Directorate General for Communication Direction C - Relations with citizens PUBLIC OPINION MONITORING UNIT VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009

Transkript

1 Directrate General fr Cmmunicatin Directin C - Relatins with citizens PUBLIC OPINION MONITORING UNIT VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET /12/2008 Eurbarmeter Standard (EB 70 1 ) - Efteråret 2008 Første bruttresultater: Eurpæisk gennemsnit g verrdnede natinale tendenser Beflkning: EU-15+ Dækning: EU-27 ( eurpæiske brgere) Undersøgelsesperide: ultim ktber - prim nvember 2008 I. VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET A. Kampagneemner... 2 B. Kendskab til daten fr valget til Eurpa-Parlamentet g interesse... 3 C. Sandsynligheden fr at stemme... 3 II. IDENTITET OG BORGERSKAB, EU I DAG OG I MORGEN, VÆRDIER, POLITIKKER, PRIORITETER, BETYDNINGEN AF UDVIKLINGEN AF DEN EUROPÆISKE INTEGRATION, STØTTE, OPFATTELSE AF MEDLEMSKAB OG EVALUERING... 4 A. Brgerskab g identitet... 4 B. Den Eurpæiske Unin g "betydningen" af udviklingen af den eurpæiske integratin i dag... 6 C. Frkastelse af Lissabntraktaten... 7 D. Den Eurpæiske Unin i dag g i mrgen, værdier, plitikker g pririteter... 8 E. Opfattelse af medlemskab g evaluering F. Støtte til harmnisering af en række plitikker III. EUROPA-PARLAMENTETS IMAGE OG ROLLE, MEDIEERINDRING, TILLID TIL EUROPÆISKE OG NATIONALE INSTITUTIONER, VIDEN OM BESLUTNINGSTAGNINGEN I EUROPA-PARLAMENTET A. Medieerindring g generel viden B. Image C. Rlle D. Tillid til eurpæiske g natinale institutiner E. Viden m beslutningstagningen i Eurpa-Parlamentet "Trend" spørgsmål: Er allerede blevet stillet til respndenter i tidligere EB-undersøgelser. Sammenlignes med EB Standard 68 (undersøgelsesperide september g ktber 2007) eller EB Standard 69 (undersøgelsesperide marts g april 2008). Nye spørgsmål: stillet fr første gang g markeret med en asterisk (*). B-1047 Bruxelles - Tlf F Strasburg - Tlf

2 I. VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009 A. Kampagneemner QD6 Hvilke af nedenstående emner mener du, at det kmmende valg til Eurpa-Parlamentet bør fkusere på? Sm førstepriritet? Hvilke andre emner? KAMPAGNEEMNER EB 69 EB 70 Øknmisk vækst 45 % 51 % Arbejdsløshed 47 % 49 % Inflatin g købekraft 41 % 47 % Kriminalitet 37 % 33 % Fremtiden fr pensinister 32 % 33 % Indvandring 32 % 29 % Bekæmpelse af klimafrandringer 33 % 29 % Terrrisme 35 % 28 % Den fælles mønt, euren 17 % 17 % Landbrug 17 % 17 % EU's rlle på den internatinale scene 15 % 17 % EU-institutinernes beføjelser g kmpetencer 12 % 13 % Eurpæisk identitet g eurpæiske værdier 12 % 13 % Oprethldelse af den eurpæiske samfundsmdel 12 % 13 % Andre 1 % 1 % Ved ikke 5 % 6 % Natinale frskelle med hensyn til de tre vigtigste kampagneemner: Øknmisk vækst: - Brgerne er mest ptaget af den øknmiske vækst i Grækenland (79 %), Cypern (76 %) g Ungarn (71 %). - Brgerne er mindst ptaget af den øknmiske vækst i Danmark (38 %), Malta (41 %) g Det Frenede Kngerige (40 %). Arbejdsløshed: - Brgerne er mest ptaget af arbejdsløsheden i Grækenland (87 %), Irland (73 %) g Ungarn (70 %). - Brgerne er mindst ptaget af arbejdsløsheden i Danmark (26 %), Nederlandene (28 %) g Det Frenede Kngerige (35 %). Inflatin g købekraft: - Brgerne er mest ptaget af inflatin g købekraft i Østrig g Frankrig (70 %) g Tyskland (62 %). - - Brgerne er mindst ptaget af inflatin g købekraft i Plen (23 %), Malta (24 %), Det Frenede Kngerige (24 %) g Danmark (25 %). Demgrafiske frskelle: Mænd er langt mere ptaget af øknmisk vækst g ser gerne, at dette bliver et pririteret kampagneemne. De yngste brgere (15-24 årige) er langt mindre ptaget af øknmisk vækst (46 % mener, at det er et vigtigt emne), men dette ændrer sig allerede i den næste aldersgruppe (25-39-årige), der er den aldersgruppe, der er mest ptaget af dette emne (56 %). DV\759600DA.dc 2

