Tillæg til Sundhedspolitik
|
|
- David Lund
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tillæg til Sundhedspolitik Godkendt af Social og Sundhedsudvalget den 30. januar 2012
2 INDHOLD 1. Indledning 3 2. Sundhedsfremme og forebyggelsesindsatser Sunde vaner for børn og unge Styrke folkesundheden Borgere med sundhedsrisiko Sundhed på arbejdspladserne Overordnet styring og koordinering af sundhedspolitikken 8 Bilag 1: Status for indsatser Sunde vaner for børn og unge 9 2. Styrke folkesundheden 9 3. Borgere med sundhedsrisiko 4. Sundhed på arbejdspladserne Overordnet styring og koordinering af sundhedspolitikken 11 Bilag 2: Hvordan har stevnsborgerne det Sundhedsprofil Livskvalitet og helbred Sundhedsadfærd Kronisk sygdom 17 2
3 1. INDLEDNING Dette er et tillæg til Sundhedspolitikken Stevns Kommunes sundhedspolitik er redskabet til at arbejde med sundhed og skal vise vejen for den løbende prioritering og styring af indsatser og ressourcer. Den første sundhedspolitik blev vedtaget marts 2008 og suppleres med indsatsområder januar Sundhedspolitikkens visioner, målsætninger og indsatsområder videreføres og danner rammen for sundhedsfremme og forebyggelsesarbejdet i Sundhedspolitikken revideres i At skabe sunde borgere er en bred opgave, der forudsætter et samarbejde på tværs af afdelingerne. Derfor vil der forud for revideringen af sundhedspolitikken blive igangsat en proces, som skal sikre en tværgående inddragelse af afdelingerne i Stevns Kommune. Dette tillæg indeholder et katalog over de konkrete sundhedsfremme og forebyggelses aktiviteter, som foreslås iværksat indenfor indsatsområderne i perioden frem til 2014, dernæst en status for indsatserne beskrevet i Sundhedspolitikken 2009 og til sidst en kort opsummering af Stevns borgernes helbred, sygdom og sundhedsvaner med baggrund i Sundhedsprofilen 20. Indsatskataloget i er en beskrivelse af aktiviteter, som sundhedsafdelingens forebyggelsesafsnit foreslår igangsat rettet mod den borgerrettede, såvel som den patientrettede forebyggelse. Sundhedspolitikken indsatser er underlagt følgende overordnede rammer for det kommunale forebyggende arbejde: Sundhedsloven 119, stk. 2 der beskriver det kommunale ansvar for varetagelsen af de kommunale opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for sund levevis, samt etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Regeringens Sundhedspakke 2009 der beskriver 8 skridt, der skal gøre et godt sundhedsvæsen bedre. Sundhedsaftalen mellem Stevns Kommune og Region Sjælland der omhandler 6 indsatsområder indenfor sundhedsområdet, som kommune og regionen skal samarbejde om. Med den nye sundhedsprofil Hvordan har du det? fra 20 har Stevns Kommune fået aktuel viden om borgerne helbred, sygdom og sundhedsvaner. Sundhedsprofilen gør det muligt at sætte fokus på særlige områder og målrette indsatserne, hvor behovet er størst, og hvor der er muligheder for at fremme folkesundheden. 3
4 2. SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSESINDSATSER Fra arbejdes der videre med de indsatsområder beskrevet i Sundhedspolitikkens indsatsområder 2009: 1. Sunde vaner for børn og unge 2. Styrke folkesundheden (livsstilssygdomme /KRAMS) 3. Borgere med stor sundhedsrisiko 4. Sundhedsfremme på arbejdspladserne 5. Overordnet styring og koordinering af sundhedspolitikken I perioden frem til 2014 vil forebyggelsesarbejdet fokusere på at: skabe og sikre rammer, der gør det sunde valg til det naturlige valg specielt for børn og unge, men også for voksne og ældre borgere styrke folkesundheden ved at have en særligt fokus på at skabe lighed i sundhed, således at særligt udsatte borgere får målrettede tilbud styrke det tværgående samarbejde, så sundhed kan skabes på tværs i hele kommunen I det følgende er det enkelte indsatsområde beskrevet med et antal konkrete indsatser, som hver især skal medvirke til at realisere visionen om, at At Stevns Kommune vil gøre det sunde valg til det naturlige valg. 2.1 Sunde vaner for børn og unge Stevns Kommune vil arbejde for, at børn og unge får sunde vaner: Røgfrie unge Fra vil vi arbejde med at fremme røgfrie miljøer på skole og klubber. Tobaksforebyggende undervisning tilbydes til alle 6. og 7. klasser i kommunes skoler. Der arbejdes på udvikling af et målrettet rygestoptilbud til unge. Sund mad til børn og unge I 20 er der både i daginstitutioner, skoler, SFO og på klubområdet arbejdet med kostpolitikker. I perioden vil der fortsat blive arbejdet med forankring af kostpolitikkerne, samt en opfølgning af politikkens effekter i samarbejde med skole- og institutionsafdelingen. Fast besøgsprofil i Sundhedsplejen Sundhedsplejen tilbyder fortsat 5 besøg i barnets første leveår. Herudover tilbydes et 3½ års besøg med specielt fokus på livsstil og sunde vaner. Derudover gives ekstra besøg til familier, der har særligt behov fra barnet er 0-6 år. Sundhedsplejen afholder åbent hus én gang om ugen for spædog småbørnsfamilier. 4
