Studiehåndbog for Akademiuddannelse i Sundhedspraksis på SOSU Nord

Transkript

1 Studiehåndbog for Akademiuddannelse i Sundhedspraksis på SOSU Nord

2 Velkomst til nye studerende... 3 At studere på SOSU Nord... 4 Sådan er undervisningen tilrettelagt... 4 Uddannelsens formål... 5 Uddannelsens titel... 5 Uddannelses varighed... 5 Uddannelsens mål for læringsudbytte, struktur og indhold... 5 Uddannelsens mål for læringsudbytte... 5 Viden og forståelse... 5 Færdigheder... 6 Kompetencer... 6 Uddannelsens struktur... 6 Uddannelsens indhold... 7 Modulbeskrivelse for professionel praksis (obligatorisk fagmodul)... 7 Modul Ob1: Professionel praksis, 10 ECTS... 7 Modulbeskrivelse: kvalitetsudvikling og dokumentation (Obligatorisk modul)... 8 Modul Ob2: Kvalitetsudvikling og dokumentation 10 ECTS... 8 Modulbeskrivelse: Sammenhængende forløb (valgfrit modul)... 9 Modul Vf1: Sammenhængende forløb ECTS Modulbeskrivelse: Tværfaglige indsatsområder (Valgfrit modul) Modul Vf2: Tværfaglige indsatsområder 10 ECTS Modulbeskrivelse: Pædagogik og kommunikation (valgfrit modul) Modul Vf3: Pædagogik og kommunikation 10 ECTS Modulbeskrivelse: Socialpædagogik og psykiatri (valgfrit modul) Modul Vf4: Socialpædagogik og psykiatri 5 ECTS Modulbeskrivelse: omsorgs- og relationsarbejde (valgfrit modul) Modul Vf5: Omsorgs- og relationsarbejde 5 ECTS Modulbeskrivelse: Afgangsprojekt 10 ECTS Læringsmål for afgangsprojektet Mundtlig prøve med udgangspunkt i skriftlige opgaver A: Mundtlig prøve udgangspunkt i et kort og langt projekt Mundtlig prøve på baggrund af et kort projekt Mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt B: Mundtlig prøve på baggrund af en synopsis C: Afgangsprojektet Det skriftlige produkt Krav til det skriftlige produkt, hvis der skrives i gruppe Den mundtlige prøve Bedømmelse Formelle krav til alle opgaver Formelt om vejledning ved opgaveskrivning... 20

3 Praktiske oplysninger Adresse og telefon nummer Administration Alkohol- og rygepolitik Bibliotek Åbningstider: Hvem kan låne? Bærbar computer Evalueringer Forsikringsforhold IT- faciliteter Kantine Åbningstider Køleskab Kopiering Lærebøger Studiekort Studievejledningen SVU Udmeldelse Undervisere WEB adresse

4 Velkomst til nye studerende Velkommen som ny studerende på Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Studiet udbydes af Erhvervs- akademi Århus og gennemføres på SOSU Nord. Vi håber, du bliver glad for studiet, og at denne studiehånd- bog vil gøre dit arbejde på studiet nemmere for dig. Vi håber, at du vil opleve glæden ved at fordybe dig i spændende emner, der udvikler dig fagligt og person- ligt og giver dig passende udfordringer. Resultatet skulle gerne være, at du føler dig endnu bedre klædt på til et arbejdsliv, hvor der sker forandringer, som stiller nye krav og som åbner nye muligheder for medar- bejderen, hvis man er klædt på til det. Studiet har rammerne for en proces, hvor undervisningens form og indhold i høj grad vil tilgodese både samfundets, erhvervslivets og de studerendes behov og krav til en moderne akademiuddannelse. På studiet er det den enkeltes kompetencer og udvikling af disse, der er i centrum. Vi vil hele tiden arbejde målrettet på at forbedre og udvikle studiet. Målet er at styrke samspillet med de nordjyske arbejdspladser, sådan at uddannelsens relevans hele tiden er opdateret. Derfor er undervisningen planlagt med projekter og rettet mod konkrete problemstillinger fra arbejdslivet. Studiehåndbogen er underordnet den til enhver tid gældende studieordning, lov og bekendtgørelse. Studiehåndbogen vil med mellemrum blive revideret i samspil med de studerende og som følge af nye krav til studiet, ændrede ressourcer, nye tværfaglige samarbejdspartnere, udvikling i læringsstrategier, de lø- bende evalueringer og andre forhold, der kræver studieplansændringer i de kommende år. Studiet kan tilbyde dig faglige, teoretiske og praktiske rammer for din erhvervsakademiuddannelse, og det er vores håb, at vi i fællesskab kan udfylde disse rammer på en sådan måde, at du kan mærke, at du har fået et kompetenceløft, der gavner dig og dine omgivelser i årene frem. Lars Jakobsen Direktør SOSU Nord September