3 B. Kendskab til daten fr valget til Eurpa-Parlamentet g interesse QD3 Hvrnår afhldes der næste gang valg til Eurpa-Parlamentet i (LAND)? EB68 EB69 EB % 16 % 26 % Andre 14 % 9 % 7 % Ved ikke 75 % 75 % 67 % QD3 Respndenter, der angav det krrekte år 2009 EB69 EB70 Juni % 8 % Andre % 18 % % 26 % Andre 9 % 7 % Ved ikke 75 % 67 % Kendskabet til daten fr det kmmende valg til Eurpa-Parlamentet er størst i Luxemburg (36 % angiver det krrekte år g måned), Malta (33 %) g Belgien (27 %). Kendskabet til daten er mindst blandt respndenterne i Finland (kun 2 % krrekte svar), Det Frenede Kngerige (3 %) g Cypern (3 %). QD4 Det næste valg til Eurpa-Parlamentet afhldes i juni I hvr høj grad er du interesseret i dette valg? EB69 EB70 Interesseret 46 % 44 % Ikke interesseret 51 % 54 % Interesseret: "meget interesseret" g "vervejende interesseret" Ikke interesseret: "vervejende ikke interesseret" g "verhvedet ikke interesseret" Respndenterne i Irland g Nederlandene (60 %) g Malta (57 %) siger, at de er meget interesseret i de kmmende valg til Eurpa-Parlamentet (enten meget eller vervejende interesseret). Kun 19 % af respndenterne i Letland siger derimd, at de er interesseret i valget. I Det Frenede Kngerige g Slvakiet ligger andelen på 34 %. C. Sandsynligheden fr at stemme QD5 Hvad er sandsynligheden fr, at du stemmer ved næste valg til Eurpa-Parlamentet i juni 2009? Du bedes benytte en skala fra 1 til 10, hvr 1 angiver, at du er "helt sikker på ikke at stemme" ved valget, g 10 angiver, at du er "helt sikker på at stemme" til valget". Tallene mellem 1 g 10 kan anvendes til at nuancere dit svar. EB69 EB70 1. Helt sikker på ikke at stemme 14 % 15 % 2. 3 % 4 % 3. 4 % 5 % 4. 3 % 4 % DV\759600DA.dc 3

4 5. 10 % 10 % 6. 6 % 6 % 7. 8 % 7 % % 9 % 9. 7 % 6 % 10. Helt sikker på at stemme 30 % 28 % Ved ikke 5 % 6 % I gennemsnit 6,6 6,3 QD5 Yderpunkterne på skalaen fr sandsynligheden fr at stemme* EB 69 EB70 Helt sikker på ikke at stemme (1) 14 % 15 % Vil sandsynligvis stemme (9-10) 37 % 34 % *Det fremgår af tidligere undersøgelser, at det kun er de brgere, der vurderer deres sandsynlighed fr at stemme ved angivelse af punkt 9 g 10 på skalaen, der rent faktisk vil stemme. Ved at beregne sandsynligheden fr at stemme sm beskrevet (hvr angivelse af punkt 1-8 vurderes sm lille sandsynlighed g 9-10 sm str sandsynlighed) er sandsynligheden størst i Belgien, hvr der er stemmepligt (61 %), Nederlandene (58 %) g Danmark (57 %). På grundlag af de samme kriterier er sandsynligheden fr at stemme mindst i Prtugal (76 % vil sandsynligvis ikke stemme), Det Frenede Kngerige g Østrig (75 %). II. IDENTITET OG BORGERSKAB, EU I DAG OG I MORGEN, VÆRDIER, POLITIKKER, PRIORITETER, BETYDNINGEN AF UDVIKLINGEN AF DEN EUROPÆISKE INTEGRATION, STØTTE, OPFATTELSE AF MEDLEMSKAB OG EVALUERING A. Brgerskab g identitet *QD20 Hvilke af følgende elementer ville i største grad styrke følelsen af at være en eurpæisk brger? EB70 Et harmniseret eurpæisk scialt velfærdssystem i medlemsstaterne (herunder 39 % sundhed, pensiner). En EU-tjeneste fr bekæmpelse af eurpæiske g internatinale naturkatastrfer 24 % En præsident fr EU valgt direkte af medlemsstaternes brgere 20 % At være i stand til at stemme ved alle valg, der afhldes i den medlemsstat, hvr 19 % du br Et eurpæisk identitetskrt ud ver natinale identitetskrt 18 % Eurpæisk brgeruddannelse fr børn i grundsklen 18 % Eurpæiske ambassader i lande uden fr EU 8 % Ingen af de vennævnte (LÆS IKKE OP) 8 % Et eurpæisk lympisk hld 5 % Jeg ønsker ikke at være eurpæisk brger (LÆS IKKE OP) 5 % Andet (LÆS IKKE OP) 1 % Ved ikke 10 % DV\759600DA.dc 4