5 Skolesundhedsplejen Sundhedsplejen varetager fortsat skolelægefunktionen ved ind- og udskoling. I perioden tilbydes sundhedssamtaler i 0., 1., 3., 6., 9. klassetrin. Sundhedsundervisning i skolerne fokus på KRAMS-faktorerne Fra 2012 tilbyder Sundhedsplejen i samarbejde med forebyggelseskonsulenterne sundhedsundervisning til skolernes 6. og 7. klasser med emnerne røg og seksuel sundhed. Fra 2013 planlægges andre emner i undervisningen. Kampagne Nationale 6 sundhedskampagner I deltager Stevns kommune i Sundhedsstyrelsens Kondom kampagne. Styrket indsats mod børneovervægt Sundhedsplejen vil i perioden fortsat tilbyde overvægtige børn og deres familier et vejlednings forløb, samt styrke samarbejdet med det lokale foreningsliv med henblik på at optimere udbuddet af motionstilbud for overvægtige børn og unge. Der vil være fokus på at styrke den tidlige opsporing af overvægtige børn i skolesundhedsarbejdet, samt styrke rekrutteringen til Team guldklumperne. Herudover vil Sundhedsplejen arbejde på at styrke samarbejdet med Overvægtsenheden i Holbæk med henblik på behandling af svært overvægtige børn. Det styrkede samarbejde skal også bruges i det daglige arbejde med at nedbringe vægten hos børn og unge, der er tilknyttet Team Guldklumperne. Da alle sundhedsplejersker er uddannet vægtstoprådgivere gives fortsat en kvalificeret vejledning om vægttab til nybagte mødre eller familierne ved sundhedsplejens 3½-årsbesøg. Sundhedsplejen bliver praktiksted I 2012 efteruddannes en sundhedsplejerske som praktikvejleder, således at sundhedsplejen bliver praktiksted for sundhedsplejerskestuderende 2 x 3 måneder hvert andet år. Tværfaglig indsats til udsatte børn styrkes Fra 2012 vil sundhedsplejen med baggrund i kommunalbestyrelsens beslutning om en styrket indsats for udsatte børn, indgå i konsultative teams målrettet småbørn i samarbejde med Familieafdelingen. 2.2 Styrke folkesundheden (livsstilssygdomme / KRAMS) Stevns Kommune vil arbejde for at styrke folkesundheden: Medvirke til et liv med gode kostvaner I perioden tilbydes Sund snak til borgere i forbindelse med kampagner, som et led i den generelle forebyggelse. Borgere, der er overvægtige, tilbydes vægtstopkurser og individuel vejledning. Tilbuddene kan ses og opdateres løbende på Stevns.dk og sundhed.dk. I perioden fastholdes og udvikles kompetencerne hos de uddannede vægtstoprådgivere, så de fortsat bruger metoden i deres arbejde. Medvirke til et liv uden røg I 2012 arbejdes der på at skabe røgfrie miljøer gennem revidering af de allerede eksisterende rygepolitikker og rådgivning i forbindelse med implementering af røgfrie miljøer. Antallet af rygere reduceres ved at tilbyde målrettet og fleksibel rygestopvejledning til alle borgere. I forbindelse med kampagner tilbydes borgere, der ryger Kort snak om tobak. I forbindelse med kampagner formidles viden om tobakkens betydning for sundheden, og der skabes lokale opmærksomhed om rygestop. 5
6 Tilbuddene kan ses og opdateres løbende på Stevns.dk og sundhed.dk. I perioden fastholdes og udvikles kompetencerne hos rygestoprådgiverne, så de fortsat bruger metoden i deres arbejde, og så de inddrager den nyeste viden og kan give borgerne en kvalificeret vejledning. Medvirke til et liv med gode alkoholvaner Med Alkoholprojektets afslutning i 2012 implementeres alkoholprojektets aktiviteter og den koordinerende rolle placeres i forebyggelsesafsnittet. Forebyggelsesteamet vil indgå i tværfaglige fora med det sigte at sikre at alkoholindsatsen implementeres i alle Stevns kommunes afdelinger. I 2013 revideres alkoholpolitikken, der har til formål at skabe sammenhæng mellem forebyggelse, tidlig identifikation, behandling og opfølgning på behandling. Der vil fortsat være fokus på tilgængelighed, tidlig indsats og helhedsorienteret indsats. De ældste årgange på skolerne tilbydes sundhedsundervisning for at forebygge tidlig alkoholdebut. I forbindelse med Sund snak og ved de forebyggende hjemmebesøg til 75+ årige anvendes Samtalen om alkohol systematisk for tidligt at kunne identificeres alkoholproblemer eller misbrug. I perioden tilbydes fortsat ambulant rådgivning og behandling til borgere med alkoholproblemer. Der skabes synlighed om Stevns Kommunes tilbud om rådgivning og behandling, dels ved udarbejdelse af infomateriale, dels via hjemmesiden og sundhed.dk. Forebyggelsesafsnittet vil formidle viden om alkoholens betydning for sundheden gennem deltagelse i nationale kampagner, som Uge 40 og Trafiksikkerhedsrådets kampagner. I perioden udvikles og tilbydes kurser til medarbejdere med borgerkontakt med henblik at de kan varetage Samtalen om alkohol. Medvirke til et liv med plads til bevægelse og idræt i hverdagen I forbindelse med kampagner tilbydes motionsvejledning til fysisk inaktive borgere, samt viden om og fysisk aktivitets betydning for sundheden, som et led i den generelle forebyggelse. Forebyggelsesafsnittet indgår i udviklingen og tilrettelæggelsen af den årlige vandrefestival. For at udvikle og etablere varierede motionstilbud til fysisk inaktive borgere i Stevns Kommune, samarbejdes med det frivillige foreningsliv og Idrætsorganisationer. Forebyggelsesafsnittet deltager i et tværfagligt samarbejde om at sikre udvikling af grønne områder og etablering sundhedsaktiviteter ved blandt andet Stevns Fyr området. Endvidere medvirker afsnittet til at udvikle udbuddet af vandrestier, cykelstier og muligheden for at bruge og opleve naturen. 2.3 Borgere med stor sundhedsrisiko Stevns Kommune vil arbejde for at styrke indsatsen til borgere med stor sundhedsrisiko: Indsats målrettet borgere med kroniske sygdomme Patientuddannelserne Lær at leve med kronisk sygdom og Lær at tackle kroniske smerter udbydes fortsat i Forebyggende hjemmebesøg for borgere over 75 år Alle borgere over 75 år tilbydes årligt et forebyggende hjemmebesøg og der afholdes åbent hus arrangementer for borgere, der det pågældende år er fyldt 75 år. Forløbsprogrammer til borgere med hjertekar, diabetes II og KOL Projektet En bedre hverdag forankres i døgnpleje og genoptræningsafsnittet efter projektperiodens udløb i 2012 for fortsat at tilbyde forløbsprogrammer til borgere med kroniske sygdomme. Samarbejdet, i regionalt regi, om en fortsat udvikling af patientuddannelserne fortsættes og i 2012 forventes at et forløbsprogram for kræftpatienter igangsat. 6