5 At studere på SOSU Nord At begynde på en akademiuddannelse ved SOSU Nord betyder, at man beslutter sig for at leve som studerende måske i flere år al afhængig af hvor mange moduler du ønsker. For mange betyder det, at de efter en tid i erhvervslivet igen skal vænne sig til at sidde på skolebænken og lære at tilrettelægge deres tid, således at der bliver et rimeligt forhold mellem studierne og andre gøremål. På SOSU Nord tilstræber vi at have et åbent og kreativt miljø, der er præget af samarbejde og fleksibilitet. SOSU Nord har en målsætning om, at skabe mulighed for, at den studerende uddanner sig til at arbejde i og udvikle social- og sundhedsområdet samt det pædagogisk område til gavn for brugerne. Samt at skabe et højt kvalitativt uddannelsesmiljø, hvor den studerende har mulighed for at erhverve sig et højt erhvervsfag- ligt kompetenceniveau med udgangspunkt i målene for de enkelte uddannelser. Begyndervanskeligheder Hvis man gennem flere år har været vant til et job, hvor man bevæger sig meget omkring, tager det tid at vænne sig til at sidde stille og tilegne sig teoretisk stof. Giv ikke for hurtigt op problemet kendes af mange og det løser sig som regel efter nogle uger. I begyndelsen kan uddannelsen forekomme uoverskuelig, men man vil gradvis få udvidet sit kendskab til modulerne, teorierne og arbejdsmetoderne. Man bliver bedre til at prioritere, hvordan man anvender sin tid bedst muligt i undervisningen og hjemme. Ved slutning af studiet er det svært at forstå, at man fandt begyndelsen svær. Sådan er undervisningen tilrettelagt Det kræver en selvstændig og engageret indsats at gennemføre en akademiuddannelse. En stor del af undervisningen er projektarbejde. Projektarbejdet indebærer, at man har mulighed for selv at påvirke indhol- det af sin uddannelse ved valg af emner til de skriftlige arbejder. Men det indebære også, at man selv skal søge oplysninger og strukturere sit arbejde. Det er almindeligt at føle sig frustreret i perioder i løbet af studiet: Har jeg valgt den rigtige uddannelse? Jeg kan ikke nå at læse, det jeg bør. Kan jeg bestå? Kan jeg få arbejde, når jeg er færdig. Det kan falde sammen med ekstra belastninger i privatlivet: sygdom i familien, flytning eller lignende. I den situation kan det være en god idé at tage en snak med studievejlederen og/eller en af lærerne. 4

6 Uddannelsens formål Formålet med Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis er at videreuddanne den studerende til at fungere som kompetente fagpersoner inden for kvalitets- og udviklingsarbejde i social- og sundhedssektoren. Desuden opnår den studerende kompetence til at dokumentere og prioritere handlemuligheder med for- ståelse for områdets faglige og teoretiske perspektiver og dets samfundsmæssige placering og forankring. Den studerende opnår kompetencer til på et fagligt og metodisk grundlag at analysere og vurdere praksis- nære problemstillinger inden for det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. Formålet med uddannelsen er at forbedre såvel den studerendes erhvervskompetence som den personlige kompetence. Formålet ligger inden for fagområdets formål, som fastsat i bekendtgørelse om videregående voksenud- dannelser. Uddannelsens titel Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen AU i Sundhedspraksis og den engelske betegnelse er Academy Profession (AP) Degree in Health Practise. jf. bekendtgørelse for videregående vok- senuddannelser. Uddannelses varighed Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS- point (European Credit Transfer System). ECTS- point er en talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastning, som gennemførel- sen af en uddannelse eller et modul er normeret til. I studenterårsværket er indregnet arbejdsbelastningen ved alle former for uddannelsesaktiviteter, der knytter sig til uddannelsen eller modulet, herunder skema- lagt undervisning, selvstudie, projektarbejde, udarbejdelse af skriftlige opgaver, øvelser og cases, samt prø- ver og andre bedømmelser. Uddannelsens mål for læringsudbytte, struktur og indhold Uddannelsen er opbygget af to obligatoriske moduler af hvert 10 ECTS point, og fem valgmoduler hvor de tre har et omfang af 10 ECTS og de to et omfang af 5 ECTS hver. Den studerende vælger selv valgmoduler tilsammen med et omfang af 30 ECTS point. Uddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt med et omfang af 10 ECTS point. Uddannelsens mål for læringsudbytte Viden og forståelse Dimittenden skal have udviklingsbaseret viden om og forståelse for det praksisnære arbejde i social- og sundhedssektoren Dimittenden skal have udviklingsbaseret viden om og forståelse for erhvervets og fagområdets praksis og centralt anvendt teori og metode 5

7 Færdigheder Dimittenden skal kunne anvende centrale metoder og teorier i relation til at arbejde kvalitets- og udviklingsorienteret i forhold til praksisnære problemstillinger inden for social- og sundhedsvæse- net i en forståelse for områdets samfundsmæssige placering og forankring Dimittenden skal kunne beskrive, vurdere og bearbejde praksisrelaterede problemstillinger med fokus på at dokumentere og prioritere handlemuligheder på et systematisk analytisk grundlag med inddragelse af centrale teoretiske perspektiver, samt på baggrund af disse opstille og vælge løs- ningsmuligheder Dimittenden skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer Dimittenden skal kunne håndtere udviklingssituationer inden for det praksisnære arbejde i social- og sundhedssektoren Dimittenden skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Dimittenden skal kunne udvikle egen praksis i forhold til at arbejde i social- og sundhedsvæsenet og handle med udgangspunkt i borgerens situation, muligheder og behov. Uddannelsens struktur Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis er bygget op af 6 moduler: 2 obligatoriske, 3 valgfrie samt et afgangsprojekt. Obligatoriske moduler: Professionel praksis 10 ECTS Kvalitetsudvikling og dokumentation 10 ECTS Valgfrie moduler: Sammenhængende forløb 10 ECTS Tværfaglige indsatsområder 10 ECTS Pædagogik og kommunikation 10 ECTS Socialpædagogik og psykiatri 5 ECTS Omsorgs- og relationsarbejde 5 ECTS De obligatoriske moduler og valgmoduler skal gennemføres og bestås før prøven i afgangsprojektet. Hver modul er en afgrænset faglig enhed, der kan studeres selvstændigt. 6

