At tale med unge om hash. - råd til forældre og venner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At tale med unge om hash. - råd til forældre og venner"

Transkript

1 At tale med unge om hash - råd til forældre og venner

2 Indhold Råd til forældre og venner 3 Søg oplysninger om hash 4 Samtalen 5 Resumé 15

3 RÅD TIL FORÆLDRE OG VENNER Når du læser denne pjece, tænker du højst sandsynligt på en, der ryger hash. Formålet med pjecen er at hjælpe dig til at blive bedre til at tale om brug af hash. Bedre kommunikation med den unge. Du føler dig måske usikker på din evne til at forstå ham eller hende eller til at udtrykke din bekymring. Du tænker måske: at samtalen bliver akavet og følelsesladet for jer begge at I begge bliver frustrerede, når I taler om hash at samtalen vil eskalere til en heftig diskussion, eller at den unge ikke vil lytte til dine bekymringer og måske støder dig endnu mere fra sig. Det er en normal bekymring, som til dels kan være baseret på tidligere oplevelser, hvor du har forsøgt at tale med ham eller hende om dette eller andre emner. Denne pjece giver dig information og råd til, hvordan dine bekymringer kan blive hørt og taget i betragtning. Hvis tidligere forsøg ikke er lykkedes så godt, som du kunne tænke dig, så mist ikke håbet men prøv igen. I pjecen vil du få råd til at tale med et ungt menneske, uanset om det er et familiemedlem eller en ven, hvis hashrygning bekymrer dig. I teenageårene sker der mange følelses- og adfærdsmæssige ændringer, og det starter med de fysiske ændringer. De unge ser mere efter deres kammerater end deres familie, når de forsøger at se sig selv som personer eller beslutte, hvordan de ønsker at passe ind i deres familie, fællesskabet og samfundet som helhed. Det er vigtigt at lytte mere end at tale og at forsøge at forholde sig roligt. Prøv så vidt muligt at undgå at stille ultimatummer og skabe konfrontationer, og forsøg at forhandle dig til løsninger og hjælpe ham eller hende med at forstå bekymringerne set fra din side. 3

4 SØG OPLYSNINGER OM HASH Indsamling af oplysninger om hash kan bidrage til at forbedre din selvtillid, når du taler med et ungt menneske. Tal med en række mennesker om deres synspunkter og holdninger til rygning af hash. Indhent opdateret information om, hvor almindeligt brug af hash er og de kort- og langsigtede konsekvenser af brugen af stoffet. Det vil hjælpe dig med at lære stoffet at kende og problemstillingerne, der kan være forbundet med den unges hashrygning. At trække på forskellige kilder vil også vise, at du ikke alene har brugt tid på at indsamle oplysninger, men at du også er åben i din tilgang til at lære om stoffet og ikke blot ønsker at gøre livet vanskeligt for den unge. Det er somme tider vanskeligt at vide, hvor man kan få pålidelig og underbygget information. Søg evt. på nettet. En enkel plan: Indhent oplysninger om hash og find ud af, hvad det er, der bekymrer dig om den unges hashrygning. At udtrykke din bekymring kan virke stærkt. Undervurdér ikke muligheden for, at det kan have en positiv virkning. Find et egnet tidspunkt til at tale om dine bekymringer. Husk, at ændringer kan være vanskelige, men ikke umulige. Undlad at tilbyde nemme løsninger. Undlad at kræve omgående forandring. At dvæle ved grundene til forbruget er ikke altid produktivt. Undlad at sætte tidsfrister eller opstille ultimatummer. Bed den unge om at komme med en løsning. Søg professionel hjælp, hvis I ikke kommer frem til en løsning. 4