7 Samarbejde med patientforeninger I fastholdes og styrkes samarbejdet med patientforeninger. Blandt andet etableres der i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse en korps af frivillige til at varetage praktisk hjælp i hjemmet i projekt Hjem i hjemmet. Forebyggelsesafsnittet samarbejder med patientorganisationer i forbindelse med nationale kampagner og understøtter deres lokale indsatser. Frivillighedsindsatsen udvikles i København Syd regi Frivillighedsindsatsen på det sociale område vil i blive udviklet og styrket via samarbejdet i København Syd regi. Kostpolitik for ældre I skal Kostpolitik for ældre implementeres i madservice og døgnpleje. Processen skal foregå på tværs og forebyggelsesafsnittet indgår i dette arbejde. Der er igangsat en proces med fokus på ældre mad og måltider. Faldforebyggelse I fastholdes fokus på forebyggelse af fald gennem registrering af utilsigtede hændelser. Desuden implementeres den udarbejdede procedure for faldforebyggelse og guiden til medarbejderne til tidlig opsporing af faldtruede ældre, i døgnplejen. Demensindsatsen øget fokus på de pårørende Med baggrund i Demenspolitikken sikres fortsat tidlig opsporing og kvalificeret hjælp og støtte til demente og deres pårørende. I vil der blive arbejdet på at styrke de pårørendes mestringsevne gennem etablering af et gruppeforløb med fokus på pårørendes sundhed og trivsel. Forankring af Små skridt til vægttab i Jobcenteret og Socialpsykiatrien I 2012 arbejdes der videre med at forankre små skridt til vægttab som metode i regi af Jobaktiv, så metoden kan anvendes i de sociale mentorers daglige arbejde med at gøre borgere klar til at nærme sig arbejdsmarkedet. Metoden anvendes også fremadrettet i Socialpsykiatrien målrettet borgere med overvægtproblemer. 2.4 Sundhedsfremme på arbejdspladserne Stevns Kommune vil arbejde med sundhed på arbejdspladserne: Kom og kvit - Rygestop tilbud til medarbejderne I 2012 igangsættes en rygestop fremmende indsats målrettet medarbejdere i Sundhedsafdelingen. Kræftens bekæmpelses nye rygestopkoncept Kom og kvit kurser udbydes i Røgfri arbejdsplads I perioden vil der fortsat være fokus på at skabe røgfrie miljøer på de kommunale arbejdspladser og være tilbud om rygestopvejledning til medarbejderne. Kampagner I understøttes nationale sundhedskampagner lokalt i regi af forebyggelsesafsnittet. Det kan f.eks. være Mens Health Week eller uge 40 kampagnen. Hvor det er muligt og relevant vil kampagnerne også blive markeret på de kommunale arbejdspladser. Det kunne være via sundhedstjek til medarbejdere og borgere eller via foredrag og events. 7
8 2.5 Overordnet styring og koordinering af sundhedspolitikken Stevns Kommune vil arbejde for at styrke den overordnede styring og koordinering af sundhedspolitikken: Sundhed på tværs Sundhedsforum fortsættes for at sikre at sundhed skabes på tværs, i alle kommunale afdelingers strategier og indsatser. Sund By Netværket Stevns Kommune er medlem af Sund By Netværket (SBN) og indgår i et forpligtende samarbejde for at styrke og udvikle et lokalt sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. I perioden vil forebyggelsesafsnittet fortsat bruge netværket til inspiration og faglig erfaringsudveksling med det formål at kvalificere det forebyggelsen i Stevns Kommune. Forebyggelsesafsnittet Sundhedsfaglige kompetencer er samlet I vil forebyggelsesafsnittet fortsat arbejde tværgående. Der vil være fokus på vidensdeling og udvikling af afsnittets forskellige snitfalder til andre afdelinger for at sikre, at de faglige kompetencer anvendes på tværs til gavn for borgerne. Forebyggelse via puljemidler For at sikre midler til at løfte sundheden i kommunen i perioden vil Forebyggelsesafsnittet gennem et øget fokus på ansøgninger via puljer, fonde og partnerskaber, arbejde for at sikre midler til forebyggelsesprojekter via eksterne midler. Tværkommunale og tværregionale samarbejdsrelationer For at sikre en fortsat faglig udvikling inden for forebyggelsesområdet fokuserer forebyggelsesafsnittet på gensidige samarbejdsrelationer, som f.eks. Netværket for ledende sundhedsplejersker i Region Sjælland og Fagligt netværk for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Sjælland. Sundhedsprofil 2014 I efteråret 2012 opstartes forberedelserne til indsamling af data til Sundhedsprofil Profilen skal bruges som afsæt for udarbejdelsen af Sundhedspolitik Processen med henblik på udarbejdelse af en ny sundhedspolitik igangsættes i efteråret København Syd samarbejdet I perioden fortsættes samarbejdet i Kbh. Syd temagrupperne indenfor tobaksforebyggelse og frivilligt socialt arbejde med henblik på en styrket indsats for borgerne og at sikre vidensdeling. 8