8 Uddannelsens indhold Modulbeskrivelse for professionel praksis (obligatorisk fagmodul) Modul Ob1: Professionel praksis, 10 ECTS Den studerende opnår færdigheder i og kompetencer til at kunne beskrive og vurdere praksisnære problemstillinger i social- og sundhedspraksis, ud fra viden om og forståelse for social og sundhedsvæsenets samfundsmæssige, kulturelle og organisatoriske rammer. Modulet har primært fokus på den betydning samfundet, organisationen og kulturen har for den professio- nelles muligheder for at styrke samarbejdet med borgeren. Indhold Politiske og administrative styringsformer samt organisatoriske rammer og vilkår, og disses betydning for borgere og medarbejdere i social- og sundhedsvæsenet. Borgerens situation som bruger af social- og sundhedsvæsenet, herunder begreber som syg, sund, livsformer, levevilkår og kultur. Magt og etiske dilemmaer i relation til samarbejdet med borgeren og dennes pårørende. Organisations- og kulturforståelse i forhold til mødet mellem borger og den professionelle. Konfliktforståelse i forhold til situationer, der kan opstå i mødet mellem professionelle borgere, på- rørende og/eller kollegaer. Læringsmål Viden og forståelse Den studerende skal have viden om og forståelse for politiske og administrative styringsformer samt organisatoriske rammer og vilkårs betydning for borgere og medarbejdere i social- og sund- hedsvæsenet. Skal have viden om og forståelse for organisationers og kulturers betydning for samarbejde mellem de professionelle og borgerne. Skal have viden om og forståelse for menneskets eksistens og borgerens muligheder og begræns- ninger ved forskellige levevilkår, livsformer, sundhedstilstand og kulturelle baggrund. Skal have viden om og forståelse for dilemmaer og konflikter i mellemmenneskelige relationer i forhold til såvel borgere, pårørende som kollegaer. Skal have viden om og forståelse for konfliktsituationer der kan opstå i mødet mellem professionelle, borgere, pårørende og/eller kollegaer. Færdigheder Den studerende skal kunne vurdere, hvilken betydning de samfundsmæssige, kulturelle og organisatoriske rammer har for praksisudøvelse i social- og sundhedsvæsenet. Skal kunne vurdere etiske problemstillinger i tilknytning til magtforhold i social- og sundhedsarbej- det. 7

9 Kompetencer Den studerende skal kunne håndtere praksisnære problemstillinger og opstille samt vælge relevante handlemuligheder knyttet hertil. Den studerende skal kunne håndtere forskellige perspektiver på professionel praksis i social- og sundhedssektoren og agere herudfra. Den studerende skal kunne indgå i og varetage samarbejde med borgeren ud fra borgerens behov og situation som bruger af social- og sundhedsvæsenet. Den studerende skal kunne håndtere konfliktsituationer der kan opstå i samarbejdet mellem professionelle, borgere, pårørende og/eller kollegaer. Eksamen Mundtlig prøve på baggrund af et kort projekt. Ekstern censur. Modulbeskrivelse: kvalitetsudvikling og dokumentation (Obligatorisk modul) Modul Ob2: Kvalitetsudvikling og dokumentation 10 ECTS Den studerende opnår færdigheder i og kompetencer til at vurdere konkrete praksisnære problemstillinger, samt opstille konkrete, innovative og prioriterede løsningsforslag i samarbejde med borgeren, pårørende og samarbejdspartnere. Modulet har fokus på dokumentation, evaluering og kvalitetsudvikling af social- og sundhedspraksis med henblik på at sikre kontinuitet, sikkerhed og kvalitet. Indhold Dokumentations- og evalueringsmetoder og modeller. Evalueringskultur, herunder etiske aspekter ved dokumentation og evaluering, eksempelvis Medi- cinsk Teknologi Vurdering. Kvalitetssikring, herunder Den Danske Kvalitetsmodel. Læring og handlekompetence i praksisfællesskaber. Innovation af praksisfeltet. Læringsmål Viden og forståelse Den studerende skal have viden om og forståelse for kvalitetsmodeller og sådannes betydning for udviklingen af det danske social- og sundhedsvæsen. Den studerende skal have viden om og forståelse for kvalitetsstyring og udvikling af modeller og redskaber, der kan sikre kvaliteten af social- og sundhedsvæsenets ydelser. Den studerende skal have viden om og forståelse for læring som en del af kvalitetsudviklingen af praksis. Den studerende skal have viden om og forståelse for handlekompetence som forudsætning for professionelt arbejde i social- og sundhedsvæsenet Færdigheder Den studerende skal kunne anvende centrale metoder og redskaber til brug for kvalitetssikring og dokumentation af praksis i social- og sundhedsvæsenet. 8

10 Den studerende skal kunne anvende centrale metoder og redskaber til i konkrete praksissituationer at foretage nuancerede beskrivelser af praksis ud fra forskellige perspektiver med afsæt i relevant viden. Den studerende skal kunne formidle ny viden om dokumentation, evaluering og kvalitetsudvikling af praksisnære problemstillinger til borgere, pårørende og kollegaer. Kompetencer Den studerende skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer inden for dokumentation, evaluering og kvalitetsudvikling af sundhedspraksis Den studerende skal have handlekompetence til fagligt og tværfagligt aktivt at deltage i et professionelt samarbejde. Den studerende skal i en struktureret sammenhæng kunne udvikle egen praksis. Eksamen Mundtlig prøve på baggrund af et kort projekt. Ekstern censur. Modulbeskrivelse: Sammenhængende forløb (valgfrit modul) Modul Vf1: Sammenhængende forløb ECTS 10 Den studerende skal opnå færdigheder og kompetencer til at koordinere indsatser og indgå i et samarbejde om det sammenhængende forløb. Modulet har primært fokus på fagområderne gerontologi, patientologi og salutogenese for derigennem at kunne medvirke til at skabe sammenhæng i borgerens forløb i social- og sundhedsvæsenet. Modulet har primært fokus på borgerens oplevelse af sammenhæng i forløbet, sekundært på den professi- onelles og organisationens oplevelse af sammenhæng. Læringsmål Indhold Etik og menneskesyn i forhold til pleje og omsorg indenfor fagområderne gerontologi, patientologi og salutogenese. Kommunikationens betydning som metode til at fremme samarbejde og til at forebygge og løse konfliktsituationer. Oplevelse af sammenhæng og redskaber til at understøtte sammenhæng. Viden og forståelse Den studerende skal have viden om og forståelse for begreber og metoder, der knytter sig til plejen og omsorg i relation til faget. Den studerende skal have viden om og forståelse for de faglige og etiske problemstillinger, som knytter sig til fagområderne gerontologi, patientologi og salutogenese. Den studerende skal have viden om og forståelse for menneskesyn og konsekvenser for udøvelsen af pleje og omsorg. 9

