For information om projektet og vejledning til skabelonen, se venligst sidste side i dette dokument.

Transkript

1 Skabelon for eksterne bidrag For information om projektet og vejledning til skabelonen, se venligst sidste side i dette dokument. Afsender(e): angiv venligst navn, stilling og ansættelsessted på alle afsendere Professor Thomas Sinkjær, Forskningsdirektør, VILLUM FONDEN Sæt venligst et kryds ved det tema eller de temaer, som dette bidrag handler om X Dansk forskning i verdensklasse også i fremtiden Universitetet som en attraktiv arbejdsplads for forskere Et værdiskabende samspil mellem forskning og samfund Et bud på nye visioner og/eller tiltag i dansk forskningspolitik (maks. 5 sider) Indspil til DEA Tema 1: Forskning i verdensklasse, hvor man skal tegne fremtidens forskningsfinansierende system. - Er vi gode nok til at understøtte nytænkende, banebrydende forskning? I en tid, hvor offentlige investeringer i forskning er under pres, og samfundet synes i evig forandring, kan det være nærliggende at søge hen mod det sikre og vælge de risikobetonede forskningsidéer fra. Skal Danmark fortsætte med at klare sig godt forskningsmæssigt er det dog afgørende at give plads til de skæve forskningsideer, eller det vi nogle gange kalder nybrudsforskning. Ved nybrudsforskning menes her nye idéer, der ofte vil være i strid med gængs tænkning, og på tidspunktet for formuleringen af idéen er den ofte ikke understøttet af data. Især på de danske universiteter skal der være plads og midler til de kreative hjerner, der kan formulere nybrud i forskningen, da det er disse personer, der er med til at skabe afgørende resultater og udfolde nye forskningsfelter. Resultater, der meget gerne skal ende med, at investeringerne giver mening og værdi for samfundet. Peer-review kan være en hindring for nybrud i forskningen Peer-review er en væsentlig byggesten i moderne forskning og centralt i evalueringen af forskning. Det anvendes hyppigt til vurdering af forskning, hvad enten der søges om økonomisk støtte til et projekt, ved ansættelse af forskere, eller når forskningsresultater skal publiceres. Peer-reviewet validerer og kvalitetssikrer forskning. Det er med til at sikre, at resultater gengives korrekt, at der ikke sker svindel, og at forskningen foregår i overensstemmelse med god praksis. Peer-reviewet opfattes ofte som en nødvendighed for at sikre videnskabelighed. Et review tillægges stor værdi i forskersamfundet, og i en tid med øget fokus på forskningsintegritet spiller peer-review en væsentlig rolle i at værne om god praksis. Der er dog et betydeligt pres på peer-reviewsystemet, hvilket bunder i, at mere og mere forskning skal evalueres grundet en øget søgning til eksterne midler, men også grundet et øget publiceringspres på forskerne. Manuskripter og forskningsresultater skal gennem en flaskehals af fagfæller og eksperter, som skal vurdere forskningen. Presset betyder, at der i dag er risiko for, at kvaliteten af et review daler og i nogle tilfælde forfalskes. 1

2 Ikke alle oplever, at peer-reviewsystemet altid bidrager til at fremme god forskning, men tværtimod kan det ligefrem være en hindring, det gælder især når nybrudsforskning evalueres. Peer-reviewsystemet er i sin konstruktion konserverende og åbner ofte ikke op for skelsættende nye tanker og uortodokse løsninger. Samtidig med at peer-review skal være en garant for god videnskabelig praksis, kan det således også begrænse kreativiteten i de idéer, forskere søger finansiering til. I en tid med stort pres på forskningsmidlerne vil dette være endnu mere udtalt. Basismidler til forskning reduceres Universiteterne modtager årligt tilsammen omkring 8,5 mia. kr. i basismidler til forskning. Det er universiteterne, som selv frit fordeler og finder anvendelsesmuligheder for dem. Blandt disse midler kunne man argumentere for, at der blev afsat midler til særligt risikobaseret forskning eller nybrudsforskning, især da de også er tænkt til at give universiteterne mulighed for at planlægge for fremtiden. Dog viser det sig, at midlerne har været for nedadgående de seneste par år. DFIR har for nylig udgivet rapporten Viden i verdensklasse, hvori det fremgår, at andelen af basismidler til forskning per VIP (videnskabeligt personale) er faldende, og det efterlader få (basis)midler til den enkelte forsker at forske for. Så vidt vides (uden der findes opgørelser heraf), går de fleste midler til drift, og der er således ikke efterladt plads til