstekster, som er forholdsvis ens, og vi har bedt seks nyuddannede translatører om at oversætte de tre tekster én i hver disciplin. Det har givet os en samling empiriske data, der omfatter i alt 8 oversættelser seks mundtlige og tolv skriftlige. 2

25 Effekten af tidspres og hjælpemidler i mundtlig og skriftlig oversættelse en empirisk undersøgelse af korrelationen mellem oversættelsesdiscipliner og oversættelsesstrategier 3. Teori I dette kapitel vil vi gennemgå den teori, vores undersøgelse er baseret på. Først vil vi gøre rede for de tre valgte oversættelsesdiscipliner og opridse forskellene på dem. Derefter vil vi definere hvad en oversættelsesstrategi er og fremhæve de aspekter, der er mest relevante for den måde, hvorpå vi vil benytte udtrykket oversættelsesstrategi i denne afhandling. Vi vil også gennemgå, hvilke teoretikere der har beskæftiget sig med de oversættelsesstrategier, vi har valgt. Vi vil kort komme ind på effekten af tidspres, og hvor vi venter at finde denne effekt i vores data. Derefter vil vi gennemgå, definere og forklare hver enkelt strategi ved hjælp af eksempler fra vores empiriske data. Til sidst vil vi kort samle op på teoriafsnittet med en liste over de hypoteser, som vi nævner i løbet af afsnittet. 3.. Oversættelsesmodaliteter og oversættelsesdiscipliner I denne undersøgelse refererer vi til både udgangspunktet for og resultatet af en oversættelse som tekst (f.eks. kildetekst og måltekst), uanset om det er skriftligt eller mundtligt. Som allerede nævnt, beskæftiger denne undersøgelse sig med tre oversættelsesdiscipliner. To af disciplinerne er skriftlig oversættelse hhv. med og uden hjælpemidler. Den sidste disciplin er prima vista en hybrid mellem tolkning og skriftlig oversættelse. Der er ikke forsket meget i prima vista, hvorfor vi anvender teori om både skriftlig oversættelse og tolkning som baggrund for at undersøge denne hybrid. Et af formålene med denne undersøgelse er at klarlægge forskelle og ligheder mellem mundtlig og skriftlig oversættelse, og derfor er det vigtigt vide, hvordan mundtlig og skriftlig oversættelse adskiller sig fra hinanden. For at forklare dette har vi taget udgangspunkt i tolkning, der er ren mundtlig oversættelse, og skriftlig oversættelse, og derfor vil vi beskrive disse to modaliteter. I skriftlig oversættelse foreligger kildeteksten på skrift, og målteksten skal ligeledes produceres på skrift. Dette betyder i sagens natur, at skriftlig oversættelse foregår vha. tekstbehandling. Opgaver kan haste mere eller mindre, men som hovedregel har translatøren timer, dage, eller måske endda længere tid til at producere sin oversættelse 8. Uanset hvilken type tekst en translatør sidder med, så er præcision helt ned i detaljen er ofte et meget væsentligt kvalitetskriterium. Dette gælder særligt i LSP-tunge tekster, såsom kontrakter, årsregnskaber og tekniske manualer. Disse teksttyper 8 Gile 993: