Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter
|
|
- Marie Karlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser Skrevet og redigeret af Lone Thrane og Bodil Rasmussen, Byggeriets Uddannelser, august 2010.
2 Indledning Grundlaget for al produktion i byggebranchen er de materialer og værktøjer, som producenter har udviklet til branchen. Der kan ikke bygges uden brug af materialer, og ofte henvises der til producenternes vejledninger, for at byggeprocessen kan foregå korrekt. Materialevalg og metoder afhænger af den enkelte bygherre og de projekterendes valg. Efteruddannelse må nødvendigvis involvere konkrete materialer og værktøjer. Dermed kommer producenter og leverandører også ind i billedet. Målet med AMU-uddannelserne er, at kursisterne skal uddannes bredt til byggebranchen. Det derfor væsentligt, at et samarbejde med producenter understøtter, at kursisterne uddannes til kompetent at kunne arbejde med mange forskellige materialer og løsninger. Der findes i dag ikke nogle håndfaste rammer for, hvordan skolernes samarbejde med byggevareproducenter bør tilrettelægges og udmøntes. I dag er der ofte tale om et samarbejde, der bygger på den enkelte faglærers engagement. Men der er muligheder for at systematisere samarbejdet. BAI har gennemført en analyse af det eksisterende samarbejde mellem skoler og producenter. Dette har givet inspiration til denne pjece om, hvordan det gode samarbejde kan udmøntes i praksis. Vi har på denne baggrund samlet en række anbefalinger til organisering af samarbejdet mellem producenter og skoler i form af tips og gode råd for AMU-udbyderne. Vi håber, at de uddannelsessteder, der udbyder BAI s uddannelser, vil reflektere over de eksisterende og kommende samarbejdsaftaler, og at dette kan medvirke til at forbedre undervisningen og uddannelsernes gennemførelse på skolerne. Side 2
3 Generelle krav til samarbejdet mellem byggevareproducenter og AMU-udbydere Indholdet i arbejdsmarkedsuddannelserne er bestemt af arbejdsmarkedets parter og godkendt af undervisningsministeriet. AMU uddanner til hele branchen. Der skal derfor være bredde i indholdet af uddannelserne, så kursisterne er klædt på til at arbejde i alle virksomheder efter endt uddannelse. Det følger heraf, at byggevareproducenternes indflydelse på undervisningen skal være saglig og forholde sig til den pågældende uddannelses indhold. Det skal ligeledes sikres, at der arbejdes med flere typer af produkter. En enkelt producent må derfor ikke få for stor indflydelse. Det er derfor ikke i overensstemmelse med udbudsreglerne, hvis bestemte producent- og/eller produktnavne nævnes i skolernes markedsføring. I undervisningsministeriets Vejledning til uddannelsesinstitutioner af 10. marts 2010 præciseres nogle betingelser, der generelt gælder for AMU-udbydere. Det fremgår, at uddannelsesinstitutionen skal have et højt fagligt niveau, og at lærerne skal have relevante faglige og pædagogiske kvalifikationer (side 17). Det nævnes ligeledes i vejledningen, at uddannelserne skal tilrettelægges med udgangspunkt i voksnes særlige læringsmæssige forudsætninger og erfaringer fra arbejdslivet (Vejledningens side 24). Undervisningen bør derfor ikke blot overlades til konsulenter fra en producent, men sådanne konsulenter kan derimod indgå med et velplanlagt bidrag til undervisningen. Det er vigtigt at undervisningen ikke opfattes som et kursus i et bestemt produkt. I vejledningen nævnes, at Institutionen skal sikre, at kursisterne senest ved kursusstart gøres bekendt med uddannelsens centralt godkendte handlingsorienterede målformulering (Vejledningens side 28). Det nævnes ligeledes, at der forventes en praksisnær undervisning og at undervisningen ikke må tilrettelægges med produktion for øje (Vejledningens side 32). Alt i alt bliver det i vejledningen præciseret, at institutionerne overvejer relevante afholdelsesformer, herunder undervisning i åbent værksted, fjernundervisning og virksomhedsforlagt undervisning med henblik på at sikre, at relevante uddannelsesbehov imødekommes med et fagligt og pædagogisk Side 3
4 udbud, som opfylder målgruppens efterspørgsel og behov for kompetenceudvikling. Der er baggrund for et samarbejde når Faglærerne kan få opdateret deres viden om de nyeste materialer, arbejdsmetoder og evt. lovgivningskrav Kursisterne kan møde de nyeste materialer og arbejdsmetoder. Det kan give aktuel viden og et fagligt løft, som kan anvendes på arbejdspladsen Materialer med reduceret pris kan give kursisterne mulighed for at afprøve eller få kendskab til flere løsninger, eller mulighed for afprøvning og anvendelse i en anden og større skala, end det, der kan forventes dækket af uddannelsens taksameter. I den forbindelse rejser der sig nogle spørgsmål, som bør overvejes: o Fører en skoles aftaler med producenter til ulige betingelser for gennemførelse af uddannelserne skolerne imellem? o Det skal undgås, at incitamentet til at indgå et samarbejde ligger i at få nedbragt materialeprisen af hensyn til taksametret Jo bedre forberedt samarbejdet er, jo bedre kan man forvente, at samarbejdet rammer plet i forhold til at understøtte uddannelsen Flere byggevareproducenter har givet udtryk for, at de faktisk slet ikke har haft fokus på de udførende grupper, d.v.s. håndværkere og bygningsarbejdere, når de gennemfører oplysningskampagner. Nogle har haft fokus på ingeniører, arkitekter og bygningskonstruktører. Her er der også eksempler på, at producentens konsulent deltager som censor. Også af den grund har der ikke været tradition for samarbejde med erhvervsskoler eller AMU-udbydere. Fra Rapporten Samarbejde med byggevareproducenter, oktober 2009 Side 4
5 Sådan forberedes samarbejdet Skolens ledelse beslutter de overordnede rammer for samarbejder med producenter, såsom o Hvilke formelle regler skal overholdes ved direkte samarbejder med producenter? o Hvem har mandat til at indgå, hvilke typer af aftaler? o Hvilke etiske retningslinjer gælder for samarbejder? o Hvor langt tidsperspektiv bør der være på en aftale? Diskussion mellem skolens ledelse og faglærere om rammerne for det konkrete samarbejde, herunder o Hvordan sikres det, at producenten understøtter undervisningens indhold? o Hvorledes undgår man, at en producent opnår monopollignende status? o Hvorledes kan undervisningens pædagogiske linje arbejdes sammen med producentens bidrag? Faglærerne orienterer sig på producentens hjemmeside/ modtager nyhedsmails Faglæreren etablerer samtaler eller møder med producenten for at orientere hinanden Et samarbejde med producenter og skoler kan således indeholde mange forskellige aktiviteter Side 5
6 Forslag til områder for et samarbejde om konkrete uddannelser Inddragelse af diverse materialer fra producenterne, såsom oplægningsanvisninger, datablade, kataloger, CD-ROM er, PowerPoints samt henvisninger til hjemmesider o Husk, at materialerne kan være omfattet af regler for Copyright! Faglæreren/-lærerne deltager i informationsmøder hos producenten Producenter, kursister og faglærere samarbejder om Åbent Hus-arrangementer, messer o.l. Producenten stiller helt eller delvis materialer til rådighed for undervisningen o Skolen skal være opmærksom på, om der direkte eller indirekte følger betingelser sammen med ydelsen Producenten/producenterne deltager direkte i undervisningen, f.eks. ved at o demonstrerer deres produkter o være til rådighed, hvis der opstå spørgsmål undervejs i undervisningen o evaluere anvendelsen af de pågældende produkter i en konkret undervisningssituation Udflugt for kursisterne til producenten Fra Nedriveruddannelserne er der to konkrete eksempler på, at producenter ved at deltage i undervisningen har hørt kursisternes ønske om forbedringer på værktøj. Dette har ført til udvikling af nye forbedrede redskaber, der er tilpasset nedrivning. Et andet eksempel, der bliver nævnt, er en anvisning til anvendelsen af et materiale. Efter kritik fra et hold kursister, blev anvisningen skrevet om, så den blev til at forstå for kursisterne og dermed for andre udførende. Fra rapporten Samarbejde med byggevareproducenter, oktober 2009 Side 6
7 Det eksemplariske samarbejde Det gode udgangspunkt for samarbejder mellem byggevareproducenter og AMUudbyder er saglighed Producenten bør kun deltage i undervisningen i de tilfælde hvor producenten kan levere noget særligt, der har forbindelse til uddannelsens indhold. Der kan med fordel etableres et samarbejde, hvor faglærerne får viden/uddannelse om produkterne hos producenten, hvorefter faglæreren selv formidler det fagligt relevante stof videre til kursisterne. Model for samarbejde mellem producent og underviser, hvor producenten deltager i undervisningen Der skal være en sammenhæng mellem undervisningens mål og de materialer, der nødvendigvis må indgå Der udvælges en eller flere producenter m.h.p. at undersøge, hvad de kan byde på Underviseren præciserer, hvilke rammer, der skal lægges for leverandørens bidrag. I den forbindelse skal det overvejes: Hvilke af uddannelsens mål skal dækkes af samarbejdet med producenten? Hvilke pædagogiske overvejelser ligger bag undervisningen? Nogle af byggevareproducenternes konsulenter er højtuddannede og kan ikke forventes at kende kursisternes uddannelsesbaggrund Nogle af byggevareproducenternes konsulenter er primært salgskonsulenter, der er ansat til at fremme salget af en given vare Tidsmæssige rammer for undervisningen Hvilken etisk linje følger skolen m.h.t. anprisning/reklame? Hvad betyder det for producentens deltagelse? Hvilke andre producenter/produkter skal inddrages og på hvilken måde? Side 7
8 Forslag til samarbejde med producenter om efteruddannelse af faglærere Flere faglærere og producenter har udtrykt interesse for, at faglærerne samles og får information af producenten. Det har flere fordele og indebærer, at lærerne får ny viden på producentens område: Det forhindrer, at kursister bliver udsat for direkte reklamefremstød i en undervisningssituation. Faglærerne formodes at være bedst til at gennemskue anprisninger Faglærerne kan vurdere, hvilken ny viden, der er relevant at inddrage og i hvilke uddannelser, således at kursisterne ikke bruger undervisningstid på informationer, der er irrelevante for undervisningens mål Selv om producenten efterfølgende inddrages direkte i undervisningen, øger det faglærerens muligheder for at tilrettelægge undervisningen bedst muligt Flere skoler har oplevet, at de har været nødt til at indstille en samarbejdsrelation, fordi producenten benyttede samarbejdet til en lovprisning af egne produkter. Flere lærere pointerer, at det er vigtigt, at en enkelt byggevareproducent ikke opnår monopollignende vilkår i forbindelse med undervisningen. Findes der konkurrerende produkter bør dette fremgå, ligesom konkurrerende producenter bør inviteres. Fra rapporten Samarbejde med byggevareproducenter, oktober 2009 Side 8
9 Henvisninger Denne pjece bygger på en rapport fra Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Samarbejde med byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser, oktober Analysen er gennemført af Bodil Rasmussen og Lone Thrane, Byggeriets Uddannelser, mens Birgitte Grum- Schwensen, ligeledes Byggeriets Uddannelser har deltaget i drøftelserne af rapportens afsnit om Anbefalinger til håndtering af samarbejdet mellem byggevareproducenter og AMU-udbydere. Rapporten findes på I rapporten og også i denne pjece har vi defineret byggevareproducenter som virksomheder, der fremstiller produkter, materialer og værktøjer, der anvendes inden for byggeriet. I tilbagemeldingerne fra skolerne lægges der vægt på, at samarbejdet har stor betydning for lærernes faglige opdatering i forbindelse med nye produkter, arbejdsmetoder og materiel. Samtidig tillægges det stor betydning, at den direkte dialog mellem kursister og producenter tilfører undervisningen aktualitet og faglig dybde. Fra rapporten Samarbejde med byggevareproducenter, oktober 2009 Side 9
Arbejdsmarkedsuddannelser. i fælles kompetencebeskrivelser. Kort introduktion til begreberne
Arbejdsmarkedsuddannelser i fælles kompetencebeskrivelser Kort introduktion til begreberne Fælles kompetencebeskrivelse (FKB) De cirka 3000 uddannelser i AMU er organiseret i et system af fælles kompetencebeskrivelser,
Læs mereInnovativ undervisning i åbent værksted
Revideret den 18. februar Innovativ undervisning i åbent værksted Analysens formål Træets Efteruddannelsesudvalg ønsker med denne analyse at skabe større viden om, hvordan arbejdsmarkedsuddannelser, der
Læs mereÅrsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan
Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse
Læs mereVI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til
VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til Danmark ligger i front i deltagelse i VEU Andel af 25-64-årige,
Læs mereUdbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne
Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning
Læs mere43748 Kommunikations- og
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri 43748 Kommunikations- og Undervisningsministeriet. 14-01-2016. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde
Læs mereAMU medvirker til en bedre byggeproces
AMU medvirker til en bedre byggeproces Elsborg & Schantz Innovative læringsrum Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) det handler om at blive involveret og engageret i processen! Efteruddannelsesudvalget
Læs mereFri-institutionsforsøg
Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-
Læs mereFlere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -
Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske
Læs merePædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort
Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet
Læs mereAMU Udbudspolitik 2019 SOSU Fyn Indhold
AMU Udbudspolitik 2019 SOSU Fyn Indhold 1. Formål... 1 2. Dækningsområde... 1 3. Strategiske indsatser... 1 4. Markedsføring... 2 5. Samarbejdsaftaler... 2 6. Principper for udlægning... 2 7. Principper
Læs mereSamarbejde med byggevareproducenter
Efteruddannelsesudvalget for Bygge / Anlæg og Industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Samarbejde med byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser Oktober 2009
Læs mereInformation til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser
Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,
Læs mereForeløbige forventninger til test og prøver i AMU
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Erhvervsrettet Uddannelse og Tilskud Foreløbige forventninger til test og prøver i AMU Med henblik på at styrke kvaliteten, validiteten og overførbarheden
Læs mere47130 Vådrum -anvendelse af love og regler
47130 Vådrum -anvendelse af love og regler Undervisningsministeriet. Juni. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for i samarbejde med Lars Skibdal Schmidt HåndværkerAkademiet ved EUC Nord.
Læs mereVejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål
Vejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål Skabelon til uddannelsesmål findes på FUHA s hjemmeside Link til skabelonen på fuha-info.dk under Efteruddannelse/For udviklere Skabelonen er udtryk for at
Læs mereAffaldshåndtering og -sortering
Affaldshåndtering og -sortering Undervisningsministeriet. 16-01-2014. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med André Damkjær. Materialet kan frit
Læs mereUdbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse ved ZBC
Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse ved ZBC 2018 I dette dokument beskrives ZBC s udbudspolitik for udbud af AMU Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse ved
Læs mereUdvikling af innovative kompetencer i industriens AMU
Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,
Læs mereEU s initiativ til opgradering af byggebranchens arbejdsstyrke inden for energieffektivitet og vedvarende energi. Styregruppemødet. 20.
EU s initiativ til opgradering af byggebranchens arbejdsstyrke inden for energieffektivitet og vedvarende energi Styregruppemødet 20. Juni 2012 Forslag til dagsordenen 1. Status for Status quo rapporten
Læs mereTUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer
TUP 2012 Det er AMU s formål at medvirke til at styrke arbejdsstyrkens kompetenceudvikling på både kort og langt sigt. Godt 1 mio. danskere mellem 20 og 64 år har ikke gennemført en erhvervskompetencegivende
Læs mereKVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING
KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...