5 Natinale frskelle med hensyn til de tre vigtigste elementer knyttet til brgerskab: Et harmniseret eurpæisk scialt velfærdssystem i medlemsstaterne (herunder sundhed, pensiner): - Dette element fremdrages hyppigst i Ungarn (65 %), Slvakiet (61 %) g Grækenland (60 %). - Dette element fremdrages mindst i Det Frenede Kngerige (21 %), Finland (22 %) g Malta (24 %). En EU-tjeneste fr bekæmpelse af eurpæiske g internatinale naturkatastrfer: - Dette element fremdrages hyppigst i Sverige (41 %), Nederlandene g Danmark (37 %). - Dette element fremdrages mindst i Grækenland g Letland (10 %) g Litauen (12 %). En præsident fr EU valgt direkte af medlemsstaternes brgere: - Dette element fremdrages hyppigst i Frankrig g Luxemburg (29 %) g Tyskland (27 %). - Dette element fremdrages mindst i Det Frenede Kngerige (8 %), Letland (10 %) g Litauen (11 %). Demgrafiske frskelle: De yngste brgere (15-24 årige) lægger særlig vægt på et eurpæisk identitetskrt ud ver natinale identitetskrt (vigtigheden af dette element aftager med alderen) g mulighed fr at stemme ved valg, der afhldes i den medlemsstat, hvr de br. *QD21 Den eurpæiske identitet kan være baseret på en række elementer. Hvilke af følgende elementer er efter din mening de vigtigste elementer i den eurpæiske identitet? EB70 Den fælles mønt, euren 40 % Demkratiske værdier 37 % Histrie 24 % Den eurpæiske øknmis landvindinger (herunder 23 % det eurpæiske satellitnavigatinssystem, eurpæiske flyprducenter, internatinale højhastighedstg) Kultur 22 % Gegrafi 17 % Det eurpæiske flag 15 % Den Eurpæiske Unins mtt "Frenet i 12 % mangfldighed" Den eurpæiske hymne 7 % Ingen (LÆS IKKE OP) 5 % Andre (LÆS IKKE OP) 1 % Ved ikke 8 % Natinale frskelle med hensyn til de tre vigtigste identitetsskabende elementer: Den fælles mønt, euren: - De fleste definerer deres identitet ud fra dette element i Belgien (66 %), Finland (65 %) g Slvakiet (63 %). - Dette element fremdrages mindst i Det Frenede Kngerige (17 %), Plen (26 %) g Danmark (27 %). Demkratiske værdier: - De fleste definerer deres identitet ud fra dette element i Sverige (61 %), Danmark (60 %) g Tyskland (53 %). - Dette element fremdrages mindst i Letland (22 %), Det Frenede Kngerige (23 %) g Estland (26 %). DV\759600DA.dc 5

6 Histrie: - De fleste definerer deres identitet ud fra dette element i Danmark (49 %), Grækenland (44 %) g Irland (38 %). - Dette element fremdrages mindst i (17 %), Litauen (18 %) g Den Tjekkiske Republik (18 %). B. Den Eurpæiske Unin g "betydningen" af udviklingen af den eurpæiske integratin i dag *QD16 Er du enig eller uenig i følgende udsagn m udviklingen af den eurpæiske integratin? EU er vkset fr hurtigt De ting, der frener brgerne i de frskellige lande, er vigtigere end de ting, der adskiller dem EU mangler i øjeblikket idéer g prjekter EU er af afgørende betydning fr pfyldelsen af glbale udfrdringer (herunder klimafrandringer g terrrisme) FULDSTÆNDIG ENIG TILBØJELIG TIL AT VÆRE ENIG TILBØJELIG TIL AT VÆRE UENIG FULDSTÆNDIG UENIG ENIG UENIG 20 % 36 % 27 % 5 % 56 % 32 % 22 % 50 % 14 % 3 % 72 % 17 % 11 % 31 % 31 % 7 % 42 % 38 % 27 % 46 % 12 % 4 % 73 % 16 % EU er vkset fr hurtigt - Lande, hvr den største andel af respndenterne er enige, er Luxemburg (83 %), Cypern (73 %) g Grækenland (72 %). - Lande, hvr den mindste andel af respndenterne er enige, er Plen (32 %), Italien (37 %) g Litauen (43 %). De ting, der frener brgerne i de frskellige lande, er vigtigere end de ting, der adskiller dem - Lande, hvr den største andel af respndenterne er enige, er Slvakiet (90 %), Finland (87 %) g Tyskland (84 %). - Lande, hvr den mindste andel af respndenterne er enige, er Italien (54 %), Prtugal (62 %) g Spanien (66 %). EU mangler i øjeblikket idéer g prjekter - Lande, hvr den største andel af respndenterne er enige, er Frankrig (61 %), Grækenland (58 %) g Østrig (54 %). - Lande, hvr den mindste andel af respndenterne er enige, er Bulgarien (15 %), Sverige (21 %) g Nederlandene (23 %). EU er af afgørende betydning fr pfyldelsen af glbale udfrdringer (herunder klimafrandringer g terrrisme) - Lande, hvr den største andel af respndenterne er enige, er Cypern g Tyskland (87 %) g Belgien (86 %). DV\759600DA.dc 6