5 SAMTALEN Inden man begynder en samtale, er det vigtigt at huske, at der er en række samtaleformer, som kan blokere for effektiv kommunikation. Du bør derfor prøve at undgå følgende ordvalg, da det forringer den unges mulighed for at finde sit eget svar eller sin egen løsning: beordre: Du skal... rådgive: Hvorfor gør du ikke, det ville være bedre, hvis... latterliggøre: OK, kloge Åge, dit forkælede barn... sympatisere: Du skal ikke bekymre dig, du vil få det bedre... advare: Du må hellere, hvis du ikke, så... belære: Forstår du, faktum er... diagnosticere: Hvad du har brug for er, det, der er i vejen med dig, er... underminere: Du er ikke andet end... moralisere: Du burde... dømme: Du tager fejl, du opfører dig dumt... udspørge: Hvorfor...hvem...hvordan... Under samtalen Undlad at debattere fordele og ulemper ved hash, og forsøg ikke at komme ind på et sidespor. Ved at bruge jeg-udsagn kan du tale med modparten, uden at det føles, som om du bebrejder ham eller hende, hvordan du føler. Hvis du er nervøs for at skulle tale med den unge, så indrøm det. Sig positive ting om den unge. Vær omsorgsfuld og ikke dømmende. AT UDTRYKKE DIN BEKYMRING KAN VÆRE ET STÆRKT VÆRKTØJ. UNDERVURDÉR IKKE DIN MULIGHED FOR AT HAVE EN POSITIV IND- VIRKNING Det kan være meget vanskeligt at konfrontere den unge med problemet, når du er usikker på, hvordan den unge vil reagere, eller hvad resultatet af samtalen vil være. Den unge kan gå i forsvarsposition og prøve at skifte emne eller udsætte samtalen. Det er normalt, fordi emnet er vanskeligt at tale om. Du må ikke tro, at denne modstand betyder, at din samtale ikke er nyttig. Bliv ved med at prøve. Den unge vil normalt betragte din vedholdenhed og udtryk for bekymring som et tegn på omsorg. Det er vigtigt for unge mennesker at modtage feedback på deres adfærd fra dem, der holder af dem. Men nogle måder er bedre end andre. 5

6 Et råd til vennerne Vær ikke bange, men vær forberedt på modstand. Din ven vil måske ikke så gerne have denne samtale. Den unge kan endda give udtryk for det synspunkt, at du svigter eller ødelægger jeres venskab. Men det betyder ikke, at det var forkert, at du gav udtryk for din bekymring. Det faktum, at du tager den risiko, det er at tale med din ven, er et tegn på, hvor meget du holder af ham eller hende. Et råd til forældrene Dine børn vil sikkert ikke have denne samtale, men det er vigtigt, at du gør dem opmærksomme på din bekymring. FIND ET TIDSPUNKT, DER PASSER JER BEGGE TIL AT TALE OM DINE BEKYMRINGER Omgivelser og timing kan indvirke på resultatet af samtalen, og derfor må du ikke undervurdere vigtigheden af at finde et passende tidspunkt og sted. Et råd til forældrene En respektfuld og positiv tilgang ville være at lade din søn/datter vælge tid og sted for samtalen. For eksempel: Der er noget, jeg gerne vil tale med dig om. Det er vigtigt. Hvornår har du tid? Eller: Jeg vil lade dig bestemme, hvornår vi skal tale sammen, og du kan give mig besked i aften inden middagsmaden. disse to sætninger vil nok snarere afføde et positivt svar end: Efter middag skal vi to tale sammen! På det aftalte tidspunkt, f.eks. efter middagen, kan du bede om bekræftelse på, hvornår det passer. Det er vigtigt at drøfte problemet alene og ikke foran andre børn, da det viser, at du respekterer den unges privatliv. Hvis din søn/datter ikke kan komme med et tidspunkt, så spørg, hvorfor det er et problem. Lyt til svaret, og sig så, at du forstår, og at det er vanskeligt for jer begge, men at det er vigtigt. Foreslå igen nogle tidspunkter og få ham eller hende til at tænke over det og give dig besked om beslutningen. Hvis denne tilgang ikke virker, så prøv igen senere og få ham eller hende til at vælge et af de to eller tre tidspunkter, du har foreslået. At tvinge sagen igennem, hvis han eller hun er modstræbende, kan have den modsatte effekt. Ingen kan lide at føle, at de bliver skubbet op i et hjørne, hvor de eneste muligheder er, at slå fra sig eller at give efter. Prøv at give din søn/datter lidt bevægelsesfrihed, så han eller hun føler en grad af medindflydelse. 6