Læs mereDet synlige botilbud
Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning
Læs mereKvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.
Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er
Læs mereUdbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne 2019
Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne 2019 Indledning og formål SOSU Nords mission er at uddanne til velfærd i praksis, og vores vision er at uddanne fremtidens bedste velfærdsmedarbejdere med
Læs mereMarts 2008. Indholdsfortegnelse
KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5
Læs merePå given foranledning indskærper ministeriet hermed helt centrale regler vedrørende tilrettelæggelse af AMU og anvendelse af interne instruktører.
Til samtlige AMU-godkendte uddannelsesinstitutioner Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.
Læs mereLokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten
Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat 1) Retningslinjer til tillidsrepræsentant (TR) og konsulenter i sekretariatet 2) Vejledning
Læs mereTil alle godkendte AMU udbydere samt institutioner, der udbyder almene
Til alle godkendte AMU udbydere samt institutioner, der udbyder almene voksenuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302
Læs mereUdbudspolitik for Køge Handelsskole 2012
Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Køge Handelsskoles udbud... 3 Mission... 3 Vision... 4 Kursuscentrets strategiske mål for 2012... 4 Udbudsprincipper...
Læs mereSjakbajs Planlægning og styring i byggeriet
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Forside Sjakbajs Planlægning og styring i byggeriet Emne: Skilleblad: 2 Undervisningsministeriet. Marts 2009. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget
Læs mereForandringspiloter - SU + For SU og andre aktører som understøtter forandringsprocesser
KOMPETENCEUDVIKLING.DK Forandringspiloter - SU + For SU og andre aktører som understøtter forandringsprocesser Et kursusforløb på 2 dage med fokus på hvordan SU og andre aktører kan understøtte både de
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereTil udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser, herunder VEU-centre samt efteruddannelsesudvalg. 3. februar 2015 Sags nr.: S.541
Til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser, herunder VEU-centre samt efteruddannelsesudvalg Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereEPOS s AMU-uddannelser - på tærsklen til forandring Lotte Meilstrup, formand
EPOS s AMU-uddannelser - på tærsklen til forandring Lotte Meilstrup, formand Konference for de lokale uddannelsesudvalg 23. oktober 2013 København, Scandic Program for dagen 10.00-11.00 Velkomst og status
Læs mereTUR administrativ konference 28. maj Nyt i AMU. v/ Maja Schiøth Dyrby, Kontor for Voksen- og Efteruddannelser.
TUR administrativ konference 28. maj 2019 Nyt i AMU v/ Maja Schiøth Dyrby, Kontor for Voksen- og Efteruddannelser Side 1 Indhold Ny regler i AMU-bekendtgørelsen med fokus på: 1. Fleksibilitet 2. Arkiv
Læs mereKOMPETENCEUDVIKLING RÅDGIVNING UDDANNELSE
KOMPETENCEUDVIKLING RÅDGIVNING UDDANNELSE Forflytning i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indhold Bestil et af Arbejdsmiljø Københavns gratis tilbud på forflytningsområdet! 3 Kompetenceudvikling til arbejdspladsen
Læs mereUddannelsesvejledning til voksne
Uddannelsesvejledning til voksne Vejledningens organisering, rammer og retning på VUC er og de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner Denne rapport kortlægger, hvordan uddannelsesinstitutioner, der udbyder
Læs mereTil samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser. Tilrettelæggelse af arbejdsmarkedsuddannelser
Til samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail
Læs mereMinRådgivningspartner
MinRådgivningspartner Individuel videobaseret supervision af sagsbehandleres samtaler med unge Hvad er MinRådgivningspartner? Min rådgivningspartner er et nyt redskab til direkte, videobaseret supervision
Læs mereFokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger
Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at
Læs mereDelpolitik om Udviklingssamtaler i Gentofte Kommune
Delpolitik om Udviklingssamtaler i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål med udviklingssamtaler Denne delpolitik beskriver formål og retningslinjer for udviklingssamtaler i kommunen, herunder hvordan
Læs meresådan arbejder I med skolens digitale værdier
Vær digital sådan arbejder I med skolens digitale værdier Hvis du vil i gang med en proces, hvor I sætter skolens digitale kultur og elevernes digitale trivsel på dagsordenen, er det vigtigt, at du som