7 - Lande, hvr den mindste andel af respndenterne er enige, er Irland (47 %), Finland (49 %) g Grækenland (55 %). *QD17 Med udgangspunkt i alle de plysninger, du ligger inde med, hvilke af følgende t udsagn ligger da tættest på din egen hldning? EB70 Udviklingen af den eurpæiske integratin skal frtsættes 54 % Udviklingen af den eurpæiske integratin er gået fr vidt, g vi er nødt til at 19 % trække i land Vi bør hverken frtsætte udviklingen af den eurpæiske integratin eller trække i 16 % land (LÆS IKKE OP) Ved ikke 11 % Udviklingen af den eurpæiske integratin skal frtsættes: - I frhld til gennemsnittet er der flest brgere, der er enige i dette udsagn, i Slvakiet (80 %), Slvenien (70 %) g Plen (75 %). - Der er færrest brgere, der er enige, i Irland (34 %), Østrig (35 %) g Det Frenede Kngerige (37 %). Udviklingen af den eurpæiske integratin er gået fr vidt, g vi er nødt til at trække i land: - I frhld til gennemsnittet er der flest brgere, der er enige i dette udsagn, i Det Frenede Kngerige (34 %), Østrig (30 %) g Frankrig (26 %). - Der er færrest brgere, der er enige, i Bulgarien (4 %), Slvakiet (5 %), Plen g Den Tjekkiske Republik (7 %). Vi bør hverken frtsætte udviklingen af den eurpæiske integratin eller trække i land: - I frhld til gennemsnittet er der flest brgere, der er enige i dette udsagn, i Luxemburg (31 %), Irland (29 %) g Tyskland (28 %). - Der er færrest brgere, der er enige, i Plen g Bulgarien (7 %) g Slvakiet (9 %). Demgrafiske frskelle: Mænd er langt mere verbevist m, at udviklingen af den eurpæiske integratin bør frtsætte. En aldersmæssig sammenligning af disse resultater viser, at støtten til yderligere integratin falder med alderen. C. Frkastelse af Lissabntraktaten *QD14 Igennem de sidste par måneder har der været str fkus på EU, herunder navnlig på Irland, i de eurpæiske medier. I hvilken anledning? Kan du frtælle mig, hvad det handlede m? EB70 Har ikke læst, set eller hørt nget m dette spørgsmål 28 % Det irske flks frkastelse af Lissabntraktaten 16 % Læste, så, hørte nget, men kan ikke huske, hvad det handlede m 13 % Flkeafstemningen i Irland (uden præcisering) 8 % Behvet fr at afhlde en ny flkeafstemning i Irland 4 % En pbremsning af udviklingen af den eurpæiske integratin 3 % Andet 4 % Ved ikke 28 % DV\759600DA.dc 7

8 Hvis vi ser brt fra Irland, hvr kendskabet til dette spørgsmål lgisk set er størst, g hvis vi lægger alle sm minimum delvis rigtige svar sammen (brtset fra svarene "Læste, så, hørte nget, men kan ikke huske hvad", "Har ikke læst, set eller hørt nget", "Ved ikke" g "Andet", der selv i Irland stadigvæk udgør 27 % af de samlede svar), er der størst kendskab til dette spørgsmål i Østrig (67 %), Luxemburg (64 %) g Danmark (51 %). Der er mindst kendskab til frkastelsen af Lissabntraktaten i Grækenland, hvr 70 % af respndenterne ikke har læst, set eller hørt nget m dette spørgsmål. Svaret "Ved ikke" blev angivet hyppigst i Det Frenede Kngerige (49 %) g Malta (47 %). D. Den Eurpæiske Unin i dag g i mrgen, værdier, plitikker g pririteter *QD12 Eurpa-Parlamentet støtter udviklingen af en række plitikker på EU-plan. Hvilke af følgende plitikker bør efter din mening pririteres? EU-POLITIKKER EB70 En sikkerheds- g frsvarsplitik, der sikrer, at EU kan imødegå internatinale kriser 36 % Frbedring af beskyttelsen af frbrugerne g flkesundheden 33 % Effektiv bekæmpelse af klimafrandringer 31 % En fælles energiplitik, der skal sikre EU's uafhængighed på energimrådet 30 % En udenrigsplitik, der giver EU mulighed fr at tale med én stemme på den internatinale scene 29 % Bekæmpelse af terrrisme under hensyntagen til individuelle frihedsrettigheder 29 % Krdinering af den øknmiske plitik, herunder budgetplitikken g skatteplitikken 26 % En miljøvenlig landbrugsplitik, der bidrager til den glbale fødevarebalance 25 % En indvandringsplitik gennemført i samarbejde med prindelseslandene 19 % En frsknings- g udviklingsplitik (F&U), der sikrer knkurrenceevnen g innvatin 14 % Oprethldelse af en eurpæisk samfundsmdel 11 % Ved ikke 9 % Natinale frskelle med hensyn til de tre højst pririterede plitikker: En sikkerheds- g frsvarsplitik, der sikrer, at EU kan imødegå internatinale kriser: - Dette kriterium er vigtigst i Cypern g Slvakiet (54 %) g Rumænien (51 %). - Dette kriterium er mindst vigtigt i Malta (19 %) g Slvenien g Det Frenede Kngerige (23 %). Frbedring af beskyttelsen af frbrugerne g flkesundheden: - Dette kriterium er vigtigst i Cypern (68 %), Grækenland (56 %) g Slvenien (44 %). - Dette kriterium er mindst vigtigt i Det Frenede Kngerige (29 %), Sverige (23 %) g Litauen (26 %). Effektiv bekæmpelse af klimafrandringer: - Dette kriterium er vigtigst i Sverige (72 %), Danmark (59 %) g Finland (53 %). - Dette kriterium er mindst vigtigt i Estland (12 %), Letland (13 %) g Litauen (16 %). Demgrafiske frskelle: Kvinder er langt mere ptaget af beskyttelse af frbrugerne g flkesundheden, men betydeligt mindre ptaget af en udenrigsplitik, der giver EU mulighed fr at tale med én stemme. Unge i alderen år pririterer en fælles energiplitik g en fælles udenrigsplitik lavere en ældre respndenter. Bekæmpelsen af klimafrandringer tillægges mindre betydning med alderen. DV\759600DA.dc 8