11 Den studerende skal have viden om det kommunikative aspekt i det tværfaglige samarbejde i sammenhængende forløb og forståelse for konflikthåndtering i forbindelse med sam- me. Færdigheder Den studerende skal kunne anvende teorier og metoder der fremmer oplevelsen af sammenhæng hos borger, professionel og organisation. Den studerende skal kunne vurdere planlægning og koordineringen af det sammenhængende for- løb. Den studerende skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsninger til borgere og samarbejdspartnere. Kompetencer Den studerende skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer i forhold til sammenhæn- gende forløb. Den studerende skal kunne koordinere indsatser og formidle praksisnære problemstillinger til relevante borgere, pårørende og samarbejdspartnere. Den studerende skal kunne håndtere eventuelle konfliktsituationer opstået i forbindelse med samarbejde om det sammenhængende forløb. Eksamen Mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt. Intern bedømmelse. Modulbeskrivelse: Tværfaglige indsatsområder (Valgfrit modul) Modul Vf2: Tværfaglige indsatsområder 10 ECTS Den studerende opnår færdigheder og kompetencer til professionelt at kunne indgå i tværfagligt og tvær- sektorielt samarbejde på baggrund af viden om særlige indsatsområder i social- og sundhedsvæsenet. Modulet har fokus på at udvikle og være innovativ i forhold til aktuelle indsatsområder i de forskellige sek- torer. Modulets formål er fordybelse i et særligt udvalgt indsatsområde inden for eget praksisfelt, som for eksempel sundhedsfremme, rehabilitering, sundhedsinnovation, recovery eller lignende. Indhold Teori og metode der knytter sig til pleje og omsorg i relation til indsatsområdet. Teori og metode om motivation og innovation. Etiske dilemmaer i relation til indsatsområdet, herunder perspektiver på den professionelle og private magt. Teoretisk og praktisk formidling i forhold til at kunne varetage særlige opgaver inden for indsatsom- rådet med afsæt i love og rammer. Tværsektorielt og tværfagligt samarbejde i et forpligtende arbejdsfællesskab med afsæt i egne og andres kompetencer. Evaluering af egen og andres indsats. 10

12 Læringsmål Viden og forståelse Den studerende skal have viden om og forståelse for teorier, begreber og metoder af betydning for pleje og omsorgssituationer i relation til det særlige indsatsområde. Den studerende skal have viden om og forståelse for de faglige og etiske problemstillinger, som knytter sig til det særlige indsatsområde. Den studerende skal have viden om og forståelse for de love og rammer, der knytter sig til det sær- lige indsatsområde. Den studerende skal have viden om og forståelse for forskellige perspektiver på den professionelle og private magt i forhold til det særlige indsatsområde. Færdigheder Den studerende skal kunne anvende begreber og metoder af betydning for pleje og omsorg i relation til det særlige indsatsområde. Den studerende skal kunne formidle central teori relateret til det særlige indsatsområde. Den studerende skal kunne anvende motivations- og innovationsteorier med henblik på at styrke borgerens ønske om forandring. Kompetencer Den studerende skal kunne deltage i udviklingsorienteret arbejde i forhold til det særlige indsats- område. Den studerende skal kunne deltage i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i relation til indsats- området ud fra kendskab til egne og andres kompetencer. Den studerende skal kunne varetage særlige funktioner og opgaver i relation til det særlige indsats- område. Eksamen Mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt. Intern bedømmelse. Modulbeskrivelse: Pædagogik og kommunikation (valgfrit modul) Modul Vf3: Pædagogik og kommunikation 10 ECTS Den studerende opnår pædagogiske og kommunikative færdigheder i og kompetencer til professionelt at indgå i samarbejde med elever, borgere, pårørende og samarbejdspartnere. Modulet fokuserer på viden, analyse, teoriforståelse og brugen af hhv. pædagogisk og kommunikative teorier og metoder koblet til det social- og sundhedspraktiske område. Med udgangspunkt i erfaringsbaseret praksis, styrkes den studerendes kompetence til at identificere, bearbejde og løse pædagogiske og kommunikative problemstillinger i det social- og sundhedsfaglige felt. Indhold Teori og metode i relation til pædagogik og kommunikation i forhold til det social- og sundhedsfaglige felt. Voksenlæring og erfaringspædagogik. 11