Læs mereVejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten
Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/
Læs mereEfteruddannelsesudvalgets
Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen
Læs mereUndervisningsmateriale til Nedriveruddannelserne
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Undervisningsmateriale til Nedriveruddannelserne Undervisningsministeriet. Marts 2011. Materialet er udviklet for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg
Læs mereEfteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder
Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse Dine efteruddannelsesmuligheder Din overenskomst giver dig mulighed for at deltage i en række
Læs mereInformation til Dansk Byggeris repræsentanter i Lokale uddannelsesudvalg - Arbejdsmarkedsuddannelser
Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Lokale uddannelsesudvalg - Arbejdsmarkedsuddannelser 1 Udpegning Erhvervsskolerne, dvs. AMU-centre, tek niske skoler og handelsskoler ned sæt ter hver et
Læs mereMarkant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
Regeringen 12. oktober 2007 Landsorganisationen i Danmark FTF Akademikernes Centralorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Læs mereDen kommende AMU-udbudsrunde - muligheder/konsekvenser for uddannelsesinstitutionerne
Den kommende AMU-udbudsrunde - muligheder/konsekvenser for uddannelsesinstitutionerne Koordinationsforum v/rar Nordjylland 10. december 2018 A. Neil Jacobsen, EUC Nord Tidsplanen for udbudsrunden Det blev
Læs mereHvorfor kompetenceafklaring er vigtig
Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især
Læs mereSpørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC?
Amukvalitet Skolemøde 4. oktober 2004, Taastrup Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC? Temaer 1. Mål for fremtiden. 2. Struktur på kvalitetssikring. Klarere arbejdsgange. 3. Mere og
Læs mereForum om den nye model til lovpligtig efteruddannelse for erhvervschauffører
Forum om den nye model til lovpligtig efteruddannelse for erhvervschauffører Hvordan ser Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens nye model ud, for den obligatoriske efteruddannelse for erhvervschauffører? Hvilke
Læs mereForberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt
Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt For at du som leder kan komme godt i gang med årets MUS-runde, får du her en guide til processen. Uanset om du har stor
Læs mereEfteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri
Referat fra 51.. møde i Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri den 25. februar kl. 12 14 i Byggeriets Uddannelser Dato: 5. marts 2013 Tilstede: Steen Boesen 3F Formand Louise Pihl DB Næstformand
Læs mereBrancheanalyse af frisørbranchen
Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens
Læs mereB-SOSU Bestyrelsesforeningen for Social- og sundhedsskoler
Høring over AMU-bekendtgørelse kvitterer med dette høringssvar for Børne- og undervisningsministeriets henvendelse vedrørende høring over udkast til ny bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser. Indledningsvist
Læs mereLokal undervisningsplan
Lokal undervisningsplan Håndværk og teknik Hovedforløb Smed Klejnsmed/Plade og konstruktionssmed Silkeborg Tekniske Skole August 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Overordnede
Læs merePRØVER I ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSERNE SAMT REVISION AF UDDANNELSERNE Webinar den 11. december
PRØVER I ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSERNE SAMT REVISION AF UDDANNELSERNE Webinar den 11. december 2018 1 Program for webinaret Trepartsaftalen Status på revision af AMU inden for Industriens Fællesudvalg Undervisningsministeriets
Læs mereRetningslinjer for gennemførelse og bedømmelse af certifikatprøve i. Almen fødevarehygiejne - Obligatorisk certifikat
Retningslinjer for gennemførelse og bedømmelse af certifikatprøve i Almen fødevarehygiejne - Obligatorisk certifikat Januar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 2 Grundlag for arbejdsmarkedsuddannelsen
Læs mereHjemmesidevejledning for udbud af arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU)
Hjemmesidevejledning for udbud af arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) Undervisningsministeriets krav til informationer på uddannelsesinstitutionernes hjemmesider Hjemmesidevejledning 1 Udbud af arbejdsmarkedsuddannelserne
Læs mereProjektweb - anvendelse på byggepladsen