9 QD13 Hvilke af følgende værdier burde Eurpa-Parlamentet, efter din mening, kæmpe fr at få øverst på dagsrdenen? (højst tre svar) VÆRDIER: EB68 EB70 Beskyttelsen af menneskerettigheder i verden 58 % 53 % Slidaritet EU-medlemslandene imellem 36 % 36 % Ligestilling mellem mænd g kvinder 41 % 33 % Slidaritet mellem EU g verdens fattige lande 32 % 28 % Dialg mellem kulturer g religiner 28 % 26 % Beskyttelsen af minritetsgrupper 27 % 22 % Afskaffelse af dødsstraf ver hele verden 17 % 16 % Ved ikke 4 % 6 % Ingen af disse (LÆS IKKE OP) 1 % 3 % Natinale frskelle med hensyn til de tre højst pririterede værdier: Beskyttelsen af menneskerettigheder i verden: - Denne værdi er vigtig fr fleste brgere i Cypern (82 %), Sverige (71 %) g Finland (69 %). - Dette aspekt fremdrages mindst i Malta (39 %), Italien (41 %) g Det Frenede Kngerige (43 %). Slidaritet EU-medlemslandene imellem: - Denne værdi er vigtig fr fleste brgere i Slvakiet g Bulgarien (56 %) g Grækenland (52 %). - Dette aspekt fremdrages mindst i Det Frenede Kngerige (21 %), Malta (26 %) g Prtugal (27 %). Ligestilling mellem mænd g kvinder: - Denne værdi er vigtig fr fleste brgere i Sverige (57 %), Frankrig (54 %) g Cypern g Luxemburg (50 %). - Dette aspekt fremdrages mindst i Italien g Letland (19 %) g Ungarn (23 %). Demgrafiske frskelle: Slidaritet EU-medlemslandene imellem er tilsyneladende mindre vigtig fr kvinder end fr mænd (33 % md 40 %). Det mdsatte er tilfældet fr ligestilling mellem kvinder g mænd, idet 29 % af mændene md 37 % af kvinderne mener, at det er en vigtig værdi, sm Eurpa-Parlamentet bør frsvare. *QD18 Hvad er efter din mening den vigtigste målsætning fr udviklingen af den eurpæiske integratin på nuværende tidspunkt? g *QD19 Hvad burde være den vigtigste målsætning fr udviklingen af den eurpæiske integratin? DEN VIGTIGSTE MÅLSÆTNING ER BURDE VÆRE At udvikle øknmien g øge væksten i EU 23 % 17 % At frbedre alle EU-brgernes levestandard 18 % 23 % At prethlde fred g stabilitet 16 % 17 % At gøre EU til en vigtig diplmatisk aktør på den internatinale scene 9 % 6 % At bekæmpe glbale trusler (terrrisme g klimafrandringer) 8 % 9 % At give de eurpæiske brgere mulighed fr at drage frdel af glbaliseringens psitive virkninger (fremme af kulturel udveksling, nye 7 % 9 % eksprtmuligheder fr eurpæiske virksmheder)* At fremme demkrati g menneskerettigheder i verden 5 % 7 % At fremme udviklingen af de fattigste lande uden fr EU 4 % 5 % DV\759600DA.dc 9

10 Andre svar (LÆS IKKE OP) 1 % 1 % Ved ikke 9 % 6 % *Halvdelen af respndenterne blev præsenteret fr denne målsætning med rdlyden: "At beskytte eurpæiske brgere md glbaliseringens negative virkninger (flytning af virksmheder g arbejdspladser, knkurrence fra vækstlande rettet md eurpæiske virksmheder)", men da der ikke er ngen væsentlig frskel mellem de t undergrupper, er resultaterne blevet tilføjet. Natinale frskelle med hensyn til de tre vigtigste målsætninger på nuværende tidspunkt: At udvikle øknmien g øge væksten i EU: - Denne målsætning anses fr at være den vigtigste på nuværende tidspunkt af de fleste respndenter i Sverige (39 %), Cypern g Nederlandene (33 %). - Dette aspekt fremdrages mindst i Prtugal (12 %), Det Frenede Kngerige (15 %), Grækenland g Spanien (18 %). At frbedre alle EU-brgernes levestandard: - Denne målsætning anses fr at være den vigtigste på nuværende tidspunkt af de fleste respndenter i Bulgarien g Letland (28 %) g Prtugal (27 %). - Dette aspekt fremdrages mindst i Sverige (9 %), Danmark (12 %) g Nederlandene (13 %). At prethlde fred g stabilitet: - Denne målsætning anses fr at være den vigtigste på nuværende tidspunkt i Estland (29 %), Tyskland (25 %) g Finland (23 %). - Dette aspekt fremdrages mindst i Rumænien g Malta (7 %) g Irland g Bulgarien (8 %). Natinale frskelle med hensyn til de tre vigtigste ønskede målsætninger: At frbedre alle EU-brgernes levestandard: - Der er flest brgere, der ønsker, at dette bliver den vigtigste målsætning, i Bulgarien (43 %), Slvakiet (40 %) g Slvenien (38 %). - Dette aspekt fremdrages mindst i Danmark (15 %), Tyskland g Sverige (17 %). At udvikle øknmien g øge væksten i EU: - Der er flest brgere, der ønsker, at dette bliver den vigtigste målsætning, i Irland (26 %), Grækenland g Bulgarien (22 %). - Dette aspekt fremdrages mindst i Malta (11 %), Finland g Det Frenede Kngerige (12 %). At prethlde fred g stabilitet: - Der er flest brgere, der ønsker, at dette bliver den vigtigste målsætning, i Estland (28 %), Tyskland g Finland (26 %). - Dette aspekt fremdrages mindst i Bulgarien (6 %), Rumænien (8 %) g Irland (9 %). E. Opfattelse af medlemskab g evaluering QA9a I almindelighed mener du så, at (LANDs) medlemskab af EU er? OPFATTELSE AF MEDLEMSKAB EB69 EB70 En gd ting 52 % 53 % En dårlig ting 14 % 15 % Hverken en gd eller dårlig ting 29 % 27 % Ved ikke 5 % 5 % Dette spørgsmål indgår sm en del af de spørgsmål, der sædvanligvis stilles i EB Standard. DV\759600DA.dc 10