7 HVIS DU ER NERVØS FOR AT SKULLE TALE MED DEN UNGE, SÅ INDRØM DET! Hvis du finder det vanskeligt at starte samtalen, så husk, at det sikkert er lige så vanskeligt og stressende for den anden. At indrømme, at du er nervøs, og at det er et følsomt emne, kan bidrage til at løsne op og skabe en positiv stemning, så samtalen bliver nemmere for jer begge. Hvis I har haft vanskelige, men vigtige samtaler tidligere, så mind den unge om dem. Et tip til forældrene At indrømme, at du har svært ved at tale om det, kan også bane vejen for, at din søn/ datter bedre kan tale om vanskelige emner i fremtiden. For eksempel: Jeg tror, at der af og til sker ting i enhver familie, som ikke er så nemme at tale om, hverken for forældrene eller børnene. Jeg vil gerne tale med dig om noget vigtigt, og jeg vil gerne gøre det rigtigt. Jeg ved, at vi har haft svært ved at tale om vanskelige ting før i tiden, men jeg holder så meget af dig. Jeg håber, at du vil give mig en chance for at tale om det og lytte til det, jeg siger. Et tip til vennerne Giv din ven en eller to grunde til, at du mener, at denne samtale er vigtig, selvom den føles ubehagelig og kan udfordre jeres venskab. For eksempel: Jeg vil gerne tale med dig om noget vigtigt, men jeg er lidt nervøs for, at du måske bliver vred. Vil du give mig en chance for at fortælle dig, hvad jeg tænker? VÆR OMSORGSFULD OG IKKE DØMMENDE Den unge, som bruger hash, er ofte helt klar over, at denne adfærd skaber modvilje hos andre mennesker, også dem hvis mening betyder noget. Misbilligelse skinner ofte igennem i stemme, ansigtsudtryk og kropssprog og ikke kun i ordene, der bliver sagt. Vær opmærksom på din stemme. Er det den tone, du gerne vil høre, hvis nogen tog et følsomt emne op med dig? Et tip til forældrene Prøv at fastholde en neutral og spørgende tone. Det betyder, at du skal holde styr på dine egne følelser igennem hele samtalen. Prøv ikke at vise vrede, misbilligelse, modvilje, skuffelse eller foragt. Dine karakterer er blevet dårligere på det senere, og jeg er bekymret for, at det ikke går så godt for dig i øjeblikket. Jeg har lagt mærke til, at vi ikke taler så meget i øjeblikket, og jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal hjælpe dig, hvis du har problemer. 7

8 Et tip til vennerne Husk, at din stemme afspejler din respekt og graden af omsorg og bekymring. Prøv følgende: Jeg har bemærket, at du har prøvet at undgå mig på det seneste, og at du bruger mere tid sammen med... Hvad sker der? Selvom den unge måske ikke er enig med dig, så bliv ved, han eller hun har sikkert lige så svært ved at diskutere sådanne følsomme emner. TAL OM DE FØLELSER, DU HAR Når du giver udtryk for din bekymring, kan det være nyttigt at bruge jeg-udsagn. Det giver dig mulighed for at tale på en måde, så du ikke bebrejder modparten. Denne sætning indeholder for eksempel et jeg-udsagn: Jeg er bekymret over, at du ryger hash. Jeg er bekymret over de risici, du udsætter dig selv for, og det ville jeg gerne have, at du skulle vide. Eller: Når du ryger hash, bliver jeg bekymret over de risici, du udsætter dig selv for, og jeg ville bare fortælle dig, hvor bekymret jeg er. Her er et andet eksempel: Jeg er bekymret over, at du ryger hash. Vi ser næsten aldrig hinanden mere, og jeg savner at være sammen med dig. Jeg er ikke helt sikker på, hvad hash har med det at gøre, men jeg er bekymret over, hvad der er sket med vores forhold. Sammenlign disse eksempler med et, som ikke indeholder et jeg-udsagn: Du ødelægger dig selv ved at ryge hash og leve på den måde. Hvorfor kan du ikke indse det og bare stoppe? Et tip til forældrene Unge mennesker har ofte svært ved til at tale frit med deres forældre om hashrygning, fordi de frygter at blive straffet, fordømt, bebrejdet eller misforstået, eller at forældrene bliver kede af det. Da jeg-udsagn fokuserer på, hvordan du føler (dvs. den effekt, det har på dig), vil din søn/datter være mindre tilbøjelig til at føle, at ham eller hun bliver belært. Et tip til vennerne Jeg-udsagn er passende blandt venner. At udtrykke ægte bekymring, når der opstår problemer, er ægte venskab. Det handler om at kommunikere effektivt. Hvis du udtrykker din bekymring som dine egne følelser, vil din ven være mindre tilbøjelig til at gå i forsvarsposition. ANERKEND DEN UNGE At du er villig til at risikere at frustrere den unge ved at give udtryk for din bekymring, skyldes at du holder af ham eller hende og anerkender hans/hendes stærke sider og potentiale. 8