9 Bilag 1: STATUS FOR AKTIVITETER I FOREBYGGELSESAFSNITTET Fra har sundhedsafdelingen arbejdet med de 5 indsatsområder, og her præsenteres en kort gennemgang af de aktiviteter, der er arbejdet med i perioden. Der er igangsat og implementeret mange forskellige andre forebyggelsesaktiviteter i på tværs i Stevns Kommunes afdelinger. Denne status de aktiviteter, hvor forebyggelsesafsnittet har været involveret. 1. Sunde vaner for børn og unge Stevns Kommune vil arbejde for, at børn og unge får sunde vaner, ved at: Implementeret Sundhedsplejen tilbyder 5 besøg i barnets første leveår, samt ekstra besøg hos de familier der har særligt behov, mellem barnet 0-6 år. Herudover tilbydes et 3½ års besøg. Sundhedsplejen afholder åbent hus én gang om ugen for spæd- og småbørnsmødre. Der er formuleret kostpolitikker i daginstitutioner og på skole, klub og SFO området. Team Guldklumperne er et fast tilbud til overvægtige børn og deres familier. Sundhedsplejen tilbyder støtte til unge mødre og til gravide med særlige behov. Sundhedsplejen opfordrer forældre til at benytte de rygestopkurser, der udbydes. Under implementering Sundhedsplejen tilbyder fra foråret 2012 sundhedsundervisning inden for områderne røg og seksuel sundhed i skolerne. 2. Styrke folkesundheden (livsstilssygdomme / KRAMS) Stevns Kommune vil arbejde for at styrke folkesundheden, ved at: Medvirke til gode kostvaner Implementeret Borgerne er blevet tilbudt kost- og motionsvejledning i forbindelse med sundhedstjek og der er blevet udbudt 19 vægtstopkurser for borgere med et BMI > 30 i perioden Borgerne informeres om tilbud i Stevnsbladet, på www. Stevns.dk, kridthuset og siden 20 også på Under implementering Kostpolitik for ældre er under udarbejdelse. Medvirke til et liv uden røg Implementeret Der er tilbudt 4 rygestopkurser pr. år og individuelle rygestop vejledning til borgere med særlige behov. I forbindelse med et sundhedstjek er borgere, der ryger, blevet tilbudt kort snak om tobak. Borgere, som deltager i rehabiliteringsprojektet En bedre hverdag og som er rygere, får tilbud om individuel rygestopvejledning. Den nationale rygestopdag er blevet markeret i Der er formuleret decentrale rygepolitikker på kommunens arbejdspladser. Medvirke til alkoholrådgivning og behandling Implementeret Der er i forbindelse med projekt Alkoholforebyggelse i kommunen udarbejdet en Alkoholpolitik og og der har været fokus på tilgængeligheden via Ansvarlig udskænkning. Der er udarbejdet handleguider for børne- og voksenområdet. Frontpersonale har fået tilbud om kompetenceudvikling inden for området. Der er udarbejdet en alkoholpolitik for Stevns kommune som arbejdsplads. Der er lavet informationsmateriale om rådgivnings- og behandlingstilbud og tilgængelige på kommunens 9
10 hjemmeside, sundhed.dk og via kommunale nøglepersoner. Sundhedsstyrelsens uge 40 kampagnen er markeret i ved forskellige aktiviteter. Under implementering Sundhedsplejen og forebyggelseskonsulenter vil fra foråret 2012 implementere spørgsmål til borgernes alkoholvaner i kontakten med borgerne. Medvirke til at sætte fokus på bevægelse og idræt i hverdagen Implementeret Borgere er tilbudt motionsvejledning i forbindelse med sundhedstjek. Vandrefestivalen er markeret i Som en led i implementeringen af kultur- og fritidspolitikken er der blevet udarbejdet en fritidsundersøgelse blandt børn og unge i sommeren 20 og der er blevet afsat midler fra NFK til motionstilbud til overvægtige børn. I samarbejde med lokale foreninger er der blandt andet været i gang sat Løb med DGI sammen med Stevns motions center i Store Heddinge. Under implementering I samarbejde med kulturkonsulenten arbejdes der på udviklingen af Stevns Fyr området, som rekreativt område for borgerne. Medvirke til at forebygge stress Tilbydes ikke længere Borgere med kliniske tegn på stress fik under projekt Sundhed til døren tilbud om stressrådgivning i grupper eller individuelt hos psykolog, samt tilbud om forebyggelse af stress i gruppeforløb. I forbindelse med kampagner blev der afholdt foredrag om håndtering om stress. 3. Borgere med stor sundhedsrisiko Stevns Kommune vil arbejde for at styrke indsatsen til borgere med stor sundhedsrisiko, ved at: Implementeret Patientuddannelsen: Lær at leve med kronisk sygdom har været tilbudt og fra 2011 har der desuden været afholdt et kursus i Lær at tackle kroniske smerter. Alle borgere over 75 år tilbydes årligt et forebyggende hjemmebesøg og der afholdes åbent hus arrangementer for borgere der det pågældende år er blevet 75 år. Der er etableret samarbejde med patientorganisationer i forbindelse med afvikling af kampagner f.eks. Lungeforeningen og Kræftens bekæmpelse. Borgere sikres mod indlæggelse på sygehus og har fået kvalificeret hjælp og omsorg i forbindelse med forværring af sygdom eller i forbindelse med et genoptræningsforløb sygdom via Vallø strands korttidspladser og aflastningspladserne i H4. Under implementering I 20 igangsattes rehabiliteringsprojektet En bedre hverdag, der støtter op om borgere med KOL, hjertekarsygdomme og diabetes. Der er etableret et samarbejde med Kræftens bekæmpelse om igangsætning af projekt Hjem i hjemmet målrettet borgere med kræft. Løbende sikres et velfungerende samarbejde mellem de involverede myndigheder og sundhedsfaglige personer. Fra en kompenserende hjælp i den rehabiliterende indsats arbejdes der med at styrke hjælp til selvhjælp i projektet Hverdagstræning.