13 Didaktiske overvejelser i relation til pædagogisk praksis i det social- og sundhedsfaglige felt, eksempelvis i forhold til borgergrupper med særlige forudsætninger, pårørende, elever eller samarbejdspartnere. Viden og forståelse Den studerende skal have viden om og forståelse for teori og metode i relation til pædagogik og kommunikation i social- og sundhedsvæsenet, eksempelvis supervision og samtaleteknik. Den studerende skal have viden om og forståelse for voksenlæring og erfaringspædagogik, eksempelvis i forhold til planlægning, afholdelse og evaluering af lærerprocesser. Den studerende skal have viden om og forståelse for didaktiske overvejelser i relation til pædago- gisk praksis i det social- og sundhedsfaglige felt. Den studerende skal have viden om og forståelse for innovative læringsprocesser. Færdigheder Den studerende skal kunne anvende kommunikative færdigheder i relation til faglige og etiske problemstillinger. Den studerende skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger i forhold til kommunikation og pædagogik i læreprocesser. Den studerende skal kunne formidle pædagogiske og kommunikative overvejelser til borgere, pårø- rende og samarbejdspartnere. Kompetencer Den studerende skal kunne håndtere pædagogiske og kommunikative udviklingsorienterede situationer. Den studerende skal kunne indgå i pædagogiske og kommunikative overvejelser i et professionelt samarbejde. Den studerende skal i en struktureret sammenhæng kunne udvikle, planlægge, udføre og evaluere kommunikative og pædagogiske processer. Eksamen Mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt. Intern bedømmelse. Modulbeskrivelse: Socialpædagogik og psykiatri (valgfrit modul) Modul Vf4: Socialpædagogik og psykiatri 5 ECTS Den studerende opnår færdigheder i og kompetencer til professionelt at deltage i samarbejdet i det social- pædagogiske og psykiatriske arbejdsområde.modulet har fokus på teorier og metoder i relation til det soci- alpædagogiske og psykiatriske felt. Indhold: Systemisk tilgang i mødet med hhv. borger, pårørende og samarbejdspartnere. Recovery, rehabilitering og empowerment som tilgange til arbejdet i feltet. Socialpædagogiske indsatsformer. Arbejdsmiljø i forhold til arbejdet inden for dette felt. 12

14 Læringsmål Viden og forståelse Den studerende skal have viden om og forståelse for det borgernære omsorgs- og relationsarbejde i det socialpædagogiske og psykiatriske felt. Den studerende skal have udviklingsbaseret viden om og forståelse for centralt anvendt teori og metode i tilknytning til socialpædagogik og psykiatri. Færdigheder Den studerende skal kunne anvende centrale metoder og redskaber, herunder forskellige tilgange til arbejdet. Den studerende skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger i relation til socialpædagogisk og psykiatrisk arbejde og kunne opstille samt vælge løsningsmuligheder, der giver kvalitet for borgerne. Den studerende skal kunne formidle praksisnære problemstillinger vedrørende socialpædagogiske og psykiatriske tilgange i det praksisnære arbejde i social- og sundhedssektoren og kunne formidle løsningsmuligheder til borgere og samarbejdspartnere. Kompetencer Den studerende skal kunne håndtere situationer i det praksisnære socialpædagogiske og psykiatriske arbejde. Den studerende skal kunne deltage i et professionelt samarbejde med henblik på at sikre kvalitet i det socialpædagogiske og psykiatriske arbejde. Den studerende skal i en struktureret sammenhæng kunne vurdere konkrete situationer med henblik på at kunne tage vare på sig selv og sikre professionel tilgang. Eksamen Mundtlig prøve på baggrund af en synopsis. Intern bedømmelse. Modulbeskrivelse: omsorgs- og relationsarbejde (valgfrit modul) Modul Vf5: Omsorgs- og relationsarbejde 5 ECTS Den studerende skal opnå øgede færdigheder og kompetencer inden for professionelt omsorgs- og relationsarbejde. Dette inkluderer viden om den samfundsmæssige, kulturelle og faglige udvikling, og hvordan udviklingen har påvirket feltet. Modulet har fokus på omsorgs- og relationsarbejde og på, hvordan dette arbejde defineres, udføres, og hvilke mål der kan sættes for det. Indhold Omsorgsteori, omsorgsidentitet samt omsorgssystemer. Definition af relationsarbejde og dets nuancer. Vidensformer i relations til omsorgs- og relationsarbejde. Samfundsmæssig, kulturel og faglig udvikling af feltet. Samspil imellem faget, sagen og det personlige plan for omsorgs og relationsarbejdet. Arbejdsmiljø set i forhold til omsorgs- og relationsarbejde. 13

15 Læringsmål Viden og forståelse Den studerende skal have viden om og forståelse for det praksisnære omsorgs- og relationsarbejde. Den studerende skal have udviklingsbaseret viden om og forståelse for centralt anvendt teori og metode i tilknytning til omsorgs- og relationsarbejde. Færdigheder Den studerende skal kunne anvende centrale metoder til professionelt at udføre omsorgs- og relationsarbejde. Den studerende skal kunne vurdere arbejdsvilkår inden for omsorgs- og relationsarbejde. Den studerende skal kunne formidle praksisnære problemstillinger i relation til omsorgs- og relationsarbejde og kunne opstille samt vælge løsningsmuligheder, der giver kvalitet for borgerne. Kompetencer Den studerende skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer set i relation til det borger- nære omsorgs- og relationsarbejde. Den studerende skal kunne deltage professionelt i samarbejdsrelationer inden for omsorgs- og relationsarbejde. Eksamen Mundtlig prøve på baggrund af en synopsis. Intern bedømmelse. Modulbeskrivelse: Afgangsprojekt 10 ECTS Læringsmål for afgangsprojektet Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering opnår: Viden og forståelse Den studerende skal have viden om og forståelse for det praksisnære arbejde i social- og sundhedssektoren, Den studerende skal have udviklingsbaseret viden om og forståelse for erhvervets og fagområdets praksis og centralt anvendt teori og metode. Færdigheder Den studerende skal kunne anvende centrale metoder og teorier i relation til at arbejde kvalitets- og udviklingsorienteret i forhold til praksisnære problemstillinger indenfor social- og sundhedsvæ- senet i en forståelse for områdets samfundsmæssige placering og forankring, Den studerende skal kunne beskrive, vurdere og bearbejde praksisrelaterede problemstillinger med fokus på at opstille samt vælge handlemuligheder på et systematisk grundlag med inddragelse af centrale teoretiske perspektiver, samt på baggrund af disse opstille og vælge løsningsmuligheder, Den studerende skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere. 14