9 Husk at sige, at hashrygning kun er ét aspekt af ham eller hende som person. Fokus på de gode sider betyder, at du holder af ham eller hende og giver en mere velafbalanceret relation. Find eksempler på ting, som du kan lide ved ham eller hende, og sig det. Det er ikke behageligt for nogen at få kritik eller negativ feedback. Vi er mere tilbøjelige til at lytte, hvis vi føler os værdsat og respekteret. Et tip til forældrene Fokus på hash alene har tendens til at få din søn/datter til at trække sig ud af samtalen. Når vi modtager negativ feedback, har de fleste af os brug for at vide, at vi også har gode sider. Et tip til vennerne Venner fortæller ofte, hvad de godt kan lide ved hinanden. Sørg for at fortælle, hvad du værdsætter hos din ven og i dit venskab. Husk, at hash kun er en del af hans/hendes liv. HUSK, AT FORANDRING IKKE ER NEMT, MEN DET ER MULIGT! Hver gang, vi står over for noget nyt, er vi lidt bekymrede for det ukendte. Husk, at det ikke nødvendigvis er nemt for et ungt menneske at stoppe eller skære ned på brugen af hash. Det et fristende at tilbyde hurtige løsninger til forandring såsom: Hold op! Det er alt, hvad du skal gøre. Eller: Bare stop. Prøv at undgå denne form for kommunikation. Uanset om den unge bare eksperimenterer eller ryger hash regelmæssigt, er det sandsynligt, at en ændring af forbruget kan være en udfordring. Spørgsmål som disse kan opstå: Vil vennerne forstå og støtte én, eller vil der være modstand? Er det værd at opgive det sjove ved at ryge hash? Hvad kan man sætte i stedet for hash, når man har brug for at få det bedre eller står over for en stresset situation? Et råd til forældrene Giv udtryk for de udfordringer du kender til, der er forbundet med forandring over for din søn/datter. At tale om en nem løsning kan få den unge til at føle, at man ikke forstår ham/hende. I stedet for at sige: Det er ikke det store problem. Du skal bare gå, når dine venner bruger det. Eller Brug din viljestyrke. Prøv dette: Jeg ved, at det ikke bliver let for dig, når du beslutter at holde op. Mange mennesker skal 9