udvikling af nye tanker og projekter. Det betyder, at man som forsker er nødsaget til at søge eksterne midler til at udføre sin forskning. De eksterne midler er traditionelt bundet op på peer-review, som jf. ovenfor sjældent lader uortodokse projekter gå igennem. De konkurrenceudsatte forskningsmidler i deres nuværende form er derfor også med til at fastholde forskningen i dens vante gænger uden i tilstrækkelig grad at søge nye veje. Samtidig modtager de forskningsfinansierende fonde og råd mange ansøgninger om økonomisk støtte, hvilket har den konsekvens, at det er reglen mere end undtagelsen, at de offentlige og private fonde og råd har succesrater på under 10 %. Man kan i øvrigt frygte, at en for stor ubalance mellem universiteternes basisfinansiering og de konkurrenceudsatte forskningsmidler vil lede hen mod, at universiteterne bliver såkaldte forskerhoteller (se rapporten Fostering breakthrough research fra Kungl. Vetenskapsakademiens 2012). Forskerhotellet beskriver den situation, hvor forskere bliver ansat på korte kontrakter og må tjekke ind og ud af institutionerne, alt efter hvor finansieringen er, og efter hvad man selv kan bringe med sig af ekstern finansiering. Hvordan får vi nybrudsforskning frem i lyset Nye opdagelser i forskning kommer frem, når der gives plads til, at nye idéer kan udforskes. Mange vil gerne støtte fremtidens nobelpristagere eller finde en ny Einstein, men hvordan er det nu lige, vi kommer til det? Hvad skal vi gøre for at finde personen eller opstøve den gode idé? Hvad skal der til, for at den gode, men skæve idé kommer på banen uden at blive bremset af forskerens trange rammevilkår eller konservative artsfæller? Man kan stille sig selv spørgsmålet, om vi i dag overser de gode idéer, fordi ansøgningsprocessen og forskningsprogrammer ikke er indrettet godt nok til, at de bringes frem? Eller er det, fordi vi ikke tør støtte risikofyldte projektidéer, når succesraterne for at få en forskningsbevilling bliver så lave, som de er på nuværende tidspunkt? Der findes forskellige eksempler på utraditionel forskningsstøtte i forskningsverdenen, hvor man har forsøgt sig med at skabe særlige vækstbetingelser for gode forskningsidéer, som tør bryde med traditionel tankegang og faglige standarder. Nogle har forsøgt at udskifte peer-reviewet med noget andet en mere agil og dialogbaseret proces, hvor forskeren kan præsentere en ufærdig skitse til et projekt og udvikle det undervejs. Andre har forsøgt at gøre det lettere for forskerne at søge støtte ved at anonymisere ansøger i ansøgningsprocessen, så forskere har turdet bringe de skæve idéer frem i lyset. Vel at mærke uden at risikere, at deres faglighed bliver betvivlet, eller projektet bliver skudt ned. Nedenfor er kort beskrevet tre sådanne initiativer. Skaberen af British Petroleums Venture Research -program i 1980'erne, Don Braben, mener, at peer review i nogle tilfælde bremser den forskning, som er banebrydende, og hæmmer forskningsfrihed. Reviewet og revieweren vil ikke lade nytænkende forskning gå igennem, førend han har set, hvad resultatet er, eller hvad det kan føre til. Derfor kan det ske, at forskning sorteres fra og ikke går succesfuldt 2

3 gennem et review, hvis den opleves som kontroversiel eller uortodoks i sin metode. Don Braden finder kun meget få, hvis ingen, beviser for, at peer-review har været i stand til effektivt at vurdere et fremtidigt potentiale i forskning. De fleste gennemgribende og væsentlige opfindelser er ikke blevet forudset eller i hvert fald sjældent accepteret med det samme. Braben skabte på den baggrund Venture Research -programmet. Venture Research skulle stimulere muligheden for uforudsete opfindelser, og programmet underlagt så få regler som muligt, og derfor skulle forskningsprojekterne ikke gennem et peer-review. Men i stedet var en løbende dialog med forskeren en meget væsentlig del af processen. Udvælgelsen af støtteværdige projekter skulle ikke bestemmes fagspecifikt for dermed at eliminere risikoen for, at en fagfælle ville lade sig begrænse af sine faglige standarder. Projektidéen skal beskrives kortfattet og revideres løbende i dialog med programmets ledelse. Resultatet viste sig at være succesfuldt, men kun få idéer gik hele vejen fra ansøgning til bevilling. Under BP Venture Research udvalgte Braben ca. 20 bevillinger ud af ca ansøgninger på omkring 10 år. 16 af disse har skabt fremragende resultater. Gates Foundation har lidt i lighed med Brabens tanker valgt at