16 Kompetencer Den studerende skal kunne håndtere udviklingssituationer inden for det praksisnære arbejde i social- og sundhedssektoren, Den studerende skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang, Den studerende skal udvikle egen praksis i forhold til at arbejde i social- og sundhedsvæsenet og handle med udgangspunkt i borgerens situation, muligheder og behov. Eksamen Mundtlig prøve med udgang i projekt. Ekstern censor. Bemærk: For at kunne afslutte afgangseksamen, skal alle øvrige prøver være bestået. 15

17 Mundtlig prøve med udgangspunkt i skriftlige opgaver A: Mundtlig prøve udgangspunkt i et kort og langt projekt Det er en mundtlig prøve, hvor den studerende får en karakter på baggrund af den mundtlige eksamination. Mundtlig prøve på baggrund af et kort projekt Det korte projekt er et obligatorisk oplæg til og udgangspunkt for den mundtlige prøve. Det er karakteriseret af: At den studerende selv formulerer prøvespørgsmål ved at lave en problemformulering eller hypotese At den studerende selv vælger teorigrundlag for det korte projekt At det skriftlige materiale præsenterer eksaminator og censor for teori- og empirivalg i forbindelse med én eller anden form for tematiseret fremstilling, det kan være nærmere beskrevet. Det korte projekt skal minimum indeholde følgende elementer: Problemstilling Problemformulering/hypotese Empirisk data Metodevalg og teori som kan skabe belæg for og begrunde indsatsen i praksis. I det korte projekt kan indgå materiale f.eks. i form af videooptagelser, radioprogrammer, interviewopta- gelser, nyhedsbreve evt. som bilag. Det korte projekt må samlet set være på maksimum 8 normalsider svarende til 8x2400 tegn incl. mellemrum. Den mundtlige eksamen er på 30 minutter i alt, hvori det korte projekt indgår som en del af bedømmelsen. Eksaminationen har følgende fordeling: 1/4 til et mundtligt oplæg 2/4 til eksaminationssamtalen 1/4 til eksaminatorens og censorens votering samt en tilbagemelding til den studerende. Mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt Det er en mundtlig prøve, hvor den studerende får en karakter på baggrund af projektet og den mundtlige eksamination. Det lange projekt er et obligatorisk oplæg til og udgangspunkt for den mundtlige prøve. Det er karakteriseret af: at den studerende selv formulerer prøvespørgsmålet ved at lave en problemformulering eller hypotese. at den studerende selv vælger teorigrundlaget for det lange projekt. at det skriftlige materiale præsenterer eksaminator og censor for teori- og empirivalg i forbindelse med én eller anden form for tematiseret fremstilling, der kan være nærmere beskrevet. 16

18 Det lange projekt skal minimum indeholde følgende elementer: Problemstilling indeholdende: Problemformulering/hypotese, afgrænsning, eventuelt tolkning Metode indeholdende hvilke teorier du vil gøre brug af og indsamlingen af empiriske data Analyse indeholdende eventuelle mulige handlingsrum Konklusion I det lange projekt kan indgå materiale f.eks. i form af videooptagelser, radioprogrammer, interviewopta- gelser, nyhedsbreve etc. som bilag. Det lange projekt må samlet set være på maksimum 15 normalsider svarende til 15 x 2400 tegn inkl. mellemrum. Den mundtlige eksamen er på 30 minutter i alt, hvori det lange projekt indgår med en helhedsvurdering som en del af bedømmelsen. Eksaminationen har følgende fordeling: 1/4 til et mundtligt oplæg 2/4 til eksaminationssamtale 1/4 til eksaminatorens og censorens votering samt en tilbagemelding til den studerende. B: Mundtlig prøve på baggrund af en synopsis Prøveformen er en mundtlig eksamen på baggrund af en synopsis, hvor den studerende får en karakter på baggrund af den mundtlige eksamination. Prøveformen adskiller sig fra den traditionelle mundtlige prøve ved: At den studerende selv formulerer prøvespørgsmålet gennem sin problemformulering eller hypotese At den studerende selv vælger metodemæssige overvejelser, herunder både teori- og datagrundla- get for eksaminationen og præsenterer Synopsen skal indeholde følgende elementer Indledning Hovedemne, problemstilling, problemformulering samt evt. afgrænsning Metodevalg og teori som kan skabe belæg for og begrunde forandring i praksis Hvilke empiriske data skal indsamles Hvordan skal de analyseres og hvilke kritiske overvejelser bør indgå Litteraturliste Fremgangsmåden i forbindelse med en synopsis kan skitseres ud fra følgende spørgsmål 1. det er et problem at.(udgangspunktet, undren ) 2. det er især et problem for. (hvem angår det?) 3. det skal kunne bruges af til at (hvem skal kunne bruge det til hvad i hvilke situationer) 4. Problemet skyldes. (mulige årsager) 5. VI vil derfor.. (jeres hensigt) 6. Vi vil undersøge problemet på denne måde. (metode) 7. Vi har tænkt os at forstå problemet ud fra (teorier) 17