10 arbejde hårdt for det og har brug for nye oplysninger og kompetencer for at hjælpe dem igennem det. Når du beslutter dig at holde op, skal du vide, at jeg vil støtte dig. Husk, at de fleste mennesker fokuserer på det gode ved at bruge rusmidler. At opgive dem kan være hårdt. Det er vigtigt at hjælpe den unge med at finde andre måder til at opnå det gode, de mener de får fra hash. Tro ikke, at du ved, hvorfor de bruger det, og undlad at tale om fordele og ulemper. Sig, at du forstår, at forandring betyder at opgive det, han eller hun betragter som fordele ved at ryge hash. Prøv at forstå den unges tanker: Hvad tænker du på, når du overvejer at holde op? Hvordan har du det med det? AT FOKUSERE PÅ, HVORFOR DEN UNGE RYGER HASH, ER IKKE PRODUKTIVT. Prøv at modstå fristelsen til at komme med ideer om, hvorfor den unge ryger hash, for du kan tage fejl. I stedet for: Jeg ved, hvorfor du ryger. Du har altid været genert, og når du bliver skæv, har du nemmere ved at omgås andre mennesker. Det er bedre at fokusere på, hvad du ser, og hvilken effekt det har på dig. For eksempel: Du er ekspert på de fordele, hashrygning giver dig. Jeg ved ikke, hvorfor du kan lide at ryge så meget, men jeg er bange for, at det vil skade dig eller give dig problemer på længere sigt. Et råd til forældrene: Din søns/datters hashrygning er ikke et tegn på, at du er en dårlig forælder. Undgå at overfortolke grundene til, at han eller hun bruger det. Et råd til vennerne: Hvis du over for din ven giver udtryk for, hvad, du mener, er årsagen til hans/hendes brug af hash, kan du ende med at lyde som en autoritet og ikke en ven. UNDLAD AT DEBATTERE FORDELENE OG ULEMPERNE VED BRUGEN AF HASH Der er masser af meninger om de sundheds- og adfærdsmæssige virkninger af hashrygning, og mange af dem er kun det nemlig meninger. Det står også klart, at mennesker ryger hash af mange forskellige grunde. Selvom det kan anbefales at lære så meget som muligt om hash, kan en samtale om dine bekymringer let køre af sporet med en opremsning af de mulige skadelige virkninger. Hold dig til det, du ved. I stedet for: Jeg har læst, at rygning af hash skader dine lunger, din evne til at få børn samt din hukommelse og koncentrationsevne. 10

11 Prøv dette: Jeg er ikke ekspert inden for virkningerne af hash. Men når jeg ser, hvordan du afviser dine venner, opgiver de ting, du før i tiden kunne lide, og når du er så vred det meste af tiden, ved jeg, at der foregår noget, og det bekymrer mig. Det betyder ikke, at du ikke skal forsøge at forstå, hvad den unge ser som fordele og ulemper ved hash. Spørg, hvad han eller hun mener, er godt ved at ryge hash. Lyt og prøv at opsummere, hvad han eller hun siger til dig, for at tjekke, om du har hørt rigtigt. Afklar ved at gentage, hvad der er blevet sagt, så han eller hun ved, at du virkelige lytter. Spørg så, om han eller hun har lagt mærke til nogen ulemper ved at ryge hash. Hvis der bliver sagt nej, kan du nævne nogle af de forandringer, du har bemærket. Spørg så, hvad han eller hun har undersøgt om brugen af hash. Hvis svaret er ingenting, eller at oplysningerne kommer fra vennerne, så foreslå steder, hvor man kan gå hen for at finde ud af mere om den virkning, brugen af hash kan have (både på kort og langt sigt). Samtalen kan let løbe af sporet og komme ind på andre emner. Prøv at holde fokus på det, du er bekymret over. Hvis den unge drejer samtalen over på andre emner for eksempel, men du kan ikke lide mine venner eller du er for streng så prøv at holde fokus og undlad at diskutere andre ting på det givne tidspunkt. PRØV AT HOLDE SAMTALEN KØRENDE UDEN AT SÆTTE TIDSFRISTER Unge mennesker, der ryger hash, er ofte klar over, at andre bare venter på, at de skal holde op. Somme tider giver bekymrede familiemedlemmer eller venner dem en tidsfrist. Resultatet er, at den unge kan blive endnu mere modstræbende. Ingen ønsker at blive tvunget til større forandringer, før de er klar til det. At undlade at nævne tidsfrister kan bidrage til en åben og længere samtale. Erkend i stedet, at denne proces kan tage tid. Et råd til forældrene At give din søn/datter en tidsfrist til at ændre sin hashrygning kan føre til konflikter. I stedet for at sige: Enten stopper du med at ryge hash i dag, eller også skærer vi ind på din frihed på ubestemt tid. Prøv dette: Se, om du kan prøve at skære ned på den mængde, du ryger, i de næste to uger. Så kan vi mødes og se, hvordan det gik. Denne slags udsagn hæfter ikke konsekvenser på den unges handlinger, men giver plads til, at han eller hun kan forsøge at ændre adfærd. Tidsfrister har tendens til at understrege forældrenes magt og lyder som ultimatummer. Det kan gøre det vanskeligt for jer begge to at tale sammen og lytte til hinanden. 11