satse på en utraditionel tilgang til forskningsstøtte. Gates Foundation har et åbent program, hvis midler i princippet kan søges af alle: forskningsinstitutioner (fra studerende til professorer), nonprofitorganisationer og for-profitorganisationer mv. Programmet kaldet Grand Challenges er baseret på, at man gennem udpegning af centrale (uløste) udfordringer skal arbejde på at finde løsninger. Man inviterer på den baggrund ansøgere til at indsende projektforslag, som gerne må indebære høj risiko, da tanken er, at det også bidrager til et godt udfald. Volkswagen Stiftung har valgt at iværksætte et forskningsstøtteprogram Experiment! for at bane vejen for nye uortodokse forskningsidéer. Det gør de på forkant, da det ikke endnu er på forskningsdagsordenen i Tyskland. Der er tale om et lille program med små midler til rådighed. Til gengæld er ansøgningsprocessen forholdsvis hurtig sammenlignet med andre programmer. Det er blevet taget godt imod af forskersamfundet, og fonden har modtaget mange ansøgninger og har dermed valgt at støtte idéer, der ofte vil have vanskeligt ved at opnå støtte i de mere klassiske forskningsstøtteprogrammer. Dansk initiativ til at styrke nybrudsforskning VILLUM FONDEN satser nu på et nyt forskningsstøtteprogram for at finde ud af, om det er muligt at skabe et godt grundlag, som særligt fremmer nybrudsforskning. Programmet kaldes VILLUM Eksperimentet, og navnet er affødt af grundlæggeren af VELUX koncernen, Villum Kann Rasmussen, som var tilhænger af at udføre mange eksperimenter (som ofte fejlede), før et brugbart resultat viste sig. Tanken bag programmet er, at forskningsidéen skal holdes højt. Målet med VILLUM Eksperimentet er at give råderum og frihed til, at forskeren får mulighed for at søge midler til projektidéer, som ikke under normale omstændigheder ville kunne overleve et peer-review. Det kan være projekter, som er uortodokse i deres tilgang til fagområdet, eller som er på et meget tidligt stadie i projektforløbet. De projekter, som opnår støtte, skal have en ny tilgang til et emne, det skal udfordre traditionel tankegang og stræbe efter at etablere nye metoder og teknologier eller helt stimulere nye retninger i forskningen. Der vil blive anvendt peer-review i ansøgningsprocessen, men udvælgelsesprocessen indrettes, så den muliggør, at de modige, gode idéer kan overleve selektionsprocessen. Opslaget vil være åbent for en bred kreds af ansøgere, men vil ende med at støtte kun de mest originale og spændende idéer fra de bedste danske forskertalenter. Når bevillingen udløber, vil alle bevillingshavere blive inviteret til at præsentere deres resultat, uanset om det er forbundet med succes eller et fejlslagent resultat. For at programmet kan få succes, er det væsentligt at få forskerne til rent faktisk at stille op og fremlægge de helt nye idéer. Forskere kan føle sig blottede, når de præsenterer et projekt, som normalt ville opleves ufærdigt, eller hvor de er på usikker grund. Derfor er det nødvendigt, at de får mulighed for at være anonyme i selektionsprocessen. Når bevillingen er givet, er det vigtigt, at forskeren mødes i øjenhøjde og vises tillid i den løbende dialog. Det skal være muligt at ændre retning i projektet, såfremt resultaterne tilsiger et behov for det, eller ændre på rammevilkårene i sit projekt som eksempelvis ressourceforbrug, deltagere, budget mv. 3

4 Afsluttende bemærkninger Dansk forskning klarer sig godt og har klaret sig godt over en lang periode. Men vi er ikke længere gode nok til at give forskeren rum og tid til at udvikle og forfølge sine skæve idéer. VILLUM FONDEN håber med VILLUM Eksperimentet at være med til at sætte og udfolde en dagsorden, som giver plads til, at forskernes kreativitet kan komme mere til orde, således at der skabes mulighed for en mere risikobetonet vej for ny forskning i Danmark. Vi mener, at der er brug for sådan et program, da det er gennem nye og vilde forskningsidéer, at vi kan bevare den gode danske position i forskning. VILLUM FONDEN har som privat filantropisk fond en privilegeret position, hvor det er muligt at eksperimentere med nye måder at gøre ting på. Vi har valgt at afsætte midler til et nyt program, hvor peerreview ikke får den centrale rolle, som det traditionelt har, når forskning evalueres. Vi gør det ikke, fordi vi helt overordnet set har noget imod peer-review, men fordi vi mener, at der er behov for at eksperimentere med, hvordan vi finder et godt udgangspunkt for at udvælge potentiel nybrudsforskning. Samtidig er der behov for at give forskerne råderum til at udvikle deres idéer, især når basismidlerne til den enkelte forsker reduceres. Hvad der ikke er mindre vigtigt er at skabe grobund for en god dialog og kontaktflade mellem bevillingshaver og fonden. Det gør vi blandt andet ved at afholde årlige opfølgningsmøder på forskernes hjemmebane og på den måde få en god fornemmelse af det støttede forskningsprojekt, forskningsprogrammet som helhed, forskernes rammevilkår og organisering. 4