19 8. Nogle vigtige ord og begreber er (begrebsdefinitioner) 9. Vi vil kun beskæftige os med fordi (afgrænsning) 10. Foreløbig forestiller vi os disse afsnit i denne rækkefølge (indhold og disposition) Disse spørgsmål kan endvidere danne grundlag for en diskussion og fortolkning til eksamen, samt hvilken læring det har givet. I en synopsis kan der eventuelt indgå andet materiale f. eks. Billedmateriale, avisartikel, statistik og under- søgelse ect. synopsen skal være på 4 sider og må maksimalt have et omfang af 2400 tegn inkl. mellemrum. Synopsen skal forholde sig kritisk og refleksivt til genstandsfelt samt metode og teori. Synopsen er proble- matiserende og perspektiverende, således at synopsen lægger op til at diskutere, hvorfor det er relevant/fornuftigt at stille netop de spørgsmål synopsen stiller inden for den givne afgrænsning. Synopsen tæller ikke med i karakteren, men er udelukkende et oplæg til eksaminationen. Den mundtlige eksamen er på 30 minutter i alt, hvori det korte projekt indgår som en del af bedømmelsen. Eksaminationen har følgende fordeling: 1/4 til et mundtligt oplæg 2/4 til eksaminationssamtalen 1/4 til eksaminatorens og censorens votering samt en tilbagemelding til den studerende. C: Afgangsprojektet Formålet med afgangsprojektet er at kvalificere den studerende til at identificere, reflektere og analysere en tværfaglig, praksisorienteret problemstilling og angive løsninger og handlemuligheder ved at anvende teorier, strategier og metoder. Afgangsprojektet skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Afgangsprojektets emne skal ligge indenfor uddannelsens faglige område og formuleres, så eventuelle valgfag, herunder valgfag uden for uddannelsens faglige område, inddrages. Det skriftlige produkt Afgangsprojektet kan udarbejdes individuelt eller i grupper. Det skriftlige produkt har et omfang på maksimum 25 normalsider (25 x 2400 tegn inkl. mellemrum), dog eksklusiv forside, indholdsfortegnelse og bilag. Ved udarbejdelse af et gruppeprojekt kan projektet udvides med max. 10 normalsider (10 x 2400 tegn inkl. mellemrum) pr. studerende. Eksaminationen er med individuel bedømmelse. Det skriftlige produkt skal indeholde følgende elementer: Indledning Problemstilling og problemformulering Begrundet teori-, empiri- og metodevalg Case - en tværfaglig, praksisorienteret udfordring Analyse, hvor pointerne i særlig grad reflekterer møder mellem teori og praksis, og hvor disse kan bringe hinanden dynamisk i spil og gensidigt perspektiver Konklusion, der gerne indeholder fremadrettede elementer til konkret handling Eventuelt bilag i begrænset omfang 18

20 Krav til det skriftlige produkt, hvis der skrives i gruppe Det fremgår af prøve- og eksamensbekendtgørelsens 37, stk. 1, at grundlaget for bedømmelsen er den individuelle præstation. Det betyder, at det alene er det individuelt præsterede/fremstillede, der kan gøres til genstand for den individuelle bedømmelse. Derfor er det alene den studerendes egen udarbejdet del af produktet, der kan bedømmes. Det vil sige, at når et gruppefremstillet produkt indgår i bedømmelsesgrundlaget ved en mundtlig prøve, skal det fremgå, hvilke dele de enkelte gruppemedlem- mer selv har udarbejdet. De dele af opgaven, som den studerende har udarbejdet, danner grundlag for bedømmelse af den samlede præstation. Der kan med fordel skrives den enkeltes udarbejdelse ind i opga- vens indholdsfortegnelse. Den mundtlige prøve Den mundtlige prøve er individuel og med ekstern censur. Den har form af et mundtligt forsvar med udgangspunkt i dit projekt. Til eksaminationen er afsat i alt 40 minutter pr. studerende (oplæg samt eksamination og votering). Eksaminationen forløber efter den studerendes oplæg som en dialog. Den studerende skal derfor ikke forberede at tale hele tiden, men tværtimod være åben overfor de input, der kommer fra eksaminator og censor. Det er eksaminators ansvar at holde tiden og dialogen i gang samt sikre, at den studerende får præsenteret sine hovedbudskaber. I eksaminationssamtalen indgår projektets perspektivering og den studerendes læring. Overordnet er den mundtlige prøve tredelt som følger: 1/4 til et mundtligt oplæg 2/4 til eksaminationssamtale 1/4 til eksaminatorens og censorens votering samt en tilbagemelding til den studerende. Bemærk: For at kunne afslutte afgangseksamen, skal alle øvrige prøver være bestået. Bedømmelse Der gives karakterer efter 7- trins- skalaen. I bedømmelsesgrundlaget indgår det skriftlige produkt med 2/3 af den samlede karakter. Afgangsprojektet er med ekstern censur. Formelle krav til alle opgaver Til alle opgaver skal benyttes et standardtitelblad, som skal indeholde følgende oplysninger: 1. Retning og fagets navn 2. Titel og evt. undertitel 3. Den studerendes fulde navn 4. Vejlederens navn 5. Uddannelsesinstitutionens navn 6. Måned og år 7. Eventuel påtegning hvis materialet skal håndteres fortroligt 8. Antal tegn inklusivt mellemrum Opgaven skal have en læsevenlig struktur og skrevet på korrekt dansk. Kan dog i særlige tilfælde, i følge aftale med vejleder/uddannelsesinstitutionen skrives på engelsk. Opgaven afleveres efter aftale. 19