12 Et råd til vennerne: I stedet for at udstede et ultimatum, skal du tilbyde støtte til forandringsprocessen. For eksempel: Hvis du vil prøve, vil jeg meget gerne hjælpe dig. Jeg ved, at det kan være svært, men jeg er der for dig. Kort sagt, undlad at blokere for kommunikation... Denne pjece forsøger at fremme en kommunikationsform, der opfordrer til at lytte og til en åben og ikke fordømmende samtale. Det er nyttigt at huske, at der er en række samtaleformer, som kan blokere for effektiv kommunikation. De giver ringe plads til, at den unge kan finde sin egen løsning. Prøv at undgå dem. BED DEN UNGE OM AT KOMME MED IDEER TIL FORANDRING Hvis du føler, at du kommunikerer rimelig godt med den unge, så spørg, hvad han eller hun ville gøre, hvis en af hans/hendes børn eller venner havde problemer med hash. For eksempel: Hvilke følelser ville du have, hvis du var forælder/ven i mit sted? Hvilken strategi, ville du mene, var den rigtige? 12

13 RESUMÉ NEDENFOR FØLGER ET RESUMÉ AF, HVORDAN FORÆLDRE KAN BIDRA- GE TIL AT MINIMERE ADFÆRDSPROBLEMER HVAD DER VIRKER, OG HVAD DER IKKE VIRKER Nøgleordet er GOD KOMMUNIKATION Det starter med et nyt perspektiv. Du skal se dit barn som en kommende voksen og ikke som et barn. Derfor skal du måske ændre den måde, du kommunikerer på. Nøglen til bedre kommunikation med de unge er at bruge ord, som ikke gør dem vrede og fornærmede og starter en dårlig dialog. Her er et par forslag: Brug korte sætninger, helst kun én sætning ad gangen i stedet for et foredrag Lyt først, lad dem så komme til ordre Forhold dig rolig, uanset hvor provokerende de måtte blive Undgå ultimatummer eller at komme i en situation, du ikke kan slippe ud af Vælg dine kampe, ignorer de mindre vigtige ting. Hvis du har brugt tid med den unge og sat klare grænser, har haft det sjovt sammen og rost ham eller hende, forbliver kommunikationen åben med plads til forhandling. Følelsesmæssig støtte Det er vigtigt at være interesseret og engageret i den unges bekymringer og give opmuntring og kærlighed. At fange den unge i at gøre noget godt og rose ham/ hende vil også være en hjælp. Overvågning At holde styr på, hvor han eller hun er - og sammen med hvem - uden at trænge dig for meget på, kan minimere adfærdsproblemer. Grænser Forældre skal etablere klare og udførlige retningslinjer for, hvad der anses for acceptabel og uacceptabel adfærd i familien. Konsekvenser Det er afgørende at have passende og realistiske konsekvenser for manglende overholdelse af de aftalte regler. At gennemføre konsekvenserne omgående og på samme måde, når reglerne overskrides, vil bidrage til at reducere adfærdsproblemer. Sammenhold Det er nemmere at gennemtrumfe en regel, hvis begge forældre er enige om reglen og de konsekvenser, der gælder, hvis den overskrides. Hvad der ikke virker At sætte uhensigtsmæssige regler (dvs. sætte regler for en ung, som er for strenge og ville være mere passende for en yngre aldersgruppe) 13