11 4. Sundhedsfremme på arbejdspladserne Stevns Kommune vil arbejde med sundhed på arbejdspladserne, ved at: Styrke sundheden på egne arbejdspladser Implementeret De relevante politikker er tilgængelige på stevns.dk og på Kridthuset. Rygestopkurser afholdt på arbejdspladsen er et tilbud, hvis det er muligt at samle 8 medarbejdere. Tilbud om rygestopkurser udmeldes på Kridthuset og i Stevnsbladet. Medarbejdere i Stevns Kommune kan få medlemskab i kommunalt fitnesscenter inklusiv mulighed for personligt træningsprogram, hvis de ønsker det. Kommunale medarbejdere er blevet tilbudt sundhedstjek i arbejdstiden i forbindelse med fokus på sundhedsfremmende tiltag. Der uddannes og fastholdes et eksisterende korps af forflytningsvejledere indenfor ældreområdet, der kan vejlede og undervise i hensigtsmæssige arbejdsstillinger og forflytningsteknik. Styrke sundheden i private virksomheder Ikke implementeret Undersøge muligheden for strategisk rådgivning: eksempelvis ved at formidle erfaringer, viden og god praksis på området samt rådgive om, hvordan man iværksætter sundhedsfremmeindsatser. Tilbud til medarbejdere i private virksomheder om sundhedstjek er forsøgt i gang sat, men var ikke muligt pga. et konkurrenceforvridende aspekt. 5. Overordnet styring og koordinering af sundhedspolitikken Stevns Kommune vil arbejde for at styrke den overordnede styring og koordinering af sundhedspolitikken, ved at: Implementeret Der er i forebyggelsesafsnit etableret fælles mødestruktur med henblik på at styrke samarbejdet og øge muligheden for vidensdeling. Afsnittet har deltaget i arbejdet med etablering af et Sundhedscenter som en del af en arbejdsgruppe der skulle se på snitfalder mellem forebyggelse og genoptræning. Stevns kommune er medlem af Sund By netværket og Region Sjællands faglige forebyggelsesnetværk. Nøglepersoner deltager, når det er relevant, i kommunens KLU (kommunalt lægeudvalg)møder med de praktiserende læger. I Stevns kommune sikrer Sundhedforum at de sundhedspolitiske visioner tænkes ind i alle afdelinger og skaber også et fælles forum for nye idéer. 11
12 Bilag 2: HVORDAN HAR STEVNSBORGERNE DET? 19 % af borgerne svarer, at de har et højt stressniveau. Det er især de unge kvinder mellem år 11 % af borgere spiser usundt, hvilket er markant færre borgere end i Regionen som helhed Andelen af moderat overvægtige borgere er størst blandt mændene 24 % af borgerne ryger dagligt. 73 % af dem giver udtryk for at de gerne vil holde op. 24 % af borgerne har en risikabel alkoholadfærd (er storbrugere og rusdrikkere) I Stevns Kommune er borgere 16 år og derover borgere er over 55 år. 4.0 borger er over 65 år. 400 borgere mellem 25 og 64 år er enlige med mørn på 15 år eller derunder. 2.0 borgere på 25 år eller derover har grundskolen alene. 40 % af borgerne er aktive mindre end 30 minutter om dagen 60 % af borgerne svarer, at de har mindst en kronisk sygdom 600 borgerne har knogleskørhed, hvilket er markant flere end i Regionen som helhed borgere på 25 år eller derover har en lang videregående uddannelse borgere under 65 år er uden til en uddannelse eller tilknytning til et erhverv. 1. LIVSKVALITET OG HELBRED Selvvurderet helbred og socialt netværk I Stevns Kommune vurderer 17 % af borgerne deres helbred som mindre godt eller dårligt. Med 44 % bedømmer langt den overvejende del af borgerne deres helbred til at vældig godt eller fremragende. Generelt bedømmer flere kvinder end mænd deres helbred som mindre godt eller dårligt. Særligt mænd i alderen 65+ vurderer deres helbred som mindre godt eller dårligt. Ca. 25 % af de borgere, som vurderer deres helbred som mindre godt eller dårligt, er rygere eller er fysisk inaktive. 11 % af borgerne vurderer deres helbred som fysisk dårligt, mens 9 % vurderer helbredet som mentalt dårligt Borgernes vurdering af deres eget helbred, har vist sig at være et godt mål for risikoen for både sygelighed og dødelig hed uafhængigt af andre faktorer. Der er sammenhæng mellem borgernes selvvurdere helbred og deres sundhedsadfærd. Forekomsten af gener og symptomer inden for en to ugers periode bidrager til billedet af borgernes helbredstilstand. 31 % af borgerne angiver, at de har haft meget generende smerter i bevægeapparatet inden for de seneste 14 dage. 15 % af borgerne angiver, at de har været meget generet af psykiske symptomer de seneste 14 dage. 12