5 Vejledning DEA inviterer kendte såvel som mindre kendte ansigter i den forskningspolitiske debat til at komme med skarpe bud på nye, langsigtede visioner for dansk forskningspolitik. DEA samler og formidler disse bud mhp. at byde politikere op til en produktiv debat med forskere, universitetsledere og andre relevante aktører. Alle interesserede kan byde ind med nye forslag til nye forskningspolitiske visioner, reformer, tiltag eller lign. under et eller flere af de tre følgende temaer: Dansk forskning i verdensklasse også i fremtiden Excellent forskning er forudsætningen for både videnskabelige og kommercielle gennembrud og derfor væsentlig for at høste de ønskede samfundsmæssige effekter af offentlige investeringer i forskning. Men hvordan sikrer vi hensigtsmæssige rammer for excellent forskning i Danmark? Fremtidsscenarie: Tegn det forskningsfinansierende system anno Hvad er de vigtigste formål, det forskningsfinansierende system skal opfylde? Giv bud på tiltag, der kan sikre tilstrækkelige og de rigtige typer af ressourcer til excellent forskning. Hvilke implikationer har fremtidsscenariet for måden vi uddeler midler til forskningen, herunder for de offentlige (og eventuelt også private) organer, som uddeler konkurrenceudsatte midler? For de typer af instrumenter, som anvendes til uddelingen af forskningsmidler? For de krav, som stilles til modtagere af forskningsmidler? Universitetet som en attraktiv arbejdsplads for forskere Både i Danmark og i udlandet bliver der sat spørgsmålstegn ved de arbejdsvilkår og karrieremuligheder, universitetet tilbyder forskere. Der er særligt fokus på de yngre forskere både ift. at håndtere det stigende antal ph.d. er og hjælpe dem hensigtsmæssigt videre i karrieren, hvor end den fører hen, og ift. at give universitetsforskere en optimal start på forskerkarrieren. Hvad skal vi gøre anderledes for at sikre attraktive arbejdsvilkår for forskere på universitetet, så vi får gode karriereveje samt forskning af høj kvalitet og værdi for samfundet? Hvilken betydning har de nuværende arbejdsvilkår for de forskere, som vælger en karriere på universitetet ift. deres evne til at udføre nyskabende forskning af høj international kvalitet? Hvordan giver vi yngre forskere den bedste start på karrieren hvad enten karrieren er på universitetet eller andetsteds på arbejdsmarkedet? Et værdiskabende samspil mellem forskning og samfund Universiteter (og forskere) er blevet meget bedre til at samarbejde med det omgivende samfund. Men de kan og skal blive endnu bedre. De sidste par årtier har vi lært meget om, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Men hvad er implikationerne af det, vi har lært? Hvordan får vi et produktivt tovejs samspil mellem forskningen og erhvervslivet/samfundet, som skaber værdi for begge parter? Hvordan får vi mere forskning ud at virke i erhvervslivet og den offentlige sektor? Hvilke krav stiller det til virksomheder og offentlige institutioner? Til politikere, myndigheder og forskningsfinansierende råd og fonde? Hvilken erhvervs- og samfundsmæssig impact skal universiteter levere? Hvordan skal denne impact vurderes? Og hvilke krav stiller det til universiteter og deres forskere? De eksterne indspil må fylde maks. 5 sider. Bidragsydere opfordres til at tænke langsigtet, ambitiøst og konkret. Bidragsydere opfordres så vidt muligt til at skrive sammen med andre. Alle eksterne indspil offentliggøres (i pdf format) på DEAs hjemmeside i løbet af efteråret Udvalgte indlæg vil danne udgangspunkt for dybdegående interviews. På baggrund af de indkomne indlæg, vil DEA udarbejde en række idékataloger rettet mod politiske beslutningstagere. Disse kataloger offentliggøres i løbet af vinteren 2016/2017, primært via online medier og fokuserede debatarrangementer med forskningspolitiske aktører og politiske beslutningstagere. For mere information om projektet, kontakt venligst analysechef i DEA Maria Theresa Norn (tlf , mtn@dea.nu). 5