11 Medlemskab af EU pfattes mest psitivt i Nederlandene (80 %), Luxemburg (71 %) g Irland (67 %). Der er flest respndenter, der betegner det sm "en dårlig ting", i Det Frenede Kngerige (30 %), Østrig, Ungarn g Letland (21 %). QA10a Alt taget i betragtning mener du så, at (LAND) har haft frdel eller ej af sit EU-medlemskab? EVALUERING AF MEDLEMSKAB EB69 EB70 Har haft frdel 54 % 56 % Har ikke haft frdel 31 % 31 % Ved ikke 15 % 13 % Dette spørgsmål indgår sm en del af de spørgsmål, der sædvanligvis stilles i EB Standard. Der er flest respndenter, der mener, at deres land har haft frdel af sit EU-medlemskab, i Estland (78 %), Slvakiet (77 %), Danmark g Nederlandene (76 %). Der er flest brgere, der mener, at deres land ikke har haft frdel af sit EU-medlemskab, i Ungarn (51 %), Det Frenede Kngerige g Cypern (46 %). I Bulgarien, en af de "nye" medlemsstater, kunne næsten 30 % af respndenterne ikke vurdere, m deres land allerede har haft frdel eller ej af sit EU-medlemskab. F. Støtte til harmnisering af en række plitikker *QD22 I dag er den enkelte EU-medlemsstat ansvarlig fr sit eget I hvilken grad ville du være fr eller imd en harmnisering af i EU? I HØJ GRAD FOR I NOGEN GRAD FOR I NOGEN GRAD IMOD I HØJ GRAD IMOD VED IKKE FOR IMOD Det sciale velfærdssystem 19 % 45 % 19 % 10 % 7 % 64 % 29 % Uddannelsessystemet 20 % 45 % 19 % 9 % 7 % 65 % 28 % Skattesystemet 15 % 39 % 24 % 11 % 11 % 54 % 35 % Det sciale velfærdssystem: - Der er flest brgere, der er fr, i Slvakiet (90 %), Ungarn (89 %) g Grækenland (85 %). - Der er mindst støtte til harmnisering på dette mråde i Finland (40 %), Det Frenede Kngerige (47 %) g Nederlandene (49 %). Uddannelsessystemet: - Der er flest brgere, der er fr, i Slvakiet (82 %), Slvenien (81 %) g Grækenland (80 %). - Der er mindst støtte til harmnisering på dette mråde i Finland (41 %), Det Frenede Kngerige (48 %) g Irland (49 %). Skattesystemet: - Der er flest brgere, der er fr, i Ungarn (77 %), Slvakiet (74 %) g Grækenland (73 %). - Der er mindst støtte til harmnisering på dette mråde i Luxemburg (32 %), Det Frenede Kngerige (36 %) g Finland (37 %). DV\759600DA.dc 11

12 III. EUROPA-PARLAMENTETS IMAGE OG ROLLE, MEDIEERINDRING, TILLID TIL EUROPÆISKE OG NATIONALE INSTITUTIONER, VIDEN OM BESLUTNINGSTAGNINGEN I EUROPA-PARLAMENTET A. Medieerindring g generel viden QD1 Har du fr nyligt læst nget i avisen, set nget på internettet, eller hørt nget i radien eller fjernsynet m Eurpa-Parlamentet? EB68 EB70 Ja 42 % 44 % Nej 54 % 53 % Ved ikke 4 % 3 % Resultaterne viser, at medieerindringen m Eurpa-Parlamentet er størst i Slvakiet (72 %), Slvenien (67 %) g Luxemburg (66 %). Medieerindringen er mindst i Det Frenede Kngerige (28 %), Italien (34 %) g Frankrig (38 %). QD2 Føler du dig generelt meget velinfrmeret, frhldsvis velinfrmeret, ikke særligt velinfrmeret eller slet ikke velinfrmeret m Eurpa-Parlamentets aktiviteter? (Angiv dit svar på en skala fra 1 til 4) EB68 EB70 Velinfrmeret 24 % 23 % Ikke velinfrmeret 73 % 73 % Velinfrmeret: "meget velinfrmeret" g " frhldsvis velinfrmeret" Ikke velinfrmeret: "ikke særligt velinfrmeret" g "slet ikke velinfrmeret" Der er flest respndenter, der mener, at de er velinfrmeret m Eurpa-Parlamentet, i Luxemburg (42 %), Irland (40 %) g Slvenien (34 %). Brgerne i Nederlandene (79 %), Spanien (79 %) g Prtugal (78 %) føler sig mindst velinfrmeret m Eurpa-Parlamentet. B. Image QD7 Kan du, fr hvert af følgende rd/udtryk, frtælle mig, m det enten meget gdt beskriver, frhldsvis gdt beskriver, frhldsvis dårligt beskriver eller meget dårligt beskriver din pfattelse af Eurpa-Parlamentet? BESKRIVER GODT BESKRIVER DÅRLIGT VED IKKE Dynamisk EB68 45 % 35 % 10 % EB70 44 % 36 % 20 % Demkratisk EB68 69 % 16 % 33 % EB70 66 % 19 % 15 % Lytter til Eurpas EB68 42 % 41 % 17 % brgere EB70 40 % 43 % 17 % Ikke særlig kendt EB68 55 % 33 % 12 % EB70 51 % 37 % 12 % DV\759600DA.dc 12