13 Stress Forekomsten af borgere med højt stressniveau er i Stevns Kommune samlet set 19 %. Højt stressniveau er især udbredt blandt de unge kvinder og kvinder over Højt stressniveau år år år 65+ Stress er ikke en sygdom, men en risikofaktor for sygdom. Langvarig stress kan føre til alvorlig sygdom som fx hjerte- og kar lidelser samt depression. I Stevns Kommune er andelen af borgere med højt stressniveau næsten lige så højt blandt borgere med lang videregående uddannelse, som blandt borgere med kort uddannelse. kvinder mænd Figur 1 viser i % andelen af borgere, som angiver, at de har et højt stressniveau, fordelt på køn og alder. Det manglende resultat for de unge mænd skyldes for få besvarelser. 37 % af årige kvinder rapporterer, at de har et højt stressniveau. Socialt netværk 86 % af borgerne i Stevns Kommune oplyser, at de ofte eller for det meste har nogen at tale med, hvis de har problemer. 0 Ofte eller for det meste nogen at tale med Det er vigtigt for ens trivsel at have nogen at tale med. Det sociale netværk har ofte betydning for ens sundhedsvaner og overskud til at ændre vaner år år år 65+ kvinder mænd Figur 2 viser i % andelen af borger fordelt på alder, der tilkendegiver, at de ofte eller for det meste har nogen at tale med ved problemer. Hver femte mand i aldersgruppen år oplever ikke at have nogen at tale med, hvis de har problemer. 13
14 2. SUNDHEDSADFÆRD Kost Samlet set vurderer 11 % af borgerne i Stevns Kommune, at de har usunde madvaner. Det er særligt mændene, hvis kost ikke følger de 8 kostråd. Blandt de borgere, der vurderer, at de spiser usundt, er der flest med kort uddannelse. En andel på 87 % af Stevns borgerne spiser ikke de anbefalede 6 stk. frugt / grønt dagligt. Til gengæld angiver 66 % af borgerne, at de følger anbefalingen på g fisk om ugen. 48 % af de borgere, der spiser usundt, ønsker sundere madvaner. Usund kost øger risikoen for hjertekarsygdomme, overvægt og fedme, diabetes2, knogleskørhed, samt visse former for kræft. Usunde madvaner i kombination med for lidt bevægelse øger risikoen for udvikling af overvægt. To tredjedele af borgere under uddannelse og over halvdelen af borgerne med grundskole alene ønsker at spise sundere. Borgernes holdning til forbud mod salg af usunde fødevarer i skoler, SFO og fritidsklubber fordeler sig med 64 % for et forbud mod salg af sodavand, 68 % mod salg af snack og slik og 86% mod salg af fed fastfood. Overvægt I Stevns Kommune er 37 % af borgerne moderat overvægtige (BMI >25 <29.9) mod 33 % på landsplan. 17 % af borgerne er svært overvægtige (BMI >30) Moderat overvægt år år år 65+ kvinder mænd Hvert år dør danskere af overvægt. Hyppigheden af svær overvægt nogenlunde lige stor hos de to køn. I Stevns Kommune er andelen af svær overvægt højest blandt kvinder mellem år. Andelen af svært overvægtige er højest hos borgere med grundskolen alene. Andelen af moderat overvægt er den samme for alle uddannelsesgrupper. Figur 3 viser i andelen af moderat overvægtige fordelt på alder. Resultatet for unge kvinder mangler pga. for få tal. Andelen af moderat overvægtige er i alle aldersgrupper højere hos mænd end hos kvinder. 14
15 Rygning I Stevns kommune ryger 24 % af borgerne dagligt, hvilket svarer til 4000 borgere. På landsplan er 20,9 % af borgerne daglig rygere. 13,8 % af borgerne er storrygere. Rygning er den enkelte risikofaktor, der har størst negativ betydning for helbredet. 26 % af alle dødsfald kan relateres til rygning Daglig rygere Det er især borgere uden for arbejdsmarkedet og førtidspensionister, der er storrygere. 73 % af dagligrygerne i Stevns Kommune ønsker at holde op med at ryge år år 65+ kvinder mænd Figur 4 viser i % andelen af daglig rygerne fordelt på alder fra 25 år og opefter. 27,4 % af mændene er rygere, mod 19,8 % af kvinderne. En markant stor andel på 19 % af de ikke-rygende borgere i Stevns Kommune udsættes dagligt for passiv røg. 24 % af de unge mellem 16 og 34 år har prøvet at ryge vandpibe mindst en gang. 31 % har prøvet flere gange. Alkohol I Stevns Kommune har 24 % af borgerne en risikabel alkoholadfærd, hvilket svarer til landsgennemsnittet Alkoholforbrug Intet > 7/14 > 14/21 Binge drinking kvinder mænd Figur 5 viser i % andelen af borgere med intet alkoholforbrug, andelen af borgere, der overskrider 7 genstande for kvinder og 14 genstande for mænd pr. uge, andelen af borgere, der overskrider 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd pr. uge og andelen af borgere, der jævnligt (hver måned) drikker mere end fem genstande ved samme lejlighed. For den enkelte medfører et højt alkoholforbrug risiko for sygdomme og ulykker og er samtidigt ofte forbundet med sociale problemer, som udstødning af arbejdsmarkedet, skilsmisse, vold og kriminalitet. I Stevns Kommune bor ca. 900 borgere (under 65 år), med en risikabel alkoholadfærd, sammen med børn under 16 år. Det er især borgerne med lang videregående og i lidt mindre grad borgere med kort uddannelse, som har en risikabel alkoholadfærd. 22 % af borgerne med risikabel alkoholadfærd ønsker at nedsætte deres alkoholbrug. 15