21 Formelt om vejledning ved opgaveskrivning Vejledning er overvejende procesvejledning. Det vil sige at det ikke kan forventes at vejlederen har detail- kendskab til emnet. Men den studerende og vejleder kan efter behov drøfte problemformulering, pro- blemafgrænsning og valg af analysemetoder og lignende. Vejledningen er delt op i individuel vejledning og en seance hvor der gives sparring på hinandens opgaver. Der er tildeles fra 60 minutter til 120 minutter til individuel vejledning alt efter projektstørrelse. På skemaet er der fastsat tre- fire vejlednings dage én til opponent grupper og to til individuel vejledning. Der ud over er det muligt at stille konkrete spørgsmål til vejleder pr. mail. Det er ikke muligt at fremsende udkast til en problemformulering eller til et tekstafsnit og spørge, om man er på rette spor. Vejlederen kan og skal ikke give forhåndsgodkendelse af dele af opgavebesvarelsen, men alene optræde i rollen som pro- ceskonsulent og sparringspartner. Vejledning er et tilbud i forbindelse med opgaveskrivningen. Det er ikke krav om at den studerende skal tage imod vejledningen. 20

22 Praktiske oplysninger Adresse og telefon nummer SOSU Nord Kursus- og Udviklings Center Østre Allé Aalborg telefon E - Mail: KUC@SOSUnord.dk Administration Har du spørgsmål i forhold til administration af studiet er du velkommen til at rette henvisning til uddannel- seskoordinator Marianne Stage , eller sekretær Helle Andi Christensen Alkohol- og rygepolitik Øl og spiritus må ikke nydes på SOSU Nord. Ved særlige arrangementer kan der dispenseres for reglerne. SOSU Nord er røgfrit, der må derfor kun ryges udenfor. Bibliotek SOSU Nord har et bibliotek i Kursus og Udviklings Center(KUC), Vodskov, Svenstrup og Hjørring. På biblioteket findes der bøger, film, pjecer og tidsskrifter, der dækker emner, som er relevante for uddannelsen. Desuden er der i KUC en pædagogisk samling. På bibliotekerne er der mulighed for at få hjælp af biblioteka- rerne samt søge på internettet. Åbningstider: Kursus og Udviklings Center: Biblioteket er åbent hver dag fra kl til kl Annette er på biblioteket tirsdage og Anne- Mette er på biblioteket fredage begge dage fra Vodskov afdelingen: Biblioteket er åbent hver dag kl til kl Heidi/Anne- Mette er på biblioteket alle dage Svenstrup afdelingen: Biblioteket er åbent hver dag fra kl til kl Anne- Mette er på biblioteket: mandag- tirsdag og torsdag. Hjørring afdelingen: Biblioteket er åbent hver dag fra Annette er på biblioteket: mandag kl til kl og onsdag kl til kl Hvem kan låne? Alle skolens studerende, elever, kursister og personale kan låne bibliotekets materialer. Lånerkortet er dit sygesikringsbevis. Lånetid for bøger og tidsskrifter: 14 dage, eller efter nærmere aftale med en bibliotekar Lånetid for film: 1 dag, eller efter nærmere aftale med en bibliotekar. Bærbar computer Hvis man har sin egen bærbar computer er man velkommen til at anvende den. Der vil være vejledning i opkobling til skolens netværk. Der kan i et vist omfang udlånes pc er til de studerende. 21

23 Evalueringer Studerende og undervisere evaluerer løbende den afholdte undervisning. Evalueringen kan ske mundtlig i klassen, ved uddeling af spørgeskemaer eller elektronisk. Forsikringsforhold Studerende ved Akademiuddannelsen/SOSU Nord er ikke dækket af ting- og personskade opstået i forbindelse med undervisningen på Akademiuddannelsen/SOSU Nord, med mindre det kan dokumenteres, at disse skyldes grov uagtsomhed fra Akademiuddannelsen/SOSU Nords side. IT- faciliteter Ved uddannelsens start oplyses om e- mail adresser, så de faste undervisere har mulighed for at give kollek- tive meddelelser til holdet. Der er i et vist omfang mulighed for at låne en pc. HUSK altid at have sikkerhedskopi af vigtige opgaver på f.eks. et USB stik. Kantine Kursus og Udviklings Center har egen kantine med et udvalg af forskellige tilbud. Om morgenen kan du købe: Brød og kager. Kaffe, te, kakao, mælkeprodukter og frisk frugt. Til frokost kan du købe: Salat, sandwich, lune retter, frisk frugt og kage. Åbningstider Kantinen er åben fra hver dag Køleskab Der er køleskabe i forgangen ved kantinen, hvor du kan opbevare din madpakke. Du er velkommen til at spise din madpakke i kantinen, da det ikke er tilladt at spise i klasseværelserne. Kopiering De studerende betaler for kopiering af materialer. Lærebøger De studerende skal selv betale deres lærebøger. Ved modulets start får man oplyst hvilke bøger og andre materialer man har brug for til det enkelte modul. Studiekort Studievejledningen Har man brug for studievejledning er man velkommen til at kontakte Marianne Stage på telefon mast@sosunord.dk 22

24 SVU Studerende på heltidsuddannelse har mulighed for at søge SVU (Statens Voksen Uddannelsesstøtte) Udmeldelse Ønsker en studerende at afbryde uddannelsen, meddeles dette skriftligt til SOSU Nord sekretær Helle Andi Christensen Deltagerbetaling refunderes ikke. Undervisere Navne på underviserene vil fremgå af uddannelsesprogrammet for det enkelte modul. WEB adresse hvor man kan finde oplysningerne om studiet. 23

25 Kontaktoplysninger: SOSU Nord Aalborg/Jammerbugt Storemosevej Vodskov Vodskov SOSU Nord Vendsyssel Hedevold Hjørring Hjørring Svenstrup SOSU Nord Aalborg/Himmerland Jellingvej Svenstrup SOSUnord@SOSUnord.dk SOSU Nord Aalborg Kursus- og UdviklingsCenter Østre Allé Aalborg KUC@SOSUnord.dk Kursus- og UdviklingsCenter Sundhed - Omsorg - Pædagogik SOSU Nord Tlf Januar 2013