13 Ineffektivt Teknkratisk EB68 32 % 43 % 25 % EB70 34 % 43 % 23 % EB68 38 % 23 % 39 % EB70 40 % 25 % 35 % Beskriver gdt: "meget gdt beskriver" g " frhldsvis gdt beskriver" Beskriver dårligt: " frhldsvis dårligt beskriver" g "meget dårligt beskriver" Dynamisk: - Dette anses fr at være kendetegnende fr Eurpa-Parlamentet af en str del af brgerne i Slvakiet (69 %), Grækenland g Cypern (64 %). - Langt færre brgere er imidlertid enige i denne beskrivelse i Det Frenede Kngerige (22 %), Nederlandene (25 %) g Frankrig (34 %). Demkratisk: - Dette anses fr at være kendetegnende fr Eurpa-Parlamentet af en str del af brgerne i Slvakiet (81 %), Tyskland (75 %), Nederlandene g Plen (74 %). - Langt færre brgere er imidlertid enige i denne beskrivelse i Det Frenede Kngerige (45 %), Letland (51 %) g Finland (57 %). Lytter til Eurpas brgere: - Dette anses fr at være kendetegnende fr Eurpa-Parlamentet af en str del af brgerne i Slvakiet (65 %), Malta (63 %) g Rumænien (57 %). - Langt færre brgere er imidlertid enige i denne beskrivelse i Østrig (29 %), Finland g Frankrig (31 %). Ikke særlig kendt: - Dette anses fr at være kendetegnende fr Eurpa-Parlamentet af en str del af brgerne i Finland (68 %), Nederlandene (65 %) g Frankrig (60 %). - Langt færre brgere er imidlertid enige i denne beskrivelse i Malta (14 %), Litauen (15 %) g Prtugal (21 %). Ineffektivt: - Dette anses fr at være kendetegnende fr Eurpa-Parlamentet af en str del af brgerne i Nederlandene (55 %), Finland g Sverige (51 %). - Langt færre brgere er imidlertid enige i denne beskrivelse i Bulgarien (8 %), Litauen (13 %), Malta g Rumænien (15 %). Teknkratisk: - Dette anses fr at være kendetegnende fr Eurpa-Parlamentet af en str del af brgerne i Grækenland (67 %), Belgien (62 %) g Frankrig (57 %). - Langt færre brgere er imidlertid enige i denne beskrivelse i Bulgarien (13 %), Malta (17 %), Litauen g Plen (20 %). QD8 Generelt set, hvilket image har Eurpa-Parlamentet fr dig: meget psitivt, ret psitivt, neutralt, ret negativt eller meget negativt? EB 68 EB 70 Psitivt 39 % 34 % Neutralt 41 % 43 % Negativt 15 % 17 % Ved ikke 5 % 6 % Psitivt: "meget psitivt" g "ret psitivt" Negativt: "ret negativt" g "meget negativt" DV\759600DA.dc 13

14 Den generelle pfattelse af Eurpa-Parlamentet er meget psitiv i Bulgarien g Rumænien (57 %) g Litauen (52 %). Der er flest respndenter, der har en negativ pfattelse, i Det Frenede Kngerige (36 %), Østrig (29 %) g Nederlandene (22 %). C. Rlle QA17.1 Og fr hvert af de følgende EU-rganer, mener du, at det spiller en vigtig rlle eller ikke fr livet i EU? Eurpa- Parlamentet Eurpa- Kmmissinen Rådet fr Den Eurpæiske Unin Den Eurpæiske Centralbank EB69 EB70 EB69 EB70 EB69 EB70 EB69 EB70 Vigtig 75 % 74 % 68 % 68 % 60 % 61 % 71 % 73 % Ikke vigtig 11 % 12 % 10 % 11 % 12 % 12 % 8 % 8 % Ved ikke 14 % 14 % 22 % 21 % 28 % 27 % 21 % 19 % Dette spørgsmål indgår sm en del af de spørgsmål, der sædvanligvis stilles i EB Standard. Opfattelsen af betydningen af den rlle, sm de vigtigste EU-institutiner spiller, er generelt mere eller mindre uændret. Andelen af respndenter, der mener, at Den Eurpæiske Centralbank spiller en vigtig rlle, er steget med 2 prcentpint. Lande, hvr andelen af brgere, der mener, at Eurpa-Parlamentet spiller en vigtig rlle, er størst, er: Slvakiet (91 %), Grækenland (90 %) g Luxemburg (89 %). Sammenlignet med EU-gennemsnittet finder vi derimd den største andel af brgere, der mener, at Eurpa-Parlamentet ikke spiller in vigtig rlle fr livet i EU, i Det Frenede Kngerige (22 %), Tyskland (17 %) g Østrig (15 %). QD10 Kunne du persnligt gdt tænke dig, at Eurpa-Parlamentet km til at spille en mere betydningsfuld eller mindre betydningsfuld rlle end det gør i dag? EB68 EB70 Mere betydningsfuld rlle 48 % 44 % Mindre betydningsfuld rlle 12 % 14 % Den samme sm i dag (LÆS 22 % 24 % IKKE OP) Ved ikke 18 % 18 % Svaret "mere betydningsfuld rlle" angives hyppigst i Cypern (74 %), Grækenland (66 %), Malta g Nederlandene (57 %). Svaret "mindre betydningsfuld rlle" angives derimd hyppigst i Det Frenede Kngerige (28 %), Østrig g Danmark (23 %). DV\759600DA.dc 14