14 At sætte regler og konsekvenser op uden at involvere den unge i beslutningsprocessen At sætte regler om straf, som ikke gennemføres. Hvad man gør, hvis intet af ovenstående virker Hvis al kommunikation er brudt sammen i en sådan grad, at forældre eller venner og den unge ikke længere lytter til hinanden, så kan professionel hjælp være det næste skridt. Som forælder kan du rådføre dig med en professionel såsom en lærer, andre forældre, fodboldtræneren, en rådgiver eller fagprofessionelle i i kommunen, som du stoler på og som kan støtte dig i dine bestræbelser på at forbedre kommunikationen med din søn/datter. Om nødvendigt kan de professionelle også hjælpe dig med at finde måder til at opfordre den unge til at gå i behandling. 14

15 Denne pjece blev oprindelig udarbejdet til en række projekter udført af personalet på National Cannabis Prevention and Information Centre, som gav unge mennesker vurderinger og feedback omkring deres brug af cannabis. Afsnittet om kommunikation er med tilladelse tilpasset fra pjecen CEIDA (NSW Health): A Booklet for Parents Talking to teenagers about drugs (1988). Minimering af problemer er med tilladelse tilpasset fra Research in Brief (september 1995), som er produceret af Research Institute on Addictions, New York. Vi vil gerne takke Grace Barnes og Bill Kokkaris for tilladelsen til at tilpasse materialet. ISBN: National Cannabis Prevention and Information Centre, oktober 2011, Pjecen er med tilladelse fra NCPIC oversat fra engelsk i 2013 og bearbejdet af SSP konsulent Pernille Ødegaard og specialkonsulent i hash Adam Gilmartin Gentofte Kommune. 15

16 GENTOFTE KOMMUNE

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg?

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg? PAS PÅ DIG SELV Uddannelse i selvomsorg og kollegial omsorg for Bydelsmødre Wattar Gruppen Kognitivt Psykologcenter Center for Socialt Ansvar Hvad er selvomsorg? Når du er god ved dine tanker: så stiller

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Den Motiverende Samtale 13. November 2012. V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne e-mail: bettinalyhne@gmail.com

Den Motiverende Samtale 13. November 2012. V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne e-mail: bettinalyhne@gmail.com Den Motiverende Samtale 13. November 2012 V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne e-mail: bettinalyhne@gmail.com Motivationsprocesser Motivationssamtalen Modstand og ambivalens Samtalens opbygning Tænk tilbage

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash

Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash Indhold Introduktion 3 Har jeg et problem med hash 4 SDS skala 5 Hvordan ændrer jeg det 6 Skriv din beslutning

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost 10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER? SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER? SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?hånden. Denne folder skal være med til at skabe DBU Sjællands arbejde består blandt andet i at støtte den gode adfærd og tone på og udenfor fodboldbanerne,

Læs mere

Kasperskolens mobbepolitik og strategi.

Kasperskolens mobbepolitik og strategi. Kasperskolens mobbepolitik og strategi. Hvornår mobbes der? Der mobbes, når en elev udsættes for gentagen negativ eller ondsindet adfærd fra et eller flere individer og har vanskeligt ved at forsvare sig

Læs mere

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015 Mandag d. 9. november Arbinger Den Anerkendende Tilgang Narrative Samtaler Praktiske råd PERSPEKTIVET Hverdagen på din egen efterskole 90 95% af eleverne

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

KONFLIKTHÅNDTERINGSNØGLE

KONFLIKTHÅNDTERINGSNØGLE KONFLIKTHÅNDTERINGSNØGLE a. Introduktion til konflikthåndteringsnøglen I Etikos arbejder vi med konflikthåndtering og - mægling på baggrund af etikken og den gode dialog. Vi betragter konflikter som udfordringer

Læs mere

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Formål Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Når vi skilles, har I Hørt om grundlæggende vilkår for kommunikation Fået præsenteret forståelser af konflikt og håndtering af samme

Læs mere

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i

Læs mere

Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet.

Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Undersøgelsen fokuserer på spørgsmål, der vedrører, hvad

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Spørgeskema om børneopdragelse

Spørgeskema om børneopdragelse Spørgeskema om børneopdragelse I dette skema spørges til forskellige måder at opdrage og bruge konsekvenser på. 1. Nedenfor er beskrevet opdragelsesmetoder og konsekvenser, som forældre har fortalt os,

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere

Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet.

Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Undersøgelsen fokuserer på spørgsmål, der vedrører, hvad

Læs mere

Frontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog

Frontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Det du gir` får du selv! 1 Definition på service Service er det vi "pakker"

Læs mere

PAform 14201/ Copyright ProKomm, 1997, All rights reserved

PAform 14201/ Copyright ProKomm, 1997, All rights reserved Adfærd side 1 Point 1..tror ikke, at du har forstand på det du laver..vil gerne løse mine opgaver i fællesskab med andre..skal nok hjælpe til - selv om jeg næsten ikke har tid..synes der gerne må ske noget

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Indhold Grundlæggende principper Motivation Forandringsprocessen Ambivalens Modstand Udtrykke empati Støtte håbet Samtaleteknikker Stille åbne spørgsmål

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Jyllinge områdebestyrelse. Oplæg til fokusområde Mig og dig, mit og dit

Jyllinge områdebestyrelse. Oplæg til fokusområde Mig og dig, mit og dit Jyllinge områdebestyrelse Oplæg til fokusområde Mig og dig, mit og dit Indhold Baggrund Formål To grundlæggende værdier Relaterede elementer Baggrund: Menneskelige tendenser Udpræget grad af egoisme og

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Få mere selvværd i livet

Få mere selvværd i livet En hurtig guide til mere selvværd i livet Af Lennart Lundstrøm Indhold Introduktion... 3 Hvor kommer vores selvværd fra?... 5 Hvad er selvværd... 8 Har jeg for lavt selvværd?... 12 Den indre stemme...

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Formålet med dagen. At styrke din evne til at håndtere forskellighed og uenighed, fx i relationen mellem dig som peermentor

Formålet med dagen. At styrke din evne til at håndtere forskellighed og uenighed, fx i relationen mellem dig som peermentor DAG 5 Konflikter Formålet med dagen At styrke din evne til at håndtere forskellighed og uenighed, fx i relationen mellem dig som peermentor og peer At gøre dig i stand til at nedtrappe konflikter Dagens

Læs mere

Det perfekte parforhold

Det perfekte parforhold Det perfekte parforhold - sådan gør du Mette Glargaard Forlaget Grenen Andre bøger af Mette Glargaard Selvværd for begyndere Poul Glargaards datter det usynlige barn Helterejsen slip følgerne af din opvækst

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter

Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter I hver femte af de konfliktramte familier strækker striden sig overen periode på mere end ti år, viser Gallup-undersøgelse Af Christian Krabbe Barfoed og Charlotte

Læs mere

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe

Læs mere

1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse. Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4

1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse. Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4 1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4 1 Handling når der opleves mobning...4 Handleplan til lærere og pædagoger til forebyggelse af mobning...5

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Kommunikation og adfærd

Kommunikation og adfærd Kommunikation og adfærd Indledning I dit arbejde som servicegartner kommer du i kontakt med to grupper: Planter og mennesker. Delkurserne har indtil nu handlet om at hjælpe dig med at blive bedre til at

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Guide til mentorforløb

Guide til mentorforløb Guide til mentorforløb Guide til mentorforløb Oktober 2008 ISBN: 978-87-92403-01-8 Oplag: 1.000 stk. Redaktion: Susie Skov Nørregård Layout: Helle Thorbøl Møller Tryk: one2one Yderligere information kan

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde TANDPLEJEN Konfliktplan Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde Tandplejen i Herning er en dynamisk arbejdsplads med selvledende og engagerede medarbejdere. Samarbejde er vitalt for at

Læs mere

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Fra kollega til leder

Fra kollega til leder Fra kollega til leder At træde ind i rollen og få følgeskab De har valgt dig så selvfølgelig bliver du en god leder! Ledelse er på den ene side ikke svært, på den anden side skal du være ydmyg overfor

Læs mere