16 Fysisk aktivitet Den fysisk inaktive person kan forvente 8- færre Hvert år dør danskere af overvægt. leveår uden langvarig belastende sygdom end den I Stevns Kommune følger 40 % af borgerne ikke Sundhedsstyrelsens Moderat anbefaling overvægt om 30 ses minutters hyppigere fysisk hos aktivitet mænd om end dagen. hos kvinder, I Region overvægt Sjælland er er lige 38 stor % af hos borgerne de to fysisk køn. aktive mindre end 30 mens fysisk hyppigheden aktive. af svær minutter om dagen. 76 % af de borgere i Andelen af moderat overvægt er nogenlunde den samme for alle uddannelsesgrupper. Stevns Kommune, der er Andelen af svært overvægtige Fysisk inaktivitet er højest hos borgere med grundskolen fysisk alene. aktive mindre end minutter om dagen, ønsker at ændre motionsvaner år år år % af borgerne har mindst 6 timers stående, gående eller hårdt fysisk arbejde om dagen. 14 % af borgeren er stillesiddende i mindst timer dagligt. kvinder mænd Figur 6 viser i % andelen af fysisk inaktive borgere fordelt på alder og køn. F.eks. er 43 % af de unge kvinder aktive mindre end 30 minutter om dagen. Potentiale for ændring af vaner Sunde vaner har samlet set en skæv social for deling. 87 % af borgerne i Stevns Kommune opfylder ikke de officielle anbefalinger i forhold til rygning, alkohol, kost og fysisk aktivitet. Til gengæld er der en motivation for at ændre vaner hos borgere med en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd Motivation for ændring af vaner Rygning Fysisk inaktivitet Risikabel alkoholadfærd Spiser usundt Figur 7 viser i % andelen af borgere med uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, som ønsker at ændre vaner. Markant mange borgere, 76 %, som er fysisk aktive mindre end 30 minutter om dagen, ønsker at ændre motionsvaner. Sunde rammer virker fremmende på folkesundhed. Borgernes holdning til etablering af forskellige sunde rammer er: 74 % af borgerne ønsker rygeforbud på steder med børn. 80 % af borgerne ønsker rygeforbud i idrætsklubber / sportshaller. 33 % af borgerne ønsker alkoholforbud på steder med børn. 70 % af borgerne ønsker alkoholforbud i idrætsklubber / sportshaller. 86 % af borgerne går ind for forbud mod salg af fed fastfood i skoler, SFO'er og fritidsklubber. 16
17 3. KRONISK SYGDOM Borgere med mindst én kronisk sygdom. I Stevns Kommune har 60 % af borgerne mindst én kronisk sygdom. I Stevns Kommune ses flere årige kvinder og 65+ årige mænd med mindst én kronisk sygdom, end i Region Sjælland som helhed Mindst én kronisk sygdom år år år 65+ Forekomst af kronisk sygdom findes i alle aldre. Forekomsten stiger med alderen for de fleste kroniske sygdomme. Det gælder i sær for sygdomme som slidgigt, KOL, blodprop i hjertet, men ikke for sygdomme som migræne/hovedpine og allergi. Uhensigtsmæssig sundhedsadfærd har betydning for udviklingen og behandling af de store folkesygdomme. kvinder mænd Figur 8 viser i % andelen borgere med mindst én kronisk sygdom fordelt på alder. I alle aldre er der flere kvinder end mænd, som har mindst én kronisk sygdom. Borgere med mindst to kroniske sygdomme. I Stevns Kommune har 32 % af borgerne mindst to kroniske sygdomme Mindst to kroniske sygdomme For borgere med mindst to kroniske sygdomme ligger andelen af årige kvinder og 45+ årige mænd i Stevns Kommune over regionsgennemsnittet borgere i Stevns Kommune har tre eller flere kroniske sygdomme år år år 65+ kvinder mænd Figur 9 viser i % andelen borgere med mindst to kroniske sygdomme fordelt på alder. I alle aldre er der flere kvinder end mænd, som har mindst to kroniske sygdomme. For de årige mænd vises ikke noget resultat pga. for få besvarelser. 17
18 Forekomsten af forskellige kroniske sygdomme Hyppigheden af de forskellige kroniske sygdomme ligger i Stevns Kommune tæt op ad regionsgennemsnittet. Vedv. psy. sygdom Blodprop i hjertet Diabetes Knogleskørhed KOL Forekomst af kronisk sygdom Forekomsten af kroniske sygdomme i Stevns Kommune: 300 borgere med blodprop i hjertet 300 borgere med hjerneblødning 800 borgere med sukkersyge 500 borgere med kræft 900 borgere med KOL Allergi borgere lever med astma Stevns Region Sj. Figur viser i % forekomsten af kroniske sygdomme i Stevns Kommune sammenholdt med Region Sjælland. Allergi og vedvarende psykisk sygdom adskiller sig ved af have en lavere forekomst i Stevns Kommune, mens der er markant flere tilfælde af knogleskørhed blandt borgere i Stevns Kommune end i regionen som helhed. 4.0 borgere med slidgigt med rygsygdomme med allergi Behov for hjælp Stevns Kommune adskiller sig fra Region Sjælland som helhed ved, at der er færre, der har besvær med at klare den daglige husholdning og udadvendte aktiviteter Svært ved at klare daglige gøremål Personlig pleje Daglig husholdning Udadvendte aktiviteter Kronisk sygdom påvirker den enkeltes liv og medfører ofte, at borgeren bliver afhængig af hjælp fra andre. For borgere med hjertekarsygdomme, KOL, knogleskørhed og vedvarende psykiske sygdomme har omkring halvdelen af borgerne problemer med daglige gøremål, og andelen stiger med antallet af kroniske sygdomme hos den enkelte borger. Stevns Reg. Sjælland Figur 11 viser i % andelen af borgere, der har svært ved at klare daglige gøremål. For Personlig pleje vises intet resultat for Stevns Kommune pga. for få besvarelser. 18
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................