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) Projektweb - anvendelse på byggepladsen December 2007 www.ebai.dk Forord Denne kursusbeskrivelse er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg
Læs mereUddannelse i praksis
Uddannelse i praksis Lokal kvalitetsaftale om uddannelse i praksis Sociale Forhold & Beskæftigelse Uddannelseshandleplanen MSB Indledning Denne lokale kvalitetsaftale sætter fælles retningslinjer for,
Læs mereBedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse gældende fra september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indhold BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I
Læs mereAt stille gode spørgsmål til vurdering af kompetencer
Mærsk Nielsen HR Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet At stille gode spørgsmål til vurdering af kompetencer IKV-workshop Kursuscenter Knudshoved, Nyborg Den
Læs mereDelpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune
Delpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune 1. Indledning Lønpolitikken er den overordnede beskrivelse af, hvordan vi ønsker at bruge løn i samspil med de øvrige personalepolitiske værktøjer til at indfri
Læs mereEVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring
EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring NVL-Konference i Odense den 13. november 2008 ved Michael Andersen, specialkonsulent på EVA EVA s overordnede opgaver At sikre og udvikle kvalitet af undervisning
Læs mereUdbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)
Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten
Læs mereKVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING
KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...
Læs mereSkolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB
Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT Plakat og signaturprojekt i tema 2 i Evaluering af projekter i puljen til vidensunderstøttelse af implementering af
Læs mereBekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser
Bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser I medfør af 2, stk. 5, 6, stk. 2, 10, stk. 6, 10 a, stk. 2, 3, 4 og 5, 11 stk. 4, 12, 13, 14, stk. 3, 14 a, stk. 4, 15, stk. 6, 15 a, stk. 4, 15 c, 16, stk.
Læs mereBeskæftigelsesudbud 2011
Beskæftigelsesudbud 2011 Læseguide Vurdering af tilbud Tilbudsgiver: 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Processen og tidsplan... 3 3 Udvælgelseskriterier og egnethedsbedømmelse... 4 4 Tildelingskriterier...
Læs mereAftale om udlagt undervisning 2018
Aftale om udlagt undervisning 2018 Aftalens parter: Der indgås hermed aftale om udlagt undervisning mellem: Godkendte skole Afholdende skole Skolens navn Business College Syd EUC Syd Adresse Post nr. Sdr.
Læs mereSÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING
SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY
Læs mereKonflikthandtering Kurser
Konflikthandtering Kurser 1 / 6 2 / 6 3 / 6 Konflikthandtering Kurser Kurser i forhandlingsteknik, retorik og samtaleteknik. Styrk dine kompetencer i at skabe resultater gennem dialog. Tilmeld dig et åbent
Læs mereKvalitetsinitiativer (FL 2013)
Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser
Læs merePrøvevejledning til den afsluttende prøve
Prøvevejledning til den afsluttende prøve Den pædagogiske assistentuddannelse Formål At give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens opnåede erhvervsfaglige kompetencer som fremgår af uddannelsens
Læs mereEfteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN
Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN Analyse af begrebet service og værtskab inden for hotel- og restaurantbranchen set i forhold til gæstebetjening November 2011 Efteruddannelsesudvalgets handlingsplan
Læs mereBilag til. aftale om udlicitering af opgaver i forbindelse med arbejdsmarkedsuddannelser
Bilag til aftale om udlicitering af opgaver i forbindelse med arbejdsmarkedsuddannelser 1. Definition af udlicitering/indledning Ved udlicitering forstås, at en institution, der af Ministeriet for Børn
Læs mereDELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring
DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse
Læs mereIndkaldelse af ansøgninger til Fri-Institutionsforsøg
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr.: 29634750 Indkaldelse af ansøgninger til Fri-Institutionsforsøg
Læs mereHvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA
Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Nyt AMU- med brugeren i centrum 2003 - Totalt skift i uddannelsestænkningen fra at tænke i enkeltuddannelser til at tænke i kompetencer på arbejdsmarked. 1.