15 D. Tillid til eurpæiske g natinale institutiner QA18.1 Frtæl mig venligst fr hver af de følgende (eurpæiske institutiner), m du er tilbøjelig til at have tillid til eller tilbøjelig til ikke at have tillid til dem. Rådet fr Eurpa- Parlamentet Eurpa- Kmmissinen Den Eurpæiske Unin Den Eurpæiske Centralbank EB 69 EB 70 EB 69 EB 70 EB 69 EB 70 EB 69 EB 70 Tilbøjelig til at have 52 % 51 % 47 % 47 % 43 % 42 % 50 % 48 % tillid til Tilbøjelig til ikke at 27 % 31 % 27 % 30 % 26 % 29 % 24 % 30 % have tillid til Ved ikke 21 % 18 % 26 % 23 % 31 % 29 % 26 % 22 % Dette spørgsmål indgår sm en del af de spørgsmål, der sædvanligvis stilles i EB Standard. Tilliden til EU-institutinerne er mere eller mindre uændret, men en stigende andel af respndenterne har ikke tillid til de fire største institutiner. Brgerne har frtsat størst tillid til Eurpa-Parlamentet (51 %) g til Den Eurpæiske Centralbank (48 %). Samtidig var den faldende tillid til ECB mest markant (fra 24 % til 30 %). Andelen af respndenter, der angiver, at de er tilbøjelige til ikke at have tillid til Eurpa- Parlamentet, er steget fra 27 % til 31 %. Andelen af respndenter, der er tilbøjelige til at have tillid til Eurpa-Parlamentet, er højest i Slvakiet (70 %), Luxemburg g Malta (64 %). Andelen af respndenter, der er tilbøjelige til ikke at have tillid til Eurpa-Parlamentet, er derimd højest i Det Frenede Kngerige (51 %), Grækenland (41 %) g Østrig (40 %). QA12.5 Jeg vil gerne spørge dig, hvr meget tillid du har til visse institutiner. Frtæl mig venligst fr hver af de følgende institutiner, m du er tilbøjelig til at have tillid til eller tilbøjelig til ikke at have tillid til den. Det natinale parlament Den natinale regering EB69 EB70 EB69 EB70 Tilbøjelig til at have tillid til 34 % 34 % 32 % 34 % Tilbøjelig til ikke at have tillid til 58 % 58 % 62 % 61 % Ved ikke 8 % 8 % 6 % 5 % Dette spørgsmål indgår sm en del af de spørgsmål, der sædvanligvis stilles i EB Standard. DV\759600DA.dc 15

16 Tilliden til det natinale parlament er størst i Danmark (75 %), Finland (71 %), Nederlandene g Sverige (64 %). Tilliden til det natinale parlament er mindst i Bulgarien (8 %) Letland (9 %) g Litauen (11 %). På lignende måde er tilliden til den natinale regering størst i Finland (68 %), Nederlandene (66 %), Luxemburg g Danmark (60 %). Den er lavest i Bulgarien (kun 15 % er tilbøjelig til at have tillid til den natinale regering), Letland, Litauen g Ungarn (16 %). E. Viden m beslutningstagningen i Eurpa-Parlamentet QD11 Ville du mene, at Eurpa-Parlamentets beslutninger primært tages? EB68 EB70 På baggrund af de medlemslandes interesser, hvrfra de pågældende medlemmer af Eurpa-Parlamentet kmmer 41 % 34 % På baggrund af det plitiske tilhørsfrhld, sm de pågældende medlemmer af Eurpa-Parlamentet har 25 % 29 % Begge (LÆS IKKE OP) 15 % 18 % Ved ikke 19 % 19 % I Nederlandene (50 %), Den Tjekkiske Republik g Grækenland (48 %) mener den største andel af respndenterne, at Eurpa-Parlamentets beslutninger træffes på baggrund af natinale interesser. I Belgien (44 %), Danmark (43 %) g Frankrig (40 %) mener langt ver halvdelen af respndenterne derimd, at beslutningerne træffes på baggrund af plitisk tilhørsfrhld. DV\759600DA.dc 16