Læs mereHandleplan for sundhedspolitikken
Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereSundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta
Læs mereForord. Borgmester Torben Hansen
1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk sundhedsprofil for holbæk Indhold Sådan står det til i Holbæk........................ 3 Fakta om Holbæk................................ 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereSundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik
Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik 2016-2019 V. Centerchef Ulla Callesen Sundheds- og Omsorgscentret Tirsdag den 25. september 2018 Den kommende time Resultater fra sundhedsprofilen Sundhedspolitikken
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereHvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND
Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereForslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012
Forslag til Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Juni 2012 Alkoholpolitik Indledning I de senere år er der kommet mere og mere fokus på at iværksætte forebyggende indsatser over for danskernes forbrug
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs mereIndsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1
katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereRevision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune
Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereSundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg
Sundhedspolitik 2020 Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg 25.3.19 Involvering i - og kvalificering afsundhedspolitikken Langsigtet rammepolitik med principper og pejlemærker 2 årige strategier Handleplaner
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Læs mereSundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?
Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75
Læs mereForslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik
Punkt 2. Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik 2015-2018. 2014-2390. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at Sunde rammer, Lighed i sundhed, Mental
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereAlkoholpolitik for Syddjurs Kommune
Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget
Læs mereSundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Læs mereRubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14
Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereTil alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik
Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik
Læs mereTabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,
Læs mereUdkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014
Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereSAMMEN OM SUNDHED. Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet
SAMMEN OM SUNDHED Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet HJØRRING KOMMUNE, JANUAR 2019 SAMMEN OM SUNDHED Danskernes sundhed
Læs meregladsaxe.dk Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereBilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Læs mereIndledning Læsevejledning
1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mere1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune
1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereAlkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009
Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereStyrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde
Læs merePlan for forebyggelse. Region Hovedstaden Center for Sundhed. Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden
Plan for forebyggelse Region Hovedstaden Center for Sundhed Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden Godkendt af Regionsrådet den 12. marts 2019 Indhold Indledning... 3 Udgangspunktet
Læs mereHvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereFOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN
FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Danskernes sundhed De
Læs mereGlostrup Kommunes Kronikerstrategi
Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen
Læs mereSSU Temadag om sundhed
SSU Temadag om sundhed { 1 Temadag om sundhed i Senior- og Sundhedsudvalget mandag d. 11. marts 2019 Program 12.30-13.00 Let arbejdsfrokost 13.00-14.00 14.00-14.10 14.10-14.55 Oplæg v. Professor Jakob
Læs mereResultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014
Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger
Læs mereRanders Kommune. Sundhedspolitik
Randers Kommune Sundhedspolitik Forord Randers Kommune skal gå forrest og rage op også på sundhedsområdet! Derfor har byrådet forud for denne sundhedspolitik vedtaget en række visioner for sundheden i
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereGladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver
Læs mereDet handler om din sundhed
Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,
Læs mereForebyggelses- og sundhedsfremmepolitik
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forslag til behandling på xxx møde den xx 2011 Indhold Forord.... 3 Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger.... 7 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8
Læs mereherefter kommer forslag til rygestopstrategien 2013 samt beskrivelse af forslag til indsatser.
Notat om tobak som indsatsområde 2013 Forebyggelsesudvalget besluttede på mødet den 2. oktober (sag nr. 2) at tobak skal være et af udvalgets indsatsområder i 2013. Udvalget afsatte en økonomisk ramme
Læs mereSundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011
Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi
Læs mereGladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010
GLADSAXE KOMMUNE Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget 16.03.2011 Bilag 3. Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil 2010 NOTAT Dato: 17.02.2011 Af: Annemette Bundgaard Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil
Læs mereSundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mereSTRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.
Læs mereHvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?
Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet
Læs mereForebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014
Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs mereKommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune
Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål
Læs mereAlkoholpolitik for Syddjurs Kommune
Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget
Læs mereForebyggelsespakker - vejen til systematisk forebyggelsesindsats - Status for implementering af forebyggelsespakker i Allerød Kommune, maj 2013
Forebyggelsespakker - vejen til systematisk forebyggelsesindsats - Status for implementering af forebyggelsespakker i Allerød Kommune, maj 2013 Sundhedsstyrelsen har udviklet en række forebyggelsespakker,
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mereALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og
Læs mereSundhedspolitikken har tre overordnede pejlemærker:
At nyde livet er sundt Sundhedspolitikken blev vedtaget i Sundheds- og Omsorgsudvalget og Borgerrepræsentationen i foråret 2015. Formålet med en årlige rapport er at gøre status på implementeringen af
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mere