Læs mereAftale om udlagt undervisning 2019
Aftale om udlagt undervisning 2019 Aftalens parter: Der indgås hermed aftale om udlagt undervisning mellem: Godkendte skole Afholdende skole Skolens navn Business College Syd Haderslev Handelsskole Adresse
Læs mereOverordnet indstilling af projekter til Uddannelsespuljen 2017
Overordnet indstilling af projekter til Uddannelsespuljen 2017 Regionsrådet godkendte på sit møde den 29. november 2016 Udkast til Uddannelsesplanens fokusområder 2017-2018. Herunder blev det bl.a. vedtaget
Læs mereEvalueringsstrategi for AMU
Revideret senest den 5. februar 2018 Indholdsfortegnelse Indledning og formål... 3 1. Evaluering af kursister... 5 2. Evaluering af undervisning... 6 3. Evaluering af kursusforløb... 7 4. Evaluering af
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne
Læs mereStatus på projekt En offensiv uddannelsesindsats
Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.
Læs mereAfsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.
Furesø Kommune Kompetenceudviklingspolitik Vedtaget den 14. maj 2007 af Hoved-MED Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Formål med kompetenceudvikling i Furesø Kommune 3. Kompetenceudviklingsbegrebet 4.
Læs mereTUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.
TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er
Læs mereFlygtninge på AMU-kurser bliver tabt i oversættelsen
19. marts 17 ARTIKEL Af Mikkel Ballegaard Pedersen & Rasmus Brygger Flygtninge på AMU-kurser bliver tabt i oversættelsen AMU-kurser er en fast del af Integrationsgrunduddannelsen, men AMU-centrene udbyder
Læs mereIndkaldelse af ansøgninger til 2. fase af Fri-institutionsforsøg
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Voksenuddannelse og Overgange Indkaldelse af ansøgninger til 2. fase af Fri-institutionsforsøg Baggrund: Som en del af trepartsaftalens initiativer til
Læs mereTækning af mansardtage og lodrette flader
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Tækning af mansardtage og lodrette flader Copyright Februar 2015 Undervisningsministeriet. Undervisningsmaterialet er udviklet af Efteruddannelses-udvalget
Læs mereHvad siger lærerne om og hvilke holdninger har de til pædagogisk ledelse? V. Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet
Hvad siger lærerne om og hvilke holdninger har de til pædagogisk ledelse? V. Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet Hvad ønsker lærerne? Ønsker lærerne ledelse? Ja tak! Ønsker lærerne pædagogisk ledelse?
Læs mereHåndbog for samarbejdspartnere
Håndbog for samarbejdspartnere Intro Velkommen til Erhvervsakademiet Nordsjælland. Som Erhvervsakademi dækker vi et bredt område af uddannelser og kurser. Vores mål er at være regionens kvalificerede uddannelsespartner
Læs mereSide 1 af 11. Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune
Side 1 af 11 Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune 1 Side 2 af 11 Indhold 1. Baggrund og gennemførelse 2. Virksomhedernes vurdering af erhvervsklimaet
Læs mereEUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD
EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give
Læs mereSkema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse
Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær
Læs merePædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,
Læs mereArbejdet med studieordninger
Arbejdet med studieordninger For at sikre de studerendes rettigheder og konstant hjælpe med at skabe den bedst mulige læreruddannelse er det nødvendigt løbende at have fokus på studieordningens kvalitet.
Læs mere